ET PENDULSVING MED UDFORDRINGER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ET PENDULSVING MED UDFORDRINGER"

Transkript

1 ET PENDULSVING MED UDFORDRINGER Af Dorte Caswell, Tanja Dall, Mikkel Bo Madsen, Aalborg Universitet, Institut for sociologi og socialt arbejde og Professionshøjskolen Metropol, Institut for socialt arbejde Gennem de seneste to årtier er en betragtelig del af Socialministeriets tidligere arbejdsområder blevet flyttet til Beskæftigelsesministeriet. Store dele af den sociale politik har dermed fået tilføjet eller er blevet underlagt et beskæftigelsessigte. Parallelt med flytningen af opgaver mellem ministerierne, har beskæftigelsespolitikken selv undergået en gradvis forandring i retning af et stadig mere kontant fokus på beskæftigelse og aktivering. Med fare for at forsimple en relativt kompleks udvikling af dansk social- og beskæftigelsespolitik kan man sige, at pendulet gennem mange år har svinget i den samme retning: mere fokus på den hurtigste og mest direkte vej til job og beskæftigelse, mindre fokus på socialt arbejde. Denne bevægelse har været omdiskuteret, men særligt for mennesker med omfattende problemer ud over ledighed såkaldt udsatte ledige har det været svært at se, at politikken har givet positive resultater. Noget tyder på, at en besindelse er ved at indfinde sig. I forhold til netop de udsatte ledige, rummer de seneste reformer af førtidspension og fleksjob, kontanthjælp og sygedagpenge i 2013 og 2014 flere tiltag, der indikerer en vending fra 00ernes aktivlinje hen mod en mere social og helhedsorienteret tilgang, når det handler om mennesker med problemer ud over det, at de mangler et arbejde. Udviklingen er dog på ingen måde hverken sikker eller entydig, og reformerne indføres på måder, der medfører en række udfordringer i forhold til at virkeliggøre en mere helhedsorienteret og socialt funderet beskæftigelsespolitisk indsats. I artiklen diskuterer vi det potentielle pendulsving og ser nærmere på nogle af de seneste reformtiltag i lyset af de seneste årtiers historiske udvikling på området. Som illustration af det potentielle pendulsving og dets udfordringer foretager vi i det følgende to konkrete nedslag. For det første diskuterer vi reformernes (re-)introduktion af en investeringstankegang, der skal leve side om side med en overordnet besparelsesmålsætning i reformerne; for det andet diskuterer vi idealet om øget helhedsorientering i indsatserne, der ledsages af en forstærket brug af sanktioner for udsatte ledige. Forud for de to nedslag giver vi en kortfattet opsummering af aktivlinjens udvikling frem til de aktuelle reformer. 25

2 Aktivlinjen et kort historisk rids I 1998 blev bistandsloven fra 1976 erstattet af retssikkerhedsloven, serviceloven og aktivloven. Denne såkaldt»lille socialreform«markerer en adskillelse af hhv. sociale og beskæftigelsesrettede indsatser. Den markerer også en voksende skepsis over for noget, der opfattes som en problemfokuseret, socialfaglig omklamring af mennesker, der måske bare skal have et job. Adskillelsen af sociale og beskæftigelsesrettede indsatser udvikles sammen med aktivlinjen løbende gennem 1990 erne og skærpes gennem 00 erne. Ledighed bliver i stadig højere grad betragtet som adskilt fra en persons (eventuelle) sociale problemer, og der kommer øget fokus på selve ledigheden (passiviteten) som problematisk. Tidligere var det følgerne af ledighed særligt de forsørgelsesmæssige der blev betragtet som problematiske (Caswell & Dall 2015; Dall 2015). Omfattende sociale problemer er i aktivlinjens forståelse ikke noget, der i sig selv behøver at stå i vejen for beskæftigelse, tværtimod ses beskæftigelse som en mulig løftestang ud af de sociale problemer, og som minimum kan sociale indsatser ske samtidigt med, at en person er i beskæftigelse. Med reformen af førtidspension og fleksjob i 2013 og kontanthjælps- og sygedagpengereformerne i 2014 er der noget, der tyder på, at pendulet begynder at svinge den anden vej. I disse reformer understreges behovet for socialfaglige, tværfaglige og helhedsorienterede indsatser for de ledige, der har problemer ud over ledighed (Beskæftigelsesministeriet 2012; 2013a; 2013b; 2014). Med reformerne udvides problemforståelsen til igen at omfatte sociale problemer, og der kaldes igen på socialfaglige kompetencer hos de professionelle. Det sidste eksemplificeres bl.a. ved afsættelse af midler til efteruddannelse af jobcentersagsbehandlere. Investeringstankegang i et besparelsesærinde I forbindelse med de seneste reformer på beskæftigelsesområdet har vi set en markeret politisk retorik, der betoner en ressource- og investeringsorienteret linje. Tidligere beskæftigelsesminister Mette Frederiksen skrev i en facebookopdatering i forbindelse med udgivelsen af Rambølls evaluering af»ny chance til alle«at»vi skal investere i vores sårbare kontanthjælpsmodtagere. De har krav på en nænsom og helhedsorienteret indsats, der kan hjælpe dem videre i livet«. Vi ser det udmøntet konkret i bl.a. førtidspensions- og fleksjobreformen, der indfører de såkaldte ressourceforløb, der muliggør langvarige (op til fem år) og sammensatte indsatser for de borgere, der er længst fra arbejdsmarkedet. Eller når kontanthjælpsreformen understreger behovet for tværfaglige og individuelt tilpassede indsatser for udsatte ledige. Der er altså belæg for at pege på, at pendulet, som beskrevet ovenfor, er i bevægelse. Parallelt med investeringstankegangen rummer reformerne dog også omfattende besparelser på de offentlige udgifter. I aftaleteksten til kontanthjælpsreformen kan man læse at»initiativerne i kontanthjælpsreformen vil medføre en offentlig budgetforbedring på godt ½ mia. kr. i 2014, ca. 1,1 mia. kr. i 2015, ca. 1 mia. kr. i 2016, godt 1,1 mia. kr. i 2017 og ca. 1,2 mia. kr. i 2020«(Beskæftigelsesministeriet 2013a, s. 15). Tilsvarende var der i ministerens forslag til førtidspensions og fleksjobreformen forventninger om omfattende besparelser i de offentlige udgifter (Beskæftigelsesministeriet, 2012, s. 9). De seneste tal fra Ankestyrelsen bekræfter disse besparelsesforventninger. Der er sket et drastisk fald i antallet af tilkendte førtidspensioner på 65 % fra 3.kvartal 2012 til 3. kvartal 2013 (Ankestyrel- 26

3 ET PENDULSVING MED UDFORDRINGER sen 2013). Samtidig har kommunerne haft svært ved at leve op til de forventninger om iværksættelse af ressourceforløb, der træder i stedet for førtidspensionen. Arbejdsmarkedsstyrelsen forventede, at der i 2013 kunne oprettes ressourceforløb, men tal fra jobindsats.dk viser, at kun personer fik et ressourceforløb i Der synes således foreløbig at være store udfordringer forbundet med at realisere potentialet i den investeringstankegang, der er blevet fremhævet i disse politiske reformer. Uddannelse udgør historisk set et centralt element i den danske model med et højt niveau for efteruddannelse og livslang læring, der styrker human kapitalen hos de borgere, der midlertidigt befinder sig uden for arbejdsmarkedet (Bredgaard m.fl. 2009). Uddannelse har imidlertid været nedtonet i beskæftigelsesindsatsen i en årrække til fordel for en ambition om, at finde»den hurtigste og mest direkte vej til et job«for den ledige (Regeringen 2002, s. 11). Med Kontanthjælpsreformen er der igen kommet et tydeligt fokus på uddannelse især for de under 30 årige. Det genoplivede uddannelsesfokus er et element i den investeringstankegang, der træder frem i de seneste reformer på beskæftigelsesområdet. Forskellen til tidligere indikeres sprogligt ved, at man i kontanthjælpsreformen betoner, at indsatsen skal bidrage til, at den enkelte arbejdsløse kommer»hurtigst muligt i varig beskæftigelse«(beskæftigelsesministeriet, 2013a, 2014). Det skal stadig gå hurtigt, forstår man, men nu er der tid til at vente på et uddannelsesforløb, hvis uddannelse kan bidrag til en mere stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Den øgede brug af uddannelse er imidlertid også knyttet sammen med forskellige former for økonomisk stramning. Kontanthjælpsreformen afskaffer kontanthjælp for unge ledige til fordel for en ny lavere uddannelsesydelse på niveau med SU (5.857 kr. om måneden mod kr. på kontanthjælp). Tankegangen er, at den lavere ydelse vil fjerne et incitament for nogle unge til at forblive i ledighedssystemet frem for at starte uddannelse. I reformen på kontanthjælpsområdet bringes økonomiske incitamenter på den måde i anvendelse i bestræbelsen på at få flere unge ledige i uddannelse eller beskæftigelse. Empirisk forskning om effekterne af økonomiske incitamenter er begrænset, men peger i retning af tvivlsomme eller små effekter af økonomiske incitamenter for ikke-arbejdsmarkedsparate (se bl.a. Clement & Andersen 2006). Økonomiske incitamenter ser generelt ud til at fungere mest effektivt over for mennesker, der har tilstrækkelige andre ressourcer end økonomiske til at reagere på en presset økonomisk situation. Mennesker, der mangler disse ressourcer, har større risiko for at reagere med opgivelse, magtesløshed eller trods. Vi må derfor forvente forskellige resultater for forskellige grupper. Det forekommer mest sandsynligt, at helt unge med gode ressourcer bedst vil være i stand til at respondere i overensstemmelse med de politiske intentioner. Det vil sige at påbegynde og forhåbentlig gennemføre en uddannelse. For den knap så unge, måske 28-årige, der er i forpligtende familierelationer, og som måske har en ærgerlig skolegang eller en karriere af afbrudte uddannelsesforløb bag sig, er det mere tvivlsomt, om de økonomiske incitamenter vil give de ønskede resultater. I kontanthjælpsreformen betones det, at der skal tages hensyn til den enkeltes forudsætninger, men at ingen unge er fritaget for uddannelse, og indsatsen omlægges»til 27

4 at have entydigt fokus på at hjælpe den enkelte [unge under 30 år] i uddannelse«(beskæftigelsesministeriet, 2013a, s. 2). Dette perspektiv på uddannelse er interessant i lyset af den rapport, der kom i år fra Carsten Koch-udvalget om de forsikrede ledige. I rapporten understreges følgende:»ledige, der ikke har lyst [til at gå i gang med et uddannelsesforløb] skal ikke forpligtes til at tage en uddannelse ( ) Det er et spild af penge og af den lediges tid«(ekspertgruppen 2014; 185). På baggrund af eksisterende viden på området vurderer Koch-udvalget, at uddannelse fungerer bedre som gulerod eller i hvert fald som en åben valgmulighed end som pisk. Ikke desto mindre følges uddannelses- og investeringsperspektivet i kontanthjælpsreformen til dørs af pisk i form af rådighedskrav og økonomiske incitamenter. Spørgsmålet er, om det er de mest hensigtsmæssige betingelser for at virkeliggøre reformens potentialer? Helhedsorienteret problemforståelse og økonomiske sanktioner I kontanthjælpsreformen bliver det fremhævet, at udsatte ledige eller aktivitetsparate, som den nye visitationskategori hedder, ofte har komplekse problemer, der kan handle om beskæftigelse såvel som sociale og sundhedsmæssige forhold. For disse borgere er der behov for en helhedsorienteret og koordineret indsats (Beskæftigelsesministeriet 2013a, s. 10). Begreberne»helhedsorienteret«og»koordineret«er bærende i teksten og optræder adskillige gange. I forhold til de forudgående år med et stigende fokus på»den hurtigste og mest direkte vej til et job«er der på nogle måder tale om en reel ny- eller re-orientering. Når man i kontanthjælpsreformen lægger vægt på, at udsatte ledige kan have behov for en helhedsorienteret indsats, indikerer det en åbenhed for at anlægge et bredt funderet socialfagligt perspektiv på de udsatte lediges situation. Det kan være nødvendigt også at sætte ind over for fx sociale problemer, når udsatte ledige skal bringes i arbejde. Denne besindelse repræsenterer en markant korrektion af den problemforståelse, der blev understreget gennem 00erne af daværende beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen. Han lagde afstand til det, han opfattede som en misforstået social omklamring fra socialrådgivere, der ved at fokusere på borgeres problemer medvirkede til at fratage dem initiativ og fastholde dem i passivitet (Hjort Frederiksen, 2003). Den aktuelle åbning af problemforståelsen kan ses som en erkendelse af, at nogle mennesker har behov for andet og mere end et tydeligt økonomisk incitament og et håndfast krav om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Erkendelsen af et behov for en socialfaglig tilgang i beskæftigelsesindsatsen for nogle mennesker er formentlig en naturlig følge af, at sociale problemer over årene i stigende grad er flyttet ind i beskæftigelsesindsatsen, hvor de tidligere har haft hjemme i socialforvaltningerne (Baadsgaard m.fl. 2012). Det er som om den sociale virkelighed på denne måde har indhentet beskæftigelsesindsatsen. Førtidspensionsreformen Den nye åbenhed over for at tale om komplekse og sammensatte problemer og helhedsorienterede og koordinerede indsatser genfindes også i reformen af førtidspension og fleksjob fra Denne reform peger, med indførelsen af tværfaglige rehabiliteringsteam og muligheden for at etablere individuelt tilrettelagte og ofte langvarige ressourceforløb, i retning af en mere åben og i nogen udstrækning socialfagligt orien- 28

5 ET PENDULSVING MED UDFORDRINGER teret problemforståelse. Selvom der i de nævnte reformer er ansatser til en fornyet åbenhed over for socialfaglige problemforståelser i beskæftigelsespolitikken, skal det ikke forveksles med en omfavnelse af Hjort Frederiksens karikatur af en slap og passiviserende omklamring. Den helhedsorienterede og koordinerede opblødning af problemforståelsen i forhold til udsatte grupper står ikke alene, men modsvares af en række tiltag og markeringer, der står i direkte forlængelse af 00ernes kontante»direkte i job-diskurs«baseret på økonomiske incitamenter og rådighedskrav. De mere kontante sider af de aktuelle reformer ses bl.a. sprogligt, når visitationskategorierne uddannelsesparat, jobparat og aktivitetsparat erstatter de tidligere kategorier jobklar, aktivitetsklar og midlertidigt passiv (matchkategori 1-3). Med fjernelsen af kategorien»midlertidig passiv«bliver alle ledige nu kendetegnet som»-parate«. Alle er parate til noget: Job, uddannelse eller aktivitet. Ændringen begrundes i reformteksten med ønsket om at undgå passive forløb, men får også betydning for de krav, der stilles til borgeren, og ikke mindst for hvilke handlemåder, der anses for legitime. Det kan man bl.a. se i forhold til brug af sanktioner. Forpligtelsen til aktivitet betyder blandt andet at kommunerne pt. arbejder intenst med at oversætte aktivitetskravet til noget som er lad-sig-gørligt for de allermest udsatte kontanthjælpsmodtagere. En måde dette gøres på er ved i udstrakt grad at bruge mentorer. Dette virkemiddel ser dog flere steder ud til at blive anvendt på begrænsede og marginale måder, eksempelvis ved at en mentor har ansvaret for en meget stor gruppe kontanthjælpsmodtagere eller at formen for kontakt mellem mentor og mentee består af ugentlige korte telefonsamtaler. Vi har ovenfor fremhævet brugen af begreberne helhedsorienteret og koordineret som bærende i aftaleteksten fra kontanthjælpsreformen, og tager denne sprogbrug som udtryk for et muligt pendulsving i beskæftigelsespolitikken og i hvert fald for en genetableret åbenhed over for socialfaglige problemforståelser og perspektiver i indsatsen for udsatte ledige. Denne tendens i aftalen er reel, men står ikke alene. Endnu mere bærende i aftaleteksten er brugen af begreberne sanktion, pligt, og rådighed. Og en helt gennemgående argumentation handler om, at ledige også udsatte ledige skal mødes med økonomiske sanktioner, hvis de ikke står til rådighed. I aftaleteksten hedder det fx, at»kontanthjælpssystemet skal bygge på klare rettigheder og pligter«, og at»sanktionsreglerne anvendes effektivt og på en måde, så det er tydeligt for den enkelte, at der er et klart rådighedskrav forbundet med at modtage kontanthjælp. For udsatte kontanthjælpsmodtagere skal sanktionerne anvendes på en måde, der tager højde for, at de ikke altid har mulighed for at leve op til de krav, der stilles.«(beskæftigelsesministeriet 2013a, s. 6 7). Selvom der med den sidste formulering lægges op til hensyn til særlige situationer for udsatte ledige, understreger formuleringerne, at økonomiske sanktioner skal benyttes aktivt i bestræbelsen på at få ledige til at leve op til deres forpligtelser. Tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at sanktioner bruges markant oftere over for kontanthjælpsmodtagere end dagpengemodtagere, og blandt kontanthjælpsmodtagere sanktioneres der mere blandt jobparate end blandt de mere udsatte borgere (aktivitetsparate), der dog til gengæld får lidt flere sanktioner pr. sanktioneret ledig end de jobparate (jobindsats.dk). I praksis medfører sanktionspolitikken fx, at udbetalingen af kontanthjælp reduceres eller tilbageholdes for en borger med alko- 29

6 holproblemer, der ikke møder op som aftalt i et aktiveringsforløb på Kofoeds Skole. Brugen af sanktioner såvel som brugen af økonomiske incitamenter i det hele taget peger på en fastholdelse af en individualiserende og økonomisk-rationel forståelse af ledighed. Selvom reformerne altså rummer ansatser, der trækker i retning af socialfagligt baseret problemforståelse og helhedsorienterede tilgange for de mest udsatte ledige, så er der på nuværende tidspunkt ikke tale om en egentlig afvigelse fra aktivlinjens grundlæggende logik. For udsatte og langvarigt ledige med omfattende problemer ud over ledighed kan brug af sanktioner, lave ydelser og andre incitamentsrettede redskaber være problematiske (Caswell m.fl. 2011). Studier tyder på, at sådanne redskaber i højere grad medfører»øget fattiggørelse«end beskæftigelse (Jørgensen 2013, s.130). Ejrnæs, Hansen & Larsen (2010) har dokumenteret de negative effekter af lave ydelser, og de individ- og sanktionsorienterede dele af beskæftigelsespolitikken risiker således at bringe de i forvejen udsatte grupper nærmere social eksklusion end inklusion på arbejdsmarkedet (Jørgensen 2013). Diskussion Som vi har påpeget gennem artiklen åbner de seneste reformer på beskæftigelsesområdet op for et bredere fokus på udsatte lediges hele livssituation og for en anerkendelse af, at en stor gruppe af de ledige har komplekse sociale problemer ud over ledighed. Betoningen af helhedsorienterede indsatser i forbindelse med eksempelvis ressourceforløb og koordinerede indsatser peger i retning af en mere klassisk socialfaglig tilgang, en faglighed baseret på bl.a. helhedssyn og fokus på bagvedliggende årsager til sociale problemer. Den mere åbne problemforståelse ledsages imidlertid af et fastholdt, om ikke strammet fokus på økonomiske incitamenter og sanktioner. Der synes snarere at være tale om en bredere forståelse af beskæftigelsespolitikkens opgaver end om en tilbagevenden til en egentlig socialpolitisk tilgang til de komplekse problematikker, der ofte gør sig gældende for den gruppe af borgere, der er længst fra arbejdsmarkedet. I pendul-metaforen er der således ikke tale om at pendulet er svunget tilbage fra en snævert beskæftigelses- og incitamentsorienteret pol til en mere social- og helhedsorienterede pol, men måske snarere, at det befinder sig lige i vendingen med den utydelighed og de modsætninger det medfører. Hertil kommer, at helhedsorienteret praksis ikke er gjort med politisk retorik alene. De gode intentioner om social helhedsorientering i beskæftigelsesindsatsen har således opbakning fra både forskning og praksis, men som ovenstående analyse viser, er der også betydelige udfordringer, når helhedsorientering og investeringstanke skal forenes med sparekrav og sanktionstænkning. Pendulet er måske nok på vej tilbage, men det kræver nye tilgange og arbejdsformer, hvis den socialfaglige helhedsorientering skal udmøntes fuldt en proces der er i fuld gang i kommunerne, og hvis udkomme vi først kender til over de kommende år. 30

7 ET PENDULSVING MED UDFORDRINGER Referencer Ankestyrelsen (2013) Tendenser for førtidspensioner 2013:3 Baadsggard, Kelvin; Henning Jørgensen, Iben Nørup & Søren Peter Olesen (2012):»Fra klientorienteret arbejde til administrativt arbejde - ændringer i den faglige praksis og kvalificering på det beskæftigelsespolitiske område«. Tidsskrift for arbejdsliv 14(4): Beskæftigelsesministeriet (2012): Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob. Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre) og Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. 30. juni 2012, København Beskæftigelsesministeriet. (2013a). Aftale om en reform af kontanthjælpssystemet flere i uddannelse og job. Aftale mellem Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance. København. Beksæftigelsesministeriet (2013b) Forlig om en reform af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats. Forlig mellem Regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance. København Beskæftigelsesministeriet. (2014). Vejen til varig beskæftigelse den enkelte i centrum. Reform af beskæftigelsesindsatsen. København Bredgaard, Thomas, Flemming Larsen, Per Kongshøj Madsen & Stine Rasmussen (2009) Flexicurity på Dansk. Carma Research paper 2009:2. Centre for Labour Market Research. Aalborg University Caswell, Dorte; Henrik Lindegaard Andersen; Matilde Høybye-Mortensen; Anna May Markussen & Sille Lundfos Thuesen (2011) Når kassen smækkes i: Analyser af økonomiske sanktioner over for kontanthjælpsmodtagere. København, AKF Caswell, Dorte & Tanja Dall (2015/under udgivelse):»arbejdsledighed: Forståelser af arbejdsløshed og arbejdsløse«. I: M. Appel Nissen & M. Harder, Socialt arbejde Integration, magt og refleksion i en foranderlig verden. København, Akademisk Forlag Clement Sanne Lund & Jørgen Goul Andersen (2006) Ledighed og incitamentseffekter: hvad ved vi? En forskningsoversigt. Aalborg Universitet CCWS Delrapport_5.pdf Dall, Tanja (2015/under udgivelse)»langtidsledighed«. I: P.Bundesen, A.B. Christensen & T. Rasmussen, Sociale Problemer En grundbog (arbejdstitel). København, Hans Reitzels Forlag Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelsesindsats (2014) Veje til job en arbejdsmarkedsindsats med mening. Carsten Koch Udvalget, februar 2014 Hjort Frederiksen, Claus (2003) Det talte ord gælder. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksens tale til Socialrådgiverdage Regeringen (2002) Flere i arbejde. København 31

Social- og beskæftigelsespolitikken

Social- og beskæftigelsespolitikken Social- og beskæftigelsespolitikken på vej ud af jernburet? DORTE CASWELL, LEKTOR, TANJA DALL, PH.D-STUDERENDE, MIKKEL BO MADSEN, FORSKNINGSKOORDINATOR 4 UDENFOR NUMMER 30 2015 Efter aktivlinjens fremmarch

Læs mere

Indsats over for ledige skal give mere mening - UgebrevetA4.dk. ANALYSE Indsats over for ledige skal give mere mening Onsdag den 21.

Indsats over for ledige skal give mere mening - UgebrevetA4.dk. ANALYSE Indsats over for ledige skal give mere mening Onsdag den 21. ANALYSE Indsats over for ledige skal give mere mening Onsdag den 21. november 2018 Jobcentrene vil gerne behandle udsatte ledige som hele mennesker og give dem skræddersyede tilbud. Men en masse politiske

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst Marts 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus på,

Læs mere

Udkast til tale ift. samrådet i BEU om implementeringen af kontanthjælpsreformen

Udkast til tale ift. samrådet i BEU om implementeringen af kontanthjælpsreformen Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 492 Offentligt T A L E Udkast til tale ift. samrådet i BEU om implementeringen af kontanthjælpsreformen 25. september 2014 J.nr. 2014-0029417

Læs mere

På vej mod en rehabiliterende beskæftigelsesindsats?

På vej mod en rehabiliterende beskæftigelsesindsats? På vej mod en rehabiliterende beskæftigelsesindsats? Tanja Dall, adjunkt Professionshøjskolen Metropol, Institut for Socialt Arbejde tada@phmetropol.dk Nye tiltag i beskæftigelsesindsatsen Reform af førtidspension

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Vest

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Vest Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Vest Marts 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

2. Afskaffelse af nuværende matchkategorier og indførelse af nye visitationskriterier

2. Afskaffelse af nuværende matchkategorier og indførelse af nye visitationskriterier GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen - Analyse og Udvikling Den 12. december 2013 Tine Hansen og Ebbe Holm 1. Indledning Kontanthjælpsreformen træder i kraft 1. januar 2014. Det overordnede

Læs mere

Modtagere af kontanthjælp med handicap

Modtagere af kontanthjælp med handicap Modtagere af kontanthjælp med handicap Analyser i blandt andet Socialpolitisk Redegørelse viser, at der er potentiale for, at flere mennesker med handicap kan blive en del af fællesskabet på en arbejdsplads

Læs mere

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland Juni 2015 1 Andele af befolkningen på offentlig forsørgelse Fig. 1. Andelen af befolkningen (16-66 år) på offentlig forsørgelse, pct., dec.

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Bornholm

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Bornholm Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Bornholm Juni 2015 1 Andele af befolkningen på offentlig forsørgelse Fig. 1. Andelen af befolkningen (16-66 år) på offentlig forsørgelse, pct., dec.

Læs mere

Ministerens tale til samrådsspørgsmål C og D om reformen af førtidspension og fleksjob den 20. oktober 2015

Ministerens tale til samrådsspørgsmål C og D om reformen af førtidspension og fleksjob den 20. oktober 2015 Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt T A L E Ministerens tale til samrådsspørgsmål C og D om reformen af førtidspension og fleksjob den 20. oktober 2015 20.

Læs mere

Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 6.1

Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 6.1 Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Fyn Bilag til pkt. 6.1 Juni 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen

Læs mere

S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven 7 a

S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven 7 a Beskæftigelsesminister s svar til folketingsmedlem Finn Sørensen (EL) på spørgsmål, der dækker samme områder, som Ulf Harbo har stillet spørgsmål til. S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven

Læs mere

AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland

AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland AMK-Syd 09-03-2016 Status på reformer og indsats RAR Sydjylland Marts 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der

Læs mere

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Fyn

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Fyn AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Fyn September Resume Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat kan

Læs mere

Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet. Sagsnr. 2014-2531

Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet. Sagsnr. 2014-2531 Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet Sagsnr. 2014-2531 Tema: Beskæftigelsesområdet overordnet Indhold Vi kommer kort rundt om: Formål, lovgivning og reformer på beskæftigelsesområdet

Læs mere

Beskæftigelsesområdet Jobcenter Aalborg - Præsentation for nye udvalg,

Beskæftigelsesområdet Jobcenter Aalborg - Præsentation for nye udvalg, Beskæftigelsesområdet Jobcenter Aalborg Beskæftigelsesområdet Jobcenter Aalborg - Præsentation for nye udvalg, 10.01.2014 v/jobcenterchef Arne Lund Kristensen Kerneydelser og nogle tal Kerneydelser og

Læs mere

AMK-Øst August Status på reformer og indsats RAR Bornholm

AMK-Øst August Status på reformer og indsats RAR Bornholm AMK-Øst August 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm August 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft henholdsvis 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

AMK-Øst Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden

AMK-Øst Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden AMK-Øst 20-08-2015 Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden August 2015 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter

Læs mere

uden uddannelse Per Rasmussen, Job- og Vækstcenter Middelfart

uden uddannelse Per Rasmussen, Job- og Vækstcenter Middelfart Kontanthjælpsreformen og de unge uden uddannelse Per Rasmussen, Job- og Vækstcenter Middelfart Disposition Baggrunden for reformen Intentionen med reformen Indholdet i reformen Baggrund Udfordring 1: Flere

Læs mere

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland September Resume Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat

Læs mere

Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på beskæftigelsesområdet.

Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på beskæftigelsesområdet. Lovgivning DATO: 18. Marts 2015 Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på beskæftigelsesområdet. Analysen er udarbejdet til brug for

Læs mere

AMK-Øst 24. maj Status på reformer og indsats RAR Bornholm

AMK-Øst 24. maj Status på reformer og indsats RAR Bornholm AMK-Øst 24. maj 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm Maj 2016 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus

Læs mere

skabt en tillidskrise mellem sagsbehandlere på de kommunale jobcentre og Christiansborg.

skabt en tillidskrise mellem sagsbehandlere på de kommunale jobcentre og Christiansborg. DUMPET! Kommunale sagsbehandlere mangler tillid til politikerne på Christiansborg Af Ivan Mynster Torsdag den 1. juni 2017 Sagsbehandlere på de kommunale jobcentre mangler tillid til Folketinget, Beskæftigelsesministeriet,

Læs mere

AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Fyn

AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Fyn AMK-Syd 21-01-2016 Status på reformer og indsats RAR Fyn Januar 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Sjælland

Status på reformer og indsats RAR Sjælland Status på reformer og indsats RAR Sjælland August 2015 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus på, at ledige hurtigere

Læs mere

RAR Fyn Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Fyn

RAR Fyn Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Fyn RAR Fyn Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Fyn Mødet den 22. november 2016 Pkt. 4.2: Status på reformer og indsats THN/hfp/uch Anledning Til hvert møde i Rådet udarbejdes en status på reformer og indsats

Læs mere

Unge på uddannelseshjælp

Unge på uddannelseshjælp Kvantitative mål for beskæftigelsesindsatsen i 2015 Fastsættelse af kvantitative mål og tværgående indsatser Beskæftigelsesplan 2015 har hovedsageligt koncentreret sig om udfordringerne i beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Nordjylland

Status på reformer og indsats RAR Nordjylland Status på reformer og indsats RAR Nordjylland Oktober 2016 Forord Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Nordjylland

Status på reformer og indsats RAR Nordjylland Status på reformer og indsats Nordjylland Februar 2017 Forord Det regionale samarbejde er gørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat skal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Integration og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Vestjylland

Status på reformer og indsats RAR Vestjylland Status på reformer og indsats Vestjylland Marts 2017 Forord Det regionale samarbejde er gørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat skal sammen

Læs mere

Prioriteringer af beskæftigelsesindsatsen

Prioriteringer af beskæftigelsesindsatsen NOTAT Jobcenter Prioriteringer af beskæftigelsesindsatsen 4. marts 2015 Beskæftigelsesområdet er genstand for mange reformer og ændring af tankesæt senest med beskæftigelsesreformen. Som et led i denne

Læs mere

AMK-Øst 26. april Status på reformer og indsats RAR Sjælland

AMK-Øst 26. april Status på reformer og indsats RAR Sjælland AMK-Øst 26. april 2016 Status på reformer og indsats RAR Sjælland April 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus

Læs mere

#split# 2. Beskæftigelsesministerens mål for 2014 Beskæftigelsesplanen er bygget op omkring ministerens fire mål, disse er:

#split# 2. Beskæftigelsesministerens mål for 2014 Beskæftigelsesplanen er bygget op omkring ministerens fire mål, disse er: #split# Notat Jobcentret Dato: 23-08-2014 Sags. nr.: 15.20.00-P22-3822-13 Sagsbeh.: Thomas Holland Krogh Lokaltlf.: +4599455821 Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Telefon 9945 4545 Fax 9945 4500 raadhus@99454545.dk

Læs mere

slet ikke burde være på kontanthjælp.

slet ikke burde være på kontanthjælp. Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 406 Offentligt T A L E 19. april 2018 Samrådstale om "Flere skal med" og kontanthjælpsloft 2. maj 2018 J.nr. Center for Arbejdsmarkedspolitik

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Østjylland

Status på reformer og indsats RAR Østjylland Status på reformer og indsats Østjylland Februar 2016 Forord Det regionale samarbejde er gørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat skal sammen

Læs mere

Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Herning

Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Herning Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Herning Januar 2016 1 Indhold Denne rapport er udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og indeholder en status på de beskæftigelsespolitiske

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Østjylland

Status på reformer og indsats RAR Østjylland Status på reformer og indsats RAR Østjylland Oktober 2016 Forord Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat

Læs mere

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Ny sygedagpengemodel med ret til jobafklaringsforløb og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Social og Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne kvartalsrapport beskrives

Læs mere

AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland

AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland AMK-Syd 22-09-2015 Status på reformer og indsats RAR Sydjylland September 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Tønder Kommune I denne kvartalsrapport beskrives

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Fyn

AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Fyn AMK-Syd 23-11-2015 Status på reformer og indsats RAR Fyn November 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er

Læs mere

Status på beskæftigelsesindsatsen - Fokus i 2015? Kontorchef Jens Erik Zebis

Status på beskæftigelsesindsatsen - Fokus i 2015? Kontorchef Jens Erik Zebis Status på beskæftigelsesindsatsen - Fokus i 2015? Kontorchef Jens Erik Zebis Hvad er på STARs program i 2015 for de udsatte Implementering!: Reform af førtidspension og fleksjob (Januar 2013) Kontanthjælpsreformen

Læs mere

NUMMER UDEN FOR SOCIAL- OG BESKÆFTIGELSES- POLITIKKEN PÅ VEJ UD AF JERNBURET? EMPOWERMENT PÅ BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET ET MULIGHEDSRUM?

NUMMER UDEN FOR SOCIAL- OG BESKÆFTIGELSES- POLITIKKEN PÅ VEJ UD AF JERNBURET? EMPOWERMENT PÅ BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET ET MULIGHEDSRUM? UDEN FOR NUMMER SOCIAL- OG BESKÆFTIGELSES- POLITIKKEN PÅ VEJ UD AF JERNBURET? EMPOWERMENT PÅ BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET ET MULIGHEDSRUM? SOCIALRÅDGIVERES DOBBELTROLLE REGLERNE ER GODE NOK - ELLER? - OM PROCESKRAV

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Fyn. AMK-Syd 10-03-2016

Status på reformer og indsats RAR Fyn. AMK-Syd 10-03-2016 Status på reformer og indsats RAR Fyn AMK-Syd 10-03-2016 Marts 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 2. kvartal 2014

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 2. kvartal 2014 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE OPFØLGNING 2. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fanø Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den aktuelle udvikling på beskæftigelsesområdet

Læs mere

Analyse: Unge i Midtjylland. AMK Midt-Nord Oktober 2016

Analyse: Unge i Midtjylland. AMK Midt-Nord Oktober 2016 Analyse: Unge i Midtjylland AMK Midt-Nord Oktober 2016 Indhold Hovedkonklusioner: Antallet af unge på en offentlig forsørgelsesydelse i Midtjylland har været stigende, og har i de senere år ligget på et

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i I denne kvartalsrapport beskrives den aktuelle

Læs mere

AMK-Øst 22. august Status på reformer og indsats RAR Sjælland

AMK-Øst 22. august Status på reformer og indsats RAR Sjælland AMK-Øst 22. august 2016 Status på reformer og indsats RAR Sjælland August 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus

Læs mere

Resultatoversigten. 1. Indledning

Resultatoversigten. 1. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen Notat Resultatoversigten 1. Indledning Formålet med at introducere resultatoversigten er at skabe en kortfattet oversigt over de vigtigste målinger og indikatorer på beskæftigelsesområdet.

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017

Beskæftigelsesplan 2017 BESKÆFTIGELSE- OG BORGERSERVICE Dato: 26. september 2016 Sags.nr.: 15.00.00-A00-4-16 Beskæftigelsesplan 2017 Beskæftigelsesplan 2017 er en plan for, hvordan Ballerup Kommune vil arbejde med indsatsen for

Læs mere

Politisk aftale om kontanthjælpsreform april 2013

Politisk aftale om kontanthjælpsreform april 2013 Politisk aftale om kontanthjælpsreform april 2013 Hoved elementer - I Uddannelseshjælp i stedet for kontanthjælp til unge under 30 år, der ikke har en uddannelse: Kontanthjælp bliver afskaffet og erstattet

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Resultater fra Arbejde og sygdom og om at være en del af fællesskabet

Resultater fra Arbejde og sygdom og om at være en del af fællesskabet Resultater fra Arbejde og sygdom og om at være en del af fællesskabet Post Doc, Ph.d. Iben Nørup Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Aalborg Universitet Hvorfor er arbejdet blevet så vigtigt? Nye

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst 3. november 2015

Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst 3. november 2015 Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden AMK-Øst 3. november 2015 November 2015 Beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus

Læs mere

Er sygdom et privat anliggende?

Er sygdom et privat anliggende? Er sygdom et privat anliggende? De første sygedagpenge krav om inaktivitet og sengeleje Den 3 delte førtidspension Den tidligere førtidspensionsreform & arbejdsevnemetoden Aktiv syg og ikke længere en

Læs mere

ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE?

ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE? ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE? THOMAS BREDGAARD, LEKTOR, PH.D. ERHVERVSUDVIKLINGSDØGNET, VIBORG, 20. MARTS 2015 Første citat Virksomhederne

Læs mere

Mette Laurberg konsulent i Dansk Socialrådgiverforening

Mette Laurberg konsulent i Dansk Socialrådgiverforening Mette Laurberg konsulent i Dansk Socialrådgiverforening De overordnede politiske mål med reformerne Alle skal have en chance Ingen skal parkeres (især ikke de unge) Unge skal have uddannelse Dem, som kan,

Læs mere

AMK-Midt-Nord Status på reformer og indsats RAR Nordjylland

AMK-Midt-Nord Status på reformer og indsats RAR Nordjylland AMK-Midt-Nord 7-1-2016 Status på reformer og indsats RAR Nordjylland Januar 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet,

Læs mere

Hovedelementer i kontanthjælpsreformen med virkning. 1. januar 2014

Hovedelementer i kontanthjælpsreformen med virkning. 1. januar 2014 Hovedelementer i kontanthjælpsreformen med virkning. 1. januar 2014 Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkepart) har den 18. april 2013 indgået en aftale om reform af kontanthjælpssystemet

Læs mere

AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland

AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland AMK-Syd 21-06-2016 Status på reformer og indsats RAR Sydjylland Juni 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der

Læs mere

NUMMER UDEN FOR SOCIAL- OG BESKÆFTIGELSES- POLITIKKEN PÅ VEJ UD AF JERNBURET? EMPOWERMENT PÅ BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET ET MULIGHEDSRUM?

NUMMER UDEN FOR SOCIAL- OG BESKÆFTIGELSES- POLITIKKEN PÅ VEJ UD AF JERNBURET? EMPOWERMENT PÅ BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET ET MULIGHEDSRUM? UDEN FOR NUMMER SOCIAL- OG BESKÆFTIGELSES- POLITIKKEN PÅ VEJ UD AF JERNBURET? EMPOWERMENT PÅ BESKÆFTIGELSES- OMRÅDET ET MULIGHEDSRUM? SOCIALRÅDGIVERES DOBBELTROLLE REGLERNE ER GODE NOK - ELLER? - OM PROCESKRAV

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kolding Kommune I denne kvartalsrapport beskrives

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne kvartalsrapport beskrives

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg- Midtfyn Kommune

Læs mere

Hvor kom rehabilitering fra i forhold til arbejdsmarkedsområdet? Anette Larsen Socialfaglig konsulent

Hvor kom rehabilitering fra i forhold til arbejdsmarkedsområdet? Anette Larsen Socialfaglig konsulent Hvor kom rehabilitering fra i forhold til arbejdsmarkedsområdet? Anette Larsen Socialfaglig konsulent Arbejdsrettet rehabilitering Reform af førtidspension og fleksjob, der trådte i kraft januar 2013,

Læs mere

Målinger om uddannelseshjælp på Jobindsats.dk

Målinger om uddannelseshjælp på Jobindsats.dk Nr. 20, 12. september 2014 Målinger om uddannelseshjælp på Jobindsats.dk, side 1 Ny måling vedr. arbejdsmarkedsydelser, side 3 Nyt på Jobindsats.dk, side 5 Nøgletal, side 7 Målinger om uddannelseshjælp

Læs mere

HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET?

HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET? HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET? J U L I A S A L A D O - R A S M U S S E N P H. D. S T I P E N D I A T I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B A A L B O R G U N I V E R S I T E T

Læs mere

Status for beskæftigelsesplan 2019

Status for beskæftigelsesplan 2019 Status for beskæftigelsesplan 2019 August 2019 Indledning Nedenfor gives en status på målene i beskæftigelsesplanen for 2019. Statussen er udarbejdet på baggrund af data fra primært jobindsats.dk (fuldtidspersoner

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Social og Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2018

Beskæftigelsesplan 2018 Beskæftigelsesplan 2018 INDLEDNING I Haderslev Kommune tror vi på, at meget kan lade sig gøre, når vi arbejder sammen. Vi har modet til at udforske det ukendte, og når vi møder forhindringer, opsøger vi

Læs mere

WORKSHOP 6: HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET?

WORKSHOP 6: HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET? WORKSHOP 6: HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET? J U L I A S A L A D O - R A S M U S S E N P H. D. S T I P E N D I A T I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B A A L B O R G U N I V E

Læs mere

Sygedagpengereformen 2014

Sygedagpengereformen 2014 Sygedagpengereformen 2014 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Den 10. september 2014 v/teamleder Charlotte Palkinn, Fastholdelse og ressourceudvikling Regeringen siger: Regeringen vil føre en aktiv

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst

Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden AMK-Øst Marts 2017 Forord Dette notat beskriver status på indsats og resultater for de sidste par års reformer på beskæftigelsesområdet. Notatet giver data

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Sjælland. AMK-Øst

Status på reformer og indsats RAR Sjælland. AMK-Øst Status på reformer og indsats RAR Sjælland AMK-Øst Marts 2017 Forord Dette notat beskriver status på indsats og resultater for de sidste par års reformer på beskæftigelsesområdet. Notatet giver data for,

Læs mere

Indsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Arbejdsmarked

Indsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Arbejdsmarked Indsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år Arbejdsmarked Hvem er de aktivitetsparate borgere Borgere der ikke vurderes parate til at komme

Læs mere

Beskæftigelsespolitik

Beskæftigelsespolitik Beskæftigelsespolitik 2014-2017 September 2014 1 Forord I Greve Kommune skal borgerne være helt eller delvist selvforsørgende. Det skal være undtagelsen, at borgere er på fuld offentlig forsørgelse. Derfor

Læs mere

Aftale om udmøntning af satspuljen for 2017 på beskæftigelsesområdet

Aftale om udmøntning af satspuljen for 2017 på beskæftigelsesområdet 07-11-2016 Aftale om udmøntning af satspuljen for 2017 på beskæftigelsesområdet Beskæftigelsesministeren har indgået en aftale ved de decentrale forhandlinger med beskæftigelsesordførerne fra Venstre,

Læs mere

Status på reformer og indsats RAR Sjælland. AMK-Øst

Status på reformer og indsats RAR Sjælland. AMK-Øst Status på reformer og indsats RAR Sjælland AMK-Øst September 2016 Forord Dette notat beskriver status på indsats og resultater for de sidste par års reformer på beskæftigelsesområdet. Notatet giver data

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Revideret marts 2016

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Revideret marts 2016 Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune Revideret marts 2016 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for

Læs mere

Kontanthjælpsreformen og de unge, intentioner og konsekvenser for kommuner

Kontanthjælpsreformen og de unge, intentioner og konsekvenser for kommuner Kontanthjælpsreformen og de unge, intentioner og konsekvenser for kommuner Oplæg i Brønderslev 8. oktober 2013 ved Anne-Dorte Stanstrup og Lotte Horsholt, Arbejdsmarkedsstyrelsen Disposition Baggrund for

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Nordjylland Udfordringer og perspektiver. Arbejdsmarkedschef Henrik Christensen

Arbejdsmarkedet i Nordjylland Udfordringer og perspektiver. Arbejdsmarkedschef Henrik Christensen Arbejdsmarkedet i Nordjylland Udfordringer og perspektiver Arbejdsmarkedschef Henrik Christensen Dagsorden 1. Arbejdsmarkedet i Nordjylland 2. Generelle udfordringer 3. Reformer på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen vil føre en aktiv indsats for at nedbringe det langvarige sygefravær.

Læs mere

Serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse

Serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse Serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse Faktabeskrivelse Serviceområdet indeholder udgifter til forsørgelse (kontanthjælp, uddannelseshjælp, introduktionsydelse, introduktionsprogram for udlændinge,

Læs mere

Samrådet i dag handler om ressourceforløb særligt om kommunernes arbejde med ressourceforløb og borgernes tilfredshed med indsatsen.

Samrådet i dag handler om ressourceforløb særligt om kommunernes arbejde med ressourceforløb og borgernes tilfredshed med indsatsen. Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 517 Offentligt T A L E August 2016 Tale til samråd BY-BÅ vedrørende ressourceforløb (den 23. august 2016) Indledning Samrådet i dag

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Erhvervs - og Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Spørgsmål 1 Har BIF i forbindelse med borgerens sag anvendt en såkaldt beskæftigelsestrappe som værktøj i sagsbehandlingen?

Spørgsmål 1 Har BIF i forbindelse med borgerens sag anvendt en såkaldt beskæftigelsestrappe som værktøj i sagsbehandlingen? KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Direktionen Til Ulrik Kohl, MB E-mail: Ulrik_Kohl@br.kk.dk 02-11-2016 Sagsnr. 2016-0360781 Dokumentnr. 2016-0360781-2 Kære Ulrik Kohl Tak

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

ET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne

ET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne Aarhus Esbjerg København Odense Randers AAlborg ET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne 6-byernes udspil til Carsten Koch-Ekspertudvalget 6-byerne bakker op om det øgede fokus på borgere, der ikke

Læs mere