FAGDYRLÆGE HOVEDOPGAVE SKAB HOS HUND AF DYRLÆGE KRISTINE ELBÆK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FAGDYRLÆGE HOVEDOPGAVE SKAB HOS HUND AF DYRLÆGE KRISTINE ELBÆK"

Transkript

1 FAGDYRLÆGE HOVEDOPGAVE SKAB HOS HUND AF DYRLÆGE KRISTINE ELBÆK OKTOBER 2005

2 1 SKAB HOS HUND Dyrlæge Kristine Elbæk Summary In 2004 several dogs in the Municipality of Gentofte were infested with Sarcoptes scabiei mite (SS). During the same period the populations of foxes in Gentofte was reported to suffer from a skin disease that took a pathogenic course. One fox, with an unmistakable skin disease was brought to a veterinary hospital. It was agreed to give the fox a sedative to make it possible to take a blood sample, which was followed by euthanasia. The fox was delivered to a veterinary clinic named Artemis, together with the sample of blood. Here 15 skin scrapings were made from the fox. The tissue samples were sent to Mr. José Brescani, Professor on the Royal Veterinary and Agricultural University, Denmark. The blood sample was sent to the Vet Med Labor to obtain a quantitative analysis of specific IgG antibodies against SS by means of the test SARCOPTES-ELISA 2001 DOG (sensitivity 83,3 % and specificity 92,6 %). The purpose was to establish, whether the fox suffered from an SS infestation and had a positive Elisa test. In the forwarded tissue material 5 Sarcoptes scabiei mites were found, and the fox had a positive Elisa test. A group of 20 dogs, all with symptoms of an infestation with Sarcoptes scabiei mites, was selected on the veterinary clinic Artemis. Breed, sex and age of the dogs were disregarded. The criterion for inclusion in the study was the absence of any previous indications of skin problems or atopy. In 4 cases the diagnosis was made partly through demonstration of the presence of the mite in skin scrapings and direct microscopy and partly through by means of the test SARCOPTES-ELISA 2001 DOG. The remaining 16 dogs were diagnosed through the clinical picture and the demonstration of seroconversion. A suitable therapy for the Sarcoptes scabiei infestation was initiated. After the therapy all dogs were without symptoms of SS infestation. The test period was one year. During the 12 months, the dogs were monitored every 3 months. The dogs left the study when found negative at the monitoring, or if signs of itching or another disease were ascertained. The purpose of the study was to indicate at which point in time dogs regain negative Elisa test after having been seroconverted through an SS infestation. One of the dogs left the group because of another disease. I0 out of the 19 dogs were positive after one year, i.e. 52, 63 %. Sammendrag I Gentofte kommune (GK) blev mange hunde i 2004 infesteret med Sarcoptes Scabiei miden (SS). I samme periode blev populationen af ræve i GK rapporteret syge med en hudsygdom, der havde et patogent forløb. En ræv med en tydelig erkendelig hudsygdom blev indbragt på Charlottenlund Dyrehospital, GK. Efter aftale fik ræven et sedativum, således at det var muligt at tage en blodprøve. Derefter blev der foretaget euthanasi. Ræven blev afleveret på Dyreklinikken Artemis (DA) GK sammen med blodprøven. Her blev der foretaget 15 hudskrab fra ræven. Vævsmaterialet blev leveret til professor José Brescani, Den Kongelige Veterinær og Landbohøjskole (KVL). Blodet blev sendt til undersøgelse på laboratoriet Vet Med Labor for at få udført en kvantitativ analyse på specifikke IgG antistoffer overfor SS ved hjælp af testen SARCOPTES-ELISA 2001 DOG (sensitivitet 83,3 %, specificitet 92,6 %). Formålet var at få klarlagt, om ræven havde en SS infektion samt positiv Elisa test. Der blev i det tilsendte materiale fundet 5 Sarcoptes scabiei mider, og ræven havde en positiv Elisa test. En gruppe på 20 hunde alle med symptomer på en Sarcoptes Scabiei infestation, blev selekteret på DA. Der blev ikke taget hensyn til race, køn og alder. For at deltage i undersøgelsen var det et kriterium, at der ikke tidligere måtte have været tegn på hudproblemer eller atopi. Diagnosen blev i 4 af tilfældene stillet dels ved påvisning af miden ved hudskrab og direkte mikroskopi samt ved serologisk påvisning af antistoffer mod Sarcoptes scabiei med SARCOPTES - ELISA 2001 DOG. De resterende 16 hunde blev diagnosticerede ved hjælp af det kliniske billede samt påvisning af serokonvertering. Der blev iværksat egnet terapi for Sarcoptes scabiei infestationen. Efter terapien var alle hunde uden symptomer på en SS infestation. Test perioden var 1 år. I løbet af de 12 måneder blev hundene monitoreret hver 3. måned med henblik på at finde tidspunktet for negativ Elisa test. Hundene gik ud af undersøgelsen, hvis de blev fundet negative ved monitoreringen, eller hvis der opstod tegn på kløe eller anden sygdom. Formålet med undersøgelsen var at vise, på hvilket tidspunkt hunde igen får negativ Elisa test efter at have været serokonverteret ved en SS infestation. En hund forlod gruppen på grund af anden sygdom, mens de andre 19 hunde forblev i undersøgelsen i hele testperioden. 10 ud af 19 hunde var positive efter 1år. Dvs. 52, 63 %.

3 Indledning 2 Hudsygdommen skab eller scabies skyldes infektion med gravemiden Sarcoptes og har været kendt siden oldtiden. Allerede i biblens tid og i det gamle Grækenland kendte man til midens eksistens (1,2,3). Den opdagelse, at patogenesen er et lille dyr, skete i Italien i 1687, hvor Bonomo og Cestoni beskriver miden meget præcis (2,3). Derved blev sygdommen den første sygdom hos mennesker med kendt ætiologi. Også fra oldtiden er der optegnelser om, at dyr havde kløen (3). Sarcoptes miden kan forårsage en sygdom populært kaldet skab på mange pattedyr og mennesker. I 1968 blev der lavet et detaljeret studie af midens morfologi. Formålet var at kunne vise arter eller underarter fra forskellige værtsdyr. Der blev fundet nogle morfologiske forskelle, som dog ikke var stabile. I alt blev der fundet 9 varieteter. Konklusionen blev, at der findes en art af Sarcoptes scabiei miden (SS), som kan smitte mange forskellige pattedyr (4,5). Forskellen mellem varieteterne er mere fysiologiske end morfologiske. Derfor fik studiet ingen særlig taksonomisk værdi (1,2,4,5). Skab hos hunde er en alvorlig, svækkende og meget smitsom sygdom. Sygdommen har altid været betragtet som relativ sjælden i Danmark. Når diagnosen har været stillet, har det især været på jyske hunde, idet de i Jylland har skab hos vildtlevende ræve, som et endemisk problem. Det samme er tilfældet i resten af Europa samt Sverige (6,7). I 1983/84 havde vi en skabeepidemi hos ræve i Danmark. Den hærgede i Jylland og på Bornholm. Bestanden af ræve forsvandt på Bornholm, og den jyske bestand blev reduceret med 70 %. På Sjælland har der ikke været registreret ræveskab, så langt der kan huskes tilbage (8). I efteråret 2003 blev diagnosen infektion med SS stillet på flere hunde i Københavnsområdet. Dette skete nogenlunde samtidig med, at Danmarks Fødevare og Veterinærforsknings afdeling for Fjerkræ, Fisk og Pelsdyr i Århus (DFVF) modtog en ræv skudt på Amager ( ) af vildtkonsulent Svend Norup Jacobsen, Jægersborg Skovdistrikt. Diagnosen var massiv SS infestation. I løbet af efteråret 2003 modtog DFVF en del ræve med diagnosen skab (8). Alle kom fra Amager. I begyndelsen af 2004 startede klienter på DA med bopæl i GK at orientere om, at de observerede tyndhårede og delvis skaldede ræve i haverne. Dette skete samtidig med, at der på DA kom et øget antal hunde med kløe- og hudproblemer. Mange af disse hunde blev diagnosticerede med en SS infestation. Ræve er fredet i Danmark i tidsrummet 1.februar til 1. september. Ræve med skab dør ofte. En undersøgelse har vist, at de ændrer opførsel, har svært ved at finde føde, og er meget mindre aktive end raske ræve (9,10). Antallet af hunde der blev diagnosticeret med skab i GK steg hen over sommeren Fra diverse dyreklinikker blev der rapporteret om tilfælde af skab om dagen hos hunde. Den egentlige indfangning af syge ræve startede den 1. september På 5 måneder blev der fanget 78 ræve med diagnosen skab. Heraf blev 65 indfanget i kommunens fælder, og 13 blev afhentet post mortem eller aflivet af Falck (Bilag 1). På DA blev mange hunde diagnosticerede med en SS infestation ved hjælp af Elisa testen. Dette hang bl.a. sammen med den kendsgerning, at SS miden er meget svær at finde ved hudskrab og direkte mikroskopi. Med det store patientmateriale, der på grund af epidemien fandtes på DA, blev det muligt at iværksætte denne undersøgelse. I dette tilfælde var der desuden tale om naturligt inficerede dyr i modsætning til mange andre undersøgelser om immunresponset ved SS infestationer, hvor man har brugt eksperimentelt inficerede dyr.

4 Biologi af Sarcoptes scabiei 3 Klassifikation Sarcoptes scabiei hører til ordenen Acarina, som hører til underordenen Astigmata/Sarcoptiformes. Familien hedder Sarcoptidae og slægten Sarcoptes. Arten hedder Sarcoptes scabiei (11,12,13,14,15). Figur 1: Sarcoptes scabiei, han, ventralsiden (11) Figur 2: Sarcoptes scabiei, hun, dorsalsiden (11) Morfologi De fleste acarologister er enig i, at SS er en enkelt art. Det er dog fastslået, at der findes en artsvarietet, som fysiologisk er tilpasset en enkelt vært. Der skelnes mellem SS varieteter (SS var. suis/bovis/ovis/equi/canis/vulpes/hominis) (14,15,16). Arten SS er kendetegnet med en karakteristisk oval, flad ventralside og en konveks dorsalside (14). Dorsalsiden er dækket af tykke børster og mange tværgående folder. Endvidere findes der både på ventralsiden og dorsalsiden kitintorne og kitindolke, som skaber fremdrift under graveaktiviteten i huden. Hannen er µm lang og µm bred. Den er omtrent 2/3 af størrelsen af hunnen, som er µm lang og µm bred (13,14). De korte cylindriske, leddelte, foranliggende 2 benpar stikker ud under den forreste laterale kant af kroppens forparti, mens de bagerste benpar kun kan ses fra ventralsiden. Hos både hannerne og hunnerne ligger de to forreste benpar tæt på capitulum. På 1. og 2. benpar er der på prætarsus sugeskåle, som sidder på lange pediculi, der ikke er leddelte. Hos hannerne er der også en pediculus med en sugeskål på det 4. benpar. Sugeskålene hjælper miden med at gå på en blød flade samt hos hannen ved parringen. Anus er terminal hos begge køn (15,16). Munddelene består af et par chelicerer og et par pedipalper og er placeret på capitulum. Pedipalperne er udviklet som klamreorganer, hvorimod chelicererne kan bruges til stik sugning og sønderrivning (13). Åbningen af parringsorganet ligger hos hunnerne lige cranialt for anus. Genitalåbningen, hvorfra æggene lægges, er på ventralsiden og består af en tværgående revne mellem de forreste og bagerste benpar. Hannens genitalorgan findes i den ventrale midtlinie mellem anus og de sammensmeltede epimerer af 3. og 4. benpar (15,17).

5 4 Figur 3 Både larver, nymfer og voksne mider kravler på hudens overflade (18). Livscyklus Den befrugtede hunmide graver gennem de døde forhornede hudceller og når ned til de levende celler i stratum granulosum og stratum spinosum (16). Den er i stand til at grave 2-3 mm/dag (13). Den lægger dagligt 2-5 æg bag sig. Æggene udklækkes til hexapode larver. Dette sker efter en inkubationstid på timer (13). Hunnerne lægger æg i ca. 3 uger. Larverne kravler hurtigt op til hudoverfladen og borer sig ned i huden med det formål at lave små hudskiftelommer, hvilket typisk sker i hårfollikler. Her omdannes larven til en ottebenet protonymfe, som efter 3 dage bliver til en ottebenet tritonymfe (14,15,16). De voksne hanner opsøger en hun enten på hudoverfladen eller i en af hudskiftelommerne. Efter at hunnen er befrugtet, starter den med at grave nye tunneller enten helt forfra eller ved at forlænge hudskiftelommen. Udvikling fra æg til voksen tager dage. Midens livscyklus varer dage. Voksne skabmider lever ikke mere end 3-4 uger (17). Værtsspecificitet Værtsspecificitet kan skyldes mange faktorer både hos parasitten og værten. Selve mekanismen er stort set ukendt, men visse fysiologiske faktorer kan gøre, at infestation ikke er mulig. Værtgenkendelse og værtsøgende stimuli såsom lugt og temperatur kan have betydning for visse varieteter af SS. SS kan have præference for visse værtsdyr, men kan også fremkalde sygdommen hos andre pattedyr. Hunde kan f. eks. smittes med skab fra ræve og omvendt (2). De fleste morfologiske studier af SS varieteter drejer sig om størrelsen af miden, formen og antallet af kitintorne og kitindolke på dorsalsiden og ventralsiden (2,4). F.eks. kan nævnes, at SS var.suis har et område på dorsalsiden uden kitintorne (4). Det samme ses hos SS var. hominis, men her mangler også ventrolaterale torne. Der er ikke blevet lavet systematiske studier på værtsspecificiteten fra forskellige pattedyr. En undersøgelse forsøger at påvise, om lugten fra værtdyret spiller nogen rolle for valg af vært (17). Baggrunden for dette var, at værtsspecificiteten kan være knyttet til fysiologiske forskelle i varieteten samt i værtsvariationerne. En række fysiske og kemiske forhold såsom lugten, vævet og temperaturen samt værtens immunrespons kan spille en rolle. For at få en succesfyldt infestation må der være prædisponerende værtstilstande og en vis midetilpasningsevne. Nogle værtsforbehold finder sted tidligt i værtsudnyttelsesprocessen f. eks. på grund af en forkert lugt eller kemisk tiltrækning. Man formoder, at lugt og smag er en af de vigtigste faktorer ved værtsspecificitet hos ektoparasitter generelt (17). Dog er konklusionen på den

6 5 nævnte undersøgelse, at værtens lugt ikke er en afgørende faktor. De underliggende faktorer for værtsspecificitet er endnu ikke forstået, men kan forklares med en faktor, der foregår både mellem parasit og vært (17). Et andet forsøg går ud på at identificere proteiner fra skabmiderne, idet de er meget vigtige for vært/parasit interaktionerne. En bedre viden om SS proteiner og deres genetiske baggrund er nøglen til at forstå midens patogenitet (18). Ved eksperimentelle infestationer er det vist, at der eksisterer en værtsspecificitet hos nogle arter af SS, men ikke i andre (17). Det har f. eks. været succesfyldt at inficere hunde med Sarcoptes scabiei var. vulpes (19). Baseret på eksperimentelle studier er det vist, at hvis dyr smitter mennesker bliver forløbet ganske kortvarigt. I reglen dør sygdommen ud efter kort tid uden behandling ofte i løbet af ca. 14 dage (2). Klinisk manifestation Hvis en hund får en SS infestation, får den pruritus i varierende grader. Typisk er der kløe bag ørerne, på albue- og hasespidserne eller i lysken. Grunden til, at det netop er de steder den første kløe opstår, skyldes, at skabmider infesterer de mest tyndhårede områder. Hudforandringer ses først som erythem med papler og vesikler. Eksudater fra vesiklerne koagulerer typisk, så der opstår krustosus (20). Den progredierende kløe fører ofte til selvtraumatisering med udvikling af en serøs dermatitis og kraftig alopeci. Efterhånden opstår der papulokrustøse forandringer mange steder. Dette kan særlig ses på pinnaranden. Den intense kløe giver mange ekskoriationer, således at patienten får et forhutlet udseende. Man oplever, at kløen er værst, når hunden opholder sig i varme rum, indendørs eller i nærheden af et varmeapparat. Stilles diagnosen ikke i tide, og hunden går med sygdommen i måneder, er det karakteristisk, at der kommer kraftig hyperpigmentering af huden og en stærk sur lugt (21). Hos ræve ses lidelsen særlig på halen, ydersiden af bagbenene og hovedet generelt (2). Nogle hunde får aldrig de klassiske hudforandringer. De har konstant kløe, men de udvikler aldrig rigtige symptomer på SS infestation. Evt. kan der være let erythem samt få ekskoriationer. De bliver ofte behandlet for allergi med corticosteroider, men uden særlig effekt. Der er derfor næppe nogen tvivl om, at en sensibilisering overfor miden og dens produkter spiller en stor rolle, når symptombilledet skal vurderes (14,21). Et studium viser, at hunde med kraftig skabmideinfektion ikke får hæmatologiske forandringer eller organpatologi (19). Der er ingen tvivl om, at forskellige allergiske reaktioner overfor en SS infestation samt en reaktion på midernes gravning og deres sekreter, er en af grundene til den store forskel på hundenes kliniske symptomer. Er hunden hypersensitiv overfor miderne bliver kløen mere voldsom. Ejeren må gøres opmærksom på, at hunden måske klør sig et par uger efter endt behandling, hvor miderne reelt er døde, men endnu ikke har forladt kroppen (16,22). Figur 4 Erythem og krustøse forandringer på albuen (23) Figur 5 Pote der er selvtraumatiseret på grund af Sarcoptes scabiei (23)

7 6 Figur 6 Hvalp med generaliseret alopeci. Diagnose: Sarcoptes scabiei (24) Figur 7 Krustøse forandringer langs pinnaranden er karakteristisk for Sarcoptes scabiei (23) Epidemiologi SS infestation er meget smitsom. Over 50 % af de hunde, der udsættes for eksponering, får sygdommen (2). Har man en hundeflok, kan man dog alligevel opleve, at kun et enkelt dyr bliver smittet. Der er ingen køn, alder eller racedisposition (2,20,23,24). Inkubationstiden er ukendt. En undersøgelse på eksperimentelt inficerede hunde viser, at der går 6-11 dage, inden der kommer symptomer (25). I naturen går der måske kun et par dage, inden hunden begynder at klø sig. I starten er kløen ikke særlig voldsom. Den er ofte direkte proportional med antallet af mider. Efterhånden som miderne formerer sig, bliver kløen mere intens og topper i reglen dage efter infestationen (22). SS er en obligat parasit, således at dens overlevelsestid udenfor værtsdyret er begrænset. Den vigtigste faktor er den relative luftfugtighed (RL) og temperaturen. Hunmider og nymfer overlever generelt længere tid end hanmider og larver. Lav temperatur og høj RL forlænger overlevelsestiden. Ved o C kan hunmider og nymfer overleve i 4-21 dage afhængig af RL. Optimalt er RL 97 %. Ved stuetemperatur o C kan alle stadier overleve i 2-6 dage. Disse mider kan være til stor smittefare for andre dyr i hjemmet (12,16). Mider i alle stadier dør efter få dage, når temperaturen stiger over 25 o C og RL er under 25 %. Alle livsstadier overlever 1-9 dage ved o C og % RL (5,12). Overførsel af miden sker hovedsagelig ved direkte kontakt med angrebne dyr. Da miderne er i stand til at overleve udenfor værten, kan hunde ved kontakt med mider eller nymfer, der ligger på græsset eller sidder på grene, få sygdommen. Nogle hunde går med skab i meget lang tid, fordi de ikke er diagnosticerede. Disse er naturligt nok store smittebærere, idet de kan sprede mange larver og nymfer til omgivelserne, da disse kravler på hudens overflade (2,16). Disse kan invadere et nyt værtsdyr. Kliniske tilfælde svarende til Den norske skab, som man kan se hos immundeprimerede mennesker, kan også opleves hos hunde. På trods af en meget stor mængde af mider har disse hunde ikke meget kløe og er derfor meget smittefarlige (2). I områder hvor der tidligere har været ræveskab, er rævene sandsynligvis mere modstandsdygtige overfor SS angreb. Har der ikke tidligere været ræveskab, og tætheden af ræve er høj, kan det derimod få et dramatisk forløb (10). Danmark er det eneste land, hvor skab hos mennesker har været en indberetningspligtig sygdom i årtier. En undersøgelse har belyst hyppigheden af skabepidemier fra Man ser kulminationer i 1918, 1945 og Man kan ikke umiddelbart finde en årsag til, at sygdommen optræder så periodisk. Dette må skyldes en multifaktorel genese (26). Immunologi Den cykliske natur, som skabmideangreb har, giver associationer om, at der kan opstå en vis immunitet overfor sygdommen (2). Det er vist, at symptomer på skab ofte opstår 5-6 uger efter

8 7 inokulationen. Imidlertid kan det kliniske respons være tydelig allerede efter 24 timer (2). Disse iagttagelser kan tyde på, at latensperioden under den primære infektion hænger sammen med en induktion af en celle medieret immunitet til mide relaterede antigener. Den hurtige tilsynekomst af symptomer efter en reinfektion fremkaldes typisk som et immunrespons hos tidligere følsomme dyr. Man har hos patienter med skab fundet forhøjede IgE værdier (27). Der er få immunologiske studier på dyr. Problemet har været mangel på midemateriale. Først i de senere år er det lykkedes at lave undersøgelser, der viser, at der både kan være tale om en Type I samt en Type IV overfølsomhedsreaktion. Sidstnævnte adskiller sig fra Type I reaktionen ved, at den ikke er IgE bestemt, men kan overføres med lymfocytter. Ikke atopiske patienter har i reglen en type IV reaktion, hvorimod Type I reaktionen ofte ses hos de i forvejen allergiske dyr (5). Man kan opleve en desensibilisering af skabpatienter, således at patienterne ikke har den typiske kløe, men alligevel mange mider. Den norske skab kunne være et eksempel. Her kan de mange mider fremkalde en blokering eller nedregulering af T- celle receptorerne (2). Diagnostik Sarcoptes scabiei miden kan være vanskelig at finde på hunde, hvorfor diagnosen kan være svær at stille. Dette skyldes bl.a., at der ofte er ganske få mider til stede, selv om der er voldsom kløe, eller der ikke er typiske hudforandringer. Man skal dog altid mistænke en hund for at have skab, hvis den har pruritus, der ikke er sæsonbetonet, og som ikke reagerer overfor 1 mg/kg prednison daglig. Imidlertid kan man opleve, at op mod 30 % af hunde med skab reagerer positivt overfor steroidbehandling (12,20). Otopedal-refleks Denne reflekstest kan bruges som en hjælp i diagnosticering af skab. Man gnider hundens øre kraftigt mellem tommel og pegefinger, og testen er positiv, hvis hundens bagben bevæger sig i et forsøg på at klø øret. Mellem % af hunde med skab har denne refleks. Et studium viser, at otopedalrefleksen ikke er diagnostisk for sygdommen. Ligeledes vises, at en negativ test ikke udelukker skab (28). Hudskrab Man har estimeret, at chancen for at finde mider ved hudskrab er % (20). Dette tal øges, desto flere skrab der tages. Det er vigtigt, at man er meget omhyggelig med at udvælge de steder, hvorfra skrabene tages. Er et område fyldt med vesikler, skal der skrabes direkte hen over vesiklerne. Er der tale om krustøse forandringer, som man ofte finder langs pinnaranden, har man størst chance for at finde mider (2). Den aktuelle entydige diagnose skab kan kun stilles ved at påvise en Sarcoptes mide, æg eller fæcespartikler. Alle 3 fund vil være diagnostiske (20). Inden der skrabes, bør hårene klippes af det angrebne område. På grund af graveaktiviteten skal der skrabes dybt med et skalpelblad dyppet i olie. Hudskrabet bør tages i kanten af det forandrede område. Materialet kan opklares i en 10 % NaOH-opløsning, hvorefter det undersøges ved direkte mikroskopi. Ofte må hunden sederes (14,20). Serologi I dag anvendes ofte en blodprøve for at måle, om der er cirkulerende IgG antistoffer overfor Sarcoptes scabiei. De fleste dyrlæger anvender laboratoriet Vet Med Labor til denne undersøgelse og dette laboratorium bruger SARCOPTES-ELISA 2001 DOG. Serokonverteringen sker dog først ca. 5 uger efter inokulationen, hvorfor det er vigtigt, at blodprøven ikke udtages for tidligt. Sensitiviteten er 83,3 %, og specificiteten er 92,6 % (29).

9 Histologi 8 Histologisk undersøgelse er sjælden konklusiv, med mindre man er heldig at finde en mide i biopsimaterialet. Det er vigtigt, at der tages biopsier fra en aktiv papel eller fra et krustøs område (20). Forandringerne med mild til superficiel overfladisk dermatitis, med mastcelle infiltration og eosinofili kan også ses på atopiske hunde. Endvidere hos andre overfølsomhedsmedierede dermatoser (20,30). Differentialdiagnoser Allergi (fødevarer, kontakt, atopi), malessezia dermatitis, chleyletiellosis, loppeallergi, otitis externa, pemphigus folliaceus, pododermatitis (20). TERAPI Sebacil vet. (Bayer) Phoxim Ektoparasitært middel til vaskebehandling. Mellemstor hund: Brug 5 liter 0,1 % brugsopløsning pr. hund. Ved skab gentages behandlingen 2-3 gange med 19 dages interval. Hos hvide eller lyse hunde kan behandlingen medføre, at pelsen farves gul. Hunde under 3 måneder må ikke behandles med Sebacil vet. Advocate vet. (Bayer) Imidacloprid 10 % og moxidectin 2,5 %. Spot-on middel som gives topikalt i hundens nakke. 1 ampul hver måned. Kontraindikationer: Må ikke anvendes til hvalpe under 7 uger. Bør undgås til drægtige tæver. Der kan i sjældne tilfælde komme rødme på applikationsstedet samt opkastninger. Disse symptomer forsvinder uden terapi. Andre behandlingsformer Ivomec vet. (Merial) Ivermectin (31). Der er ingen indikation til hund for dette produkt i Danmark. Dosis: 0,2-0,4 mg/kg s.c. 3-4 gange med 1-2 ugers interval, eller samme dosis p.o. en gang ugentlig 3-4 gange (31). Kontraindikationer: Må ikke anvendes til Collie, Border Collie, Old English sheepdog, Australian sheepdog, Shetlands sheepdog eller blandinger heraf. Der kan opstå en idiosynkratisk toksisk reaktion,og årsagen er mangel på et recessivt autosomalt gen, som giver et større flow af ivermectin gennem blod- hjernebarrieren. Symptomerne er ataxi, tremor, mydriasis, hypersalivation og i de svære tilfælde koma og død (31). Interceptor vet. (Novartis) Milbemycin oxime Dosis 2 mg/kg p.o. hver 7. dag 3-5 gange, eller 1,0-1,5 mg/kg p.o. i 20 dage. For at anvende dette produkt skal dyrlægen have en tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen (Sept. 2005).

10 Cydectin vet. (Scanvet) Moxidectin Dosis 0,2-0,5 mg/kg ved s.c. injektion hver uge 3-6 gange. Dette produkt har ingen indikation til hund. 9 Stronghold vet. (Orion Pharma) Salamectin En ampul i nakken hver måned. For at anvende dette produkt skal dyrlægen have en tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen (Sept. 2005). Yderligere terapi Ved voldsom pruritus gives 0,1-1,0 mg/ kg prednisone p.o i 2-10 dage. Ved sekundær pyodermi gives egnet antibiose i 3-4 uger. Forebyggende behandling Hvor der er mange hunde samlet, anbefales forebyggende behandling af ikke inficerede hunde Advocate vet. (Bayer). Omgivelserne skal behandles med antiparasitære midler. Prognosen er god, selv om miden er meget smitsom. Materiale og metoder I over 30 år har der været en aftale mellem Charlottenlund Dyrehospital, Bernstorffsvej 246, 2920 Charlottenlund og GK om, at alle ræve indfanget i rævefælder skal undersøges og aflives der. Efter aftale med driftsassistent John Kurzweg, GK, blev en ræv, der tydeligt led af en alvorlig hudsygdom, indbragt på Charlottenlund Dyrehospital. Rævens vægt var 3.1 kg. Efter at være blevet bedøvet med 0,4 ml anæstesiblanding til katte, produceret på apoteket på KVL, blev der udtaget 10 ml. fuldblod. Postmortal blev ræven sammen med blodet afleveret på DA (Figur 8). Der blev udtaget 15 hudskrab fra ræven. Skrabene blev taget dels fra halen, lænden, albuespidsen samt flere steder på pinnaranden. Vævsmaterialet blev, opbevaret i 78 % alkohol, sendt til professor José Brescani, Afdeling for Økologi, sektion for Zoologi, KVL. Blodprøven blev sendt til laboratoriet Vet Med Labor, Institut für klinish Prüfung, Ludvigsburg, Tyskland. Her blev anvendt Elisa testen SARCOPTES-ELISA 2001 DOG (sensitivitet 83,3 %, specificitet 92,6 %), AFOSA GmbH, Biotechnoloqie, D Luckenwalde. Der ønskedes en kvantitativ undersøgelse af rævens humorale antistofrespons på en SS infestation. Ved hjælp af fase-kontrastmikroskopi (Olympus) samt Nomarskys interferens mikroskopi skulle professor Josè. Brescani visualisere eventuelle fund.. Figur 8 Ræv indfanget i en fælde i GK. Der blev udtaget en blodprøve, samt foretaget 15 hudskrab.

11 10 På DA blev selekteret en gruppe på 20 hunde. De havde alle haft en SS infestation mellem og De var alle behandlede eller var i behandling for infestationen med egnede midler. I det selekterede materiale var der ikke omlysninger om tidligere problemer med kløe eller tegn på atopi. Der blev ikke taget hensyn til køn, race og alder. 4 ud af 20 hunde blev diagnosticeret ved hudskrab og direkte mikroskopi samt serologisk måling. Resten af gruppen blev diagnosticeret ved hjælp af serologisk måling.1 hund udgik af gruppen inden 2.monitorering på grund af anden sygdom (Tabel 1,P). Tabel 1. Oversigt over gruppen af hunde, der blev udtaget til studiet Hund nr. Race Køn Alder Anamnese A Norwich Terrier Han 7 år Pludselig opstået intens kløe på tarsus, selvtraumatiseret alopeci. B Cairn Terrier Han 12 år Rødme i lysken med vesikler på et afgrænset område, kløe bag ørerne, kruster i pinnaranden. C Polsk hyrdehund Han 4 år Kløe generelt, særligt på benene og på albuespidsen. D Collie Tæve 3 år Kruster langs begge pinnarande og voldsom kløe. E Shih Tzu Tæve 6 år Rødme i lysken med intens kløe. F Puddel Han 4 år Bider sig på forbenene. Ingen hudforandringer. G W.H.W.T Han 8 år Progredierende udslæt i lysken. Har været i steroidterapi uden særlig effekt. H Retriever blanding Tæve 2 år Bider hul i albuespidsen med udvikling af dermatitis. I Samojede Han 11 år Kløe i analregionen, hvor halen er delvist hårløs (selvtraumatisering). J New Foundlænder Han 4 år Kløe i hovedet. Enkelte kruster fundet på pinnae. Bar plet i hovedet. K Cairn Terrier Han 2 år Udtalt kløe over hele kroppen. Ingen umiddelbare hudforandringer. L Airedale TBrrier Tæve 3 år Kløe med sår og hårløse pletter på ryggen. Har været i steroidbehandling og antibiose hos anden dyrlæge. M Schæfer Tæve 7 år Har haft kløe på lårene og har været behandlet for atopi. Tydelige skabforandringer med fortykkelser i huden. N Petit Basset Griffon Tæve 4 år Kløe overalt på kroppen og små sår. O Labrador blanding Han 9 år Kruster på pinnaranden med udtalt otopedal refleks. P Labrador blanding Tæve 1 år Klør sig pludseligt. Særlig på benene. Q Islandsk Fårehund Han 6 år Dermatitis udviklet på en albue. Rødmen strækker sig op til skulderpartiet. R Bichon Frise Tæve 2 år Lyskereaktion med papler og vesikler. Udtalt generel kløe. S Lhaso Apso Han 4 år Har tydelige hudforandringer i lysken, hvor der er kløerefleks. T Labrador Han 5 år Bare pletter på brystet. Mister hårene og klør sig på pletterne. Gennemsnitsalder 5,2 år Ved studiets start den fik alle hunde gentaget Elisa testen, og alle blev fundet positive (reference: negativ). Målingen foregik på laboratoriet Vet Med Labor. Til at udføre testen brugte dette laboratorium SARCOPTES-ELISA 2001 DOG. Ved den næste monitorering 3 måneder efter 1.serumprøve var hundene helt uden symptomer for en SS infestation.. Bortset fra C) og D) som var blevet behandlet med med Interceptor vet 2 mg/kg hver 7. dag i 4 uger, var den resterende gruppe blevet behandlet med Ivomec vet. 0,2-0,4 ml/ kg. Der blev løbende monitoreret på hver enkelt

12 11 hund hver 3. måned med SARCOPTES-ELISA 2001 DOG. De hunde, der fik en negativ Elisa test, samt de hunde, der fik symptomer på kløe, udgik af studiet.. Resultater Undersøgelse af vævsmateriale fra 15 hudskrab fra ræv. Der blev fundet 5 Sarcoptes scabiei mider. Rævens blodprøve var Elisa-positiv. Figur 9. Fase- kontrast- mikroskopi Ventralsiden af Sarcoptes scabiei miden. Midens mange folder og furede udseende kunne ses. Kitintorne og kitindolke kom tydeligt frem. Alle 4 benpar kunne ses. På 4. benpar manglede en stilk med en sugeskål, således det var muligt at kønsbestemme miden, som en hunmide. Figur 10. Nomarsky interferens mikroskopi Dorsalsiden af Sarcoptes scabiei. Her sås tydeligt at 3. og 4. benpar ikke kunne ses udenfor kroppens rand. 1. og 2. benpar var korte og sad cranialt ved capitulum.

13 12 Antistof niveau målt ca. hver 3. måned 20 Antal hunde Post-frafaldne Antistof negative Antistof positive 2 0 August '04 Nov '04 Februar '05 Maj '05 Aug '05 Tidspunkt for måling Figur 11 Histogram, der viser resultatet af undersøgelsen. Ved sidste monitorering var der 10 ud af 19 hunde, der fortsat havde positive antistoffer. Der blev under studiet taget 72 blodprøver i løbet af testperioden. 52,63 % af hundene havde positive antistoffer efter 1 år. Testperioden sluttede august Diskussion Retrospektivt har infestation med Sarcoptes scabiei miden været en stor udfordring for dyrlæger. I Danmark har sygdommen været relativ sjælden, hvorfor der har været stillet fejldiagnoser. Skønt sygdommen har været kendt i mange hundrede år, er det endnu ikke lykkes at få en eksakt viden om midens immunologiske reaktioner. I lang tid har forskere beklaget sig over mangel på midemateriale for at kunne lave de nødvendige studier. Den undersøgelse, som dette studium går ud på, er foretaget på naturligt inficerede dyr i modsætning til mange andre studier (32,33,34,35,36,37). Spørgsmålet er, hvilken validitet man kan lægge i denne undersøgelse, når dyrene i hele testperioden har gået i et meget skab eksponeret område. I princippet har der været stor risiko for reinfektion. Dog var et af kriterierne for at fortsætte i undersøgelsen, at ejerne skulle oplyse, hvis der var pruritus eller hudforandringer i løbet af teståret. Ræven, som blev sendt til KVL viser, hvor få mider, der reelt i nogle tilfælde kan være, trods det meget syge dyr, der kunne tyde på en massiv infestation (figur 8). Diverse hudskrab blev taget på steder, hvor der burde være mange mider. At der i alt bliver fundet 5 mider i et så stort vævsmateriale er i dette tilfælde svært at forstå. Man kan forestille sig, at det i virkeligheden ikke er Sarcoptes scabiei infestationen, der har været hovedårsagen til rævens sygelige udseende. Måske er

14 13 den blevet immuniseret overfor miderne, således at de aktuelle hudforandringer skyldes en voldsom sekundær pyodermi. I fald det er tilfældet, kan det forklare, at der ikke blev fundet flere mider. Et studium viser tydeligt at hunde, der tidligere har været infesteret med SS, og som man efterfølgende reinfesterer efter en egnet behandling mod SS, udvikler en meget kortvarig forbigående kløetilstand, hvorefter dyret retter sig af sig selv. Man har målt på antistofferne, og det viser sig, at en hund, der udsættes for en reinfektion, udvikler en høj titer af skab specifikke antistoffer, som i reglen bliver lige så høje, som da de bliver inficerede første gang (19). Det er velkendt, at der ved den første infektion med SS opstår en allergisk reaktion Type IV reaktion (5,22). Ved en reinfektion opstår der derimod en Type 1 reaktion. Grunden til Type IV reaktionen er, at det er miden, der er kilden til antigenet, og som dermed giver den immunologiske reaktion hos værten (33). I starten af infektionen kan der være tale om meget få mider. SS producerer æg, spyt og fækalier, og det er disse produkter, der kan give immunreaktionen. Et studium infesterer eksperimentelt hunde 3 gange, hvor de efter første infektion bliver behandlet for deres SS infestation. Efter 84 dage og efter 213 dage bliver de reinficerede. Alle hunde får ved reinfektionen forbigående kløe, der forsvinder spontant (35). Kilden til antigener er ikke kendt. Imidlertid viser en histologisk undersøgelse stor koncentration af celleinfiltrater omkring midens munddele og analregionen. Dette kan indicere, at antigenerne er associeret med spyt og fækalier (5,18). Der blev ikke fundet studier, der kan sammenlignes med studiet på DA. En af årsagerne har muligvis været, at man sjældent har haft en så stor gruppe naturligt SS infesterede hunde. Af de undersøgelser vi har, er der oplyst, at antistofproduktionen klinger af ca. 2-3 uger efter endt behandling for en SS infestation (2). Resultatet af denne undersøgelse viser derimod, at 52,63 % bevarer positive antistoftiter op til et år efter første måling. Indirekte beviser peger i retning af en krydsreaktion mellem skabmider og de allergifremkaldende husstøvmider Dermatophagoides pteronyssinus (DP) og Dermatophagoides farinae (DF) (34,37,38,39). En undersøgelse på 135 mennesker med en SS- infektion viser en øget produktion af IgE antistoffer mod DP også hos ikke atopiske individer. I alt 45 % (34). Ved en anden undersøgelse, var alle hunde i testgruppen diagnosticerede med SS infestation ved hudskrab. Overfølsomhed overfor DF blev bestemt dels ved blodprøver til at måle en allergenspecifik IgG bestemmelse samt ved en priktest. Efter behandlingen mod skab havde ingen tegn på atopisk dermatitis. Efter dage efter prøverne var IgG for DF negativ, og fornyet priktest viste ingen reaktion. Hundene blev behandlet med antiparasitære midler og antibiotika i 3-6 uger (30). Dette suppleret med en undersøgelse, hvor kløen hos en SS patient bliver meget forstærket hos et individ med en kendt overfølsomhed overfor DP, sammenlignet med en ikke allergisk person, kan tyde på en krydsreaktion (34). Krydsreaktionen overfor DF og DP gør det mere vanskeligt at forstå SS immunresponset, da overfølsomhed overfor DF og DP er høj både hos mennesker og dyr. Problemet er at kunne isolere de relevante antigener til en serologisk pålidelig test. Visse hunderacer er kendte for genetisk at have tendens til atopi. DF og DP er særlig et problem, hvor temperaturen er mellem o C og høj RL. Atopisk dermatitis og SS kan klinisk nemt forvekles. I begge tilfælde kommer der eosinofili, øget antal mastceller samt mild til moderat overfladisk dermatitis. Den iagttagelse, at en positiv intradermaltest overfor husstøvmider forsvinder efter behandling for SS, fortæller noget om en hypersensitivitet Type I. Overfølsomhed overfor SS viser sig også ved en øgning af IgE antistoffer men langsomt under starten af infestationen.. En Type I reaktion giver næsten momentan kløe. En Type IV reaktion udvikler sig snigende forsinket efter første eksponering(5,12). I forklaringen af resultaterne er det vigtigt at gøre sig overvejelser over krydsreaktionsfænomet. Af de racer der faldt positive ud efter et år kan nævnes Norwich Terrier, Cairn Terrier, Polsk Hyrdehund, Shi Tzu, West Highland White Terrier, Lhaso Apso, Labrador, Schæfer, Islandsk Fårehund, New Foundlænder blanding. Racer som West Highland White Terrier, Schæfer, New Foundlænder, Labrador kan have tendens til atopi. Selv om der ikke var en forhistorie om atopi, og selv om testperioden blev klaret problemfrit, kan man ikke helt udelukke en genetisk disposition.

15 14 Sensitivitet og specificitet er de to vigtigste kriterier for kvaliteten af en diagnostisk test. Derfor er det af meget stor vigtighed, at man får fundet de rigtige antigener, der er nøjagtig specifikke for SS, så man undgår krydsreaktioner. For at få påvist disse antigener kræver det store mængder af parasitmateriale, hvilket har været svært at få. Med hensyn til forskningen omkring Sarcoptes Scabiei forventer man sig meget af den molekylære forskning. Hvis det gennem gensplejset DNA teknologi lykkes at identificere det gen, som er selve nøglen til et ønsket antigen, kan man på en nem måde ved hjælp af bakterier skabe en produktion af det ønskede protein ved almindelig opformering. Dette åbner måske for en mulighed for at udvikle en vaccine mod skab. Dog skal man i den sammenhæng tænke på, at SS mider ikke lever af blod, men af en intracellulær væske, hvilket gør det noget vanskeligt (18). Konklusion 52,63 % af hundene i testgruppen var fortsat serokonverterede efter et år. Dette betyder, at man ikke kan sige, hvornår testen kan bruges igen, hvis der kommer symptomer på en ny SS infestation. TAKSIGELSER En stor tak til de hundeejere, som har brugt megen tid på at komme så hyppigt på klinikken. En særlig tak til driftsassistent John Kurzweg, Gentofte Kommune. Tak til Charlottenlund Dyrehospital for stor imødekommenhed og venlighed. En speciel tak til professor José Brescani, KVL, for hjælpen med diagnosticering af ræven. Tak til Vet Med Labor for økonomisk støtte til undersøgelsen.

16 Bilag 1 Opgørelse over indfangne ræve fra i Gentofte kommune. De røde cirkler angiver, at der er fanget en ræv med skab. De gule cirkler angiver fangst af raske ræve. Der blev fanget 78 ræve med skab. 65 blev fanget i Gentofte kommunes fælder og 13 blev afhentet post mortem eller aflivet af Falck. 15

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

Allergiske lidelser hos kat. Specialdyrlæge Lene Boysen ph.d.

Allergiske lidelser hos kat. Specialdyrlæge Lene Boysen ph.d. Allergiske lidelser hos kat Specialdyrlæge Lene Boysen ph.d. Hudklinik for hund og kat www.dyrlaegeboysen.dk Program Loppeallergi Atopisk dermatitis Foderallergi Et eksempel Carmen, huskat på 5 år Kradset

Læs mere

Atopisk Dermatitis allergi hos hund

Atopisk Dermatitis allergi hos hund Atopisk Dermatitis allergi hos hund ATOPISK DERMATITIS/ALLERGI Atopisk dermatitis er en kronisk hudlidelse, der ofte debuterer omkring 1 til 3 års alderen. Der kan være varierende grader af hudkløe og

Læs mere

BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA!

BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA! BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA! BORRELIOSE ER EN SYGDOM DER KAN DE. GIVE UBEHAGELIGE FØLGER FOR HUN N TAL MED DIN DYRLÆGE OM, HVORDA MOD D HUN DIN DU BEDST BESKYTTER FLÅTER OG SMITTE MED BORRELIA. HVAD ER

Læs mere

VERDENS MEST SOLGTE MIDDEL MOD LOPPER OG FLÅTER PÅ HUND OG KAT

VERDENS MEST SOLGTE MIDDEL MOD LOPPER OG FLÅTER PÅ HUND OG KAT VERDENS MEST SOLGTE MIDDEL MOD LOPPER OG FLÅTER PÅ HUND OG KAT Fipronil dræber voksne lopper, flåter og lus (S)-Metopren forhindrer loppelarver og loppeæg i at udvikle sig til nye lopper INDHOLD Fipronil

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Er det allergi? Information om allergi og priktest

Er det allergi? Information om allergi og priktest Er det allergi? Information om allergi og priktest Bi-og hvepseallergi Bier og hvepse reagerer på uventede bevægelser, og de bliver aggressive, når deres bo angribes. De er mere aggressive, når vejret

Læs mere

BESKYT DIN HUND MOD UTØJ I PELSEN

BESKYT DIN HUND MOD UTØJ I PELSEN BESKYT DIN HUND MOD UTØJ I PELSEN FLÅTER LOPPER MYG PELSLUS SANDFLUER NEJ TAK TIL PLAGEÅNDER Flåt- og loppebid, pelslus, myg og andet utøj kan være meget generende for din hund. Derudover kan utøj overføre

Læs mere

Udtagning af prøver og forsendelse ved pyodermi, enteritis, urinvejsinfektioner og sepsis

Udtagning af prøver og forsendelse ved pyodermi, enteritis, urinvejsinfektioner og sepsis Udtagning af prøver og forsendelse ved pyodermi, enteritis, urinvejsinfektioner og sepsis 1. Prøvetagning ved pyodermi... 2 1.1. Hvornår...2 1.2. Hvilke læsioner udtages prøver fra...2 1.3. Hvordan udtages

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Hvad er allergi i øjne og næse? Ved allergi i øjne og næse sker der en allergisk reaktion i øjets og næsens

Læs mere

Allergi hos hunde. - Et omsiggribende problem i Danmark

Allergi hos hunde. - Et omsiggribende problem i Danmark Allergi hos hunde - Et omsiggribende problem i Danmark DKK har i et nyt projekt fokus på arvelige hudsygdomme. I den forbindelse bringer vi en serie artikler om emnet, her kommer den 5. og sidste n Tekst

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

Væggelus biologi. Væggelusarter

Væggelus biologi. Væggelusarter Væggelus biologi Da væggelus er så svære at komme til livs, kan det være en god ide at sætte sig lidt ind i hvordan de lever, for at kunne planlægge sin indsats for at komme af med dem, eller for at undgå

Læs mere

BILAG I PRODUKTRESUME

BILAG I PRODUKTRESUME BILAG I PRODUKTRESUME 1/66 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Advocate spot-on opløsning til små katte Advocate spot-on opløsning til store katte 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Aktive stoffer: Advocate

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Malaseb Vet., shampoo

PRODUKTRESUMÉ. for. Malaseb Vet., shampoo 15. juli 2010 PRODUKTRESUMÉ for Malaseb Vet., shampoo 0. D.SP.NR 25817 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Malaseb Vet. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver ml indeholder: Aktive stoffer: Chlorhexidindigluconat

Læs mere

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende Allergivaccination Allergivaccination Denne brochure henvender sig til dig, der overvejer allergivaccination eller allerede har taget beslutningen om at begynde behandlingen. Formålet er at informere om

Læs mere

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem. Eksem EKSEM Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der små vandblærer.

Læs mere

Virus infektioner. Virusinfektioner. Virusinfektioner. Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi

Virus infektioner. Virusinfektioner. Virusinfektioner. Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi Virus infektioner Kosmetolog Uddannelsen www.ghotbi.dk Af Ali Ghotbi Virusinfektioner Er en alm. årsag til hudsygdom Lokaliseret til huden Systemisk viræmi som viser sig i huden Virusinfektioner Virus

Læs mere

BESKYT DIN HUND MOD FLÅTER, LOPPER OG MYG

BESKYT DIN HUND MOD FLÅTER, LOPPER OG MYG BESKYT DIN HUND MOD FLÅTER, LOPPER OG MYG NEJ TAK TIL PLAGEÅNDER Flåt- og loppebid kan være meget generende for din hund. Derudover kan lopper, flåter, myg og sandfluer overføre sygdomme, som f.eks. bændelorm,

Læs mere

Kan katte smittes på udstillinger etc.?

Kan katte smittes på udstillinger etc.? Katteleukæmi blev for første gang påvist i Skotland i 1964. Det er i dag en af de mest alvorlige infektionssygdomme måske den alvorligste blandt vore huskatte. Specielt hvor mange katte mødes eller lever

Læs mere

Lopper og flåter. Odsherreds Dyrehospital

Lopper og flåter. Odsherreds Dyrehospital Lopper og flåter Lopper og flåter De senere års milde vintre har været med til at øge problemerne omkring lopper og flåter. Fra at være et typisk efterårsproblem, ser vi nu store loppeproblemer hele året.

Læs mere

Hjerteorm hos hund (Angiostrongylus vasorum)

Hjerteorm hos hund (Angiostrongylus vasorum) Hjerteorm hos hund (Angiostrongylus vasorum) Indledning: Hjerteorm (Angiostrongylus vasorum) er i de senere år blevet et stadigt stigende problem i Danmark, især omkring Storkøbenhavn, Nordsjælland og

Læs mere

DIAGNOSTISKE TEST, infektioner og krybdyr.

DIAGNOSTISKE TEST, infektioner og krybdyr. DIAGNOSTISKE TEST, infektioner og krybdyr. Oprindelsen af ordet diagnose er svær at finde, men på græsk betyder det igennem kundskab. Dia = gennem og gnosis = kundskab. Deler man ordet di agnose kan det

Læs mere

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA)

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) Version af 2016 1. HVAD ER DIRA 1.1 Hvad er det? IL-1 receptor antagonist mangel (Deficiency of IL-1Receptor Antagonist,

Læs mere

OPRINDELSES- OG SUNDHEDSATTEST for eksport af hund eller kat fra Danmark til New Zealand

OPRINDELSES- OG SUNDHEDSATTEST for eksport af hund eller kat fra Danmark til New Zealand OPRINDELSES- OG SUNDHEDSATTEST for eksport af hund eller kat fra Danmark til New Zealand Identifikation af dyret Navn: Race: Køn: Fødselsdato: Mikrochip nr.: Anatomisk placering af microchip: Fysisk beskrivelse

Læs mere

Værd at vide om hudpriktest

Værd at vide om hudpriktest 3 Hvad er allergi? Allergi er den hurtigst voksende folkesygdom. Omkring 20 % af befolkningen i Danmark lider af allergisk høfeber. De mest almindelige symptomer på høfeber er gener fra øjne og luftveje

Læs mere

Helbreds protokol for enkeltslag med unger

Helbreds protokol for enkeltslag med unger Helbreds protokol for enkeltslag med unger Af Ove Fuglsang Jensen Denne lille artikel, har Dr. Colin Walker lavet som en praktisk hjælp til dem der starter et enkeltslag med unger, og samtidig tager det

Læs mere

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer Svamp SVAMPEINFEKTIONER Svamp og svampesporer findes overalt også på mennesker men det er langtfra alle typer, der giver problemer. De seneste år er der dog konstateret et stadig stigende antal svampeinfektioner

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

Børn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen

Børn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen Børn, allergi,astma, Børnelæge Aalborg Universitetshospital 1 Atopisk dermatitis 2 Kolik? 3 Astmatisk bronchitis 4 Blod i afføringen Spædbarnskolitis? Blodig afføring hos klinisk raskt barn 5 Skolebarn

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Lopper. hos hund og kat. Loppefælden, der hurtigt og effektivt får bugt med lopperne i omgivelserne.

Lopper. hos hund og kat. Loppefælden, der hurtigt og effektivt får bugt med lopperne i omgivelserne. Lopper hos hund og kat Loppefælden, der hurtigt og effektivt får bugt med lopperne i omgivelserne. 1 Min hund / kat har lopper hvad gør jeg? Kattelopper (Ctenocephalides felis) er de lopper, der giver

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL Procox 0,9 mg/ml + 18 mg/ml oral suspension til hunde.

INDLÆGSSEDDEL Procox 0,9 mg/ml + 18 mg/ml oral suspension til hunde. INDLÆGSSEDDEL Procox 0,9 mg/ml + 18 mg/ml oral suspension til hunde. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN SAMT PÅ DEN INDEHAVER AF VIRKSOMHEDSGODKENDELSE, SOM ER ANSVARLIG FOR BATCHFRIGIVELSE,

Læs mere

Kjers. sygdom. Nyt fra forskningsfronten. Et studie der søger at påvise årsager til og behandling af denne hidtil uhelbredelige øjensygdom

Kjers. sygdom. Nyt fra forskningsfronten. Et studie der søger at påvise årsager til og behandling af denne hidtil uhelbredelige øjensygdom Kjers Nyt fra forskningsfronten sygdom Gitte Juul Almind Reservelæge, ph.d.-stud. Kennedy Centret Illustrationer: Mediafarm arvelig synsnerveskrumpning (ADOA - Autosomal Dominant Opticus Atrofi) Et studie

Læs mere

Advocate til hunde indeholder 10 % imidacloprid og 2,5 % moxidectin.

Advocate til hunde indeholder 10 % imidacloprid og 2,5 % moxidectin. 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Advocate spot-on opløsning til små hunde Advocate spot-on opløsning til mellemstore hunde Advocate spot-on opløsning til store hunde Advocate spot-on opløsning til ekstra store

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Hyobac App 2 Vet., injektionsvæske, emulsion. Actinobacillus pleuropneumoniae, serotype 2, RP > 1*

PRODUKTRESUMÉ. for. Hyobac App 2 Vet., injektionsvæske, emulsion. Actinobacillus pleuropneumoniae, serotype 2, RP > 1* 10. april 2012 PRODUKTRESUMÉ for Hyobac App 2 Vet., injektionsvæske, emulsion 0. D.SP.NR 27891 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Hyobac App 2 Vet. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Aktive stoffer Pr.

Læs mere

Coronavirusinfektion hos kat (FIP) Dyrlæge Stig Feldballe Dyreklinikken Skovlunde-Herlev Racekatten 9.11.2011

Coronavirusinfektion hos kat (FIP) Dyrlæge Stig Feldballe Dyreklinikken Skovlunde-Herlev Racekatten 9.11.2011 Coronavirusinfektion hos kat (FIP) Dyrlæge Stig Feldballe Dyreklinikken Skovlunde-Herlev Racekatten 9.11.2011 Coronavirusinfektion Coronavirus giver i meget sjældne tilfælde FIP, som nok er den mest frygtede

Læs mere

Overvågning af den generelle sundhedstilstand blandt husdyr lov 432 af 9. juni 2004

Overvågning af den generelle sundhedstilstand blandt husdyr lov 432 af 9. juni 2004 Overvågning af den generelle sundhedstilstand blandt husdyr lov 432 af 9. juni 2004 Liste 1 - alvorlige smitsomme sygdomme Liste 2 mindre alvorlige smitsomme sygdomme Liste 1 Transmissible mink encephalopati

Læs mere

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer CML kronisk myeloid leukæmi i kronisk myeloid leukæmi 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Aarhus, Odense og Rigshospi talet. Forår 2015 FOREKOMST Akut leukæmi (blodkræft) er den mest almindelige

Læs mere

Øregangsbetændelse hos hund

Øregangsbetændelse hos hund s NYHEDSBREV for KÆLEDYRSEJERE Nr. 02 - juni 2007 er en hudklinik for kæledyr Øregangsbetændelse hos hund Øregangsbetændelse er meget almindeligt hos hund. Det er såvel svampe, bakterier som øremider,

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

Nyhedsbrev fra Cancerregisteret

Nyhedsbrev fra Cancerregisteret Nyhedsbrev fra Cancerregisteret Cancerregisteret er blevet præsenteret i forbindelse med en foredragsturne om klinisk onkologi arrangeret af Kruuse A/S. Det har allerede medført, at en række klinikker

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Magnevist 2 mmol/l, injektionsvæske, opløsning Gadopentetinsyre Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge medicinen. Gem indlægssedlen. Du kan

Læs mere

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige

Læs mere

Udvikling og validering af ELISA test til bestemmelse af Newcastle Disease antistoffer i serum og æg

Udvikling og validering af ELISA test til bestemmelse af Newcastle Disease antistoffer i serum og æg Udvikling og validering af ELISA test til bestemmelse af Newcastle Disease antistoffer i serum og æg Rapport over forsøg finansieret af Fjerkræafgiftsfonden i projektåret 2007/2008 Forfattere: Lis Olesen,

Læs mere

Hvad er så vigtigt ved målinger?

Hvad er så vigtigt ved målinger? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende opdagelse i blodceller fra patienter med Huntingtons Sygdom Mængden af huntingtinprotein

Læs mere

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

Fastvokset stigbøjle (otosklerose)

Fastvokset stigbøjle (otosklerose) HVIS DU VIL VIDE MERE OM FASTVOKSET STIGBØJLE (OTOSKLEROSE) Hvordan hører vi? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Albueledsdysplasi er defineret som osteochondrose i albueleddet.

Albueledsdysplasi er defineret som osteochondrose i albueleddet. Friis Lara E. Friis Mikkelsen El - Vej 13, Seest DK 6000 Kolding Tlf. (45) 75528303 email: efriism@stofanet.dk ALBUELEDSDYSPLASI DEFINITION. Den danske betegnelse albueledsdysplasi, der gennem de seneste

Læs mere

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper HVIS DU VIL VIDE MERE OM INDLÆGGELSE AF DRÆN OG/ELLER FJERNELSE AF POLYPPER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det

Læs mere

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

Renal Dysplasi en kronisk nyresygdom

Renal Dysplasi en kronisk nyresygdom Katarina Tengvall og Maria Hurst Renal Dysplasi en kronisk nyresygdom Renal dysplasi er en medfødt nyresygdom som rammer unge hunde. Sygdommen er uhelbredelig og hundene dør oftest af kronisk nyresvigt

Læs mere

ved inflammatorisk tarmsygdom

ved inflammatorisk tarmsygdom BEHANDLING MED ADACOLUMN ved inflammatorisk tarmsygdom www.adacolumn.net INDHOLD Mave-tarmkanalen...4 Colitis ulcerosa...6 Crohns sygdom...8 Immunforsvaret ved IBD...10 Sådan fungerer Adacolumn...12 Behandling

Læs mere

Flåter Ixodes ricinus

Flåter Ixodes ricinus .qxd 16-02-2007 09:09 Side 1 Hovedværter: Der findes en række forskellige flåtarter, men i Norden er I. ricinus (skovflåten) den art, der volder størst problemer. Skovflåten skal bruge 3 værtsdyr for at

Læs mere

LUS LUS. Lus kan hverken hoppe eller flyve, men de bevæger sig hurtigt rundt i hovedbunden, mens de holder fast i et hårstrå med den ene klo.

LUS LUS. Lus kan hverken hoppe eller flyve, men de bevæger sig hurtigt rundt i hovedbunden, mens de holder fast i et hårstrå med den ene klo. Lus LUS Lusen er et insekt. Den er en blodsugende snylter, som alt efter arten kan leve på forskellige pattedyr. Kun tre arter kan leve på mennesker: hovedlus, kropslus og fladlus. Hovedlus er den mest

Læs mere

Anette Spohr Dyrlæge, ph.d

Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Akut diarrebehandling og rådgvining Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Definition Akut opstået symptomer fra GI kanalen Symptomer Diarre Vomitus Feber Anorexi Shock Dyspnea Abdominale smerter Klassifikation Akutte

Læs mere

Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter

Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter Læge J. Magnus Bernth Jensen Klinisk Immunologisk afdeling Hvilke analyser til hvilke patienter??? Hvilke patienter bør undersøges? Infektioner er almindelige

Læs mere

Allergiske lidelser, november 2009 ALLERGISKE LIDELSER. ved Frits Frandsen. Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C

Allergiske lidelser, november 2009 ALLERGISKE LIDELSER. ved Frits Frandsen. Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C ALLERGISKE LIDELSER ved Frits Frandsen Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI

Læs mere

Ofte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko.

Ofte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko. Sygdom/smitte Kære Forældre. Vi oplever alle, at vores vidunderlige børn bliver syge- især om vinteren, hvor børnene leger tæt og derfor nemt smitter hinanden. Mange børn kommer sig heldigvis hurtigt,

Læs mere

Hidrosadenitis suppurativa

Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa Hvad er Hidrosadenitis suppurativa Hidrosadenitis suppurativa (HS) er en kronisk hudsygdom, der viser sig ved gentagne udbrud af ømme bylder. Hvor

Læs mere

LUS. Hvorfor kan jeg ikke slippe af med lusene Forfatter: Sundhedsplejerske, Tinne Thomsen Kilde: Statens Skadedyrslaboratorium Dato: 11.

LUS. Hvorfor kan jeg ikke slippe af med lusene Forfatter: Sundhedsplejerske, Tinne Thomsen Kilde: Statens Skadedyrslaboratorium Dato: 11. LUS Lus Lus er en stor plage for mange børnefamilier, og især i de kolde måneder, hvor børn ofte leger inde, spredes lusene hurtigt. Der er flere måder at behandle lus på - den nyeste er med et lusemiddel,

Læs mere

MDR1 og DM Introduktion Hvad er MDR1

MDR1 og DM Introduktion Hvad er MDR1 MDR1 og DM Introduktion MDR1 og DM er to sygdomme som pt. er meget oppe at vende i hundeverden, da der er fundet flere hunde som har vist sig at være bærer af en af disse. Flere og flere opdrættere er

Læs mere

Nyhedsbrev fra Cancerregisteret Så er vi oppe på over 1000 registreringer!

Nyhedsbrev fra Cancerregisteret Så er vi oppe på over 1000 registreringer! Nyhedsbrev fra Cancerregisteret Så er vi oppe på over 1 registreringer! Et nyt år og et nyt navn; Landbohøjskolen hører nu officielt under Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin

Læs mere

Hvad er atopisk eksem

Hvad er atopisk eksem Hvad er atopisk eksem Atopisk eksem, også kaldet børneeksem og astmaeksem giver tør hud med kløe og rødme. Omkring hvert 3. barn udvikler atopisk eksem. Eksemet starter ofte før 2 års alderen, og de fleste

Læs mere

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 1. HVAD ER JUVENIL SPONDYLARTRIT/ENTHESITIS-RELATERET ARTRIT (GIGT) (SPA-ERA)?

Læs mere

Biologien bag epidemien

Biologien bag epidemien Biologien bag epidemien Af Niels Kristiansen, biologilærer, Grindsted Gymnasium Sygdomme kan smitte på mange måder. Enten via virus, bakterier eller parasitter. I det følgende vil vi koncentrere os om

Læs mere

Anafylaksi Diagnosticering & behandling Hans-Jørgen Malling

Anafylaksi Diagnosticering & behandling Hans-Jørgen Malling Anafylaksi Diagnosticering & behandling DAC Hans-Jørgen Malling Dansk AllergiCenter Region Hovedstaden Definition af anafylaksi Anafylaksi er en akut, potentielt livstruende tilstand, der skal erkendes

Læs mere

Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til?

Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til? Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til? Ole Kudsk Jensen Reumatolog, ph.d. RegionsRygcentret Forskningsenheden for Sygemeldte Diagnostisk Center Regionshospitalet Silkeborg Hvad er

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

Øvre luftvejsinfektioner hos kat

Øvre luftvejsinfektioner hos kat Øvre luftvejsinfektioner hos kat Dyrlæge Stig Feldballe Dyreklinikken Skovlunde-Herlev DARAK Valby Medborgerhus 25. november 2014 Øvre luftvejsinfektioner hos kat Øvre luftveje: Næsehulen Bihuler/næsehule

Læs mere

Børneeksem/atopisk eksem er arvelig og mest udbredt hos børn, mens kontakteksem primært rammer voksne i bestemte job

Børneeksem/atopisk eksem er arvelig og mest udbredt hos børn, mens kontakteksem primært rammer voksne i bestemte job Eksem Børneeksem/atopisk eksem er arvelig og mest udbredt hos børn, mens kontakteksem primært rammer voksne i bestemte job Kapitlet handler om atopisk eksem/børneeksem hos børn og voksne samt om kontakteksem

Læs mere

Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov.

Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Der findes i dag en bred vifte af vacciner til hund. På

Læs mere

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

Anafylaksi. Diagnose og behandling er vi gode nok? Lægedag Syd Tirsdag d. 23. september 2014

Anafylaksi. Diagnose og behandling er vi gode nok? Lægedag Syd Tirsdag d. 23. september 2014 Anafylaksi Diagnose og behandling er vi gode nok? Lægedag Syd Tirsdag d. 23. september 2014 Lene Heise Garvey, overlæge, ph.d, Speciallæge i anæstesiologi, fagområdespecialist i allergologi DAAC og Klinik

Læs mere

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor

Læs mere

Lopper og flæskeklanner. Kim Søholt Larsen Biolog, KSL Consulting

Lopper og flæskeklanner. Kim Søholt Larsen Biolog, KSL Consulting Lopper og flæskeklanner Kim Søholt Larsen Biolog, KSL Consulting Lopper på minkfarme 1. Hvilke lopper finder man på mink? 2. Hvorledes påvirker lopper mink? 3. Hvordan bekæmper man lopper? Loppeproblemerne

Læs mere

Kolesteatom ( benæder )

Kolesteatom ( benæder ) HVIS DU VIL VIDE MERE OM KOLESTEATOM ( benæder ) Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden og

Læs mere

Skriftlig tværfaglig mappe-eksamen. onsdag den 25. aug. 2010 kl. 10.00 torsdag den 26. aug. kl. 10.00

Skriftlig tværfaglig mappe-eksamen. onsdag den 25. aug. 2010 kl. 10.00 torsdag den 26. aug. kl. 10.00 Skriftlig tværfaglig mappe-eksamen S5 onsdag den 25. aug. 2010 kl. 10.00 torsdag den 26. aug. kl. 10.00 Væsentligste hjælpemidler: Mappen, Dansk Laboratoriemedicin, Databog i fysik og kemi og lommeregner.

Læs mere

11. juli 2005 PRODUKTRESUMÉ. for. Gammanorm, injektionsvæske, opløsning 0. D.SP.NR. 9322. 1. LÆGEMIDLETS NAVN Gammanorm

11. juli 2005 PRODUKTRESUMÉ. for. Gammanorm, injektionsvæske, opløsning 0. D.SP.NR. 9322. 1. LÆGEMIDLETS NAVN Gammanorm 11. juli 2005 PRODUKTRESUMÉ for Gammanorm, injektionsvæske, opløsning 0. D.SP.NR. 9322 1. LÆGEMIDLETS NAVN Gammanorm 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Normalt immunglobulin, humant 165 mg/ml Hjælpestoffer

Læs mere

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet Indhold Svamp i underlivet hvad er det?...4 Faktorer der kan forårsage svampeinfektion... 6 Hvad er symptomerne?...8 Smitter svamp?... 8 Kan mænd få

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Lus. Lus er noget, man får fra andre. En blodsugende snylter, læse, hvordan man placerer en lus imellem to negle.

Lus. Lus er noget, man får fra andre. En blodsugende snylter, læse, hvordan man placerer en lus imellem to negle. Lus Lus er noget, man får fra andre. En blodsugende snylter, som foretrækker hår i maden. Den skal bekæmpes. I kyndige hænder er en tættekam et effektivt våben. Men vi har også andre metoder. I denne brochure

Læs mere

BILAG I PRODUKTRESUME

BILAG I PRODUKTRESUME BILAG I PRODUKTRESUME 1 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Advocate 40 mg + 4 mg spot-on opløsning til små katte og fritter Advocate 80 mg + 8 mg spot-on opløsning til store katte 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV

Læs mere

Anvendelse af vacciner. Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner. Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA? Lidt

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

2. Hvilke(t) epidemiologisk(e) design(s) anvender forfatterne til at belyse problemstillingen? (7 point)

2. Hvilke(t) epidemiologisk(e) design(s) anvender forfatterne til at belyse problemstillingen? (7 point) Eksamensopgave i Epidemiologiske metoder, IT & Sundhed forår 2011 Læs artiklen grundigt og svar derefter på alle spørgsmål. Under hver opgave står hvor mange point der maksimalt kan opnås for opgaven.

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER Stafylokokker er naturlige bakterier hos mennesker og dyr - Hvide stafylokokker =

Læs mere

Familiær middelhavsfeber

Familiær middelhavsfeber www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Familiær middelhavsfeber Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres det? Overordnet set anvendes følgende tilgang: Klinisk mistanke:

Læs mere

Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle?

Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle? Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle? Estrid Høgdall Regionernes Biobank Sekretariat Patologiafdelingen, Herlev Hospital Biobank har en rolle

Læs mere

Ti myter om influenza og forkølelse

Ti myter om influenza og forkølelse Ti myter om influenza og forkølelse Af: Malene Steen Nielsen Flagga, Cand.scient 25. oktober 2013 kl. 13:03 Myterne om influenza og forkølelse cirkulerer, ligesom sygdommene selv, lystigt rundt i vinterkulden.

Læs mere

Galdestensoperation Komplikationer

Galdestensoperation Komplikationer Galdestensoperation Galdestenssygdom er almindelig i Danmark. Hvert år får cirka 5000 personer fjernet galdeblæren. Lidelsen er hyppigst hos kvinder. Omkring halvdelen de personer, som har galdesten, har

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

Pollenkalender. De vigtigste allergifremkaldende pollen i Danmark. Birk. El Elm. Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September

Pollenkalender. De vigtigste allergifremkaldende pollen i Danmark. Birk. El Elm. Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Høfeber HØFEBER Høfeber er en form for allergi, der opstår, hvis du er blevet overfølsom over for for eksempel pelsdyr, træpollen, græspollen, skimmelsvampesporer eller husstøvmider. Op mod en million

Læs mere

og alvorligt problem i Da

og alvorligt problem i Da Hjerteorm hos hund e og alvorligt problem i Da Af Dyrlæge, Ph.d.-studerende Jakob Willesen, Hospital for Mindre Husdyrs Sygdomme, Den K Hjerteorm hos hund var før 1990 en eksotisk sygdom i Danmark. I dag

Læs mere

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn. Denne information er udarbejdet af personalet, vi har taget udgangspunkt i sundhedsstyrelsens vejledning:

Læs mere

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA?

Læs mere