FAGDYRLÆGE HOVEDOPGAVE SKAB HOS HUND AF DYRLÆGE KRISTINE ELBÆK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FAGDYRLÆGE HOVEDOPGAVE SKAB HOS HUND AF DYRLÆGE KRISTINE ELBÆK"

Transkript

1 FAGDYRLÆGE HOVEDOPGAVE SKAB HOS HUND AF DYRLÆGE KRISTINE ELBÆK OKTOBER 2005

2 1 SKAB HOS HUND Dyrlæge Kristine Elbæk Summary In 2004 several dogs in the Municipality of Gentofte were infested with Sarcoptes scabiei mite (SS). During the same period the populations of foxes in Gentofte was reported to suffer from a skin disease that took a pathogenic course. One fox, with an unmistakable skin disease was brought to a veterinary hospital. It was agreed to give the fox a sedative to make it possible to take a blood sample, which was followed by euthanasia. The fox was delivered to a veterinary clinic named Artemis, together with the sample of blood. Here 15 skin scrapings were made from the fox. The tissue samples were sent to Mr. José Brescani, Professor on the Royal Veterinary and Agricultural University, Denmark. The blood sample was sent to the Vet Med Labor to obtain a quantitative analysis of specific IgG antibodies against SS by means of the test SARCOPTES-ELISA 2001 DOG (sensitivity 83,3 % and specificity 92,6 %). The purpose was to establish, whether the fox suffered from an SS infestation and had a positive Elisa test. In the forwarded tissue material 5 Sarcoptes scabiei mites were found, and the fox had a positive Elisa test. A group of 20 dogs, all with symptoms of an infestation with Sarcoptes scabiei mites, was selected on the veterinary clinic Artemis. Breed, sex and age of the dogs were disregarded. The criterion for inclusion in the study was the absence of any previous indications of skin problems or atopy. In 4 cases the diagnosis was made partly through demonstration of the presence of the mite in skin scrapings and direct microscopy and partly through by means of the test SARCOPTES-ELISA 2001 DOG. The remaining 16 dogs were diagnosed through the clinical picture and the demonstration of seroconversion. A suitable therapy for the Sarcoptes scabiei infestation was initiated. After the therapy all dogs were without symptoms of SS infestation. The test period was one year. During the 12 months, the dogs were monitored every 3 months. The dogs left the study when found negative at the monitoring, or if signs of itching or another disease were ascertained. The purpose of the study was to indicate at which point in time dogs regain negative Elisa test after having been seroconverted through an SS infestation. One of the dogs left the group because of another disease. I0 out of the 19 dogs were positive after one year, i.e. 52, 63 %. Sammendrag I Gentofte kommune (GK) blev mange hunde i 2004 infesteret med Sarcoptes Scabiei miden (SS). I samme periode blev populationen af ræve i GK rapporteret syge med en hudsygdom, der havde et patogent forløb. En ræv med en tydelig erkendelig hudsygdom blev indbragt på Charlottenlund Dyrehospital, GK. Efter aftale fik ræven et sedativum, således at det var muligt at tage en blodprøve. Derefter blev der foretaget euthanasi. Ræven blev afleveret på Dyreklinikken Artemis (DA) GK sammen med blodprøven. Her blev der foretaget 15 hudskrab fra ræven. Vævsmaterialet blev leveret til professor José Brescani, Den Kongelige Veterinær og Landbohøjskole (KVL). Blodet blev sendt til undersøgelse på laboratoriet Vet Med Labor for at få udført en kvantitativ analyse på specifikke IgG antistoffer overfor SS ved hjælp af testen SARCOPTES-ELISA 2001 DOG (sensitivitet 83,3 %, specificitet 92,6 %). Formålet var at få klarlagt, om ræven havde en SS infektion samt positiv Elisa test. Der blev i det tilsendte materiale fundet 5 Sarcoptes scabiei mider, og ræven havde en positiv Elisa test. En gruppe på 20 hunde alle med symptomer på en Sarcoptes Scabiei infestation, blev selekteret på DA. Der blev ikke taget hensyn til race, køn og alder. For at deltage i undersøgelsen var det et kriterium, at der ikke tidligere måtte have været tegn på hudproblemer eller atopi. Diagnosen blev i 4 af tilfældene stillet dels ved påvisning af miden ved hudskrab og direkte mikroskopi samt ved serologisk påvisning af antistoffer mod Sarcoptes scabiei med SARCOPTES - ELISA 2001 DOG. De resterende 16 hunde blev diagnosticerede ved hjælp af det kliniske billede samt påvisning af serokonvertering. Der blev iværksat egnet terapi for Sarcoptes scabiei infestationen. Efter terapien var alle hunde uden symptomer på en SS infestation. Test perioden var 1 år. I løbet af de 12 måneder blev hundene monitoreret hver 3. måned med henblik på at finde tidspunktet for negativ Elisa test. Hundene gik ud af undersøgelsen, hvis de blev fundet negative ved monitoreringen, eller hvis der opstod tegn på kløe eller anden sygdom. Formålet med undersøgelsen var at vise, på hvilket tidspunkt hunde igen får negativ Elisa test efter at have været serokonverteret ved en SS infestation. En hund forlod gruppen på grund af anden sygdom, mens de andre 19 hunde forblev i undersøgelsen i hele testperioden. 10 ud af 19 hunde var positive efter 1år. Dvs. 52, 63 %.

3 Indledning 2 Hudsygdommen skab eller scabies skyldes infektion med gravemiden Sarcoptes og har været kendt siden oldtiden. Allerede i biblens tid og i det gamle Grækenland kendte man til midens eksistens (1,2,3). Den opdagelse, at patogenesen er et lille dyr, skete i Italien i 1687, hvor Bonomo og Cestoni beskriver miden meget præcis (2,3). Derved blev sygdommen den første sygdom hos mennesker med kendt ætiologi. Også fra oldtiden er der optegnelser om, at dyr havde kløen (3). Sarcoptes miden kan forårsage en sygdom populært kaldet skab på mange pattedyr og mennesker. I 1968 blev der lavet et detaljeret studie af midens morfologi. Formålet var at kunne vise arter eller underarter fra forskellige værtsdyr. Der blev fundet nogle morfologiske forskelle, som dog ikke var stabile. I alt blev der fundet 9 varieteter. Konklusionen blev, at der findes en art af Sarcoptes scabiei miden (SS), som kan smitte mange forskellige pattedyr (4,5). Forskellen mellem varieteterne er mere fysiologiske end morfologiske. Derfor fik studiet ingen særlig taksonomisk værdi (1,2,4,5). Skab hos hunde er en alvorlig, svækkende og meget smitsom sygdom. Sygdommen har altid været betragtet som relativ sjælden i Danmark. Når diagnosen har været stillet, har det især været på jyske hunde, idet de i Jylland har skab hos vildtlevende ræve, som et endemisk problem. Det samme er tilfældet i resten af Europa samt Sverige (6,7). I 1983/84 havde vi en skabeepidemi hos ræve i Danmark. Den hærgede i Jylland og på Bornholm. Bestanden af ræve forsvandt på Bornholm, og den jyske bestand blev reduceret med 70 %. På Sjælland har der ikke været registreret ræveskab, så langt der kan huskes tilbage (8). I efteråret 2003 blev diagnosen infektion med SS stillet på flere hunde i Københavnsområdet. Dette skete nogenlunde samtidig med, at Danmarks Fødevare og Veterinærforsknings afdeling for Fjerkræ, Fisk og Pelsdyr i Århus (DFVF) modtog en ræv skudt på Amager ( ) af vildtkonsulent Svend Norup Jacobsen, Jægersborg Skovdistrikt. Diagnosen var massiv SS infestation. I løbet af efteråret 2003 modtog DFVF en del ræve med diagnosen skab (8). Alle kom fra Amager. I begyndelsen af 2004 startede klienter på DA med bopæl i GK at orientere om, at de observerede tyndhårede og delvis skaldede ræve i haverne. Dette skete samtidig med, at der på DA kom et øget antal hunde med kløe- og hudproblemer. Mange af disse hunde blev diagnosticerede med en SS infestation. Ræve er fredet i Danmark i tidsrummet 1.februar til 1. september. Ræve med skab dør ofte. En undersøgelse har vist, at de ændrer opførsel, har svært ved at finde føde, og er meget mindre aktive end raske ræve (9,10). Antallet af hunde der blev diagnosticeret med skab i GK steg hen over sommeren Fra diverse dyreklinikker blev der rapporteret om tilfælde af skab om dagen hos hunde. Den egentlige indfangning af syge ræve startede den 1. september På 5 måneder blev der fanget 78 ræve med diagnosen skab. Heraf blev 65 indfanget i kommunens fælder, og 13 blev afhentet post mortem eller aflivet af Falck (Bilag 1). På DA blev mange hunde diagnosticerede med en SS infestation ved hjælp af Elisa testen. Dette hang bl.a. sammen med den kendsgerning, at SS miden er meget svær at finde ved hudskrab og direkte mikroskopi. Med det store patientmateriale, der på grund af epidemien fandtes på DA, blev det muligt at iværksætte denne undersøgelse. I dette tilfælde var der desuden tale om naturligt inficerede dyr i modsætning til mange andre undersøgelser om immunresponset ved SS infestationer, hvor man har brugt eksperimentelt inficerede dyr.

4 Biologi af Sarcoptes scabiei 3 Klassifikation Sarcoptes scabiei hører til ordenen Acarina, som hører til underordenen Astigmata/Sarcoptiformes. Familien hedder Sarcoptidae og slægten Sarcoptes. Arten hedder Sarcoptes scabiei (11,12,13,14,15). Figur 1: Sarcoptes scabiei, han, ventralsiden (11) Figur 2: Sarcoptes scabiei, hun, dorsalsiden (11) Morfologi De fleste acarologister er enig i, at SS er en enkelt art. Det er dog fastslået, at der findes en artsvarietet, som fysiologisk er tilpasset en enkelt vært. Der skelnes mellem SS varieteter (SS var. suis/bovis/ovis/equi/canis/vulpes/hominis) (14,15,16). Arten SS er kendetegnet med en karakteristisk oval, flad ventralside og en konveks dorsalside (14). Dorsalsiden er dækket af tykke børster og mange tværgående folder. Endvidere findes der både på ventralsiden og dorsalsiden kitintorne og kitindolke, som skaber fremdrift under graveaktiviteten i huden. Hannen er µm lang og µm bred. Den er omtrent 2/3 af størrelsen af hunnen, som er µm lang og µm bred (13,14). De korte cylindriske, leddelte, foranliggende 2 benpar stikker ud under den forreste laterale kant af kroppens forparti, mens de bagerste benpar kun kan ses fra ventralsiden. Hos både hannerne og hunnerne ligger de to forreste benpar tæt på capitulum. På 1. og 2. benpar er der på prætarsus sugeskåle, som sidder på lange pediculi, der ikke er leddelte. Hos hannerne er der også en pediculus med en sugeskål på det 4. benpar. Sugeskålene hjælper miden med at gå på en blød flade samt hos hannen ved parringen. Anus er terminal hos begge køn (15,16). Munddelene består af et par chelicerer og et par pedipalper og er placeret på capitulum. Pedipalperne er udviklet som klamreorganer, hvorimod chelicererne kan bruges til stik sugning og sønderrivning (13). Åbningen af parringsorganet ligger hos hunnerne lige cranialt for anus. Genitalåbningen, hvorfra æggene lægges, er på ventralsiden og består af en tværgående revne mellem de forreste og bagerste benpar. Hannens genitalorgan findes i den ventrale midtlinie mellem anus og de sammensmeltede epimerer af 3. og 4. benpar (15,17).

5 4 Figur 3 Både larver, nymfer og voksne mider kravler på hudens overflade (18). Livscyklus Den befrugtede hunmide graver gennem de døde forhornede hudceller og når ned til de levende celler i stratum granulosum og stratum spinosum (16). Den er i stand til at grave 2-3 mm/dag (13). Den lægger dagligt 2-5 æg bag sig. Æggene udklækkes til hexapode larver. Dette sker efter en inkubationstid på timer (13). Hunnerne lægger æg i ca. 3 uger. Larverne kravler hurtigt op til hudoverfladen og borer sig ned i huden med det formål at lave små hudskiftelommer, hvilket typisk sker i hårfollikler. Her omdannes larven til en ottebenet protonymfe, som efter 3 dage bliver til en ottebenet tritonymfe (14,15,16). De voksne hanner opsøger en hun enten på hudoverfladen eller i en af hudskiftelommerne. Efter at hunnen er befrugtet, starter den med at grave nye tunneller enten helt forfra eller ved at forlænge hudskiftelommen. Udvikling fra æg til voksen tager dage. Midens livscyklus varer dage. Voksne skabmider lever ikke mere end 3-4 uger (17). Værtsspecificitet Værtsspecificitet kan skyldes mange faktorer både hos parasitten og værten. Selve mekanismen er stort set ukendt, men visse fysiologiske faktorer kan gøre, at infestation ikke er mulig. Værtgenkendelse og værtsøgende stimuli såsom lugt og temperatur kan have betydning for visse varieteter af SS. SS kan have præference for visse værtsdyr, men kan også fremkalde sygdommen hos andre pattedyr. Hunde kan f. eks. smittes med skab fra ræve og omvendt (2). De fleste morfologiske studier af SS varieteter drejer sig om størrelsen af miden, formen og antallet af kitintorne og kitindolke på dorsalsiden og ventralsiden (2,4). F.eks. kan nævnes, at SS var.suis har et område på dorsalsiden uden kitintorne (4). Det samme ses hos SS var. hominis, men her mangler også ventrolaterale torne. Der er ikke blevet lavet systematiske studier på værtsspecificiteten fra forskellige pattedyr. En undersøgelse forsøger at påvise, om lugten fra værtdyret spiller nogen rolle for valg af vært (17). Baggrunden for dette var, at værtsspecificiteten kan være knyttet til fysiologiske forskelle i varieteten samt i værtsvariationerne. En række fysiske og kemiske forhold såsom lugten, vævet og temperaturen samt værtens immunrespons kan spille en rolle. For at få en succesfyldt infestation må der være prædisponerende værtstilstande og en vis midetilpasningsevne. Nogle værtsforbehold finder sted tidligt i værtsudnyttelsesprocessen f. eks. på grund af en forkert lugt eller kemisk tiltrækning. Man formoder, at lugt og smag er en af de vigtigste faktorer ved værtsspecificitet hos ektoparasitter generelt (17). Dog er konklusionen på den

6 5 nævnte undersøgelse, at værtens lugt ikke er en afgørende faktor. De underliggende faktorer for værtsspecificitet er endnu ikke forstået, men kan forklares med en faktor, der foregår både mellem parasit og vært (17). Et andet forsøg går ud på at identificere proteiner fra skabmiderne, idet de er meget vigtige for vært/parasit interaktionerne. En bedre viden om SS proteiner og deres genetiske baggrund er nøglen til at forstå midens patogenitet (18). Ved eksperimentelle infestationer er det vist, at der eksisterer en værtsspecificitet hos nogle arter af SS, men ikke i andre (17). Det har f. eks. været succesfyldt at inficere hunde med Sarcoptes scabiei var. vulpes (19). Baseret på eksperimentelle studier er det vist, at hvis dyr smitter mennesker bliver forløbet ganske kortvarigt. I reglen dør sygdommen ud efter kort tid uden behandling ofte i løbet af ca. 14 dage (2). Klinisk manifestation Hvis en hund får en SS infestation, får den pruritus i varierende grader. Typisk er der kløe bag ørerne, på albue- og hasespidserne eller i lysken. Grunden til, at det netop er de steder den første kløe opstår, skyldes, at skabmider infesterer de mest tyndhårede områder. Hudforandringer ses først som erythem med papler og vesikler. Eksudater fra vesiklerne koagulerer typisk, så der opstår krustosus (20). Den progredierende kløe fører ofte til selvtraumatisering med udvikling af en serøs dermatitis og kraftig alopeci. Efterhånden opstår der papulokrustøse forandringer mange steder. Dette kan særlig ses på pinnaranden. Den intense kløe giver mange ekskoriationer, således at patienten får et forhutlet udseende. Man oplever, at kløen er værst, når hunden opholder sig i varme rum, indendørs eller i nærheden af et varmeapparat. Stilles diagnosen ikke i tide, og hunden går med sygdommen i måneder, er det karakteristisk, at der kommer kraftig hyperpigmentering af huden og en stærk sur lugt (21). Hos ræve ses lidelsen særlig på halen, ydersiden af bagbenene og hovedet generelt (2). Nogle hunde får aldrig de klassiske hudforandringer. De har konstant kløe, men de udvikler aldrig rigtige symptomer på SS infestation. Evt. kan der være let erythem samt få ekskoriationer. De bliver ofte behandlet for allergi med corticosteroider, men uden særlig effekt. Der er derfor næppe nogen tvivl om, at en sensibilisering overfor miden og dens produkter spiller en stor rolle, når symptombilledet skal vurderes (14,21). Et studium viser, at hunde med kraftig skabmideinfektion ikke får hæmatologiske forandringer eller organpatologi (19). Der er ingen tvivl om, at forskellige allergiske reaktioner overfor en SS infestation samt en reaktion på midernes gravning og deres sekreter, er en af grundene til den store forskel på hundenes kliniske symptomer. Er hunden hypersensitiv overfor miderne bliver kløen mere voldsom. Ejeren må gøres opmærksom på, at hunden måske klør sig et par uger efter endt behandling, hvor miderne reelt er døde, men endnu ikke har forladt kroppen (16,22). Figur 4 Erythem og krustøse forandringer på albuen (23) Figur 5 Pote der er selvtraumatiseret på grund af Sarcoptes scabiei (23)

7 6 Figur 6 Hvalp med generaliseret alopeci. Diagnose: Sarcoptes scabiei (24) Figur 7 Krustøse forandringer langs pinnaranden er karakteristisk for Sarcoptes scabiei (23) Epidemiologi SS infestation er meget smitsom. Over 50 % af de hunde, der udsættes for eksponering, får sygdommen (2). Har man en hundeflok, kan man dog alligevel opleve, at kun et enkelt dyr bliver smittet. Der er ingen køn, alder eller racedisposition (2,20,23,24). Inkubationstiden er ukendt. En undersøgelse på eksperimentelt inficerede hunde viser, at der går 6-11 dage, inden der kommer symptomer (25). I naturen går der måske kun et par dage, inden hunden begynder at klø sig. I starten er kløen ikke særlig voldsom. Den er ofte direkte proportional med antallet af mider. Efterhånden som miderne formerer sig, bliver kløen mere intens og topper i reglen dage efter infestationen (22). SS er en obligat parasit, således at dens overlevelsestid udenfor værtsdyret er begrænset. Den vigtigste faktor er den relative luftfugtighed (RL) og temperaturen. Hunmider og nymfer overlever generelt længere tid end hanmider og larver. Lav temperatur og høj RL forlænger overlevelsestiden. Ved o C kan hunmider og nymfer overleve i 4-21 dage afhængig af RL. Optimalt er RL 97 %. Ved stuetemperatur o C kan alle stadier overleve i 2-6 dage. Disse mider kan være til stor smittefare for andre dyr i hjemmet (12,16). Mider i alle stadier dør efter få dage, når temperaturen stiger over 25 o C og RL er under 25 %. Alle livsstadier overlever 1-9 dage ved o C og % RL (5,12). Overførsel af miden sker hovedsagelig ved direkte kontakt med angrebne dyr. Da miderne er i stand til at overleve udenfor værten, kan hunde ved kontakt med mider eller nymfer, der ligger på græsset eller sidder på grene, få sygdommen. Nogle hunde går med skab i meget lang tid, fordi de ikke er diagnosticerede. Disse er naturligt nok store smittebærere, idet de kan sprede mange larver og nymfer til omgivelserne, da disse kravler på hudens overflade (2,16). Disse kan invadere et nyt værtsdyr. Kliniske tilfælde svarende til Den norske skab, som man kan se hos immundeprimerede mennesker, kan også opleves hos hunde. På trods af en meget stor mængde af mider har disse hunde ikke meget kløe og er derfor meget smittefarlige (2). I områder hvor der tidligere har været ræveskab, er rævene sandsynligvis mere modstandsdygtige overfor SS angreb. Har der ikke tidligere været ræveskab, og tætheden af ræve er høj, kan det derimod få et dramatisk forløb (10). Danmark er det eneste land, hvor skab hos mennesker har været en indberetningspligtig sygdom i årtier. En undersøgelse har belyst hyppigheden af skabepidemier fra Man ser kulminationer i 1918, 1945 og Man kan ikke umiddelbart finde en årsag til, at sygdommen optræder så periodisk. Dette må skyldes en multifaktorel genese (26). Immunologi Den cykliske natur, som skabmideangreb har, giver associationer om, at der kan opstå en vis immunitet overfor sygdommen (2). Det er vist, at symptomer på skab ofte opstår 5-6 uger efter

8 7 inokulationen. Imidlertid kan det kliniske respons være tydelig allerede efter 24 timer (2). Disse iagttagelser kan tyde på, at latensperioden under den primære infektion hænger sammen med en induktion af en celle medieret immunitet til mide relaterede antigener. Den hurtige tilsynekomst af symptomer efter en reinfektion fremkaldes typisk som et immunrespons hos tidligere følsomme dyr. Man har hos patienter med skab fundet forhøjede IgE værdier (27). Der er få immunologiske studier på dyr. Problemet har været mangel på midemateriale. Først i de senere år er det lykkedes at lave undersøgelser, der viser, at der både kan være tale om en Type I samt en Type IV overfølsomhedsreaktion. Sidstnævnte adskiller sig fra Type I reaktionen ved, at den ikke er IgE bestemt, men kan overføres med lymfocytter. Ikke atopiske patienter har i reglen en type IV reaktion, hvorimod Type I reaktionen ofte ses hos de i forvejen allergiske dyr (5). Man kan opleve en desensibilisering af skabpatienter, således at patienterne ikke har den typiske kløe, men alligevel mange mider. Den norske skab kunne være et eksempel. Her kan de mange mider fremkalde en blokering eller nedregulering af T- celle receptorerne (2). Diagnostik Sarcoptes scabiei miden kan være vanskelig at finde på hunde, hvorfor diagnosen kan være svær at stille. Dette skyldes bl.a., at der ofte er ganske få mider til stede, selv om der er voldsom kløe, eller der ikke er typiske hudforandringer. Man skal dog altid mistænke en hund for at have skab, hvis den har pruritus, der ikke er sæsonbetonet, og som ikke reagerer overfor 1 mg/kg prednison daglig. Imidlertid kan man opleve, at op mod 30 % af hunde med skab reagerer positivt overfor steroidbehandling (12,20). Otopedal-refleks Denne reflekstest kan bruges som en hjælp i diagnosticering af skab. Man gnider hundens øre kraftigt mellem tommel og pegefinger, og testen er positiv, hvis hundens bagben bevæger sig i et forsøg på at klø øret. Mellem % af hunde med skab har denne refleks. Et studium viser, at otopedalrefleksen ikke er diagnostisk for sygdommen. Ligeledes vises, at en negativ test ikke udelukker skab (28). Hudskrab Man har estimeret, at chancen for at finde mider ved hudskrab er % (20). Dette tal øges, desto flere skrab der tages. Det er vigtigt, at man er meget omhyggelig med at udvælge de steder, hvorfra skrabene tages. Er et område fyldt med vesikler, skal der skrabes direkte hen over vesiklerne. Er der tale om krustøse forandringer, som man ofte finder langs pinnaranden, har man størst chance for at finde mider (2). Den aktuelle entydige diagnose skab kan kun stilles ved at påvise en Sarcoptes mide, æg eller fæcespartikler. Alle 3 fund vil være diagnostiske (20). Inden der skrabes, bør hårene klippes af det angrebne område. På grund af graveaktiviteten skal der skrabes dybt med et skalpelblad dyppet i olie. Hudskrabet bør tages i kanten af det forandrede område. Materialet kan opklares i en 10 % NaOH-opløsning, hvorefter det undersøges ved direkte mikroskopi. Ofte må hunden sederes (14,20). Serologi I dag anvendes ofte en blodprøve for at måle, om der er cirkulerende IgG antistoffer overfor Sarcoptes scabiei. De fleste dyrlæger anvender laboratoriet Vet Med Labor til denne undersøgelse og dette laboratorium bruger SARCOPTES-ELISA 2001 DOG. Serokonverteringen sker dog først ca. 5 uger efter inokulationen, hvorfor det er vigtigt, at blodprøven ikke udtages for tidligt. Sensitiviteten er 83,3 %, og specificiteten er 92,6 % (29).

9 Histologi 8 Histologisk undersøgelse er sjælden konklusiv, med mindre man er heldig at finde en mide i biopsimaterialet. Det er vigtigt, at der tages biopsier fra en aktiv papel eller fra et krustøs område (20). Forandringerne med mild til superficiel overfladisk dermatitis, med mastcelle infiltration og eosinofili kan også ses på atopiske hunde. Endvidere hos andre overfølsomhedsmedierede dermatoser (20,30). Differentialdiagnoser Allergi (fødevarer, kontakt, atopi), malessezia dermatitis, chleyletiellosis, loppeallergi, otitis externa, pemphigus folliaceus, pododermatitis (20). TERAPI Sebacil vet. (Bayer) Phoxim Ektoparasitært middel til vaskebehandling. Mellemstor hund: Brug 5 liter 0,1 % brugsopløsning pr. hund. Ved skab gentages behandlingen 2-3 gange med 19 dages interval. Hos hvide eller lyse hunde kan behandlingen medføre, at pelsen farves gul. Hunde under 3 måneder må ikke behandles med Sebacil vet. Advocate vet. (Bayer) Imidacloprid 10 % og moxidectin 2,5 %. Spot-on middel som gives topikalt i hundens nakke. 1 ampul hver måned. Kontraindikationer: Må ikke anvendes til hvalpe under 7 uger. Bør undgås til drægtige tæver. Der kan i sjældne tilfælde komme rødme på applikationsstedet samt opkastninger. Disse symptomer forsvinder uden terapi. Andre behandlingsformer Ivomec vet. (Merial) Ivermectin (31). Der er ingen indikation til hund for dette produkt i Danmark. Dosis: 0,2-0,4 mg/kg s.c. 3-4 gange med 1-2 ugers interval, eller samme dosis p.o. en gang ugentlig 3-4 gange (31). Kontraindikationer: Må ikke anvendes til Collie, Border Collie, Old English sheepdog, Australian sheepdog, Shetlands sheepdog eller blandinger heraf. Der kan opstå en idiosynkratisk toksisk reaktion,og årsagen er mangel på et recessivt autosomalt gen, som giver et større flow af ivermectin gennem blod- hjernebarrieren. Symptomerne er ataxi, tremor, mydriasis, hypersalivation og i de svære tilfælde koma og død (31). Interceptor vet. (Novartis) Milbemycin oxime Dosis 2 mg/kg p.o. hver 7. dag 3-5 gange, eller 1,0-1,5 mg/kg p.o. i 20 dage. For at anvende dette produkt skal dyrlægen have en tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen (Sept. 2005).

10 Cydectin vet. (Scanvet) Moxidectin Dosis 0,2-0,5 mg/kg ved s.c. injektion hver uge 3-6 gange. Dette produkt har ingen indikation til hund. 9 Stronghold vet. (Orion Pharma) Salamectin En ampul i nakken hver måned. For at anvende dette produkt skal dyrlægen have en tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen (Sept. 2005). Yderligere terapi Ved voldsom pruritus gives 0,1-1,0 mg/ kg prednisone p.o i 2-10 dage. Ved sekundær pyodermi gives egnet antibiose i 3-4 uger. Forebyggende behandling Hvor der er mange hunde samlet, anbefales forebyggende behandling af ikke inficerede hunde Advocate vet. (Bayer). Omgivelserne skal behandles med antiparasitære midler. Prognosen er god, selv om miden er meget smitsom. Materiale og metoder I over 30 år har der været en aftale mellem Charlottenlund Dyrehospital, Bernstorffsvej 246, 2920 Charlottenlund og GK om, at alle ræve indfanget i rævefælder skal undersøges og aflives der. Efter aftale med driftsassistent John Kurzweg, GK, blev en ræv, der tydeligt led af en alvorlig hudsygdom, indbragt på Charlottenlund Dyrehospital. Rævens vægt var 3.1 kg. Efter at være blevet bedøvet med 0,4 ml anæstesiblanding til katte, produceret på apoteket på KVL, blev der udtaget 10 ml. fuldblod. Postmortal blev ræven sammen med blodet afleveret på DA (Figur 8). Der blev udtaget 15 hudskrab fra ræven. Skrabene blev taget dels fra halen, lænden, albuespidsen samt flere steder på pinnaranden. Vævsmaterialet blev, opbevaret i 78 % alkohol, sendt til professor José Brescani, Afdeling for Økologi, sektion for Zoologi, KVL. Blodprøven blev sendt til laboratoriet Vet Med Labor, Institut für klinish Prüfung, Ludvigsburg, Tyskland. Her blev anvendt Elisa testen SARCOPTES-ELISA 2001 DOG (sensitivitet 83,3 %, specificitet 92,6 %), AFOSA GmbH, Biotechnoloqie, D Luckenwalde. Der ønskedes en kvantitativ undersøgelse af rævens humorale antistofrespons på en SS infestation. Ved hjælp af fase-kontrastmikroskopi (Olympus) samt Nomarskys interferens mikroskopi skulle professor Josè. Brescani visualisere eventuelle fund.. Figur 8 Ræv indfanget i en fælde i GK. Der blev udtaget en blodprøve, samt foretaget 15 hudskrab.

11 10 På DA blev selekteret en gruppe på 20 hunde. De havde alle haft en SS infestation mellem og De var alle behandlede eller var i behandling for infestationen med egnede midler. I det selekterede materiale var der ikke omlysninger om tidligere problemer med kløe eller tegn på atopi. Der blev ikke taget hensyn til køn, race og alder. 4 ud af 20 hunde blev diagnosticeret ved hudskrab og direkte mikroskopi samt serologisk måling. Resten af gruppen blev diagnosticeret ved hjælp af serologisk måling.1 hund udgik af gruppen inden 2.monitorering på grund af anden sygdom (Tabel 1,P). Tabel 1. Oversigt over gruppen af hunde, der blev udtaget til studiet Hund nr. Race Køn Alder Anamnese A Norwich Terrier Han 7 år Pludselig opstået intens kløe på tarsus, selvtraumatiseret alopeci. B Cairn Terrier Han 12 år Rødme i lysken med vesikler på et afgrænset område, kløe bag ørerne, kruster i pinnaranden. C Polsk hyrdehund Han 4 år Kløe generelt, særligt på benene og på albuespidsen. D Collie Tæve 3 år Kruster langs begge pinnarande og voldsom kløe. E Shih Tzu Tæve 6 år Rødme i lysken med intens kløe. F Puddel Han 4 år Bider sig på forbenene. Ingen hudforandringer. G W.H.W.T Han 8 år Progredierende udslæt i lysken. Har været i steroidterapi uden særlig effekt. H Retriever blanding Tæve 2 år Bider hul i albuespidsen med udvikling af dermatitis. I Samojede Han 11 år Kløe i analregionen, hvor halen er delvist hårløs (selvtraumatisering). J New Foundlænder Han 4 år Kløe i hovedet. Enkelte kruster fundet på pinnae. Bar plet i hovedet. K Cairn Terrier Han 2 år Udtalt kløe over hele kroppen. Ingen umiddelbare hudforandringer. L Airedale TBrrier Tæve 3 år Kløe med sår og hårløse pletter på ryggen. Har været i steroidbehandling og antibiose hos anden dyrlæge. M Schæfer Tæve 7 år Har haft kløe på lårene og har været behandlet for atopi. Tydelige skabforandringer med fortykkelser i huden. N Petit Basset Griffon Tæve 4 år Kløe overalt på kroppen og små sår. O Labrador blanding Han 9 år Kruster på pinnaranden med udtalt otopedal refleks. P Labrador blanding Tæve 1 år Klør sig pludseligt. Særlig på benene. Q Islandsk Fårehund Han 6 år Dermatitis udviklet på en albue. Rødmen strækker sig op til skulderpartiet. R Bichon Frise Tæve 2 år Lyskereaktion med papler og vesikler. Udtalt generel kløe. S Lhaso Apso Han 4 år Har tydelige hudforandringer i lysken, hvor der er kløerefleks. T Labrador Han 5 år Bare pletter på brystet. Mister hårene og klør sig på pletterne. Gennemsnitsalder 5,2 år Ved studiets start den fik alle hunde gentaget Elisa testen, og alle blev fundet positive (reference: negativ). Målingen foregik på laboratoriet Vet Med Labor. Til at udføre testen brugte dette laboratorium SARCOPTES-ELISA 2001 DOG. Ved den næste monitorering 3 måneder efter 1.serumprøve var hundene helt uden symptomer for en SS infestation.. Bortset fra C) og D) som var blevet behandlet med med Interceptor vet 2 mg/kg hver 7. dag i 4 uger, var den resterende gruppe blevet behandlet med Ivomec vet. 0,2-0,4 ml/ kg. Der blev løbende monitoreret på hver enkelt

12 11 hund hver 3. måned med SARCOPTES-ELISA 2001 DOG. De hunde, der fik en negativ Elisa test, samt de hunde, der fik symptomer på kløe, udgik af studiet.. Resultater Undersøgelse af vævsmateriale fra 15 hudskrab fra ræv. Der blev fundet 5 Sarcoptes scabiei mider. Rævens blodprøve var Elisa-positiv. Figur 9. Fase- kontrast- mikroskopi Ventralsiden af Sarcoptes scabiei miden. Midens mange folder og furede udseende kunne ses. Kitintorne og kitindolke kom tydeligt frem. Alle 4 benpar kunne ses. På 4. benpar manglede en stilk med en sugeskål, således det var muligt at kønsbestemme miden, som en hunmide. Figur 10. Nomarsky interferens mikroskopi Dorsalsiden af Sarcoptes scabiei. Her sås tydeligt at 3. og 4. benpar ikke kunne ses udenfor kroppens rand. 1. og 2. benpar var korte og sad cranialt ved capitulum.

13 12 Antistof niveau målt ca. hver 3. måned 20 Antal hunde Post-frafaldne Antistof negative Antistof positive 2 0 August '04 Nov '04 Februar '05 Maj '05 Aug '05 Tidspunkt for måling Figur 11 Histogram, der viser resultatet af undersøgelsen. Ved sidste monitorering var der 10 ud af 19 hunde, der fortsat havde positive antistoffer. Der blev under studiet taget 72 blodprøver i løbet af testperioden. 52,63 % af hundene havde positive antistoffer efter 1 år. Testperioden sluttede august Diskussion Retrospektivt har infestation med Sarcoptes scabiei miden været en stor udfordring for dyrlæger. I Danmark har sygdommen været relativ sjælden, hvorfor der har været stillet fejldiagnoser. Skønt sygdommen har været kendt i mange hundrede år, er det endnu ikke lykkes at få en eksakt viden om midens immunologiske reaktioner. I lang tid har forskere beklaget sig over mangel på midemateriale for at kunne lave de nødvendige studier. Den undersøgelse, som dette studium går ud på, er foretaget på naturligt inficerede dyr i modsætning til mange andre studier (32,33,34,35,36,37). Spørgsmålet er, hvilken validitet man kan lægge i denne undersøgelse, når dyrene i hele testperioden har gået i et meget skab eksponeret område. I princippet har der været stor risiko for reinfektion. Dog var et af kriterierne for at fortsætte i undersøgelsen, at ejerne skulle oplyse, hvis der var pruritus eller hudforandringer i løbet af teståret. Ræven, som blev sendt til KVL viser, hvor få mider, der reelt i nogle tilfælde kan være, trods det meget syge dyr, der kunne tyde på en massiv infestation (figur 8). Diverse hudskrab blev taget på steder, hvor der burde være mange mider. At der i alt bliver fundet 5 mider i et så stort vævsmateriale er i dette tilfælde svært at forstå. Man kan forestille sig, at det i virkeligheden ikke er Sarcoptes scabiei infestationen, der har været hovedårsagen til rævens sygelige udseende. Måske er

14 13 den blevet immuniseret overfor miderne, således at de aktuelle hudforandringer skyldes en voldsom sekundær pyodermi. I fald det er tilfældet, kan det forklare, at der ikke blev fundet flere mider. Et studium viser tydeligt at hunde, der tidligere har været infesteret med SS, og som man efterfølgende reinfesterer efter en egnet behandling mod SS, udvikler en meget kortvarig forbigående kløetilstand, hvorefter dyret retter sig af sig selv. Man har målt på antistofferne, og det viser sig, at en hund, der udsættes for en reinfektion, udvikler en høj titer af skab specifikke antistoffer, som i reglen bliver lige så høje, som da de bliver inficerede første gang (19). Det er velkendt, at der ved den første infektion med SS opstår en allergisk reaktion Type IV reaktion (5,22). Ved en reinfektion opstår der derimod en Type 1 reaktion. Grunden til Type IV reaktionen er, at det er miden, der er kilden til antigenet, og som dermed giver den immunologiske reaktion hos værten (33). I starten af infektionen kan der være tale om meget få mider. SS producerer æg, spyt og fækalier, og det er disse produkter, der kan give immunreaktionen. Et studium infesterer eksperimentelt hunde 3 gange, hvor de efter første infektion bliver behandlet for deres SS infestation. Efter 84 dage og efter 213 dage bliver de reinficerede. Alle hunde får ved reinfektionen forbigående kløe, der forsvinder spontant (35). Kilden til antigener er ikke kendt. Imidlertid viser en histologisk undersøgelse stor koncentration af celleinfiltrater omkring midens munddele og analregionen. Dette kan indicere, at antigenerne er associeret med spyt og fækalier (5,18). Der blev ikke fundet studier, der kan sammenlignes med studiet på DA. En af årsagerne har muligvis været, at man sjældent har haft en så stor gruppe naturligt SS infesterede hunde. Af de undersøgelser vi har, er der oplyst, at antistofproduktionen klinger af ca. 2-3 uger efter endt behandling for en SS infestation (2). Resultatet af denne undersøgelse viser derimod, at 52,63 % bevarer positive antistoftiter op til et år efter første måling. Indirekte beviser peger i retning af en krydsreaktion mellem skabmider og de allergifremkaldende husstøvmider Dermatophagoides pteronyssinus (DP) og Dermatophagoides farinae (DF) (34,37,38,39). En undersøgelse på 135 mennesker med en SS- infektion viser en øget produktion af IgE antistoffer mod DP også hos ikke atopiske individer. I alt 45 % (34). Ved en anden undersøgelse, var alle hunde i testgruppen diagnosticerede med SS infestation ved hudskrab. Overfølsomhed overfor DF blev bestemt dels ved blodprøver til at måle en allergenspecifik IgG bestemmelse samt ved en priktest. Efter behandlingen mod skab havde ingen tegn på atopisk dermatitis. Efter dage efter prøverne var IgG for DF negativ, og fornyet priktest viste ingen reaktion. Hundene blev behandlet med antiparasitære midler og antibiotika i 3-6 uger (30). Dette suppleret med en undersøgelse, hvor kløen hos en SS patient bliver meget forstærket hos et individ med en kendt overfølsomhed overfor DP, sammenlignet med en ikke allergisk person, kan tyde på en krydsreaktion (34). Krydsreaktionen overfor DF og DP gør det mere vanskeligt at forstå SS immunresponset, da overfølsomhed overfor DF og DP er høj både hos mennesker og dyr. Problemet er at kunne isolere de relevante antigener til en serologisk pålidelig test. Visse hunderacer er kendte for genetisk at have tendens til atopi. DF og DP er særlig et problem, hvor temperaturen er mellem o C og høj RL. Atopisk dermatitis og SS kan klinisk nemt forvekles. I begge tilfælde kommer der eosinofili, øget antal mastceller samt mild til moderat overfladisk dermatitis. Den iagttagelse, at en positiv intradermaltest overfor husstøvmider forsvinder efter behandling for SS, fortæller noget om en hypersensitivitet Type I. Overfølsomhed overfor SS viser sig også ved en øgning af IgE antistoffer men langsomt under starten af infestationen.. En Type I reaktion giver næsten momentan kløe. En Type IV reaktion udvikler sig snigende forsinket efter første eksponering(5,12). I forklaringen af resultaterne er det vigtigt at gøre sig overvejelser over krydsreaktionsfænomet. Af de racer der faldt positive ud efter et år kan nævnes Norwich Terrier, Cairn Terrier, Polsk Hyrdehund, Shi Tzu, West Highland White Terrier, Lhaso Apso, Labrador, Schæfer, Islandsk Fårehund, New Foundlænder blanding. Racer som West Highland White Terrier, Schæfer, New Foundlænder, Labrador kan have tendens til atopi. Selv om der ikke var en forhistorie om atopi, og selv om testperioden blev klaret problemfrit, kan man ikke helt udelukke en genetisk disposition.

15 14 Sensitivitet og specificitet er de to vigtigste kriterier for kvaliteten af en diagnostisk test. Derfor er det af meget stor vigtighed, at man får fundet de rigtige antigener, der er nøjagtig specifikke for SS, så man undgår krydsreaktioner. For at få påvist disse antigener kræver det store mængder af parasitmateriale, hvilket har været svært at få. Med hensyn til forskningen omkring Sarcoptes Scabiei forventer man sig meget af den molekylære forskning. Hvis det gennem gensplejset DNA teknologi lykkes at identificere det gen, som er selve nøglen til et ønsket antigen, kan man på en nem måde ved hjælp af bakterier skabe en produktion af det ønskede protein ved almindelig opformering. Dette åbner måske for en mulighed for at udvikle en vaccine mod skab. Dog skal man i den sammenhæng tænke på, at SS mider ikke lever af blod, men af en intracellulær væske, hvilket gør det noget vanskeligt (18). Konklusion 52,63 % af hundene i testgruppen var fortsat serokonverterede efter et år. Dette betyder, at man ikke kan sige, hvornår testen kan bruges igen, hvis der kommer symptomer på en ny SS infestation. TAKSIGELSER En stor tak til de hundeejere, som har brugt megen tid på at komme så hyppigt på klinikken. En særlig tak til driftsassistent John Kurzweg, Gentofte Kommune. Tak til Charlottenlund Dyrehospital for stor imødekommenhed og venlighed. En speciel tak til professor José Brescani, KVL, for hjælpen med diagnosticering af ræven. Tak til Vet Med Labor for økonomisk støtte til undersøgelsen.

16 Bilag 1 Opgørelse over indfangne ræve fra i Gentofte kommune. De røde cirkler angiver, at der er fanget en ræv med skab. De gule cirkler angiver fangst af raske ræve. Der blev fanget 78 ræve med skab. 65 blev fanget i Gentofte kommunes fælder og 13 blev afhentet post mortem eller aflivet af Falck. 15

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

Allergiske lidelser hos kat. Specialdyrlæge Lene Boysen ph.d.

Allergiske lidelser hos kat. Specialdyrlæge Lene Boysen ph.d. Allergiske lidelser hos kat Specialdyrlæge Lene Boysen ph.d. Hudklinik for hund og kat www.dyrlaegeboysen.dk Program Loppeallergi Atopisk dermatitis Foderallergi Et eksempel Carmen, huskat på 5 år Kradset

Læs mere

Atopisk Dermatitis allergi hos hund

Atopisk Dermatitis allergi hos hund Atopisk Dermatitis allergi hos hund ATOPISK DERMATITIS/ALLERGI Atopisk dermatitis er en kronisk hudlidelse, der ofte debuterer omkring 1 til 3 års alderen. Der kan være varierende grader af hudkløe og

Læs mere

Allergi hos hunde. - Et omsiggribende problem i Danmark

Allergi hos hunde. - Et omsiggribende problem i Danmark Allergi hos hunde - Et omsiggribende problem i Danmark DKK har i et nyt projekt fokus på arvelige hudsygdomme. I den forbindelse bringer vi en serie artikler om emnet, her kommer den 5. og sidste n Tekst

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Hvad er allergi i øjne og næse? Ved allergi i øjne og næse sker der en allergisk reaktion i øjets og næsens

Læs mere

Kan katte smittes på udstillinger etc.?

Kan katte smittes på udstillinger etc.? Katteleukæmi blev for første gang påvist i Skotland i 1964. Det er i dag en af de mest alvorlige infektionssygdomme måske den alvorligste blandt vore huskatte. Specielt hvor mange katte mødes eller lever

Læs mere

Værd at vide om hudpriktest

Værd at vide om hudpriktest 3 Hvad er allergi? Allergi er den hurtigst voksende folkesygdom. Omkring 20 % af befolkningen i Danmark lider af allergisk høfeber. De mest almindelige symptomer på høfeber er gener fra øjne og luftveje

Læs mere

Er det allergi? Information om allergi og priktest

Er det allergi? Information om allergi og priktest Er det allergi? Information om allergi og priktest Bi-og hvepseallergi Bier og hvepse reagerer på uventede bevægelser, og de bliver aggressive, når deres bo angribes. De er mere aggressive, når vejret

Læs mere

Børn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen

Børn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen Børn, allergi,astma, Børnelæge Aalborg Universitetshospital 1 Atopisk dermatitis 2 Kolik? 3 Astmatisk bronchitis 4 Blod i afføringen Spædbarnskolitis? Blodig afføring hos klinisk raskt barn 5 Skolebarn

Læs mere

Coronavirusinfektion hos kat (FIP) Dyrlæge Stig Feldballe Dyreklinikken Skovlunde-Herlev Racekatten 9.11.2011

Coronavirusinfektion hos kat (FIP) Dyrlæge Stig Feldballe Dyreklinikken Skovlunde-Herlev Racekatten 9.11.2011 Coronavirusinfektion hos kat (FIP) Dyrlæge Stig Feldballe Dyreklinikken Skovlunde-Herlev Racekatten 9.11.2011 Coronavirusinfektion Coronavirus giver i meget sjældne tilfælde FIP, som nok er den mest frygtede

Læs mere

Advocate til hunde indeholder 10 % imidacloprid og 2,5 % moxidectin.

Advocate til hunde indeholder 10 % imidacloprid og 2,5 % moxidectin. 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Advocate spot-on opløsning til små hunde Advocate spot-on opløsning til mellemstore hunde Advocate spot-on opløsning til store hunde Advocate spot-on opløsning til ekstra store

Læs mere

Øregangsbetændelse hos hund

Øregangsbetændelse hos hund s NYHEDSBREV for KÆLEDYRSEJERE Nr. 02 - juni 2007 er en hudklinik for kæledyr Øregangsbetændelse hos hund Øregangsbetændelse er meget almindeligt hos hund. Det er såvel svampe, bakterier som øremider,

Læs mere

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende Allergivaccination Allergivaccination Denne brochure henvender sig til dig, der overvejer allergivaccination eller allerede har taget beslutningen om at begynde behandlingen. Formålet er at informere om

Læs mere

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem. Eksem EKSEM Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der små vandblærer.

Læs mere

Allergiske lidelser, november 2009 ALLERGISKE LIDELSER. ved Frits Frandsen. Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C

Allergiske lidelser, november 2009 ALLERGISKE LIDELSER. ved Frits Frandsen. Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C ALLERGISKE LIDELSER ved Frits Frandsen Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer Svamp SVAMPEINFEKTIONER Svamp og svampesporer findes overalt også på mennesker men det er langtfra alle typer, der giver problemer. De seneste år er der dog konstateret et stadig stigende antal svampeinfektioner

Læs mere

Hvad er atopisk eksem

Hvad er atopisk eksem Hvad er atopisk eksem Atopisk eksem, også kaldet børneeksem og astmaeksem giver tør hud med kløe og rødme. Omkring hvert 3. barn udvikler atopisk eksem. Eksemet starter ofte før 2 års alderen, og de fleste

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

LUS LUS. Lus kan hverken hoppe eller flyve, men de bevæger sig hurtigt rundt i hovedbunden, mens de holder fast i et hårstrå med den ene klo.

LUS LUS. Lus kan hverken hoppe eller flyve, men de bevæger sig hurtigt rundt i hovedbunden, mens de holder fast i et hårstrå med den ene klo. Lus LUS Lusen er et insekt. Den er en blodsugende snylter, som alt efter arten kan leve på forskellige pattedyr. Kun tre arter kan leve på mennesker: hovedlus, kropslus og fladlus. Hovedlus er den mest

Læs mere

Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle?

Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle? Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle? Estrid Høgdall Regionernes Biobank Sekretariat Patologiafdelingen, Herlev Hospital Biobank har en rolle

Læs mere

Lus. Lus er noget, man får fra andre. En blodsugende snylter, læse, hvordan man placerer en lus imellem to negle.

Lus. Lus er noget, man får fra andre. En blodsugende snylter, læse, hvordan man placerer en lus imellem to negle. Lus Lus er noget, man får fra andre. En blodsugende snylter, som foretrækker hår i maden. Den skal bekæmpes. I kyndige hænder er en tættekam et effektivt våben. Men vi har også andre metoder. I denne brochure

Læs mere

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA?

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Pelspleje og generel hygiejne

Pelspleje og generel hygiejne Pelspleje og generel hygiejne Uanset om din hund er kort- eller langpelset har hunden behov for regelmæssig pleje af pelsen. Pelspleje er ikke kun nødvendigt for at hundens pels ser godt ud, men også en

Læs mere

Parasitter og sygdomme i fisk

Parasitter og sygdomme i fisk Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.

Læs mere

LUS. Hvorfor kan jeg ikke slippe af med lusene Forfatter: Sundhedsplejerske, Tinne Thomsen Kilde: Statens Skadedyrslaboratorium Dato: 11.

LUS. Hvorfor kan jeg ikke slippe af med lusene Forfatter: Sundhedsplejerske, Tinne Thomsen Kilde: Statens Skadedyrslaboratorium Dato: 11. LUS Lus Lus er en stor plage for mange børnefamilier, og især i de kolde måneder, hvor børn ofte leger inde, spredes lusene hurtigt. Der er flere måder at behandle lus på - den nyeste er med et lusemiddel,

Læs mere

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet Indhold Svamp i underlivet hvad er det?...4 Faktorer der kan forårsage svampeinfektion... 6 Hvad er symptomerne?...8 Smitter svamp?... 8 Kan mænd få

Læs mere

FLÅTBÅRNE SYGDOMME. RISIKO FOR OVERFØRSEL AF SMITSOMME SYGDOMME MED SKOVFLÅT

FLÅTBÅRNE SYGDOMME. RISIKO FOR OVERFØRSEL AF SMITSOMME SYGDOMME MED SKOVFLÅT FLÅTBÅRNE SYGDOMME. RISIKO FOR OVERFØRSEL AF SMITSOMME SYGDOMME MED SKOVFLÅT Danmarks skove og natur besøges årligt ca. 150 mio. gange. Ud af disse mange besøg udvikler 6 7000 mennesker en behandlingskrævende

Læs mere

HØFEBER. Naturlige strategier til din pollenallergi. Sabine Murati Naturopath i biologisk medicin, RAB www.sabinemurati.dk

HØFEBER. Naturlige strategier til din pollenallergi. Sabine Murati Naturopath i biologisk medicin, RAB www.sabinemurati.dk HØFEBER Naturlige strategier til din pollenallergi Sabine Murati Naturopath i biologisk medicin, RAB www.sabinemurati.dk 1 Høfeber er den mest almindelige overfølsomhedssygdom i Danmark og det estimeres

Læs mere

www.vet.bayer.dk Har min kat orm?

www.vet.bayer.dk Har min kat orm? www.vet.bayer.dk? Orm er hyppige parasitter hos katte! Næsten alle katte kommer på et tidspunkt i kontakt med orm. Katte, der lever ude, får ofte orm, og på et givet tidspunkt vil mere end halvdelen af

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Helle Vibeke Jensen Sygeplejerske, infektionsmedicinsk afdeling Q Århus universitetshospital, skejby Disposition Præsentation. Generelt

Læs mere

Basalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm

Basalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm Hudlægen informerer om Basalcelle hudkræft Dansk dermatologisk Selskab http://www.danderm-pdv.is.kkh.dk/dds/infofolders/cb/cb.htm (1 of 5)04-01-2006 08:02:05 BASALCELLE HUDKRÆFT Huden er den del af kroppen,

Læs mere

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse.

Læs mere

Ofte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko.

Ofte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko. Sygdom/smitte Kære Forældre. Vi oplever alle, at vores vidunderlige børn bliver syge- især om vinteren, hvor børnene leger tæt og derfor nemt smitter hinanden. Mange børn kommer sig heldigvis hurtigt,

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Lær HemoCue WBC DIFF at kende

Lær HemoCue WBC DIFF at kende Lær HemoCue WBC DIFF at kende Udfordringen At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Prioderm shampoo 10 mg/g malathion

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Prioderm shampoo 10 mg/g malathion INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Prioderm shampoo 10 mg/g malathion Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Prioderm uden recept. For at opnå den bedste

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol

Indlægsseddel: Information til brugeren. CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol Indlægsseddel: Information til brugeren CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Canesten uden recept. For at

Læs mere

SALICYLIC PEEL BEHANDLING. - Patientinformation -

SALICYLIC PEEL BEHANDLING. - Patientinformation - SALICYLIC PEEL BEHANDLING - Patientinformation - Introduktion Biophora Salicylic Peel er en yderst effektiv Peel målrettet mod at exfolierer de døde hudceller i hudens overfladelag. Den kan fås i 20 %

Læs mere

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Helle Neustrup, Heidi Meiniche, Ulla Kehlet, Mette Bartels, Henrik

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Terramycin-Polymyxin B, salve

PRODUKTRESUMÉ. for. Terramycin-Polymyxin B, salve Produktinformation for Terramycin-Polymyxin B (Oxytetracyclin og Polymyxin B) Salve 30+1 mg/g Markedsførte pakninger: Vnr Lægemiddelform og styrke Pakningsstørrelse 13 50 46 Salve 30+1 mg/g 15 g Dagsaktuel

Læs mere

LOP-A Boligspray mod lopper

LOP-A  Boligspray mod lopper LOP-A Boligspray mod lopper Sådan bruges LOP-A Boligspray Hvor: Spray, hvor lopperne befinder sig, dvs. i tæpper, hundekurven, møbler, revner og sprækker. LOP-A er en effektiv loppespray, som bekæmper

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Ny diagnose Modic? Hvad er Modic forandringer? Viden om Modic forandringer. Modic forandringer på MR-skanning. Modic forandringer på MR-skanning

Ny diagnose Modic? Hvad er Modic forandringer? Viden om Modic forandringer. Modic forandringer på MR-skanning. Modic forandringer på MR-skanning Ny diagnose Modic? Modic - kroniske rygsmerter - Fagfestival for Fysioterapeuter Region Syddanmark, DipMT, MSc, PhD, Specialist i muskuloskeletal fysioterapi, Odense www.cfmf.dk Viden, uvidenhed og medier

Læs mere

RACESPECIFIKKE ANVISNINGER

RACESPECIFIKKE ANVISNINGER RACESPECIFIKKE ANVISNINGER Listen indeholder et udvalg af racer med specifikke problemer, som DKK ønsker at henlede dommernes opmærksomhed på. De problemer, der er beskrevet, er imidlertid uønskede i alle

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Svampesygdomme. i huden. Dansk dermatologisk Selskab. Hudlægen informerer om. svamp.htm

Svampesygdomme. i huden. Dansk dermatologisk Selskab. Hudlægen informerer om. svamp.htm Hudlægen informerer om Svampesygdomme i huden Dansk dermatologisk Selskab http://www.danderm-pdv.is.kkh.dk/dds/infofolders/svamp/svamp.htm (1 of 5)04-01-2006 15:39:12 SVAMPESYGDOMME l HUDEN Svampe er en

Læs mere

Lommeguide. i praktisk. allergen-specifik immunterapi

Lommeguide. i praktisk. allergen-specifik immunterapi DANSK SELSKAB FOR ALLERGOLOGI Lommeguide i praktisk allergen-specifik immunterapi Baseret på EAACI Immunotherapy Interest Group Standards for Practical Allergen-Specific Immunotherapy Januar 2005 Formålet

Læs mere

Gode råd til kattens adfærd

Gode råd til kattens adfærd Gode råd til kattens adfærd Adfærdsproblemer hos katte Ind imellem udvikler kattens adfærd sig til at blive et problem for familien. Det kan være frustrerende, at katten pludselig bliver urenlig eller

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Om katte er en blindgyde for udvikling af den meget alvorlige fugleinfluenza H5N1 kan kun tiden vise.

Om katte er en blindgyde for udvikling af den meget alvorlige fugleinfluenza H5N1 kan kun tiden vise. Katte nu som blindgyde. Århus den 12 marts 2006. Om katte er en blindgyde for udvikling af den meget alvorlige fugleinfluenza H5N1 kan kun tiden vise. At katten er fysiologisk et rigtigt virusdyr, er der

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus CB2-aktiverende lægemiddel forbedrer overlevelse og symptomer

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier

Læs mere

MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE

MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE MEDDELELSE NR. 1017 Det lykkedes ikke at sanere en PRRSV-positiv besætning for PRRSV ved hjælp af en

Læs mere

Pollenkalender. De vigtigste allergifremkaldende pollen i Danmark. Birk. El Elm. Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September

Pollenkalender. De vigtigste allergifremkaldende pollen i Danmark. Birk. El Elm. Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Høfeber HØFEBER Høfeber er en form for allergi, der opstår, hvis du er blevet overfølsom over for for eksempel pelsdyr, træpollen, græspollen, skimmelsvampesporer eller husstøvmider. Op mod en million

Læs mere

Patientvejledning. Fillers. Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic

Patientvejledning. Fillers. Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic Patientvejledning Fillers Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic Fillers kan give din hud ny volumen og spændstighed. Ung hud er jævn og elastisk. Den inde holder bl.a. meget hyaluronsyre,

Læs mere

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber.

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber. Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Panodil uden recept. For at

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut 1 BØRNEVACCINATIONER Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio,

Læs mere

Medicin til Dyr. Dette er de mediciner der sælges fra Dyrlægeembedet i Ilulissat.

Medicin til Dyr. Dette er de mediciner der sælges fra Dyrlægeembedet i Ilulissat. Medicin til Dyr Medicin til Dyr Dette er de mediciner der sælges fra Dyrlægeembedet i Ilulissat. Almindelig medicin til hunde som sælge fra kommunen (ikke alle kommuner): Medicin som er receptpligtig Sovepiller

Læs mere

Infraktioner - revner i tænder tænde ne rne

Infraktioner - revner i tænder tænde ne rne Infraktioner - revner i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne er et hyppigt forekommende problem og som behandlere ser vi dem næsten hver dag her på klinikken. Vi har

Læs mere

VONWILLEBRANDSSYGDOM,

VONWILLEBRANDSSYGDOM, VONWILLEBRANDSSYGDOM, VON WILLEBRAND-FAKTOR OG P-PILLER Julie Brogaard Larsen, lægestuderende Center for Hæmofili og Trombose Aarhus Universitetshospital DAGENS PROGRAM Lidt von Willebrand-historie von

Læs mere

PAS PÅ KATTENS TÆNDER KORT FORTALT

PAS PÅ KATTENS TÆNDER KORT FORTALT PAS PÅ KATTENS TÆNDER KORT FORTALT www.dyrefondet.dk 3 ... KATTENS TÆNDER Pas på kattens tænder - kort fortalt af fagdyrlæge Jette Hagedorn Udgivet af: DYREFONDET Ericaparken 23, 2820 Gentofte, tlf. 39

Læs mere

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1108/2008 af 7. november 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1266/2007 for så vidt angår minimumskravene til programmer

Læs mere

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier

Læs mere

Allergivaccination. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Ambulatorium, lungeambulatoriet

Allergivaccination. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Ambulatorium, lungeambulatoriet Allergivaccination Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Ambulatorium, lungeambulatoriet Allergivaccination Hvorfor vaccination mod allergi? En allergisk reaktion

Læs mere

NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON

NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON De sidste 5 års store teknologiske gennembrud har gjort, at vi i dag nemt og økonomisk

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik

Epidemiologi og Biostatistik Kapitel 1, Kliniske målinger Epidemiologi og Biostatistik Introduktion til skilder (varianskomponenter) måleusikkerhed sammenligning af målemetoder Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge, torsdag

Læs mere

Tidslinie. 2004 Folketinget. 2005 Miljøministeriet. 2006-2009 Gentofte Hospital

Tidslinie. 2004 Folketinget. 2005 Miljøministeriet. 2006-2009 Gentofte Hospital Status 2009 Jesper Elberling læge PHD Seniorforsker Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed Dermato-Allergologisk afdeling, Gentofte Hospital jeel@geh.regionh.dk 1 1 Tidslinie 2004 Folketinget

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Brystmælk er den bedste ernæring til spædbørn. Pepticate er en fødevare til særlige medicinske formål, som anvendes i samråd med læge eller

Læs mere

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER Børnevaccinationer De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio, invasiv Hæmophilus influenzae type b (Hib)-infektion,

Læs mere

rosacea Information om et voksen-problem

rosacea Information om et voksen-problem rosacea Information om et voksen-problem Rosacea. Rosacea rammer omkring 2 10 procent af den voksne befolkning. Rosacea er en kronisk hudsygdom, som giver rødme, knopper og betændt udslæt i ansigtet, primært

Læs mere

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE)

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) Udarbejdet i samarbejde med læge Anna Tsakiri Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital. Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Hvordan

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Rhesonativ, injektionsvæske, opløsning

PRODUKTRESUMÉ. for. Rhesonativ, injektionsvæske, opløsning 28. marts 2007 PRODUKTRESUMÉ for Rhesonativ, injektionsvæske, opløsning 0. D.SP.NR. 23170 1. LÆGEMIDLETS NAVN Rhesonativ 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Humant anti-d immunglobulin 1 ml indeholder:

Læs mere

PACT. PACT Neglesvamp-Terapi Behandlingsvejledning. Fotodynamisk Terapi Sikker og skånsom fjernelse af neglesvamp med lys.

PACT. PACT Neglesvamp-Terapi Behandlingsvejledning. Fotodynamisk Terapi Sikker og skånsom fjernelse af neglesvamp med lys. PACT PACT Neglesvamp-Terapi Behandlingsvejledning Fotodynamisk Terapi Sikker og skånsom fjernelse af neglesvamp med lys. PACT Neglesvamp Terapi Behandlingsvejledning Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2.

Læs mere

8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 1. Sådan hamler du op med allergi i dit hjem.

8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 1. Sådan hamler du op med allergi i dit hjem. 8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 1 Sådan hamler du op med allergi i dit hjem. 8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 2 Allergi - et voksende problem Allergi er en af de

Læs mere

Spørgeskema vedr. flåtbårne infektioner i Danmark (oversat og tilpasset fra et Skotsk oplæg)

Spørgeskema vedr. flåtbårne infektioner i Danmark (oversat og tilpasset fra et Skotsk oplæg) Spørgeskema vedr. flåtbårne infektioner i Danmark (oversat og tilpasset fra et Skotsk oplæg) Dette spørgeskema er beregnet for alle folk, som mener at have pådraget sig Borreliose og evt. anden flåtbåren

Læs mere

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del Studiespørgsmål Kapitel 2. Almen mikrobiologi 1 Nævn hvilke grupper der findes af humanpatogene organismer. 2 Hvilke af disse grupper er mikroskopiske? 3 Hvad er forskellen på eukaryote og prokaryote organismer?

Læs mere

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Denne information findes i 2 udgaver. Hvis du har købt en pakning med op til 20 tabletter, skal du læse den information, der starter

Læs mere

Kursus i ekstern blegning FOR TANDLÆGER JIM GROSER NYT SMIL

Kursus i ekstern blegning FOR TANDLÆGER JIM GROSER NYT SMIL Kursus i ekstern blegning FOR TANDLÆGER JIM GROSER NYT SMIL Agenda 1. Indikationsområder 2. Hvorfor gule tænder? 3. Lidt kemi 4. Tandlægestyret hjemmeblegning 5. Klinik blegning (1-times blegning) 6. Forventningsstyring

Læs mere

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose - en patientvejledning Indhold: Overlæge Niels Seersholm Redaktør: Birgitte

Læs mere

SÅDAN PASSER DU DIN HUND GENEREL PASNINGSVEJLEDNING

SÅDAN PASSER DU DIN HUND GENEREL PASNINGSVEJLEDNING SÅDAN PASSER DU DIN HUND GENEREL PASNINGSVEJLEDNING Når du får din hund hjem For at give din hund den bedste start, har du naturligvis sørget for at have mindst 2 ugers ferie. Den første uge bruger hunden

Læs mere

KLAMYDIA HOS SØER. Sørup Herregård. 27. januar 2015. Dyrlæge Flemming Thorup. Ø-vet s årsmøde.

KLAMYDIA HOS SØER. Sørup Herregård. 27. januar 2015. Dyrlæge Flemming Thorup. Ø-vet s årsmøde. KLAMYDIA HOS SØER Dyrlæge Flemming Thorup Ø-vet s årsmøde. Sørup Herregård. 27. januar 2015 okt. 94-95 apr. 95-96 okt. 95-96 apr. 96-97 okt. 96-97 apr. 97-98 okt. 97-98 apr. 98-99 okt. 98-99 apr. 99-2000

Læs mere

TBE-fund i Danmark. Claus Bohn Christiansen Klinisk mikrobiologisk afd. Rigshospitalet, København, Danmark

TBE-fund i Danmark. Claus Bohn Christiansen Klinisk mikrobiologisk afd. Rigshospitalet, København, Danmark TBE-fund i Danmark Claus Bohn Christiansen Klinisk mikrobiologisk afd. Rigshospitalet, København, Danmark Første tilfælde af TBE i DK 1953 Ugeskrift for læger 125:32:1098-1104 (1963) Baggrund for Freundts

Læs mere

Er vores DKK-racer ok? PKS-gruppens indsamling af status-oplysninger fra specialklubberne Juni 2009

Er vores DKK-racer ok? PKS-gruppens indsamling af status-oplysninger fra specialklubberne Juni 2009 Er vores DKK-racer ok? PKS-gruppens indsamling af status-oplysninger fra specialklubberne Juni 2009 Racens navn : Engelsk Springer Spaniel Specialklub Spaniel Klubben Udfyldt af Jessie Borregård Madsen..

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere