Ilinniartitsisoq. Skab Fremtid - Siunissaq Pilersiguk. IMAK - Grønlands lærerforening MARTS 11

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ilinniartitsisoq. Skab Fremtid - Siunissaq Pilersiguk. IMAK - Grønlands lærerforening MARTS 11"

Transkript

1 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening MARTS 11 Skab Fremtid - Siunissaq Pilersiguk

2 Ilinniartitsisoq 3 Atuarfitsialaap siunniussai angujuminaappallaarput 5 Dæmp ambitionsniveauet i Atuarfitsialak 6 Når 2+2 ikke bliver = 4-nngunngikkaangat 12 Skolet til sproglig analfabet 13 Atuarfik oqaatsinik ilikkagaqarfiunngitsoq Marts 11 Ilinniartitsisoq Udgivet af IMAK Ansvarshavende redaktør: Sivso Dorph Redaktion: Justus Kaspersen Ilulissat Tlf Alfredip oqaatsit sisamat sapinngilai Jan Ellesgaard Qeqertarsuaq Tlf Mobil: Alfred kan klare sig på fire sprog Oversættelse: James Kreutzmann 16 Facebook dine elever, dine kolleger og dig 18 Facebook atuartitatit, suleqatitit illillu 20 Atuarfik ilinniarfillu imminnut attaveqanngitsut 22 Ingen link mellem skole og uddannelse 24 Piareersarfik iluatsilluartoq 26 Piareersarfik en succes 28 Praktikpladser som en del af licitationen 29 Suliariumannittussarsiuussinermi ilinniartoqartarnerit ilaatilerlugit 30 Ilinniartut ineqarfii peqqinnanngitsut 31 Sundhedsskadelige kollegier 32 Kan man tage skoleelever med på en sejltur? 33 Atuartut umiatsiaanneqarsinnaappat? 34 Siden sidst 36 Tillidsfolk skal være drivkraften for forandringer og ikke terapeuter for medlemmerne. 38 Sulisut sinniisaat tassaasariaqarput allannguiniarnerni siuttut imaanngitsoq ilaasortanik tuppallersaasut Ilinniartitsisoq 2 Layout og foto: Jan Ellesgaard Oplag: stk. Tryk: TOPTRYK, Gråsten Deadline næste nummer: 1.april. IMAK Noorlernut 23 Postboks Nuuk Tlf Fax Siulittarsoq/Formand Sivso Dorph Noorlernut 23 Postboks Nuuk Arb Mobil Pri. tlf

3 Atuarfitsialaap siunniussai angujuminaappallaarput Akileraartarnermut atugarissaarnermullu ataatsimiitsitaliarsuup siulittaasuata Torben M. Andersenip ilinniartitaaneq pillugu ataatsimeersuarnermi oqaatsit sakkortusinnaasut oqaatigisaqattaarpai. Foto: Elna Egede Akileraartarnermut atugarissaarnermullu ataatsimiitsitaliarsuup siulittaasuata Torben M. Andersenip innersuussutigaa oqaatsinik ilinniartitsinerit kisitsinermullu tunngasut aallunneqarnerusariaqalersut Professorip Torben M. Andersenip aarleqqutigaa meeqqat atuarfiannut tunngatillugu angujuminaassinnaasunik siunniussinissaq. Atuarfitsialak pillugu anguniakkat atuaraanni ajunngilluinnarput. Anguniakkatut tikkuussat amerlapput. Pissutsilli piviusut aamma isiginiarneqartariaqarput. Taamaattumik anguniakkap piviusorsiorpalaartuunissaa eqqarsaatigisariaqarpoq, Torben M. Andersen oqarpoq. Meeqqat atuarfianni anguniakkat takugaanni angusallu qiviaraanni assigiinngilluinnarput. Atuarfinni trin-ikkaartuni misilitsissutigineqartut takugaanni meeqqap tunngaviusumik ilinniagassaralui ilinniarneqarsimanngitsut takuneqarsinnaavoq. Naak tamakku Atuarfitsialaap anguniagaatut allaqqagaluartut. Torben M. Andersenip erseqqissarpaa meeqqap tunngaviusumik ilinniagassai aallunneqarnerusariaqartut, atuarfinnilu nukiit pigineqartut atorluarneqarnerusariaqartut. Aaqqissuusseqqinnerit Torben M. Andersenip oqarneratut nunatsinni inuiaqatigiit meeqqat atuarfiat aaqqissuuteqqinniarlugu nukippassuarnik atuivallaarput. Isumaqarpunga meeqqat atuarfiata pitsaanerusumik inerneqarluni tunngaveqarnissaa eqqarsaatiginerusariaqartoq. Aatsaammi taamaalippat ilinniaqqiffiit malinnaatinneqarsinnaalissammata, Torben M. Andersen oqarpoq. Ilinniarnissamut ikaarsaarfiit tigummiinnarneqartariaqartut erseqqissaatigaa. Taakku unitsinneqassappata kinguaariiaat amerlasuut katataanerannik kinguneqarsinnaammat. Taamaattumik innersuussutigaa atuarfitsialak aamma ilinniartitaanermut tunngasut nutaamik piviusorsiorpalaarnerusumik anguniagasseqqittariaqartut. Atuarfitsialaap angusaanik nalileruisunerup, ilinniartitaanerlu pillugu ataatsimeersuarnerup takutippaa nunatsinni ilinniartitaanikkut inissisimanerput ajortumik ingerlasoq. Maanna inissisimanerput qiviarutsigu takuneqarsinnaavoq kinguaariianni procentit missaat katataaqqasut. Tamatumunnga peqqutaavoq meeqqat atuarfianni oqaatsinik kisitsinermullu tunngasunik ilinniartitsinerit annikimmata. Meeqqat tunngaviusumik ilinniagassaralui aallunneqanngippallaarput. Taakkuugaluarput ilinniaqqitussap ilinniarnerminik aallartitsiguni piginnaasassaralui. Tamannalu aamma peqqutigalugu ilinniakkamik aallartitsigaluartunik unitsitsoqartarpoq. Ilinniartitsisoqassuseq Akileraartarnermut atugarissaarnermullu ataatsimiitsitaliarsuup misissuinerata takutippaa nunarput ilinniartitsisunik ilinniarsimasunik peqarluartoq. Ilinniartitsisoqassuseq Danmarkimut assersuunneqarsinnaavoq. Taamaakkaluartoq atuarfiit aaqqissuussaaneri nunatsinni allaanerupput. Assersuutiginnarlugu Nuuk qiviaraanni takuneqarsinnaavoq 100 procentit tikingajallugit ilinniartitsisut ilinniarsimasut pigineqartut. Avinngarusimasulli qiviaraanni ilinniartitsisut pingasuutillugit ataaseq kisimi ilinniarsimasuusarpoq. Akileraartarnermut atugarissaarnermullu ataatsimiitsitaliarsuup siulittaasuata oqariartuutigaa, kisitsisit takutikkaat nunatsinni atuarfeqarnikkut aningaasanik aqutsineq pitsaanerusoq pisariaqartinneqartoq. Sumiiffiit ilaanni ilinniartitsisoqassuseq qiviaraanni ajunngitsumik isikkoqarpoq. Taamaattumik angusanik kusanartunik takussutissaqartussaassagaluarpoq. Nunaqarfippassuaqarporli ilinniartitsisoqarniarnermikkut ajornartorsiuteqartunik. Ilinniartitsisoq 3

4 Taakku kiserliorluinnartutulluunniit inissisimapput. Sumiiffinnilu pineqartuni atuartitsissutigineqartut tamakkerlugit ilinniartitsisinnaasunik peqalernavianngillat. Isumaqarpunga aaqqissuulluarneqarnerusariaqaraluartoq, soorlu illoqarfinni atuarfiit nunaqarfinni atuarfinnut akisussaatilerlugit. Imaassinnaasoq illoqarfinni atuarfiit IT-kkut attaveqartarnermikkut suliakkersuutigilissagaat. Oqanngilanga IT-kkut attaveqarneq pitsaanerusoq, taamaakkaluartoq pitsaaneruvoq atuarfinnut attaveqanngivinnerminngaanniit, Torben M. Andersen oqarpoq. Aningaasat 1,7 mia. koruunit, tassaapput nunatsinni ilinniartitaanermut atortakkagut. Taakkunannga 46 procentit meeqqat atuarfiannut tuttarput. Nunani avannarlerni ilinniartitaanermut atuinerpaavugut, Savalimmiut tullersortigalugit. Akileraartarnermut atugarissaarmullu ataatsimiitsitaliarsuup siulittaasuaata erseqqissaatigaa aningaasat amerlanerusut Nunatta karsianit pineqarsinnaaneri killeqartut. Pissutsit piviusut takutippaat aningaasatigut atugassarititaasut killeqartorujussuusut. Aningaasat atugassarititaasut nikisinngikkaluarlugit ilinniartitaaneq pitsaanerusoq ilinniakkaminnillu naammassinnissimasut amerlanerit pigisariaqarpagut, Torben M. Andersen oqarpoq. Ilisimasat Akileraartarnermut atugarissaarmullu ataatsimiitsitaliarsuup siulittaasuaata erseqqissarpaa meeqqanut ingerlalluarpallaanngitsunut iliuuserisinnaasat pillugit ilisimasat annertugisassaanngitsut. Ilisimaneqanngilaq qanoq ilioraanni pitsaanerunersoq. Tamanna atuarfiup aaqqissuuteqqinneqarneranut assortuuppoq. Eqqartorneqartut tassaanerusarput misissuinerit apeqqutinik aallaaveqartut. Tamanna ajunngilaq, taamaattorli ilisimaneqanngilaq atuartitseriaatsit qanoq ittut meeqqanut ingerlalluarpallaanngitsunut tulluunnerunersut, Torben M. Andersen oqarpoq. Atuarfitsialaap anguniarneqarnerata qiterpaarnerani misissunerit takutippaat ilinniartitsisut 92 procentiisa Atuarfitsialak alloriarnertut isigigaat. Ilinniartitsisut amerlanerit ajunngitsumik isumaqaraluartut trin-ikkaartuni misilitsinnerit allaanerusunik takutitsipput. Tassami atuartut pingasuugaangata ataatsip tunngaviusumik ilinniagassani oqaatsit kisitsinermullu tunngasut ilikkarsimaneq ajorpai. Tamatuminnga tunngaveqartumik aaqqissuussaaneq, takussutissanillu katersuinerit pitsaanerusariaqartut erserpoq. Torben M. Andersenip aamma tikkuarpaa nalilersuinerit atuarfitsialaap aaqqissuuteqqinneqarneranut tunngasut amigaataasut. Elna Egede, journalist Anders Uldum og Torben M Andersen Ilinniartitsisoq 4 Foto: Elna Egede

5 Dæmp ambitionsniveauet i Atuarfitsialak Formanden for Skatte- og Velfærdskommissionen, Torben M. Andersen gav sine tilhørere verbale tæsk. Formanden for skatte- og velfærdskommissionen Torben M. Andersen anbefaler at lægge fokus på folkeskolen og koncentrere sig om grundlæggende færdigheder, som sprogindlæring og regning. Professor Torben M. Andersen advarer mod, at sætte et urealistisk ideal i forbindelse med folkeskolen. Når man læser og ser intentionerne i forordningen om Atuarfitsialak er de flotte. Der er en masse perspektiv i det. men det er ekstremt ambitiøst og når man så sætter det i forhold til realiteterne, så kan man i høj grad sætte spørgsmålstegn ved om man sigter for højt, siger han. Resultaterne svarer nemlig ikke til de ekstremt høje idealer, som folkeskolen stræber efter. Trintestene viser, at mange børn ikke får lært de mest basale færdigheder, som uddannelsessystemet kræver. Han understreger, at folkeskolen må fokusere på den mest grundlæggende indlæring og udnytte sine ressourcer bedre. Reparation Torben Andersen siger, at det grønlandske samfund bruger mange ressourcer på at reparere på folkeskolens resultater igennem brobygningsuddannelser. Jeg synes, at man bliver nødt til at sætte fokus på folkeskolen, for at skabe et bedre fundament. Hvis der bliver skabt et godt fundament, vil uddannelsessystemet komme til at fungere bedre, siger han. Han advarer dog mod, at droppe brobygningsuddannelserne. Det vil nemlig betyde, at mange generationer vil blive tabt. Derfor anbefaler han overfor både folkeskolen og uddannelsessystemet om, at bygge fra bunden med realistiske mål. Resultaterne både fra midtvejsevalueringen og uddannelseskonferencen, Skab Fremtid, viser nemlig at det grønlandske uddannelsessystemet fungerer rigtigt dårligt. Det er et system, der rent faktisk taber formentlig procent af en generation, fordi de unge ikke har de mest basale kundskaber i sprog og matematik for at komme videre på uddannelse eller de dropper ud fra en uddannelse, de er startet på. Lærerdækning Statistik fra skatte- og velfærdskommissionen viser også, at Grønland rent faktisk har en meget god dækning af uddannede folkeskolelærere. Lærerdækningen kan måle sig med Danmark. Skolevæsenet i Grønland har dog en helt anden struktur end den danske. Tallene dækker nemlig over for eksempel næsten 100 procent lærerdækning i Nuuk. Mens kun hver tredje lærer kan være uddannet i skoler i yderdistrikterne. Formanden for skatte- og velfærdskommissionen hæfter sig ved at tallene viser, at der er brug for en bedre økonomistyring i folkeskolen. Der er nogen steder, hvor der har været en meget pæn lærerdækning. Det burde jo give meget flotte resultater. Det er jo ikke tilfældet. Udover det lader man nogle bygdeskoler i stikken. De er nærmest alene i verden. De er små, og de vil aldrig nogensinde få en lærerdækning i alle fag. Jeg mener, at der er brug for en mere formaliseret struktur, hvor byskolen får et ansvar for, hvad der sker på bygdeskolen. Det vil måske presse byskolerne til at bruge mere IT. Jeg siger ikke, at det er bedre med IT, men det er meget bedre end ikke have nogen kontakt med skolen, siger han. Penge Grønland bruger 1,7 milliarder kroner på uddannelse, heraf går godt halvdelen eller 46 procent til folkeskolen. Vi er det nordiske land, der bruger mest på folkeskole og uddannelse, Færøerne er nummer to. Formanden for Skatte- og velfærdskommissionen understreger, at der ikke kan malkes flere penge ud af den grønlandske landskasse til for eksempel på uddannelse. De barske realiteter er, at de økonomiske rammer er meget stramme der er nemlig et finansieringshul. Der skal mere og bedre uddannelse for de samme penge, siger han. Viden Formanden for skatte- og velfærdskommissionen understreger også, at der er meget lidt viden om, hvad virker på børn, der har svært ved at klare sig. Der er ikke viden om, hvad der rent faktisk fungerer. Det er faktisk sigende i forhold til evalueringen af folkeskolereformen. Det man baserer sig på, det er en diskussion om spørgeskemaundersøgelser. Det kan være meget nyttigt, men det er jo ikke præcist i forhold til, hvilke undervisningsmetoder der skal til at løfte elever, der har svært ved at klare sig, siger Torben M. Andersen. En spørgeskemaundersøgelse fra midtvejsevalueringen af Atuarfitsialak viser, at over 92 procent af de adspurgte lærere mener, at Atuarfiatsialak er et fremskridt. Mens lærerne er overordentligt tilfredse viser trintestene et helt andet billede. Her har en ud af tre elever problemer med den mest basale indlæring i sprog og matematik. Det er på det grundlag, at systemet skal blive bedre til at samle viden og data og bruge den systematisk. Torben M. Andersen peger også på manglende evalueringsmål og krav, der stilles i forbindelse med reformer, som Atuarfitsialak. Elna Egede, journalist Ilinniartitsisoq 5

6 Når 2+2 ikke bliver 4 Jan Ellesgaard, Qeqertarsuaq På midtvejsevalueringen i Ilulissat kom der mange opsigtsvækkende facts på bordet. Men det var meget få, som bemærkede at matematikfaget har det temmelig dårligt i vores skole. Her er lidt tal og ideer til at komme videre på. Lad os først kigge lidt på, hvordan det er gået til afgangsprøverne i færdighedsregning i de tre år, hvor vi har haft prøver efter den nye forordning. Karakterfordeling færdighedsregning Kilde: Inerisaavik, Evalueringsafdelingen Umiddelbart ser det jo ud som om vi er på rette vej om end det sker fra et ganske dårligt udgangspunkt. Det ser ud som om eleverne ganske langsom flytter sig opad i karakterskalaen, og det er jo godt. Ilinniartitsisoq 6

7 Hvis vi tager karakteren E som bestået er der nu kun 13,7% af eleverne, som ikke klarer skæret mod 26% i Det er da en fremgang der vil noget. Og så måske alligevel ikke. Hvis vi kigger på antallet af elever, der ikke når op på det vi før i tiden kaldte bestået, altså karakteren E, så er der stadigvæk mere end 100 elever ud af de godt 900 elever, der ikke klarer det. I den anden ende er det endnu værre. Bare 59 elever klarer topkaraktererne A og B. Hvis vi nu løfter blikket lidt, og kigger på nogle af de unge mennesker, som vores elever deler verden med, og som de skal arbejde sammen med i fremtiden, så ser billedet heller ikke lyserødt ud: Karakterfordeling færdighedsregning Kilder: Inerisaavik, Evalueringsafdelingen og Undervisningsministeriet Grafen viser en sammenligning af karakterniveauet hos den samme årgang i Grønland og i Danmark. Danmark er ikke valgt af sentimentale grunde, men fordi deres mål og prøver ligner vores til forveksling (I parentes bemærket, skal det nævnes, at Grønland de seneste år har fået megen ros for sine matematikprøver hos det danske under visningsministerium man vil faktisk gerne lære af dem!). Men tilbage til graferne. Selvom vi kan glæde os over, at det går en smule fremad i de afsluttende prøver her hos os, så er der altså langt op til det niveau, som de unge mennesker er oppe imod andre steder. Der er problemer i hele skoleforløbet Inerisaavik udgiver hvert år en evaluering af afgangsprøverne. I evalueringen for de seneste prøver kan man om matematikundervisningen bl.a. læse: Tilbagemeldinger fra skolerne og lærerne har dog nogle fællestræk. Der er tilsyneladende ingen sammenhæng mellem trinnene. Mange lærere oplever, at de skal starte forfra med matematikundervisningen, når de modtager elever fra det foregående trin, og så kan de ikke nå læringsmålene for det enkelte trin. Et par eksempler fra færdighedsprøven i april 2010 kan illustrere problemet. I opgave nr. 3 skal eleverne finde svaret på en opgave, der lyder 9 64 =. Denne opgave klare under 60% af eleverne. Den næste opgave i sættet lyder: 670 : 5=. Denne opgave klarer knapt 45% af eleverne, og ca. 25% af eleverne har slet ikke forsøgt at løse opgaven. Disse to eksempler viser tydeligt, at omkring halvdelen af eleverne ikke er i stand til at gange og dividere, når de forlader skolen. Et af læringsmålene på trin 2 lyder: Kan tallenes ordning, tallinien, positionssystemet og de fire regningsarter. Det er altså ved slutningen af 7.klasse at eleverne skulle kunne løse ovenstående to opgaver. Et andet eksempel finder vi i opgave nr. 42, hvor eleverne skal finde ud af, hvor lang tid der er fra kl til kl % af eleverne kan løse denne opgave. Et af læringsmålene på trin 2 lyder: Kan regne med tid. Bare med disse få eksempler må det stå klart, at det er en ganske umulig opgave, at forlange, at matematiklærerne Ilinniartitsisoq 7

8 på trin tre skal producere fornuftige resultater med eleverne, når de må bruge en stor del af tiden på at indfri læringsmål, som burde være nået på et tidligere trin. Alt tyder på, at matematiklærerne på trin 2 også får overladt elever, som ikke kan leve op til de mål der er sat op for trin 1. Dokumentationen er ikke helt så overvældende, som den ovenfor, men trintestene peger i den retning. Og hvad kan der så gøres ved det. Kend målene. Lærere fortæller at de ikke kan nå at gennemarbejde undervisningsmaterialerne inden for den tid, der er afsat til matematikundervisningen, og derfor må de ofte skifte til næste bog, inden de er færdige med den forrige. Hvis det forekommer ofte, er det et stort problem, da eleverne derved måske ikke bliver undervist i væsentlige områder og færdigheder, der skal bruges i det videre forløb, skriver Inerisaavik i evalueringen af matematikprøverne. Og her peges der jo på et ganske væsentligt problem: Lærerne kan ikke nå igennem bøgerne, derfor lærer eleverne ikke det de skal. Men lige her er der jo sket en kortslutning, idet bøgerne er blevet gjort til et udtryk for læringsmålene og det er de jo ikke. Bøgerne er udtryk for nogle forfatteres tanker om, hvorledes matematikundervisning kan bedrives i Grønland, og indholdet behøver ikke nødvendigvis at afspejle, hvad dine elever skal arbejde med for at nå læringsmålene. Det bogsystem, vi betjener os af, er opbygget ud fra den forudsætning, at eleverne på et givet trin har nået alle de tidligere læringsmål, og derfor er parat til at tage det næste skridt. Men situationen er jo præcis, at eleverne ikke i tilstrækkelig grad når de opstillede mål. Det giver derfor ingen mening, bare at insistere på, at undervise efter de bøger, som forfatterne har designet til et bestemt klassetrin, når eleverne ikke har det fornødne fundament at stå på. I stedet må undervisningen tage udgangspunkt i det fundament eleverne har, og derefter sigte efter at nå læringsmålene i den rigtige rækkefølge. Det betyder, at det er en håbløs opgave, at sigte mod læringsmålene på trin 2, hvis eleverne ikke har nået målene på trin 1. Der er altså progression i matematikfaget. Når det således er afgørende vigtigt at tage læringsmålene - og ikke den autoriserede lærebog som udgangspunkt for planlægningen, så opstår problemet med at forstå og konkretisere målene. En lang række af målene (også) i matematik, er luftige og upræcise. Vi må have bedre læringsmål, og meget gerne med eksempler på, hvad eleven skal kunne præstere for at opfylde målet. og tjek om eleverne når dem Erik Christiansen fra Inerisaavik skriver i evalueringen af sidste års matematikprøver: En analyse af elevernes besvarelser viser, at mange elever ikke behersker de mest elementære færdigheder i matematik. Det er ligeledes tankevækkende, at der stort set ingen dygtige elever er. Nogle af grundene til dette er beskrevet i det foregående, men en anden og meget afgørende faktor er, at vi matematiklærere er alt for dårlige til, at tjekke om eleverne faktisk når de mål, de skal, på det rigtige tidspunkt. Og vi er derfor heller ikke gode til at erkende, når noget af vores undervisning ikke er lykkedes og tage konsekvensen i form at flere, nye og anderledes tilgange til stoffet, indtil eleverne kan leve op til målene. Man kan sige meget om trintestene i matematik, men det skal ikke være her. Blot kan man konstatere, at der tilsyneladende er tale om skønne spildte kræfter, for testene har ikke haft den forventede effekt på undervisningen ude på skolen. Vi er nødt til at få bedre redskaber til at tjekke, om eleverne faktisk når de mål vi har sat os. Og det skal tjekkes jævnligt en gang om året eller oftere. Gør man det, vil der blive meget mere fokus på, hvor langt det enkelte barn er kommet ikke i bogen men i forhold til de opstillede mål. Og ikke mindst vil det være et særdeles vigtigt redskab for den enkelte lærer i planlægning og gennemførelse af de efterfølgende undervisningsforløb. Det er afgørende, at dette stadige fokus på effekten af den aktuelle undervisning, skal tjekkes på en sådan måde, at det tjener som brugbare og effektive redskaber for den enkelte lærer og hendes elever. Derfor er der ikke tale om flere officielle test og et stort administrativt system. Det handler om brugbare redskaber. Arbejdet er i gang på en del skoler. Der arbejdes på forskellige modeller, blandt andet årgangstests. Men helt ærligt, er vi nødt til alle sammen, hver for sig, at opfinde alle de dybe tallerkner. Resultaterne i færdighedsregning er afgørende Med det niveau, mange elever befinder sig på med hensyn til færdigheder, bliver arbejdet med problemregning i bedste fald problematisk. Det svarer vel i virkeligheden til at tage på fangst uden at kunne sejle en jolle eller skyde med en riffel. Ved et større fokus på målene, og bedre redskaber til at tjekke om vil når dem, kan vi vende den negative spiral, og bringe vore elever på omgangshøjde. Ilinniartitsisoq 8

9 2+2 = 4-nngunngikkaangat Jan Ellesgaard, Qeqertarsuaq Atuarfitsialaap piviusunngortikkiartuaarnerata qiteqqunnerani Ilulissani nalilersui-nermi pissutsit soqutiginartorpassuit saqqummiussorneqarput. Kisiannili uagut a-tuarfitsinni matematikimi atuartitsinerup ingerlanerliornera ikittuararsuit kisimik maluginiarpaat. Aajukulu kisitsisimininnguit ingerlariaqqinnissamullu siunnersuutit. Atagu peqqussutip nutaap atuutilernerata kingorna ukiuni pingasuni, meeqqat atuarfiani naggataarutaasumik soraarummeernermi kisitsisinnaanermi misilitsinnerit qanoq ingerlasimanerat misissuataaqqaalaariartigu mi kisitsisinnaanermi - karakterit agguataarneri Pissarsiffik: Inerisaavik, Evalueringsafdelingen Matumani ilorraap tungaanut ingerlasutut isikkoqarpugut - naak pitsaanngitsumik aallaaveqaraluarluta. Kisianni soorluuna atuartut karakterimik qaffasissusiisigut arriikkaluartumik qaffatsitsiartuaartut, tamannalu qujanarpoq. Soorlu karakteri E angusivoq -mik nalilerutsigu, taamaallaat atuartut 13,7%-ii kisimik angusisimassanngil-lat, naak 2008-mi angusinngitsoortut 26%-iusimagaluartut. Siuariarneq takunngitsoorneqarsinnaanngitsoq. Immaqa kisianni taamaanngilaq. Siusinnerusukkut karakterip taassuma angusinertut taagorneqalernissaa sioqqullugu, tassa karakterimik E-mik taagorneqarallarnerata nalaani atuartut taassuminnga angusinngit-sut qassiunerat isigissagutsigu, atuartunit 900-sunit suli 100-t sinneqartut angusinngillat. Illuatungaani suli ajorneruvoq. Tassa atuartut 59-iinnaat karakterit pitsaanersaat A aamma B anguvaat. Isivut allamut saatilaarlugit atuartuutitta inuusuttoqataat maanilu inuusuttoqataat qivialaarutsigit siunissa-milu suleqatissaasa siunissaat aamma qaamavallaanngilaq: Ilinniartitsisoq 9

10 2010-mi kisitsisinnaanermi - karakterit agguataarneri Pissarsiffik: Inerisaavik, Evalueringsafdelingen Undervisningsministerialu Grafip takutitaa tassa atuartut ukioqatigiit Kalaallit Nunaanni aamma Danmarkimi imminnut sanilliunnerat. Danmark sanilliussiffissatut toqqarneqarnera nalaatsornerinnaanngilaq, sanilliunneqarpormi siunertat misilitsissutillu assigiimmata (ungaluuserluguli eqqaaneqassaq ukiuni kingulliunerusuni Kalaallit Nunaanni matematikimi misilitsittarnerit qallunaat undervisningsministeriaqarfiannit assut nersualaarneqarmata al-laammi ilinniarfigerusuppaat!). Grafenulli uteqqilaariarta. Naak naggataarutaasumik misilitsinnerit maana siuariartorusaaraluartut, inuusuttortavut suli anguniagassa-qaqaat, qaffasissutsikkummi suli appasinneroqigatta. Atuarnerup ingerlanera tamaat ajornartorsiuteqarfiuvoq Inerisaaviup ukiut tamaasa soraarummeerutinik nalilersuinerit saqqummiuttarpai. Misilitsinnernik kingul-lernik nalilersuinermi matematikimik atuartitsinermut tunngatillugu ilaatigut makkua atuarneqarsinnaap-put: Atuarfinnit ilinniartitsisunillu akissuteqaatit arlalitsigut assigiissuteqarput. Trin-it akornanni ataqati-giittoqannginnguatsiarpoq. Ilinniartitsisorpassuit atuartunit trin-itigut qaffariartunik atuartitassaminnit ti-gusigaangamik matematikimi aallaqqaataaniit atuartitsinermut uteqqitariaqartutut misigisaqartartut, taa-valu trin-ini ataasiakkaani ilinniagassatut anguniagassanik naammassinninnissamut periarfissaaruttarlutik. April 2010-mi pisinnaasatigut misilitsinnermiit ajornartorsiutinik ersersitsisunik assersuutissat. Misilitsinneermi suliassami nr. 3-mi 9 x 64= atuartut akissuteqarfigisussaavaat. Atuartut 60%-iisa ajunngitsumik akivaat. Suliassaq tulleq tassa : 670 : 5=. Taanna atuartut 45%-ingajaasa ajunngitsumik akivaat, kiisalu 25% miss. suliarisimanngilaalluunniit. Assersuutit taakkua marluk ersarilluinnartumik takutippaat atuartut affaasa missaaniittut atuafimmiit anigaangamik amerlisaaneq agguaanerlu ilisimanerluunniit ajoraat. Trin 2-mi ilikkagassatut siunniussami ima allaqqasoqarpoq: Kisitsisit inissinnerat, kitsisit tulleriiaarneri, positionsystemi, kisitseriaatsillu sisamat ilikkarsimassallugit. Tassa imaappoq 7. klassip naanerani atuartut misilitsinnermi suliassat marluk matuma siulianiittut suliari-sinnaassallugit. Assersuut alla suliassaq 42-mi takusinnaavarput, tassani atuartut paasiniartussaavaat nal imiit nal imut piffissaq qanoq sivisutiginersoq. Atuartut 32%-iisa kisimik suliassaq una naammassivaat. Trin 2-mi ilikkagassatut siunniussani ima allaqqavoq: Piffissamik naatsorsuisinnaanngorsimassaaq. Naak assersuutit taakkuinnaaagaluartut takuneqarsinnaavoq matematikimi ilinniartitsisut atuartitamik akuerineqarsinaasumik angusaqarsinnaannissaannik naammassinninnissaannik piumasaqarfiginninnermik naammassisinnaanissaat piviusunngortissallugu ajornarluinnartoq, tassami piffissarititaasumi tassani aam-mattaaq trin-imi siuliani ilikkagassarititaasut ilikkanngitsuukkat ilikkarteqqaarniarlugit piffissaq annertooq atortarmassuk. Tassami aamma tamatumunnga pissutaasarmat trin 2-mi matematikimi ilinniartitsisut aammattaaq atuar-tut trin 1-imi ilikkagassaminnik ilikkanngitsoornikut tigusarmatigit. Naak tamatumani takussutissat anner-toorsuunngikkaluartut trinini misilittaanerit tamatuminnga pissuteqartoq takutippaat. Tamannali qanoq iliorfigineqarsinnaava. Ilinniartitsisoq 10

11 Siunniussat ilisimakkit. Ilinniartitsisut oqaluttuarput matematikimik atuartitsinissamut piffissamik atuinissamut annertussusi-liinerup iluani atuartitsinissamut atortussanik piareersaanissamut piffissaqaratik, taamaattumillu ilinniar-titsissutigineqartoq naammassinagulu atuagassamut tullermut ingerlaqqiinnartariaqartarlutik. Taman-nalu akulikitsumik pisarsimassappat ajornartorsiummik annertuumik pilersoqartarsimassaaq, tassami atuartut ilikkagassatut siunniussat ilaannik pingaaruteqartunik naammattumik ilikkartillugit atuartinneqar- tarsimasassanngimmata, naak tamakkua ingerlaqqinnissamut toqqammavigineqartussaagaluartut, mate-matikimi misilitsittarnerit pillugit nalilersuinermut atatillugu Inerisaavik allagaqarpoq. Matumanilu ajornartorsiut qaangiinnagassanngitsoq tikkuarneqarpoq: Ilinniartitsisut atukkani ilinniartitsis-sutissat angumerisinnaanngilaat, taamaammallu atuartut ilikkagassatik ilikkanngitsoortarpaat. Ajutoorner-lumi uvaniippoq, tassami atuakkat ilinniartitsissutissat ilikkagassanut toqqammavigineqartussaammata taamaattuunngillalli. Atuakkat tassaapput, taakkunannga atuakkiortut isumaat naapertorlugu Kalaallit Nunaanni matematikimik atuartitsineq qanoq ingerlanneqarsinaannersoq pillugu eqqarsaatersuutaat, atuakkalli imarisaat atuartita-vit ilikkagassatut siunniussat anguniarlugit qanoq sunillu suliaqarnissaannut tulluussagaasariaqaratik. Atuartitsinitsinni atuakkat atukkavut atuartut trin-ini aalajangersimasuni ingerlassaguni trin-ini siuliini ilikka-gassatut siunniussat naammassereersimasariaqarpaat, taamaattumillu trin-imut tullermut ingerlaqqinnis-samut piareersimassallutik. Kisiannili pissutsit piviusut tunngavigalugit atuartut angusassatut siunniussat angussallugit periarfissaqartaratik. Taamaattumillu atuartut anguniagassanut aalajangersimasunut iliniar-tinneqarnissaannut piareersimanissaannut tunngavissinneqarsimanngippata atuartinneqarnissaraluat isu-maqanngilaq. Allatut ajornartumik tamatumunnga taarsiullugu atuartut tunngavittut pigilersimasaat aallaavigalugit atuar-tinneqarnissaat ingerlanneqaqqaartariaqarpoq, tassami ilikkagassat eqqortumik imminnullu ataqatigiissaak-kanik tulleriiarnilersorneqarnikuummata. Tassa imaappoq trin 2-mi ilikkagassatut siunniussat atuarlugit ilinniartitsineq isumaqarnavianngilaq atuartut trin 1-imi ilikkagassat ilikkarsimassanngippatigit. Tassami matematikimi ilinniagassat imminnut ataqatigiillutik qaffariartuaarmata. Matumani ilikkagassatut siunniussat ilaatinneqarnissaat aalajangiisumik pingaaruteqarluinnarpoq atuak-kamik ilinniutissartut akuerisaasumit pingaarnerulluni tassa pilersaarusiornermi aallaavigisassatut, taa-maaliunngikkaannimi angusassat ataasiakkaarlugit nassuiarniarneranni paasinerannilu ajornartorsiutinik pilersoqassaaq. (Aamma) matematikimi anguniagassat ilarpassui pimoorunnagu eqqarsaataallu eqquvigatik. Ilikkagassatut siunniussanik pitsaanerusunik peqartariaqarpugut, atuartullu siunniussanik angusaqarnissamut qanoq iliornissaannik assersuutinik peqarnissaq kissaatiginarpoq. aammattaaq atuartut angusinnaanerat misissoruk Erik Christiansen Inerisaavimmeersoq ukioq kingulleq matematikimi misilitsinnernik nalilersuigami imatut allagaqarpoq: Atuartut apeqqutinik akissuteqarnerisa misissuiffigineqarnerisa takutippaat atuartut matematikimi ilisi-masassat nalinginnaanerpaat ilisimanngikkaat. Kiisalu eqqarsarnartoqarpoq ataatsimilluunnit pikkorissumik atuartoqanngimmat. Tamatumunnga pissutaasut ilaat matuma siuliani allaaserineqareerput, kisiannili pissutaasut aappaat aam-malu pingaaruteqarluinnartoq tassa, uagut matematikimi ilinniartitsisuusugut atuartut ataasiakkaat pif-fissamut aalajangersimasumut ilikkarigassaminnik ilikkarsimanersut misissussallugu pikkoriffiginnginnatsi-gu. Aammalumi atuartitsinitta iluatsinngitsoorneranik, tamatumalu kingornagut atuartitsinitsinni nutaanik allaanerusunillu atuartitsinissatsinnut atuartullu siunniussanik angusinissaanut kinguneqarnerlunnissaanik nassuerutiginninnissarput pikkoriffiginngilarput. Matematikimi trin-ini misissuinissanut tunngatillugu annertuunik oqaasissaqarnaraluartoq matumani ta-makkua ilanngutissanngilakka. Kisiannili oqaatigineqannarsinnaavoq taamatut sulisimagaluarnermi nukit-siarsuarnik atuilussinnaasoqarsimavoq, tassami misissuinerit atuarfimmi atuartitsinermi misissuinerup siu-nertaa eqqorneqarsimanngimmat. Atuartut siunniussatsinnik ilumut angusisimanersut misissuiffiginissaannut allatut ajornartumik sakkunik nutaanik pilersitsisariaqarpugut. Misissuineq aalaakkaanerusariaqarpoq ukiumut ataasiartumik imaluun-niit akulikinnerusumik. Taamaaliornikkut meeqqat ataasiakkaat sumut killissimanersut eqqummaariffigine-qarnerunissaat atuakkatiguinnaanngitsoq aammali angusassatut siuniussatigut. Minnerunngitsumillu taamaaliornikkut ilinniartitsisut ataasiakkaat atuatitsinerup ingerlanissaanik pilersaarusiornermi ingerlat-sinermilu pingaarutilerujussuarmik sakkussaqartinneqalersussaapput. Atuartitsinerup sunik atuartumut pissarsiaqaataaneranik ataavartumik alaatsinaanneqarnissaa pingaarute-qartinneqassappat ilinniartitsisut ataasiakkaat taasumalu atuartitaasa sakkussaannik atorsinnaasunik kinguneqarsinnaalluartunillu pissarsisimanissaat misissuiffigineqartariaqarpoq. Imaanngilaq ingerlatsinikkut ta-marmiusumik annertoorsuarmillu aaqqissussaasumik misissuisoqassasoq. Matumani sakkussat atorsinnaa-sut pineqarput. Atuarfinni arlaqartuni suliaq tamanna aallartereerpoq. Ilutsit assigiinngitsut matumani suliarineqarput, ilaa-tigut ukiumoortumik misissuinerit. Oqaatigilluaannartiguli, allatut ajornartumik ataatsimoorluta immikkoor-lutalu atorsinnaasatsinnik nassaarniaqqittariaqarpugut. Kisitsisinnaanermi angusat pingaaruteqarluinnarput Qaffasissuseq/appasissuseq atuartorpassuit piginnaasatigut inissisimaffigisaat kisitassani eqqarsaatigisarialinni suliarineqartoq oqaatigilluaannarlugu ajornartorsiornartumiippoq. Tassami assigiinnarpaa umiatsiamik angalasinnaanani aallammillu seqqorsinnaanani umiatsiamik piniariarneq. Siunniussat sammineqarnerulernerisigut misissuinissamilu sakkussat pitsaanerulersinnerisigut ingerlaneq ajortoq killormut saatissinnaavarput, atuartullu atuagaanut naleqquttunik piginnaasaqartilerlugit. Ilinniartitsisoq 11

12 Skolet til sproglig analfabet Indførelse af 11.klasse og sprogbade er forslaget til løsningen af folkeskoleelevernes manglende sprog kundskaber Hvordan kan man gå ti år i skole uden at kunne lære sprog, spurgte Claus Jochimsen, fra Piareersarfik Ilulissat, under konferencen Skab Fremtid, der blev holdt i slutningen af januar. Det illustrerer kernen i folkeskolens problemer med indlæring af sprogfag. Hvordan kan børn gå i skole i ti år og få undervisning i dansk hver dag og derefter gå hjem og se danske og engelske tv-udsendelser, uden at sprogene hænger ved. Claus Jochimsens spørgsmål under debatten mellem administratorer, uddannelsesinstitutioner, faglige organisationer og politikere fik lov til at hænge i luften og vibrere. Paneldeltagerne valgte at ignorere spørgsmålet. Spørgeren pegede på de krav, som folkeskolen ikke lever op til. Nemlig, at størstedelen af elever, der går ud af folkeskolen ikke er egnede til at fortsætte på uddannelse. Der må stilles krav, som folkeskolen må leve op til. Og så må sprogundervisningen prioriteres, sagde Claus Jochimsen. 11.klasse Formanden for Imak, Sivso Dorph understregede, at netop sprogindlæringen vil blive ved med at være et problem i uddannelsessystemet, hvis ikke det bliver rettet op i folkeskolen. Det er en realitet, at elever med udelukkende det grønlandske sprog har de dårligste resultater i folkeskolen. Det er på det grundlag, at vi bliver nødt til at styrke undervisningen i sprogfagene, sagde han. Sivso Dorph foreslog desuden genindførelse af 11.klasse i folkeskolen. Det er den klasse, der faldt ud i forbindelse med indførelsen af Atuarfitsialak. Det betyder, at de unge kun er 16 år, når de skal fortsætte på en ungdomsuddannelse, der i mange tilfælde forudsætter, at de bliver nødt til at flytte til en anden by og bo i et kollegium. Naalakkersuisoq for indenrigsanliggender, Anthon Frederiksen pegede på det paradoksale i at Grønland tilrettelægger sit uddannelsessystem fra skorstenen, nemlig uddannelserne adskilt fra fundamentet, folkeskolen. Vi må udbygge fundamentet, før vi går videre, vi kan ikke starte fra skorstenen og derefter gå ned og forsøge at sætte fundamentet, så smadrer vi skorstenen, sagde han. Ilinniartitsisoq 12 Lappeløsninger Ellers var forslagene lappeløsninger for at løse elevernes manglende kundskaber i sprog. Flere foreslog sprogbade, som uddannelsesinstitutioner har haft stor succes med. Et sprogbad i forbindelse med erhvervsuddannelsen vil betyde en forlængelse af uddannelsesforløbet, mente repræsentanten fra GA, Karsten Klausen. De to højskolers forstandere foreslog højskoleophold efter folkeskolen og gøre højskolerne til en aktiv medspiller i uddannelsesindsatsen. Der er nemlig stor søgning til højskoler. Hvert år modtager højskolerne 500 ansøgninger og kun en lille procentdel kommer ind. En tredje rettede fokus på elevernes manglende selvværd. Når de ikke kan lære dansk blokerer det hele indlæringsevnen. Uddannelse på grønlandsk Formanden for arbejdsgiverforeningen, Nusuka, Geth B.Lynge pegede på de mange ufaglærte, der udgør 6070 procent af Grønlands befolkning, der føler sig udenfor samfundet. De er tabt, de føler sig udenfor. De skal ind og være med til at udvikle samfundet, sagde han. Specielt de politiske repræsentanter pegede på det uholdbare i at så mange falder udenfor uddannelsessystemet. Naalakkersuisoq for uddannelse Mimi Karlsen vil have styrket sprogfagene i folkeskolen, mens naalakkersuisoq for erhverv, Ove Karl Berthelsen anbefaler socialrådgivere i folkeskolen. Medlem i landstingets kultur- og uddannelsesudvalg, Doris Jakobsen vil have grønlandske uddannelser. Hun pegede på den socialpædagogiske uddannelse, der har indført grønlandsksproget undervisning. Det samme efterlyste formanden for Nusuka, der vil have tilsvarende grønlandsksprogede uddannelser, som islændingene og færingerne har på deres modersmål. Andre pegede på manglen på uddannede lærere på uddannelsesinstitutionerne. Elna Egede, journalist

13 Atuarfik oqaatsinik ilikkagaqarfiunngitsoq Meeqqat atuarfianni atuartut oqaatsitigut pisinnaasaat killeqarput, tamanna aaqqinniarsinnaasorineqarpoq atureernerup kingorna oqaatsinik ilinniatitsinikkut 11. klassellu eqquteqqinneqarneratigut Qanoq ililluni ukiut qulit atuartoqarsinnaava oqaatsinillu ilikkagaqarani, taama aperivoq Ilulissani Piareersarfimmeersoq Claus Jochimsen ilinniartitaaneq pillugu ataatsimeersuarnermi. Oqaatsinik pisinnaasaqannginnerup takutippaa meeqqat atuarfiani oqaatsinik atuartitseriaaseq arlaatigut ajoquteqartoq. Meeraq ukiuni qulini ullut tamaasa qallunaatut atuartinneqartarpoq, angerlaruni isiginnaarutikkut qallunaatut tuluttulluunniit aallakaatitassianik isiginnaartarpoq oqaatsilli isertissinnaanngilai. Claus Jochimsenip apeqqutaa silaannarmi erfatsinneqartutut ippoq, oqallittullu tusaanngitsuusaaginarpaat. Apeqquteqartup meeqqat atuarfiini piumasaqaatit inorsarfigineqarneri tikkuartorpai. Tassami amerlanerpaat meeqqat atuarfiannit anisarput ilinniakkamillu aallartitsinissaminnik piareersimasaratik. Piumasaqaatinik peqartariaqarpoq, oqaatsillu atuartitsissutigineqarneri pingaarnerutinneqarnerusaraiaqaraluarput, Claus Jochimsen oqarpoq. 11. klasse Imak-imi siulittaasup Sivso Dorphip oqaatsit ajornartorsiutigineqarneri aaqqikkiartussappat meeqqat atuarfiini oqaatsinik atuartitsineq pitsaanerusariaqarsoraa. Ilumoorpoq kalaallisuinnaq oqaasillit meeqqat atuarfiini angusaat naammaginannginnerpaajuaannartut. Taamaattumik tamanna tunngavigalugu oqaatsinik atuartitsineq pitsanngorsartariaqarpoq, Sivso Dorph oqarpoq. 11. klasse atuarfitsialaap eqqunneqarnerata kingorna peerneqarsimagaluartoq eqquteqqinnissaa ujartorpaa. Maannami meeqqat atuarfiini atuartut naammassisarput 16-inik ukioqarlutik, ilinniakkamillu aallartitsisartussaagaluarput. Illoqarfimmulli allamut nuuttartussaagamik ilinniartullu ineqarfiini najugaqalertussaallutik ilaasa ilinniarnissaraluartik kinguartiinnartarpaat. Nunami namminermi pissutsinut naalakkersuisoq Anthon Frederiksen isumaqarpoq meeqqat atuarfiini atuartitseriaaseq tunngavimmigut anguniakkamigullu assigiinngitsumik inissisimasoq. Atuarfitsialaap tunngavia ingerlaqqilertinnata aaqqeqqaartariaqarparput. Soorlumi pujoorfik tunngavim- migut iluamik sananeqarsimanngikkuni sequmittartoq, Anthon Frederiksen oqarpoq. Aaqqiigallarnerit Oqaatsit tungaasigut meeqqat piginnaasakippallaarnerinut aaqqiigasuarnernik siunnersuuteqartoqarpoq. GA-mit aallartitaq Karsten Klausen isumaqarpoq inuussutissarsiutinik ilinniartitsinermi ilinniarneq sivitsorneqarsinnaasoq, taamaalilluni ilinniartut oqaatsinik ilinniartitsisoqassappat. Højskolit marluk forstanderii isumaqarput ilinniartitaanerup aaqqissuussaanerani peqataatinneqarnerugaluarunik iluaqutaaassasoq. Højskolinummi qinnuteqartartut ukiumut 500-it missaaniittarput, amerlanngitsuinnaallu kisimik qinnuteqarnerminni tigusaasarlutik. Oqaatsinik piginnaasaqannginnerup kingunerisaanik atuartut imminut tatigiunnaartartut aamma eqqaaneqartunut ilaapput. Tassami qallunaatut ilinniarsinnaanngikkaangamik ilikkarsinnaanerat killeqalertarpoq. Kalaallisuinnaq oqaasilinnut ilinniarfiit Sulisitsisut peqatigiiffiata Nusuka-p siulittaasuata Gerth B. Lyngep oqariartuutigaa nunatsinni innuttaasut procentii ilinniarsimanngitsut inuiaqatigiinni akulerusimanngitsutut misigisartut. Taakku katataasimasutut misigisarput, inuiaqatigiilli ineriartortinneqassappata peqataasariaqarput, Gerth B. Lynge oqarpoq. Politikerit arlallit eqqartugaasa ilagaat sooq taama amerlatigisut ilinnianngitsoortartut. Ilinniartitaanermut naalakkersuisup Mimi Karlsenip oqaatsinik atuartitsineq nukittorsarusuppaa, aatsitassarsiornermilli naalakkersuisup Ove Karl Berthelsenip atuarfinni socialrådgivereqalernissaa ujartoraa. Inatsisartuni kultureqarnermut ilinniartitaanermullu ataatsimiitsitaliami ilaasortap Doris Jakobsenip ilinniartitaanerit kalaallisut ingerlanneqartut eqqunneqarnissaat kissaatigaa. Soorlumi inulerinermik ilinniartitsinerit arlallit kalaallisuinnaq ingerlanneqartareersut. Nusuka-mit tamanna aamma isumaqatigineqarpoq. Ilanngullugulu eqqaallugu Savalimmiuni Islandimilu oqaatsitik nammineq atorlugit ilinniartitsisartut. Taakku taama isumaqartut ilaasa tikkuarpaat ilinniartitsisussaaleqinerujussuaq. Elna Egede, journalist Ilinniartitsisoq 13

14 Alfredip oqaatsit sisamat sapinngilai Meeqqat atuarfiani GU-milu piumasaqaatit annikillisinneqassappata ajornartorsiutaalersinnaasoq 20-nik ukiullip GU Aasianneersup annilaanngatigaa Oqaatsinik kisitsinermillu piginnaasakinnerit ilinniarnermut unitsitsiinnartarnermut peqqutaaqataapput. Aammali inuusuttoqarpoq taakkuninnga piginnaaneqarluartunik. Taakku ilagaat Alfred Mølgaard Qeqertarsuarmeersoq, maannakkullu 3. GU-mi ilinniartoq. Oqaatsit sisamat oqaaserai ilinniartullu peqatigiiffianni KIK-mi suleqataavoq. Kalaallisut oqaaseqaqqaartuunini inuunermini ajornartorsiutiginngisaannarpaa. Kalaallisut oqaaseqarnermini saniatigut oqaatsinik allanik pingasunik atuisinnaavoq, tassa qallunaatut, tuluttut portugisullu. Alfredip imminut tatiginera ersarilluinnarpoq. Ilinniartitaaneq pillugu ataatsimeersuarnerup nalaani arnaq alla inuusuttunnguaq Sisimiuneersoq peqatigalugu Hotel Hvide Falkimi ullaakkorsioraangamik qiimalluartarput. Ilinniartitaaneq pillugu ataatsimeersuarnermi Siunissaq Pilersiguk-mi peqataasut utoqqaat akornanniileraagamik qiimmassaalluartarput. Inuunermilu nuannaarutiginninnerat illallattaasarnerallu ersarittaqaaq. Taassuma aamma 11. klasse eqqunneqaqqissagaluarpat ajoriffissaqartinngilaa. Tassami 1. GU ingerlatsillugu ilaanneeriarluni meeqqat atuarfianni atuarnikuusat ingerlateqqiinnarneqartarmata. Alfred Mølgaardip nassuerutigaa meeqqat atuarfiani atuartilluni atuartuulluarpallaarsimanani. Assut karakteriluppunga. Misilitsissutissalli aalajangiisut tikikkatsigit ajunngilluinnartunik angusaqarpunga. Allaat ilinniartitsisut tupigusuutigaat, Alfred Mølgaard oqarpoq. Meeqqat atuarfianni atuartuulluarsimannginneq aamma GU-mi atuuppoq. Alfred Mølgaardimi fiistillattaasarpoq. Tassa imminut piumaffiginerusariaqalerpunga, 3. GU-mi oqarpoq. Alfred Mølgaardip takorloortarpaa nakorsanngornissani imaluunniit tarnip pissusaanik immikkut ilisimasalittut ilinniarnissani. Maannali soqutigisai allarluinnarmut saassimapput. Aatsitassarsiornermut tunngasunik suliaqarusuppoq. Cairnikkut misileraallutik qillerinerat Alfred Mølgaardip tiguartiffigilluarsimavaa. Tuluttummi oqalussinnaavunga. Unnukkullu imerniartarfimmi sulitillunga qillerinermik suliaqartut oqaloqatigillattaasarpakka, assut pissanganartarpoq, Alfred Mølgaard oqarpoq. Aasamut GU naammassiguniuk sumut ingerlaqqissalluni aalajanginngilaq. Elna Egede, journalist Portugal Alfred GU-lertinnani Portugalimi high schoolimi atuarsimavoq. Tassani piumasaqaatit Qeqertarsuarmi atuarfianit sakkortunerupput. Kisitsinermi, fysikimi atuartitsissutigineqartunilu allani piumasaqaatini qaffasissorujussuarni atuartinneqartarpunga. High school Portugalimi Atuarfitsialammi trinit pingajuattut ippoq. Taamaakkaluartoq aatsaat 3. GU-mi aallartikkama high schoolimi atuarsimasagut pilerpagut, Tamanna naammaginanngilaq, Alfred Mølgaard oqarpoq. Meeqqat atuarfianni GU-milu piumasaqaatit annikillisinneqassappata, Danmarkimut nunanulluunniit allanut ilinniariartortussanut ajornartorsiutaalersinnaasoq Alfred Mølgaardip aarleqqutigaa. Isumaqarpunga meeqqat atuarfianni GU-milu piumasaqaatit annikilligaluttuinnartut. Danmarkimut nunanulluunniit atuariartussagutta tamanna ajornartorsiutigilersinnaavarput. Nunatsinnimi meeqqat atuarfiisa nunani allani ilinnialernissatsinnut piukkunnarsarluartussaavaatigut. Nunani allani ilinniarnera ingerlatilissagaluarukku assut pikkunartorsiussangavunga, Alfred oqarpoq. 11. klasse GU-mut iserniarluni piumasaqaatit annertunerulertariaqartut Alfred Mølgaardip ujartorpaa. Agguaqatigiisillugumi 5-imik 6-imilluunniit karakterillit GU-mut isertalissagaluarpata atuaqataasussanut aamma kinguarsaataasinnaammata. Ajoriffissaqartinngilara agguaqatigiisillugu 8-mik karaktereqarluni aatsaat isertoqasinnaaleraluarpat, Alfred Mølgaard oqarpoq. Ilinniartitsisoq 14 Aana Alfred Mølgaardi ilinniartut peqatigiiffianni KIK-mi suleqatigisartakkani peqatigalugu

15 Alfred kan klare sig på fire sprog En 20-årig fra GU i Aasiaat advarer mod at sænke kravene i folkeskolen og GU, fordi det kan give problemer videre i uddannelsen Sprogfagene og matematik sammen med den manglende selvværd er de største stopklodser, når de unge skal videre på uddannelsen. Men der findes også unge, der bare bryder disse barrierer og stormer frem. Det sker for eksempel for Alfred Mølgaard fra Qeqertarsuaq, der går på 3.GU i Aasiaat og som kan klare sig på fire sprog og er aktiv i de uddannelsessøgendes organisation, KIK. Hans grønlandske modersmål er på ingen måde en hindring for hans færd gennem livet. Han har tilegnet sig tre andre sprog, dansk, engelsk og portugisisk uden de store problemer. Selvsikkerheden lyser ud af det unge menneske, der er blevet installeret på Hotel Hvide Falk i Ilulissat under konferencen. Han sidder som regel sammen med en ung kvinde fra GU i Sisimiut, der også repræsenterer KIK på konferencen. Lattermildheden og livsglæden lyser ud af de to unge mennesker, når de sammen med de gamle deltagere på konferencen indtager deres morgenmåltid i det dunkle lokale, der trykker konversationen blandt deltagerne under konferencen, Skab Fremtid. Portugal Alfred har før han kom på GU været udvekslingsstudent i Portugal, hvor han gik på high school, der havde et betydeligt højere niveau end hans folkeskole i Qeqertarsuaq. Jeg blev undervist i matematik, fysik og andre fag på et meget højere niveau. High School i Portugal kan sammenlignes med trin tre i Atuarfitsialak. Det er først i 3.GU, at jeg nu er blevet præsenteret for det pensum, jeg overværede i Portugal. Det synes, jeg er lidt sørgeligt, siger Alfred Mølgaard. Han advarer mod hele tiden at sænke niveauet i folkeskolen og GU. Det vil nemlig give store problemer for de unge, hvis de fortsætter med deres uddannelse i Danmark eller udlandet. Jeg mener, at niveauet både i folkeskolen og GU hele tiden bliver sænket. Det er ikke godt, hvis vi skal kunne klare os, når vi går videre på uddannelse i Danmark eller udlandet. Det er meningen, at skolen og GU skal ruste os til også til at kunne tage uddannelse uden for Grønland. Jeg tror, jeg får det rigtig svært, når skal fortsætte min uddannelse i udlandet, siger han. 11.klasse Alfred Mølgaard mener også, at adgangskravene i GU skal skærpes, fordi det kan være med til at sænke niveauet for alle, hvis for mange kommer med karakterer helt ned til et gennemsnit på mellem 5 og 6. Jeg ville ikke have noget imod, hvis kravet blev sat til 8, siger han. Alfred går også ind for, at genindføre 11.klasse. I dag er man tilbøjelige til at fortsætte folkeskolens pensum i 1.GU. Alfred Mølgaard understreger, at han selv ikke har været en god elev i folkeskolen. Jeg fik gennemgående dårlige karakterer. Men under den afsluttende prøve, fik jeg rigtig gode karakterer. Selv lærerne undrede sig over mine resultater, siger han. Alfred erkender også, at han ikke er en mønsterelev i GU. Fester og sociale relationer har fyldt rigeligt i år. Jeg må tage mig sammen, siger han. Alfred Mølgaard har drømt om at blive læge eller psykolog. Men lige nu har han fattet interesse for råstofudvinding, som forhåbentlig er Grønlands fremtid. Cairns prøveboringer har gjort et dybt indtryk på ham. Jeg kan jo tale engelsk, og det var spændende at snakke med borefolkene, når jeg var på aftenarbejde på værtshuset, siger han. Han har dog ikke besluttet, hvor han vil fortsætte sin uddannelse efter sommerferien. Elna Egede, journalist Foto: Elna Egede Alfred Mølgaard fra GU i Aasiaat i samtale med sin kollega fra de studerendes organisation, KIK. Ilinniartitsisoq 15

16 Facebook - di dine kolleger og dig Chris Paton, Qaanaaq Hvem har ikke hørt om Facebook? Mere nøjagtig burde man nok spørge: Hvem er ikke på Facebook? Som I udmærket godt ved, har de fleste elever en Facebookprofil, som de anvender hyppigt, hvis ikke dagligt. Jeg er - som så mange andre lærere - også på Facebook, og det er spændende at følge Facebook s udvikling her i Grønland. Facebook er en social netværksside, som er bleven meget populær i de seneste år, og som er meget omtalt i medierne, både her i Grønland og i vores omverden. Det som gør Facebook spændende, og dermed er med til at øge den succes, er blandt andet den måde, den bringer os sammen på, uanset hvor mange kilometre og hvor høje bjerge, der er mellem os og vores venner. Det er typisk at venner ofte er dem, der kende hinanden ude i virkeligheden og deriblandt familiemedlemmer. Faktisk befinder vores Facebookvenner og -bekendte sig ofte i denne samme by eller bygd, som én selv - ja, ofte kan man finde flere af dem på skolen, i klassen eller på lærerværelset. Når man er over 13 år, kan man oprette en Facebookprofil. Facebook er ikke længere adskilt fra vores fysiske verden, og for unge grønlændere, vores elever inklusive, er Facebook en del af dagligdagen. Ilinniartitsisoq 16 Derfor skal lærere beskæftige sig med Facebook Og hvad så, siger I? - Hvad har det at gøre med mig og mit arbejde? Måske ikke så meget lige nu, men det kommer til at fylde mere og mere, også selv om man måske ikke selv har en Facebookprofil og aldrig har drømt om at få en. Den udvikling vores samfund er i gang med, omfatter i høj grad de nye sociale media som her er repræsenteret ved Facebook. Faktum er vi ikke kan kom uden om Facebook. Det revolutionerende ved denne webside er, at uden at brug ret meget energi, kan én person mobilisere en bevægelse og sætte noget i gang, som kan påvirke alles dagligdag, ja selv vores dagligdag på skolen. De gør det ved at påvirke deres Facebookvennekreds, som kan være meget større end den vennekreds, de ser til daglig. Deres Facebookvenner bliver påvirkede og inspirerede og lige pludselig har man en mindre hær af motiverede mennesker i gang med at følge en sag - og giver deres mening til kende. Man skal ikke længere høre, at man ikke kan gøre noget ved noget. Nej, tværtimod, nu kan selv den mest stille pige i 8.klasse sætte en hel masse i gang blot ved at skrive noget på Facebook. Spørgsmålet er så igen: Hvad har det at gøre med mig? Jeg er lærer. Du er måske mere synlig end du bryder dig om Lade mig give et par eksempler: Jeg har, som mange andre lærere, elever som venner på Facebook. Jeg lavede

17 dine elever, r en personlig regel, om at jeg kun ville modtage venneanmodninger fra elever, jeg ville ikke selv søge dem som venner. Da jeg kom på Facebook i 2008 begyndte jeg at lede efter venner, bl.a. kolleger på skolen, og så dukkede det første par elever op, som ville have mig som ven. Det er da bare hyggeligt, syntes jeg, og det var det. Derfra blev det mere og mere interessant, jo flere venner jeg fik. Nu kunne jeg faktisk læse og se, hvad alle disse mennesker lavede i deres fritid. Jeg kunne bl.a. se, at en af mine kolleger havde en god tur til butikken en dag. Sjovt nok syntes jeg, for hun var da sygemeldt på skolen. Endnu sjovere var det, at ledelsen også var i blandt lærerens venner på Facebook, og de kunne naturligvis også læse om hendes gode tur i butikken. Mere interessant for mig var det den dag, hvor to elever havde sagt at de gerne ville på toilettet i løbet af en af mine timer. Det fik de så lov til. Jeg blev dog overrasket senere, da jeg så, at de to elever havde taget et billede på deres mobil, imens de stod lige udenfor skolens dør og røg cigaretter. De havde oploadede deres billede til Facebook, og da Facebook informere alle, som er venner, om den nyeste status med dato og klokkeslet, alle kommentarer og alle billeder, som man har offentlig gjort, så kunne jeg tydeligt se, at de ikke kun havde været på toilettet i min time. Venner og uvenner på Facebook Et godt spørgsmål kunne så være, hvordan man håndtere den slags? Jo mere tid man bruger på Facebook, jo mere interessant bliver det, og jo mere påvirker det ens dagligdag. Der er forskellige ting man kan gøre, for at sørge for både at alle kan se, hvad man laver og samtidig lukke flere mennesker ude af ens profil. Men det er altså ikke nok at blive uvenner med nogen på Facebook, for de kan stadig følge med dine aktiviteter, hvis I har fælles venner. Det kan blandt andet foregå ved at anvende den funktion, som hedder tagging. Det er for eksempel muligt at sætte et tag i alle billeder af en ven ved at klik på billedet og skrive personens navn. Facebook er så indrettet således at alt, hvad der sker omkring denne person deles. Du få at vide, at én har tagged dig, og det få alle andre også at vide - også dem man ikke er venner med, blot man har fælles venner. Derfor kunne jeg se eleverne ryge. Der er mange billede af mig på Facebook. Da eleverne også har mobilen i klassen, er der også bleven taget nogle billeder af mig i løbet af timerne. Det opdager jeg først, når jeg senere ser billederne på Facebook, fordi en elev har tagged mig, og jeg derfor får besked. Billedet behøve ikke at være usmageligt, men det ville da have været rart at vide, at man blev fotograferet. Du, som indtil nu ikke har tænkt ret meget på Facebook, er måske også bleven tagged på et billede, men hvordan kan du vide det? Det er lidt tankevækkende, ikke? Den virtuelle verden er også din verden Facebook er her for at blive, og det er blevet utroligt populært på relativ kort tid - også i Grønland. Jeg har flere historier om, hvad der kan ske på Facebook, men min mening med denne artikel er bare, at gøre jer opmærksom på nogle af de ting, som kan ske i den såkaldte virtuel verden. En verden, som du måske opfattede som meget langt væk, indtil du læste denne artikel. Jeg vil bare sige, at den er tættere på end du tror, og ligesom Arto - er den meget populær blandt vores elever og kolleger. Derfor skal vi brug noget tid på at lære den bedre at kende, og sikre os en bedre forståelse af, hvordan den kan præge vores daglig dag og natten med, for selv når du sover, eller bare ikke er på, fortsætter Facebook med at dele oplysningerne om dig. I næste udgave af Ilinniartitsisoq vil jeg skrive videre om fænomenet, og give nogle ideer om, hvordan Facebook kan anvendes på en positiv måde, og om hvilken betydning det kan have både for vores undervisning og vores samarbejde. Ilinniartitsisoq 17

18 Facebook a suleqatitit illillu Kiap Facebook tusarsimanngilaa? Imaluunniit aperilluaannarluni: Kina Facebookimiinngila? Tamassi ilisimareerparsi atuartut amerlanersaat Facebookimi nittarta-gaqarput taannalu ullut tamaasaanngikkuni akulikitsumik atortarpaat. Uanga aamma - ilinniartitsisorpassuit assigalugit Facebookimiippunga, Kalaallit Nunaanni Facebookip atorneqarnera ineriartorneralu malinnaaffigalugit pissangaqaaq. Facebook quppersagaavoq inunnit tamanit atorneqarsinnaasoq, ukiunilu kingullerni nuannarineqale-raluttuinnartoq, tusagassiuutitigullu oqallisaasorujussuulluni maani Kalaallit Nunaanni silarsuullu sinnerani. Facebookip pissanganarneranut pissutaasoq, aammalumi taassuma nuannarineqarneranut pissutaa-soq tassa taassuma arlaatigut immitsinnut attaveqarfigilersimmatigut, apeqqutaatinnagu ikinnguti-gullu qanoq immitsinnut ungasitsigigaluaruttaluunniit, qaninnerulersittarmatigut. Attaveqaqatigiit-tartummi tassaanerusarput ikinngutigiit, ulluinarni inuunermi ilisarisimasariit tamakkununngalu ilaallutik ilaqutariit. Facebook aqqutigalugu ilisarilersimasavut nunaqqatigigajuttarpavut, tassa illo-qarfeqatigalugit imaluunniit nunaqarfeqatigalugit taakkua ilaat allaat atuarfitsinnissinnaasarput, imaluunniit atuaqatigiit inaanniissinnaasarlutik, imaluunniit ilinniartitsisut inaanniissinnaallutik. 13-inimmi ukioqalersimagaani Facebookimi nittartagartaartoqarsinnaavoq. Facebookimi sumi inissisimaneq apeqqutaajunnaarnikuuvoq, kalaallinullu inuusuttunut, atuartita-vut ilanngullugit, ulluinnarsiutaavoq. Taamaammat ilinniartitsisut Facebookimik sammisaqartariaqarput. Oqassajunnarsivusi soormi? Sulinerma tamanna sussailinniartitsisoq 18 gamiuk? Maannakkummi immaqa soqutaavallaanngilaq, kisianni annertusigaluttuinnarpoq, aamma Facebookimi nittaartagaqanngikkaluaraanniluunniit aammalu taamaattutaassannaanngilluaasaralua-raanniluunniit. Inuiaqatigiittut ineriartorneq aallartereerparput, aammalu ineriartornermi tassani nittartakkat kik-kunnilluunniit atorneqarsinnaasut, soorlu Facebook, ilaapput. Piviusorli unaavoq, Facebook pinngit-soorsinnaanngilarput. Qarasaasiatigut nittartatakkap taassuma sunniuteqarnerujussua tassa, inuup ataatsilluunniit nukimmik annertunerusumik atueqqaarani sorujussuarmik aallartitsisinnaanera, inuiaqatigiinni ulluinnarni ingerlatsinermut sunniuteqarsinnaasumik, allaat ulluinnarni atuarfitsinni pissutsit aammattaaq tassuuna kalluarneqarsinnaapput. Taamaaliortoqarsinnaavoq Facebook aqqutigalugu attavigisartakkat kalluarnerisigut, tassuunalu at-tavigisartakkat ulluinnarni naapittakkanit amerlanerujussuusinnaapput. Facebook aqqutigalugu atta-vigisartakkat sunnerneqarsinnaapput isumaqataatilerneqarsinnaallutillu, taamaalippallu sunnertittut amerliartupallassinnaapput, tamatumalu kingunerisinnaava isuma aalajangersimasoq atorlugu inuit ikigisassaanngitsut sunnerneqarsinnaammata taannalu aqqutigalugu isummaminnik saqqummiisinnaallutik. Ullumikkut qanoq iliuuseqarfigineqarsinnaannginneranik utoqqatsissuteqarneq tusaqqittariaqanngi-laq. Taamaanngilluinnarpormi, ullumikkumi niviarsiararluunnit 8. klassemi nipaannerpaaq Facebook aqqutigalugu allannermigut sorujussuarmik aallartitsisinnaavoq. Immaqalu suli imatut imminut apereqqissinnaavutit: Uangami tamanna sussagakku? Ilinniartitsi-suinnaavunga. Immaqa ilinnut tunngatillugu saqqummiukkusutannit annertunerusut saqqumilereerput Assersuutinik saqqummiussilaarlanga: Uanga, ilinniartitsisut allarpassuit assigalugit, atuartunik Facebookikkut ikinnguteqarpunga. Uangalu nammineerlunga inuttut

19 atuartitatit, aalajangiusimasara tassa taamaallaat atuartut ikinngutiginiarlunga namminneerlutik saaffiginnikkaangata akuerisarnissaat. U-anga nammineerlunga Facebook aqqutigalugu atuartunik ikinngutissarsiortarniarnanga mi Facebookimut ilanngukkama ikinngutissannik ujaasilerpunga, aamma taakkununnga ilaapput atuarfimmi suleqatikka, taavalu atuartut marlussuit ikinngutiginiarlunga saaffigaannga. Eqqarsarpu-nga: Takkuuk ajunngissusia, - allamik naamik. Tassuuna ikinngutitaat amerliartortillugit soqutiginarsigaluttuinnarpoq. Maannami inuit taakkua sunngiffimminni sulerinersut atuarsinnaanngorpara. Tassani ilaatigut takusinnaalerpara, ullut ilaanni ikinngutima ilaat pisiniarfiliarsimasoq iluatsitsilluarsimasorlu. Qujanassusiami, eqqaalerparali ulloq taannarpiaq napparsimanerarluni atuarfimmut nalunaarnikuusoq. Sulilu pissangarnarnerulerpoq, tassami atuarfimmi aqutsisut ilaat ilinniartitsisup Facebookikkut ikinngutaanut ilaammata, taakkualu tassuma pisiniarfiliarnermini iluatsitsinera soorunami atuarsinnaavaat. Uannullu ullut ilaanni soqutiginartumik pisoqarpoq, tassa ulloq taanna atuartitsinermi atuartitakka marluk ataatsikkut perusuersariartorniarlutik aperimmata. Akueraakkalumi. Kisiannili kingusinne-rusukkut tupaallaatigisara tassa piffissami tassanerpiaq atuafiup silataatunginnguaniillutik pujortar-lutik imminnut mobilertik atorlugu assilisimammata. Assilisatik oploaderlugit Facebookikkut saq-qummersissimavaat, Facebookillu assit nutaanerpaat ikkunneqarnerat ullulerlugu nalunaaqutaalu allallugu Facebookikkut ikinngutaanut tamanut nalunaarutigaat, tassa assiit tamaasa oqaaseqaatillu tamaasa ingerlateqqinneqarsimammata ingerlaannarlugu takusinnaavara perusuersartarfiliarlutik anigamik perusuarsartarfimmiissimanngitsut. Facebookikkut ikinngutigiinneq akeqqersimaarnerlu Tullinnguullugu apeqqutigineqarsinnaasoq tassa, tamakkua qanoq ingerlanneqarsinnaappat? Facebookimik atuinermut piffissamik annertusiartortitsineq ilutigalugu, Facebook soqutiginarsiga-luttuinnartarpoq, ulluinnatsinnullu sunniuteqaleraluttuinnartarluni. Qanoq iliuuseqarnissamut periar-fissat arlaqarput, soorlu qanoq iliuuseqarnerit tamanit takuneqarsinnaanngortissinnaallugit tamanna-lu ilutigalugu inuit arlaqartut nittartakkamut isersinnaajunnaartissinnaallugit. Kisiannili Facebookimi akeqqerneq naammanngilaq, tassami akeqqiussap sulerinersutit suli malinnaaffigisinnaammagu, tassa ataatsimoorlusi ikinngutigisarsi aqqutigalugu. Tamanna pisinnaavoq periarfissaq Tagging -imik taaneqartartoq atorlugu. Soorlu assersuutigalugu ikinngutit aalajangersimasoq pillugu assiliaatitit tamaasa tag -imik ikkus-siffigisinnaavatit, taava assiliaq nalaariarlugu toorlugu taavalu atia allallugu. Facebook aammattaaq imatut aaqqissugaavoq inuup pineqartup qanoq iliorneri tamarmik siammarneqartarlutik. Ilisimatin-neqassaatit inummit allamiit tagged -neqarsimallutit, tamannalu attavinnut tamanut siammarneqartarpoq illit ikinngutiginngisaraluannulluunniit, tassa illit allarluinnarlu inummik aalajangersimasu-mik ilisarisimasaqarnersi pissutigalugu. Taamaammat atuartut atuarfiup silatinnguani pujortartut takusinnaavakka. Facebookimi uanga asserpassuaqarpunga. Atuartummi mobilitik klassetut iniminnut eqquttarpaat, atuartitamalu atuartitsininni assilisarpaannga. Tamannali aatsaat paasivara kingusinnerusukkut Facebookimi assit isiginnaarlugit, tassami atuartitama ataatsip tagged -ersimammanga, taamaattumillu nalunaarfigineqarlunga. Asseq ajuallannartutut isikkoqartariaqanngilaq, kisiannili iluassagaluaqaaq kiap assilisimagaanga paasisinnaagaluarukku, kisianni qanoq ilillutit? Tamanna eqqarsarnartoqannginnerluni, ilaa? Qarasaasiatigut isiginnaarutitigullu silarsuaq aamma illit silarsuaraat Facebook atasussatut pilersinneqarsimavoq, piffissallu sivikitsuinnaap iluani nuannarineqartorujus-suanngorsimalluni aamma Kalaallit Nunaanni. Facebookimi qanoq pisoqarsinnaanera pillugu oqaluttuanik arlalinnik tusarsimavunga, kisianni ma-tuminnga allagaqarnikkut isumaqaannarpunga pissutsit assigiinngitsut eqqumaffigineqarnissaat kaammattuutigineqartariaqartoq, tassami qarasaasiat aqqutigalugit silarsuatsinni pisartut eqqumaffi-gisariaqarmata. Silarsuaq immaqa illit ungasissorujussuartut, una ilanngussaq atuanngikkallarakku, isigisimasaraluit. Oqaatigiinnarusuppara ilimagisanniit qaninniararsuummat, soorlu aamma Arto taamaattoq aam-malumi atuartuutitta suleqatittalu nuannareqaat. Taamaattumillu ilinniarniarlugu piffissaq annertooq atortariaqarparput,taa maaliornikkut ulluinnarni atukkatsinut, soorunami unnuakkut sinikkaluarutta-luunnit ingerlaannarmat paasinninnerput pitsaanerulersittariaqarparput, Facebookimi illit pillutit paasissutissanik peqaruni ingerlasuassammat. Tullianik Ilinniartitsisoq-p saqqummernissaanut tamanna pillugu una nangillugu allagaqaqqissaa-nga, tassanilu Facebookip pitsaasumik atorneqarsinnaanera pillugu aammalu atuartitsinitsinnut taamatullu suleqatigiinnitsinnut qanoq isumaqarnera pillugu siunnersuuteqassaanga. Chris Paton, Qaanaaq Ilinniartitsisoq 19

20 Atuarfik ilinniarfillu imminnut attaveqanngitsut Meeqqat atuarfiannit naammassisartut ikinnerussuteqartut ilinniagaqalersartullu sammineqartorujussuupput. Sinnerili amerlanerussuteqartut eqqartorneqanngillat Naatsorsueqqissaarnerit ila atoruminaqaat. Ilinniartitaanermut naalakkersuisoq qanittukkut tusagassiuutinut nalunaarummini allappoq meeqqat atuarfiani atuartut 10 procentii ilinniagaqalernissaminnut naleqqutinngitsut. Taakkuupput katataasartut. Naalakkersuisut atuarumasaat tassaavoq, atuartut 90 procentii tassaasut nukittuut ajunngitsumillu ingerlasut. Kisitsisit takutippaat atuartut 10 procentii sanngiitsuusut, 22 procentii nukittuujusut, 68 procentiilu ajunngitsumik ingerlasut. Eqqortortutulli isikkoqartuussaartoq aamma allatut paasineqarsinnaavoq. Kisitsisinimi takutippaat atuartut pitsaasutut nalilerneqartut pingajorarterutaannaat ilinniakkamik naammassinnissinnaasut. Taakkuupput pitsaasumik ajunngitsumik ingerlasut. Sinnerilu affaasa missaaniittut tassaapput pitsaasumik ingerlasuni ajornerusumik ingerlasut. Taakkuupput meeqqat atuarfiini atuartut affangajaat. Qallunaatut oqalunniarnertik ajornartorsiutigikkajuppaat ikittuinnaallu ilinniakkamik aallartitsisarput. Atuartitsissutigineqartuni allani ajunnginnerusumik angusaqartarput. Imminnulli tatiginerat annikitsuusarpoq, suullu pikkoriffiginerlugit iluamik takusinnaaneq ajorpaat. Pitsaasumik ingerlasuni ajornerusumik ingerlasut qanoq inissisimanerat takugaanni amiilaarnartumik takussutissaqarpoq. Tassa imaappoq atuartut pingasuungaangata marluk ilinniaqqinnissaminnut piareersimaneq ajortut. Sinneruttut amerlanerussuteqartut Atuartut meeqqat atuarfiannik naammassinnittussat 42 procentii imminut tatiginerminnik ajornartorsiuteqanngillat, suullu pikkoriffiginerlugit nalornisiginngilaat. Taakkunannga amerlanerit ingerlaannartumik ilinniaqqinnissaminnut aallartitsisinnaasarput. Inuusuttut ilinniakkamik aallartitsisut sisamaagaangata ataaseq ilinniarnerminik unitsitsiinnartarpoq. Misissuinermilu tunngavilersuutitaqanngitsumik oqaasiinnakkut oqaatigineqarpoq unitsitsiinnartut ilaat ilinniakkamik aallartitseqqittartut. Taamaakkaluartoq ilinniakkamik aallartitseqqittut qasserpiaat naammassinnittarneri qanoq amerlatiginerinik erseqqissumik takussutissaqanngilaq. Atuartulli amerlanerussuteqarluartut ilinnialersinnaangillat, tamaalillunilu sinneruttunik taaneqartartut ilinnialersartunit amerlanerujussuupput.. Taamaattumillu amerlanerussuteqartut taakku sumunngartarpat. Tamanna ilinniartitaaneq pillugu ataatsimeersuarnermi siunissaq pilersiguk-mik taaguuteqartumi akissutissaqartinneqanngilaq. Unitsitsiinnartartulli ikiorsiissutinik inuuniuteqartartut ilimanarluinnarpoq. Atuartut pingasuugaangata ataaseq kisimi ingerlaannartumik ilinniakkamik aallartitsisinnaasoq Namminersorlutik Oqartussat kisitsisaataanni erserpoq. Ilinniartitsisoq 20

AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015

AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015 AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015 Piffissami nal. ak./tidspunkt.: Eqimattani oqaloqatigiinneq / Samtalerunde kl. 9.00 9.30 Kisimiilluni

Læs mere

Akiitsut amerligaluttuinnarput Namminermini tamanna tupinnanngilaq aamma tupinnartuliaanngilaq, aasit taamatut innuttaasut tassa pisuupput, uanga qujaannarpunga aamma tigorusunngilara pisuutitaaneq manna

Læs mere

Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq. Sammenhæng ng i uddannelsessystemet

Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq. Sammenhæng ng i uddannelsessystemet Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq Sammenhæng ng i uddannelsessystemet Inerisaavik Inerisaaviup pilersinnerani anguniakkat ilagivaat: Iliniartitsisut atuartullu ataasiakkaat iluaqutissaannik

Læs mere

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut Ungdomsparlamentets slutdokument 2013-imi Inuusuttut Inatsisartuisa qulequttatut pingaarnertut sammivaat Oqaatsitigut piginnaasassavut eqqarsaatigalugit

Læs mere

kujataamlu Q-offset Udfører alt arbejde inden for: Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS

kujataamlu Q-offset Udfører alt arbejde inden for: Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Maani illoqarfimmi avatangiisinut tunngasut qanoq iliuuseqarfigineqarnissaannut soqutiginninnernut qujanaq. Kommunimut suaarutigisat akissuteqarfiginiassarissavara.

Læs mere

Kontakt. Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk. www.mejlbyefterskole.

Kontakt. Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk. www.mejlbyefterskole. 1 Kontakt Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk Forstander: Gyrite Andersen gyrite.andersen2@mejlby-eft.dk Viceforstander: Jørn Frank

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. August 15

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. August 15 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening August 15 Ilinniartitsisoq August 15 3 Ullormut oqaluuserisassat nalunaarusiamut EVA mut tunngapput 3 EVA-rapport satte dagsordenen 4 Status quo er ganske

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Oktober 13

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Oktober 13 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening Oktober 13 Ilinniartitsisoq Oktober 13 Ilaasortaaneq Atorfi ttaanni aatsaat aallartikkuit nutaamilluunniit suliffi ttaarsimaguit, taava eqqaamassavat ilinnut

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Oktober 14. Ilulissani atuarfik nutaaq. Ny skole i Ilulissat

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Oktober 14. Ilulissani atuarfik nutaaq. Ny skole i Ilulissat Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening Ilulissani atuarfik nutaaq Ny skole i Ilulissat Oktober 14 Ilinniartitsisoq Oktober 14 Ilinniartitsisoq Udgivet af IMAK Oktober 14 Ansvarshavende redaktør:

Læs mere

VELKOMMEN TIL ODENSE ODENSEMUT TIKILLUARIT

VELKOMMEN TIL ODENSE ODENSEMUT TIKILLUARIT VELKOMMEN TIL ODENSE ODENSEMUT TIKILLUARIT Indledning 4 Aallaqqaasiut 5 Danskuddannelse 6 Danmark pillugu ilinniartitaaneq 7 Tolkning 8 Oqalutseqarneq 9 Folkeregister og lægevalg 8 Inuit allattorsimaffiat

Læs mere

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Sisamanngorneq, marsip 13-ianni 2014, nal. 10.00 Oqaasileriffiup ataatsimiittarfiani. Peqataasut: Carl Chr.Olsen, Eva M.Thomassen, Stephen Heilmann, Karl Møller aamma Katti

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 9. januar 2015 Nunatta Eqqartuussisuuneqarfianit suliami sul.all.no. K

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Februar 14

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Februar 14 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening Februar 14 Ilinniartitsisoq Februar 14 Fakta om lærersituationen Lærersituationen i folkeskolen I skoleåret 2011/2012 havde 14 skoler ingen uddannede lærere

Læs mere

IMAI INDHOLD. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion :

IMAI INDHOLD. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion : PI 2 2014 1 2 PI Paasissutissat / Information Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Naqiterisoq / Tryk : Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu

Læs mere

IMAI INDHOLD. PI - Paasissutissat / Information SIULEQUT

IMAI INDHOLD. PI - Paasissutissat / Information SIULEQUT PI 3 2013 PI - Paasissutissat / Information Saqqummersitsisoq / Udgives af: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Naqiterisoq / Tryk: Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. December 14. Qeqertarsuup Atuarfia 2013

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. December 14. Qeqertarsuup Atuarfia 2013 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening Qeqertarsuup Atuarfia 2013 December 14 Ilinniartitsisoq December 14 3 Atuarfik piorsartuartigu nunarput pillugu 4 Lad os udvikle folkeskolen for landets

Læs mere

SammisaqTema Avalanneq At flytte hjemmefra. Niaqornaarsummiit Aasiannut Fra Niaqornaarsuk til Aasiaat

SammisaqTema Avalanneq At flytte hjemmefra. Niaqornaarsummiit Aasiannut Fra Niaqornaarsuk til Aasiaat I n u u s u t t u n u t a t u a g a s s i a q * U n g d o m s m a g a s i n e t Immikkut saqqummersitaq * Ekstra * X-tra Upernaaq Forår 2008 PAARISA Allat aamma angerlarsertarput Alle de andre havde også

Læs mere

Skal du flytte til Danmark. Danmarkimut nuulerpit? Isumaliuteqarpilluunniit? Eller overvejer du at flytte?

Skal du flytte til Danmark. Danmarkimut nuulerpit? Isumaliuteqarpilluunniit? Eller overvejer du at flytte? Danmarkimut nuulerpit? Isumaliuteqarpilluunniit? Skal du flytte til Danmark Eller overvejer du at flytte? Ilaqutariinnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Familie

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening NOVEMBER 09

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening NOVEMBER 09 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening NOVEMBER 09 Ilinniartitsisoq November 09 VALG TIL MEDLEM AF REPRÆSENTANTSKABET FOR PENSIONEREDE MEDLEMMER AF IMAK IMAKs repræsentantskab besluttede på det

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 10. december 2014 Nunatta Eqqartuussisuuneqarfianit suliami sul.nr. K 202/14

Læs mere

MIO-p meeqqat inuusuttullu pillugit. MIO s viden om børn og unge. Nalunaarusiat misissuinerillu 2004-2014 Rapporter og undersøgelser 2004-2014

MIO-p meeqqat inuusuttullu pillugit. MIO s viden om børn og unge. Nalunaarusiat misissuinerillu 2004-2014 Rapporter og undersøgelser 2004-2014 MIO-p meeqqat inuusuttullu pillugit ilisimasai MIO s viden om børn og unge Nalunaarusiat misissuinerillu 2004-2014 Rapporter og undersøgelser 2004-2014 Allaaserinnittut Tekst Clara Klint Jentzsch Aaqqissuisut

Læs mere

KALAALLIT NUNAATA EQQARTUUSSISUUNEQARFIATA EQQARTUUSSUTINUT ALLATTUIFFIIT ASSILINEQARNERAT UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

KALAALLIT NUNAATA EQQARTUUSSISUUNEQARFIATA EQQARTUUSSUTINUT ALLATTUIFFIIT ASSILINEQARNERAT UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET KALAALLIT NUNAATA EQQARTUUSSISUUNEQARFIATA EQQARTUUSSUTINUT ALLATTUIFFIIT ASSILINEQARNERAT UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 5. decembari 2014 Kalaallit Nunaata Eqqartuussisuuneqarfianit

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. April 14

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. April 14 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening April 14 Ilinniartitsisoq April 14 Ilinniartitsisoq Udgivet af IMAK April 14 OK 14: Akissarsiat tunngaviusut 5 procentingajannik qaffassapput OK 14: Knap

Læs mere

Kisitsineq/matematikki. Regning/matematik. Meeqqat atuarfianni inaarutaasumik misilitsinnerit

Kisitsineq/matematikki. Regning/matematik. Meeqqat atuarfianni inaarutaasumik misilitsinnerit Meeqqat atuarfianni inaarutaasumik misilitsinnerit Kisitsineq/matematikki Allattariarsorluni aamma oqaluttariarsorluni misiliineq 2005 Misilitsinnerit, naliliineq, atuartitsineq Folkeskolens afsluttende

Læs mere

Imminut tatigaluni anguniakkani angusarpai

Imminut tatigaluni anguniakkani angusarpai UPERNAAQ FORÅR 2005 PAARISA SAMMISAQTEMA NAKKARSAASARNEQ J A N T E L O V E N Imminut tatigaluni anguniakkani angusarpai Suliffimmik piginneqataaffia ukiumut 30 mio. kr-t angullugit kaaviiaartitaqartarpoq

Læs mere

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion :

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion : PI 1 2015 1 PI Paasissutissat / Information Imai Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Naqiterisoq / Tryk : Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu

Læs mere

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion :

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion : 1 PI Paasissutissat / Information Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Naqiterisoq / Tryk : Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq

Læs mere

Imai Indhold ... Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk. Aaqqisuisut: Kirsten Olsen (akisuss.): kir@inerisaavik.gl

Imai Indhold ... Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk. Aaqqisuisut: Kirsten Olsen (akisuss.): kir@inerisaavik.gl 1 2007 1 PI - Paasissutissat/Information Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq Kalaallit Nunaanni atuartitsisunut/ ilinniartitsisunut.

Læs mere

Naluttarfimmi Malimmi ullut eqqumiitsuliorfiit. Kunstdage i svømmehallen Malik. Naliliisarnermi professori ukioq ataaseq atorfeqartussaq

Naluttarfimmi Malimmi ullut eqqumiitsuliorfiit. Kunstdage i svømmehallen Malik. Naliliisarnermi professori ukioq ataaseq atorfeqartussaq Naluttarfimmi Malimmi ullut eqqumiitsuliorfiit Kunstdage i svømmehallen Malik Naliliisarnermi professori ukioq ataaseq atorfeqartussaq Ny gæsteprofessor i evaluering Nunat Avannarliit KappAbel-imi ajugaaniutivinnerat

Læs mere

Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen

Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen Tlf.: 70 1234 www.banken.gl j u u n i / j u n i 2 0 1 0 Pitsaanerusumik Siunnersuineq Suliffeqarfinnut karsip ammasarfigai 10.00 14.00 Erhvervskassen holder

Læs mere

4. 2004. Piareersimassusermi? Hvad med paratheden? Pædagogisk diplomuddannelse; Pinngortitalerineq. Pædagogisk diplomuddannelse i naturfag

4. 2004. Piareersimassusermi? Hvad med paratheden? Pædagogisk diplomuddannelse; Pinngortitalerineq. Pædagogisk diplomuddannelse i naturfag Piareersimassusermi? Hvad med paratheden? Pædagogisk diplomuddannelse; Pinngortitalerineq Pædagogisk diplomuddannelse i naturfag Naliliisarneq atuartitsinerup ilassaraa Evaluering en del af undervisning

Læs mere

Sullivik ilungersunartoq

Sullivik ilungersunartoq Ilinniartitsisoq nr. 4 2006 - juni Foto: Brian Karstensen, Kathrine foran Nuuk Internationale Friskole. Atuarfik namminersortoq Atuarfik namminersortoq siullerpaaq Nuummi pilersinneqalerpoq. Nuuk Internationale

Læs mere

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion :

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion : PI. 2 2015 PI Paasissutissat / Information Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Naqiterisoq / Tryk : Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq

Læs mere

Cairn Energy PLC KALAALLIT NUNAAT

Cairn Energy PLC KALAALLIT NUNAAT Cairn Energy PLC KALAALLIT NUNAAT CAIRN KALAALLIT NUNAANNI Cairn Energy PLC EUROPAMI UULIAQARNERANIK GASSEQARNERANILLU MISISSUISARTUT TUNISASSIORTULLU PITUTTORSIMANNGITSUT ANNERIT ILAGAAT. Nittartagarput

Læs mere

05F 2012-imut ukiumoortumik naatsorsuutit iluarsisat

05F 2012-imut ukiumoortumik naatsorsuutit iluarsisat Kommuneqarfik Sermersooq Borgmesterip Allattoqarfia Borgmestersekretariatet Kommunalbestyrelsip ulloq 26. novembari 2013 ataatsimiinneranit sagsudskrifti Sagsudskrift fra Kommunalbestyrelsesmøde den 26.

Læs mere

Ilitsersuut Biilinik eqqussuinerni. Vejledning indførsel af biler

Ilitsersuut Biilinik eqqussuinerni. Vejledning indførsel af biler Namminersornerullutik Oqartussat Grønlands Hjemmestyre Akileraartarnermut Pisortaqarfik Skattedirektoratet Ilitsersuut Biilinik eqqussuinerni Vejledning indførsel af biler 26. marts 2007 Ilitsersuut Biilinik

Læs mere

Siulequt. Aammattaaq Natsat eqqarsarniaraanni atisassat atuartitsinermi isumassarsialattut allaaserineqarput.

Siulequt. Aammattaaq Natsat eqqarsarniaraanni atisassat atuartitsinermi isumassarsialattut allaaserineqarput. 2 2006 1 PI - Paasissutissat/Information Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq Kalaallit Nunaanni atuartitsisunut/ ilinniartitsisunut.

Læs mere

Din erhvervsbank. Suliffiutilittut aningaaseriviit. GrønlandsBANKENs erhvervsafdeling GTE & GV GTE & GV

Din erhvervsbank. Suliffiutilittut aningaaseriviit. GrønlandsBANKENs erhvervsafdeling GTE & GV GTE & GV Din erhvervsbank GrønlandsBANKENs erhvervsafdeling At starte en ny virksomhed GTE & GV GrønlandsBANKEN-ip inuussutissarsiornermut immikkoortortaqarfia Suliffeqarfimmik nutaamik aallartitsineq GTE & GV

Læs mere

Imai. Indhold. Saqqummersitsisoq / Udgives af: Naqiterivik / Trykkes af: Aaqqisuisut / Redaktion: Ilusilersuisoq / Grafisk tilrettelæggelse:

Imai. Indhold. Saqqummersitsisoq / Udgives af: Naqiterivik / Trykkes af: Aaqqisuisut / Redaktion: Ilusilersuisoq / Grafisk tilrettelæggelse: 2 * 2013 1 PI - Paasissutissat / Information Imai Saqqummersitsisoq / Udgives af: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Naqiterivik / Trykkes af: Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu

Læs mere

ATTAT pillugu paasissutissiineq. Orientering om ATTAT

ATTAT pillugu paasissutissiineq. Orientering om ATTAT ATTAT pillugu paasissutissiineq Orientering om ATTAT December 2006 1 Imai / Indholdsfortegnelse ATTAT pillugu paasissutissiineq... 3 Allakkanut systemi... 3 Oqalliffiit... 4 Chat... 5 Suliffeqarfimmi allakkanut

Læs mere

Meeqqat atuarfiani peqqussut 2002-meersup pillugu naliliigallarneq Midtvejsevaluering af Atuarfitsialak Ilulissat 10. 13.

Meeqqat atuarfiani peqqussut 2002-meersup pillugu naliliigallarneq Midtvejsevaluering af Atuarfitsialak Ilulissat 10. 13. Pingasunngorneq 10/11 0. klassemik / Børnehaveklassemik pilersitsineq, ukiut 10-t atuartitaanerup saniatigut 11. klassep utertinnissaa Trinfordeling-it 2-nut avinneqarnissaa, 3-junnarsillugit Læringsmål

Læs mere

kujataamlu Q-offset Meeqqat atuarnerani angajoqqaat aamma amigaatigineqarput Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS

kujataamlu Q-offset Meeqqat atuarnerani angajoqqaat aamma amigaatigineqarput Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS Meeqqat atuarnerani angajoqqaat aamma amigaatigineqarput Tusarparput ilinniarfinni angusat ajorsimasut, tassanilu meeqqat atuarfiat pisuutinneqarluni. Isumaqarpunga ajornanngippallaartoq taamaaliussaluni.

Læs mere

Atuartitsissutit Ilikkarluarfiusut tunngaviinik atuutsitsileriartorneq

Atuartitsissutit Ilikkarluarfiusut tunngaviinik atuutsitsileriartorneq Atuartitsissutit Ilikkarluarfiusut tunngaviinik atuutsitsileriartorneq Implementering af de Effektive undervisningsprincipper Nr Atuarfik - Skole Modul 1 & 2 Ant. Modul Ant Oqaatigiumasat - bemærkninger

Læs mere

Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger. Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Ilulissat 24.

Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger. Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Ilulissat 24. Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Ilulissat 24. maj 2014 Nuna tamakkerlugu sanaartortoqassaaq Byggeriet skal spredes over hele

Læs mere

Ilinniartitsisumik ilisarititsineq Portræt af en lærer

Ilinniartitsisumik ilisarititsineq Portræt af en lærer Ilinniartitsisumik ilisarititsineq Portræt af en lærer Atuarfimmi timersorneq annerusumik minnerusumilluunniit! Mere eller mindre idræt i skolen! Atuartut Aviisiat Skoleavisen 4. 2003 PI Paasissutissaq/

Læs mere

SIULEQUT FORORD. Ukioq atuarfiusoq nutaaq pissaganartunik aqqusaagassaqarnarumaartussaq

SIULEQUT FORORD. Ukioq atuarfiusoq nutaaq pissaganartunik aqqusaagassaqarnarumaartussaq SIULEQUT FORORD Ukioq atuarfiusoq nutaaq pissaganartunik aqqusaagassaqarnarumaartussaq aallarnerporaasiit, atuarfinnilu ilinniarnititsisut ukiumi atuarfiusussami suleqatiginissaat qilanaarilereerparput.

Læs mere

Ateq / Fornavn Telefoni nalinginnaasoq / Fastnettelefon. Kinguliaqut / Efternavn. Najuqaq / Adresse

Ateq / Fornavn Telefoni nalinginnaasoq / Fastnettelefon. Kinguliaqut / Efternavn. Najuqaq / Adresse Kalaallit Nunaanni ilinniagaqarnissamik qinnuteqaat aamma ilinniagaqarnersiuteqarnissamik qinnuteqaat Ansøgning om uddannelse i Grønland og ansøgning om uddannelsesstøtte Namminermut paasissutissat / Personlige

Læs mere

Ivaaq. inuuneq imigassartaqanngitsoq et liv uden alkohol

Ivaaq. inuuneq imigassartaqanngitsoq et liv uden alkohol INUK 2_lk 27/03/03 15:54 Side 1 nr. 2 upernaaq - forår 2003 paarisa Inuutilluni imertariaqarpoq! Man må drikke mens man lever! Imigassaq ooqattaaqqaarakku ajoq! Pinligt at være fuld første gang! Ivaaq

Læs mere

Nalunaarut/Meddelelse

Nalunaarut/Meddelelse Qupp. / Side: 1 af 9 Akileraartarnermut Aqutsisoqarfimmit najoqqutassiaq. Ukiumut aningaasarsiorfiusumut 2015-imut nalit imaattut Naalakkersuisut aalajangiuppaat: Pineqartut: A: Akeqanngitsumik ineqarneq

Læs mere

Appa News nr. 2 2013. Immikkoortoqarfik nutaaq Ny filial... 2. Sumiiffimmi tapersersuivugut Vi støtter lokalt...4

Appa News nr. 2 2013. Immikkoortoqarfik nutaaq Ny filial... 2. Sumiiffimmi tapersersuivugut Vi støtter lokalt...4 Appa News nr. 2 2013 Tlf.: 70 1234 www.banken.gl Immikkoortoqarfik nutaaq Ny filial........................ 2 Sumiiffimmi tapersersuivugut Vi støtter lokalt....................4 Kalaallit Nunaanni telefuunit

Læs mere

Tunniutiinnarneq naluaat

Tunniutiinnarneq naluaat SILA 1_2003 26/03/03 9:55 Side 1 TEMA sammisaq Naartulersoortarneq U P E R N A AQ F O R Å R 2 0 0 3 PA A R I S A Tunniutiinnarneq naluaat DE GIVER ALDRIG OP UØNSKET GRAVIDITET Panigiit akioriittut MOR

Læs mere

KALAALLIT ATUAKKIORTUT ATAATSIMEERSUARNEQ. Generalforsamling. Nuuk 21. april 2011. Katuami. Nalunaaqutaq 13.00 17.00. Dansk resume

KALAALLIT ATUAKKIORTUT ATAATSIMEERSUARNEQ. Generalforsamling. Nuuk 21. april 2011. Katuami. Nalunaaqutaq 13.00 17.00. Dansk resume KALAALLIT ATUAKKIORTUT ATAATSIMEERSUARNEQ Generalforsamling Nuuk 21. april 2011 Katuami Nalunaaqutaq 13.00 17.00 Dansk resume Nuuk apriilimi 2011 KALAALLIT ATUAKKIORTUT H. J. Rinksvej 35 Postboks 43 3900

Læs mere

Ilinniarnermik Ilisimatusarfik Institut for Læring Institute of Learning Processes

Ilinniarnermik Ilisimatusarfik Institut for Læring Institute of Learning Processes Kalaallit Nunaanni atuarfik 2010-2011 Folkeskolen i Grønland Ditte Bendtsen Ilinniarnermik Ilisimatusarfik Institut for Læring Institute of Learning Processes Kalaallit Nunaanni atuarfik 2010-2011 Folkeskolen

Læs mere

Imai Indhold. Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk. Aaqqisuisut: Kirsten Olsen (akisuss.): kir@inerisaavik.gl

Imai Indhold. Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk. Aaqqisuisut: Kirsten Olsen (akisuss.): kir@inerisaavik.gl 3 2006 1 PI - Paasissutissat/Information Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq Kalaallit Nunaanni atuartitsisunut/ilinniartitsisunut.

Læs mere

Allaganngorlugu nalunaarusiaq

Allaganngorlugu nalunaarusiaq Allaganngorlugu nalunaarusiaq 2015 Allaganngorlugu nalunaarusiaq Sinniisoqarfik Ilulissani Hotel Arcticimi 2015-imi ileqquusumik ataatsimiissaaq. Tamanna tassaavoq maannakkut siulersuisuusut piffissami

Læs mere

TIMERSORNEQ & NERISASSAT SPORT & MAD HÆNGER SAMMEN ATAQATIGIIPPUT. H 2 O pitsaanerpaavoq H 2 O er bedst

TIMERSORNEQ & NERISASSAT SPORT & MAD HÆNGER SAMMEN ATAQATIGIIPPUT. H 2 O pitsaanerpaavoq H 2 O er bedst IN U US U T T U N U T AT UAG AS S IAQ U N G D O MS MAG AS IN E T nr. 2 ukiaq efterår 2005 paarisa KRISTIAN & NAJA MARIE TIMERSORNEQ & NERISASSAT ATAQATIGIIPPUT SPORT & MAD HÆNGER SAMMEN Ë Ë Peqqinneq pillugu

Læs mere

Ilinniartsisoq -mi ilanngutassiisartoq nutaaq

Ilinniartsisoq -mi ilanngutassiisartoq nutaaq Ilinniartitsisoq nr. 8 2007 - December Juullip orpia Juulleriartornera aallarnerlugu nunatsinni illoqarfippassuarni nunaqarfippassuarnilu nunarsuatsinnilu tamani tamaani orpiup ikinneratigut juulleriartornera

Læs mere

SMIL MED HELE GEBISSET DET SMITTER! KIGUTITIT TAKUTILLUGIT QUNGUJUGIT QUNGUJUTSITSISARPOQ! Peqqissimissanngilagut

SMIL MED HELE GEBISSET DET SMITTER! KIGUTITIT TAKUTILLUGIT QUNGUJUGIT QUNGUJUTSITSISARPOQ! Peqqissimissanngilagut I N U U S U T T U N U T A T U A G A S S I A Q * U N G D O M S M A G A S I N E T IMMIKKUT SAQQUMMERSITAQ * EKSTRA * nr. 2 Upernaaq Forår 2007 PAARISA SMIL MED HELE GEBISSET DET SMITTER! KIGUTITIT TAKUTILLUGIT

Læs mere

Qassit.gl Takorluugaq qanoq akeqarpa? Hvad koster drømmen?... 4

Qassit.gl Takorluugaq qanoq akeqarpa? Hvad koster drømmen?... 4 Appa News nr. 2 2014 Tlf.: 70 1234 www.banken.gl Qassit.gl Takorluugaq qanoq akeqarpa? Hvad koster drømmen?............. 4 Sungiusaasoq arpaqqusippat, arpannissaq piareersimaffigisariaqarpoq Man skal være

Læs mere

Udgives af: Redaktion:

Udgives af: Redaktion: 2 2012 PI - Paasissutissat/ Information Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq Kalaallit Nunaanni atuartitsisunut. Ilanngutassianik

Læs mere

SIF s Grønlandsskrifter nr. 27. Trivsel og sundhed blandt folkeskoleelever i Grønland

SIF s Grønlandsskrifter nr. 27. Trivsel og sundhed blandt folkeskoleelever i Grønland SIF s Grønlandsskrifter nr. 27 Trivsel og sundhed blandt folkeskoleelever i Grønland - resultater fra skolebørnsundersøgelsen HBSC Greenland i 14 SIF s Grønlandsskrifter nr. 27 Trivsel og sundhed blandt

Læs mere

Hvor langt var der til Kangaatsiaq? var det en god tur?

Hvor langt var der til Kangaatsiaq? var det en god tur? Ilinniartitsisoq nr. 6 2007 - Oktober Foto: Ilaqutariit Kleeman Kalaallit Nunaanniit Amerikamut Timmisartornikkut aqqut nutaaq Airgreenlandimit aasaq 2007 pilersinneqartoq periarfissanik allaanerusumik

Læs mere

Skoleseminar i Kommune Kujalleq på baggrund af Midtsvejsevalueringen af Folkeskoleforordningen af 2002

Skoleseminar i Kommune Kujalleq på baggrund af Midtsvejsevalueringen af Folkeskoleforordningen af 2002 Inatsisartut peqqussutaa 2002 meersup naliliiffigineqarnerani inassutaasut aallaavigalugit Kommune Kujallermi atuarfeqarfiup ingerlaqqeriarnissaa pillugu isumasioqatigiinneq Skoleseminar i Kommune Kujalleq

Læs mere

NAKUUSA PIUMAVUGUT SAPERATALU

NAKUUSA PIUMAVUGUT SAPERATALU NAKUUSA PIUMAVUGUT SAPERATALU 2011-MI ILULISSANI YOUTH FORUM PILLUGU NANGITSINEQ 12:13 Else Christensen 12:13 NAKUUSA PIUMAVUGUT SAPERATALU 2011-MI ILULISSANI YOUTH FORUM PILLUGU NANGITSINEQ ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Indledning... 4. Evalueringens opbygning... 4. Resumé af effekter, erfaringer og resultater af mentorprojektet Sapiik... 5

Indledning... 4. Evalueringens opbygning... 4. Resumé af effekter, erfaringer og resultater af mentorprojektet Sapiik... 5 Afsluttende evalueringsrapport Foreningen Grønlandske Børn 2011 Indhold Indledning... 4 Evalueringens opbygning... 4 Resumé af effekter, erfaringer og resultater af mentorprojektet Sapiik... 5 Øget motivation

Læs mere

Nr. 35 Aasaq Sommer 2006

Nr. 35 Aasaq Sommer 2006 Nr. 35 Aasaq Sommer 2006 Line A/S-imi ataatsimeersuarneq Line A/S-imi ataatsimeersuarnermi pingasunngornermi apriilip ulluisa 26-anni 2006 siulittaasutut tunuartoq Jørgen A. Høy ilaatigut ima oqarpoq:

Læs mere

I l a q u t a r i i n n e q a a p p a r i i n n e r l u. U p e r n a a q f o r å r 2 0 0 7

I l a q u t a r i i n n e q a a p p a r i i n n e r l u. U p e r n a a q f o r å r 2 0 0 7 U p e r n a a q f o r å r 2 0 0 7 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet SammisaqTema I l a q u t a r i i n n e q a a p p a r i i n n e r l u Familie og parforhold Ullutsinni aappariit oqartussaaqatigiinnerupput

Læs mere

Oqaasileriffik. Nalunaarut ukiumoortoq 2010-mut

Oqaasileriffik. Nalunaarut ukiumoortoq 2010-mut Oqaasileriffik Nalunaarut ukiumoortoq 2010-mut 1 Oqaasileriffimmi 2011-mi sulisut ataatsimiititalianullu ilaasortat...3 Aallaqqaasiut...4 Oqaasileriffik, suliallu assigiinngitsut...5 2010-mi saaffiginnissutit...8

Læs mere

Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen

Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen Tlf.: 70 1234 www.banken.gl N O V E M b a r i / N O V E M B E R 2 0 1 0 SR Naqinninnguit pingasut pingaarutilerujussuit Tre små bogstaver med stor betydning

Læs mere

Nr. 55 aasaq sommer 2012

Nr. 55 aasaq sommer 2012 Nr. 55 aasaq sommer 2012 Imarisai Indhold Lars Svankjær 03 Siulequt Forord 04 Nunanik allanik niueqateqarneruneq 05 Mere samhandel med udlandet 06 Aqutsisutut ilinniartitaaneq uisitsivoq 08 Lederuddannelse

Læs mere

Nr. 47 aasaq Sommer 2009

Nr. 47 aasaq Sommer 2009 Nr. 47 aasaq Sommer 2009 Ananias Olsen s ilisarnaataa eqitaaneqartoq. Asseq p iluani assiliinermik unammisitsinerani 2009-mi upernaakkut ingerlanneqartumi ajugaasuuvoq. Assiliisuuvoq Ananias Olsen, Qaqortoq.

Læs mere

Nr. 49 AASAQ SOMMER 2010

Nr. 49 AASAQ SOMMER 2010 Nr. 49 AASAQ SOMMER 2010 Ole G. Jensen Umiarsuaq Hans Hedtoft assilillugu sananeqarpoq M/S Hans Hedtoftip umiuneraniit ukiut 50-it qaangiunnerannut atatillugu Kommuni Kujalleq aalajangerpoq umiarsuup sananeqarnerani

Læs mere

Royal Arctic Line. 58 Ukiaq efterår 2013

Royal Arctic Line. 58 Ukiaq efterår 2013 58 Ukiaq efterår 2013 Imarisai Indhold 03 Siulequt Forord 04 Issittumi imaatigut angalaneq 06 Arktisk sejllads 08 Umiarsualiviup isikkiviginnerpaaffia 10 Havnens bedste udsigt 12 Akisussaassuseqartumik

Læs mere

Ilaqutariit inuuniarnerminni atugarisaat 2004 Familiers levevilkår 2004

Ilaqutariit inuuniarnerminni atugarisaat 2004 Familiers levevilkår 2004 Ilaqutariit inuuniarnerminni atugarisaat 2004 Familiers levevilkår 2004 Kisitsisit qulaajaanertallit Kommenteret statistik MIPI - Meeqqat Inuusuttullu Pillugit Ilisimasaqarfik MIPI - Videnscenter om Børn

Læs mere

Imai. Indhold. PI-mit nutaarsiassat Kalaallit Nunaanni atuarfeqarfimmi ilinniartitsisunut/atuartitsisunut tamanut tusaatitut saqqummertassaaq.

Imai. Indhold. PI-mit nutaarsiassat Kalaallit Nunaanni atuarfeqarfimmi ilinniartitsisunut/atuartitsisunut tamanut tusaatitut saqqummertassaaq. Naqiterisitsisoq: Pilersuiffik aamma Inerisaavik. Pilersuiffik tassaavoq Kalaallit Nunaanni atuartitsinermi atortussanik pilersuiffik, Inerisaavik pamersaanermut tunngasunik ilinniartitsisullu ilinniaqqittarnerannik

Læs mere

Nr. 48 ukiaq efterår 2009

Nr. 48 ukiaq efterår 2009 Nr. 48 ukiaq efterår 2009 Jakob Strøm Naalakkersuisunut ilaasortaq Jens B. Frederiksen, nalakkersuisunngornermi kinguninngua A/S-imut pulaarpoq. Medlem af naalakkersuisut, Jens B. Frederiksen, besøgte

Læs mere

Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre

Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre Kalaallit Nunaata avataani ilinniarnernut ilinniartuunersiutit/immikkut tapiissutinut qinnuteqaat Ansøgning om uddannelsesstøtte/særydelser til uddannelser uden for Grønland 1. Namminermut paasissutissat

Læs mere

Royal Arctic Line. 57 Upernaaq Forår 2013

Royal Arctic Line. 57 Upernaaq Forår 2013 Royal Arctic Line 57 Upernaaq Forår 2013 Imarisai Indhold 03 Siulequt Forord 04 Containerit nunatsinnut tulluarsakkat 05 Containere bygget til grønlandske forhold 06 Umiarsuarmi isumannaatsumi unnuakkut

Læs mere

Sila. Toqqissisimaneq pingaarnersaavoq Vigtigst er trygheden. sammisaq. Imerajuttut illuatungeriittut Aktiv alkoholiker kontra passiv alkoholiker

Sila. Toqqissisimaneq pingaarnersaavoq Vigtigst er trygheden. sammisaq. Imerajuttut illuatungeriittut Aktiv alkoholiker kontra passiv alkoholiker Sila U K I A Q E F T E R Å R 2 0 0 3 P A A R I S A TEMA sammisaq Aalakoornartoq ALKOHOL Toqqissisimaneq pingaarnersaavoq Vigtigst er trygheden Imerajuttut illuatungeriittut Aktiv alkoholiker kontra passiv

Læs mere

Meeqqat Pisinnaatitaaffii pillugit Isumaqatigiissut Børnekonventionen. Ilinniartitsisumut ilitsersuut I Lærervejledning

Meeqqat Pisinnaatitaaffii pillugit Isumaqatigiissut Børnekonventionen. Ilinniartitsisumut ilitsersuut I Lærervejledning Pisinnaatitaaffe qarpunga! Jeg har rettigheder! Meeqqat Pisinnaatitaaffii pillugit Isumaqatigiissut Børnekonventionen Ilinniartitsisumut ilitsersuut I Lærervejledning Pisinnaatitaaffe qarpunga! Pisinnaatitaaffeqarpunga!

Læs mere

Qeqqata Kommunia Atuilluartuunermut Suliniutaa: Atuarfinni Qarasaasiaqarneq. Qeqqata Kommunia Bæredygtighedsprojekt: IT i Folkeskolen

Qeqqata Kommunia Atuilluartuunermut Suliniutaa: Atuarfinni Qarasaasiaqarneq. Qeqqata Kommunia Bæredygtighedsprojekt: IT i Folkeskolen Qeqqata Kommunia Atuilluartuunermut Suliniutaa: Atuarfinni Qarasaasiaqarneq Qeqqata Kommunia Bæredygtighedsprojekt: IT i Folkeskolen 1 Atuarfitsialak, 1. august 2003 Peqqussummi allassimavoq IT InformationsTeknologi

Læs mere

BØRNS RETTIGHEDER Fra spil til læring: FN s Børnekonvention som rollespil. Afsluttende evalueringsrapport Foreningen Grønlandske Børn 2011

BØRNS RETTIGHEDER Fra spil til læring: FN s Børnekonvention som rollespil. Afsluttende evalueringsrapport Foreningen Grønlandske Børn 2011 BØRNS RETTIGHEDER Fra spil til læring: FN s Børnekonvention som rollespil Afsluttende evalueringsrapport Foreningen Grønlandske Børn 2011 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resume... 4 Formål og målgruppe...

Læs mere

Sila. Toqqissisimaneq pingaarnersaavoq Vigtigst er trygheden. sammisaq. Imerajuttut illuatungeriittut Aktiv alkoholiker kontra passiv alkoholiker

Sila. Toqqissisimaneq pingaarnersaavoq Vigtigst er trygheden. sammisaq. Imerajuttut illuatungeriittut Aktiv alkoholiker kontra passiv alkoholiker Sila U K I A Q E F T E R Å R 2 0 0 3 P A A R I S A TEMA sammisaq Aalakoornartoq ALKOHOL Toqqissisimaneq pingaarnersaavoq Vigtigst er trygheden Imerajuttut illuatungeriittut Aktiv alkoholiker kontra passiv

Læs mere

Toqqissisimaneq - Ineriartorneq Tryghed - Udvikling

Toqqissisimaneq - Ineriartorneq Tryghed - Udvikling Toqqissisimaneq - Ineriartorneq Tryghed - Udvikling Folketingimut qinersineq 2015 Folketingsvalget 2015 Siumup Qullersaqarfia, Imaneq 1, Posboks 357, 1 tlf: +299 32 20 77, e-mail: siumut@siumut.gl Aallaqqaasiut

Læs mere

Piareersarfik Juni 2007. Test til indplacering på moduler i grønlandsk og dansk

Piareersarfik Juni 2007. Test til indplacering på moduler i grønlandsk og dansk Piareersarfik Juni 2007 Test til indplacering på moduler i grønlandsk og dansk Dato for testen: Navn: Læse- og skrivetest Denne test er udarbejdet til at teste læse- og skrivefærdigheder hos deltagere

Læs mere

kujataamlu Q-offset Nanortalimmi, Narsami Qaqortumilu Piareersarfiit Piareersarfik Kujallermut kattunneqarput 9. februar 2012

kujataamlu Q-offset Nanortalimmi, Narsami Qaqortumilu Piareersarfiit Piareersarfik Kujallermut kattunneqarput 9. februar 2012 Nanortalimmi, Narsami Qaqortumilu Piareersarfiit Piareersarfik Kujallermut kattunneqarput sammassuk suliffeqarfiusoq aamma atuartitaanissamut neqerooruteqarfiusumit naapinneqarnissaq, Piareersarfik Kujallermi

Læs mere

AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK SKRIFTLIG FREMSTILLING / QALLUNAATUT ALLATTARIARSORNEQ DECEMBER 2014

AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK SKRIFTLIG FREMSTILLING / QALLUNAATUT ALLATTARIARSORNEQ DECEMBER 2014 AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK SKRIFTLIG FREMSTILLING / QALLUNAATUT ALLATTARIARSORNEQ DECEMBER 2014 Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: Samtalerunde kl. 9.00 9.30 Individuel besvarelse 9.45 12.00 Ulloq misilitsiffik/dato:

Læs mere

Ineqarneq pillugu Maalaaruteqartarfiup 2007-imut ukiumoortumik nalunaarusiaa

Ineqarneq pillugu Maalaaruteqartarfiup 2007-imut ukiumoortumik nalunaarusiaa Ineqarneq pillugu Maalaaruteqartarfiup 2007-imut ukiumoortumik nalunaarusiaa Boligklagenævnets Årsberetning for 2007 Imai Qupp. Siulequt............................... 4 Ineqarneq pillugu Maalaaruteqartarfik

Læs mere

Mamaaqaaq ooqattaaqqikkusunngilaralu Det smagte hæsligt og jeg fik ikke lyst til at gøre det igen

Mamaaqaaq ooqattaaqqikkusunngilaralu Det smagte hæsligt og jeg fik ikke lyst til at gøre det igen I n u u s u t t u n u t at uag a s s i aq U n g d o m s m ag a s i n e t Pujortartarneq Rygning nr. 2 Ukiaq Efterår 2007 PAARISA Kakkaqigatta Vi er så seje Pujortassaarniaritsi Stop rygning Mamaaqaaq ooqattaaqqikkusunngilaralu

Læs mere

Innaallagissap sarfaanik sipaarnissamut siunnersuutitsialaat

Innaallagissap sarfaanik sipaarnissamut siunnersuutitsialaat Sipaarit Spar Innaallagissap sarfaanik sipaarnissamut siunnersuutitsialaat 1. Qulleq qamittaruk Qulleq qimaleraangakku qamittaruk. 2. Pærit atuinikitsut atulikkit Pærit atuinikitsut pærinit nalinginnaasuninngarnit

Læs mere

>> Imeq sodavandinut taarsiullugu Vand i stedet for sodavand. >> Kigutigissaasut sullissilluaqaat Tandplejerne giver en god service

>> Imeq sodavandinut taarsiullugu Vand i stedet for sodavand. >> Kigutigissaasut sullissilluaqaat Tandplejerne giver en god service Upernaaq Forår 2007 PAARISA Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasin Immikkut saqqummersitaq * Ekstra * SammisaqTema >> KigutitTænder Kigulluttoq / En klient: >> Kigutigissaasut sullissilluaqaat Tandplejerne

Læs mere

ARCTIC HOUSE. Miljø Bæredygtighed Fleksibilitet Individualitet

ARCTIC HOUSE. Miljø Bæredygtighed Fleksibilitet Individualitet ARCTIC HOUSE Miljø Bæredygtighed Fleksibilitet Individualitet Avatangiisit Ikiliartortitsinnginneq Naleqqussarsinnaassuseq Namminerisamik pissuseqarneq 1 ARCTIC HOUSE MILJØ & BÆREDYGTIGHED Avatangiisit

Læs mere

Nr. 41 Ukioq Vinter 2007/2008

Nr. 41 Ukioq Vinter 2007/2008 Nr. 41 Ukioq Vinter 2007/2008 Lars Svankjær u Assartugalerisoq Frederik Samuelsen Mary Arcticap aquttarfiani Aasiaat umiarsualivianni. Frederik maannakkut Pajuttaammi matrosiuvoq. Terminalarbejder Frederik

Læs mere

Ilanngussaq 1: Inuusuttut efterskolertut pillugit paasissutissanut Efterskoleforeningip inassuteqaatai

Ilanngussaq 1: Inuusuttut efterskolertut pillugit paasissutissanut Efterskoleforeningip inassuteqaatai Ilanngussaq 1: Inuusuttut efterskolertut pillugit paasissutissanut Efterskoleforeningip inassuteqaatai Inuusuttunik suliaqarnissamut efterskolit paasissutissanik sunik atorfissaqartitsinersut nikerarsinnaavoq.

Læs mere

Aningaasanoorajuttuuneq Ludomani

Aningaasanoorajuttuuneq Ludomani U k i a q e f t e r å r 2 0 0 8 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet SammisaqTema Aningaasanoorajuttuuneq Ludomani Nallukattarneq Aningaasanoorajuttuuneq inuiaqatigiit ajornartorsiutigaat Katsorsartinnerma

Læs mere

Ilusilersuisoq: Nutserisoq/Oversætter: Imai. PI - Paasissutissat/ Information. Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk

Ilusilersuisoq: Nutserisoq/Oversætter: Imai. PI - Paasissutissat/ Information. Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk 3 2010 PI - Paasissutissat/ Information Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq Kalaallit Nunaanni atuartitsisunut/ilinniartitsisunut.

Læs mere

Kujataamiu. KA Auto ApS Service og reparation af alle bilmærker. Permagreen Grønland ApS. Nutaaq. QAQORTOQ VVS ApS

Kujataamiu. KA Auto ApS Service og reparation af alle bilmærker. Permagreen Grønland ApS. Nutaaq. QAQORTOQ VVS ApS Kujataamiu Nutaaq Uk./Årg. 25 nr. 11 Qaqortoq, den 7. juni 2012 QAQORTOQ VVS ApS v/ Johnny Petersen Mestervej B-838. Boks 25. 3920 Qaqortoq Tlf. 64 26 94. Fax 64 28 94. Johnny 49 23 94 E-mail:qaqvvs@greennet.gl

Læs mere

INUIT AVIISIAT AG UKIUT 150-IT AG 150 ÅR www.sermitsiaq.ag MARLUNNGORNEQ TYRSDAG 17. FEBRUAR 2009 NR. 80 UGE 8

INUIT AVIISIAT AG UKIUT 150-IT AG 150 ÅR www.sermitsiaq.ag MARLUNNGORNEQ TYRSDAG 17. FEBRUAR 2009 NR. 80 UGE 8 1861-2011 Font: Myriad Pro Bold. Gray: Use the same gray tone as you already use on the cover. INUIT AVIISIAT ATUAGAGDLIUTIT UKIUT 150-IT 150 ÅR www.sermitsiaq.ag PINGASUNNGORNEQ ONSDAG OKTOBARIP 19-AT

Læs mere

aurora GA In the eye of the climate change-mi Allaaserisaq qupperneq 22-mi GA In the eye of the climate change Se reportagen side 24

aurora GA In the eye of the climate change-mi Allaaserisaq qupperneq 22-mi GA In the eye of the climate change Se reportagen side 24 aurora Sulisitsisut Grønlands Arbejdsgiverforening nyhedsbrev nr. 6 APR. 2010 GA In the eye of the climate change-mi Allaaserisaq qupperneq 22-mi Eqqumiitsualiortoq Inuk Silis Høegh Københavnimi silaannaq

Læs mere

Ilinniartitaaneq. Uddannelse

Ilinniartitaaneq. Uddannelse Ilinniartitaaneq Uddannelse ILINNIARTITAANEQ Kalaallit Nunaanni ilinniartitaanerup aaqqissuussaanerani siunertaavoq, inuusuttut ilinniartitaanissaat, siunissami sulinissamut tunngaviliisussamik, imminut

Læs mere