Ilinniartitsisoq. Skab Fremtid - Siunissaq Pilersiguk. IMAK - Grønlands lærerforening MARTS 11

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ilinniartitsisoq. Skab Fremtid - Siunissaq Pilersiguk. IMAK - Grønlands lærerforening MARTS 11"

Transkript

1 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening MARTS 11 Skab Fremtid - Siunissaq Pilersiguk

2 Ilinniartitsisoq 3 Atuarfitsialaap siunniussai angujuminaappallaarput 5 Dæmp ambitionsniveauet i Atuarfitsialak 6 Når 2+2 ikke bliver = 4-nngunngikkaangat 12 Skolet til sproglig analfabet 13 Atuarfik oqaatsinik ilikkagaqarfiunngitsoq Marts 11 Ilinniartitsisoq Udgivet af IMAK Ansvarshavende redaktør: Sivso Dorph Redaktion: Justus Kaspersen Ilulissat Tlf Alfredip oqaatsit sisamat sapinngilai Jan Ellesgaard Qeqertarsuaq Tlf Mobil: Alfred kan klare sig på fire sprog Oversættelse: James Kreutzmann 16 Facebook dine elever, dine kolleger og dig 18 Facebook atuartitatit, suleqatitit illillu 20 Atuarfik ilinniarfillu imminnut attaveqanngitsut 22 Ingen link mellem skole og uddannelse 24 Piareersarfik iluatsilluartoq 26 Piareersarfik en succes 28 Praktikpladser som en del af licitationen 29 Suliariumannittussarsiuussinermi ilinniartoqartarnerit ilaatilerlugit 30 Ilinniartut ineqarfii peqqinnanngitsut 31 Sundhedsskadelige kollegier 32 Kan man tage skoleelever med på en sejltur? 33 Atuartut umiatsiaanneqarsinnaappat? 34 Siden sidst 36 Tillidsfolk skal være drivkraften for forandringer og ikke terapeuter for medlemmerne. 38 Sulisut sinniisaat tassaasariaqarput allannguiniarnerni siuttut imaanngitsoq ilaasortanik tuppallersaasut Ilinniartitsisoq 2 Layout og foto: Jan Ellesgaard Oplag: stk. Tryk: TOPTRYK, Gråsten Deadline næste nummer: 1.april. IMAK Noorlernut 23 Postboks Nuuk Tlf Fax Siulittarsoq/Formand Sivso Dorph Noorlernut 23 Postboks Nuuk Arb Mobil Pri. tlf

3 Atuarfitsialaap siunniussai angujuminaappallaarput Akileraartarnermut atugarissaarnermullu ataatsimiitsitaliarsuup siulittaasuata Torben M. Andersenip ilinniartitaaneq pillugu ataatsimeersuarnermi oqaatsit sakkortusinnaasut oqaatigisaqattaarpai. Foto: Elna Egede Akileraartarnermut atugarissaarnermullu ataatsimiitsitaliarsuup siulittaasuata Torben M. Andersenip innersuussutigaa oqaatsinik ilinniartitsinerit kisitsinermullu tunngasut aallunneqarnerusariaqalersut Professorip Torben M. Andersenip aarleqqutigaa meeqqat atuarfiannut tunngatillugu angujuminaassinnaasunik siunniussinissaq. Atuarfitsialak pillugu anguniakkat atuaraanni ajunngilluinnarput. Anguniakkatut tikkuussat amerlapput. Pissutsilli piviusut aamma isiginiarneqartariaqarput. Taamaattumik anguniakkap piviusorsiorpalaartuunissaa eqqarsaatigisariaqarpoq, Torben M. Andersen oqarpoq. Meeqqat atuarfianni anguniakkat takugaanni angusallu qiviaraanni assigiinngilluinnarput. Atuarfinni trin-ikkaartuni misilitsissutigineqartut takugaanni meeqqap tunngaviusumik ilinniagassaralui ilinniarneqarsimanngitsut takuneqarsinnaavoq. Naak tamakku Atuarfitsialaap anguniagaatut allaqqagaluartut. Torben M. Andersenip erseqqissarpaa meeqqap tunngaviusumik ilinniagassai aallunneqarnerusariaqartut, atuarfinnilu nukiit pigineqartut atorluarneqarnerusariaqartut. Aaqqissuusseqqinnerit Torben M. Andersenip oqarneratut nunatsinni inuiaqatigiit meeqqat atuarfiat aaqqissuuteqqinniarlugu nukippassuarnik atuivallaarput. Isumaqarpunga meeqqat atuarfiata pitsaanerusumik inerneqarluni tunngaveqarnissaa eqqarsaatiginerusariaqartoq. Aatsaammi taamaalippat ilinniaqqiffiit malinnaatinneqarsinnaalissammata, Torben M. Andersen oqarpoq. Ilinniarnissamut ikaarsaarfiit tigummiinnarneqartariaqartut erseqqissaatigaa. Taakku unitsinneqassappata kinguaariiaat amerlasuut katataanerannik kinguneqarsinnaammat. Taamaattumik innersuussutigaa atuarfitsialak aamma ilinniartitaanermut tunngasut nutaamik piviusorsiorpalaarnerusumik anguniagasseqqittariaqartut. Atuarfitsialaap angusaanik nalileruisunerup, ilinniartitaanerlu pillugu ataatsimeersuarnerup takutippaa nunatsinni ilinniartitaanikkut inissisimanerput ajortumik ingerlasoq. Maanna inissisimanerput qiviarutsigu takuneqarsinnaavoq kinguaariianni procentit missaat katataaqqasut. Tamatumunnga peqqutaavoq meeqqat atuarfianni oqaatsinik kisitsinermullu tunngasunik ilinniartitsinerit annikimmata. Meeqqat tunngaviusumik ilinniagassaralui aallunneqanngippallaarput. Taakkuugaluarput ilinniaqqitussap ilinniarnerminik aallartitsiguni piginnaasassaralui. Tamannalu aamma peqqutigalugu ilinniakkamik aallartitsigaluartunik unitsitsoqartarpoq. Ilinniartitsisoqassuseq Akileraartarnermut atugarissaarnermullu ataatsimiitsitaliarsuup misissuinerata takutippaa nunarput ilinniartitsisunik ilinniarsimasunik peqarluartoq. Ilinniartitsisoqassuseq Danmarkimut assersuunneqarsinnaavoq. Taamaakkaluartoq atuarfiit aaqqissuussaaneri nunatsinni allaanerupput. Assersuutiginnarlugu Nuuk qiviaraanni takuneqarsinnaavoq 100 procentit tikingajallugit ilinniartitsisut ilinniarsimasut pigineqartut. Avinngarusimasulli qiviaraanni ilinniartitsisut pingasuutillugit ataaseq kisimi ilinniarsimasuusarpoq. Akileraartarnermut atugarissaarnermullu ataatsimiitsitaliarsuup siulittaasuata oqariartuutigaa, kisitsisit takutikkaat nunatsinni atuarfeqarnikkut aningaasanik aqutsineq pitsaanerusoq pisariaqartinneqartoq. Sumiiffiit ilaanni ilinniartitsisoqassuseq qiviaraanni ajunngitsumik isikkoqarpoq. Taamaattumik angusanik kusanartunik takussutissaqartussaassagaluarpoq. Nunaqarfippassuaqarporli ilinniartitsisoqarniarnermikkut ajornartorsiuteqartunik. Ilinniartitsisoq 3

4 Taakku kiserliorluinnartutulluunniit inissisimapput. Sumiiffinnilu pineqartuni atuartitsissutigineqartut tamakkerlugit ilinniartitsisinnaasunik peqalernavianngillat. Isumaqarpunga aaqqissuulluarneqarnerusariaqaraluartoq, soorlu illoqarfinni atuarfiit nunaqarfinni atuarfinnut akisussaatilerlugit. Imaassinnaasoq illoqarfinni atuarfiit IT-kkut attaveqartarnermikkut suliakkersuutigilissagaat. Oqanngilanga IT-kkut attaveqarneq pitsaanerusoq, taamaakkaluartoq pitsaaneruvoq atuarfinnut attaveqanngivinnerminngaanniit, Torben M. Andersen oqarpoq. Aningaasat 1,7 mia. koruunit, tassaapput nunatsinni ilinniartitaanermut atortakkagut. Taakkunannga 46 procentit meeqqat atuarfiannut tuttarput. Nunani avannarlerni ilinniartitaanermut atuinerpaavugut, Savalimmiut tullersortigalugit. Akileraartarnermut atugarissaarmullu ataatsimiitsitaliarsuup siulittaasuaata erseqqissaatigaa aningaasat amerlanerusut Nunatta karsianit pineqarsinnaaneri killeqartut. Pissutsit piviusut takutippaat aningaasatigut atugassarititaasut killeqartorujussuusut. Aningaasat atugassarititaasut nikisinngikkaluarlugit ilinniartitaaneq pitsaanerusoq ilinniakkaminnillu naammassinnissimasut amerlanerit pigisariaqarpagut, Torben M. Andersen oqarpoq. Ilisimasat Akileraartarnermut atugarissaarmullu ataatsimiitsitaliarsuup siulittaasuaata erseqqissarpaa meeqqanut ingerlalluarpallaanngitsunut iliuuserisinnaasat pillugit ilisimasat annertugisassaanngitsut. Ilisimaneqanngilaq qanoq ilioraanni pitsaanerunersoq. Tamanna atuarfiup aaqqissuuteqqinneqarneranut assortuuppoq. Eqqartorneqartut tassaanerusarput misissuinerit apeqqutinik aallaaveqartut. Tamanna ajunngilaq, taamaattorli ilisimaneqanngilaq atuartitseriaatsit qanoq ittut meeqqanut ingerlalluarpallaanngitsunut tulluunnerunersut, Torben M. Andersen oqarpoq. Atuarfitsialaap anguniarneqarnerata qiterpaarnerani misissunerit takutippaat ilinniartitsisut 92 procentiisa Atuarfitsialak alloriarnertut isigigaat. Ilinniartitsisut amerlanerit ajunngitsumik isumaqaraluartut trin-ikkaartuni misilitsinnerit allaanerusunik takutitsipput. Tassami atuartut pingasuugaangata ataatsip tunngaviusumik ilinniagassani oqaatsit kisitsinermullu tunngasut ilikkarsimaneq ajorpai. Tamatuminnga tunngaveqartumik aaqqissuussaaneq, takussutissanillu katersuinerit pitsaanerusariaqartut erserpoq. Torben M. Andersenip aamma tikkuarpaa nalilersuinerit atuarfitsialaap aaqqissuuteqqinneqarneranut tunngasut amigaataasut. Elna Egede, journalist Anders Uldum og Torben M Andersen Ilinniartitsisoq 4 Foto: Elna Egede

5 Dæmp ambitionsniveauet i Atuarfitsialak Formanden for Skatte- og Velfærdskommissionen, Torben M. Andersen gav sine tilhørere verbale tæsk. Formanden for skatte- og velfærdskommissionen Torben M. Andersen anbefaler at lægge fokus på folkeskolen og koncentrere sig om grundlæggende færdigheder, som sprogindlæring og regning. Professor Torben M. Andersen advarer mod, at sætte et urealistisk ideal i forbindelse med folkeskolen. Når man læser og ser intentionerne i forordningen om Atuarfitsialak er de flotte. Der er en masse perspektiv i det. men det er ekstremt ambitiøst og når man så sætter det i forhold til realiteterne, så kan man i høj grad sætte spørgsmålstegn ved om man sigter for højt, siger han. Resultaterne svarer nemlig ikke til de ekstremt høje idealer, som folkeskolen stræber efter. Trintestene viser, at mange børn ikke får lært de mest basale færdigheder, som uddannelsessystemet kræver. Han understreger, at folkeskolen må fokusere på den mest grundlæggende indlæring og udnytte sine ressourcer bedre. Reparation Torben Andersen siger, at det grønlandske samfund bruger mange ressourcer på at reparere på folkeskolens resultater igennem brobygningsuddannelser. Jeg synes, at man bliver nødt til at sætte fokus på folkeskolen, for at skabe et bedre fundament. Hvis der bliver skabt et godt fundament, vil uddannelsessystemet komme til at fungere bedre, siger han. Han advarer dog mod, at droppe brobygningsuddannelserne. Det vil nemlig betyde, at mange generationer vil blive tabt. Derfor anbefaler han overfor både folkeskolen og uddannelsessystemet om, at bygge fra bunden med realistiske mål. Resultaterne både fra midtvejsevalueringen og uddannelseskonferencen, Skab Fremtid, viser nemlig at det grønlandske uddannelsessystemet fungerer rigtigt dårligt. Det er et system, der rent faktisk taber formentlig procent af en generation, fordi de unge ikke har de mest basale kundskaber i sprog og matematik for at komme videre på uddannelse eller de dropper ud fra en uddannelse, de er startet på. Lærerdækning Statistik fra skatte- og velfærdskommissionen viser også, at Grønland rent faktisk har en meget god dækning af uddannede folkeskolelærere. Lærerdækningen kan måle sig med Danmark. Skolevæsenet i Grønland har dog en helt anden struktur end den danske. Tallene dækker nemlig over for eksempel næsten 100 procent lærerdækning i Nuuk. Mens kun hver tredje lærer kan være uddannet i skoler i yderdistrikterne. Formanden for skatte- og velfærdskommissionen hæfter sig ved at tallene viser, at der er brug for en bedre økonomistyring i folkeskolen. Der er nogen steder, hvor der har været en meget pæn lærerdækning. Det burde jo give meget flotte resultater. Det er jo ikke tilfældet. Udover det lader man nogle bygdeskoler i stikken. De er nærmest alene i verden. De er små, og de vil aldrig nogensinde få en lærerdækning i alle fag. Jeg mener, at der er brug for en mere formaliseret struktur, hvor byskolen får et ansvar for, hvad der sker på bygdeskolen. Det vil måske presse byskolerne til at bruge mere IT. Jeg siger ikke, at det er bedre med IT, men det er meget bedre end ikke have nogen kontakt med skolen, siger han. Penge Grønland bruger 1,7 milliarder kroner på uddannelse, heraf går godt halvdelen eller 46 procent til folkeskolen. Vi er det nordiske land, der bruger mest på folkeskole og uddannelse, Færøerne er nummer to. Formanden for Skatte- og velfærdskommissionen understreger, at der ikke kan malkes flere penge ud af den grønlandske landskasse til for eksempel på uddannelse. De barske realiteter er, at de økonomiske rammer er meget stramme der er nemlig et finansieringshul. Der skal mere og bedre uddannelse for de samme penge, siger han. Viden Formanden for skatte- og velfærdskommissionen understreger også, at der er meget lidt viden om, hvad virker på børn, der har svært ved at klare sig. Der er ikke viden om, hvad der rent faktisk fungerer. Det er faktisk sigende i forhold til evalueringen af folkeskolereformen. Det man baserer sig på, det er en diskussion om spørgeskemaundersøgelser. Det kan være meget nyttigt, men det er jo ikke præcist i forhold til, hvilke undervisningsmetoder der skal til at løfte elever, der har svært ved at klare sig, siger Torben M. Andersen. En spørgeskemaundersøgelse fra midtvejsevalueringen af Atuarfitsialak viser, at over 92 procent af de adspurgte lærere mener, at Atuarfiatsialak er et fremskridt. Mens lærerne er overordentligt tilfredse viser trintestene et helt andet billede. Her har en ud af tre elever problemer med den mest basale indlæring i sprog og matematik. Det er på det grundlag, at systemet skal blive bedre til at samle viden og data og bruge den systematisk. Torben M. Andersen peger også på manglende evalueringsmål og krav, der stilles i forbindelse med reformer, som Atuarfitsialak. Elna Egede, journalist Ilinniartitsisoq 5

6 Når 2+2 ikke bliver 4 Jan Ellesgaard, Qeqertarsuaq På midtvejsevalueringen i Ilulissat kom der mange opsigtsvækkende facts på bordet. Men det var meget få, som bemærkede at matematikfaget har det temmelig dårligt i vores skole. Her er lidt tal og ideer til at komme videre på. Lad os først kigge lidt på, hvordan det er gået til afgangsprøverne i færdighedsregning i de tre år, hvor vi har haft prøver efter den nye forordning. Karakterfordeling færdighedsregning Kilde: Inerisaavik, Evalueringsafdelingen Umiddelbart ser det jo ud som om vi er på rette vej om end det sker fra et ganske dårligt udgangspunkt. Det ser ud som om eleverne ganske langsom flytter sig opad i karakterskalaen, og det er jo godt. Ilinniartitsisoq 6

7 Hvis vi tager karakteren E som bestået er der nu kun 13,7% af eleverne, som ikke klarer skæret mod 26% i Det er da en fremgang der vil noget. Og så måske alligevel ikke. Hvis vi kigger på antallet af elever, der ikke når op på det vi før i tiden kaldte bestået, altså karakteren E, så er der stadigvæk mere end 100 elever ud af de godt 900 elever, der ikke klarer det. I den anden ende er det endnu værre. Bare 59 elever klarer topkaraktererne A og B. Hvis vi nu løfter blikket lidt, og kigger på nogle af de unge mennesker, som vores elever deler verden med, og som de skal arbejde sammen med i fremtiden, så ser billedet heller ikke lyserødt ud: Karakterfordeling færdighedsregning Kilder: Inerisaavik, Evalueringsafdelingen og Undervisningsministeriet Grafen viser en sammenligning af karakterniveauet hos den samme årgang i Grønland og i Danmark. Danmark er ikke valgt af sentimentale grunde, men fordi deres mål og prøver ligner vores til forveksling (I parentes bemærket, skal det nævnes, at Grønland de seneste år har fået megen ros for sine matematikprøver hos det danske under visningsministerium man vil faktisk gerne lære af dem!). Men tilbage til graferne. Selvom vi kan glæde os over, at det går en smule fremad i de afsluttende prøver her hos os, så er der altså langt op til det niveau, som de unge mennesker er oppe imod andre steder. Der er problemer i hele skoleforløbet Inerisaavik udgiver hvert år en evaluering af afgangsprøverne. I evalueringen for de seneste prøver kan man om matematikundervisningen bl.a. læse: Tilbagemeldinger fra skolerne og lærerne har dog nogle fællestræk. Der er tilsyneladende ingen sammenhæng mellem trinnene. Mange lærere oplever, at de skal starte forfra med matematikundervisningen, når de modtager elever fra det foregående trin, og så kan de ikke nå læringsmålene for det enkelte trin. Et par eksempler fra færdighedsprøven i april 2010 kan illustrere problemet. I opgave nr. 3 skal eleverne finde svaret på en opgave, der lyder 9 64 =. Denne opgave klare under 60% af eleverne. Den næste opgave i sættet lyder: 670 : 5=. Denne opgave klarer knapt 45% af eleverne, og ca. 25% af eleverne har slet ikke forsøgt at løse opgaven. Disse to eksempler viser tydeligt, at omkring halvdelen af eleverne ikke er i stand til at gange og dividere, når de forlader skolen. Et af læringsmålene på trin 2 lyder: Kan tallenes ordning, tallinien, positionssystemet og de fire regningsarter. Det er altså ved slutningen af 7.klasse at eleverne skulle kunne løse ovenstående to opgaver. Et andet eksempel finder vi i opgave nr. 42, hvor eleverne skal finde ud af, hvor lang tid der er fra kl til kl % af eleverne kan løse denne opgave. Et af læringsmålene på trin 2 lyder: Kan regne med tid. Bare med disse få eksempler må det stå klart, at det er en ganske umulig opgave, at forlange, at matematiklærerne Ilinniartitsisoq 7

8 på trin tre skal producere fornuftige resultater med eleverne, når de må bruge en stor del af tiden på at indfri læringsmål, som burde være nået på et tidligere trin. Alt tyder på, at matematiklærerne på trin 2 også får overladt elever, som ikke kan leve op til de mål der er sat op for trin 1. Dokumentationen er ikke helt så overvældende, som den ovenfor, men trintestene peger i den retning. Og hvad kan der så gøres ved det. Kend målene. Lærere fortæller at de ikke kan nå at gennemarbejde undervisningsmaterialerne inden for den tid, der er afsat til matematikundervisningen, og derfor må de ofte skifte til næste bog, inden de er færdige med den forrige. Hvis det forekommer ofte, er det et stort problem, da eleverne derved måske ikke bliver undervist i væsentlige områder og færdigheder, der skal bruges i det videre forløb, skriver Inerisaavik i evalueringen af matematikprøverne. Og her peges der jo på et ganske væsentligt problem: Lærerne kan ikke nå igennem bøgerne, derfor lærer eleverne ikke det de skal. Men lige her er der jo sket en kortslutning, idet bøgerne er blevet gjort til et udtryk for læringsmålene og det er de jo ikke. Bøgerne er udtryk for nogle forfatteres tanker om, hvorledes matematikundervisning kan bedrives i Grønland, og indholdet behøver ikke nødvendigvis at afspejle, hvad dine elever skal arbejde med for at nå læringsmålene. Det bogsystem, vi betjener os af, er opbygget ud fra den forudsætning, at eleverne på et givet trin har nået alle de tidligere læringsmål, og derfor er parat til at tage det næste skridt. Men situationen er jo præcis, at eleverne ikke i tilstrækkelig grad når de opstillede mål. Det giver derfor ingen mening, bare at insistere på, at undervise efter de bøger, som forfatterne har designet til et bestemt klassetrin, når eleverne ikke har det fornødne fundament at stå på. I stedet må undervisningen tage udgangspunkt i det fundament eleverne har, og derefter sigte efter at nå læringsmålene i den rigtige rækkefølge. Det betyder, at det er en håbløs opgave, at sigte mod læringsmålene på trin 2, hvis eleverne ikke har nået målene på trin 1. Der er altså progression i matematikfaget. Når det således er afgørende vigtigt at tage læringsmålene - og ikke den autoriserede lærebog som udgangspunkt for planlægningen, så opstår problemet med at forstå og konkretisere målene. En lang række af målene (også) i matematik, er luftige og upræcise. Vi må have bedre læringsmål, og meget gerne med eksempler på, hvad eleven skal kunne præstere for at opfylde målet. og tjek om eleverne når dem Erik Christiansen fra Inerisaavik skriver i evalueringen af sidste års matematikprøver: En analyse af elevernes besvarelser viser, at mange elever ikke behersker de mest elementære færdigheder i matematik. Det er ligeledes tankevækkende, at der stort set ingen dygtige elever er. Nogle af grundene til dette er beskrevet i det foregående, men en anden og meget afgørende faktor er, at vi matematiklærere er alt for dårlige til, at tjekke om eleverne faktisk når de mål, de skal, på det rigtige tidspunkt. Og vi er derfor heller ikke gode til at erkende, når noget af vores undervisning ikke er lykkedes og tage konsekvensen i form at flere, nye og anderledes tilgange til stoffet, indtil eleverne kan leve op til målene. Man kan sige meget om trintestene i matematik, men det skal ikke være her. Blot kan man konstatere, at der tilsyneladende er tale om skønne spildte kræfter, for testene har ikke haft den forventede effekt på undervisningen ude på skolen. Vi er nødt til at få bedre redskaber til at tjekke, om eleverne faktisk når de mål vi har sat os. Og det skal tjekkes jævnligt en gang om året eller oftere. Gør man det, vil der blive meget mere fokus på, hvor langt det enkelte barn er kommet ikke i bogen men i forhold til de opstillede mål. Og ikke mindst vil det være et særdeles vigtigt redskab for den enkelte lærer i planlægning og gennemførelse af de efterfølgende undervisningsforløb. Det er afgørende, at dette stadige fokus på effekten af den aktuelle undervisning, skal tjekkes på en sådan måde, at det tjener som brugbare og effektive redskaber for den enkelte lærer og hendes elever. Derfor er der ikke tale om flere officielle test og et stort administrativt system. Det handler om brugbare redskaber. Arbejdet er i gang på en del skoler. Der arbejdes på forskellige modeller, blandt andet årgangstests. Men helt ærligt, er vi nødt til alle sammen, hver for sig, at opfinde alle de dybe tallerkner. Resultaterne i færdighedsregning er afgørende Med det niveau, mange elever befinder sig på med hensyn til færdigheder, bliver arbejdet med problemregning i bedste fald problematisk. Det svarer vel i virkeligheden til at tage på fangst uden at kunne sejle en jolle eller skyde med en riffel. Ved et større fokus på målene, og bedre redskaber til at tjekke om vil når dem, kan vi vende den negative spiral, og bringe vore elever på omgangshøjde. Ilinniartitsisoq 8

9 2+2 = 4-nngunngikkaangat Jan Ellesgaard, Qeqertarsuaq Atuarfitsialaap piviusunngortikkiartuaarnerata qiteqqunnerani Ilulissani nalilersui-nermi pissutsit soqutiginartorpassuit saqqummiussorneqarput. Kisiannili uagut a-tuarfitsinni matematikimi atuartitsinerup ingerlanerliornera ikittuararsuit kisimik maluginiarpaat. Aajukulu kisitsisimininnguit ingerlariaqqinnissamullu siunnersuutit. Atagu peqqussutip nutaap atuutilernerata kingorna ukiuni pingasuni, meeqqat atuarfiani naggataarutaasumik soraarummeernermi kisitsisinnaanermi misilitsinnerit qanoq ingerlasimanerat misissuataaqqaalaariartigu mi kisitsisinnaanermi - karakterit agguataarneri Pissarsiffik: Inerisaavik, Evalueringsafdelingen Matumani ilorraap tungaanut ingerlasutut isikkoqarpugut - naak pitsaanngitsumik aallaaveqaraluarluta. Kisianni soorluuna atuartut karakterimik qaffasissusiisigut arriikkaluartumik qaffatsitsiartuaartut, tamannalu qujanarpoq. Soorlu karakteri E angusivoq -mik nalilerutsigu, taamaallaat atuartut 13,7%-ii kisimik angusisimassanngil-lat, naak 2008-mi angusinngitsoortut 26%-iusimagaluartut. Siuariarneq takunngitsoorneqarsinnaanngitsoq. Immaqa kisianni taamaanngilaq. Siusinnerusukkut karakterip taassuma angusinertut taagorneqalernissaa sioqqullugu, tassa karakterimik E-mik taagorneqarallarnerata nalaani atuartut taassuminnga angusinngit-sut qassiunerat isigissagutsigu, atuartunit 900-sunit suli 100-t sinneqartut angusinngillat. Illuatungaani suli ajorneruvoq. Tassa atuartut 59-iinnaat karakterit pitsaanersaat A aamma B anguvaat. Isivut allamut saatilaarlugit atuartuutitta inuusuttoqataat maanilu inuusuttoqataat qivialaarutsigit siunissa-milu suleqatissaasa siunissaat aamma qaamavallaanngilaq: Ilinniartitsisoq 9

10 2010-mi kisitsisinnaanermi - karakterit agguataarneri Pissarsiffik: Inerisaavik, Evalueringsafdelingen Undervisningsministerialu Grafip takutitaa tassa atuartut ukioqatigiit Kalaallit Nunaanni aamma Danmarkimi imminnut sanilliunnerat. Danmark sanilliussiffissatut toqqarneqarnera nalaatsornerinnaanngilaq, sanilliunneqarpormi siunertat misilitsissutillu assigiimmata (ungaluuserluguli eqqaaneqassaq ukiuni kingulliunerusuni Kalaallit Nunaanni matematikimi misilitsittarnerit qallunaat undervisningsministeriaqarfiannit assut nersualaarneqarmata al-laammi ilinniarfigerusuppaat!). Grafenulli uteqqilaariarta. Naak naggataarutaasumik misilitsinnerit maana siuariartorusaaraluartut, inuusuttortavut suli anguniagassa-qaqaat, qaffasissutsikkummi suli appasinneroqigatta. Atuarnerup ingerlanera tamaat ajornartorsiuteqarfiuvoq Inerisaaviup ukiut tamaasa soraarummeerutinik nalilersuinerit saqqummiuttarpai. Misilitsinnernik kingul-lernik nalilersuinermi matematikimik atuartitsinermut tunngatillugu ilaatigut makkua atuarneqarsinnaap-put: Atuarfinnit ilinniartitsisunillu akissuteqaatit arlalitsigut assigiissuteqarput. Trin-it akornanni ataqati-giittoqannginnguatsiarpoq. Ilinniartitsisorpassuit atuartunit trin-itigut qaffariartunik atuartitassaminnit ti-gusigaangamik matematikimi aallaqqaataaniit atuartitsinermut uteqqitariaqartutut misigisaqartartut, taa-valu trin-ini ataasiakkaani ilinniagassatut anguniagassanik naammassinninnissamut periarfissaaruttarlutik. April 2010-mi pisinnaasatigut misilitsinnermiit ajornartorsiutinik ersersitsisunik assersuutissat. Misilitsinneermi suliassami nr. 3-mi 9 x 64= atuartut akissuteqarfigisussaavaat. Atuartut 60%-iisa ajunngitsumik akivaat. Suliassaq tulleq tassa : 670 : 5=. Taanna atuartut 45%-ingajaasa ajunngitsumik akivaat, kiisalu 25% miss. suliarisimanngilaalluunniit. Assersuutit taakkua marluk ersarilluinnartumik takutippaat atuartut affaasa missaaniittut atuafimmiit anigaangamik amerlisaaneq agguaanerlu ilisimanerluunniit ajoraat. Trin 2-mi ilikkagassatut siunniussami ima allaqqasoqarpoq: Kisitsisit inissinnerat, kitsisit tulleriiaarneri, positionsystemi, kisitseriaatsillu sisamat ilikkarsimassallugit. Tassa imaappoq 7. klassip naanerani atuartut misilitsinnermi suliassat marluk matuma siulianiittut suliari-sinnaassallugit. Assersuut alla suliassaq 42-mi takusinnaavarput, tassani atuartut paasiniartussaavaat nal imiit nal imut piffissaq qanoq sivisutiginersoq. Atuartut 32%-iisa kisimik suliassaq una naammassivaat. Trin 2-mi ilikkagassatut siunniussani ima allaqqavoq: Piffissamik naatsorsuisinnaanngorsimassaaq. Naak assersuutit taakkuinnaaagaluartut takuneqarsinnaavoq matematikimi ilinniartitsisut atuartitamik akuerineqarsinaasumik angusaqarsinnaannissaannik naammassinninnissaannik piumasaqarfiginninnermik naammassisinnaanissaat piviusunngortissallugu ajornarluinnartoq, tassami piffissarititaasumi tassani aam-mattaaq trin-imi siuliani ilikkagassarititaasut ilikkanngitsuukkat ilikkarteqqaarniarlugit piffissaq annertooq atortarmassuk. Tassami aamma tamatumunnga pissutaasarmat trin 2-mi matematikimi ilinniartitsisut aammattaaq atuar-tut trin 1-imi ilikkagassaminnik ilikkanngitsoornikut tigusarmatigit. Naak tamatumani takussutissat anner-toorsuunngikkaluartut trinini misilittaanerit tamatuminnga pissuteqartoq takutippaat. Tamannali qanoq iliorfigineqarsinnaava. Ilinniartitsisoq 10

11 Siunniussat ilisimakkit. Ilinniartitsisut oqaluttuarput matematikimik atuartitsinissamut piffissamik atuinissamut annertussusi-liinerup iluani atuartitsinissamut atortussanik piareersaanissamut piffissaqaratik, taamaattumillu ilinniar-titsissutigineqartoq naammassinagulu atuagassamut tullermut ingerlaqqiinnartariaqartarlutik. Taman-nalu akulikitsumik pisarsimassappat ajornartorsiummik annertuumik pilersoqartarsimassaaq, tassami atuartut ilikkagassatut siunniussat ilaannik pingaaruteqartunik naammattumik ilikkartillugit atuartinneqar- tarsimasassanngimmata, naak tamakkua ingerlaqqinnissamut toqqammavigineqartussaagaluartut, mate-matikimi misilitsittarnerit pillugit nalilersuinermut atatillugu Inerisaavik allagaqarpoq. Matumanilu ajornartorsiut qaangiinnagassanngitsoq tikkuarneqarpoq: Ilinniartitsisut atukkani ilinniartitsis-sutissat angumerisinnaanngilaat, taamaammallu atuartut ilikkagassatik ilikkanngitsoortarpaat. Ajutoorner-lumi uvaniippoq, tassami atuakkat ilinniartitsissutissat ilikkagassanut toqqammavigineqartussaammata taamaattuunngillalli. Atuakkat tassaapput, taakkunannga atuakkiortut isumaat naapertorlugu Kalaallit Nunaanni matematikimik atuartitsineq qanoq ingerlanneqarsinaannersoq pillugu eqqarsaatersuutaat, atuakkalli imarisaat atuartita-vit ilikkagassatut siunniussat anguniarlugit qanoq sunillu suliaqarnissaannut tulluussagaasariaqaratik. Atuartitsinitsinni atuakkat atukkavut atuartut trin-ini aalajangersimasuni ingerlassaguni trin-ini siuliini ilikka-gassatut siunniussat naammassereersimasariaqarpaat, taamaattumillu trin-imut tullermut ingerlaqqinnis-samut piareersimassallutik. Kisiannili pissutsit piviusut tunngavigalugit atuartut angusassatut siunniussat angussallugit periarfissaqartaratik. Taamaattumillu atuartut anguniagassanut aalajangersimasunut iliniar-tinneqarnissaannut piareersimanissaannut tunngavissinneqarsimanngippata atuartinneqarnissaraluat isu-maqanngilaq. Allatut ajornartumik tamatumunnga taarsiullugu atuartut tunngavittut pigilersimasaat aallaavigalugit atuar-tinneqarnissaat ingerlanneqaqqaartariaqarpoq, tassami ilikkagassat eqqortumik imminnullu ataqatigiissaak-kanik tulleriiarnilersorneqarnikuummata. Tassa imaappoq trin 2-mi ilikkagassatut siunniussat atuarlugit ilinniartitsineq isumaqarnavianngilaq atuartut trin 1-imi ilikkagassat ilikkarsimassanngippatigit. Tassami matematikimi ilinniagassat imminnut ataqatigiillutik qaffariartuaarmata. Matumani ilikkagassatut siunniussat ilaatinneqarnissaat aalajangiisumik pingaaruteqarluinnarpoq atuak-kamik ilinniutissartut akuerisaasumit pingaarnerulluni tassa pilersaarusiornermi aallaavigisassatut, taa-maaliunngikkaannimi angusassat ataasiakkaarlugit nassuiarniarneranni paasinerannilu ajornartorsiutinik pilersoqassaaq. (Aamma) matematikimi anguniagassat ilarpassui pimoorunnagu eqqarsaataallu eqquvigatik. Ilikkagassatut siunniussanik pitsaanerusunik peqartariaqarpugut, atuartullu siunniussanik angusaqarnissamut qanoq iliornissaannik assersuutinik peqarnissaq kissaatiginarpoq. aammattaaq atuartut angusinnaanerat misissoruk Erik Christiansen Inerisaavimmeersoq ukioq kingulleq matematikimi misilitsinnernik nalilersuigami imatut allagaqarpoq: Atuartut apeqqutinik akissuteqarnerisa misissuiffigineqarnerisa takutippaat atuartut matematikimi ilisi-masassat nalinginnaanerpaat ilisimanngikkaat. Kiisalu eqqarsarnartoqarpoq ataatsimilluunnit pikkorissumik atuartoqanngimmat. Tamatumunnga pissutaasut ilaat matuma siuliani allaaserineqareerput, kisiannili pissutaasut aappaat aam-malu pingaaruteqarluinnartoq tassa, uagut matematikimi ilinniartitsisuusugut atuartut ataasiakkaat pif-fissamut aalajangersimasumut ilikkarigassaminnik ilikkarsimanersut misissussallugu pikkoriffiginnginnatsi-gu. Aammalumi atuartitsinitta iluatsinngitsoorneranik, tamatumalu kingornagut atuartitsinitsinni nutaanik allaanerusunillu atuartitsinissatsinnut atuartullu siunniussanik angusinissaanut kinguneqarnerlunnissaanik nassuerutiginninnissarput pikkoriffiginngilarput. Matematikimi trin-ini misissuinissanut tunngatillugu annertuunik oqaasissaqarnaraluartoq matumani ta-makkua ilanngutissanngilakka. Kisiannili oqaatigineqannarsinnaavoq taamatut sulisimagaluarnermi nukit-siarsuarnik atuilussinnaasoqarsimavoq, tassami misissuinerit atuarfimmi atuartitsinermi misissuinerup siu-nertaa eqqorneqarsimanngimmat. Atuartut siunniussatsinnik ilumut angusisimanersut misissuiffiginissaannut allatut ajornartumik sakkunik nutaanik pilersitsisariaqarpugut. Misissuineq aalaakkaanerusariaqarpoq ukiumut ataasiartumik imaluun-niit akulikinnerusumik. Taamaaliornikkut meeqqat ataasiakkaat sumut killissimanersut eqqummaariffigine-qarnerunissaat atuakkatiguinnaanngitsoq aammali angusassatut siuniussatigut. Minnerunngitsumillu taamaaliornikkut ilinniartitsisut ataasiakkaat atuatitsinerup ingerlanissaanik pilersaarusiornermi ingerlat-sinermilu pingaarutilerujussuarmik sakkussaqartinneqalersussaapput. Atuartitsinerup sunik atuartumut pissarsiaqaataaneranik ataavartumik alaatsinaanneqarnissaa pingaarute-qartinneqassappat ilinniartitsisut ataasiakkaat taasumalu atuartitaasa sakkussaannik atorsinnaasunik kinguneqarsinnaalluartunillu pissarsisimanissaat misissuiffigineqartariaqarpoq. Imaanngilaq ingerlatsinikkut ta-marmiusumik annertoorsuarmillu aaqqissussaasumik misissuisoqassasoq. Matumani sakkussat atorsinnaa-sut pineqarput. Atuarfinni arlaqartuni suliaq tamanna aallartereerpoq. Ilutsit assigiinngitsut matumani suliarineqarput, ilaa-tigut ukiumoortumik misissuinerit. Oqaatigilluaannartiguli, allatut ajornartumik ataatsimoorluta immikkoor-lutalu atorsinnaasatsinnik nassaarniaqqittariaqarpugut. Kisitsisinnaanermi angusat pingaaruteqarluinnarput Qaffasissuseq/appasissuseq atuartorpassuit piginnaasatigut inissisimaffigisaat kisitassani eqqarsaatigisarialinni suliarineqartoq oqaatigilluaannarlugu ajornartorsiornartumiippoq. Tassami assigiinnarpaa umiatsiamik angalasinnaanani aallammillu seqqorsinnaanani umiatsiamik piniariarneq. Siunniussat sammineqarnerulernerisigut misissuinissamilu sakkussat pitsaanerulersinnerisigut ingerlaneq ajortoq killormut saatissinnaavarput, atuartullu atuagaanut naleqquttunik piginnaasaqartilerlugit. Ilinniartitsisoq 11

12 Skolet til sproglig analfabet Indførelse af 11.klasse og sprogbade er forslaget til løsningen af folkeskoleelevernes manglende sprog kundskaber Hvordan kan man gå ti år i skole uden at kunne lære sprog, spurgte Claus Jochimsen, fra Piareersarfik Ilulissat, under konferencen Skab Fremtid, der blev holdt i slutningen af januar. Det illustrerer kernen i folkeskolens problemer med indlæring af sprogfag. Hvordan kan børn gå i skole i ti år og få undervisning i dansk hver dag og derefter gå hjem og se danske og engelske tv-udsendelser, uden at sprogene hænger ved. Claus Jochimsens spørgsmål under debatten mellem administratorer, uddannelsesinstitutioner, faglige organisationer og politikere fik lov til at hænge i luften og vibrere. Paneldeltagerne valgte at ignorere spørgsmålet. Spørgeren pegede på de krav, som folkeskolen ikke lever op til. Nemlig, at størstedelen af elever, der går ud af folkeskolen ikke er egnede til at fortsætte på uddannelse. Der må stilles krav, som folkeskolen må leve op til. Og så må sprogundervisningen prioriteres, sagde Claus Jochimsen. 11.klasse Formanden for Imak, Sivso Dorph understregede, at netop sprogindlæringen vil blive ved med at være et problem i uddannelsessystemet, hvis ikke det bliver rettet op i folkeskolen. Det er en realitet, at elever med udelukkende det grønlandske sprog har de dårligste resultater i folkeskolen. Det er på det grundlag, at vi bliver nødt til at styrke undervisningen i sprogfagene, sagde han. Sivso Dorph foreslog desuden genindførelse af 11.klasse i folkeskolen. Det er den klasse, der faldt ud i forbindelse med indførelsen af Atuarfitsialak. Det betyder, at de unge kun er 16 år, når de skal fortsætte på en ungdomsuddannelse, der i mange tilfælde forudsætter, at de bliver nødt til at flytte til en anden by og bo i et kollegium. Naalakkersuisoq for indenrigsanliggender, Anthon Frederiksen pegede på det paradoksale i at Grønland tilrettelægger sit uddannelsessystem fra skorstenen, nemlig uddannelserne adskilt fra fundamentet, folkeskolen. Vi må udbygge fundamentet, før vi går videre, vi kan ikke starte fra skorstenen og derefter gå ned og forsøge at sætte fundamentet, så smadrer vi skorstenen, sagde han. Ilinniartitsisoq 12 Lappeløsninger Ellers var forslagene lappeløsninger for at løse elevernes manglende kundskaber i sprog. Flere foreslog sprogbade, som uddannelsesinstitutioner har haft stor succes med. Et sprogbad i forbindelse med erhvervsuddannelsen vil betyde en forlængelse af uddannelsesforløbet, mente repræsentanten fra GA, Karsten Klausen. De to højskolers forstandere foreslog højskoleophold efter folkeskolen og gøre højskolerne til en aktiv medspiller i uddannelsesindsatsen. Der er nemlig stor søgning til højskoler. Hvert år modtager højskolerne 500 ansøgninger og kun en lille procentdel kommer ind. En tredje rettede fokus på elevernes manglende selvværd. Når de ikke kan lære dansk blokerer det hele indlæringsevnen. Uddannelse på grønlandsk Formanden for arbejdsgiverforeningen, Nusuka, Geth B.Lynge pegede på de mange ufaglærte, der udgør 6070 procent af Grønlands befolkning, der føler sig udenfor samfundet. De er tabt, de føler sig udenfor. De skal ind og være med til at udvikle samfundet, sagde han. Specielt de politiske repræsentanter pegede på det uholdbare i at så mange falder udenfor uddannelsessystemet. Naalakkersuisoq for uddannelse Mimi Karlsen vil have styrket sprogfagene i folkeskolen, mens naalakkersuisoq for erhverv, Ove Karl Berthelsen anbefaler socialrådgivere i folkeskolen. Medlem i landstingets kultur- og uddannelsesudvalg, Doris Jakobsen vil have grønlandske uddannelser. Hun pegede på den socialpædagogiske uddannelse, der har indført grønlandsksproget undervisning. Det samme efterlyste formanden for Nusuka, der vil have tilsvarende grønlandsksprogede uddannelser, som islændingene og færingerne har på deres modersmål. Andre pegede på manglen på uddannede lærere på uddannelsesinstitutionerne. Elna Egede, journalist

13 Atuarfik oqaatsinik ilikkagaqarfiunngitsoq Meeqqat atuarfianni atuartut oqaatsitigut pisinnaasaat killeqarput, tamanna aaqqinniarsinnaasorineqarpoq atureernerup kingorna oqaatsinik ilinniatitsinikkut 11. klassellu eqquteqqinneqarneratigut Qanoq ililluni ukiut qulit atuartoqarsinnaava oqaatsinillu ilikkagaqarani, taama aperivoq Ilulissani Piareersarfimmeersoq Claus Jochimsen ilinniartitaaneq pillugu ataatsimeersuarnermi. Oqaatsinik pisinnaasaqannginnerup takutippaa meeqqat atuarfiani oqaatsinik atuartitseriaaseq arlaatigut ajoquteqartoq. Meeraq ukiuni qulini ullut tamaasa qallunaatut atuartinneqartarpoq, angerlaruni isiginnaarutikkut qallunaatut tuluttulluunniit aallakaatitassianik isiginnaartarpoq oqaatsilli isertissinnaanngilai. Claus Jochimsenip apeqqutaa silaannarmi erfatsinneqartutut ippoq, oqallittullu tusaanngitsuusaaginarpaat. Apeqquteqartup meeqqat atuarfiini piumasaqaatit inorsarfigineqarneri tikkuartorpai. Tassami amerlanerpaat meeqqat atuarfiannit anisarput ilinniakkamillu aallartitsinissaminnik piareersimasaratik. Piumasaqaatinik peqartariaqarpoq, oqaatsillu atuartitsissutigineqarneri pingaarnerutinneqarnerusaraiaqaraluarput, Claus Jochimsen oqarpoq. 11. klasse Imak-imi siulittaasup Sivso Dorphip oqaatsit ajornartorsiutigineqarneri aaqqikkiartussappat meeqqat atuarfiini oqaatsinik atuartitsineq pitsaanerusariaqarsoraa. Ilumoorpoq kalaallisuinnaq oqaasillit meeqqat atuarfiini angusaat naammaginannginnerpaajuaannartut. Taamaattumik tamanna tunngavigalugu oqaatsinik atuartitsineq pitsanngorsartariaqarpoq, Sivso Dorph oqarpoq. 11. klasse atuarfitsialaap eqqunneqarnerata kingorna peerneqarsimagaluartoq eqquteqqinnissaa ujartorpaa. Maannami meeqqat atuarfiini atuartut naammassisarput 16-inik ukioqarlutik, ilinniakkamillu aallartitsisartussaagaluarput. Illoqarfimmulli allamut nuuttartussaagamik ilinniartullu ineqarfiini najugaqalertussaallutik ilaasa ilinniarnissaraluartik kinguartiinnartarpaat. Nunami namminermi pissutsinut naalakkersuisoq Anthon Frederiksen isumaqarpoq meeqqat atuarfiini atuartitseriaaseq tunngavimmigut anguniakkamigullu assigiinngitsumik inissisimasoq. Atuarfitsialaap tunngavia ingerlaqqilertinnata aaqqeqqaartariaqarparput. Soorlumi pujoorfik tunngavim- migut iluamik sananeqarsimanngikkuni sequmittartoq, Anthon Frederiksen oqarpoq. Aaqqiigallarnerit Oqaatsit tungaasigut meeqqat piginnaasakippallaarnerinut aaqqiigasuarnernik siunnersuuteqartoqarpoq. GA-mit aallartitaq Karsten Klausen isumaqarpoq inuussutissarsiutinik ilinniartitsinermi ilinniarneq sivitsorneqarsinnaasoq, taamaalilluni ilinniartut oqaatsinik ilinniartitsisoqassappat. Højskolit marluk forstanderii isumaqarput ilinniartitaanerup aaqqissuussaanerani peqataatinneqarnerugaluarunik iluaqutaaassasoq. Højskolinummi qinnuteqartartut ukiumut 500-it missaaniittarput, amerlanngitsuinnaallu kisimik qinnuteqarnerminni tigusaasarlutik. Oqaatsinik piginnaasaqannginnerup kingunerisaanik atuartut imminut tatigiunnaartartut aamma eqqaaneqartunut ilaapput. Tassami qallunaatut ilinniarsinnaanngikkaangamik ilikkarsinnaanerat killeqalertarpoq. Kalaallisuinnaq oqaasilinnut ilinniarfiit Sulisitsisut peqatigiiffiata Nusuka-p siulittaasuata Gerth B. Lyngep oqariartuutigaa nunatsinni innuttaasut procentii ilinniarsimanngitsut inuiaqatigiinni akulerusimanngitsutut misigisartut. Taakku katataasimasutut misigisarput, inuiaqatigiilli ineriartortinneqassappata peqataasariaqarput, Gerth B. Lynge oqarpoq. Politikerit arlallit eqqartugaasa ilagaat sooq taama amerlatigisut ilinnianngitsoortartut. Ilinniartitaanermut naalakkersuisup Mimi Karlsenip oqaatsinik atuartitsineq nukittorsarusuppaa, aatsitassarsiornermilli naalakkersuisup Ove Karl Berthelsenip atuarfinni socialrådgivereqalernissaa ujartoraa. Inatsisartuni kultureqarnermut ilinniartitaanermullu ataatsimiitsitaliami ilaasortap Doris Jakobsenip ilinniartitaanerit kalaallisut ingerlanneqartut eqqunneqarnissaat kissaatigaa. Soorlumi inulerinermik ilinniartitsinerit arlallit kalaallisuinnaq ingerlanneqartareersut. Nusuka-mit tamanna aamma isumaqatigineqarpoq. Ilanngullugulu eqqaallugu Savalimmiuni Islandimilu oqaatsitik nammineq atorlugit ilinniartitsisartut. Taakku taama isumaqartut ilaasa tikkuarpaat ilinniartitsisussaaleqinerujussuaq. Elna Egede, journalist Ilinniartitsisoq 13

14 Alfredip oqaatsit sisamat sapinngilai Meeqqat atuarfiani GU-milu piumasaqaatit annikillisinneqassappata ajornartorsiutaalersinnaasoq 20-nik ukiullip GU Aasianneersup annilaanngatigaa Oqaatsinik kisitsinermillu piginnaasakinnerit ilinniarnermut unitsitsiinnartarnermut peqqutaaqataapput. Aammali inuusuttoqarpoq taakkuninnga piginnaaneqarluartunik. Taakku ilagaat Alfred Mølgaard Qeqertarsuarmeersoq, maannakkullu 3. GU-mi ilinniartoq. Oqaatsit sisamat oqaaserai ilinniartullu peqatigiiffianni KIK-mi suleqataavoq. Kalaallisut oqaaseqaqqaartuunini inuunermini ajornartorsiutiginngisaannarpaa. Kalaallisut oqaaseqarnermini saniatigut oqaatsinik allanik pingasunik atuisinnaavoq, tassa qallunaatut, tuluttut portugisullu. Alfredip imminut tatiginera ersarilluinnarpoq. Ilinniartitaaneq pillugu ataatsimeersuarnerup nalaani arnaq alla inuusuttunnguaq Sisimiuneersoq peqatigalugu Hotel Hvide Falkimi ullaakkorsioraangamik qiimalluartarput. Ilinniartitaaneq pillugu ataatsimeersuarnermi Siunissaq Pilersiguk-mi peqataasut utoqqaat akornanniileraagamik qiimmassaalluartarput. Inuunermilu nuannaarutiginninnerat illallattaasarnerallu ersarittaqaaq. Taassuma aamma 11. klasse eqqunneqaqqissagaluarpat ajoriffissaqartinngilaa. Tassami 1. GU ingerlatsillugu ilaanneeriarluni meeqqat atuarfianni atuarnikuusat ingerlateqqiinnarneqartarmata. Alfred Mølgaardip nassuerutigaa meeqqat atuarfiani atuartilluni atuartuulluarpallaarsimanani. Assut karakteriluppunga. Misilitsissutissalli aalajangiisut tikikkatsigit ajunngilluinnartunik angusaqarpunga. Allaat ilinniartitsisut tupigusuutigaat, Alfred Mølgaard oqarpoq. Meeqqat atuarfianni atuartuulluarsimannginneq aamma GU-mi atuuppoq. Alfred Mølgaardimi fiistillattaasarpoq. Tassa imminut piumaffiginerusariaqalerpunga, 3. GU-mi oqarpoq. Alfred Mølgaardip takorloortarpaa nakorsanngornissani imaluunniit tarnip pissusaanik immikkut ilisimasalittut ilinniarnissani. Maannali soqutigisai allarluinnarmut saassimapput. Aatsitassarsiornermut tunngasunik suliaqarusuppoq. Cairnikkut misileraallutik qillerinerat Alfred Mølgaardip tiguartiffigilluarsimavaa. Tuluttummi oqalussinnaavunga. Unnukkullu imerniartarfimmi sulitillunga qillerinermik suliaqartut oqaloqatigillattaasarpakka, assut pissanganartarpoq, Alfred Mølgaard oqarpoq. Aasamut GU naammassiguniuk sumut ingerlaqqissalluni aalajanginngilaq. Elna Egede, journalist Portugal Alfred GU-lertinnani Portugalimi high schoolimi atuarsimavoq. Tassani piumasaqaatit Qeqertarsuarmi atuarfianit sakkortunerupput. Kisitsinermi, fysikimi atuartitsissutigineqartunilu allani piumasaqaatini qaffasissorujussuarni atuartinneqartarpunga. High school Portugalimi Atuarfitsialammi trinit pingajuattut ippoq. Taamaakkaluartoq aatsaat 3. GU-mi aallartikkama high schoolimi atuarsimasagut pilerpagut, Tamanna naammaginanngilaq, Alfred Mølgaard oqarpoq. Meeqqat atuarfianni GU-milu piumasaqaatit annikillisinneqassappata, Danmarkimut nunanulluunniit allanut ilinniariartortussanut ajornartorsiutaalersinnaasoq Alfred Mølgaardip aarleqqutigaa. Isumaqarpunga meeqqat atuarfianni GU-milu piumasaqaatit annikilligaluttuinnartut. Danmarkimut nunanulluunniit atuariartussagutta tamanna ajornartorsiutigilersinnaavarput. Nunatsinnimi meeqqat atuarfiisa nunani allani ilinnialernissatsinnut piukkunnarsarluartussaavaatigut. Nunani allani ilinniarnera ingerlatilissagaluarukku assut pikkunartorsiussangavunga, Alfred oqarpoq. 11. klasse GU-mut iserniarluni piumasaqaatit annertunerulertariaqartut Alfred Mølgaardip ujartorpaa. Agguaqatigiisillugumi 5-imik 6-imilluunniit karakterillit GU-mut isertalissagaluarpata atuaqataasussanut aamma kinguarsaataasinnaammata. Ajoriffissaqartinngilara agguaqatigiisillugu 8-mik karaktereqarluni aatsaat isertoqasinnaaleraluarpat, Alfred Mølgaard oqarpoq. Ilinniartitsisoq 14 Aana Alfred Mølgaardi ilinniartut peqatigiiffianni KIK-mi suleqatigisartakkani peqatigalugu

15 Alfred kan klare sig på fire sprog En 20-årig fra GU i Aasiaat advarer mod at sænke kravene i folkeskolen og GU, fordi det kan give problemer videre i uddannelsen Sprogfagene og matematik sammen med den manglende selvværd er de største stopklodser, når de unge skal videre på uddannelsen. Men der findes også unge, der bare bryder disse barrierer og stormer frem. Det sker for eksempel for Alfred Mølgaard fra Qeqertarsuaq, der går på 3.GU i Aasiaat og som kan klare sig på fire sprog og er aktiv i de uddannelsessøgendes organisation, KIK. Hans grønlandske modersmål er på ingen måde en hindring for hans færd gennem livet. Han har tilegnet sig tre andre sprog, dansk, engelsk og portugisisk uden de store problemer. Selvsikkerheden lyser ud af det unge menneske, der er blevet installeret på Hotel Hvide Falk i Ilulissat under konferencen. Han sidder som regel sammen med en ung kvinde fra GU i Sisimiut, der også repræsenterer KIK på konferencen. Lattermildheden og livsglæden lyser ud af de to unge mennesker, når de sammen med de gamle deltagere på konferencen indtager deres morgenmåltid i det dunkle lokale, der trykker konversationen blandt deltagerne under konferencen, Skab Fremtid. Portugal Alfred har før han kom på GU været udvekslingsstudent i Portugal, hvor han gik på high school, der havde et betydeligt højere niveau end hans folkeskole i Qeqertarsuaq. Jeg blev undervist i matematik, fysik og andre fag på et meget højere niveau. High School i Portugal kan sammenlignes med trin tre i Atuarfitsialak. Det er først i 3.GU, at jeg nu er blevet præsenteret for det pensum, jeg overværede i Portugal. Det synes, jeg er lidt sørgeligt, siger Alfred Mølgaard. Han advarer mod hele tiden at sænke niveauet i folkeskolen og GU. Det vil nemlig give store problemer for de unge, hvis de fortsætter med deres uddannelse i Danmark eller udlandet. Jeg mener, at niveauet både i folkeskolen og GU hele tiden bliver sænket. Det er ikke godt, hvis vi skal kunne klare os, når vi går videre på uddannelse i Danmark eller udlandet. Det er meningen, at skolen og GU skal ruste os til også til at kunne tage uddannelse uden for Grønland. Jeg tror, jeg får det rigtig svært, når skal fortsætte min uddannelse i udlandet, siger han. 11.klasse Alfred Mølgaard mener også, at adgangskravene i GU skal skærpes, fordi det kan være med til at sænke niveauet for alle, hvis for mange kommer med karakterer helt ned til et gennemsnit på mellem 5 og 6. Jeg ville ikke have noget imod, hvis kravet blev sat til 8, siger han. Alfred går også ind for, at genindføre 11.klasse. I dag er man tilbøjelige til at fortsætte folkeskolens pensum i 1.GU. Alfred Mølgaard understreger, at han selv ikke har været en god elev i folkeskolen. Jeg fik gennemgående dårlige karakterer. Men under den afsluttende prøve, fik jeg rigtig gode karakterer. Selv lærerne undrede sig over mine resultater, siger han. Alfred erkender også, at han ikke er en mønsterelev i GU. Fester og sociale relationer har fyldt rigeligt i år. Jeg må tage mig sammen, siger han. Alfred Mølgaard har drømt om at blive læge eller psykolog. Men lige nu har han fattet interesse for råstofudvinding, som forhåbentlig er Grønlands fremtid. Cairns prøveboringer har gjort et dybt indtryk på ham. Jeg kan jo tale engelsk, og det var spændende at snakke med borefolkene, når jeg var på aftenarbejde på værtshuset, siger han. Han har dog ikke besluttet, hvor han vil fortsætte sin uddannelse efter sommerferien. Elna Egede, journalist Foto: Elna Egede Alfred Mølgaard fra GU i Aasiaat i samtale med sin kollega fra de studerendes organisation, KIK. Ilinniartitsisoq 15

16 Facebook - di dine kolleger og dig Chris Paton, Qaanaaq Hvem har ikke hørt om Facebook? Mere nøjagtig burde man nok spørge: Hvem er ikke på Facebook? Som I udmærket godt ved, har de fleste elever en Facebookprofil, som de anvender hyppigt, hvis ikke dagligt. Jeg er - som så mange andre lærere - også på Facebook, og det er spændende at følge Facebook s udvikling her i Grønland. Facebook er en social netværksside, som er bleven meget populær i de seneste år, og som er meget omtalt i medierne, både her i Grønland og i vores omverden. Det som gør Facebook spændende, og dermed er med til at øge den succes, er blandt andet den måde, den bringer os sammen på, uanset hvor mange kilometre og hvor høje bjerge, der er mellem os og vores venner. Det er typisk at venner ofte er dem, der kende hinanden ude i virkeligheden og deriblandt familiemedlemmer. Faktisk befinder vores Facebookvenner og -bekendte sig ofte i denne samme by eller bygd, som én selv - ja, ofte kan man finde flere af dem på skolen, i klassen eller på lærerværelset. Når man er over 13 år, kan man oprette en Facebookprofil. Facebook er ikke længere adskilt fra vores fysiske verden, og for unge grønlændere, vores elever inklusive, er Facebook en del af dagligdagen. Ilinniartitsisoq 16 Derfor skal lærere beskæftige sig med Facebook Og hvad så, siger I? - Hvad har det at gøre med mig og mit arbejde? Måske ikke så meget lige nu, men det kommer til at fylde mere og mere, også selv om man måske ikke selv har en Facebookprofil og aldrig har drømt om at få en. Den udvikling vores samfund er i gang med, omfatter i høj grad de nye sociale media som her er repræsenteret ved Facebook. Faktum er vi ikke kan kom uden om Facebook. Det revolutionerende ved denne webside er, at uden at brug ret meget energi, kan én person mobilisere en bevægelse og sætte noget i gang, som kan påvirke alles dagligdag, ja selv vores dagligdag på skolen. De gør det ved at påvirke deres Facebookvennekreds, som kan være meget større end den vennekreds, de ser til daglig. Deres Facebookvenner bliver påvirkede og inspirerede og lige pludselig har man en mindre hær af motiverede mennesker i gang med at følge en sag - og giver deres mening til kende. Man skal ikke længere høre, at man ikke kan gøre noget ved noget. Nej, tværtimod, nu kan selv den mest stille pige i 8.klasse sætte en hel masse i gang blot ved at skrive noget på Facebook. Spørgsmålet er så igen: Hvad har det at gøre med mig? Jeg er lærer. Du er måske mere synlig end du bryder dig om Lade mig give et par eksempler: Jeg har, som mange andre lærere, elever som venner på Facebook. Jeg lavede

17 dine elever, r en personlig regel, om at jeg kun ville modtage venneanmodninger fra elever, jeg ville ikke selv søge dem som venner. Da jeg kom på Facebook i 2008 begyndte jeg at lede efter venner, bl.a. kolleger på skolen, og så dukkede det første par elever op, som ville have mig som ven. Det er da bare hyggeligt, syntes jeg, og det var det. Derfra blev det mere og mere interessant, jo flere venner jeg fik. Nu kunne jeg faktisk læse og se, hvad alle disse mennesker lavede i deres fritid. Jeg kunne bl.a. se, at en af mine kolleger havde en god tur til butikken en dag. Sjovt nok syntes jeg, for hun var da sygemeldt på skolen. Endnu sjovere var det, at ledelsen også var i blandt lærerens venner på Facebook, og de kunne naturligvis også læse om hendes gode tur i butikken. Mere interessant for mig var det den dag, hvor to elever havde sagt at de gerne ville på toilettet i løbet af en af mine timer. Det fik de så lov til. Jeg blev dog overrasket senere, da jeg så, at de to elever havde taget et billede på deres mobil, imens de stod lige udenfor skolens dør og røg cigaretter. De havde oploadede deres billede til Facebook, og da Facebook informere alle, som er venner, om den nyeste status med dato og klokkeslet, alle kommentarer og alle billeder, som man har offentlig gjort, så kunne jeg tydeligt se, at de ikke kun havde været på toilettet i min time. Venner og uvenner på Facebook Et godt spørgsmål kunne så være, hvordan man håndtere den slags? Jo mere tid man bruger på Facebook, jo mere interessant bliver det, og jo mere påvirker det ens dagligdag. Der er forskellige ting man kan gøre, for at sørge for både at alle kan se, hvad man laver og samtidig lukke flere mennesker ude af ens profil. Men det er altså ikke nok at blive uvenner med nogen på Facebook, for de kan stadig følge med dine aktiviteter, hvis I har fælles venner. Det kan blandt andet foregå ved at anvende den funktion, som hedder tagging. Det er for eksempel muligt at sætte et tag i alle billeder af en ven ved at klik på billedet og skrive personens navn. Facebook er så indrettet således at alt, hvad der sker omkring denne person deles. Du få at vide, at én har tagged dig, og det få alle andre også at vide - også dem man ikke er venner med, blot man har fælles venner. Derfor kunne jeg se eleverne ryge. Der er mange billede af mig på Facebook. Da eleverne også har mobilen i klassen, er der også bleven taget nogle billeder af mig i løbet af timerne. Det opdager jeg først, når jeg senere ser billederne på Facebook, fordi en elev har tagged mig, og jeg derfor får besked. Billedet behøve ikke at være usmageligt, men det ville da have været rart at vide, at man blev fotograferet. Du, som indtil nu ikke har tænkt ret meget på Facebook, er måske også bleven tagged på et billede, men hvordan kan du vide det? Det er lidt tankevækkende, ikke? Den virtuelle verden er også din verden Facebook er her for at blive, og det er blevet utroligt populært på relativ kort tid - også i Grønland. Jeg har flere historier om, hvad der kan ske på Facebook, men min mening med denne artikel er bare, at gøre jer opmærksom på nogle af de ting, som kan ske i den såkaldte virtuel verden. En verden, som du måske opfattede som meget langt væk, indtil du læste denne artikel. Jeg vil bare sige, at den er tættere på end du tror, og ligesom Arto - er den meget populær blandt vores elever og kolleger. Derfor skal vi brug noget tid på at lære den bedre at kende, og sikre os en bedre forståelse af, hvordan den kan præge vores daglig dag og natten med, for selv når du sover, eller bare ikke er på, fortsætter Facebook med at dele oplysningerne om dig. I næste udgave af Ilinniartitsisoq vil jeg skrive videre om fænomenet, og give nogle ideer om, hvordan Facebook kan anvendes på en positiv måde, og om hvilken betydning det kan have både for vores undervisning og vores samarbejde. Ilinniartitsisoq 17

18 Facebook a suleqatitit illillu Kiap Facebook tusarsimanngilaa? Imaluunniit aperilluaannarluni: Kina Facebookimiinngila? Tamassi ilisimareerparsi atuartut amerlanersaat Facebookimi nittarta-gaqarput taannalu ullut tamaasaanngikkuni akulikitsumik atortarpaat. Uanga aamma - ilinniartitsisorpassuit assigalugit Facebookimiippunga, Kalaallit Nunaanni Facebookip atorneqarnera ineriartorneralu malinnaaffigalugit pissangaqaaq. Facebook quppersagaavoq inunnit tamanit atorneqarsinnaasoq, ukiunilu kingullerni nuannarineqale-raluttuinnartoq, tusagassiuutitigullu oqallisaasorujussuulluni maani Kalaallit Nunaanni silarsuullu sinnerani. Facebookip pissanganarneranut pissutaasoq, aammalumi taassuma nuannarineqarneranut pissutaa-soq tassa taassuma arlaatigut immitsinnut attaveqarfigilersimmatigut, apeqqutaatinnagu ikinnguti-gullu qanoq immitsinnut ungasitsigigaluaruttaluunniit, qaninnerulersittarmatigut. Attaveqaqatigiit-tartummi tassaanerusarput ikinngutigiit, ulluinarni inuunermi ilisarisimasariit tamakkununngalu ilaallutik ilaqutariit. Facebook aqqutigalugu ilisarilersimasavut nunaqqatigigajuttarpavut, tassa illo-qarfeqatigalugit imaluunniit nunaqarfeqatigalugit taakkua ilaat allaat atuarfitsinnissinnaasarput, imaluunniit atuaqatigiit inaanniissinnaasarlutik, imaluunniit ilinniartitsisut inaanniissinnaallutik. 13-inimmi ukioqalersimagaani Facebookimi nittartagartaartoqarsinnaavoq. Facebookimi sumi inissisimaneq apeqqutaajunnaarnikuuvoq, kalaallinullu inuusuttunut, atuartita-vut ilanngullugit, ulluinnarsiutaavoq. Taamaammat ilinniartitsisut Facebookimik sammisaqartariaqarput. Oqassajunnarsivusi soormi? Sulinerma tamanna sussailinniartitsisoq 18 gamiuk? Maannakkummi immaqa soqutaavallaanngilaq, kisianni annertusigaluttuinnarpoq, aamma Facebookimi nittaartagaqanngikkaluaraanniluunniit aammalu taamaattutaassannaanngilluaasaralua-raanniluunniit. Inuiaqatigiittut ineriartorneq aallartereerparput, aammalu ineriartornermi tassani nittartakkat kik-kunnilluunniit atorneqarsinnaasut, soorlu Facebook, ilaapput. Piviusorli unaavoq, Facebook pinngit-soorsinnaanngilarput. Qarasaasiatigut nittartatakkap taassuma sunniuteqarnerujussua tassa, inuup ataatsilluunniit nukimmik annertunerusumik atueqqaarani sorujussuarmik aallartitsisinnaanera, inuiaqatigiinni ulluinnarni ingerlatsinermut sunniuteqarsinnaasumik, allaat ulluinnarni atuarfitsinni pissutsit aammattaaq tassuuna kalluarneqarsinnaapput. Taamaaliortoqarsinnaavoq Facebook aqqutigalugu attavigisartakkat kalluarnerisigut, tassuunalu at-tavigisartakkat ulluinnarni naapittakkanit amerlanerujussuusinnaapput. Facebook aqqutigalugu atta-vigisartakkat sunnerneqarsinnaapput isumaqataatilerneqarsinnaallutillu, taamaalippallu sunnertittut amerliartupallassinnaapput, tamatumalu kingunerisinnaava isuma aalajangersimasoq atorlugu inuit ikigisassaanngitsut sunnerneqarsinnaammata taannalu aqqutigalugu isummaminnik saqqummiisinnaallutik. Ullumikkut qanoq iliuuseqarfigineqarsinnaannginneranik utoqqatsissuteqarneq tusaqqittariaqanngi-laq. Taamaanngilluinnarpormi, ullumikkumi niviarsiararluunnit 8. klassemi nipaannerpaaq Facebook aqqutigalugu allannermigut sorujussuarmik aallartitsisinnaavoq. Immaqalu suli imatut imminut apereqqissinnaavutit: Uangami tamanna sussagakku? Ilinniartitsi-suinnaavunga. Immaqa ilinnut tunngatillugu saqqummiukkusutannit annertunerusut saqqumilereerput Assersuutinik saqqummiussilaarlanga: Uanga, ilinniartitsisut allarpassuit assigalugit, atuartunik Facebookikkut ikinnguteqarpunga. Uangalu nammineerlunga inuttut

19 atuartitatit, aalajangiusimasara tassa taamaallaat atuartut ikinngutiginiarlunga namminneerlutik saaffiginnikkaangata akuerisarnissaat. U-anga nammineerlunga Facebook aqqutigalugu atuartunik ikinngutissarsiortarniarnanga mi Facebookimut ilanngukkama ikinngutissannik ujaasilerpunga, aamma taakkununnga ilaapput atuarfimmi suleqatikka, taavalu atuartut marlussuit ikinngutiginiarlunga saaffigaannga. Eqqarsarpu-nga: Takkuuk ajunngissusia, - allamik naamik. Tassuuna ikinngutitaat amerliartortillugit soqutiginarsigaluttuinnarpoq. Maannami inuit taakkua sunngiffimminni sulerinersut atuarsinnaanngorpara. Tassani ilaatigut takusinnaalerpara, ullut ilaanni ikinngutima ilaat pisiniarfiliarsimasoq iluatsitsilluarsimasorlu. Qujanassusiami, eqqaalerparali ulloq taannarpiaq napparsimanerarluni atuarfimmut nalunaarnikuusoq. Sulilu pissangarnarnerulerpoq, tassami atuarfimmi aqutsisut ilaat ilinniartitsisup Facebookikkut ikinngutaanut ilaammata, taakkualu tassuma pisiniarfiliarnermini iluatsitsinera soorunami atuarsinnaavaat. Uannullu ullut ilaanni soqutiginartumik pisoqarpoq, tassa ulloq taanna atuartitsinermi atuartitakka marluk ataatsikkut perusuersariartorniarlutik aperimmata. Akueraakkalumi. Kisiannili kingusinne-rusukkut tupaallaatigisara tassa piffissami tassanerpiaq atuafiup silataatunginnguaniillutik pujortar-lutik imminnut mobilertik atorlugu assilisimammata. Assilisatik oploaderlugit Facebookikkut saq-qummersissimavaat, Facebookillu assit nutaanerpaat ikkunneqarnerat ullulerlugu nalunaaqutaalu allallugu Facebookikkut ikinngutaanut tamanut nalunaarutigaat, tassa assiit tamaasa oqaaseqaatillu tamaasa ingerlateqqinneqarsimammata ingerlaannarlugu takusinnaavara perusuersartarfiliarlutik anigamik perusuarsartarfimmiissimanngitsut. Facebookikkut ikinngutigiinneq akeqqersimaarnerlu Tullinnguullugu apeqqutigineqarsinnaasoq tassa, tamakkua qanoq ingerlanneqarsinnaappat? Facebookimik atuinermut piffissamik annertusiartortitsineq ilutigalugu, Facebook soqutiginarsiga-luttuinnartarpoq, ulluinnatsinnullu sunniuteqaleraluttuinnartarluni. Qanoq iliuuseqarnissamut periar-fissat arlaqarput, soorlu qanoq iliuuseqarnerit tamanit takuneqarsinnaanngortissinnaallugit tamanna-lu ilutigalugu inuit arlaqartut nittartakkamut isersinnaajunnaartissinnaallugit. Kisiannili Facebookimi akeqqerneq naammanngilaq, tassami akeqqiussap sulerinersutit suli malinnaaffigisinnaammagu, tassa ataatsimoorlusi ikinngutigisarsi aqqutigalugu. Tamanna pisinnaavoq periarfissaq Tagging -imik taaneqartartoq atorlugu. Soorlu assersuutigalugu ikinngutit aalajangersimasoq pillugu assiliaatitit tamaasa tag -imik ikkus-siffigisinnaavatit, taava assiliaq nalaariarlugu toorlugu taavalu atia allallugu. Facebook aammattaaq imatut aaqqissugaavoq inuup pineqartup qanoq iliorneri tamarmik siammarneqartarlutik. Ilisimatin-neqassaatit inummit allamiit tagged -neqarsimallutit, tamannalu attavinnut tamanut siammarneqartarpoq illit ikinngutiginngisaraluannulluunniit, tassa illit allarluinnarlu inummik aalajangersimasu-mik ilisarisimasaqarnersi pissutigalugu. Taamaammat atuartut atuarfiup silatinnguani pujortartut takusinnaavakka. Facebookimi uanga asserpassuaqarpunga. Atuartummi mobilitik klassetut iniminnut eqquttarpaat, atuartitamalu atuartitsininni assilisarpaannga. Tamannali aatsaat paasivara kingusinnerusukkut Facebookimi assit isiginnaarlugit, tassami atuartitama ataatsip tagged -ersimammanga, taamaattumillu nalunaarfigineqarlunga. Asseq ajuallannartutut isikkoqartariaqanngilaq, kisiannili iluassagaluaqaaq kiap assilisimagaanga paasisinnaagaluarukku, kisianni qanoq ilillutit? Tamanna eqqarsarnartoqannginnerluni, ilaa? Qarasaasiatigut isiginnaarutitigullu silarsuaq aamma illit silarsuaraat Facebook atasussatut pilersinneqarsimavoq, piffissallu sivikitsuinnaap iluani nuannarineqartorujus-suanngorsimalluni aamma Kalaallit Nunaanni. Facebookimi qanoq pisoqarsinnaanera pillugu oqaluttuanik arlalinnik tusarsimavunga, kisianni ma-tuminnga allagaqarnikkut isumaqaannarpunga pissutsit assigiinngitsut eqqumaffigineqarnissaat kaammattuutigineqartariaqartoq, tassami qarasaasiat aqqutigalugit silarsuatsinni pisartut eqqumaffi-gisariaqarmata. Silarsuaq immaqa illit ungasissorujussuartut, una ilanngussaq atuanngikkallarakku, isigisimasaraluit. Oqaatigiinnarusuppara ilimagisanniit qaninniararsuummat, soorlu aamma Arto taamaattoq aam-malumi atuartuutitta suleqatittalu nuannareqaat. Taamaattumillu ilinniarniarlugu piffissaq annertooq atortariaqarparput,taa maaliornikkut ulluinnarni atukkatsinut, soorunami unnuakkut sinikkaluarutta-luunnit ingerlaannarmat paasinninnerput pitsaanerulersittariaqarparput, Facebookimi illit pillutit paasissutissanik peqaruni ingerlasuassammat. Tullianik Ilinniartitsisoq-p saqqummernissaanut tamanna pillugu una nangillugu allagaqaqqissaa-nga, tassanilu Facebookip pitsaasumik atorneqarsinnaanera pillugu aammalu atuartitsinitsinnut taamatullu suleqatigiinnitsinnut qanoq isumaqarnera pillugu siunnersuuteqassaanga. Chris Paton, Qaanaaq Ilinniartitsisoq 19

20 Atuarfik ilinniarfillu imminnut attaveqanngitsut Meeqqat atuarfiannit naammassisartut ikinnerussuteqartut ilinniagaqalersartullu sammineqartorujussuupput. Sinnerili amerlanerussuteqartut eqqartorneqanngillat Naatsorsueqqissaarnerit ila atoruminaqaat. Ilinniartitaanermut naalakkersuisoq qanittukkut tusagassiuutinut nalunaarummini allappoq meeqqat atuarfiani atuartut 10 procentii ilinniagaqalernissaminnut naleqqutinngitsut. Taakkuupput katataasartut. Naalakkersuisut atuarumasaat tassaavoq, atuartut 90 procentii tassaasut nukittuut ajunngitsumillu ingerlasut. Kisitsisit takutippaat atuartut 10 procentii sanngiitsuusut, 22 procentii nukittuujusut, 68 procentiilu ajunngitsumik ingerlasut. Eqqortortutulli isikkoqartuussaartoq aamma allatut paasineqarsinnaavoq. Kisitsisinimi takutippaat atuartut pitsaasutut nalilerneqartut pingajorarterutaannaat ilinniakkamik naammassinnissinnaasut. Taakkuupput pitsaasumik ajunngitsumik ingerlasut. Sinnerilu affaasa missaaniittut tassaapput pitsaasumik ingerlasuni ajornerusumik ingerlasut. Taakkuupput meeqqat atuarfiini atuartut affangajaat. Qallunaatut oqalunniarnertik ajornartorsiutigikkajuppaat ikittuinnaallu ilinniakkamik aallartitsisarput. Atuartitsissutigineqartuni allani ajunnginnerusumik angusaqartarput. Imminnulli tatiginerat annikitsuusarpoq, suullu pikkoriffiginerlugit iluamik takusinnaaneq ajorpaat. Pitsaasumik ingerlasuni ajornerusumik ingerlasut qanoq inissisimanerat takugaanni amiilaarnartumik takussutissaqarpoq. Tassa imaappoq atuartut pingasuungaangata marluk ilinniaqqinnissaminnut piareersimaneq ajortut. Sinneruttut amerlanerussuteqartut Atuartut meeqqat atuarfiannik naammassinnittussat 42 procentii imminut tatiginerminnik ajornartorsiuteqanngillat, suullu pikkoriffiginerlugit nalornisiginngilaat. Taakkunannga amerlanerit ingerlaannartumik ilinniaqqinnissaminnut aallartitsisinnaasarput. Inuusuttut ilinniakkamik aallartitsisut sisamaagaangata ataaseq ilinniarnerminik unitsitsiinnartarpoq. Misissuinermilu tunngavilersuutitaqanngitsumik oqaasiinnakkut oqaatigineqarpoq unitsitsiinnartut ilaat ilinniakkamik aallartitseqqittartut. Taamaakkaluartoq ilinniakkamik aallartitseqqittut qasserpiaat naammassinnittarneri qanoq amerlatiginerinik erseqqissumik takussutissaqanngilaq. Atuartulli amerlanerussuteqarluartut ilinnialersinnaangillat, tamaalillunilu sinneruttunik taaneqartartut ilinnialersartunit amerlanerujussuupput.. Taamaattumillu amerlanerussuteqartut taakku sumunngartarpat. Tamanna ilinniartitaaneq pillugu ataatsimeersuarnermi siunissaq pilersiguk-mik taaguuteqartumi akissutissaqartinneqanngilaq. Unitsitsiinnartartulli ikiorsiissutinik inuuniuteqartartut ilimanarluinnarpoq. Atuartut pingasuugaangata ataaseq kisimi ingerlaannartumik ilinniakkamik aallartitsisinnaasoq Namminersorlutik Oqartussat kisitsisaataanni erserpoq. Ilinniartitsisoq 20

Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa. Isumassarsissutissanngorluni. oqallissaarutitut saqqummiussaq

Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa. Isumassarsissutissanngorluni. oqallissaarutitut saqqummiussaq Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa Isumassarsissutissanngorluni oqallissaarutitut saqqummiussaq KANUKOKA-seminar:Samarbejde på børn- og ungeområdet 08-12-2011 1 Oqallissaaraluni saqqummiussap

Læs mere

AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015

AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015 AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015 Piffissami nal. ak./tidspunkt.: Eqimattani oqaloqatigiinneq / Samtalerunde kl. 9.00 9.30 Kisimiilluni

Læs mere

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut Ungdomsparlamentets slutdokument 2013-imi Inuusuttut Inatsisartuisa qulequttatut pingaarnertut sammivaat Oqaatsitigut piginnaasassavut eqqarsaatigalugit

Læs mere

Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq. Sammenhæng ng i uddannelsessystemet

Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq. Sammenhæng ng i uddannelsessystemet Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq Sammenhæng ng i uddannelsessystemet Inerisaavik Inerisaaviup pilersinnerani anguniakkat ilagivaat: Iliniartitsisut atuartullu ataasiakkaat iluaqutissaannik

Læs mere

Akiitsut amerligaluttuinnarput Namminermini tamanna tupinnanngilaq aamma tupinnartuliaanngilaq, aasit taamatut innuttaasut tassa pisuupput, uanga qujaannarpunga aamma tigorusunngilara pisuutitaaneq manna

Læs mere

Ilinniartitsisoq. Tema: Atuarfitsialak. IMAK - Grønlands lærerforening FEBRUAR 10

Ilinniartitsisoq. Tema: Atuarfitsialak. IMAK - Grønlands lærerforening FEBRUAR 10 T Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening FEBRUAR 10 Tema: Atuarfitsialak Ilinniartitsisoq Februar 10 Ilinniartitsisoq Udgivet af IMAK Tavs viden 3 Ilisimasat nipangiussat 4 Meerarpassuit angusarissaannginnerusut

Læs mere

S trin-imiit nutaarsiassat Qupp. 2 Kigutilerisarfimmiit. Qupp. 9. Nyheder fra trin S Fra tandklinikken s. 9. Issuaanerit nuannersut Qupp.

S trin-imiit nutaarsiassat Qupp. 2 Kigutilerisarfimmiit. Qupp. 9. Nyheder fra trin S Fra tandklinikken s. 9. Issuaanerit nuannersut Qupp. Nanortallip atuarfia INUUNEQ ILINNIARFIUVOQ IGALAAQ ΙTunngavilerneqarpoq 2015Ι nr.3ι 27. MARTS 2015 Ι IGALAAQ Ι Nutaarsiassat atuartunut, angajoqqaanut, atuarfimmilu atuisunut. Sap. akunnerata tulliani

Læs mere

Kvalitets-rapport for skoler / skoleåret 2013/14. Kulusumi Alivarpi. Atuarfiup aqqa /skolens navn 986973, 986975, kulusumi.alivarpi@attat.

Kvalitets-rapport for skoler / skoleåret 2013/14. Kulusumi Alivarpi. Atuarfiup aqqa /skolens navn 986973, 986975, kulusumi.alivarpi@attat. Kulusumi Alivarpi Atuarfiup aqqa /skolens navn 986973, 986975, kulusumi.alivarpi@attat.gl Atuarfiup/skolens telefonnr., faxnr. og e-mailadresse 3915 Kulusuk Atuarfiup/skolens postadresse Kulusuk Illoqarfik/By

Læs mere

37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi sulisinnaasut pikkorissarnissaat pillugu Isak Hammondimut akissuteqaat.

37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi sulisinnaasut pikkorissarnissaat pillugu Isak Hammondimut akissuteqaat. Inuussutissarsiornermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked Inatsisartuni ilaasortamut Isak Hammond-imut, Inuit Ataqatigiit 37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi

Læs mere

- Pikkorissartinneqarsimasunik pissarsianik suleqatinut ingerlatitseqqittarneq piumasaqataasariaqarpoq

- Pikkorissartinneqarsimasunik pissarsianik suleqatinut ingerlatitseqqittarneq piumasaqataasariaqarpoq Gruppe nr. 1 fredag eftermiddag Gruppearbejde / nr.: 1 Ordstyrer: Kirsten Lyberth Referent: Bitten Heilmann Fremlægger: Efraim Olsen Pikkorissartarnerit/ilinniarsimanerit: - Pikkorissarnerpassuit atorluarneqarnerusariaqarput

Læs mere

kujataamlu Q-offset Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq Naqiterisoq / Udgives af:

kujataamlu Q-offset Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq Naqiterisoq / Udgives af: Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq All.: Jørgen Wæver Johansen, Siumut, Kommune Kujallermi borgmesteri Siullermik Naalakkersuisut nersualaarusuppakka aalajangiiffigisassaq imaannaanngitsoq, nuannarineqanngitsussaasorlu,

Læs mere

Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Atuartut ilinniaqqiffinnut ikaarsaariarfimmi ajornartorsiortartut

Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Atuartut ilinniaqqiffinnut ikaarsaariarfimmi ajornartorsiortartut Gruppe nr. 1 fredag formiddag Gruppearbejde / nr.: 1 Ordstyrer: Kristine Kristiansen Referent: Jonathan Petersen Fremlægger: Sikkersoq Berthelsen Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Atuartut ilinniaqqiffinnut

Læs mere

Nutaarsiassaaleqiffik qaangiuppoq (IB) Aasaanera nutaarsiassaaleqiffiusartuuvoq. Inuit sulinngiffeqartarput, sorpassuit uninngasarput aamma naalakkersuinermik suliallit akornanni. Taamaammat nutaarsiassani

Læs mere

kujataamlu Q-offset Udfører alt arbejde inden for: Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS

kujataamlu Q-offset Udfører alt arbejde inden for: Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Maani illoqarfimmi avatangiisinut tunngasut qanoq iliuuseqarfigineqarnissaannut soqutiginninnernut qujanaq. Kommunimut suaarutigisat akissuteqarfiginiassarissavara.

Læs mere

Kommuneqarfik Sermersooq Isumaginninnermik, Suliffeqarnermik Inuussutissaqarnermillu Ingerlatsitsivik

Kommuneqarfik Sermersooq Isumaginninnermik, Suliffeqarnermik Inuussutissaqarnermillu Ingerlatsitsivik Kommuneqarfik Sermersooq Isumaginninnermik, Suliffeqarnermik Inuussutissaqarnermillu Ingerlatsitsivik Ulloq: 17-01-2014 Brev nr.: 14-11-0001-0016 Journal nr.: 25.02.02 Sagsbehandler: grni Tlf.: (+299)

Læs mere

Ilulissani Atuartunik oqaloqatiginnittartut.

Ilulissani Atuartunik oqaloqatiginnittartut. Ilulissani Atuartunik oqaloqatiginnittartut. Ilulissani atuartunik oqaloqatiginnittartumik 1. januar 2003-mi atorfinitsitisoqaqqaarpoq inummik ataatsimik, atorfinittullu atuarfiit arfiniliusut tassa illoqarfimmi

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Juni 13

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Juni 13 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening Juni 13 Ilinniartitsisoq Juni 13 Sivso fortsætter Det tog ikke mange sekunder at genvælge Sivso Dorph som formand for IMAK. Der var ingen modkandidater,

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. August 15

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. August 15 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening August 15 Ilinniartitsisoq August 15 3 Ullormut oqaluuserisassat nalunaarusiamut EVA mut tunngapput 3 EVA-rapport satte dagsordenen 4 Status quo er ganske

Læs mere

Kontakt. Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk. www.mejlbyefterskole.

Kontakt. Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk. www.mejlbyefterskole. 1 Kontakt Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk Forstander: Gyrite Andersen gyrite.andersen2@mejlby-eft.dk Viceforstander: Jørn Frank

Læs mere

www.skolenkullorsuaq.gl

www.skolenkullorsuaq.gl Ilinniartitsisoq nr. 3 2008 - Marts Siorapalummi seqineq nuisoq - Solfest i Siorapaluk Saamup Atuarfianit Fra Saamup Atuarfia Side. 10-11 www.skolenkullorsuaq.gl Nunap assinga qiviartaraangakku takusinnaasarpara

Læs mere

Kl. 8.00 8.10 Kl. 8.10 8.30 Kl. 8.30 8.40 Kl. 8.40 9.00. Kl. 9.00 9.10 Kl. 9.10 9.30. Kl. 9.30 9.50. Kl. 9.50 11.20 Kl. 11.20 12.

Kl. 8.00 8.10 Kl. 8.10 8.30 Kl. 8.30 8.40 Kl. 8.40 9.00. Kl. 9.00 9.10 Kl. 9.10 9.30. Kl. 9.30 9.50. Kl. 9.50 11.20 Kl. 11.20 12. Atuarfik pillugu Inatsisartut peqqussutaat 2002-meersoq pillugu naliliigallarneq Midtvejsevalueringen af folkeskoleforordningen af 2002 Pisussat: Pingasunngorneq 10. november 2010 Program for onsdag den

Læs mere

Nuuk den 12. november 2012

Nuuk den 12. november 2012 Nuuk den 12. november 2012 Nye ska(eregler er et alvorligt benspænd for lokale virksomheder Europas højeste selskabsskat suppleres i nyt lovforslag af forringede afskrivningsregler, der risikerer at bremse

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 9. januar 2015 Nunatta Eqqartuussisuuneqarfianit suliami sul.all.no. K

Læs mere

AEU-eksaminer ved Susanne Møller AUE-mi misilitsitsinissat tunngavigalugit malittarisassat eqqartorpai, allaganngorlugit nassiunneqartartut aamma.

AEU-eksaminer ved Susanne Møller AUE-mi misilitsitsinissat tunngavigalugit malittarisassat eqqartorpai, allaganngorlugit nassiunneqartartut aamma. Inuussutissarsiornermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked Piareersarfinni aqutsisut/centerledere Simon Lennert, Kanukoka Susanne Møller, AEU Ulla Broberg,

Læs mere

Oqaasileriffik Sprogsekretariatet

Oqaasileriffik Sprogsekretariatet 1 Oqaasiliortut ataatsimiinneranni, pingasunngornermi aggustip 12-ianni 2009, nal. 10.00, Ilimmarfimmi Oqaasileriffimmi, imaqarniliaq. Ataatsimiinnermi peqataapput: Stephen Heilmann, Abia Abelsen, Eva

Læs mere

EQQARTUUSSIVEQARFIMMI SERMERSUUP EQQARTUUSSUTIP AALLASSIMAFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETSKREDS SERMERSOOQ

EQQARTUUSSIVEQARFIMMI SERMERSUUP EQQARTUUSSUTIP AALLASSIMAFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETSKREDS SERMERSOOQ 1 EQQARTUUSSIVEQARFIMMI SERMERSUUP EQQARTUUSSUTIP AALLASSIMAFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETSKREDS SERMERSOOQ Ulloq 11. november 2013 Eqqartuussisoqarfik Sermersuumi sulialiami sul.all.no.

Læs mere

Qaqortoq Elektronikservice ApS Postboks 67 - Telefon 64 21 18 - Fax 64 12 71. Installation / reparation af skibselektronik, tv, radio etc

Qaqortoq Elektronikservice ApS Postboks 67 - Telefon 64 21 18 - Fax 64 12 71. Installation / reparation af skibselektronik, tv, radio etc Atuarfik nang. Allattut ilaata tikkuarpaa atuartut inortuisarnerat, piareersimanatik takkuttarnerat, sinippiarsimanatik ullaakkorsiutitorsimanatilluunniit atuarfiliartarnerat tunngaviatigut ajornartorsiutaasoq.

Læs mere

Ataatsimik siumut alloriarneq - marlunnillu kingumut alloriaqqilluni Isumaliunngikkaluarpunga ukioq 2012 Kommunal bestyrelsemut qinersineq inissereersoq aammalu aallartereersoq ima eqqarsassallunga, (1

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening DECEMBER 10

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening DECEMBER 10 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening DECEMBER 10 Ilinniartitsisoq December 10 Ilinniartitsisoq Udgivet af IMAK 3 Juullimi ukiortaassamilu pilluaritsi 6 Atuarfi tsialak på dumpegrænsen 7 Atuarfitsialak

Læs mere

Aatsitassalerinermik Ilinniarfik Råstofskolen

Aatsitassalerinermik Ilinniarfik Råstofskolen Aatsitassalerinermik Ilinniarfik Råstofskolen Qaarsummi sulisutut Minesvend Maskiinamik ingerlatitsisutullu Maskineentreprenør Ilinniarneq Uddannelsen 1 Ilinniagassaq nutaaq pissanganartoq Aatsitassanik

Læs mere

INATSISARTUT OG DEMOKRATI

INATSISARTUT OG DEMOKRATI INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for børn Se denne historie som film: www.ina.gl/boern Udgivet af Bureau for Inatsisartut Januar 2015 Tegninger: Christian Rex, Deluxus Studio

Læs mere

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Sisamanngorneq, marsip 13-ianni 2014, nal. 10.00 Oqaasileriffiup ataatsimiittarfiani. Peqataasut: Carl Chr.Olsen, Eva M.Thomassen, Stephen Heilmann, Karl Møller aamma Katti

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Oktober 13

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Oktober 13 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening Oktober 13 Ilinniartitsisoq Oktober 13 Ilaasortaaneq Atorfi ttaanni aatsaat aallartikkuit nutaamilluunniit suliffi ttaarsimaguit, taava eqqaamassavat ilinnut

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Oktober 11

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Oktober 11 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening Oktober 11 Ilinniartitsisoq Oktober 11 3 Pissutsit 11-it atuartut ilikkarniarnerannut siuarsaasut 4 11 forhold fremmer skoleelevers indlæring Ilinniartitsisoq

Læs mere

Ilisimatitsissut Notat

Ilisimatitsissut Notat Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Ilisimatitsissut Notat Uunga Til Assinga uunga

Læs mere

Pinnguarnermut atortut meeqqanut eqeersimaartunut Legeredskaber til aktive børn

Pinnguarnermut atortut meeqqanut eqeersimaartunut Legeredskaber til aktive børn Pinnguarnermut atortut meeqqanut eqeersimaartunut Legeredskaber til aktive børn Pinnguartarfiit pinngortitap nammineq pilersitai meeqqanut tamanut Qisuit pitsassuit Immikkut qisuit toqqarsimavagut sibirisk

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. December 15

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. December 15 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening December 15 Ilinniartitsisoq December 15 3 EVA p nalunaarusioreernerata kingorna inuuneq 6 Livet efter EVA-rapporten 8 Juulli 2015 9 Julen 2015 10 En streng

Læs mere

AWs bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte bestemmelser. Najoqqutassaq pillugu inatsisiliorneq

AWs bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte bestemmelser. Najoqqutassaq pillugu inatsisiliorneq AWs bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte bestemmelser Meeqqat sulisinneqartarneranni ajornerpaatut taaneqartartunik inerteqquteqartitsinissaq aammalu

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Oktober 14. Ilulissani atuarfik nutaaq. Ny skole i Ilulissat

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Oktober 14. Ilulissani atuarfik nutaaq. Ny skole i Ilulissat Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening Ilulissani atuarfik nutaaq Ny skole i Ilulissat Oktober 14 Ilinniartitsisoq Oktober 14 Ilinniartitsisoq Udgivet af IMAK Oktober 14 Ansvarshavende redaktør:

Læs mere

Udstilling i Uummannaq. Kaaleeraq Møller Andersen udstiller på biblioteket i Uummannaq. Kampen i Grønland

Udstilling i Uummannaq. Kaaleeraq Møller Andersen udstiller på biblioteket i Uummannaq. Kampen i Grønland Ilinniartitsisoq nr. 9 2008 - Januar Ukiortaami pilluaritsi Siullermik tamassi ilaquttasilu ukiumi nutaami qamannga pisumik pilluaqquassi, neriuppunga juulli ingerlariaqqinnissamut nukissanik aallerfigilluarsimassagissi.

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening OKTOBER 10

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening OKTOBER 10 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening OKTOBER 10 Ilinniartitsisoq 3 4 6 7 8 10 12 14 16 17 18 20 22 24 27 28 30 32 34 35 Oktober 10 OK-forhandlinger 2010 2010-mi isumaqatigiinniarnissat Ilinniarsimaneq

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. April 12

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. April 12 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening April 12 Ilinniartitsisoq April 12 Ilinniartitsisoq Udgivet af IMAK Ansvarshavende redaktør: Sivso Dorph Redaktion: ilinniartitsisoq@greennet.gl Atuarfiup

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. December 12

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. December 12 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening December 12 Ilinniartitsisoq December 12 Pensionistinut tjenestemandspensionilinnut tamanut ilisimatitsissut IMAK-i tjenestemandspensionit naleqqussarneqarnissaat

Læs mere

Oqaluuserisassat / Dagsorden:

Oqaluuserisassat / Dagsorden: Oqaluuserisassat / Dagsorden: Ataatsimiinnerup ammarneqarnera (IMM. / DOP 1) Mødets åbning Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat (IMM. / DOP 2) Redegørelse for dagsordenen Eqimattak / Gruppe 1: (IMM. /

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. December 14. Qeqertarsuup Atuarfia 2013

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. December 14. Qeqertarsuup Atuarfia 2013 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening Qeqertarsuup Atuarfia 2013 December 14 Ilinniartitsisoq December 14 3 Atuarfik piorsartuartigu nunarput pillugu 4 Lad os udvikle folkeskolen for landets

Læs mere

Maannakkut issiavutit PISPSavisiia siulleq tigummillugu.

Maannakkut issiavutit PISPSavisiia siulleq tigummillugu. PISPSavisiia 1. udgave, februar 2013 PI/SPS den nye bygning 10. januar 2013, Anita & Stinnanguaq Maannakkut issiavutit PISPSavisiia siulleq tigummillugu. Aviisi qaammammut ataasiarluni saqqummertassaaq

Læs mere

UMIAQ Fynimi Kalaallit Peqatigiiffiat - Grønlænderforening på Fyn Uk. 37. årg. Nr. 4 Oktober 2009

UMIAQ Fynimi Kalaallit Peqatigiiffiat - Grønlænderforening på Fyn Uk. 37. årg. Nr. 4 Oktober 2009 UMIAQ Fynimi Kalaallit Peqatigiiffiat - Grønlænderforening på Fyn Uk. 37. årg. Nr. 4 Oktober 2009 Kalaallit Nunaanneersunik oqaluttuarsinnaavit Kalaallit oqaluttuaatitoqaanneersinnaapput, oqaluttuat ilumuunngitsut

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 10. oktober 2014 Nunatta Eqqartuusissuuneqarfianit suliami sul.nr. C 013/14

Læs mere

Masterinngorniat. Masterinngorniatut ilinniaqqinnerput meeqqat atuarfiata aaqqissuuteqqinneranut ilaavoq.

Masterinngorniat. Masterinngorniatut ilinniaqqinnerput meeqqat atuarfiata aaqqissuuteqqinneranut ilaavoq. ut ilinniaqqinnerput meeqqat atuarfiata aaqqissuuteqqinneranut ilaavoq. Meeqqat atuarfiata ineriartortinneqarnissaa anguniagaavoq. Atuarfitsialammik aaqqissuusineq siunertaqarluarluni suliaavoq, tamannalu

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Maj 11

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Maj 11 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening Maj 11 Ilinniartitsisoq Marts 11 3 Akileraartarneq inuunerissaarnissarlu pillugit ataatsimiiti taliarsuup isumaliutissiissutaa 5 Skatte- og velfærdskommissionens

Læs mere

Svar på spørgsmål til brug for Udvalgsbetænkning vedr. FM 07 punkt 119, forslag om engelskundervisning

Svar på spørgsmål til brug for Udvalgsbetænkning vedr. FM 07 punkt 119, forslag om engelskundervisning NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Kulturimut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke

Læs mere

Skal du flytte til Danmark. Danmarkimut nuulerpit? Isumaliuteqarpilluunniit? Eller overvejer du at flytte?

Skal du flytte til Danmark. Danmarkimut nuulerpit? Isumaliuteqarpilluunniit? Eller overvejer du at flytte? Danmarkimut nuulerpit? Isumaliuteqarpilluunniit? Skal du flytte til Danmark Eller overvejer du at flytte? Ilaqutariinnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Familie

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Februar 14

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Februar 14 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening Februar 14 Ilinniartitsisoq Februar 14 Fakta om lærersituationen Lærersituationen i folkeskolen I skoleåret 2011/2012 havde 14 skoler ingen uddannede lærere

Læs mere

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Sisamanngorneq, Marsip 19-anni 2015, nal. 9.00 Oqaasileriffimmi. Peqataasut: Carl Chr. Olsen, Stephen Heilmann, Karl Møller, Eva Møller Thomassen Erninermut atatillugu sulinngiffeqartoq:

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 10. oktober 2014 Nunatta Eqqartuusissuuneqarfianit suliami sul.nr. C 013/14

Læs mere

VELKOMMEN TIL ODENSE ODENSEMUT TIKILLUARIT

VELKOMMEN TIL ODENSE ODENSEMUT TIKILLUARIT VELKOMMEN TIL ODENSE ODENSEMUT TIKILLUARIT Indledning 4 Aallaqqaasiut 5 Danskuddannelse 6 Danmark pillugu ilinniartitaaneq 7 Tolkning 8 Oqalutseqarneq 9 Folkeregister og lægevalg 8 Inuit allattorsimaffiat

Læs mere

Danskit naalagaaffianni innuttaasunut il.il. passi pillugu inatsimmik nalunaarut

Danskit naalagaaffianni innuttaasunut il.il. passi pillugu inatsimmik nalunaarut 8. september 2008. Nalunaarut nr. 900. Danskit naalagaaffianni innuttaasunut il.il. passi pillugu inatsimmik nalunaarut Matumuuna danskit naalagaaffianni innuttaasut il.il. passeqartarnerannik inatsit

Læs mere

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion :

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion : PI 4 2014 1 PI Paasissutissat / Information Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Naqiterisoq / Tryk : Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu

Læs mere

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Pingasunngorneq, oktobarip 8-anni 2014, nal.13.00 Oqaasileriffimmi. Peqataasut: Carl Chr.Olsen, Eva M.Thomassen aamma Katti Frederiksen. Peqataasinnaanatik nalunaartut: Stephen

Læs mere

Atorfeqartitsinermut mattussineq! Blokade!

Atorfeqartitsinermut mattussineq! Blokade! Husstandsomdelt / Inoqutigiinnut agguaassineq Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening Atorfeqartitsinermut mattussineq! Blokade! Februar 12 Særnummer / Immikkut ittumik naqitaq HVAD HAR FORHANDLERNE

Læs mere

UPA 2007/30, 33 aamma 32-ip siullermeerneqareernerisa kingorna apeqquteqaatinut

UPA 2007/30, 33 aamma 32-ip siullermeerneqareernerisa kingorna apeqquteqaatinut Inatsisartut Akileraartarnermut Akileraarusiisarnermullu Ataatsimiititaliaat Maani Nuummi ulloq 15. marts 2007 UPA 2007/30, 33 aamma 32-ip siullermeerneqareernerisa kingorna apeqquteqaatinut akissuteqaatit

Læs mere

Imai. Indhold ... Ilusilersuisoq: Peter Langendorff Hansen. Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk

Imai. Indhold ... Ilusilersuisoq: Peter Langendorff Hansen. Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk 1 PI - Paasissutissat/Information Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq Kalaallit Nunaanni atuartitsisunut/ ilinniartitsisunut.

Læs mere

SammisaqTema Avalanneq At flytte hjemmefra. Niaqornaarsummiit Aasiannut Fra Niaqornaarsuk til Aasiaat

SammisaqTema Avalanneq At flytte hjemmefra. Niaqornaarsummiit Aasiannut Fra Niaqornaarsuk til Aasiaat I n u u s u t t u n u t a t u a g a s s i a q * U n g d o m s m a g a s i n e t Immikkut saqqummersitaq * Ekstra * X-tra Upernaaq Forår 2008 PAARISA Allat aamma angerlarsertarput Alle de andre havde også

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 29. decembari 2014 Kalaallit Nunaanni Eqqartuussisuuneqarfimmit suliami

Læs mere

IMAI INDHOLD. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion :

IMAI INDHOLD. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion : PI 2 2014 1 2 PI Paasissutissat / Information Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Naqiterisoq / Tryk : Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu

Læs mere

Kalaallit Peqatigiiffiisa Kattuffiata INUIT ukiumoortumik nalunaarutaa 2015

Kalaallit Peqatigiiffiisa Kattuffiata INUIT ukiumoortumik nalunaarutaa 2015 Kalaallit Peqatigiiffiisa Kattuffiata INUIT ukiumoortumik nalunaarutaa 2015 Fællesforeningen INUIT årsberetning 2015 Ukiumoortumik nalunaarut Ataatsimeersuarneq 2015: Ukiumoortumik ataatsimeersuarneq pivoq

Læs mere

Nuna tamakkerlugu ilitsersuisarfik Center for National Vejledning

Nuna tamakkerlugu ilitsersuisarfik Center for National Vejledning Nuna tamakkerlugu ilitsersuisarfik Center for National Vejledning Ikaarsaarfimmi aqqutissiuussineq Overgangsvejledning Oplæg udarbejdet af: Cand. Mag. Kistâra Motzfeldt Vahl, Vejleder i center for national

Læs mere

Inuttut alloriarneq annertooq Allattoq: Kirstine Kreutzmann Imminut nalikitsutut isigineq, ajortussarsiorneq, kukkunersiuineq, tatiginnginneq, nalornineq, inuunermilu nuanniilliuuteqartuarneq. Soormi kinaassuserput

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 10. december 2014 Nunatta Eqqartuussisuuneqarfianit suliami sul.nr. K 202/14

Læs mere

IMAI INDHOLD. PI - Paasissutissat / Information SIULEQUT

IMAI INDHOLD. PI - Paasissutissat / Information SIULEQUT PI 3 2013 PI - Paasissutissat / Information Saqqummersitsisoq / Udgives af: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Naqiterisoq / Tryk: Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq

Læs mere

Doris Jakobsen stiller nye spørgsmål til Camp Century

Doris Jakobsen stiller nye spørgsmål til Camp Century TUSAGASSIUTINUT NALUNAARUT PRESSEMEDDELELSE 14. januar 2014 Doris Jakobsen stiller nye spørgsmål til Camp Century Som en reaktion på det intetsigende svar, som Udenrigsministeren i sidste uge fremsendte

Læs mere

Dias nummer 3. KV CfNV3 Billede taget fra www.google.dk Kiistara Vahl Center for National Vejledning; 21-05-2015

Dias nummer 3. KV CfNV3 Billede taget fra www.google.dk Kiistara Vahl Center for National Vejledning; 21-05-2015 Nuna tamakkerlugu ilitsersuisarfik Center for National Vejledning Ikaarsaarfimmi aqqutissiuussineq Overgangsvejledning Oplæg udarbejdet af: Cand. Mag. Kistâra Motzfeldt Vahl, Vejleder i center for national

Læs mere

Julie Edel Hardenberg

Julie Edel Hardenberg Julie Edel Hardenberg Assiliaq / Foto: Kathrine Berthelsen 32 Atualeqqaarfik Første skoledag 1977-imi Nuummi atualeqqaarama arfinilinnik ukioqarpunga. Atuarfiup gangiani meerarpassuit akornanni pissangaqalunga

Læs mere

Kisitsineq/matematikki. Regning/matematik. Meeqqat atuarfianni inaarutaasumik misilitsinnerit

Kisitsineq/matematikki. Regning/matematik. Meeqqat atuarfianni inaarutaasumik misilitsinnerit Meeqqat atuarfianni inaarutaasumik misilitsinnerit Kisitsineq/matematikki Allattariarsorluni aamma oqaluttariarsorluni misiliineq 2005 Misilitsinnerit, naliliineq, atuartitsineq Folkeskolens afsluttende

Læs mere

AHL Ledelsens visioner:

AHL Ledelsens visioner: AHL Ledelsens visioner: Angusakka i AHL som indsatsområde Mere faglighed i forhold til fagfordelingsprincipperne Skoleintra: brugere i alle sammenhænge som indsatsområde Læringsmål, derunder semesterplaner,

Læs mere

Ansøgning om adoption af stedbarn Qitornassamik qitornavissiartaarnissamut qinnutqeaat

Ansøgning om adoption af stedbarn Qitornassamik qitornavissiartaarnissamut qinnutqeaat RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND / KALAALLIT NUNAANNI RIGSOMBUDSMANDI Postboks 1030, 3900 Nuuk, Telefon: 321001, Fax: 324171 E-mail: riomgr@gl.stm.dk Ansøgerens fulde navn: Qinnuteqartup atii tamaasa: Fødselsdato

Læs mere

Alloriarfiit naammassinerini ataatsimoortumik nalilersuineq. Samlet vurdering efter trin

Alloriarfiit naammassinerini ataatsimoortumik nalilersuineq. Samlet vurdering efter trin Alloriarfiit naammassinerini ataatsimoortumik nalilersuineq 3. aamma 7. klassimi atuartut angajoqqaavinut ilinniartitsisuinullu tamanut Samlet vurdering efter trin Til alle forældre og lærere til elever

Læs mere

Med en andel på 75 % af den samlede internetforbrug, er det nu endegyldigt slut med at bruge Arto som legeplads på Attat. Side 9

Med en andel på 75 % af den samlede internetforbrug, er det nu endegyldigt slut med at bruge Arto som legeplads på Attat. Side 9 Ilinniartitsisoq nr. 5 2006 - september Foto: Ulrik Bang SU aamma atualeqqinneq Aasami atuanngiffeqarneq qaangiuppoq nunatsinnilu atuarfinni init atuartitsiviit atuartunit qilanaartunit ulikkaarsimaqqilerput.

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening NOVEMBER 09

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening NOVEMBER 09 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening NOVEMBER 09 Ilinniartitsisoq November 09 VALG TIL MEDLEM AF REPRÆSENTANTSKABET FOR PENSIONEREDE MEDLEMMER AF IMAK IMAKs repræsentantskab besluttede på det

Læs mere

Ulloq 2. Oktober 2012 siunnersuutip siullermeemeqareemerata kingoma ataatsimiititaliamit mlslssomeqarpoq.

Ulloq 2. Oktober 2012 siunnersuutip siullermeemeqareemerata kingoma ataatsimiititaliamit mlslssomeqarpoq. 2. november 2012 UKA2012/94 Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut, Ilageeqarnermullu Ataatsimiititaliap Atuarfik pillugu Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut. Pillugu ISUMALIUTISSIISSUTAA

Læs mere

EQQARTUUSSISOQARFIK QAASUITSUMI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR QAASUITSUP KREDSRET

EQQARTUUSSISOQARFIK QAASUITSUMI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR QAASUITSUP KREDSRET 1 EQQARTUUSSISOQARFIK QAASUITSUMI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR QAASUITSUP KREDSRET Ulloq 15. december 2014 Eqqartuussisoqarfik Qaasuitsup Ilulissat suliami sul.nr.

Læs mere

MIO-p meeqqat inuusuttullu pillugit. MIO s viden om børn og unge. Nalunaarusiat misissuinerillu 2004-2014 Rapporter og undersøgelser 2004-2014

MIO-p meeqqat inuusuttullu pillugit. MIO s viden om børn og unge. Nalunaarusiat misissuinerillu 2004-2014 Rapporter og undersøgelser 2004-2014 MIO-p meeqqat inuusuttullu pillugit ilisimasai MIO s viden om børn og unge Nalunaarusiat misissuinerillu 2004-2014 Rapporter og undersøgelser 2004-2014 Allaaserinnittut Tekst Clara Klint Jentzsch Aaqqissuisut

Læs mere

Malugineqassaaq nakkutilliineq (censur) - qitiusumit censoriutitaqarnermi - atuaqatigiinnut

Malugineqassaaq nakkutilliineq (censur) - qitiusumit censoriutitaqarnermi - atuaqatigiinnut INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING Samtlige prøveafholdende skoler Samtlige skoleforvaltninger Samtlige beskikkede censorer til de mundtlige prøver Ulloq/dato Allat/init. Journal nr. Brev

Læs mere

NNPAN ip London Mining ip Isuani Nuup eqqaani atuilernissamut qinnuteqaataanut tusrniaanermut akissutaa

NNPAN ip London Mining ip Isuani Nuup eqqaani atuilernissamut qinnuteqaataanut tusrniaanermut akissutaa Sendt: 25. oktober 2012 10:20 Til: Frants Torp Madsen; Officiel post til Bureau of Minerals and Petroleum Emne: NNPANs høringssvar vedr. London Minings ansøgning om udnyttelsestilladelse ved Isua, Nuuk

Læs mere

TUNINIAGAQ - angallat meqqia MASTER 740 HT Nuna Advokater v/advokat Charlotte Pedersen-ip toqukkut qimagussimasoq Kaj Olsen Egede sinnerlugu pigisai makkua tuniniarpai: Angallat meqqia Master 740 HT Inissaqarluartoq,

Læs mere

Imminut tatigaluni anguniakkani angusarpai

Imminut tatigaluni anguniakkani angusarpai UPERNAAQ FORÅR 2005 PAARISA SAMMISAQTEMA NAKKARSAASARNEQ J A N T E L O V E N Imminut tatigaluni anguniakkani angusarpai Suliffimmik piginneqataaffia ukiumut 30 mio. kr-t angullugit kaaviiaartitaqartarpoq

Læs mere

IMAI INDHOLD. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion :

IMAI INDHOLD. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion : PI 1 2014 1 2 PI Paasissutissat / Information Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Naqiterisoq / Tryk : Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu

Læs mere

Kommune Kujalleq. Periaasissamut pilersaarutit Nanortallip Kommunitoqaani atuarfiup ineriartortinnissaa pillugu.

Kommune Kujalleq. Periaasissamut pilersaarutit Nanortallip Kommunitoqaani atuarfiup ineriartortinnissaa pillugu. Gruppe nr. 1 (Nanortalik) Dato: 15. april 2011 Gruppearbejde / nr.: fredag Ordstyrer: Referent: Fremlægger: Poul Raahauge Kommune Kujalleq Suleqatigiinnermi oqallinnerit eqikkarneri / inerniliineq: Periaasissamut

Læs mere

Piniagassat paarissavagut - piujuartitsilluni iluaquteqarneq pillugu atuagassiaq meeqqanut. Vi skal passe på fangstdyrene

Piniagassat paarissavagut - piujuartitsilluni iluaquteqarneq pillugu atuagassiaq meeqqanut. Vi skal passe på fangstdyrene Piniagassat paarissavagut - piujuartitsilluni iluaquteqarneq pillugu atuagassiaq meeqqanut Vi skal passe på fangstdyrene - en pjece til børn om bæredygtig udnyttelse Sooq uumasut pinngortitarlu paarissavavut

Læs mere

Godthåb. Miljøforbedringer i Grønland. Nuuk. KalaaIlit Nunaani najugaqarfmni pltsanngorsaanent

Godthåb. Miljøforbedringer i Grønland. Nuuk. KalaaIlit Nunaani najugaqarfmni pltsanngorsaanent KalaaIlit Nunaani najugaqarfmni pltsanngorsaanent BUR-mit tapiiffigineqarlutik ukiuni kingullerni najoruminarsaangrit marluk nunatsinni ingerlanneqarsimapput. Tunuliaqutaasut assigiissimapput. Tassa, 60-kkut

Læs mere

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion :

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion : 1 PI Paasissutissat / Information Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Naqiterisoq / Tryk : Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq

Læs mere

UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2013 ÅRSRAPPORT 2013

UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2013 ÅRSRAPPORT 2013 UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2013 ÅRSRAPPORT 2013 NUNATTA ALLAGAATEQARFIA GRØNLANDS NATIONALARKIV Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu Grønlands Nationalmuseum og Arkiv P.O. Box 1090, GL-3900 Nuuk

Læs mere

Kisitsineq/matematikki. Regning/matematik. Meeqqat atuarfianni inaarutaasumik misilitsinnerit

Kisitsineq/matematikki. Regning/matematik. Meeqqat atuarfianni inaarutaasumik misilitsinnerit Meeqqat atuarfianni inaarutaasumik misilitsinnerit Kisitsineq/matematikki Allattariarsorluni aamma oqaluttariarsorluni misiliineq 2002 Misilitsinnerit, naliliineq, atuartitsineq Folkeskolens afsluttende

Læs mere

KALAALLIT NUNAATA EQQARTUUSSISUUNEQARFIATA EQQARTUUSSUTINUT ALLATTUIFFIIT ASSILINEQARNERAT UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

KALAALLIT NUNAATA EQQARTUUSSISUUNEQARFIATA EQQARTUUSSUTINUT ALLATTUIFFIIT ASSILINEQARNERAT UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET KALAALLIT NUNAATA EQQARTUUSSISUUNEQARFIATA EQQARTUUSSUTINUT ALLATTUIFFIIT ASSILINEQARNERAT UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 5. decembari 2014 Kalaallit Nunaata Eqqartuussisuuneqarfianit

Læs mere

Kangillinnguit Atuarfiat

Kangillinnguit Atuarfiat Kangillinnguit Atuarfiat Qajaasat, Box 7504 3905 Nuussuaq :+ (00299) 36 64 20 Fax: +(00299) 32 95 54 E-mail: dobe@sermersooq.gl Atuarfiup siulersuisuisa ukiumut atuarfiusumut 2014/15-mut nalunaarusiaat:

Læs mere

Kommuneqarfik Sermersooq Borgmesterip Allatseqarfia Borgmestersekretariatet

Kommuneqarfik Sermersooq Borgmesterip Allatseqarfia Borgmestersekretariatet Kommuneqarfik Sermersooq Borgmesterip Allatseqarfia Borgmestersekretariatet Ulloq / Dato : 15. 01. 2014 Brevnr.: 14.11.01.007 Journal nr. 02.02.09 Sull./Sagsbeh.: STUL Tlf.: 367001 Mail:stul@sermersooq.gl

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. April 14

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. April 14 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening April 14 Ilinniartitsisoq April 14 Ilinniartitsisoq Udgivet af IMAK April 14 OK 14: Akissarsiat tunngaviusut 5 procentingajannik qaffassapput OK 14: Knap

Læs mere

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion :

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion : PI 1 2015 1 PI Paasissutissat / Information Imai Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Naqiterisoq / Tryk : Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu

Læs mere

kujataamlu Q-offset Qujanaq silarput eqqarsaatigigakku! Naqiterisoq / Udgives af:

kujataamlu Q-offset Qujanaq silarput eqqarsaatigigakku! Naqiterisoq / Udgives af: Earth Hour nunarsuarmi silaannaap allanngoriartornera pillugu paasisitsiniaanerit annersaraat. Ukiumut ataasiartumik nal. akunnerani nunarsuarmi tamarmi inuit milliuunilikkaat suliffeqarfiillu tuusinntilikkaat

Læs mere

Allaganngorlugu nalunaarusiaq

Allaganngorlugu nalunaarusiaq Allaganngorlugu nalunaarusiaq 2006 1 Allaganngorlugu nalunaarusiaq Sinniisoqarfik ukioq manna Hotel Storebælt-imi Nyborgimiittumik ukiumoortumik ataatsimiissaaq. Siulersuisut nutaat atuutilernerannit sinniisoqarfiup

Læs mere