Kommunenotat. Jammerbugt

Transkript

1 Kommunenotat Jammerbugt 215

2 Befolkning og arbejdsmarked Jammerbugt Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden steg. Efter 29 har både ledighed og beskæftigelse stabiliseret sig. Beskæftigelsen har dog fortsat været svagt faldende, og efter 29 gælder det også ledigheden. Nogle brancher har i dag et lavt ledighedsniveau. Antallet af langtidsledige er ligeledes faldende. På længere sigt medfører den demografiske udvikling, at de erhvervsaktives andel af befolkningen falder i Jammerbugt Kommune. Samme tendens gør sig gældende på regionalt niveau og på landsplan. Fremtidige udfordringer for Jammerbugt Kommune er derfor at skabe vækst i beskæftigelsen, samtidig med at tendensen til afgang i arbejdsstyrken modvirkes. Befolkningen bliver ældre I 215 bor der personer i Jammerbugt Kommune. Fremskrevet forventes befolkningstallet at stige svagt til i 24. Samtidig sker der en forskydning i aldersgrupperne. Således forventes en lille stigning i aldersgruppen -18 år på 2,9 pct., mens der bliver markant færre borgere i alderen år, hvor faldet forventes at være på 13,8 pct. Dette fald modsvares af en stigning på hele 39,6 pct. i antallet af borgere over 65 år. Der bliver Befolkningen efter alder i 21, 215 og fremskrevet til 24. Jammerbugt Kommune 58,9% 57,% 55,% 51,6% 48,7% Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, FOLK1; FRM114 således væsentligt færre borgere i den erhvervsaktive alder, mens antallet af ældre borgere stiger markant. Arbejdsmarkedet De to brancher, som beskæftiger flest personer i Jammerbugt Kommune, er offentlig service (34 pct.) og privat service (34 pct.). De to branchers 4% 35% 3% 25% 2% 15% 1% 5% % 1% 5% Land- og skovbrug, fiskeri og råstofindv. Brancher fordelt på hovedområder, 213, Jammerbugt Kommune og Region Nordjylland 14% 14% Industri Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, RAS31 1% Forsyning og renovation 1% 7% 6% 37% 38% 34% 34% Bygge og anlæg Privat service Offentlig service Jammerbugt Region Nordjylland beskæftigelsesandele er lavere end det regionale gennemsnit på henholdsvis 38 pct. og 37 pct. Den tredje største branche i Jammerbugt Kommune er industrien (14 pct.), hvor beskæftigelsen er på niveau med regionsgennemsnittet. Beskæftigelsesandelen inden for landog skovbrug, fiskeri og råstofindvending er væsentligt højere i Jammerbugt Kommune (1 pct.) end regionsgennemsnittet på 5 pct. I de øvrige brancher, forsyning og renovation samt bygge og anlæg, er beskæftigelsesandelen på niveau med gennemsnittet i Region Nordjylland. 2

3 Færre arbejdspladser de seneste år I 213 var der arbejdspladser i Jammerbugt Kommune. Siden 28 har der været et fald på 1.14 arbejdspladser svarende til 7 pct. Faldet er især sket inden for industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, hvor der er blevet 481 færre arbejdspladser svarende til et fald på 18 pct. Handel og transport mv. har oplevet en nedgang på 353 arbejdspladser svarende til et fald på 24 pct. Procentuelt er det største fald en nedgang på 49 pct. inden for finansiering og forsikring, hvilket svarer til 172 arbejdspladser. Der er også enkelte brancher, der har oplevet beskæftigelsesfremgang i perioden. Det gælder erhvervsservice (1 pct.), offentlig administration, undervisning og sundhed (6 pct.) samt landbrug, skovbrug og fiskeri (2 pct.). Antal arbejdspladser i Jammerbugt fordelt på brancher fra 28 til 213. Antal arbejdspladser Udvikling Jammerbugt Antal Pct. Nordjylland Landbrug, skovbrug og fiskeri % -6% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed % -22% Bygge og anlæg % -17% Handel og transport mv % -5% Information og kommunikation % 3% Finansiering og forsikring % -13% Ejendomshandel og udlejning % 11% Erhvervsservice % -3% Offentlig administration, undervisning og sundhed % 2% Kultur, fritid og anden service % 2% Uoplyst aktivitet % -46% I alt % -6% Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, PEND11 Sammenlignet med Region Nordjylland er nedgangen i antal arbejdspladser 1 procentpoint større i Jammerbugt Kommune. Beskæftigelsesnedgangen er større i 6 af 1 brancher, men de fire brancher, hvor Jammerbugt Kommune klarer sig relativt bedre, er brancher med store beskæftigelsesandele landbrug, skovbrug og fiskeri, industri mm., erhvervsservice samt offentlig administration mm. Pendling 26 pct. af arbejdspladserne i Jammerbugt Kommune er besat med indpendlere. De brancher, hvor der er relativt flest indpendlere, er information og kommunikation (53 pct.), ejendomshandel og udlejning (34 pct.) samt industri mm. (28 pct.). Beskæftigede, arbejdspladser og pendling i Jammerbugt fordelt på brancher. 213 Andel arb.pladser besat med indpendlere Andel beskæftigede som pendler ud af Jammerbugt Beskæftigede Indpendling Udpendling Arbejdspladser kommunen Landbrug, skovbrug og fiskeri % 9% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed % 45% Bygge og anlæg % 4% Handel og transport mv % 42% Information og kommunikation % 76% Finansiering og forsikring % 62% Ejendomshandel og udlejning % 26% Erhvervsservice % 37% Offentlig administration, undervisning og sundhed % 46% Kultur, fritid og anden service % 34% Uoplyst aktivitet % 3% I alt % 41% Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, PEND11 3

4 27M1 27M5 27M9 28M1 28M5 28M9 29M1 29M5 29M9 21M1 21M5 21M9 211M1 211M5 211M9 212M1 212M5 212M9 213M1 213M5 213M9 214M1 214M5 214M9 215M1 Andelen af udpendlere er noget større, idet 41 pct. af de beskæftigede med bopæl i Jammerbugt pendler ud af kommunen. Der er relativt flest udpendlere inden for brancherne information og kommunikation (76 pct.), finansiering og forsikring (62 pct.) samt offentlig administration mm. (46 pct.). Beskæftigelse og ledighed Fald i beskæftigelsen Beskæftigelsen steg frem mod 27/28, hvorefter den faldt frem mod 29. Fra 29 til 213 har beskæftigelsen været stabil, men med en svag tendens til fald Udvikling i beskæftigelsen efter arbejdssted og bopæl Jammerbugt I perioden er beskæftigelsen faldet 1,2 pct. for beskæftigede med arbejdssted i Jammerbugt Kommune, mens den er faldet 1,1 pct. for beskæftigede med bopæl i Jammerbugt Kommune Beskæftigede med bopæl i Jammerbugt Beskæftigede med arbejdssted i Jammerbugt Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, RASA1, RAS31, RASB1 og RAS32 Det overordnede mønster i beskæftigelsesudviklingen i Jammerbugt Kommune er en stigning frem mod krisens begyndelse i 27/28, som efterfølges af et markant fald frem mod 29/21, mens perioden er kendetegnet ved perioder med stabilisering og perioder med faldende beskæftigelse. Dette mønster genfindes i de øvrige kommuner i Region Nordjylland. Faldende ledighed I perioden januar 27 til august 28 falder ledigheden i Jammerbugt Kommune fra 7,2 pct. til 2,2 pct. 1, 9, 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1,, Fuldtidsledige (forløbige), Jan Apr. 215, Jammerbugt Kommune og Region Nordjylland Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, AUP1 Region Nordjylland Jammerbugt Herefter, som følge af krisen, stiger ledigheden frem mod februar 21, hvor den topper med 8,7 pct. Fraset sæsonudsving er der herefter et vedvarende fald i ledigheden, som i april 215 når 4,9 pct. Som det fremgår af figuren er ledigheden i Jammerbugt Kommune i hele perioden tæt på det regionale niveau. I april 215 er ledigheden i Region Nordjylland 5,3 pct. 4

5 Den største gruppe af ledige blandt de forsikrede i Jammerbugt Kommune er, i april 215, medlemmer af 3F med 243 fuldtidsledige og en ledighedsprocent på 9,2 pct. Næststørste gruppe er medlemmer af Krifa med 97 fuldtidsledige svarende til en ledighedsprocent på 6,4 pct Antal ledige fordelt på a-kasser i Jammerbugt i april 214 og april 215. Mange a-kasser i Jammerbugt Kommune har relativt få ledige, og mange har et lavt ledighedsniveau. Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, AUF1 Apr 214 Apr 215 Laveste niveau har Lærere (DLF-A) med en ledighedsprocent på,9 pct. Herefter følger Danske Sundhedsorganisationer (1,4 pct.) og Magistrene (1,6 pct.). Gruppen af ikke-forsikrede ledige i Jammerbugt Kommune er relativt stor. I april 215 omfattede den 88 personer. Langtidsledighed I perioden januar 213 til december 214 er langtidsledigheden faldet i Jammerbugt Kommune såvel som i Region Nordjylland. Jammerbugt Udvikling i langtidsledighed Jan Dec Jammerbugt Kommune og Region Nordjylland Jammerbugt 64 pct. færre langtidsledige. Nordjylland Nordjylland I Jammerbugt Kommune er antallet af langtidsledige faldet fra 285 i januar 213 til 163 i december 214. Det er et fald på 43 pct. svarende til 122 personer. Faldet i perioden er således væsentligt større end i Region Nordjylland, hvor der er blevet 26 pct. færre langtidsledige. Langtidsledigheden er faldet i alle aldersgrupper. Mindste fald er blandt de årige, hvor antallet af langtidsledige er reduceret med 22 pct. Største fald er blandt de 2-24 årige, hvor der er blevet Landtidsledigheden for de 6-64 årige er faldet fra 19 personer i januar 213 til 11 personer i december 214 svarende til et fald på 42 pct. Mange kommuner har ikke formået at reducere langtidsledigheden væsentligt for denne gruppe. I Region Nordjylland er langtidsledigheden for de 6-64 årige faldet 5 pct. 5

6 Jan 212 Feb 212 Mar 212 Apr 212 Maj 212 Jun 212 Jul 212 Aug 212 Sep 212 Okt 212 Nov 212 Dec 212 Jan 213 Feb 213 Mar 213 Apr 213 Maj 213 Jun 213 Jul 213 Aug 213 Sep 213 Okt 213 Nov 213 Dec 213 Jan 214 Feb 214 Mar 214 Apr 214 Maj 214 Jun 214 Jul 214 Aug 214 Sep 214 Okt 214 Nov 214 Dec 214 Jan 215 Feb 215 Udvikling i arbejdsstyrken Som det fremgår af ovenstående modsvares den faldende beskæftigelse ikke af en tilsvarende stigning i ledigheden, og efter 21 falder ledigheden, selvom beskæftigelsen er forholdsvis stabil eller faldende. Dette skyldes i væsentligt omfang udviklingen i arbejdsstyrken, som bliver mindre i perioden. Det der kendetegner arbejdsstyrken i Jammerbugt Udviklingen i arbejdsstyrken, , Jammerbugt Kommune Kommune er et jævnt fald fra personer i 28 til personer i 213. Det er et fald 18.5 på 8,8 pct. Samme tendens til faldende 18. arbejdsstyrke ses i de fleste kommuner i 17.5 regionen Kilde: Danmarks statistik, statistikbanken, RAS21 Arbejdsstyrken Der skabes stadig jobs Jobomsætning er her defineret som en situation, hvor en person ansættes i en virksomhed, som ikke har udbetalt løn til vedkommende minimum 2 måneder forud for ansættelsen. Jobomsætningen registres, når personen har været i beskæftigelse i minimum 2 måneder i træk med en beskæftigelsesgrad på minimum 4 timer månedligt Udvikling i jobomsætning samt job slået op på jobnet. Jan Feb Jammerbugt Kommune Figuren viser, at jobomsætningen er stort set uændret gennem hele perioden jan 212-februar 215 dog med en svagt faldende tendens. Jobomsætningen afspejler meget godt de sæsonudsving, der er i brancherne i kommunen, hvilket betyder, at jobomsætningen er størst i løbet af foråret og sommeren og lavest i løbet af vinteren. Jobomsætning Stillinger på Jobnet 6

7 Jan 213 Feb 213 Mar 213 Apr 213 Maj 213 Jun 213 Jul 213 Aug 213 Sep 213 Okt 213 Nov 213 Dec 213 Jan 214 Feb 214 Mar 214 Apr 214 Maj 214 Jun 214 Jul 214 Aug 214 Sep 214 Okt 214 Nov 214 Dec 214 Personer på offentlig forsørgelse De seneste år har været præget af reformer, der har omhandlet stort set alle ydelser i jobcentret. Samlet set står Jammerbugt Kommune med et stabilt antal borgere på offentlige forsørgelsesydelser. Udfordringerne ligger i indsatsen i de enkelte ydelsesgrupper. Blandt andet har Jammerbugt Kommune, ligesom mange andre kommuner, en stor andel af kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, der er visiteret aktivitetsparate. Det er vigtigt at gøre en særlig indsats for at forhindre, at unge starter voksenlivet på offentlig forsørgelse. Erfaringer viser, at unge, der har tidlig debut i kontanthjælpssystemet, ofte har vanskeligere ved at få en uddannelse og en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet, og set i lyset af befolkningsfremskrivningen er det vigtigt, at en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder er i beskæftigelse. Fald i personer på offentlige ydelser det seneste år Fra december 213 til december 214 er antallet af personer, som modtager offentlige ydelser, uændret i Jammerbugt Kommune. I Region Nordjylland er antallet reduceret med 2 pct. Pr. december 214 er der modtagere af offentlige ydelser i Jammerbugt Kommune. Oversigt over offentlige ydelser. Dec dec Jammerbugt Kommune Dec 213 Dec 214 Udvikling Antal fuldtidspersoner Fuldtidsp. i pct. af bef år Antal fuldtidspersoner Fuldtidsp. i pct. af bef år Udvikling i antal Udvikling i % Udvikling NJ Ydelsesgrupper i alt , ,4 16 % -2% A-dagpenge 7 2,9 67 2,7-3 -4% -6% Særlig uddannelsesydelse 78, Arbejdsmarkedsydelse.. 56,2... Kontanthjælp 764 3, , % -32% Uddannelseshjælp* 25 1, 276 1,1 26 1% -2% Revalidering 12,5 12, % -11% Forrevalidering 16,1 25, % Sygedagpenge 592 2, ,6 35 6% -1% Jobafklaringsforløb.. 16,1... Ressourceforløb 15,1 6,2 45 3% 382% Ledighedsydelse 14,4 111,5 7 7% -4% Fleksjob 55 2, ,3 52 1% 8% Førtidspension , , % -4% * Uddannelseshjælp er perioden jan dec. 214 Knap en tredjedel af disse er førtidspensionister, mens der er 67 dagpengemodtagere, 627 sygedagpengemodtagere og 557 i fleksjob. I forhold til kontanthjælpsmodtagere skal tallet for december 213 sammenlignes med antallet af både kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere i december 214. Denne sammenligning viser en lille stigning i gruppen på 6,3 pct. Udviklingen i Jammerbugt Kommune følger nogenlunde udviklingen i Region Nordjylland. Dog er der i Jammerbugt Kommune en stigning i antal personer, som modtager uddannelseshjælp, sygedagpenge eller revalidering. I regionen er der blevet færre borgere i disse kategorier. A-dagpenge, særlig uddannelsesydelse og arbejdsmarkedsydelsesmodtagere I januar 213 var der modtagere af a-dagpenge i Jammerbugt Kommune. 1.4 Dette tal faldt til 521 i juli samme år. 1.2 Herefter steg antallet igen til 892 i februar for så efterfølgende at falde til 483 i 8 juli 214. Fra juli 214 til december samme 6 år steg antallet til 67. Set over hele 4 perioden, januar 213-december 214, 2 faldt antallet af dagpengemodtagere med Udvikling i a-dagpenge-, særlig uddannelsesydelse-, og arbejdsmarkedsydelsesmodtagere. Jan dec Jammerbugt A-dagpenge Særlig uddannelsesydelse Arbejdsmarkedsydelse 7

8 Jan 213 Feb 213 Mar 213 Apr 213 Maj 213 Jun 213 Jul 213 Aug 213 Sep 213 Okt 213 Nov 213 Dec 213 Jan 214 Feb 214 Mar 214 Apr 214 Maj 214 Jun 214 Jul 214 Aug 214 Sep 214 Okt 214 Nov 214 Dec 214 Jan 215 Feb 215 Mar 215 Apr pct., hvilket er over niveau i Region Nordjylland, hvor antallet er faldet med 34 pct. Antallet af dagpengemodtagere er faldet med 23 pct. eller mere for alle aldersgrupper med undtagelse af de årige, hvor antallet er steget fra 1 til 2 personer. I januar 213 modtog 12 borgere særlig uddannelsesydelse. Et år senere, januar 214, var dette tal steget til 74, mens 2 personer modtog arbejdsmarkedsydelse. Fra januar 214 til december 214 faldt antallet af borgere, som modtog særlig uddannelsesydelse/arbejdsmarkedsydelse, til 56. Kontanthjælp og uddannelseshjælp I april 215 er der 923 fuldtidspersoner på kontanthjælp eller uddannelseshjælp i Jammerbugt Kommune. 9 Udvikling i kontanthjælps-, og uddannelseshjælpmodtagere. Jan apr. 215, Jammerbugt Der er 595 kontanthjælpsmodtagere og 328 modtagere af uddannelseshjælp Samlet set har der, siden januar 213, været en stigning på 17 pct. i personer på kontanthjælp eller uddannelseshjælp. Jammerbugt Kommune adskiller sig dermed lidt fra gennemsnittet for Region Nordjylland, hvor der har været en stigning på 11,7 pct. Kontanthjælp Uddannelseshjælp Det markante fald i kontanthjælpsmodtager fra december 213 til januar 214 skyldes, at unge under 3 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse er blevet re-visiteret til uddannelseshjælp. Kontanthjælp Ud af de 595 kontanthjælpsmodtagere i Jammerbugt Kommune er 24 pct. visiteret jobparate, mens 76 pct. er visiteret aktivitetsparate. De tilsvarende tal for Region Nordjylland er henholdsvis 29 pct. og 71 pct. Af de 595 fuldtidspersoner på kontanthjælp % er der 85, som er under 3 år. De har en erhvervskompetencegivende uddannelse og visiteres derfor ikke til uddannelseshjælp. 91 pct. af disse unge er visiteret aktivitetsparate, mens kun 9 pct. er jobparate. 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% Kontanthjælpsmodtagere fordelt på visitationskategori. Nordjylland. Apr % 84% 82% 82% 81% 12% 16% 18% 18% 19% Jobparat 76% 76% 74% 71% 7% 24% 24% 26% 29% 3% Aktivitetsparat 62% 6% 38% 4% 4% 6% 8

9 Uddannelseshjælp Modtagere af uddannelseshjælp fordelt på visitationskategori. Nordjylland. Apr 215 1% 9% 17% 8% 39% 43% 39% 47% 47% 47% 7% 56% 59% 56% 55% 71% 67% 6% 5% 67% 4% 45% 42% 3% 41% 43% 42% 59% 36% 32% 36% 39% 2% 23% 27% 1% 17% 15% 13% 1% 9% 9% 8% 7% 7% 6% % 5% 4% 1% I april 215 modtager 328 personer uddannelseshjælp i Jammerbugt Kommune. Heraf er kun 4 pct. visiteret åbenlyst uddannelsesparate. 39 pct. er visiteret uddannelsesparate, mens 55 pct. er visiteret aktivitetsparate. Jammerbugt Kommune har markant færre åbenlyst uddannelsesparate end regionen og flere aktivitetsparate. Kilde: jobindsat.dk Åbenlys uddannelsesparat Uddannelsesparat Aktivitetsparat Størstedelen af de unge, som modtager uddannelseshjælp, er i alderen 2-24 år. Det gælder for 54 pct. Næststørste gruppe er de årige, der udgør 24 pct., mens 22 pct. er i alderen år. Modtagerne af uddannelseshjælp i Jammerbugt Kommune er lidt yngre end i Region Nordjylland, idet aldersgruppen år udgør 31 pct. af gruppen på regionalt niveau. Flere unge skal have en uddannelse Andelen af unge modtagere af a- dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp eller særlig uddannelsesydelse/ arbejdsmarkedsydelse, som i perioden begynder på uddannelse (ministermålet), var i september, i Jammerbugt Kommune, på 5,7 pct. Det ligger over gennemsnittet for regionen, der er på 4,4 pct. I hele landet er gennemsnittet 4,2 pct. 14, 12, 1, 8, 6, 4, 2,, Andel personer, som begynder på uddannelse og i beskæftigelse, pct., Nordjylland, sept. 214 Uddannelse Beskæftigelse Andelen af unge, der går i beskæftigelse, er på 7,1 pct., hvilket er under gennemsnittet for Region Nordjylland, der er på 1,1 pct. Gennemsnittet for hele landet er 9,4 pct. 9

10 Jan 213 Feb 213 Mar 213 Apr 213 Maj 213 Jun 213 Jul 213 Aug 213 Sep 213 Okt 213 Nov 213 Dec 213 Jan 214 Feb 214 Mar 214 Apr 214 Maj 214 Jun 214 Jul 214 Aug 214 Sep 214 Okt 214 Nov 214 Dec 214 Jan 215 Feb 215 Mar 215 Apr 215 Jan 213 Feb 213 Mar 213 Apr 213 Maj 213 Jun 213 Jul 213 Aug 213 Sep 213 Okt 213 Nov 213 Dec 213 Jan 214 Feb 214 Mar 214 Apr 214 Maj 214 Jun 214 Jul 214 Aug 214 Sep 214 Okt 214 Nov 214 Dec 214 Jan 215 Feb 215 Mar 215 Sygedagpenge Udvikling i sygedagpengemodtagere fordelt på visitationskategori, Jan mar. 215, Jammerbugt Match 1: Jobklar Match 2: Indsatsklar Match 3: Midlertidig passiv Uoplyst Antallet af sygedagpengemodtagere er steget med 3 pct. fra januar 213 til marts 215. Hermed adskiller Jammerbugt Kommune sig fra regionen, hvor der er blevet 9 pct. færre sygedagpengemodtagere. I kategorien match 1: jobklar er der blevet 48 pct. færre sygedagpengemodtagere. Match 3: midlertidig passiv er stort set uforandret, mens der har været en stigning i kategorien match 2: indsatsklar på 7 pct. Den største stigning er dog i kategorien uoplyst, hvilket er en effekt af indfasningen af sygedagpengereformen, som blandt andet muliggør, at kommunerne kan undlade at matchkategorisere borgere de første 8 uger af et sygdomsforløb. Revalidering, forrevalidering, jobafklaringsforløb og ressourceforløb Antallet af borgere, som modtager revalideringsydelse, er reduceret med pct. i perioden jan 213-april 215. Til 14 sammenligning er der i regionen en 12 nedgang på 13 pct. 1 Antallet af borgere, som modtager forrevalideringsydelse, er nedbragt fra 21 i januar 213 til 1 person i april Udvikling i personer på revalidering, forrevalidering, i jobafklaringsforløb og ressourceforløb. Jan april Jammerbugt Siden maj 213 har der været en konstant Revalidering Forrevalidering Jobafklaringsforløb Ressourceforløb stigning i antallet af personer i ressourceforløb. Da førtidspensions-reformen trådte i kraft fortsatte denne vækst, og i april 215 var der 69 personer i ressourceforløb. Ligeledes er der, med sygedagpengereformen, givet mulighed for, at sygedagpengemodtagere kan overgå til jobafklaringsforløb, når de ikke kan få forlænget sygedagpengene efter de eksisterende forlængelsesmuligheder og fortsat er uarbejdsdygtige på grund af sygdom. I august 214 kom den første borger i jobafklaringsforløb, og efterfølgende har der været en konstant stigning. I april 215 var der 25 personer i jobafklaringsforløb. 1

11 Jan 213 Feb 213 Mar 213 Apr 213 Maj 213 Jun 213 Jul 213 Aug 213 Sep 213 Okt 213 Nov 213 Dec 213 Jan 214 Feb 214 Mar 214 Apr 214 Maj 214 Jun 214 Jul 214 Aug 214 Sep 214 Okt 214 Nov 214 Dec 214 Jan 215 Feb 215 Mar 215 Apr 215 Ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension Fra januar 213 til marts 215 er antallet af borgere, som modtager ledighedsydelse, stort set uændret. Til sammenligning har der i resten af regionen Udvikling i personer på ledighedsydelse, i fleksjob og på førtidspension. Jan apr. 215, Jammerbugt været et fald på 18 pct. Modsat har der været en stigning i personer på fleksjobydelse. Stigning er på 24 pct. svarende til 111 personer. Det er over niveauet for resten af regionen, som er på 16 pct. Derimod er der sket et fald i antallet af personer på førtidspension på 6 pct. svarende til 12 personer. I Region Nordjylland har der været et fald på 8 pct. Ledighedsydelse Fleksjob Førtidspension Tilgang til førtidspension Tilgang til førtidspension i en given måned viser tilgangen i den valgte måned samt de 11 forudgående måneder, dvs. for et helt år. I hovedparten af de nordjyske kommuner stiger tilgangen til førtidspension frem mod indfasningen af førtidspensions- og fleksjobreformen i januar 213, hvorefter tilgangen falder markant. I Jammerbugt Kommune reduceres tilgangen til førtidspension imidlertid allerede fra april 212, hvorefter den falder frem mod marts 214. Fra marts 214 til april 215 er tilgangen stabil. Set over hele perioden januar 212-april 215 falder tilgangen til førtidspension med 78,6 pct. i Jammerbugt Kommune. Det tilsvarende tal for Region Nordjylland er et fald på 68,7 pct Jan Mar Maj Jul Sep Nov Jan Mar Maj Jul Sep Nov Jan Mar Maj Jul Sep Nov Jan Mar Udvikling i tilgangen til førtidspension under og over 4 år. Jammerbugt Kommune. Jan Apr. 215 Tilgang til førtidspension. Jan apr Jammerbugt Førtidspensionsreformen har haft meget fokus på under og over 4 åriges tilgang til førtidspension. Tilgangen til førtidspension for de under 4-årige er faldet fra januar 212 til juni 214. Herefter er der en meget svag stigning i tilgangen, og i perioden maj 214-april 215 fik 9 personer under 4 år tilkendt førtidspension. For borgere over 4 år er der ligeledes et markant fald frem mod 214, men frem for en lille stigning fra sommeren/efteråret 214 er der, for borgere over 4 år, et lille 2 Jan Mar Maj Jul Sep Nov Jan Mar Maj Jul Sep Nov Jan Mar Maj Jul Sep Nov Jan Mar u. 4 o. 4

12 fald. I perioden maj 214-april 215 fik 23 borgere over 4 år tilkendt førtidspension. Virksomhedskontakt I 3. kvartal 214 havde 29,1 pct. af virksomhederne i Jammerbugt Kommune et samarbejde med beskæftigelsessystemet. 25,7 pct. af virksomhederne samarbejdede med jobcentret i Jammerbugt Kommune, og 6,1 pct. af virksomhederne havde et samarbejde med andre jobcentre. Det betyder, at Jammerbugt Kommune selv varetog størstedelen af kontakten til virksomhederne i kommunen. 45, 4, 35, 3, 25, 2, 15, 1, 5,, Samarbejdsgrad i alt - Andel af virksomhedskontakter i kommunen, pct. Nordjylland. 3. kv ,8 34,7 33,9 32,5 32,3 31,4 31,4 29,7 29,5 29,1 28,4 27,6 18,1 Samarbejdsgraden i Jammerbugt Kommune er under gennemsnittet for hele Nordjylland, hvor 31,4 pct. af virksomhederne samarbejdede med beskæftigelsessystemet i 3. kvartal 214. Virksomhedsrettede tilbud til langtidsforsørgede 6, 5, 4, 3, 2, 1,, 28,9 Andel langtidsforsørgede med virksomhedsrettet tilbud i de seneste 6 måneder, pct. Alle ydelser, Nordjylland. Dec , 27,1 33,8 37,5 33,9 38,2 28,5 5,2 I december 214 havde 38,2 pct. af de langtidsforsørgede i Jammerbugt Kommune modtaget et virksomhedsrettet tilbud inden for de seneste 6 måneder. Langtidsforsørgede er her defineret ved at have modtaget sammenhængende offentlig forsørgelse i mindst 3 år. Andelen, som har modtaget et virksomhedsrettet tilbud inden for de seneste 6 måneder, er noget højere i Jammerbugt Kommune end i Region Nordjylland, hvor 28,9 pct. af de langtidsforsørgede har modtaget et virksomhedsrettet tilbud. 4,9 27,8 42,1 12

13 Strukturelle udfordringer i Nordjylland Som det er blevet fremhævet i det foregående, modsvares det store fald i beskæftigelsen i årene efter 28 ikke af en tilsvarende stigning i ledigheden. Mens det på kort sigt kan være tilfredsstillende, at færre bliver ledige, er udviklingen på sigt bekymrende, da den først og fremmest skyldes en betydelig afgang fra arbejdsstyrken. Ændringen er af strukturel karakter, og vil også have stor betydning for udviklingen på arbejdsmarkedet fremadrettet. Derfor præsenteres i det følgende nogle grafer, der illustrerer udfordringerne på RAR-niveau. Arbejdsstyrken bliver mindre i Nordjylland Som det fremgår af grafen, nåede arbejdsstyrken i sidste halvdel af 198 erne et niveau på omkring 36.. Herefter begyndte den imidlertid at falde, og fraset små udsving faldt den frem til 25, hvor der var en kortvarig stigning frem mod 27. Herefter faldt den markant, og i 213 var den nordjyske arbejdsstyrke reduceret til individer. På kort sigt er udviklingen ikke problematisk, da beskæftigelsen er faldet tilsvarende, men det bemærkes, at beskæftigelsen i lange perioder fra slutningen af 198 erne og frem til 28 har ligget over de godt 27., som er arbejdsstyrkens aktuelle niveau. Det betyder, kort sagt, at arbejdsstyrkens størrelse i sig selv forhindrer, at Nordjylland igen kan nå de høje beskæftigelsesniveauer fra før krisen. Sammenlignes Nordjylland med RAR-områderne Øst og Vest, fremgår det, at arbejdsstyrken er mindsket mere i Nord end i Vest og markant mere end i Øst. Det ses ligeledes, at afgangen fra arbejdsstyrken begyndte tidligere i Nord, samt at tilgangen til arbejdsstyrken i den seneste højkonjunktur var mindre i Nord. 13

14 Udviklingstræk efter 28 Som det fremgår af ovenstående, hvor arbejdsstyrke og beskæftigelse vurderes fra 198 og frem, er det særligt perioden efter 27/28, at der sker et markant fald i arbejdsstyrken. I perioden faldt beskæftigelsen i Nordjylland med personer. Stigningen i arbejdsløsheden er imidlertid markant mindre end antallet af mistede arbejdspladser. Således steg arbejdsløsheden kun med personer. Til gengæld var der i samme periode personer, som forlod arbejdsstyrken. Det fremgår ligeledes af figuren, at stigningen i antallet af borgere uden for arbejdsstyrken er mindre end faldet i arbejdsstyrken. Dette skyldes, at der i perioden er blevet 4.44 færre borgere i den erhvervsaktive alder. Endelig er udviklingen i perioden isoleret i figuren. De røde søjler viser, at udviklingstendenserne, der gælder for hele perioden, er mindre udtalte i , hvilket tyder på en begyndende stabilisering. Dog bemærkes det, at udviklingens retning i er den samme som for perioden Således var der i fortsat faldende beskæftigelse, faldende arbejdsstyrke, flere uden for arbejdsstyrken og negativ udvikling i antallet af borgere i den erhvervsaktive alder. Derimod falder arbejdsløsheden, men som det ses, skyldes det et endnu større fald i arbejdsstyrken. Fremadrettet er det en udfordring for Nordjylland, at arbejdsstyrken er blevet kraftigt reduceret efter krisen. Hvis de høje beskæftigelsesniveauer fra før krisen skal genetableres, skal arbejdsstyrken vokse. Der er mange forskellige forhold, som påvirker arbejdsstyrkens størrelse. Eksempelvis har flere personer de senere år valgt at uddanne sig i en periode, hvor beskæftigelsesmulighederne har været relativt dårlige. Disse personer vil formodentlig indtræde i arbejdsstyrken igen, når deres arbejdskraft efterspørges og mange af dem vil gøre det med styrkede kompetencer. Andre forhold, som påvirker arbejdsstyrkens størrelse, tager længere tid at ændre på. Derfor er det vigtigt at have fokus herpå også selvom ledighed aktuelt er et stort problem i mange kommuner. 14

15 15