kendelse: Den 9. oktober 2015 blev der i sag nr. 4/2015 og 5/2015

Transkript

1 Den 9. oktober 2015 blev der i sag nr. 4/2015 og 5/2015 Revisortilsynet mod Statsautoriseret revisor A og Revisortilsynet mod Registreret revisor B afsagt sålydende kendelse: Ved skrivelser af 16. januar 2015 har Revisortilsynet i medfør af revisorlovens 43, stk. 3, indbragt statsautoriseret revisor A og registret revisor B for Revisornævnet. Erhvervsstyrelsen har oplyst, at A har været godkendt som statsautoriseret revisor fra den [dato] 2008 og siden den [dato] 2009 i Revireg. været tilknyttet revisionsfirmaet C Revisionsanpartsselskab. Erhvervsstyrelsen har oplyst, at B har været godkendt som registreret revisor fra den [dato] 1995 til deponeringen den [dato] 2005 og derefter igen fra [dato] 2006 og i perioden fra den [dato] 2009 til den [dato] 2014 i Revireg. været tilknyttet revisionsfirmaet C Revisionsanpartsselskab. Klagen: Revisortilsynet har fremsat følgende klagepunkt vedrørende begge de indklagede: a) Erklæringsbekendtgørelsen er overtrådt, idet der i revisionspåtegningen på årsregnskabet for D A/S for 2012 ikke er givet supplerende oplysning om et ulovligt kapitalejerlån, og idet der ikke er taget forbehold for manglende præsentation af tilgodehavender hos ledelse samt note i henhold til årsregnskabslovens 23 og 73. De indklagede har påstået afvisning, subsidiært frifindelse. Sagerne er behandlet samlet. Sagsfremstilling: Revisionsfirmaet C Revisionsanpartsselskab, cvr. nr. XX XX XX XX, blev af Revisortilsynet udtaget til kvalitetskontrol i året Det fremgår blandt andet af kontrollantens erklæring af 14. 1

2 november 2013 vedrørende kontrollen, at der til revisionsvirksomheden var knyttet 1 kontorsted og 4 godkendte revisorer. Revisionsvirksomheden afgiver ikke erklæringer med sikkerhed for kunder, der er omfattet af revisorlovens 21, stk. 3. Indberetningen indeholder følgende forbehold og konklusion: Forbehold... Samtidig har vi konstateret, at de afgivne erklæringer i en række tilfælde ikke overholder kravene i erklæringsbekendtgørelsen, idet der blandt andet ikke er afgivet fornødne supplerende oplysninger om ulovlige aktionærlån. Konklusion Ved den udførte gennemgang er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver anledning til at konkludere, at der ikke er etableret og implementeret et hensigtsmæssigt kvalitetsstyringssystem, men som følge af det i forbeholdet anførte er det vor opfattelse, at kvalitetsstyringssystemet ikke anvendes i fornødent omfang. Som følge af det anførte forbehold er det vor opfattelse, at det udførte arbejde på erklæringsopgaverne ikke lever op til kravene i lovgivning, standarder eller god skik. Vi har konstateret, at revisors erklæring på erklæringsopgaver ikke er i overensstemmelse med kravene i erklæringsbekendtgørelsen Revisortilsynet har til brug for sin sagsbehandling fået fremsendt kvalitetskontrollantens arbejdspapirer, herunder vedrørende den konkrete sag, hvor indklagede har afgivet revisorerklæring. Vedrørende D A/S Selskabet D A/S ejes af E A/S, der ejes 100 % af F, der indtil efteråret 2011 var samlever med G. De indklagede har den 17. maj 2013 afgivet revisorpåtegning på årsrapporten for D A/S for regnskabsåret 2012 uden forbehold og supplerende oplysninger. Det fremgår blandt andet af årsrapporten, at årets resultat efter skat har været kr., at egenkapitalen udgjorde kr. samt, at balancesummen udgjorde kr. Det fremgår endvidere under aktiver, at tilgodehavender udgjorde kr., heraf tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse 0 kr. (2011: 211 tkr.), og det fremgår under passiver, at kortfristede gældsforpligtelser udgjorde kr., heraf kr. i gæld til tilknyttede virksomheder. Det fremgår af note 4 om egenkapitalen, at saldoen primo er kr., årets resultat er kr. samt at en "Beløbsmæssig effekt" udgør kr., hvorefter saldo ultimo er på kr. Det fremgår endvidere af årsrapporten, at denne er aflagt efter årsregnskabsloven. Det fremgår af et af indklagede vedlagt arbejdspapir, dateret den 2. september følgende: "... Internt notat På anmodning fra G har jeg dags dato gennemgået forskudsregistreringen for idet denne skal tilpasses, at G fremover (fra l/l 2012)betaler husleje. Afledt heraf skal fri bolig + energi fjernes fra forskudsopgørelsen. 2

3 Ved ændring af forskud er alene fjernet værdi af fri bolig, da værdi af fri energi (el/varme) ikke fremgik af forskudsopgørelsen. Ved gennemgang af årsopgørelserne for 2011 og 2012 har jeg konstateret, at der tillige ikke for disse år indgår værdi af fri energi. Selvangivelserne for de respektive år skal ikke genoptages for G, da han ikke har mulighed for at honorere den heraf afledte merskat. Som konsekvens af ovenstående, skal vi ved regnskabsudarbejdelse for 2013 foretage følgende: 1. Tilbageførsel af de i 2012 foretagne reguleringer på mellemregningen - alle ejendomsudgifter (energi) som vi i 2012 flyttede via EK skal tilbageføres på MR 2. MR skal opdeles på: a. Opstået frem til 31/ b. Opstået herefter c. (idet MR efter 31/ ikke er omfattet af forbud, da samliv med aktionær er ophørt ultimo 201l) 3. Tilbageførsel i pkt. 2 behandles på samme måde som vi behandlede reguleringen i 2012 Efter al sandsynlighed vil der således igen i 2013 være et ulovligt udlån - som der således reelt også var i 2012 ud fra ovenstående. Vi skal derfor igen i 2013 lave suppl. oplysning. Husk også oplysning efter de nye kildeskatsregler om beskatning af aktionærlån! A / " Af kvalitetskontrollantens bemærkninger til checkliste 4: Gennemgang af en konkret revisionsopgave fremgår under kontrollantens konklusion på gennemgangen af accept og fortsættelse af revisionsopgaven (Punkt A): Ingen bemærkninger. Kontrollanten har som konklusion på dokumentationen for udførelse af revisionsopgaven (Punkt C) skrevet, at Årsregnskabet indeholder formelle fejl på følgende områder:... Under gæld til tilknyttede virksomheder er gæld til direktør og hovedaktionær indregnet med 143 kr.... Kontrollanten har som konklusion på gennemgangen af det afgivne revisionsprotokollat (Punkt E) skrevet: Problemstillingen og behandling af den "fundamentale fejl" på 196 tkr. der er ført over egenkapitalen burde være omtalt i protokollen... Revisor har som sin kommentar blandt andet skrevet, at forholdet er drøftet med kontrolløren, og at man er enig med kontrolløren i de anførte bemærkninger. Kontrollanten har som konklusion på gennemgangen af de afgivne revisionspåtegninger (Punkt F) skrevet. Efter min vurdering burde påtegningen indeholde såvel forbehold som supplerende oplysning. Dette er begrundet i samme forhold: Primo regnskabsåret (sammenligningstallene) indeholder "Tilgodehavende hos virksomhedsdeltagere og ledelse" på 210 tkr. og årsrapporten for 2011 indeholdt supplerende oplysning herom. Tilgodehavendet vedrører mellemregning med direktørens tidligere samlever (samlever frem til medio 2011) og er opstået som løbende driftsomkostninger på selskabets ejendom, som samlever får stillet som fri bolig. Direktøren boede her frem til de gik fra hinanden medio I forbindelse med regnskabsudarbejdelsen for 2012 konkluderer man, at de gennem årene afholdte omkostninger reelt er selskabets omkostninger, og man vælger at føre hovedparten af disse (196 tkr) som en fejl tidligere år over egenkapitalen i Man korrigerer ikke sammenligningstal. Reelt skal disse omkostninger afholdes af samleveren i henhold til beskatningsreglerne for fri bolig, hvorfor det er min vurdering at tilgodehavendet stadig består. Og en stor del af tilgodehavendet er opstået i en periode, hvor vedkommende var samlevende med direktør og hovedaktionær, og dermed nærtstående i henhold til SEL 210. Derfor burde påtegningen indeholde supplerende oplysning om ulovligt kapitalejerlån. Af samme årsag, da korrektionen over egenkapitalen i 2012 ikke er i overensstemmelse med 3

4 årsregnskabsloven, burde påtegning indeholde forbehold herfor. Nedskrivningen af tilgodehavendet er i årsregnskabet benævnt "Beløbsmæssig effekt under egenkapitalen, og herudover ikke omtalt overhovedet. Dokumentationen indeholder ej heller fyldestgørende redegørelse for den valgte behandling." Indklagede A har som sin kommentar skrevet, at forholdet er drøftet med kontrolløren og har yderligere anført bl.a.: Baggrunden for den opståede situation er den, at fra 1. januar 2013 overgik hovedaktionærens tidligere samlever til et almindeligt lejeforhold vedr. selskabets ejendom. I den forbindelse er den opståede mellemregning - afledt af fri bolig - (bl.a.) gennemgået en årrække bagud, idet der var observeret flere poster, som var indregnet på mellemregningen, men rettelig burde have været indregnet i resultatopgørelsen som driftsudgift på den aktuelle ejendom. I forbindelse med denne tilbageførsel foretoges denne ukritisk, herunder ved en fejlfortolkning af det faktiske setup af beboelsesejendommen og beskatningen af den tidligere samlever, idet der blev anlagt en vurdering, hvorved samleveren blev beskattet af den beregnede værdi med tillæg af værdien af forbrug. Efter afslutning af revisionen og sagens afslutning opstod der tvivl hos de involverede revisorer om forholdets behandling, men uden mulighed for tilbageførsel af det passerede for 2012, men med planlagt korrektion heraf for Herved genopstod en mellemregning med den tidligere samlever på foreløbigt ca tkr., som klassificeredes som ulovligt udlån. Fra efteråret 2011 og fremover var samleveren ikke længere omfattet af den aktuelle personkreds, men da hovedparten af transaktioner var foregået forud herfor, vurderes det, at en altovervejende del af den tilbageførte korrektion skulle klassificeres som ulovligt mellemværende med deraf følgende notekrav samt krav om supplerende oplysning. Vi er således enige med kontrolløren i den anlagte vurdering af forholdet - og dermed den opståede fejl - men påpeger blot i vore bemærkninger hertil, at der ikke er tale om en bevidst fejl eller en fejl, der kan henføres til manglende udført arbejde, men derimod en fejl, opstået på grund af en fejlvurdering af et konkret forhold, som på påtegningstidspunktet ikke var tilstrækkeligt og korrekt oplyst over for revisor. Havde vi anlagt den korrekte tolkning af forholdet før revisionens afslutning samt modtaget alle de for sagen relevante oplysninger, ville det have medført et ulovligt udlån til tidligere samlever, omfattet af SEL 210, og dette havde således medført en supplerende oplysning på lige fod med de supplerende oplysninger, der er givet i tidligere årsrapporter for perioden Yderligere ville forholdet for 2012 da være indregnet som særskilt regnskabslinje med noteangivelse, og den anførte korrektion (som indregnet på egenkapitalen) ville ikke have været aktuel, idet et eventuelt korrektionsbeløb ville have været af så beskeden karakter, at dette ikke kunne behandles som en fundamental fejl. Da kontrollørens angivelse af et eventuelt krav om forbehold er afledt af ovenstående, er det derfor indklagedes vurdering, at det manglende forbehold alene er knyttet til ovenstående, og henset til den ændrede tolkning af det faktiske forhold, ville den anførte korrektion ikke føre til korrektion via egenkapital, hvorfor bemærkningerne om forbehold ikke kan isoleres til en selvstændig fejl, idet denne er knyttet til det ovenfor anførte Indklagede A har underskrevet Skema C den 11. november 2013 og som bemærkning henvist til sine bemærkninger til de respektive kontrollørbemærkninger, herunder særligt under punkt F. Af kvalitetskontrollantens bemærkninger til skema C fremgår blandt andet, at selskabet er under regnskabsklasse B, at der er sat X ved, at der er ikke ubetydelige fejl/mangler. 4

5 Som kort beskrivelse af sagen er anført: Sagen vedrører en blank revisionspåtegning afgivet 17/ for regnskabsåret Redegørelsen for den udførte gennemgang, herunder ikke ubetydelige fejl og mangler vedrørende overtrædelse af erklæringsbekendtgørelsen, herunder overtrædelse af den relevante begrebsramme (f.eks. årsregnskabsloven) er identisk med det under bilag 4, punkt F anførte. Konklusionen er: " Den afgivne revisionspåtegning overholder ikke erklæringsbekendtgørelsen, da der ikke er afgivet supplerende oplysning om ulovligt kapitalejerlån. Ligeledes overholder revisionspåtegningen ikke erklæringsbekendtgørelsen, da der ikke er taget forbehold for overtrædelse af årsregnskabsloven vedrørende indregning direkte på egenkapitalen af tilgodehavende til direktørens samlever. Det skal påpeges, at begge forhold, såvel den manglende supplerende oplysning samt det manglende forbehold, udspringer af samme problemstilling. " Ved skrivelse af 27. juni 2014 foretog Revisortilsynet høring af indklagede i anledning af resultatet af kvalitetskontrollen, herunder at tilsynet havde til hensigt at indbringe indklagede for Revisornævnet. I en skrivelse af 12. august 2014 til Revisortilsynet svarede indklagede således vedrørende den konkrete klage: "Vi skal henvise til vore bemærkninger i bilag 4, side 21 - for kontrollen af den aktuelle sag. Forholdet har en vis kompleksitet, som vi efter bedste evne har forsøgt at forklare kontrolløren ved kontrolbesøget - uden dette dog har medført at kontrolløren (eller Tilsynet) har opnået tilstrækkelig forståelse for problematikken, jf. udkast til høringssvar. Vi tillader os derfor nedenfor at redegøre for de konkrete omstændigheder: D A/S ejes af E A/S. E A/S ejes 100 % af F. F har indtil efteråret 2011 været samlever med G. G bor i en ejendom, der ejes af D A/S. Denne bopæl har også været aktuel for etablering af samlivet som følge af en tilknytning til selskabet. G har hidtil haft fri bolig. I forbindelse med samlivets ophør, indgås aftale om, at G fra 1. januar 2012 skal betale husleje på markedsvilkår. I forbindelse hermed rådgiver vi omkring værdien af denne markedsleje, hvilket bl.a. indebærer en gennemgang af hidtidige ejendomsomkostninger. I forbindelse hermed bliver vi opmærksom på, at udgifter til energi ikke indgår som driftsomkostninger - men derimod er posteret på mellemregningskontoen med G, som er i selskabets favør (som følge af, at G alene modtager et beskedent kontantvederlag for udførelse af arbejde for selskabet). Vi bliver i forbindelse med revision af årsrapporten 2012 orienteret om, at G frem til 31/ er blevet beskattet af fri bolig samt værdi af fri energi (vare/el), jf. oplysninger modtaget fra selskabet/g forud for påtegning af 2012-årsrapporten. Afledt heraf foretager vi en korrektion, således at de tidligere afholdte energiomkostninger indregnes i resultatopgørelsen. Da beløbet er af væsentlig størrelse, er dette klassificeret som en fundamental fejl og korrigeres direkte over egenkapitalen - for så vidt beløb før 1/ Afledt af disse korrektioner elimineres G's mellemregning, således at denne fra før 1/ er i dennes favør, hvorved der ikke er tale om udlån jf. SEL 210. I konsekvens heraf - medtager vi ikke i 2012-årsrapporten en supplerende oplysning om ulovligt udlån, som der hidtil har været medtaget i årsrapporterne 2008 til På et senere tidspunkt (ca. august 2013) anmodes vi om, at assisterer med en korrektion af forskudsopgørelsen for 2013 for G, afledt af at denne ikke længere beskattes af fri bolig 5

6 men betaler husleje. I forbindelse hermed bliver vi opmærksomme på, at de tidligere meddelte oplysninger omkring beskatning er fejlbehæftet idet G ikke er beskattet af fri energi, men alene fri bolig. Dette medføre, at der faktisk var tale om ulovligt udlån pr. 1/ (og tidligere), idet hovedparten af den oprindeligt foretagne korrektion skal tilbageføres. Da denne observation sker flere måneder efter årsrapportens godkendelse og offentliggørelse, vælger vi at foretage korrektion med tilbagevirkende kraft, men dog således at forholdet tidligst indarbejdes i førstkommende fremtidige årsrapport - for Vi har for 2013-årsrapporten foretaget en tilbageførsel af korrektionen og klassificeret mellemregningsforhold frem til 31/ som omfattet af bestemmelserne i SEL 210 og øvrige transaktioner efter denne dato som "andre tilgodehavender", idet G fra 1/ ikke længere er omfattet af den aktuelle personkreds. Det er således vores klare opfattelse, at vi har reageret i overensstemmelse med de for revisionen tilgængelige - og anslået tilstrækkelige - revisionsbeviser i det aktuelle forhold. Vi har ikke tidligere haft grund til at anfægte, at de oplysninger der ved udarbejdelsen af 2012-årsrapporten skulle være ukorrekte eller fejlbehæftede, hvorfor vi ud fra vores revisionsbevis og øvrige viden ikke har haft forudsætning for at antage, at der fortsat var et ulovligt udlån efter SEL 210. Det er først i august/september 2013, at vi modtager nye informationer der medføre - at tolkningen af forholdet ændres i en sådan grad, at der også i 2012 måtte anses at være udlån i strid med 210. Vi mener, at det forhold at vi tidligere i perioden har anført supplerende oplysninger om ulovligt udlån og atter gentager denne i 2013-årsrapporten, i konsekvens af de nye oplysninger, bekræfter at vi på tidspunktet for påtegning af 2012-årsrapparten ikke kunne anlægge en anden tolkning end tilfældet var. Vi kan ikke reagere på en information, der ikke er tilgængelig på påtegningstidspunktet. På det grundlag mener vi således, at kontrolløren ikke i tilstrækkelig grad har taget hensyn til de faktiske omstændigheder....." Revisortilsynet traf herefter ved skrivelse af 13. november 2014 afgørelse, herunder om indbringelse af indklagede for Revisornævnet. Parterne har givet møde for Nævnet og har haft lejlighed til at uddybe deres synspunkter. Parternes bemærkninger: Klager har for så vidt angår sagens formalitet vedrørende afvisning på grund af, at Revisortilsynet i sin afgørelse har henvist til årsrapporten og ikke som det rettelig var, årsrapporten for anført, at Revisortilsynet kort efter indbringelsen gjorde opmærksom på fejlen. Der har på den baggrund ikke været usikkerhed om klagepunktet, hvorfor sagen skal realitetsbehandles. Klager har for så vidt angår sagens realitet gjort gældende, at i årsregnskabet 2012 for D A/S burde indklagede have afgivet supplerende oplysninger om et ulovligt lån til kapitalejer på ca kr., idet indklagede i forbindelse med revisionen burde have undersøgt den foreliggende lejekontrakt, herunder vilkår for selskabets betaling af forbrugsudgifter, med henblik på at kunne dokumentere, hvorvidt der var tale om et ulovligt lån eller ej. Det, at indklagede oplyser, at der efter afslutning af revisionen opstod tvivl hos involverede revisorer om forholdets behandling, bekræfter, at indklagede ikke har undersøgt forholdet tilstrækkeligt i forbindelse med udførelse af revisionen. 6

7 Vedrørende det af indklagede oplyste om, at forholdet på påtegningstidspunktet ikke var tilstrækkeligt og korrekt oplyst overfor revisor, kan ikke føre til et andet resultat, idet en revisor skal foretage en selvstændig vurdering af de oplysninger, som bliver fremlagt og evt. indhente yderligere oplysninger til brug for vurdering af et forhold. Havde indklagede foretaget de anførte revisionshandlinger - dels ved at læse lejekontrakten, dels ved i tilknytning hertil at have foretaget selvstændige undersøgelser - ville indklagede have fundet frem til, at der var tale om et ulovligt lån, og have vidst, at der ikke kan ske beskatning af fri energi. På denne baggrund har indklagede revisor derfor overtrådt erklæringsbekendtgørelsens regler ved ikke at afgive supplerende oplysning om det ulovlige kapitalejerlån og ved ikke at have taget forbehold for manglende præsentation af tilgodehavende hos ledelse samt note i henhold til årsregnskabslovens 23 og 73. Indklagede har indledningsvis vedrørende sagens formalitet gjort gældende, at Revisortilsynets skrivelse til Revisornævnet, i hvilken klagen fremsættes og præsenteres for Nævnet, og som danner grundlag for Nævnets høring af indklagede, indeholder en række fejl, der i sig selv bør medføre, at Revisornævnet afviser at realitetsbehandle sagen. Indklagede har henvist til, at Revisortilsynet i skrivelsen - herunder i formuleringen af selve klagen - refererer til D A/S årsrapport for 2011, samt i sagsfremstillingen refererer til årsrapporten for Hertil kommer, at indklagedes høringssvar er fejlagtigt refereret af Revisortilsynet i indbringelsesskrivelsen. Indklagede har i denne forbindelse anført, at Revisortilsynet har begået så mange procedurefejl, at fejlene skaber usikkerhed om det, som indbringelsen omhandler. Indklagede har som supplement til dette punkt yderligere anført, at Revisortilsynet har givet oplysning til Revisornævnet om, at Tilsynet har givet påtale for andre forhold, hvilket er intimiderende og ikke bør indgå i beslutningsgrundlaget allerede fordi, disse påtaler ikke har været prøvet juridisk. Indklagede har vedrørende sagens realitet indledningsvis om sagens retlige grundlag og vurdering anført, at Revisortilsynet henviser til bestemmelserne i Selskabslovens 210 samt Erklæringsbekendtgørelsens 7, stk. 1, samt at indklagede er uenige i den fortolkning, som Revisortilsynet lægger til grund om disse bestemmelser. Dette ses blandt andet i de supplerende oplysninger, som indklagede har afgivet om aktionærlån for regnskabsårene 2008 til 2011 og 2013 for det aktuelle selskab. Indklagede har i denne forbindelse anført, at der derfor ikke kan træffes afgørelse baseret på uenighed om disse ultimative krav, samt at tilsvarende er gældende for bestemmelserne i Årsregnskabslovens 23 og 73. Indklagede har vedrørende revisionsbeviset anført, at det fremgår af revisorlovens 16, stk. 1 og 3, at revisor skal udføre sit hverv ved at udvise "hurtighed" og "fornøden omhu". Denne bestemmelse er bl.a. afspejlet i ISA 300 og ISA 315, omfattende planlægning af revisionen under hensyntagen til væsentlighed og risiko. Tolkningen af disse bestemmelser medfører, at revisor udfører en revision af de enkelte dele i regnskabet ud fra en vurdering af regnskabspostens væsentlighed og risiko, herunder den iboende risiko. Herved sikres, at revisionen udføres med reference til "hurtighed" og "fornøden omhu". På grund[ag af disse vurderinger - der bl.a. er baseret på udviklingen i virksomheden samt den generelle accept af kunde og opgave, herunder kundens integritet - planlægger revisor udførelsen, herunder revisionsbevisets styrke (lsa 500) og egnethed. Herved sikres tilfredsstillende opfyldelse af de relevante revisionsmål, jf. ISA 315. Yderligere indgår 7

8 vurdering af besvigelsesrisici, hvilket i betydelig grad er afhængig af forståelse af og kendskab til virksomheden og nærtstående parter. Indklagede har i den forbindelse bemærket, at indklagede har betjent kunden - D A/S- igennem mere end 20 år, bl.a. igennem tilkøbt revisionsvirksomhed. Indklagede har således et særdeles godt kendskab til virksomheden og personkredsen bag. På det grundlag har indklagede tillige vurderet besvigelsesrisiciene for begrænsede, og i tilknytning hertil ikke fundet anledning til at tilsidesætte modtagne oplysninger, som var baseret på forespørgsler. Denne fremgangsmåde er desuden i fuld overensstemmelse med ISA 240, hvoraf fremgår af pkt. 13, at revisor kan anse dokumenter mv. for at være ægte. Indklagede har for den aktuelle revision af årsrapport 2012 for D A/S foretaget en fyldestgørende planlægning baseret på en tilstrækkelig vurdering af væsentlighed og risiko og sammensat revisionshandlinger, der afspejler denne vurdering. Det planlagte revisionsbevis er tilrettelagt herefter. Dette underbygges tillige af, at kvalitetskontrollanten ikke har udtrykt uenighed i planlægningen, herunder vurderingen af væsentlighed og risiko. På dette grundlag er Revisortilsynets afgørelse ukorrekt, hvortil bemærkes, at Revisortilsynet har det privilegium at kunne foretage en vurdering af det nødvendige revisionsomfang efter observation af uoverensstemmelser, som der på det faktiske udførelsestidspunkt og på erklæringstidspunkt ikke forelå indikationer på. Som det fremgår af høringssvar til Revisortilsynet - og i øvrigt af kvalitetskontrollantens bilag 4 - er indklagede ikke uenig i, at der også for 2012 foreligger aktionærlån. Men ud fra indklagedes professionelle dømmekraft og tilstrækkelige planlægning af opgaven for 2012 forelå dette faktum ikke på erklæringstidspunktet, men konstateredes først betydelig tid efter erklæringsafgivelsen. Det faktum, at indklagede i årsrapporterne samt igen i 2013 anfører supplerende oplysning om aktionærlån, bestyrker påstanden om, at indklagede ud fra de givne omstændigheder ikke fandt anledning til at anføre dette for 2012-årsrapporten. Ydermere bekræfter dels de tidligere supplerende oplysninger, dels den efterfølgende supplerende oplysning, at det ikke er udtryk for en manglende vilje til - eller accept af reglerne i Selskabslovens 210 og Erklæringsbekendtgørelsens 7, stk. 1, - der er årsag til den manglende supplerende oplysning for Indklagede har afsluttende vedrørende denne del anført, at hverken kvalitetskontrollanten eller Revisortilsynet i deres vurderinger af sagen forholder sig til de konkrete omstændigheder i sagen, men alene tager afsæt i det faktum, at der foreligger en overtrædelse af Selskabslovens 210 og revisor derfor, jf. Erklæringsbekendtgørelsens 7, stk. 1, skal anføre supplerende oplysning. Disse bestemmelser er imidlertid alene gældende, såfremt forholdet eksisterer - og det gjorde det ikke på erklæringstidspunktet. På hverken planlægningstidspunktet eller på erklæringstidspunktet forelå der forhold, som indikerede, at det indhentede revisionsbevis ikke var tilstrækkeligt således som forholdene var, hvilket understøttes af, at kvalitetskontrollanten netop ikke har anfægtet planlægningen af revisionen. Indklagede har vedrørende "fri energi" i relation til det af Revisortilsynet anførte om, at revisor burde vide, at der ikke kan ske beskatning af "fri energi", anført, at det ikke er hverken Revisortilsynets eller kvalitetskontrollantens opgave at vurdere, om skattemæssige forhold uden for selskabet er korrekte. Ifølge Ligningslovens 16 skal der ske beskatning af fri bolig ud fra boligens offentlige vurdering med tillæg af ejendomsskatter og forbrug. Fri energi indgår således som et potentielt beskatningselement i fri bolig, og såfremt der ikke sker beskatning af blandt andet forbrug, skal dette ikke indgå i selskabet (arbejdsgiverselskabet), men derimod 8

9 indgå i mellemregning med lønmodtager. Herved "skylder" lønmodtager selskabet for disse omkostninger, idet disse skal afholdes for lønmodtagers regning. I det aktuelle tilfælde er den relevante person, der har været nærtstående (omfattet af personkredsen i selskabslovens 210) til selskabet (D A/S), beskattet af fri bolig med tillæg af en skønnet værdi af fri energi, omfattende el og varme. Afvigelserne mellem forbrug og statens takster for fri el og varme (svarende til privat andel heraf ) er ubetydelige, hvorfor anvendelse af statens takster er anset for retvisende. Da beskatningen hos den nærtstående i det aktuelle tilfælde således også har omfattet fri energi, er tidligere forbrugsudgifter - bogført på mellemregningen - tilbageført i 2012, hvor lønmodtager overgik til et lejeforhold. Ud fra disse oplysninger blev forholdet korrekt behandlet. Såfremt der alene er sket beskatning af boligens værdi, skal forbrug fortsat indgå på mellemregningen, hvilket blev konstateret efter erklæringstidspunktet i forbindelse med indklagedes udførelse af andet arbejde. Indklagede har på denne baggrund gjort gældende, at Revisortilsynets påstand om, at indklagede alene ud fra en påstand om, at der ikke kan ske beskatning af "fri energi", burde have haft en bestyrket mistanke om, at aktionærlånet også bestod i 2012, må afvises, idet Revisortilsynets påstand ikke er i overensstemmelse med Ligningslovens 16. Indklagede har yderligere vedrørende potentielle økonomiske skader føjet, at med udgangspunkt i Årsregnskabslovens 12, skal årsrapporten udarbejdes med henblik på at give regnskabslæser tilstrækkelige informationer til, at en sådan kan foretage en finansiel vurdering af engagement med den aktuelle virksomhed. Den aktuelle virksomhed er under en kontrolleret afvikling, henset til kapitalejers alder. Der er således ikke i virksomheden et behov for ny finansiering, hvorfor fornyet engagement med kreditorer synes irrelevant. Hertil kommer, at den eksterne gældsandel fra 2011 til 2012 er faldet med ca kr. og fra 2012 til 2013 er gældsandelen faldet yderligere med ca kr., og der er således ikke nogen sammenhæng mellem den manglende supplerende oplysning om aktionærlån og gældsandelen, hvorfor det forekommer åbenlyst, at der i det aktuelle tilfælde ikke foreligger omstændigheder, hvorved selskabet har opnået finansielle fordele af den manglende supplerende oplysning om aktionærlån. Der foreligger således i givet fald alene en formel overtrædelse af Selskabslovens 210 og dermed Erklæringsbekendtgørelsens 7, stk. 1. Indklagede har vedrørende klagen over manglende forbehold gjort gældende, at af samme grund som indklagede ikke skulle afgive supplerende oplysning, skal indklagede ej heller afgive forbehold, idet det punkt i klagen er en direkte konsekvens af klagen vedrørende manglende supplerende oplysning. Revisornævnets begrundelse og afgørelse: Revisornævnet lægger vedrørende sagens formalitet til grund, at såvel de indklagede som Revisortilsynet - særligt i kraft af kvalitetskontrollantens kontrolrapporter med bilag, der gennem hele sagsforløbet har været såvel Revisortilsynet som de indklagede bekendt - har haft kendskab til, at klagen angår D A/S årsrapport 2012, samt, at de indklagede har haft lejlighed til på betryggende måde at udtale sig herom, både over for kvalitetskontrollanten og Revisortilsynet. Nævnet lægger endvidere i forhold til sagsbehandlingen i Nævnet vægt på, at de indklagede meget tidligt i sagsforløbet fik oplysning om, at der var fejlskrift i Revisortilsynets klage netop vedrørende regnskabsåret. Når henses hertil samt til, at de indklagede gennem hele sagsforløbet har afgivet udtalelser vedrørende det relevante regnskabsår er der ikke grundlag for at afvise sagen. 9

10 Det forhold, at Revisortilsynet i denne sag har oplyst Nævnet om de påtaler, som tilsynet har afgivet i forhold til de indklagede revisorer - kan ikke føre til et andet resultat. Vedrørende sagens realitet lægger Nævnet til grund, at de indklagede i årsrapporterne for D A/S for regnskabsårene 2008, 2009, 2010, 2011 samt 2013 afgav supplerende oplysning om ulovligt aktionærlån, at selskabernes reelle ejer og dennes hidtidige samlever ophævede samlivet i 2012, at de ulovlige aktionærlån, der blev afgivet supplerende oplysninger om, angik samleverens fri bolig, herunder "fri energi", at der ikke i den første tid efter samlivsophævelse blev indgået skriftlig lejekontrakt vedrørende den tidligere samlevers fortsatte beboelse, nu leje, af boligen, at der ikke var indgået en sådan skriftlig lejekontrakt på tidspunktet for erklæringsafgivelsen, at lejekontrakt vedrørende boligen, der ikke af nogen af parterne er fremlagt i sagen, først blev skriftligt indgået i forbindelse med dennes ikrafttræden fra 1. januar 2013, at de indklagede på forespørgsel til selskabets ledelse i forbindelse med deres revision samt i forbindelse med indgåelse af ny lejekontrakt fik oplyst, at den tidligere samlever var blevet beskattet af såvel fri bolig som værdi af frit forbrug samt, at de indklagede - da de fik modsat rettede oplysninger ved bistand til den tidligere samlevers personlige forskudsregistrering - udarbejdede internt notat af 2. september 2013 og foretog efterfølgende regulering i årsrapporten for D A/S, men for regnskabsåret Nævnet lægger endvidere til grund, at de indklagede ikke på erklæringstidspunktet ud fra de foreliggende oplysninger, herunder oplysningen om beskatning af "fri energi", kunne eller burde have foretaget yderligere undersøgelser. På denne baggrund frifindes de indklagede. Thi bestemmes: Indklagede, statsautoriseret revisor A og registreret revisor B, frifindes. Kendelsen offentliggøres, jf. revisorlovens 44, stk. 6. Henrik Bitsch 10