Handlingsplan om udvikling af slagtekyllingeproduktion med henblik på at opnå bedre dyrevelfærd

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Handlingsplan om udvikling af slagtekyllingeproduktion med henblik på at opnå bedre dyrevelfærd"

Transkript

1 Handlingsplan om udvikling af slagtekyllingeproduktion med henblik på at opnå bedre dyrevelfærd 1. Målsætning Dyrenes Beskyttelse og Fjerkræraadet har netop gennemført Velfærdsmoniteringsprojektet. Konklusionen blev, at 30,1 % af de undersøgte kyllingerne havde en gait score på 3 eller derover, og hyppigheden af TD var 57,1 %. På denne baggrund er Dyrenes Beskyttelse og Fjerkræraadet enige om, at gennemføre følgende for at sikre en bedre dyrevelfærd for slagtekyllinger. Den overordnede målsætning er, at sikre slagtekyllingernes velfærd, og handlingsplanen tager særligt sigte på at reducere de aktuelle benproblemer. Det sker ved en indsats på følgende områder:? Lysprogrammer og måltidsfodring? Mikronæringsstoffer? Belægningsgrad? Pasning herunder fjernelse af syge kyllinger? Strøelseskvalitet? Husindretning? Genetik Disse tiltag indarbejdes i Fjerkræraadets God produktionspraksis for produktion af slagtekyllinger 2. Lysprogrammer og måltidsfodring Meget taler for, at et lysprogram vil forbedre kyllingernes velfærd, sammenlignet med systemer hvor der er kontinuert lys, og det ser ud til, at det velfærdsmæssigt optimale forhold mellem længden af dag og nat ændres gennem vækstperioden (0-42 dage). Således er behovet for søvn måske relativt større tidligt i vækstperioden end senere, ligesom mørkeperioden må have en rimelig længde, for at opnå en signifikant forbedring af benstyrken. Senere bliver vækstpotentialet så stort, at en 8 timers nat enten vil kræve, at kyllingerne skal æde i mørkeperioden eller opleve stærk sult. Dette vil også have en negativ effekt på tilvæksten. Et lysprogram med gradvist optrappende daglængde kombinerer disse behov. I lysprogrammet bør indlægges en skumrings- og dæmringsperiode, idet pludselige forandringer stresser dyrene. Endvidere vil en skumringsperiode bevirke, at kyllingerne stimuleres til at spise og drikke, inden der bliver helt mørkt. Dæmringsperioden vil bevirke, at kyllingerne gradvis bliver aktive efter mørkeperioden, og derfor ikke alle søger til foder og vand på én gang. Forskellige former for begrænsninger, så som måltidsfodring, foderrationering og regelmæssige fasteperioder kan ligeledes reducere forekomsten af benproblemer, samtidig med at foderforbruget og dødeligheden reduceres. Perioder med fuldstændig mørke medfører i modsætning til 1

2 fasteperioder, at kyllingerne får en uforstyrret søvnperiode, hvilket er vigtigt for udskillelsen af hormoner med betydning for kyllingernes vækst og kroppens energistofskifte. Det er enighed om, at kyllingerne skal sikres en døgnrytme. Med udgangspunkt i den nuværende viden er der derfor enighed om, at der i DK indføres et lysprogram med en sammenhængende mørkeperiode på 8 timer ( inkl. dæmrings-/ skumringsperiode ) fra 5-12 dage (1.fase), 6 timer fra dage (2.fase) og 3 timer fra 29-til 5 dage før slagtning (3.fase) og de sidste dage kontinuert lys før indfangning. Der kan indføres trinvis aftrapning i 2. og 3. fase. Dog, er der fra Fjerkræraadets side udtrykt betænkelighed ved implementering af 8 timers sammenhængende mørkeperiode fra 5-12 dage, idet det netop er i starten af produktionsperioden, at grundlaget for en god og velfungerende strøelse skal lægges. En dårlig strøelse er negativ for kyllingernes velfærd. I mørkeperioden vil kyllingernes bearbejdning af strøelsen være nedsat, til gengæld vil kyllingernes aktivitet efter mørkeperioden være forøget i forhold til, hvad der ses hos kyllinger, der holdes i kontinuert lys. Muligvis er denne øgede aktivitet nok til at sikre den fornødne bearbejdning af strøelsen, men det vides ikke med sikkerhed. Opmærksomheden henledes på, at forskellige avlsafstamninger kan nødvendiggøre enkelte justeringer. Måltidsfodring har i forsøg vist sig at have en reducerende effekt på benproblemer, en betydelig forbedrende effekt på foderudnyttelsen og en svagt reducerende effekt på vækst. Fra England og Holland rapporteres om anvendelse af denne metode under praktiske forhold med de samme motiver. Kyllinger vil ved fri adgang til foder dele sin foderoptagelse op i mange små måltider med højst 1 times pause mellem. Det er velkendt at stofskiftehormonerne har en pulserende udskillelse der bl.a. styres af hunger/foderoptagelse. Ideen i måltidsfodring er at forlænge pauserne til at være nogle timer for at optimere disse hunger stimulerende effekter, hvorved der fås et mere effektiv stofskifte som tilsyneladende også har positive virkninger på kyllingernes benkonstitution. Der er enighed om, at såfremt storskala forsøg viser, at andre lysprogrammer er mere hensigtsmæssige for kyllingernes velfærd og produktivitet, skal dette naturligvis tages til efterretning og implementeres. 3. Mikronæringsstoffer Det har i mange år været kendt, at foderets indhold af vitaminer og mineraler har stor betydning for kyllingers vækst og sundhed inkl. udviklingen af forskellige benproblemer. Hidtil har man dog anset kyllingernes behov for mikronæringsstoffer for at være opfyldt via de råvarer og tilsætningsstoffer, der almindeligvis anvendes i dansk kyllingefoder. Til stadighed ses dog ændringer i mængden af tilgængelige råvarer, som f.eks. udeladelsen af kød- og benmel. Dette kan i kombination med andre belastende faktorer (svækket immunforsvar, svært fordøjeligt foder) have påvirket kyllingernes benudvikling negativt. I de seneste år er der fremkommet lovende forsøgsresultater mht. betydningen af 1,25- dihydroxyvitamin D for udviklingen af knoglesygdommen tibial dyschondroplasia (TD). Den netop offentliggjorte registrering af aktuel benstyrke hos slagtekyllinger viste stigende TD forekomst med stigende foderforbrug pr. kg kylling, idet der blev fundet en korrelationskoefficient mellem TD og foderforbrug ved 42 dage på 0,70. 2

3 Der er enighed om, at der er behov for at gennemgå den nyeste viden om næringsstofforsyningens betydning for kyllingernes velfærd og udvikling af benproblemer. Landskontoret for Fjerkrærådgivning vil fokusere på dette aspekt, dels gennem litteraturstudier, dels gennem et studieophold i USA, der planlægges gennemført i Belægningsgrad Det er almindelig kendt, at der er en sammenhæng mellem belægningsgrad og kvaliteten på strøelsen. En høj belægningsgrad vil ved en given ventilationskapacitet og temperatur give en dårligere strøelseskvalitet end ved en lav belægningsgrad. Hvis strøelseskvaliteten ikke er optimal, vil der kunne opstå skader på hud, haseled og trædepuder, og kyllingernes mulighed for at udføre naturlig adfærd bevægelse, leg, støvbadning m.m. begrænses, hvilket kan forringe dyrenes konstitution og forstærke benproblemerne. Ved høj belægningsgrad er der en tendens til, at der vil forekomme flere rifter på lår og ryg, især i den sidste del af vækstperioden, hvor risikoen for at kyllingerne kommer til at træde på hinanden er størst Der er vanskeligt at fastlægge en grænse for, hvad der er velfærdsmæssigt forsvarligt, fordi den samme velfærd kan opnås ved vidt forskellige belægningsgrader afhængig af en lang række faktorer, hvoraf strøelseskvalitet er væsentlig. Undersøgelser viser dog, at der ved samme betingelser er en jævn forringelse af velfærden ved stigende belægning. Belægningen pr. nytår 2000, udtrykt som den maksimale levende vægt pr. m 2, er gennemsnitlig 43.4 kg jf. Fjerkræraadets Effektivitetskontrol, men belægninger på over 45 kg forekommer. Dyrenes Beskyttelse mener, at belægningsgraden skal være væsentlig lavere. Fjerkræraadet har stadig som mål at nå en levendevægt pr. m 2 på maksimalt ca. 40 kg. 5. Pasning Godt management er altafgørende for kyllingernes trivsel. Mindst 2 gange om dagen kontrolleres, at alt er i orden, og at kyllingerne har det godt. Samtidig gås en runde i huset. Der er tale om store flokke af kyllinger, så det er ikke muligt at tilse hvert enkelt dyr. Kyllingepasseren skal dog passere så tæt på alle dyr, at de bliver forstyrret og bevæger sig, således at deres helbredstilstand kan iagttages. I henhold til Dyreværnsloven skal syge og afmagrede kyllinger straks aflives, og det samme skal kyllinger med benproblemer eller andre misdannelser. Desuden må kyllinger med udtalte benproblemer ikke transporteres i henhold til EU lovgivningen om transport af dyr. Der er enighed om, at kyllinger med udtalte benproblemer skal aflives. Det skal sikres via en øget oplysning til kyllingeproducenterne. Der skal gøres en indsats for:? at gøre producenterne bevidste om kyllingernes benproblemer? at informere om det hensigtsmæssige i at aflive problemkyllinger så tidligt i produktionsperioden som muligt. Der er endvidere enighed om, at en sådan information skal ske via:? en revideret kort udgave af God produktionspraksis 3

4 ? en vejledning vedr. hensigtsmæssig aflivning af kyllinger? videofilm og kurser for producenterne samt? direkte via slagteriernes producentkontakt 6. Strøelseskvaliteten Strøelsen skal gennem hele produktionsforløbet være tør. Er strøelsen i orden, så kan der foregå en mikrobiel omsætning og dermed en varmeudvikling i gødningen. Hvis strøelsen er fugtig, foregår der større ammoniakfordampning, end hvis strøelsen er tør. En kombination af ammoniak og fugtig strøelse giver svidninger på kyllingernes bryst og fødder samt en forøget risiko for udvikling af luftvejslidelser hos både dyr og mennesker. Strøelsen er således en afgørende velfærdsparameter. Strøelseskvaliteten styres via den relative luftfugtighed i stalden. Luftfugtigheden reguleres via varmetilførslen og via ventilationsmængden. En hård overflade forstærker udviklingen af brystblærer og fodskader. En god strøelseskvalitet er resultatet af godt management. Foderkvaliteten er vigtig for strøelsens tilstand. Der må stilles krav til foderfirmaerne om, at der kun anvendes en fodersammensætning, der muliggør en god strøelse. Der er enighed om, at det en klar målsætning at sikre tør strøelse i hele produktionsperioden, og at der fastsættes normer for minimums ventilations- og varmekapacitet i husene. 7. Husindretning Kyllingernes stressbelastning i perioder med høj udetemperatur og/eller ved indfangning i dagtimerne afhænger af kyllingehusets ventilations- og luftafkølingskapacitet samt af muligheden for at mørklægge huset fuldstændigt. Der er enighed om at bygningskonsulenter ved Landskontoret for Fjerkrærådgivning vil kunne afklare en række husindretningsspørgsmål, og til stadighed overvåge muligheden for indførelse af forbedrede ventilationsprincipper. 8. Genetik Den primære årsag til benproblemer i slagtekyllingeproduktionen skyldes kyllingernes genetiske egenskaber. Linierne er fremavlet med henblik på hurtig vækst, stor kødfylde, god foderudnyttelse, mens der kun i ringe udstrækning er fokuseret på velfærdsparametre. Der gøres en fælles indsats for at påvirke avlsselskaberne til også at sætte velfærd på dagsordenen. Det er vigtigt at få de øvrige EU-lande, der har samme holdning til dyrevelfærd som DK, til at støtte op om et sådant arbejde. Der er enighed om, at i forbindelse med udgivelsen af Kommissionens rapport vedrørende slagtekyllinger senere på året, retter Eurogroup for Animal Welfare og AVEC henvendelse til avlsselskaberne m.h.p. at få dem til at fokusere mere på slagtekyllingernes benproblemer. 9. Opfølgning For at få det fulde udbytte af at justere slagtekyllingeproduktionen er det vigtigt, at der sker en opfølgning, der kan måle, om der er gjort tilstrækkeligt, eller om yderligere justeringer er nødvendige. Intensionen er, at slagtekyllingernes velfærd skal øges. 4

5 Det er vigtigt, at en sådan opfølgning gøres så enkel og lidt ressourcekrævende som muligt, dog under hensyntagen til, at der skal tilvejebringes brugbare og relevante oplysninger, der reelt siger noget om velfærden i produktionen. Der er enighed om: At der på slagteriet stikprøvevis for hvert kyllingehold foretages undersøgelser af trædepuder for svidning. At der på slagteriet med visse mellemrum stikprøvevis foretages undersøgelser for TD. At Gait vurderinger fremover indgår som en fast måleparameter i forbindelse med testning af afstamninger samt i forbindelse med farmtest. At registreringerne af dødelighed samt årsagerne til død / aflivning lægges ind i effektivitetskontrollen. Endelig er der enighed om, at der udover den løbende evaluering efter 2 år foretages en egentlig evaluering, med henblik på at vurdere om handlingsplanen har virket i forhold til målsætningen og stillingtagen til den fremtidige udvikling af kyllingeproduktionen. Der nedsættes en følgegruppe med repræsentanter fra DB og Fjerkræraadet. Følgegruppen skal løbende evaluere effekten af igangsatte initiativer, samt tage stilling til resultater af forskningsprojekter og storskalaforsøg med henblik på evt. justering af reglerne. Vedtaget den 13. marts

Bekendtgørelse om hold af slagtekyllinger og rugeægsproduktion 1)

Bekendtgørelse om hold af slagtekyllinger og rugeægsproduktion 1) BEK nr 1591 af 11/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 8. oktober 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer

Læs mere

Produktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion

Produktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion DA TEMA INFO Produktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion En rentabel fjerkræproduktion kræver i dag at producenten har løbende overblik over produktionen. Før i tiden var det måske

Læs mere

Europaudvalget 2005 2676 - landbrug og fiskeri Offentligt

Europaudvalget 2005 2676 - landbrug og fiskeri Offentligt Europaudvalget 2005 2676 - landbrug og fiskeri Offentligt edlemmerne af Folketingets Europaudvalg deres stedfortrædere lag Journalnummer Kontor 400.C.2-0 EUK 28. september 2005 Til underretning for Folketingets

Læs mere

Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd

Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd 21. oktober 2016 Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd Niveaudelt dyrevelfærdsmærkning for Slagtekyllinger Dyrevelfærdsmærkning for kyllinger baserer sig på principperne beskrevet i

Læs mere

Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd

Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd Jesper Lassen & Annemette Nielsen Fødevareøkonomisk Institut KU-LIFE Videncenter for Dyrevelfærd Konference 2011

Læs mere

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter

Læs mere

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP 45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP Disposition Fravæningsdiarré årsag og behandling Fravænning Foder og foderstrategi Lawsonia-lignende

Læs mere

Boksforsøg med slagtekyllinger i 2014 Daggamle kyllingers vægtsortering og opstartstemperatur påvirker produktiviteten

Boksforsøg med slagtekyllinger i 2014 Daggamle kyllingers vægtsortering og opstartstemperatur påvirker produktiviteten Boksforsøg med slagtekyllinger i 2014 Daggamle kyllingers vægtsortering og opstartstemperatur påvirker produktiviteten V. Chefkonsulent Jette Søholm Petersen, SEGES Sammendrag I efteråret 2014 blev der

Læs mere

Bidrag til samlenotat for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-22. juni 2005.

Bidrag til samlenotat for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-22. juni 2005. Europaudvalget 2005 2669 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato: 8. juni 2005 Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2005-5410-0011 Dok.: LGH40090 Bidrag til

Læs mere

G R U N D N O T A T. til Folketingets Europaudvalg. forslag til Rådets direktiv om minimumsregler for beskyttelse af slagtekyllinger

G R U N D N O T A T. til Folketingets Europaudvalg. forslag til Rådets direktiv om minimumsregler for beskyttelse af slagtekyllinger Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0221 Bilag 3 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2005-5410-0011 Dok.: LGH40087 G R U N D N O T A T til Folketingets Europaudvalg

Læs mere

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Den danske kyllings historie Side 2 Den danske kyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen

Læs mere

Dyrevelfærdshjertet: Mærkningsordning for dyrevelfærd

Dyrevelfærdshjertet: Mærkningsordning for dyrevelfærd Oktober 2016 Dyrevelfærdshjertet: Mærkningsordning for dyrevelfærd Kriterier for niveaudelt dyrevelfærdsmærkning for æglæggende høns Dyrevelfærdsmærkning for æg baserer sig på principperne beskrevet i

Læs mere

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 En screeningsundersøgelse af danske slagtekyllingebesætninger i månederne januar til april 2007 har vist, at IB stammen D388

Læs mere

Forslag. Lov om hold af slagtekalkuner

Forslag. Lov om hold af slagtekalkuner Lovforslag nr. L 27 Folketinget 2010-11 Kapitel 1 Anvendelsesområde mv. 1. Reglerne i denne lov finder anvendelse på bedrifter med slagtekalkuner, der holdes til erhvervsmæssigt formål. Stk. 2. Loven finder

Læs mere

Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne påvirkes af at blive sprayet med vand som daggamle kyllinger (simulering af vaccination) 2011

Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne påvirkes af at blive sprayet med vand som daggamle kyllinger (simulering af vaccination) 2011 Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne påvirkes af at blive sprayet med vand som daggamle kyllinger (simulering af vaccination) 2011 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne

Læs mere

Driftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 7. Slagtekyllinger

Driftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 7. Slagtekyllinger Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7 Slagtekyllinger Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Der er defineret to staldtyper, hvor den eneste forskel er staldarealet (Samme belægningsgrad,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om hold af slagtekyllinger 1)

Forslag. Lov om ændring af lov om hold af slagtekyllinger 1) 2009/1 LSF 182 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin. j.nr. 2009-5400-0015 Fremsat den 24. marts 2010 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om hold af slagtekyllinger 1)

Forslag. Lov om ændring af lov om hold af slagtekyllinger 1) Lovforslag nr. L 182 Folketinget 2009-10 Fremsat den 24. marts 2010 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag til Lov om ændring af lov om hold af slagtekyllinger 1) (Ændring af regler om belægningsgrad,

Læs mere

Vejledning til velfærdskontrol i besætninger med slagtekyllinger. Revideret maj 2016

Vejledning til velfærdskontrol i besætninger med slagtekyllinger. Revideret maj 2016 Vejledning til velfærdskontrol i besætninger med slagtekyllinger Revideret maj 2016 Kolofon Vejledning til velfærdskontrol i besætninger med slagtekyllinger Denne vejledning er udarbejdet af Fødevarestyrelsen

Læs mere

Driftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 5. Opdræt af hønniker til konsumægsproduktion

Driftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 5. Opdræt af hønniker til konsumægsproduktion Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 5 Opdræt af hønniker til konsumægsproduktion Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Emission af miljøfremmede stoffer Staldsystemet med 100 % dybstrøelse,

Læs mere

3. Dyrevelfærd. 3.1 Politisk forlig på veterinærog dyrevelfærdsområdet

3. Dyrevelfærd. 3.1 Politisk forlig på veterinærog dyrevelfærdsområdet 3. Dyrevelfærd Seniorkonsulent Christina Nygaard, Landbrug & Fødevarer Der er både i fjerkræbranchen og i samfundet stor fokus på dyrevelfærd. Der er en oplevelse af en øget interesse vedr. dyrevelfærd

Læs mere

Temadag om økologisk og alternativ kyllingeproduktion

Temadag om økologisk og alternativ kyllingeproduktion Temadag om økologisk og alternativ kyllingeproduktion Udearealer Hvordan påvirker effekten af udeareal med pil adfærden hos økologiske kyllinger Sanna Steenfeldt og Anne Louise Frydendahl Hellwing Inst.

Læs mere

4. Byggeri, teknik og Miljø

4. Byggeri, teknik og Miljø 4. Byggeri, teknik og Miljø af Chefkonsulent Jette Søholm Petersen, Videncentret for Landbrug, Fjerkræ 4.1 Boksforsøg med slagtekyllinger i 2012 For at alle slagtekyllingeproducenter hurtigt kan dele og

Læs mere

Vores varmeveksler er mere end bare varm luft

Vores varmeveksler er mere end bare varm luft Vi har fokus på klima og energi Vores varmeveksler er mere end bare varm luft rokkedahl-energi.dk Om Rokkedahl Energi 50% Vi går op i besparelser. Derfor kan du altid forvente op til 50% i energibesparelse

Læs mere

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for fjerkræ

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for fjerkræ Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for fjerkræ Maj 2015 Forord Den danske produktion af æg og kyllingekød har udviklet sig markant gennem årene. Fokus på at få mere ud af dyrene og nedbringe omkostningerne

Læs mere

Forslag. Lov om hold af slagtekalkuner

Forslag. Lov om hold af slagtekalkuner 2010/1 LSF 27 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2010-5400-0018 Fremsat den 13. oktober 2010 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag

Læs mere

HVAD MED FORBRUGERNE?

HVAD MED FORBRUGERNE? HVAD MED FORBRUGERNE? Peter Sandøe, Tove Christensen, Karsten Klint Jensen. Sara Kondrup & Jesper Lassen IPH, FOI & CeBRA Københavns Universitet, LIFE www.dyreetik.dk UDGANGSPUNKT Forbrugerne har en berettiget

Læs mere

Bidrag til samlenotat for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19. juni 2006

Bidrag til samlenotat for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19. juni 2006 Europaudvalget 2006 2739 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato: 8. juni 2006 Kontor: Dyrevelfærdskontoret Sagsnr.: 2005-5410-0011 Dok.: LGH40602 Bidrag

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt. rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser.

Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt. rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser. KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser. I Danmark indfanges ca. 114 mio. danske slagtekyllinger årligt,

Læs mere

Asger & Arthurs Økokyllinger på Pilegården i Tønder

Asger & Arthurs Økokyllinger på Pilegården i Tønder Asger & Arthurs Økokyllinger på Pilegården i Tønder Historien om Asger, Arthur og Pilegården Gårdejer Asger Winther Petersen, Pilegården, Møgeltønder. Opdrætter ca. 250.000 økokyllinger pr år gens. 2200

Læs mere

Kan brug af foderdata bruges som værktøj til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse

Kan brug af foderdata bruges som værktøj til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse Kan brug af foderdata bruges som værktøj til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse LVK mink dyrlægerne, Tylstrup 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Hvad gør emnet interessant Tiden fra fødsel til fravænning

Læs mere

Opstarts temperaturens betydning for produktionsresultaterne

Opstarts temperaturens betydning for produktionsresultaterne Tirsdag, d. 28. februar 2017 Opstarts temperaturens betydning for produktionsresultaterne JETTE SØHOLM PETERSEN BAGGRUND Mange producenter spørger: 1) Hvilken opstarts temperatur er optimal for kyllingerne?

Læs mere

Muligheder for at fodre ikke-drøvtyggere med 100 % økologisk foder. En praktisk tilgang.

Muligheder for at fodre ikke-drøvtyggere med 100 % økologisk foder. En praktisk tilgang. Fodring af ikke drøvtyggere med 100 % økologisk foder 100 % økologisk fodring af enmavede dyr er en kompleks opgave. Paul Poornan, Humphrey Feeds, UK sammenfatter de vigtigste problemstillinger. Artiklen

Læs mere

Fodring af smågrise og slagtesvin

Fodring af smågrise og slagtesvin Fodring af smågrise og slagtesvin Seminar Viden i arbejde, Menstrup Kro, 9. december 2014 Lisbeth Jørgensen Høj produktivitet Bedre bundlinje Høj sundhed 1 Landsgennemsnitstal 2013-referencetal for smågrise,

Læs mere

Boksforsøg nr. 102. Linieafprøvning 2. Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308 og Ross 708. Udført for Dansk Slagtefjerkræ November 2008

Boksforsøg nr. 102. Linieafprøvning 2. Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308 og Ross 708. Udført for Dansk Slagtefjerkræ November 2008 Boksforsøg nr. 102 Linieafprøvning 2 Afprøvning af slagtekyllingelinierne Ross 308 og Ross 708 Ross 308 Ross 708 Udført for Dak Slagtefjerkræ November 2008 af Karen Margrethe Balle Dak Landbrugsrådgivning

Læs mere

Velfærd fisk. National og international lovgivninger og anbefalinger

Velfærd fisk. National og international lovgivninger og anbefalinger Velfærd fisk National og international lovgivninger og anbefalinger Velfærd fisk Når man opdrætter et dyr er man forpligtiget til at behandle dyret velfærdsmæssigt korrekt. Dette gælder også fisk Velfærd

Læs mere

DJF rapport. Lysprogrammer til slagtekyllinger. Danmarks JordbrugsForskning. Husdyrbrug nr. 51 Oktober 2003

DJF rapport. Lysprogrammer til slagtekyllinger. Danmarks JordbrugsForskning. Husdyrbrug nr. 51 Oktober 2003 DJF rapport Husdyrbrug nr. 51 Oktober 2003 Lysprogrammer til slagtekyllinger Poul Sørensen, Jette Søholm Petersen, Janne Winther Christensen, Guosheng Su, Birte L. Nielsen Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning MilkCaps Prestarter Caps Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning Nem håndtering MilkCaps er supplerende somælk i tør form. MilkCaps er et resultat den unikke caps-teknologi og er en ny måde

Læs mere

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Nye mål for økologisk svineproduktion v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata

Læs mere

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Kort fortalt om Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Tarmen - og dine mange venner! Du kender måske udtrykket Maven er din bedste ven!? Maven er rigtigt nok en god ven, og hvis den har det godt, har

Læs mere

Europaudvalget landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2005 2685 - landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 7. oktober 2005 Med henblik

Læs mere

Egenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd

Egenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd Egenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd Jesper Lassen Institut for Fødevare- og Resourceøkonomi Københavns Universitet Baggrunden

Læs mere

Medicin. Hvad kan jeg og hvad må jeg? v/ Dyrlæge Randi Worm

Medicin. Hvad kan jeg og hvad må jeg? v/ Dyrlæge Randi Worm Medicin Hvad kan jeg og hvad må jeg? v/ Dyrlæge Randi Worm Dyreværnsloven Hvad skal vi og hvad må vi? Bekendtgørelse af dyreværnsloven 1) Herved bekendtgøres dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 344

Læs mere

Instruks for velfærdskontrol i besætninger med slagtekalkuner

Instruks for velfærdskontrol i besætninger med slagtekalkuner Instruks for velfærdskontrol i besætninger med slagtekalkuner Revideret oktober 2011 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá = Kolofon Instruks for velfærdskontrol i besætninger med slagtekalkuner

Læs mere

Vægtøgning. Kost der understøtter hypertrofi

Vægtøgning. Kost der understøtter hypertrofi Vægtøgning Kost der understøtter hypertrofi Vægtøgning kost og træning Øgning af magre kropsvægt, muskelvægt opnås bedst gennem en kombination mellem styrketræning og en sund og varierende kost. Stimuliene

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER BIND I BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER BIND I BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 09.04.2001 KOM(2001)197 endelig BIND I BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET om anvendelse af forskellige ventilationssystemer

Læs mere

4 Byggeri, teknik og miljø

4 Byggeri, teknik og miljø 4 Byggeri, teknik og miljø 4.1 Boksforsøg viste at Ross 708 er et nyt guldæg, at måltidsfodring kan spare foder og hvilke drikkenipler der dur! Jette Søholm Petersen, Videncentret for Landbrug, Fjerkræ

Læs mere

Vedr. anmodning om udtalelse vedrørende hold af fjerkræ til produktion af æg og kød.

Vedr. anmodning om udtalelse vedrørende hold af fjerkræ til produktion af æg og kød. Det Dyreetiske Råd Grønnegårdsvej 8 Telefon: 3533 3075 1870 Frederiksberg C e-mail: sbc@sund.ku.dk Att.: Fødevareminister Dan Jørgensen Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Slotsholmsgade 12

Læs mere

Slagtekylling fra stald til tallerken. Januar 2014

Slagtekylling fra stald til tallerken. Januar 2014 Slagtekylling fra stald til tallerken Januar 2014 Den danske slagtekyllings historie Side 2 Den danske slagtekyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen i Danmark.

Læs mere

De forsvundne penge. i smågrise- og slagtesvineproduktionen. Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning. 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå

De forsvundne penge. i smågrise- og slagtesvineproduktionen. Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning. 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå De forsvundne penge i smågrise- og slagtesvineproduktionen Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå 7 steder hvor pengene tabes #1. Dårlig opstart (udtørring) #2.

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 endda mene, at du ikke anstrenger dig nok. Det kan give problemer i forhold til familie, venner og din arbejdsgiver. I denne folder kan du læse om årsagerne til træthed

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5. Gulvvarme-køling (Combideck)

Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5. Gulvvarme-køling (Combideck) Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5 Gulvvarme-køling (Combideck) Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Emission af miljøfremmede stoffer Energi og ressourceforbrug Det er

Læs mere

Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve

Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve Kvalitetssikring og evaluering for KUU Køge-Roskilde-Greve Formålet med kvalitetssikringssystemet for KUU Køge-Roskilde-Greve er at sikre, at uddannelsen i vores

Læs mere

Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde

Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Workshop Tørstof i husdyrgødning 19. August 2013 Ole Aaes VfL, Kvæg Normtal for husdyrgødning i Danmark Normtal kan fastlægges efter

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Køling af indblæsningsluft via kølepads

Teknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Køling af indblæsningsluft via kølepads Teknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7 Køling af indblæsningsluft via kølepads Resumé Ammoniakfordampning Der er ingen dokumenteret effekt på ammoniakfordampning. Lugt fra stald Der

Læs mere

FarmOnline. klima for vækst

FarmOnline. klima for vækst FarmOnline klima for vækst Global vækst skaber stor efterspørgsel SKOV er førende på det internationale marked for klimastyring og produktionsovervågning til animalsk produktion og har mere end 40 års

Læs mere

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning. FORLØBET 34 bes. MINUS 30 - BAGGRUNDEN

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning. FORLØBET 34 bes. MINUS 30 - BAGGRUNDEN HVAD ER MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS? REDUCER FODERFORBRUGET MED MINUS30 Lisbeth Shooter, Innovation, Fodereffektivitet Peter Jacobsen, Landbonord Landbonord D. 16. nov. 2016 At reducere det samlede

Læs mere

Campylobacter hvor står vi?

Campylobacter hvor står vi? Campylobacter hvor står vi? Lene Lund Sørensen Seniorkonsulent Fjerkrækongres, Brædstrup, 2. februar 2012 Hvorfor er Campylobacter relevant? Antal humane tilfælde 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000

Læs mere

Bilag 1: Lokalisering af husdyrbruget

Bilag 1: Lokalisering af husdyrbruget Skødebjergvej8 Co pyrightbilun dko m m un e SDFE GST COWI Ko rtdataer kun vejleden de. Tekn iko gmiljø 0 255 510 Meter Em n e: ± Skødebjergvej8,6623V o rbasse - MÅ LFORHOLD: TEGNING NR.: 1:15.000. DATO:

Læs mere

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin - resumé Juni 2014 Dyrevelfærd og vækst går hånd i hånd Svineproduktionen i Danmark er internationalt anerkendt for en ressourceeffektiv produktion af både

Læs mere

Bekendtgørelse nr. 1302 af 17. december 2012 om slagtning og aflivning af dyr Høringsudkast 08/11/2013 J.nr. 2013-15-2301-01358/KISE

Bekendtgørelse nr. 1302 af 17. december 2012 om slagtning og aflivning af dyr Høringsudkast 08/11/2013 J.nr. 2013-15-2301-01358/KISE Bekendtgørelse nr. 1302 af 17. december 2012 om slagtning og aflivning af dyr Høringsudkast 08/11/2013 J.nr. 2013-15-2301-01358/KISE Bekendtgørelse om slagtning og aflivning af dyr 1 I medfør af 4, stk.

Læs mere

Kvalitetshåndbog i hjemmeblanding. Kongres for svineproducenter d. 26. oktober 2011 ved projektchef Else Vils, VSP

Kvalitetshåndbog i hjemmeblanding. Kongres for svineproducenter d. 26. oktober 2011 ved projektchef Else Vils, VSP Kvalitetshåndbog i hjemmeblanding Kongres for svineproducenter d. 26. oktober 2011 ved projektchef Else Vils, VSP Påstande Foto: Øgendahl Maskinfabrik Fordele ved hjemmeblanding Billigere foder Frisk foder

Læs mere

Mad- & Måltidspolitik

Mad- & Måltidspolitik Mad- & Måltidspolitik For 0-18 års området i Hørsholm Kommune Forord Hørsholm Kommune ønsker at give børn og unge de bedst mulige vilkår for en aktiv, spændende og lærerig hverdag. Skal børnene få nok

Læs mere

Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd

Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd Dansk Kvægs kongres Tema 10 24/2 2009 kek@landscentret.dk Kvægfagdyrlæge & teamleder Sundhed & Velfærd, Dansk Kvæg Flowdiagram - Management

Læs mere

Gainmax.Svinevet.dk. Fokus på produktivitet i klima- og slagtesvinestalden. SvineVet

Gainmax.Svinevet.dk. Fokus på produktivitet i klima- og slagtesvinestalden. SvineVet Gainmax.Svinevet.dk Fokus på produktivitet i klima- og slagtesvinestalden Dagsorden Hvor ligger produktiviteten i dag? Hvorfor Vejehold? Hvordan startede det? GainMax GainMax eksempler Opsumering Hvor

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Lars Holdensen, L&F, Økologi. Slagtekyllinger og økologireglerne

Lars Holdensen, L&F, Økologi. Slagtekyllinger og økologireglerne Lars Holdensen, L&F, Økologi Slagtekyllinger og økologireglerne Økologiske principper Økologiprincippet Sundhedsprincippet Forsigtighedsprincippet Retfærdighedsprincippet 01.12.2009 / Organisation / afsender

Læs mere

APTOBALANCE Stabiliserer tarmfloraen

APTOBALANCE Stabiliserer tarmfloraen APTOBALANCE Stabiliserer tarmfloraen Stabiliserar tarmfloran ATTAPECTIN Bromsar Ved lette lös mage mavetarmforstyrrelser NUTRISAL Genopretter væske- og Vätskeersättning elektrolytbalancen MAVE & TARM Ved

Læs mere

Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet. Alex Bach

Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet. Alex Bach Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet Alex Bach Introduktion Mælkeproduktionen pr. ko er fordoblet de seneste 20 år Mælkeproduktionen pr. indbygger er 14 % lavere nu end i 1960 Omkring 20 %

Læs mere

Syge dyr, Opstaldning, transportegnethed og transport

Syge dyr, Opstaldning, transportegnethed og transport Syge dyr, Opstaldning, transportegnethed og transport Indlæg Videncenter for Dyrevelfærds konference 21 nov. 2012 i København v/ Stig Jessen Dyrlæge 1991 1991-2003 2003-2006 2006 2009 2009- Stig Jessen

Læs mere

Fælles planlægningsramme for skolerne i Frederikshavn Kommune

Fælles planlægningsramme for skolerne i Frederikshavn Kommune Fælles planlægningsramme for skolerne i Frederikshavn Kommune Fælles planlægningsramme mellem Lærerkreds Nord og Frederikshavn Kommune om udmøntningen af arbejdstidsbestemmelserne, Lov 409, gældende for

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Tabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion

Tabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion Løsgående drægtige søer - Beskrivelse af dyr og system af Anne Grete Kongsted 1), Troels Kristensen 1), Vivi Aarestrup Larsen 1) & Lone Carstensen 2) 1) Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer

Læs mere

FarmOnline EPM. Enterprise Performance Management. Teknisk info

FarmOnline EPM. Enterprise Performance Management. Teknisk info Enterprise Performance Management Teknisk info 3 Teknisk info PRODUKTBESKRIVELSE Opdræt af slagtekyllinger er en produktionsform, som kræver omhyggelig styring og tæt opfølgning. Kyllingerne er meget

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

Malin Tygesen & Hans Ranvig Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer (LIFE)

Malin Tygesen & Hans Ranvig Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer (LIFE) Fede lam - Hvorfor? -Konsekvenser af over- og underfodring på forskellige tidspunkter i drægtigheden for afkommets produktivitet med fokus på fedtaflejring Malin Tygesen & Hans Ranvig Det Biovidenskabelige

Læs mere

Svineproduktion i politisk medvind

Svineproduktion i politisk medvind Svineproduktion i politisk medvind Ved Miljøkonsulent Cand. agro Jens Elvstrøm Kort om den politiske modvind 2007: kommunalreform Ny regulering af produktionsanlæg. -Lugt krav til enkeltbolig for nye stalde

Læs mere

Kyllinger på friland genotyper, vækst og fodring. Sanna Steenfeldt og Klaus Horsted Aarhus Universitet

Kyllinger på friland genotyper, vækst og fodring. Sanna Steenfeldt og Klaus Horsted Aarhus Universitet Kyllinger på friland genotyper, vækst og fodring Sanna Steenfeldt og Klaus Horsted Aarhus Universitet Projekt SUMMER Projekt med fokus på kødkvalitet hos økologiske slagtekyllinger, grise og kalve Titel:

Læs mere

Boksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave

Boksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave Boksforsøg nr. 76 Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG Kort udgave December 2003 Udført for Dansk Slagtefjerkræ af Landscentret, Fjerkræ Jette Søholm Petersen Sammendrag Formålet

Læs mere

Økoboksforsøg nr. 10 Forbedret kødkvalitet ved kompensatorisk vækst

Økoboksforsøg nr. 10 Forbedret kødkvalitet ved kompensatorisk vækst Økoboksforsøg nr. 10 Forbedret kødkvalitet ved kompensatorisk vækst 2014 vfl.dk 0 Økoboksforsøg nr. 10 Forbedret kødkvalitet ved kompensatorisk vækst. Udgivet: Juni 2014 Rapporten er udarbejdet af: M.Sc.,

Læs mere

Udviklingsaktiviteter i VSP

Udviklingsaktiviteter i VSP Udviklingsaktiviteter i VSP -Friland og Økologi v. Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata 70 pct. i 2013 85 pct.

Læs mere

Arbejdstid og arbejdsmiljø

Arbejdstid og arbejdsmiljø Arbejdstid og arbejdsmiljø Temadag 21. marts 2012 for TR og AMR i FOA Århus Inger-Marie Wiegman, imw@teamarbejdsliv.dk, 29 84 01 64 MIN BAGGRUND OG MINE PLANER FOR FORMIDDAGEN 25 år som konsulent (og forsker)

Læs mere

Slutrapport for kampagnen Indfangning af slagtekyllinger

Slutrapport for kampagnen Indfangning af slagtekyllinger J. nr.: 2015-13-60-00117 08.02.2017 Slutrapport for kampagnen Indfangning af slagtekyllinger INDLEDNING Indfangning af slagtekyllinger I Danmark indfanges ca. 114 mio. danske slagtekyllinger årligt, hvoraf

Læs mere

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?

Læs mere

Aktuelle produkter og forårstilbud. Tilbud og aktuelle varer maj + juni. Stalosan Desinfektions Gel. hånddesinfektion til forrum.

Aktuelle produkter og forårstilbud. Tilbud og aktuelle varer maj + juni. Stalosan Desinfektions Gel. hånddesinfektion til forrum. Stalosan Desinfektions Gel hånddesinfektion til forrum. STALOSAN DES GEL 500 ML 56- VARENR. 281263 Tilbud og aktuelle varer maj + juni Aktuelle produkter og forårstilbud Varmestress hos grise - opstår,

Læs mere

Anvendelse af foderdata til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse. LVK, Årsmøde 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet

Anvendelse af foderdata til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse. LVK, Årsmøde 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Anvendelse af foderdata til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse LVK, Årsmøde 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Hvad gør emnet interessant Tiden fra fødsel til fravænning er den vigtigste på farmen

Læs mere

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kender du kuldtilvæksten i farestalden? Simpel metode:

Læs mere

Svend Haugegaard, Laboratorium for Svinesygdomme Marie Erika Busch, Innovation, Sundhed MAVESÅR HVAD VED VI?

Svend Haugegaard, Laboratorium for Svinesygdomme Marie Erika Busch, Innovation, Sundhed MAVESÅR HVAD VED VI? Kongres for Svineproducenter, 25. okt. 2016 Svend Haugegaard, Laboratorium for Svinesygdomme Marie Erika Busch, Innovation, Sundhed MAVESÅR HVAD VED VI? MAVESÅR HVAD VED VI? 3.. DAGSORDEN Spiserør Mavens

Læs mere

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? 35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

Har du Diabetes så pas på dine fødder

Har du Diabetes så pas på dine fødder DIABETES & FØDDER Har du Diabetes så pas på dine fødder Diabetes mellitus er en kronisk sygdom. Der er mange følgesygdomme i forbindelse med diabetes, bl.a. bindevævsforandringer, neuropati (nedsat følesans)

Læs mere

12. Projektbeskrivelse

12. Projektbeskrivelse 12. Projektbeskrivelse 1. Projektets formål At afdække minkens behov for specifikke næringsstoffer (aminosyrer, fedtsyrer, mineraler og vitaminer) samt muligheden for at erstatte protein med kulhydrat

Læs mere

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Bedre mavesundhed Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Mavesår på dagsordenen Topmøde Dyrevelfærd Pattegriseoverlevelse

Læs mere

Trivselspolitik for Støttecentret for Senhjerneskadede

Trivselspolitik for Støttecentret for Senhjerneskadede Social- og Sundhedsforvaltningen Støttecenter for Senhjerneskadede Trivsels for Støttecentret for Senhjerneskadede -Værdier, hensyn og arbejdstilrettelæggelse med henblik på at sikre trivsel og forebygge

Læs mere

ØKOLOGISKE SLAGTE-KYLLINGER. Overvejelser inden du går i gang LAGTE YLLI. Brancheforeningen for Økologiske og Biodynamiske Æg- og Fjerkræproducenter

ØKOLOGISKE SLAGTE-KYLLINGER. Overvejelser inden du går i gang LAGTE YLLI. Brancheforeningen for Økologiske og Biodynamiske Æg- og Fjerkræproducenter KOLO ØKOLOGISKE SLAGTE-KYLLINGER ISKE Overvejelser inden du går i gang LAGTE YLLI G E R2 Brancheforeningen for Økologiske og Biodynamiske Æg- og Fjerkræproducenter Indledning Denne pjece er henvendt til

Læs mere

Hjælpeskema til udarbejdelse af en handlingsplan for fjerkræ

Hjælpeskema til udarbejdelse af en handlingsplan for fjerkræ Hjælpeskema til udarbejdelse af en handlingsplan for fjerkræ I forbindelse med udarbejdelsen af en handlingsplan for, hvordan fjerpilning i besætninger med æglæggende høns eventuelt kan undgås, kan nedenstående

Læs mere

Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder

Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder i lysken Du er blevet opereret og har fået fjernet lymfeknuder i din lyske. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner

Læs mere

HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN.

HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. Optimering af management af dyrene i naturplejen Specialkonsulent Per Spleth Kødproduktion, SEGES HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. PUNKTER DER VIGTIGE Kategori af

Læs mere

PRØVEPROJEKTER - SLUTRAPPORT

PRØVEPROJEKTER - SLUTRAPPORT PRØVEPROJEKTER - SLUTRAPPORT E. coli ESBL i dansk slagtefjerkræ og kyllingekød Projekt J. nr.: 2010-20-64-00284 BAGGRUND Som det fremgår af DANMAP rapporterne fra 2010 og 2011, er der tidligere påvist

Læs mere