Handlingsplan om udvikling af slagtekyllingeproduktion med henblik på at opnå bedre dyrevelfærd

Transkript

1 Handlingsplan om udvikling af slagtekyllingeproduktion med henblik på at opnå bedre dyrevelfærd 1. Målsætning Dyrenes Beskyttelse og Fjerkræraadet har netop gennemført Velfærdsmoniteringsprojektet. Konklusionen blev, at 30,1 % af de undersøgte kyllingerne havde en gait score på 3 eller derover, og hyppigheden af TD var 57,1 %. På denne baggrund er Dyrenes Beskyttelse og Fjerkræraadet enige om, at gennemføre følgende for at sikre en bedre dyrevelfærd for slagtekyllinger. Den overordnede målsætning er, at sikre slagtekyllingernes velfærd, og handlingsplanen tager særligt sigte på at reducere de aktuelle benproblemer. Det sker ved en indsats på følgende områder:? Lysprogrammer og måltidsfodring? Mikronæringsstoffer? Belægningsgrad? Pasning herunder fjernelse af syge kyllinger? Strøelseskvalitet? Husindretning? Genetik Disse tiltag indarbejdes i Fjerkræraadets God produktionspraksis for produktion af slagtekyllinger 2. Lysprogrammer og måltidsfodring Meget taler for, at et lysprogram vil forbedre kyllingernes velfærd, sammenlignet med systemer hvor der er kontinuert lys, og det ser ud til, at det velfærdsmæssigt optimale forhold mellem længden af dag og nat ændres gennem vækstperioden (0-42 dage). Således er behovet for søvn måske relativt større tidligt i vækstperioden end senere, ligesom mørkeperioden må have en rimelig længde, for at opnå en signifikant forbedring af benstyrken. Senere bliver vækstpotentialet så stort, at en 8 timers nat enten vil kræve, at kyllingerne skal æde i mørkeperioden eller opleve stærk sult. Dette vil også have en negativ effekt på tilvæksten. Et lysprogram med gradvist optrappende daglængde kombinerer disse behov. I lysprogrammet bør indlægges en skumrings- og dæmringsperiode, idet pludselige forandringer stresser dyrene. Endvidere vil en skumringsperiode bevirke, at kyllingerne stimuleres til at spise og drikke, inden der bliver helt mørkt. Dæmringsperioden vil bevirke, at kyllingerne gradvis bliver aktive efter mørkeperioden, og derfor ikke alle søger til foder og vand på én gang. Forskellige former for begrænsninger, så som måltidsfodring, foderrationering og regelmæssige fasteperioder kan ligeledes reducere forekomsten af benproblemer, samtidig med at foderforbruget og dødeligheden reduceres. Perioder med fuldstændig mørke medfører i modsætning til 1

2 fasteperioder, at kyllingerne får en uforstyrret søvnperiode, hvilket er vigtigt for udskillelsen af hormoner med betydning for kyllingernes vækst og kroppens energistofskifte. Det er enighed om, at kyllingerne skal sikres en døgnrytme. Med udgangspunkt i den nuværende viden er der derfor enighed om, at der i DK indføres et lysprogram med en sammenhængende mørkeperiode på 8 timer ( inkl. dæmrings-/ skumringsperiode ) fra 5-12 dage (1.fase), 6 timer fra dage (2.fase) og 3 timer fra 29-til 5 dage før slagtning (3.fase) og de sidste dage kontinuert lys før indfangning. Der kan indføres trinvis aftrapning i 2. og 3. fase. Dog, er der fra Fjerkræraadets side udtrykt betænkelighed ved implementering af 8 timers sammenhængende mørkeperiode fra 5-12 dage, idet det netop er i starten af produktionsperioden, at grundlaget for en god og velfungerende strøelse skal lægges. En dårlig strøelse er negativ for kyllingernes velfærd. I mørkeperioden vil kyllingernes bearbejdning af strøelsen være nedsat, til gengæld vil kyllingernes aktivitet efter mørkeperioden være forøget i forhold til, hvad der ses hos kyllinger, der holdes i kontinuert lys. Muligvis er denne øgede aktivitet nok til at sikre den fornødne bearbejdning af strøelsen, men det vides ikke med sikkerhed. Opmærksomheden henledes på, at forskellige avlsafstamninger kan nødvendiggøre enkelte justeringer. Måltidsfodring har i forsøg vist sig at have en reducerende effekt på benproblemer, en betydelig forbedrende effekt på foderudnyttelsen og en svagt reducerende effekt på vækst. Fra England og Holland rapporteres om anvendelse af denne metode under praktiske forhold med de samme motiver. Kyllinger vil ved fri adgang til foder dele sin foderoptagelse op i mange små måltider med højst 1 times pause mellem. Det er velkendt at stofskiftehormonerne har en pulserende udskillelse der bl.a. styres af hunger/foderoptagelse. Ideen i måltidsfodring er at forlænge pauserne til at være nogle timer for at optimere disse hunger stimulerende effekter, hvorved der fås et mere effektiv stofskifte som tilsyneladende også har positive virkninger på kyllingernes benkonstitution. Der er enighed om, at såfremt storskala forsøg viser, at andre lysprogrammer er mere hensigtsmæssige for kyllingernes velfærd og produktivitet, skal dette naturligvis tages til efterretning og implementeres. 3. Mikronæringsstoffer Det har i mange år været kendt, at foderets indhold af vitaminer og mineraler har stor betydning for kyllingers vækst og sundhed inkl. udviklingen af forskellige benproblemer. Hidtil har man dog anset kyllingernes behov for mikronæringsstoffer for at være opfyldt via de råvarer og tilsætningsstoffer, der almindeligvis anvendes i dansk kyllingefoder. Til stadighed ses dog ændringer i mængden af tilgængelige råvarer, som f.eks. udeladelsen af kød- og benmel. Dette kan i kombination med andre belastende faktorer (svækket immunforsvar, svært fordøjeligt foder) have påvirket kyllingernes benudvikling negativt. I de seneste år er der fremkommet lovende forsøgsresultater mht. betydningen af 1,25- dihydroxyvitamin D for udviklingen af knoglesygdommen tibial dyschondroplasia (TD). Den netop offentliggjorte registrering af aktuel benstyrke hos slagtekyllinger viste stigende TD forekomst med stigende foderforbrug pr. kg kylling, idet der blev fundet en korrelationskoefficient mellem TD og foderforbrug ved 42 dage på 0,70. 2

3 Der er enighed om, at der er behov for at gennemgå den nyeste viden om næringsstofforsyningens betydning for kyllingernes velfærd og udvikling af benproblemer. Landskontoret for Fjerkrærådgivning vil fokusere på dette aspekt, dels gennem litteraturstudier, dels gennem et studieophold i USA, der planlægges gennemført i Belægningsgrad Det er almindelig kendt, at der er en sammenhæng mellem belægningsgrad og kvaliteten på strøelsen. En høj belægningsgrad vil ved en given ventilationskapacitet og temperatur give en dårligere strøelseskvalitet end ved en lav belægningsgrad. Hvis strøelseskvaliteten ikke er optimal, vil der kunne opstå skader på hud, haseled og trædepuder, og kyllingernes mulighed for at udføre naturlig adfærd bevægelse, leg, støvbadning m.m. begrænses, hvilket kan forringe dyrenes konstitution og forstærke benproblemerne. Ved høj belægningsgrad er der en tendens til, at der vil forekomme flere rifter på lår og ryg, især i den sidste del af vækstperioden, hvor risikoen for at kyllingerne kommer til at træde på hinanden er størst Der er vanskeligt at fastlægge en grænse for, hvad der er velfærdsmæssigt forsvarligt, fordi den samme velfærd kan opnås ved vidt forskellige belægningsgrader afhængig af en lang række faktorer, hvoraf strøelseskvalitet er væsentlig. Undersøgelser viser dog, at der ved samme betingelser er en jævn forringelse af velfærden ved stigende belægning. Belægningen pr. nytår 2000, udtrykt som den maksimale levende vægt pr. m 2, er gennemsnitlig 43.4 kg jf. Fjerkræraadets Effektivitetskontrol, men belægninger på over 45 kg forekommer. Dyrenes Beskyttelse mener, at belægningsgraden skal være væsentlig lavere. Fjerkræraadet har stadig som mål at nå en levendevægt pr. m 2 på maksimalt ca. 40 kg. 5. Pasning Godt management er altafgørende for kyllingernes trivsel. Mindst 2 gange om dagen kontrolleres, at alt er i orden, og at kyllingerne har det godt. Samtidig gås en runde i huset. Der er tale om store flokke af kyllinger, så det er ikke muligt at tilse hvert enkelt dyr. Kyllingepasseren skal dog passere så tæt på alle dyr, at de bliver forstyrret og bevæger sig, således at deres helbredstilstand kan iagttages. I henhold til Dyreværnsloven skal syge og afmagrede kyllinger straks aflives, og det samme skal kyllinger med benproblemer eller andre misdannelser. Desuden må kyllinger med udtalte benproblemer ikke transporteres i henhold til EU lovgivningen om transport af dyr. Der er enighed om, at kyllinger med udtalte benproblemer skal aflives. Det skal sikres via en øget oplysning til kyllingeproducenterne. Der skal gøres en indsats for:? at gøre producenterne bevidste om kyllingernes benproblemer? at informere om det hensigtsmæssige i at aflive problemkyllinger så tidligt i produktionsperioden som muligt. Der er endvidere enighed om, at en sådan information skal ske via:? en revideret kort udgave af God produktionspraksis 3

4 ? en vejledning vedr. hensigtsmæssig aflivning af kyllinger? videofilm og kurser for producenterne samt? direkte via slagteriernes producentkontakt 6. Strøelseskvaliteten Strøelsen skal gennem hele produktionsforløbet være tør. Er strøelsen i orden, så kan der foregå en mikrobiel omsætning og dermed en varmeudvikling i gødningen. Hvis strøelsen er fugtig, foregår der større ammoniakfordampning, end hvis strøelsen er tør. En kombination af ammoniak og fugtig strøelse giver svidninger på kyllingernes bryst og fødder samt en forøget risiko for udvikling af luftvejslidelser hos både dyr og mennesker. Strøelsen er således en afgørende velfærdsparameter. Strøelseskvaliteten styres via den relative luftfugtighed i stalden. Luftfugtigheden reguleres via varmetilførslen og via ventilationsmængden. En hård overflade forstærker udviklingen af brystblærer og fodskader. En god strøelseskvalitet er resultatet af godt management. Foderkvaliteten er vigtig for strøelsens tilstand. Der må stilles krav til foderfirmaerne om, at der kun anvendes en fodersammensætning, der muliggør en god strøelse. Der er enighed om, at det en klar målsætning at sikre tør strøelse i hele produktionsperioden, og at der fastsættes normer for minimums ventilations- og varmekapacitet i husene. 7. Husindretning Kyllingernes stressbelastning i perioder med høj udetemperatur og/eller ved indfangning i dagtimerne afhænger af kyllingehusets ventilations- og luftafkølingskapacitet samt af muligheden for at mørklægge huset fuldstændigt. Der er enighed om at bygningskonsulenter ved Landskontoret for Fjerkrærådgivning vil kunne afklare en række husindretningsspørgsmål, og til stadighed overvåge muligheden for indførelse af forbedrede ventilationsprincipper. 8. Genetik Den primære årsag til benproblemer i slagtekyllingeproduktionen skyldes kyllingernes genetiske egenskaber. Linierne er fremavlet med henblik på hurtig vækst, stor kødfylde, god foderudnyttelse, mens der kun i ringe udstrækning er fokuseret på velfærdsparametre. Der gøres en fælles indsats for at påvirke avlsselskaberne til også at sætte velfærd på dagsordenen. Det er vigtigt at få de øvrige EU-lande, der har samme holdning til dyrevelfærd som DK, til at støtte op om et sådant arbejde. Der er enighed om, at i forbindelse med udgivelsen af Kommissionens rapport vedrørende slagtekyllinger senere på året, retter Eurogroup for Animal Welfare og AVEC henvendelse til avlsselskaberne m.h.p. at få dem til at fokusere mere på slagtekyllingernes benproblemer. 9. Opfølgning For at få det fulde udbytte af at justere slagtekyllingeproduktionen er det vigtigt, at der sker en opfølgning, der kan måle, om der er gjort tilstrækkeligt, eller om yderligere justeringer er nødvendige. Intensionen er, at slagtekyllingernes velfærd skal øges. 4

5 Det er vigtigt, at en sådan opfølgning gøres så enkel og lidt ressourcekrævende som muligt, dog under hensyntagen til, at der skal tilvejebringes brugbare og relevante oplysninger, der reelt siger noget om velfærden i produktionen. Der er enighed om: At der på slagteriet stikprøvevis for hvert kyllingehold foretages undersøgelser af trædepuder for svidning. At der på slagteriet med visse mellemrum stikprøvevis foretages undersøgelser for TD. At Gait vurderinger fremover indgår som en fast måleparameter i forbindelse med testning af afstamninger samt i forbindelse med farmtest. At registreringerne af dødelighed samt årsagerne til død / aflivning lægges ind i effektivitetskontrollen. Endelig er der enighed om, at der udover den løbende evaluering efter 2 år foretages en egentlig evaluering, med henblik på at vurdere om handlingsplanen har virket i forhold til målsætningen og stillingtagen til den fremtidige udvikling af kyllingeproduktionen. Der nedsættes en følgegruppe med repræsentanter fra DB og Fjerkræraadet. Følgegruppen skal løbende evaluere effekten af igangsatte initiativer, samt tage stilling til resultater af forskningsprojekter og storskalaforsøg med henblik på evt. justering af reglerne. Vedtaget den 13. marts