Det kommunale rådighedstilsyn 2010

Transkript

1 Det kommunale rådighedstilsyn 2010 Det kommunale rådighedstilsyn

2 Det kommunale rådighedstilsyn 2010 En undersøgelse af 37 kommuners administration af reglerne om rådighed for modtagere af kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse Udgiver: Pensionsstyrelsen Tryk: Pensionsstyrelsen 1. udgave, 1. oplag København, juni, 2011 Pensionsstyrelsen Landemærket København K Tlf hverdage penst@penst.dk Hjemmeside: Denne publikation kan frit citeres med kildeangivelse ISSN: (on-line) Det kommunale rådighedstilsyn

3 Indhold 1. SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER... 4 SAMMENFATNING AF RESULTATERNE... 4 ØGET OPMÆRKSOMHED PÅ NYE REGLER... 4 FASTE PROCEDURER OG LEDELSESMÆSSIGT FOKUS... 5 UDNYT RESULTATERNE FRA RÅDIGHEDSTILSYNET RESULTATER FRA TILSYNET... 5 HÆNDELSESTYPER... 5 RESULTAT FORDELT PÅ KOMMUNER... 8 KONKLUSION METODE Hvilke personer Hvilke sager Hvilke kommuner HVORDAN ER TILSYNET GENNEMFØRT HVAD ER EN FEJL HVILKE KONSEKVENSER FÅR EN FEJL Konsekvens for kontanthjælpsmodtagerne Konsekvens for kommunerne BILAG BILAG 1. PENSIONSSTYRELSENS AFRAPPORTERING TIL KOMMUNERNE BILAG 2. EKSEMPEL PÅ EN AFRAPPORTERING Det kommunale rådighedstilsyn

4 1. Sammenfatning og anbefalinger Sammenfatning af resultaterne Efter 13d i lov om aktiv socialpolitik og efter integrationslovens 32a, stk. 8, fører Pensionsstyrelsen tilsyn med kommunernes rådighedsvurderinger i sager om arbejdsmarkedsparate personer, der modtager kontant- eller starthjælp eller introduktionsydelse. Pensionsstyrelsen har i tilsynet for 2010 undersøgt afgørelser fra 37 kommuner. Afgørelserne er truffet indenfor perioden 4. kvartal 2009 til 3. kvartal Tilsynet er foretaget dels ved gennemgang af sager, som kommunerne efter anmodning har sendt ind til styrelsen, og dels ved tilsynsbesøg i kommunerne. Pensionsstyrelsen har udvalgt kommunerne til tilsynet efter to kriterier: For det første er der udvalgt kommuner, der havde en høj fejlprocent i det sidste tilsyn. For det andet er der udvalgt kommuner, som har relativt få sanktioner i forhold til andre kommuner Ud over de sager var der 5 sager, der manglede så mange oplysninger, at styrelsen ikke kunne vurdere, om kommunens afgørelse var rigtig. Det er tilfredsstillende, at der kun var 5 sager, der ikke kunne vurderes. Ved de tidligere tilsyn har der været langt flere sager uden tilstrækkelige oplysninger. Styrelsen har vurderet, at kommunerne har truffet forkerte afgørelser i 355 af de sager. Det giver en fejlprocent på 27 pct. I 250 af sagerne med fejl har kommunerne udbetalt for meget hjælp til en person. På grund af fejludbetalingerne har kommunerne mistet statsrefusion for i alt kr. I de øvrige 105 sager med fejl har fejlene enten ikke haft økonomisk betydning, eller kommunen har udbetalt for lidt hjælp. Fejlene får ikke konsekvenser for borgerne. Hvis styrelsen har vurderet, at en korrekt afgørelse vil stille personen bedre, skal kommunen dog efter almindelige forvaltningsretlige principper selv sørge for at vurdere sin afgørelse igen. Øget opmærksomhed på nye regler Ved tidligere tilsyn kunne det konstateres, at en del kommuner havde været for længe om at få implementeret nye regler i sagsbehandlingen. Denne tendens ses desværre også i dette års undersøgelse, som omfatter sager efter 1. oktober 2009, hvor reglerne om rådighed og sanktion blev ændret. Bl.a. blev der indført en ny regel om skriftlig vejledningspligt, og det har vist sig, at vejledningen ikke var givet i en relativt stor andel af de sager, tilsynet har gennemgået. Styrelsen opfordrer derfor kommunerne til i god tid at forberede sig på regelændringer ved tilrettelæggelsen af arbejdet på rådighedsområdet. 1 Derudover har styrelsen siden sidste rapport afsluttet 184 sager fra 5 kommuner, som stammer fra tidligere udtagelsesperioder. Disse sager indgår kun i tabel 7. Det kommunale rådighedstilsyn

5 Faste procedurer og ledelsesmæssigt fokus Administrationen af reglerne om rådighed og sanktion sker i et samspil mellem forskellige personalegrupper og enheder i kommunen. Det er derfor vigtigt, at der opstilles klare procedurer og retningslinjer for sagsbehandlingen, som sikrer, at alle negative hændelser bliver vurderet, og at der bliver sanktioneret medmindre der er en rimelig grund til at lade være. Mange kommuner har nedskrevne forretningsgange, men der er ikke altid tilstrækkelig opfølgning på, at de opstillede retningslinjer og procedurer fungerer hensigtsmæssigt og resulterer i korrekte afgørelser. Fx optræder der stadig for mange fejl i sager om udeblivelse fra tilbud og om manglende bekræftelse af tilmelding som jobsøgende. Da disse to sagstyper er de hyppigst forekommende, bør kommunerne have særlig fokus på at få sikret, at fravær fra tilbud bliver indberettet til jobcenteret, og at jobcentret altid vurderer, om der skal sanktioneres, når en person er udeblevet fra tilbud eller afmeldt på grund af manglende bekræftelse af jobsøgning. Udnyt resultaterne fra rådighedstilsynet Formålet med rådighedstilsynet er, at det skal virke fremadrettet og bidrage til en bedre sagsbehandling i kommunerne. Derfor fremhæver styrelsen i sine afrapporteringer til kommunerne de områder, hvor kommunen har haft størst problemer med at følge reglerne. Det er meget tilfredsstillende, at nogle kommuner, som klarede sig mindre godt ved tidligere tilsyn, har brugt resultaterne konstruktivt til at få taget fat om problemerne og forbedret sagsbehandlingen, så der stort set ikke optræder fejl i sagerne mere. Derved understøtter disse kommuner i højere grad lovgivningens krav om aktiv rådighed som betingelse for at modtage kontanthjælp. Desuden sparer kommunerne udgifter til fejludbetalt hjælp. 2. Resultater fra tilsynet Hændelsestyper I alle sagerne i tilsynet har der været en negativ hændelse, og kommunen har skullet tage stilling til, om hændelsen skulle have en konsekvens. Det kan fx være en sag, hvor en person er udeblevet fra en jobsamtale. Her skal kommunen tage stilling til, om der skal ske et fradrag i personens kontanthjælp. Pensionsstyrelsen har vurderet sager, hvor afgørelsen er truffet efter de regler, der trådte i kraft den 1. oktober Som det fremgår af tabel 1, handler de fleste af de undersøgte sager om, at en person er udeblevet fra et tilbud eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning. Kommunen skal her afgøre, om der skal ske et fradrag i personens kontanthjælp, eller om der var rimelig grund til, at personen ikke mødte op. Der var 533 sager om dette. Det kommunale rådighedstilsyn

6 Tabel 1: Fordelingen af hændelser Hændelsestype Antal Udeblevet fra et tilbud 533 Har ikke bekræftet sin registrering som arbejdssøgende og er derfor blevet afmeldt 363 Udeblevet fra en rådighedsvurdering, CV- eller jobsamtale 218 Afvist et tilbud 130 Ophørt med sit arbejde eller ansættelse med løntilskud 22 Har ikke lagt sit CV i Jobnet 20 Øvrige hændelser 28 I alt 1314 Kontanthjælpsmodtagere skal hver uge bekræfte deres tilmelding som arbejdssøgende i jobcenteret. 363 af sagerne handler om personer, der er blevet afmeldt som arbejdssøgende pga. manglende bekræftelse af jobsøgning. Kommunen skal i disse sager som udgangspunkt foretage fradrag i hjælpen for de dage, hvor personen har været afmeldt. 218 sager handler om personer, der er udeblevet fra rådighedsvurdering, CV- eller jobsamtale. Kommunen skal i disse sager tage stilling til, om der skal laves et fradrag i personens kontanthjælp, eller om der var rimelig grund til, at personen ikke mødte op 130 sager handler om personer, der helt har afvist et tilbud om aktivering eller lignende, eller som har haft så meget udeblivelse fra et tilbud, at fraværet kan sidestilles med en afvisning af tilbuddet. Resten af sagerne handler fx om personer, der har sagt deres arbejde op uden at have en rimelig grund til det. Kommunerne har lavet fejl i 355 af de 1314 gennemgåede sager, jf. tabel 2. Det kommunale rådighedstilsyn

7 Tabel 2: Fejlenes fordeling Hændelsestype Antal Antal fejl Fejl i pct.af sager om de enkelte hændelsestyper Udeblevet fra et tilbud Afmeldt pga. manglende bekræftelse af jobsøgning eller har ikke indlagt CV Udeblevet fra en rådighedsvurdering, CV- eller jobsamtale Afvist et tilbud eller udeblevet i et omfang, der kan sidestilles med afvisning Ophørt med sit arbejde eller ansættelse med løntilskud Øvrige hændelser Sager, hvor kommunen ikke har vejledt tilstrækkeligt -* 47 -* I alt * I disse sager kan der være tale om forskellige hændelsestyper. Fælles for dem er, at kommunen ikke kan sanktionere borgeren for fx udeblivelse fra tilbud, idet kommunen ikke har vejledt borgeren tilstrækkeligt inden hændelsen. De fleste fejl er begået i de sager, som handler om personer, der er blevet afmeldt, fordi de ikke har bekræftet deres registrering som arbejdssøgende eller ikke har indlagt deres CV i Jobnet inden fristen. Med fejl i 169 ud af 383 sager, svarende til 44 pct., er der en meget stor fejlprocent i disse sager. I sager om personer, der er udeblevet fra et tilbud er der fejl i 96 sager ud af de 533 gennemgåede. Det giver en fejlprocent på 18 pct. Der er desuden 47 fejl, som handler om manglende vejledning. Når kommunen fx giver et aktiveringstilbud til en person, skal kommunen skriftligt oplyse personen om, at hvis han eller hun ikke møder op, skal kommunen tage stilling til, om der skal ske fradrag i hjælpen for de udeblevne dage, og om hjælpen evt. helt skal standses. Hvis kommunen ikke har vejledt personen tilstrækkeligt, kan kommunen ikke lave fradrag i hjælpen eller evt. standse hjælpen. På de øvrige områder er der færre sager, så fejlprocenterne for disse områder skal vurderes med et vist forbehold. Tabel 3: Refusionsmæssig betydning af fejl Vurderede sager Antal fejl Antal fejl m. ref.betydn. Pct. fejlsager med ref.betydn. Ref.beløb af de vurderede sager var behandlet forkert og i 250 af sagerne blev der konstateret fejl med refusionsmæssig betydning. Dvs. at kommunerne havde udbetalt for meget kontanthjælp i 19 pct. af alle sager og i 70 pct. af sagerne med fejl. På grund af fejludbetalingerne mistede de 37 kommuner i alt kr. i statsrefusion, dvs. gennemsnitligt kr. for hver af de 250 fejl. Tabel 4 viser fejlprocenten for alle 37 kommuner i 2010-tilsynet. Det kommunale rådighedstilsyn

8 Resultat fordelt på kommuner Tabel 4: Fejlprocenter for alle kommuner Kommuner 2010 Antal sager, der er vurderet Antal sager med fejl Fejlpct. Ref.beløb kr. Brønderslev Fredensborg Herning Esbjerg Sorø Århus Favrskov Frederikshavn Norddjurs Ringsted Ringkøbing-Skjern Holstebro Brøndby Høje-Taastrup Skanderborg Frederikssund Helsingør Fredericia Ålborg Nordfyn Viborg Billund Halsnæs Holbæk Hillerød Rebild Bornholm Odense Rødovre Hvidovre Tårnby Allerød Greve Assens Mariagerfjord Kerteminde Furesø I alt , Det kommunale rådighedstilsyn

9 Resultatet kan ikke umiddelbart sammenlignes med resultatet fra tidligere års tilsyn, idet kommunerne til 2010-tilsynet er blevet udvalgt ud fra to kriterier. For det første er der udvalgt kommuner, der havde en høj fejlprocent i det sidste tilsyn. For det andet er der udvalgt kommuner, som har få sanktioner i forhold til andre kommuner. Det er derfor forventeligt, at fejlprocenten er høj i forhold til tidligere tilsyn. Tabel 5 viser resultatet for kommuner, der er udvalgt på baggrund af resultatet fra sidste tilsyn. Tabel 5: Kommuner udvalgt på baggrund af tidligere resultater Kommuner 2010 Antal sager, der er vurderet Antal sager med fejl Fejlpct. Ref.beløb kr. Brønderslev Fredensborg Herning Esbjerg Sorø Århus Frederikshavn Norddjurs Ringsted Ringkøbing-Skjern Høje-Taastrup Skanderborg Frederikssund Helsingør Fredericia Ålborg Nordfyn Viborg Billund Halsnæs Holbæk Hillerød Bornholm Odense Mariagerfjord Kerteminde Furesø I alt , Som det fremgår, har nogle af disse kommuner nu en lav fejlprocent. Der er dog også mange af kommunerne, som stadig har mange fejl på området. Tabel 6 viser resultatet for kommuner, der er udvalgt ud fra, at deres sanktionsfrekvens er lav forhold til andre kommuner. Det kommunale rådighedstilsyn

10 Tabel 6: Kommuner udvalgt på baggrund af lav sanktionsfrekvens Kommuner 2010 Antal sager, der er vurderet Antal sager med fejl Fejlpct. Ref.beløb kr. Favrskov Holstebro Brøndby Rebild Rødovre Hvidovre Tårnby Allerød Greve Assens I alt , Der er generelt en meget høj fejlprocent i de kommuner, der er blevet udvalgt til tilsyn pga. deres lave antal af sanktioner. Generelt bruger kommuner med et lavt antal af sanktioner ikke reglerne på området godt nok. Pensionsstyrelsen afsluttede i 2010 rådighedstilsyn i yderligere 5 kommuner, men sagerne vedrører en tidligere udtagelsesperiode. Da sanktionsreglerne og udvælgelseskriterierne til tilsynet var anderledes dengang, er resultaterne fra disse kommuner medtaget for sig selv i tabel 7. Tabel 7. Kommuner afsluttet i 2010, men udvalgt før 4. kvartal 2009 Kommuner Antal sager, der er vurderet Antal sager med fejl Fejlpct. Ref.beløb kr. Kolding København Langeland Roskilde Svendborg Total Konklusion Det er en grundlæggende betingelse for at modtage kontanthjælp, at ansøgeren udnytter sine arbejdsmuligheder og står til rådighed for arbejdsmarkedet. Reglerne om rådighed og sanktioner skal blandt andet være med til at sørge for denne rådighed. Dette sker ved at sikre, at der er en konsekvens, hvis en kontanthjælpsmodtager ikke overholder sin pligt til at stå til rådighed. Hvis han eller hun fx bliver væk fra en jobsamtale i kommunen, skal konsekvensen være, at der sker et fradrag i hjælpen. Mange af de undersøgte kommuner bruger ikke sanktionsreglerne godt nok. Det er især et problem, at kommunerne ikke giver nok sanktioner. Det betyder, at de kontanthjælpsmodtagere, som ikke har overholdt deres rådighedspligt oplever, at dette ikke har nogen konsekvens. Det betyder også, at nogle kommuner udbetaler for meget hjælp. Det kommunale rådighedstilsyn

11 For at være med til at sikre brugen af sanktionsreglerne, vil styrelsen i den næste periode fortsætte med at se nærmere på kommuner, der har et lavt antal af sanktioner. 3. Metode Hvilke personer Undersøgelsen omfatter sager om personer på starthjælp, personer på introduktionsydelse og personer på kontanthjælp. På grund af de få sager om starthjælp (8) og introduktionsydelse (5) har styrelsen i vurderingen af resultaterne ikke sondret mellem de forskellige typer af ydelser. Styrelsen har kun set på de sager, hvor en person skal være tilmeldt som arbejdssøgende. Det drejer sig om de personer, der kun har ledighed som et problem, og som efter kommunens vurdering kan arbejde. Hvilke sager Styrelsen har kun set på sager, der er rådighedsrelevante. En sag er rådighedsrelevant, når kommunen efter reglerne har pligt til at vurdere, om personen står til rådighed, og om den negative hændelse skal have konsekvenser for personen. I denne undersøgelse er en negativ hændelse en situation, hvor en person har handlet på sådan en måde, at kommunen skal undersøge, om den skal reagere over for personen. Det kan være i form af en sanktion eller ved, at kommunen skal vurdere, om personen står til rådighed, dvs. foretage en rådighedsvurdering. Det kan f.eks. være, at personen ikke er mødt til en samtale i jobcenteret, eller at personen er udeblevet fra aktivering. I de tilfælde skal kommunen undersøge, om der skal foretages fradrag i hjælpen, om personens hjælp skal sættes ned i en periode m.v. Der er oprettet en sag for hver negativ hændelse. Der kan således være flere hændelser på det samme cpr.-nummer. Hvilke kommuner 27 kommuner er udvalgt til tilsynet, fordi de havde en høj fejlprocent i det sidste tilsyn. 10 kommuner er udvalgt, fordi de havde få sanktioner i forhold til andre kommuner. Desuden er 5 kommuner, som er udtaget ved tidligere tilsyn, afsluttet i tilsynsperioden. Disse 5 kommuner fremgår af tabel 7. Hvordan er tilsynet gennemført Styrelsen har primært udtaget sager ved hjælp af kommunernes indrapporteringer til sanktionsregisteret. Det vil sige, at styrelsen kun har fået besked om sagen fra kommunen, hvis kommunen har vurderet, at en hændelse skulle føre til en sanktion. Styrelsen har valgt at se på de indberettede cpr.-numre over en periode på et kvartal eller et halvår for derved også at kunne se på hændelser, som kommunen ikke har sanktioneret. Dette har betydet, at sagstallet for nogle kommuner er blevet højere, fordi der har vist sig at være flere hændelser for det enkelte cpr.- nummer. Andre kommuner har ikke indberettet særlig mange sager og/eller der har ikke været Det kommunale rådighedstilsyn

12 mere end en eller få hændelser for det enkelte cpr.-nummer, og har derfor fået behandlet færre sager. For ikke at bruge for mange ressourcer på enkelte kommuner, og for at undgå at tilsynet skal belaste kommunerne uforholdsmæssigt, har styrelsen som udgangspunkt kun udtrukket 25 cpr.numre til gennemgang. Hvad er en fejl I denne undersøgelse er en afgørelse med fejl som udgangspunkt en afgørelse, hvor styrelsen vurderer, at kommunens afgørelse burde have fået et andet resultat. Styrelsen har også registreret en kommune for en fejl, når den har truffet en rigtig afgørelse, men ikke har sat afgørelsen i værk. I de sager, hvor kommunerne skal foretage et skøn i forbindelse med sagsbehandlingen, har styrelsen kun set på, om skønnet ligger inden for lovgivningens rammer. Styrelsen har kun registreret kommunerne for en fejl, hvis skønnet ligger ud over de rammer, der er fastsat i lovgivningen. I nogle få af de relevante sager kunne styrelsen ikke afgøre, om kommunen havde lavet fejl, eller havde behandlet sagen korrekt. Det skyldes, at der enten manglede oplysninger i sagerne, eller at der slet ikke var oplysninger i sagerne. Disse sager indgår ikke i opgørelsen af fejl eller beregningen af fejlprocenter. Hvilke konsekvenser får en fejl Konsekvens for kontanthjælpsmodtagerne Styrelsens vurderinger får ikke direkte konsekvenser for de personer, som sagerne handler om. Styrelsen har nemlig ikke hjemmel til at ændre kommunernes afgørelser overfor personerne. Det har ingen betydning, om styrelsen mener, at kommunen burde have truffet en mere bebyrdende eller begunstigende afgørelse overfor en person. Kommunen kan dog - og skal i visse situationer - i henhold til almindelige forvaltningsretlige principper selv tage en afgørelse op og vurdere den igen. Det gælder, hvis styrelsen har vurderet, at en korrekt afgørelse vil stille personen bedre. Konsekvens for kommunerne Når styrelsen har vurderet, at en kommune har udbetalt kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse ved en fejl, kan kommunen ikke få refusion fra staten. Det kommunale rådighedstilsyn

13 Bilag Bilag 1. Pensionsstyrelsens afrapportering til kommunerne Afrapportering af enkeltsager Styrelsen afrapporterer resultatet af alle sager til kommunen i jobcentret. Følgende kan fremgå af afrapporteringen: Kommunens afgørelse er korrekt. Kommunens afgørelse er forkert, og baggrunden for denne vurdering. Kommunen mister retten til statsrefusion for en periode samt beløbets størrelse. Det kan ikke vurderes, om kommunens afgørelse er korrekt på grund af mangelfulde eller manglende oplysninger i f.eks. journal. Eventuelle øvrige bemærkninger i forhold til afgørelsen. Styrelsen sender afrapporteringer for de enkelte sager til kommunen. Kommunerne kan derfor hurtigt rette op på eventuelle fejl og uhensigtsmæssigheder i deres sagsgange. Samlet afrapportering til kommunalbestyrelsen Når alle sager fra en kommune er afsluttet, laver styrelsen en samlet rapport om tilsynet. Styrelsen sender den til kommunalbestyrelsen, til kommunens revisor og til jobcentret. Den samlede rapport indeholder disse elementer: Antallet af sager i tilsynet. Antallet af korrekte afgørelser. Antallet af fejl, herunder hvor kommunen primært havde fejl. Fejlprocenten i kommunen. Størrelsen af det beløb, som kommunen mister i refusion. Antal sager, der ikke kunne vurderes. Styrelsens vurdering af resultatet af tilsynet. Styrelsens evt. kommentarer til kommunens forretningsgange. Det kommunale rådighedstilsyn

14 Bilag 2. Eksempel på en afrapportering Tilsynet med kommunernes administration af rådighedsreglerne Samlet afrapportering vedr. Pensionsstyrelsens stikprøvekontrol i Helsingør Kommune Pensionsstyrelsen har gennemført en stikprøvekontrol i Helsingør kommune. Pensionsstyrelsen har udtrukket 25 cpr.numre fra 1. kvartal 2010 til brug for kontrollen. Alle cpr.numre er udtrukket på baggrund af kommunens indberetninger til det fælles datagrundlag om sanktioner i 1. kvartal cpr.nr. udgik af tilsynet. I de øvrige 24 udtrukne cpr.numre har der været 42 sager om negative hændelser. Pensionsstyrelsen har således behandlet 42 sager. De enkelte sager er løbende blevet afrapporteret til kommunen. 1. Resultatet af kontrollen Pensionsstyrelsen finder, at resultatet er uacceptabelt. I 10 ud af de 42 sager har kommunen truffet en forkert afgørelse. Kommunens fejlprocent er således 24. Fejlene har haft refusionsmæssig betydning for kommunen. Refusionsbeløbet er opgjort til kr. I de resterende 76 pct. af sagerne har Pensionsstyrelsen været enig i kommunens afgørelse. 1 cpr.nr. udgik af tilsynet, idet personen ikke var omfattet af rådighedstilsynet. Resultatet af tilsynet vil snarest blive lagt på Pensionsstyrelsens hjemmeside ( 2. Kort sagsgennemgang Pensionsstyrelsen har behandlet 42 sager. 19 af de 42 sager omhandlede personer, der uden rimelig grund udebliver fra et tilbud eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning og 16 af sagerne omhandlede personer, som havde undladt at bekræfte deres registrering som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret og som følge heraf var blevet afmeldt som arbejdssøgende Sager med fejl Kommunen blev i 10 sager registreret for en fejl. 7 fejl skyldtes, at kommunen ikke havde foretaget fradrag i hjælpen i forbindelse med afmelding som arbejdssøgende efter LAS 38, stk fejl skyldtes, at kommunen ikke havde foretaget fradrag i hjælpen idet personen uden rimelig grund udeblev fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden Det kommunale rådighedstilsyn

15 beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder tilbud eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning efter LAS 36, stik fejl skyldtes, at kommunen ikke havde foretaget fradrag i hjælpen, idet personen uden rimelig grund udeblev fra en jobsamtale, herunder en samtale som led i en sygeopfølgning, en cv-samtale eller en rådighedsvurdering i jobcenteret efter LAS 37, stk. 1 og stk Sager henlagt uden bemærkninger Pensionsstyrelsen har henlagt 32 sager uden bemærkninger Cpr.numre der udgår 1 cpr.nr. udgik af tilsynet, idet personen havde andre problemer end ledighed og dermed ikke var omfattet af det kommunale rådighedstilsyn. 3. Refusion Pensionsstyrelsen har i 10 af sagerne vurderet, at der skulle ske berigtigelse af statsrefusionen. Refusionsbeløbet er opgjort til kr. 4. Forretningsgangsbeskrivelser for den kommunale sagsbehandling Kommunen har ikke indsendt en kopi af sin procedure for håndteringen af sagerne, selvom Pensionsstyrelsen har bedt om det. Hvis kommunen ikke har procedurer for håndteringen af sagerne, skal Pensionsstyrelsen henstille til, at kommunen udarbejder forretningsgange med sædvanlig inddragelse af kommunens revisor. 5. Udviklingen i kommunens fejlprocent Ved Pensionsstyrelsens tidligere stikprøvekontrol i Helsingør kommune vedrørende 2. kvartal 2008 blev kommunen registreret for 13 fejl og en fejlprocent på 31, hvilket Pensionsstyrelsen vurderede som et uacceptabelt resultat. Dette meddelte Pensionsstyrelsen kommunen den 19. august 2009 og bad samtidig kommunen redegøre for, hvilke initiativer, der ville blive iværksat for at rette op på sagsbehandlingen. I sin redegørelse af 16. november 2009 oplyste kommunen bl.a., at man vedkendte sig, at en fejlprocent på 31 ikke var acceptabel, og at kommunen havde skærpet opmærksomheden på bestemmelserne, bl.a. ved udarbejdelse af en ny procedure og arbejdsgangsbeskrivelser for sagsbehandlingen. Rådighedstilsynets aktuelle gennemgang af sager fra 1. kvartal 2010 har vist en mindre forbedring i sagsbehandlingen. Fejlprocenten er således bedre en i 2008, men resultatet er fortsat uacceptabelt. 10 ud af 42 sager var der fejl i, svarende til en fejlprocent på ud af 10 af de konstaterede fejl ved det aktuelle tilsyn skyldes manglende eller forkert fradrag i ydelsen til personer, der ikke har bekræftet tilmeldingen som arbejdssøgende og derfor er blevet afmeldt som arbejdssøgende, jf. LAS 38, stk. 2. Også ved sidste tilsyn havde kommunen flest fejl pga. manglende sanktioner ved manglende bekræftelse (dengang 38e). Pensionsstyrelsen opfordrer derfor igen til, at kommunen sætter særlig fokus på at forbedre behandlingen af sager efter den bestemmelse. Det kommunale rådighedstilsyn

16 6. Denne afrapportering skal behandles på et møde i kommunalbestyrelsen Kommunalbestyrelsen skal i henhold til LAS 13 d, stk. 5, behandle det samlede resultat af Pensionsstyrelsens tilsyn på et møde. På baggrund af den høje fejlprocent bedes kommunen orientere Pensionsstyrelsen om kommunalbestyrelsens behandling, herunder om, hvilke foranstaltninger resultatet af tilsynet har givet anledning til. Dette gælder specielt allerede iværksatte eller påtænkte initiativer vedrørende kommunens administration af reglerne om fradrag i hjælpen ved afmelding på grund af manglende bekræftelse af tilmelding som arbejdssøgende. Der henvises til LAS 13 d, stk Baggrunden for tilsynet Pensionsstyrelsens tilsyn har til formål at vurdere og sikre kvaliteten af kommunernes administration af rådighedsvurderinger. I tilsynet indgår de kontant- og starthjælpsmodtagere, som alene har ledighed som problem. Pensionsstyrelsen fører tilsyn med afgørelser om rådighed, konsekvenser og sanktioner efter LAS c og Pensionsstyrelsen fører også tilsyn med kommunernes afgørelser om rådighed, konsekvenser og sanktioner efter a og 30-31, i integrationsloven. Kopi sendt til kommunens revisor og jobcentret. Det kommunale rådighedstilsyn