Skorstensfejeren. Marts årgang

Transkript

1 Skorstensfejeren Skorstensfejerlauget af 11. februar 1778 Marts årgang 1

2 Skorstensfejeren Udgiver: Skorstensfejerlauget af 11. februar 1778 Ansvarshavende redaktør: Lars G. Michelsen Grejsdalen 11, 5800 Nyborg Tlf Fax Redaktionelt stof, annoncer/adressering: Sendes til Lars Michelsen michelsen@skorstensfejeren.dk Copyright: Citater er tilladt med angivelse af kilde. Brug af artikler aftales med redaktøren. Tryk: PoBe sats & repro Rønnebærvej 6, 6430 Nordborg Tlf pobe@mail.tele.dk ISSN Oldermand: Keld Lützhøft Jensen Rugvænget 16, 4100 Ringsted Tlf Fax Sekretariatet: Vibeke Klitaa Jacobsen Ermelundsvej 126, 2820 Gentofte Tlf lauget@skorstensfejeren.dk Vestre afdeling: Formand: Jens Chr. Sø, viceoldermand Kastanieallé 37, Nykøbing Mors Tlf Fax Østre afdeling: Formand: Teddy W. Nielsen Mathildevej 10, 4200 Slagelse Tlf Fax Hovedkasserer: Hugo Stjernholm Grønningen 30, 7550 Sørvad Tlf Fagligt Udvalg & Lærlingekontoret Formand: John Clemmesen Mellemvej 3, 6430 Nordborg Tlf clemmesen@skorstensfejeren.dk Fagteknisk Udvalg Formand: Benny Lassen Vejlands Alle 45, 2300 Sundby Tlf skorstensfejer@city.dk Skorstensfejerskolen/EUC Syd Plantagevej 35A, 6270 Tønder Tlf Faglærer: Finn Hansen Tlf fh@eucsyd.dk http//:hjemmesider.eucsyd.dk/fh Begravelseskassen Ib Kirkegaard LEDER Forårstid Foråret er nu på vej, og det er samtidig tiden, hvor allikerne bygger reder. Det er derfor tidspunktet, hvor vi i distrikterne skal ud og advare vore kunder om faremomenterne. Der er fra laugets side udsendt et lille oplæg til lokal pressemeddelelse, og jeg vil også gerne her i Skorstensfejeren påpege vigtigheden af oplysningen. Fagstolthed Vi er som skorstensfejere stolte af vores fag og det arbejde, vi dagligt udfører. En del - velsagtens alle kollegaer - har modtaget brev fra en leverandør i Danmark, hvor vi alle vel nærmest gøres til Dummepetere. Der skal IKKE herske tvivl om, at vi hele tiden forsøger at gøre vores arbejde bedst muligt, således vore kunder, leverandører af installationer og sidst, men ikke mindst vore ansættende myndigheder er tilfredse. Men det er nu engang sådan, at såfremt man som skorstensfejer konstaterer, at en installation IKKE lever op til lovgivningen, er man forpligtet til at påtale dette uden skelen til, hvem der har monteret eller hvem, der har leveret. I stort set alle tilfælde finder skorstensfejeren en løsning på problemerne sammen med de involverede parter, så den brandtekniske, miljømæssige og energimæssige side af sagen kommer i orden. Såfremt skorstensfejeren IKKE kan få en løsning igennem i forhold til lovgivningen, så har han kun én mulighed, nemlig at indbringe sagen for de kommunale myndigheder, som så træffer afgørelsen for den pågældende installation. Jeg vil godt her samtidig opfordre kollegaerne til IKKE at lade sig true til at give efter og derved se bort fra den faglighed, vi bruger i hverdagen. Man skal huske på, at det her ikke drejer sig om skorstensfejerens sikkerhed, men om vore kunders sikkerhed. Det er da muligt, af nogen bliver stødt over vores påtaler, men så er det ikke os, der har et problem, men den pågældende installatør/leverandør Sikkerhed I blad 3/2008 fra Blik og Rør er der en artikel om sikkerhedsarbejdet i det Østog Sydfynske. Et samarbejde med kommunen, som vi er glade for. Den folder, der omtales, er udarbejdet i samarbejde med kommunen. Vi, der er i området, kan konstatere, at den information, der gives ved kunderne, virker. Den opfattes positivt. Jeg har ikke haft negative henvendelser, når mine ansatte har lagt den hos forbrugerne. Jeg tror på, at vi kan nå langt ved oplysningsvirksomhed. Tanken med at starte dette arbejde op er at få opsat fornøden sikkerhed ved tagarbejde på de ejendomme, som vi igennem mange år er kravlet op på. På nye installationer er der ikke de samme problemer. Jeg er dog samtidig sikker på, at dette bliver et langt, sejt træk. Vi kan ikke ændre det hele med et slag, men set over en årrække tror jeg, øvelsen vil lykkes til gavn og glæde for os alle. LM Indhold Forårstid... 2 Balancerede aftræk... 3 Temadag i Nordsjælland... 4 Teoriundervisning... 5 Exhausto-jubilæum... 6 Glas fra Gammelgård... 8 Brændeovnsbekendtgørelse Mesterskole Ombygningsproblemer Mærkedage Skorstensfejermestre, der studerer Allike-riste-annoncen, nu da redaktøren advarer om faren. 2

3 Oldermandens balancerede flammetale Husk lige de balancerede aftræk Af Keld Lützhøft Jensen På trods af deres lidenhed er balancerede aftræk fra oliefyr stadig skorstene. Skorstene ændrer i disse år udseende, og materialet, de laves af, er ikke mere udelukkende stål og sten. Således eksisterer der i dag aftræk fra oliefyr (blåflammebrændere), som er lavet af plast. Vi skal nu vænne os til, at en skorsten ofte ikke er en særlig dominerende bygningsdel. Det vil indimellem være et lille, uanseligt udstødningsrør, der gemmer sig et sted på taget. Spinkle skorstene til træpilleovne og balancerede aftræk fra oliefyr syner ikke af meget på en tagflade. Det kan især være et problem for de balancerede aftræks vedkommende, idet de i nogle tilfælde vil kunne forveksles med gasaftræk. Det er derfor vigtigt, at vi er vågne, og sørger for at få registreret dem alle. Lovpligtig skorstensfejning Det er vigtigt at fastslå, at alle aftræk fra oliefyrede ildsteder er omfattet af lovpligtig skorstensfejning (Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse 239 af 27. april 1993). Ikke alle VVS-montører er vidende om dette og lader ofte kunden forstå, at skorstensfejeren ikke skal komme på besøg i fremtiden. Det kan derfor skabe lidt polemik, når skorstensfejeren herefter skal forklare kunden, at der forsat skal foretages lovpligtig skorstensfejning og brandpræventivt tilsyn, selv om den gamle, murede skorsten er udskiftet med et spinkelt aftrækssystem. Når der så oven i købet er tale om aftræk fra en oliefyrskedel med kondenserende drift, er det i nogle tilfælde svært for kunden at forstå. Det er vigtigt at fastslå, at alle aftræk fra oliefyrede ildsteder er omfattet af lovpligtig skorstensfejning Et moderne, velfungerende oliefyr soder stort set ikke, men det er ikke ensbetydende med, at det ikke kan sode, og at en løbende kontrol derfor er nødvendig. Ændrede rensemetoder At skorstenene har skiftet karakter, både hvad angår størrelse og materiale, betyder samtidig, at skorstensfejeren også må ændre på sit værktøj og rensemetoder. Det er nu ikke noget problem. Der findes velegnet værktøj også til de nye skorstenstyper. Lovkrav Vandrette, balancerede aftræk opfylder ikke bestemmelserne i bygningsreglementet og er derfor ikke tilladt. Seriefremstillede, balancerede aftræk skal være CE-mærkede. Afstanden til brændbart materiale fremgår af CE-mærkningen. Skorstene/aftrækssystemer skal have modstandsevne mod sodild. Dér vil der i designationskoden være et G efterfulgt af et tal (f.eks. G25), hvilket angiver minimumsafstanden i mm til brændbart materiale. Dette er dog ikke gældende for oliefyr med blåflammebrænder. Her vil i designationskoden i stedet være et O (f.eks. O00), hvilket ligeledes angiver minimumsafstanden mellem aftrækket og brændbart materiale. Meddelelser fra afdelingsformænd Der afholdes generalforsamling i Østre afdeling den Der afholdes generalforsamling i Vestre afdeling den Der opfordres til, at alle kommer og deltager. Teddy Nielsen Jens Chr. Sø 3

4 Temadag 24. januar Temadag i Nordsjællands Amtsklub Af Morten Bjørklund, Fredensborg Benjamin fra Ecotek afmystificerede pillebrændeovnene ved at pille ved brændeovnene Endnu en vellykket temadag er gennemført i Nordsjællands Amtsklub, hvor mestre, svende og elever deltog med en positiv indstilling til de emner, der var på programmet. Indbudte foredragsholdere til temadagen var: Frank M. Olsen fra Exhausto, formand for Fagteknisk Udvalg, Benny Lassen, Kim Laue Christensen og Benjamin Jensen fra Ecotek pillebrændeovne. Særligt indbudte gæster var vore gode kollegaer fra hhv. hinsidan Hans-Erik Lundquist fra Ängelholm, skorstensfejermester Tom Høeg fra Lyngby og skorstensfejermester Henrik B. Jensen fra København. Af udstillere var Lars Larsson skorstensfejerbeklædning, Exhausto, og som altid kommer Skorstensfejerværktøj v/ Esther & Jens Arne Frandsen gerne helt fra Oksbøl for at være med. Temadagen afvikledes med den sædvanlige livlighed og interesse blandt tilhørerne hos alle tre foredragsholdere. Benny Lassen og Kim Laue Christensen var som altid velforberedte og præcise i deres fremlæggelse af stoffet. Der blev fokuseret på forskellige fælder vedrørende opstilling af CE-mærkede stålskorstene i loftgennemførelser og etageadskillelser. Installationen er meget afhængig af, hvad producenten anfører i den medfølgende opstillingsvejledning. Det er således ikke muligt for os skorstensfejere mere at bruge de generelle afstandskrav i bygningsreglementet og G-afstanden på CE-mærkaten alene. Afstandskravene til brandbart materiale varierer afhængigt af, om der er isoleret omkring skorstenen, og om der er en flange på både oversiden og undersiden af en etageadskillelse. Den nye brændeovnsbekendtgørelse, der træder i kraft d. 1. juni i år, vil for skorstensfejeren betyde, at vi i højere grad i praksis kommer til at bruge vore faglige kompetencer i miljøspørgsmål. Det kan være kommunen, den enkelte husejer, naboen eller grundejerforeninger der retter henvendelse til skorstensfejeren for at få løst et problem i forhold til de nye regler. Benny anbefalede i den forbindelse, at det kunne være en god idé at rette henvendelse til miljøafdelingen i sin egen kommune for at få afklaret, hvordan fremtidige miljøproblemer vedrørende brændeovnsbekendtgørelsen skal håndteres. Lars Larsson foreslog, at vi i region Nordsjælland inviterede til et fællesmøde med samtlige miljømedarbejdere i vore kommuner for at diskutere brændeovnsbekendtgørelsen. Benjamin fra Ecotek medbragte en særdeles interessant udstilling og var på underholdende vis god til at informere og instruere om pillebrændeovnene. Alene det at se en ovn blive skilt ad, var med til at afmystificere teknik og røgveje i ovnen for mange af os. Den del, der vedrører trækforhold, sikkerhed og brandmæssige afstande fra pillebrændeovne, gav anledning til diskussion, hvoraf det tydeligt fremgik, at sælgere/montører af pillebrændeovne og skorstensfejere har hver deres erfaringer på området. Frank Olsen fra Exhausto præsenterede produkterne fortræffeligt. Frank kendte også betydningen af den nye brændeovnsbekendtgørelse og så naturligvis en markedsmulighed her. Vi skorstensfejere ved godt, at det bedste er, at skorstenen fungerer ved hjælp af naturligt træk, men mange røgproblemer kan naturligvis løses ved hjælp af en røgsuger. De røgsugere, der i fremtiden vil blive brug for, er jo nok mest dem, der har vertikalt afkast. Med i overvejelserne fra skorstensfejernes side omkring anbefalingen af røgsugere til kunderne er også, om det, vi anbefaler, ser nogenlunde pænt ud på folks ejendomme. Man kan jo altid diskutere, om en røgsuger med vertikalt afkast ser pæn ud på toppen af en muret skorsten eller en stålskorsten. Temadagen afsluttedes med en bevidsthed om, at fagligheden lå på et højt niveau, og arrangementet i høj grad er medvirkende til, at elever, svende og mestre i Region Nordsjælland er en del bedre rustet til de arbejdsopgaver, der følger med det nye bygningsreglement 2008 og den nye brændeovnsbekendtgørelse. Indholdet i brændeovnsbekendtgørelsen giver samtidig kommunerne en mulighed for at overlade en stor del af det praktiske og administrative arbejde til skorstensfejeren med henblik på at behandle klagesager i forbindelse med fastbrændselsfyring. 4

5 Ekstra teoriuddannelse Teoriundervisning øges med 5 uger Af John Clemmesen, Fagligt Udvalg Der har gennem lang tid været ønske om at udvide skorstensfejerens teoretiske uddannelse. Fagligt udvalg har tidligere forsøgt sig og har gennem tiden gjort et stort stykke arbejde for, at dette skulle blive en realitet. Regeringen havde medio 2007 besluttet, at erhvervsuddannelserne skulle forenkles, og samtidig skulle fokus øges på kompetencebeskrivelserne for de enkelte uddannelser. Fagligt udvalg ansøgte herefter ministeriet om en udvidelse af uddannelsen med fem uger på den teoretiske del. Vi håbede på vor chance, da der alligevel skulle laves nye bekendtgørelser på området. Skorstensfejeruddannelsen bliver herefter en trindelt uddannelse. Første trin, der samtidig er en reel afstigningsmulighed, er en uddannelse som kedelanlægstekniker (teknisk ekspert). Dette første trin i uddannelsen varer 1 1/2 år og skal bestås af alle. Denne del af uddannelsen kommer til at indebære 10 ugers grundforløb og 5 ugers hovedforløb på skolen. Blot for en god ordens skyld er her ikke tale om en halv skorstensfejer, men derimod en hel kedelanlægstekniker uden de kompetencer det kræver for at blive skorstensfejer. For at fortsætte på specialet skorstensfejer skal eleven have bestået eksamen som kedelanlægstekniker. Specialet skorstensfejer indebærer udover ovennævnte skoleforløb yderligere tre gang fem ugers skoleforløb. Dette betyder, at den teoretiske del af uddannelsen er blevet fem uger længere, end det tidligere var tilfældet, og disse fem uger bliver bygget på uddannelsen ISODOR har skiftet ejere som et ekstra hovedforløb. Eleverne vil dog stadigvæk have en læretid på 4 år. Vi er i fagligt udvalg glade for, at vi fortsat har vores egen uddannelse, og at den stadigvæk er en selvstændig uddannelse. Samtidig er den blevet styrket kraftigt på den teoretiske side. Vi er jo et af de eneste fag, der stort set kun har teori under skoleforløbene. Dette betyder også, at de praktiske kompetencer, der skal formidles til eleverne, skal læres hjemme i virksomhederne. Da der stadigvæk er et stort beskrivelsesarbejde i gang omkring uddannelserne, vil vi fra fagligt udvalg gerne vende tilbage senere på året med uddybende beskrivelse af den nye uddannelse. Firmaet ISODOR har, som vi alle ved, fået nye ejere. Skorstensfejeren bringer her billeder af deres nye stålforing, Jeremias, samt deres skorstenstage. På billedet herover med skorstenstage ser vi de to nye ejere: Torben G. Nielsen (tv) og Alex Johansen (th). 5

6 EXHAUSTO-røgsugeren fejrede rund fødselsdag Løsningen ved trækproblemer gennem 50 år Af Annette Hermansen I sept kunne EXHAUSTO røgsugeren fejre 50 års fødselsdag. Et produkt som mange af jer har stiftet bekendtskab med over årene. Udseendet har ændret sig med tiden, og produktprogrammet er udvidet, men røgsugerne er stadig lavet i støbegods, som holder i mange år. I den forbindelse har EXHAUSTO CDT udskrevet en konkurrence om at finde den ældste røgsuger, som stadig er i drift. Allerede i 50 erne var utilstrækkeligt skorstenstræk et problem, som resulterede i løbesod, kondens i skorstenen, mm. Det så Kai Hermansen en løsning til - en el-drevet røgsuger, som han fik patent på. Den lille røgsuger til montering på toppen af skorstenen sørgede allerede dengang for at skabe et optimalt skorstenstræk og blev grundlaget for firmaet EXHAUSTO, som i dag, 50 år senere, er blevet en stor koncern. Lige fra starten blev røgsugeren lavet i støbegods, fordi den skulle kunne holde til at være udsat for vejr og vind og til de varme røggasser, som blev suget op gennem skorstenen. Røgsugeren var oprindeligt bare med stop/start, men i 70 erne blev røgsugeren styret med en lille elektronisk trinløs regulator. Siden da er der kommet nye og mere intelligente styringer til, så skorstenstrækket kan reguleres til det nødvendige behov. For ligesom vejret ændrer sig i løbet af året, så varierer det naturlige træk over året med udetemperaturen og påvirkes af vejr og vind. Hver fjerde har problemer med pejsen eller brændeovnen Selvom mange af kedlerne og brændeovnene, som skabte trækproblemerne i 50 - og 60 erne nu er gået på pension, er problemet med dårligt skorstenstræk ikke blevet mindre. Tættere huse, udsugning eller emhætter, i de nu så populære åbne køkkenalrum, kan gøre det vanskeligt for skorstenen at skaffe nok friskluft. En undersøgelse, som A&B Analyse har lavet for EXHAUSTO CDT viser, at hver fjerde dansker, som ejer en pejs eller brændeovn, har problemer med optænding og røg i stuen. Deltagerne i undersøgelsen peger på fire væsentlige gener: Optændingsproblemer, svigtende træk i skorstenen, problemer med at fastholde ilden og dårligt indeklima, som følge af røg, når de tænder op. Mange danskere tror, at det er dem selv, der er for dårlige til at tænde op, når de har optændingsproblemer, men ofte er problemet et andet: Manglende træk i skorstenen. At fyre rigtigt eller at bruge det rigtige brændsel er et problem, som kun kan løses gennem mere information eller anden oplæring af brugerne. Noget som allerede gøres gennem kampagnen Fyr fornuftigt. Problemer med utilstrækkeligt skorstenstræk er derimod et problem, som må løses af anden vej. Dyre ombygninger, foring af skorstenen eller diverse ændringer i brændeovnens konstruktion er blot nogle af de metoder, som i dag bruges til at skabe det nødvendige træk - alle løsninger, som gennemføres uden garanti for, at de virker. Valget er nemt med 1 2 års returret En løsning, som med sikkerhed virker, er den elektriske røgsuger. EXHAUSTO CDT tror selv så meget på løsningen, som har bevist sit værd i de sidste 50 år, at man nu har valgt at tilbyde kunderne 6 måneders returret, da det eliminerer den usikkerhed, der er omkring produktets virkning. For at gøre det nemmere for kunderne at tage beslutningen om en røgsuger er den rigtige løsning, har forhandlere og skorstensfejere også mulighed for at købe en røgsuger med ekstra lang ledning. Denne kan tilsluttes en alm. stikkontakt og dermed monteres midlertidigt hos slutkunden. Dermed kan slutkunden se, at røgsugeren løser problemet, inden han investerer i produktet. Det er en investering, som kan betale sig, for røgsugerne har en lang levetid. Der findes flere eksempler på røgsugere, der har kørt i mere end 30 år, hvilket også er grunden til, at EXHAUSTO CDT nu har iværksat en konkurrence for at finde den ældste røgsuger, som stadig er i drift i dag. 6 En international løsning EXHAUSTO koncernen er den dag i dag stadig et familieejet firma, som siden 1969 er blevet ledet af Peter Hermansen, Kai Hermansens ældste søn. Koncernen har nu ca. 270 medarbejdere og et bredt produktprogram, som spænder over både ventilation og røgsugere. I dag er EXHAUSTO-navnet mest kendt for ventilation i de skandinaviske lande, men rundt om i resten af verden er EXHAUSTOnavnet nærmest synonymt med røgsugere. Ikke uden grund, for røgsugerne eksporteres i dag til mere end 30 forskellige lande over hele verden, bl.a. USA og Japan. I 1996 blev EXHAUSTO derfor tildelt Kong Frederik IX s Hæderspris for Fortjenstfuld Indsats for Dansk Eksport, som blev overrakt af HKH Prins Henrik. Fornyet fokus på røgsugerne I 2007, 50-året for EXHAUSTOs grundlæggelse, blev selskabsstrukturen ændret, så salg, udvikling og markedsføring af henholdsvis ventilationsprodukter og af røgsugere nu varetages af to separate selskaber. EXHAUSTO CDT (Chimney Draught Technology), med hovedkontor i Odense og egne filialer i Tyskland, Norge, Sverige og England, er ansvarlig for salget af røgsugersystemer. Her er også tredje generation Hermansen med i firmaet blandt nye og gamle medarbejdere med flere års anciennitet fra EXHAUSTO A/S. Omstruktureringen blev gennemført for at opnå større fokus på de enkelte produktområder og segmenter. Som en del af denne strategi er der nu oprettet flere lagerførende forhandlere rundt om i Danmark. Derudover sørger EXHAUSTO CDT også for at holde sig ajour med de nyeste regler og standarder på området gennem deltagelse i både det europæiske normarbejde for skorstensstandarder og i det danske skorstensforum, som arbejder med bygningsreglementet. Der arbejdes desuden på at tilbyde seminarer til både forhandlere og skorstensfejere med de nyeste informationer om firmaets produkter og løsninger, relevante regler og standarder mm. Skorstensfejeren er eksperten Især kontakten med skorstensfejerne rundt om i landet, er noget, der vil blive sat mere fokus på. Samme undersøgelse, som viste, at danskerne havde problemer med optænding og røg i stuen, viste også, at skorstensfejeren er eksperten, som 3 ud af 4 almindelige forbrugere vil henvende sig til, når de har problemer med pejsen eller brændeovnen. Så kunsten bliver at få forbrugerne til at spørge om råd i stedet for at tro, at det er dem selv, der gør noget forkert.

7 Annonce 7

8 Gaveidé blandt skorstensfejerfriere Glas fra Gammelgård»Gammelgård Glas«er en succesrig virksomhed i Bøvlingbjerg, der drives af mor Ingalil og to døtre. De leverer deres skøre produkter til førende varehuse både herhjemme og i udlandet. I begyndelsen lavede man glashøns, men snart udviklede det sig til mange andre forskellige ting, som folk elsker at stille frem eller hænge op derhjemme. Så en dag var en af vore kolleger på besøg i galleriet. Han var også stolt af sin profession, og under samtalen kom han ind på nogle af fagets traditioner. Han kunne bl.a. berette om, hvor vigtigt det er, at skorstensfejeren giver en tot af sin kost til den udkårne. Denne historie resulterede i endnu en glasfigur fra Gammelgård, nemlig skorstensfejeren på metalfod. I Danmark står han nu til skue i galleriet på Gammelgård Glas, hvor han er skabt, men også i diverse museer og kunstbutikker. Han bliver solgt som lykkebringer til skorstensfejere og andre, blot fordi folk synes om ham. Prisen kan variere alt efter, hvor han i verden står, men fra kr. kan han blive din inkl. fin emballage samt et kort med historien/traditionen om skorstensfejeren. Du kan læse mere om virksomheden på Kortfattet er det et familiefirma, hvor mor og døtre arbejder sammen. Et firma, der på få år har udviklet sig med markant fart. Firmaet forsyner i dag omkring 200 butikker i Danmark med glasfigurer samt eksport til 10 andre lande. Gammelgård Glas kan kontaktes på eller mail info@gammelgaardglas.dk Gammelgård Vej Bøvlingbjerg Catrine, Camila og mor Ingalil Christensen er sammen om glasprojektet. Begge døtre har designeruddannelser. Camila (i midten) står for designet af figurerne. Alle tre har bevaret deres oprindelige arbejde også, hvorfor man har måttet ansætte medhjælpere i produktionen. På hjemmesiden kan man åbne en tv-udsendelse fra glasmageriet, der er værd at se. Nu vil der sikkert være mangen skorstensfejersvend, der får lyst til at rive nogle totter ud af kosten for en af de døtre, men det er vist for sent. Men som amulet tager de sikkert gerne imod. Med i pakken følger information Skorstensfejer Faget som skorstensfejer er kun godt 200 år gammelt. Den første kendes dog fra 1639, hvor Chr. IV ansatte Gudmand Olsen på sine slotte. Først efter Københavns brand i 1728 blev man klar over, at der skulle gøres noget for brandsikkerheden, og i 1731 ansattes den første uddannede skorstensfejer, Andreas Nieschke fra Schlesien. Andre fulgte senere efter, og i 1748 blev København delt i 3 distrikter. Den 11. februar 1778 oprettedes faget officielt som skorstensfejerlaug. En skorstensfejer opfattedes som et lykkebringende symbol, der stammer fra folkeoverleveringen, idet hans kost var fremstillet af birkeris eller af rødderne fra birketræet, der opfattedes som frugtbarhedssymbol, samt soden, der symboliserede ild og varme. Mødte man tilfældigt en skorstensfejer i forbindelse med en af livets overgangssituationer - f.eks. bryllup - ansås det for særligt lykkebringende. Kunne man tilegne sig et stykke af en sodet riskost, havde man en lykkeamulet uden lige. Arbejdstøjet er særpræget og har ikke ændret sig væsentligt. Det blev frem til 1910 importeret fra Tyskland, og man bruger stadig tyske betegnelser for de forskellige dele. Den høje hat var oprindeligt alle farende svendes symbol på frihed og uafhængighed. Det er således ikke tilladt at gå med høj hat, før man er udlært og frigivet af mester. Det samme gælder de andre værdighedstegn som blanke knapper og gjordlås. 8

9 Annonce 9

10 Skorsten sikret med genteknologi Genbrug Af Martin B. Hansen Genbrug af diverse objekter vinder mere og mere indpas i samfundet. Jes Rudebæk fra firmaet»jetek«i Hvejsel har nu taget et ekstra skridt i den retning. Jes har nemlig genbrugt en hel DM 44 skorsten, der i forbindelse Brændeovnsbekendtgørelsen Af Lars Michelsen med en ombygning ikke længere var hensigtsmæssigt placeret. Han hyrede derfor et kranfirma til at flytte den. Skorstenen blev løftet ved at fastgøre 4 stykker vinkeljern med løfteøjer til soklen med 8 stk 12 mm ekspansionsbolte. Da skorstenen efter flytningen er blevet solidt ankret i tagkonstruktionen, er installationen stadig i orden, og Jes Eller som den hedder Bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra brændeovne og brændekedler samt visse andre faste anlæg til energiproduktion. Så kom den på gaden, og straks er vores fagtekniske udvalg på banen med møder og oplysningsvirksomhed. Endnu engang er de hurtige til at få os kollegaer opdateret, så vi kan håndtere disse nye ændringer og begynde at arbejde med bekendtgørelsen. Det, at der bliver afholdt disse små møder, betyder meget for det enkelte distrikt. Møderne gør det dog ikke alene, men vi får et godt grundlag. Vi skal stadigvæk benytte vores efteruddannelse, og skolen tilretter løbende ajourføringskurser i love og bestemmelser, og her kan der bruges mere tid til at gå i dybden med ny lovgivning. Jeg føler mig stolt over, at skorstensfejeren er direkte nævnt i bekendtgørelsen, således vi kan være med til at sikre mindre luftforurening og dermed også mindre energiforbrug, vores grundlæggende arbejdsområde som vi uddannes i. I øvrigt gælder bekendtgørelsen ikke kun brændeovne, men også centralvarmekedler, pejseindsatse, pilleovne, masseovne og lignende fastanlæg til energiproduktion. På Fyn har vi allerede haft besøg af Fagteknisk Udvalg. 10 har sparet både tid og penge ved ikke at skulle nedbryde den gamle skorsten og genopbygge en ny. SKORSTENS- FEJER TØJ Vi går ikke i gang, før vi får nyt tøj fra Vivi! Skorstensfejertøj i den velkendte kvalitet fra Grenaa Dampvæveri. Produceret i Danmark. Leveringstid 8 dage. For yderligere oplysninger kontakt: Vivi Klattrup Havrevænget 20, 4690 Haslev / (10-17) vijan@stofanet.dk

11 Stillingsopslag Skorstensfejer SØGES straks til Jægerspris i det skønne Nordsjælland Gode arbejdsforhold i en veldrevet skorstensfejervirksomhed med gode kollegaer tilbydes. Ring og hør nærmere Skorstensfejermester Søren Bryde Kirkevænget 9, 3630 Jægerspris Skorstensfejersvend SØGES snarest muligt i Viborg Ring og hør nærmere Skorstensfejermester Tommy Christensen Kløvermarksvej 16, 8800 Viborg Skorstensfejersvend SØGES snarest muligt i Lemvig Ring og hør nærmere Skorstensfejermester Vagn Blæsbjerg Værkstedsvej 9, 7620 Lemvig Telefon sb@skorstensfejermester.dk Telefon eller mobil Telefon eller mobil

12 Barfodsfejerne var ikke tre generationer Mesterskole I forrige nummer var der en artikel af Erling Mogensen, hvori han havde skrevet om familien Vilsbæk Sørensen. Under hosstående billede blev der i redaktionen skrevet, at det drejede sig om tre generationer; men det har vist sig ikke at holde stik. Fra venstre er det Bernhard Nielsen, Henry Vilsbæk Sørensen og sidst Daniel Sørensen. Dette er oplyst af Jørn Vilsbæk Sørensen fra Brabrand. I kuverten har han vedlagt et billede, sikkert fra rensning af en mejerikedel, skriver han. Det er af min far, Henry, med en ung fejeraspirant, som jeg desværre ikke ved, hvem er. Men 3. generation blev det altså ikke til, skriver Jørn og slutter med venlig hilsen. Til redaktøren skriver Erling Mogensen nu i ledsagebrev: Manden i forgrunden er Henry Vilsbæk Sørensen, og jeg tror, han på dette billede er yngre end på det andet - men hvem er den unge mand? Kan det være Bernhard Nielsen som 14-årig? Hvad er det, Henry Vilsbæk har i hånden - er det en luftslange? Hvad mon han brugte den til? Optænding? Jeg har renset mange dampkedler på både sod- og vandside, men aldrig brugt luft. Med venlig hilsen, Mugge * Efter disse spørgsmål blev det spændende for den nye bogtrykker, for her kommer hele barndommen frem i klar erindring. Som født på et mejeri i Vesthimmerland har jeg en del erfaring med kedelrensning, der var en begivenhed, vi børn så frem til hvert år. Når skumningen var forbi og dampmaskinen stoppet, blev der skruet et rør på bundventilen. Røret strakte sig ud over forperronen til kloakken i gaden, og en trillebør blev lagt på hovedet over, så ingen skulle komme for skade at få den varme damp op i hovedet. Om eftermiddagen kom så to kedelrensere, der begyndte at tømme kanalen for gløder og aske. Allerede her er der anledning til at sige, at det, de to unge mænd overfor beskæftiger sig med, intet har med optænding at gøre. De har endnu ikke fået tømt kanalen for det gamle brændstof. Billedet er også taget i dagslys - altså kort efter ankomsten. Juleaften skulle vi altid være varsom med juletræet, for det skulle bruges igen på denne specielle dag. Med et reb blev det trukket igennem sidekanalerne, hvoraf vi ser den ene endnu uåbnet her ved Henrys hofte. Når rensningen af kanalerne var overstået, skulle vi børn ud af fyrrummet, for nu skulle kedelrenserne sove. De lagde sig oven på kedlen, hvor de kunne hvile ud inden nattens arbejde. Vi skulle også sove, hvis vi ville være med om natten. Det spændende for os var, når kedlen blev så kold, at man kunne kravle ned gennem mandehullet på toppen af kedlen. Det var lidt svært at komme derned, fordi man skulle vride kroppen en del for at komme ned at ligge ovenpå kanalen, der er excentrisk placeret forneden i kedelen. Jeg husker stadig en af renserne, der skulle lirke maven gennem mandehullet. 12 Hernede i det trange rum blev der nu en larm, som vi ikke kunne holde ud at ligge i så længe. Kedelstenene skulle væk, og det foregik ved hjælp af en elmotor med en lang, bøjelig aksel (som et overdimensioneret speedometerkabel), hvor der i enden var et hoved, der roterede med høj hastighed. Tre riflede planethjul i dette hoved slog/fræsede stenene af ned til det bare jern. Jeg fik også kortvarigt lov til at bruge den, selv om jeg kun har været omkring 9-10 år. I det hele taget var det lidt utroligt, at renseren ville have os til at kravle rundt nede ved ham i kedlen. Men den var jo lang, så vi kunne sagtens ligge og kigge på ham uden at være i vejen. Vi nød samværet med de voksne, og det har de kunnet se. Jeg kan undre mig over, at vore forældre lod os få lov, for vi skulle jo vaskes igen inden sengen, og vi skulle også op og i skole om morgenen. Der var kun én mand i kedlen, for der var kun én maskine. Med luftværktøj har man sagtens kunnet være to i gang samtidig. Den anden har så i mellemtiden haft ventilerne på kedelfronten skilt ad for at skifte pakninger og smøre nyt hanefedt på. Vandstandsglasset er også blevet udskiftet. Det tog mange timer at få kedelstenene slået af. Her kan vi kigge på billedet igen. Luftslangerne, som det ganske rigtigt er, kommer oppe fra et sted oven på kedlen, netop hvor de i virkeligheden skal bruges. De er kun kommet ned her af hensyn til fotografen. Denne type har jeg aldrig set anvendt, men det er et luftværktøj til samme brug inde i kedelens vandrum, og håndtaget er formet som de moderne haveredskaber af praktiske hensyn. Jeg har gransket værktøjet, og jeg er blevet opmærksom på, at de to unge fejere holder dem forskelligt. Først ville jeg have knappen, som man aner på det forreste værktøj, til at være en hammerstift, men ved at se drengen bagved stå med den omvendt (og rigtigt), er jeg nu overbevist om, at det er et rotationsværktøj med en grov fræser. Henry har altså fræseren til at vende ind mod kroppen her. Når de var færdige, skulle manddækslet skrues på igen, og kedlen skulle fyldes med vand - helt op i damphatten, til det

13 Fest på mejeriet i gamle dage Henry Vilsbæk og en ukendt lærling ved kedelrensning på mejeri kom ud ved sikkerhedsventilen. Der måtte ingen luft være til stede i kedlen. Mens vandet løb ind, ringede man til hr. Hove i Hobro. En mand, der stod frygt om, for han var foruden kedelsynsmand også køreprøvesagkyndig. Men noget humoristisk sans har han dog haft. Han kørte rundt i en lille Austin, og han var så stolt af den. Han hævdede, at den var så stærk, at hvis den havde kunnet hænge ved, kunne han køre den op ad muren på mejeriet. Kedelrenserne lo pligtskyldigst og lod til at være imponerede. Det var nok klogt, for om et øjeblik skulle han afgøre, om kedlen måtte bruges igen næste morgen. Kedlen skulle trykprøves! Det var grunden til, at vandkammeret skulle fyldes totalt. Nu blev der forbundet en pumpe, og med pumpestangen blev der nu sat tryk på. Normalt kom manometeret ikke meget over 10 atmosfære, men nu skulle det op på næsten det dobbelte, så en af dem måtte sidde på sikkerhedsventilens vægtstang. Hvis kedlen ikke kunne holde, ville det kun give et lille ufarligt knæk, mens det med luft i kedlen også ville medføre en livsfarlig eksplosion. Ved hyggesnakken efter veloverstået prøve kunne Hove begynde med sine historier igen. Han hævdede, at han engang havde arbejdet i Leipzig. Dernede var kedlerne rigtig store, og engang efter en kedelrensning var der en mand, der ikke var kommet med ud, inden de begyndte at fylde vand på. Den stakkels mand kunne ikke komme ud ved egen hjælp, men til sidst lykkedes det ham at kravle ud i vandstandsglasset, hvor han fik gjort opmærksom på sig selv. Selv om kedelen og rummet her på billedet er næsten identisk med min barndoms kedelrum, er der alligevel stor forskel. Hjemme blev væggene kalket en gang om ugen, og der var en pinlig orden også. Kedlen var altid sølvbronzeret og messingventilerne var pudsede. I det hele taget var det det bedste rum i mejeriet, for der var altid lunt og godt, og der var som et særsyn på egnen et komplet værksted med værktøjstavler. Far ville oprindelig have været mekaniker, men han blev sat i mejerilære i stedet. Allerede som 25-årig blev han bestyrer, og som noget helt usædvanligt reparerede han selv masser af ting, som andre mejerier altid skulle have smeden til. Hans lyst til mekanik afspejlede sig også på dampmaskinen, der blev pudset og slebet på plejlstængerne, så de fremstod med fornemt mønster. Den var altid velholdt med maling på svinghjul og sokkeldele og i det hele taget et pragtstykke. Jeg husker, da elektriciteten begyndte af afløse drivkraften på maskinerne. En skrothandler kom og smadrede dampmaskinen med forhammer, så han kunne bære den ud i småstumper. Den burde have stået på et museum i dag. Fyrrummet var det sted, hvor militæret oprettede telefoncentral, når der var vintermanøvre, og det var her alle kammeraterne kom, når der skulle lappes cykel eller laves geværer af elektrikerrør. I værkstedet kunne vi lave skæfter og alt muligt andet. Om lørdagsaftenerne blev der hængt et tæppe for vinduet, og den store vaskebalje blev rullet ned gennem mejeriet til fyrrummet. Her foran kedlen kunne vi fylde karret med varmt vand, og så skiftedes man til et karbad. Vi behøvede ikke at bruge det samme vand allesammen, for der var nok at tage af. Senere opfandt man noget, der hedder badeværelse, men så vidt var man ikke endnu. Det var en stor ting, da vi fik WC inde ved baggangen under krigen. Om eftermiddagen, når far sov til middag, kom der tit en bondemand, der skulle bruge et par transportspande med kogende vand i anledning af svineslagtning. Det blev så vi børn, der skulle klare det. Vi havde en forlængerstang med en gaffel, så vi kunne nå at åbne hovedventilen oven på kedlen, for vandet skulle varmes med en dampslange. Det var en fantastisk varmekilde, men det larmede som en flyvemaskine, indtil vandet nærmede sig kogepunktet. Derefter blev alt så tyst. Der var så en anden fordel. Vi vidste, hvor der skulle slagtes gris, så vi fulgte efter på vore cykler. Det var både uhyggeligt og lidt spændende, når grisen blev stukket, for det gik ikke stille af. Blev man længe nok, kunne man få svineblæren med hjem. Den var god at puste op og bruge som bold. Tja, det var de minder, der dukkede op fra fyrrerne med dette billede fra et gammelt mejeri. Jeg har dog aldrig set sådanne folk gå på bare fødder. PB 13

14 Skorstensfejerens overnaturlige evner Ombygningsproblemer Af Lars Michelsen En kunde kontaktede mig for vejledning til opsætning af en brændeovn Huset var en ældre såkaldt murermestervilla, der igennem tiden har haft forskellige ejere, som har foretaget diverse ombygninger. Nuværende ejer ville godt have lidt vejledning, inden han begyndte på sin ovnmontage. Det faldt mig ind ved første besøg, at gangen virkede forkert i forhold til husets alder. Jeg havde en mistanke om, at der kunne skjule sig ubehageligheder i konstruktionen, så derfor aftalte jeg med husejeren, at han skulle lave en prøveboring op gennem indklædningen. Han ringede til mig et par dage senere og fortalte, at min mistanke var berettiget. Han havde nu fjernet hele inddækningen, og der fandtes en jerndrager der, som måske var lagt an i skorstenen. Vi kender det nok alle sammen, og mange er sikkert stødt på samme opgaver/problemer. Jeg har efterfølgende spurgt mig selv: hvordan og hvorfor reagerer vi skorstensfejere på nogle installationer, der ikke er umiddelbare? Jeg tror, det skyldes, at vi i vores dagligdag bevæger os rundt i mange typer huse og dermed får opbygget en utrolig viden og fornemmelse af, hvordan et hus fra starten har været indrettet, når vi ser det udefra. Stemmer den faktiske indretning ikke overens med vore fornemmelser, er der nogle klokker, der ringer og fortæller, at her skal vi tænke os om. Resultatet ved den pågældende husejer blev, at jernbjælken blev skåret af i flugt med udvendig side på skorstenen, og der blev opmuret en pille til at bære bjælken. Dette kunne lade sig gøre, idet der i kælderen stod en væg lige nedenunder. Havde det ikke være tilfældet, havde det været nødvendig at få lavet hul i etagen, således opmuring kunne ske helt nede fra kældergulvet. Jeg har tidligere haft en lignende sag, hvor der for ca år siden var blevet sænket lofter. Her opdagede vi desværre Læg mærke til, at man har lavet jernbjælken smallere for at skjule den i skorstensvangen. først fejlen ved en skorstensbrand, da det begyndte at ryge fra etagen. Indsatslederen fik skåret loftet væk i køkkenet, og der viste sig også en jernbjælke lagt an på samme måde, og etagen var isoleret med flamingo. 14 Vi undersøgte efterfølgende, hvad der var sket dengang, og jeg kan oplyse, at det ikke var en selvbygger. Her var der ikke mulighed for at afkorte bjælken og mure under, hvorfor en ny blev lagt op ved siden af skorstenen.

15 Annoncer 15

16 Mærkedage Ved fhv. skorstensfejermester Christian E. Knudsens død Mandag den 17. december 2007 modtog vi den triste meddelelse, at fhv. skorstensfejermester Christian Egebjerg Knudsen, Vejle, var afgået ved døden. Christian, der var født den 1. marts 1920 i Randers, kom i lære i Vejen distriktet hos skorstensfejermester Egon Hansen, muligvis efter tilskyndelse fra sin morbror Martin Christensen, der senere blev skorstensfejermester i Randers. Efter lærertiden i Vejen, var Christian en kort overgang ansat i Esbjerg hos Ejnar Wessmann, inden han i maj 1944 fik arbejde hos skorstensfejermester Viktor Berg, Vejle. Christian var hos Berg ca. 2 år, til han den 1. april 1946 begyndte hos Søren Nielsen, Vejle søndre distrikt. Da Søren Nielsen sluttede som skorstensfejermester i 1963, blev Christian ansat indtil pensionen i 1990, altså 27 år, som mester. I Vejle tog Christian del i både det politiske og det fagpolitiske arbejde. Her var Christian i mange år frivillig brandmand i Vejle Brandvæsen, der dengang havde base Ved Anlæget, tæt på Søren Nielsens værksted. Christian sluttede sin karriere i Vejle Brandvæsen, som det der dengang hed brandassistent. Inden for faget var Christian aktiv i fagforeningen, hvor han i mange år var i bestyrelsen for Sønderjylland Afdeling. Christian blev valgt som afdelingsformand, da Børge Lønborg blev mester i Varde. I den 15-årige periode, Christian var formand, blev han valgt som næstformand i Skorstensfejersvendenes Fagforbund. Da forbundsformand Jens Peter Andresen blev ansat som mester i Odense, overtog Christian jobbet som forbundsformand frem til forbundets kongres i Den 1. april 1963 blev Christian ansat som skorstensfejermester i distriktet efter Søren Nielsen, og det gamle værksted i Vedelsgade, blev afløst af nye moderne lokaler på Pedersholms Allé. Christian, der var en meget dygtig håndværker og tillige en ualmindelig punktlig og ordentlig mand, kom hurtigt med i Skorstensfejerlaugets organitationsarbejde. Det betød, at han som næstformand og sekretær har udført et stort arbejde i Vejle Amtsklub. Siden Christian i 1990 trak sig tilbage og gik på pension, har han til stadighed haft glæde af at deltage i vore møder, hvor han var en meget seriøs debatør. Vi er mange der vil savne Christian. Æret være hans minde. På Vejle Amtsklubs vegne Palle Krag Tak for venlig deltagelse ved min hustru Birtes bisættelse. Børge Ib 70 år 90 år Gunnar Pedersen, Vejle Amt (Horsens/Hedensted) fyldte 90 år den 3. marts. 70 år Ole Alvdahl Hansen, Hørsholm fyldte 70 år den 3. marts. Ole var mester i Hørsholm fra 1973 til I sin tid som mester bestred Ole flere tillidsposter i Lauget som: klubformand i Frederiksborg Amt, hovedbestyrelsesmedlem samt medlem af fagteknisk udvalg. Vi ønsker vor afholdte kollega et forsinket tillykke med dagen. På klubbens vegne Lars Larsson Ole Alvdahl Hansen 16 Egon Hviid, Kerteminde fylder 70 år den 8. april. Egon har igennem tiden varetaget meget organisatorisk arbejde, det være sig som klubformand på Fyn, medlem af Laugets hovedbestyrelse, repræsentant for Lauget i daværende Tønder Tekniske skoles bestyrelse, måleteknisk laboratorium og sidst, men ikke mindst været Laugets oldermand en del år. Egon har altid haft sit hjerte ved faget, og vi, der kender ham, ved, at han altid har været en dygtig og stolt fagmand, der gerne gør det bedst mulige for vores fag. Der skal fra kollegaerne på Fyn lyde et stort tilykke til dig med dagen. På klubbens vegne Lars Michelsen

17 Annoncer Beregnet til betragtning af naturens luner, som kan forekomme, hvor den globale opvarmning gør naturen lunere. 17

18 Annoncer Redaktionen opfordrer til at man vedhæfter portrætter, når der indsendes meddelelser om kollegers mærkedage. Andre billeder, der kan illustrere indsendte artikler og debatindlæg, er også velkomne - helst som vedhæftede jpg-filer, der ikke er reduceret i dpi - med andre ord: den direkte originaloptagelse fra kameraet uden bearbejdning. Vi klarer resten. 18

19 Efteruddannelse Rønnebærvej 6, 6430 Nordborg pob .tele.dk 19

20 Returadresse: Lars G. Michelsen, Grejsdalen 11, 5800 Nyborg