1. Indledning og resultater Udviklingstendenser i virksomhedsstrukturen Konsekvenser af forandringerne i bygge- og anlægsbranchen 3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Indledning og resultater 1 1.1. Udviklingstendenser i virksomhedsstrukturen 1 1.2. Konsekvenser af forandringerne i bygge- og anlægsbranchen 3"

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og resultater Udviklingstendenser i virksomhedsstrukturen Konsekvenser af forandringerne i bygge- og anlægsbranchen 3 2. Ændringer i virksomhedsstrukturen Virksomhedsstrukturen i bygge- og anlægsbranchen anno De store virksomheder De små og mellemstore virksomheder Andre udviklingstendenser i virksomhedsstrukturen Sammenfatning Ændringer i arbejdets indhold og organisering Industrialisering af byggeriet Nye samarbejdsformer: partnering og selvstyrende byggeplads Faggrænser under opblødning eller det modsatte? Ændrede krav til bygningsarbejderen og behov for efteruddannelse Udbuddet af arbejdskraft inden for bygge- og anlægssektoren Konklusion Udviklingstendenser i virksomhedsstrukturen Konsekvenser af forandringerne i bygge- og anlægsbranchen 29 Kilder og litteraturliste 31 Bilag 1: Tabelmateriale 32 Side

3 Strukturændringer på bygge- og anlægsområdet 1. Indledning og resultater Byggebranchen er under konstant forandring, ikke mindst i disse år. Selvom erhvervet måske nok har stået lidt stille i forhold til industrien og serviceerhvervene, er den igangværende forandringsproces ikke i aftagende. For at få et overblik over forandringsprocesserne i byggeriet har BAT udarbejdet denne analyserapport. På baggrund af en række interviews tegner rapporten et billede af de udviklingstræk, som præger den danske bygge- og anlægsbranche. Rapporten skal læses som et debatoplæg og er udtryk for de interviewede nøglepersoners vurdering af udviklingen inden for branchen. BAT ønsker med rapporten at skabe debat om fagbevægelsens rolle set i lyset af, hvordan fremtiden tegner sig. Som ansvarlig faglig organisation har vi en selvfølgelig forpligtelse til at søge at påvirke udviklingen indenfor vores fag og arbejdsområder i den retning, som er bedst for bygnings- og anlægsarbejdernes løn- og arbejdsvilkår. Vores overordnede mål er at skabe betingelserne for at fastholde og udvikle branchens økonomiske og beskæftigelsesmæssige betydning. Vi ønsker at sikre, at arbejdspladserne i branchen har et fornuftigt jobindhold, og at sikkerheden er høj. Vi ønsker, at bygningsarbejderne uddannes til at styre byggeprocesserne og logistikken på byggepladsen samtidig med, at kvaliteten er i højsædet. Vi mener, at processerne i byggeriet skal forbedres, fordi en koordineret og planlagt indsats i projekteringsfasen og på byggepladsen vil løse mange af byggeriets problemer. Opsummerende har rapporten to formål: at analysere udviklingstendenserne i bygge- og anlægsbranchen at påpege mulige konsekvenser af udviklingstendenserne På denne baggrund kan vi på alle niveauer forberede os selv på at indgå i en fremadrettet og forpligtende dialog om udviklingen af vores branche. Vi ønsker at påvirke og retningsbestemme udviklingen frem for, at bygge- og anlægsarbejdernes rolle dikteres af andre. Resultaterne af analysen falder i to dele. Første del beskriver de udviklingstendenser, som bygge- og anlægssektoren i disse år er præget af, og anden del analyserer konsekvenserne af udviklingstendenserne Udviklingstendenser i virksomhedsstrukturen Aktivitet og beskæftigelse koncentreres på større og måske færre totalkonceptorienterede virksomheder. De store entreprenørvirksomheder

4 kommer til at fremstå som en slags bygge- og anlægssektorens supermarkeder, der har alle varer på hylderne. Det er virksomheder, som har en målsætning om at være landsdækkende, og hvor totalløsninger for kunderne omfatter nybyggeri, anlæg, efterfølgende drift og vedligehold af bygningerne og evt. også byggevareproduktion. Virksomhederne har nytænkende virksomhedsstrategier, som bl.a. går ud på at satse på gode miljø- og arbejdsmiljøforhold og efteruddannelse til medarbejderne. Vi mangler dog endnu at se strategierne slå helt igennem på timelønsniveauet. Høj specialisering og nicheproduktion samles på en række små og mellemstore virksomheder. En række små og mellemstore virksomheder har udviklet en høj specialiseret viden, som supplerer de store virksomheder på en række områder. Der vil komme flere af denne virksomhedstype fremover, og disse virksomheder vil i høj grad køre parløb med de store virksomheder som underentreprenører på store byggeopgaver. Tusindvis af små og mellemstore ikke-specialiserede håndværksvirksomheder fortsætter på markedet forholdsvis uanfægtet af strukturudviklingen. De små og mellemstore virksomheder udgør en broget skare, hvoraf en del ikke i nævneværdig grad vil blive påvirket af den igangværende strukturændring. Deres marked er hovedsagelig den private ejerboligsektor, hvor der fortsat vil være behov for renovering, reparation og vedligeholdelse. Alligevel vil de i højere og højere grad føle presset fra de store virksomheder, efterhånden som de store byder ind på opgaver i alle størrelser og i alle byggeriets segmenter. En del af de små og mellemstore virksomheder er i fare for at blive opkøbt eller udkonkurreret af de store virksomheder. Mange vil derfor søge nye markedsområder og muligheder for samarbejde med andre virksomheder i forsøget på at overleve i konkurrencen. Specialistvirksomhederne supplerer og komplementerer de store virksomheder på en række områder. De store virksomheders strategiske valg indeholder totalkonceptløsninger og vertikal og horisontal integration, mens en del af de små og mellemstore virksomheder bliver nicheorienterede og specialiserede. Disse to udviklingstræk er ikke i konflikt med hinanden eller selvmodsigende. Derimod er de udtryk for tilpasningskomplementaritet overfor de opgaver, der stilles til virksomhederne og deres medarbejdere. Fra myndighedernes side er store udviklingsprojekter til forbedring af byggeog anlægsbranchen blevet sat i værk. I flæng kan nævnes PPB, Projekt Renovering og Projekt Hus, og i slutningen af 2000 kom regeringen i Byggeriets fremtid med en række forslag til, hvordan byggeerhvervenes aktuelle produktivitets- og kvalitetsproblemer kan løses. En del forandringsprocesser er således sat i værk som følge af et politisk pres og en efterfølgende fælles erkendelse i branchen af byggeriets problemer, og en fælles vilje til at få rettet op på problemerne.

5 1.2. Konsekvenser af forandringerne i bygge- og anlægsbranchen Det vil blive vanskeligere at være en mellemstor håndværksvirksomhed uden specialisering. Disse vil konstant være i fare for at blive opkøbt eller blive presset ud af markedet. Især hvis konjunkturerne vender, er der grund til bekymring på denne type virksomheds vegne. Den teknologiske udvikling og industrialiseringens fortsatte indtog i byggeog anlægsbranchen har betydning for bygningsarbejdernes hverdag. Teknologien og industrialiseringen vil i mange sammenhænge føre et mere montagepræget byggeri med sig, og arbejdsopgaverne og arbejdsindholdet vil derfor blive ændret. Dermed vil også kravene til medarbejdernes færdigheder forandre sig. Samtidig vil en højere grad af IT-anvendelse i byggeriet skabe ændrede arbejdsfunktioner for bygge- og anlægsarbejderne. Nye samarbejdsformer som partnering og multisjak vinder indpas i byggeriet. Udbredelse af multisjak og selvstyrende byggepladser vil medføre ændringer i samarbejdet, kompetencen, ansvaret og dagligdagen på byggepladsen. Samtidig vil en mere udbredt anvendelse af partnering, hvor projekterende og udførende organisatorisk er ligestillet, medvirke til at opbygge et tillidspræget samarbejde, hvor alle parter forsøger at medvirke til at undgå konflikter og arbejde mod fælles mål. Faggrænserne er under opblødning på flere områder. Der vil i høj grad blive behov for, at fagene kan arbejde sammen i fremtiden. Samarbejde, projektstyring og kvalitetssikring vil blive efterspurgte konkurrenceparametre. Efteruddannelsesbehovet for bygningsarbejderne vil stige. Der vil særligt blive et stort behov for efteruddannelse på de generelle områder, som f.eks. vedrører samarbejde, ansvar, kvalitetsstyring, kommunikationsevne, planlægning og erfaringsudveksling. Krav om korterevarende bygningsarbejderuddannelse. I yderste konsekvens kan en følge af industrialiseringen være, at arbejdsgiverne vil stille krav om oprettelse af en korterevarende bygningsarbejderuddannelse, som i en kombination af kurser og praktik indeholder lidt om alle aspekter ved byggeri. Rapporten tegner et billede af de udviklingstræk, som netop nu præger den danske byggeog anlægsbranche. BAT håber, at rapporten vil give anledning til debat, diskussion og politiske tiltag til gavn for bygge- og anlægsbranchens fremtidige udvikling og rolle i Danmark. Vi skal tegne fremtiden - en fremtid, som ikke ligger så langt væk!

6 2. Ændringer i virksomhedsstrukturen 2.1. Virksomhedsstrukturen i bygge- og anlægsbranchen anno 2001 Den danske byggebranche består af virksomheder (seneste tal fra 2000). Virksomhedsstørrelserne fordeler sig som vist i tabel 1. Tabel 1. Virksomhedernes størrelser inden for byggeog anlægsbranchen i 2000 Selvstændige (ingen ansatte) Virksomheder med 1 5 ansatte Virksomheder med 6 19 ansatte Virksomheder med ansatte 2000 Procent ,6% 40,5% 16,5% 4,0% 0,8% Virksomheder med ansatte 214 Virksomheder med 100 og flere ansatte 131 0,5% Antal virksomheder i alt % Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistiks ATP-statistik og Statistiske Efterretninger, 2001:7. Byggebranchen er et udpræget hjemmemarkedserhverv og består af en meget stor andel af små virksomheder med op til 5 ansatte. De små virksomheder udgør hele 79% og fordeler sig på ca. 38% enkeltmandsfirmaer og knap 41% virksomheder med mellem 1 og 5 ansatte. 17% af branchens virksomheder har mellem 6 og 19 medarbejdere, 4% har mellem 20 og 49 medarbejdere, og kun ca. 1,3% kan betegnes som store virksomheder med mere end 50 medarbejdere ansat. Heraf har 18 virksomheder mere end 500 personer ansat. Se bilag 1 for mere detaljerede oplysninger, bl.a. om de enkelte brancher. Siden 1995 er der sket en stigning i antallet af virksomheder inden for bygge- og anlægsbranchen på 13%, hvilket fremgår af figur 1. I perioden har der været et meget højt aktivitetsniveau i branchen, og under sådanne markedsvilkår er det normalt, at eksisterende virksomheder vokser og nye skyder frem. Der er sket stigninger over hele linjen, men nogle virksomhedsstørrelser er vokset mere end andre. Figur 1. Stigning i antallet af virksomheder fra 1995 til % 25% 20% 15% 10% 5% 0% Selvstændige Virksomheder med 1 til 19 ansatte Virksomheder med 20 til 49 ansatte Virksomheder med 50 til 99 ansatte Virksomheder med 100 eller flere ansatte Alle virksomheder Kilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks ATP-statistik og Statistiske efterretninger 1997:11 og 2001:7, Erhvervsbeskæftigelsen 1995 og 1999.

7 Som det ses er der særligt sket en stigning i antallet af virksomheder med over 100 medarbejdere. Her er antallet vokset med 27%. Det skyldes dels, at virksomhederne er vokset ved egen kraft og dels, at de igennem opkøb og fusioner er vokset. Også mellemstore virksomheder med 20 til 49 medarbejdere har haft stor fremgang (20%), ligesom antallet af selvstændige er vokset markant. Det er nemmere for en svend at slå sig ned som selvstændig i opgangstider, og det har en hel del benyttet sig af, idet der er kommet 18% flere selvstændige til i perioden. Byggebranchen er karakteriseret ved at have meget lave adgangsbarrierer. Har man en bil og lidt værktøj, kan man starte sin egen virksomhed. Det er den væsentligste årsag til, at der altid vil være en underskov af små virksomheder inden for bygge- og anlægsbranchen. Antallet af ansatte på virksomhederne fordeler sig som vist i tabel 2. Som det fremgår arbejder 6% af arbejdsstyrken inden for bygge- anlægsvirksomhed som selvstændige, mens 14% arbejder på de små virksomheder med op til 5 ansatte. Knap halvdelen af arbejdsstyrken, 46%, arbejder på de mellemstore virksomheder, mens 34% arbejder på de store virksomheder med flere end 50 ansatte. Tabel 2. Ansatte på virksomhederne fordelt efter virksomhedernes størrelse inden for bygge- og anlægsbranchen i 2000 Selvstændige Virksomheder med 1 5 ansatte Virksomheder med 6 19 ansatte Virksomheder med ansatte 2000 Procent % 14% 27% 19% 9% Virksomheder med ansatte Virksomheder med 100 og flere ansatte % Antal ansatte i alt % Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistiks ATP-statistik og Statistiske Efterretninger, 2001:7. Det er tankevækkende, at 79% af virksomhederne, de små, kun beskæftiger 20% af hele arbejdsstyrken inden for bygge- og anlægssektoren. Omvendt arbejder 25% af hele arbejdsstyrken på 0,5% af virksomhederne, nemlig på de 131 største, som har over 100 medarbejdere ansat. Dette tal på 25% er formentlig ikke højt nok, fordi de store virksomheder har en stor underentreprenørandel, som slører størrelsen af den reelle beskæftigelse i og igennem de store virksomheder. På grund af dette vil der være flere personer knyttet til de store virksomheders aktiviteter, end det fremgår af tallene. Siden 1995 er der sket en stigning på 17% i arbejdsstyrken inden for bygge- og anlægsbranchen, hvilket fremgår af figur 2. Stigningen er forekommet på virksomheder af alle størrelser, men mest markant er stigningen på de største virksomheder med 100 eller flere ansatte. Her er der 22% flere medarbejdere beskæftiget i 2000 end i Også på virksomheder med 20 til 49 ansatte er der sket en væsentlig stigning på 21%. På virksomheder med 50 til 99 ansatte og på de små virksomheder har ansættelsesboom'et være mindst, idet her kun er blevet henholdsvis 12% og 13% flere medarbejdere.

8 Figur 2. Stigning i antal ansatte på virksomhederne fra 1995 til % 20% 15% 10% 5% 0% Selvstændige Virksomheder med 1 til 19 ansatte Virksomheder med 20 til 49 ansatte Virksomheder med 50 til 99 ansatte Virksomheder med 100 eller flere ansatte Ansatte på alle virksomheder Kilde: Særkørsel på Danmarks Statistiks ATP-statistik og Statistiske efterretninger 1997:11 og 2001:7, Erhvervsbeskæftigelsen 1995 og Udviklingen siden 1995 viser, at der særligt er sket en stigning i antallet af store virksomheder og en koncentration af medarbejdere på de store virksomheder. Denne udvikling kan ses som en indikator på, at der er en omstrukturering i gang inden for branchen. Byggeerhvervet er i disse år udsat for et pres fra omverdenen om at blive bedre og billigere, mere produktivt og effektivt. Samtidig har store udenlandske virksomheder fået øje på Danmark som et attraktivt investeringsområde. De er i gang med at revolutionere markedet med nytænkende virksomhedsstrategier og markedsføringsmetoder. Danske og udenlandske virksomheder vokser sig større ved opkøb af mindre virksomheder, og mange virksomheder spreder deres interesser ved at bevæge sig ind på nye markeder. Udviklingen kan i nogen grad komme til at svare til den strukturtilpasning, som landbruget, detailhandlen og store dele af industrien har gennemgået. Her har fremkomsten af store virksomheder betydet, at konkurrencen er blevet større, så mindre virksomheder er blevet presset til at lukke, fusionere eller blive opkøbt. Virksomhedsstrukturen inden for bygge- og anlægsbranchen kan groft inddeles i store, små og mellemstore virksomheder. Der er meget store forskelle, hvad angår virksomhedernes rolle på markedet. I det følgende beskrives de forhold, som knytter sig til de enkelte virksomhedstyper De store virksomheder Strukturtilpasningen er især blevet skudt i gang af svenskernes fremmarch over sundet: SKANSKA og NCC har i løbet af de seneste år langsomt opkøbt den ene danske entreprenør efter den anden. De har vokset sig så store, at de nu tilsammen sidder på ca. 8% af markedet i Danmark. I nogle områder står virksomhederne endnu stærkere. For eksempel står de for 85%-90% af byggeriet i Københavns Havn. Firmanavnene er meget tydelige i bybilledet, og de har formået at slå sig op på koncepter, som spænder meget vidt.

9 Taktikken har været at opkøbe en større entreprenør, som er blevet brugt som brohoved til det danske marked. SKANSKA overtog allerede i 1960 erne C.G. Jensen, og i 1990 erne blev Hans Jørgensen & Søn A/S og Rasmussen & Stisager A/S opkøbt. Opkøbene i 90 erne førte til en kraftig satsning fra SKANSKA i Danmark. NCC fulgte efter, og NCC Danmark er således et resultat af en fusion mellem Armton Entreprenøraktieselskab og Rasmussen & Schiøtz A/S i 1996, som senere er fusioneret med Superfos Construction. Også GH Beton og asfaltvirksomheden Phønix er nu en del af NCC Danmark. Af andre udenlandske virksomheder, som gør sig gældende på det danske marked, kan nævnes Veidekke fra Norge, som i efteråret 2000 opkøbte H. Hoffmann & Sønner A/S. Det nyeste skud på stammen er den store danske entreprenørvirksomhed MT Højgaard A/S, som er blevet til, efter Højgaard & Schultz og Monberg & Thorsen i maj 2001 slog deres forretninger sammen. MT Højgaard A/S er nu Danmarks største entreprenør med en anslået omsætning på ni mia. kr. i 2001 og ca ansatte. Det svarer til, at MT Højgaard A/S sidder på ca. 7% af markedet i Danmark. Andre danske virksomheder som f.eks. Per Aarsleff A/S, Ove Arkil A/S og Pihl & Søn A/S har fulgt trop og anvender nu i stor stil samme strategi som de udenlandske virksomheder. Markedet domineres af de store entreprenørvirksomheder, som forsøger at profilere sig på markedet. Virksomhederne lancerer f.eks. marketingskampagner i aviser og TV vendt mod den danske offentlighed frem for mod deres mere direkte kunder. NCC og MT Højgaard har bygget store domiciler, hvilket også er et nyt træk, idet danske entreprenører aldrig tidligere har markedsført sig på denne måde. De store entreprenørers andel af den samlede omsætning i bygge- anlægsbranchen, som lå på ca. 131 mia. kroner i 1999, skitseres i figur 3. Figur 3. Anslået omsætning i bygge- og anlægsbranchen blandt de største entreprenører i Danmark i 1999/2000 7% 5% 3% 2% 2% 1% 1% MT Højgaard A/S NCC Danmark A/S SKANSKA Danmark A/S Per Aarsleff A/S E. Pihl og Søn A/S Hoffmann & Sønner/Veidekke A/S Ove Arkil A/S Øvrige 79% Kilde: Statistiske Efterretninger, Generel erhvervsstatistik, 2001:6, Danmarks Statistik og Danske Entreprenører.

10 Selvom de store entreprenører har en stor del af omsætningen på det danske marked, er det ikke altid, at de tjener penge på deres projekter og byggerier. Fisketorvet og Den Sorte Diamant er blot to eksempler på, at det kan være dyrt at skabe referencebyggerier eller være totalkonceptorienteret. F.eks. var SKANSKA s resultat for 2000 ikke imponerende, og det ser ud til, at virksomheden i løbet af 2001 er i gang med at ændre strategi i Københavnsområdet. Nu anvender virksomheden i højere grad underentreprenører frem for egenproduktion. Totalkoncepter Mange entreprenørers traditionelle marked, nybyggeri, er ekstremt konjunkturfølsomt. Samtidig er primært anlægsområdet meget sårbart over for eksterne faktorer som politiske ønsker og økonomien i staten, amterne og kommunerne. For at blive mere uafhængig af konjunkturerne satser virksomhederne i høj grad på at sprede deres aktiviteter til flere markedsområder. I den forbindelse satser de store entreprenører i vid udstrækning på totalkoncepter. De benytter i stadig højere grad fast tilknyttede håndværksvirksomheder, og de er i vidt omfang begyndt at oprette egne håndværkerafdelinger. Også arkitekter tilknyttes i stigende grad de store virksomheder. Enten ved fast samarbejde eller ved direkte ansættelse i virksomheden. F.eks. har NCC oprettet egen el-afdeling, mens MT Højgaard A/S ejer MT-Pro og Lindberg Installation A/S, som er resultatet af en fusion mellem Lindberg Electric og Alliance-Eifa. Hoffmann & Sønner har også opkøbt en del mindre elvirksomheder i hele landet. I SKANSKA har man en division for installationer, hvor både el, VVS og ventilation er samlet. De store entreprenører har derfor alle fag i huset og skal ikke ud og udbyde alt el og VVS i underentrepriser. Samtidig får virksomhederne opbygget en erfaring og ekspertise på specifikke områder, som gør dem mere professionelle i deres service overfor kunderne. Hvad angår tekniske installationer i øvrigt er særligt Bravida, et norsk/svensk firma, som har opkøbt Ludvig & Hermansen for at få fodfæste på det danske marked, og SEMCO store udbydere. Bravida og SEMCO satser i høj grad på at blive totalleverandører og dermed kunne tilbyde både projektering, installation og serviceydelser i form af vedligehold og teknisk service (facilities management). Flere virksomheder på el- og VVS-området bevæger sig i det hele taget i disse år ind på helt nye markedsområder som bl.a. informations- og kommunikationsteknologi, opbygning af netværk til tele- og datakommunikation samt adgangskontrol og brandsikkerhed. Vertikal og horisontal vækst Som det fremgår spreder virksomhederne i vid udstrækning sine aktiviteter ved at opkøbe andre dele af værdikæden. Virksomhederne vokser, som allerede omtalt, horisontalt ved at opkøbe andre entreprenører og håndværksvirksomheder. Men virksomhederne har også interesse i at vokse vertikalt ved at opkøbe byggevarefabrikation som f.eks. grusgrave, asfaltværker og fabriksbeton. Byggevarefabrikation er et interessant marked at bevæge sig ind på, fordi indtjeningen er markant højere end ved traditionel udførelse af byggeri. I figur 4 er virksomhedernes opkøb horisontalt og vertikalt i værdikæden illustreret.

11 Figur 4. Eksempel på virksomhedernes opkøb af andre virksomheder horisontalt og vertikalt i værdikæden Vertikal udvidelse Vinduesfabrik Grusgrav Stenbrud Betonvarefabrik Eternitfabrik Asfaltfabrik Elementfabrik Teglværk.. EL-firma Tømrerfirma VVS-firma Murervirksomhed Malerfirma Specialistvirksomhed Horisontal udvidelse Kilde: BAT-kartellet Der er intet der tyder på, at de store virksomheders opkøb og vokseværk er slut. Tværtimod vil denne tendens fortsætte uanset om den positive konjunkturudvikling fortsætter eller ej. Desuden er salg af en lille eller mellemstor virksomhed også ofte den eneste måde, hvorpå man kan klare et generationsskifte. Facilities management Som et led i aktivitetsspredningen er flere virksomheder begyndt at tilbyde drift og vedligehold af bygninger og anlæg, også kaldet facilities management. Facilities management dækker et meget bredt spektrum af opgaver lige fra drift og vedligehold af bygninger til pedelarbejde og pasning af grønne områder. Også vedligehold af veje kommer ind under facilities management-konceptet. F.eks. står NCC for vedligeholdelse og drift af en stigende del af motorvejsnettet. Det drejer sig om alt lige fra at vaske toiletterne på rastepladserne til at fjerne sten og døde dyr fra vejbanen om morgenen. Aftagere af facilities management er bl.a. kommuner og amter, som i de senere år er begyndt at udlicitere drift- og vedligeholdelsesopgaver til private virksomheder. Bl.a. har man i Vejle Amt et firma til at stå for drift og vedligehold af amtets vejnet. Opgaverne består i græsslåning, tømning af skraldespande, grundrensning m.v.. Selve asfalteringen er ikke med i opgaveporteføljen. Vejle Amt har også udliciteret den udvendige bygningsvedligeholdelse af 70 bygninger i amtet, så det nu er en række større lokale entreprenører, der står for opgaverne.

12 De store entreprenørers markeder udvider sig kontinuerligt. Senest forlyder det, at de finansielle supermarkeder (samarbejde mellem bank, forsikringsselskab og realkredit) inden for kort tid vil tilbyde ejerboligsegmentet en kombineret livsforsikring og køb af boligen. Det vil fungere på den måde, at pensionister får en månedlig ydelse, mod at det finansielle supermarked overtager huset/ejerlejligheden ved dødsfald. I den mellemliggende periode vil det være den nye ejers ansvar at vedligeholde og renovere boligen. Denne form for facilities management vil de store virksomheder have mulighed for at udføre, netop fordi de er landsdækkende og har alle fag i huset. På facilities mangagement-området har også ISS meldt sig som udbyder af vedligeholdelses- og driftmæssige tjenester. ISS og andre serviceorienterede virksomheder står som konkurrenter til de etablerede virksomheder på bygge- og anlægsområdet. Deres chance ligger netop i at konkurrere på det serviceorienterede islæt, som er mange bygge- og anlægsvirksomheders problem. Bygge- og anlægsbranchen har et dårligt ry blandt kunderne hvad angår overholdelse af aftaler og oprydning. I det hele taget har branchen problemer med at optræde serviceminded over for kunder. Flere virksomheder og arbejdsgiverorganisationer prøver dog aktivt at forbedre branchens dårlige image. Virksomhedsstrategier og fremtidsperspektiver Virksomhedernes størrelse og kapitalstyrke giver en stor konkurrencefordel. De er f.eks. i stand til at opnå store rabatter på byggevarer, og ofte springes grossistledet over, så der købes ind direkte hos producenten. Samtidig har store virksomheder ofte mulighed for at overbyde mindre virksomheder på lønnen i konkurrencen om den bedste arbejdskraft. De store virksomheder spreder sig over flere opgavestørrelser end tidligere. Tendensen er, at ingen opgave er for lille selv for de allerstørste virksomheder. Et eksempel på nytænkning inden for byggebranchen er det samarbejde, som SKANSKA og IKEA har indledt om at bygge små, billige boliger rettet mod den almindelige befolkning. Filosofien bag projektet er, at der på grund af samfundsudviklingen er brug for mindre boliger, som kan betales af én indtægt. Boligerne skal være lyse med adgang til have og grønne områder, indgå i mindre bebyggelser, ligge tæt på skole, børnehave, infrastruktur og indkøbsmuligheder. Priserne holdes nede, fordi der næsten ingen projekteringsomkostninger er, materialeomkostningerne er lave, der bygges på områder med lave grundpriser og der er en høj grad af industrialisering knyttet til produktionen. Projektet hedder BoKlok og bygger ind til videre med stor succes i Sverige og også en smule i Norge. Der er planer om at udvide projektet til også at omfatte Finland og Danmark. Virksomhederne tænker langsigtet og opkøber f.eks. centrale byggegrunde. Der er bl.a. set eksempler på samarbejde med store ejendomsmæglerkæder, således at nogle grunde slet ikke kommer i offentligt udbud. Fordelen ved at eje byggegrunde er, at virksomhederne kan tilbyde en potentiel kunde et konkret altomfattende projekt med det samme. Et perspektiv er derudover, at en række offentlige anlæg og byggerier vil blive helt eller delvist privat finansieret gennem BOT-, BOOT- og OPS-modeller. Disse modeller indebærer, at en virksomhed, som typisk vil være totalleverandør, leverer et bygningsværk, som udlejes til den offentlige myndighed. Totalleverandøren står efterfølgende for drift og vedligehold af bygningsværket. Projekterne kan omfatte

13 vejanlæg, parkeringshuse, broer, rensningsanlæg, skoler, indkøbscentre, kontorhuse m.v.. Kun fantasien og den politiske dagsorden sætter grænsen. Flere af de store virksomheder arbejder bevidst på at opfylde forbrugernes, bygherrernes og myndighedernes stadigt stigende krav til, hvordan byggeriet skal udføres. Det kunne f.eks. være krav om dokumentation for et godt arbejdsmiljø, kvalitet i byggeriet eller bygningsarbejdernes efteruddannelse. Det ses jævnligt, at de store virksomheder går i front med nyskabende tiltag. F.eks. er SKANSKA gået ind i miljøstyring, selvom det (endnu) ikke er et krav fra myndighederne. Derudover arbejder flere af virksomhederne bevidst med f.eks. arbejdsmiljø og efteruddannelse som et led i virksomhedens personalepolitik og med at skabe en virksomhedskultur, som giver medarbejderne en identitet i forhold til virksomheden. Bl.a. sættes kompetenceudviklingen i system ved hjælp af medarbejderudviklingssamtaler og uddannelsesplanlægning. At have en synlig virksomhedskultur, medarbejderpolitik og holdninger til emner som eksempelvis efteruddannelse og det lærende og udviklende arbejde, miljø og arbejdsmiljø betyder meget for virksomhedernes muligheder for at profilere sig som gode arbejdspladser på fremtidens arbejdsmarked. Det giver virksomheden en konkurrencefordel i forhold til at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Målet er, at medarbejderne i højere grad identificerer sig med virksomheden. Strategierne er dog endnu ikke slået fuldt ud igennem på timelønsniveauet. En positiv følge af de store virksomheders fremmarch er, at de sandsynligvis vil komme til at virke som lokomotiver for hele den danske bygge- og anlægsbranche. Virksomhedernes nytænkning og ændrede virksomhedsstrategier vil formentlig presse resten af branchen til at følge med og hæve standarderne for bl.a. brug af efteruddannelse og satsning på et godt arbejdsmiljø De små og mellemstore virksomheder Da udviklingstendenserne for de små og mellemstore virksomheder på nogle områder er ens, behandles de i dette afsnit under ét. Som det fremgik af afsnit 2.1. er der en hel underskov af små virksomheder i bygge- og anlægsbranchen. Ca. 78% af virksomhederne beskæftiger højst 5 medarbejdere, og ca. 38% af samtlige virksomheder består kun af én mand. De mellemstore virksomheder med 6 49 ansatte udgør ca. 20% af virksomhederne. Multihåndværkeren og renoveringsvirksomheden En stor del af enkeltmandsvirksomhederne er beskæftiget med reparation og vedligeholdelse af ejerboliger og fungerer i praksis som en slags multihåndværker handymanden, som både kan udskifte et vindue og udføre lidt murerarbejde. Også en del af de lidt større virksomheder arbejder på det private ejerboligmarked et marked, som de store virksomheder traditionelt kun har haft minimal interesse i. På det seneste ses der imidlertid, som tidligere nævnt, tendenser til, at ingen opgave er for lille selv for de allerstørste virksomheder. Det skyldes, at reparation og vedligeholdelse fremdeles udgør en betragtelig del af den samlede aktivitet inden for mange fag.

14 Samtidig er der fortsat rigtig mange renoveringsopgaver i Danmark, hvortil der er behov for faglært arbejdskraft. Til renoveringsopgaver anvendes der traditionelt mellemstore og små virksomheder. Dog ses der flere og flere eksempler på, at også de store virksomheder påtager sig hele renoveringsentrepriser, hvor de anvender underentreprenører til udførelse af dele af opgaven. På trods af, at de store virksomheder langsomt bevæger sig ind på denne type af små og mellemstore virksomheders marked, vil der fortsat være brug for en del af denne virksomhedstype. Mange af disse virksomheder vil derfor formentlig fortsætte på markedet som vanligt, uanset at der er en strukturændring i gang. Specialistvirksomhederne En anden type lille eller mellemstor virksomhed, som har vundet indpas de senere år, er virksomheder, som i tiltagende grad har tilegnet sig en specialviden om et eller meget få områder. De har opnået en form for nicheproduktion og er derfor ikke i overhængende fare for at blive opkøbt eller udkonkurreret af de store. Tværtimod supplerer og komplementerer specialistvirksomhederne de store på en række områder. Eksempler på specialisering: Diamantborevirksomhed Fugeentreprenør Kloak TV-inspektion Personliftvirksomhed Mobilkranvirksomhed Stilladsvirksomhed Nedbrydningsvirksomhed Asbestsanering Jordrensningsvirksomhed Grundvandssænkningsvirksomhed Jordankervirksomhed Piloteringsvirksomhed Alene ved bygningen af Den sorte Diamant, udbygningen af Det kongelige Bibliotek, blev der anvendt 54 underentreprenører. Det siger lidt om, hvor høj specialiseringsgraden er! En af årsagerne til den tiltagende specialisering er, at teknikken og materialerne til stadighed udvikles. Der vil fortsat blive udviklet nye teknikker og komme nye materialer til, så specialiseringen vil fortsætte med tiltagende hastighed. Behov for udvikling af nye koncepter Der er dog ingen tvivl om, at en række små og mellemstore virksomheder er i fare for at miste markedsandele i konkurrencen på et marked domineret af enkelte meget store virksomheder. Særligt de mellemstore er en udsat gruppe, fordi de især arbejder som underentreprenører på større byggeopgaver, og fordi de ofte hverken er specialiserede eller tværfaglige. Opkøbsbølgen blandt de store har også indtil nu primært ramt de mellemstore virksomheder. Den igangværende strukturændring vil derfor givetvis få især en række mellemstore virksomheder til at ændre profil i forsøget på at overleve i konkurrencen med de store virksomheder.

15 En chance for en række virksomheder vil være at prøve at udfylde det tomrum på ejerboligområdet, der er opstået som en følge af udbredelsen af gør-det-selv arbejdet i 80 erne og 90 erne. Der mangler simpelthen en type byggevirksomhed, som kan tilbyde totalløsninger indenfor renovering af parcelhuse. Som det er i dag, er det ikke muligt at bestille en færdig vare som f.eks. en tilbygning, som leveres til en fast pris og et aftalt tidspunkt, sådan som det gælder andre varer. Der er med andre ord brug for konceptudvikling. En anden strategisk mulighed er, at nogle virksomheder vil fusionere eller arbejde tæt sammen og blive mere tværfaglige for derved at kunne tilbyde totalleverancer i mindre målestok. Det kunne f.eks. være en tilbygning, en garage eller badeværelser til parcelhuse. Sådanne firmaer findes allerede i dag, men der vil blive behov for flere i fremtiden ud fra devisen, at det skal være nemt at have håndværkere. Et eksempel herpå er en gruppe tømrermestre og et arkitektfirma, som er gået sammen under navnet D signservice, hvor man efter få dage kan tilbyde kunden en arkitekttegnet løsning på en ombygning inkl. et fotografi baseret på en computer-visualisering. Andre virksomheder vil specialisere sig, typisk inden for deres fag: en murer specialiserer sig i at lægge klinker og fliser, en tømrer i at lave alu-facader. Disse virksomheder vil evt. kunne indgå i netværk eller have faste samarbejdsrelationer med beslægtede og/eller andre typer af håndværksvirksomheder. Det kunne være i form af kædedannelse, indkøbsaftaler, produktudvikling eller andet. Virksomhederne kan også indgå i andre samarbejdsrelationer end de gængse. F.eks. er der eksempler på, at håndværksvirksomheder tilknyttes forsikringsselskaber gennem faste samarbejdsaftaler. Det betyder, at forsikringsselskabet har en fast stab af håndværkere, som sendes ud for at udbedre den opståede skade. Det er også en mulighed, at en fast stab af håndværkere tilknyttes et byggemarked som f.eks. Bauhaus, Silvan, Råd & Dåd eller andre, så det er muligt ikke blot at købe varen, men også den arbejdskraft, der skal til for at få produktet monteret. Det er især rygterne om den amerikanske byggemarkedskæde, Home Depot s mulige indtog i Danmark, der har sat gang i disse forventninger. Home Depot har et koncept, hvor arbejdskraft til at udføre opgaver tilbydes på lige fod med byggevarerne. Selvom der foregår en strukturrationalisering under den nuværende højkonjunktur, vil der alt andet lige være plads til mange typer virksomheder under et økonomisk opsving. Strukturrationaliseringen vil have størst effekt under en lavkonjunktur. En konjunkturnedgang vil derfor for alvor true de små og mellemstore virksomheders eksistens eller selvstændighed. Sammenfattende kan det konstateres, at der er en række forskellige nybrud i gang blandt de små og mellemstore virksomheder, og der kan forventes at komme endnu flere. For nogle af virksomhederne er der behov for nye samarbejdsformer og udvikling af nye strategier for at overleve i konkurrencen med de store virksomheder Andre udviklingstendenser i virksomhedsstrukturen En række andre tendenser kan få indflydelse på fremtidens bygge- og anlægssektor.

16 I kraft af, at virksomhederne bliver større og større, vil der være en tendens til, at de springer grossistledet over og i højere grad køber ind direkte hos producenterne. Det er derfor sandsynligt, at mængden af grossister reduceres, med mindre de opdyrker nye markeder som f.eks. internethandel og logistikservice. I enkelte tilfælde er det virksomhedernes egne organisationer, der går forrest i disse bestræbelser. Konkurrencen fra udlandet vil i de kommende år blive større. Byggeerhvervet har traditionelt været et hjemmemarkedserhverv, men i forbindelse med byggevaredirektivet, som regulerer standarder på byggevarer i EU, ventes der inden udgangen af 2001 at ligge mindst 100 harmoniserede standarder klar til implementering. Startskuddet til det indre marked for byggevarer blev givet pr. 1. april 2001, hvor CE-standarderne for cement trådte i kraft. Efterhånden vil byggevareproducenter og byggefirmaer fra resten af EU have nemmere ved at komme ind på det danske marked og dermed skabe mere konkurrence. Elektronisk kommunikation og handel på internettet såvel med leverandører som med kunder vil blive mere udbredt. I det hele taget vil byggeriet i højere grad end i dag komme til at benytte sig af IT. Bl.a. har Erhvervsfremmestyrelsen et projekt om det digitale byggeri på tegnebrættet, og informationsteknologi er også på vej i reparations- og servicearbejdet. Det ses f.eks. ved, at svenden i nogle firmaer kan udskrive fakturaen fra bilen, og samtidig ajourføre lageret hjemme i firmaet. Teknologien sørger for løbende at opdatere beholdningen af materialer, sådan at standardudstyret i bilen altid er på plads. Samtidig er der mindre behov for at køre hjem til firmaet, fordi det står på computeren, hvor man skal hen næste gang. På denne måde mindskes både spildtid og svind. Producenter af byggevarer er i gang med at tilkæmpe sig en mere fremtrædende rolle på markedet. Bl.a. forbereder H+H Fiboment og Spæncom at kunne levere færdige råhuse, og Phønix og Icopal udbyder monteringsydelser af egne produkter. På renoveringsområdet har Danfoss, Grundfoss, Rockwool og Velux etableret et fælles selskab, som tilbyder renovering af nyere betonbebyggelser i form af isolering, facaderenovering, fornyelse af varmeinstallationer, påbygning af tagetager m.m.. Projektudviklingsfirmaer spiller en stadigt større rolle på markedet. Projektudviklere hjælper investorer med at opspore attraktive byggegrunde og udvikle koncepter, eller erhverve grunde og finde interesserede entreprenører eller investorer. Blandt de større projektudviklere kan nævnes JM Gruppen A/S, Kuben, TK Development, Steen & Strøm, Keops Projektudvikling og Sjælsø Gruppen A/S. Firmaer bruger i højere grad vikarbureauer, hvor medarbejderne ofte ikke er overenskomstdækkede og f.eks. ikke er sikret ferie og pension Sammenfatning Alt tyder på, at der er en række udviklingstendenser i virksomhedsstrukturen inden for byggebranchen i årene fremover:

17 Aktivitet og beskæftigelse koncentreres på større og måske færre totalkonceptorienterede virksomheder. De store entreprenørvirksomheder kommer til at fremstå som en slags bygge- og anlægssektorens supermarkeder, der har alle varer på hylderne. Det er virksomheder, som har en målsætning om at være landsdækkende, og hvor totalløsninger for kunderne omfatter nybyggeri, anlæg, efterfølgende drift og vedligehold af bygningerne og evt. også byggevareproduktion. Virksomhederne har nytænkende virksomhedsstrategier, som bl.a. går ud på at satse på gode miljø- og arbejdsmiljøforhold og efteruddannelse til medarbejderne. Vi mangler dog endnu at se strategierne slå helt igennem på timelønsniveauet. Høj specialisering og nicheproduktion samles på en række små og mellemstore virksomheder. En række små og mellemstore virksomheder har udviklet en høj specialiseret viden, som supplerer de store virksomheder på en række områder. Der vil komme flere af denne virksomhedstype fremover, og disse virksomheder vil i høj grad køre parløb med de store virksomheder som underentreprenører på store byggeopgaver. Tusindvis af små og mellemstore ikke-specialiserede håndværksvirksomheder fortsætter på markedet forholdsvis uanfægtet af strukturudviklingen. De små og mellemstore virksomheder udgør en broget skare, hvoraf en del ikke i nævneværdig grad vil blive påvirket af den igangværende strukturændring. Deres marked er hovedsagelig den private ejerboligsektor, hvor der fortsat vil være behov for renovering, reparation og vedligeholdelse. Alligevel vil de i højere og højere grad føle presset fra de store virksomheder, efterhånden som de store byder ind på opgaver i alle størrelser og i alle byggeriets segmenter. En del af de små og mellemstore virksomheder er i fare for at blive opkøbt eller udkonkurreret af de store virksomheder. Mange vil derfor søge nye markedsområder og muligheder for samarbejde med andre virksomheder i forsøget på at overleve i konkurrencen. Specialistvirksomhederne supplerer og komplementerer de store virksomheder på en række områder. De store virksomheders strategiske valg indeholder totalkonceptløsninger og vertikal og horisontal integration, mens en del af de små og mellemstore virksomheder bliver nicheorienterede og specialiserede. Disse to udviklingstræk er ikke i konflikt med hinanden eller selvmodsigende. Derimod er de udtryk for tilpasningskomplementaritet overfor de opgaver, der stilles til virksomhederne og deres medarbejdere. Fra myndighedernes side er store udviklingsprojekter til forbedring af byggeog anlægsbranchen blevet sat i værk. I flæng kan nævnes PPB, Projekt Renovering og Projekt Hus, og i slutningen af 2000 kom regeringen i Byggeriets fremtid med en række forslag til, hvordan byggeerhvervenes aktuelle produktivitets- og kvalitetsproblemer kan løses. En del forandringsprocesser er således sat i værk som følge af et politisk pres og en efterfølgende fælles erkendelse i branchen af byggeriets problemer, og en fælles vilje til at få rettet op på problemerne.

18 3. Ændringer i arbejdets indhold og organisering 3.1. Industrialisering af byggeriet Der er stor bevågenhed på at industrialisere byggeriet som et middel til at øge produktiviteten. Traditionelt defineres industrialisering som overgangen fra enkeltstyksproduktion til serieproduktion, hvilket svarer til produktion af præfabrikerede elementer og moduler. Men industrialisering af byggeriet har også andre aspekter, og man kan sige, at enhver form for effektivisering kan ses som et led i en industrialisering. Fra regeringens side ses industrialisering af byggeriet som større anvendelse af industrielle principper i byggeriet. Dette kan både ske gennem større anvendelse af industrielt fremstillede komponenter og produkter den såkaldte produktvej. Og gennem større anvendelse af industrielt tilrettelagt og styrede processer den såkaldte procesvej. Industrialisering omfatter: brug af industriel ledelse og styring en overførsel og tilpasning af produktionsprincipper fra industrien mht. organisation, ledelse, ansvarlighed, innovation, kvalitetskontrol/-styring og kunderelationer mv. industriel projektering projektering, design og planlægningsproces gøres mere professionel. industrielle byggesystemer udvikling af fleksible byggesystemer, som kan fremstilles industrielt og leveres modul- og sektionsopdelt på byggepladsen, så processen på byggepladsen i videst muligt omfang kan reduceres til montage. industriel byggeplads arbejdet på byggepladsen gøres mere rationelt og fejlfrit, og den samstemmes med de industrielle byggesystemer og den industrielle projektering. Allerede med Montageregulativet fra 60 erne var det tanken, at industrialisering kunne øge produktiviteten i byggeriet, og de store serier, gentagelsesprocesserne og de præfabrikerede elementer fik produktiviteten til at stige enormt. Denne succes ønsker myndighederne nu at gentage, dog med visse ændringer i forhold til den udvikling, der skete dengang. Industrialisering skal således ikke ske for enhver pris, og det er ikke hensigten at vende tilbage til tidligere tiders kransporsbyggeri. I modsætning til 1960 ernes monotone byggeri er målet ikke standardisering af de færdige produkter husene men derimod anvendelse af standardiserede processer kombineret med en anvendelse af standardiserede, fabriksproducerede komponenter. Med moderne produktionsteknikker kan det lade sig gøre at producere individuelt kvalitetsbyggeri i små serier med vægten lagt på arkitektur, holdbarhed og brugbarhed. Det ses f.eks. allerede ved produktionen af badeværelser og køkkener. Industrialiseringen skal opnås ved en strømlining af den bagvedliggende produktionsproces gennem planlægning, styring og logistik som i industrien eller supermarkedernes detailhandel. Gentagelse af de samme processer vil fremme effektiviteten og gøre det muligt at bygge hurtigere og med færre fejl.

19 Ved at flytte en del af produktionen til mere forudsigelige og kontrollerede forhold på værksteder eller fabrikker, frem for forskellige byggepladser, vil det være muligt i højere grad at styre og kontrollere byggeprocessen. Dette vil igen fremme kvalitet og hurtighed. Samtidig vil det også blive muligt at kontrollere andre faktorer, f.eks. arbejdsmiljø og miljøbelastning. Industriel produktion betyder ikke, at der produceres uden fejl. Men produktionen kan i højere grad kontrolleres. En stigende anvendelse af industrielle processer i byggeriet skal give den enkelte forbruger mulighed for at vælge mellem mange forskellige produkter til forskellig pris. Industrialiseringen skal således give alternativer til unikaproduktion, men ikke erstatte den. Bygherren skal have mulighed for individuelle valg og være i stand til at agere, som hvis han købte en hvilken som helst anden vare. Der skal være mulighed for at sammenligne pris og kvalitet og evt. få en fornemmelse af det færdige byggeri på forhånd, bl.a. ved øget anvendelse af f.eks. CAD. Industrialisering i nybyggeriet frem for i renoveringsdelen Det industrialiserede byggeri vil formentlig primært slå igennem i nybyggeriet, særligt i de store erhvervsbyggerier. Her vil byggeriet på flere områder få præg af montagearbejde, hvor så meget som muligt færdiggøres på fabrik, mens der finpudses og færdigmonteres på byggepladsen. Det vil primært være de store virksomheder, som kommer til at gøre sig gældende her. Men de små og mellemstore virksomheder kan også være med. Deres chance vil være at indgå i netværkssamarbejde, være omstillingsparate og tilpasse sig udviklingen. Hele renoveringsdelen i bygge- og anlægssektoren vil sandsynligvis blive mindst berørt af industrialiseringen. Der vil fortsat være brug for de gedigne håndværksfag og håndværksløsninger til dette arbejde, selvom det for eksempel allerede nu er muligt at modulfremstille badeværelser. Industrialisering og arbejdsmiljøet Det er vigtigt at være opmærksom på arbejdsindholdet i de jobs, der skabes som et resultat af industrialiseringen. Industrialisering kan betyde tilførsel af nye, planlæggende jobfunktioner. Men isoleret set kan industrialisering også være belastende for arbejdsmiljøet i kraft af mere ensidigt arbejde. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på at tilrettelægge arbejdet på en måde, så den enkeltes job bliver varieret med det rette mix af planlæggende elementer og praktiske opgaver. Der skal sættes fokus på afveksling i arbejdet og skiftende arbejdsstillinger. Produktudvikling er også en del af industrialiseringen Der er allerede sket en kolossal produktudvikling i byggeriet. Brugen af mere avanceret værktøj på byggepladsen er et markant udviklingstræk, og antallet af byggekomponenter er steget eksplosivt. I 50 erne var der således ca forskellige komponenter at vælge imellem, når der skulle bygges et hus. I dag kan der vælges mellem forskellige komponenter. De mange nye produkter og materialer medfører, at alle aktører inden for byggeriet skal udvikle deres viden og kendskab til produkterne og deres egenskaber. Det gælder produkterne og materialernes selvstændige egenskaber, men også produkternes og materialernes samspil. Eksempler på nye produkter er:

20 Ytonpladen, en slags gipsplade, som alle, hvis forarbejdet er gjort ordentligt, i princippet kan arbejde med. Her er det traditionelle pudsearbejde blevet udkonkurreret. Flydebeton, som nivellerer sig selv. Dette produkt er stadig i sin vorden, og der foregår fortsat produktudvikling og forskellige undersøgelser af produktets egenskaber. Selvnivellerende beton spås en stor fremtid og vil formentlig betyde en væsentlig reduktion i tidsforbruget for udstøbning af beton. Denne nye teknik betyder, at støbning af beton vil kunne udføres med et mindre behov for faglig oplæring. Små gravemaskiner, som f.eks. kan anvendes til nedgravning af telefon- og antennekabler. De findes i så små udgaver, at de kan køres igennem døre og bruges indenfor. Det er ofte muligt at udskifte grabben med andet værktøj, så maskinen f.eks. også kan bruges til at hamre og løfte. Storflageforskalling. Udvikling af forskallingsteknikken har betydet en kraftig reduktion i mandtimeforbruget i forhold til den traditionelle forskallingsmetode. Færdigbundet armering i ruller lige til at rulle ud, og maskiner til binding af jern til søjler og bjælker. Rullearmering er nemmere at håndtere end traditionel armering, og medfører derfor væsentlige tidbesparelser. Diverse elektrisk håndværktøj, som ofte er ledningsfrit. I flæng kan nævnes den batteridrevne håndboremaskine, jernbindingsmaskine og rundsav. Diverse transportmaskiner til erstatning for trillebøren. Generelt gælder det for de fleste nyudviklede produkter og materialer inden for bygge- og anlægsbranchen, at de medfører væsentlige arbejdsmiljømæssige forbedringer for bygningsarbejderne. Sammenfatning Som industrialiseret byggeri vinder frem, vil en del af den traditionelle byggepladsaktivitet rykke indendørs i fabrikshaller. Men industrialisering vil ikke nødvendigvis betyde ændringer i antallet af beskæftigede i byggebranchen. Der vil fortsat være behov for folk med solid håndværksmæssig baggrund og indgående materialekendskab. Dog er der ingen tvivl om, at en række af arbejdsopgaverne vil blive ændret til i højere grad at kræve specialiseret arbejdskraft Nye samarbejdsformer: partnering og selvstyrende byggeplads I Projekt Hus og Byggeriets Fremtid påpeges det, at en af barriererne for udvikling i byggeriet er den eksisterende byggekultur. Vanetænkning er med til at fastlåse parterne i bestemte roller, hvor hver især søger at optimere sin egen nytte. Parterne ser ikke byggeri som en helhed, men fokuserer alene på at suboptimere ud fra sin egen lille del af opgaven. Det sker uden at der tages hensyn til helheden og de overordnede gevinster ved at samarbejde.

Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne

Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Analyse af strukturreformens betydning for brugen af udbud i kommunerne Resultat: Flere større udbud i kommunerne To tredjedele af de tekniske chefer i de kommuner, som skal lægges sammen, forventer, at

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Konkursanalyse Figur 1: Udvikling i antal konkurser og sæsonkorrigeret antal konkurser, 2007K1-2016K4*

Konkursanalyse Figur 1: Udvikling i antal konkurser og sæsonkorrigeret antal konkurser, 2007K1-2016K4* 2007K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1

Læs mere

Danske investeringer i Central- og Østeuropa

Danske investeringer i Central- og Østeuropa Danske investeringer i Central- og Østeuropa I løbet af de seneste tre år er antallet af danske investeringerne i de central- og østeuropæiske lande steget støt, og specielt investeringer i servicesektoren

Læs mere

Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye

Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye Erhvervsanalysen Bygge/Bolig (EFS 2000*)) Byggeriet er for dyrt (Produktivitet) Der er for mange fejl

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Drivkræfter og barrierer for produktivitetsudviklingen

Drivkræfter og barrierer for produktivitetsudviklingen Produktivitetskommissionen Att.: Sekretariatschef Niels C. Beier København, den 26. september 2012 BAT/sb Drivkræfter og barrierer for produktivitetsudviklingen BAT-kartellet takker for invitationen til

Læs mere

Højeste beskæftigelse i byggebranchen i Aalborg siden 2008

Højeste beskæftigelse i byggebranchen i Aalborg siden 2008 Højeste beskæftigelse i byggebranchen i Aalborg siden 2008 Beskæftigelsen inden for bygge og anlæg faldt fra 2008 til 2011, hvorefter byggebeskæftigelsen i Aalborg siden har været stigende. Udvikling i

Læs mere

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med

Læs mere

Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen

Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen Dansk Metal og DI oktober 215 Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen Robotter vinder frem over hele verden, og derfor er det afgørende, at flere danske virksomheder udnytter det store

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse om udbudsmaterialer i byggeriet Håndværksrådets Bygge- & Anlægsudvalg September 2009 1. HVAD SKAL DER TIL FOR AT FORBEDRE BYGGEPROCESSEN Håndværksrådets Bygge- og

Læs mere

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet.

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet. 4 LEVERANCEKÆDEN Dette kapitel har til formål at danne et overblik over den nuværende situation i leverancemarkedet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i et antal af projektgruppen opstillede procesmodeller,

Læs mere

Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg

Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg Formål Formålet med bygge- og anlægsstrategi 2015 er at sikre, at Jobcenter Svendborg drager optimal udnyttelse af (job)vækstpotentialet, der vil

Læs mere

KORTERE VENTETIDER, MEN STADIG MANGEL PÅ MATERIALER

KORTERE VENTETIDER, MEN STADIG MANGEL PÅ MATERIALER KORTERE VENTETIDER, MEN STADIG MANGEL PÅ MATERIALER Skønt manglen på byggematerialer er blevet mindre, er det stadig et problem for mange håndværkere at få tilstrækkeligt med byggematerialer i hverdagen.

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Høring om modernisering af autorisationsordningerne Produktivitet og konkurrence delautorisationer, nye muligheder for sektoren

Høring om modernisering af autorisationsordningerne Produktivitet og konkurrence delautorisationer, nye muligheder for sektoren Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 L 35 Bilag 5 Offentligt Høring om modernisering af autorisationsordningerne Produktivitet og konkurrence delautorisationer, nye muligheder for sektoren Landstingssalen,

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Hvem er vi? Vi er mange! Over 10% af alle virksomheder i Danmark er bygge- & anlægsvirksomheder

Hvem er vi? Vi er mange! Over 10% af alle virksomheder i Danmark er bygge- & anlægsvirksomheder Bygge- og anlægsbranchens betydning for samfundet - en ny fortælling om byggeriet ved Lars Storr-Hansen, adm. direktør i Dansk Byggeri Hvem er vi? Vi er mange! Over 1% af alle virksomheder i Danmark er

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Produktivitet i byggeriet

Produktivitet i byggeriet Januar 2014 Indledning Produktivitetskommissionen vurderer, at manglende international konkurrenceudsættelse sammen med en uhensigtsmæssig udformning af den offentlige regulering kan have medvirket til

Læs mere

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 2012 ligner 2011, når man ser på antallet af konkurser. I modsætning til 2011 er der tabt 12 procent færre job i de konkursramte virksomheder og dermed

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Dansk Jobindex Vending på det private arbejdsmarked

Dansk Jobindex Vending på det private arbejdsmarked Investment Research General Market Conditions 28. april 1 Dansk Jobindex Vending på det private arbejdsmarked Dansk Jobindex er svagt stigende fra det meget lave niveau, som antallet af nye jobannoncer

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang om digitalisering. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Christian Hannibal, chhn@di.dk Fagleder Anja Skadkær Møller,

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Muligheder og udfordringer ved byggeriets industrialisering

Muligheder og udfordringer ved byggeriets industrialisering Muligheder og udfordringer ved byggeriets industrialisering Centerchef Anders Thomsen, Teknologisk Institut www.cni.teknologisk.dk Hvis gevinst ved at industrialisere produkter og processer - hvorfor er

Læs mere

7. INDSATSOMRÅDER. For bred fokus. Dårlig kvalitet. Fremgangsmåder og værktøjer. Øgede krav til bygherrerollen.

7. INDSATSOMRÅDER. For bred fokus. Dårlig kvalitet. Fremgangsmåder og værktøjer. Øgede krav til bygherrerollen. 7. INDSATSOMRÅDER 7. INDSATSOMRÅDER Med udgangspunkt i identifikationen af problemer er formålet i dette kapitel at give bud på hvordan disse problemer kan imødekommes i form af indsatsområder. rne er

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked

AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked Når der skal efteruddannes i bygge- og anlægsbranchen, er fokus rettet imod medarbejdere, der kommer fra andre brancher - og jo yngre de er, jo mere uddannelse modtager

Læs mere

Konjunkturoversigt for byggeriet

Konjunkturoversigt for byggeriet København, den 14. oktober 2011 Konjunkturoversigt for byggeriet Af Camilla Vakgaard og Gunde Odgaard Dejligt at der er fremgang i byggebeskæftigelsen I BAT finder vi det særdeles glædeligt at bygge- og

Læs mere

5 gode råd om strategisk ledelse

5 gode råd om strategisk ledelse 5 gode råd om strategisk ledelse Verden er i forandring. Bryd med traditionerne Bedre resultater med empati Alle er sælgere Branding øger potentialet Bryd med traditionerne Virksomhedsstrategi fokuserer

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer)

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer) Bilag 1: Oversigt over obligatoriske uddannelseselementer og fag 1. semester 5 ECTS 1A Byggeforståelse (introduktion til byggebranchen) Skal kunne håndtere afkodning af detaljeringsgraden af udbudsmaterialet

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

VENTETID PÅ HÅNDVÆRKERE

VENTETID PÅ HÅNDVÆRKERE VENTETID PÅ HÅNDVÆRKERE Igennem den seneste tid har kunderne måttet vente længe på at få en håndværker. Ventetiderne har her over i sommeren 2007 stadig været lange men tendensen er ved at vende, og i

Læs mere

FÆRRE HØJERE STILLINGER I BYGGE OG ANLÆG

FÆRRE HØJERE STILLINGER I BYGGE OG ANLÆG 29. september 2003 Agnethe Christensen Resumé: FÆRRE HØJERE STILLINGER I BYGGE OG ANLÆG Formålet med dette notat er at analysere fordelingen af beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren og udviklingen

Læs mere

Udbud af drift og vedligehold af kommunens institutioner og bygninger

Udbud af drift og vedligehold af kommunens institutioner og bygninger Udbud af drift og vedligehold af kommunens institutioner og bygninger J.nr.: 88.04.28.G00 Sagsnr.: 15/2253 BESLUTNING: BY-, ERHVERVS- OG PLANUDVALGET DEN 12-01- 2016 Ad. 1 Ændringsforslag fra Asger Larsen

Læs mere

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue

Læs mere

Lad os først se på selve resultatet af de to udbudsrunder. Det har jeg prøvet at vise i to tabeller:

Lad os først se på selve resultatet af de to udbudsrunder. Det har jeg prøvet at vise i to tabeller: Licitation af bustrafikken - danske erfaringer v/ Niels Mortensen, Amtsrådsforeningen Fra 1979 til 1994 brugte trafikselskaberne uden for HT en standardkontrakt som grundlag for aftaler med de vognmænd

Læs mere

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 FORORD Dansk Byggeri har udarbejdet en ny strategi. Efter en lang periode med krise og tilpasninger ser vi nu fremad og fokuserer på udvikling. Derfor

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

Verden omkring DT Group

Verden omkring DT Group Verden omkring DT Group SILVAN og STARK i en globaliseret verden 2 Finanskrise 3 Tilskud til renovering og nybyggeri 5 Lukkeloven ændres 6 Interviews 8 damkjær & vesterager 1 SILVAN og STARK i en globaliseret

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015 VÆKST BAROMETER Februar 2015 Det betaler sig at løbe en risiko Halvdelen af de virksomheder, som ofte løber en risiko, ender med at tjene flere penge. Kun få ender med at tabe penge på deres satsning.

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Entreprenørens brug af udenlandsk arbejdskraft. v/ Divisionsdirektør Erik Jæger, MT Højgaard Renovering

Entreprenørens brug af udenlandsk arbejdskraft. v/ Divisionsdirektør Erik Jæger, MT Højgaard Renovering Entreprenørens brug af udenlandsk arbejdskraft v/ Divisionsdirektør Erik Jæger, MT Højgaard Renovering Erik Jæger 24 år i byggebranchen - 18 år i MT Højgaard Direktør for Forretningsområde Renovering Bestyrelsesposter

Læs mere

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Illustration ved Lars-Ole Nejstgaard Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter ved udvikling og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser

Læs mere

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder.

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Tværfaglig forståelse er blevet mere kritisk Byggeriet har

Læs mere

Gamle dyder og nye tanker kultur som fundament for udvikling og vækst

Gamle dyder og nye tanker kultur som fundament for udvikling og vækst Gamle dyder og nye tanker kultur som fundament for udvikling og vækst Udvikling på et solidt fundament Vi har udviklet os meget hos Jönsson a/s igennem vores lange historie og især i de senere år er det

Læs mere

HVAD KAN BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN LÆRE AF FREMSTILLINGSINDUSTRIEN?

HVAD KAN BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN LÆRE AF FREMSTILLINGSINDUSTRIEN? Kandidatafhandlingen Aalborg Universitet 2013 HOSPIALSLOGISTIK STRATEGISK HVAD KAN BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN LÆRE AF FREMSTILLINGSINDUSTRIEN? En analyse af bygge- og anlægsbranchen for identifikation og

Læs mere

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder. UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en

Læs mere

Hvordan og hvornår i processen udvælger NCC underleverandører til store anlægsbyggerier?

Hvordan og hvornår i processen udvælger NCC underleverandører til store anlægsbyggerier? Hans Blinkilde, sektionsdirektør NCC Construction Danmark A/S ErhvervsCenter Greve d. 18. december 2015 Hvordan og hvornår i processen udvælger NCC underleverandører til store anlægsbyggerier? 1 Min baggrund

Læs mere

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed 16. december 2010 Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed Mangfoldighed inden for køn, etnicitet og uddannelse øger virksomhedernes innovationskraft markant. Dette har været dokumenteret

Læs mere

MANGEL PÅ MATERIALER ØGER VENTETIDEN PÅ EN HÅNDVÆRKER

MANGEL PÅ MATERIALER ØGER VENTETIDEN PÅ EN HÅNDVÆRKER MANGEL PÅ MATERIALER ØGER VENTETIDEN PÅ EN HÅNDVÆRKER Mangel på byggematerialer er for mange håndværkere et problem i dagligdagen. Det viser en undersøgelse blandt 271 medlemmer af Håndværksrådet indenfor

Læs mere

Figur 3.2 Værdikæde over byggeprocessen.

Figur 3.2 Værdikæde over byggeprocessen. 3. BYGGEPROCESSEN 3. BYGGEPROCESSEN Formået med kapitlet er at redegøre for aktiviteterne og samspillet mellem aktørerne i byggeprocessen, på baggrund af de beskrevne aktører. Byggeprocessen er her defineret,

Læs mere

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen!

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Lokal lønforhandling DIN TRUMF: Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Det er hverken frækt, uartigt eller for den sags

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Del viden og få mere innovation

Del viden og få mere innovation DI s Innovationskonference 2009 - Ny styrke til vækst DI s Innovationsundersøgelse 2009 Del viden og få mere innovation DI, Produktivitet November 2009 1 DI s innovationsundersøgelse 2009 Undersøgelsen

Læs mere

Djøfs forslag til. principper for udlicitering

Djøfs forslag til. principper for udlicitering Djøfs forslag til principper for udlicitering April 2015 Djøf arbejder for vækst Som faglig organisation har Djøf en klar politisk dagsorden. Den handler om at sikre vækst. Et samfund i vækst skaber flere

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Masterplan Horisont 2018

Masterplan Horisont 2018 Service Kvalitet Styring Trivsel Masterplan Horisont 2018 Vores fælles grundlag på Arbejdsmarkedsområdet i Haderslev Kommune Arbejdsmarked betjener borgerne, så de får mulighed for et aktivt liv på arbejdsmarkedet

Læs mere

Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012

Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012 Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012 ICP A/S Eksempler påp investorer og entreprenører rer Aareal Bank Cargill Carlsberg Grontmij Carl Bro Ceraco DADES/DATEA Dan-Ejendomme DSB ECE Projektmanagement

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Håndværksrådet blev stiftet i 1879 og repræsenterer i dag over 20.000 små og mellemstore virksomheder, heraf godt 8.000 indenfor byggeri.

Håndværksrådet blev stiftet i 1879 og repræsenterer i dag over 20.000 små og mellemstore virksomheder, heraf godt 8.000 indenfor byggeri. HÅNDVÆRKSRÅDETS BYGGEANALYSE JANUAR 2007 HÅNDVÆRKSRÅDETS BYGGEANALYSE, JANUAR 2007 OM HÅNDVÆRKSRÅDET Håndværksrådet arbejder for at sikre små og mellemstore virksomheder de bedste betingelser for vækst

Læs mere

Af Bent Madsen 14. december 2000 PROJEKT HUS

Af Bent Madsen 14. december 2000 PROJEKT HUS i:\december-2000\bolig-a-12-00.doc Af Bent Madsen 14. december 2000 RESUMÈ Journal 0203/BM PROJEKT HUS Forberedelsesfasen i Projekt Hus er slut, og der ligge 1650 sider rapporter. Nu skal målet Dobbelt

Læs mere

Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011

Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011 Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011 Efterløn Der har den sidste tid været et stort fokus på efterløn og på hvilke personer, der vælger at benytte sig af efterlønnen. På den baggrund har BAT indsamlet

Læs mere

Sikrings-rapporten 2009

Sikrings-rapporten 2009 Sikrings-rapporten 2009 UNDERSØGELSER BLANDT PROFESSIONELLE OG INDENDØRS-ANSATTE OM SIKKERHED 2009 KOMPAS KOMMUNIKATION INDHOLDSFORTEGNELSE Om undersøgelserne 4 Hovedkonklusioner 5 PROFESSIONELLE 6 Demografi

Læs mere

Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Ansættelseskontrakt Dato: 29-10-2013 13:18

Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Ansættelseskontrakt Dato: 29-10-2013 13:18 1 af 6 1. Sammendrag K.E.A Totalentreprise agerer som samlet totalentreprenør for bygherre, vi varetager alle de ydelser, der udgør en nødvendig helhed for gennemførelse af den aftalte opgave. Vi er derfor

Læs mere

Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark

Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark April 2011 1 Sammenfatning I dette notat sammenfattes analysens overordnede resultater

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

Knæk ulykkeskurven i bygge og anlæg

Knæk ulykkeskurven i bygge og anlæg Knæk ulykkeskurven i bygge og anlæg Antal arbejdsulykker med forventet længerevarende sygefravær anmeldt til Arbejdstilsynet 2007-2012 Antal anmeldte alvorlige ulykker pr. 10.000 beskæftigede 2007 2008

Læs mere

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund:

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund: Juli 2006 - nr. 3 Baggrund: Resume: Konklusion: Uddannelse og ansættelse 2006 Der vil i stigende grad blive efterspørgsel på it-uddannede de kommende år. Derfor er det højaktuelt, hvorledes it-cheferne

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og

Læs mere

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 2010 Dansk handel hårdere ramt end i udlandet AF KONSULENT PEDER SØGAARD, PESO@DI.DK Danske grossister har tabt mere omsætning og haft flere konkurser end engroserhvervet

Læs mere

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK Udviklingen af konkurser blandt danske virksomheder, januar 2013 FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK www.fsr.dk 1 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

Læs mere

Kontraktformer som opfordrer til innovation og udvikling

Kontraktformer som opfordrer til innovation og udvikling Kontraktformer som opfordrer til innovation og udvikling Rasmus Skov Danmark Fredrik Lindstrøm Sverige Anne Lalagüe Norge Niklas Nevalainen Finland NVF Belægninger - F&U konkurrance 2014 1. Kort om det

Læs mere

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde business AHead Consulting & Concept Development www.b-ahead.dk Kontaktperson: Henning Jørgensen E-mail: mail@b-ahead.dk Tlf.: +45 40 54 84 80 Velkommen hos business AHead Missionen er lykkedes når du leder

Læs mere

På tur med Alm. Brand. Lars Lysdal Jensen It-Direktør i Alm. Brand

På tur med Alm. Brand. Lars Lysdal Jensen It-Direktør i Alm. Brand På tur med Alm. Brand Alm. Brand IT Lars Lysdal Jensen It-Direktør i Alm. Brand Alm. Brand koncernen Alm. Brand tilbyder finansielle løsninger (forsikring, pension og bank) til privatpersoner, landbrug

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere

QMS- håndbog Kvalitet og Miljø

QMS- håndbog Kvalitet og Miljø QMS- håndbog Kvalitet og Miljø Munck Asfalt a/s April 2015 Munck Asfalt a/s Munck Intercon a/s, nu Munck Asfalt a/s, blev etableret i Nyborg i starten af 90'erne. I de første år var fokus koncentreret

Læs mere

Virksomhedsprofil Brandbook

Virksomhedsprofil Brandbook Virksomhedsprofil Brandbook KTerhvervsbyg A/S Ryttervangen 18 7323 Give Telefon: 7573 3366 www.klaebel-design.dk www.www.kterhvervsbyg.dk VIRKSOMHEDS- IDENTITET Vision & Mission Vision KTerhvervsbyg A/S

Læs mere

danskere uden økonomisk sikkerhedsnet

danskere uden økonomisk sikkerhedsnet 17. februar 2009 Specialkonsulent Mie Dalskov Direkte tlf. 33 55 77 20 Mobil tlf. 42 42 90 18 Direktør Lars Andersen Direkte tlf. 33 55 77 17 Mobil tlf. 40 25 18 34 Resumé: 275.000 danskere uden økonomisk

Læs mere

Civilingeniør i. Byggeledelse

Civilingeniør i. Byggeledelse Civilingeniør i Byggeledelse Specialet i Byggeledelse En byggesag gennemløber flere faser, og i alle faser spiller ingeniører en væsentlig rolle. Specialet i Byggeledelse tager udgangspunkt i byggeriets

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal februar 2011

Status på udvalgte nøgletal februar 2011 Status på udvalgte nøgletal februar 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stabil bruttoledighed I december var der 167.1 bruttoledige, når der korrigeres for sæsonudsving, svarende

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere