Helsingør Kommune i sammenligning
|
|
- Ivar Mogensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Helsingør Kommune i sammenligning Strategiseminar 2015 Nøgletal for Helsingør Kommune, omkringliggende kommuner samt sammenlignelige kommuner. H e l s i n g ø r K o m m u n e C e n t e r f o r Ø k o n o m i o g E j e n d o m m e
2 Indledning I dette notat har Center for Økonomi og Ejendomme samlet en række nøgletal for Helsingør Kommune. Nøgletallene dækker alle større serviceområder hvor Helsingør Kommune sammenholdes både med omkringliggende nabokommuner, samt de kommuner i hovedstadsregionen, som er mest sammenlignelige i forhold opgørelsen af det objektive udgiftsbehov. Notatet er alene illustrativt og indeholder således ingen analyser omkring de bagvedliggende faktorer for, hvorfor Helsingør Kommune ligger som den gør, i forhold til de øvrige kommuner. Det er tænkt som et udgangspunkt for drøftelser om prioriteringer og serviceniveau i forbindelse med budgetforhandlingerne og kan stå som inspiration til ønsker om mere dybtgående analyser. Det enkelte nøgletal siger ikke nødvendigvis noget om serviceniveauet på området, da der kan være forskel på, hvor effektive kommunerne er. Dvs. hvor meget service de kan levere for de samme penge. Endvidere er nøgletallene behæftet med en vis usikkerhed, da kommunerne kan kontere udgifter forskelligt. Notatet indeholder de samme nøgletal som nøgletalsrapporter, der blev udleveret i januar på Kommunaløkonomisk Forum (KØF) 2015 og bygger blandt andet på data fra FLIS Fælleskommunal Ledelsesinformations System. Definitioner og værdier er dermed det samme, men i dette notat er Helsingør Kommune i fokus, og der er lagt vægt på at sammenligne kommunen med hhv. nabokommuner og sammenlignelige kommuner i region hovedstanden. Tekst og definitioner gennem notatet er taget fra KØF rapporten. Overblik I følgende tabel vises en oversigt over alle nøgletal indeholdt i notatet. Oversigten viser nøgletallene grupperet på serviceområder, sammen med værdien for nøgletallet og Helsingør Kommunes placering ud af de 98 kommuner. Her skal man være opmærksom på, at en som nr. 1 ikke nødvendigvis betyder bedst og omvendt at nr. 98 ikke nødvendigvis er dårlig. Det afhænger af det enkelte nøgletal. Derfor bør placeringen primært bruges til at identificere de nøgletal hvor Helsingør Kommune skiller sig ud i forhold til resten af landet. På beskæftigelsesområdet er der ingen placering på landsplan, da kommunerne her er inddelt i klynger og ikke rangordnes på landsplan. Tabellen viser endvidere hvilket sidetal nøgletallet kan findes på. Efterfølgende vises to grafer, der på hver sin måde illustrerer Helsingør Kommunens placering på samtlige 45 nøgletal. På den måde kan man let identificere de nøgletal, hvor kommunen skiller sig ud i form af en placering i enten top eller bund. Tallet i graferne referer til det nummer, hvert nøgletal har i oversigtstabellen. 1
3 Nr Nøgletal Værdi Placering på landsplan Generel økonomi Sidetal 1 Afvigelse mellem endeligt regnskab og forventet regnskab i pct. 1, Mer/mindreforbrug til serviceudgifter i pct. 2, Strukturel driftsbalance Skattefinansieret bruttoanlægsudgifter pr. indbygger Likviditet efter kassekreditreglen pr. indbygger Langfristet gæld pr. indbygger Skole 7 Nettodriftsudgifter pr. elev Andel inkluderede elever i pct. 95, Gennemsnitlig skolestørrelse Gennemsnitlig afgangskarakter i 9. klasse 6, Andel på ungdomsuddannelse ni måneder efter afsluttet grundforløb 74, Kompetencedækning i folkeskolen 77, Dagtilbud 13 Nettodriftsudgifter pr. indskrevet barn Gennemsnitlig størrelse på aldersintegrerede institutioner 74, Dækningsgrad for 05 årige 73, Andel pædagoguddannet personale 52, Udsatte børn 17 Nettodriftsudgifter til udsatte børn og unge pr. 017 årig Andel nettodriftsudgifter til forebyggelse af samlede nettodriftsudgifter 31, Andel anbragte i plejefamilier af alle anbragte børn og unge 53, Gennemsnitlig anbringelsesudgift pr. anbragt 022 årig Udvikling i nettodriftsudgifter pr. 017årig 2013 til 2014 (jan. til sept.) 0, Voksne med særlige behov 22 Nettodriftsudgifter til voksenhandicappede pr årig Antal visiterede timer til hjemmehjælp pr. uge til modtagere under 65 år 4, Udvikling i nettodriftsudgifter pr årig 2013 til 2014 (jan. til sept.) 4, Ældre 25 Gennemsnitsalder for nyvisiterede til hjemmehjælp 79, Andel 6579 årige der modtager hjemmehjælp i egen bolig 5, Andel 80+ årige der modtager hjemmehjælp i egen bolig 26, Antal visiterede timer til hjemmehjælp pr. uge til 6579 årige i egen bolig 4, Antal visiterede timer til hjemmehjælp pr. uge til 80+ årige i egen bolig 5, Nettodriftsudgifter til pleje og omsorg pr. 65+ årig
4 Nr Nøgletal Værdi Placering Sidetal på landsplan Sundhed 70, Antal forebyggelige indlæggelser af 65+ årige pr årige 32 Antal færdigbehandlede sengedage pr. færdigbehandlingsforløb, somatik 3, Antal genindlæggelser af 65+ årige pr udskrivninger (65+ årig) 103, Ventetid til almen ambulant genoptræning Beskæftigelse 35 Nettodriftsudgifter til forsørgelse pr årig Andel kontanthjælps og uddannelseshjælpsmodtagere under 30 år 7, Andel aktivitetsparate 63, Andel sanktionerede ledige 8, Andel dagpengemodtagere der fortsat er ledige efter 3 måneder 52, Sygedagpengeforløb over 26 uger Andel forsikrede ledige i øvrig vejledning og opkvalificering 22,2 53 Effektivisering 42 Årsværk til ledelse og administration pr indbygger 16, Indikator for konkurrenceudsættelse 22, Sygefravær pr. ordinær fuldtidsansat i dagsværk 12, Antal forsendelser med digital post 1,
5 Placering i 98 kommunerr Placering på alle nøgletal Generel økonomi 38 9 Skole Dagtilbud Udsatte børn og unge Voksenhandicap Ældre Sundhed Beskæftigelse Effektivisering, stordrift og indkøb 4
6 Generel Økonomi 5
7 Pct. Pct. Generel økonomi 1. Afvigelse mellem endeligt regnskab og forventet regnskab En præcis regnskabsprognose for serviceudgifterne giver kommunen en sikkerhed for at undgå en individuel sanktion. Samtidig giver det kommunen et bedre overblik over udgifterne i det igangværende år. Mange kommuner arbejder derfor med at forbedre deres vurderinger af forventet regnskab blandt andet ved at inddrage data vedrørende personale og aktiviteter samt forbrug i løbet af året. Dette giver samtidig kommunen en større viden om, hvad kommunen får for pengene. Definition Nøgletallet viser afvigelsen mellem regnskab 2013 og forventningerne til regnskab 2013, som indberettet til KL, august ,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 Afvigelse FR13 og R13 i aug. 2012, service 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 Afvigelse FR13 og R13 i aug. 2012, service 6
8 Pct. Pct. Generel økonomi 2. Mer/mindreforbrug til serviceudgifter Kommunerne har i 2011, 2012 og 2013 generelt oplevet et mindreforbrug til service. Serviceudgifterne dækker overordnet set alle kommunens udgifter til den daglige drift. Nogle kommuner rammer tæt på budgettet, mens andre kommuner har et betydeligt mindreforbrug ift. det budget, som kommunalbestyrelsen har vedtaget. Det er væsentligt at få vished om, hvor mindreforbruget ligger, og om det giver mulighed for at ændre i de politiske prioriteringer, fx i forbindelse med budgetlægningen. Definition Nøgletallet viser serviceudgifter opgjort efter sanktionsbekendtgørelsen for Mer/mindreforbrug i 2013, service (pct.) 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 Mer/mindreforbrug i 2013, service (pct.) 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 7
9 Kr. pr. indb. Kr. pr. indb. Generel økonomi 3. Strukturel driftsbalance Driftsbalancen viser forholdet mellem driftsudgifterne og indtægterne fra skatter, tilskud/udligning mv. i budgettet, altså det budgetterede overskud på den løbende drift. Det er en tommelfingerregel, at overskuddet på driften skal være tilstrækkelige stort til at kunne finansiere anlægsinvesteringer, afdrag på lån og balanceforskydninger. Driftsbalancen er det samlede resultat af de politiske prioriteringer i budgettet og indikerer, hvor mange indtægter, der ikke er budgetteret til driften, som kommunen forventer at få i budgetåret. Summen af disse indtægter overskuddet på driftsbalancen kan fx bruges på anlæg eller lægges i kassen. Definition Beregnet pba. budget og opgjort pr. indbygger i det enkelte år (foreløbige tal for 2015). Tallene er alle opgjort i 2015pris og lønniveau, og derefter beregnet som et samlet gennemsnit for årene Strukturel driftsbalance budget (kr/indb) Strukturel driftsbalance budget (kr/indb) 8
10 Kr. pr. indb. Kr. pr. indb. Generel økonomi 4. Skattefinansieret bruttoanlægsudgifter pr. indbygger Behovet for anlægsinvesteringer er meget forskelligt fra kommune til kommune. Tilsvarende er de økonomiske muligheder og prioriteringer også forskellige. Som tommelfingerregel skal kommunens driftsbudget give et økonomisk overskud, der kan bruges til anlægsinvesteringer altså både renoveringer og nybyggeri. Et højt anlægsniveau betyder grundlæggende, at kommunen investerer meget i bygningsmassen, men siger ikke noget om baggrunden for investeringerne. Der kan altså ikke sættes lighedstegn mellem et højt anlægsniveau og bestemte udviklingstræk i fx demografien. Definition Beregnet som et gennemsnit af bruttoanlægsudgifterne i regnskab 2013, budget 2014 og budget Opgjort pr. indbygger 1. januar i det enkelte år (foreløbige tal for 2014). Opgjort i 2015 pris og lønniveau Bruttoanlæg gns (kr/indb) Bruttoanlæg gns (kr/indb) 9
11 Kr. pr. indb. Kr. pr. indb. Generel økonomi 5. Likviditet efter kassekreditreglen pr. indbygger Likviditeten er et mål for hvor mange penge, der ligger i kommunens kasse. En betydelig del af likviditeten er typisk allerede prioriteret til håndtering af kommende og kendte udfordringer, fremtidige anlægsprojekter eller lignende. At have en høj likviditet betyder derfor ikke nødvendigvis, at der er et stort aktuelt prioriteringsrum uanset om der er styret målrettet efter dette eller ej. Likviditeten er her opgjort efter kassekreditreglen, altså som et gennemsnit over seneste 12 måneder. Tallet er ikke et direkte udtryk for, hvad kommunekassen reelt indeholder lige nu. I Helsingør Kommunes økonomiske politik er der fastsat et at den gennemsnitlige likviditet skal være på 200 mio. kr., hvilket svarer til en gennemsnitlig likviditet pr. indbygger på kr. og den er kr. for Definition Gennemsnitlig likviditet opgjort efter kassekreditreglen ved udgangen af 3. kvartal Tallet indeholder den gennemsnitlige daglige likviditet over 365 dage til og med den 30. september Likviditet, 3 kvt (kr/indb) Likviditet, 3 kvt (kr/indb) 10
12 Kr. pr. indb. Kr. pr. indb. Generel økonomi 6. Langfristet gæld pr. indbygger Den langfristede gæld viser kommunens gældsætning på længere sigt. Tallet er vigtigt fordi det siger noget om de forpligtelser, som kommunen har påtaget sig, og som typisk er investeret i anlæg. Samtidig giver tallet en idé om, hvordan den årlige driftsbalance påvirkes af renteudgifter og afdrag på gælden. Det er vigtigt at være opmærksom på, at anlægsudgifter normalt ikke kan lånefinansieres. Der er dog få undtagelser, ligesom der typisk afsættes lånepuljer i økonomiaftalerne. Definition Tallet er opgjort som den samlede langfristede gæld i regnskab 2013 fratrukket den gæld, der vedrører ældreboliger, men inkl. finansiel leasing. Tallet er opgjort pr. indbygger den 1. januar Langfristet gæld, regnskab 2013 (kr/indb) Langfristet gæld, regnskab 2013 (kr/indb) 11
13 Skole 12
14 kr./elev kr./elev Skole 7. Nettodriftsudgifter pr. elev Danmark er et af de lande i verden, der bruger flest ressourcer pr. elev i folkeskolen. Men sammenlignes kommunernes udgifter, er der store forskelle i, hvor meget den enkelte kommune bruger pr. elev. Det kan skyldes forskelle i rammevilkår eller forskelle i politiske prioriteringer. Høje udgifter pr. elev kan også skyldes andel elever i specialklasser, forskelle i effektivitet og manglende kapacitetstilpasninger, fx pga. det faldende børnetal, m.v. Definition Nøgletallet viser den gennemsnitlige nettodriftsudgift pr. elev i budget NDU pr. elev budget NDU pr. elev budget
15 Pct. Pct. Skole 8. Andel inkluderede elever i pct. I økonomiaftalen for 2013 blev der aftalt en målsætning mellem regeringen og KL om at andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, skal stige til 96 pct. i 2015, samtidig med at fagligheden og trivslen i folkeskolen skal øges. Udviklingen har i en årrække været, at flere og flere elever i folkeskolen er blevet segregeret til specialtilbud. Denne udvikling har kommunerne vendt. Det er til gavn for barnet, da forskning viser, at inklusion i den almene undervisning kan være til gavn for både elever med særlige behov og almenelever. KL s egen undersøgelse samt den nye statusrapport om inklusion viser samtidig, at der følger ressourcer med over i den almindelige undervisning, og at kommunerne dermed sikrer, at de frigjorte midler forbliver på skoleområdet. Definition Nøgletallet viser andelen af elever der er inkluderet i den almene undervisning. 96,5 Inklusionsgrad sep ,0 95,5 95,0 94,5 94,0 96,5 Inklusionsgrad sep ,0 95,5 95,0 94,5 94,0 14
16 Elever /skole Elever /skole Skole 9. Gennemsnitlig skolestørrelse Der er betydelige forskelle på, hvorledes kommunerne har organiseret folkeskolen. Det kommer blandt andet til udtryk ved en betydelig variation i skolestørrelse på tværs af kommunerne. Små skoler og få elever i klasserne vil som hovedregel indebære et højere ressourceforbrug pr. elev, og de synes at være mere udfordret på det faglige og pædagogiske udbytte og i forhold til økonomien. Flere undersøgelser peger i retning af, at store skoler styrker elevernes faglige udbytte. Forskning tyder ligeså på, at større skoler inkluderer flere elever i almenundervisningen end mindre skoler. Sidst viser undersøgelser, at der er flere undervisningstimer, der dækkes af lærere med relevant linjefag på store skoler. På store skoler er det lettere at etablere et fagligt miljø, hvor lærerne kan sparre med hinanden. Det giver børnene højere faglig kvalitet i undervisningen Definition Nøgletallet viser det gennemsnitlige antal elever pr. skole i september Hvis en skole jf. institutionsregisteret er en underafdeling, tæller den ikke med som selvstændig skole Gns. antal elever pr. skole Helsingør Fredensborg Gribskov Hillerød Hørsholm Gns. antal elever pr. skole
17 Karakter Karakter Skole 10. Gennemsnitlig afgangskarakter i 9. klasse Folkeskolereformen sætter fokus på elevernes læring og trivsel. Alle elever skal ifølge reformen udfordres, så de bliver så dygtige, de kan. Derudover skal betydningen af social baggrund mindskes i forhold til faglige resultater. Både i den enkelte kommune og nationalt er der med reformen kommet langt mere opmærksomhed på måling af skolernes resultater. Denne benchmark viser, hvad de gennemsnitlige afgangskarakterer er for eleverne i kommunens folkeskoler. Definition Nøgletallet viser afgangskarakteren for skoleåret 2013/2014. Gns. afgangskarakter 2013/2014 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 Gns. afgangskarakter 2013/
18 Pct. Pct. Skole 11. Andel på ungdomsuddannelse ni måneder efter afsluttet grundforløb Med folkeskolereformen er der sat fokus på elevernes læring. Det faglige niveau skal løftes, og eleverne i udskolingen skal gøres uddannelsesparate, så flere unge vælger at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Målet er, at mindst 95 procent af de, som går i niende klasse i 2014/2015, skal gennemføre en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Status i dag er at ca. 93 pct. af ungdomsårgang 2012 forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse senest 25 år efter afsluttet grundskole. Samtidig er der med erhvervsuddannelsesreformen fokus på, at flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. Mindst 25 pct. skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i Andelen skal op på mindst 30 pct. i Definition Nøgletallet viser andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 mdr. efter 9. eller 10. kl. er afsluttet. Med ungdomsuddannelse menes gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt STU Andel på ungdomsuddannelse efter 9 mdr., Andel på ungdomsuddannelse efter 9 mdr.,
19 Pct. Pct. Skole 12. Kompetencedækning i folkeskolen Med folkeskolereformen er der skabt øget fokus på at styrke den nuværende efteruddannelsesindsats for lærere og pædagoger. Målet er, at eleverne i folkeskolen bliver undervist af pædagogisk personale, som enten har undervisningskompetence fra læreruddannelsen eller kompetencer svarende hertil i de fag, de underviser i. Konkret skal kompetencedækningen løftes til et niveau på mindst 85 procent i 2016 og mindst 90 procent i I 2018 drøftes målet om at opnå fuld kompetencedækning i 2020 svarende til, at 95 procent af undervisningstimerne varetages af undervisere med linjefagskompetencer eller tilsvarende kompetencer. I økonomiaftalen for 2014 blev der afsat 834 mio. kr. frem mod 2020 til at styrke kommunernes kompetenceudviklingsindsats. Som figuren nedenfor viser, er der stadig et godt stykke vej, hvis kommunerne skal nå målet på 85 pct. kompetencedækning i Definition Nøgletallet viser den samlede kompetencedækning opgjort på timeniveau på tværs af alle fag og klasser. 89,0 84,0 Kompetencedækning, 2013/ ,0 74,0 69,0 64,0 Helsingør Fredensborg Gribskov Hillerød Hørsholm Kompetencedækning, 2013/ ,0 84,0 79,0 74,0 69,0 64,0 Helsingør Gladsaxe Glostrup Hvidovre HøjeTaastrup 18
20 Dagtilbud 19
21 kr./indskreven kr./indskreven Dagtilbud 13. Nettodriftsudgifter pr. indskrevet barn Dagtilbudsområdet udgør ca. 13 pct. af den kommunale økonomi i budget Sammenlignes kommunernes udgifter, er der store forskelle i hvor meget den enkelte kommune bruger pr. indskrevet. Dette kan bl.a. afspejle politiske prioriteringer i kommunen, men høje udgifter pr. indskrevet kan også skyldes manglende kapacitetstilpasninger, fx pga. det faldende børnetal eller fordi dagtilbudsstrukturen består af mange små dyre enheder. Da børnetallet forsat vil falde er det vigtigt med et fortsat fokus på at tilpasse udgifterne og effektivisere dagtilbudsområdet, hvis der skal skabes luft i budgettet og politisk råderum. Definition Gennemsnitlige udgifter pr. indskrevet barn i dagtilbud NDU pr. indskrevne, regnskab NDU pr. indskrevne, regnskab
22 Indskrevne pr. institution Indskrevne pr. institution Dagtilbud 14. Gennemsnitlig størrelse på aldersintegrerede institutioner På grund af faldende børnetal de seneste år har der været en generel udvikling hen imod mindre brug af dagpleje og vuggestuer og mere brug af aldersintegrerede institutioner. Trods denne udvikling er der fortsat betydelige forskelle på, hvorledes kommunerne har organiseret dagtilbudsstrukturen også når man ser bort fra kommunestrukturen by og land. Det kommer blandt andet til udtryk ved en betydelig variation i den gennemsnitlige tilbudsstørrelse i aldersintegrerede institutioner på tværs af kommunerne. Definition Tallet viser antal 05 årige indskrevne pr. aldersintegrereret institution i Indskrevne 05 årige pr. aldersint. institution Indskrevne 05 årige pr. aldersint. institution
23 Pct. Pct. Dagtilbud 15. Dækningsgrad for 05 årige Børnetallet siger kun noget om den potentielle efterspørgsel, og derfor er det vigtigt også at have fokus på udvikling en i dækningsgraden, som siger noget om den reelle efterspørgsel efter dagpasning. Dækningsgraden påvirker i høj grad kommunernes muligheder for at tilrettelægge og planlægge dagtilbudsstrukturen, og ikke mindst enhedsudgiften. Definition Dækningsgrader defineres, som antallet af 05 årige, der er indskrevet i et pasningstilbud i forhold til det samlede antal 05 årige. 82,0 Dækningsgrad 05 årig 2013 (pct.) 8 78,0 76,0 74,0 72,0 7 82,0 8 78,0 76,0 74,0 72,0 7 Dækningsgrad 05 årig 2013 (pct.) 22
24 Pct. Pct. Dagtilbud 16. Andel pædagoguddannet personale Kommunerne har valgt forskellige indsatser i forhold til at styrke dagtilbudsområdet lokalt og fremme børnenes trivsel, udvikling og læring. Det afspejles også i kommunernes faktiske fordeling mellem uddannet pædagogisk personale i forhold til det samlede pædagogiske personale i Der er dog en tendens til, at hvis man i den enkelte kommune har en høj andel af pædagoguddannet personale, så gør det sig gældende indenfor alle tilbudstyperne vuggestue, børnehave og aldersintegrerede institutioner. Det kan der være mange forklaringer på variationen. Det kan skyldes et valgt serviceniveau, fx et ønske om at have en høj andel af pædagoguddannet personale i dagtilbud. Definition Pædagogisk personale er defineret som medhjælpere, dagplejer, pædagoger og omsorgsassistenter m.v Andel pædagoguddannet personale Andel pædagoguddannet personale
25 Udsatte børn og unge 24
26 Kr. pr. 017 årig Kr. pr. 017 årig Udsatte børn og unge 17. Nettodriftsudgifter til udsatte børn og unge pr. 017 årig Området for udsatte børn og unge har i årene både før og efter kommunalreformen haft stor udgiftsvækst. Siden 2009 har kommunerne imidlertid været i stand til at nedbringe udgifterne til området. Det skyldes bl.a. en omlægning af indsatserne i retning af mere forebyggelse frem for anbringelse og øget brug af plejefamilieanbringelser. Begge tendenser bidrager til reducerede udgifter samtidig med, at forskningen tyder på, at det er den fagligt rigtige vej at gå. Kommunerne oplever dog atter et øget behov for særlig støtte hos børn og unge. Der er derfor behov for et fortsat fokus på styringen af området. Definition Nøgletallet viser den gennemsnitlige udgift til området for udsatte børn og unge pr. 017årig NDU til udsatte børn og unge, regnskab NDU til udsatte børn og unge, regnskab
27 Pct. Pct. Udsatte børn og unge 18. Forebyggelsesandel af de samlede udgifter til forebyggelse og anbringelse af udsatte børn og unge Indsatsen over for udsatte børn og unge dækker over en række forskellige foranstaltningstyper herunder både forebyggende indsatser og anbringelser. Et konkret behov hos et barn eller ung kan ofte imødekommes ved flere forskellige foranstaltningstyper. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at den dyreste indsats ikke nødvendigvis er den bedste. Kommunerne har over de seneste år omlagt indsatsen over for udsatte børn og unge i retning af mere forebyggelse. Det giver god mening både fagligt og økonomisk at gribe ind, før problemerne vokser sig store. Omlægningen er understøttet af bl.a. forskning, der tyder på, at traditionelle anbringelser ikke altid er den bedste løsning Definition Nøgletallet angiver andelen af de samlede nettodriftsudgifter til forebyggelse og anbringelse, der går til forebyggelse til udsatte børn og unge. Data kommer fra Danmarks Statistik og beror på regnskab Andel NDU til forebyggelse af samlet NDU, udsatte børn Andel NDU til forebyggelse af samlet NDU, udsatte børn 26
28 Pct. Pct. Udsatte børn og unge 19. Andel anbragte i plejefamilier af alle anbragte børn og unge En væsentlig del af udgifterne til udsatte børn og unge går til anbringelser. Der er imidlertid flere anbringelsestyper, og plejefamilieanbringelser er typisk den billigste anbringelsestype. Samtidig tyder forskningen på, at plejefamilieanbringelser også ofte er de mest effektfulde anbringelser bl.a. grundet de nære relationer. Det har igennem en årrække været et erklæret mål at øge andelen af plejefamilieanbringelser, herunder anbringelser i netværkspleje, der bygger på barnets eksisterende relationer. Dette mål er bl.a. udtrykt i såvel Anbringelsesreformen som Barnets Reform. Endelig understøtter finansieringsmodellen for Socialtilsynet en øget brug af plejefamilier. Definition Nøgletallet viser, hvor stor en andel af kommunens anbragte 017årige, der var anbragt i plejefamilie i Plejefamilie defineres som almindelige plejefamilie, kommunal plejefamilie og netværksfamilie (inden for og uden for slægten) Andel anbragte i plejefamilier af anbragte børn Andel anbragte i plejefamilier af anbragte børn 27
29 kr. pr. 022 årig kr. pr. 022 årig Udsatte børn og unge 20. Gennemsnitlig anbringelsesudgift pr. anbragt 022 årig Indsatser til udsatte børn og unge kan være meget forskelligartede og dækker over alt fra mindre forebyggende foranstaltninger til anbringelser. Anbringelser er typisk blandt de dyreste foranstaltninger. Men det dyreste er ikke nødvendigvis det bedste. Anbringelser varierer også i pris. Eksempelvis er anbringelser i plejefamilier typisk billigere end anbringelser på institutioner og på opholdssteder. Nogle vil have behov for omfattende og deraf dyre anbringelsesindsatser. Men for andre vil en anbringelse i plejefamilie i samme grad kunne imødekomme behovet som en anbringelse på en døgninstitution. Dette understøttes af, at Rockwool Fondens forskningsenhed har påvist, at plejefamilieanbringelser typisk giver et bedre udgangspunkt for voksenlivet end institutionsanbringelser. Definition Nøgletallet viser den beregnede gennemsnitsudgift til anbringelser, når de samlede udgifter til anbringelser divideres med antallet af anbragte 022årige. Såvel udgifter som antal anbragte, inkluderer ikke data for sikrede døgninstitutioner NDU til institutionsanbringelser pr. anbringelse NDU til institutionsanbringelser pr. anbringelse 28
30 Pct. Pct. Udsatte børn og unge 21. Udvikling i nettodriftsudgifter pr. 017årig 2013 til 2014 (jan. til sept.) Kommunerne oplever atter et stigende pres på udgifterne til det specialiserede socialområde, herunder også området for udsatte børn og unge. Presset skyldes bl.a. et øget antal underretninger, flere med psykiatriske diagnoser mv. Det er derfor afgørende løbende at følge med i, om udgifterne kan holdes inden for budgettet. Analyser af den månedsvise udvikling i økonomi og aktivitet gør kommunen i stand til i bedre tid at gribe ind med tiltag til imødegåelse af et udgiftspres, fx ændring af serviceniveauet, omlægning af indsatser mv. FLIS har netop lanceret et modul vedr. udsatte børn og unge, der giver mulighed for analyser på månedsniveau og at følge borgerne helt ned på CPRniveau. Definition Nøgletallet viser udviklingen i udgifterne til udsatte børn og unge pr. 017årig fra 2013 til For begge år er udgifterne opgjort som summen af udgifterne i månederne januar til september. 2 Udvikling i NDU pr. 017 årig 2013 til 2014 (jan.sep.) 15,0 1 5,0 5,0 Helsingør Fredensborg Gribskov Hillerød Hørsholm Hele landet 1 2 Udvikling i NDU pr. 017 årig 2013 til 2014 (jan.sep.) 15,0 1 5,0 5,0 1 Helsingør Kommunes udvikling er svagt negativ, men vanskelig at aflæse på grafen. 29
31 Voksne med særlige behov 30
32 Kr. pr årige Kr. pr årige Voksne med særlige behov 22. Nettodriftsudgifter til voksenhandicappede pr årig Udgifterne til voksenhandicappede mv. var både før og efter kommunalreformen præget af stor årlig vækst og store budgetoverskridelser. Fra 2009 har kommunerne formået at nedbringe udgifterne til området. De reducerede udgifter kan bl.a. forklares ud fra kommunernes øgede brug af effektive indsatser og fokus på rehabilitering. Udgifterne er imidlertid steget igen fra 2011 til Det indikerer, at kommunerne igen har svært ved at styre udgifterne på trods af de omlagte indsatser. Der er således behov for et stadigt fokus på såvel faglig som økonomisk styring af området for voksenhandicap og udsatte grupper. Definition Nøgletallet viser udgifterne til voksenhandicappede. Antal 1864 årige er opgjort pr. 1. januar NDU til voksenhandicap, regnskab NDU til voksenhandicap, regnskab
33 Timer/uge Timer/uge Voksne med særlige behov 23. Antal visiterede timer til hjemmehjælp pr. uge til modtagere under 65 år Kommuner arbejder i disse år med rehabilitering. Der er tale om en tilgang med fokus på borgerens egne ressourcer, evne til at klare hverdagen og træne sig til et bedre funktionsniveau. Målet er, at borgerne bliver mest muligt selvhjulpne. Det giver typisk bedre livskvalitet, og sparer kommunen for ressourcer på den lange bane. Der er dog begrænsninger for rehabiliteringsindsatsen, og der vil fortsat være borgere med behov for hjælp til opgaver, som de ikke selv kan klare hverken nu eller med en intensiv rehabiliteringsindsats. Nogle af disse borgere modtager hjemmehjælp. Omfanget af visiterede timer til hjemmehjælp til borgeren under 65 år, kan således ses som en indikation af potentialet for at øge borgerens evner til at klare flere praktiske opgaver selv. Definition Nøgletallet er opgjort ekskl. visitationer under 2 min., da det antages at være madservice. 6,0 Antal visiterede timer til hjemmehjælp pr årig 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 Antal visiterede timer til hjemmehjælp pr årig 32
34 Pct. Pct. Voksne med særlige behov 24. Udvikling i nettodriftsudgifter pr Udgifterne til voksenhandicapområdet har tidligere været præget af stor vækst. Fra 2009 har kommunerne formået at nedbringe udgifterne til området. Fra 2011 er udgifterne imidlertid steget igen. Udgiftspresset skyldes blandt andet en stigning i antallet, der har behov for hjælp, og at de der har behov for hjælp, har behov i en længere periode end tidligere. De foreløbige prognoser for regnskabet for 2014 viser, at det langt fra kan forventes, at udgiftspresset tager af i Analyser af den månedlige udvikling i udgifterne kan give kommunerne viden til at være på forkant og giver mulighed for at gribe ind, når udgifterne begynder at stige. Definition Nøgletallet viser udviklingen i udgifter til voksenhandicap mv. pr årig fra 2013 til Udgifterne er opgjort som summen af udgifterne i månederne januar til september i året. Der er således ikke tale om regnskabstal. 15,0 Udvikling i NDU pr årig 2013 til 2014 (jan. sep.) 12,5 1 7,5 5,0 2,5 Helsingør Fredensborg Gribskov Hillerød Hørsholm Mest sammenlignelige kommuner i region 15,0 Udvikling i NDU pr årig 2013 til 2014 (jan. sep.) 1 5,0 5,0 Helsingør Gladsaxe Glostrup Hvidovre HøjeTaastrup 1 15,0 33
35 Ældre 34
36 År År Ældre 25. Gennemsnitsalder for nyvisiterede til hjemmehjælp Det er almindelig kendt, at riskoen for sygdom stiger med alderen, og hermed stiger også behovet for hjælp med alderen. Behovet stiger imidlertid ikke lige hurtigt for alle grupper af ældre. Fremtidens ældre vil udgøre en mere differentieret gruppe end tidligere. En stor del af de ældre vil være selvhjulpne og uafhængige af hjælp, men der vil også være en række ældre med komplekse og omfattende plejebehov fx som følge af, at der bliver flere med demens og kroniske lidelser samt en tendens til større ulighed i sundhed. Gennemsnitsalderen for nyvisiterede til hjemmehjælp siger noget om sundhedstilstanden blandt de ældre i den enkelte kommune, men nøgletallet siger også noget om serviceniveauet. Definition Nøgletallet opgøres for hjemmehjælpsmodtagere på 65 år eller ældre Alder for nyvisiteret til hjemmehjælp Alder for nyvisiteret til hjemmehjælp 35
37 Pct. Pct. Ældre 26. Andel 6579 årige der modtager hjemmehjælp i egen bolig Andelen af borgere på 65 år og derover stiger i de kommende år. Samtidig falder antallet af hjemmehjælpsmodtagere bl.a. fordi at sundhedstilstanden blandt de ældre generelt er stigende. Flere og flere ældre fortsætter med at arbejde, selvom de har nået pensionsalderen og et stigende antal ældre over 70 år har kørekort efter det obligatoriske lægetjek. Samtidig må der også forventes en stigning i antallet af ældre med omfattende og komplekse plejebehov. Det har alt sammen betydning for, hvor stort behovet er for hjemmehjælp. Definition Nøgletallet er opgjort ekskl. visitationer under 2 min., da det antages at være madservice. Modtagere af hjemmehjælp 6579 årige (pct.) 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 Modtagere af hjemmehjælp 6579 årige (pct.) 36
38 Pct. Pct. Ældre 27. Andel 80+ årige der modtager hjemmehjælp i egen bolig Andelen af borgere over 80 år stiger i disse år. Det er en samfundsøkonomisk udfordring, hvis behovet for hjælp stiger tilsvarende. Det er almindelig kendt at risikoen for sygdom stiger med alderen, og hermed stiger også behovet for hjælp med alderen. Behovet stiger imidlertid ikke lige hurtigt for alle grupper af ældre. Andelen af 80+ årige, der modtager hjemmehjælp siger noget om sundhedstilstanden blandt de ældre, men nøgletallet siger også noget om kommunens serviceniveau. Definition Nøgletallet er opgjort ekskl. Visitationer under 2 min., da det antages at være madservice. 45,0 4 35,0 3 25,0 2 15,0 1 5,0 Modtagere af hjemmehjælp 80+ årige (pct.) 45,0 4 35,0 3 25,0 2 15,0 1 5,0 Modtagere af hjemmehjælp 80+ årige (pct.) 37
39 Timer/uge Timer/uge Ældre 28. Antal visiterede timer til hjemmehjælp pr. uge til 6579 årige i egen bolig Andelen af borgere på 65 år eller derover stiger i de kommende år. Det er en samfundsøkonomisk udfordring, hvis behovet for hjælp stiger tilsvarende. Plejebehovet hos den enkelte vil typisk øges, som man bliver ældre. En intensiv rehabiliterende indsats overfor de yngre ældre under 80 år kan imidlertid også være udtryk for en politisk prioritering i kommunerne med det formål at medvirke til, at den enkelte bliver mere selvhjulpen og forventeligt får et mindre plejebehov i de senere år. Definition Nøgletallet er opgjort ekskl. Visitationer under 2 min., da det antages at være madservice. 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 Timer pr. uge, hjemmehjælp, 6579 årige 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 Timer pr. uge, hjemmehjælp, 6579 årige 38
40 Timer/uge Timer/uge Ældre 29. Antal visiterede timer til hjemmehjælp pr. uge til 80+ årige i egen bolig Andelen af borgere over 80 år stiger i disse år. Det er en samfundsøkonomisk udfordring, hvis behovet for hjælp stiger tilsvarende. Det er almindelig kendt at risikoen for sygdom stiger med alderen, og hermed stiger også behovet for hjælp med alderen. Behovet stiger imidlertid ikke lige hurtigt for alle grupper af ældre. Andelen af 80+ årige, der modtager hjemmehjælp siger noget om sundhedstilstanden blandt de ældre, men nøgletallet siger også noget om kommunens serviceniveau. Definition: Nøgletallet er opgjort ekskl. Visitationer under 2 min., da det antages at være madservice. 6,0 Timer pr. uge, hjemmehjælp, 80+ årige 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 Timer pr. uge, hjemmehjælp, 80+ årige 39
41 Kr. pr. 65+ årig Kr. pr. 65+ årig Ældre 30. Nettodriftsudgifter til pleje og omsorg pr. 65+ årig Antallet af ældre stiger i de kommende år. Samtidig sker der store ændringer på ældreområdet de ældre bliver sundere og lever længere, fra 1. januar 2015 bliver det obligatorisk at tilbyde de ældre et rehabiliteringsforløb, og kommunerne indfører i stor stil velfærdsteknologi, som skal gøre de ældre mere selvhjulpne. Med et stigende antal ældre de kommende år vil det være nødvendigt at se på, hvordan man kan sikre, at ældreområdet ikke lægger beslag på hele råderummet, og andre områder må holde for. I den sammenhæng kan det være interessant at se på kommunens udgift til ældreområdet pr. 65+årig Definition: Nøgletallet viser udgifterne til pleje og omsorg. Antal 65+årige er opgjort pr. 1. januar (2015 pris og lønniveau) NDU til pleje og omsorg pr. 65+ årig NDU til pleje og omsorg pr. 65+ årig
42 Sundhed 41
43 Antal Antal Sundhed 31. Antal forebyggelige indlæggelser af 65+ årige pr årige De forebyggelige indlæggelser er interessante fordi de potentielt kan forebygges. ved alene at se på de 65+ årige er det en befolkningsgruppe som kommunerne i højere grad er i kontakt med end øvrige befolkningsgrupper primært gennem ældreplejen. Det giver kommunerne mulighed for i kontakten med borgeren at opspore en eventuel forværring af borgerens sundhedstilstand og dermed forebygge en indlæggelse. Det kan fx være at ældreplejen er opmærksom på om borgeren er dehydreret. Det er ikke alle indlæggelserne, som kommunen kan forebygge, ligesom kommunen heller ikke har kontakt til samtlige 65+ årige borgere. Definition: Det er afgrænset til heldøgns somatiske indlæggelser (udskrivninger), der er underlagt kommunal medfinansiering. Der er alene trukket indlæggelser (udskrivninger) for 65+ årige Forebyggelige indlæggelser af 65+ årige pr årige Forebyggelige indlæggelser af 65+ årige pr årige 42
44 Antal Antal Sundhed 32. Antal færdigbehandlede sengedage pr. færdigbehandlingsforløb, somatik Når en patient er færdigbehandlet på sygehuset og bliver udskrevet, har kommunen ansvar for at sikre, at borgeren modtager den rette støtte og hjælp. Hvis kommunen ikke er i stand til at modtage borgeren, bliver borgeren på sygehuset. Kommunen betaler kr. pr. sengedøgn. Udgiften til et sengedøgn er højere end et kommunalt tilbud, fx midlertidige udslusningstilbud. Derudover kan kommunerne ved forbedret kommunikation mellem sygehus og kommune om registrering og varsling af udskrivninger forberede modtagelsen af borgere og nedbringe antal færdigbehandlede dage på sygehusene. Definition: Der er afgrænset således, at hospiceindlæggelser ikke indgår. 1 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 Færdigbehandlede dage pr udskrivninger 1 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 Færdigbehandlede dage pr udskrivninger 43
45 Antal Antal Sundhed 33. Antal genindlæggelser af 65+ årige pr udskrivninger (65+ årig) Genindlæggelser er indlæggelser, hvor borgeren inden for 30 dage har fornyet kontakt til sygehuset. Genindlæggelser er interessante ud fra to perspektiver. Det ene perspektiv er, at nogle genindlæggelser kan undgås bl.a. ved at gennemføre opfølgende hjemmebesøg for fx ældre borgere, når de bliver udskrevet fra sygehuset. Det andet perspektiv er, at mange genindlæggelser kan være udtryk for, at borgerne bliver udskrevet for tidligt fra sygehuset og derfor bliver genindlagt forholdsvist hurtigt. Det er vigtigt at være opmærksom på, at ikke alle genindlæggelser kan eller skal undgås. Definition: Data om sygehusforbrug afgrænset til somatiske indlæggelser (udskrivninger), der underlagt kommunal medfinansiering. Det er alene indlæggelser (udskrivninger), hvor borgeren har fornyet kontakt til sundhedsvæsenet inden for 30 dage Genindlæggelser pr udskrivninger Genindlæggelser pr udskrivninger 44
46 Antal dage Antal dage Sundhed 34. Ventetid til almen ambulant genoptræning Kommunerne har ansvaret for den almene genoptræning for borgere, der bliver udskrevet fra sygehuset med en genoptræningsplan. Genoptræningen og tidspunktet for igangsættelsen er et væsentligt parameter for, hvor hurtigt en borger bliver selvhjulpen. En rettidig indsats kan forhindre, at borgerens tilstand forværres. Selvhjulpenhed er en fordel for borgeren. Samtidig er der en økonomisk gevinst for kommunen i form af at borgeren enten kan vende tilbage til arbejdsmarkedet eller har brug for mindre støtte fx praktisk og personlig hjælp. Når ventetid anvendes som et af målene for en god indsats, er det vigtigt at være opmærksom på, at det ikke for alle borgere er sundhedsfagligt forsvarligt at opstarte genoptræning umiddelbart efter udskrivning. Denne faktor tages der ikke højde for i opgørelse af ventetid. Definition: Statens Serum inistut opgør på baggrund af hospitalers og kommuners indberetninger opgørelser over ventetid genoptræning samt antal genoptræningsplaner. 4 35,0 3 25,0 2 15,0 1 5,0 Ventetid til almen ambulant genoptræning 4 35,0 3 25,0 2 15,0 1 5,0 Ventetid til almen ambulant genoptræning 45
47 Beskæftigelse 46
48 Kr. Kr. Beskæftigelse 35. Nettodriftsudgifter til forsørgelse pr årig En forudsætning for at opretholde vores velstand og velfærd er, at alle der kan, står til rådighed for arbejdsmarkedet. Rammevilkårene på tværs af kommuner er ikke ens, men forskellene kan ikke alene forklares ud fra rammevilkårene. Kommunerne er på beskæftigelsesområdet inddelt i klynger af kommuner med sammenlignelige rammevilkår. Ved at anvende benchmarking af kommunens resultater i forhold til klyngen, er det muligt at vurdere kommunens indsats. En effektiv beskæftigelsesindsats gør en forskel, og med den forestående refusionsomlægning bliver det endnu vigtigere at fokusere på de indsatser der virker faktisk bliver det dyrt at lade være. Definition: Nøgletallet viser de kommunale udgifter til forsørgelse (ekskl. fleksjob) pr. person i befolkningen (1666 år) i kr. (15pl). Data er fra NDU til forsørgelse pr årige NDU til forsørgelse pr årige 47
49 Pct. Pct. Beskæftigelse 36. Andel kontanthjælps og uddannelseshjælpsmodtagere under 30 år De unge skal sikre fremtidens velfærd. Hovedparten af Danmarks unge klarer sig godt. De tager en uddannelse og får en plads på arbejdsmarkedet. Men der er også en gruppe, som ikke får en uddannelse eller et job uden en særlig indsats. I de fleste tilfælde kan indsatsen være vejledning, klare forventninger, klare mål og klare konsekvenser. I andre tilfælde kræver det en tidlig, systematisk og effektiv helhedsorienteret indsats. En effektiv tværfaglig indsats forudsætter, at ressourcerne puljes, og at fagfolk tænker nyt og tager ansvar for helheden. Det sker ikke af sig selv det kræver politisk handlekraft at opbygge den nødvendige koordinationskraft i kommunen. Definition: Nøgletallet viser andelen af KH og UDH modtagere under 30 år ift. de 1829årige. Data er fra 2. kvartal ,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 Andel kontanthjælpsmodtagere under 30 år ift. alle under 30 år 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 Andel kontanthjælpsmodtagere under 30 år ift. alle under 30 år 48
50 Pct. Pct. Beskæftigelse 37. Andel aktivitetsparate Kontanthjælps og uddannelseshjælpsmodtagere kan være vidt forskellige. Der er borgere, der i princippet kan tage et job eller starte uddannelse med det samme, og der er borgere, som udover ledighed har en række andre udfordringer, fx psykiske problemer. Derfor er det vigtigt, at kommunen vurderer andelen af aktivitetsparate (tidligere ikkearbejdsmarkedsparate) kontanthjælps og uddannelseshjælpsmodtagere. Definition: Nøgletallet viser andelen af det samlede antal KH og UDH modtagere, som er karakteriserede som aktivitetsparate. Data er fra 2. kvartal Andel aktivitetsparate kontanthjælps og uddannelsesmodtagere Andel aktivitetsparate kontanthjælps og uddannelsesmodtagere 49
51 Pct. Pct. Beskæftigelse 38. Andel sanktionerede ledige Det er ikke et mål i sig selv at sanktionere så mange som muligt. Det er derimod vigtigt at sende et tydeligt signal til alle om, at man skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, når man er ledig. Kommunerne har ansvaret for at sanktionere kontanthjælps og uddannelseshjælpsmodtagere, der ikke lever op til rådighedsforpligtelsen, mens akasserne på baggrund af indberetninger fra jobcentret har ansvaret for at sanktionere forsikrede ledige. Sanktionering kan være et vigtigt redskab til at motivere nogle ledige til at deltage i aktive tilbud og være aktivt jobsøgende. Sanktionering sender samtidig et signal til erhvervslivet om, at kommunen sikrer, at ledige står til rådighed. Definition: Nøgletallet viser andelen af sanktionerede jobparate KH modtagere og åbenlyst uddannelsesparate UDH modtagere. Data er fra 2. kvartal ,0 16,0 14,0 12,0 1 8,0 6,0 4,0 2,0 Andel sanktionerede kontanthjælpsmodtagere 18,0 16,0 14,0 12,0 1 8,0 6,0 4,0 2,0 Andel sanktionerede kontanthjælpsmodtagere 50
52 Pct. Pct. Beskæftigelse 39. Andel dagpengemodtagere der fortsat er ledige efter 3 måneder Kerneopgaven i jobcentrene er at bistå ledige med at komme i beskæftigelse. Det sker ved at sikre et hurtigt match mellem jobsøger og virksomhed. Dette fokus understøttes af refusionsomlægningen fra 2016, hvor refusionen af forsørgelsesudgifterne aftrappes over tid, men er ens på tværs af alle ydelser. Efter et år på en given ydelse vil kommunen kun kunne hjemtage 20 pct. i refusion. Det vil ikke længere være nok at iværksætte en bestemt type indsats det er fremadrettet altafgørende at sikre, at indsatsen også har en effekt, ellers bliver det dyrt for kommunen. Nøgletallet kan bruges til at vurdere, i hvor høj grad kommunen har fået dagpengemodtagere ud af ledighed inden for 3 måneder. Når andelen sammenholdes med kommuner med sammenlignelige rammevilkår, må det antages, at en del af variationen kan tilskrives forskelle i indsatsen. Definition: Nøgletallet viser andelen af adagpengemodtagere, der 13 uger efter forløbets start stadig modtager a dagpenge eller anden offentlig forsørgelse (undtaget SU). 58,0 57,0 56,0 55,0 54,0 53,0 52,0 51,0 5 49,0 48,0 Andel nyledige dagpengemodtagere efter 3 mdr. 58,0 57,0 56,0 55,0 54,0 53,0 52,0 51,0 5 49,0 48,0 Andel nyledige dagpengemodtagere efter 3 mdr. 51
53 Pct. Pct. Beskæftigelse 40. Sygedagpengeforløb over 26 uger Med sygedagpengereformen skal kommunen revurdere alle sygedagpengemodtagere, når de når en varighed på 22 uger. Personer, der ikke kan forlænges, vil overgå til et jobafklaringsforløb på ressourceforløbsydelse. Nøgletallet viser, hvor stor en andel af sygedagpengeforløbene, der året forud for reformen, har haft en varighed på over 26 uger. Det er i jobindsats ikke muligt at trække data på forløb over 22 uger, men 26 uger kan bruges som en indikator på om kommunen er udfordret af relativt mange langvarigt sygemeldte. Denne viden er endvidere nyttig ift. den kommende refusionsomlægning, hvor refusionen falder fra 40 pct. til 30 pct. efter 26 uger. Definition: Nøgletallet viser andelen af sygedagpengeforløb med en varighed på over 26 uger. Data er fra 3. kvartal kvartal ,0 16,0 14,0 12,0 1 8,0 6,0 4,0 2,0 Andel sygedagpengeforløb over 26 uger 18,0 16,0 14,0 12,0 1 8,0 6,0 4,0 2,0 Andel sygedagpengeforløb over 26 uger 52
54 Pct. Pct. Beskæftigelse 41. Andel forsikrede ledige i øvrig vejledning og opkvalificering Som led i reform af beskæftigelsesindsatsen bortfalder driftsrefusionen til aktivering af forsikrede ledige med øvrig vejledning og opkvalificering fra 2015 dvs. jobsøgningskurser, coachingforløb, tilbud om fysisk træning mv. For tilbud med ordinær uddannelse såsom AVU, AMU, EUD mv. fortsætter statsrefusionen uændret. Ændringen skal medvirke til, at den enkelte kommune i højere grad anvender ordinær uddannelse eller virksomhedsrettede tilbud (virksomhedspraktik og løntilskud). Af tabellen til højre fremgår det, at nogle kommuner har prioriteret en meget stor andel af aktiveringsstrategien efter at give tilbud med øvrig vejledning og opkvalificering. En uændret praksis kan fremadrettet blive dyrt for kommunen. I overvejelserne om den fremtidige aktive strategi skal kommunen tage stilling til, i hvilket omfang ændringen skaber behov for at justere tilbudsviften til de forsikrede ledige. Definition: Nøgletallet viser andel fuldtidsaktiverede adagpengemodtagere i øvrig vejledning og opkvalificering ift. de samlede aktiveringstilbud. Data er fra 3. kvartal kvartal ,0 3 25,0 2 15,0 1 5,0 Andel forsikrede ledige i øvrig vejledning og opkvalificering 4 35,0 3 25,0 2 15,0 1 5,0 Andel forsikrede ledige i øvrig vejledning og opkvalificering 53
55 Effektivitet 54
56 Årsværk Årsværk Effektivitet 42. Årsværk til ledelse og administration pr indbygger Administrative effektiviseringer og besparelser står højt på den politiske dagsorden. For det er helt naturligt, at politikerne ønsker at flytte udgifterne fra administration til velfærd, når ressourcerne er få. Digital selvbetjening og digital post, centrale indkøbsaftaler, ændringer i organiseringen af de administrative opgaver har gjort det muligt at nedbringe ressourceforbruget. Men kommunernes administration udvikler sig hele tiden, og nøgletallene indikerer, at der fortsat er noget at komme efter. Definition: Personaleforbruget er opgjort som fuldtidsansatte (årsværk. Populationen er afgrænset til overenskomstansatte, tjenestemænd og ansatte i fleksjob (½ vægt). Institutioner o.l., der ikke anvender de kommunale lønanvisningssystemer, indgår ikke. Indbyggertallet er opgjort pr. 1. januar ,0 2 Årsværk til ledelse og adm. pr indbyggere, ,0 1 5,0 25,0 Årsværk til ledelse og adm. pr indbyggere, ,0 1 5,0 55
Brug nøgletal i styringen. Kend din kommune
Brug nøgletal i styringen Kend din kommune Kommunaløkonomisk Forum 2015 8. og 9. januar 2015 Forord For at sikre en effektiv styring af kommunen, kræver det, at man kender sin kommune. Hvordan har vi prioriteret
Læs mereKend din kommune Næstved Kommune
Nr Nøgletal Beskrivelse Kend din kommune 2019 Primært baseret på regnskabstal fra år 2017. 1 Udgifter pr elev: Nettodriftsudgifter pr. 19. laveste / (OBS stigning) elev i kr. 75.243 kr. 2 Udgifter pr 0-5-årig:
Læs mereHvor mange indlæggelser af jeres 65+ årige er forebyggelige?
76 Hvor mange indlæggelser af jeres 65+ årige er forebyggelige? De forebyggelige indlæggelser er interessante, fordi de potentielt kan forebygges. Ved alene at se på de 65+ årige, fokuseres på en befolkningsgruppe,
Læs mereBeskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring!
Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring! Oplæg til fælles indsats for en bedre styring af beskæftigelsesindsatsen Indhold 3 4 5 Indsatsen er hævet med 8,5 mia. kr. Store forskelle =
Læs mereModtagere af kontanthjælp med handicap
Modtagere af kontanthjælp med handicap Analyser i blandt andet Socialpolitisk Redegørelse viser, at der er potentiale for, at flere mennesker med handicap kan blive en del af fællesskabet på en arbejdsplads
Læs mereStatus på reformer og indsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst 3. november 2015
Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden AMK-Øst 3. november 2015 November 2015 Beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus
Læs mereØkonomisk Politik for Ishøj Kommune
Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk
Læs mereHovedkonklusioner - Udfordringer
NØGLETAL FOR RESULTATER OG INDSATS Aalborg Alle ydelser Alle ydelser Dagpenge Kontanthjælp Sygedagpenge Placering i Benchmark 73 76 81 17 Hovedkonklusioner - Udfordringer Notatet identificerer, at Aalborg
Læs mereHvad er jeres udgifter til offentlig forsørgelse?
Kend din kommune og styr den Kommunaløkonomisk Forum 2015 Hvad er jeres udgifter til offentlig forsørgelse? 78 HVORFOR ER DET INTERESSANT En forudsætning for at opretholde vores velstand og velfærd er,
Læs mereUnder kerneopgaven Fællesskab er der tre politiske målsætninger beskrevet som tre tværgående temaer:
Politiske effektmål Holbæk Kommune ønsker at tilbyde bedst mulig service til borgere og virksomheder, for de penge vi har. Byrådet har besluttet 27 overordnede politiske effektmål, som dækker kommunens
Læs mereStatus på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland
Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland Juni 2015 1 Andele af befolkningen på offentlig forsørgelse Fig. 1. Andelen af befolkningen (16-66 år) på offentlig forsørgelse, pct., dec.
Læs mereAMK-Øst 26. april Status på reformer og indsats RAR Sjælland
AMK-Øst 26. april 2016 Status på reformer og indsats RAR Sjælland April 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus
Læs mereStatus på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst
Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst Marts 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus på,
Læs mereUdkast til kommissorium for analyse af skoleområdet
Kommissorium Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282971 Mob. 25312971 hhn11@helsingor.dk Dato 18.12.2015 Sagsbeh. Hanne Harloff Nøddekær Udkast til kommissorium
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Sønderborg Kommune I denne rapport sættes
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne rapport sættes der
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne rapport sættes der hvert
Læs mereNøgletal Placering Udvikling Tiltag Tema 1: Resultater Trivsel
Nøgletal for folkeskoleområdet 2016 Kommunernes Landsforening udarbejder udvalgte nøgletal for folkeskoleområdet. Første gang kommunerne fik tilsendt de centrale nøgletal var i december 2015. Nøgletallene
Læs mereAMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Fyn
AMK-Syd 21-01-2016 Status på reformer og indsats RAR Fyn Januar 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kolding Kommune I denne rapport sættes der hvert
Læs mereStatistik for Jobcenter Aalborg
Statistik for Jobcenter Aalborg September 2016, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland Beskæftigelsestilskuddet beregnes på baggrund af udviklingen i Aalborgs
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert
Læs mereAMK-Øst 24. maj Status på reformer og indsats RAR Bornholm
AMK-Øst 24. maj 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm Maj 2016 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus
Læs mereANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET
ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven
Læs mereStatus på reformer og indsats RAR Nordjylland
Status på reformer og indsats RAR Nordjylland Oktober 2016 Forord Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat
Læs mereNøgletal for reform af førtidspension og fleksjob
Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge
Læs mereAMK-Øst 22. august Status på reformer og indsats RAR Sjælland
AMK-Øst 22. august 2016 Status på reformer og indsats RAR Sjælland August 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus
Læs mereBilag 2: Prognoser og analyse af beskæftigelsesindsatsen i 2014
Bilag 2: Prognoser og analyse af beskæftigelsesindsatsen i Konjunkturerne på arbejdsmarkedet -2016 Prognose for hele landet 3 gange om året udarbejder Økonomi- og Indenrigsministeriet en prognose for udviklingen
Læs mereHjørring Kommune. Notat Børne- og Undervisningsforvaltningen. Kend din kommune
Hjørring Kommune Notat Børne- og Undervisningsforvaltningen 12-02-2019 Side 1. 00.30.00-Ø00-1-19 Kend din kommune I dette notat gennemgås KL nøgletal fra publikationen Kend din kommune - brug nøgletal
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne rapport sættes der
Læs mereAMK-Øst Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden
AMK-Øst 20-08-2015 Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden August 2015 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter
Læs mereStatus på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Vest
Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Vest Marts 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne rapport sættes der
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejle Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal
Læs mereAMK-Øst August Status på reformer og indsats RAR Bornholm
AMK-Øst August 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm August 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft henholdsvis 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter
Læs mereStatus på reformer og indsats RAR Østjylland
Status på reformer og indsats RAR Østjylland Oktober 2016 Forord Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Tønder Kommune I denne rapport sættes der hvert
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I NYBORG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I NYBORG KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Nyborg Kommune I denne rapport sættes der hvert
Læs mereNotat. Andel skattepligtige 20-64-årige med en årlig indkomst under 150.000 kr. Andel personer mellem 25 og 49 år uden erhvervsuddannelse
Løn og Økonomi - Team Økonomi Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5030 Fax +45 8888 5501 Dato: 5. oktober 2010 Sagsnr.: 201001525-69
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til Job og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Assens Kommune I denne rapport sættes der
Læs mereStatus på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2016
Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2016 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte resultatkrav følges op i forhold
Læs mereStatus på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Bornholm
Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Bornholm Juni 2015 1 Andele af befolkningen på offentlig forsørgelse Fig. 1. Andelen af befolkningen (16-66 år) på offentlig forsørgelse, pct., dec.
Læs mereNOTAT. GLADSAXE KOMMUNE Center for Økonomi Budget- og Analyseafdelingen. Økonomiudvalget Punkt nr. 175, bilag 1. Nøgletalsrapporten 2010
GLADSAXE KOMMUNE Center for Økonomi Budget- og Analyseafdelingen Nøgletalsrapporten 2010 NOTAT Dato: 5. maj 2010 Af: Nicolai Pallisborg Økonomiudvalget 08.06.2010 Punkt nr. 175, bilag 1 Nøgletalsrapport
Læs merePlenumdebat 1: Politisk styring i den nye valgperiode. Kend din kommune - og styr den
Plenumdebat 1: Politisk styring i den nye valgperiode Kend din kommune - og styr den Ti spørgsmål fra professoren 1. Er kommunens økonomi i balance? Hvordan har det skattefinansierede driftsresultat udviklet
Læs mereStatus på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 6.1
Status på den beskæftigelsespolitiske indsats i RAR-Fyn Bilag til pkt. 6.1 Juni 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen
Læs mereNøgletal. Holstebro Kommune og Struer Kommune
Nøgletal Holstebro Kommune og Struer Kommune Metode Benchmarking på baggrund af offentlige datakilder Datakilde: FLIS, Økonomi og indenrigsministeriet, Regnskab 2014 fra Holstebro Kommune og Struer Kommune
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune I denne rapport sættes
Læs merePolitiske effektmål
Byrådets Politiske effektmål 2016-2019 Holbæk Kommune Politiske effektmål Effektmål handler om at skabe synlighed for, at de aktiviteter, vi sætter i gang, gør en forskel for borgere og virksomheder. Byrådet
Læs mereBilag A: Økonomisk politik
Bilag A: Økonomisk politik Opfølgning på delmål - byrådsperioden 2014-2017 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Administrationens indledning:... 2 Skatten holdes i ro eller reduceres... 2... 2... 2 Strukturelt
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den
Læs mereBeskæftigelsesplan Målopfølgning 2. kvartal 2018
Beskæftigelsesplan Målopfølgning 2. kvartal Mål i beskæftigelsesplanen 1. Overordnet effektmål: Forsørgelsestrykket i Halsnæs er ved udgangen af på niveau med landet 2. Det gennemsnitlige antal personer
Læs mereOplæg om økonomi v/økonomichef Jørgen Bach
Oplæg om økonomi v/økonomichef Jørgen Bach 1. Regnskab 2014 2. 1. budgetopfølgning i 2015 3. Budgetlægning 2016 4. Nøgletal i budgetlægningen Plankonferencen 2015 Regnskab 2014 - Økonomioversigt mio.kr.
Læs mereNotat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler:
Job og Arbejdsmarked Notat Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: 19-03-2010 Sag: Kommentarer til resultatrevision 2009 Sagsbehandler: Martin Kristensen Arbejdsmarkedskonsulent Resultatrevision 2009 for Halsnæs
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne
Læs mereResultatrevision 2015
Forfatter: [Navn] Resultatrevision 2015 Kommune Jobcenter Nordfyn Revideret den [Dato] Dokument nr. [xx] Sags nr. [xx] Indhold Indledning... 2 Ministerens mål... 3 Forsørgelsesgrupper... 4 Indsatsen...
Læs mereKV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I SOLRØD SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17
KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I SOLRØD SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 OFFENTLIGT FORSØRGEDE Beskæftigelsen i Danmark er steget næsten uafbrudt siden
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kolding Kommune I denne kvartalsrapport beskrives
Læs mereStatus på reformer og indsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst
Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden AMK-Øst September 2016 Forord Dette notat beskriver status på indsats og resultater for de sidste par års reformer på beskæftigelsesområdet. Notatet giver
Læs mereResultatrapport 3/2015
November Resultatrapport 3/ Kvartalvis effektopfølgning på arbejdsmarkedsområdet Hermed følger nummer tre af de kvartalvise effektopfølgninger på arbejdsmarkedsområdet for. Resultatrapporten giver en status
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne
Læs mereLedelsesinformation Center for Sundhed og Ældre
Ledelsesinformation Center for Sundhed og Ældre Ledelsesinformation i dette materiale belyser udvalgte nøgletal og procesindikatorer på følgende områder: De nationale mål for sundhedsvæsnet Nøgletal på
Læs mereResultatoversigten. 1. Indledning
Arbejdsmarkedsstyrelsen Notat Resultatoversigten 1. Indledning Formålet med at introducere resultatoversigten er at skabe en kortfattet oversigt over de vigtigste målinger og indikatorer på beskæftigelsesområdet.
Læs mereStatus på reformer og indsats RAR Nordjylland
Status på reformer og indsats Nordjylland Februar 2017 Forord Det regionale samarbejde er gørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat skal
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne kvartalsrapport beskrives
Læs mereKvartalsstatistik. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Kvartalsstatistikken vedrører målgrupperne: A-dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere,
GLADSAXE KOMMUNE Budget og Styring 25.6.214/LYVATO Gladsaxe Kommune Kvartalsstatistik Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 2. Kvartal 214 Kvartalsstatistikken vedrører målgrupperne: A-dagpengemodtagere,
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Tønder Kommune I denne kvartalsrapport beskrives
Læs mereUdvalget for erhverv og beskæftigelse
Udvalget for erhverv og beskæftigelse Udvalget havde i 2018 en samlet driftsbevilling på 543,8 mio. kr. Der blev i årets løb givet en tillægsbevilling på 2,8 mio. kr., hvilket gav et samlet korrigeret
Læs mereBeskæftigelsesplan 2018 Nyborg Kommune
Beskæftigelsesplan 2018 Nyborg Kommune November 2017 Indledning Nyborg Kommune udarbejder hvert år en beskæftigelsesplan, der tager udgangspunkt i, hvad der er særligt fokus på i Nyborg Kommunes beskæftigelsesrettede
Læs mereSagsnr.: 2015/ Dato: 6. september 2016
Notat Sagsnr.: 2015/0000535 Dato: 6. september Titel: Kvartalsvis statusopfølgning Sagsbehandler: Annie Lucca Løkke Vestergaard Udviklingskonsulent Den kvartalsvise statusopfølgning består af to dele:
Læs mereAntal kommuner med merforbrug på service. En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger
Antal kommuner med merforbrug på service En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger Den 4. maj 2011 Morten Mandøe, KL s økonomiske sekretariat Program Forhandlinger om en budgetlov Indhold
Læs mereN OTAT. Kommunernes aktuelle likviditet
N OTAT Kommunernes aktuelle likviditet Finansieringssiden er atter et hovedtema i økonomiforhandlingerne for 2015. I den forbindelse må der forventes et betydeligt fokus på kommunernes likviditet. Dette
Læs mereStatus på reformer og indsats RAR Østjylland
Status på reformer og indsats Østjylland Februar 2016 Forord Det regionale samarbejde er gørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat skal sammen
Læs mereKV 2017 HVORDAN ER DET GÅET PÅ BORNHOLM SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17
KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET PÅ BORNHOLM SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 OFFENTLIGT FORSØRGEDE Beskæftigelsen i Danmark er steget næsten uafbrudt siden
Læs mereBenchmark på beskæftigelsesområdet Regnskab 2013
Acadre nr. 14/37309 Benchmark på beskæftigelsesområdet Regnskab 2013 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål, baggrund og datagrundlag...4 1.1 Indledning og baggrund for benchmark i...4 1.2 Formål med benchmark
Læs mereNotat vedrørende Arbejdsmarkedsudvalgets regnskab for 2015 og status på handleplan vedr. sygedagpenge til AMU
Notat vedrørende Arbejdsmarkedsudvalgets regnskab for 2015 og status på handleplan vedr. sygedagpenge til AMU 07.03.16 Det foreløbige regnskabsresultatet i 2015 for Arbejdsmarkedsudvalget viser et merforbrug
Læs mereNOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet
ARBEJDSMARKED Dato: 01-06-15 Kontaktperson: E-mail: NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet De senere år har budt på en række reformer af beskæftigelsesindsatsen: førtids- og fleksjobreform
Læs mereStatistik for Jobcenter Aalborg
Statistik for Jobcenter Aalborg Maj 2016, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland En væsentlig del af det samlede antal fuldtidspersoner på kommunal forsørgelse
Læs mereNærværende notat beskriver de mulige potentialer under området overførselsindkomster.
Sagsnr. 274223 Brevid. 2231646 NOTAT: Temaanalyse vedr. overførselsindkomster 20. november 2015 Konklusion Som en del af budgetforliget for 2016 indgår, at der skal frembringes et grundlag for en vurdering
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. november 2010
OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted november Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport
Læs mere1. Indledning. De kommunale tilbud og ydelser omfatter:
områ debeskrivelse, områ de 517 Udsåtte Børn 1. Indledning. område 517 Udsatte børn omfatter hjælp og støtte til socialt truede eller handicappede børn og unge og deres familier. Området omfatter både
Læs mereResultatrevision. Jobcenter Skive
Resultatrevision Jobcenter Skive 2013 1 Indhold 1.0 Indledning... 3 1.1 Resumé... 3 2.0 Resultatoversigt... 5 2.1 Ministerens mål... 5 2.1.1 Unge i uddannelse... 5 2.1.2 Tilgang til førtidspension... 5
Læs mereGlostrup (fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrken)
Kvartalsstatistik Den 12. august 2015 Kvartalsstatistik for Nedenstående notat er udfærdiget for at skabe overblik over resultaterne i Jobcentrets indsats inden for de væsentligste målgrupper. Beskrivelserne
Læs mereHvad koster en elev i jeres kommune?
18 Folkeskole Hvad koster en elev i jeres kommune? HVORFOR ER DET INTERESSANT Danmark er et af de lande i verden, der bruger flest ressourcer pr. elev i folkeskolen. Men sammenlignes kommunernes udgifter,
Læs mereStatus på reformer og indsats RAR Vestjylland
Status på reformer og indsats Vestjylland Marts 2017 Forord Det regionale samarbejde er gørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Dette notat skal sammen
Læs mereNøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Herning
Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Herning Januar 2016 1 Indhold Denne rapport er udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og indeholder en status på de beskæftigelsespolitiske
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i I denne kvartalsrapport beskrives den aktuelle
Læs mereStatistik for Jobcenter Aalborg
Statistik for Jobcenter Aalborg November 2016, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland Beskæftigelsestilskuddet beregnes på baggrund af udviklingen i Aalborgs andel
Læs mereServiceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse
Serviceområde 17 Forsørgelse og Beskæftigelse Faktabeskrivelse Serviceområdet indeholder udgifter til forsørgelse (kontanthjælp, uddannelseshjælp, introduktionsydelse, introduktionsprogram for udlændinge,
Læs mereBytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune
Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal
Læs mereRESULTATRAPPORT 3. KVARTAL 2015 FREMLÆGGES PÅ BIU-MØDE D. 7. DECEMBER 2015
FREMLÆGGES PÅ BIU-MØDE D. 7. DECEMBER 215 INDHOLDSFORTEGNELSE Figur 1: Ydelsesmodtagere i pct. af befolkningen 3 Figur 2: Dagpengemodtagere i pct. af arbejdsstyrken 4 Figur 3: Jobparate kontanthjælpsmodtagere
Læs mereBUDGET Roskilde Kommunes budget for blev endeligt vedtaget ved byrådets 2. behandling 10. oktober 2018.
BUDGET 2019-2022 Roskilde Kommunes budget for 2019-2022 blev endeligt vedtaget ved byrådets 2. behandling 10. oktober 2018. tet for 2019-2022 fremgår af den overordnede resultatopgørelse i tabellen herunder.
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne
Læs mereOverblik over kommunens resultater på Jobindsats.dk
Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 6, 19. okt. 2009 Overblik over kommunernes resultater på Jobindsats.dk, side 1 Nye tal for den tidlige indsats på Jobindsats.dk, side 4 Nyt på Jobindsats.dk,
Læs mereOPTIMERING AF EFFEKTER OG INVESTERINGER I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN. Den 4. maj 2016
OPTIMERING AF EFFEKTER OG INVESTERINGER I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN Den 4. maj 2016 HVAD VIL JEG KOMME IND PÅ? Kort om refusionsomlægningen Hvordan kan der arbejdes med at skabe bedre effekter? og hvordan
Læs mereStatus på reformer og indsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst
Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden AMK-Øst Marts 2017 Forord Dette notat beskriver status på indsats og resultater for de sidste par års reformer på beskæftigelsesområdet. Notatet giver data
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg- Midtfyn Kommune
Læs mere