bips nyt 4/ 2009 Den Blå Planet ét byggeri, mange værktøjer livebim: Enterprenører og producenter rykker Trimmet og 3D to sider af samme sag byggeri

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "bips nyt 4/ 2009 Den Blå Planet ét byggeri, mange værktøjer livebim: Enterprenører og producenter rykker Trimmet og 3D to sider af samme sag byggeri"

Transkript

1 byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde Den Blå Planet ét byggeri, mange værktøjer livebim: Enterprenører og producenter rykker Trimmet og 3D to sider af samme sag bips nyt 4/ 2009 bips 4 /

2 Strategi for bedre produktivitet i en krisetid Krisen kradser nu alvorligt i byggesektoren, og op mod årsskiftet er det nok det, som mange virksomheder i byggeriet har deres fokus rettet imod. terne og er paraply-specifikationen, der kan anvendes både i forbindelse med rådgiver- og entreprenør/ leverandør-kontrakter. Der vil naturligt blive kigget på, hvor der ligger endnu ikke realiserede besparelsesmuligheder og rationaliseringsgevinster. Men virksomhederne vil også have behov for at se efter, hvordan man kan komme styrket gennem krisen, og hvor virksomhederne kan styrke sig strategisk. Det gælder både i forhold til opnåelse af bedre produktivitet, og hvordan man kan få del i de opgaver, der stadig er der, og de opgaver man på den anden side af krisen skal køre sig i stilling til at få fat i. Vi ser for tiden virksomheder, der melder sig ind i bips og ønsker at abonnere på bips værktøjer, som kan være med til at bringe dem helt i front med hensyn til fx - at være opdateret på faglighed og systematik (beskrivelser) - at være på forkant med 3D Cad (Cad-publikationer og standarder) - at blive bedre til det digitale byggeri (IKT-specifikationer) Beskrivelsesværktøjet B1.000 er efter en omfattende revision og faglig bearbejdning nu ved at være komplet med en serie af nye opdaterede arbejdsbeskrivelser, og der er yderligere ved at blive indføjet renoveringsafsnit i beskrivelserne. Der er flere publikationer på vej, blandt andet den meget efterspurgte Dokumenthåndtering (tidligere Arkiv- og dokumentstruktur), som kommer til at indeholde navngivning af mapper, filer og anvendelse af metadata på dokumenter i dokumenthåndteringssystemer. Publikationen vil angive retningslinjer, for hvordan dokumenter i en byggesag skal organiseres på en fælles udvekslingsplatform med mulighed for at have en tilsvarende organisering af dokumenterne på virksomhedernes egne servere. bips er samtidig en vigtig aktør i processen for at videreføre og styrke det digitale byggeri. Men bips kan ikke klare disse ting alene. Derfor søger bips indflydelse og samarbejde med vigtige interessenter og aktører som Erhvervs- og byggestyrelsen, DiKon og internationale standardiserings- og udviklingsorganisationer. Det gælder for emner som fx klassifikation, buildingsmart-udvikling og BIM. På den måde kan bips sikre sine medlemsvirksomheder, at de initiativer, som bips igangsætter, bliver et led i en langsigtet holdbar strategi, og at de produkter, der udvikles for medlemmerne, også fremover vil kunne skabe forbedret produktivitet og samarbejde i den danske byggesektor. Mange virksomheder er stadig i deres vorden med at implementere 3D Cad-arbejdsmetode, og de kan finde støtte i bips Cad-manualer og i den nu udkomne Kom godt i gang med 3D (se introduktion længere inde i bladet). Erfaringer har vist, at virksomheder, der støtter sig hertil, kommer mere sikkert og mere tidsbesparende gennem en implementering. Foreningen ønsker alle sine medlemsvirksomheder en god jul og et godt nytår med håbet om bedring for byggesektoren i det kommende år. Og ikke mindst håber vi på, i samarbejde med mange af jer, at få identificeret og udviklet de vigtigste arbejdsmetoder og værktøjer, som virksomhederne har behov for i de kommende år. bips IKT-specifikationer er efterhånden blevet defactostandarden for at aftale digitale ydelser mellem par- Lars Coling, formand bips Forside fotos: Creo Arkitekter, Hamburgs nye Elbphilharmonie, Akershus Sykehus i Oslo, Den Blå Planet. 2 bips 4 / 2009

3 bips.dk byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips nyt 4 / 2009 Oplag: AutoCad er blot et af de mange 3D-værktøjer, der er anvendt ved projekteringen af Den Blå Planet se artiklen side 6. Ansvarshavende Lars Coling, formand bips Redaktion Gunnar Friborg, bips Poul Høegh Østergaard Sekretariat for bips Gunnar Friborg Gert Rønnow Helle Vibeke Nielsen Inge Kobberø Ole Vedel Helle Petersen Byggecentrum Lautrupvang 1 B 2750 Ballerup Telefon Fax DDB 4 Nu skal DBK gøres færdig BIM 6 Den Blå Planet 3D 11 COWI trækker bips ud i verden BIM 12 bips livebim 2009 Grafisk tilrettelæggelse Charlotte Bigler, Byggecentrum Tryk: KLS Grafisk Hus ISSN Redaktionen påtager sig intet ansvar for tekst, fotos og andet materiale, som tilsendes uopfordret Bestyrelse Formand Lars Coling, Holm & Grut Arkitekter A/S Næstformand Niels Ole Karstoft, Alectia Øvrige bestyrelse Bent Feddersen, RAMBØLL Klaus Kaae, NCC Danmark Lauritz Rasmussen, Taasinge Træ A/S Michael Harrebæk, Arkitema Christian Koch, Aarhus Universitet Nicolai Bundgaard, Region Hovedstaden Aksel Frandsen, Kirkebjerg Bjarne A. Andersen, Velux 3D 15 Godt i gang med 3D Cases 16 3D og trimmet projektering er to sider af samme sag buildingsmart 20 buildingsmart i Tyskland 22 buildingsmart i Norge CAD-ERFA 26 bips CAD Erfa øst i ZOO 26 Sygehus Erfa om byggeweb Kurser 27 OpenBIM- studietur til Stockholm 27 Kursus i BIM-ledelse 27 Kurser i BIM og IFC bips 4 /

4 Nu skal DBK gøres færdigt DiKon skal inden nytår levere forslag og anbefalinger EBST er klar til at sætte de nødvendige udviklingstiltag i gang. Men der følger ingen nye penge med. Af: Poul Høegh Østergaard Straks efter årsskiftet vil Erhvervs- & Byggestyrelsen tage stilling til, hvilke initiativer der skal sættes i gang for at sikre, at en dansk byggeklassifikation bliver effektivt implementeret i dansk byggeri senest i Det bekræfter kontorchef i styrelsen Lasse Sundahl. problemstillinger. Det er denne indsats, som inden nytår vil udmønte sig i DiKons anbefalinger, men allerede her i december vil DiKon præsentere styrelsen for forskellige scenarier som grundlag for den videre beslutningsproces. Det ligger dog allerede på forhånd fast, at initiativerne vil blive iværksat ud fra de forslag og anbefalinger, som DiKon-samarbejdet mellem de største entreprenør- og rådgiverfirmaer fremlægger for styrelsen inden udgangen af december. Det var DiKon, som med en kritisk rapport om den mangelfulde implementering af Dansk Bygge Klassifikation sidste vinter tvang Erhvervs- & Byggestyrelsen til at vedkende sig et ansvar for at få DBK og det digitale byggeri til at fungere. Siden har COWI i rapporten Forankring af Det Digitale Byggeri bekræftet, at implementeringen af DDB ikke er nået i mål, og at der er behov for yderligere udvikling og en afklaring af det fremtidige ejerskab, hvis det skal lykkes. Drøftelser mellem EBST og DiKon førte i sommer til, at styrelsen bad DiKon identificere de nødvendige initiativer og udarbejde en road map for, hvordan man kommer derhen. Medlemsvirksomhederne i Dikon har i efteråret bemandet et større antal arbejdsgrupper, som har arbejdet sig igennem hver deres specifikke Ingen nye penge til udvikling I Erhvervs- & Byggestyrelsen vil Lasse Sundahl ikke foregribe begivenhedernes gang, men han bekræfter, at styrelsen er indstillet på at stille sig bag de nødvendige udviklingsinitiativer, og at arbejdet formentlig vil strække sig over de næste tre år. Ambitionen er et effektivt implementeret DBK i Lasse Sundahl forventer, at der vil blive sat initiativer i gang på en række forskellige indsatsområder. Konkret peger han bl.a. på at der skal findes en løsning på at samkøre DBK og Landsbyggefondens nye Forvaltningsklassifikation, for vi kan jo ikke have flere forskellige klassifikationssystemer. Hvordan de nødvendige udviklingstiltag skal finansieres står fortsat hen i det uvisse. Førnævnte COWI-rapport anslog, at det vil koste op til 40 mio. kr at bringe Det Digitale Byggeri til at fungere som tiltænkt, men det er ikke penge, som Lasse Sundahl har i hånden: Vi har jo ikke nogen finanslovsbevilling til at færdiggøre DBK og det får vi nok heller ikke. Så det må gennemføres i den hastighed, som er mulig inden for rammerne af den økonomi, vi har til rådighed. Men det afhænger jo også af, hvad det er, der skal laves. Nu afventer vi i første omgang, hvad DiKon kommer og foreslår, siger Lasse Sundahl. Hvordan udviklingsopgaverne skal håndteres og hvem der skal stå for dem har styrelsen heller ikke lagt sig fast på. Men bips jo en central aktør som favner hele branchen, så jeg kan ikke forestille mig andet, end at bips vil komme til at spille en central rolle, siger Lasse Sundahl. 4 bips 4 / 2009

5 Almene og kommuner I mellemtiden er der ikke aktuelt udsigt til, at de digitale bygherrekrav udvides til nye områder. Styrelsen er i dialog med Indenrigs- & Socialministeriet med henblik på at udvide kravstillelsen til også at omfatte de almene boligorganisationer. Lasse Sundahl præciserer imidlertid, at det er op til Indenrigs- & Socialministeriet at beslutte hvornår, og at det i givet fald vil ske som en bekendtgørelse under almenboligloven. Erhvervs- & Byggestyrelsen har heller ikke mulighed for at pålægge kommuner og regioner at følge bygherrekravene, siger Lasse Sundahl: Det må i givet fald indgå i det aftalekompleks, der er mellem staten og kommuner og regioner, så der skal Finansministeriet ind over, siger Lasse Sundahl. Erhvervs- & Byggestyrelsens strategi er i stedet at gøre det attraktivt for kommuner og regioner at anvende bygherrekravene: Da man udviklede Det Digitale Byggeri, så man jo meget på tingene nedefra med fokus på byggeprocesen Vi prøver at vende det om, så vi ser på det fra oven og fokuserer på gevinsterne. For når det kommer til stykket er det jo byg- og driftsherrerne, som har det største potentiale i dette her. ROB kigger på bygherrekravene I Rådet for Offentlige Bygherrer, ROB, har styrelsen taget initiativ til et udredningsarbejde, som skal se på, hvordan bygherrekravene kan understøtte dette perspektiv. ROB er et forum, hvor ledere fra offentlige byggeadministrationer statslige, almene, regionale og kommunale udveksler erfaringer og drøfter konkrete tiltag. Vi har nedsat en arbejdsgruppe, som skal se på, om der er noget i bygherrekravene der skal ændres, eller om vi på anden måde kan gøre det lettere og mere attraktivt for de statslige bygherrer at arbejde med kravstillelsen og få de øvrige offentlige bygherrer til at begynde at bruge dem. Eller om vi for den sags skyld skal have nye krav ind, som kan være med til at forløse det kæmpe potentiale, der ligger i at nyttiggøre informationer fra byggefasen i den efterfølgende drift. Alle er enige om, at det helt store potentiale ligger i digital aflevering. Så måske skal vi stille kravene på en anden måde. Det er sådan nogle ting, vi vil undersøge, siger Lasse Sundahl. Arbejdsgruppen skal efter planen barsle med sine forslag og anbefalinger allerede i løbet af foråret. DDB får ny hjemmeside Det Digitale Byggeri får ny hjemmeside. Implementeringsnetværket har netop launched en gennemgribende revision af hjemmesiden i en beta-version, som frem til nytår vil køre parallelt med den hidtidige. Netværket modtager i den periode meget gerne kommentarer og forslag til justeringer. Med revisionen har Implementeringsnetværket ønsket at gøre det mere overskueligt for brugerne at finde nyttig og relevant information om det digitale byggeri. Den nye hjemmeside samler derfor formidlingen om de fire centrale temaer udbud og tilbudsgivning, bygningsmodeller, projektweb og digital aflevering. Indholdet er samtidig tilpasset, så det målrettes de centrale målgrupper: Byg- & driftsherrer, rådgivere og udførende. Sideløbende med det informative vil Implementeringsnetværket på hjemmesiden fokusere på praktiske erfaringer, nyttige råd og konkret viden. Der vil løbende blive tilføjet nye cases, der fortæller stort og småt om de erfaringer, som byggeriets parter gør sig med at de nye digitale metoder og samarbejdsværktøjer. På hjemmesiden vil man også kunne følge med i de forskellige afprøvningsprojekter, som er sat i gang med støtte fra Implementeringsnetværket. Den nye hjemmeside er den tredje i rækken for Det Digitale Byggeri. Den første fungerede under udviklingsfasen Nummer to blev skabt til at støtte implementering og læring De igangværende implementerings- og afprøvningsaktiviteter i Implementeringsnetværkets regi udløber med udgangen af bips 4 /

6 Den Blå Planet fra fri form til bygbar konstruktion 3xN Arkitekter og Moe & Brødsgaard har haft en større palet af forskellige CAD- og BIM-værktøjer i spil for at omsætte det fantastiske arkitektprojekt til et hus, der kan bygges Af: Poul Høegh Østergaard Malstrømme, hvirvler, galakser og fiskestrømme. 3xN Arkitekter har hentet inspiration fra naturens egne formationer og konstruktioner, da de tegnede deres vinderforslag til Danmarks nye Akvarium. Projektet Hvirvelstrøm har i sit hovedgreb form som en hvirvel eller et sneglehus, hvor publikum mellem to hvirvler sluses ned under et stort vandloft og ind i et centralt foyerrum, hvorfra der er adgang til forskellige akvariemiljøer i hver deres hvirvelarme. Siden konkurrencen i 2008 har 3xN-arkitekterne i samarbejde med konstruktions- og installationsingeniørerne hos Moe & Brødsgaard arbejdet intenst med at finde ud af, hvordan i alverden man skal bære sig ad med at bygge dette hus, som hverken i fri formgivning eller kompleksitet lader Frank Gehry noget efter. Sagsarkitekt hos 3xN Torsten Wang og ingeniør i Moe & Brødsgaards design team Henrik Tinning gav på bips-konferencen i Nyborg et indblik i de udfordringer, de har mødt og hvordan de har tacklet dem. Den Blå Planet, som akvariet kommer til at hedde, skal efter planen slå dørene op i foråret Den fornemme byggegrund på kanten af Øresund, syd for Kastrup havn, ligger klar til at entreprenøren som endnu ikke er valgt kan gå i jorden i efteråret Mange tegneprogrammer i kombination 3D CAD er selvfølgelig et must! Vi ville slet ikke selv kunne håndtere dette enormt komplekse projekt uden at arbejde i bygningsmodeller. Vi ville heller ikke have kunnet samarbejde med ingeniørerne eller for den 6 bips 4 / 2009

7 Den Blå Planet kommer ikke til at ligne noget andet akvarium i verden hverken inde eller ude. sags skyld med de mange forskellige specialrådgivere og producenter, vi har været i dialog med undervejs. Og vi ville næppe kunne forklare entreprenørerne, hvad det er for en bygning, vi skal have bygget, indledte Torsten Wang. Omvendt måtte vi også hurtigt erkende, at der ikke findes ét program, som alene kan klare opgaven. Vi har hen ad vejen benyttet mange forskellige softwareprogrammer. Det kan virke som lidt af et paradoks, men de forskellige programmer har hver deres styrker og begrænsninger. Så vi har skiftevis arbejdet med vores bygningsmodel i programmer som Rhino, Grasshopper, AutoCad og Revit. Da vi startede konkurrencen, tegnede vi i Rhino - et 3D program, som håndterer kurver og overflader ud fra en matematisk tilgang. Det er kun delvist parametrisk, men Rhinos styrke ligger i den måde, det uhindret håndterer free form 3D. For at få geometrien på plads begyndte vi længere ind i forløbet at arbejde i Grasshopper, som er et plug-in til Rhino og 100% parametrisk. Det er et meget dynamisk program at arbejde med. Man opstiller nogle scenarier og definerer nogle scripts. Og så har man fine muligheder for at justere på tingene, afprøve forskellige muligheder og få de forskelige faktorer til indbyrdes at hænge sammen. Styr på geometrien At det har trukket tænder ud at få geometrien på plads, behøver man blot at kaste et enkelt blik på projektet for at forstå. Torsten Wang fortalte på bipskonferencen, hvordan 3XN-arkitekterne har arbejdet med splines for at definere taggeometrien og optegnet formerne med grater og kehler, så man fik nogle sammenhængende flader. I den proces har man også skelet til hyperbolske paraboloider organiske former, der alene generes ud fra rette linjer og arbejdet med lineære frembringere til at fastlægge de krumme former. I arbejdsprocessen har vi skiftevis været nødt til både at forenkle former og forstørre udsnit, når vi skulle arbejde i detaljen. Det stiller store krav til modellen, men kombinationen af Rhino og Grasshopper har fungeret fint. Vi har brugt Grasshopper til at definere de stålrammer og åse, som skal bære det krumme tag og vi har også brugt programmet til at fastlægge et modulnet af radiære moduler uden på konstruktionen, så vi kunne arbejde formmæssigt med klimaskærmen. Der har vi igen brugt Grasshopper og Rhino til at afprøve forskellige overflade materialer og mønstre. Også Revit og AutoCad har været flittigt brugt i projekteringen af Den Blå Planet: I modsætning til Grasshopper, som arbejder med lagstruktur, er Revit et objektbaseret, intelligent program, hvor vi kan knytte informationer til objekterne. Det er perfekt til mange ting fx også når vi skal trække planer og snit. bips 4 /

8 Men det har også nogle begrænsninger, når man arbejder med en meget fri og kompleks geometri som vores. Fx kan vi ikke med Revit klippe vores komplicerede væggeometrier mod tag eller loft. Så der er vi nødt til at arbejde det over i AutoCad. Der tager vi nemmest vores form fra Rhino og samler og klipper det i en AutoCad 2D-tegning. Opstalter har vi også været nødt til at arbejde med i AutoCad sammen med vores tagplan. Vi har også brugt AutoCad til de fleste detaljeringer og til at lave delsnit 1:50. Mængder havde vi en idé om at vi ville tage fra Revitmodellen, men det har vi ikke været i stand til, så der bruger vi vores Rhino-model i kombination med Auto- Cad på den gode gammeldags facon. Rhino har vi også brugt som udgangspunkt for vores test af akustik og vindforhold. Så i virkeligheden er det denne kompleksitet, der udgør arbejdet med vores 3D-model. Vi har ikke arbejdet med én model, men en vifte af modeller. Fra free form til bygbar konstruktion For ingeniørrådgiverne hos Moe & Brødsgaard har Revit sammen med Robot derimod været de primære værktøjer i deres arbejde med at omsætte arkitekternes free form til bygbare konstruktioner inden for projektets økonomi. Herunder ikke mindst at få plads til de enorme mængder teknik og installationsføringer, der skal til for at håndtere det meget aggressive miljø af salt, varme og høj luftfugtighed. Henrik Tinning fra Moe & Brødsgaard design team gav to eksempler fra henholdsvis konstruktions- og installationsprojekteringen: Konstruktivt har vi en underbygning i beton og en overbygning i stål. Underbygningen kælder og dæk fik vi konverteret til en relativt regelret konstruktion. Den største udfordring lå i overbygningen, hvor tag og facader mere eller mindre går i ét. En vanskelig geometri med store spænd i et aggressivt miljø. Hvad er den simple løsning på det? Vi undersøgte forskellige muligheder: Rumgitre i en trekantopbygning. en konstruktion i skaller, rammer. Vi nåede efterhånden frem til, at en konstruktion i rammer var lettest at håndtere, også fordi arkitekterne kunne omsætte den komplekse geometri til nogle rammekonstruktioner, som hver især var relativt håndterbare. I arbejdet med at definere rammekonstruktionen brugte vi at eksportere modeldata fra Revit til Robot, hvor vi kan tilføje betonvægge, vindkryds osv. og regne på det statiske. Her kunne vi så regne konstruktionen igennem og fastlægge dimensioner. Desværre kan vi ikke, med vores komplicerede konstruktioner, lave skridtet tilbage igen sådan at vi, når Robot har beregnet stålprofilen, kan hente den tilbage i Revit og så er den tegnet. Bygningsmodellen i tre forskellige projekteringssoftware Rhino (øverst), AutoCad og Robot. 8 bips 4 / 2009

9 Indgangen til Den Blå Planet leder publikum direkte til det centrale foyerrum. Ventilationsanlægget gik gennem facaden På installationssiden har udfordringen først og fremmest været at indpasse teknik og installationer i den komplicerede geometri. Der skal rigtig mange installationer til at servicere akvarier og sikre et ordentligt indeklima, så over halvdelen af de små m 2 anvendes til forskellige former for teknik. Den kompleksitet kunne vi slet ikke håndtere uden at arbejde i bygningsmodeller, hvor vi hele tiden kan lave crashtests mellem installationer og konstruktioner. I et tilfælde viste en crashtest at et ventialtionsanlæg gik ud gennem facaden, så vi var nødt til at modificere facaden, sådan at ventilationsanlægget kunne være der. Modelbaserede simuleringer af temperatur, fugtighed og indeklima har været uomgængelige redskaber til at finde de rette løsninger på de udfordringer, der fx ligger i at etablere et kunstigt Amazonas med høj varme fugtighed og meget lys i et glasrum på kanten af Øresund. Andre simuleringer af fx akustik, vandtæthed og vindbelastninger er udført i et samarbejde med eksterne specialrådgivere i et enkelt tilfælde så langt væk som i Australien baseret på atter andre bygningsmodeller, som i hvert tilfælde har måttet tilpasses formålet og er blevet udvekslet mellem parterne. >> FAKTA Den Blå Planet Danmarks nye akvarium slår dørene op for publikum i foråret Byggeriet er netop på vej i udbud, baseret på 3xN Arkitekter og Moe & Brødgaards vinderprojekt fra en indbudt konkurrence i Det spektakulære byggeri på knap m 22 opføres på Amagers Øresundskyst mellem lufthavnen og Kastrup Havn. Bygningens bærende hovedkonstruktion over kælder opbygges af stålrammer med tværgående åse i stål, stabiliseret ved vindkryds, og med en stor ringbjælke i stål omkring foyerrummet. Klimaskærmen udføres som en let opbygning beklædt med naturanodiseret aluminiums shingles og større glas-alu partier med udvendig solafskærmning. Det 630 mio. kr dyre byggeri finansieres af Realdania, Knud Højgaards Fond og Tårnby kommune. Bygherrerollen varetages af Bygningsfonden Den Blå Planet. bips 4 /

10 Giver mere kræver mere Modelteknologien giver mange nye muligheder men stiller også de projekterende over for mange nye udfordringer, konstaterer Torsten Wang, når han som sagsarkitekt skal gøre status over projekteringsteamets erfaringer med Den Blå Planet. På plussiden giver det os helt nye muligheder for at håndtere komplicerede goemetrier. Vi bliver som arkitekter tvunget til at tænke rumligt. Når vi tegner noget, slår det igennem alle steder i planer, snit og opstalter. Vi kan overskue meget store kompleksiteter, grænsefladerne bliver synlige. Vi får en løbende kvalitetssikring af de ting vi laver at det hænger sammen. Og vi får et mere kvalificeret grundlag for samarbejdet med vores projekteringspartnere og for dialogen med de mange forskellige specialistrådgivere og producenter, vi er i kontakt med gennem et projekt som dette. Når entreprenørerne kommer på banen, vil vi også langt bedre kunne formidle projektet til dem og drøfte de løsninger, vi har valgt. Men der er også udfordringer. Pludselig har vi fået et væld af programmer i spil, som i et vist omfang kræver, at vi har superbrugere, som forstår at håndtere dem. At vi har så mange formater i spil giver også udfordringer med udveksling ikke mindst med at finde de rette informationsniveauer i de modeller, vi udveksler med forskellige samarbejdspartnere som kan have forskellige krav. Det forpligter os til at være skarpe på, hvad det er for informationer, vi lægger ind i de forskellige modeller. At modelfilerne ind imellem kan være ret tunge stiller også krav til de computere, vi arbejder med. Og så er det et faktum, at der skal lægges meget arbejde ind i en model, inden vi får det output, vi gerne vil have i form af et konsistent grundlag! Og selv om 3D computermodeller er et fantastisk værktøj, erstatter de ikke den fysiske model eller håndskitsen. Tit kan håndskitsen gøre ting overskuelige, som kan være svære at få styr på i computermodellen! Vi har også benyttet os meget af at printe og samle fysiske modeller af computermodellen ved hjælp af lasercutter og CNC-fræser. Se den omfattende powerpoint om projekteringen af Den Blå Planet på under bips konference 2009 session 2A 10 bips 4 / 2009

11 COWI trækker bips ud i verden bips-standarder danner rygrad i COWIs globale CAD-portal Af: Poul Høegh Østergaard De danske bips-standarder kommer nu ud i verden som grundlag for IKT-aftaler, CAD-håndtering og tegningsproduktion ved byggeprojekter fra Norge til Emiraterne. Det sker via COWI, som har valgt at lade bips systematik og standarder danne grundlag for en ny intern CAD-portal for COWIs afdelinger overalt i verden. Vi ser et stort potentiale i at blive endnu bedre til at udnytte vores viden på tværs mellem vores kontorer, på tværs af fagdiscipliner og ikke mindst på tværs af landegrænser. Det kan bips-standarderne hjælpe os med det, fortæller COWI s IT-udviklingschef Jørgen Storm Emborg, som står i spidsen for opbygningen af rådgivervirksomhedens CAD-portal. Cowis cad-portal. Herhjemme er vi jo vant til at bruge bips-standarderne, som også efterspørges af vores kunder. Andre områder er væsentlig dårligere stillet, fordi der ikke er samme standardisering eller krav om det. Det fører til en masse subkulturer, som hver især gør det på deres måde. I COWI vil vi gerne sikre os, at vi leverer samme kvalitet overalt. At vi arbejder på samme grundlag vil også gøre det lettere at dele vores medarbejdere på tværs af organisationen. Men først og fremmest tror vi, at det vil gøre os mere effektive og dermed mere konkurrencedygtige, også internationalt, siger Jørgen Emborg. Men han vil også kunne finde eksempler på standarder fra andre lande og eksempler på forskellige løsninger, som hans kolleger i andre COWI-afdelinger gerne vil dele med de andre. CAD-portalen er skruet sammen efter 2.0-konceptet, så alle kan bidrage med at oplaste indhold. Der skelnes dog i portalen skarpt mellem lokalt eller brugergenereret indhold og selected practice, som COWIs medarbejdere som udgangspunkt skal anvende, uanset hvor de sidder. Og det er her, bips-standarderne er en del af rygraden: Fælles struktureret arbejdsgrundlag Etableringen af den nye fælles CAD-portal sker i slipstrømmen af den nye COWI-portal en intern videndelingsplatform, som sidste år blev kåret som et af de ti bedste corporate intranets i verden. Lige som moderportalen er CAD-portalen født på koncernsproget engelsk, men skruet sammen så den tilpasser sig brugerens faglige og nationale placering. En COWI-ingeniør i Norge vil som udgangspunkt blive præsenteret for norsk indhold og norske standarder. Det er vores erfaring, at vi egentlig er ret godt stillet med det materiale bips leverer det er faktisk bedre end det, man har mange andre steder. Det kan godt være, der er andre måder at gøre tingene på, men vi har ikke oplevet noget, der er lige så velstruktureret som bips. Og vi oplever, at hvis vi byder ind med det fra starten, kan vi ofte komme igennem med at arbejde struktureret på den måde, vi er vant til. Når vi nu bygger det ind i vores CAD-portal, tror vi, at kan styrke os ikke bare i Danmark, men også internationalt, siger Jørgen Emborg. bips 4 /

12 bips livebim 2009 Entreprenørerne og producenterne rykker også på BIM Af: NielsTreldal, Rambøll Kan man projektere et hus på to dage? Ja, demonstrerede sidste års livebim-event, hvor en håndfuld arkitekter, konstruktions- og installationsingeniører efter to dages koncentreret indsats ved arbejdsstationerne for øjnene af konferencens deltagere kunne levere et færdigt, kollisionstestet og prissat projekt på informationsniveau 4. Opildnet af successen havde bips derfor på dette års konference valgt at udfordre producenter og entreprenører. Årets bips livebim tog udgangspunkt i BIM modeller af det nydesignede bips huset, som et team fra Arkitema, Alectia og Rambøll designede i foråret, og som fremover kan anvendes ved forskellige afprøvninger i bips regi. Disse fagmodeller forelå i informationsniveau 4, og udfordringen i år var at løfte modellerne op til informationsniveau 5. FAKTA Deltagere ved bips livebim 2009 Producent af tagelementer: Taasinge Træ Vagn Rokkjær Andersen Kenneth Lindberg Pedersen Software: BO-CAD Producent af stålkonstruktioner: KECON Øyvind V. Johansen Software: Tekla Structures Færdigprojektering af VVS-installationer: NNC Jørgen Jørgensen Software: MagiCAD /ACA 2009 bips huset Taasinge Træ, KECON og NNC havde taget imod udfordringen og stillede med bemanding fra tidlig mandag morgen. Der var nemlig ingen tid at spilde, hvis fagmodellerne skulle løftes til informationsniveau 5 på de kun 2 dage, bips konferencen varede. Arrangører: Niels Treldal, Rambøll Jan Karlshøj, DTU Ulrik Kvist Nielsen, Holm & Grut Jette B. Stolberg, Alectia 12 bips 4 / 2009

13 Taasinge Træ produktion af tagkassetter direkte fra 3D model Taget i bips huset består af tagkassetter, og Vagn og Kenneth fra Taasinge Træ fik derfor til opgave at udføre detail- og produktionstegninger af disse med udgangspunkt i arkitektens fagmodel, sådan at tagkassetter i princippet var helt klar til produktion hos Taasinge Træ. Ved hjælp af IFC-formatet kunne de hente arkitektens fagmodel fra Revit direkte ind i BO- CAD og på baggrund heraf detaljere udformningen af de umiddelbart komplekse krumme tagkassetter. Det var ganske imponerende at se, hvor hurtigt de herefter - takket være automatiske rutiner i BO-CAD kunne skabe en 3D model med tagkassetter som detaljerede bygningsdele, hvor selv de enkelte beslag og lægter fremgik i præcise mål. produktion og logistik, så man kan pakke lastvognen optimalt og levere kassetterne i den rækkefølge, de skal monteres. Samtidig kunne Taasinge Træ sammen med detailtegninger - aflevere en IFC-fil med den detaljerede tagkonstruktion, som kunne integreres i en fællesmodel og her erstatte arkitektens oprindelige konstruktion. Taget var dermed løftet til Informationsniveau 5 og klar til udførelse. Vagn kunne fortælle, at tegningsudtræk fra disse modeller sendes direkte til den mand, som betjener savmaskinen i produktionshallen, hvor man på dette grundlag kan tilskære og samle tagkassetter, der passer præcist til det konkrete byggeri. Hos Taasinge Træ bruger man endvidere 3D modellen til at styre KECON produktion af stålprofiler direkte fra 3D model Det bærende system til tagkassetterne i bips huset består af stålprofiler, som samles i en række knudepunkter og hviler af på søjler. Øyvind fra KECON fik derfor til opgave at udføre detail- og produktionstegninger af stålprofilerne inkl. samlinger på baggrund af konstruktionsingeniørens fagmodel, sådan at stålprofilerne ville være helt klar til produktion hos KECON. KECON anvender Tekla, som fagmodellen fra ingeniørens side også var modelleret i. Der var derfor ikke behov for konvertering af modellen, før KEKON kunne fortsætte detaljeringen. Det ville formentlig have krævet mere modelleringsarbejde, hvis modellen kom fra et andet værktøj, men denne gang var Øjvind igang med det samme. på bips konference via webcam vise live billeder fra KECON s produktionshal, hvor deres seneste skæreog boreanlæg er i stand til at producere stålprofiler direkte på baggrund af den opbyggede 3D model. Også KECON kunne ved afslutningen af bips konferencen sammen med detailtegninger aflevere en IFC-fil med den detaljerede stålkonstruktion, som derefter kunne integreres i fællesmodellen og erstatte konstruktionsingeniørens konstruktion. Stålkonstruktionen var dermed også løftet til Informationsniveau 5 og klar til udførelse. Stålkonstruktionen blev herefter detaljeret ned til sidste bolt, så der var fuldstændig styr på samtlige samlingsdetaljer i konstruktionen. Igen var det imponerende at se, så hurtigt 3D modellen kun udvikle sig og opnå en meget høj detaljeringsgrad. Derefter var det lige til at trække nødvendige detailtegninger ud af de enkelte profiler og dermed var også stålkonstruktionen klar til produktion. Øyvind kunne undervejs bips 4 /

14 NNC detaljering af fagmodel med installationer Fagmodeller af VVS og ventilation var af installationsingeniøren tidligere udført på Informationsniveau 4 og opgaven for Jørgen fra NCC bestod derfor i at tage udgangspunkt i denne model og løfte den til Informationsniveau 5, så også de tekniske installationer var klar til udførelse. Da de tidligere fagmodeller var udført i MagiCAD, og da NCC selv arbejder i MagiCAD var det igen ikke nødvendigt at konvertere modellen før arbejdet kunne fortsætte. Dog stod det klart at havde den oprindelige fagmodellen været udført i et andet værtøj, så ville en konvetering her have været svær at opnå med de nuværende værktøjer på marked. Takket være store komponentbiblioteker i MAgiCAD kunne Jørgen på den korte tid, der var til rådighed, få indarbejdet de løsninger og produkter, som man normalt ville anvende på pladsen. Han kunne ud fra 3D modellen udføre detailberegninger af tryktab mv. og udtrække mængdefortegnelser. Derudover nåede Jørgen at udføre en ny kollisionskontrol for at sikre, at de valgte løsninger ikke forårsagede nye problemer i det tværfaglige design. Inden lukketid kunne NNC dermed aflevere arbejdstegninger samt en IFC-fil, som kunne erstatte installationsingeniørens oprindelige model i fællesmodellen. VVS- og ventilationssystemerne var dermed også løftet til Informationsniveau 5 og klar til udførelse. Konklusion: Tingene begynder at hænge sammen Det var utroligt inspirerende ved årets livebim event at opleve, hvordan anvendelsen af BIM modeller spreder sig, og at man ude i produktionshallerne er i fuld gang med at omstille sig til at arbejde BIM orienteret. Også denne gang var det imponerende at se, hvor hurtigt modellerne kunne detaljeres, og hvor vigtigt det er at kunne bruge 3D modellerne til at koordinere og skabe forståelse for løsninger hos projektets øvrige parter. livebim trak mange nysgerrige på bips-konferencen. Derudover var det meget positivt at se, at rådgivernes fagmodeller faktisk også kan have et stort potentiale i at kunne anvendes mere direkte under den efterfølgede udførelse og produktion af bygningsdele hos producenterne. Et sådant arbejdsflow må alt andet lige skabe en mere effektiv proces med færre fejl til følge. 14 bips 4 / 2009

15 Kom godt i gang med 3D Ny bips-publikation giver gode råd til, hvordan man kommer i gang med at arbejde i 3D uden at knække nakken Mange arkitekt- og ingeniørfirmaer er allerede kommet godt i gang med at arbejde i 3D bygningsmodeller, viste bips store medlemsundersøgelse sidste år. Mange andre står og tripper. De ved godt, at de er nødt til at tilegne sig de nye metodikker men de har endnu ikke taget springet. Som en håndsrækning til dem men også til entreprenør- eller håndværksvirksomheder i samme situation har bips nu udgivet hæftet Kom godt i gang med 3D. Det samler en håndfuld gode råd, suppleret med en række interviews med virksomheder, som selv har været møllen igennem. Det første skridt er, som i alle forhold, at træffe beslutningen. Ledelsen skal ville, at firmaet tilegner sig 3D-kompetencerne og være parat til at lægge handling bag. Det indebærer bl.a. at sætte et hold, som får til opgave at føre projektet igennem. Men også at ledelsen selv tager ansvar for og del i processen. Der skal lægges en handlingsplan. Og så skal man vælge et overskueligt projekt at starte op med. Herefter handler det om at holde fokus på de mål, man har sat sig. 3D modellering åbner mange nye muligheder, og der er mange tangenter, man kan bevæge sig ud af. Kom godt i gang med 3D opstiller en tjekliste, som kan være med til at grænse af og holde fokus. Man springer ikke direkte til BIM-modellering i ét hug men trin for trin, med mange små skridt, som en af de interviewede fortæller i de ledsagende cases. De seks case-interviews når hele værdikæden igennem fra bygherre (Gentofte Sygehus) og rådgivere (Ivar Lykke Kristensen, Juul Frost og Arkinord) til producent (Tåsinge Træ) og entreprenør (B. Nygaard Sørensen). Interviewene har tidligere været bragt i bips-nyt. Kom godt i gang med 3D er tilrettelagt af Svend Erik Jensen. Det blev hans sidste projekt. C110 "Kom godt i gang med 3D" kan købes via Byggecentrums Boghandel bips 4 /

16 3D og trimmet projektering er to sider af samme sag Entreprenøren forlangte 3D-modellering, da Creo Arkitekter blev valgt som underrådgiver på renoveringen af Glostrup Hospital. Det satte skub i en udvikling hos arkitekterne i Odense, som hurtigt kom til at handle mere om, hvordan de som arkitekter organiserer de interne arbejdsprocesser og som har givet gevinst på bundlinien Af: Poul Høegh Østergaard 16 bips 4 / 2009

17 Det var i slutningen af 2005, at Creo Arkitekter blev valgt som arkitektrådgiver ved en stor renoveringsopgave på Glostrup Hospital. NCC skulle i totalentreprise renovere en etagemeter stor behandlingsbygning og samlede et rådgiverhold, hvor Alectia stod for ingeniørdiciplinerne. Eftersom NCC netop var i gang med at undersøge mulighederne i de nye 3D BIM-teknologier i forbindelse med bygningsrenovering, havde man valgt at bruge Glostrups-sagen som pilotprojekt. Så arkitekt og ingeniør skulle modellere i en 3D-bygningsmodel. Det var en ny udfordring for Creo-arkitekterne med bygningskonstruktør Mads Glenstrup som sagsarkitekt i spidsen for projekteringsteamet. Som glade novicer løb vi ud og købte en masse udstyr. Vi troede, at vores største udfordring var at anskaffe de rigtige programmer og lære at bruge dem. Men det gik snart op for os, at udfordringen lå et helt andet sted. At vi var nødt til at tænke processen på en helt ny måde, fortæller Mads Glenstrup. Han peger som eksempel på, hvordan den normale projekteringstidsplan anskuer projekteringen som et lineært forløb: Den opdeler fx projekteringen i etager - i de og de uger projekterer vi 1. sal, derefter fortsætter vi med 2. sal osv. Først tegner vi plan og derpå snit og facade. Men i 3D modellerer vi alle etager samtidig og kan når som helst udtrække plan og snit og facade. Det er en helt anden proces. Og det betyder også, at informationer og beslutninger skal leveres i en anden rækkefølge. Vi måtte spørge os selv: Hvordan får vi dette til at virke? Hvordan skal vi organisere vores eget arbejde i teamet? Og hvordan skal vi samarbejde med de andre parter i projekteringen? Gode råd var dyre, for tidsplanen var stram og projekteringen skulle hurtigt i gang. En ung konstruktørpraktikant og en pensioneret direktør fra Niras satte teamet på sporet af løsningen. Louise og Martin Sven Bertelsen udgav i 2003 bogen Louise en beretning om trimmet byggeri. Som direktør i Niras stod Sven Bertelsen allerede i 1990erne bag en række af de initiativer, der førte frem til den danske oversættelse af lean construction. Siden har han helt helliget sig arbejdet med at udvikle og fremme den nye forståelse af byggeprocessen bl.a. som en ledende skikkelse i den internationale Lean Constructionarbejdsgruppe. Men i høj grad også i kraft af en række originale bogudgivelser herunder bogen om Louise, der som ny på byggepladsen kommer ind og stiller frække spørgsmål til den måde, de gamle rotter plejer at gøre tingene på: Vi tænkte, at vi måske kunne lære noget af, hvordan nogle af de udførende har arbejdet med deres processer, og da vi læste Louise stod det klart for os, at her var en procestænkning, vi kunne bruge. Arkitekten ser jo traditionelt sig selv som den store rorgænger i byggeprojektet, men når man projekterer i en bygningsmodel sammen med ingeniørrådgiverne og i dette tilfælde som underrådgiver for en totalentreprenør bliver det helt klart, at vi blot er et led i kæden. Louise gav os en procestænkning og nogle værktøjer, vi kunne lægge til grund for vores arbejdsproces i projekteringsteamet. Og her blev det en super gevinst for os, at vi havde Martin i teamet, fortæller Mads Glenstrup. Konstruktørerne Mads Glenstrup (t.v.) og Martin Andersen på Creotegnestuen. Til højre: Glostrup Hospital. bips 4 /

18 Martin Andersen blev Creo s Louise. Martin var i praktik hos Odense-arkitekterne som led i sin uddannelse som bygningskonstruktør. Han var på studiet blevet optaget af procesledelse og havde i sin afslutningsopgave på studiet valgt at skrive om procesledelse og lean hos rådgiverne: rede ægte teamwork. Formelle hierakier blev afløst af en funktionsbestemt uddelegering, hvor hver fandt sin rolle med det, han eller hun var bedst til. Dennis, der viste sig skrap til computerprogrammerne, tog ansvaret for dem. Martin blev proceslederen, som bestyrede lean-værktøjskassen og planlagde ugemøderne. Om det en byggeplads eller en tegnestue, så foregår der en proces og alle processer kan planlægges. Ideen med at nedbryde hovedtidsplanen i dynamiske periodeplaner og ugeplaner kan uden videre overføres til projekteringsprocessen. Men det er et opgør med den traditionelle planlægning i projekteringsprocesser. Og det baner vej for en ny kultur i projekteringen, siger Martin Andersen. Og sagsarkitekten blev den praktiske gris, som overbragte teamets ønsker til vores samarbejdsparter og kom hjem med de informationer, som teamet havde bedt om, fortæller Mads Glenstrup: Efterhånden så jeg mig selv som ham floor manageren hos McDonalds, der pisker rundt med kasket og headset, kommunikerer med dem ude bagved og sørger for at få den rette burger frem i en fart! Som en floor manager hos McDonalds Ud fra den nye erkendelse, at planlægning er nøglen til at ændre processen, kridtede Creo s projekteringsteam rammerne op for, hvordan de ville samarbejde gennem projekteringen. Med afsæt i hovedtidsplanen udarbejdede Mads en otte ugers plan over alle projekteringsaktiviter i den kommende periode. Denne dynamiske otte-ugers plan dannede så igen grundlag for den ugeplan, hvor teamet hver fredag linede den kommende uges aktiviteter op og fik identificeret de forudsætninger, som skulle bringes på plads. I den sædvanlige proces bruger vi ti minutter først på projekteringsmødet til at snakke tidsplan, og så går vi ellers over til at diskutere projektet. Alene det at indføre et møde, hvor vi kun drøfter planlægning og proces, havde en fantastisk effekt både for vores interne arbejde i teamet og eksternt i samarbejdet med entreprenør og ingeniør. Fordi jeg sammen med teamet netop havde gennemgået hvor vi var, og hvad vi skulle have på plads for at komme videre, var jeg helt på forkant, når jeg efterfølgende gik til projekteringsmøder med entreprenøren og ingeniøren, fortæller Mads Glenstrup. Internt i teamet var det med til at sikre flowet og fastholde momentum, når man på den måde kunne bringe forudsætningerne på plads i rette tid. Teamet trænede hinanden i at tænke fremad og spørge: Hvad skal jeg bruge for at udføre den opgave?. Man aftalte regler for det interne samarbejde: Hvordan man overdrager et arbejde til den næste. Hvilke oplysninger man giver videre. Hvordan man giver feedback. Efterhånden blev det tydeligt, at den nye proces også rykkede ved den måde, man samarbejdede på i teamet. Hvor de før havde arbejdet hver for sig ved siden af hinanden, blev de tandhjul i en maskine, der præste- De fem R er Headset eller ej så virkede det faktisk: Vi var så trætte af altid at være bagefter. Pludselig var vi på forkant, og det holdt hele projektet igennem. Det blev en af de første store sager, hvor vi ikke havde tonsvis af overarbejde. Tværtimod satte vi os på et tidspunkt det mål, at vi ville kunne holde fri en uge før Jul og det lykkedes! Som processen skred frem, blev vi bedre og bedre til at nå det, vi skulle. Det ugentlige planlægningsmøde bevirkede, at vi løbende fik gjort status på de forskellige aktiviteter. Har vi det nået det? Hvis ikke hvorfor? Hvad gør vi ved det? Uden at det blev den spanske inkvisition, var det med til at disciplinere os. Også på den måde, at folk blev bedre til at sige fra på forhånd, hvis tingene ikke hang sammen. Det kan jeg ikke nå! Hvad gør vi så? Det ændrede simpelthen vores projekteringskultur, siger Mads Glenstrup. Selv om der blev arbejdet igennem og bølgerne somme tider kunne gå højt, syntes alle i teamet, at det blev sjovere at gå på arbejde. De lavede også hyppigt sociale aktiviteter sammen uden for tegnestuen, men det afgørende var tilfredsstillelsen ved det, man skabte sammen: Hvis det ikke er skægt, så yder du heller ikke noget. Vores erfaring viser, at hvis du vil planlægge hårdt, skal du bruge bløde værdier, så alle i teamet selv finder frem til, hvordan de bidrager til helheden. Så vil det til gengæld give mening for folk at tegne opstalt af et lokum! 18 bips 4 / 2009

19 Vi indkredsede på et tidspunkt fem forudsætninger for at teamet kunne fungere. Vi kaldte dem de fem R er : Retning det vil sige et veldefineret mål. Rammerne skal være på plads, så alle kan yde optimalt. Rollerne skal være klare, så alle ved, hvem der gør hvad. Reglerne er de spilleregler, vi sammen aftaler for vores samarbejde. Hvad er OK og hvad er ikke? Der skal være plads til at hver især kan indrette arbejdet, så det hænger sammen med det private, når man bare hver især har tillid til, at vi alle sammen yder vores til det fælles. Relationerne er det, som gør at vi har det godt sammen. De fem R er skal være på plads for hver eneste i teamet. Når de er det, opstår synergien, hvor to og to bliver fem, siger Martin Andersen. Vi har fundet frem til, hvordan vi kan trimme projekteringsprocessen. Og vi er blevet skidegode til at arbejde med 3D bygningsmodeller! Historien om Creo Arkitekter og de erfaringer, de gjorde sig ved deres første 3D-modellering, er hentet fra bogen Bedre Byggeprocesser femten trimmede lærestykker fra aktuelt dansk byggeri, der udgives december 2009 af foreningen Lean Construction DK. Nu skal der rulles ud Det er jo en bundlinie, der vil noget og det er faktisk nogenlunde lykkedes Creo at nå resultater i det niveau, både på Glostrup-sagen og på efterfølgende projekter, hvor man har anvendt modellen. Mads Glenstrup vil ikke ud med de konkrete resultattal, men fastslår, at alle de nævnte projekter er kommet hjem med resultater på linie med eller bedre end det budgetterede. Intet under at Creo nu forsøger at udbrede den nye forståelse til andre projekter og resten af tegnestuen. I første omgang inden for den afdeling, som tager sig af forretningsområdet Sundhed, hvor teamets medlemmer nu er spredt på andre projekter, og hvor man på ugentlige fællesmøder støtter hinanden i den nye proces. Samtidig er der igangsat et strategiarbejde, hvor man med hjælp fra en ekstern proceskonsulent er i gang med at lægge en plan for, hvordan man mere systematisk kan udnytte og udrulle de nyvundne erfaringer. Det sker i erkendelse af, at man ikke bare kan copy-paste pilotprojektet ud på hele organisationen: For selvfølgelig lavede vi også nogle bommerter. Set i bakspejlet har det da ikke været smart at kaste alt op i luften og ville lave alt om på én gang. Det har da i nogen grad betydet, at vi har gået og trådt i vores egne snørebånd. Så når vi nu skal rulle det ud i resten af organisationen bliver det med ét skridt af gangen og ordentlig tid til at få det ind på rygmarven, før vi går videre med næste skridt, siger Mads Glenstrup. Hvor det fører Creo Arktekter hen, vil de kommende år vise. Men resultatet af Glostrup-sagen kan der ikke pilles ved. De nåede det, de satte sig for: Den nye proces ændrede samarbejdet i projekteringsteamet. De kom simpelthen mere på forkant. bips 4 /

20 For at effektivisere planlægningen og udførelsen af et af Europa s største aktuelle byggerier - Elbphilharmonie i Hamborg udnytter HochTief sine kompetencer i 3D modeller og virtuelt byggeri. HochTief AG er Tysklands største entreprenørvirksomhed og nummer 5 på verdensplan. En del af HochTief koncernen er HochTief ViCon, der blev skabt i 2004 som udviklingsområde i HochTief, men i 2007 skilt ud som en selvstændig virksomhed. ViCon, som står for Virtual Construction, tilbyder proces-og teknologiledelse indenfor virtuelt byggeri. Deres 25 medarbejdere har gennemført over 400 interne og eksterne projekter. På BuildingSmart konferencen berettede Jan Tulke, Virtual Construction Manager for HochTief ViCon, om HochTief ViCons arbejde på Elbphilharmonie (se boks). På dette projekt, som HochTief er hovedentreprenør på, har de lavet kollisionskontrol og såkaldte 4D byggesekvenser. Kollissionskontroller fanger tusindvis af projekteringsfejl HochTief har valgt at udføre kollisionskontrol ved hjælp af bygningsmodeller, selvom de som hovedentreprenør ikke har det direkte ansvar for projekteringen og koordineringen af rådgivernes materiale. Kollisionskontrollen blev udført mellem arkitektens, konstruktionsingeniørens og forskellige installationsbuildingsmart i Tyskland Også tyskerne rykker på BIM-fronten. ErhvervsPhD Ole Berard rapporterer fra den tyske buildingssmart konference Den 23. september 2009 holdt den tysktalende del af BuildingSMART deres årlige konference med over 170 deltagere. Om formiddagen blev arbejdet med BIM i Skandinavien præsenteret. Eftermiddagen derimod var dedikeret til tyske initiativer. Her kunne man bl.a. erfare, at de store entreprenørvirksomheder for alvor er i gang med at tage 3D og BIM til sig. Og at tyske kommuner begynder at finde ud af, hvordan de som driftsherrer kan få merværdi gennem BIM. Ole Berard ErhvervsPhD studerende ved MT Højgaard og DTU byg overværede den tyske BuildingSMART konference. Han har sendt denne rapport om to af de cases, der blev fremlagt. Tyske entreprenører ser lyset med BIM fags modeller. HochTief ViCon har delvist benyttet rådgivernes modeller og delvist rejst 2D planer til formålet. Hver anden uge blev modellerne sammenkørt til kollisionskontrollen, efterfølgende blev resultaterne gjort tilgængelige, inden der blev lavet koordineringsmøder. Disse foregik i såkaldte IRooms, med storskærme og med adgang til webcams, der giver mulighed for at iagttage vanskelige områder på byggepladsen. Efterfølgende var der mulighed for at rette op på problemerne. HochTief har oplevet, at der blev fundet op til 5000 kollisioner per omgang, hvoraf ca. 500 var relevante. Halvdelen af de irrelevante kollisioner kunne fjernes automatisk ved hjælp af selvudviklede værktøjer, mens den anden halvdel måtte fjernes manuelt. I alt blev der fundet næste relevante konflikter. HochTief har brugt ca. 0,13% af anlægssummen til kollisionsfri 3D projektering. Til gengæld vurderer de at have haft væsentlig besparelser i udførelsen, mere effektive projekteringsmøder og intet behov for yderligere koordinering. 4D byggesekvenser letter montagen Et andet område, hvor HochTief henter gevinster ved BIM, har været gennem såkaldte 4D byggesekvenser, som er en visualisering af montagerækkefølgen. I dette tilfælde blev det anvendt til stål og beton. Koncertsalene i Elbphilharmonie har en meget kompleks geometri. For at gøre udførelsen nemmere og øge forståelsen af geometrien har HochTief sammenknyttet tidsplan og 3D model i en række 4D byggese- 20 bips 4 / 2009

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730

Læs mere

East Harbour Project---

East Harbour Project--- East Harbour Project--- Concert and Conference Centre, Reykjavik Baggrund East Harbour Project har været diskuteret i Island i 15-20 år. Primært mål: At sætte Island/Reykjavik på det kulturelle verdenskort.

Læs mere

Digitale redskaber Rapport

Digitale redskaber Rapport Digitale redskaber Rapport 14 Indhold Det Digitale Byggeri... 3 Digital renovering... 4 Planlægning og projektering... 5 Udbud og udførelse... 6 Drift og administration... 7 Digital bygningsmodel... 8

Læs mere

Den strategiske vision frem mod 2010

Den strategiske vision frem mod 2010 byggeri informationsteknologi Illustrationerne fra 3D cases vist i nyt og på konferencer. Et af formålene med standarder er at støtte medlemmerne i at implementere 3D arbejdsmetode og nyttiggøre BIM (Building

Læs mere

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol)

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Udarbejdet efter international standard ISO/DIS 29481-1 Information Delivery Manual (IDM) Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Denne vejledning beskriver formål, procedure

Læs mere

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen Til parterne på høringslisten 10. juni 2010 Sag nr. 10/02028 /ebst Høring over IKT-bekendtgørelsen Vedlagt fremsendes i offentlig høring revideret bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations-

Læs mere

Opkvalificering hos bygherren

Opkvalificering hos bygherren Opkvalificering hos bygherren - når BIM er et krav Hvor og hvordan skal man starte, når man kan se fordelene ved at digitalisere sine arbejdsprocesser? Hvordan får man overblik over muligheder og udfordringer,

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk Agenda Bygherrekravene iht. DDB Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Statens Byggevirksomhed Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) Forsvarsministeriet Universitets-

Læs mere

LÆRINGSMANUAL 3D PROJEKTERING

LÆRINGSMANUAL 3D PROJEKTERING LÆRINGSMANUAL 3D PROJEKTERING på baggrund af Concert & Conference Centre, Reykjavik, Island Indhold 1. INDLEDNING...3 2. HVORFOR 3D PROJEKTERER?...4 2.1. Projektets udformning...4 2.2. De Digitale Bygherrekrav...4

Læs mere

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 IKT-lederuddannelsen på www.iktuddannelse.dk www.iktuddannelse.dk IKT-lederuddannelsen Formål At gøre IKT-lederen

Læs mere

Behovsanalysens perspektiver for cuneco

Behovsanalysens perspektiver for cuneco Behovsanalysens perspektiver for cuneco Seminar Ballerup 5. marts/aarhus 8. marts cunecos antagelser Antagelser bag ansøgningen om midler til cuneco Branchen har for at kunne samarbejde mere effektivt

Læs mere

Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces

Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces Konkretisering af digital aflevering til drift Projektets

Læs mere

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT- bekendtgørelsen E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse Forskning IKT rådgivning

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT PROJEKTBESKRIVELSE cuneco en del af bips INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT Dato 20. marts 2014 Projektnr. 13 031 Sign. SSP 1 Indledning Dette projekt vil have fokus på at specificere de informationer,

Læs mere

DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH

DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH AGENDA Intro Panum projektet kort orientering Krav - Valg Projektledelsesmæssige overvejelser Projektledelsesmæssige erfaringer

Læs mere

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT-bekendtgørelsen Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen K-Jacobsen A/S 24-10-2014 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse

Læs mere

En digital fremtid? 1 Mattias Straub

En digital fremtid? 1 Mattias Straub En digital fremtid? 1 En digital fremtid? Grundlæggende forudsætninger Statens rolle Mulige scenarier Rum og handlemuligheder 2 Produktivitet og kvalitet Lean Systemleverancer Digitalisering 3 Lean Nøgleord

Læs mere

Årsmøde i Lean Construction - DK

Årsmøde i Lean Construction - DK Årsmøde i Lean Construction - DK Fra digitalt byggeri til bedre byggeprocesser muligheder og perspektiver v/michael H. Nielsen, direktør Dansk Byggeri Disposition Status Det Digitale Byggeri De udmeldte

Læs mere

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den?

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den? Bygningsstyrelsen, Klima- Energi- og Bygningsministeriet - ved Marianne Thorbøll - projektleder Konstruktørdagen i Vejle 25. oktober 2014 IKT bekendtgørelsen - Hvad skal vi med den? Introduktion til Bygningsstyrelsen

Læs mere

Hvad har bips gang i? Gunnar Friborg, bips

Hvad har bips gang i? Gunnar Friborg, bips Hvad har bips gang i? Gunnar Friborg, bips Temaer Hvilke produkter er kommet ud til medlemmerne det sidste år Hvilke projekter er sat i søen, og hvilke produkter er på vej Oversigt over bips fora og lidt

Læs mere

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx. KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT YDELSESSPECIFIKATION PROJEKT ID: KU (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: DATO:.. VERSION: 1.1 VERSIONSDATO: 28.03.2014 02 BILAG A) IKT-TEKNISK KOMMUNIKATIONSSPECIFIKATION Side

Læs mere

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System Lean Construction-DK s Guide til bedre planlægning med Last Planner System Introduktion Last Planner System er et værktøj i Lean Construction udviklet specielt til byggeriet og med hensyn til byggeriets

Læs mere

VDC i udførelsen 25.10.2014

VDC i udførelsen 25.10.2014 VDC i udførelsen 25.10.2014 Frederiks Plads 25.10.2014 Konstruktørdag 1 Agenda - IKT hos NCC - BIM i en konservativ branche - BIM/VDC hos NCC - Samarbejdsformer - Værdi af VDC hos NCC - Opsummering - Spørgsmål

Læs mere

Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan?

Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan? Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan? Emnet er højaktuelt, da der nu kommer nye IKTbekendtgørelser, som stiller krav om digitalisering til både stat, regioner, kommuner og almene boligorganisationer

Læs mere

Karen Dilling, Helsingør Kommune

Karen Dilling, Helsingør Kommune IKT - så let lever du op til kravene med Byggeweb! Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at

Læs mere

Det Digitale Fundament. Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30

Det Digitale Fundament. Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30 Det Digitale Fundament Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30 Det Digitale Byggeri de færdige resultater efter 3 år De

Læs mere

Cad - Manual. Center for Ejendomme og Intern Service. Høje Taastrup Kommune Bygden 2 2630 Taastrup

Cad - Manual. Center for Ejendomme og Intern Service. Høje Taastrup Kommune Bygden 2 2630 Taastrup Cad - Manual Center for Ejendomme og Intern Service Høje Taastrup Kommune Bygden 2 2630 Taastrup Dato. 16-03-2010 Dok nr. 275 0155 Journal nr. 82.00.00 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1. FORORD... 3 2. PROJEKTORGANISATIONS

Læs mere

2015-02-17. bim survey 2014. rapport

2015-02-17. bim survey 2014. rapport bim survey 2014 rapport Indhold < Forrige side Næste side > 2 Indhold Indledning...3 Sammenfatning...4 Om undersøgelsen...5 Resultater... 7 1. Brugen af tegninger, modeller og beskrivelser... 7 bips Lyskær

Læs mere

MERE VÆRDI FOR PENGENE space management l driftsoptimering l digitalisering af bygningsmassen

MERE VÆRDI FOR PENGENE space management l driftsoptimering l digitalisering af bygningsmassen MERE VÆRDI FOR PENGENE space management l driftsoptimering l digitalisering af bygningsmassen MERE VÆRDI FOR PENGENE Få mere værdi for færre penge med effektiv space management, digital drift og vedligeholdelse.

Læs mere

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder.

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Tværfaglig forståelse er blevet mere kritisk Byggeriet har

Læs mere

BIM Workflow Certificering

BIM Workflow Certificering BIM Workflow Certificering Bliv certificeret som BIM Workflow Professional Nohr-Con er glad for at kunne udbyde en helt ny certificeringsuddannelse i ét samlet BIM Workflow - i samarbejde med BIM Equity.

Læs mere

RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen

RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen Om RenProces Hvorfor RenProces Modellen Kommende brugere Kontakter Hjemmesiden RenProces er en værktøjskasse til at lede et renoveringsprojekt igennem

Læs mere

KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED

KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED IMPLEMENTERING AF IKT-REGLERNE 18. marts 2014 1 Morten Steffensen IKT-koordinator/specialkonsulent, Analyse&Udvikling, Team IKT/data Sikre værdiskabende

Læs mere

Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015

Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015 Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015 Indledning Her følger opsamling møder om anlægsarbejde, som blev afholdt to steder i landet i maj 2015. Møderne blev afholdt som en del af Handleplanen Knæk

Læs mere

3D arbejdsmetode og Det Digitale Byggeri. Seminar Norra Latin, Stockholm, 24.11.2008 Flemming Vestergaard, Danmarks Tekniske Universitet

3D arbejdsmetode og Det Digitale Byggeri. Seminar Norra Latin, Stockholm, 24.11.2008 Flemming Vestergaard, Danmarks Tekniske Universitet 3D arbejdsmetode og Det Digitale Byggeri Seminar Norra Latin, Stockholm, 24.11.2008 Flemming Vestergaard, Danmarks Tekniske Universitet Strategien for Det Digitale Byggeri Bygger på DDB Strateginotat af

Læs mere

Digital renovering. Forstå dit projekt bedre med 3D tegninger

Digital renovering. Forstå dit projekt bedre med 3D tegninger Digital renovering Forstå dit projekt bedre med 3D tegninger Med digitale byggeprocesser kan du genbruge viden, styre dine bygninger og formidle dine ideer nemmere til fx lejere. Den digitale vision Drømmen

Læs mere

LEAN og BIM Praktiske erfaringer

LEAN og BIM Praktiske erfaringer Praktiske erfaringer LEAN Fastlæg og optimer værdier Gennem processer som skaber værdien Reducere spild Pull ikke push Løbende forbedringer PAGE 2 Hvad er BIM BIM = Bygnings Informations Modeller buildingsmart

Læs mere

De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark

De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark 22. april 2012 Clars Danvold Arkitekt, IT-projektleder DATO: 01-05-2012 1 Landets største ejendomsvirksomhed 1 mio. m 2 statsejendomme

Læs mere

Krav nr. 1 Brug af projektweb i byggeprojekter

Krav nr. 1 Brug af projektweb i byggeprojekter De relevante projektdeltagere er de parter, der i et traditionelt papirbaseret system kommunikerer skriftligt, dvs. sender breve, tegninger, faxer og sender mails. Primære parter (fx bygherre, rådgiver,

Læs mere

3D modellering af anlægsprojekter - bygherrekrav. -af Gita Monshizadeh og Lone Skaaning Blach

3D modellering af anlægsprojekter - bygherrekrav. -af Gita Monshizadeh og Lone Skaaning Blach 3D modellering af anlægsprojekter - bygherrekrav -af Gita Monshizadeh og Lone Skaaning Blach Indhold Hvem er vi! Kort præsentation af projektet Den nye bane Kh-Rg Udbudsformer for projektet Bygherrekrav

Læs mere

Din partner i udvikling

Din partner i udvikling Din partner i udvikling Få overblik over dine opgaver Opnå konkurrence fordele Skab merværdi for dine kunder Spar tid gennem effektivisering Overblik gennem indsigt NOVAQ as er et udviklingshus, der bygger

Læs mere

01/14. Agenda. E. Pihl & Søn A.S. Tekla Central European BIM Forum 2013. - BIM / VDC organization - BIM / VDC services - Case studies

01/14. Agenda. E. Pihl & Søn A.S. Tekla Central European BIM Forum 2013. - BIM / VDC organization - BIM / VDC services - Case studies Agenda - BIM / VDC organization - BIM / VDC services - Case studies E. Pihl & Søn A.S. - Stefan Brandt - BIM Manager - sbj@pihl-as.dk 01/14 Pihl Engineering, organisation Pihl Engineering Pihl Engineering

Læs mere

Bygningsrenoveringer skal også være digitale(skrevet af journalist Poul

Bygningsrenoveringer skal også være digitale(skrevet af journalist Poul Bygningsrenoveringer skal også være digitale(skrevet af journalist Poul Østergaard, redigeret af Anja Kiersgaard, udviklingskonsulent sbs rådgivning AS) Digital projektplanlægning giver bedre samarbejde,

Læs mere

3D gør det lettere at få plads til installationerne

3D gør det lettere at få plads til installationerne Digitalt byggeri i den virkelige verden Der er blevet talt om digitalt byggeri i flere år, men for nogle virksomheder er det ikke blot blevet ved snakken. De er allerede i gang med at udforske, hvordan

Læs mere

Introduktion til Lean Construction. Henriette Hall-Andersen Teknologisk Institut, Danmark

Introduktion til Lean Construction. Henriette Hall-Andersen Teknologisk Institut, Danmark Introduktion til Lean Construction Henriette Hall-Andersen Teknologisk Institut, Danmark Hvad sker der på byggepladsen Spild 39% Transport 5% Gå 6% Forberedelse Prod./mont. 31% 30% Vente 21% Borte 12%

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT

Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT 2/14 Vejledning til entreprenøren 31-12-2008 Anvendelse af IKT INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund...3 Krav 1: Brug af projektweb i byggeprojekter...4 Krav 2: Projektweb-løsningen...5

Læs mere

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 LEAN i byggeriet INTERVIEW med Ph. D. Kenneth Brinch Jensen, Center for ledelse i byggeriet / CBS I byggeprojekter

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue

Læs mere

En stærk kombination Informationshåndtering i byggeriet

En stærk kombination Informationshåndtering i byggeriet En stærk kombination Informationshåndtering i byggeriet NTI CADcenter A/S www.mdoc.dk Agenda Kort om Mdoc løsningen og forretningsmæssige gevinster Mdoc platformen ved Anna Sørensen Mdoc gennemgang af

Læs mere

Informationsmøde om bæredygtige bydele. Mette Qvist, Sekretariatschef, Green Building Council

Informationsmøde om bæredygtige bydele. Mette Qvist, Sekretariatschef, Green Building Council Informationsmøde om bæredygtige bydele Mette Qvist, Sekretariatschef, Green Building Council Agenda 14.00 14.10 Velkommen 14.10 14.30 Introduktion 14.30 14.50 Pilotprojekt 14.50 15.05 Tilpasningsproces

Læs mere

REALISERING 1 REALISERING

REALISERING 1 REALISERING ERHVERVSKORRIDOREN - SILKEBORG KOMMUNE REALISERING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 REALISERING Nedenstående anbefalinger er baseret

Læs mere

KTC ÅRSMØDE `12. Ejendomsdrift Udvikling i stedet for afvikling. Bent Michael Nielsen Chefrådgiver Facilities Management.

KTC ÅRSMØDE `12. Ejendomsdrift Udvikling i stedet for afvikling. Bent Michael Nielsen Chefrådgiver Facilities Management. Ejendomsdrift Udvikling i stedet for afvikling Bent Michael Nielsen Chefrådgiver Facilities Management Orbicon 1 Artikel i Teknik & Miljø (Stads og Havneingeniøren) Udvikling i stedet for afvikling Orbicon

Læs mere

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME TEKST AGENDA Dansk Industri Byggevare Baggrunden for digitalisering KØBENHAVNS EJENDOMME Lov om offentlig byggevirksomhed IKT-bekendtgørelsen Forvalter Københavns Kommunes

Læs mere

Institutioner dag De Digitale Dage

Institutioner dag De Digitale Dage Hvordan uddanner vi de nye i branchen i de nye værktøjer? DBF, 6.11.2013 Mads Carlsen Civilingeniør i byggeledelse, AAU, 2003 Konsulent i UCN act2learn Teknologi Underviser på UCN bygningskonstruktør Ekstern

Læs mere

Det Digitale Byggeri

Det Digitale Byggeri ARTIKLER Det Digitale Byggeri Af Jonas Maaløe Jespersen, Implementerings:netværket Rapporten kan bestilles hos Erhvervs- og Byggestyrelsen: http://www.ebst.dk/det_digitale_byggeri/22490/9/0 Kapitel 1 -

Læs mere

BIM implementerings strategi, og erfaringer fra hospitalsprojekterne

BIM implementerings strategi, og erfaringer fra hospitalsprojekterne BIM implementerings strategi, og erfaringer fra hospitalsprojekterne Intro Lidt om NIRAS Implementerings processen generelt BIM implementering i NIRAS Hospitalsbyggerierne BIM implementering i Hospitalsbyggerierne

Læs mere

BIM. - Et værktøj til bedre Projektering

BIM. - Et værktøj til bedre Projektering 7. semester afgangsspeciale Afleveret d. 28. november 2011 Bygningskonstruktøruddannelsen VIA University College Campus Horsens BIM - Et værktøj til bedre Projektering Jesper Bredkær-Sørensen Stud. Nr.124365

Læs mere

På de følgende sider har vi beskrevet nogle forslag til projektopgaver. Har du andre ideer er du altid velkommen til at kontakte os.

På de følgende sider har vi beskrevet nogle forslag til projektopgaver. Har du andre ideer er du altid velkommen til at kontakte os. Rambøll Danmark er toneangivende på det danske marked for teknisk rådgivning. Vi leverer videnbaserede helhedsløsninger inden for hovedområderne: byggeri, transport og trafik, vand og miljø, energi, Olie/Gas,

Læs mere

1. KATEGORIER AF BYGNINGSDELE OG KORTLÆGNING AF OMFANG

1. KATEGORIER AF BYGNINGSDELE OG KORTLÆGNING AF OMFANG Titel Undertitel Udgave - Vejledning i Ramme- og Miniudbud: Bygherrekrav til opnåelse af bedre, hurtigere og billigere 1. udgave Udgivelsesår 2012 Redigering Forfattere Illustrationer og Layout Forside

Læs mere

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG Dato 30. august 2002/STG DR Modellen for Partnering 1 Formål Formålet med DR Modellen er at skabe et tæt samarbejde mellem totalrådgiverne, entreprenørerne og DR/BR, således at projektets kvalitet, økonomi

Læs mere

Whitepaper: Kvaliteten af designmateriale i Danmark

Whitepaper: Kvaliteten af designmateriale i Danmark Whitepaper: Kvaliteten af designmateriale i Danmark Vers. 1 7 4 2014 Whitepaper: Kvaliteten af designmateriale i Danmark Vers. 1-7-4-2014 Executive summary MT Højgaard har undersøgt designmaterialet til

Læs mere

Archiwise Aps: Stiftet i 2008 Udskilt af Triarc Arkitekter A/S Oprindeligt BIM support

Archiwise Aps: Stiftet i 2008 Udskilt af Triarc Arkitekter A/S Oprindeligt BIM support Archiwise Aps: Stiftet i 2008 Udskilt af Triarc Arkitekter A/S Oprindeligt BIM support Nicolaj Hvid BIM konsulent Uddannet arkitekt/designer CEO Archiwise Aps Modelbaseret bygherrerådgivning Formål: At

Læs mere

bips nyt 1/ 2009 bipshuset - sådan kan det gøres Årsberetning 3D objekter - nu også i renovering byggeri informationsteknologi produktivitet

bips nyt 1/ 2009 bipshuset - sådan kan det gøres Årsberetning 3D objekter - nu også i renovering byggeri informationsteknologi produktivitet byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bipshuset - sådan kan det gøres Årsberetning 3D objekter - nu også i renovering bips nyt 1/ 2009 bips 1 / 2009 1 Er bips på sporet? Der er sket meget

Læs mere

Sikkerhed og overblik for entreprenører Produktionsstyring med Vico Office

Sikkerhed og overblik for entreprenører Produktionsstyring med Vico Office Sikkerhed og overblik for entreprenører Produktionsstyring med Vico Office Med BIM kan du spå om fremtiden, og forudse problemer på din byggesag En skarp pris og en vunden opgave, er langt fra ensbetydende

Læs mere

bips nyt 2/ 2009 Årets bips konference 7. - 8. september Erfaringer med 3D og BIM Status for beskrivelsesværktøj byggeri informationsteknologi

bips nyt 2/ 2009 Årets bips konference 7. - 8. september Erfaringer med 3D og BIM Status for beskrivelsesværktøj byggeri informationsteknologi byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde Årets bips konference 7. - 8. september Erfaringer med 3D og BIM Status for beskrivelsesværktøj bips nyt 2/ 2009 bips 2 / 2009 1 Mange faglige arbejder

Læs mere

Sagsnr. 1 23 4 72 19 15 Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8

Sagsnr. 1 23 4 72 19 15 Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8 Sagsnr. 1 23 4 72 19 15 Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8 Kontraktbilag 8 IKT ydelsesspecifikation Region Midtjylland DNU Det Ny Universitetshospital

Læs mere

7 SEMESTERS SPECIALE

7 SEMESTERS SPECIALE 7 SEMESTERS SPECIALE IMPLEMENTERINGEN AF BIM PROJEKTERING 7 semesters speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Vejleder: Kirsten Sommerlade Mikkel Møller Terkelsen Via University College Campus Horsens

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Strategi for kommunikation om EPJ

Strategi for kommunikation om EPJ Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Strategi for kommunikation om EPJ I løbet af 2010

Læs mere

Vi starter med BIM i Konkurrencer.

Vi starter med BIM i Konkurrencer. Klima- Energi- og Bygningsministeriet Bygningsstyrelsen - BYGST ved Marianne Thorbøll - projektleder 4. november 2013 BYGST implementering af BIM i konkurrencer. Hos BYGST vil vi sikre en projektgennemførelse

Læs mere

BIM-implementering og praktisk projekthåndtering

BIM-implementering og praktisk projekthåndtering BIM-implementering og praktisk projekthåndtering Miniguide til at håndtere forandringsprocessen, når din virksomhed skal implementere Building Information Modelling (BIM) 1 Hvem står bag denne miniguide?

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Statisk dokumentation

Statisk dokumentation Slagelse Boligselskab Renovering af Grønningen, afd. 10 Entreprise 1-5 Statisk dokumentation 2.060 B1 Statisk projekteringsrapport Totalrådgiver: Danneskiold-Samsøes Allé 28 1434 København K Ingeniører:

Læs mere

Arkitekter og ingeniører bygger bro med Revit

Arkitekter og ingeniører bygger bro med Revit 10 l cadmagasinet 39 Arkitekter og ingeniører bygger bro med Revit AF JACOB LANGE Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma var blandt de første herhjemme til at satse målrettet på Autodesk Revit til ingeniører.

Læs mere

Digitalisering - i et byg- og driftsherre perspektiv. I samarbejde med DTU og NIRAS 1

Digitalisering - i et byg- og driftsherre perspektiv. I samarbejde med DTU og NIRAS 1 Digitalisering - i et byg- og driftsherre perspektiv 1 AGENDA FÆLLES FRA PAPIR TIL BIM MODEDELSTRATEGI FOR BIM 2 Fokus på projekterne 2012 3 De to projekter: Udvikling 3.2 Fra papir til BIM Projektet vil

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Få overblik over byggeprocessen

Få overblik over byggeprocessen Fra ide til beslutning er den allerførste del af byggeprocessen. Sygehuset eller regionen har konstateret et behov for nybygning eller renovering og går i gang med at undersøge mulighederne. Hvis undersøgelsen

Læs mere

Et menneskeligt hus. Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum.

Et menneskeligt hus. Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum. Et menneskeligt hus Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum. n Af Marie Leth Rasmussen n Fotos: Adam Mørk Midt imellem Nørrebros karrébygninger, tæt på Rigshospitalets

Læs mere

Det Nye Universitetshospital. Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Kursus og udvikling. Chefkonsulent Flemming Grangaard

Det Nye Universitetshospital. Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Kursus og udvikling. Chefkonsulent Flemming Grangaard Det Nye Universitetshospital Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Chefkonsulent Flemming Grangaard Kursus og udvikling Rådgivning i forbindelse med juridiske spørgsmål Vejledning mv. omkring overenskomstmæssige

Læs mere

Filnavngivning og strukturering af mapper med metadata (A104)

Filnavngivning og strukturering af mapper med metadata (A104) Filnavngivning og strukturering af mapper med metadata (A104) Charlotte Lund-Poulsen Arkitekt maa. Holm & Grut Arkitekter clp@holm-grut.dk 1 A104 kort fortalt Mappestruktur i ringbind Mappestruktur digitalt

Læs mere

byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips IT/CAD konference: Digital arbejdsmetode CAD manual 2007 bips nyt 3 / 2007 Nyt om DBK

byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips IT/CAD konference: Digital arbejdsmetode CAD manual 2007 bips nyt 3 / 2007 Nyt om DBK byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips IT/CAD konference: Digital arbejdsmetode CAD manual 2007 Nyt om DBK bips nyt 3 / 2007 bips 3 / 2007 1 Digital arbejdsmetode Siden afslutningen

Læs mere

bips konference 2011 Forandringer i byggebranchen er = forandringer i den enkelte virksomhed

bips konference 2011 Forandringer i byggebranchen er = forandringer i den enkelte virksomhed bips konference 2011 Forandringer i byggebranchen er = forandringer i den enkelte virksomhed Hvordan håndteres forandringer i små og mellemstore virksomheder, således at virksomhedens langsigtede strategier

Læs mere

BIG og BNS i innovativt parløb til fast pris

BIG og BNS i innovativt parløb til fast pris BIG og BNS i innovativt parløb til fast pris Man kan godt bygge unik arkitektur i totalentreprise. Det er Gammel Hellerup Gymnasiums seneste knopskud bevis på. Totalentreprise har et blakket ry blandt

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips cuneco en del af bips Agenda Brug af egenskaber i dag Nyt Revit modul til Be10 energiberegning med Rockwool Energy Design BIM Checker ved aflevering Egenskaber i fremtiden Det er nødvendigt med standardisering

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

RAPPORT. Udredningsarbejde vedr. IKT-anvendelse i det almene byggeri Udført for Byggeskadefonden

RAPPORT. Udredningsarbejde vedr. IKT-anvendelse i det almene byggeri Udført for Byggeskadefonden RAPPORT Udredningsarbejde vedr. IKT-anvendelse i det almene byggeri Udført for Byggeskadefonden MANUAL NEW Januar 2011 MANUAL NEW Skovbakken 2 7800 Skive Tlf: 97 52 54 52 Mail: manew@mail.dk 2 Indhold

Læs mere

Hvordan entreprenøren får gavn af et digitalt projekt. - Baseret på B. Nygaard Sørensen A/S erfaringer

Hvordan entreprenøren får gavn af et digitalt projekt. - Baseret på B. Nygaard Sørensen A/S erfaringer Hvordan entreprenøren får gavn af et digitalt projekt - Baseret på B. Nygaard Sørensen A/S erfaringer 1 Hvem står bag denne miniguide? Denne miniguide er udgivet af Implementeringsnetværket for Det Digitale

Læs mere

CUNECO PROJEKT 17021 IMPLEMENTERING AF CUNECOS STANDARDER I INGENIØRUDDANNELSERNE AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR BYGGERI OG ANLÆG

CUNECO PROJEKT 17021 IMPLEMENTERING AF CUNECOS STANDARDER I INGENIØRUDDANNELSERNE AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR BYGGERI OG ANLÆG CUNECO PROJEKT 17021 IMPLEMENTERING AF CUNECOS STANDARDER I INGENIØRUDDANNELSERNE AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR BYGGERI OG ANLÆG Medvirkende i projektet Aktive i implementeringen: Flemming Vestergaard,

Læs mere

Teknologianvendelse. - En overset ledelsesopgave. Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013

Teknologianvendelse. - En overset ledelsesopgave. Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013 Teknologianvendelse - En overset ledelsesopgave Af Christine Secher, Villa Venire A/S Marts 2013 Udviklingen i retning af smarte, selvbetjente it-løsninger accelererer overalt i frontlinien, hvor borgere

Læs mere

bips konference den 7 september 2010 # 1 2010 bips

bips konference den 7 september 2010 # 1 2010 bips bips konference den 7 september 2010 # 1 2010 bips bips konference Møde den 7. september 2010. Carsten Pietras Regionschef COWI A/S Byggeri, Management Tlf: +45 4597 1543 E-mail: capi@cowi.dk # 2 7sep

Læs mere

FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR 05.05.15

FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR 05.05.15 FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR 05.05.15 FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR BORGERGADE 111 1300 KØBENHAVN K TELEFON 7020 1271 WWW.BYGGERIETSSAMFUNDSANSVAR.DK 1 FORMÅL Foreningens formål

Læs mere

CARETAKERFM NØGLEN TIL EN SMARTERE OG MERE EFFEKTIV EJENDOMSDRIFT

CARETAKERFM NØGLEN TIL EN SMARTERE OG MERE EFFEKTIV EJENDOMSDRIFT CARETAKERFM NØGLEN TIL EN SMARTERE OG MERE EFFEKTIV EJENDOMSDRIFT CARETAKERFM 3 HÅNDTER EJENDOMME, ORGANISATIONER OG AFTALER ONLINE Caretakerfm står for CaretakerFacilitiesManagement og er et it-værktøj,

Læs mere

TOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse

TOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse 1 TOTALØKONOMI INDHOLD 2 Den totaløkonomiske tankegang Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Definitioner og beregninger Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Totaløkonomiske værktøjer

Læs mere

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk For Troldtekt A/S gav deltagelse i Rethink Business mulighed for at realisere et ønske om at få at etableret

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Implementering af bips A104 hos DTU

Implementering af bips A104 hos DTU Implementering af bips A104 hos DTU Baseret på bips A104 dokumenthåndtering, udgivet juli 2012 Anita Dalgaard BIM koordinator DTU Campus Service anida@dtu.dk bips konference 16. september 2013 Implementering

Læs mere

Lean Construction-DK s. Guide til bedre projekter med Trimmet Projektering

Lean Construction-DK s. Guide til bedre projekter med Trimmet Projektering Lean Construction-DK s Guide til bedre projekter med Trimmet Projektering Introduktion Hvor Lean Construction i udførelsen fokuserer meget på at minimere spild og skabe et godt flow i arbejdet, er indsatsen

Læs mere