Reguleringsmodel for lufthavnstaksterne i Københavns Lufthavne. D. 15. februar 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Reguleringsmodel for lufthavnstaksterne i Københavns Lufthavne. D. 15. februar 2009"

Transkript

1 Reguleringsmodel for lufthavnstaksterne i Københavns Lufthavne D. 15. februar 2009

2 Indholdsfortegnelse 1 Ordliste Kriterier for henførelse af aktiver 13 2 Indledning Introduktion Afgrænsning Verifikation Rapportstruktur Proces Generelt 6 3 Lovgivning og markedsforudsætninger Relevant lovgivning Markedsforudsætninger 7 6 Aeronautisk afkastkrav Indledning Metode til fastsættelse af afkastkrav Estimering af bestanddelene i CAPM og WACC Estimering af rimeligt afkastkrav 44 Appendiks Appendiks 1 Detailvirksomheder anvendt i betaanalysen Appendiks 2 Lufthavne anvendt i betaanalysen Appendiks 3 Kort over lufthavnsområderne 4 Principper for ny takstreguleringsmodel Introduktion Forhandlet løsning Fall-back situation Risikofordeling 10 5 Principper for henførelse af aktiver til aktivitetsområder Introduktion Aktivitetsområder i CPH 12 Reguleringsmodel for lufthavnstaksterne I Københavns Lufthavn - 15.februar Grant Thornton

3 1 Ordliste Word/notion APT CAGR CAPM CPH CAA DKK mia. Frie aktier IATA ICAO OFGEM SLV USD WACC Definition Arbitrage pricing theory Compound annual growth rate Capital asset pricing model Københavns Lufthavne A/S Civil Aviation Authority in UK Danske kroner i milliarder Den del af CPHs aktiekapital som handles - dvs. andelen som ikke ejes af den danske stat og Macquarie Airports (free float) International Air Transport Association International Civil Aviation Organization The Office of Gas and Electricity Markets - Regulerende myndighed i UK af gas og elektricitetsindustrien Statens Luftfartsvæsen US dollars Weighted average cost of capital BL 9-15 / 2 Udg. BL 9-15 / 2 Udg./19. december 2008 Reguleringsmodel for lufthavnstaksterne i Københavns Lufthavne - 15.februar Grant Thornton 3

4 2 Indledning 2.1 Introduktion Statens Luftfartsvæsen ( SLV ) har i 2008 udsendt forslag til ny takstreguleringsmodel for Københavns Lufthavne A/S ( CPH ). SLV har i den forbindelse anmodet Grant Thornton som uvildig tredjepart om assistance i forbindelse med revision af takstreguleringsmodellen for luftfartstakster. Vor assistance er inddelt i tre faser: Grant Thornton påtager sig intet ansvar for tredje part og fralægger sig ethvert ansvar for de konsekvenser, det måtte medføre for tredje part at handle eller afholde sig fra at handle i tillid til indholdet i indeværende rapport. 2.2 Afgrænsning Figur 2.1 illustrerer hovedelementerne i den aeronautiske indtægtsramme samt vores opdrag i forhold til den samlede reguleringsmodel. Figur 2.1: Elementer i reguleringsmodellen Fase 1: Fastlæggelse af den mest hensigtsmæssige fordeling af aktiver på aktiviteter. Fase 2: Fastlæggelse af den mest hensigtsmæssige metode til opgørelse af afkastkrav for CPHs aeronautiske aktiviteter under hensyn til ICAOs bestemmelser om et rimeligt afkast. Fase 3: Verifikation af endelig takstreguleringsmodel med udgangspunkt i metoder og principper som fastlagt i fase 1 og 2. Værdiansættelse af aeronautiske aktiver Aeronautiske omkostninger Estimering af afkastkrav Identifikation af aeronautiske aktiver Aeronautisk indtægtsramme Denne rapport omhandler resultaterne af vores assistance i fase 1 og 2. Kilde: Grant Thornton Den nærmere definition og afgrænsning af vor assistance fremgår af aftalebrev dateret d. 25. september 2007 samt brev fra SLV, vedrørende principper for værdiansættelse af investeret kapital. Rapporten er udarbejdet til SLV og til det formål, som er angivet i aftalebrevet og må derfor ikke anvendes af andre eller til andre formål. Elementer fremhævet med rødt er en del af vores opdrag og dermed denne rapport. Rapporten er udarbejdet under hensyntagen til BL 9-15 / 2 Udg. samt ICAOs bestemmelser, som fastlægger overordnet retningslinier for fastsættelsen af takster og afkastkrav. For god ordens skyld bemærkes, at Reguleringsmodel for lufthavnstaksterne i Københavns Lufthavne februar Grant Thornton 4

5 vores arbejde ikke omfatter juridiske vurderinger eller fortolkning af gældende lovgivning og ICAOs bestemmelser. 2.3 Verifikation Det er forudsat, at fremlagte kopier af rapporter, data og specifikationer m.v. er i overensstemmelse med oprindelig original dokumentation. Figur 2.2: Rapportstruktur Figur 2.2: Rapportstruktur Indledende afsnit Indledende afsnit Lovgrundlag & Principper for ny markedsforudsætninger Lovgrundlag & takstreguleringsmodel Principper for ny markedsforudsætninger takstreguleringsmodel Det skal understreges, at vor gennemgang ikke må sidestilles med en revision af CPH i henhold til revisionsstandarderne. Medmindre det specifikt fremgår, er der således ikke foretaget en egentlig efterprøvning af modtagne oplysninger. Vi kan derfor ikke påtage os ansvar for fejl og mangler i modtaget materiale og de konsekvenser, dette kan have for konklusionerne i vor rapport. 2.4 Rapportstruktur Rapporten er opbygget som illustreret i figur 2.2. Kilde: Grant Thornton Kilde: Grant Thornton Fase 1 Metode til værdiansættelse Fase 1 Fordeling af aktiver værdiansættelses Definering af Principper for -metode i reguleringsmodellen Definering aktivitetsområder af Principper henførelse for af aktivitetsområder i CPH i CPH henførelse af aktiver aktiver Fase Fase 2 2 Metode til til estimering af afkastkrav Metode Metode til til Estimering af af Estimering af af fastsættelse af af bestanddele i i aeronautisk afkastkrav afkastkrav afkastkrav Indledningsvist præsenteres i afsnit 3 den historiske takstfastsættelse samt lovgrundlaget og markedsforudsætninger. Herefter beskrives i afsnit 4 principperne for den nye takstreguleringsmodel, herunder forhandlingsdel og fall-back situation og den risikofordeling som forudsættes at være gældende i en fall-back situation. Afsnit 6 omhandler fase 2 og indledes med en gennemgang af metodevalg til fastsættelse af et rimeligt afkastkrav samt valg af metoder til estimering af de enkelte komponenter af afkastkravet. Herefter estimeres de enkelte delelementer og det samlede aeronautiske afkastkrav i CPH. Fase 1 indledes med en overordnet gennemgang af den investerede kapital i CPH (afsnit 4) og dennes sammenhæng til takstreguleringsmodellen. Herefter præsenteres i afsnit 5 fordelingen af CPHs aktiver mellem aeronautiske og kommercielle aktiver, herunder forslag til principper for afgrænsning mellem de to aktivitetsområder. Reguleringsmodel for lufthavnstaksterne i Københavns Lufthavne februar Grant Thornton 5

6 2.5 Proces Indeværende rapport er et resultat af en proces som startede i oktober Efter høringen af første udkast af fase 2 aeronautisk afkastkrav (afsnit 6) kommenterede parterne i marts-juni 2008 på denne del af rapporten, ligesom der blev afholdt høringsmøder med begge parter. I perioden juni-december 2008 pågik arbejdet vedrørende fordelingen af aktiver (fase 1) samt udfærdigelsen af 2. udkast til afkastkravet (fase 2). I december 2008 kommenterede parterne på den samlede rapport indholdene henholdsvis 1. udkast af fase 1 aktivfordeling (afsnit 5) og 2. udkast af fase 2 aeronautisk afkastkrav (afsnit 6). Kommenteringen skete både i form af skriftlige partsindlæg samt på møder, hvor partsindlæggene blev fremlagt og diskuteret med SLV og Grant Thornton. Indeværende rapport afspejler de kommentarer, som vi på baggrund af en konkret vurdering og i samarbejde med SLV har fundet relevante at medtage. 2.6 Generelt Vores analyser er overvejende foretaget i perioden 22. oktober 2007 til 6. februar Afkastkravet er fastsat ultimo 2008 og bør således opdateres forud for en kommende reguleringsperiode. København, den 11. februar 2009 Grant Thornton Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Jan Hetland Møller Statsautoriseret revisor Reguleringsmodel for lufthavnstaksterne i Københavns Lufthavne februar Grant Thornton 6

7 3 Lovgivning og markedsforudsætninger 3.1 Relevant lovgivning Regulering af trafikafgifterne i CPH sker på grundlag af 71 i Lov om Luftfart, hvorefter Transportministeren (delegeret til SLV) kan fastsætte regler om betaling for benyttelsen af en offentlig flyveplads. Reguleringen omfatter startafgifter, passager-afgifter og opholdsafgifter. Nedenfor beskrives principperne for regulering, som er blevet anvendt i de sidste to reguleringsperioder fra 1. januar 2003 til og med 31. december Gennem forhandling mellem CPH og luftfartsselskaberne skulle parterne opnå enighed om et loft for, hvor meget afgifterne maksimalt kunne stige indenfor den forestående reguleringsperiode. CPH kunne herefter ansøge Trafikministeriet om stigninger i taksterne indenfor den fastlagte ramme. Der kunne kun i helt særlige tilfælde, hvor CPH fik væsentlige omkostningsstigninger som følge af nye myndighedskrav, gives tilladelse til afgiftsstigninger udover det fastlagte loft. Såfremt parterne ikke nåede til enighed i forhandlingerne, inden den 1. oktober året forinden påbegyndelsen af en ny reguleringsperiode, ville den regulerende myndighed fastsætte loftet efter høring af begge parter (fall-back model). Der ville herefter blive fastsat et årligt loft for takststigninger. Loftet ville blive fastsat som ændringen i nettoprisindekset minus en X faktor. X faktoren skulle fastsættes ud fra følgende faktorer: Krav til produktivitetsforbedringer Afgiftsniveauet i konkurrerende lufthavne Trafikudviklingen (passagertallet) Parterne er nået til enighed i begge reguleringsperioder hvorfor fall-back modellen ikke er taget i brug. Analyse og anbefalinger i denne rapport er foretaget indenfor rammerne af relevant lovgivning, samt BL 9-15 / 2 Udg. Bestemmelser om betaling for benyttelse af lufthavne (lufthavnstakster). Denne bestemmelse omfatter blandt andet de generelle bestemmelser for fastsættelse af lufthavnstakster, herunder definition af luftfartsmæssige ydelser og anlæg. BL 9-15 / 2 Udg. anfører i afsnit 4, at luftfartstaksterne skal fastsættes i overensstemmelse med ICAOs bestemmelser, som er angivet i dokument 9082/7 ICAO s Policies on Charges for Airports and Air Navigation Services samt DOC 9562/2 Airport Economics Manual. Dokumenterne angiver generelle bestemmelser for fastsættelsen af lufthavnstakster. 3.2 Markedsforudsætninger De aeronautiske aktiviteter i CPH har karakteristika tilfælles med et naturligt monopol og er således ikke genstand for samme konkurrence, som gør sig gældende på et marked med fri konkurrence. Med henblik på at afspejle et marked i fri konkurrence har vi lagt følgende til grund for fastsættelsen af et rimeligt aeronautisk afkast: De aeronautiske aktiviteter i CPH bør opnå et afkast, som ikke ligger under eller overstiger det af investorerne påkrævede afkast under hensyntagen til aktivernes risiko og afkastet på aktiver med samme risiko. Det forudsættes således, at luftfartstaksterne skal afspejle de takster, der ville gøre sig gældende, såfremt CPH opererede på et marked, hvor der er fri konkurrence. Reguleringsmodel for lufthavnstaksterne i Københavns Lufthavne februar Grant Thornton 7

8 Afkastet skal sætte CPH i stand til at genvinde de omkostninger, der er medgået til de aeronautiske aktiviteter, herunder kapital-omkostninger. I teorien opnås ligevægt på et marked med fri konkurrence, når de langsigtede marginale omkostninger er lig med de langsigtede marginale priser. I denne ligevægt er værdien for brugerne af CPHs services lig med CPHs faktiske omkostninger for disse services. Et rimeligt afkast bevirker således, at der bliver genereret tilstrækkeligt med takstindtægter til at dække egenkapital- og fremmedkapitalinvestorernes afkastkrav. Såfremt CPH opnår et merafkast på de aeronautiske aktiver, indikerer det, at luftfartstaksterne ligger over de takster, der ville kunne opnås på et marked med fri konkurrence. Hvis CPHs afkast omvendt ligger under investorernes samlede afkastkrav for CPH, indikerer det, at CPHs investorer ikke bliver tilstrækkeligt kompenseret for investeringen i CPH. Reguleringsmodel for lufthavnstaksterne i Københavns Lufthavne februar Grant Thornton 8

9 4 Principper for ny takstreguleringsmodel 4.1 Introduktion Grundlaget for den kommende takstreguleringsmodel er BL 9-15 / 2 Udg. Modellen for takstfastsættelse er en todelt model bestående af henholdsvis en forhandlingsdel og en fall-back mekanisme. Fall-back mekanismen træder kun i kraft, såfremt der ikke i forhandlingsdelen opnås enighed parterne imellem. 4.2 Forhandlet løsning I første del skal CPH og luftfartsselskaberne indenfor en defineret tidsfrist ved forhandling forsøge at opnå enighed om følgende: Takstudviklingen for den kommende reguleringsperiode Retningslinjer for hvordan eventuelle nye myndighedskrav, der måtte opstå i den kommende reguleringsperiode, skal behandles i forhold til takstdækninger Længden af reguleringsperioden Ud over disse krav er det op til parterne selv at afgøre formen og detaljeringsgraden af aftalen. Takstrerne skal dog stadig godkendes af SLV i forhold til kriterier om blandt andet ikke-diskrimination og gennemskuelighed. 4.3 Fall-back situation Såfremt der ikke opnås enighed mellem CPH og luftfartsselskaberne indenfor den fastsatte tidsfrist, træder en fall-back mekanisme i kraft, jf. pkt i bilag til BL 9-15 / 2 Udg. I denne skal SLV indenfor en defineret tidsfrist fastsætte den maksimale indtægtsramme for hvert enkelt år i den kommende reguleringsperiode. Reguleringsperioden er i denne situation fastsat til fire år. Der er i fall-back situationen fastsat regler for, hvordan eventuelle nye myndighedskrav, der måtte opstå i den kommende reguleringsperiode, skal behandles i forhold til taksterne, jf. BL 9-15 / 2 Udg., afsnit 6. Taksterne skal godkendes af SLV i forhold til kriterier om blandt andet ikke-diskrimination og gennemskuelighed. Tilladte ændringer i et år, som ikke umiddelbart ønskes udmøntet i ændringer i taksterne, kan overføres til den næste 4-årige reguleringsperiode jf. bilag til BL 9-15 / 2 Udg. afsnit SLV fastsætter den maksimale indtægtsramme for hvert enkelt år i den kommende reguleringsperiode De årlige indtægtsrammer består af summen af følgende beløb jf. bilag til BL 9-15 / 2 Udg. afsnit : a. En omkostningsramme, som fastsættes med henblik på dækning af driftsomkostninger, korrigeret for eventuelle effektiviseringskrav jf. pkt og myndighedskrav jf. pkt b. En omkostningsramme som fastsættes med henblik på dækning af afog nedskrivning på anlægsaktiver. c. Et beløb til forrentning af egen- og fremmedkapital. d. En overførsel af merafkastet fra det kommercielle område (fradrages indtægtsrammen) Reguleringsmodel for lufthavnstaksterne i Københavns Lufthavne februar Grant Thornton 9

10 Fastsættelse af rimeligt afkast De kapitalomkostninger, som indregnes i indtægtsrammen, fastsættes på grundlag af forrentningsgrundlaget, som består af den budgetterede investerede kapital i indtægtsrammeperioden. Budgetteret investeret kapital opgøres med udgangspunkt i den bogførte værdi af anlægsaktiver pr. 31. december i referenceåret med tillæg af forventede investeringer og fradrag af forventede afskrivninger i det efterfølgende år og budgetterede investeringer og afskrivninger i indtægtsrammeperioden. Bogført værdi af anlægsaktiver samt budgetterede afskrivninger opgøres ekskl. eventuelle regnskabsmæssige opskrivninger. Som figur 4.1. illustrerer, består den investerede kapital af anlægsaktiver, såsom grunde, bygninger, tekniske anlæg, maskiner og anlægsaktiver under udførsel. Figur 4.1: Investeret kapital NWC Inkluderes ikke i reguleringsmodellen ud fra en cost-benefit betragtning anden gæld, forudbetalinger fra kunder og periodeafgrænsningsposter. Netto arbejdskapital har traditionelt udgjort et relativt mindre beløb (NWC var negativ i perioden og lå i niveauet DKKm (189)- (194)). Udskillelsen heraf på kommercielle og aeronautiske aktiviteter vil kræve et ikke uvæsentligt arbejde, idet denne opdeling ikke foretages eller registreres af CPH. Ud fra en cost-benefit betragtning er det derfor vor anbefaling, at netto arbejdskapital ikke indgår i opgørelsen af investeret kapital. Anlægsaktiver består af såvel kommercielle som aeronautiske aktiver. Der er derfor behov for en opdeling således, at kun de aktiver, der vedrører de aeronautiske aktiviteter, indgår i takstreguleringsmodellen. Principper for fordeling af aktiver behandles i afsnit Risikofordeling I en forhandlet løsning er det op til parterne at fastlægge risikofordelingen for den kommende takstreguleringsperiode. For de seneste to takstreguleringsperioder har dette medført at CPH har oppebåret risici (positive som negative) ved efterfølgende ændringer i såvel passagerudviklingen som ændringer i omkostninger, herunder kapitalomkostninger. + Anlægsaktiver = Investeret kapital Idet de tidligere forhandlinger om takstfastsættelser ikke har inkluderet en konkret sammenholdelse til faktiske omkostninger har det ikke været muligt at opgøre størrelsen af de risici, som har været pålagt CPH. Kilde: Grant Thornton Som investerede kapital henregnes sædvanligvis netto arbejdskapital (NWC), herunder ikke rentebærende tilgodehavender, leverandørgæld, Anvendelse af takstreguleringsmodellen i fall-back forudsættes at skabe en væsentlig mere direkte sammenhæng mellem omkostninger og indtægter, hvilket resulterer i at CPH s risici reduceres i en fall-back situation. Den ændrede risikoprofil er primært forårsaget af nedenstående 3 faktorer: Reguleringsmodel for lufthavnstaksterne i Københavns Lufthavne februar Grant Thornton 10

11 i en fall-back situation opgøres taksterne på baggrund af en omkostningsrelateret model ved opgørelsen af indtægtsrammen for den kommende reguleringsperiode inddrages faktiske omkostninger i referenceåret (indekseret), forventede investeringer og afskrivninger samt forventet passagerudvikling. i tilfælde af væsentlige forøgede omkostninger som følge af nye krav i lovgivningen eller ændringer i forudsætningerne for fastsættelse af indtægtsrammen, kan SLV foretage ændringer af lufthavnstaksterne. Anvendelse af fall-back situationen vil således skabe en mere direkte omkostningssammenhæng som på lang sigt vil sikre CPH et rimeligt afkast på den aeronautiske aktivitet. Indenfor den enkelte takstreguleringsperiode vil CPH som udgangspunkt oppebære risici (positive som negative) ved ændringer i forhold til de i indtægtsrammen anvendte forudsætninger om omkostninger og passagerudvikling m.v. Risici for ændringer i forudsætningerne for indtægtsrammen er begrænset af SLV s muligheder for at ændre lufthavnstaksterne i tilfælde af væsentlige ændringer jf. BL 9-15 / 2 Udg., afsnit 6. Tabel 4.2: Risikofordeling i fall-back Parameter Ændringer indenfor reguleringsperioden Driftsomkostninger CPH Luftfartselskaberne Afskrivninger CPH Luftfartselskaberne Investeret kapital CPH Luftfartselskaberne Passagerudvikling CPH Luftfartselskaberne Rimeligt afkast CPH Luftfartselskaberne Kilde: Grant Thornton & forslag til BL 9-15/Udg. 2) Ændringer mellem reguleringsperioderne * SLV kan dog forlange ændringer i takster og dermed risikofordeling jf. afsnit 6 i forslag til BL 9-15 Den ændrede risikofordeling i en fall-back model afspejles ved fastsættelsen af det aeronautiske afkastkrav jf. afsnit 6. Såfremt indholdet af den foreslåede reguleringsmodel i en fall-back situation ændres kan dette have en indflydelse på den forudsatte risikofordeling og dermed en ændring i de forudsætninger der ligger til grund for fastsættelsen af beta for de aeronautiske aktiviteter og dermed det aeronautiske afkastkrav i afsnit 6. Risikofordelingen i fall-back er illustreret i tabel 4.2. Reguleringsmodel for lufthavnstaksterne i Københavns Lufthavne februar Grant Thornton 11

12 5 Principper for henførelse af aktiver til aktivitetsområder 5.1 Introduktion Struktur Figur 2.2 illustrerer strukturen i afsnit 5. Figur 2.2: Rapportstruktur Figur 2.2: Rapportstruktur Indledende afsnit Indledende afsnit Lovgrundlag & Principper for ny markedsforudsætninger Lovgrundlag & takstreguleringsmodel Principper for ny markedsforudsætninger takstreguleringsmodel aktivitetsområde, bør henføres til det respektive aktivitetsområde. For aktiver, der anvendes af flere aktivitetsområder, behandles de grænseflader, som der efter vor opfattelse bør tages stilling til og anbefalinger til en fordeling af disse aktiver fremføres. Afgrænsning / forudsætning Som følge af securityrestriktioner fremgår der ikke detaljerede kort af lufthavnen i denne rapport. Grant Thornton har dog fået udleveret kopier af disse kort, som CPH har anmodet om bliver behandlet fortroligt Relevante kort, som illustrerer grænsefladerne, behandlet i indeværende rapport, er fremvist for luftfartselskaberne på møde hos SLV d. 18. december Informationsgrundlag og afgrænsning Informationerne i dette afsnit er baseret på følgende materiale: Kilde: Grant Thornton Kilde: Grant Thornton Fase 1 Metode til værdiansættelse Fase 1 Fordeling af aktiver værdiansættelses Definering af Principper for -metode i reguleringsmodellen Definering aktivitetsområder af Principper henførelse for af aktivitetsområder i CPH i CPH henførelse af aktiver aktiver Fase Fase 2 2 Metode til til estimering af afkastkrav Metode Metode til til Estimering af af Estimering af af fastsættelse af af bestanddele i i aeronautisk afkastkrav afkastkrav afkastkrav Aktivspecifikationer udarbejdet af CPH Interne notater vedrørende aktivopdelingen udarbejdet af CPH Interne kort over lufthavnsområdet og terminalbygningerne Rapporter og informationer vedrørende aktivallokeringssystemet i Schiphol lufthavn Endvidere har vi i relation til fordeling af aktiver på aeronautiske og kommercielle aktiver haft adgang til kortmateriale m.v., ligesom vi har haft adgang til sitevisits i alle terminalbygninger. I afsnit 5.2 defineres aktivitetsområderne i CPH: aeronautisk, kommerciel, security og handling. Afsnit 5.3 identificerer og diskuterer kriterierne for henførelse af aktiverne på de fire aktivitetsområder. Aktiver, der anvendes fuldt ud af et 5.2 Aktivitetsområder i CPH Takstreguleringsmodellen omfatter de aeronautiske aktiviteter, centraliseret infrastruktur og security som illustreret i figur 5.1. Reguleringsmodel for lufthavnstaksterne i Københavns lufthavne - 15.februar Grant Thornton 12

13 Figur 5.1: Aktiver/aktiviteter i takstreguleringsmodellen Takstreguleringsmodellen Security aktiviteter vedrører alle aktiviteter og funktioner i forbindelse med de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger i CPH. Ground handling vedrører de services som blandt andet varetages af eksterne handlingselskaber, herunder indtjekning af passagerer, håndtering af baggage mv. Aeronautiske aktiver Security Centraliseret infrastruktur De kommercielle aktiviteter omfatter de faciliteter og services, som passagerer og andre tilbydes i lufthavnene, herunder parkeringsfaciliteter, butikker, restaurationer, hvileområder og lounges. Aktiviteterne er i langt de fleste tilfælde koncessioneret til private koncessionstagere. Endvidere omfatter segmentet udlejning af CPHs bygninger, lokaler og arealer til koncerneksterne lejere. Segmentet indbefatter ikke de services, som udføres af security for de kommercielle aktiviteter. Der er derfor behov for en opdeling af lufthavnens aktiviteter. Security er væsentligt påvirket af myndighedskrav og kommenteres derfor som en særskilt aktivitet i det følgende på trods af, at security ligeledes indgår i takstreguleringsmodellen. Centraliseret infrastruktur er en del af aktivitetsområdet ground handling og vil til brug for fastsættelse af taksterne blive udskilt af ground handling aktiviterne. Lufthavnens aktiver opdeles i fire kategorier: Aeronautisk, security, ground handling og kommerciel. De aeronautiske aktiviteter vedrører de anlæg og ydelser, som udelukkende leveres af lufthavnen, og som er knyttet til start, landing, afmærkning af lufthavnen, parkering af fly, passager og fragtekspedition inklusiv CUTE, men eksklusiv security og ground handling. 5.3 Kriterier for henførelse af aktiver Med henblik på at opgøre kapitalomkostningerne for de aeronautiske aktiviteter skal aktiver som ikke er henførbare til segmentet udskilles fra CPHs samlede aktiviteter. I det følgende vil grænsefladerne på lufthavnsområdet blive gennemgået for derigennem at fordele værdierne af de aktiver der ikke udelukkende anvendes af de aeronautiske aktiviteter. Figur 5.2 illustrerer det samlede lufthavnsområde. Bygningerne på lufthavnsområdet er primært koncentreret i de fire områder: Nord, syd, øst og vest. Den resterende del af lufthavnsområdet består primært af start- og landingsbaner samt taxiways. Detaljerede kort over de fire respektive områder fremgår af appendiks 3. Af kortene fremgår det, at de væsentligste aktiver (bygninger), som anvendes af flere aktivitetsområder og derfor bør fordeles mellem de respektive aktiviteter, forefindes i Nordområdet. Reguleringsmodel for lufthavnstaksterne i Københavns lufthavne - 15.februar Grant Thornton 13

14 De aktiver, som anvendes fuldt ud af et aktivitetsområde herunder f.eks. start og landingsbaner samt taxiways allokeres direkte til det respektive aktivitetsområde. Det er derfor i nedenstående valgt at fokusere på de anlægsaktiver, som anvendes af flere aktivitetsområder og dermed grænseflader mellem disse. Figur 5.2: Illustration af lufthavnsområder Beskrivelse af grænseflader og anbefalingerne i indeværende afsnit er baseret på flere besigtigelser af terminalbygningerne samt tegninger og kort over lufthavnsområdet modtaget af CPH af de enkelte rum i kontor og kælder mm. har vi primært henholdt os til oplysninger fra CPH. Gennemgangen er opdelt i nedenstående afsnit jf. figur 5.3: Tabel 5.3: Struktur for gennemgang af grænseflader på lufthavnsområdet NORD Område Ydre arealer Terminalbygningerne Grunde VEST ØST Grænseflader - Parkeringsanlæg - Gangarealer - Transformerstationer - Siddepladser i forbindelse med restauranter og caféer SYD - Kontorhus Vest - Automater - Naviair bygning - Installationer - Brændstofanlæg - Reklamer - Vejnettet - Vægtelefoner - Ikke-udlejede rum i - Tilbringetjenester udlejede arealer - Centrale teknikerkontor - Fælles infrastruktur Kilde: Grant Thornton Kilde: CPH Som tabellen illustrerer, er grænsefladerne opdelt i tre områder: Ydre arealer, terminalbygningerne og grunde. For hvert område er samtlige grænseflade gennemgået med anbefalinger til fordeling mellem aktivitetsområderne. Reguleringsmodel for lufthavnstaksterne i Københavns lufthavne - 15.februar Grant Thornton 14

15 Ydre arealer Parkeringsanlæg Som udgangspunkt er parkeringsanlæggene kommercielle aktiviteter. Parkeringsanlæggene anvendes dog også af CPHs personale, og der bør derfor henføres en del af disse til de aeronautiske aktiviteter. CPHs personale anvender primært P12 og P4. CPH har estimeret, at der for CPHs personale er en 1-5 sammenhæng mellem antallet af parkeringskort og det faktiske forbrug af p-pladser. Det vil sige, at for hver femte udstedte kort, må der i gennemsnit forventes at skulle allokeres én plads. Til sammenligning er tommelfingerreglen for SAS personale en 1-3 sammenhæng. Det vil sige SAS optager relativt flere pladser pr. udstedt kort, idet de i højere grad optager kapaciteten hele døgnet. Der er udstedt ca parkeringskort til CPHs personale, hvilket vil sige, at der bør allokeres 300 pladser til de aeronautiske aktiviteter, jf. 1-5 relationen. P-pladserne er skønsmæssigt fordelt med 100 pladser i P4 og 200 pladser i P12. Dette fører til følgende fordelingsnøgle for de to parkeringsanlæg, jf. tabel 5.3. parkeringshusene estimeret ovenfor. Omvendt er der allokeret et mindre antal af pladser til CPHs personale i andre parkeringsanlæg. Det forudsættes, at disse mindre forhold udligner hinanden. Transformerstationer På lufthavnsområdet forefindes en række transformerstationer, som bliver anvendt af flere aktivitetsområder. Det anbefales, at aktiverne tilknyttet transformerstationerne fordeles på baggrund af de enkelte aktiviteters strømforbrug. I følge en opgørelse fra 2006 udfærdiget af CPH anvendte de kommercielle aktiviteter 54% af det samlede el-forbrug i lufthavnen. Det bør således henføres 54% af alle aktiver tilknyttet transformerstationerne til de kommercielle aktiviteter. De resterende 46% anvendes af security, ground handling og aeronautiske aktiviteter. Da der ikke er foretaget en måling af strømforbruget fordelt på disse aktiviteter, anbefales det, at de 46% fordeles skønsmæssigt på de resterende tre aktivitetsområder. For en given reguleringsperiode fastsættes den overordnede fordelingsnøgle ud fra en opgørelse af den seneste opmåling af den faktiske fordeling af strømforbruget. Tabel 5.3: Fordeling af P4 & P12 Parkeringspladser allokeret til CPHs Anlæg personale P % P % Kilde: CPH Totale antal pladser Kommerciel andel af anlæg Ud fra en væsentlighedsbetragtning er det valgt ikke at foretage yderligere fordelinger af p-husene, selvom en vis andel af CPHs personale er tilknyttet de kommercielle aktiviteter, og der kunne således argumenteres for, at en mindre andel bør fratrækkes de aeronautiske aktiviteters andel af Kontorhus Vest (CPHs administrationsbygning) Kontorhus Vest anvendes primært af de aeronautiske og kommercielle aktiviteter. De kommercielle aktiviteter er primært relateret til udlejning af lokaler til koncerneksterne lejere samt administration af de services som stilles til rådighed til passagerer og andre herunder parkeringsanlæg, butikker, hotel mm., mens øvrige funktioner i administrationsbygningen primært er relateret til aeronautiske aktiviteter. Disse specifikke aktiviteter henføres til de respektive aktivitetsområder baseret på kvm andel. Fællesarealer og funktioner herunder eksempelvis gange, mødelokaler, kantine, administration, direktion m.m. foreslås fordelt forholdsmæssigt. Reguleringsmodel for lufthavnstaksterne i Københavns lufthavne - 15.februar Grant Thornton 15

16 Brændstofanlæg På lufthavnsområdet findes et brændstofanlæg med rørføring til flystandpladserne, som anvendes til at tanke flyene. Ifølge oplysninger fra CPH har benzinselskaberne, som leverer benzinen, selv betalt for anlæg af brændstoflageret og rørføringen ud til standpladserne. Disse aktiver medregnes derfor ikke til de aeronautiske aktiver. Da benzinselskaberne betaler en leje til CPH for visse af CPHs bygninger på det centrale brændstoflager anbefales det, at disse bygninger henføres til de kommercielle aktiviteter. Vejnettet CPH ejer vejnettet omkring lufthavnsområdet. Vejnettet anvendes af såvel passagerer, koncessionstagere, CPH personale mv. Det vil således være rimeligt at fordele vejnettet mellem de respektive aktiviteter. Henset til den begrænsede beløbsmæssige størrelse af vejnet og omkostninger ved en trafikoptælling anbefales det ud fra en pragmatisk tilgang at fordele aktiverne tilknyttet vejnettet ligeligt mellem de aeronautiske og kommercielle aktiviteter. Terminalbygningerne Gangarealer i terminalbygningerne I terminalbygningerne forefindes et stort netværk af gangarealer, som anvendes af både de kommercielle og de aeronautiske aktiviteter. Gangarealerne anvendes således til transport af passagerer ud til fingrene, mens de for de kommercielle aktiviteter er en forudsætning for passagerernes adkomst til butikkerne. Butikkerne anvender gangarealerne i forbindelse med udstilling af varer. På trods af, at butikkerne maksimalt må udstille varer 1 meter ud fra butiksfacaderne overholdte ikke alle butikker dette krav. Nedenstående billede illustrerer dette. Udover den plads varerne optager, bør der efter vor opfattelse ligeledes tillægges et areal ud fra de udstillede varer på gangene, til brug for de kunder som stopper op ud for de udstillede vinduer. Vi anbefaler således, at de kommercielle aktiviteter tillægges 1,5 meter ud fra alle vinduespartier med udstillede varer. Tilbringetjenester I lufthavnen forefindes en række anlæg relateret til tilbringetjenester herunder bus, tog samt metro. Investeringerne i selve anlæggene er til dels betalt af CPH. Tilbringetjenesterne anvendes primært af passagerer men også personalet i lufthavnen, anvender disse transportmidler til og fra arbejde. Ud fra en væsentlighedsbetragtning er det valgt at henføre aktiverne fuldt ud til de aeronautiske aktiviteter. Dog er transferbussen som kører mellem terminalområdet og de ydre parkeringsanlæg henført til de kommercielle aktiviteter, da denne anses for kommerciel. Reguleringsmodel for lufthavnstaksterne i Københavns lufthavne - 15.februar Grant Thornton 16

17 For enkelte butikker og caféer er der indgået særaftaler, som udvider det areal, som butikken kan udstille varer på. Dette gælder eksempelvis Starbucks, Fine Food, Global News & Books i terminal 2 m.v. For disse butikkers vedkommende anbefales det areal som effektivt anvendes af den pågældende butik henført til de kommercielle aktiviteter. Nedenstående billede illustrerer en café, hvor arealet er udvidet af hensyn til det gangareal stole og borde optager. I terminal 2 forefindes 2 valutaforretninger (Danske Bank og Change) hvor der for disse er tillagt 3 meter ud fra skranken for at tage højde for det forhold, at der ofte er kø ud for skrankerne. Gangarealer i dedikerede områder Visse gangarealer som udelukkende anvendes af brugerne af de udlejede lokaler. Vi anbefaler, at disse gange i terminalbygningerne allokeres fuldt ud til de kommercielle aktiviteter. Dette gælder eksempelvis gangene i forbindelse med kontorarealerne på første og anden sal i terminal 2, og gangen hvorpå Hiltons mødelokaler forefindes. Foregående billede illustrerer gangarealerne på 1. sal i terminal 2. Nogle butikker har desuden udstillingsvinduer med udstilling af varer, men hvor der ikke er udstillede varer eller indgangspartier foran dette. Det anbefales at der i disse tilfælde tillægges 1 meter ud fra butiksvinduet. Tillægget bør ikke forekomme på de sider af butikken, hvor der ikke er vinduer, indgangspartier, udstillede varer eller lignende. Reguleringsmodel for lufthavnstaksterne i Københavns lufthavne - 15.februar Grant Thornton 17

18 med caféen anbefales fordelt ligelige fordelt mellem de aeronautiske og kommercielle aktiviteter. Siddepladser i forbindelse med restauranter & caféer I terminalerne findes en række siddepladser i forbindelse med restauranter og caféer mv. De arealer som anvendes til siddepladser, der er forbeholdt restaurantens gæster og hvor der således er købetvang, bør henføres fuldt ud til de kommercielle aktiviteter. I tilfælde hvor siddepladserne også kan benyttes af passagerer, som ikke køber mad det pågældende sted (eksempelvis Kitchen & co. i terminal 2 og KOK pit i terminal 1) anbefales arealerne fordelt ligeligt mellem de aeronautiske og kommercielle aktiviteter. Nedenstående billede illustrerer bordene ved Kitchen & co., hvor bordene på begge etager i forbindelse Automater I terminalbygninger samt i enkelte fingre forefindes diverse automater med mad og drikke. Det antal kvadratmeter, som optages af automaterne, anbefales tillagt de kommercielle aktiviteter med et tillæg på 1 meter ud fra automaten. Tillægget dækker den plads brugere af automaten forventes at optage ved betjening af automaten. Reguleringsmodel for lufthavnstaksterne i Københavns lufthavne - 15.februar Grant Thornton 18

19 Installationer i terminalbygninger I terminalbygningerne forefindes en række installationer så som klimaanlæg, lys samt andre tekniske installationer. Da sådanne installationer anvendes af både de aeronautiske og kommercielle aktiviteter anbefales det, at disse aktiver fordeles forholdsmæssigt efter kvm mellem de kommercielle og aeronautiske aktiviteter. Reklamer Udstillingspladser I terminalerne er der løbende forskellige udstillinger på særlige udstillingspladser. Eftersom udstillingspladserne er til disposition for de kommercielle aktiviteter hele året bør alle udstillingspladser henføres til de kommercielle aktiviteter. Lysreklamer I terminalbygningerne og i fingrene er der monteret lysreklamer på væggene og fra lofterne. Indtægten for disse tilfalder på nuværende tidspunkt de kommercielle aktiviteter på trods af at der som oftest er tale om aeronautiske arealer. Nedenstående billede illustrerer en lysreklame i terminal 2. Lys-reklamerne hænger på væggene og optager ikke umiddelbart nogen kvadratmeter, hvilket udelukker en kvadratmeterfordeling. Som alternativ anbefaler vi, at lejeindtægterne for lysreklamer henføres til de aeronautiske aktiviteter i takstreguleringsmodellen, således at såvel omkostninger og indtægter som aktiver vedrørende lys-reklamerne henføres til de aeronautiske aktiviteter. Alternative tilgange kunne være en overskudsdeling mellem de aeronautiske og kommercielle aktiviteter eller at lysreklamerne overførtes til de kommercielle aktiviteter og således var en del af overførslen fra de kommercielle til de aeronautiske aktiviteter jf. reguleringsmodellen. Vægtelefoner I terminalbygningerne findes endvidere en række betalingstelefoner. Ejerne af telefonerne betaler en koncessionsafgift til CPH, som bestemmes på baggrund af den omsætning telefonen genererer. Problemstillingen er også her at telefonerne ikke optager nævneværdig plads, men genererer indtægter på arealer som er henført til aeronautiske aktiviteter. Vi anbefaler derfor, at koncessionsafgiften fra vægtelefonerne henføres til de Reguleringsmodel for lufthavnstaksterne i Københavns lufthavne - 15.februar Grant Thornton 19

20 aeronautiske aktiviteter. Alternative tilgange kunne være en overskudsdeling mellem de aeronautiske og kommercielle aktiviteter eller at lysreklamerne overførtes til de kommercielle aktiviteter og således var en del af overførslen fra de kommercielle til de aeronautiske aktiviteter jf. reguleringsmodellen. Ikke-udlejede rum i udlejede arealer I terminalbygningerne er der arealer, som er påtænkt udlejet til butikker eller kontorer, men som i visse perioder ikke vil være udlejet. Idet de pågældende rum er henført til udlejningsformål anbefales de henført til de kommercielle aktiviteter uafhængigt af hvor stor en andel af reguleringsperioden, de faktisk er udlejet til kommercielle formål. Fælles infrastruktur i terminalerne I terminalbygningerne forefindes en række fællesarealer, som anvendes af både de kommercielle og aeronautiske aktiviteter, herunder for eksempel toiletter, trapper, elevatorer, rum til opbevaring af rengøringsartikler, teknikrum m.v. Det anbefales at disse fordeles forholdsmæssigt i forhold til det enkelte aktivitetsområdes andel af bygningen. Grunde Det grundareal, som ejes af CPH, skal ligeledes fordeles på aktivitetsområder. Generelt bør det gælde, at grundene, hvorpå bygninger er placeret, fordeles efter samme fordelingsnøgle sm bygningen. På de grunde, hvor der ikke ligger bygninger, bør grundene fordeles efter hvilket aktivitetsområde, som anvender området. Ovenstående kort illustrerer størstedelen af lufthavnsområdet. Grundene anbefales fordelt som følger: På det bebyggede område Nord-A1 forefindes Terminal 1, Finger V, Terminal 2, Terminal 3, Bagagesorteringen samt Finger D. Arealet hvorpå disse bygninger er placeret fordeles til de kommercielle og Reguleringsmodel for lufthavnstaksterne i Københavns lufthavne - 15.februar Grant Thornton 20

Bestemmelser om betaling for benyttelse af lufthavne (lufthavnstakster)

Bestemmelser om betaling for benyttelse af lufthavne (lufthavnstakster) Høringsnotat Edvard Thomsens vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Sagsnr. TS30302-00026 Dato 14. november 2013 JN Bestemmelser om betaling for

Læs mere

Bilag 3 Fastsættelse af WACC forrentning

Bilag 3 Fastsættelse af WACC forrentning ENERGITILSYNET UDKAST Energitilsynets møde 145 den 24. september 2013 5. juli 2013 13/03758 13/03759 13/03760 /LBA & LIC Bilag 3 Fastsættelse af WACC forrentning 1. Rentesatsen til brug for aktiver idriftsat

Læs mere

Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer

Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer Michael Møller 22/04/2014 Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer Elsektoren har et betydeligt realkapitalapparat. Det kan med fordel deles op i det allerede eksisterende kapitalapparat

Læs mere

Årsregnskab for moderselskabet. Københavns Lufthavne A/S

Årsregnskab for moderselskabet. Københavns Lufthavne A/S Københavns Lufthavne A/S Lufthavnsboulevarden 6 DK - 2770 Kastrup CVR-nr. 14 70 72 04 Årsregnskab for moderselskabet Københavns Lufthavne A/S 2014 I henhold til årsregnskabsloven 149, stk. 2 er årsregnskabet

Læs mere

de ekstra omkostninger ved at gennemføre samtrafikken, herunder en rimelig forrentning af den investerede kapital, jf. 51f, stk. 3.

de ekstra omkostninger ved at gennemføre samtrafikken, herunder en rimelig forrentning af den investerede kapital, jf. 51f, stk. 3. TC A/S regulering@tdc.dk Fremsendes alene via e-mail Afgørelse om fastsættelse af WACC i forbindelse med omkostningsdokumentation af priserne i TC s standardtilbud Sagsfremstilling TC leverer en række

Læs mere

Kvartalsrapport pr. 31. marts 2015 Metroselskabet. Bilag K21-02-03 Kvartalsmøde nr. 21 10. juni 2015

Kvartalsrapport pr. 31. marts 2015 Metroselskabet. Bilag K21-02-03 Kvartalsmøde nr. 21 10. juni 2015 Kvartalsrapport pr. 31. marts Metroselskabet Bilag K21-02-03 Kvartalsmøde nr. 21 10. juni Resultatopgørelse Note 2014 Indtægter 2 Metroens takstindtægter 771.529 182.920 176.906 190.173 735.290 714.790

Læs mere

Indtægtsrammer for naturgasdistributionsselskaberne

Indtægtsrammer for naturgasdistributionsselskaberne ENERGITILSYNET UDKAST Energitilsynets møde 145 den 24. september 2013 5. juli 2013 13/03744 13/03758 13/03759 13/03760 /LBA & LIC Indtægtsrammer for naturgasdistributionsselskaberne 2014-2017 Resumé 1.

Læs mere

Værdiansættelse af kunder og varemærke

Værdiansættelse af kunder og varemærke Nordic Valuation www.nordicvaluation.dk Morten Christensen cand.merc., MBA Email: morten@nordicvaluation.dk Mobil: 21 30 27 22 CVR: 25376153 Værdiansættelse af kunder og varemærke Anvendt model: Cashflow

Læs mere

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for. CVR-nr. 10 01 64 52

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for. CVR-nr. 10 01 64 52 Gunhilds Plads 2 DK-7100 Vejle Tlf. 75 82 10 55 Fax 75 83 18 79 www.martinsen.dk CVR. nr. 32 28 52 01 Service-Løn A/S Bugattivej 8, 7100 Vejle Årsrapport for 2011 CVR-nr. 10 01 64 52 Årsrapporten er fremlagt

Læs mere

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Fondsbørsmeddelelse nr. 8 6. maj 2003 Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Realkredit Danmark 1. kvartal 2003 1/7 Realkredit Danmark koncernen - hovedtal 1. kvartal 1. kvartal Indeks Året BASISINDTJENING OG

Læs mere

ØVELSER TIL KAPITEL 2 Med løsninger

ØVELSER TIL KAPITEL 2 Med løsninger ØVELSER TIL KAPITEL 2 Med løsninger Øvelse 1. I begyndelsen af 2008 blev aktierne i Royal Unibrew handlet til kurs 534 per aktie. Aktien lukkede i december 2008 i kurs 118,5. Royal Unibrew udbetalte en

Læs mere

ISRS 4400 DK Aftalte arbejdshandlinger vedrørende regnskabsmæssige oplysninger og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning

ISRS 4400 DK Aftalte arbejdshandlinger vedrørende regnskabsmæssige oplysninger og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning International Auditing and Assurance Standards Board Januar 2012 International Standard om beslægtede opgaver Aftalte arbejdshandlinger vedrørende regnskabsmæssige oplysninger og yderligere krav ifølge

Læs mere

Værdi indikation. NordicValuation.dk 21,6 24,5

Værdi indikation. NordicValuation.dk 21,6 24,5 Værdiansættelse Samlet salg Eksempel A/S Værdiområde i hele mio. kr. 21,6 24,5 28,6 Afsluttet oktober 2014 Lav Vurdering Høj Værdiansættelsen er foretaget ved brug af discounted cashflow modellen (DCF).

Læs mere

Bilag 3. Krav til regnskaber mv.

Bilag 3. Krav til regnskaber mv. Bilag 3 Krav til regnskaber mv. Indholdsfortegnelse 1. PLIGT TIL AT UDARBEJDE SÆRSKILTE REGNSKABER... 3 2. UDVEKSLING AF YDELSER MELLEM AKTIVITETER... 3 3. OMKOSTNINGSFORDELING... 3 4. INDTÆGTSFORDELING...

Læs mere

Bilag 3 Fastsættelse af WACC forrentning

Bilag 3 Fastsættelse af WACC forrentning ENERGITILSYNET Punkt 4 Energitilsynets møde 146 den 29. oktober 2013 29. oktober 2013 13/03758 13/03759 13/03760 /LBA & LIC Bilag 3 Fastsættelse af WACC forrentning 1. Rentesatsen til brug for aktiver

Læs mere

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2014.

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2014. Jensen & Møller Invest A/S CVR nr. 53 28 89 28 Charlottenlund Stationsplads 2 2920 Charlottenlund Tlf. 35 27 09 02 Fax 35 38 19 50 www.jensen-moller.dk E-mail: jmi@danskfinancia.dk Nasdaq OMX Copenhagen

Læs mere

Indtægtsrammer for naturgasdistributionsselskaberne

Indtægtsrammer for naturgasdistributionsselskaberne ENERGITILSYNET Energitilsynets møde 105 den 28. september 2009 28-09-2009 GAS 4/0806-0300-0009 4/0820-0403-0031 4/0820-0403-0032 4/0820-0403-0033 /KHA Indtægtsrammer for naturgasdistributionsselskaberne

Læs mere

CIMBER STERLING. Præsentation af 2. kvartal 2010/11. 14. december 2010. Henriette Schütze CFO. Side 1

CIMBER STERLING. Præsentation af 2. kvartal 2010/11. 14. december 2010. Henriette Schütze CFO. Side 1 CIMBER STERLING Præsentation af 2. kvartal 2010/11 14. december 2010 Henriette Schütze CFO Side 1 Disclaimer Materialet indeholder fremadrettede udsagn. Disse fremadrettede udsagn er udsagn vedrørende

Læs mere

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for Gunhilds Plads 2 DK-7100 Vejle Tlf. 75 82 10 55 Fax 75 83 18 79 www.martinsen.dk CVR. nr. 32 28 52 01 Service-Løn A/S Bugattivej 8, 7100 Vejle Årsrapport for 2012 CVR-nr. 10 01 64 52 Årsrapporten er fremlagt

Læs mere

Kapitel 1: De realiserede delresultater

Kapitel 1: De realiserede delresultater Regulativ for beregning og fordeling af realiseret resultat til forsikringsaftalerne for forsikringer tegnet på beregningsgrundlagene G82 5 %, G82 3 %, G82 3,7 %, G82 2 %, Uni98 2 %, L99 og U10 1. Lovgrundlag

Læs mere

Vermundsgade 38, stuen til 6. sal 2100 København Ø

Vermundsgade 38, stuen til 6. sal 2100 København Ø Vermundsgade 38, stuen til 6. sal 2100 København Ø 14 gode kontorlejemål fra 537 m² 10.991 m² Lejemål 1 874 m² Lejemål 2 721 m² Lejemål 3 1.007 m² Lejemål 4 672 m² Lejemål 5 570 m² Lejemål 6 550 m² Lejemål

Læs mere

Grundejerforeningen Ørestad Syd cvr.nr. 29876819 Årsrapport for 2012. 6. regnskabsår

Grundejerforeningen Ørestad Syd cvr.nr. 29876819 Årsrapport for 2012. 6. regnskabsår Grundejerforeningen Ørestad Syd cvr.nr. 29876819 Årsrapport for 2012 6. regnskabsår Grundejerforeningen Ørestad Syd Indholdsfortegnelse Foreningsoplysninger 1 Side Ledelsespåtegning 2 Revisionspåtegning

Læs mere

Køb af virksomhed. Værdiansættelse og Finansiering. v/statsautoriseret revisor og partner Torben Hald

Køb af virksomhed. Værdiansættelse og Finansiering. v/statsautoriseret revisor og partner Torben Hald Køb af virksomhed Værdiansættelse og Finansiering v/statsautoriseret revisor og partner Torben Hald Hvad er værdien af en virksomhed? Den værdi, som virksomheden kan handles til på et givet tidspunkt mellem

Læs mere

Principperne for takstfastsættelse af tillægsydelser

Principperne for takstfastsættelse af tillægsydelser Principperne for takstfastsættelse af tillægsydelser Styringsaftalen anviser de almindelige principper for beregning af takster for hovedydelser. I nedenstående beskrives de aftalte principperne for takstfastsættelse

Læs mere

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3 S. SEPTEMBER 2013 J.nr.: 8915742 BORJbam Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3 Tønder Bank A/S under konkurs Skifteretten i Sønderborg - SKS SO 1-634/2012 Jeg skal herved som kurator i ovennævnte

Læs mere

en reduktion i energiforbruget Copyright ThomasPlenborg

en reduktion i energiforbruget Copyright ThomasPlenborg Økonomiske konsekvenser af en reduktion i energiforbruget g 1 Formål Metoder til måling af økonomiske konsekvenser Eksempler på (økonomiske) konsekvenser af energibesparende tiltag Økonomiske konsekvenser

Læs mere

Byggeøkonomuddannelsen

Byggeøkonomuddannelsen Byggeøkonomuddannelsen Overordnet virksomhedsøkonomi Ken L. Bechmann 9. september 2013 1 Dagens emner/disposition Kort introduktion til mig og mine emner Årsregnskabet Regnskabsanalyse nøgletal Værdifastsættelse

Læs mere

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Varebeholdninger og igangværende arbejder for fremmed regning Docent Tage Rasmussen Institut for Regnskab Handelshøjskolen i Århus Specifikation I Varebeholdninger 1.

Læs mere

Hornsleth Arms Investment Corporation ApS CVR-nr. 31 41 69 57

Hornsleth Arms Investment Corporation ApS CVR-nr. 31 41 69 57 Hornsleth Arms Investment Corporation ApS CVR-nr. 31 41 69 57 Årsrapport 1. juli - 31. december 2013 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den /. Carsten Iversen

Læs mere

Investpleje Frie Midler

Investpleje Frie Midler Investering Investpleje Frie Midler Investpleje Frie Midler 1 Investpleje Frie Midler En aftale om Investpleje Frie Midler er Andelskassens tilbud til dig om pleje af dine investeringer ud fra en strategi

Læs mere

Rettelsesblad til Regnskabsanalyse og værdiansættelse en praktisk tilgang. 4. udgave 2012.

Rettelsesblad til Regnskabsanalyse og værdiansættelse en praktisk tilgang. 4. udgave 2012. s. 63 Rettelsesblad til Regnskabsanalyse og værdiansættelse en praktisk tilgang 4. udgave 2012. 2012E 2013E 2014E 2015E DO 187,00 200,09 214,10 229,08 NDA 1.214,45 1.229,46 1.390,42 1.487,75 NDA 2013 skal

Læs mere

Værdiansættelse i praksis Innovation X, 29. november 2012. v/torben Toft Kristensen

Værdiansættelse i praksis Innovation X, 29. november 2012. v/torben Toft Kristensen Værdiansættelse i praksis Innovation X, 29. november 2012 v/torben Toft Kristensen Agenda 1. Situationer med værdiansættelse 2. Principper for værdiansættelse 3. Praktisk eksempel 4. Forhold som påvirker

Læs mere

Revisoreksamen 2014. Modul C

Revisoreksamen 2014. Modul C Revisoreksamen 2014 Modul C Torsdag den 4. september 2014 (4 timer) Alle hjælpemidler kan medbringes til prøven bortset fra: disketter, brændbare cd-rommer, egne usb-stik, eksterne harddisks og andre elektroniske

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har det seneste år haft fokus på den regnskabsmæssige behandling af investeringsejendomme både erhvervsejendomme

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har det seneste år haft fokus på den regnskabsmæssige behandling af investeringsejendomme både erhvervsejendomme 3. april 2009 /jcn og lfo Sag Notat om måling (værdiansættelse) af ejendomme Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har det seneste år haft fokus på den regnskabsmæssige behandling af investeringsejendomme både

Læs mere

DEN DANSKE MARITIME FOND

DEN DANSKE MARITIME FOND DEN DANSKE MARITIME FOND Årsrapporten er fremlagt og godkendt af bestyrelsen den 29. marts 2010 (dirigent) CVR-nr. 28 89 38 25 Årsrapport 2009 AMALIEGADE 33 B * DK - 1256 KØBENHAVN K * TLF.: +45 77 40

Læs mere

Til OMX Den Nordiske Børs København Fondsbørsmeddelelse nr. 3/2008 Hellerup, 15. april 2008 CVR nr. 21 33 56 14

Til OMX Den Nordiske Børs København Fondsbørsmeddelelse nr. 3/2008 Hellerup, 15. april 2008 CVR nr. 21 33 56 14 Til OMX Den Nordiske Børs København Fondsbørsmeddelelse nr. 3/2008 Hellerup, 15. april 2008 CVR nr. 21 33 56 14 Delårsrapport for perioden 1. januar - 31. marts 2008 Bestyrelsen for Dan-Ejendomme Holding

Læs mere

Regnskabsmeddelelse for perioden 1. januar 30. september 2000 for EjendomsSelskabet Norden A/S

Regnskabsmeddelelse for perioden 1. januar 30. september 2000 for EjendomsSelskabet Norden A/S Den 14. november 2000 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K Telefax nr. 33 12 86 13 Regnskabsmeddelelse for perioden 1. januar 30. september 2000 for EjendomsSelskabet Norden A/S Periodens

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2015

Afgørelse om prisloft for 2015 Birkerød Vandforsyning a.m.b.a. Att.: Irene Weithaler Biskop Svanes Vej 16 3460 Birkerød Den 22. august 2014 Sag nr. 14/03985 (herefter benævnt selskabet ) Afgørelse om prisloft for 2015 KONKURRENCE- OG

Læs mere

dbio - Nordjylland Årsregnskab 1. januar - 31. december 2013

dbio - Nordjylland Årsregnskab 1. januar - 31. december 2013 dbio - Nordjylland Årsregnskab 1. januar - 31. december 2013 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på regionens generalforsamling den 10. marts 2014. Dirigent Indholdsfortegnelse Side Påtegninger Ledelsespåtegning

Læs mere

Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen for 2012

Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen for 2012 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Åboulevarden 31 Postboks 514 8100 Aarhus C Telefon 89 41 41 41 Telefax 89 41 42 43 www.deloitte.dk K/S Difko LVII (57) Sønderlandsgade

Læs mere

Vestjyske Net 60. Reguleringsregnskab for regnskabsåret

Vestjyske Net 60. Reguleringsregnskab for regnskabsåret Vestjyske Net 60 CVR-nr. 28 10 65 48 Reguleringsregnskab for regnskabsåret A/S PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 Resenvej 7800 Skive T: 9615 4900, F: 9615 4990,

Læs mere

BENCHMARK ANALYSE RIVAL

BENCHMARK ANALYSE RIVAL BENCHMARK ANALYSE RIVAL 0-- Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Introduktion... Det samlede resultat... De største virksomheder... Markedsandel... Nettoomsætning...7 Dækningsbidraget/bruttofortjenesten...

Læs mere

Revisionsinstruks for reguleringsregnskab 2013 Prisloft 2015

Revisionsinstruks for reguleringsregnskab 2013 Prisloft 2015 Revisionsinstruks for reguleringsregnskab 2013 Prisloft 2015 27. februar 2014 Indhold Kapitel 1 1.1 Formålet med instruksen... 3 1.2 Reguleringsregnskabets udformning.... 3 1.3 Indberetning af faktiske

Læs mere

dbio - Nordjylland Årsregnskab 1. januar - 31. december 2014

dbio - Nordjylland Årsregnskab 1. januar - 31. december 2014 dbio - Nordjylland Årsregnskab 1. januar - 31. december 2014 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på regionens generalforsamling den /. Dirigent Indholdsfortegnelse Side Påtegninger Ledelsespåtegning 1

Læs mere

Amagerbanken Aktieselskab under konkurs

Amagerbanken Aktieselskab under konkurs Stockholmsgade 45 Postboks 869 DK-2100 København Ø T 35 27 11 00 F 35 27 11 01 www.grantthornton.dk CVR-nr. 12 52 32 46 Amagerbanken Aktieselskab under konkurs Resumé af opgørelse af korrigeret dividendeprocent

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2015

Afgørelse om prisloft for 2015 Energi Viborg Spildevand A/S Att.: Mette Urup Bøssemagervej 8 8800 Viborg Den 19. september 2014 Sag nr. 14/03730 (herefter benævnt selskabet ) Afgørelse om prisloft for 2015 KONKURRENCE- OG Indledning

Læs mere

Komplementarselskabet Motala II ApS

Komplementarselskabet Motala II ApS Komplementarselskabet Motala II ApS CVR-nr. 28 68 93 06 Årsrapport for 2013 (9. regnskabsår) Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 03/06 2014 Jacob Götzsche

Læs mere

dbio - Midtjylland Årsregnskab 1. januar - 31. december 2014

dbio - Midtjylland Årsregnskab 1. januar - 31. december 2014 dbio - Midtjylland Årsregnskab 1. januar - 31. december 2014 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på regionens generalforsamling den /. Dirigent Indholdsfortegnelse Side Påtegninger Ledelsespåtegning 1

Læs mere

Topdanmarks Kapitalmodel

Topdanmarks Kapitalmodel Topdanmarks Kapitalmodel Alternativer til egenkapital Topdanmark anser egenkapital for at være et blandt flere instrumenter til beskyttelse mod risiko. Formålet med at have egenkapital ud over det lovpligtige

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 1 plus forklaringer Information Ændring siden sidste regnskab Grafer over udvikling Status Stabil Dato 2012-05-31 Stiftelsesår 1977 Byggeår 1936 Antal enheder Antal andele

Læs mere

Korte eller lange obligationer?

Korte eller lange obligationer? Korte eller lange obligationer? Af Peter Rixen Portfolio manager peter.rixen @skandia.dk Det er et konsensuskald at reducere rentefølsomheden på obligationsbeholdningen. Det er imidlertid langt fra entydigt,

Læs mere

For luftfartøjer, der benytter Aarhus Airport, betales afgifter efter dette regulativ.

For luftfartøjer, der benytter Aarhus Airport, betales afgifter efter dette regulativ. Takstregulativ 2015 A. Almindelige bestemmelser 1 For luftfartøjer, der benytter Aarhus Airport, betales afgifter efter dette regulativ. Regulativet indeholder bestemmelser om startafgift, passagerafgift,

Læs mere

Udbytte & kapitalstyring i Tryg

Udbytte & kapitalstyring i Tryg Udbytte & kapitalstyring 30. januar 2014 Udbytte & kapitalstyring i Tryg I december 2012 indførte Tryg en ny udbyttepolitik, hvor fokus er at opnå en højere grad af stabilitet i de årlige udlodninger.

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Jelling Golfklub. Jelling Skovvej 2, Postbox 62, 7300 Jelling. Årsrapport for

Jelling Golfklub. Jelling Skovvej 2, Postbox 62, 7300 Jelling. Årsrapport for Gunhilds Plads 2 DK-7100 Vejle Tlf. 75 82 10 55 Fax 76 11 44 01 www.martinsen.dk CVR-nr. 32 28 52 01 Jelling Golfklub Jelling Skovvej 2, Postbox 62, 7300 Jelling Årsrapport for 2014 CVR-nr. 15 92 84 92

Læs mere

Kvartalsrapport. 1. kvartal 2009

Kvartalsrapport. 1. kvartal 2009 Kvartalsrapport 1. kvartal 2009 Resultatopgørelse (alle tal i 1.000 kr.) Note 2008 31.03.08 31.03.09 31.03.09 2009 2009 Indtægter 2 Metroen takstindtægter 492.664 98.011 135.141 127.349 496.525 496.525

Læs mere

Køb af virksomhed. Værdiansættelse

Køb af virksomhed. Værdiansættelse Køb af virksomhed hvad koster den? Findes der i praksis en værdi man kan sætte to streger under? Ja - hvis man er i besiddelse af alt viden om, hvordan indtjeningen vil være i ubegrænset tid fremover.

Læs mere

OVERORDNEDE RETNINGSLINJER FOR INCITAMENTSAFLØNNING AF EXIQON A/S BESTYRELSE OG DIREKTION

OVERORDNEDE RETNINGSLINJER FOR INCITAMENTSAFLØNNING AF EXIQON A/S BESTYRELSE OG DIREKTION Bilag 1 OVERORDNEDE RETNINGSLINJER FOR INCITAMENTSAFLØNNING AF EXIQON A/S BESTYRELSE OG DIREKTION 1. Baggrund I henhold til aktieselskabslovens 139 skal bestyrelsen i et børsnoteret selskab, inden det

Læs mere

Generelle retningslinjer for incitamentsaflønning

Generelle retningslinjer for incitamentsaflønning Generelle retningslinjer for incitamentsaflønning Retningslinjerne gælder for incitamentsaflønning for bestyrelsen og direktionen i Bang & Olufsen a/s. Incitamentsaflønningen vil afhænge af individuelle

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

DIRF. Finansielle nøgletal i teori og praksis Maj 2012

DIRF. Finansielle nøgletal i teori og praksis Maj 2012 DIRF Finansielle nøgletal i teori og praksis Maj 2012 v./ Christian V. Petersen, Professor, Ph.D. Copenhagen Business School Institut for Regnskab og Revision Copyright 1 @ Christian V. Peter Agenda Introduktion

Læs mere

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer Private Banking Portefølje et nyt perspektiv på dine investeringer Det er ikke et spørgsmål om enten aktier eller obligationer. Den bedste portefølje er som regel en blanding. 2 2 Private Banking Portefølje

Læs mere

Værdiansættelsesseminar Finansiering & beregning af forrentning November 2014

Værdiansættelsesseminar Finansiering & beregning af forrentning November 2014 www.pwc.dk Værdiansættelsesseminar Finansiering & beregning af forrentning Revision. Skat. Rådgivning. Agenda Finansiering & beregning af forrentning Den korte; hvem er vi Udenlandske investorer i Danmark

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser Oversigtsrapport for andelsboligforeningen Eksempel Købt gennem Boliga 2012-11-07 (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 1 plus forklaringer Information Ændring på 1 år Grafer over udvikling Status E E Dato

Læs mere

K/S. Mando 44. INVESTERING I SOLCELLEPARKER I TYSKLAND PÅ 0,9 MWp

K/S. Mando 44. INVESTERING I SOLCELLEPARKER I TYSKLAND PÅ 0,9 MWp K/S Mando 44 INVESTERING I SOLCELLEPARKER I TYSKLAND PÅ 0,9 MWp Investering i attraktive solceller i Tyskland Produktionstal kendt og idriftsat i 2013 En andel på 10 % kræver indskud på DKK 366.756 Fradraget

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Luftfart og turisme i Grønland

Luftfart og turisme i Grønland Luftfart og turisme i Grønland Polit Case Competition Copenhagen Economics 14. marts 2015 Introduktion I det følgende præsenteres tre cases. Alle handler om luftfart i Grønland, men adresserer forskellige

Læs mere

Uhre Windpower 2 I/S. CVR-nr. 33 62 12 64. Årsrapport

Uhre Windpower 2 I/S. CVR-nr. 33 62 12 64. Årsrapport Uhre Windpower 2 I/S CVR-nr. 33 62 12 64 Årsrapport 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Interessentskabsoplysninger Interessentskabsoplysninger 2 Påtegninger Ledelsespåtegning 3 Den uafhængige revisors påtegning

Læs mere

ASL 4 INVEST ApS. OBS: Dette er et udkast af årsrapporten. For at færdiggøre indberetningen til EogS skal du gøre følgende:

ASL 4 INVEST ApS. OBS: Dette er et udkast af årsrapporten. For at færdiggøre indberetningen til EogS skal du gøre følgende: OBS: Dette er et udkast af årsrapporten. For at færdiggøre indberetningen til EogS skal du gøre følgende: 1. 2. 3. Først afslutte indtastningen af årsrapporten. Det gør du på den sidste side under punktet

Læs mere

K/S Wiedemar CVR-nummer 28 13 53 35

K/S Wiedemar CVR-nummer 28 13 53 35 K/S Wiedemar CVR-nummer 28 13 53 35 ÅRSRAPPORT 2008 Vedtaget på den ordinære generalforsamling den dirigent INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE Påtegninger: Ledelsespåtegning 1 Ledelsesberetning: Oplysninger om kommanditselskabet

Læs mere

Notat. Omhandlende Biokraft A/S. Udarbejdet den 21. juli 2008.

Notat. Omhandlende Biokraft A/S. Udarbejdet den 21. juli 2008. Notat Omhandlende Biokraft A/S Udarbejdet den 21. juli 2008. Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 Notat fra BDO Kommunernes Revision 4-6 Anbefalinger 7-8 Bilag 9 2 Indledning Dette er notat er udarbejdet

Læs mere

Endelig IAS/IFRS om aktieløn udsendt Februar 2004

Endelig IAS/IFRS om aktieløn udsendt Februar 2004 Indhold: Standarden i hovedtræk Omfang Indregning Måling Ændring eller erstatning af ordninger Afregning eller annullering af ordninger Afdækningsstrategier Oplysningskrav Overgangsbestemmelser Ikrafttrædelsestidspunkt

Læs mere

Jensen & Møller Invest A/S Delårsrapport 1. kvartal 2006 Side 2 af 7. Hoved- og nøgletal

Jensen & Møller Invest A/S Delårsrapport 1. kvartal 2006 Side 2 af 7. Hoved- og nøgletal Jensen & Møller Invest A/S Delårsrapport 1. kvartal 2006 Side 2 af 7 Hoved- og nøgletal Hovedtal (t.kr.) 2006 2005 2005 Resultatopgørelse Resultat af udlejning 251 74 897 Avance ved salg af lejligheder

Læs mere

KONSEKVENSER AF ÆNDRING AF REGNSKABSPRAKSIS

KONSEKVENSER AF ÆNDRING AF REGNSKABSPRAKSIS Til Københavns Fondsbørs Faxe, den 22. august 2002 BG 17/2002 KONSEKVENSER AF ÆNDRING AF REGNSKABSPRAKSIS Som meddelt i delårsrapporten for 1. kvartal 2002 udarbejdes Bryggerigruppens regnskaber fra 1.

Læs mere

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Leasing U 29 Docent Tage Rasmussen Institut for Regnskab Handelshøjskolen i Århus Hvad er problemet? Juridisk kriterie for aktivering: Ejerskab eller ikke ejerskab Økonomisk

Læs mere

Bekendtgørelse om opgørelse af den økonomiske værdi af en forsikringstagers produkt ved omvalg

Bekendtgørelse om opgørelse af den økonomiske værdi af en forsikringstagers produkt ved omvalg Bekendtgørelse om opgørelse af den økonomiske værdi af en forsikringstagers produkt ved omvalg I medfør af 60 a, stk. 2, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 948 af

Læs mere

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Gæld og eventualforpligtelser Docent Tage Rasmussen Institut for Regnskab Handelshøjskolen i Århus Definition af forpligtelser 33 Stk. 2. En forpligtelse skal indregnes

Læs mere

Kravspecifikation. Rådgivning vedr. regnskabsaflæggelse for Dyrehavsbakken 11/2 2014

Kravspecifikation. Rådgivning vedr. regnskabsaflæggelse for Dyrehavsbakken 11/2 2014 Kravspecifikation Rådgivning vedr. regnskabsaflæggelse for Dyrehavsbakken 11/2 2014 1 Indhold: 1. FORMÅL, OMFANG OG INDHOLD... 3 2. ORDFORKLARINGER... 3 3. LEVERANCERNE... 4 3.1 OPGAVER DER SÆRLIGT ER

Læs mere

3. Godkendelse af regnskab 2005 og anmodning om overførsel af overskydende midler fra 2005 til 2006 J.nr. BOR 10/2006

3. Godkendelse af regnskab 2005 og anmodning om overførsel af overskydende midler fra 2005 til 2006 J.nr. BOR 10/2006 INDSTILLING 3. Godkendelse af regnskab 2005 og anmodning om overførsel af overskydende midler fra 2005 til 2006 J.nr. BOR 10/2006 INDSTILLING Borgerrådgiveren indstiller til Borgerrådgiverudvalget, at

Læs mere

At modellen sikrer en relativ stabil/fast rente og dermed stabile indtægtsrammer

At modellen sikrer en relativ stabil/fast rente og dermed stabile indtægtsrammer Resumé 1. Energitilsynet skal for perioden 2006-2009 fastsætte omkostningsrammer, rentesats for forrentning af nettogæld samt rentesats for forrentning af nyinvesteringer, 13-omkostninger og indtægtsrammer.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

Greve Strands Revision

Greve Strands Revision v! Registreret Revisor FRR Frank Eliasson Centerholmen 16, 2 2670 Greve Til 43 9703 60 Fax 43 97 03 69 info@greverevision.dk IWNI.greve revision,dk Jyllinge Kabel-TV Forening Årsrapport 1. januar 2014

Læs mere

Omsætningen er steget med 13.201 t. kr. eller 15,9 % (den underliggende organiske vækst er positiv med 3,8 %).

Omsætningen er steget med 13.201 t. kr. eller 15,9 % (den underliggende organiske vækst er positiv med 3,8 %). Meddelelse 5/2015 Bestyrelsen for Danske Hoteller A/S har dags dato behandlet halvårsrapporten for 2015. Danske Hoteller havde i 2015 igen en solid resultatfremgang i første halvår. Der er pæn fremgang

Læs mere

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE Risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelsespolitik I henhold til kapitalbekendtgørelsens 60 bilag 20, er det sparekassen pålagt at offentliggøre

Læs mere

Vilkår og betingelser Short Handel DEGIRO

Vilkår og betingelser Short Handel DEGIRO Vilkår og betingelser Short Handel DEGIRO Indhold Artikel 1. Definitioner... 3 Artikel 6. Positioner... 5 6.1 Overskud... 5 Artikel 7. Risici og sikkerhedsværdier... 6 Artikel 8. Øjeblikkelig Betalingspligt...

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter: København, 30. januar 2013 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2012 Selskabsmeddelelse nr. 10, 2013 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

Fjernvarme Fyn s halmindkøbspolitik

Fjernvarme Fyn s halmindkøbspolitik Fjernvarme Fyn s halmindkøbspolitik Når Fjernvarme Fyn indkøber halm til sine danske anlæg følges nedennævnte principper. 1. Udbudsrunder Udbudsrunder er det bærende princip i Fjernvarme Fyn s halmindkøb.

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Den 7. august 2014 blev der i. sag nr. 111/2013. Revisortilsynet. mod. Registreret revisor Flemming M. Nielsen. afsagt sålydende K E N D E L S E:

Den 7. august 2014 blev der i. sag nr. 111/2013. Revisortilsynet. mod. Registreret revisor Flemming M. Nielsen. afsagt sålydende K E N D E L S E: Den 7. august 2014 blev der i sag nr. 111/2013 Revisortilsynet mod Registreret revisor Flemming M. Nielsen afsagt sålydende K E N D E L S E: Ved skrivelse af 10. september 2013 har Revisortilsynet i medfør

Læs mere

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken 1 Introduktion Den 10. oktober 2008 vedtog folketinget lov om finansiel stabilitet, der introducerer en garantiordning

Læs mere

Hjemmeopgave 2. Afleveringsfristen ses på opgaveoversigten. For sent afleverede opgaver rettes ikke.

Hjemmeopgave 2. Afleveringsfristen ses på opgaveoversigten. For sent afleverede opgaver rettes ikke. Hjemmeopgave 2 Hjemmeopgave 2 består af i alt fem tidligere eksamensopgaver, der skal afleveres: Opgave 1 DV 2013, opgave 2 DV 2013 og opgave 3 DV 2013 (Investeringsteori på Diplom i Valuar) samt opgave

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Med de nuværende renteforventninger har Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Omsætning Variabelt kloakbidrag Der er forudsat et variabelt bidrag fra 2.687.800 m³. Mængden er fastsat med baggrund i realiseret tal fra 2012.

Omsætning Variabelt kloakbidrag Der er forudsat et variabelt bidrag fra 2.687.800 m³. Mængden er fastsat med baggrund i realiseret tal fra 2012. Spildevand A/S Variabelt kloakbidrag Der er forudsat et variabelt bidrag fra 2.687.800 m³. Mængden er fastsat med baggrund i realiseret tal fra 2012. Fast bidrag I budgettet er regnet med 18.144 stik.

Læs mere

Brd. Klee A/S. CVR.nr. 46 87 44 12. Delårsrapport for perioden 1. oktober 2014 31. marts 2015

Brd. Klee A/S. CVR.nr. 46 87 44 12. Delårsrapport for perioden 1. oktober 2014 31. marts 2015 Brd. Klee A/S CVR.nr. 46 87 44 12 Delårsrapport for perioden 1. oktober 2014 31. marts 2015 For yderligere oplysninger kan direktør Lars Ejnar Jensen kontaktes på telefon 43 86 83 33 Brd. Klee A/S Delårsrapport

Læs mere

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013 Sammenfatning Færre flypassagerer Flere overnattende gæster Flere overnatninger Figur 1. Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober

Læs mere

Topdanmarks Kapitalmodel

Topdanmarks Kapitalmodel Topdanmarks Kapitalmodel Alternativer til egenkapital Topdanmark anser egenkapital for at være et blandt flere instrumenter til beskyttelse mod risiko. Formålet med at have egenkapital ud over det lovpligtige

Læs mere

Halvårsmeddelelse 1999 EjendomsSelskabet Norden A/S Highlights

Halvårsmeddelelse 1999 EjendomsSelskabet Norden A/S Highlights Den 9. august 1999 JSP/ah Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K Fax nr. 33 12 86 13 Halvårsmeddelelse 1999 EjendomsSelskabet Norden A/S Highlights EjendomsSelskabet Norden har haft en positiv

Læs mere

Halvårsrapport for 1. halvår 2006/07, Keops EjendomsObligationer VIII (Sverige II) A/S

Halvårsrapport for 1. halvår 2006/07, Keops EjendomsObligationer VIII (Sverige II) A/S 8 1 Halvårsrapport for 1. halvår 2006/07, Keops Indberettet til Københavns Fondsbørs via Company News Service den 16. maj 2007. Bestyrelsen i Keops har i dag afholdt bestyrelsesmøde, hvor koncernens halvårsrapport

Læs mere