AFGØRELSE i sag om påbud om ophør med hestehold i Borsholm i Helsingør Kommune

Transkript

1 Rentemestervej København NV Telefon: nmkn@nmkn.dk juli 2016 J.nr.: NMK KlageID: Ref.: JAV-NMKN AFGØRELSE i sag om påbud om ophør med hestehold i Borsholm i Helsingør Kommune Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 1 58, stk. 1, nr. 1, jf. 35, stk. 1 (landzone). Natur- og Miljøklagenævnet ophæver Helsingør Kommunes påbud af 23. juni 2015 om lovliggørelse af hestehold på ejendommen matr.nr. 7q Borsholm By, Hornbæk, beliggende Nørregårdsvej 9, Borsholm, 3100 Hornbæk. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet 2. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens 62. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. 1 Lovbekendtgørelse nr af 23. november 2015 om planlægning med senere ændringer 2 Lovbekendtgørelse nr af 8. december 2015 om Natur- og Miljøklagenævnet

2 Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Afgørelsen er påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet af Agrovi Videncenter på vegne af ejendommens ejere. Klager har anført, at der er en umiddelbar ret til et hestehold med tre heste, og at Helsingør Kommune i øvrigt har givet lov til ikke erhvervsmæssigt dyrehold p å ejendommen. Sagens oplysninger Tidligere afgørelser Ved afgørelse af 4. februar 2015 stadfæstede Natur- og Miljøklagenævnet Helsingør Kommunes afgørelse af 6. februar 2014 om afslag på lovliggørende landzonetilladelse til en tilbygning på 28 m 2 og til hestefold/ridebane på ejendommen. Nævnet stadfæstede ligeledes kommunens afgørelse af 8. maj 2014 om afslag på lovliggørende landzonetilladelse til den samme tilbygning til oplag af hest e- vogne og kommunens afgørelse af 14. juli 2014 om afslag på landzonetilladelse til opførelse af stald på 44 m 2. Kommunens påbud På baggrund af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse har Helsingør Kommune den 4. maj 2015 påbudt ejendommens ejer at ophøre med ejendommens hestehold og fjerne den del af garagebygningen, der overstiger 100 m 2 (ca. 28 m 2 ), inden 22. juni Kommunen har i øvrigt bemærket, at stald og hestehold nu heller ikke er lovligt efter den nyligt vedtagne lokalplan for området. Sagen om tilbygningen har kommunen udskilt til en særskilt sag. Afgørelsen herom er påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet og behandles under nævnets j.nr. NMK I et nyt påbud af 23. juni 2015 har Helsingør Kommune oplyst, at ejendommens ejer p å fristdagen den 22. juni 2015 har tilkendegivet, at hesteholdet er lovligt, da der ikke er tale om erhvervsmæssigt hestehold, da hestene har været her før lokalplanen for Borsholm Landsby blev vedtaget den 27. april 2015, og da der ikke er hjemmel til at forbyde hesteholdet, idet Natur- og Miljøklagenævnet den 4. februar 2015 udelukkende har truffet afgørelse om, at staldbygningen kræver landzonetilladelse og stadfæster kommunens afslag. I påbuddet har Helsingør Kommune fastslået, at hesteholdet på ejendommen ikke er lovligt, og påbudt ejeren at fjerne hestene inden 3. august Med hensyn til hjemmelen til at påbyde hestene fjernet og indholdet af Natur - og Miljøklagenævnets afslag på såvel stald som ridebane og hestehold har kommunen i påbuddet præciseret plansammenhængene: Der skal være et planmæssigt grundlag (landzonetilladelse), før der må holdes hobbyhestehold. Dette betyder, at der skal foreligge en samlet tilladelse til såvel fysiske indretninger (staldby g- ninger, ridebaner og anden ændret arealanvendelse) som til selve hesteaktiviteten. Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede den 4. februar 2015 kommunens afslag på landzoneti l- ladelse til staldbygning, fold og ridebane og dermed hesteaktivitet. Kommunens afslag blev givet, før der forelå et udkast til lokalplan for landsbyen. Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede ligeledes den 4. februar 2015 kommunens afslag på anvendelse af den ulovligt opførte stald til opbevaring af hestevogne. Kommunens afslag blev givet, før der forelå et udkast til lokalplan for landsbyen. 2

3 Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede endvidere kommunens afslag på landzonetilladelse til en fritliggende stald på ejendommen. Forinden havde kommunen vedtaget forslag til bevarende lokalplan for landsbyen, som ikke muliggør stalde på boligejendomme. Samlet har Helsingør Kommune henvist til Natur- og Miljøklagenævnets klare stadfæstelse den 4. februar 2015 af kommunens afgørelse af 6. februar 2014, der indebærer afslag til samtlige hestein d- retninger og aktiviteter. Helsingør Kommune har bemærket, at hidtil lovlige aktiviteter må fortsætte med den vedtagne lokalplan, men at ejendommens ejer på tidspunktet for lokalplanens vedtagelse hverken havde tilladelse til stald, ridebane eller fold og dermed heller ikke til hesteaktiviteter. Klagen I klage af 2. juli 2015 har klager henvist til deres forespørgsel af 26. juli 2011 til kommunen om mulighederne for at etablere et ikke-erhvervsmæssigt hestehold på ejendommen og kommunens besvarelse. Ejerne skrev: Vi har 3 ponyer som vi gerne vil have plads til på denne matrikel. Der er mulighed for at indrette stald plads, og udenoms plads der overholder regler om 800 m2 til fold. Folden drænes og belægges med et lugt og støv reducerende underlag. Der vil ikke blive anlagt mødding. Det vil fortrinsvis være om vinteren at hestene måtte opholde sig på matriklen. Helsingør Kommunes besvarelse af 22. august 2011 lød således: Hej Jesper og Anne Jensen Da I kun ønsker 3 ponyer, som er under størrelsen for erhvervsmæssigt dyrehold, så falder I ind under bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter, kapitel 3 ikkeerhvervsmæssigt dyrehold, jf. vedlagte bekendtgørelse (nr. 1517). For landzone gælder, at stalde, opbevaring af gødning o. lign. skal placeres og indrettes således, at forurening af grundvandet eller andre vandindvindingsobjekter ikke finder sted, og således at de ikke er til gene for omgivelserne ( 7). Hvis I boede i byzone, sommerhusområde eller landzone, som ved en lokalplan er overført til boli g- formål, måtte I ikke have heste ( 6). Nu bor I et område, der har karakter af boligområde, blot uden lokalplan. I har derfor umiddelbart lov til at lave have et ikke-erhvervsmæssigt dyrehold. Men der vil kunne forekomme gener for naboerne. Hvis I etablerer jeres lille hestehold, og der kommer klager, kan kommunen meddele påbud om afhjælpende foranstaltninger ( 8). Det kunne f.eks. være at flytte stalden, sørge for hyppigere bortskaffelse af gødning, eller helt at ophøre med hesteholdet. Så kommunen vil på den baggrund anbefale, at I sikrer jer naboernes accept, og i øvrigt sørger for at genere naboerne mindst muligt med fluer og lugtgener fra dyrene og gødningen. 3

4 Kommunen vil endvidere anbefale, at I så vidt muligt overholder kravene til erhvervsmæssigt dyr e- hold, jf. vedlagte bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyrenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. (nr. 1695). Endelig vil jeg orientere jer om, at der findes en Lov om hold af heste med tilhørende bekendtgørelser, jf. nedenstående. Den hører ikke under kommunen, men under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Heri findes en del krav, f.eks. vedrørende indretning af stalde. Klager har gjort gældende, at det af svaret tydeligt ses, at der er en umiddelbar ret til at have et ikke-erhvervsmæssigt hestehold på ejendommen, og at kommunen kan meddele påbud om afhjælpende foranstaltninger, hvis der kommer klager, og først påbud om helt at ophøre med hesteholdet, hvis alt andet er forsøgt uden held. Ejerne indrettede sig efter svaret, der henviser til anden lovgivning, men som ikke oplyser noget om, at det ville kræve landzonetilladelse. Med svaret fra Helsingør Kommune er der ingen tvivl om, at ejerne kunne etablere hesteholdet uden at foretage sig yderlig e- re. På kommunens anbefaling har ejerne talt med adskillige naboer, og klager har vedlagt udtalelser fra 16 naboejendomme om, at der ikke er gener fra hesteholdet. Klager har anført, at det følger af husdyrlovgivningens generelle bestemmelser, at både erhverv s- mæssigt dyrehold og ikke erhvervsmæssigt dyrehold kun er tilladt i landzone, som ikke er omfattet af lokalplan. Det ses ikke af planlovens bestemmelser, at der er begrænsninger for anvendelse af egen have, der varigt er overgået til anden anvendelse end landbrugsdrift, idet der foreligger en landzonetilladelse til denne ændrede anvendelse fra landbrugsjord til græsplæne. Klager har desuden påberåbt sig, at Helsingør Kommune i sit svar af 22. august 2011 har givet lov til et ikke-erhvervsmæssigt hestehold på ejendommen. Ejerne etablerede dyreholdet i 2011 før lo kalplanens ikrafttræden, og dyreholdet er således lovligt. Klager har bemærket, at en tidligere landbrugsejendom, der frasælger jord og nedlægges som lan d- brugsejendom, automatisk vil overgå til samme status som nærværende ejendom. Det vil medføre en meget uheldig præcedens, hvis der på en nedlagt landbrugsejendom ikke kan etableres et ikke - erhvervsmæssigt dyrehold, idet hovedparten af nedlagte landbrugsejendomme erhverves med dette formål. Kommunens udtalelse Helsingør Kommune har i skrivelse af 5. august 2015 udtalt, at essensen i klagen er, at ejers rådgiver (Agrovi) mener, at kommunen har godkendt hesteholdet ved skrivelse af 22. august 2011 til ejeren. Selv betragter kommunen sin mail som svar på en forespørgsel med hensyn til miljøforhold i relation til dyr. Det vil sige vejledning med henvisning til Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter. Mailen er således ikke en godkendelse/afgørelse. Helsingør Kommune har anført, at der ikke er tilladelser til nogen form for stald/ly til heste på ejendommen, da Natur- og Miljøklagenævnet har afgjort, at den til garagen tilbyggede stald er ulovlig, og da den nu søges konverteret til bolig. Herved er der ikke grundlag for at holde heste her. En d- videre har kommunen tidligere afslået tilladelse til en fritliggende stald på ejendommen; Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede den 4. februar 2015 afslaget. 4

5 Helsingør Kommune har udtalt, at formuleringen umiddelbar ret bruges af kommunen (og myndi g- heder generelt), når de henviser til lovskrifter, hvoraf det klart fremgår, hvad man må. Formuleringen betyder således ikke, at kommunen har truffet en afgørelse med vurdering om og af det pågæ l- dende forhold. Helsingør Kommune har anført, at ejerens forespørgsel fra 2011 ikke giver indtryk af, at der ska l bygges en ny stald, anlægges fold mv. Kommunens landbrugssagsbehandler (miljølovgivningen) vedhæftede dengang uddrag af bekendtgørelser og tager forbehold for, at dyrehold kan give nab o- gener, så kommunen kan påbyde, at dyreholdet skal ophøre. Kommunen mener på den baggrund ikke, at ejeren kan have fået en berettiget forventning om at måtte flytte tre helårsheste ind og bygge en stald. Betragtes kommunens skrivelse alligevel som en godkendelse/afgørelse, er det i mailen beskrevet, at kommunen kan påbyde dyrehold bragt til ophør. På baggrund af naboklage i 2013 og manglende landzonetilladelse til såvel dyrehold som stald og fold/rideareal har Helsingør Kommune truffet afgørelse om, at der ikke kan være genegivende heste på ejendommen. Landzonetilladelse er en forudsætning for den ændrede arealanvendelse, den ændrede aktivitet og for staldbyggeriet, og der har ikke kunnet opnås landzonetilladelse. Helsingør Kommune har anført, at naboklagerne Susanne og Bjarne Johansen den 4. august 2015 i forlængelse af aktindsigt har gjort opmærksom på, at de ikke har underskrevet naboerklæring, men at deres adresse Borsholmvej 17 figurerede blandt de underskrevne naboerklæringer. Kommunen har taget naboerklæringerne ad notam, men ikke forholdt sig til dem. Hvis kommunen påtænkte at give en landzonetilladelse til hestehold, fold/rideområde mv., skulle en nabohøring under alle omstændi g- heder gennemføres af kommunen selv. Helsingør Kommune har anført, at byggeri og ændring af arealers anvendelse i forbindelse med selv små dyrehold kræver landzonetilladelse/byggetilladelse. Helsingør Kommune er enig i, at rene boligejendomme i landzonen kan have dyr. Det er imidlertid en forudsætning, at indretningerne til dyrene opnår de nødvendige tilladelser. Ved landzonebehan d- lingen sikres, at såvel landskabelige forhold som nabohensyn vurderes og afvejes for at hindre gener og ulemper på grund af dyrene for naboerne, og at de generelle planmæssige aspekter vurderes. Nabohenvendelsen fra Borsholmvej 17 Med henvisning til klagen fra Agrovi har naboerne på Borsholmvej 17, som var klagere i den tidligere sag, den 8. august 2015 anført, at det fremgår af sagen, at Helsingør Kommune skulle have givet tilladelse til hestehold på Nørregårdsvej 9 den 22. august Det er naboerne aldrig b levet oplyst om. Ejendommens ejere oplyste, at deres heste skulle gå på marken øst for naboernes ejendom og ikke som de gør nu på 800 m 2 mudder lige op ad deres hus og terrasse. Hesteholdet begyndte i oktober 2012 og ikke som oplyst i Naboerne prøvede i et år at få flyttet hesteholdet, men fik at vide, at de bare kunne klage til kommunen. Herefter har kommunen meddelt påbud om at fjerne hestene, og Natur- og Miljøklagenævnet har afgjort sagen den 4. februar Efter hvert påbud fremsendes en ny ansøgning om ny anvendelse, og senest har ejeren samlet underskrifter ind, som naboerne ikke er blevet præsenteret for, før kommunen gav aktindsigt den 3. august Af de 16 underskrifter bor de 13 fra 50 til 500 m væk, én bor 30 m væk, én er ejernes forældre og sælger af grunden, og den sidste på Borsholmvej 17 med adresse hos naboerne har intet med sagen at gøre. 5

6 Der har lige fra begyndelsen været gener fra hesteholdet, og naboerne har klaget i snart tre år. Heste hører til ude i en mark på landet og ikke i en have. Klagers supplerende bemærkninger Klager har den 21. august 2015 fastholdt, at Helsingør Kommunes svar fra 2011 ikke kan tolkes på anden måde end en accept af et dyrehold på tre heste svarende til ikke -erhvervsmæssigt hestehold på ejendommen. Klager har endvidere fastholdt, at der hverken i Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter eller i Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. er krav om, at et ikke-erhvervsmæssigt dyrehold skal ansøges, anmeldes eller godkendes forud for etablering, hvorfor kommunen ikke har hjemmel til at udstede påbud om ophør med hestehold. Klager har anført, at Helsingør Kommunes ræsonnement om, at der ikke er grundlag for at holde heste på ejendommen, da der ikke er stald/ly til hestene, afvises. I henhold til lov om hold af heste skal heste, der går ude i mere end 12 timer i vinterperioden eller i perioder med vinterlignende vejr, kun have adgang til læskur. Hestene kan således uden problemer gå på ejendommen 7-9 måneder om året. Hesteholdet blev etableret før lokalplanen og kan derfor fortsætte, uanset om kommunen finder, at der ikke er grundlag for at holde heste på ejendommen. Klager har anført, at det ikke er korrekt, at der skal være et planmæssigt grundlag ( landzonetilladelse) for at etablere et ikke-erhvervsmæssigt dyrehold. Det er ikke korrekt, at der foreligger ændret anvendelse, arealet er fortsat græsbevokset; det er fortsat have, og om græsses slås eller afgræsses af heste ændrer ikke herved. Det kræver heller ikke landzonetilladelse at afgræsse naturarealer eller at inddrage nye folde til afgræsning. Klager har anført, at der i vejledningen til planloven om ændret anvendelse står: Ophævelse af landbrugspligten på en landbrugsejendom betragtes ikke i sig selv som en ændret anvendelse som kræver landzonetilladelse. Når dette ikke kræver landzonetilladelse, så kræver afgræsning med tre heste i en have heller ikke landzonetilladelse. Kommunens supplerende udtalelse Helsingør Kommune har den 23. juni 2016 fastholdt, at rideareal/fold/dagligt græsningsareal, som er indrettet på boligejendommens haveareal er ændret anvendelse, der kræver landzonetilladelse. Dette gælder ligeledes den afslåede, ulovligt opførte stald og herefter ansøgte fritliggende stald, hvis de skulle kunne realiseres. Kommunen har hermed trukket grænsen for, hvornår fritidsanlæg til dyr på boligejendomme kræver landzonetilladelse ved fysiske indretninger til større husdyr eller dyr e- flokke. Kommunen anser folde/ride- og græsningsarealer for sådanne fysiske indretninger. Her er tale om en tommelfingerregel, hvor eksempelvis kaninbure og små hundehuse er under bagate l- grænsen for landzonebehandling, men hvor hønsehuse og stalde til flere dyr, hvis tilstede værelse kan give gener for naboerne, sædvanligvis vil kræve landzonetilladelse. Ved behandling af lovligg ø- relsessager som her skal kommunen behandle sagen, som var der tale om en ny ansøgning. Kommunen ville ikke ved forudgående ansøgning have givet landzonetilladelse til stald og indretning af rideareal/fold/afgræsningsareal på det begrænsede haveareal, der grænser op til flere naboeje n- domme. Helsingør Kommune har udtalt, at omlægningen af haven til hestefold, dagligt græsnings - og rideareal etableret med tilført grus for så vidt angår 1/3 af haven ikke kan sidestilles med afgræsning af naturarealer, da ejendommen er en boligejendom på m 2 med have. Haven er ikke landbrugs- 6

7 noteret, og ejendommen ligger i nu lokalplanlagt boligområde i landzone. Folde o g ride arealer kan ikke sammenlignes med arealmæssigt begrænsede, private petanquebaner og svømmebassiner i haver, som er gængse haveindretninger menneskers spil og badning som sædvanligvis ikke kræver landzonetilladelse. Kommunen kalder generelt anlagte arealer til ridning som her for ridebaner, også selv om de ikke har standardmål. Det er en samlebetegnelse for anlagte ridearealer og/eller ridespor på begrænset areal. Med hensyn til det af klager anførte om berettiget forventning om hestehold har He lsingør Kommune udtalt, at kommunen i 2011 som svar på en kort, generel forespørgsel har vejledt generelt med henvisning til, hvad man må ifølge miljølovgivningen. Der forelå ikke et konkret hesteprojekt eller oplysninger om påtænkt stald, fold og grusfunderet rideareal. Hertil er den generelle vejledning givet kort tid efter, at ejendommen var tilladt udstykket som ny boligejendom i landzone. Kommunens samlede landzonetilladelse til 180 m 2 bolig og 100 m 2 garage/skur blev stadfæstet af Natur- og Miljøklagenævnet den 3. december Ejeren kan derfor ikke med henvisning til kommunens generelle vejledning have fået en berettiget forventning om, at der uden forudgående landzonetilladelse kunne bygges staldbygning, holdes heste og anlægges hestefold/rideareal. Klagers udtalelse til skrivelsen fra Borsholmvej 17 Klager har fastholdt sine anbringender og pointeret, at kommunens svar i 2011 ikke kan tolkes på anden måde end en accept af et dyrehold på tre heste. Klager har ligeledes fastholdt, at der ikke er tale om ændret anvendelse, arealet er fortsat græsbevokset. Der er også marker lige syd og øst for klagers ejendom, hvor der uden problemer kunne gå husdyr og tidligere også har gået kvæg, de n- gang ejendommen Borsholmvej 11 havde en stor malkebesætning. Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr. 1, jf. 35, stk. 1. I landzone må der ikke uden tilladelse fra kommunen foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer, jf. planlovens 35, stk. 1. Der gælder efter loven en række undtagelser fra kravet om landzonetilladelse, jf. planlovens 5u og Hovedformålet med zoneinddelingen og landzonereglerne er at forhindre byspredning i det åbne land og at sikre, at egentlig bymæssig udvikling sker, hvor der gennem planlægningen er åbnet mulighed for det. Det følger af formålsbestemmelsen, at landzonereglerne skal administreres på baggrund af landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn og andre samfundsmæssige interesser, f.eks. trafikale hensyn. 3 Ved afgørelsen kan der endvidere tages hensyn til, om det ansøgte vil påføre naboer urimelige gener. Områder i landzone skal som udgangspunkt friholdes for anden spredt og uplanlagt bebyggelse m.v. end den, der er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Udover at værne om natur og 3 Bemærkninger til lovforslaget, kapitel 7 (LFF nr. 76 af 23. januar 1991) 7

8 landskab er varetagelsen af de primære erhvervs interesser blandt de hensyn, der ligger bag landzonereglerne. I Natur- og Miljøklagenævnets praksis lægges der stor vægt på lovens almene formål, uanset at den enkelte sags betydning er begrænset. I vurderingen indgår derfor overvejelser om, hvilken betydning afgørelsen kan få for fremtidige lignende sager. Ikke-erhvervsmæssigt dyrehold reguleres efter bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 467 af 23. maj 2016 om miljøregulering af visse aktiviteter. Det fremgår af bekendtgørelsens 7, stk. 1 og stk. 2, at der for så vidt angår heste ved ikkeerhvervsmæssigt dyrehold forstås et dyrehold, der ikke overskrider 4 heste med tilhørende føl. Det fremgår af bekendtgørelsens 8, stk. 1, at hestehold ikke er tilladt i byzone - og sommerhusområder og områder i landzone, der ved lokalplan er overført til boligformål eller blandet bolig og erhverv. Det fremgår af bekendtgørelsens 10, stk. 1, at kommunalbestyrelsen kan meddele påbud om afhjælpende foranstaltninger, hvis dyreholdet medfører væsentlige gener, og af stk. 2, at komm u- nalbestyrelsen kan nedlægge de nødvendige forbud, hvis generne ikke kan afhjælpes, eller påbud i medfør af stk. 1 overtrædes. Der er i Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 4. februar 2015 nøje gjort op med, hvad nævnet tager stilling til. Nævnet stadfæster Helsingør Kommunes afgørelse af 6. februar 2014 om afslag på landzonetilladelse til tilbygningen på 28 m 2 og til hestefold/ridebane, nævnet stadfæster kommunens afgørelse af 8. maj 2014 om afslag på lovliggørende landzonetilladelse til den samme tilbygning m ed ændret anvendelse til oplag af blandt andet hestevogne, og nævnet stadfæster kommunens afgørelse af 14. juli 2014 om afslag på landzonetilladelse til opførelse af stald til udebokse og saddelrum på ejendommen. Natur- og Miljøklagenævnet har ikke taget stilling til hesteholdet, der efter det oplyste bestod af tre ponyer, da dette ikke reguleres af planlovens 35, stk. 1, men af bekendtgørelsen om miljøregul e- ring af visse aktiviteter. Hesteholdet var etableret inden lokalplanen for Borsholm trådte i kraf t og er således lovligt etableret på ejendommen. Hesteholdet kræver således i sig selv ikke landzonetilladelse efter planloven, hvilket også indirekte fremgår af Helsingør Kommunes vejledning om regulering af hestehold i i besvarelsen af 22. august 2011 til ejeren. På baggrund af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 4. februar 2015 har Helsingør Kommune meddelt påbud om at ophøre med hesteholdet. Nævnets afgørelse omhandler ikke hesteholdet, og kommunen har således ikke kunnet udstede påbuddet med hjemmel i nævnets afgørelse. Hvis hesteholdet medfører væsentlige gener, kan kommunen skride ind i medfør af bestemmelserne i 10 i bekendtgørelse nr. 467 af 23. maj 2016 om miljøregulering af visse aktiviteter. 8

9 Natur- og Miljøklagenævnet ophæver herefter Helsingør Kommunes påbud af 23. juni 2015 om lovliggørelse af hestehold på ejendommen Nørregårdsvej 9. Lena Kongsbach Ankechef / Jan Vater Fuldmægtig Afgørelsen er sendt pr. til: Agrovi Videncenter, Industrivænget 22, 3400 Hillerød, agrovi@agrovi.dk og jnn@agrovi.dk Helsingør Kommune, Natur og Miljø, Mørdrupvej 15, 3060 Espergærde, sagsnr. 14/11592 mail@helsingor.dk og hwa02@helsingor.dk og pr. brev til: Susanne og Bjarne Johansen, Borsholmvej 17, Borsholm, 3100 Hornbæk 9