Spændingsregulering Københavns Lufthavne. Delrapport til Elforsk PSO-projekt nr

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Spændingsregulering Københavns Lufthavne. Delrapport til Elforsk PSO-projekt nr. 343-004"

Transkript

1 Spændingsregulering Københavns Lufthavne Delrapport til Elforsk PSO-projekt nr November

2 Spændingsregulering Københavns Lufthavne Forfattere: Søren Hansen, Kuben Management Jesper Siegmann, Københavns Lufthavne Hans Andersen, Københavns Lufthavne November

3 Indhold 1 Forord 3 2 Indledning 4 3 Test af spændingsreduktionsudstyr og manuel kobling af transformer Spændingsregulering st Problemstilling Gennemførte test 5 4 Spændingskontrol i CPH 48 stationer CPHs 10kV net Omfang af spændingskontrol Opgørelse af årlig elbesparelse 14 5 Gener ved gennemførelse af spændingsregulering Problemstilling Svagere forsyning til kritiske maskiner Svagere forsyning ved momentan indkobling af større elmotorer Ændret forsyning til laboratorieområder Ændret prioritering mellem Normal-, UPS- og Dieselforsyning Ændret forsyning til regulatorer for banelys Reduceret styrke og kvalitet for almene belysningsanlæg SKP spænder ben for dybere sparetiltag 17 6 Spændingsvariationer som barriere Spændingsvariation station 6 - Indenrigsgaarden Spændingsvariation station 49 - Hilton 21 7 Test af rådgiverværktøj Hilton Shopping center Ralph Lauren Shopping center Hugo Boss Lufthavnsparkeringen, P4 26 Bilag 1. Kort beskrivelse af Elforsk-projekt nr : 27 2

4 1 Forord I perioden 2010 til 2012 har Københavns Lufthavne gennem et større elbesparelses-program indeholdende nedjustering af det generelle spændingsniveau i Lufthavnen til ca. 220 volt. Arbejdet er gennemført i tæt samarbejde med Kuben Management som har dokumenteret de opnåede elbesparelser efter foreliggende metoder/modeller på implementeringstidspunktet. I samme periode har Københavns Lufthavne indgået i et generelt udviklingsprojekt betalt af Dansk Energi med nedenstående øvrige aktører: - Dansk Energi Analyse, projektleder - Teknologisk Institut, værktøjsudvikler & laboratoriemålinger - Lokal Energi, test af værktøj - Kuben Management, test af værktøj Projektets hovedformål har været at udvikle et validt værktøj, som energirådgivere kan anvende sammen med slutbrugere for vurdering af potentialet i regulering af spændingsniveau. Værktøjet skal endvidere kunne anvendes som dokumentationsgrundlag i fald en virksomhed beslutter at gennemføre en evt. spændingsregulering. Københavns Lufthavne har pr. 30. august 2012 gennemført spændingskontrol på ca. 60% af lufthavnens elforbrug. Hvilket har resulteret i en årlig elbesparelse på ca. 3 % af lufthavnens elforbrug. Værktøjet har oktober 2012 været afprøvet i 3 konkrete anvendelser. En er ved vurdering af potentialet for en mindre butik i shopping centret. En er ved vurdering af potentialet ved spændingsregulering for Hilton-hotellet. En er ved vurdering af potentialet for et P-Hus Søren Hansen, Kuben Management Jesper Siegmann, Københavns Lufthavne Hans Andersen, Københavns Lufthavne November

5 2 Indledning Elbesparelses tiltag, som skal gennemføres i Københavns Lufthavne vil altid blive screenet med henblik på nedenstående: - Er der evt. risici (funktionalitet af anlæg) forbundet med gennemførelse af et givet tiltag - Er der en solid business case forbundet med gennemførelse af et givet tiltag - Er der garantier fra leverandører såfremt business case forudsætter besparelse realiseret over flere år i kombination med at investering skal gennemføres år 0 På ovenstående baggrund besluttede CPH tilbage i foråret 2010 at gennemføre nogle pilottest på en forholdsvis ufarlig transformerstation station 26 for at evaluere businessdelen af en evt. spændingsregulering. I og med at CPH kun har besluttet at regulere til 220 volt og rigtig mange ældre installationer er projekteret til dette spændingsniveau blev ikke foretaget en større risiko-analyse, men i separat kapitel er beskrevet, hvilke ulemper/gener CPH har erfaret i forbindelse med den meget gennemgribende ændring af spændingsniveauet 60 % er forbruget er udsat for regulering. I forbindelse med spændingsreguleringen har det også været et tema at få vurderet stabiliteten af den valgte påtrykte spænding. Stabiliteten kan have betydning for, hvor lavt et spændingsniveau der kan tillades reguleret til. Der er foretaget en række undersøgelser omkring nogle konkrete transformerstationer. Disse undersøgelser er rapporteret i rapporten. Endelig er det udviklede rådgiver værktøj testet i 3 konkrete anvendelser. Værktøjstesten er beskrevet og evalueret i denne rapport evalueringen dækker både værktøjets anvendelighed samt validiteten af de potentialer, som udpeges.. Værktøjet kan anvendes til såvel anvisning som dokumentation af en gennemført spændingsregulering. Værktøjet forelå ikke, da CPH gennemført hovedparten af til dato gennemført spændingskontrol. Besparelserne er på den baggrund opgjort på anden vis. Logikken bag anvendt metode er beskrevet i indeværende rapport. 4

6 3 Test af spændingsreduktionsudstyr og manuel kobling af transformer 3.1 Spændingsregulering st.26 CPH har gennem en periode udvalgt station 26 som demonstrationsområde pga. at stationen udelukkende forsyner ikke kritiske installationer. På denne transformerstation er afprøvet spændingsregulering efter nedenstående 3 metoder: - Spændingsreduktionsudstyr lånt af firmaet PSS-energi. - Spændingsreguleringsudstyr lånt af firmate ABB - Spændingsregulering via anvendelse af viklingskobler på trafo Problemstilling Spændingsregulatoren fungerer ud fra en hypotese om, at spændingen generelt i CPHområdet er blevet hævet volt, indenfor intervallet af de fra elværket garanterede og EU-harmoniserede 230 volt + / - 10 %, (dvs. maks. 253 volt minimum 207 volt). Med højere spænding på nettet kan der overføres mere effekt. Spændingsregulatoren fastholder spændingen dynamisk på eksempelvis 210 volt, ud fra at alt udstyr/apparater skal kunne fungere under denne spænding. En reduktion af spændingen forventes at resultere i en el/effekt-besparelse. På nogle installationer (køling, behovsstyret lys m.v.) vil reguleringen selv kompensere for den lavere spænding med en højere strøm, alternativ kompenseres med længere driftstid. Dog har størstedelen af lufthavnens anlæg ikke sådanne lukkede reguleringssløjfer. 3.3 Gennemførte test Test 1 Schuntermann fra PSS På station 26 er belastningen meget blandet fra køl, lys, køkken m.v. til teknikergården i Magleby. Der er derfor blevet gennemført nedenstående koblingssekvens, samtidig med at den indeholdte del af installationen har været forsynet med en datalogger (effektmåling over tid): Fredag 22. januar kl Udstyret kobles på, Måling med 10 sek. tidsopløsning Mandag 25. januar kl Udstyret kobles fra Tirsdag 26. januar kl Udstyret kobles på Onsdag 27. januar kl Udstyret kobles fra Torsdag 28. januar kl Udstyret kobles på Fredag 29. januar kl Udstyret kobles på Søndag 30. januar kl Måling stoppes Søndag 30. januar kl Måling startes med 10 ms tidsopløsning - Udstyret kobles på/fra i Diagram 1a 3-4 og minutters 1b. Sammenligning intervaller mellem 25. og 26. januar/hverdag uden sneberedskab 5

7 Figuren illustrerer, hvor ensartet de to døgn er i form af kurvernes ensartede udvikling og giver således god mulighed for sammenligning. Den 25. januar (blå graf) viser et almindeligt døgn uden spændingsregulering. Fra kl. 17 til og med kl den 26. januar viser grafen effekten for nattedrift, der ligger og svinger på mellem kw. Den 26. januar (rød graf) viser et døgn med tilkobling af spændingsreguleringsudstyret. Her falder spændingen i dagtimerne, men mest interessant er det, at kurven falder på et stabilt mindre niveau om natten. Yderligere kan ses ved at se detaljeret på grafen at effekten om natten ved stabil belastning falder fra ca. 42 kw uden udstyret tilkoblet til ca. 38 kw ved tilkobling af udstyr, dvs. 10 % reduktion af effekten. Den gennemsnitlige effekt beregnet på en 23-timers periode er, uden tilkobling, 63 kw, mens den gennemsnitlige effekt efter tilkobling er reduceret til 56 kw, dvs. 11 % effektreduktion. De nævnte værdier er beregnet med databehandlingsprogrammets makroer altså ikke skønnet ved aflæsning af kurverne. 6

8 Figuren illustrerer, at de to døgn er svært sammenlignelige, da belastningen mellem de to dage er meget forskellig i dagstimerne. Derfor giver effekten i dagstimerne ikke grundlag for sammenligning. Dog er det igen tydeligt at natten med spændingsregulering tilkoblet, ligger markant lavere ca. 10% lavere - rent effektmæssigt. 7

9 Når der ses mere detaljeret på graferne (her 30. januar) er til- og frakoblingerne med det spændingsregulerende udstyr meget tydelige på kurven (se pile). Udstyret tilkobles 3 gange, og hver gang reduceres effektoptaget med ca. 10 % (de tre dyk i kurven). Udstyret frakobles 2 gange (de to stigninger i kurven), og hver gang stiger effekten med ca. 10 % tilbage til niveauet før tilkoblingen. Konklusion De udførte målinger på station 26 viser, at en spændingsreduktion resulterer i markante elbesparelser. Belastningen er meget blandet på den testede installation, og er forskellig fra dag til dag afhængigt af intensiteten i aktiviteterne: Lysanlæg i garagerne Kantinegrej inkl. køle- og fryseanlæg Værkstederne inkl. maskiner og trykluft Kontorerne i Magleby Spændingskontrol med Schuntermann station 26, Magleby kva, vil med 10 % besparelse kunne resultere i en årlig el-besparelse på ca kwh svarende til ca kr., ved den elpris, der er gældende for Københavns Lufthavne. Investeringen for et anlæg af denne størrelse vil med en pris på 800 kr. pr. ampere anslå et niveau på kr. hvilket indikerer, at der umiddelbart findes en business case som kan opfylde CPHs normale investeringsbetingelser. 8

10 3.3.2 Forsøg 2 Converter fra ABB ABB-udstyret var installeret i en periode på 1-2 uger februar 2010 og blev sat til præcis samme udgangsspænding som Schuntermann under forsøg volt på afgangen fast. På kurven ses præcis samme effekt ved at kigge specielt på nætterne, når belastningen ligger relativt stabilt. Effektoptaget reduceres med ca. 10 % fra ca. 45 kw til ca. 40 kw. 9

11 Som ved forsøg 1 gennemførtes én supplerende test med høj tidsopløsning 10 ms, for inspektion af effekten under til- og frakobling: For ABB-produktet er billedet ligeledes meget tydeligt. Effekten kan tydeligt registreres, hvor kurven henholdsvis stiger og falder, alt efter om ABB-produktet kobles til eller fra (3 tilkoblinger, 2 frakoblinger). Konklusion Effektspringene er i størrelsesordenen 4-6 kw ud fra et niveau på kw. Dette giver en effektbesparelse på minimum 10 %. Spændingskontrol med ABB-Converter station 26, Magleby kva, vil med 10 % effektbesparelse kunne resultere i en årlig el-besparelse på ca kwh svarende til en årlig besparelse på ca kr med elpriserne gældende for Københavns Lufthavne. Med en pris på ca. 800 kr. pr. ampere vil der være en fornuftig businesscase ved at gennemføre tiltag. 10

12 3.3.3 Forsøg 3 manuel kobling med CPH-transformer Det sidste forsøg blev foretaget marts 2010 med manuel trinregulering. Figuren nedenfor viser effektbilledet med transformerkobleren placeret i det laveste trin 1 (nedsat fra trin 3). I dette trin er spændingen reduceret til volt, afhængigt af transformerens primærspænding. Figuren illustrerer, at effekten om natten reduceres til et niveau på ca. 44 kw altså noget højere end tilfældet var med de 2 tilkoblede produkter, Schuntermann og ABB. Dette svarer fint til forventningen, da spændingsniveauet er noget højere end de 211 volt som tilfældet var med de 2 indkoblede udstyr. Da en til- og frakobling af transformeren er en længerevarende sekvens, af en varighed på op til 3-5 minutter, er det ikke muligt at producere en måling, som følger effekten lige omkring koblingssekvensen. Nettet gøres helt spændingsløst under frakobling, hvilket betyder at bl. a. pumper kobler momentant ind ved tilkoblingen igen. 11

13 Der er produceret en måling ved første trinkobling, som illustrerer at den nye blivende effekt når et niveau på kw, hvilket indikerer et spare-potentiale på 8 10 %. Konklusion På station 26 er spændingen nu permanent reduceret ved at trinkobleren er sat fra trin 3 til trin 1. Spændingen er reduceret: Søndage 229v til 220v, svarende til 4 % (målt søndag 14. Marts kl ) Det månedlige elforbrug er reduceret med 8 %, svarende til en årlig besparelse på kwh. 12

14 4 Spændingskontrol i CPH 48 stationer 4.1 CPHs 10kV net I figuren nedenfor er vist, hvorledes CPHs elnet består af 2 10kV skinner (egne anlæg) som forsyner ca /04 stationer i 10 separate sløjfer. Sløjfen kan afbrydes fleksibelt, således at alle stationer kan forsynes fra hver skinne af hensyn til forsyningssikkerheden. 4.2 Omfang af spændingskontrol I tabellen nedenfor er de 20 største transformerstationer grupperet efter størrelse af årligt elforbrug (2010 elforbrug). For de med grønt markerede stationer er spændingskontrollen gennemført. Øvrige stationer er endnu ikke koblet. Manglende kobling kan skyldes at stationen er et-benet, hvilket bevirker at kobling nødvendiggør en længerevarende strømafbrydelse som kræver nøje planlægning. For alle koblede stationer er registreret: Koblingstidspunkt Spænding før (øjebliksmåling) Spænding efter (øjebliksmåling) 13

15 Stationsnummer & navn Årligt forbrug Station Terminal Ufør Trin før Dato Klokke slet Uefter Trin efter Tid Ufør Uefter Station Terminal 2 øst Station Terminal 2 vest Station SAS Cargo og Hangar , , Station Bagagesortering m.v , , Station Hilton og P9 m.v Station GAP Cargo Center Station SLV blok 5 og Station Veterinære Cargo m.v Station KLH administration , , Station Finger C midt Station Kontorhus NV , , Station SLV tårn og sikring Station Terminal 1 vest Station Finger C ydre , , Station Hangar Station Finger B midt Station Hangar , , Station Finger A ydre , , Station Teknikergård m.v Station SAS Commuter De 20 største transformerstationer dækker et samlet elforbrug på ca. 80GWh svarende til 80% af det totale elforbrug i Københavns Lufthavn. Figuren viser at fasespændingen før kobling typisk har ligget i området volt og der efter kobling tilstræbes et niveau på ca. 220 volt fasespænding. De med gult markerede stationer har ikke kunnet kobles endnu grundet manglende mulighed for strømafbrydelse. 4.3 Opgørelse af årlig elbesparelse Som figuren viser, er størstedelen af koblingerne foregået i 2010 og Det har været meget vanskeligt at opgøre effekten af tiltaget, da elforbrug i Københavns Lufthavne er en meget dynamisk størrelse afhængig af: Passagerantal Vejrlig Belægning i lufthavn - hvor kommer/går trafikken fra Udvikling i butikscentrer Udvikling i kontor faciliteter Det vurderes dog meget sandsynligt at spændingskontrol har en mærkbar positiv effekt i og med det totale elforbrug i Lufthavnen er reduceret fra 101,3 GWh i 2009 til 98,3 GWh i I samme periode er passagertallet steget fra 19,7 millioner passagerer til 22,7 millioner passagerer. Til dato er anvendt følgende opgørelsesmetode: 14

16 Besparelse = faktor*(1-(ue/uf)^2))*årsforbrug Den anvendte faktor vurderes ud fra brugsandelen med spændingsafhængigt forbrug. På de 13 koblede stationer er realiseret/dokumenteret et potentiale på 2,9 GWh pr. år svarende til ca. 6 % af det spændingsregulerede elforbrug. 15

17 5 Gener ved gennemførelse af spændingsregulering 5.1 Problemstilling Københavns Lufthavne har siden foråret 2010 reduceret spændingen på 30 ud af 54 10/0,4 transformerstationer. Ca. 60 % af Lufthavnens årlige elforbrug på 100 GWh er nu omfattet af spændingskontrolprogrammet, omtalt SKP i den resterende del af notatet. Lufthavnen har besluttet at anvende transformerenes viklingskoblere til at ramme en spænding på transformerens sekundærside tæt på 220V. Spændingen på sekundærsiden af transformerne var før SKP ca. 229 V. Der er typisk koblet 2 trin. Lufthavnen er forsynet fra 132kV niveau gennem en på Lufthavnsområdet placeret 132/10 koblingsstation. Det er på den baggrund antagelsen at Lufthavnens er forsynet med en relativ stiv spænding. Spændingskontrol-programmet er udelukkende implementeret med henblik på meget kosteffektiv realisering af elbesparelser. Lufthavnen har pr. 1. juli 2012 realiseret ca. 3,5 GWh/år med en investering på under kr., da SKP er implementeret som en del af den lovpligtige højspændingsservice på transformerne. I perioden er der registreret nogle udfordringer/ulemper i forbindelse med SKP, hvilket den resterende del af kapitlet behandler 5.2 Svagere forsyning til kritiske maskiner I forbindelse med SKP på bane-station (store fysiske afstande for 400V system) oplevedes, at UPS-forsyningen til en radar fik ustabil drift. Nedsættes spændingen til 220V bør man sikre sig via fysisk måling, at der haves minimum 207V ved fjerneste udtag. Løsning kunne være en lokal op transformering såfremt øvrige forbrugere på installationen kan operere med en spænding på eksempelvis 207V. 5.3 Svagere forsyning ved momentan indkobling af større elmotorer I forbindelse med SKP på en station som forsyner Hangar område er der konstateret momentane drop til under grænsen på 207V ved indkobling af kompressor-anlæg. Den generelle sænkning på ca. 10V har bevirket, at der er større risiko for, at spændingen ind imellem falder så langt ned, at motorer har vanskeligt ved at starte. Løsningen på problemet kan være installation af soft-starter udrustning på den pågældende kompressor, således at effekterne fra en momentan indkobling af større elmotorer helt elimineres. 5.4 Ændret forsyning til laboratorieområder I forbindelse med SKP på en station som forsyner værksteder med finmekanik er oplevet ændret funktionalitet for nogle af de anvendte måleinstrumenter. En løsning kan være at installere dynamisk SKP i det pågældende område, således at man er helt sikker på den forsynende spænding og kan kalibrere måleinstrumenter i henhold hertil. Det er lidt tilfældigt, at der i det pågældende værksted før SKP har været en stiv forsyning meget tæt på 230V. En løsning kunne også være at købe/kalibrere måleudstyr, som fungerer i hele området V. 16

18 5.5 Ændret prioritering mellem Normal-, UPS- og Dieselforsyning Den reducerede normalforsyning ved SKP har bevirket at UPS-forsyningen har overtaget forsyningen på installationer. Løsningen på problemet er at justere set-punkter på UPS- og Dieselanlæg, således at de følger det nye generelle spændingsniveau på 220V. 5.6 Ændret forsyning til regulatorer for banelys Det gennemførte SKP på stationer som forsyner banelys har givet gener ved skift fra KAT3 drift (Diesel forsyning i tåget vejr) til normalforsyning. Det pågældende lyssystem er via regulatorer styret til at levere konstant effekt (konstant lys). De uens set-punkter for Dieselmaskine og normalforsyning bevirker at regulatorer kompenserer med højere strøm for at levere den konstante effekt til lampen, hvilket betyder øget slid på lamperne. Løsning kan være at justere setpunkter Dieselforsyningen og normalforsyning imellem. Alternativt kan SKP udelades på banestationer, da sparepotentialet er beskedent som følge af det anvendte reguleringsprincip på banelys. 5.7 Reduceret styrke og kvalitet for almene belysningsanlæg Der er gennemført SKP for alle typer af almen belysning i CPHs terminal-område. De ca. 10V reduktion har ingen bemærket overhovedet heller ikke i CPHs shoppingscenter hvor der er meget metalhalogen anvendt som dekorationsbelysning. Skulle enkelte klager på sigt opstå har CPH besluttet at designe nyt anlæg med udgangspunkt i de 220V fremfor at lade et mindre område sætte standarden for en hel transformer. 5.8 SKP spænder ben for dybere sparetiltag SKP har resulteret i elbesparelser på 5-6% for involverede installationer. Dette vil i teorien betyde, at toppen af benefits i evt. besparende foranstaltninger allerede er realiseret og dermed kan gøre det svært at komme igennem med øvrige tiltag. I CPH vil de allerede realiserede 5-6 % dog ikke spænde ben for sparetiltag i og med det som oftest er markante ændringer i anlægsydelser, ændrede driftstider og/eller ny teknologi der er på bordet for at imødegå CPH generelle krav til afkast på energibesparende investeringer. 17

19 6 Spændingsvariationer som barriere Figuren nedenfor viser, hvorledes CPHs 10/04 transformere er installeret på 10 10kV sløjfer: Sløjfe 1 af5 Sløjfe 2 af13 Sløjfe 3 af14 Sløjfe 4 af15 Sløjfe 5 af9 Sløjfe 6 af11 Sløjfe 7 af10 Sløjfe 8 af6 Sløjfe 9 af7 Sløjfe 12 af8 Ø N Ø 10 kv KAK N 1 ST.06 2 EL 10 1ST.04R 2 XIRIA 1 ST.14 2 RGC 1 ST.03 2 EL 10 2 ST.23 1 RGC 1 ST.22L 2 EL 10 1 ST.02 2 EL 10 2 ST.41 1ELA 12 2 ST.17 1ELA 12 2 ST SVS 1 ST.28 2 SVS 1ST.04L 2 XIRIA 1 ST.07 2 SVS 2 ST.33 1 XIRIA 1 ST.05 2 ELA12 2 ST.18 1 ELA12 1 ST.15 2 EL 10 2 ST.53 1 SVS 2 ST.55 1ELA 12 2 ST.49 1 SVS 1 ST.26 2 EL 10 1 ST.27 2 SVS 2 ST.25 1 EL 10 2 ST.12 1 ELA12 1ST.22R 2 ELA 12 2 ST.37 1 RGC 2 ST.38 1 ELA 12 1 ST.10 2 ELA12 1ST.20/9 2 RGC 1 ST.31 ST.08 2ELA XIRIA 12 1 ST.11 ST.08 2 ELA ST.11 2 EL10 1 ST.13 2 ELA12 1 ST.21 2 ELA12 1 ST.16 2 RGC 2 ST.58 1ALSTOM 1 ST.57 2 RGC 2 ST.56 1 RGC 1 ST.50 2 ELA12 2 ST.42 1 XIRIA 2 ST.54 1 SVS 2 ST.52 1 SVS 2 ST.48 1 XIRIA 2 ST.51 1 ELA12 ALSTROM = 1 RGC = 7 SVS = 11 EL 10 = 08 ELA 12 = 15 XIRA = 07 I ALT 49 2 ST.36 1ELA 12 2 ST.30 1 XIRIA 1 ST.59 2 SVS 2 ST.29 1 SVS 1 ST.32 2 SVS Ø N Ø N 10 kv KAK bf5 bf13 bf14 bf15 bf9 bf11 bf10 bf6 bf7 bf8 Det er forventningen, at 10kV spændingen primær spænding på CPH-net er meget stabil, da der er korte 10 kv kabler til en central 132/10 kv transformerstation. 18

20 6.1 Spændingsvariation station 6 - Indenrigsgaarden På trods af forventningen om en stabil spænding er der fortaget en måling for vurdering af evt. døgnvariation i spændingen på 400V siden af transformeren: Målingen er foretaget efter spændingsregulering. Station 6 som er en del af højspændingssløjfe nr. 1 er placeret meter fra de 2 10kV samleskinner. 10 kv ledningen fra samleskinnen ud til station 06 belastes i den normale koblingssituation med elforbruget fra stationerne: St06, 1175 MWh pr. år St26, 1184 MWh pr. år St28, 169 MWh pr. år Et andet forhold som kendetegner sløjfen med station06 er lokal elproduktion i tilknytning til station 26. Den lokale elproduktion består af 2 80 kw naturgasdrevne turbiner, som i et normalt år producerer ca MWh som indfødes via station 26. På basis af ovennævnte er spændingsvariationen på halvdelen af sløjfe 1 vurderet som at være typisk for CPH's stationer. Variationen understøtter i øvrigt CPHs tilgang med viklingskoblerne: Nedregulering til 220 Volt. 19

21 Ved 220 Volt som spændingsmål haves luft ned til 207 Volt, således at variationer kan accepteres i et givent omfang. 20

22 6.2 Spændingsvariation station 49 - Hilton Der er også er gennemført spændingsmåling over et repræsentativt døgn i forbindelse med vurdering af Hiltons egnethed for gennemførelse af spændingsreduktion :00:00 01:09:00 02:18:00 03:27:00 04:36:00 05:45:00 06:54:00 08:03:00 09:12:00 10:21:00 11:30:00 12:39:00 13:48:00 14:57:00 16:06:00 17:15:00 18:24:00 19:33:00 20:42:00 21:51:00 23:00:00 Billedet er stort set det samme som ved målingen i Indenrigsgaarden, hvilket betyder variationer i fasespændingen på op til 7V, V. I Figuren nedenfor ses belastningsvariationen i samme repræsentative døgn for den pågældende transformer :00 01:15 02:30 03:45 05:00 06:15 07:30 08:45 10:00 11:15 12:30 13:45 15:00 16:15 17:30 18:45 20:00 21:15 22:30 23:45 De to figurer viser sammen, at spændingsvariationen på lavspændingssiden ikke alene kan skyldes variationer i belastningen på lavspændingssiden. I perioder ses spændingen at henholdsvis stige og falde på trods af en relativt konstant belastning på 600 kw i perioden fra kl. ca til kl

23 Som supplement til de gennemførte målinger på lavspændingssiden af transformerne er gennemført nogle screen-dumps fra overvågningssystemet et på højspændingssiden. Figuren ovenfor viser, at spændingen på 10 kv-skinnen, Indgangsfeltet fra DongEnergy, varierer med ca. 400 V, 10,2kV 10,5kV 10,5kV i løbet af et repræsentativt døgn. På lavspændingsniveau svarer dette til en variation i fasespænding på op til 9 Volt. Figuren Nedenfor de sidste 3 måneder - viser at spændingsvariationen på højspændingssiden er gennemgående 22

24 7 Test af rådgiverværktøj 7.1 Hilton Anvendelse af værktøj Spændingssænkning: Periode Nuværende sp., V Spænding sænkes til, VSpændingsreduktion, %Driftstid, h/år 1 229,5 220,0 4,1 2 0,0 3 0,0 Sum 0 Manglende timer ift h/år Spændingsreduktionen på Hilton udføres ved at bruge 10/0,4 transformernes viklingskoblere. Således er det primært spændingen før omkobling der skal vurderes. I Hiltons tilfælde med et årligt elforbrug på mere end 4 GWh er foretaget en før-måling af spændingen på de 3 faser, og middelspændingen er beregnet til 229,5 Volt. Spændingen efter er sat til målsætningen 220 Volt, hvilket måske ikke kan rammes præcist med viklingskoblerne. Resultater: Periode 1 Elforbrug Besparelse kwh/år kwh/år Lyskilder Motorer Varme 0 0 I alt På Hilton er udarbejdet energimærke for nylig, dermed er overblik over tekniske anlæg samlet i denne rapport. På belysningssiden er efter gennemgang og dialog med teknisk personale kortlagt nogle anlæg med lysstofrør. Samlet er kortlagt et forbrug på 524 MWh pr. år som spændingsafhængigt elforbrug. Dette svarer til 12 % af det årlige elforbrug for det ca. 10 år gammelt hotel, som har skiftet meget halogenlys til LED-lys. 23

25 7.1.2 Anvist potetiale Data til lagkage: kwh/år % Lyskilder efter besparelsen ,3 Elbesparelse, lyskilder ,3 Motorer efter besparelsen ,4 Elbesparelse, motorer ,0 Varme efter besparelsen 0 0,0 Elbesparelse, varme 0 0,0 Elforbrug, der ikke påvirkes ,1 Et meget beskedent spare potentiale på ca. 14 MWh er anvist på Hilton hotel. Viklingskoblingen på Hilton har derfor lav prioritet og vil/skal ske i koordination med andre arbejder på transformerstationen, som er planlagt til 1. halvår Shopping center Ralph Lauren Anvendelse af værktøj Det årlige elforbrug er på kwh. Middelspændingen er beregnet til 225,2 Volt, ud fra et gennemsnit af trafo og 48. Spændingen efter er et målt gennemsnit af de 3 transformere på 217 Volt. Kortlægningen af belysningen - der består af Halogenspots og lysstofrør, hvor største delen er halogenspots - har afstedkommet et registreret årligt forbrug på kwh. En mindre afvigelse set i forhold til det oplyste forbrug Anvist potentiale 24

26 7.3 Shopping center Hugo Boss Anvendelse af værktøj Det årlige elforbrug er på kwh. Middelspændingen er beregnet til 225,2 Volt, ud fra et gennemsnit af trafo og 48. Spændingen efter er et målt gennemsnit af de 3 transformere på 217 Volt. Kortlægningen af belysningen der består af Metalhalogen og lysstofrør, hvor største delen er metalhalogen, har afstedkommet et registreret årligt forbrug på kwh. En større afvigelse set i forhold til det oplyste forbrug. Det viser vigtigheden i at få interviewet personale / teknisk personale og få så korrekte oplysninger om drift forhold som muligt. Der vil altid være en forskel i det oplyste og registrerede forbrug. Ikke alle forbrugskilder vil kunne lokaliseres og registreres, idet personalet ikke kender til alt installeret udstyr, ligesom der kan være forbrugskilder der ikke er synlige og derfor ikke noteres i værktøjet Anvist potentiale 25

27 7.4 Lufthavnsparkeringen, P Anvendelse af værktøj Spændingssænkning: Periode Nuværende sp., V Spænding sænkes til, VSpændingsreduktion, %Driftstid, h/år 1 234,0 200,0 14, ,0 3 0,0 Sum Manglende timer ift h/år 0 Det årlige elforbrug er på kwh. Middelspændingen er beregnet til 234 Volt, efter spændingsreduktionen efter er et målt til faktiske spænding 200 Volt. Periode 1 Elforbrug Besparelse kwh/år kwh/år Lyskilder Motorer Varme 0 0 I alt Anvist potentiale Data til lagkage: kwh/år % Lyskilder efter besparelsen ,0 Elbesparelse, lyskilder ,2 Motorer efter besparelsen ,4 Elbesparelse, motorer 122 0,0 Varme efter besparelsen 0 0,0 Elbesparelse, varme 0 0,0 Elforbrug, der ikke påvirkes ,4 Der er blevet målt på forbruget i stueetagen før og efter spændingsreguleringen. Denne måling påviser en besparelse på 26 %. Ifølge værtøjet bliver besparelsen på 28 %. Besparelsen der fremgår i værktøjet viser at der ikke er ikke er en større afvigelse i forhold til det målte. Det kan være drift forhold, lyskilder der ikke virker osv. der viser afvigelsen. Generelt er værktøjet nemt at bruge, resultatet afhænger dog meget af de data der indtastes i værktøjet er valide. 26

28 Bilag 1. Kort beskrivelse af Elforsk-projekt nr : Spændingsstyring i erhvervsvirksomheder værktøj til fastlæggelse af muligheder og besparelsespotentiale Formålet med projektet Projektets formål har været at vurdere, i hvilket omfang der kan spares elenergi ved at sænke spændingen. Det har endvidere været formålet at udvikle et værktøj til energirådgivere og virksomheder til vurdering af, om en konkret virksomhed med fordel vil kunne reducere spændingsniveauet. Desuden har erfaringerne skullet formidles, så spændingsstyring kan vælges der, hvor det er teknisk-økonomisk optimalt. Aktiviteter Ved projektets start var der en del usikkerhed om, hvad en lavere spænding betyder for elmotorers elforbrug. Der er derfor hos Teknologisk Institut gennemført laboratorie-undersøgelser af asynkronmotorers spændingsafhængighed. Der er målt på fem direkte forsynede motorer samt på en motor, forsynet fra frekvensomformer og motorer med usymmetrisk spændingsforsyning. Lyskildernes spændingsafhængighed var bedre kendt, da projektet startede, men der manglede pålidelige tal for størrelsen denne afhængighed. Teknologisk Institut har derfor målt på en række forskellige lyskilde med forskellige forkoblinger ved spændinger i intervallet V. Med de to laboratorieundersøgelser som grundlag er der udarbejdet et værktøj til vurdering af besparelsesmulighederne i konkrete installationer. Værktøjet er bl. a. afprøvet i den århusianske kontorejendom Jægergården, der anvender spændingssænkende udstyr, og i Københavns Lufthavne i Kastrup, hvor spændingen er sænket med brug af 10/0,4 kv transformernes trinkoblere. Erfaringerne med værktøjet har været, at det er nemt at bruge og at brugervejledningen (guiden) er nyttig. Projektets resultater er løbende formidlet gennem en serie rapporter, foredrag og artikler. Projektet påbegyndtes i marts 2011 og afsluttedes november Værktøjet Der er udarbejdet et regnearks-baseret værktøj til fastlæggelse af muligheder og besparelsespotentialer ved spændingsstyring i en konkret virksomhed eller et bygningsområde. For lyskilder, der påvirkes af en spændingssænkning, skal man opgøre antal lyskilder og drifts-tiden pr. type og wattage. For direkte forsynede asynkronmotorer, der er lavt belastede, skal motorernes effektoptag og driftstid opgøres. De samme to oplysninger effektoptag og driftstid skal opgøres for de elvarmelegemer, hvis elforbrug er spændingsafhængigt. Ud fra disse oplysninger beregner værktøjet elbesparelsen og økonomien ved den planlagte spændingssænkning. Vejledningen til værktøjet findes i værktøjet selv samt i rapporten " Guide til spændingsstyring i erhvervsvirksomheder". Den nyeste version af værktøjet kan hentes fra under projekt nr

Laboratoriemålinger af lyskilders spændingsafhængighed. Delrapport til Elforsk PSO-projekt nr. 343-004

Laboratoriemålinger af lyskilders spændingsafhængighed. Delrapport til Elforsk PSO-projekt nr. 343-004 Laboratoriemålinger af lyskilders spændingsafhængighed Delrapport til Elforsk PSO-projekt nr. 343-004 April 2012 Laboratoriemålinger af lyskilders spændingsafhængighed Forfattere: Claus M. Hvenegaard,

Læs mere

Eksempler på elbesparelser ved spændingsstyring i kommunale bygninger. Delrapport til Elforsk PSO-projekt nr

Eksempler på elbesparelser ved spændingsstyring i kommunale bygninger. Delrapport til Elforsk PSO-projekt nr Eksempler på elbesparelser ved spændingsstyring i kommunale bygninger Delrapport til Elforsk PSO-projekt nr. 343-004 November 2012 Eksempler på elbesparelser ved spændingsstyring i kommunale bygninger

Læs mere

Effekten af spændingssænkning i Jægergården, Aarhus. Delrapport til Elforsk PSO-projekt nr. 343-004

Effekten af spændingssænkning i Jægergården, Aarhus. Delrapport til Elforsk PSO-projekt nr. 343-004 Effekten af spændingssænkning i Jægergården, Aarhus Delrapport til Elforsk PSO-projekt nr. 343-004 November 2012 Effekten af spændingssænkning i Jægergården, Aarhus Forfatter: Christina Monrad Andersen,

Læs mere

Sænk spændingen og spar på elektriciteten v. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S, og Claus Hvenegaard, Teknologisk Institut

Sænk spændingen og spar på elektriciteten v. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S, og Claus Hvenegaard, Teknologisk Institut 30. januar 2012 Sænk spændingen og spar på elektriciteten v. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S, og Claus Hvenegaard, Teknologisk Institut Artiklen beskriver de første resultater fra et Elforsk-projekt

Læs mere

Laboratoriemålinger af asynkronmotorers spændingsafhængighed. Delrapport til Elforsk PSO-projekt nr. 343-004

Laboratoriemålinger af asynkronmotorers spændingsafhængighed. Delrapport til Elforsk PSO-projekt nr. 343-004 Laboratoriemålinger af asynkronmotorers spændingsafhængighed Delrapport til Elforsk PSO-projekt nr. 343-004 Januar 2012 Laboratoriemålinger af asynkronmotorers spændingsafhængighed Forfattere: Claus M.

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

Guide til spændingsstyring i erhvervsvirksomheder. Delrapport til Elforsk PSO-projekt nr. 343-004

Guide til spændingsstyring i erhvervsvirksomheder. Delrapport til Elforsk PSO-projekt nr. 343-004 Guide til spændingsstyring i erhvervsvirksomheder Delrapport til Elforsk PSO-projekt nr. 343-004 Oktober 2012 Guide til spændingsstyring i erhvervsvirksomheder Forfattere: Claus M. Hvenegaard, Teknologisk

Læs mere

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Udarbejdet af: Kasper Hingebjerg K.P.Komponenter 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik Udarbejdet af: Morten Torp 1 Egelykke Jensen Maskinfabrik 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord Udarbejdet af: Morten Torp 1 Lillnord 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder er udviklet

Læs mere

Vejen til. bedre og billigere energirapporter. Godt for miljøet og bundlinjen R&M - EL. En strøm af kvalitet

Vejen til. bedre og billigere energirapporter. Godt for miljøet og bundlinjen R&M - EL. En strøm af kvalitet Vejen til bedre og billigere energirapporter ENERGIOPTIMERING Godt for miljøet og bundlinjen R&M - EL En strøm af kvalitet R&M-EL Energioptimering Nyt koncept sikrer bedre og billigere energirapporter

Læs mere

Koordinering af kaskadekoblede transformere med automatisk spændingsregulering

Koordinering af kaskadekoblede transformere med automatisk spændingsregulering Teknisk notat Dok. ansvarlig: JME Sekretær: SLS Sagsnr.: s2013-273 Doknr: d2016-5149-2.0 Udgivelsesdato: 21-11-2016 Koordinering af kaskadekoblede transformere med automatisk spændingsregulering Formålet

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Luft, lys og elmotorer

Luft, lys og elmotorer % 2. juli 2009 Luft, lys og elmotorer - en ny analyse beskriver dagens muligheder for energibesparelser og vurderer besparelsespotentialet i erhvervslivet Af Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen KSM Kragelund ApS. 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore

Læs mere

Energihandlingsplan for Nordsøenheden

Energihandlingsplan for Nordsøenheden for Nordsøenheden 2009 Tekniske besparelsestiltag Dette er handlingsplanen for Nordsøenheden. Handlingsplanen er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby, Stine Skaarup Madsen, Søren Vontillius og Malene

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1. Belysning 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1. Belysning 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1 Belysning 0 1 EL BELYSNING Belysning Elforbrug til belysning omfatter: Forbrug i benyttelsestiden Forbrug uden for benyttelsestiden Standby forbrug Der skelnes mellem to former

Læs mere

Bilag i energihandlingsplan for Arbejdsskadestyrelsen

Bilag i energihandlingsplan for Arbejdsskadestyrelsen Bilag i energihandlingsplan for Arbejdsskadestyrelsen 2007 Bilagsoversigt: BILAG 1. Grundlag for handlingsplanen side 3 BILAG 2. Arbejdsskadestyrelsens forbrug side 5 BILAG 3. Tekniske besparelsestiltag

Læs mere

Måling af elforbrug, synliggørelse og energibesparelser v/nadeem Niwaz Elsparefonden

Måling af elforbrug, synliggørelse og energibesparelser v/nadeem Niwaz Elsparefonden Måling af elforbrug, synliggørelse og energibesparelser v/nadeem Niwaz Elsparefonden Indhold Elsparefondens Handlingsplan 2004 Projekter/kampagner om synliggørelse af Elforbrug Elsparefondens Handlingsplan

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1

Læs mere

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator Et minikraftvarmeanlæg producerer el og varme. Det fås i mange størrelser, og det koster fra 150.000 kr. og opad. Brændstoffet er dieselolie, naturgas eller planteolie. Maj 2007 I forbindelse med investering

Læs mere

AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG

AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG Januar 2011 Anders Mønsted, Teknologisk Institut Projektet er støttet af Energi & Klima Center for Køle- og Varmepumpeteknik Indholdsfortegnelse

Læs mere

Krav til transientbeskyttelse i el installationer i henhold til Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6:

Krav til transientbeskyttelse i el installationer i henhold til Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6: Krav til transientbeskyttelse i el installationer i henhold til Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6: Kapitel 13, Grundlæggende principper Kapitel 13 er et af bekendtgørelsens overordnede kapitler. I dette

Læs mere

ELFORSK projekt 344-012. Energibesparelse er mere end energi - Non Energy Benefits, NEB. Case: Saint Gobain Weber A/S Ændringer af ovnindbygninger

ELFORSK projekt 344-012. Energibesparelse er mere end energi - Non Energy Benefits, NEB. Case: Saint Gobain Weber A/S Ændringer af ovnindbygninger ELFORSK projekt 344-012 Energibesparelse er mere end energi - Non Energy Benefits, NEB Case: Saint Gobain Weber A/S Ændringer af ovnindbygninger Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1 Sammenfatning...

Læs mere

Energihandlingsplan for Lægemiddelstyrelsen

Energihandlingsplan for Lægemiddelstyrelsen for Lægemiddelstyrelsen 2009 Grundlag for handlingsplanen Udsnit af cirkulærets tekst Denne handlingsplan er baseret på Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner. Den nedenstående tekst

Læs mere

Energigennemgang af Café Retro

Energigennemgang af Café Retro 1 Energigennemgang af Café Retro Energivejleder: Miljø- & Energikonsulent Pia Gade for Center for Miljø Formål Formålet med energigennemgangen er at afdække energibesparelser især i elforbruget og at fremme

Læs mere

KONTROLBOG TIL AFLÆSNING AF EL APPARATER

KONTROLBOG TIL AFLÆSNING AF EL APPARATER KONTROLBOG TIL AFLÆSNING AF EL APPARATER INDLEDNING Gode el vaner er den direkte vej til lavere el regning og renere miljø. Langt de fleste familier kan skære 10 % af forbruget væk uden at sænke komforten.

Læs mere

SEAS-NVE A/S. SEAS-NVE er Danmarks største kundeejede energiselskab

SEAS-NVE A/S. SEAS-NVE er Danmarks største kundeejede energiselskab SEAS-NVE A/S SEAS-NVE A/S SEAS-NVE er Danmarks største kundeejede energiselskab SEAS-NVE har i dag ca. 335.000 andelshavere. Omsætning total kr. 1.100.000.000,- Rådgivning kr. 26.000.000,- Total besparelser

Læs mere

Energigennemgang af Onur Frugt

Energigennemgang af Onur Frugt Energigennemgang af Onur Frugt Energivejleder: Miljø- & Energikonsulent Pia Gade for Center for Miljø Center for Miljø Københavns miljønetværk Kalvebod Brygge 45, Postboks 259, 1502 København K, 3366 5800

Læs mere

Besparelsespotentiale ved effektivitetskrav til små motorer

Besparelsespotentiale ved effektivitetskrav til små motorer Besparelsespotentiale ved effektivitetskrav til små motorer November 2009 Dansk Energi Analyse A/S Sammenfatning Energistyrelsen har ønsket en opgørelse af elforbruget og tabene i de helt små motorer,

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Energigennemgang af Souranatural

Energigennemgang af Souranatural 0 Energigennemgang af Souranatural Energivejleder: Miljø- & Energikonsulent Pia Gade for Center for Miljø Formål Formålet med energigennemgangen er at afdække energibesparelser især i elforbruget og at

Læs mere

O2 STYRING. Fra version 7 og version 10.033

O2 STYRING. Fra version 7 og version 10.033 O2 STYRING Fra version 7 og version 10.033 Indholds fortegnelse: Side 3 Advarsel om brug af produktet. Installation af lambda sonde. Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 El diagram. Beskrivelse af

Læs mere

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Udarbejdet af: Kasper Hingebjerg og Morten Torp Hendricks Industries 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore

Læs mere

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet Energigennemgang af Klima og Energiministeriet 2009 Klima- og Energiministeriet Tekniske besparelsestiltag Denne energigennemgang af Klima og Energiministeriet er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby,

Læs mere

Energigennemgang af Conditori La Glace

Energigennemgang af Conditori La Glace 0 Energigennemgang af Conditori La Glace Energivejleder: Miljø- & Energikonsulent Pia Gade for Center for Miljø Formål Formålet med energigennemgangen er at afdække energibesparelser især i elforbruget

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos N.H. Stål. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos N.H. Stål. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos N.H. Stål Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen 1 N.H. Stål 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder er

Læs mere

132-400 kv AC Station

132-400 kv AC Station 132-400 kv AC Station Kontrolanlæg Egenforsyning Dieselgenerator ETS-52-04-05 Rev. 0 teknisk standard REVISIONSOVERSIGT Dokumentnummer: 45749/10 Version Forfatter Dokument status/ændring Reviewer Godkender

Læs mere

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Resume Deloitte har foretaget en afstemning mellem de officielle historiske CO 2 -rapporteringer og det nutidige energiforbrug registreret

Læs mere

1-2,5 MWh/år 2 MWh/år 2,5-5 MWh/år 4 MWh/år 5-15 MWh/år 15 MWh/år (elvarmekunde)

1-2,5 MWh/år 2 MWh/år 2,5-5 MWh/år 4 MWh/år 5-15 MWh/år 15 MWh/år (elvarmekunde) Elprisstatistikken er en månedlig opgørelse af elpriserne for en række kundetyper. Herudover er det hensigten at kunne præsentere en samlet elpris pr. 1. januar og 1. juli med henblik på at kunne efterkomme

Læs mere

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Energirådgivning. Transportministeriet.Tøjhusgade 9. 1214 København K 3/6-10. Energirådgiver: Per Ruby Mobil: 9955 2431 peruh@dongenergy.

Energirådgivning. Transportministeriet.Tøjhusgade 9. 1214 København K 3/6-10. Energirådgiver: Per Ruby Mobil: 9955 2431 peruh@dongenergy. Energirådgivning Transportministeriet.Tøjhusgade 9. 1214 København K 3/6-10 Energirådgiver: Per Ruby Mobil: 9955 2431 Mail: peruh@dongenergy.dk Indhold 1 INDLEDNING... 3 2 UDSUGNING KØKKEN... 5 3 UDSUGNING

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos AB Jensen Maskinfabrik A/S. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos AB Jensen Maskinfabrik A/S. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos AB Jensen Maskinfabrik A/S Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen AB Jensen Maskinfabrik A/S 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små

Læs mere

ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013

ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013 ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013 Side 1 af 8 Energirapport for E/F Herman Bangs Have Frederiksberg Kommune ønsker at sætte fokus på mulighederne for at gennemføre energibesparelser i boligejendomme på

Læs mere

Titel Beskrivelse dato. måned år

Titel Beskrivelse dato. måned år Titel Beskrivelse dato. måned år Hvad er maskiner og processer Trykluftsanlæg Køleanlæg Vakuum Produktionsmaskiner Transportbånd, siloer og materialehåndtering Vakuum Trykluft - anvendelser Det mest in-effektive

Læs mere

ESWA - et Smart Grid projekt

ESWA - et Smart Grid projekt ESWA - et Smart Grid projekt Status og resultater fra projektet, Dansk Vandkonference, 19. november 2013 Paul Kristian Thomsen Projektchef Århus Vand A/S E-mail: pkt@aarhusvand.dk Dir. +45 8947 1201 1

Læs mere

Energigennemgang af Den Glade Gris

Energigennemgang af Den Glade Gris 0 Energigennemgang af Den Glade Gris Energivejleder: Miljø- & Energikonsulent Pia Gade for Center for Miljø Formål Formålet med energigennemgangen er at afdække energibesparelser især i elforbruget og

Læs mere

Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020

Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020 Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020 Vibeke Clausen og Kenneth Munck Dansk Center for Lys Eksisterende byggerier 60% 50% Belysnings andel af elforbruget 40% 30% 20% 10%

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Oktober 2011 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1. Belysning 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1. Belysning 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1 Belysning 0 1 EL BELYSNING Registrering Der foretages en entydig registrering af: anlægsbeskrivelse af belysningsanlæg zone areal almen belysning, installeret effekt i brugstiden,

Læs mere

Business case 150 kv-kabellægning mellem Jyl- land og Fyn og demontering af luftledninger Indholdsfortegnelse

Business case 150 kv-kabellægning mellem Jyl- land og Fyn og demontering af luftledninger Indholdsfortegnelse Business case 150 kv-kabellægning mellem Jylland og Fyn og demontering af luftledninger 21. maj 2014 SLE/DGR Indholdsfortegnelse 1. Indstilling... 2 2. Baggrund... 3 3. Beskrivelse af løsninger... 3 3.1

Læs mere

Billede. Boksventilator BVB. Generel funktionsbeskrivelse

Billede. Boksventilator BVB. Generel funktionsbeskrivelse Driftvejledning snr: PAR-550-SYS-DK-041223 F System beskrivelse PAR 550 Konstant tryk regulering Beskrivelse Billede Forsyning 1x230V+PE Konstanttrykregulering plug & play RS 485 kontrolleret PAR-550-SYS

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2012

Kommunens grønne regnskab 2012 Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser

Læs mere

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010 Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt

Læs mere

Installation af UPS-anlæg

Installation af UPS-anlæg sikkerhedsstyrelsen installation af UPS-anlæg 2010 Installation af UPS-anlæg 2. udgave september 2010 Ved installation og projektering af UPS-anlæg er det vigtigt at være opmærksom på følgende forhold.

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

Energieffektivitet. ... via regulerbare motorer med frekvensomformere. Energibesparelse ved FO-omdrejningsregulering

Energieffektivitet. ... via regulerbare motorer med frekvensomformere. Energibesparelse ved FO-omdrejningsregulering ... via regulerbare motorer med frekvensomformere Tomi Ristimäki Product Manager CentraLine c/o Honeywell GmbH 08 I 2008 Som følge af de konstant stigende energipriser tvinges virksomheder oftere og oftere

Læs mere

Energi besparelser Det er legende let!

Energi besparelser Det er legende let! + Energi besparelser! Søren Sloth Eriksen Trend Control Systems Indhold Vi har de partnere, du har brug for! Hvorfor er vi her i dag? Fortæl om dine resultater Hvad er et CTS-anl anlæg? Bevar dine besparelser

Læs mere

Strategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst. Kenneth Diget

Strategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst. Kenneth Diget Strategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst Kenneth Diget Danmarks største kundejede energiselskab 400.000 kunder 10 procent af Danmarks samlede elforbrug Fremtidens energi -

Læs mere

Prisfølsomt elforbrug - for høj forsyningssikkerhed og et velfungerende elmarked v. civiling. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S

Prisfølsomt elforbrug - for høj forsyningssikkerhed og et velfungerende elmarked v. civiling. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S 25. august 25 MJ Prisfølsomt elforbrug - for høj forsyningssikkerhed og et velfungerende elmarked v. civiling. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S Nogle dyre dage i juni Tirsdag d. 21. juni om morgenen

Læs mere

Trykluft. Optimering og projektering af anlæg

Trykluft. Optimering og projektering af anlæg Trykluft Optimering og projektering af anlæg Indholdsfortegnelse Trykluft...2 Trykluftanlæg...2 Energiforbrug i trykluftanlæg...2 Optimering af eksisterende anlæg...3 Trykforhold...3 Lækager...3 Lækagemåling...4

Læs mere

Energy Cool. Messe C Energikonference 26. Oktober 2011

Energy Cool. Messe C Energikonference 26. Oktober 2011 Energy Cool Messe C Energikonference 26. Oktober 2011 Profil Henrik Thorsen Stifter af Energy Cool 41 år Agenda Hvem er Energy Cool? Hvad kan Energy Cool tilbyde? Hvordan kan Energy Cool hjælpe dig? Hvem

Læs mere

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres Markedssimulatoren Dengang de nuværende succeshistorier vedrørende Kraftvarme Vindkraft Tilsatsfyring med biomasse Kraftværker med verdens højeste virkningsgrader Kraftværker med verdens bedste regulerings

Læs mere

Styringen af en nødstrømsgeneratorerne. på Hvidovre Hospital testes af DI-Teknik og Coromatic, som har leveret generatorerne.

Styringen af en nødstrømsgeneratorerne. på Hvidovre Hospital testes af DI-Teknik og Coromatic, som har leveret generatorerne. Styringen af en nødstrømsgeneratorerne på Hvidovre Hospital testes af DI-Teknik og Coromatic, som har leveret generatorerne. 18 Maskinmesteren december 2014 Nødstrømsanlæg på Hvidovre Hospital sætter ny

Læs mere

Energigennemgang af Matas, Amagercentret

Energigennemgang af Matas, Amagercentret 0 Energigennemgang af Matas, Amagercentret Energivejleder: Miljø- & Energikonsulent Pia Gade for Center for Miljø Formål Formålet med energigennemgangen er at afdække energibesparelser især i elforbruget

Læs mere

NMT - /40, 60, 80 NMT ER - /40, 60, 80 EGHN SMART - /60

NMT - /40, 60, 80 NMT ER - /40, 60, 80 EGHN SMART - /60 NMT - /40, 60, 80 NMT ER - /40, 60, 80 EGHN SMART - /60 Instruktion Installation 7340041 IMP Pumper erklære at disse produkter er i overensstemmelse med følgende EU-direktiver: CE Overensstemmelseserklæring

Læs mere

Renere produkter. HFC-frie mælkekøleanlæg

Renere produkter. HFC-frie mælkekøleanlæg Renere produkter J.nr. M126-0375 Bilag til hovedrapport HFC-frie mælkekøleanlæg 2 demonstrationsanlæg hos: - Mælkeproducent Poul Sørensen - Danmarks Jordbrugsforskning Forfatter(e) Lasse Søe, eknologisk

Læs mere

Danicas Energistrategi, målsætning og pilotprojekter City2 inklusive

Danicas Energistrategi, målsætning og pilotprojekter City2 inklusive Danicas Energistrategi, målsætning og pilotprojekter City2 inklusive Árni Laksafoss, Projektchef, Danica Ejendomme Hans Andersen, Energichef, DEAS Dato: 29 oktober 2015 Dagsorden: Danica Ejendommes Energistrategi,

Læs mere

Industrial SDSD Energy Partnerskab

Industrial SDSD Energy Partnerskab Industrial SDSD Energy Partnerskab 30. november 2016 Lotte Gramkow IEP-PROJEKTET; ET SPADESTIK DYBERE Vald. Birn Jernstøberi Gartneriet Knud Jepsen Claus Sørensen Gruppen Danfoss Kalundborg Forsyning (KALFOR)

Læs mere

Formål med ventilation

Formål med ventilation Formål med ventilation Sikre frisk luft Fjerne lugtgener Fjerne fugt Fjerne partikler Bygningsopvarmning M.m. = godt indeklima Simpelt ventilationsanlæg Rigtigt ventilationsanlæg sanlægtyper (komfortanlæg)

Læs mere

Erfaringer fra projektet Energioptimalt design af dambrug Christina Monrad Andersen, Lokalenergi

Erfaringer fra projektet Energioptimalt design af dambrug Christina Monrad Andersen, Lokalenergi Energioptimering på dambrug Erfaringer fra projektet Energioptimalt design af dambrug Christina Monrad Andersen, Lokalenergi Deltagere i projektet Dansk Akvakultur Teknologisk Institut Lokalenergi Dambrug:

Læs mere

Inspirationskatalog for GB20 Rødkælkevej

Inspirationskatalog for GB20 Rødkælkevej Inspirationskatalog for GB20 Rødkælkevej Nedenstående inspirationskatalog med forslag til indsatser baserer sig på besøg på Rødkælkevej den 2. maj med deltagelse af 2 bestyrelsesmedlemmer, teknisk driftsleder

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1 Udsnit af cirkulærets

Læs mere

Maskinmesteruddannelsen og Skibsofficersuddannelsen

Maskinmesteruddannelsen og Skibsofficersuddannelsen 6 timers skriftlig el- autorisationsprøve d 13-12 - 2010 Side 1 af 12 Tilladte hjælpemidler Alle lærebøger, tabeller, håndbøger, noter, regnemaskine og pc er med deaktiveret kommunikationsnetkort. Besvarelsen

Læs mere

Bilag i energihandlingsplan for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Departementet

Bilag i energihandlingsplan for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Departementet Bilag i energihandlingsplan for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Departementet 2008 Bilagsoversigt: BILAG 1. Grundlag for handlingsplanen side 3 BILAG 2. Fødevareministeriets energiforbrug

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Lange kabler i elsystemet

Lange kabler i elsystemet Lange kabler i elsystemet De teknologiske udfordringer 1 Elsystemet - status Vekselstrøm i luftledninger som hovedparten af verdens elsystemer Teknisk relativt enkel og billig teknologi Modsat jævnstrøm

Læs mere

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi.

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi. Transkritisk CO2 køling med varmegenvinding Transkritiske CO 2 -systemer har taget store markedsandele de seneste år. Baseret på synspunkter fra politikerne og den offentlige mening, er beslutningstagerne

Læs mere

Energibesparelser på hospitaler, en praktisk vejledning

Energibesparelser på hospitaler, en praktisk vejledning Energibesparelser på hospitaler, en praktisk vejledning Af Luc de Visme, Schneider Electric Energibesparelser er ikke bare noget, man kan købe sig til. Det er en proces, der kræver hele organisationens

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

Schneider Electric Energi Audit

Schneider Electric Energi Audit Schneider Electric Energi Audit Efficient Non-Efficient A B C E F G % of losses 0 10% 20% 30% 40% 50% 60% Jens Ellevang Certified Energy Audit Manager Januar 2010 Hvad er Schneider Electric Energi Audit?

Læs mere

Energihandlingsplan for Servicestyrelsen

Energihandlingsplan for Servicestyrelsen for Servicestyrelsen 2008 Servicestyrelsen Handlingsplan 1. Indledning Dette er handlingsplanen for Servicestyrelsen jf. Cirkulære for energieffektiviseringer i statens institutioner. Ministeriet har til

Læs mere

KAPACITETSSTYRET VS. ON/OFF- STYRET AC- & DC-AIRCONDITION TIL ELEKTRONIKKØLING

KAPACITETSSTYRET VS. ON/OFF- STYRET AC- & DC-AIRCONDITION TIL ELEKTRONIKKØLING KAPACITETSSTYRET VS. ON/OFF- STYRET AC- & DC-AIRCONDITION TIL ELEKTRONIKKØLING EHSAN B. HAGHIGHI PhD, Thermal Specialist Dantherm Cooling AB CHRISTIAN SAKSTRUP SENIOR PROJECT MANAGER, ELECTRONICS DANTHERM

Læs mere

Klima og Energi Skanderborg Kommune som klimakommune. Bilagssamling. Lars Salomonsen A Bachelorprojekt. Aarhus Maskinmesterskole

Klima og Energi Skanderborg Kommune som klimakommune. Bilagssamling. Lars Salomonsen A Bachelorprojekt. Aarhus Maskinmesterskole Klima og Energi Skanderborg Kommune som klimakommune Bilagssamling Lars Salomonsen A11005 Bachelorprojekt Juni 2014 Indholdsfortegnelse Bilag 1. Beregninger... 3 Bilag 2. Klimaaftale Skanderborg... 7 Bilag

Læs mere

Produktion. Motor og generator. Forbrugsfoskelle

Produktion. Motor og generator. Forbrugsfoskelle Motor og generator Der er indlysende fordele ved at producere decentral kraftvarme. Hvis vi kun producerede varme eller hvis vi kun producerede elektricitet ville virkningsgraden hver især ligge på ca.:

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Energioptimering af bygning 1624 Frederiksborggade 15 Forslag nr.: 03 Elbesparelse 97.351 kwh/år 146.027 kr./år Varmebesparelse 0 kwh/år 0 kr.

Energioptimering af bygning 1624 Frederiksborggade 15 Forslag nr.: 03 Elbesparelse 97.351 kwh/år 146.027 kr./år Varmebesparelse 0 kwh/år 0 kr. Energioptimering Rådgiver fra Energi Nord: Steen Lund Sømod tlf. 9936 9776 Dato: 16. august 2013 Dok.id-903963 Kundedata Firma:ATP Ejendomme Sag nr.: 001-00710-01 Kontaktperson: Christian Mølholm Telefon

Læs mere

N O T AT 26. februar 2015

N O T AT 26. februar 2015 N O T AT 26. februar 2015 Klima og energiøkonomi. Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Industri og Danmarks Statistik udført

Læs mere

Boostere på modelbanen

Boostere på modelbanen Boostere på modelbanen Er der behov for mere effekt til driften af lokomotiver end fx Intelliboxen kan klare, kan installation af en eller flere boostere blive nødvendigt. Her er en beskrivelse af boostersystemet,

Læs mere

Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen. Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner

Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen. Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner April 2017 Indhold 1 Indledning... 2 2 Gevinster... 2 2.1 Sparet tid

Læs mere

Frederikshavn EnergiBy version 3

Frederikshavn EnergiBy version 3 HL/30 september 2009 Frederikshavn EnergiBy version 3 Dette notat beskriver version 3 af visionen for Frederikhavn EnergiBy 2015. Ift. version 2 (Præsenteret og beskrevet i notat i forbindelse med Energiugen

Læs mere

Simulering af harmonisk forvrængning Forberedelse og indsamling af installationsdata

Simulering af harmonisk forvrængning Forberedelse og indsamling af installationsdata Simulering af harmonisk forvrængning Forberedelse og indsamling af installationsdata 17/03/2014 Version XX/Initialer 1/ 7 Indhold Harmonisk forvrængning... 3 Dine forberedelser... 3 Oplysningsskema simuleringsdata...

Læs mere

Opdateret Projektbeskrivelse

Opdateret Projektbeskrivelse Opdateret Projektbeskrivelse 1. Projekttitel E-bus KBH 2. Resumé Københavns Kommune har en målsætning om at 33% af alle kommunens busser kører på CO 2 -neutral el i 2025. Sker dette vil CO 2 -reduktionen

Læs mere

1 of 6. Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Syddjurs Kommune, Kolind Central Skole. Udarbejdet af: Henrik Ernst

1 of 6. Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Syddjurs Kommune, Kolind Central Skole. Udarbejdet af: Henrik Ernst 1 of 6 Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Syddjurs Kommune, Kolind Central Skole Udarbejdet af: Henrik Ernst 2 of 6 Syddjurs Kommune Kolind Central Skole 1. Indledning I et samarbejde

Læs mere

Energigennemgang af Sundhedsvæsnets Patientklagenævn

Energigennemgang af Sundhedsvæsnets Patientklagenævn 1 Energigennemgang af Sundhedsvæsnets Patientklagenævn Energivejleder: Miljø- & Energikonsulent Pia Gade for Center for Miljø Formål Formålet med energigennemgangen er at afdække energibesparelser især

Læs mere

Dagens Program. Intro

Dagens Program. Intro Dagens Program Hvem er Go Energi Typisk fordeling af energiforbrug Typiske energipriser Forslag til indsatsområder Hvordan kommer man i gang Salg af energibesparelser Organisering, ESCO Hvem kan hjælpe

Læs mere

Fleksibelt elforbrug - Erfaringer med forsøg for at få større og mindre forbrugere til at reagere

Fleksibelt elforbrug - Erfaringer med forsøg for at få større og mindre forbrugere til at reagere Det Energipolitiske Udvalg: Høring om intelligent elforbrug Fleksibelt elforbrug - Erfaringer med forsøg for at få større og mindre forbrugere til at reagere Mikael Togeby 26.2.2009 Det Energipolitiske

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Udfasning af kviksølvlamper i Assens Kommune. Assens Kommune

Indholdsfortegnelse. Udfasning af kviksølvlamper i Assens Kommune. Assens Kommune Assens Kommune Udfasning af kviksølvlamper i Assens Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Baggrund for

Læs mere