Organisationsbestyrelsesmøde torsdag den 10. september 2015, kl i Hvidovreparkens beboerlokale, Hvidovregade 18B, Hvidovre

Transkript

1 Organisationsbestyrelsesmøde torsdag den 10. september 2015, kl i Hvidovreparkens beboerlokale, Hvidovregade 18B, Hvidovre Til stede: Carsten Groth-Rasmussen, Hanne S. Hjortby, Henrik Svendsen, Birgit Bilstrup, Bjarke Holm, Jørgen Rørvold, Mogens Bentzen Fra KAB: Kundechef John Gilbert Nielsen, Driftsleder Jesper Rolland, Udlejningschef Finn Larsen Afbud: Indholdsfortegnelse 1. Valg af dirigent Referat af organisationsbestyrelsesmøde den 30. april Organisationsbestyrelsens sammensætning Revisionsprotokol Meddelelser fra formanden... 4 Sager til beslutning Dankort til bestyrelsesmedlemmer Bolignøglen evaluering... 5 Sager til orientering Ny proces for løsøre ved fraflytningssyn Likviditetsstyring /19

2 10. Skærpet proces for frivillige forlig Orientering om investeringsforeninger Selskabets økonomiske situation Beboerklagenævnssager Nyt fra afdelingerne/driften Nyt fra udvalgene Kommende møder Eventuelt Referat fortrolighed Bilag 1: Bolignøglen oversigt over modelvalg Bilag 2: Oversigt over migration eksternt og internt i boligorganisationen Bilag 3: Antal flytninger efter oprykningsventelisten Bilag 4: Udlejning 1. januar 2009 til 30. juni Bilag 5: Notat om ny proces for løsøre Bilag 6: Ejerskabserklæring Bilag 7: Oversigt over egen trækningsret Bilag 8: Oversigt over beboerklagenævnssager /19

3 1. Valg af dirigent Organisationsbestyrelsen valgte Birgit Bilstrup til dirigent. 2. Referat af organisationsbestyrelsesmøde den 30. april 2015 Referat af organisationsbestyrelsesmødet (inkl. referat af tillægsdagsorden) afholdt den 30. april 2015 er udsendt den 12. maj Det indstilles, at organisationsbestyrelsen godkender referaterne som efterfølgende underskrives af formanden. Organisationsbestyrelsen godkendte referat af organisationsbestyrelsesmødet den 30. april 2015, samt referat af tillægsdagsorden. 3. Organisationsbestyrelsens sammensætning Organisationsbestyrelsen har følgende sammensætning: På valg Carsten Groth-Rasmussen, formand 2016 Mogens Bentzen, næstformand 2015 Birgit Bilstrup 2015 Jørgen Rørvold 2016 Hanne S. Hjortby 2016 Henrik Svendsen 2015 Bjarke Holm /19

4 4. Revisionsprotokol Der er ikke sket indføjelser i revisionsprotokollen siden sidste møde. Det indstilles, at organisationsbestyrelsen tager revisionsprotokollen til efterretning. Organisationsbestyrelsen tog revisionsprotokollen til efterretning. 5. Meddelelser fra formanden Aktuelle meddelelser om relevante begivenheder siden seneste organisationsbestyrelsesmøde vil blive meddelt på mødet. Repræsentanter for organisationsbestyrelsen har været til kundechefens reception i KAB-huset i anledning af kundechefens 60 års fødselsdag. Har på vegne af organisationsbestyrelsen givet en god flaske rom i gave. Arbejdet med formulering af strategi for boligafdelingerne i fortsætter og forventes afsluttet i efteråret Styringsdialogmødet med Hvidovre Kommune blev aflyst i foråret Det er Hvidovre Kommune der er ansvarlig for indkaldelse og afholdelse af styringsdialogmøder. Kundechefen rykker Hvidovre Kommune for afholdelse af styringsdialogmøde. Arbejdet med helhedsplan i Hvidovreparken fortsætter. Baunevangen har besluttet ikke at fortsætte med udarbejdelse af helhedsplan, grundet ringe muligheder for økonomisk støtte fra Landsbyggefonden. Der blev udtrykt tilfredshed med driftsbetjeningen. 4/19

5 Sager til beslutning 6. Dankort til bestyrelsesmedlemmer Der har været en del kritik blandt bestyrelsesmedlemmer af den nuværende ordning med MasterCard. Bestyrelsesmedlemmer med lokalkonti kan derfor nu få udstedt Dankort til de gældende konti. Dermed bliver det mere enkelt at foretage indkøb m.v. i forbindelse med bestyrelsesarbejdet. Fordelen ved Dankort er, at kortet kan bruges alle steder. Ulempen er, at den tilknyttede konto kan trækkes over, selvom der er tale om et betalingskort og ikke et kreditkort. Hvis der sker overtræk, er det afdelingen, som i sidste ende dækker et eventuelt tab, som skyldes overtræk på kontoen. Danske Bank har en service, som minimerer risikoen for store tab: Mindre overtræk på oprettede konti rapporteres straks til KAB fra banken med anmodning om inddækning af overtrækket. Selv små overtræk accepteres ikke fra bankens side. Større overtræk medfører blokering af kortet. Proceduren ved bestilling af Dankort er, at Dankort og tilknyttet konto bestilles af boligorganisationens kundechef på organisationens CVR-nummer efter organisationsbestyrelsens godkendelse. Den eksterne kontrol, bogføring og afstemning for brugen af Dankort og den tilknyttede konto, er den samme som for oprettede konti til lokale kontorer. Det indstilles, at organisationsbestyrelsen beslutter/godkender, at bestyrelsesmedlemmer med lokalkonti får adgang til at benytte Dankort. Organisationsbestyrelsen godkendte, at bestyrelsesmedlemmer med lokalkonti får adgang til at benytte Dankort. 7. Bolignøglen evaluering Boligorganisationen har tidligere besluttet at tilslutte sig fællesventelisten Bolignøglen, som trådte i kraft 1. januar Der blev samtidig besluttet, hvilken udlejningsmodel der skulle anvendes for de enkelte afdelinger. Modelvalg fremgår af bilag 1. 5/19

6 Kommunen har ikke godkendt modelvalg. Formålet med Bolignøglen er todelt: - at etablere en slagkraftig fællesventeliste til en konkurrencedygtig pris, der sikrer gode ventelister til alle boligorganisationer administreret af KAB samt at etablere en nem og overskuelig måde for den enkelte boligsøgende at søge en bolig i Hovedstadsområdet, såvel fra oprykningsventelisten (intern venteliste) og fra den almindelige venteliste. - en modernisering af udlejningsmodellen for boligsøgende på den almindelige venteliste gennem beslutning om udlejning efter modellerne A, B eller C for den enkelte afdeling i de enkelte boligorganisationer. Bolignøglen erstattede et antal gamle fællesventelister, der samtidig blev lukket, så de boligsøgende ikke længe kunne lade sig opnotere på dem. Allerede opnoterede på de gamle fællesventelister kommer foran opnoterede på Bolignøglen ved anvisning af boliger. Bolignøglen består af 2 dele, en fællesventeliste for de almene boligorganisationer og en ny udlejningsmodel til den almindelige venteliste (ekstern venteliste). Boligorganisationen besluttede efter hvilken model hver enkelt afdeling skal udlejes, alt efter hvor stor en andel af de ledige boliger, man ønsker, skal tilbydes opnoterede på den almindelige venteliste. Modellerne kan kort beskrives således: Model A: - Ledig bolig tilbydes opnoterede på oprykningsventelisten i afdelingen - Ledig bolig tilbydes opnoterede på oprykningsventelisten i boligorganisationen - Hver anden ledig bolig tilbydes opnoterede på oprykningsventelisten i øvrige boligorganisationer, der er med i Bolignøglen, og hver anden af de ledige boliger går direkte til opnoterede på den almindelige venteliste Model B: - Ledig bolig tilbydes opnoterede på oprykningsventelisten i afdelingen - 3 ud af 4 ledige boliger tilbydes opnoterede på oprykningsventelisten i boligorganisationen og opnoterede på oprykningsventelisten i øvrige boligorganisationer, der er med i Bolignøglen, og 1 ud af 4 af de ledige boliger går til opnoterede på den almindelige venteliste Model C: - Ledig bolig tilbydes opnoterede på oprykningsventelisten i afdelingen - Hver anden tilbydes opnoterede på oprykningsventelisten i boligorganisationen og opnoterede på oprykningsventelisten i øvrige boligselskaber, der er med i Bolignøg- 6/19

7 len, og hver anden af de ledige boliger går til opnoterede på den almindelige venteliste I alle 3 modeller bliver en ledig bolig først tilbudt til opnoterede på oprykningsventelisten i afdelingen. Derefter adskiller modellerne sig ved, at i model B og C trækkes de opnoterede på den almindelige venteliste længere frem og får boliger tilbudt på linje med opnoterede på oprykningsventelisten i boligorganisationen og fællesventelisten Bolignøglen. Model C er den model, hvor flest opnoterede på den almindelige venteliste får adgang til den største andel af ledige boliger. Boligorganisationen kan selvstændigt beslutte at tilslutte sig en fællesventeliste, hvorimod udlejning efter model A, B eller C kræver en kommunal godkendelse, da udlejning efter disse modeller påvirker oprykningsretten. Da kommunen ikke har godkendt modelvalg udlejes boligerne efter model O - Ledige boliger tilbydes opnoterede på oprykningsventeliste i afdelingen - Ledig bolig tilbydes opnoterede på oprykningsventelisten i boligorganisationen - Ledig bolig tilbydes opnoterede på oprykningsventelisten i øvrige boligorganisationer der er med i Bolignøglen. - Ledig bolig tilbydes den eksterne venteliste På baggrund af boligorganisationens beslutning om modelvalg fremadrettet, vil administrationen rette henvendelse til kommunen med henblik på at få godkendt modelvalg. Ventelister Beboerne og de almindelige boligsøgende i KAB fællesskabet har taget Bolignøglen til sig. Både andelen, der vælger at lade sig opnotere til hele Bolignøglen, og opnoteringer på oprykningsventelisten har været stigende igennem perioden. Boligsøgende, der kun ønsker at søge bolig i en specifik afdeling/afdelinger kan nøjes med en opskrivning til en enkelt boligorganisation. Her har tilgangen været svingende. Tilgangen til ventelisterne anses som værende tilfredsstillende. KAB fælleskabet Opnoterede i alt Nye opnoterede i alt i året Bolignøglen opnoterede i året Ej oprettet Til den enkelte boligorganisation Oprykningsventelisten opnoterede Boligorganisationen Almindelig venteliste Oprykningsventeliste /19

8 I boligorganisation er der sket en forøgelse af opnoterede til selskabet og på oprykningsventelisten. Udlejning Oprykningsventelisten Beboerne i KAB fællesskabet har taget fællesventelisten til sig. Der har været en støt stigende andel af boliger, der er udlejet til opskrevne på oprykningsventelisten via fællesventelisten. KAB fællesskabet Venteliste oprykning 21,1 % 23,3 % 25,2 % Andelen, der er udlejet til oprykningsventelisten, er i perioden steget fra 21,1 % til 25,2 % i I perioden 2012 til 2014 er 616 husstande flyttet fra et boligselskab til et andet under bolignøglen og husstande internt i den enkelte afdeling eller boligselskab. Vedlagt som bilag 2 og 3 migrationstal imellem boligselskaberne og internt i de enkelte boligselskaber og afdelinger. I boligselskabet har der fra 2012 til 2013 været en markant stigning i antal af boliger, der er udlejet efter oprykningsventelisten. Andelen er nu stabiliseret. Boligorganisationen Venteliste oprykning 18,2% 39,5% 34,2% Den almindelige venteliste Moderniseringen af anvisningen med modelvalg er i mindre grad slået igennem. Udlejning til opskrevne på den almindelige venteliste KAB fællesskabet Venteliste almindelig 20,7 % 18,5 % 18,1 % Venteliste fleksibel 24,9 % 24,7 % 21,9 % I alt 45,5 % 43,2 % 40 % 8/19

9 Udlejningen til den almindelige venteliste har i perioden været faldende fra 45,5 % i 2012 til 40 % i Der er kun for ganske få afdelingerne der har truffet beslutning om udlejning efter model B og C. Da anvisningen til kommunerne ligger nogenlunde stabilt, vil forskydningerne i andelen af udlejninger ske imellem oprykningsventelisten og den almindelige venteliste. Derudover har der været tekniske startproblemer med at udleje efter de trufne modelvalg, som først faldt helt på plads i eftersommeren Som følge af Bolignøglen har der været langt færre udlejninger til den almindelige venteliste fra 2012 til Der er ikke indgået aftale om fleksibel udlejning mellem boligorganisationen og kommunen. Boligorganisationen Venteliste almindelig 57,6% 30,2% 42,1% I alt 30,2 43,9 29,5 Bilag 4 viser udlejningen i boligorganisationen i perioden 1. januar 2009 til 30. juni Boligorganisationens valg af modeller, har betydning for hvordan udlejningerne fordeler sig mellem boligsøgende fra oprykningsventelisten og den almindelige venteliste. Oprykningsventelisten oprykningsret og karenstid For opnoterede på oprykningsventelisten gør følgende sig gældende: - Den enkelte boligorganisation træffer beslutning om karenstid på oprykningsretten. Der er variationer fra 0 til 2 år. - Den enkelte boligorganisation træffer beslutning om der er oprykningsret til familieboligerne for beboere i ungdoms- og ældreboliger. Her er der variationer fra ingen oprykningsret til oprykningsret med karenstid fra 1 til 2 år. Disse variationer er truffet i de enkelte boligorganisationer ud fra lokale forhold. Dette gør det vanskeligt for den enkelte opnoterede på oprykningsventelisten at gennemskue, hvilke regler der gælder, når de ønsker at anvende oprykningsretten og tilpasse deres boligforhold til deres aktuelle familiesituation. Der er en del boligorganisationer, der har 2 års karenstid på oprykningsretten i såvel afdeling som boligorganisation og oprykningsret fra ungdoms- og ældreboliger. har tidligere besluttet følgende: 9/19

10 - Der er 2 års karenstid på oprykningsretten i såvel afdeling som selskab - Beboere i ungdomsboliger har oprykningsret til familieboliger med en karenstid på 2 år. Der er ingen oprykningsret for beboere i ældreboliger. Bilag 1: Bolignøglen oversigt over modelvalg Bilag 2: Oversigt over migration eksternt og internt i boligorganisationen Bilag 3: Antal flytninger efter oprykningsventelisten Bilag 4: Udlejning 1. januar 2009 til 30. juni 2015 Det indstilles, at bestyrelsen tager orienteringen til efterretning, træffer beslutning om modelvalg for den enkelte afdeling for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2019 og godkender at administrationen retter henvendelse til kommunen med henblik på modelvalg, samt træffer beslutning om karenstid og oprykningsret for ungdoms- og ældreboliger. Organisationsbestyrelsen tog orienteringen til efterretning og traf beslutning om følgende modelvalg: Baunevangen Model A Hvidovreparken Model B Skårupvej Model B Organisationsbestyrelsen godkendte, at KAB s administration retter henvendelse til kommunen med henblik på aftale om modelvalg. Organisationsbestyrelsen traf beslutning om 2 års karenstid på oprykningsretten på afdelingen og selskabet. Organisationsbestyrelsen traf ligeledes beslutning om 2 års karenstid på oprykningsretten fra ældreboligerne. Organisationsbestyrelsen drøftede på mødet karenstiden ved boligbytte. Det blev aftalt, at kundechefen undersøger tidligere beslutning om karenstid. Afklaring: Organisationsbestyrelsen har tidligere godkendt en karenstid ved boligbytte på 3 år. 10/19

11 Sager til orientering 8. Ny proces for løsøre ved fraflytningssyn For at sikre klarhed om ejerskabet til løsøre ved lejerskifte, har KAB i en årrække fastholdt, at fraflytters løsøre som opvaskemaskine, vaskemaskine m.v. skulle placeres udenfor lejemålet i forbindelse med fraflytningssynet. Disse retningslinjer ændrer KAB nu, så håndteringen af løsøre bliver mere tidssvarende og efter de behov, som både driftspersonale og beboere har ytret ønske om. Den nye procedure følger gældende lovgivning. Udgangspunktet er således fortsat, at lejligheden skal være tømt for fraflytters løsøre med mindre fraflytter og indflytter har udfyldt en ejerskabserklæring, som gør det klart for indflytter, at løsøret ikke tilhører afdelingen. Fraflytter og indflytter skal udfylde og underskrive en fælles ejerskabserklæring om, at indflytter overtager navngivet og præcist beskrevet løsøre, som det fremgår af ejerskabserklæringen. Begge parter underskriver ejerskabserklæringen og skriver dermed under på, at al vedligeholdelse m.v. af det beskrevne løsøre er afdelingen uvedkommende Den underskrevne ejerskabserklæring skal overdrages til den synsansvarlige/ejendomskontoret før fraflytningssynet, så der ikke er tvivl om, hvad der er aftalt. Det er til enhver tid den synsansvarlige, der vurderer, om synet kan gennemføres forsvarligt og med løsøret i boligen. Ejerskabserklæringen opbevares under sagen vedrørende det konkrete lejemål, så afdelingen undgår at overtage vedligeholdelsespligten af det løsøre, som er lejernes ansvar. Den enkelte afdeling kan vurdere, hvilke former for løsøre der kan dækkes af ejerskabserklæringen. De typiske eksempler på løsøre fremgår af ejerskabserklæringen, som kan justeres til lokale forhold. Bilag 5: Notat om ny proces for løsøre Bilag 6: Ejerskabserklæring 11/19

12 9. Likviditetsstyring I den seneste tid er renten faldet betydeligt, og vi er nu i den situation, at vi i KAB- Fællesskabet skal betale renter for at have et indestående over et vist beløb i banken. For at undgå dette og forhåbentlig opnå et positivt afkast af boligorganisationens midler, overvåger vi i øjeblikket likviditeten meget tæt, og placerer den overskydende likviditet i investeringsforeningerne, ligesom der bliver etableret en kassekredit til hver organisation på meget fordelagtige vilkår. Det betyder, at KAB ikke har mulighed for at spørge boligorganisationen først, men må handle ad hoc for at sikre det mest optimale afkast af boligorganisationens midler. I forbindelse med de kommende organisationsbestyrelsesmøder vil kundechefen fremlægge en oversigt over midler anbragt i investeringsforeningerne. 10. Skærpet proces for frivillige forlig KAB har indført nye retningslinjer for ja eller nej til at indgå frivilligt forlig. Baggrunden for de nye retningslinjer er, at der er en øget risiko for, at afdelingerne får et tab ved de frivillige forlig. Ændringerne træder i kraft pr. den 1. september Hidtil har KAB ført en restancepolitik, hvor mange henvendelser fra lejere gav mulighed for et frivilligt forlig. KAB har været meget imødekommende overfor den enkelte lejer. Blandt andet har beboeren blot ved en opringning til KAB fået den forfaldne husleje fordelt over tre rater eller mere. I 2014 udgjorde andelen af udsættelsessager, hvor der var indgået frivilligt forlig, ca. 20 %. De ikke overholdte forlig betyder, at beboeren ved udsættelse har en huslejerestance, der er større end ved en almindelig udsættelse. Dermed er der en risiko for, at afdelingen har et øget tab. 12/19

13 For at dæmme op for denne udvikling, har KAB besluttet at stramme retningslinjerne for indgåelse af frivillige forlig. Det betyder blandt andet, at der kun indgås frivilligt forlig, når der er udsigt til, at en midlertidig afdragsordning hjælper og medfører, at huslejen fremover kan betales rettidigt. Der føres en tæt dialog med den enkelte beboer, der skylder husleje og de forskellige muligheder afdækkes. Blandt andet, om beboeren har ret til boligstøtte m.v. 11. Orientering om investeringsforeninger Som det fremgår af nedenstående tabel, så endte det med en pæn værdiudvikling for 2014, især hvis man sammenligner med året før. Den gennemsnitlige værdistigning på de tre investeringsforeninger var i 2014 ca. 4,50 %-point, sammenlignet med ca. 0,50 %-point i Kursværdier Danske Capital Nominel beholdning 21. aug (kurs 100) Indre værdi (Kurs) 31. dec Indre værdi (Kurs) 21. aug Værdiudvikling hidtil 2015 Værdiudvikling hele ,87 110,53-0,34 %-point 4,50 %-point SEB ,99 110,16-0,83 %-point 4,03 %-point Nykredit Port ,42 113,13-0,29 %-point 4,95 %-point Det ser desværre ikke ud til at den gode stime forsætter i indeværende år. Vi har dog en forhåbning om, at det samlede resultat for kalenderåret 2015 vil være positivt. Vi skal også gøre opmærksom på, at indskud i investeringsforeningerne skal ses som en langsigtet investering, og historisk set har investeringsforeningerne altid givet et større afkast end eksempelvis at have pengene stående i banken set over en længere periode. Renten på bankindestående er som udgangspunkt i øjeblikket 0 %. Vores bankforbindelser har dog stillet os i udsigt, at man kan risikere at få negative renter af bankindestående, hvis 13/19

14 disse bliver for store. Derfor vil der fremover fra administrators side være endnu mere fokus på likviditetsstyring. Set i lyset heraf har i løbet af sommeren 2015 netto investeret for ca. 3 mio. kr. ligeligt fordelt på de tre investeringsforeninger. Det er ikke utænkeligt, at yderligere investeringer kommer på tale senere i år. I så fald vil der blive orienteret herom på førstkommende organisationsbestyrelsesmøde. 12. Selskabets økonomiske situation Arbejdskapital Arbejdskapitalen står til rådighed for boligorganisationen som likvid pengebeholdning, dels til diverse udlæg, dels til opstart af projekter, til imødegåelse af tab og tilskud til afdelingerne. Der er ikke fastsat specifikke regler for arbejdskapitalens anvendelse, men det er forudsat, at dens midler anvendes inden for almenboliglovens rammer. Arbejdskapitalen opbygges ved overførsel af overskud fra boligorganisationens drift. Boligorganisationen kan endvidere vælge, at boligafdelingerne skal indbetale bidrag til arbejdskapitalen. Bidragene kan årligt højst udgøre 156 kr. pr. lejemålsenhed, indtil arbejdskapitalen i likvide midler for boligorganisationen som helhed udgør kr. pr. lejemålshed (2014-tal). Disponeret beløb i henhold til regnskab Bevilgede, ikke udbetalte tilskud Saldo pr Henlagt Anvendt Saldo pr Hvidovreparken; asfalt/trægulv Hjemmeside Storskraldsplads Lejlighedssammenlægning Hvidovre- parken Tilkøb af driftschef /19

15 ydelser I alt s arbejdskapital udgør pr. 30. juni 2015 herefter kr. Den disponible del er på kr., hvilket svarer til 442 kr. pr. lejemålsenhed. Der tages forbehold for de oplyste beløb, indtil endeligt regnskabsresultat pr. den 30. juni 2015 kendes. Dispositionsfonden Dispositionsfondens midler udgør en særlig sikkerhedskapital, der skal anvendes som stødpude over for eventuelle uforudsete begivenheder. Afdelingerne er lovmæssigt forpligtiget til at indbetale et bidrag, der årligt udgør 554 kr. pr. lejemål, indtil dispositionsfonden samlet set udgør kr. pr. lejemålsenhed (2014-tal). Hvis dispositionsfondsmidlerne bringes under dette beløb, skal beboerne indbetale til dispositionsfonden. s dispositionsfondsmidler, pr. den 30. juni 2015, udgør kr., den disponible likvide del er på kr., hvilket svarer til kr. pr. lejemålsenhed. Der tages forbehold for de oplyste beløb, indtil endeligt regnskabsresultat pr. den 30. juni 2015 kendes. Egen trækningsret Trækningsretten er en slags opsparingskonto, som 60 % af boligafdelingernes pligtmæssige bidrag, i form af A eller G bidrag, overføres til. Fra trækningsretten ydes tilskud til maksimalt 2/3 af udgifter til forbedringsarbejder. s trækningsret pr. den 30. juni 2015 udgør kr. Bilag 7: Oversigt over egen trækningsret 13. Beboerklagenævnssager Der vedlægges en oversigt over beboerklagenævnssager i i perioden /19

16 Bilag 8: Oversigt over beboerklagenævnssager Organisationsbestyrelsen tilkendegav på mødet, at en årlig orientering om beboerklagenævnssager, i forbindelse med organisationsbestyrelsens årsberetning, er tilstrækkelig. 14. Nyt fra afdelingerne/driften Ejendomskontoret på Hvidovrevej har fået ny medarbejder. Efter endt prøvetid med tilfredsstillende indsats er Jørgen Jørgensen ansat. Jørgen er udlært automekaniker, men kommer fra andet arbejde i lignende stilling. Jørgen er faldet rigtigt godt til. Hvidovreparken Der arbejdes videre med helhedsplan for området. Hovedrør fra varmecentral, under Hvidovrevej, er blevet afsyret, brugsvandsvekslere er blevet renset og pumpen i centralen er blevet fornyet. Alle cikulationsventiler, også kaldet cirkonventiler, skal gennemgås inden varmesæson starter. 18 altaner er blevet afrenset, opspartlet og malerbehandlet på blok ved Hvidovrevej. Ny pulje på 2,5 million kr. til individuel modernisering af køkken- og badrenovering, med tilskud fra egen trækningsret, er under opstart. Baunevangen Helhedsplan er, efter drøftelser med rådgivningsfirmaet Gaihede, blevet fravalgt. I stedet skal der arbejdes videre med udførelse af alle nødvendige arbejder kombineret med løsninger, der kan indebære tilskud fra fonde eller samarbejdspartnere som f.eks. forsyningsselskaber. Separering af regnvand og lokal afvanding med nedsivning, i forbindelse med udskiftning af kloak, overvejes. Alle bygninger er nu blevet kortlagt i forbindelse med nedtagne skillevægge. Fugtmålinger i kældrene blev gennemført samtidig. 16/19

17 Dominia har gennemgået tegningsmateriale og vejledninger, således at bærende vægge er identificeret, vejledninger er blevet opdateret og klar til udlevering, og nødvendig indsats i gamle sager kan håndteres. Ny pulje på 2,5 mio. kr. til individuel køkken- og badrenovering, med tilskud fra egen trækningsret, er under opstart. Skårupvej Pulje til individuel modernisering på 2,5 mio. kr., til køkkenmodernisering og flytning af intern trappe til 1.sal er under opstart. Trappeprojektet er blevet belastet af, at det er væsentligt dyrere end forventet at udføre forskriftmæssigt. Forskellige løsningmodeller skal overvejes inden igangsætning. Udskiftning af ventilationsindretning med oprettelse af nye føringsveje er nu, stærkt forsinket, ved at være udført. Fravalg af hovedentreprenør hovedårsag til forsinkelser. Organisationsbestyrelsen besluttede, at driftslederens kommentarer vedrørende Baunevangens Ældreboliger medsendes referatet. Driftslederens kommentarer: Udvendige malerarbejder er igangsat, som beskrevet i DV-planer for budgetåret 2015/2016. Arbejdet forventes tilendebragt i begyndelsen af oktober Med hensyn til ventilationsproblematikken i afdelingen, har vi fra firmaet DVKT modtaget et nyt forslag til udbedring af anlægget. Forslaget er mere fordelagtigt end det forrige fra firmaet Pacco, med hensyn til pris og løsning af fejl og mangler i anlægget. DVKT s tilbud og løsningsforslag fremsendes til bestyrelsen i afdelingen. 17/19

18 15. Nyt fra udvalgene Formændene for udvalgene, vil give aktuelle meddelelser eller berette om relevante begivenheder siden seneste organisationsbestyrelsesmøde. Hjemmesideudvalget: Baunevangens og Skårupvejs hjemmesider er færdige, og der har været afholdt vejledning i brug af den nye hjemmeside. Hvidovreparkens og Baunevangens Ældreboliger er endnu ikke færdige, da der fortsat mangler input til hjemmesiden. IT-udvalget: Undersøgt, at hvis aftalen med YouSee skal opsiges, skal dette ske senest april Udvalget planlægger at invitere YouSee til et møde om fremtiden. Ældreboligudvalget: Intet nyt. Driftsudvalget: Intet nyt. 16. Kommende møder Organisationsbestyrelsesmøder: Tirsdag den 24. november 2015, kl i Det grønne fælleshus, Skårupvej 136. Repræsentantskabsmøde: Tirsdag den 24. november 2015, kl i Det grønne fælleshus, Skårupvej /19

19 17. Eventuelt Orientering om at tidligere beboer i Hvidovreparken har stævnet for erstatning på kr. grundet sygdom i forbindelse med skimmelsvampsag. Kundechefer i Hvidovre selskaberne er inviteret til fællesmøde om boligplacering af flygtninge i Hvidovre Kommune. Direktør Jens Elmelund deltager på næste ordinære organisationsbestyrelsesmøde den 24. november Punkter til næste møde: - Indkøb af hjertestartere til afdelingerne. - Elektronisk betjening af organisationsbestyrelsen. 18. Referat fortrolighed På organisationsbestyrelsesmøderne vil der kunne blive behandlet forhold, der er personfølsomme, eller som på anden vis ikke bør fremgå af det organisationsbestyrelsesreferat, der offentliggøres. Det indstilles, at organisationsbestyrelsen vurderer, om mødet har indeholdt drøftelser, der ønskes refereret fortroligt. Der var intet til fortroligt referat. 19/19