Denne artikel er downloadet fra Grafisk Workflows website.

Transkript

1 Temamagasin indenfor grafisk workflow og teknologi 4. årgang Nr. 22 Februar 2005 Trykfabrikken Vandfri offset Forædling Hybridmaskiner Fonte i PDF Separation 4+ Metalfarver i arkoffset

2 TRYK II TEMA: TRYK II 4 Trykfabrikken Bård B. Sandstad giver en indføring i standardiseret tryk efter ISO specifikationen, med henblik på optimering Vandfri offset Jan Eskildsen fortæller om mulighederne i vandfri offset, også kaldet tøroffset, der måske står overfor en ny renæssance Mål din trykmaskine i realtime Steen Hansen viser hvorledes CIP4 teknologien - JMF - kan anvendes til overvågning af trykmaskiner i realtime Forædling Bård B. Sandstad skaber overblik over løsninger til forædling som stans, bukning, prægning og perforering Hybridmaskiner Bård B. Sandstad giver en indføring i hybridmaskinens muligheder ved at kombinere traditionel offset med andre teknologier Case: Et ædelt formål Steen Hansen har besøgt virksomheden wiberg & torp, en ny virksomhed med forædling af tryksager som speciale Case: Lysende emballage Bård B. Sandstad beretter om Kappa Förenade Well og Ruter Media Groups samarbejde om at udvikle et koncept under betegnelsen SUPERbright Brevkassen Spørgsmål, svar, kommentarer og holdninger Læsertilbud Februar måneds tilbud til Grafisk Workflows læsere: Undgå fejl i produktionen Fonte i PDF Kåre B. Jensen giver anvisninger til kunsten at håndtere skrifter i PDF korrekt Separation 4+ Thomas Haase fortæller, hvorledes man forholder sig til at separere korrekt ved trykning i flere end 4 farver Metalfarver i arkoffset Bård B. Sandstad beretter om muligheder ved trykning med metaleffekter i en arkoffsetmaskine Grafisk Workflow nr. 23 udkommer april TEMA: Ombrydning er den professionelle grafiske branches tematidsskrift. Hvert nummer behandler indgående ét aktuelt emne. Artiklerne skrives af konsulenter, fagspecialister og eksperter i det specifikke tema. Grafisk Workflow udkommer med 6 temanumre om året. Nr. 1: PDF (aug. 2001) Nr. 2: Farvestyring & Kvalitetssikring (okt. 2001) Nr. 3: Variabelt Digitaltryk (dec. 2001) Nr. 4: Workflow systemer (feb. 2002) Nr. 5: Input-teknologi (apr. 2002) Nr. 6: Output-teknologi (juni 2002) Nr. 7: PDF II (aug. 2002) Nr. 8: Tryk (okt. 2002) Nr. 9: Grafisk IT (dec. 2002) Nr. 10: Korrektur (feb. 2003) Nr. 11: Preflight (apr. 2003) Nr. 12: Web Content Management (juni 2003) Nr. 13: PDF III (aug. 2003) Nr. 14: CIP4 (okt. 2003) Nr. 15: Skrifter (dec. 2003) Nr. 16: Prøvetryk (feb. 2004) Nr. 17: Tendenser (apr. 2004) Nr. 18: Billeder (juni 2004) Nr. 19: Digitaltryk (aug. 2004) Nr. 20: Computer to Plate (okt. 2004) Nr. 21: PDF IV (dec. 2004) Nr. 22: Tryk II (feb. 2005) Nr. 23: Ombrydning (udkommer apr. 2005) Temamagasinet indenfor grafisk workflow og teknologi udgives af Medit Publishing udgiver faglitteratur indenfor mediebranchen. Adresse Sankt Knuds Vej Frederiksberg C Tlf Fax mail@meditpublishing.dk Redaktion Klavs Holm (Ansv. redaktør) kh@grafiskworkflow.dk Skribenter dette nummer Bård Blytt Sandstad Jan Eskildsen Steen Hansen Kåre B. Jensen Thomas Haase Design og Grafisk produktion Hakon Holm ApS Borgmester Nielsens Vej Rønne Tlf produktion@grafiskworkflow.dk Oplag eksemplarer ISSN: Eftertryk eller anden brug af indholdet i dette blad, kræver forudgående skriftlig tilladelse fra redaktionen. Annoncesalg DG Media as Tlf Fax epost@dgmedia.dk Annoncemateriale: annonce@grafiskworkflow.dk Tlf Abonnementservice Oxygen Media Service Tlf abonnement@grafiskworkflow.dk Abonnementstyper Årsabonnement, omfattende 6 tematidsskrifter: 1 stk.: Kr. 425,- 3 stk.: Kr. 999,- 5 stk.: Kr ,- 10 stk.: Kr ,- Priserne er eks. moms

3 LEDER Industri eller differentiering - to modstridende strategier? Nu havde vi lige tilladt os selv at glædes over, at der tilsyneladende er kommet lidt mere gang i hjulene i den grafiske branche - det er i hvert fald meldingen fra flere af de store leverandører. Men straks får vi smidt en spand koldt vand i hovedet ved d. 10. januar 2005 at måtte læse en artikel i Berlingske Tidende under overskriften»trykkerierne ser stadig rødt«. Artiklen fastslår på baggrund af tal fra Danmarks Statistik, at fire ud af ti grafiske virksomheder havde underskud i fjor - og hver femte var insolvent. Mest alarmerende er det, at den utilfredsstillende indtjening også er gældende for de helt store virksomheder i branchen - hvilket i hvert fald ikke bekræfter, at den kraftige bølge af opkøb, fusioner m.v. har været en umiddelbar succes. Man skal dog passe meget på med at drage forhastede konklusioner omkring branchestatistikker. Branchen bliver mere og mere diffus, idet grafiske virksomheder i stigende grad tilbyder ikke grafiske ydelser, ligesom vi ser mange ikke grafiske virksomheder tage grafisk produktion ind som et element i virksomheden. Vi er alle klar over at situationen i den grafiske branche er alvorlig og har været det i en lang årrække, men der er tegn i sol og måne på at i hvert fald dele af branchen går lysere tider i møde. Således står en lang række, især større, grafiske virksomheder i dag væsentligt bedre rustet til fremtiden end for blot få år siden. Skal ens virksomhed have en plads i fremtiden, kræver det dog først og fremmest en klar og fokuseret strategi, dygtig ledelse og naturligvis produkter, der er konkurrencedygtige på markedet. Det er igennem snart mange år blevet drøftet indædt, hvorledes en grafisk virksomhed (og trykkerier i særdeleshed) skulle sikre sin fremtidige overlevelse. To af de parametre, der oftest bliver bragt på banen som værende et must i virksomhedens strategi, er: Industrialiseret produktion baseret på standarder, med det formål at nedbringe stykomkostningerne mest muligt Differentiering gennem nichebaseret produktion, med det formål at placere sig i et mindre konkurrencepræget marked. Disse to forhold kan være svære at forene, da de ofte er modsatrettede, hvorfor det af gode grunde har været svært for mange bogtrykkere at gennemskue hvorledes disse strategier praktisk skulle forfølges. Som dette temanummer vil afsløre, er det nu mere end nogensinde tydeligt, hvorledes trykkerier teknisk og forretningsmæssigt kan forholde sig til disse»strategiske forudsætninger«. Med den nye ISO har branchen for første gang en brugbar branchestandard, der sammen med ECI s standard ICC-profiler leverer et praktisk værktøj til tryksagsindkøbere, prepressvirksomheder og trykkerier. Det giver mulighed for kontinuerlig intern optimering uden konstant at være styret af omgivelsernes forventninger og luner. Betragt trykning som en differentierbar ydelse der ganske udmærket kan opdeles i en standardiseret og industrialiseret del samt en mere unika præget del med høj forædling til de, der vil betale ekstra for et unikt produkt Samtidig med udviklingen af branchestandarder er trykmaskineproducenterne gået fra blot at udvikle hurtigere og hurtigere maskiner til også at udvikle fleksible maskiner, der kan udvides og tilpasses med løsninger til forædling af tryksager inden for, lakering, specialfarver, stans osv. Det giver mulighed for specialisering og dermed at placere sig i et marked med færre aktører og formentlig deraf følgende mindre konkurrence. Desuden giver nye forædlingsmuligheder fornyet håb om at grafiske produkter igen kan blive omgæret af respekt - idet det bliver tydeligt, at det er muligt at fremstille tryksager som kunden ikke selv er i stand til at eftergøre på en bordprinter. Kort og godt skal trykkerierne til at betragte trykning som en differentierbar ydelse der ganske udmærket kan opdeles i en standardiseret og industrialiseret del, samt en mere unika præget del med høj forædling til de, der vil betale ekstra for et unikt produkt. God fornøjelse Klavs Holm Redaktør FEBRUAR 2005 GRAFISK WORKFLOW NR. 22 3

4 Trykfabrikken Standardisering af tryk Hurtigere indretningstider på trykmaskinen er lig med besparelser for trykkeriet, og en nemmere hverdag for trykkerne. Nøglen ligger i proceskontrol og standardisering. Lægger man timeprisen sammen på trykmaskinen, arbejdstid og materialeforbrug kan man hurtig regne ud at det svarer sig at farvejusteringer foretages i prepress, og ikke i trykkeriet. Det er den grundlæggende tanke i et farvestyret workflow, at trykresultatet skal være forudsigeligt, og dermed simulerbart gennem ICC-profiler. De forhold de pågældende profiler repræsenterer, skal være et udtryk for de normale procesforhold under trykning. Ellers kan DTP-medarbejderne (og kunderne!) ikke stole på de simuleringer de laver, hvad enten det er på skærm eller papir. Farvestyring indebærer derfor en industrialisering af trykprocessen, idet vi fjerner os fra den mere håndværks- Af: Bård Blytt Sandstad Bård B. Sandstad er konsulent hos Medit Consult, primært indenfor kvalitetssikring, farvestyring og rådgivning i trykteknologi. Han er uddannet Grafonom (GTL) fra Den Grafiske Højskole. bbs@meditconsult.dk mæssige tilgang. Det er ikke længere trykkerens opgave at trykke så»pænt«som mulig, men at trykke så konsistent som muligt. Trykkeren er i dag en procesoperatør, som skal sørge for at maskineriet opererer indenfor et forudbestemt procesvindue. Den grundlæggende tanke i et farvestyret workflow er at trykresultatet skal være forudsigeligt, og dermed simulerbart gennem ICC-profiler Den digitale original Grafisk produktion er i stigende grad baseret på digitale originaler, idet originalmaterialet produceres på en computer eller af digitale kameraer, og farvekorrigeres på skærmen. Der laves gerne et prøvetryk, men det er også en reproduktion af originalen, hvis kvalitet afhænger af farvestyringen. Farvemæssigt kan vi ikke sige at RGB- eller CMYK-værdier definerer originalen, da disse værdier altid»oversættes«via ICC-profiler. En digital original (i farvesammenhæng) er dermed lig med billedfil + ICC-profil. Det er kun når profilen er vedhæftet at vi kender originalens kolorimetriske egenskaber, eller farver. Dette gør det tvingende nødvendigt at ICC-profilen repræsenterer en proces som er kendt og veldokumenteret. Indføring af moderne farvestyring er typisk baseret på de»3 K er«: 1 Kalibrering - sikring af stabil (og optimal) indstilling for de enheder der indgår i workflowet, fra digitalkamera til CtP og trykmaskine. F.eks. linearisering af prøvetryksprintere og kalibrering af pladesætter. 2 Karakterisering - enhedernes evne til at opfatte eller gengive farver måles op, og beskrives i ICCprofiler. 3 Konvertering - ICC-profilerne benyttes til at tilpasse og transformere farvedata tilpasset de aktuelle enheder, f.eks. konvertering fra scanner- RGB til trykmaskinecmyk. Når farvestyringen først er indført, er der mest fokus på det sidste trin, konverteringen, hvor ICC-profilerne bruges i de grafiske applikationer, workflowsystemer eller RIP- og farveserverløsninger. I standardiseringsarbejdet vender fokus tilbage til udgangspunktet for processen, kalibreringen. Denne er selve fundamentet for kvalitets- og farvestyringen, og kvaliteten af al farvekonvertering og separering afhænger af denne. I tryk-sammenhæng betyder det udarbejdelse af faste retningslinjer for de vigtigste procesparametre, som density, punktbredning, gråbalance, raster og papirkvaliteter. 4 GRAFISK WORKFLOW NR. 22 FEBRUAR 2005

5 Det er ikke længere trykkerens opgave at trykke så»pænt«som muligt, men at trykke så konsistent som muligt Branche- eller inhouse-standard Der findes en række værktøjer at gribe fat i for de, som vil gå i gang med et standardiseringsarbejde, både i form af ISO-standarder og uafhængige retningslinjer: ISO en familie af standarder for repro og tryk som dækker offset, dybtryk, højtryk, flexo og serigrafi. Mest kendt er , standarden for arkoffset og heatset. I Tyskland kan trykkerier blive certificeret af brancheforeningen BVDM (Bundesverband Druck und Medien), hvis de lever op til standarden. GRACol - General Requirements for Applications in Commercial Offset Lithography. Amerikansk branchestandard for tryk i arkoffset og heatset. SWOP - Specifications Web Offset Publications. Den amerikanske magasinbranches specifikationer, med fokus på udarbejdelse af annoncemateriel til heatset. Grundlaget for SWOP-profilen som mange kender fra Photoshop. SNAP - Specifications for Non- Heat Advertising Printing, en pendant til SWOP, rettet mod trykkere og annoncører på det amerikanske avismarked (coldset) System Brunner, også kendt som Eurostandard, et sæt retningslinjer udarbejdet af det schweiziske foretag System Brunner AG (producent af kvalitetssikringsudstyr og -software) Alternativt kan trykkerierne også vælge at udarbejde en egen husstandard, hvis man ikke mener at en af disse standarder svarer til det kvalitetsniveau, man selv kan opnå. Der kan f.eks. være tale om, at man afviger fra standarden fordi man kører høj rasterfinhed, højpigmenterede trykfarver eller andet. ISO For arktrykkerier i Danmark vil det være naturlig at tage udgangspunkt i ISO »Graphic technology - Proces control for the production of half-tone colur separations, proof and production prints - offset lithographic processes«. Standarden indeholder bl.a. retningslinier for: Kulør af fuldtonefelterne i CMYK, og deres samtryksfelter (RGB). Standarden opgiver ikke disse værdier som densities (heller ikke vejledende densities, som i udgaven), men som Lab-værdier. Man kan altså ikke finde densityværdier at køre efter i standarden. Disse skal man selv fastlægge, efter først at gennemføre en tryktest hvor man finder de kolorimetrisk korrekte fuldtonefælter. Punktbredning, eller toneværdistigning (TVI - Tone Value Increase) som det hedder i standarden. Punktbredningen er defineret ud fra, om man bruger positive eller negative (filmbaserede) plader. Producerer man med CtP-plader skal man benytte værdierne for den proces, der tidligere har været mest I standardiseringsarbejdet er fokus rettet mod kalibrering - selve grundlaget for en effektiv farvestyring udbredt i ens geografiske område. Dermed skal man bruge de positive værdier i Danmark, som for arkoffset på bestrøget papir med 60 linjers raster, er 14% for CMY og 14-17% for K. Rasterfinhed og -drejninger samt tolerancer for hvilke højlys og skyggepartier der skal kunne trykkes. Standarden benytter den klassiske 30 afstand mellem CMK, og Y i 15 fra en af de andre farver. Den dominerende farve skal ligge i 45. Derudover præciserer standarden at alle punkter fra 3% til 97% skal reproduceres konsistent, ved rasterfrekvens på op til 70 l/cm. Tolerancer for variation mellem prøvetryk og tryk og for variationer under trykning. Begge opgivet som Eab (DeltaE) afvigelser for procesfarverne, som kan variere 4-5 Eab. Gråbalance, i form af CMYværdier der skal give neutralt sammentryk. Disse kan bruges både til visuel kontrol og til målbar kontrol. Dog pointeres det, at der findes to definitioner på grå, som kan komme i konflikt med hinanden: grå kan defineres enten som ab-værdier, der ligger tæt på enten papirets, eller på et sort rasterfelts ab-værdier. Papir, i form af Lab-værdier for 5 typer papir. Disse er mat og blankt bestrøget træfrit, blankt bestrøget heatset, og gult og hvidt ubestrøget offsetpapir. FEBRUAR 2005 GRAFISK WORKFLOW NR. 22 5

6 & ISO Den Internationale Standardiseringsorganisation, ISO, offentliggjorde i november 2004 den endelige engelske udgave af standarden for offsettrykning, ISO :2004. I den anledning har Grafisk Workflow talt med Dr Friedrich Dolezalek, fra den tyske forskningsinstitution FOGRA. Dolezalek er formand for TC 130, den tekniske komité der behandler grafiske standarder i ISO-organisationen, og har været central i udarbejdelsen af trykstandarden. - Standardisering er nøglen til indtjening og teknisk udvikling. En nylig europæisk undersøgelse viste at standarder bidrager væsentlig til den økonomiske vækst, mere end patenter og licenser, siger Dolezalek. Det er noget af baggrunden for arbejdet til den grafiske tekniske komité. TC 130 har bl.a. ansvaret for trykstandarderne, men arbejder også med prepress, materialer og færdiggørelse. Offsetstandarden definerer målsætninger for de vigtigste kvalitetsmål for trykning, som kolorimetriske værdier af fuldtoneværdierne, og punktbredning. Nogle af disse parametre, og standardens terminologi, kan måske være overraskende. Punktbredning heder i ISO-sammenhæng toneværdistigning (Tone Value Increase, TVI). -Dette har vi valgt Det er også interessant at se hvad standarden ikke indeholder. Som sagt er density-værdier ikke indeholdt, da disse i sig selv ikke siger noget om hvilken farve man trykker, men kun giver information om farvelagets tykkelse. Derudover indeholder standarden heller ikke værdier for relativ trykkontrast, som standardens forfattere ikke anser som et nødvendig værktøj. ISO indeholder ikke en standard for trykkontrast for at understrege at vi skal se på hele processen fra original til tryk. Da originalen kan være et foto der ikke er omdannet til rasterpunkter, mener vi at punktbredning er et lidt for snævert begreb, siger Dolezalek. Når det gælder densities for trykning opstiller standarden ingen mål. Det gjorde heller ikke 1996-udgaven, men den opstillede et sæt densities i et informativt tillæg som tit har blevet opfattet som en del af standarden. For at undgå misforståelser indeholder standarden i dag kun Lab-værdier for fuldtontefelterne, da farver med samme density kan have forskellig kulør. FOGRA anbefaler derfor at trykkerne benytter Lab-værdierne til at indstille det korrekte tryk, for derefter at udlæse densities. Disse density-værdier kan så bruges til kontrol under selv trykning. Relativ trykkontrast er en kendt metode for indstilling af optimale tryk, men denne findes heller ikke i ISO-standarden. - Vi mener det forvirrer trykkeren også at se på trykkontrast, når toneværdistigning dybest set er et mål for de samme forhold. Er fuldtonefelterne og TVI defineret, er kontrasten overflødig, mener Dolezalek. - Desuden kan det forrykke gråbalancen hvis trykkeren fokuserer for meget på kontrasten i de enkelte processfarver. Trykkontrast Den klassiske metode for at finde de optimale density-værdier for en given kombination af trykmaskine og materialer (papir, farve, fugtevandstilsætning etc.) er den relative trykkontrasts metode. Tankegangen bagved denne er, at maskinen trykker bedst, når man kan køre højest muligt density (og dermed have et stort farverum), uden at punkt- Den tyske brancheorganisation BVDM har udarbejdet er certificeringsprogram for trykkerier som vil dokumentere overfor sine kunder at de efterlever ISO Dolezalek fortæller at FOGRA nu har indledt et samarbejde med BVDM om certificeringsprocessen, så der udarbejdes et sæt samlende regler, der er fælles for alle. Et af de områder, der diskuteres, er hvordan man også kan dokumentere variationer under trykning, som standarden også stiller krav til. Derudover laves der også retningslinier for en gennemgang af hele workflowet hos trykkeriet, så man sikrer at processen frem til tryk er korrekt også med hensyn til profiler og prøvetryk. Friedrich Dolezalek fra FOGRA (Forchungsgesellschaft Druck e.v.) i München bredningen bliver så stor at trykket lukker i rasteret. Trykkontrasten findes ved at sammenligne density for et fuldtonefelt Kurven viser, hvorledes kontrasten vil stige i takt med at density (farvemængden) øges. På et tidspunkt vil tilvæksten i punktbredningen dog overstige tilvæksten i density, hvorefter kontrasten vil falde. 6 GRAFISK WORKFLOW NR. 22 FEBRUAR 2005

7 Standardprofiler - farvestyring på brancheniveau Det uafhængige samarbejdsorgan ECI (European Color Initiative) har udarbejdet et set europæiske standardprofiler baseret på ISO Disse er på vej til at blive et udbredt alternativ til de standardprofiler mange ellers kender fra Photoshop, som Euroscale og US Web Coated. Hvornår kan standardprofiler bruges? Det er lige så meget et strategisk og marketingmæssigt spørgsmål, som et teknisk spørgsmål. Hvis virksomheden følger en differentieringsstrategi, hvor man lægger vægt på højkvalitetstryk, er der gode argumenter for ikke at benytte standardprofilerne. Omvendt kan der være god ræson i at benytte dem hvis trykkeriets strategi er at vinde trykopgaver fra reklamebureauer som»shopper rundt«blandt flere trykkerier. Her vil det tit ske at en trykopgave skal designes og proofes før trykkeriet er valgt, og det vil dermed være nemmere for bureauet at anvende en standardprofil. Standardprofiler vil altid være udtryk for et»gennemsnitligt«kvalitetsniveau i branchen, og derudover bære præg af konditionerne under de aktuelle tryktests. En enhedsprofil udarbejdet efter test på en trykmaskine under optimale konditioner, vil genspejle dennes egenskaber bedre end en standardprofil. Derudover har man med enhedsprofiler også mulighed for selv at fastlægge parametre som sortgenerering. samt et rasterfelt (typisk 75 eller 80%), og udregnes efter formelen: Density i fuldtone - Density i rasterfelt / Density i fuldtone = Relativ trykkontrast. Kan man f.eks. måle et fuldtonefelt i cyan til D1,45 og et 80% felt til D1,00, bliver kontrasten (1,45-1,00) / 1,45 = 0,31, dvs. en trykkontrast på 31. Den relative trykkontrast udtrykker dermed forholdet mellem density og punktbredning, og er groft sagt højest der, hvor man har fundet et kompromis mellem disse to modsatrettede egenskaber. Den optimale kontrast findes ved at gennemføre en testtrykning hvor man starter med en lav farveføring og gradvis øger farveføringen til rasterfeltet lukker. Man opmåler så trykark som repræsenterer en gradvist øgning af density, og finder den ønskede density på arket med den højeste kontrast. For mange kan det være overraskende at høre at, ISO ikke indeholder en standard for trykkontrast. Det har politiske årsager, da nogle af de europæiske fagmiljøer der har været aktive i udarbejdelsen af standarden mener at trykkontrast-princippet er forældet. Modstanden skyldes dels en holdning der siger at trykkontrasten påvirkes af for mange variabler under kørsel, og dels det argument at trykkontrasten er givet når man har fastlagt en bestemt density og punktbredning. Argumenterne kan være gode nok hvis man vælger at trykke efter ISO , da den fastlægger både density og punktbredning (og dermed kontrasten), men hvad gør man hvis man ikke følger standarden? Her må man måske vende tilbage til de gamle principper om trykkontrast. Implementering i praksis Skal man indføre standardiseret trykning, er det pladefremstilling som er det naturlige startpunkt (eller filmudkørsel hvis man ikke kører CtP). Første skridt er at man sikrer sig at man får de rigtige rasterværdier afsat på pladen, og at fremstillingen er stabil. Her kan man bruge et densitometer eller en dedikeret plademåler til kontrol. Herefter gennemføres en tryktest med lineære plader, der er kørt ud uden transferkurver i RIPen. Formålet med tryktesten er at finde de densityværdier der giver de rigtige kolorimetriske værdier for fuldtonefelterne (da det er ret upraktisk at give trykkeren rene Lab-værdier til at styre trykprocessen med). De trykark som har de korrekte Standardisering er af afgørende betydning i et moderne trykkeri fuldtoneværdier kan derefter bruges til at opmåle punktbredningen. Denne er afhængig af en række faktorer, eksempelvis det valgte raster, og man vil ofte opleve at man ikke helt rammer standardens krav til punktbredning med lineære plader. Værdierne fra den opmålte punktbredning bruges til at justere pladeudkørselen, ved at bygge reprokurver (eller transferkurver) i RIPen. Man kan vælge at lade ICC-profilen korrigere for punktbredningen hvis man ikke vil bruge reprokurver. Dog skal man være opmærksom på at man ofte ikke kan bruge standardprofiler, og skal lave nye tryktests og profiler hvis man ændrer væsentlige parametre, som rastertype eller -frekvens. Det visuelt vigtigste i en tryksag er i mange tilfælde gråbalancen, da slutkunden reagerer hurtig på kulørforskelle f.eks. i hudtoner og andre følsomme elementer. Derfor bør det også kontrolleres at man ved trykning efter de fastlagte densities og punktbredningsværdier kan ramme gråbalancen. Er dette ikke tilfælde bør transferkurvene justeres, så man kan ramme en neutral gråtone ved samtryk af CMY i hele toneskalaen. Vælger man at udarbejde en husstandard, i stedet for at bruge ISO-standarden, er fremgangsmåden principielt den samme, med den undtagelse at man selv skal finde de rigtige densities eller kolorimetriske værdier for fuldtonefelterne. Det vil typisk ske ved tryktest efter den relative trykkontrasts metode. Uanset om man vælger at følge en branchestandard eller selv vil definere sit farverum, er standardisering af afgørende betydning i et moderne trykkeri. Det er gennem implementering af, eller udarbejdelse af en egen, standard at man kan nedbringe indretningstider, lave konsistente genoptryk og muliggøre ICC-baseret farvestyring. 8 GRAFISK WORKFLOW NR. 22 FEBRUAR 2005

8 Udstyr til proceskontrol Måleudstyr er en nødvendighed hvis man skal gennemføre en standardisering af trykprocessen. Det findes en række løsninger på markedet, fra de simplere håndholdte instrumenter til automatisk måleudstyr integreret i trykmaskinen. Plademålere Første skridt i proceskontrollen er at kontrollere hvorvidt man får det korrekte rasterpunkt ud på trykpladen. Måleapparater til kontrol af rasterprocent på plade fås i to kategorier; pladedensitometre og plademålere med billedanalysebaseret kontrol. Det kan diskuteres hvor nøjagtigt de forskellige teknologier kan måle, men det vigtigste er dog at opmåling er konsistent, så man får sammenlignelige målinger over tid. Gretagmacbeths plademåler icplate II. Måling af tryk Det håndholdte densitometer er uundværligt i mange trykkerier, hvor det bruges til kontrol af density, punktbredning, trapping etc. Har det også kolorimetriske funktioner, kan det desuden bruges til at kontrollere kulør på spotfarver. Dog har det sine begrænsninger, specielt hvis det forventes at trykkeren kontrollerer farve løbende under hele oplaget. Da kan det rent praktisk være et problem at udlæsningen går for langsomt. Taler vi f.eks. om en 8-farvers maskine, som producerer i fuld hastighed, kan der være gode argumenter for at investere i mere automatiseret udstyr. Integrerede målesystemer har også den fordel at man typisk kan logge oplysningerne, og eksempelvis lave udskrifter over farveføringen som kan bruges ved eventuelle diskussioner med kunden. Den automatisk kontrol af trykkvaliteten er mest udviklet indenfor rotationstryk, hvor firmaer som GMI (ColorQuick med spektrale målinger), QTI og System Brunner (med det densitometrisk baserede Color Control System), WPC (Microtrac), Perretta (Dynascan) og GrafiKontrol (Densiweb) er kendte leverandører. En række af disse har installationer i danske trykkerier. Arktrykkerierne har ikke været lige langt fremme i skoene, men der er i dag et rigt udbud af måleudstyr som kan integreres i arkmaskiner. Heidelberg leverer kontrolsystemer som en del af styresystemet Prinect og CP2000 styrepulten. Prinect Axis Control er basismodulet, hvor et spektrofotometer bruges til at læse en målestrip på trykarket. Med Prinect Image Control er måling af hele trykarket mulig via et modul, hvor et spektrofotometer scanner trykarket, og sammenligner med det godkendte trykark. Måleresultaterne herfra bruges både til kontrol af maskinen, og til generering af ICC-profiler. Med Prinect Auto Register bliver også trykkets register overvåget under kørsel. MAN Roland tilbyder CCI-systemet med ColorPilot til integreret kontrol af trykark. Måleapparatet er en striplæser, der kører på et separat målebord ved styrepulten, og kan udlæse densitometriske og/eller kolorimetriske værdier. Systemet leveres i 3 udgaver; ColorPilot standard (Roland 200 & 300), ColorPilot smart (Roland ) og Color- Pilot plus (udvidet udgave, bl.a. til tosidig tryk). MAN Roland leverer også EagleEye, et videobaseret system til inspektion af alle trykark, som kan afsløre toning, vanddryp på trykket etc. KBA tilbyder to varianter af deres Densitronic-system til Rapida-serien. Densitronic Basic er en strip-læser monteret på styrepulten med densitometrisk måling. Ønsker man kombineret densitometrisk og spektral måling, er det muligt med Densitronic S, hvor hele trykarket scannes på et separat målebord. KBA har også et videobaseret system, Qualitronic II, hvor hvert enkelt trykark bliver scannet når det forlader sidste trykværk (hvis der produceres to-sidig tryk kan det også installeres et kamera før vendeværket). Qualitronic er et arkinspektionssystem op- KBAs Densitronic S-styrepult. Et separat målebord bruges til automatisk farvekontrol ved scanning af trykarket. rindelig udviklet til sikkerhedstryk, som nu også findes i en kommerciel version. Mitsubishi leverer et kvalitetsmodul kaldet MCCS II, til styresystemet MaxNet til Diamond-serien af trykmaskiner. MCCS II, eller Mitsubishi Color Control System, er spektrofotometrisk baseret. Systemet kan bruges både til farvekotrol, og til generering af ICC-profiler. Læsehovedet er et ATS spektrofotometer fra X-Rite, som også bruges i lignende løsninger fra Shinohara (SCCS) og Ryobi (PDS). Ryobis PDS udveksler data med styresystemet PCS, og findes også i en densitometrisk variant, PDS-E. Også Sakurai og Komori benytter spektrofotometriske målinger til deres kvalitetssystemer. Komoris Printing Density Control system, PDC-S, er et modul i det overordnede styresystem DoNet. Løsningen findes også som en grundmodul til ren CMYKtrykning, kaldt PDC-Lite. Densitometri eller kolorimetri? Gennemgangen ovenfor viser at der findes to forskellige filosofier og målemetoder til kontrol af farveføring i tryk. Farvestrips kan aflæses densitometrisk eller spektralt/kolorimetrisk. Den densitometriske metode fungerer nøjagtig som vi kender den fra de håndholdte densitometre. Måleapparatet indeholder et sæt filtre med komplementærfarverne til trykfarverne, dvs. RGB-filtre. Med disse måles tykkelsen af farvelaget for trykfarverne CMY samt sort. Aflæsningen siger ikke noget om farvernes kulør, men fortæller, hvor meget farve, der er på arket. De spektrale målinger foretages af et spektrofotometer, som aflæser farvefelternes spektrale værdier (dvs. lysrefleksionskurver). Disse værdier kan omregnes til både density og kolorimetriske værdier, som Lab-værdier. Med et spektrofotometer kan man altså aflæse trykkets kulør. Begge metoder har sine fordele og begrænsninger. Den densitometriske opmåling er godt egnet til CMYK-trykning, da trykkerens opgave til syvende og sidst er at regulere netop trykfarvernes densitet. Kolorimetriske værdier kan ikke umiddelbart bruges til at styre en trykmaskine med, men skal sendes igennem leverandørens eget system for omregning til densities. Fordelene med den spektrale metode er dels at den kan bruge til at aflæse hele trykbilledet (som består af samtryksfelter med CMYK i raster, hvor densitometeret kommer til kort), og dels at den ikke er begrænset til CMYK men kan bruges til spotfarver og hifi-trykning. FEBRUAR 2005 GRAFISK WORKFLOW NR. 22 9