Kunstnerisk udviklingsvirksomhed. arkitektur og design

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kunstnerisk udviklingsvirksomhed. arkitektur og design"

Transkript

1 SYMPOSIUM: Kunstnerisk udviklingsvirksomhed i arkitektur og design KEYNOTES: Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Sir Peter Cook Chus Martínez DECEMBER 2013 Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Philip de Langes Allé 10, 1435 København K

2

3 Om symposiet IDÉ Kunstnerisk udviklingsvirksomhed har andre præmisser end den videnskabelige forskning. Både når det gælder dens produktion og dens kvalitetsvurdering. Dette symposium fokuserer på kunstnerisk udviklingsvirksomhed inden for arkitektur og design i forhold til uddannelse og forskning i Danmark. Målet er at diskutere strategier, strukturer og retningslinjer for fremtidens kunstneriske udviklingsvirksomhed herunder kriterier for kvalitetsbedømmelse blandt fagfæller. Vi ønsker at sætte en diskussion i gang om nationale rammer og kriterier for kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Symposiet er første skridt i et arbejde, der efterfølgende videreudvikles af en arbejdsgruppe på Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK). STED Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Auditorium 2, Danneskiold-Samsøes Allé 51, Holmen, København, d december

4 Program TORSDAG d. 12. december Velkomst Lene Dammand Lund, rektor Introduktion Henrik Oxvig, lektor, forskningsleder Arkitektonisk udviklingsvirksomhed Carsten Juel-Christiansen, arkitekt, professor, institutleder Pause Kunstnerisk udviklingsvirksomhed og undervisning Cort Ross Dinesen, arkitekt, lektor, studieleder Den store skala og erhvervet Jens Kvorning, arkitekt, professor, studieleder, centerleder Frokost Værkstedet som ramme for eksperimentel videnproduktion Martin Bodilsen Kaldahl, keramiker, underviser Diskussion og afrunding Pause Nooks, Noses and Nuances Sir Peter Cook 4

5 FREDAG d. 13. december Materiale, teknologi og dokumentation Mary-Ann Hansen, tekstildesigner, underviser Den pragmatiske udveksling mellem udviklingsvirksomhed og videnskab Thomas Binder, civilingeniør, lektor Pause Oplæg og diskussion om fremtidige rammer for kunstnerisk udviklingsvirksomhed Undervisningen - Thomas Binder, civilingeniør, lektor Afhandlingen - Peter Bertram, arkitekt, lektor Udstillingen - Anders Abraham, arkitekt, professor, programleder Bogen - Martin Bodilsen Kaldahl, keramiker, underviser Frokost Could you imagine a White Cube adopting a Rainforest? Chus Martínez 5

6 Keynotes SIR PETER COOK Engelsk arkitekt, underviser og forfatter. Peter Cook har igennem mere end et halvt århundrede sat sit afgørende præg på arkitekturen bl.a. som grundlægger af Archigram, der er kendt for sine eksperimenterede værker og udgivelser. Sammen med Gavin Robotham driver han i dag arkitektkontoret CRAB studio, der står bag det opsigtsvækkende Kunsthaus Graz. Også gennem kuratorarbejde og udstillinger har Peter Cook markeret sig. Han er professor ved Royal Academy, University College London og Städelschule i Frankfurt am Main og tidligere leder af Institute of Contemporary Art og Bartlett School of Architecture i London. CHUS MARTÍNEZ Spansk kurator med en baggrund i filosofi og kunsthistorie. Chus Martínez er chefkurator for El Museo del Barrio i New York og gæsteprofessor på Hochschule für Gestaltung und Kunst i Basel. Martínez var med-kurator af documenta (13) i Kassel en udstilling, der tog udgangspunkt i begrebet artistic research. Hun er tidligere chefkurator for MACBA i Barcelona, leder af Frankfurter Kunstverien og kunstnerisk leder af Sala Rekalde, Bilbao. Hun har kurateret en lang række væsentlige udstillinger og er en garvet foredragsholder og forfatter til utallige katalogtekster og essays. 6

7 Baggrund Hvad er videnskabelig forskning og hvad er kunstnerisk udviklingsvirksomhed? Af Henrik Oxvig Vi kan ikke omfatte og vurdere kunstnerisk udviklingsvirksomhed med videnskabens redskaber. Vi kan komme et stykke ad vejen, men det viser primært, at der er en mulig og frugtbar dialog mellem de to felter. For vi kan ikke komme hele vejen og med videnskaben omfavne de kvaliteter og betydninger, som den kunstneriske udviklingsvirksomhed skaber. Det er grunden til, at vi på Kunstakademiets Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) arbejder med to former for videns- og betydningsproduktion: den videnskabelige og den kunstneriske. I det, der følger, vil arbejdet med kunstnerisk udviklingsvirksomhed som vi nu ønsker konsolideret og styrket blive sat ind i en kontekst, der dels søger at pege på, hvorfor og hvordan kunstnerisk udviklingsvirksomhed adskiller sig fra videnskabelig forskning (som vi ligeledes ønsker styrket), dels antyder nogle af de udfordringer, vi skal tackle vedrørende for eksempel dokumentation og kvalitetssikring, hvis kunstnerisk udviklingsvirksomhed rent faktisk skal styrkes. Denne tekst er et diskussionsoplæg, der er båret af sikker vished om, at vi på skolen skal drøfte de spørgsmål, oplægget ikke blot peger på, men også søger at kvalificere. Der er ingen tvivl om, at én af vore helt centrale opgaver i dag er at konsolidere og udvikle arbejdet med både kunstnerisk udviklingsvirksomhed og videnskabelig forskning, således at de to, hver især kvalificerede måder at udvikle og berige vore fagfelter på, gensidigt vil kunne drage nytte af hinanden. Når man arbejder videnskabeligt, indkredser man allerførst, hvad man vil undersøge ved dels at motivere hvorfor, dels at overveje hvordan undersøgelsen skal foretages. Emnet for undersøgelsen vil i udgangspunktet være ubestemt, bredt og kan for eksempel, men endnu uspecificeret vedrøre bæredygtighed eller ønsket om at forbedre skolearkitekturen eller at skabe et godt klasseværelse. Man vil som udgangspunkt have en bred tese som eventuelt kan knytte sig til presserende, samfundsmæssige spørgsmål og således have karakter af en påstand á la betragtninger om at bæredygtig arkitektur er afgørende, hvis vi vil undgå klimakatastrofer eller skolearkitekturen og klasselokalets indretning har afgørende betydning for elevernes læringsudbytte. Vil man arbejde videnskabeligt med emnet, må man imidlertid aktivt indkredse, hvad ved tesen, der lader sig undersøge; omhyggeligt udvikler og begrunder man en hypotese. Det er afgørende for undersøgelsen, at hypotesen rent faktisk lader sig undersøge og at den derfor knyttes til refleksioner over, hvordan man vil foretage undersøgelserne og herunder over, hvilke metoder man vil anvende. Samfundet (det videnskabelige samfund) fordrer af videnskabens resultater og af måden, resultaterne udvikles og præsenteres på at de skal være transparente, det vil sige, at det skal være gennemskueligt også for andre, hvordan man har undersøgt sin hypotese; det er forudsætningen for, at konklusionen hvad enten den be- eller afkræfter hypotesen er valid. Forventningen til videnskabelige undersøgelser er endvidere, at de er originale: Det vil allerede have været del af arbejdet med hypotesedannelsen, at man orienterer sig i anden valid forskning, og at man i den forbindelse dels bringer sig på niveau med allerede indhøstede forskningsresultater som 7

8 man derefter kan trække på i sit arbejde dels undlader at undersøge hypoteser, som allerede er blevet undersøgt og enten allerede har leveret resultater eller vist sig frugtesløse. 1 Videnskaben indkredser sit emne. Den skærer fra og fokuserer. Med videnskaben kan vi undersøge særlige, fokuserede spørgsmål, som nok kan være motiveret af en bred, omfattende tese, men kun transparent, validt, originalt vil kunne bidrage til viden om omhyggeligt fokuserede aspekter af tesen. Vi kan, som anført, fremsætte den tese, at indretningen af et klasselokale påvirker elevernes læringsudbytte og må hvis vi vil arbejde videnskabeligt fokusere vores undersøgelse og eventuelt ved en komparativ metode sammenligne forskellige læringssituationer og forskellige, nærmere definerede læringsudbyttemål. Resultaterne af undersøgelsen vil (muligvis) kunne bekræfte, hvad vi fokuserede på og antog som muligt og derved anspore, at vi siden arbejder anderledes med klasseværelset, når vi skal formgive. Men samtidig vil vi være klar over, at klasseværelset på sin side vil være del af en større helhed og omfatter også andre end de aspekter, vi har undersøgt videnskabeligt, og som vi det bevidner tesen, vi fremsatte nok har en fornemmelse for, men ikke samlet vil kunne udtale os om på basis af videnskabelig evidens. Det er ikke noget problem, at det er sådan. Det betyder blot, at vi er klar over, at arbejdet med rum herunder med klasseværelser og deres indretning også kræver andre erfaringer, således blandt andet erfaringer, der er os overleveret fra tidligere kunstnerisk udviklingsvirksomhed med blandt andet skolearkitektur, og som vil være udviklet og dokumenteret anderledes, end det er tilfældet med det videnskabelige arbejde. Den nu afdøde arkitekturprofessor, Erik Christian Sørensen skrev i sin Poetik til Bygningskunst fra 2003, at nye bygningsudtryk synes ikke kun afledt af noget bestående. Det særlige må ses at stamme fra en særlig mental konstitution hos særlige mennesker. I alle fald ikke fra tanker på opskrift. Erik Christian Sørensen insisterede på sin måde på forskellen mellem kunstnerisk udviklingsvirksomhed og videnskabelig forskning, men var samtidig opmærksom på den betydning, videnskaben kan have i dannelsen af også arkitektens forståelse for vigtige aspekter ved arkitekturen. I sin poetik skrev han derfor, at ingen, der interesserer sig for at blive arkitekt, skal forholdes oplysningen om, at vi på dansk har fået, hvad jeg vil kalde et hovedværk om arkitekturforståelse. Det er Lars Marcussens Rummets arkitektur, Arkitekturens rum (2002). Lars Marcussens hovedværk om arkitekturforståelse er siden blev tildelt doktorgraden ved Aarhus Universitet. Ikke blot overholder værket ethvert krav, vi kan stille til videnskaben, men samtidig er det rent faktisk lykkedes med at befordre originale, vægtige erkendelser; at det rent faktisk lykkes at nå originale erkendelser, er én forudsætning for, at doktorgraden kan tildeles. Lars Marcussens arbejde vedrører (blandt andet) forholdet mellem geometri og arkitektur i et historisk perspektiv, og dette forhold undersøges på baggrund af en klart motiveret og fokuseret, begrænset hypotese. Marcussen arbejder således i klar overensstemmelse med forståelsen for, dels at arkitektur er andet og mere end geometri, dels at videnskaben ikke er i dialog med og dermed ikke videnskabeligt kan behandle ethvert af de aspekter, som kendetegner og udmærker den arkitektur fra de tidligste tider til i dag, afhandlingen behandler. Afhandlingen leverer nyttige erkendelser, men ingen opskrift på, hvordan fremtidens arkitektur skal skabes og vil kunne udmærke sig. Man kan som anført komme et stykke ad vejen med videnskabens redskaber, men videnskaben kan ikke fuldkommen kortlægge, vurdere, omfavne den kunstneriske udviklingsvirksomhed. Videnskaben er og skal være fokuseret. Kun sådan når videnskaben til resultater, vi kan bruge til noget, herunder til skabelse af arkitektur og design. Men den gode arkitektur og det gode design er naturligvis ikke identisk med de fokuserede, partikulære aspekter, som den vederhæftige videnskab undersøger: Designet af en skole kan, ja bør være orienteret om nye, videnskabelige erkendelser vedrørende betydningen af for eksempel akustik og materialer og/ eller den visuelle dialog mellem lærer og eleven for elevens læringsudbytte. Men som helhed er hverken arkitekturen eller designet resultat af en opskrift, sådan som Erik Christian Sørensen gjorde opmærksom på. I tilknytning til Kulturministeriets udredning om kunstnerisk udviklingsvirksomhed (2012) som blev forfattet i forlængelse af rapporten om forskningsstrategi fra 2009 (cf. note 1 ovenfor) foreslog en arbejdsgruppe fra Kunstakademiets Arkitektskole (KA) en række kriterier til vurdering af kunstnerisk udviklingsvirksomhed. 2 Kulturministeriets rapport kom med en overordnet definition af kunstnerisk udviklingsvirksomhed som jeg vender tilbage til om et øjeblik mens arbejdsgruppen fra KA søgte at give bud 8

9 på, hvorledes de overordnede kriterier kunne specificeres for arkitekturfeltet. Jeg vender også tilbage til KA-arbejdsgruppens anbefalinger, som altså er et første bud på, hvorledes kriterierne kan specificeres med forståelse for det enkelte felt, sådan som det anbefales i ministeriets rapport. I Kulturministeriets udredning finder man (side 12) følgende overordnede definition på og krav til kunstnerisk udviklingsvirksomhed: Kunstnerisk udviklingsvirksomhed er en integreret del af en kunstnerisk proces, der fører frem til et offentlig tilgængeligt resultat og ledsages af en refleksion over såvel processen som præsentationen af resultatet. Det hedder endvidere, at det forudsættes, at den kunstneriske praksis og den ledsagende refleksion, som indgår i den kunstneriske udviklingsvirksomhed, foregår på højeste niveau, og at der i tilknytning til det kunstneriske resultat skal foreligge en redegørelse for: placering af egen kunstnerisk praksis i forhold til eget fagområde nationalt og internationalt; hvordan projektet bidrager til udviklingen inden for fagområdet; kritisk refleksion over proces (kunstneriske valg og metode, dialog med netværk og fagmiljøer m.m.); kritisk refleksion over resultatet (egenvurdering i forhold til projektbeskrivelse). Endelig hedder det, at refleksionen over den kunstneriske udviklingsvirksomhed skal være offentligt tilgængeligt og af blivende karakter. Kunstneren/forskeren vælger selv medie og repræsentationsform, ligesom den ledsagende refleksion ikke nødvendigvis behøver at have skriftlig karakter. Det afgørende er, at der sker en formidling til fagfæller i et medie, som kan anvendes og benyttes til bedømmelse af den kunstneriske udviklingsvirksomhed af fagfæller. Det anbefales i Kulturministeriets rapport endvidere og blandt andet, dels at kunstnerisk udviklingsvirksomhed bliver gjort mere synlig, og at institutionerne fremover kan dokumentere omfanget, kvaliteten og indholdet af den kunstneriske udviklingsvirksomhed, dels at de enkelte institutioner fortsætter med at udvikle og fremme deres kunstneriske udviklingsvirksomhed, blandt andet gennem etablering af strategier, strukturer og retningslinjer for den kunstneriske udviklingsvirksomhed på institutionen. (side 11) Det er arbejdet med at gøre kunstnerisk udviklingsvirksomhed mere synlig og hvad angår omfang, kvalitet og indhold bedre dokumenteret, vi ønsker at iværksætte med symposiet den 12. og 13. december 2013, som blandt andet skal bidrage til, at vi får etableret strategier, strukturer og retningslinjer for den kunstneriske udviklingsvirksomhed på KADK. Som antydet ovenfor har arbejdsgruppen på KA i tilknytning til kulturministeriets betænkning foreslået en række fagspecifikke kriterier til vurdering af kunstnerisk udviklingsvirksomhed, og som forekommer at være i overensstemmelse med forståelsen for, at det kunstneriske arbejde med arkitektur, rum som ligeledes antydet ovenfor adskiller sig fra videnskabens arbejde med arkitektur, rum, ved at videnskaben må fokusere, analysere, mens den kunstneriske udviklingsvirksomhed syntetiserer, samler, og at dette arbejde hviler på en tradition (og som muliggør, at man som fordret blandt andet kan redegøre for hvordan projektet bidrager til udviklingen indenfor fagområdet ). Mens videnskaben som anført og med begrundelse i sin fokuserende, analyserende måde at arbejde på skal stræbe mod, at dens resultater kan efterprøves af andre (validitet), ved at de fremlægges klart (transparent), således at man kan lære af de eventuelle nye indsigter (originalitet), som den videnskabelige undersøgelse afstedkommer, foreslår KA-arbejdsgruppen, at det arbejde, som dokumenteres i og med den kunstneriske udviklingsvirksomhed (og som relaterer sig til, men ikke er identisk med værket), bæres af forståelse for, at værket på sin måde som arkitektur, rum syntetiserer, hvad vi ellers (med videnskaben) kender stykvist, partielt. Med insisteren på at kunstnerisk udviklingsvirksomhed vedrører dokumentation ikke af partielle aspekter, men af en syntetiserende praksis, fordrer KA-arbejdsgruppen, at dokumentationen vedrører tydelighed, tæthed og dybde. Eller anderledes: KA-arbejdsgruppen fordrer med et første, overordnet krav, at kunstnerisk udviklingsvirksomhed er dokumentation af et værkorienteret arbejde, som i og med dokumentationens opmærksomhed artikuleres med vægt på 1) tydelighed, 2) tæthed og 3) dybde. Om tydelighed hedder det, at kunstnerisk udviklingsvirksomhed virker i sin fremtræden. Det skal i en bedømmelse være muligt at afdække virkemåden, hvad der virker, hvordan det virker og hvilken forskel der sættes. Om tæthed hedder det, at kunstnerisk udviklingsvirksomhed inddrager fænomener og strukturer i sammenhænge, der ikke foreligger på forhånd. Det skal være muligt at forstå, hvilke forskelle i verden, der bringes til at virke sammen i arbejdets materialebundne fremtræden. Og endelig hedder det om dybde, at kunstnerisk udviklingsvirksomhed sætter nye regler for interne 9

10 og eksterne sammenhænge i den kunstneriske praksis og etablerer nye rammer for fortolkning af omverdenen. Det skal i en bedømmelse være muligt at afdække relevante relationer til allerede eksisterende betydningsdannelser i kulturen og samfundet. Det er på baggrund af den skitserede historie og kontekst, vi nu iværksætter arbejdet med at etablere strategier, strukturer og retningslinjer for den kunstneriske udviklingsvirksomhed på KADK. I første omgang og igangsættende drejer det sig om symposiet til december, som vil præsentere et udpluk af de erfaringer, vi har på området. I forlængelse af symposiet og med udgangspunkt i det materiale, som vil være fremlagt på symposiet vil en arbejdsgruppe komme med bud på en strategi for, hvorledes vi gør kunstnerisk udviklingsvirksomhed mere synlig, og for hvordan vi dokumenterer omfanget, kvaliteten og indholdet af den kunstneriske udviklingsvirksomhed. Alt sammen vil det tjene som oplæg til drøftelse med vores søster-institutioner i Danmark og internationalt. Vi kan naturligvis ikke på KADK diktere kriterierne for kunstnerisk udviklingsvirksomhed, men vi kan komme med et kvalificeret oplæg. Der skal selvfølgelig være, om ikke andet, national enighed blandt peers om, hvordan vi dokumenterer omfanget, kvaliteten og indholdet af den kunstneriske udviklingsvirksomhed, hvis denne dokumentation skal have legitimitet. I modsætning til de universitære uddannelser, der udelukkende er forskningsbaserede, er uddannelserne ved de højere kunstneriske uddannelsesinstitutioner både forskningsbaserede og baseret på kunstneriske udviklingsvirksomhed. Traditionelt er det rent faktisk den kunstneriske udviklingsvirksomhed, som i særlig grad har båret både arkitekt og design-uddannelserne, og på både bachelor- og kandidatniveauet er det snarere inddragelse af og dannelse til videnskabeligt arbejde end dannelse til kunstnerisk udviklingsvirksomhed der er den nye udfordring, vi skal løfte. Med andre ord ønsker vi at fremhæve, fremkalde de ressourcer i uddannelsernes praksis, som kan have betydning for kunstnerisk udviklingsvirksomhed også på forskningsniveauet, hvor udfordringen synes at være den omvendte af den nævnte, for så vidt forskningen i vores universitære omverden og hos os selv primært er videnskabelig forskning. På KADK vil vi forskningsmæssigt gå på to ben, og det vil vi, fordi vi er klar over, dels at vore studerende derved bliver stærkere i forhold til praksis (som i stigende grad bliver forskningsbaseret), dels at der er forskningsresultater, vi kun når gennem kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Jeg skrev indledningsvis, at vi kan ikke omfatte og vurdere kunstnerisk udviklingsvirksomhed med videnskabens redskaber. Her mod slutningen vil jeg understrege, at det er afgørende for vort arbejde med at sikre to forskellige forskningsgrene, at de to indbyrdes ikke tilstrækkeligt kan vurdere (kvalitetssikre) hinandens resultater. De kan inspirere hinanden, men ikke tilfredsstillende vurdere hinanden. Når vi således skelner mellem to former for forskning og to former for kvalitetssikring - betyder det imidlertid ikke (og det skal ligeledes understreges), at der ikke er plads til research by design, men at resultaterne af denne form for research enten skal dokumenteres og vurderes som videnskab og/eller som kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Og videre skal det fremhæves, at denne skelnen mellem to former for forskning og to former for kvalitetssikring betyder, at der er mulighed for at udvikle en samlet, men differentieret forskningspolitik for KADK, som jo også omfatter Konservatorskolen, der i det store og hele arbejder videnskabeligt. I Kulturministeriets allerede citerede rapport om Kunstnerisk Udviklingsvirksomhed fra 2012 finder man beskrivelsen af et forskningslandskab, som jeg vil gengive afslutningsvis, da det er min opfattelse, at denne beskrivelse som også omfatter research by design eller, som det hedder, praksisbaseret forskning meget fint giver overblik over den diversitet, KADK samlet rummer og som betyder, at vi har visse udfordringer og visse muligheder som adskiller os fra andre danske arkitekt- og designskoler, som vi samtidig meget gerne vil samarbejde med. Det er endvidere mit håb, at KADK s forskellige forskningsmedarbejdere vil opleve, at deres særlige måde at gribe forskningsopgaven an på er en del af landskabet: Videnskabelig forskning og kunstnerisk udviklingsvirksomhed indgår i realiteten i et kontinuum af forskellige former for videns- og erkendelsesproduktion. I den ene ende af dette kontinuum findes det fuldt dokumenterede og reproducerbare videnskabelige resultat, og i den anden den konkrete tids- og stedbundne kunstneriske begivenhed. Mellem disse befinder sig dels forskellige former for praksisbaseret forskning, dels kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Den praksisbaserede forskning er en videnskabeligt anlagt forskning, der inddrager handlinger og be- 10

11 givenheder, som ikke er systematiske eller eksakt reproducerbare, men som ikke desto mindre kan bidrage til at producere videnskabeligt anerkendte resultater. Den kunstneriske udviklingsvirksomhed, på sin side, lægger sig op ad den kunstneriske praksis, men nu kombineret med et sæt definitoriske kriterier for eksplicit refleksion, dokumentation og formidling, som kan bidrage til at fastholde, videreudvikle og formidle indsigt knyttet til kunstneriske processer, begivenheder og resultater. (side 20) 1 Kulturministeriet udgav i 2009 udredningen, Forskningsstrategi for Kulturministeriets område, som blandt andet anbefaler at institutionerne i deres strategiske planlægning af forskningsindsatsen orienterer sig mod et alment forskningsbegreb frem for fag og/eller institutionsspecifikke forskningsbegreber for at kunne indgå i konkurrencen om de centrale forskningspuljer på lige fod med andre forskningsmidler. (side 11) Det almene forskningsbegreb OECD s forskningsbegreb fordrer transparens, validitet og originalitet af forskningen. Udredningen kan ses på kum.dk/kulturpolitik/forskning/forskningsstrategi/ 2 Kulturministeriets rapport om Kunstnerisk Udviklingsvirksomhed finder man på KAs rapport kan man rekvirere ved at skrive til Henrik.Oxvig@Kadk.dk. 11

12 Omslag: Tegning af arkitekt, ph.d.-stipendiat Anna Katrine Hougaard, KADK.

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering PROFIL for Arkitektur, Design og Konservering Historie, hjemsted og nøgletal (KADK) blev i 2011 dannet på baggrund af en fusion mellem Kunstakademiets Arkitektskole, s Designskole og Kunstakademiets Konservatorskole.

Læs mere

2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2015. Styrelsen for Videregående Uddannelser. Nils Agerhus. /Celina Vestergaard Bryde

2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2015. Styrelsen for Videregående Uddannelser. Nils Agerhus. /Celina Vestergaard Bryde Bekendtgørelse om stillingsstruktur for kunstnerisk/videnskabeligt personale ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Arkitektskolen Aarhus samt Designskolen

Læs mere

VISION & STRATEGI 2013-2015

VISION & STRATEGI 2013-2015 Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Philip de Langes Allé 10 1435 København Danmark +45 4170 1500 info@kadk.dk www.kadk.dk KADK KADK I TAL PR. 1.10.2012 ARKITEKTUR

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR KUV-PULJEN Den 21. juni. 2019

RETNINGSLINJER FOR KUV-PULJEN Den 21. juni. 2019 1 RETNINGSLINJER FOR KUV-PULJEN Den 21. juni. 2019 Retningslinjer for ansøgninger til Udvalget for kunstnerisk udviklingsvirksomhed Kunstnerisk udviklingsvirksomhed er en integreret del af en kunstnerisk

Læs mere

Strategiske mål og handlingsplan for Studienævnet for ArT & Technology

Strategiske mål og handlingsplan for Studienævnet for ArT & Technology Strategiske mål og handlingsplan for Studienævnet for ArT & Technology Studienævn: ArT & Technology Periode: 2015-2018 Dato: 4.12 2015 Version: 1 Nuværende situation: BA i Art and Technology er en tværdisciplinær

Læs mere

KRISTINE LETH JUUL VELKOMMEN I DAP!

KRISTINE LETH JUUL VELKOMMEN I DAP! KRISTINE LETH JUUL VELKOMMEN I DAP! HVORFOR OPRETTE DAP? STRATEGISK STRATEGISKE AMBITION OM STYRKE AFTRYKKET FRA PRAKSIS I UDDANNELSEN KVALIFICERE OG DISKUTERE HVORDAN PÅ ET MERE STRATEGISK NIVEAU EN KONTINERLIG

Læs mere

Kvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt

Kvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt Kvalitet i dansk og matematik Invitation til deltagelse i forskningsprojekt Om projektet Kvalitet i dansk og matematik (KiDM) er et nyt stort forskningsprojekt, som vil afprøve, om en undersøgende didaktisk

Læs mere

Ph.d. fra Københavns Universitet med afhandling om den danske digter Inger Christensens poetik

Ph.d. fra Københavns Universitet med afhandling om den danske digter Inger Christensens poetik Mig Anne Gry Haugland Ph.d. fra Københavns Universitet med afhandling om den danske digter Inger Christensens poetik Arbejdede på DKDM sideløbende med min ph.d. med at undervise i og udvikle refleksionsopgaven

Læs mere

Individ og fælleskab. Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg

Individ og fælleskab. Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg Individ og fælleskab Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg 2015 2018 1. MISSION OG VISION MISSION Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler

Læs mere

ÅRSBERETNING FOR DET FÆLLES CENSORKORPS 2016

ÅRSBERETNING FOR DET FÆLLES CENSORKORPS 2016 ÅRSBERETNING FOR DET FÆLLES CENSORKORPS 2016 Side 1 af 6 Årsberetning Efter bekendtgørelse nr. 1526 af 16. december 2013 om eksamen og censur ved de videregående kunstneriske uddannelser med senere ændringer

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006 DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE Gøsta Knudsen tlf. (+45) 3527 7508 28. april 2006 fax (+45) 3527 7601 gkn@dkds.dk Indledning I erhvervsredegørelser og i regeringens designpolitik fremhæves design

Læs mere

Meditation & Selvudvikling

Meditation & Selvudvikling Nordisk Sjælesorgssymposium om Meditation & Selvudvikling Den 3.-5. oktober 2012 Med bl.a. biskop Kjeld Holm, professor Steen Hildebrandt, lektor Klaus B. Bærentsen idehistoriker Michael Jahn og hospitalspræst

Læs mere

Det er lysten, der driver værket

Det er lysten, der driver værket Det er lysten, der driver værket Inquirybaseret undervisning i naturfag - sådan! Klip 1 Det er lysten, der driver værket Inquirybaseret undervisning i naturfag - sådan! Klip 2 Indenfor naturfagsundervisning

Læs mere

PRAKTIKRAPPORT MIE DINESEN OBRA ARCHITECTS 17. JANUAR - 1. JUNI 2011

PRAKTIKRAPPORT MIE DINESEN OBRA ARCHITECTS 17. JANUAR - 1. JUNI 2011 PRAKTIKRAPPORT MIE DINESEN OBRA ARCHITECTS 17. JANUAR - 1. JUNI 2011 OBRA ARCHITECTS Ansatte: Pablo Castro - Ejer og partner Jennifer Lee - Ejer og partner Shin Kook Kang - Arkitekt ansat i 6 år Yihong

Læs mere

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MISSION Syddansk Musikkonservatorium har til opgave på kunstnerisk og, hvor det er relevant, videnskabeligt grundlag at give uddannelse i musik og musikpædagogik og tilgrænsende

Læs mere

Børnekultur i hele landet. Konference om børnekulturens rolle i kommunalreformen. Mandag den 29. maj 2006, kl. 10.00 17.

Børnekultur i hele landet. Konference om børnekulturens rolle i kommunalreformen. Mandag den 29. maj 2006, kl. 10.00 17. Børnekultur i hele landet Konference om børnekulturens rolle i kommunalreformen Mandag den 29. maj 2006, kl. 10.00 17.00 Filmby Århus Børnekulturens Netværk og Børne- og Kulturchefforeningen arrangerer

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Rektor Sven Felding 2.marts 2009 km/ Studieafdeling 11/KA

Rektor Sven Felding 2.marts 2009 km/ Studieafdeling 11/KA Det Kongelige Danske Kunstakademi Kunstakademiets Arkitektskole Rektor Sven Felding 2.marts 2009 km/ Studieafdeling 11/KA Kommentar til forslag om fusion af Danmarks Designskole og Kunstakademiets Arkitektskole

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

KOMPETENT KOMMUNIKATION

KOMPETENT KOMMUNIKATION KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt

Læs mere

Artikler

Artikler 1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,

Læs mere

Oplæg til Børn og Unge Udvalget. Anerkendelse af skoleelever i Aarhus Kommune

Oplæg til Børn og Unge Udvalget. Anerkendelse af skoleelever i Aarhus Kommune Oplæg til Børn og Unge Udvalget Anerkendelse af skoleelever i Aarhus Kommune Børn og Unge-udvalget drøftede på mødet 3. september 2014 Børn og Unges udtalelse til Liberal Alliances forslag om anerkendelse

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Lørdag den 6. maj kl

Lørdag den 6. maj kl Lørdag den 6. maj kl. 9.00 12.00 Opgave 1: Foldning i papir Denne opgave handler om at kunne iagttage, gengive, fortælle og eksperimentere gennem tegning. Vi ser på dine evner til at undersøge og registrere,

Læs mere

FAGLIG DAG. Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende

FAGLIG DAG. Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende FAGLIG DAG Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende Institut for Statskundskab har i samarbejde med Center for Læring og Undervisning i efteråret 2010 gennemført en temadag om studieteknik

Læs mere

Hvordan klæder KADK fremtidens arkitekter på til at møde bygherrerne og byggebranchen?

Hvordan klæder KADK fremtidens arkitekter på til at møde bygherrerne og byggebranchen? Philip de Langes Allé 10 Tlf. 4170 1500 1435 København K Fax 4170 1515 Danmark info@kadk.dk 25. september 2013 Hvordan klæder KADK fremtidens arkitekter på til at møde bygherrerne og byggebranchen? Tale

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt

Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt Gældende efteråret 2016 Formål Formål med prøven er at bedømme i hvilken grad

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

28. januar 2019 BORGERINDDRAGELSE I FORSKNING 2.0

28. januar 2019 BORGERINDDRAGELSE I FORSKNING 2.0 28. januar 2019 BORGERINDDRAGELSE I FORSKNING 2.0 Auditorium O100, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M Fra denne konference kan du tage ny viden med hjem om, hvorfor og hvordan danske forskere

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Hvad ønsker vi at evaluere i den skriftlige prøve? Hvordan skruer vi et opgavesæt sammen? Kort opsummering

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

Hvilke forventninger er der til sygeplejerskerollen, og hvad er kulturens betydning for læring, arbejdsmiljø og samarbejde?

Hvilke forventninger er der til sygeplejerskerollen, og hvad er kulturens betydning for læring, arbejdsmiljø og samarbejde? Du inviteres til konference om kvalitet i sygeplejerskeuddannelsen, som sætter fokus på de udfordringer, sygeplejerskeuddannelsen står overfor i forhold til sundhedsvæsenets udvikling og forandring. Konferencen

Læs mere

Kulturministeriets forskningsudvalg (KFU)

Kulturministeriets forskningsudvalg (KFU) Kulturministeriets forskningsudvalg (KFU) hvorfor er det nu interessant? hvad laver det? hvem sidder i det? hvad kan I bruge det til? og hvilke kriterier uddeles pengene efter? hvorfor er det nu interessant?

Læs mere

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af: Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Minor i Kunst, Skrift og Forskning Specialiseret undervisningsforløb i Vidensbaseret Læring

Minor i Kunst, Skrift og Forskning Specialiseret undervisningsforløb i Vidensbaseret Læring Minor i Kunst, Skrift og Forskning Specialiseret undervisningsforløb i Vidensbaseret Læring Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Institut for Kunst, Skrift og Forskning Godkendt den 18.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

Forskningsmetodik og principper for økologisk jordbrug

Forskningsmetodik og principper for økologisk jordbrug Forskningsmetodik og principper for økologisk jordbrug Hugo F. Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug www.foejo.dk Email: hugo.alroe{a}agrsci.dk www.alroe.dk/hugo Oversigt Er forskning i økologisk

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

Fastsat af dekanen den 30. januar 2013 efter høring i Samarbejdsudvalget den 30. januar 2013 og Akademisk Råd den 25. januar 2013

Fastsat af dekanen den 30. januar 2013 efter høring i Samarbejdsudvalget den 30. januar 2013 og Akademisk Råd den 25. januar 2013 KØBENHAVNS UNIVERSITET DET JURIDISKE FAKULTET Retningslinjer for etablering, forlængelse og nedlæggelse af Forskningscentre og forskningsgrupper 1 ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet Fastsat

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Miljøstrategisk Årsmøde: På vej. vej mod et mere bæredygtigt Danmark?.

Miljøstrategisk Årsmøde: På vej. vej mod et mere bæredygtigt Danmark?. Rammepapir februar 2015 om grundlag, elementer, organisation og økonomi: Miljøstrategisk Årsmøde: På vej mod et mere bæredygtigt Danmark? Grundlag Baggrund for initiativet I 2014 blev der taget initiativ

Læs mere

Dialogmøde med Frimærkeklubben

Dialogmøde med Frimærkeklubben Dialogmøde med Frimærkeklubben Opsamling 3. november 2014 Frimærker og historisk interesse I projektet Give&Take er vi optaget af at styrke og udvikle netværk og lokale fællesskaber. En dag i november

Læs mere

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering - Arkitektskolen Philip de Langes Allé, 1435 Kbh.

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering - Arkitektskolen Philip de Langes Allé, 1435 Kbh. EN KUNSTNERISK UDVIKLINGSVIRKSOMHED 2012-2015 v. Professor Jan Søndergaard, partner KHR Arkitekter AS og tilknytted forskningsassistent, maa Ida Garvik 0. KUV - Realiseringens Kunst v professor Jan Søndergaard

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

man selv bider mærke i

man selv bider mærke i 1 KUNST & TRIVSEL Kan et besøg på kunstmuseum hjælpe gæsten til at tage hånd om tilværelsens eksistentielle udfordringer, lindre stress og dermed give større livskvalitet? Med dette spørgsmål i tankerne

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.

Læs mere

Inklusion begreb, organisation, praksis i skolen Effekten af specialundervisning hvad vi ved om hvad der virker Problemadfærd og børns invitationer

Inklusion begreb, organisation, praksis i skolen Effekten af specialundervisning hvad vi ved om hvad der virker Problemadfærd og børns invitationer SPECIALUNDERVISNINGSTRÆF 2009: Ny veje i skolen og specialundervisningen 11. - 13. november i Holbæk 19. maj 2009 Inklusion begreber, teori og praksis Effekten af specialundervisning Nyt fra SU-Styrelsen

Læs mere

Vedr. Høring over udkast til bekendtgørelse for specialuddannelse for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje

Vedr. Høring over udkast til bekendtgørelse for specialuddannelse for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Den 19. december 2016 Ref.: BGR Sagsnr.: 1611-0045 Dansk Sygeplejeråd Vedr. Høring over udkast til bekendtgørelse for specialuddannelse for sygeplejersker

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Konference. Klasserumsledelse 2013. Kurser.dk. 13. marts 2013 Den Sorte Diamant København. viden flytter mennesker

Konference. Klasserumsledelse 2013. Kurser.dk. 13. marts 2013 Den Sorte Diamant København. viden flytter mennesker Konference Klasserumsledelse 2013 13. marts 2013 Den Sorte Diamant København Kurser.dk viden flytter mennesker Program 09.30-10.00 Morgenbuffet og registrering 10.00-10.10 Velkomst 10.10-10.55 Organisationen

Læs mere

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd Til Assens Kommune II 11'41 1 MUSEUM VESTFYN Assens, d. 12. februar 2016 Vedr. : Ansøgning om tilskud til udstilling Vedhæftet følger ansøgning med bilag om tilskud på 240.000 til realisering og markedsføring

Læs mere

Juridisk Institut Strategi

Juridisk Institut Strategi Juridisk Institut Strategi 2015-2020 Strategien i en nøddeskal Denne strategi er resultatet af en længere proces med inddragelse af instituttets medarbejdere. Strategien suppleres af en række bagvedliggende

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Børn og unge. vi vil det bedste INDBYDELSE TIL ÅRSMØDE DEN 12. 13. NOVEMBER 2015 NYBORG STRAND

Børn og unge. vi vil det bedste INDBYDELSE TIL ÅRSMØDE DEN 12. 13. NOVEMBER 2015 NYBORG STRAND Børn og unge vi vil det bedste INDBYDELSE TIL ÅRSMØDE DEN 12. 13. NOVEMBER 2015 NYBORG STRAND Børn og unge vi vil det bedste BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN HOLDER ÅRSMØDE D. 12. 13. NOVEMBER PÅ NYBORG

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående

Læs mere

Nedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.

Nedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen. Retningslinje for uddannelsesevaluering, Health Indledning Uddannelsesevaluering med inddragelse af eksterne eksperter finder sted hvert 5. år og sker inden for rammerne af Aarhus Universitets fælles principper

Læs mere

REFERAT AF BESTYRELSESMØDE 28. JANUAR 2019

REFERAT AF BESTYRELSESMØDE 28. JANUAR 2019 REFERAT AF BESTYRELSESMØDE 28. JANUAR 2019 Side 1 af 4 Deltagere: Ingelise Bogason, Nille Juul-Sørensen, Andreas Lykke-Olsen, Carsten With Thygesen, Karen Olesen, Marianne Kazar, Thor Bested og Jakob Brask.

Læs mere

KUNSTNERISK UDVIKLINGSVIRKSOMHED

KUNSTNERISK UDVIKLINGSVIRKSOMHED JANUAR 2012 1 KUNSTNERISK UDVIKLINGSVIRKSOMHED KUNSTNERISK UDVIKLINGSVIRKSOMHED UDREDNING OM VIDENSGRUNDLAGET PÅ DE VIDEREGÅENDE KUNSTNERISKE UDDANNELSER WWW.KUM.DK 2 Kunstnerisk udviklingsvirksomhed Kunstnerisk

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Projektbaserede eksamener Cand.merc. (økonomistyring)

Projektbaserede eksamener Cand.merc. (økonomistyring) November 2012 Projektbaserede eksamener Cand.merc. (økonomistyring) Professor Per Nikolaj Bukh & Lektor Christian Nielsen Dette notat har til formål at give nogle generelle retningslinjer for, hvorledes

Læs mere

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2

Læs mere

Kvalitetssikring på DJM version 2019

Kvalitetssikring på DJM version 2019 Kvalitetssikring på DJM version 2019 Institutionsakkreditering og kvalitetssikring Ved lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner er det bekendtgjort, at Det Jyske Musikkonservatorium,

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

MODULBESKRIVELSE. KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygeplejefaglig dokumentation om og med patienten Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus

MODULBESKRIVELSE. KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygeplejefaglig dokumentation om og med patienten Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus MODULBESKRIVELSE Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygeplejefaglig dokumentation om og med patienten Sygehus Lillebælt, Vejle

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling

Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling Det ved vi om Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling Af Bent B. Andresen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Bent B. Andresen Det ved vi om Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling 1. udgave,

Læs mere

Cand.it ledelse, semester- og uddannelsesevaluering, forår 2017

Cand.it ledelse, semester- og uddannelsesevaluering, forår 2017 Cand.it ledelse, semester- og uddannelsesevaluering, forår 2017 Indhold Indhold... 1 Indledning... 3 Forretningsvalgsmøder... 3 Semester- og Uddannelsesevaluering... 3 Samlet status... 3 Hvem er din specialevejleder?...

Læs mere

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange

Læs mere

Serviceoplevelser i biblioteket

Serviceoplevelser i biblioteket Serviceoplevelser i biblioteket Fagligt Udviklingsforløb, efterår 2011 Velkommen Agenda 9.00-10.30 Velkomst: Introduktion til forløbet tankerne bag udviklingsforløbet 10.30-10.45 Pause 10.45-12.00 Workshop

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

Vi introduceres til innovation som begreb og ideen om innovative krydsfelter.

Vi introduceres til innovation som begreb og ideen om innovative krydsfelter. Innovation som arbejdsmetode Underviser: Pia Pinkowsky Dag 1 10.00 Velkomst og præsentationer Mundtlig forventningsafklaring: Hvorfor er vi her? Vi ekspliciterer kursets formål og form for at: motivere

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet

Samarbejdsaftale mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet Samarbejdsaftale mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD 1. AFTALENS PARTER... 2 2. PRÆAMBEL... 2 3. AFTALENS INDHOLD... 2 3.1. Samarbejde om beskæftigelsesmuligheder for kandidater... 3

Læs mere

FORSKNING OG ANALYSE SUBSTRATEGI

FORSKNING OG ANALYSE SUBSTRATEGI FORSKNING OG ANALYSE SUBSTRATEGI VÆSE NTLIG VIDEN DER SÆTTER STANDARDER O G INTRO VÆSENTLIG VIDEN DER SÆTTER STANDARDER OG SKABER FORANDRING MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheder skal beskytte og

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 4, overgangsordning University College Lillebælt

Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 4, overgangsordning University College Lillebælt Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve Radiografuddannelsen modul 4, overgangsordning University College Lillebælt Gældende efteråret 2016 Formål Formål med prøven er at bedømme i hvilken grad

Læs mere

Fremtidens læringsmiljø understøttet af it Velkommen!

Fremtidens læringsmiljø understøttet af it Velkommen! Fremtidens læringsmiljø understøttet af it Velkommen! Find en plads ved et bord, hvor du højst kender én anden Dagens program 10.00 Velkomst og introduktion til dagens program 10.10 Viden fra forskning

Læs mere

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Forudsætningskrav. Udvikling af klinisk sygepleje 6. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Forudsætningskrav. Udvikling af klinisk sygepleje 6. semester VIA Sygeplejerskeuddannelsen Forudsætningskrav Udvikling af klinisk sygepleje 6. semester Læringsudbytte Læringsudbyttet viser fokus for forudsætningskravet. Du bedømmes ud fra kriterierne Forudsætningskravet

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015

Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015 Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015 Kim Christiansen, C. la Cour skole, Randers Martin Krabbe Sillasen, VIA University College Christina Frausing Binau, NTS-Centeret På

Læs mere

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen:

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: Som designer med en arkitektbaggrund har jeg en god og bred forståelse for den kreative arbejdsproces i mange forskellige sammenhænge.

Læs mere

STRATEGI VEDR. KUNSTNERISK VIRKSOMHED, UDVIKLINGSVIRKSOMHED OG FORSKNING (FOKU)

STRATEGI VEDR. KUNSTNERISK VIRKSOMHED, UDVIKLINGSVIRKSOMHED OG FORSKNING (FOKU) STRATEGI VEDR. KUNSTNERISK VIRKSOMHED, UDVIKLINGSVIRKSOMHED OG FORSKNING (FOKU) DET KGL. DANSKE MUSIKKONSERVATORIUM Februar 2012 INDHOLD 1 Forord 3 2 Indledning 4 2.1 Love, bekendtgørelser m. v. 4 3 Hidtidig

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan?

Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? OKTOBER 2015 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne Ryvangs Allé 1 2100 København Ø Kontakt: Dekanatet, Anne-Marie Sikker Sørensen de-03@fak.dk

Læs mere

KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES-

KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES- KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES- PARATE KL S UDDANNELSESTRÆF 2015 2 Konference Hvor

Læs mere

DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE

DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE Side 1/5 Undervisningsevaluering på DPU 2016 Nærværende notat er en sammenfatning af drøftelserne i studienævnet på DPU på baggrund af undervisningsevalueringerne for 2016 behandlet og fremsendt af de

Læs mere

i<**1*?*x MINISTERIET

i<**1*?*x MINISTERIET Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 139 Offentligt i

Læs mere

VEJLEDNING. ved udarbejdelse af bedømmelser til brug for ansættelser inden for stillingsstrukturen

VEJLEDNING. ved udarbejdelse af bedømmelser til brug for ansættelser inden for stillingsstrukturen VEJLEDNING ved udarbejdelse af bedømmelser til brug for ansættelser inden for stillingsstrukturen Vejledningen er til brug for bedømmelsesusvalg Vejledningen kan med relevante modifikationer tillige anvendes

Læs mere

Kompetencemål for Madkundskab

Kompetencemål for Madkundskab Kompetencemål for Madkundskab Madkundskab er både et praktisk og et teoretisk fag, der kombinerer faglig og videnskabelig fordybelse med kreativt og innovativt arbejde, håndværksmæssigt arbejde, æstetiske

Læs mere