Sjældne-netværket 2015 hvordan ga r det? Og hvad gør vi nu?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sjældne-netværket 2015 hvordan ga r det? Og hvad gør vi nu?"

Transkript

1 Sjældne-netværket 2015 hvordan ga r det? Og hvad gør vi nu? Sjældne-netværket er et netværk for borgere berørt af sygdom så sjælden, at der ikke findes en relevant forening. Medlemmerne af sjældne-netværket er sjældne borgere patienter og pårørende. Pr. 10. december havde Sjældne-netværket 553 medlemmer fordelt på 169 forskellige diagnoser. 2-3 diagnosegrupper har medlemmer, mens alle andre grupper har færre medlemmer. Langt de fleste grupper er ganske små. 66 diagnosegrupper består af én person. I dette notat er der først et kort afsnit om baggrunden for Sjældne-netværket. Herefter præsenteres en evaluering af netværket, gennemført i efteråret På udvalgte punkter sammenlignes resultaterne med en lignende evaluering, der blev foretaget i Formålet med evalueringen og med dette notat er at kvalificere det videre arbejde med Sjældne-netværket. Sjældne-netværket baggrund Der er kun lidt viden om at leve med sjældne sygdomme og handicap. Den største viden findes hos de sjældne borgere selv og i deres foreninger. Netop foreningerne er borgernes hovedkilde til information, viden, vejledning og rådgivning om sjældne sygdomme og handicap. Imidlertid er der ikke foreninger til rådighed for alle sjældne borgere. Nogle er så sjældne, at der ikke er grundlag for at danne en dansk forening. De særligt sjældne har tidligere haft en Kontaktordning hos Socialstyrelsen til rådighed. I 2012 overtog Sjældne Diagnoser Kontaktordningen fra Socialstyrelsen og omdøbte den til Sjældne-netværket. Formålet med Sjældne-netværket er at sætte sjældne borgere med samme særligt sjældne diagnose eller med de samme sjældne problemstillinger i kontakt med hinanden med henblik på erfaringsudveksling og gensidig støtte. Sjældne Diagnoser er paraplyorganisation for 52 små sjældne-foreninger og for Sjældne-netværket. Den væsentligste aktivitet i netværket er at medlemmerne løbende får opdaterede kontaktoplysninger på andre med samme diagnose som dem selv. Herud over søger Sjældne Diagnoser at anspore til virtuel kontakt, ligesom der i efteråret 2015 for første gang blev holdt et Sjældne-træf. Hvorfor er der brug for Sjældne-netværket? Som anført indledningsvis findes den største viden om at leve med sjælden sygdom og handicap hos de sjældne borgere selv. Når der grundet i diagnosens sjældenhed ikke er en relevant forening til rådighed, er Sjældne-netværket en mulighed for at opnå kontakt til andre i samme situation. Og faktisk har særligt sjældne borgere endnu større udfordringer end andre sjældne borgere. Det fremgår bl.a. af en større

2 spørgeskemaundersøgelse, som Sjældne Diagnoser har gennemført sammen med SFI det Nationale Center for Velfærd 1. Heri vises bl.a., at - Medlemmer af Sjældne-netværket oplever at have mere brug for psykologhjælp og kriseterapi, når de får diagnosen - De føler sig mindre informeret om rettigheder og tilbud end andre sjældne borgere - De har mere behov for støtte, for at kunne deltage på lige fod med andre i sociale sammenhænge mv. Resultaterne er signifikante, dvs. de ikke skyldes statistiske tilfældigheder. Herud over viser undersøgelsen, at mere end 8 ud af 10 medlemmer af Sjældne-netværket havde mest brug for kontakt til andre i samme situation, da de fik stillet den sjældne diagnose. Der er således et massivt behov for at give særligt sjældne borgere mulighed for at komme i kontakt med andre, der er i samme situation som dem selv. Evaluering af Sjældne-netværket Før Sjældne Diagnoser begyndte at lægge hus til Sjældne-netværket, blev der i 2011 gennemført en evaluering af ordningen (dengang hed den Kontaktordningen) 2. Evalueringen indebar, at medlemmer af netværket fik lejlighed til at svare på en række spørgsmål om, hvad de får ud af at være med og hvad de kunne ønske sig andet/mere. I efteråret 2015 blev gennemført endnu en evaluering, denne gang af Sjældne Diagnoser. Formålet er dels at se på, hvordan medlemskabet af Sjældne-netværket opleves og dels at se på, om der er sket ændringer siden Alt i alt skal evalueringen bruges til at kvalificere Sjældne Diagnosers arbejde med Sjældnenetværket fremover. Om evalueringen Evalueringen blev gennemført via en spørgeskemaundersøgelse. Spørgeskemaet indeholdt 23 spørgsmål og blev sendt i elektronisk form til de medlemmer af Sjældne-netværket, som har opgivet adresse og på papir til de medlemmer, som ikke har opgivet adresse. I alt blev udsendt 563 spørgeskemaer. Der blev gennemført én generel rykkerprocedure. Alt i alt blev der modtaget 246 besvarelser. Det giver en svarprocent på 44 pct. Knapt 40 pct. af dem, er svarede, er medlemmer med en sjælden diagnose, mens godt 60 pct. er pårørende. I det følgende gengives de vigtigste resultater af spørgeskemaundersøgelsen. Langt de fleste resultater er direkte sammenlignelige med resultaterne af 2011-evalueringen. Der foretages en simpel sammenligning af de resultater, hvor der er en forskel i besvarelserne på mere end 5 procentpoint. I slutningen af hvert afsnit er der en kort opsummering og perspektivering af resultaterne, skrevet med kursiv skrift. 1 Sjældne Diagnoser og SFI (2015): Guldkunde i det sociale system resumé og perspektivering af en undersøgelse af den sociale indsats overfor borgere med sjældne diagnoser og deres pårørende 2 Servicestyrelsen (2011): Evaluering af kontaktordningen for personer med sjældne handicap 3 Evalueringen er gennemført af Sjældne Diagnoser med udgangspunkt i det spørgeskema, Servicestyrelsen anvendte i Det er Stephanie Jøker Nielsen, Susanne Romlund og Lene Jensen, der har omformet og udsendt spørgeskemaet, mens Vidja Navaneesan har stået for indsamling og fremstilling af data. Nærværende notat er skrevet af Lene Jensen og Stephanie Jøker Nielsen

3 Resultater Medlemskab af Sjældne-netværket Der var seks svarmuligheder på, hvorfor man har meldt sig ind i Sjældne-netværket, og man kunne vælge mere end én svarmulighed. Absolut topscorer er, at man har meldt sig ind i Sjældne-netværket for at få kontakt med andre med samme diagnose det angiver mere end fire ud af fem (81 pct.). Ca. halvdelen har (også) angivet, at det handler om få kontakt med andre i samme livssituation, at få ny viden om diagnosen, behandlingsmuligheder, social støtte og/eller at stille sine erfaringer og viden til rådighed. Tallene tyder på, at langt de fleste melder sig ind i Sjældne-netværket for at få kontakt med andre med samme diagnose, sekundært med andre i samme livssituation. I forhold til 2011 er der lidt flere, der motiverer deres medlemskab af netværket med at få kontakt til andre med samme diagnose eller i samme livssituation. Lidt færre er motiveret af at stille egne erfaringer til rådighed. Kontakt To ud af tre (66 pct.) medlemmer af Sjældne-netværket har haft kontakt med andre medlemmer. Det er på samme niveau som i Af dem, der ikke har haft kontakt, angiver knapt halvdelen, at det skyldes at de ikke selv har taget initiativ til kontakt. Lidt færre peger på, at ingen har taget initiativ til at kontakte dem. Knapt tre ud af 10 (28 pct.) angiver, at der ikke er andre i netværket med deres diagnose. I forhold til 2011 er der færre, der angiver, at der ikke er andre med deres diagnose (et fald fra 39 pct. til 28 pct.). Blandt dem, der har haft kontakt til andre, er den hyppigste kontaktform (57 pct.) efterfulgt af telefonkontakt (46 pct.). På tredjepladsen kommer de sociale medier (36 pct.), mens godt én ud af fem har haft et personligt møde (22 pct.). I forhold til 2011 er der forholdsvis færre, der har haft kontakt pr. og telefon og flere, der har haft kontakt gennem de sociale medier. Andelen, der har haft et personligt møde, er faldet fra 31 til 22 pct. Det skal dog bemærkes, at der var flere svarmuligheder i 2015 end i 2011, hvorfor tallene ikke er direkte sammenlignelige. Mønsteret for kontakten er meget ens i 2011 og 2015: Knapt halvdelen (47 pct.) har kun været i kontakt med andre medlemmer af netværket ved én lejlighed. 44 pct. har kontakt efter behov. Ganske få har planlagt deres kontakt efter et bestemt mønster (4 pct.). Blandt dem, der har kontakt med hinanden, er der 13 pct., der har kontakt hver måned eller oftere. I 2011 var det kun 7 pct., der havde kontakt så ofte. Men de fleste har kontakt i gennemsnit hvert halve år eller mere sjældent det angiver to ud af tre (67 pct.). I 2011 var det tilsvarende tal 73 pct. De ting, man har kontakt omkring, spænder vidt der var seks svarmuligheder og man kunne vælge mere end én. På førstepladsen kommer dét at dele viden om sygdomsudvikling og behandlingsmuligheder (73 pct.), skarpt efterfulgt af dét at udveksle erfaringer med ligesindede om udfordringerne ved at leve med en sjælden diagnose eller at være pårørende (66 pct.). Hver fjerde (25 pct.) lægger vægt på at kunne sparre om familiens dagligdag. For alle svarmuligheder gælder, at de tillægges mindre vægt i 2015 set i forhold til 2011.

4 Som noget nyt er der i 2015 spurgt til kontakt via det virtuelle mødested Podio. 72 pct. angiver at have fået information om Podio, men kun fem pct. angiver at bruge Podio aktivt. Blandt årsagerne til ikke at bruge Podio angiver halvdelen (50 pct.), at det er for vanskeligt at anvende, mens godt hver fjerde (26 pct.) angiver ikke at have behov for virtuelt fællesskab. Tallene tyder på, at to ud af tre medlemmer af Sjældne-netværket opnår kontakt med andre, mens knapt tre ud af 10 angiver, at der ikke er andre med samme diagnose som dem selv. Sidstnævnte er ikke en overraskelse, da mere end en tredjedel af diagnosegrupperne i netværket kun har ét medlem. Potentialet for, at flere kommer i kontakt med andre med samme diagnose som dem selv indenfor netværket, er altså ikke stort. Men der er grundlag for at - Understøtte kvalitet og hyppighed af kontakt blandt dem, der allerede har/har haft en form for kontakt. Det store flertal har kun kontakt hvert halve år eller mere sjældent. Erfaringer fra Sjældne Diagnosers medlemsforeninger tilsiger, at langt de fleste har gavn af mere hyppig kontakt/et tættere netværk - Facilitere kontakt på tværs af diagnosegrupper, centreret om fælles problemstillinger. Det vil både være til gavn for dem, der er alene med deres diagnose og for dem, som er med i meget små diagnosegrupper og/eller som ikke kan spejle deres udfordringer hos andre i diagnosegruppen - Forstærke oplysningsindsatsen om Sjældne-netværket med henblik på at få flere medlemmer, også til de diagnosegrupper, der pt. består af én person. I den videre indsats omkring Sjældne-netværket skal det tages i betragtning, at kontakt gennem de sociale medier spiller en stadigt større rolle. Medio december 2015 introduceres derfor en lukket Facebook-gruppe for hele Sjældne-netværket. I forhold til virtuel platform i øvrigt, så angiver godt 1 ud af 4, at de ikke har behov herfor. Det må betyde, at knapt 3 ud af 4 kan tænkes at opleve et behov for virtuel kontakt. Halvdelen af alle dem, der har fået oplysning om Podio vurderer, at det er for vanskeligt at anvende. På baggrund af de erfaringer, der høstes med ovennævnte Facebook-gruppe, vil strategien for virtuel kontakt for Sjældne-netværket blive revideret i Behov og barrierer for kontakt Under denne overskrift er spurgt til, hvordan man bruger internettet i forbindelse med den sjældne diagnose. Tre ud af fire (74 pct.) angiver, at de søger information generelt om diagnosen på internettet, mens knapt halvdelen (45 pct.) søger kontakt med andre med samme diagnose udover dem, som er med i Sjældne-netværket, f.eks. på Facebook. I forhold til 2011 er der dobbelt så mange, der bruger internettet til at søge kontakt med andre. Hvad angår barrierer for kontakt til andre via Sjældne-netværket angiver knapt fire ud af 10 (37 pct.), at manglende overskud i hverdagen er en barriere for at opnå kontakt. Knapt tre ud af 10 (29 pct.) angiver, at geografiske afstande er en barriere. Godt 2 ud af 10 (22 pct.) angiver, at stor forskel i sygdomsforløbet er en barriere for kontakt. Godt 2 ud af 10 (22 pct.) oplever ingen barrierer i forhold til at få kontakt. I forhold til 2011 er der lidt flere, der ingen barrierer oplever og langt flere, der oplever manglende overskud i hverdagen som en barriere.

5 Der er også spurgt til, hvordan medlemmerne er blevet bekendt med Sjældne-netværket. Det er Sjældne Diagnosers hjemmeside (35 pct.) og søgninger på internettet (36 pct.), der er topscorere. Hver fjerde (26 pct.) har modtaget information om Sjældne-netværket fra praktiserende læge/hospitalet. Fem procent har fundet vej gennem en pjece eller et opslag om netværket. Kun én procent har hørt om Sjældne-netværket gennem sagsbehandler fra kommunen. I forhold til 2011 spiller Sjældne Diagnosers hjemmeside og internettet en langt større rolle i Det skal dog bemærkes, at der er sket ændringer i Sjældnelandskabet siden 2011, hvorfor resultaterne ikke er fuldt ud sammenlignelige. Sjældne-netværket opfylder i meget høj eller høj grad behovet for kontakt til andre med samme diagnose for knapt to ud a 10 (18 pct.). Ca. samme antal (21 pct.) oplever, at netværket i nogen grad opfylder behovet. Fire ud af 10 oplever, at netværket kun i mindre grad eller slet ikke opfylder behovet for kontakt. Tallene var i samme størrelsesorden i Mere end halvdelen af besvarelserne (133) indeholder svar på det åbne spørgsmål om, hvorfor eller hvorfor ikke Sjældne-netværket opfylder behovet for kontakt. Af dem, der oplever, at Sjældne-netværket opfylder behovet for kontakt svarer de fleste, at de oplever at få kontakt til andre med lignende problemstillinger og at de ud fra deres erfaringsbaserede viden kan hjælpe hinanden. Dem, som oplever, at Sjældne-netværket kun i nogen grad eller slet ikke opfylder behovet for kontakt, peger især på, at de enten er helt alene eller få for til at få et netværk til at køre. Andre melder om for stor aldersspredning, forskellige sygdomsmønstre, geografien som begrænsende og at det er for svært at tage kontakt til andre i det diagnosespecifikke netværk. Knapt 4 ud af 10 oplyser, at de deltager i andre patientnetværk end Sjældne-netværket. Dette er i samme størrelsesorden som i Det fremgår klart, at internettet spiller en stadig større rolle for information og kontakt. Hvad angår barrierer for kontakt er det især manglende overskud i hverdagen og geografiske afstande, der angives som årsager. To ud af 10 oplever ingen barrierer. Ca. 4 ud af 10 oplever, at Sjældne-netværket i meget høj, i høj eller nogen grad opfylder behovet for kontakt med andre med samme diagnose, mens samme antal oplever, at dette kun i mindre grad eller slet ikke er tilfældet. Når vi ser på besvarelserne af de åbne spørgsmål står det klar, at mange oplever at det er for svært at opnå kontakt og/eller at forskellighederne er for store, selvom der er andre med samme diagnose. Sjældne Diagnoser vil i 2016 arbejde videre med at understøtte kontakten og med at facilitere kontakt på tværs af diagnosegrupperne for at medlemmerne i højere grad kan få kontakt med andre, der oplever samme problemstilligner som dem selv, også selvom de ikke har samme diagnose. Udvikling af Sjældne-netværket I spørgeskemaet er angivet otte indsatsområder i forhold til at udvikle Sjældne-netværket. Topscorere (defineret som dem, der svarer, at indsatsområdet er meget vigtigt eller vigtigt) er at - øge Sjældne-netværkets synlighed blandt målgruppen (77 pct.) - udvikle personlige beretninger som supplement til diagnosebeskrivelserne (77 pct.) - mulighederne for at etablere kontakt til andre medlemmer (75 pct.) - udvikling af diagnosebeskrivelserne (70 pct.).

6 Mindst vigtigt er det at gøre noget ved tilmeldingsproceduren (42 pct.) og at give medlemmerne bedre mulighed for at præge netværkets indhold (44 pct.). I forhold til 2011 er der ikke sket meget store forandringer. Dog vurderes det mindre vigtigt at udvikle diagnosebeskrivelserne. Det kan bl.a. skyldes, at der ikke længere er den tæt kobling mellem Sjældnenetværket og diagnosebeskrivelserne, som der var op til Afslutningsvis i spørgeskemaet var der mulighed for at anføre kommentarer mv. Baseret på disse kommentarer tegner der sig følgende indsatsområder i forhold til at udvikle Sjældne-netværket: - Flere medlemsrettede kursusaktiviteter gerne lokalt: o Træf over relevante emner/temaer- internt og på tværs af diagnoser o Mestringskurser om hvordan man håndterer livet med en sjælden sygdom o Temadage om f.eks. social lovgivning og borgeres rettigheder - Oplysningskampagner rettet mod: o Social- og sundhedsprofessionelle o Borgere/patienter med særligt sjældne sygdomme o Befolkningen generelt - Tættere kontakt til sekretariatet i Sjældne Diagnoser: o Støttende og vejledende samtaler pr. telefon o Oplysninger om relevante kurser, viden og sidste nyt på sjældne-området o Konkret støtte til netværksdannelse Podio, Facebook eller -netværk Det må bemærkes, at der i de øremærkede midler til Sjældne-netværket ikke er indeholdt midler til sådanne indsatser. Sjældne Diagnoser vil i 2016 og fremover arbejde for på projektplan at skaffe midler hertil. December 2015/Sjældne Diagnosers sekretariat

Resumé og perspektivering af en undersøgelse af den sociale indsats overfor borgere med sjældne diagnoser og deres pårørende Resumé 2015

Resumé og perspektivering af en undersøgelse af den sociale indsats overfor borgere med sjældne diagnoser og deres pårørende Resumé 2015 GULDKUNDE I DET SOCIALE SYSTEM 2014 Resumé og perspektivering af en undersøgelse af den sociale indsats overfor borgere med sjældne diagnoser og deres pårørende Resumé 20151 Guldkunde i det sociale system

Læs mere

STØTTE OG RÅDGIVNING I HVERDAGEN En undersøgelse af den sociale indsats overfor borgere med sjældne diagnoser og deres pårørende

STØTTE OG RÅDGIVNING I HVERDAGEN En undersøgelse af den sociale indsats overfor borgere med sjældne diagnoser og deres pårørende STØTTE OG RÅDGIVNING I HVERDAGEN En undersøgelse af den sociale indsats overfor borgere med sjældne diagnoser og deres pårørende Rapport 2015 Støtte og rådgivning i hverdagen Sjældne Diagnoser 2015 ISBN:

Læs mere

Sjældne Diagnoser Frederiksholms Kanal 2, 3. 1220 København K tlf. 33140010. mail@sjaeldnediagnoser.dk www.sjaeldnediagnoser.dk

Sjældne Diagnoser Frederiksholms Kanal 2, 3. 1220 København K tlf. 33140010. mail@sjaeldnediagnoser.dk www.sjaeldnediagnoser.dk Sjældne Diagnoser Frederiksholms Kanal 2, 3. 1220 København K tlf. 33140010 mail@sjaeldnediagnoser.dk www.sjaeldnediagnoser.dk Under protektion af H.K.H. Kronprinsesse Mary Den gode vejledning Sammenskrivning

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Ny viden om praksis Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Her kan du læse resultatet af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som del

Læs mere

undersøgelsen indgår under betegnelsen børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, være vanskelig at foretage i praksis.

undersøgelsen indgår under betegnelsen børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, være vanskelig at foretage i praksis. Baggrund Ved opstart af projektet Hvervning af og støtte til plejefamilier til børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund viste en opgørelse fra Danmarks Statistik, at en lidt større andel af børn og unge

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE August 2013 1 Om undersøgelsen Læsevejledning til rapporten. Advice A/S har på vegne af Fødevarestyrelsen gennemført en måling af tilfredsheden hos styrelsens

Læs mere

Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser

Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser Informationsaftener Etableringsvejleder- møder Udarbejdet af LB Analyse for Ishøj Kommune Juni 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Informationsaftener...

Læs mere

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. marts 2006 Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Baggrund I forbindelse med etableringen af second opinion ordningen blev det besluttet, at

Læs mere

Det siger medlemmerne af FOA om arbejdstid

Det siger medlemmerne af FOA om arbejdstid FOA Kampagne og Analyse November 2010 Det siger medlemmerne af FOA om arbejdstid FOA har i november 2010 gennemført en medlemsundersøgelse om en række emner, herunder arbejdstid. 1.884 medlemmer af forbundets

Læs mere

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014 Borgerpanelundersøgelse Kommunikation og information Januar 2014 Strategi og Analyse, januar 2014 1 Indhold Metode og resultater... 3 Hovedresultater... 4 Information fra BRK til borgerne... 5 Nyheder

Læs mere

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af Corona 214 Resultater Der blev udsendt 6 spørgeskemaer. 4 medlemmer har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Dette giver en svarprocent på 83,1 procent.

Læs mere

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse

Læs mere

Opholdsstedet Kollektivet. UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED BLANDT eksterne samarbejdsparter

Opholdsstedet Kollektivet. UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED BLANDT eksterne samarbejdsparter Opholdsstedet Kollektivet UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED BLANDT eksterne samarbejdsparter Oktober 2007 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND OG FORMÅL... 2 2. METODEVALG... 2 3. ANALYSE... 4 3.1 ANALYSE AF PÅRØRENDE/NETVÆRKSPERSONER

Læs mere

Brugerundersøgelse 2014

Brugerundersøgelse 2014 19. december 214 Brugerundersøgelse 214 I efteråret 214 er en større gruppe af Danmarks Statistiks (DST) brugere blevet bedt om at svare på 11 spørgsmål om deres vurdering og brug af DST. Formålet var

Læs mere

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn 4. februar 2016 Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn Over halvdelen af FOAs medlemmer får aldrig eller ikke tit nok tilstrækkelig søvn til at føle sig udhvilet. Blandt de medlemmer, der ikke får

Læs mere

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

FRIVILLIG FORENINGSVEJLEDNING I SMÅ FORENINGER HVORFOR OG HVORDAN?

FRIVILLIG FORENINGSVEJLEDNING I SMÅ FORENINGER HVORFOR OG HVORDAN? FRIVILLIG FORENINGSVEJLEDNING I SMÅ FORENINGER HVORFOR OG HVORDAN? Frivillig foreningsvejledning hvorfor og hvordan? Sjældne Diagnoser 2015 ISBN: 978-87-998288-2-1 Layout: Japi-form Hæftet er skrevet af

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

Brugertilfredshed i SOF 2017

Brugertilfredshed i SOF 2017 Brugertilfredshed i SOF 2017 Bilag Den 21. juni 2017 Socialforvaltningen KØBENHAVNS www.kk.dk KOMMUNE Side Kort om undersøgelsen Socialudvalget har besluttet, at Socialforvaltningen skal arbejde systematisk

Læs mere

NOTAT: bilag - Resultat af undersøgelse blandt sociale frivillige foreninger

NOTAT: bilag - Resultat af undersøgelse blandt sociale frivillige foreninger Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 197693 Brevid. 1262088 Ref. HELLES Dir. tlf. 46 31 31 50 helles@roskilde.dk NOTAT: bilag - Resultat af undersøgelse blandt sociale frivillige foreninger

Læs mere

Er ledelsen på de psykiatriske afdelinger bekendt med temarapporten: selvmordsforsøg under indlæggelse. i rapporten implementeret?

Er ledelsen på de psykiatriske afdelinger bekendt med temarapporten: selvmordsforsøg under indlæggelse. i rapporten implementeret? Er ledelsen på de psykiatriske afdelinger bekendt med temarapporten: Selvmord og selvmordsforsøg under indlæggelse og er anbefalingerne i rapporten implementeret? Sundhedsstyrelsen, august 2008 Er ledelsen

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

HJERNETUMORFORENINGEN HJERNETUMORDAGEN 2013

HJERNETUMORFORENINGEN HJERNETUMORDAGEN 2013 HJERNETUMORFORENINGEN Vi arbejder målrettet for At patienter med hjernetumorer og deres pårørende har mulighed for at udveksle erfaringer med og få støtte fra andre i samme situation - Afholdt 11 temamøder

Læs mere

En fjerdedel af medlemmerne i undersøgelsen er helt eller delvist uenige i, at vold bliver tilstrækkeligt forebygget på deres arbejdsplads.

En fjerdedel af medlemmerne i undersøgelsen er helt eller delvist uenige i, at vold bliver tilstrækkeligt forebygget på deres arbejdsplads. 16. januar 2014 Vold i psykiatrien FOA har i dagene 3.-12. januar 2014 gennemført en spørgeskemaundersøgelse om vold blandt medlemmer, der arbejder i psykiatrien. 792 medvirkende oplyste, at de arbejder

Læs mere

FOA-medlemmernes brug af sociale medier

FOA-medlemmernes brug af sociale medier 10. oktober 2017 FOA-medlemmernes brug af sociale medier Facebook, Messenger, Instagram og Snapchat er de sociale medier, hvor FOAs medlemmer er mest til stede, og de følger primært FOA og FOAs valgte/talspersoner

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

Forventninger til forandringer i det offentlige

Forventninger til forandringer i det offentlige Forventninger til forandringer i det offentlige Survey Implement Consulting Group og Mandag Morgen September 2013 Om undersøgelsen I forbindelse med konferencen om fremtidens offentlige sektor har Implement

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat.

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat. AN AL YS E NO T AT 15. maj 2012 Evaluering af inklusionsprojektet Knæk Kurven i Herning Danmarks Lærerforening har i samarbejde med Herningegnens Lærerforening gennemført en evaluering af inklusionsprojektet

Læs mere

Mere end halvdelen af alle unge har problemer men ved ikke, hvor de skal få hjælp

Mere end halvdelen af alle unge har problemer men ved ikke, hvor de skal få hjælp Nyt initiativ under: Pressemeddelelse Mere end halvdelen af alle unge har problemer men ved ikke, hvor de skal få hjælp Mere end halvdelen af alle unge mellem 15 25 år har personlige problemer, der påvirker

Læs mere

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om uddannelse

Det siger FOAs medlemmer om uddannelse Det siger FOAs medlemmer om uddannelse FOA Kampagne og Analyse 23. april 2012 Undersøgelsen er gennemført i perioden 12.-23. marts 2012 ved en elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt 3.490 FOA-medlemmer.

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om arbejdstid

Det siger FOAs medlemmer om arbejdstid FOA Kampagne og Analyse 7. september 2011 Det siger FOAs medlemmer om arbejdstid FOA har i perioden 2. september til 5. september 2011 gennemført en undersøgelse om FOA-medlemmernes holdninger til arbejdstid.

Læs mere

Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d. 01.09.15

Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d. 01.09.15 Hjerteforeningens Barometerundersøgelse Temadag d. 01.09.15 Formål Overblik over hvordan hjertepatienter oplever og vurderer deres forløb gennem sundhedsvæsenet - Inputs til planlægning, strategisk ledelse

Læs mere

Digitalisering af danske virksomheder

Digitalisering af danske virksomheder Digitalisering af danske virksomheder Indholdsfortegnelse Digitalisering af danske virksomheder. 3 Digitalisering en vej til øget vækst og produktivitet 4 Større virksomheder ser mere potentiale i digitalisering

Læs mere

Kvaliteten af rengøring på folkeskoler

Kvaliteten af rengøring på folkeskoler 11. august 2014 Kvaliteten af rengøring på folkeskoler FOA og 3F har i perioden fra den 4. til den 20. juni 2014 foretaget en undersøgelse blandt tekniske servicemedarbejdere og -ledere om kvaliteten af

Læs mere

Strategi for Parkinsonforeningen i Danmark

Strategi for Parkinsonforeningen i Danmark Strategi 2016-2018 Strategi for Parkinsonforeningen i Danmark Indledning Parkinsonforeningen er en patientforening, der arbejder aktivt for at sikre parkinsonramte og deres pårørende bedre livsvilkår.

Læs mere

Jeg har selv iktyosis 7 Jeg er pårørende til en person med iktyosis

Jeg har selv iktyosis 7 Jeg er pårørende til en person med iktyosis Iktyosisforenings tilfredsheds analyse Iktyosisforeningen gennemførte i foråret 2009 en tilfredshedsanalyse blandt medlemmerne, som gik på ønsker og behov for aktiviteter i foreningen. Der blev i alt sendt

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

Mange oplever færre magtanvendelser

Mange oplever færre magtanvendelser 30. april 2015 Mange oplever færre magtanvendelser En fjerdedel af sosu erne i FOA oplever færre magtanvendelser på deres arbejdsplads nu end for et år siden. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget

Læs mere

Fugleværnsfondens arbejdsgrupper er uundværlige

Fugleværnsfondens arbejdsgrupper er uundværlige Fugleværnsfondens arbejdsgrupper er uundværlige Jonna Odgaard, journalist og bestyrelsesmedlem i Fugleværnsfonden Uden arbejdsgrupperne går det ikke. Det er Fugleværnsfondens bestyrelse meget bevidst om.

Læs mere

Kun 37 procent er helt enige eller enige i, at de har tilstrækkelig tid til at yde pleje og omsorg til uhelbredeligt syge borgere/patienter.

Kun 37 procent er helt enige eller enige i, at de har tilstrækkelig tid til at yde pleje og omsorg til uhelbredeligt syge borgere/patienter. 12. december 2016 Palliativt arbejde I perioden 25. november til 6. december 2016 har FOA gennemført en undersøgelse af medlemmernes erfaringer med pleje af og omsorg for uhelbredeligt syge borgere. Målgruppen

Læs mere

DGU ANALYSEN 2005 DGU analysen 2005

DGU ANALYSEN 2005 DGU analysen 2005 DGU ANALYSEN 2005 DGU ANALYSEN 2005 Foretaget blandt: Bestyrelsesmedlemmer klubsekretærer/ forretningsførere BAGGRUND Klubberne er DGU s vigtigste målgruppe. Derfor bør DGU have et klart billede af klubbernes

Læs mere

Undersøgelse af sagstal på børne-familieområdet blandt socialrådgivere og socialrådgiverledere

Undersøgelse af sagstal på børne-familieområdet blandt socialrådgivere og socialrådgiverledere Undersøgelse af sagstal på børne-familieområdet blandt socialrådgivere og socialrådgiverledere December 2014 Indhold Introduktion...2 1. Indledende bemærkninger og opsummering af resultaterne...3 1.1.

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

10 bud til almen praksis

10 bud til almen praksis 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN.

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN. SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN Kolding Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Opstart af projektet... 3 Brug af ICDP i dagligdagen... 3 Samarbejde... 5 Møder i projektgruppen...

Læs mere

Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål

Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål December 2005 Analysesektionen. Indholdsfortegnelse Baggrund og konklusioner s. 3 Spørgsmål om kompetenceudvikling og arbejdstilrettelæggelse

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder

Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder FOA Kampagne og Analyse 12. juni 2013 Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder FOA har i perioden 26. april-6. maj 2013 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske

Læs mere

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage).

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage). Evaluering af Netværkstedet Thorvaldsen Til brug i evalueringen af Netværkstedet Thorvaldsen har Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune i fællesskab udarbejdet et spørgeskema til Thorvaldsens brugere.

Læs mere

Pårørendeundersøgelse Familieplejen 2012

Pårørendeundersøgelse Familieplejen 2012 Pårørendeundersøgelse Familieplejen 2012 Aarhus Kommune CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Sammenfatning 3. Spørgeskemaet 4. Overordnede resultater

Læs mere

Kampagne og analyse 21. juni 2011. Det siger FOAs medlemmer om besparelser på ældreplejen

Kampagne og analyse 21. juni 2011. Det siger FOAs medlemmer om besparelser på ældreplejen Kampagne og analyse 21. juni 2011 Det siger FOAs medlemmer om besparelser på ældreplejen FOA undersøgte i perioden fra 27. maj til 7. juni 2011, hvilke besparelser medlemmerne oplever i ældreplejen. Undersøgelsen

Læs mere

Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser (virksomheder med mindst 10 ansatte)

Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser (virksomheder med mindst 10 ansatte) Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser 2005. (virksomheder med mindst 10 ansatte) 1 Hovedresultater vedrørende sundhedsfremmeordninger generelt Næsten alle virksomheder

Læs mere

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Sociale medier Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Lederne April 2014 Indledning Undersøgelsen belyser i hvilket omfang ledere bruger de sociale medier, og hvilke sociale medier

Læs mere

Jobcenter Aarhus Arbejdsmarkedsparate ledige med funktionsnedsættelser 2012

Jobcenter Aarhus Arbejdsmarkedsparate ledige med funktionsnedsættelser 2012 Jobcenter Aarhus Arbejdsmarkedsparate ledige med funktionsnedsættelser 2012 En spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Baggrund og formål 3 3. Datagrundlag og metode 4 3.1 Måling

Læs mere

Stor opbakning til campus

Stor opbakning til campus Stor opbakning til campus Opbakningen til campus-dannelse, hvor ungdomsuddannelser flytter helt eller delvist ind i fælles faciliteter, er stor, men dog faldet noget siden en tilsvarende undersøgelse fra

Læs mere

Sjældne Diagnosers strategi 2014 2020,

Sjældne Diagnosers strategi 2014 2020, Sjældne Diagnosers strategi 01 00, 1 1 1 1 1 1 1 1 0 1 0 1 Indhold Indledning... 1 Sjældne borgeres særlige behov... Civilsamfundets særlige rolle... Sjældne Diagnosers rolle: At skabe grundlag for empowerment...

Læs mere

Nyreforeningens pårørendeanalyse: inddragelse på sygehusene og medlemskab

Nyreforeningens pårørendeanalyse: inddragelse på sygehusene og medlemskab Nyreforeningens pårørendeanalyse: inddragelse på sygehusene og medlemskab Nyreforeningens pårørendeudvalg vil forbedre informationen mellem sygehus, patient og de pårørende, såvel som de ønsker at udvikle

Læs mere

Evaluering af dagtilbudssocialrådgiverfunktionen

Evaluering af dagtilbudssocialrådgiverfunktionen Evaluering af dagtilbudssocialrådgiverfunktionen 1. Aktviteter... 3 1.1 Overordnet aktivitet... 3 1.2 Familierådgivningsforløb... 3 1.3 Konsultationer/faglig sparring... 6 2. Tilfredshed... 7 2.1 Tilfredshed

Læs mere

30. april 2008. Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk

30. april 2008. Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk 30. april 2008 Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk Indledning og sammenfatning Slotsholm har i foråret 2008 på vegne af Arbejdsmarkedsstyrelsen gennemført en undersøgelse af brugernes anvendelse af og

Læs mere

Status for kendskabet til Passagerpulsen

Status for kendskabet til Passagerpulsen Status for kendskabet til Passagerpulsen April 2016 Side 2 Indhold 1. Indledning 3 2. Resultater 4 3. Kommentarer til resultaterne 6 4. Om undersøgelsen 7 5. Om deltagerne i undersøgelsen 8 6. Spørgeskema

Læs mere

Afdækning af arbejdet med social IKT i Danmark

Afdækning af arbejdet med social IKT i Danmark Resumé Afdækning af arbejdet med social IKT i Danmark Indledning Socialt Udviklingscenter SUS har i 2012 gennemført en afdækning af arbejdet med social IKT 1 til mennesker med fysiske og/eller psykiske

Læs mere

POLITIK for det frivillige sociale arbejde

POLITIK for det frivillige sociale arbejde POLITIK for det frivillige sociale arbejde EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord I Tønder Kommune har vi en lang og mangfoldig tradition for at udvikle det frivillige sociale arbejde. Det er en proces,

Læs mere

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder Fokus på socialøkonomiske virksomheder Bilag 1: Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder BAGGRUND Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vejle Kommune et godt, aktivt og værdigt ældreliv

ÆLDREPOLITIK. Vejle Kommune et godt, aktivt og værdigt ældreliv ÆLDREPOLITIK Vejle Kommune 2018-2025 et godt, aktivt og værdigt ældreliv FORORD Hvad er det gode ældreliv? Netop det spørgsmål giver mange forskellige svar. Det, der er vigtigt for dig, er ikke så vigtigt

Læs mere

SURVEY. Virksomhedernes adgang til finansiering i

SURVEY. Virksomhedernes adgang til finansiering i - Virksomhedernes adgang til finansiering i 2013 SURVEY www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt

Læs mere

o I høj grad o I nogen grad o I mindre grad o Slet ikke

o I høj grad o I nogen grad o I mindre grad o Slet ikke UMV 2014 Undervisningsmiljøvurdering med tilhørende elevtrivselsundersøgelse er udarbejdet af elevrådet i samarbejde med ledelsen. Undersøgelsespunkterne tager dels afsæt i de tidligere undersøgelser,

Læs mere

Kollegerne giver hjælp og støtte. 78 procent svarer, at de i høj eller i meget høj grad får hjælp og støtte fra deres nærmeste kolleger.

Kollegerne giver hjælp og støtte. 78 procent svarer, at de i høj eller i meget høj grad får hjælp og støtte fra deres nærmeste kolleger. 29. november 2016 Kollegaskab FOA har i perioden 4.-12. oktober 2016 gennemført en undersøgelse af kollegaskab på arbejdspladsen via FOAs medlemspanel. Medlemmerne er blevet spurgt til deres opfattelse

Læs mere

Det Sociale Netværk HEADSPACE

Det Sociale Netværk HEADSPACE Det Sociale Netværk HEADSPACE Metodebeskrivelse Baggrund & formål Foreningen Det Sociale Netværk har i samarbejde med en række kommuner taget initiativ til, at iværksætte en række Headspace centre, som

Læs mere

Medlemsundersøgelse om understøttende undervisning

Medlemsundersøgelse om understøttende undervisning ANALYSENOTAT Medlemsundersøgelse om understøttende undervisning Januar 2015 Danmarks Lærerforening har i januar 2015 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i folkeskolen om understøttende

Læs mere

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder September 2015 Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder Igen i år domineres topplaceringerne i Lokalt Erhvervsklima af fem midtjyske kommuner. De fem scorer markant over resten af landet på alle

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark 8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets

Læs mere

7 procent af FOAs medlemmer har inden for de seneste fem år oplevet, at en nær pårørendes spillelyst har været et problem.

7 procent af FOAs medlemmer har inden for de seneste fem år oplevet, at en nær pårørendes spillelyst har været et problem. 8. juni 2015 Ludomani 7 procent af FOAs medlemmer har oplevet, at en nær pårørendes spillelyst har været et problem inden for de seneste 5 år. Det viser en undersøgelse, som FOA har gennemført blandt medlemmerne

Læs mere

LEVs børneterapeuter. - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år

LEVs børneterapeuter. - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år LEVs børneterapeuter - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år Det er en skelsættende begivenhed at få et udviklingshæmmet barn. For mange forældre betyder det en voldsom ændring

Læs mere

Guldkunde. i det sociale system

Guldkunde. i det sociale system Guldkunde i det sociale system Rapport 2005 Guldkunde i det sociale system Sjældne Diagnoser 2005 ISBN 87-989614-1-1 Tryk: Fladså Grafisk Denne rapport kan rekvireres hos: Sjældne Diagnoser Frederiksholms

Læs mere

4. juni Resultaterne bygger på svar fra knap 900 skoler.

4. juni Resultaterne bygger på svar fra knap 900 skoler. AN AL YS E NO T AT 4. juni 2012 Udviklingen i folkeskolens serviceniveau Danmarks Lærerforening har i maj 2012 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt foreningens tillidsrepræsentanter om udviklingen

Læs mere

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt

Læs mere

Flere opgaver løses af frivillige på arbejdspladser med FOAmedlemmer

Flere opgaver løses af frivillige på arbejdspladser med FOAmedlemmer 19. december 2014 Flere opgaver løses af frivillige på arbejdspladser med FOAmedlemmer Svar indsamlet fra FOA-medlemmer i oktober 2013 viser, at frivilligt arbejde er mest udbredt på plejehjem/plejecentre

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

1 års rapport Høreforeningens Projekt Netværksdannelse

1 års rapport Høreforeningens Projekt Netværksdannelse 0 1 års rapport 1 års rapport - Find vej i hørejunglen, med netværksgruppen som GPS http://www.hoereforeningen.dk/netvaerksgrupper Netværk kan give styrke til at klare de høremæssige udfordringer jobmæssigt

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse blandt borgere. Familiecentret Socialforvaltningen, Aarhus Kommune

Tilfredshedsundersøgelse blandt borgere. Familiecentret Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Tilfredshedsundersøgelse blandt borgere Familiecentret 2016 Socialforvaltningen, Aarhus Kommune UDGIVER Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Christina Vang Jakobsen,

Læs mere

KOMMUNIKATIONSAFDELINGEN. Ældre Sagens kommunikationsstrategi

KOMMUNIKATIONSAFDELINGEN. Ældre Sagens kommunikationsstrategi KOMMUNIKATIONSAFDELINGEN Ældre Sagens kommunikationsstrategi Husker I? Effekt BOLIGYDELSEN Proces BOLIGYDELSE Vi sætter scenen HVORDAN SER VERDEN UD? 1998 32.000 nyheder pr. uge 2016 100.000 Formål med

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse blandt brugere og pårørende på døgnområdet

Tilfredshedsundersøgelse blandt brugere og pårørende på døgnområdet Tilfredshedsundersøgelse blandt brugere og pårørende på døgnområdet Familier, Børn og Unge 2015 Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Ungdomscentret UDGIVER Ressourcestyring Socialforvaltningen, Aarhus Kommune

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Strategi for Aktivitetsområdet. Sundhed og Omsorg

Strategi for Aktivitetsområdet. Sundhed og Omsorg Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.09.00-A00-3-5 Sagsbehandlere: TC/MSJ Dato: 3. maj 206 Strategi for Aktivitetsområdet Sundhed og Omsorg 206-2020 Indledning Horsens Kommune har en stor og

Læs mere

Patienter og pårørendes oplevelser i Region Hovedstadens Psykiatri - Sammendrag af de regionale undersøgelser af patient- og pårørendeoplevelser

Patienter og pårørendes oplevelser i Region Hovedstadens Psykiatri - Sammendrag af de regionale undersøgelser af patient- og pårørendeoplevelser Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen Patienter og pårørendes oplevelser i Region Hovedstadens Psykiatri - Sammendrag af de regionale undersøgelser af patient- og pårørendeoplevelser i Region Hovedstadens

Læs mere

Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger

Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger August 2017 RAPPORT Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger

Læs mere

86 procent af medlemmerne oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med.

86 procent af medlemmerne oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med. 26. februar 2015 Ulighed blandt børn 86 procent af FOAs medlemmer, som arbejder med børn under 6 år, oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med. Det viser en undersøgelse, som

Læs mere