Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår
|
|
- Ejnar Hald
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Knap hver anden af dem, der gik tidligt på efterløn, havde smerter hver uge, før de trak sig tilbage. Det er pct. flere end blandt dem, der ikke gik på efterløn. Samtidig blev dobbelt så mange efterlønsmodtagere ramt af stress, ondt i ryggen eller andre arbejdsrelaterede sygdomme i deres sene arbejdsår. Tallene understreger, at der er en gruppe lønmodtagere, som har haft et hårdere arbejdsliv, er mere syge og har flere smerter. Forringelsen af efterlønnen og den forhøjede pensionsalder varsler en hårdere fremtid for gruppen af nedslidte lønmodtagere. af senioranalytiker Emilie Lichtenberg og analysechef Jonas Schytz Juul. juli 16 Analysens hovedkonklusioner pct. eller knap hver anden, der gik tidligt på efterløn, havde smerter mindst en gang om ugen, før de trak sig tilbage. Blandt dem, der ikke gik på efterløn, var det lidt under hver tredje. Dobbelt så mange efterlønsmodtagere blev ramt af stress, ondt i ryggen eller andre arbejdsrelaterede sygdomme i deres sene arbejdsår som blandt dem, der ikke gik på efterløn. Dem, der gik tidligt på efterløn, havde også et hårdere fysisk arbejdsmiljø og var udsat for flere ergonomiske belastninger end de personer, som fortsatte med at arbejde. Kontakt Direktør Lars Andersen Tlf Mobil 18 3 la@ae.dk Kommunikationskonsulent Sarah Steinitz Tlf Mobil ss@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 1, 1 sal. 161 København V
2 Over. efterlønsmodtagere havde smerter, før de trak sig tilbage Der har været meget diskussion om, hvorvidt efterlønsordningen faktisk blev brugt af folk, der var reelt nedslidte eller om det blot var en mulighed for, at friske og velfungerende ældre kunne trække sig tidligt tilbage. Denne analyse ser på, hvordan arbejdsmiljøet var for de personer, som var i arbejde som 9-årig og på efterløn to år senere sammenlignet med dem, som fortsatte med at arbejde. Konkret har vi undersøgt arbejdsmiljøet blandt de 9-årige, der var lønmodtagere i 1, og var på efterløn i 1 og sammenlignet dem med de personer på samme alder, der ikke var på efterløn i 1. Det er værd at bemærke, at de personer, der var 9 år i 1, kun kunne gå på efterløn som 6-årige, hvis de havde betalt efterlønsbidrag, var medlem af en a-kasse og i øvrigt opfyldte kravene til modtagelse af efterløn. Det er således ikke alle dem, der havde et hårdt arbejdsmiljø som 9-årig, der havde mulighed for at trække sig tilbage. I analysen her har vi taget udgangspunkt i Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs (NFA) spørgeskemaundersøgelse om arbejdsmiljø i Danmark, som er foretaget blandt ca. 8 9-årige i 1. Vi har fokuseret på de spørgsmål, hvor der var en bemærkelsesværdig forskel mellem efterlønsmodtagere og ikke-efterlønmodtagere. NFA s undersøgelse rummer rigtig mange spørgsmål om alt fra arbejdets planlægning og tilrettelæggelse til den enkeltes engagement på jobbet og forholdet mellem arbejde og fritid. Det er således et udsnit af spørgsmålene, der er brugt i denne analyse. Resultaterne fra NFA s undersøgelse har vi koblet med detaljerede registeroplysninger fra Danmarks Statistik. Se mere om datagrundlaget i boks 1. Boks 1. Datagrundlaget NFA s undersøgelse Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) gennemfører hvert andet år i perioden fra 1 til en måling af arbejdsmiljøet i Danmark. Undersøgelsen foregår ved, at NFA hvert andet år stiller de samme spørgsmål til en stor gruppe tilfældigt udvalgte beskæftigede. De seneste resultater af spørgeskemaundersøgelsen er fra 1 og er i denne analyse koblet med registeroplysninger fra Danmarks Statistik. Der er 7. personer, der har besvaret spørgeskemaet. Selvom der er mange respondenter, er resultaterne i analysen behæftet med usikkerhed, da det er stikprøvebaseret. Denne usikkerhed er illustreret ved de grå streger i figurerne. Jo mindre intervallet er mellem stregerne, jo mere sikkert er det, at vi vil få det samme resultat, hvis vi spurgte en tilsvarende gruppe af personer, der ikke indgår i stikprøven. Når intervallerne i figuren ikke overlapper hinanden, kan det konkluderes, at resultaterne er signifikant forskellige. I figur 1 kan vi således konkludere, at medlemmer af NNF har et signifikant hårdere fysisk arbejdsmiljø end lønmodtagerne generelt. Sådan har vi koblet tallene med registeroplysninger Der er taget udgangspunkt i population af 9-årige, der har besvareret spørgeskemaet fra NFA om arbejdsmiljøet i 1. Dem var der ca. 8 af. Efterfølgende er det via Beskæftigelsesministeriets DREAM-register undersøgt, hvor mange der fik udbetalt efterløn i 1 og hvor mange af dem, der ikke gjorde. Dem, der ikke modtog efterløn, kan således forsat være i arbejdsstyrken, men de kan også være uden for arbejdsstyrken fx på sygedagpenge eller lignende. Et af de spørgsmål, der indgår i NFA s undersøgelse, handler om, hvorvidt man haft smerter inden for de seneste tre måneder. Som det ses af figur 1, havde tæt på halvdelen ( pct.) af dem, der modtog efterløn i 1, smerter mindst en gang om ugen i deres sene arbejdsår, dvs. som 9-årig. Det tilsvarende tal for personer, der ikke modtog efterløn i 1, er lidt under hver tredje, nemlig 3 pct. Der er således markant flere af efterlønsmodtagerne, der har været udsat for smerter. Forskellen er signifikant, hvilket illustreres af de to stjerner over den ene søjle. De pct., der oplevede smerter og var på efterløn to år senere, svarer i faktiske tal til godt. personer.
3 Figur 1. Andelen med smerter, efterlønmodtagere vs. øvrige Smerter Anm.: Smerter, angiver andelen, der i 1 har haft smerter mindst en gang om ugen inden for de seneste 3 måneder. angiver at resultatet er signifikant på et 9%-niveau, mens * angiver et 1 %-niveau. Efterlønsmodtagerne var i deres sene arbejdsår også i højere grad plaget af sygdomme, som skyldtes arbejdet, end dem, der ikke gik på efterløn. Det ses af figur, som viser, at blandt dem, der modtog efterløn i 1, havde 16 pct. haft en arbejdsrelateret sygdom inden for det seneste år i 1, mens det var otte pct. af dem, der ikke modtog efterløn. Arbejdsrelaterede sygdomme kan fx være stress, ondt i ryggen, astma mv. Blandt dem, der modtog efterløn, er der således signifikant flere, der har været ramt af en arbejdsrelateret sygdom. Figur. Andelen med arbejdsrelateret sygdom, efterlønmodtagere vs. øvrige Arbejdsrelaterede sygdom det seneste år Anm.: Angiver andelen, der i 1 har svaret ja til, at de inden for det seneste år har haft en sygdom, der skyldes arbejdet. angiver at resultatet er signifikant på et 9%-niveau, mens * angiver et 1 %-niveau. 3
4 Flere efterlønsmodtagere havde et hårdt fysisk arbejdsmiljø Markant flere af de personer, der gik på tidlig efterløn, har haft et hårdt fysisk arbejde sammenlignet med personer, der ikke gik på efterløn. Det fremgår af figur 3. Blandt de personer, der senere gik på efterløn, svarede 38 pct. i 1, at de havde et fysisk hårdt arbejde. 1 Blandt de, der ikke gik på efterløn, er det væsentligt færre, nemlig lidt over hver femte. Der er altså næsten dobbelt så mange af dem, der gik på tidlig efterløn, der havde et hårdt fysisk arbejdsmiljø i deres sene arbejdsår som blandt dem, der ikke trak sig tilbage. Figuren 3 viser også, at blandt de 9-årige, som to år senere er på efterløn, er over pct. meget trætte eller helt udmattede efter en typisk arbejdsdag. Det er signifikant flere end blandt dem, som ikke gik på efterløn. Her er 16 pct. meget trætte eller helt udmattede efter en typisk arbejdsdag. Figur 3. Andel med fysisk hårdt arbejde + andel, der oplever træthed efter en typisk arbejdsdag 3 3 * Fysisk hårdt arbejde Meget træt eller helt udmattet efter en arbejdsdag Anm.: Andelen, der angiver, at deres arbejde i 1 er fysisk hårdt svarende til minimum 6 på en skala fra -1, hvor 1 er maksimalt hårdt samt andelen, der angiver, at de i 1 er meget trætte eller helt udmattet efter en typisk arbejdsdag. angiver at resultatet er signifikant på et 9%- niveau, mens * angiver et 1 %-niveau Ser man på, hvem der var udsat for belastninger på jobbet, viser det sig igen, at efterlønmodtagerne er betydeligt hårdere ramt. Det fremgår af figur, som viser andelen med mindst én, tre eller fem belastninger i arbejdet fordelt på, om de gik på efterløn eller ej. Det ses, at to ud af tre (69 pct.) af dem, der modtog efterløn i 1, var udsat for minimum én ergonomisk belastning, da de var lønmodtagere i 1. Ergonomiske belastninger er fx vrid, tunge løft, skub mv. Til sammenligning var det pct. blandt dem, der ikke modtog efterløn i 1. Knap hver femte (19 pct.) af efterlønsmodtagerne var udsat for minimum belastninger, mens det kun var otte pct. af dem, der ikke modtog efterløn. Efterlønsmodtagerne var i alle tilfælde udsat for signifikant flere ergonomiske belastninger end de personer, der ikke gik på efterløn. Se de otte typer ergonomiske belastninger i boks. 1 Personer med et hårdt fysisk arbejdsmiljø er her kategoriseret som dem, der har svaret minimum 6 på en skala fra til 1, hvor 1 er maksimalt hårdt.
5 Figur. Andelen med belastninger i arbejde fordelt på efterlønsstatus i 1 Pct Mindst 1 Mindst 3 Mindst 3 1 Anm.: Andelen, der angiver at de udsat mellem -8 ergonomiske belastninger i arbejdstiden. Se boks 3 for en beskrivelse af belastningerne. angiver at resultatet er signifikant på et 9%-niveau, mens * angiver et 1 %-niveau Samlet set viser analysen, at de personer, som gik på efterløn havde et markant hårdere arbejdsmiljø, var udsat for flere ergonomiske belastninger, havde smerter og blev i højere grad ramt af arbejdsrelaterede sygdomme i forhold til personer, der ikke modtog efterløn. Analysen slår fast, at dem, der går på tidlig efterløn, i høj grad er personer, som er mere nedslidte, og som har haft et hårdere arbejdsliv end dem, der bliver på arbejdsmarkedet. Med forringelsen af efterlønnen og den forhøjede pensionsalder risikerer vi at stå med en gruppe mennesker, der har haft et langt, hårdt arbejdsliv og er plaget af smerter men som ikke har mulighed for at trække sig tidligere tilbage. Det er et samfundsmæssigt problem, som kalder på en politisk løsning. Boks. De 8 ergonomiske belastninger Går eller står mindst ¾ af tiden. Arbejder med ryggen vredet eller foroverbøjet uden at støtte med hænder og arme mindst ¼ af tiden. Har armene løftet i eller over skulderhøjde mindst ¼ af tiden. Gør de samme armbevægelser mange gange i minuttet (fx pakkearbejde, montering, maskinfødning, udskæring) mindst ¼ af tiden. Sidder på hug eller ligger på knæ i arbejdet mindst ¼ af tiden. Skubber eller trækker mindst ¼ af tiden. Bærer eller løfter mindst ¼ af tiden. Løfter 3 kg eller derover.
Hver fjerde lønmodtager har smerter på arbejdet
Hver fjerde lønmodtager har smerter på arbejdet Mere end hver tiende lønmodtager mellem 8 og år er fysisk overbelastet, og over hver fjerde er begrænset i arbejdet på grund af smerter. Værst står det til
Læs mereÆldre faglærte oplever smerter på arbejdet
Ældre faglærte oplever smerter på arbejdet Mens hver fjerde lønmodtager er begrænset på arbejdet pga. smerter, er omkring hver. lønmodtager hårdt ramt af smerter. Det er især faglærte og ufaglærte, der
Læs mereHver femte med hårdt arbejdsmiljø er på overførsler fire år efter
Hver femte med hårdt arbejdsmiljø er på overførsler fire år efter Ca. 420.000 lønmodtagere mellem 18 og 60 år havde et hårdt fysisk eller psykisk arbejdsmiljø i 2012. Fire år senere i 2016 modtog hver
Læs mereHver 4. kvinde udsat for chikane på jobbet
Hver. kvinde udsat for chikane på jobbet 1 pct. af lønmodtagere har været udsat for chikane på jobbet indenfor de seneste 1 måneder. Det viser tal fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. De
Læs mereMange lønmodtagere har et hårdt arbejdsmiljø
Mange lønmodtagere har et hårdt arbejdsmiljø Mere end hver 1. lønmodtagere har et hårdt fysisk arbejdsmiljø. Blandt faglærte og ufaglærte er andelen endnu højere, nemlig 1-1 Endnu flere danskere oplever
Læs mereFlere oplever stress især blandt offentligt ansatte
Flere oplever stress især blandt offentligt ansatte Langt flere danskere har symptomer på arbejdsrelateret stress. Særligt blandt offentligt ansatte er andelen, der udviser stresssymptomer steget med i
Læs mereDen typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder
Højere tilbagetrækningsalder rammer de faglærte og ufaglærte Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder I den offentlige debat taler man i øjeblikket om at fremrykke den højere pensionsalder,
Læs mereOver dobbelt så højt sygefravær blandt mobbeofre
Over dobbelt så højt Personer, der oplever mobning på arbejdspladsen hver dag eller hver uge, har over dobbelt så højt sygefravær som personer, der ikke udsættes for Særligt det lange sygefravær på over
Læs mereFødevareindustrien er hårdt ramt af arbejdsskader
Fødevareindustrien er hårdt ramt af arbejdsskader I fødevareindustrien er arbejdsmiljøet hårdt og nedslidningen stor. De fødevareansatte er den gruppe, hvor flest trækker sig tidligt tilbage, og hvor arbejdsskader
Læs mereOmkring hver sjette industri- og transportarbejder oplever mobning
Mobning er udbredt på danske arbejdspladser Omkring hver sjette industri- og transportarbejder oplever Personer, der arbejder med manuelt arbejde, er i højere grad udsat for på arbejdspladsen end andre
Læs mereFolk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job
Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Beskæftigede med fysiske eller psykiske arbejdsmiljøbelastninger ryger oftere ud af beskæftigelse end personer, der har et godt
Læs mereKvinder er mere udsat for chikane på jobbet
r er mere udsat for chikane på jobbet Knap hver. kvinde har været udsat for sexchikane, mobning, vold og/eller trusler om vold på jobbet inden for det seneste år, mens det blandt mændene er knap 1 procent.
Læs mereDet psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen
Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.
Læs mereHvordan er danskernes arbejdsmiljø?
Hvordan er danskernes arbejdsmiljø? Direktør Inger Schaumburg & senioranalytiker Nina Føns Johnsen, NFA AM2017, Nyborg Strand, 28. november 2017 NFA s formål - At forske, formidle og uddanne for at bidrage
Læs mereHårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge
Store konsekvenser af et hårdt arbejdsliv Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge Risikoen for at komme på sygedagpenge er næsten dobbelt så stor for personer, der har et hårdt fysisk
Læs mereTusindvis af pædagoger og ansatte i sundhedsvæsenet oplever vold på jobbet
Tusindvis af pædagoger og ansatte i sundhedsvæsenet oplever vold på jobbet I gennemsnit oplever hver. danske lønmodtager vold eller trusler om vold på arbejdet. Inden for nogle faggrupper er det dog betydeligt
Læs mereUfaglærte bruger lægen dobbelt så meget som akademikere
Ufaglærte bruger lægen dobbelt så meget som akademikere AE har for første gang kortlagt sundhedstilstanden for den generation, der blev født i 195-54. Den fjerdel af generationen, der var mest syg, benyttede
Læs mereArbejdsmiljø for de sociale klasser
Arbejdsmiljø for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på både det fysiske og psykiske
Læs mereAH Vægte, resultater og belastningsmål. V. analytiker Jesper Møller Pedersen
AH 2014 Vægte, resultater og belastningsmål V. analytiker Jesper Møller Pedersen Svar på undersøgelsen Jobgrupper med højest svarprocent Procent Jobgrupper med lavest svarprocent Procent Fysio- og ergoterapeuter
Læs mereNNF ere er hårdt ramt af arbejdsskader
AE har undersøgt hyppigheden af arbejdsskader blandt medlemmer af NNF s a-kasse. Analysen viser, at NNF ere har flere arbejdsskader end andre, både når det gælder arbejdsulykker og erhvervssygdomme. NNF
Læs mereNedskæring i børnecheck kommer oveni kontanthjælpsloft
Op til 6.7 børnefamilier rammes dobbelt Nedskæring i børnecheck kommer oveni kontanthjælpsloft I 225-planen lægger regeringen op til at skære i børnechecken for familier med mere end to børn. Som forslaget
Læs mereKontanthjælpsloftet sender familier under grænsen for gældsinddrivelse
Kontanthjælpsloftet sender familier under grænsen for gældsinddrivelse Når SKAT inddriver gæld til det offentlige, friholdes et vist rådighedsbeløb, så den enkelte kan opretholde en beskeden husførelse
Læs mereHårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge
ONDT I ARBEJDSMILJØET Håndværkere og SOSU'er slider sig syge på jobbet Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Onsdag den 14. oktober 2015, 05:00 Del: Risikoen for at komme på sygedagpenge er dobbelt
Læs mereMange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse
De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere
Læs mereStore forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde
Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Der er udpræget forskel på efterlønsmodtagere og personer i beskæftigelse i alderen 60-64- årige. Generelt er der flere kvinder, ufaglærte og
Læs mereAlle skal have ret til en VÆRDIG TILBAGETRÆKNING! Baggrundsnotat om nedslidning
Alle skal have ret til en VÆRDIG TILBAGETRÆKNING! Baggrundsnotat om nedslidning Fødevareforbundet NNF Molestien 7 2450 København SV Tlf. +45 3818 7272 nnf.dk BAGGRUNDSNOTAT OM NEDSLIDNING 3 NOTAT Dokumentation
Læs mereKontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen
Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil kraftigt øge antallet af fattige i Danmark og vil næsten fordoble antallet af fattige børn. Det skyldes,
Læs mereStress, mobning og tunge løft sender folk ud af arbejdsmarkedet. Tema: Arbejdsmiljø
Stress, mobning og tunge løft sender folk ud af arbejdsmarkedet Tema: Arbejdsmiljø Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. sal 161 København V. Telefon: 33 77 11 E-mail: ae@ae.dk
Læs mereResumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred
Resumé af tidsudvikling (2012-2014) i Arbejdsmiljø og Helbred Undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2014 er baseret på en stikprøve på 50.000 beskæftigede lønmodtagere i Danmark mellem 18 og 64 år. Disse
Læs mereAntallet af faglærte falder i Danmark
let af faglærte falder i Danmark let af faglærte i befolkningen er faldende. I dag er der omkring 1.1 faglærte mellem 15 og 65 år. Frem mod 22 falder antallet af faglærte med næsten 4. personer og frem
Læs mereHver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse
Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.
Læs mereI Danmark er der fattige børn under 5 år
I Danmark er der. fattige børn under 5 år Antallet af fattige børn er steget betydeligt de sidste par år. I dag er der 64. børn under fattigdomsgrænsen. Knap en tredjedel af børnene er mellem og 4 år.
Læs mereBehov for uddannelsesløft blandt indvandrere
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen
Læs mereDe fattigste har sværere ved at bryde den sociale arv
De fattigste har sværere ved at bryde den sociale arv I løbet af de seneste år er den sociale arv blevet tungere. Særligt de børn, der vokser op blandt de fattigste og samtidig ikke får en uddannelse,
Læs mereUddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere
Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant
Læs mereFlere familier bor sammen på tværs af generationer
Flere familier bor sammen på tværs af generationer I omkring pct. af de danske husstande bor tre generationer sammen. Det er en stigning på pct. i forhold til for ti år siden. Selvom boformen er mest udbredt
Læs mereBelastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskelskeletbesvær
Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskelskeletbesvær 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse... 1 Resumé... 2 Baggrund... 4 Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø... 5 Definition...
Læs mereUddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge
De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens
Læs mere6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer.
22. december 2015 Fysisk arbejdsmiljø FOAs medlemmer vurderer, at deres arbejde er mere fysisk hårdt end danske lønmodtagere generelt. Den gennemsnitlige vurdering af, hvor hårdt det fysiske arbejdsmiljø
Læs mereLoft over kontanthjælp kan gå ud over mange enlige forsørgeres livskvalitet
Kontanthjælpsloft Loft over kontanthjælp kan gå ud over mange enlige forsørgeres livskvalitet En ny kortlægning af danskernes livskvalitet viser, at kontanthjælpsmodtagere er mindre tilfredse med deres
Læs mereHver tredje nyledig er på dagpenge et år efter
Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Ud af 152.000 nyledige dagpengemodtagere, der trådte ind i ledighedskøen fra oktober 2009 til september 2010, var 50 procent i lønmodtagerbeskæftigelse ét
Læs mereHver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring
Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt
Læs mereStatus for arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020
Status for arbejdsmiljøindsatsen frem mod Andel af beskæftigede med væsentlige psykiske belastninger og symptomer 1 1 1 1 1 1 1 1 År Udvikling 1-1 De blå søjler viser andelen af beskæftigede, der har væsentlige
Læs mereStress er ikke kun et akademiker fænomen
Flere gode år på arbejdsmarkedet 14. marts 2018 Stress er ikke kun et akademiker fænomen Tal fra LO s spørgeskemaundersøgelse om arbejdsmiljø og tilbagetrækning fra november 2017 viser med al tydelighed,
Læs mereStigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede
Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede En stigning i beskæftigelsesfradraget har været nævnt flere gange som et muligt element i det kommende skatteudspil. Indføres dette ved at den
Læs mereRisikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse
Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko
Læs mere9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige
9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres
Læs mereEn akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet
En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver
Læs mereKnap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU
Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også
Læs mereOpsving i Danmark, men ikke for de ufaglærte
Opsving i Danmark, men ikke for de ufaglærte Siden 213 har dansk økonomi nydt godt af en massiv jobfremgang. Det er dog ikke alle grupper på arbejdsmarkedet, som har vundet på opsvinget. Beskæftigelsen
Læs mereLedighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012
Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen ser på sandsynlighederne for at blive ramt af ledighed,
Læs mereBeskæftigelsen blandt unge faldet med på 2 år
Beskæftigelsen blandt unge faldet med 85. på 2 år Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt unge særlig hårdt. Unge under 35 år tegner sig for 6 pct. af beskæftigelsesfaldet.
Læs mereUdviklingen i forsørgelsesgrundlaget
Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen
Læs mereUddannelse går i arv fra forældre til børn
Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er
Læs mereDe rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet
De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet For første gang er det muligt at følge indkomsterne for en generation over et helt arbejdsliv. Det ses, at de personer, der er blandt de rigeste
Læs mereStor stigning i stillinger på mindre end 20 timer om ugen
Atypisk ansatte Stor stigning i stillinger på mindre end timer om ugen De sidste år er der kommet godt gang i det danske arbejdsmarked. Antallet af job er steget med ca. 1. de sidste fem år. Ud af de job
Læs mereRekordmange børn er under fattigdomsgrænsen
Rekordmange børn er under fattigdomsgrænsen De nyeste tal viser, at der i 216 var 48. etårs-fattige børn. Det er en stigning på. fattige børn på bare ét år, som er en rekordstor stigning. En stor del af
Læs mereOverklassens børn går i stigende grad i skole med ligesindede
Overklassens børn går i stigende grad i skole med ligesindede Der er stor forskel på sammensætningen af elever i de danske skoleklasser. For år siden gik et typisk fra overklassen i skoleklasse med 6 børn
Læs mereArbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Analysen er udarbejdet for IDA Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere I 215 er der ca. 89. med en IDA-uddannelse i befolkningen. For at få et større datavolumen
Læs mereKrise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse
Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge
Læs mereStress og tabu. 5. november 2018
5. november 2018 Stress og tabu 4 ud af 10 af FOAs stressramte medlemmer, oplever det som skamfuldt at være ramt af stress. Det viser en undersøgelse, som FOA gennemførte i juni 2018 blandt 4.444 medlemmer.
Læs mereArbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer
11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det
Læs mereStort beskæftigelsesfald i ghettoområder under krisen
Stort beskæftigelsesfald i ghettoområder under krisen Nye beskæftigelsesoplysninger fra Arbejdsmarkedsstyrelsen vedrørende lønmodtagere viser, at beskæftigelsen i de seneste to år er faldet væsentligt
Læs mereÆldre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet
Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet Den aktuelle krise sætter dybe spor på arbejdsmarkedet. Nyledige hænger fast i ledighedskøen, og specielt personer over 50 år og indvandrere fra
Læs mereAnders Just Pedersen. Temperaturen på arbejdsmiljøet. 08. mar. 16. Arbejdsmiljøchef, DI
Anders Just Arbejdsmiljøchef, DI Hvad skete der i 2015? Midtvejsmåling af 2020-plan ISO 45001 næsten færdig Vold uden for arbejdstiden Anbefalinger om nano Ny minister Forligsgruppe fortsætter Reform af
Læs mereDe unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden
De unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden De unge, der var langtidsledige i 1994 - sidste gang ungdomsarbejdsløsheden toppede - har helt frem i dag en markant dårligere arbejdsmarkedstilknytning
Læs mere900 mio. kr. til de ti procent rigeste ved at fjerne arveafgift
9 mio. kr. til de ti procent Hvis man helt afskaffer arveafgiften, vil det være en skattelettelse på 3 mia. kr. til arvingerne. De 9 mio. kr. går alene til arvinger, som ligger helt i toppen af indkomstskalaen,
Læs mereRegeringen sender folk ned på grænsen for, hvor lidt man kan leve for
Regeringen sender folk ned på grænsen for, hvor lidt man kan leve for Rockwoolfondens Forskningsenhed har lanceret en rapport, der opgør minimumsbudgetter for en række familietyper. Med regeringens fattigdomsydelser
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mereIndvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse
Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk
Læs mereBørn bor i opdelte nabolag
Mange børn bor i områder, hvor naboerne har samme baggrund som dem selv. Det gælder især overklassens børn og børn, hvis forældre er uden for arbejdsmarkedet. Halvdelen af overklassebørnenes naboer er
Læs mereMere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs
Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er
Læs mereNOTAT: psykisk arbejdsmiljø
NOTAT: Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskel-skeletbesvær Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskelskeletbesvær Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020-strategien Indhold
Læs mereEn mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde
safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt
Læs mereArbejde i industrien sender hver tredje kvinde på tidlig efterløn
Arbejde i industrien sender hver tredje kvinde på tidlig efterløn En højere tilbagetrækningsalder vil få konsekvenser for de ansatte i industrien. I industrien går næsten hver fjerde på efterløn som 6-årig.
Læs mereFald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob
Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob en er siden årsskiftet faldet med 11.100 fuldtidspersoner. Hvor stor en del af faldet, der dækker over en reel jobfremgang, er dog usikkert, da mange i
Læs merepå kontanthjælp er uden for arbejdsmarkedet få har en uddannelse
Gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate ledige er vokset med 27. under krisen 1. på kontanthjælp er uden for arbejdsmarkedet få har en uddannelse Tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der i dag er ca.
Læs merepersoner er ikke i job eller uddannelse og får ikke understøttelse
16. personer er ikke i job eller uddannelse og får ikke understøttelse Andelen af personer mellem 16-64 år, som modtager overførselsindkomst, er den laveste i mere end 2 år. Faldet i gruppen er dog ikke
Læs mereTopskat betales oftest af lønmodtagere med bijob
betales oftest af lønmodtagere med bijob Antallet af topskattebetalere er blevet kraftigt reduceret i de senere år. I dag er det ½ mio. personer, der betaler topskat, mod 1 mio. personer i 2008, da tallet
Læs mereSeksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte
Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,
Læs mereAndelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder
Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde
Læs mereVold på socialpædagogiske arbejdspladser. April 2016
Vold på socialpædagogiske arbejdspladser April 2016 RAPPORT Vold på socialpædagogiske arbejdspladser Udgivet af Socialpædagogerne, April 2016 ISBN: 978-87-89992-88-4 Kontakt: Lise Møller Aarup laa@sl.dk
Læs mereMange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat
Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Hver tredje lærer og hver fjerde elektriker betaler i dag topskat, mens omkring hver femte metalarbejder og sygeplejerske betaler topskat. Hæver man
Læs mereStore lønforskelle for nytilkommen udenlandsk arbejdskraft
Store lønforskelle for nytilkommen udenlandsk arbejdskraft Der er stor forskel i lønindkomsterne for nytilkommen udenlandsk arbejdskraft i Danmark. Mens en lønmodtager fra Bulgarien har en månedlig gennemsnitslønindkomst
Læs mereUngdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år
Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i år Arbejdsløsheden for de -9-årige i EU er i dag ca. ½ pct. Det er det højeste niveau siden 1997, hvor ungdomsledigheden var,8 pct. Det er specielt i Spanien
Læs mereGymnasielærernes arbejdsmiljø hvad siger NFA s undersøgelse af arbejdsmiljø og helbred i Danmark?
November, 2017 Gymnasielærernes arbejdsmiljø hvad siger NFA s undersøgelse af arbejdsmiljø og helbred i Danmark? Tage Søndergård Kristensen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har i årene 2012,
Læs mereFlere ældre, mindre hjemmehjælp
Antallet af visiterede hjemmehjælpstimer til personer på 80 år og derover er faldet med 25 procent fra 2008 til 2017. Antallet af hjemmehjælpstimer er nu på det laveste niveau i den 10- årige periode,
Læs mereHver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid
Hver. pædagogisk ansat 1 procent af det pædagogiske personale i offentlige dagtilbud såsom børnehaver og vuggestuer overgik til længerevarende sygdom sidste år. Det er en stigning på procent i forhold
Læs mereIntegrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage
Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig
Læs mereStor stigning i børnefamilier ramt af langvarig fattigdom
Stor stigning i børnefamilier ramt af langvarig fattigdom Næsten 11.000 børn lever nu i familier, som er ramt af længerevarende fattigdom. Det er en stigning på 65 pct. på fem år. Samlet er der over 43.000
Læs mereDen gyldne procent har genvundet tabet under krisen
Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten
Læs mereKrisens tabte job kan genvindes uden overophedning
Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden
Læs mereMange unge har ikke afsluttet folkeskolen
Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere
Læs mereVoldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere
Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med
Læs mereAlmindelige lønmodtagere betaler ikke topskat
Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat Et argument der ofte bruges for at lette topskatten er, at nogle personer med almindelige job som lærere, sygeplejersker og mekanikere betaler topskat. Dykker
Læs mereFaldet i arbejdsstyrken skyldes primært usynlige arbejdsløse
Faldet i arbejdsstyrken skyldes primært usynlige arbejdsløse Arbejdsstyrken er faldet mere markant under denne krise end under tidligere kriser. Normalt bliver 7 pct. af et beskæftigelsesfald til arbejdsløshed.
Læs mere3. evaluering af målopfyldelsen i 2020-strategien
3. evaluering af målopfyldelsen i 2020-strategien Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i og 2017 i samarbejde med Arbejdsmiljørådet foretages midtvejsevalueringer
Læs mereFlere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve
Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve Andelen af beskæftigede danske lønmodtagere i pct. af befolkningen mellem 16 og 64 år er fortsat et stykke under niveauet fra før krisen. Ser man bort
Læs mereTilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
Flere gode år på arbejdsmarkedet 20. december 2017 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Epinion har for LO i november 2017 spurgt 7.413 personer i alderen 18-75 år om en række spørgsmål vedrørende helbred,
Læs mereUlighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist
Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,
Læs mere