Multi-level Governance i den Europæiske Union casestudie af EU s landbrugs- og tekstilpolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Multi-level Governance i den Europæiske Union casestudie af EU s landbrugs- og tekstilpolitik"

Transkript

1 Multi-level Governance i den Europæiske Union casestudie af EU s landbrugs- og tekstilpolitik Summer School 2012 EU og virksomhederne: Fra København til Bruxelles v/ Peter Nedergaard Signe Schou Hansen Institut for Statskundskab Københavns Universitet

2 Indhold 1. Indledning EU s landbrugspolitik: Common Agricultural Policy (CAP) EU s tekstilpolitik Komparation af landbrugs- og tekstilpolitikken Multi-level Governance Begrebet Governance Multi-level Governance som analyseramme Tabel 1: Typer Multi-level Governance Multi-level Governance af landbrugs- og tekstilpolitikken Producentinteresser i et MLG-system Interessevaretagelse i 2003-reformen af CAP Tabel 2: Koalitioner på det landbrugspolitiske område i EU op til CAP-reformen I Producentinteresser i tekstilpolitikken i Konklusion Litteratur

3 1. Indledning Multi-level Governence blev som begreb udviklet til at beskrive udviklingen i EU s strukturpolitik som følge af den gennemgribende reform i 1988 (Marks 1992). Herfra er begrebet udviklet til mere generelt at kunne anvendes analytisk i studiet af politiske beslutninger i den Europæiske Union (Bache og Finders 2004). Forklaringen på fremvæksten af denne nye teoretiske ramme skal findes i opfattelsen af EU som et sui generis. Traditionelt sondres der i litteraturen mellem national og international politik, men i Multi-level Governance-litteraturen opfattes dette som en falsk dikotomi. Grundlæggende for litteraturen er opfattelsen af, at EU neither resembles domestic polities nor international organizations, and therefore defies explanation from approches applied either to politics within states or politics between states. (Bache og Flinders 2004). Med udgangspunkt i denne opfattelse ønsker jeg at analysere to bemærkelsesværdige reformer i nyere europæisk virksomhedspolitik: reformen af CAP i 2003 samt afskaffelsen af netop indførte importkvoter på kinesisk tekstileksport i Som jeg vil redegøre for herunder, er både EU s landbrugs- og tekstilpolitik historisk set kendetegnet ved en mere omfattende social sikring af producenterne, end hvad der har været gældende for industrien generelt. Begge politikområder har dog været underlagt et stadigt stigende pres for liberalisering både internt og eksternt ud fra en opfattelse af, at tiden er løbet fra den omfattende producentbeskyttelse. Trods et betydeligt politisk pres for fortsat at beskytte de europæiske tekstilproducenter, oplevede industrien en markant liberalisering i Modsat forholder det sig dog i landbrugssektoren, der trods politisk pres for med reformen af CAP i 2003 at liberalisere politikken, bibeholdt en omfattende producentbeskyttelse. Med denne opgave ønsker jeg at afdække, om en forskel i de to politikområders institutionelle organisering som Multi-level Governance-systemer kan bidrage til forklaringen af, at CAP-reformen i 2003 ikke medførte den samme markante liberalisering, som afskaffelsen af de netop indførte importkvoter på kinesisk tekstileksport betød for tekstilpolitikken i EU s landbrugspolitik: Common Agricultural Policy (CAP) Landbrugspolitikken spiller en helt central rolle i det europæiske samarbejde, idet The co-operation in the agricultural policy field of the European Union is the oldest and the most developed area of supranational co-operation (Nedergaard 2006). I Rom-traktaten opstilles fem grundlæggende målsætninger for den fælles landbrugspolitik: at forøge landbrugets produktivitet; at sikre producenterne en rimelig 3

4 levestandard; at stabilisere markederne for landbrugsvarer; at sikre forsyningerne; samt at sikre forbrugerne rimelige priser. Målsætningerne er internt modstridende, og med indførelsen af det indre marked kommer også nye og klarere målsætninger for landbrugspolitikken. I 1960 erne indføres prisstøttepolitikken, efter hvilken landbrugets overskudsproduktion opkøbes af EU, samtidig med at der opstilles importkvoter samt gives eksportsubsidier for landbrugsvarer. Denne politik har ingen negative konsekvenser i EU så længe selvforsyningsgraden af landbrugsvarer er under 100. I så fald fører prisstøttepolitikken blot til mindsket import af landbrugsvarer produceret uden for EU til skade for især den amerikanske og australske landbrugssektor. I 1970 erne er overproduktionen af landbrugsvarer i EU imidlertid betydelig, hvilket fører til store fødevarelagre og begyndende intern kritik af prisstøttepolitikken. Kritikken tager til i 1980 erne og 1990 erne, hvor miljøhensyn, kritik fra verdensmarkedet, et stigende pres på EU s budget og udsigten til at indlemme de østeuropæiske lande i EU og derved i CAP sætter reformering af landbrugspolitikken på dagsordenen. I 1992 vedtages den første substantielle reform af CAP med blandt andet indførelsen af arealpræmier en mere direkte støtte end prisstøtte samt braklægningsordningen. I rammerne af Agenda 2000 (et handlingsprogram for de fremtidige østudvidelser af EU) fremsætter Kommissionen i 1997 forslag om videre reform af CAP, der fastlægger rammerne for landbrugspolitikkens udvikling frem til 2006 med en planlagt midtvejsevaluering i 2002 (Nedergaard 2009). Allerede i 2001 igangsætter daværende landbrugskommissær Franz Fischler imidlertid arbejdet med at udarbejde en mere omfattende reform af CAP. I juni 2003 vedtages den såkaldte Fischler-reform, som i store træk medfører en ekstern liberalisering samt en intern bureaukratisering af landbrugspolitikken. Prisstøtten erstattes i videre omfang med direkte støtte, samtidig med at landmændene skal leve op til nye skrappere krav til dyrevelfærd, fødevarekvalitet og miljøbeskyttelse (Nedergaard 2009). Nedergaard (2009) peger på forhold både internt i EU og eksternt, der kan forklare Fischler-reformen. Hvad angår det interne pres, satte udbruddet af kogalskab i 2000 EU s landbrugspolitik højt på den politiske dagsorden, og i en tale til Kommissionen i april 2001 lægger Fischler vægt på the need for the CAP to become more economically, environmentally and socially sustainable. (Nedergaard 2009). Hvad angår det eksterne pres resulterede Doha-runden i en aftale om at mindske landbrugsstøtten og derved de negative effekter heraf på landbrugsproduktionen og handlen med landbrugsvarer. Endvidere var der med østudvidelserne udsigt til en markant stigning i udgifterne til landbrugspolitikken, hvorfor 4

5 behovet for at sænke landbrugsstøtten var åbenbart. Ifølge Nedergaard (2009) er det eksterne pres for en reform af landbrugspolitikken afgørende for, at den såkaldte Fischler-reform blev vedtaget i juni Når jeg her betegner reformen som kendetegnet ved en manglende liberalisering på trods af at den som ovenfor beskrevet medfører en eksterne liberalisering af landbrugspolitikken skyldes det, at Fischler indledningsvis foreslog en fuldstændig afskaffelse af prisstøtte, så den europæiske landbrugspolitik no longer [would] be trade distorting and no longer [would] be subsceptible to attack in the WTO (Agra Europe). Producentinteresserne i EU har altså haft held med at påvirke den politiske beslutningsproces, så den endelige reform ikke indeholdt en nær så omfattende liberalisering, som den indledningsvis var tiltænkt. Nedergaard (2009) forklarer dette med eksterne og interne politiske asymmetrier i EU; jeg vil i tillæg hertil afdække betydningen af landbrugspolitikkens institutionelle organisering i et Multi-level Governance-system. 1.2 EU s tekstilpolitik EU s tekstilpolitik har sin oprindelse i GATT s Multifibre Trade Arrangement (MTA) et system af handelsrestriktioner på tekstilvarer som i 1974 bliver introduceret i medlemslandene. Systemet viser sig meget robust, og først med Uruguay-runden i 1990 erne vedtager medlemslandene at fjerne importkvoterne på tekstilvarer ved udgangen af Med Kinas indtræden i WTO (tidligere GATT) i 2001 bliver også importkvoter for kinesisk tekstileksport omfattet af liberaliseringen. For at sikre, at WTOlandene ikke hermed bliver oversvømmet af kinesiske tekstilvarer, tilføjes en klausul, der tillader landene frem til 2013 at beskytte deres tekstilproducenter, i så fald ophævelsen af MTA medførte en vedvarende stigning i kinesisk tekstileksport (Nedergaard 2009). For EU betyder ophævelsen af MTA en markant stigning i importen af kinesiske tekstilvarer i 2005, og allerede i marts 2005 underlægges Kommissionen og ikke mindst handelskommissær Peter Mandelson et betydeligt pres for at indføre restriktioner på kinesisk tekstileksport til EU. I april fremlægger Kommissionen retningslinjer til sikring af de europæiske tekstilproducenter, men det understreges dog, at sådanne foranstaltninger udelukkende indføres efter grundig analyse og i samråd med Kina (Nedergaard 2009). I juni 2005 indgår Kommissionen og den kinesiske regering den såkaldte Shanghai Agreement, der inden for rammerne opsat af WTO, fastsætter grænser for den årlige vækst i kinesisk tekstileksport til EU for ti kategorier af tekstilvarer til og med Aftalen bliver imidlertid først håndhævet fra juli 2005, og i den mellemliggende måned giver EU importtilladelse til tekstilvarer på knap det dobbelt af kvoten for Dette førte til, at more than 75 million sweaters, trousers, bras and other garments worth 43 million 5

6 were stockpiled in European ports after China had filled its quota much faster than anticipated by the European side. (Nedergaard 2009). I august 2005 stiger presset på Kommissionen for at finde en løsning på problemet, og i september 2005 indgår Mandelson en ny aftale med den kinesiske regering om, at tillade de berørte varer at komme ind i EU, mod at halvdelen fraregnes fremtidige importkvoter. Tekstilpolitikken bliver altså ved årsskiftet 2005 fuldstændig liberaliseret, i løbet af foråret igen betydeligt reguleret, og endelig bliver de netop indførte reguleringer allerede i efteråret 2005 omgået. Som forklaring på den omskiftelige politik peger Nedergaard (2009) på betydningen af EU s sociale gruppers villighed til at acceptere konsekvenserne af en tekstilpolitik, der favoriserer forhandlerne frem for producenterne. Op til den franske folkeafstemning om Forfatningstraktaten den 29. maj 2005 havde Kommissionen i støtte til ja -siden signaleret stor villighed til at beskytte europæiske interesser på bekostning af frihandelshensyn. Med det franske nej skiftede folkestemningen imidlertid, men forhandlingerne mellem Kommissionen og den kinesiske regering var for fremskredne til at sadle om. I stedet blev implementeringen forhalet, så konsekvenserne af den netop indgåede aftale blev afbødet. Nedergaard (2009) lægger altså vægt på skiftet fra sympati for producenter til sympati for forhandlere efter den franske folkeafstemning som forklaring på tekstilpolitikkens liberalisering; jeg vil i tillæg hertil afdække betydningen af tekstilpolitikkens institutionelle organisering som Multi-level Governance-system. 2. Komparation af landbrugs- og tekstilpolitikken EU s integration i bredden har medført, at medlemslandene koordinerer den politiske indsats på stadigt flere områder. Hvilke interesser der er repræsenteret, deres indbyrdes styrkeforhold og de institutionelle rammer de arbejder under, er dog meget forskellige fra politikområde til politikområde. For at analysere, om den forskellige institutionelle ramme for landbrugspolitikken henholdsvis tekstilpolitikken er afgørende for, at det første område afværger en liberalisering mens det andet område oplever en sådan, anvendes her en kontrollogik, hvor alle relevante tredjevariable holdes konstante. Som relevante tredjevariable udvælges i denne analyse tre karakteristika ved landbrugspolitikken, som i litteraturen opfattes som unikke sammenlignet med EU s øvrige politikområder. Hvis forholdene også gør sig gældende for tekstilpolitikken, kan disse afvises som forklaringer på, at landbrugspolitikken ikke oplever en liberalisering med CAP-reformen i 2003, når tekstilpolitikken blot to år senere gennemgår en liberalisering. 6

7 Til udvælgelse af kontrolvariable tages udgangspunkt i Nedergaard (2006), som fremhæver tre grundlæggende årsager til at anlægge en særlig teoretisk ramme for at analysere EU s landbrugspolitik: for det første er landbrugspolitikken det ældste og mest udviklede supranationalt koordinerede politikområde med mange karakteristiske stiafhængigheder; for det andet er landbruget underlagt nogle særegne økonomiske forhold, der som sektor adskiller sig markant fra industrien; for det tredje adskiller interesserepræsentationen sig fra andre sektorers (Nedergaard 2006). Hvad angår det første karakteristika er det netop forklaringskraften af CAP s særegne institutionelle organisering, der her skal undersøges. Nedergaard beskriver det sådan, at den Europæiske Union i relation til CAP kan opfattes som ( )one multi-level governance system in the agricultural policy area where the Member States function as integrated elements of the internal decision-making asymmetries( ) (Nedergaard 2006). I næste afsnit opstilles der en teoretisk ramme, hvori landbrugs- og tekstilsektoren kan opfattes som kendetegnet ved hvert deres Multi-level Government-system. Hvad angår det andet karakteristika skal forklaringen på landbrugets særegne økonomiske forhold findes i de særlige karakteristika, der kendetegner udbuddet og efterspørgslen efter landbrugsvarer. Produktionen af landbrugsvarer afviger fra produktionen af industrivarer i kraft af to omstændigheder. For det første er der et stort antal producenter spredt over store geografiske områder. Landbruget er som følge heraf afhængig af et særligt system til indsamling og forarbejdning af produktionen. Endvidere er den enkelte landmand meget immobil og kan kun svært tilpasse produktionen til prisændringer. Endelig betyder det store antal producenter, at den enkelte landmands andel af produktionen er så lille, at han ikke kan påvirke prisen på markedet. Landbrugssektoren er altså modsat industrien kendetegnet ved fuldkommen konkurrence. I forlængelse heraf er det endvidere meget svært og omkostningsfuldt at koordinere produktion og priser på tværs af sektoren, og landmænd er altså udsat for en markant hårdere konkurrence end industriens producenter. For det andet produceres landbrugsvarer i højere grad end industrivarer på et risikomarked kendetegnet ved stor uforudsigelighed i prisudvikling, afkast og konkurrenternes produktion. Dette skyldes især, at produktionen af landbrugsvarer er biologisk frem for mekanisk, og derfor fluktuerer mellem sæsoner og over år. Disse to omstændigheder for landbrugsproduktionen betyder, at udbuddet af landbrugsvarer er langt mere ustabilt end udbuddet af industrivarer. Efterspørgslen efter landbrugsvarer er karakteriseret ved at være meget prisinelastisk. Forbruget stiger altså kun i begrænset omfang som følge af prisfald. Dette skyldes, at landbrugsvarer langt overvejende er fødevarer, for hvilke forbrugernes efterspørgsel er naturligt begrænset af størrelsen på deres maver altså 7

8 hvor meget de kan spise. Lav og meget usikker indkomst kombineret med en prisinelastisk efterspørgsel har politisk legitimeret en mere omfattende social sikring af producenterne i landbrugssektoren end for EU s øvrige politikområder. Ser man på efterspørgslen efter tekstilvarer, er denne karakteriseret ved på lang sigt at være prisinelastisk. Konkret kommer dette til udtryk ved, at efterspørgslen efter tekstilvarer kun i begrænset omfang stiger som følge af indkomststigninger i samfundet. Endvidere er tekstilvarer ikke et nødvendigt forbrugsgode, hvorfor forbrugerne kan udskyde deres forbrug, til priserne når det rette (lave) niveau. I denne forstand er tekstilindustrien underlagt lignende svære økonomiske forhold, som de der gør sig gældende i landbrugssektoren (Nedergaard 2009). Hvad angår det tredje karakteristika, er producentinteresserne stærke på begge politikområder. En række selektive incitamenter for at organisere sig, samt et ønske om at sikre sig mod den ofte lave og meget usikre indkomst i sektoren, har gjort organiseringen af produktionsinteresser i landbrugssektoren stærk. De modsatrettede interesser hos de europæiske forbrugerne og skattebetalere er kun svagt organiseret, og landbrugspolitikken kan som følge heraf næppe reformeres uden et stærkt eksternt pres fra internationale aktører, som ønsker at fremme markedsgørelsen af sektoren (særligt USA og WTO). Denne politiske asymmetri skaber en stærk bias mod producentbeskyttelse på bekostning af liberalisering i sektoren (Nedergaard 2006). Ser man på udbuddet af tekstilvarer, gør to særlige karakteristika sig gældende. For det første er den europæiske tekstilproduktion begrænset til de syd- og østeuropæiske medlemslande. For det andet er disse lande kendetegnet ved dårlige jobmuligheder for de ufaglærte tekstilarbejdere, der mister deres job som følge af en markedsgørelse af tekstilproduktionen. Modstanden mod en liberalisering af tekstilpolitikken er altså i høj grad koncentreret i bestemte regioner af EU, der alene bærer omkostningerne ved en liberalisering af tekstilindustrien. Begge karakteristika reducerer organisationsomkostningerne, og producentinteresserne er i kraft heraf i stand til at lægge et ikke ubetydeligt pres på repræsentanterne for de tekstilproducerende lande i EU (Nedergaard 2009). Over for producentinteresserne står igen interesserne hos forbrugere, der med en liberalisering kan se frem til større konkurrence og derved lavere priser på tekstil. Der er imidlertid kun få selektive incitamenter for forbrugerne til at organisere sig, og denne interessegruppe står derfor svagt over for producentinteresserne. 8

9 På baggrund af denne kontrollogik skal den afværgede liberalisering af landbrugspolitikken modsat den omfattende liberalisering af tekstilindustrien, søges forklaret ud fra en forskel i de to politikområders institutionelle organisering som Multi-level Governance-systemer. 3. Multi-level Governance Nationalstaternes fortsatte integration i Den Europæiske Union i både dybden med europæisk beslutningskraft på stadig flere politikområder og i bredden med inklusion af stadig flere stater har medført en centralisering af den politiske beslutningskraft. Hvor nationalstaterne tidligere udgjorde den altdominerende arena for vedtagelse og implementering af politiske beslutninger, har nye former for governance på det supranationale henholdsvis det regionale eller lokale niveau overtaget en betydelig del af beslutningskraften (Hooghe og Marks 2004). Med denne udvikling har regeringsførelse som begrebet governance tilnærmelsesvis kan oversættes til i sin traditionelle forstand knyttet til nationalstaterne antaget nye former. Governance er blevet et begreb til at forstå, hvad den fortsatte europæiske integration betyder for nationalstaterne, samt hvilke muligheder og begrænsninger EU som et politisk system giver for opfyldelsen af medlemsstaternes og de europæiske borgeres politiske mål (Borrás og Peters 2010). 3.1 Begrebet Governance Hooghe og Marks definerer governance som binding dicision making in the public sphere (2004). Borrás og Peters (2010) anvender governance-begrebet som en variable, der udtrykker the capacity of society to develop some means of making and implementing collective choices (Borrás og Peters 2010). I en europæisk kontekst er begrebet som nævnt særligt brugbart til at forstå det komplekse politiske system, som europæisk politik bliver vedtaget og implementeret gennem. Som Borrás og Peters (2010) udtrykker det: That complexity does not eliminate the capacity for effective governance, but it does reduce its probability, with the resulting possibility of unintended consequences for the capacity and legitimacy of the governing system. The internal complexity may, therefore, produce a need for additional mechanisms for steering and control that can augment the activities for the formal EU institutions. (Borrás og Peters 2010) Den stadigt større fragmentring af EU s beslutningsproces kan potentielt mindske samfundets kapacitet til at producere kollektive beslutninger og derved reducere legitimiteten af de førte politikker. Over for denne 9

10 opfattelse står Multi-level Governance-litteraturen, der grundlæggende opfatter den fragmenterede governance i Den Europæiske Union, som både mere efficient og normativt mere optimal end den traditionelle statscentrerede governance (Hooghe og Marks 2004). 3.2 Multi-level Governance som analyseramme De problemstillinger det politiske system forventes at løse, afgrænser sig ikke snævert til den enkelte nationalstat. Samfundets eksternaliteter er grænseoverskridende, og effektive politiske løsninger på disse kræver derfor også grænseoverskridende beslutningskompetencer. Ved at frigøre governance fra nationalstaten bliver det muligt at træffe kollektive beslutninger på netop den arena, der fordrer vedtagelse og implementering af den mest optimale og legitime politik (Hooghe og Marks 2004). Hooghe og Marks identificerer i litteraturen dette som hovedargumentet for Multi-level Governance (MLG). En række andre positive konsekvenser af MLG fremhæves dog også i litteraturen: større repræsentativitet af samfundets heterogene præferencer; stærkere politisk forankring af beslutninger; konkurrence mellem de politiske aktører om de mest efficiente løsningsforslag og i tillæg hertil mere innovative løsningsforslag (Hooghe og Marks 2004). Denne enighed på tværs af Multi-level Governance-litteraturen om værdien af, at differentiere den politiske beslutningskompetence på en flerhed af niveauer, modsvares imidlertid ikke af en enighed om, hvordan et politisk system med MLG organiseres optimalt. Hooghe og Marks identificerer to kontrasterende opfattelser af MLG, som de ganske simpelt benævner Type I og Type II. Tabel 1 opsummerer hovedtrækkene i de to idealtyper, som vil blive gennemgået nedenfor. Tabel 1: Typer Multi-level Governance Type I Generelistiske Institution Ikke overlappende medlemskab Begrænset antal niveauer System Fastlagt struktur Intrinsisk fællesskab Egenskaber Voice Værdipolitik Nationalstater Udbredelse EU s formelle organisering Kilde: Baseret på Hooghe og Marks 2004 Type II Funktionalistiske Overlappende medlemskab Ubegrænset antal niveauer Fleksibel organisering Ekstrinsisk fællesskab Exit Problemløsning EU s funktionalistiske organisering OPP Institution Institutionerne i Type I MLG er kendetegnet ved, at de alle varetager en flerhed af funktioner i det politiske system; eksempelvis at være politikformulerende og politikimplementerende, være interessevaretagende 10

11 for sine medlemmer, indeholde en retsinstans, med videre. Institutionerne kan som sådan siges at være generelistiske. Modsat er institutioner i Type II MLG funktionalistiske, altså kendetegnet ved at varetage netop én af disse funktioner i det politiske system. I kraft af, at Type I-institutioner varetager alle relevante funktioner for sit (territorielt) afgrænsede område, vil medlemskab af disse ikke være overlappende. Institutionerne er derimod indlejret i hinanden i et ordnet system af stadigt mere overordnede institutioner omfattende stadigt flere underordnede institutioner. Medlemskab af Type II-institutioner er derimod som oftest overlappende, idet man som borger har behov for at indgå i en række institutioner for at dække alle relevante funktioner i det politiske system. System Som ovenfor nævnt indgår Type I-institutionerne i et ordnet system af over- og underordnede niveauer, som grundlæggende udgøres af et lokalt, et regionalt, et nationale og et internationalt niveau. Type IIinstitutionerne organiserer sig i modsætning hertil på et utal af niveauer, afhængig af hvor institutionen mest effektivt varetager sin funktion. I forlængelse heraf står det også klart, at Type II MLG er fleksibel i sin organisering, så systemet til hver tid modsvarer efterspørgslen hos befolkningen og dets institutioner. Heroverfor står den hierarkisk ordnede Type I MLG, hvis institutioner er gennemsyret af idealet om magtens tredeling, og som i kraft heraf er meget robust over for skiftende folkelige og institutionelle præferencer. Egenskaber De ovenfor beskrevne karakteristika ved Type I henholdsvis Type II MLG sætter den grundlæggende ramme den politiske beslutningsproces. En række modstridende egenskaber bliver i kraft heraf kendetegnende for de to typer governance, hvilke skal diskuteres herunder. I kraft af, at Type I-institutioner varetager alle relevante funktioner for et klart afgrænset område, repræsenterer de også interesserne for et veldefineret fællesskab af borgere, og vil som sådan udtrykke deres fælles identitet og særlige præferencer. Heroverfor står Type II-institutionerne, som med deres funktionalistiske karakter repræsenterer en konstant varierende gruppe borgere, der for en længere eller kortere periode deler præferencer. Heraf følger også, at den mest effektive måde at udtrykke sin utilfredshed med en Type II-institutioner er at ophøre medlemsskabet (exit i Hirschmans terminologi; 1970), mens den ufrivillige karakter af medlemskabet af Type I-institutioner gør det meget omkostningsfuldt at ophøre medlemsskabet det vil eksempelvis betyde at man fysisk skal flytte til en anden region eller et andet land. Derimod vil Type I- institutioner ofte understøtte deliberative processer, som gør det muligt for medlemmerne at udtrykke 11

12 deres utilfredshed og i fællesskab nå en for medlemmerne mere optimale kollektiv beslutning (voice i Hirschmans terminologi; 1970). Endeligt vil Type I-institutionernes generelistiske karakter og systematiske organisering give plads for partipolitisk konkurrence, hvor den indbyrdes positionering overordnet sker på den klassiske socioøkonomiske skillelinje. Modsat vil Type II-institutionernes funktionalistiske karakter ikke muliggøre generel politikformulering, men fokusere de kollektive beslutninger om løsningen af konkrete eksternalitetsproblemer. I kraft heraf bliver politikformuleringen i Type I MLG også af fordelingsmæssig karakter med betydning for samfundet generelt, mens Type II MLG kendetegnes ved problemløsning og politikoptimering inden for specifikke politikområder. Udbredelse Type I MLG er den dominerende governance-type i nationalstaterne og de politiske systemer, der ligger herunder på lokalt og regionalt niveau. I EU er der med strukturpolitikken løbende sket en decentralisering af beslutningskompetencer fra nationalt niveau til regionale institutioner, hvilket har betydet en udbredelse af Type I MLG til medlemslandene med særligt stor evidens i Frankrig, Italien og Spanien. Også EU s formelle institutionelle opbygning efter idealet om magtens tredeling med den udøvende magt placeret hos Ministerrådet og Kommissionen, den lovgivende magt hos Ministerrådet og Europaparlamentet og endelig den dømmende magt hos EU-domstolen, er udtryk for Type I Multi-level Governance. EU s søjleopdeling på politikområder er derimod et tydeligt udtryk for Type II MLG, idet institutionerne her har snævert formålsspecifikke funktioner. I kølvandet heraf følger også et stort antal uafhængige interesseorganisationer funderet i EU s politiske system, som søger at gøre deres indflydelse gældende på det konkrete politikområde. Derfor findes der inden for EU stor variation i governance mellem de enkelte politikområder, hvor institutionernes organisering er stærkt varierende. Dette er særligt tydeligt for landbrugspolitikken, for hvilken der igennem hele den politiske beslutningsproces i EU er oprettet særlige organer for landbrugspolitik. Type II Multi-level Governance er altså en vigtig ramme for at forstå, hvorfor reformvillige interesser mere succesfuldt kunne gøre deres indflydelse gældende i tekstilpolitikken end i landbrugspolitikken. 3.3 Multi-level Governance af landbrugs- og tekstilpolitikken Multi-level Governance-teorien skal i nærværende analyse anvendes til at belyse, hvordan den institutionelle organisering af landbrugs- henholdsvis tekstilpolitikken kan bidrage til forklaringen af, at landbruget afværger en liberalisering med CAP-reformen i 2003, mens tekstilindustrien oplever en betydelig liberalisering blot to år senere. 12

13 Konkret skal det analyseres, om produktionsinteresserne på de to politikområder har forskellige institutionelle ramme for at gøre deres indflydelse gældende, og om dette kan forklare, at produktionsinteresserne i landbrugspolitikken mere effektivt kan påvirke beslutningsprocessen end produktionsinteresserne i tekstilpolitikken. 4. Producentinteresser i et MLG-system Indledningsvis skal det analyseres, hvordan producentinteresserne i landbrugssektoren er repræsenteret i det europæiske politiske system frem til reformen af CAP i 2003 sammenlignet med de reformvillige kræfter, og om dette kan forklare den manglende liberalisering af landbrugspolitikken. Herefter skal det analyseres, hvordan henholdsvis producentinteresser og forhandler-/forbrugerinteresser i tekstilindustrien er repræsenteret i det europæiske politiske system frem til afskaffelsen af importkvoter for tekstilvarer i 2005, og om dette kan forklare, at der faktisk skete en liberalisering af tekstilpolitikken. 4.1 Interessevaretagelse i 2003-reformen af CAP Tabel 2 gengiver de tre koalitioner, Nedergaard (2008a) identificerer som de overordnede interessegrupper i den europæiske landbrugspolitik fra 1990 erne, hvor de første forsøg på substantielt at reformere CAP som beskrevet ovenfor blev gjort, og frem til CAP-reformen i I landbrugets koalition er landbrugets producentinteresser primært repræsenteret i EU gennem COPA (Comité des Organizations Professionelles Agricoles de l Union Européenne) en helt central aktør. COPA blev etableret i 1985 som et samarbejdsorgan for medlemslandenes nationale landbrugsorganisationer. Siden har det været den vigtigste europæiske lobbyorganisation for landbrugssektoren i EU (Nedergaard 2008). Som ovenfor beskrevet er markedet for landbrugsvarer i udtalt grad et risikomarked, hvilket giver producenterne i landbruget store selektive incitamenter til at organisere sig. Derfor er COPA også en stærk aktør i beslutningsprocessen for den europæiske landbrugspolitik. Som det fremgår af tabellen nedenfor, finder landbrugets producentinteresser støtte hos både dele af Kommissionens Generaldirektorat for Landbrug, Udvikling af landdistrikter og Fiskeri samt hos de fleste medlemslande, deres landbrugsministre embedsmænd. Særligt gennem COPA påvirker landbrugets producentinteresser EU s landbrugspolitik ved at gøre deres interesser gældende over for Kommissionen under udarbejdelsen af reformoplægget, idet Generaldirektoratet for Landbrug, Udvikling af landdistrikter og Fiskeri arbejder i et tæt netværk med landbrugets interesseorganisationer. Forslag til landbrugspolitiske reformer er imidlertid altid mere vidtgående i deres bestræbelser på at liberalisere CAP, end hvad der i sidste ende vedtages af Ministerrådet og Europaparlamentet. Dette skyldes, 13

14 at Kommissionen are appointed to serve the general European interests without having to grant consideration to voter reactions. (Nedergaard 2008a). Ministerrådet er til sammenligning repræsentanter for nationalpolitiske interesser, som formes på medlemsstaternes hjemlige politiske arenaer, og udsættes derfor ikke som Kommissionen for direkte lobbyisme i EU (Greenwood 2011). Tabel 2: Koalitioner på det landbrugspolitiske område i EU op til CAP-reformen I 2003 Koalition 1 Landbrugets koalition ikke behov for reform af CAP s politiske substans Diskurs 2 : Ikke behov for ændringer før 2006 Moderat reformkoalition behov for moderate reform af CAP s politiske sustand Diskurs: Behov for en ny kurs I CAP Radikal reformkoalition behov for radikal reform af CAP s politiske substans Diskurs: Afskaf CAP nu Aktører Landbrugets europæiske interesseorganisationer (primært COPA 3 ) Dele af Kommissions Generaldirektorat for Landbrug, Udvikling af landdistrikter og Fiskeri Den landbrugspolitiske presse De fleste medlemslande Nationale landbrugsministerier Kommissær Franz Fischler De fleste af Kommissionens økonomiske afdelinger Dele af Europaparlamentet Dele af pressen Enkelte medlemslande (England, Tyskland, Holland, Danmark og Sverige) Forbrugerorganisationer Tredjeverdenslande Økonomer OECD Dele af pressen 1. Koalition oversætter begrebet advocacy coalitions fra Advocacy Coalition Framework-teorien defineret som a political subsystem consisting of people from various governmental and private organizations that both (1) share a set of normative and causal beliefs and (2) engage in a nontrivial degree of coordinated activity over time (Nedergaard 2008a) 2. Diskurs oversætter begrebet storyline som udtryk for actors attempt to secure support for their respective definition of reality( ) (Nedergaard 2008a) Kilde: Nedergaard 2008a Ud over at gøre deres interesser gældende direkte i det europæiske politiske system kan producentinteresserne altså også påvirke EU s landbrugspolitik ved at gøre deres interesser gældende nationalpolitisk. Som det fremgår af koalitionen har landbrugets interesser haft en betydelig succes hermed op til 2003-reformen af CAP. Denne succes kan forklares med det forhold, at support from agricultural organizations is often more important than that which is indicated by the actual number of voters in the agricultural sector. This is due to the fact that supporting agriculture gives politicians a base for attracting non-agricultural votes for rural areas as well as from agricultural supply industries( ) (Nedergaard 2009). Ikke kun Ministerrådet men også Europaparlamentet vil qua denne mekanisme fremme producentinteressernes præference for fortsat høj landbrugsstøtte og omfattende protektionisme af landbrugsvarer i udformningen af en reform af CAP. 14

15 Den moderate reformkoalition er også til stede i EU s beslutningsproces på flere niveauer. Ud over at kommissær Franz Fischler sætter sig i spidsen for at liberalisere CAP gennem en tidligere reform af landbrugspolitikken end planlagt, har de økonomiske kræfter i Kommissionen støttet op om dette arbejde. Endvidere har Europaparlamentet i de senere år lagt større vægt på at fremme generelle europæiske interesser, og har i kraft heraf for en vis del støttet en reform af CAP(Nedergaard 2008a). Endelig er der en håndfuld medlemslande, som i meget begrænset omfang har gavn af CAP s støtteordning, og som derfor har bakket op om Fischlers reformforslag i Ministerrådet. Tilstedeværelsen af disse interesser på flere niveauer i EU s politiske system er afgørende for, at der overhovedet blev igangsat et arbejde for at reformere CAP. Uanset at der kan identificeres et eksternt pres som beskrevet ovenfor, der ønsker EU s landbrugspolitik liberaliseret, vil et sådant arbejde kun igangsættes, hvis der er en realistisk mulighed for faktisk at få et forslag gennemført. At et sådant arbejde i sidste ende ikke bærer frugt, kan forklares med, at de reformvillige interesser er stærkt pressede i både Ministerrådet og Europaparlamentet et forhold der ovenfor forklares med producentinteressernes store succes på de hjemlige politiske arenaer. Den radikale reformkoalition består af eksterne aktører, der kun i begrænset omfang indvirker på EU s beslutningsproces. Af disse kan forbrugerinteresser som modpart til landbrugets producentinteresser forventes mest effektfuldt at gøre sine interesser gældende i EU s politiske system. Når forbrugerinteresserne alligevel står så markant svagere end producentinteresserne, skal forklaringen findes i de manglende selektive incitamenter forbrugerinteresserne har for at organisere sig (Nedergaard 2009). Forbrugerne er ikke organiseret i en stærk organisation og kan derfor ikke indgå på den flerhed af politiske arenaer, som landbrugets interesseorganisationer yder deres indflydelse igennem. I kraft heraf bliver forbrugerinteresserne aldrig en egentlig modvægt til producentinteresserne i landbrugssektoren. Ved at være til stede i både det europæiske politiske system og på de hjemlige politiske arenaer i medlemslandene bliver landbrugets interesser varetaget meget effektivt i den beslutningsproces, der leder op til 2003-reformen af CAP. Herudover er landbrugets producentinteresser også repræsenteret på alle niveauer af den europæiske beslutningsproces, og står her stærkere end de reformvillige kræfter. Landbrugets præferencer for at opretholde landbrugsstøtten og sikre en betydelige protektionisme, er altså repræsenteret i alle dele af beslutningsprocessen bag reformen. I denne optik er det derfor heller ikke overraskende, at Franz Fischler ikke får succes med at liberalisere CAP i den vide udtrækning, som reformoplægget indledningsvis lagde op til. 15

16 4.2 Producentinteresser i tekstilpolitikken i 2005 Som det forholder sig for producentinteresserne i landbrugssektoren er producentinteresserne i tekstilindustrien også organiseret i én stærk interesseorganisation kaldet Euratex (The European Apparel and Textile Confederation). Som der tidligere er argumenteret for, har markedet for tekstilvarer flere ligheder med risikomarkedet for landbrugsvarer, og organiseringen af tekstilindustriens producenter er som følge heraf også betydeligt stærkere end forbrugerinteresserne (Nedergaard 2008b). Euratex er altså en afgørende spiller i den europæiske tekstilpolitik. Euratex organiserer producentinteresserne i 27 europæiske lande (Belgien, Bulgarien, Danmark, England, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Letland, Litauen, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Schweitz, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyrkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig). Sammenslutningen af disse lande gør Euratex til en afgørende spiller i også den internationale tekstilpolitik: With a household consumption of nearly 500 Billion Euro, the EU 27 is the largest world market for textile and clothing products. The European industry is the second world exporter in textiles as well as in clothing. (Euratex 2012). Under MTA-politikken forhandles både størrelsen og indholdet af eksportkvoterne på tekstilvarer løbende, hvilket giver producentinteresserne særligt stærke incitamenter til at organisere sig. Idet ( )each individual producer could often have at least some influence on the administration of the quota system that was relevant for his or her particular line of production. (Nedergaard 2008b) har de europæiske producenter en interesse i at være repræsenteret i den fælles interesseorganisation, som i kraft heraf organiserede så godt som hele industrien. Med tekstilindustriens liberalisering i 2005 er producentinteressernes incitamenter til at organisere sig ikke blevet mindre. Den frie konkurrence for tekstilvarer lægger pres på priserne, hvilket har made it easy for producers to build consensus about the well-defined goal of easing the competitive pressure through political means. (Nedergaard 2008b). Alt taler altså for, at tekstilindustriens producentinteresser kan yde lige så stor indflydelse på den førte politik, som producentinteresserne i landbrugssektoren ovenfor har vist sig at gøre. Som en del af EU s stærke virksomhedsinteresser har Euratex en ikke ubetydelig indflydelse på Kommissionens arbejde, idet de er leveringsdygtige i en afgørende viden om det specifikke politikområde som tekstilindustrien udgør (Greedwood 2011). I kraft heraf spiller Euratex også en afgørende rolle for at sætte fokus på de voldsomme negative konsekvenser, som afskaffelsen af MTA har for EU s tekstilproducenter. Dette stemmer overens med, at Kommissionen så snart de negative konsekvenser 16

17 bliver evidente, indleder arbejdet med at genindføre importkvoter for kinesisk tekstileksport. Forklaringen på, at disse importkvoter allerede inden deres indførelse igen blev omgået, skal derfor findes andet steds. Modsat producentinteresserne i landbruget står tekstilindustriens producentinteresser relativt svagt i Ministerrådet. Årsagen hertil skal findes på de hjemlige politiske arenaer. Selv om Euratex organiserer interesser i 27 europæiske lande, udgør tekstilproduktionen i langt de fleste lande kun en marginal andel af den samlede industri. Som ovenfor beskrevet har kun et mindre antal syd- og østeuropæiske lande en så betydelig tekstilproduktion, at afskaffelsen af MTA afgørende kan påvirke arbejdsløsheden. Det er som følge heraf også kun et begrænset antal medlemslande i EU, som har interesse i at bakke op om Kommissionens arbejde for at genindføre importkvoter på kinesisk tekstileksport. Som over beskrevet er landbrugets producentinteresser i stand til at gøre deres indflydelse effektivt gældende ved at være til stedet både i EU s beslutningsproces og på de hjemlige politiske arenaer. På den hjemlige politiske arena kan producentinteressernes succes forklares med, at der er mange politiske stemmer at hente i hele landdistriktet ved at bakke op om landbruget. Samme mekaniske gør sig for så vidt også gældende for tekstilindustrien, i det omfang produktionen af tekstilvarer udgør en betydelig andel af et lands industri. Hvis en liberalisering af tekstilindustrien har afgørende indflydelse på en regions arbejdsløshed, vil der politiske være stemmer at vinde ved at sikre produktionens og derved også regionens overlevelse. Når tekstindustriens producentinteresser alligevel må siges at stå betydeligt svagere på de hjemlige politiske arenaer end landbrugets producentinteresser og som følge heraf også er svagere repræsenteret i både Ministerrådet og Europaparlamentet skal forklaringen findes i, at tekstilproduktionen i langt de fleste medlemslande kun udgør en marginal andel af den samlede industri. Som ovenfor beskrevet har kun et mindre antal syd- og østeuropæiske lande en så betydelig tekstilproduktion, at afskaffelsen af MTA afgørende kan påvirke arbejdsløsheden. Det er som følge heraf også kun et begrænset antal medlemslande i EU, som har interesse i at bakke op om Kommissionens arbejde for at genindføre importkvoter på kinesisk tekstileksport. Hensynet bliver i stedet dels at sikre forhandler- og forbrugerinteresser, som i kraft af mindre bureaukrati og lavere priser har stor fordel af en liberaliseret tekstilindustri, dels at leve op til aftalen indgået i WTO med EU s største samhandelsparter. Når det står klart for Kommissionen, at både Ministerrådet og Europaparlamentet er villige til at tage de negative konsekvenser af en liberaliseret tekstilindustri for producenterne af tekstilvarer, er der ikke længere incitament til at håndhæve de netop genindførte tekstilkvoter. Kommissionen har som paradigme at fremme generelle europæiske interesser, og vil derfor 17

18 favorisere en liberalisering af tekstilindustrien i det øjeblik dette bliver en politisk farbar vej, altså når en sådan politik vinder opbakning i Ministerrådet og Europaparlamentet. Ser man på repræsentationen i det europæiske politiske system adskiller producentinteresserne i tekstilindustrien sig ikke fra producentinteresserne i landbrugssektoren. I begge tilfælde er producentinteresserne stærkt organiseret i én central interesseorganisation, og det lykkes også i begge tilfælde for denne at yde en afgørende indflydelse på Kommissionen. Den afgørende forskel skal findes på den hjemlige politiske arena, hvor tekstilindustrien kun i et begrænset antal medlemslande kan gøre deres indflydelse effektivt gældende. Derfor bliver tekstilindustriens producentinteresser heller ikke varetaget i Ministerrådet eller Europaparlamentet, og de netop genindførte importkvoter bliver aldrig håndhævet. 5. Konklusion Både den europæiske landbrugspolitik og den internationale tekstilpolitik er historisk kendetegnet ved omfattende protektionisme. Landbrugspolitikken har ud over massive støtteordninger for producenterne af landbrugsvarer også omfattet importkvoter på landbrugsvarer med særligt store konsekvenser for amerikansk og australsk eksport. Tekstilpolitikken har også omfattet importkvoter, der de seneste år særligt har beskyttet de europæiske tekstilproducenter mod konkurrencen fra kinesisk tekstileksport. Presset på at reformere de to politikområder har dog været stort både eksternt fra særligt WTO og EU s største samhandelsparter, som ønsker friere international handel, og internt fra forhandler- og forbrugerinteressegrupper samt mere liberale kræfter i det europæiske politiske system. I begyndelsen af 2000 erne blev der taget afgørende skridt mod en liberalisering af både landbrugs og tekstilpolitikken, men det lykkedes i en vis udstrækning landbrugets producentinteresser at afværge den omfattende liberalisering, som Europakommissionen arbejdede for. Dette skyldes producentinteressernes betydelige succes med at gøre deres interesser gældende på de hjemlige politiske arenaer i medlemslandene, så både Ministerrådet og Europaparlamentets medlemmer fremmede deres præferencer i vedtagelsen af 2003-reformen af landbrugspolitikken. Til sammenligning står tekstilindustriens producentinteresser væsentligt svagere end landbrugets producentinteresser i mange af medlemslandene, fordi tekstilindustrien udgør en marginal andel af landenes industri. Tekstilindustriens producentinteresser kan altså kun gøre deres indflydelse gældende på de hjemlige politiske arenaer i de syd- og østeuropæiske medlemslande, som fortsat har en betydelig tekstilindustri om ikke nationalt så regionalt. Omfanget heraf er ikke stort nok til at samle Ministerrådet og Europaparlamentet om at varetaget producentinteresserne på bekostning af forhandler- og 18

19 forbrugerinteresserne. Man er villig til at acceptere de negative konsekvenser af en liberaliseret tekstilpolitik for tekstilindustriens producenter, og derfor bliver de genindførte importkvoter aldrig håndhævet. 19

20 Litteratur Agra Europe. Nyhedsmedie, Bruxelles. Bache, Ian og Flinders, Matthew (2004): Themes and Issues in Multi-level Governance i I. Bache and M. Flinders (Eds.), Multi-level Governance, Oxford: Oxford University Press. Borrás, Susana og B. Guy Peters (2010): Governance an European Integration i M. Egan, N. Nugent og W. E. Paterson (Eds.), Research agendas in EU studies. Stalking the Elephant, New York: Palgrave Macmillan. Greenwood, Justin (2011): Business and Professional interests i J. Greenwood, Interest Representation in the European Union, New York: Palgrave Macmillan. Hirschman, Albert O. (1970): Exit, Voice and Loyalty. Responses to Decline in Firms, Organization and States. Cambridge: Harvard University Press. Hooghe, Liesbet og Gary Marks (2004): Contrasting Visions of Multi-level Governance i I. Bache and M. Flinders (Eds.), Multi-level Governance, Oxford: Oxford University Press. Marks, Gary (1992): Structural Policy in the European Community, i A. Sbragia (Ed.), Europolitics: Institutions and Policymaking in the New European Community. Washington: The Brooking Institute. Nedergaard, Peter (2006): Marked failure and government failure: A theoretical model of the common agricultural policy, Public Choice, 127, Nedergaard, Peter (2008a): The reform of the 2003 Common Agricultural Policy: an advocacy coalition explanation, Policy Studies, 29:2, Nedergaard, Peter (2008b): European Import Quotas on Chinese Textile and Clothing Exports in 2005: A Panic-Driven Commission or Rational Explanations?, J Ind Compet Trade 9, Nedergaard, Peter (2009): Business and Politics in the European Union. Cases in Service, Agriculture and Textiles. København: DJØF Forlag. 20

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Økonomisk analyse 19. maj 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Europa-Kommissionen foretager

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.12.2007 KOM(2007) 802 endelig 2007/0281 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 17. oktober 2007 En ny Ioannina-afgørelse Man har på det seneste i de europæiske medier

Læs mere

Hvordan påvirker offentligheden/ borgerne/ virksomhederne EU s politiske system?

Hvordan påvirker offentligheden/ borgerne/ virksomhederne EU s politiske system? Hvordan påvirker offentligheden/ borgerne/ virksomhederne EU s politiske system? To grundlæggende måder: 1) Via politiske partier (Ministerrådet, Parlamentet, Kommissionen). 2) Via interessegrupper: a)

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Europæisk Økonomi og Politik BA-ling.merc. Praktiske informationer:

Europæisk Økonomi og Politik BA-ling.merc. Praktiske informationer: Europæisk Økonomi og Politik BA-ling.merc. Praktiske informationer: Peter Nedergaard International Center for Business and Politics, CBS pne.cbp@cbs.dk Email blot, hvis der er spørgsmål, kommentarer, kritik

Læs mere

EU s landbrugspolitik under forandring 1992-2013

EU s landbrugspolitik under forandring 1992-2013 1 EU s landbrugspolitik under forandring 1992-2013 Carsten Daugbjerg Professor of Public Policy Director, Policy and Governance Program, Crawford School of Public Policy, The Australian National University

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014 Økonomisk analyse 25. april 214 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +45 3339 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU 14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring

Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring Lektor Viola Burau Workshop ved Århus-seminar 2010 20. august 2010 1 Overblik (1) Komparative studier Historien bag komparativ sundhedspolitik

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER A ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Bjørn Jørgensen 1 En lille fortælling Der er to måder, man kan producere vindmøller på i Danmark... 2 1966 1968

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

Fødevareøkonomisk Institut. EU s direkte støtte. Konsekvenser og mulige reformstrategier. Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen

Fødevareøkonomisk Institut. EU s direkte støtte. Konsekvenser og mulige reformstrategier. Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen Fødevareøkonomisk Institut EU s direkte støtte Konsekvenser og mulige reformstrategier Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen Baggrund Stigende betydning af den direkte støtte Midtvejsevaluering af CAP

Læs mere

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet Europaudvalget EU-note - E 78 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 12. september 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Foreløbig rapport om

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Internationale sponseringspolitikker. 1. april 2015 Amway

Internationale sponseringspolitikker. 1. april 2015 Amway Internationale sponseringspolitikker 1. april 2015 Amway Internationale sponseringspolitikker Denne politik er gældende for alle europæiske markeder (Belgien, Bulgarien, Danmark, Estland, Finland, Frankrig,

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Can renewables meet the energy demand in heavy industries?

Can renewables meet the energy demand in heavy industries? Sune Thorvildsen Can renewables meet the energy demand in heavy industries? Senior Advisor Sune Thorvildsen DI Energy Confederation of Danish Industry 2 Strong sector associations 3 4 5 Top 10 Receiving

Læs mere

INGEN BESPARELSER PÅ EU'S LANDBRUGSBUDGET

INGEN BESPARELSER PÅ EU'S LANDBRUGSBUDGET Januar 2003 Af Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: INGEN BESPARELSER PÅ EU'S LANDBRUGSBUDGET EU's statsledere har vedtaget en finansiel ramme for landbrugspolitikken, der indebærer en fastfrysning

Læs mere

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Dansk eksport når ikke så langt ud i verden som eksporten fra mange

Læs mere

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.7.2014 COM(2014) 448 final 2014/0207 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om tilpasning af Rådets forordning (EF) nr. 1340/2008 af 8. december 2008 om handel med visse

Læs mere

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 EU - et indblik i hvad EU er Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 Dagens program 10:40-10:45 Velkomst 10:45-11:15 Oplæg om EU 11:15-11:25 Introduktion til dilemmaspil

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Dagens præsentation. Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering

Dagens præsentation. Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering Globalisering Møde i Brugerudvalget for Vidensamfundet 6. februar 2014 Peter Bøegh Nielsen Dagens præsentation Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering

Læs mere

- I pct. af ugen før ,3 100,1 101,1 101,5 100,1 99,5 - I pct. af samme uge sidste år 95,3 93,9 95,3 95,7 94,1 95,6

- I pct. af ugen før ,3 100,1 101,1 101,5 100,1 99,5 - I pct. af samme uge sidste år 95,3 93,9 95,3 95,7 94,1 95,6 Priser og produktionstal for oksekød Nr. 02/17 11-01-17 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 8.600 stk. Notering = uændret Der ventes

Læs mere

Fremtidens landbrug bliver Big Business

Fremtidens landbrug bliver Big Business Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Fremtidens landbrug bliver Big Business På sporet af fremtidens landbrug Plantekongres 2016 21. januar Henning Otte Hansen hoh@ifro.ku.dk Institut for Fødevare-

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

University of Copenhagen. EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2010

University of Copenhagen. EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Infodage om Danmarks Brydeforbunds Nationale Kraftcenter

Infodage om Danmarks Brydeforbunds Nationale Kraftcenter Infodage om Danmarks Brydeforbunds Nationale Kraftcenter Kulturministeriet Organiseringen af dansk idræt Team Danmark DIF/IOC DGI DFIF 62 Forbund 180 regionale afdelinger 16 regionale foreninger 80 by

Læs mere

EU sætter fokus på det fælleseuropæiske alarmnummer 112 op til sommerferien

EU sætter fokus på det fælleseuropæiske alarmnummer 112 op til sommerferien IP/08/836 Brussels, den 3. juni 2008 EU sætter fokus på det fælleseuropæiske alarmnummer 112 op til sommerferien Europa-Kommissionen sætter i dag ekstra ind på at få gjort større brug af det gratis fælleseuropæiske

Læs mere

Af Anita Vium - Direkte telefon: RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN

Af Anita Vium - Direkte telefon: RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN i:\marts-2000\erhv-b--av.doc Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN Sammenlignet med andre danske eksportindustrier har fødevareindustrien en forholdsvis lille

Læs mere

WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne

WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne IP/04/622 Bruxelles, den 10. maj 2004 WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne For at tilføre WTO-forhandlingerne under Doha-udviklingsdagsordenen

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.6.011 KOM(011) 35 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET anden rapport om frivillig

Læs mere

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Lanbrug Den 11. juli 2006 og Fiskeri

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Lanbrug Den 11. juli 2006 og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 575 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Lanbrug Den 11. juli 2006 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat

Læs mere

Jens Hartig Danielsen. EU-Landbrugsretten. Landbrugets retsforhold I

Jens Hartig Danielsen. EU-Landbrugsretten. Landbrugets retsforhold I Jens Hartig Danielsen EU-Landbrugsretten Landbrugets retsforhold I Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 Kapitel 1. Grundlag og udvikling 13 1. Historien 13 2. Landbrugspolitikkens placering 19 3. Lissabontraktaten

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Hvorfor undervise i EU?

Hvorfor undervise i EU? Hvorfor undervise i EU? Oplæg ved: Mads Dagnis Jensen og Julie Hassing Nielsen Konference: EU i undervisningen sådan! Onsdag den 5. oktober 2011 Aarhus Universitet, Institut for Statskundskab Indhold Præsentation

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre

Læs mere

Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014

Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Intro Formålet med analysen er, at undersøge om der er erhvervsmæssige områder i relation

Læs mere

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 1. juli 2014

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 1. juli 2014 Økonomisk analyse 1. juli 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa 01-09-2010 M&A International Inc. the world's leading M&A alliance M&A markedet i Danmark Markant fremgang i M&A-markedet i Danmark Alle transaktioner (køber,

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.12.2014 COM(2014) 721 final 2014/0345 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Østrig og Polen til at ratificere eller tiltræde Budapestkonventionen om

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) "ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014" økonomisk og social sammenhørighed SAMMENFATTENDE ANALYSE

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 økonomisk og social sammenhørighed SAMMENFATTENDE ANALYSE Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Bruxelles, den 15. september 2013 Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) "ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Hvordan udvikler mælkeprisen sig og kan markedet reguleres. Kirsten Due Dansk Kvæg

Hvordan udvikler mælkeprisen sig og kan markedet reguleres. Kirsten Due Dansk Kvæg Hvordan udvikler mælkeprisen sig og kan markedet reguleres Kirsten Due Dansk Kvæg Disposition Først lidt baggrund: Hvordan fungerer EU- og verdensmarkedet for mælk og mejeriprodukter Markedsudviklingen

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del Bilag 246 Offentligt

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del Bilag 246 Offentligt Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 246 Offentligt Europaudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Udfordringer De offentlige finansers holdbarhed Udsigt til lavvækst på den anden side af krisen Offentlige finanser Underskuddene er problematiske: De kan drive

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.5.2010 KOM(2010)227 endelig 2010/0126 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. /2010 om ændring af forordning (EF)

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt Europaudvalget, Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget og Miljø- og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer Den 12.

Læs mere

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014 Asbjørn K. Høgsbro Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Et rammeprogram, der støtter de kulturelle, kreative og audio-visuelle brancher

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0138 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0138 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0138 Offentligt DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.3.2011 KOM(2011) 138 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udenrigsudvalget UDKAST TIL UDTALELSE

EUROPA-PARLAMENTET. Udenrigsudvalget UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««Udenrigsudvalget 2009 FORELØBIG 2004/0151(COD) 19.5.2005 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udenrigsudvalget til Kultur- og Uddannelsesudvalget om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Udviklingen i antallet af naturgasdrevne køretøjer og naturgastankstationer i EU-landene

Udviklingen i antallet af naturgasdrevne køretøjer og naturgastankstationer i EU-landene DGC-notat 1/12 Udviklingen i antallet af naturgasdrevne køretøjer og naturgastankstationer i EU-landene Dansk Gasteknisk Center a/s har på anmodning fra HMN Naturgas undersøgt udviklingen i bestanden af

Læs mere

BERETNING FRA KOMMISSIONEN

BERETNING FRA KOMMISSIONEN EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.9.2016 COM(2016) 618 final BERETNING FRA KOMMISSIONEN Rapport, der skal understøtte beregningen af den tildelte mængde til Den Europæiske Union, og rapport, der skal

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 5.9.2006 KOM(2006) 488 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om visse restriktive foranstaltninger

Læs mere

Offentlig høring om evaluering af forordningen om det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR)

Offentlig høring om evaluering af forordningen om det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR) Offentlig høring om evaluering af forordningen om det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR) Felter med en * skal udfyldes. Indledning Hvad er E-PRTR-forordningen?

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

Den danske erfaring og jagten på en europæisk social model

Den danske erfaring og jagten på en europæisk social model Den danske erfaring og jagten på en europæisk social model Jon Kvist SFI Det nationale forskningscenter for velfærd Oplæg på Dansk velfærdspolitik som model for EU? Bidrag til en europæisk høring, konference

Læs mere

Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og tobak med 3 kr.

Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og tobak med 3 kr. Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 124 Offentligt Notat J.nr. 2011-238-0192 Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og tobak med 3 kr. 1. Indledning

Læs mere

Detailhandlen efter krisen

Detailhandlen efter krisen Detailhandlen efter krisen Af analysekonsulent Malthe Munkøe og chefkonsulent Mette Feifer Resume Detailhandlen blev hårdt ramt af krisen. I løbet af 2008 faldt omsætningen med omkring 9 pct. Detailomsætningen

Læs mere

Stramme rammer klare prioriteter

Stramme rammer klare prioriteter Stramme rammer klare prioriteter Forslag til finanslov for 2016 September 2015 Udgangspunkt: Væk fra grænsen Strukturelt underskud (2016) Kasseeftersyn Finanslovforslag -0,7 pct. -0,4 pct. -0,5 pct. Budgetlovens

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Med nye roamingpriser bliver det igen billigere at ringe hjem, men (endnu) ikke at sms'e over grænserne

Med nye roamingpriser bliver det igen billigere at ringe hjem, men (endnu) ikke at sms'e over grænserne IP/08/1276 Bruxelles, den 28. august 2008 Med nye roamingpriser bliver det igen billigere at ringe hjem, men (endnu) ikke at sms'e over grænserne Den 30. august bliver det billigere at ringe op og blive

Læs mere

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017 Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0858 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0858 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0858 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 7.1.2005 KOM(2004) 858 endelig. BERETNING FRA KOMMISSIONEN om implementeringen af Rådets rammeafgørelse

Læs mere

Nyt fra PwC's IPO Watch

Nyt fra PwC's IPO Watch www.pwc.dk Nyt fra 's IPO Watch v/ Jens Otto Damgaard, partner, Revision. Skat. Rådgivning. Om s IPO Watch IPO Watch Europe undersøger hvert kvartal alle nye børsnoteringer på Europas vigtigste børsmarkeder

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.9.2016 COM(2016) 552 final ANNEX 2 BILAG til det ændrede forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse og midlertidig anvendelse af lufttransportaftalen mellem Amerikas

Læs mere

Markedsmodel 2.0. Bjarne Brendstrup Systemanalyse Energinet.dk

Markedsmodel 2.0. Bjarne Brendstrup Systemanalyse Energinet.dk Markedsmodel 2.0 Bjarne Brendstrup Systemanalyse Energinet.dk 19-08-2015 sommer skole 2015 1 Agenda 1 Baggrund for Markedsmodel 2.0 2 Fase 1: Udfordringer og mulige løsninger 3 Den europæiske ramme 4 Fase

Læs mere