Multi-level Governance i den Europæiske Union casestudie af EU s landbrugs- og tekstilpolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Multi-level Governance i den Europæiske Union casestudie af EU s landbrugs- og tekstilpolitik"

Transkript

1 Multi-level Governance i den Europæiske Union casestudie af EU s landbrugs- og tekstilpolitik Summer School 2012 EU og virksomhederne: Fra København til Bruxelles v/ Peter Nedergaard Signe Schou Hansen Institut for Statskundskab Københavns Universitet

2 Indhold 1. Indledning EU s landbrugspolitik: Common Agricultural Policy (CAP) EU s tekstilpolitik Komparation af landbrugs- og tekstilpolitikken Multi-level Governance Begrebet Governance Multi-level Governance som analyseramme Tabel 1: Typer Multi-level Governance Multi-level Governance af landbrugs- og tekstilpolitikken Producentinteresser i et MLG-system Interessevaretagelse i 2003-reformen af CAP Tabel 2: Koalitioner på det landbrugspolitiske område i EU op til CAP-reformen I Producentinteresser i tekstilpolitikken i Konklusion Litteratur

3 1. Indledning Multi-level Governence blev som begreb udviklet til at beskrive udviklingen i EU s strukturpolitik som følge af den gennemgribende reform i 1988 (Marks 1992). Herfra er begrebet udviklet til mere generelt at kunne anvendes analytisk i studiet af politiske beslutninger i den Europæiske Union (Bache og Finders 2004). Forklaringen på fremvæksten af denne nye teoretiske ramme skal findes i opfattelsen af EU som et sui generis. Traditionelt sondres der i litteraturen mellem national og international politik, men i Multi-level Governance-litteraturen opfattes dette som en falsk dikotomi. Grundlæggende for litteraturen er opfattelsen af, at EU neither resembles domestic polities nor international organizations, and therefore defies explanation from approches applied either to politics within states or politics between states. (Bache og Flinders 2004). Med udgangspunkt i denne opfattelse ønsker jeg at analysere to bemærkelsesværdige reformer i nyere europæisk virksomhedspolitik: reformen af CAP i 2003 samt afskaffelsen af netop indførte importkvoter på kinesisk tekstileksport i Som jeg vil redegøre for herunder, er både EU s landbrugs- og tekstilpolitik historisk set kendetegnet ved en mere omfattende social sikring af producenterne, end hvad der har været gældende for industrien generelt. Begge politikområder har dog været underlagt et stadigt stigende pres for liberalisering både internt og eksternt ud fra en opfattelse af, at tiden er løbet fra den omfattende producentbeskyttelse. Trods et betydeligt politisk pres for fortsat at beskytte de europæiske tekstilproducenter, oplevede industrien en markant liberalisering i Modsat forholder det sig dog i landbrugssektoren, der trods politisk pres for med reformen af CAP i 2003 at liberalisere politikken, bibeholdt en omfattende producentbeskyttelse. Med denne opgave ønsker jeg at afdække, om en forskel i de to politikområders institutionelle organisering som Multi-level Governance-systemer kan bidrage til forklaringen af, at CAP-reformen i 2003 ikke medførte den samme markante liberalisering, som afskaffelsen af de netop indførte importkvoter på kinesisk tekstileksport betød for tekstilpolitikken i EU s landbrugspolitik: Common Agricultural Policy (CAP) Landbrugspolitikken spiller en helt central rolle i det europæiske samarbejde, idet The co-operation in the agricultural policy field of the European Union is the oldest and the most developed area of supranational co-operation (Nedergaard 2006). I Rom-traktaten opstilles fem grundlæggende målsætninger for den fælles landbrugspolitik: at forøge landbrugets produktivitet; at sikre producenterne en rimelig 3

4 levestandard; at stabilisere markederne for landbrugsvarer; at sikre forsyningerne; samt at sikre forbrugerne rimelige priser. Målsætningerne er internt modstridende, og med indførelsen af det indre marked kommer også nye og klarere målsætninger for landbrugspolitikken. I 1960 erne indføres prisstøttepolitikken, efter hvilken landbrugets overskudsproduktion opkøbes af EU, samtidig med at der opstilles importkvoter samt gives eksportsubsidier for landbrugsvarer. Denne politik har ingen negative konsekvenser i EU så længe selvforsyningsgraden af landbrugsvarer er under 100. I så fald fører prisstøttepolitikken blot til mindsket import af landbrugsvarer produceret uden for EU til skade for især den amerikanske og australske landbrugssektor. I 1970 erne er overproduktionen af landbrugsvarer i EU imidlertid betydelig, hvilket fører til store fødevarelagre og begyndende intern kritik af prisstøttepolitikken. Kritikken tager til i 1980 erne og 1990 erne, hvor miljøhensyn, kritik fra verdensmarkedet, et stigende pres på EU s budget og udsigten til at indlemme de østeuropæiske lande i EU og derved i CAP sætter reformering af landbrugspolitikken på dagsordenen. I 1992 vedtages den første substantielle reform af CAP med blandt andet indførelsen af arealpræmier en mere direkte støtte end prisstøtte samt braklægningsordningen. I rammerne af Agenda 2000 (et handlingsprogram for de fremtidige østudvidelser af EU) fremsætter Kommissionen i 1997 forslag om videre reform af CAP, der fastlægger rammerne for landbrugspolitikkens udvikling frem til 2006 med en planlagt midtvejsevaluering i 2002 (Nedergaard 2009). Allerede i 2001 igangsætter daværende landbrugskommissær Franz Fischler imidlertid arbejdet med at udarbejde en mere omfattende reform af CAP. I juni 2003 vedtages den såkaldte Fischler-reform, som i store træk medfører en ekstern liberalisering samt en intern bureaukratisering af landbrugspolitikken. Prisstøtten erstattes i videre omfang med direkte støtte, samtidig med at landmændene skal leve op til nye skrappere krav til dyrevelfærd, fødevarekvalitet og miljøbeskyttelse (Nedergaard 2009). Nedergaard (2009) peger på forhold både internt i EU og eksternt, der kan forklare Fischler-reformen. Hvad angår det interne pres, satte udbruddet af kogalskab i 2000 EU s landbrugspolitik højt på den politiske dagsorden, og i en tale til Kommissionen i april 2001 lægger Fischler vægt på the need for the CAP to become more economically, environmentally and socially sustainable. (Nedergaard 2009). Hvad angår det eksterne pres resulterede Doha-runden i en aftale om at mindske landbrugsstøtten og derved de negative effekter heraf på landbrugsproduktionen og handlen med landbrugsvarer. Endvidere var der med østudvidelserne udsigt til en markant stigning i udgifterne til landbrugspolitikken, hvorfor 4

5 behovet for at sænke landbrugsstøtten var åbenbart. Ifølge Nedergaard (2009) er det eksterne pres for en reform af landbrugspolitikken afgørende for, at den såkaldte Fischler-reform blev vedtaget i juni Når jeg her betegner reformen som kendetegnet ved en manglende liberalisering på trods af at den som ovenfor beskrevet medfører en eksterne liberalisering af landbrugspolitikken skyldes det, at Fischler indledningsvis foreslog en fuldstændig afskaffelse af prisstøtte, så den europæiske landbrugspolitik no longer [would] be trade distorting and no longer [would] be subsceptible to attack in the WTO (Agra Europe). Producentinteresserne i EU har altså haft held med at påvirke den politiske beslutningsproces, så den endelige reform ikke indeholdt en nær så omfattende liberalisering, som den indledningsvis var tiltænkt. Nedergaard (2009) forklarer dette med eksterne og interne politiske asymmetrier i EU; jeg vil i tillæg hertil afdække betydningen af landbrugspolitikkens institutionelle organisering i et Multi-level Governance-system. 1.2 EU s tekstilpolitik EU s tekstilpolitik har sin oprindelse i GATT s Multifibre Trade Arrangement (MTA) et system af handelsrestriktioner på tekstilvarer som i 1974 bliver introduceret i medlemslandene. Systemet viser sig meget robust, og først med Uruguay-runden i 1990 erne vedtager medlemslandene at fjerne importkvoterne på tekstilvarer ved udgangen af Med Kinas indtræden i WTO (tidligere GATT) i 2001 bliver også importkvoter for kinesisk tekstileksport omfattet af liberaliseringen. For at sikre, at WTOlandene ikke hermed bliver oversvømmet af kinesiske tekstilvarer, tilføjes en klausul, der tillader landene frem til 2013 at beskytte deres tekstilproducenter, i så fald ophævelsen af MTA medførte en vedvarende stigning i kinesisk tekstileksport (Nedergaard 2009). For EU betyder ophævelsen af MTA en markant stigning i importen af kinesiske tekstilvarer i 2005, og allerede i marts 2005 underlægges Kommissionen og ikke mindst handelskommissær Peter Mandelson et betydeligt pres for at indføre restriktioner på kinesisk tekstileksport til EU. I april fremlægger Kommissionen retningslinjer til sikring af de europæiske tekstilproducenter, men det understreges dog, at sådanne foranstaltninger udelukkende indføres efter grundig analyse og i samråd med Kina (Nedergaard 2009). I juni 2005 indgår Kommissionen og den kinesiske regering den såkaldte Shanghai Agreement, der inden for rammerne opsat af WTO, fastsætter grænser for den årlige vækst i kinesisk tekstileksport til EU for ti kategorier af tekstilvarer til og med Aftalen bliver imidlertid først håndhævet fra juli 2005, og i den mellemliggende måned giver EU importtilladelse til tekstilvarer på knap det dobbelt af kvoten for Dette førte til, at more than 75 million sweaters, trousers, bras and other garments worth 43 million 5

6 were stockpiled in European ports after China had filled its quota much faster than anticipated by the European side. (Nedergaard 2009). I august 2005 stiger presset på Kommissionen for at finde en løsning på problemet, og i september 2005 indgår Mandelson en ny aftale med den kinesiske regering om, at tillade de berørte varer at komme ind i EU, mod at halvdelen fraregnes fremtidige importkvoter. Tekstilpolitikken bliver altså ved årsskiftet 2005 fuldstændig liberaliseret, i løbet af foråret igen betydeligt reguleret, og endelig bliver de netop indførte reguleringer allerede i efteråret 2005 omgået. Som forklaring på den omskiftelige politik peger Nedergaard (2009) på betydningen af EU s sociale gruppers villighed til at acceptere konsekvenserne af en tekstilpolitik, der favoriserer forhandlerne frem for producenterne. Op til den franske folkeafstemning om Forfatningstraktaten den 29. maj 2005 havde Kommissionen i støtte til ja -siden signaleret stor villighed til at beskytte europæiske interesser på bekostning af frihandelshensyn. Med det franske nej skiftede folkestemningen imidlertid, men forhandlingerne mellem Kommissionen og den kinesiske regering var for fremskredne til at sadle om. I stedet blev implementeringen forhalet, så konsekvenserne af den netop indgåede aftale blev afbødet. Nedergaard (2009) lægger altså vægt på skiftet fra sympati for producenter til sympati for forhandlere efter den franske folkeafstemning som forklaring på tekstilpolitikkens liberalisering; jeg vil i tillæg hertil afdække betydningen af tekstilpolitikkens institutionelle organisering som Multi-level Governance-system. 2. Komparation af landbrugs- og tekstilpolitikken EU s integration i bredden har medført, at medlemslandene koordinerer den politiske indsats på stadigt flere områder. Hvilke interesser der er repræsenteret, deres indbyrdes styrkeforhold og de institutionelle rammer de arbejder under, er dog meget forskellige fra politikområde til politikområde. For at analysere, om den forskellige institutionelle ramme for landbrugspolitikken henholdsvis tekstilpolitikken er afgørende for, at det første område afværger en liberalisering mens det andet område oplever en sådan, anvendes her en kontrollogik, hvor alle relevante tredjevariable holdes konstante. Som relevante tredjevariable udvælges i denne analyse tre karakteristika ved landbrugspolitikken, som i litteraturen opfattes som unikke sammenlignet med EU s øvrige politikområder. Hvis forholdene også gør sig gældende for tekstilpolitikken, kan disse afvises som forklaringer på, at landbrugspolitikken ikke oplever en liberalisering med CAP-reformen i 2003, når tekstilpolitikken blot to år senere gennemgår en liberalisering. 6

7 Til udvælgelse af kontrolvariable tages udgangspunkt i Nedergaard (2006), som fremhæver tre grundlæggende årsager til at anlægge en særlig teoretisk ramme for at analysere EU s landbrugspolitik: for det første er landbrugspolitikken det ældste og mest udviklede supranationalt koordinerede politikområde med mange karakteristiske stiafhængigheder; for det andet er landbruget underlagt nogle særegne økonomiske forhold, der som sektor adskiller sig markant fra industrien; for det tredje adskiller interesserepræsentationen sig fra andre sektorers (Nedergaard 2006). Hvad angår det første karakteristika er det netop forklaringskraften af CAP s særegne institutionelle organisering, der her skal undersøges. Nedergaard beskriver det sådan, at den Europæiske Union i relation til CAP kan opfattes som ( )one multi-level governance system in the agricultural policy area where the Member States function as integrated elements of the internal decision-making asymmetries( ) (Nedergaard 2006). I næste afsnit opstilles der en teoretisk ramme, hvori landbrugs- og tekstilsektoren kan opfattes som kendetegnet ved hvert deres Multi-level Government-system. Hvad angår det andet karakteristika skal forklaringen på landbrugets særegne økonomiske forhold findes i de særlige karakteristika, der kendetegner udbuddet og efterspørgslen efter landbrugsvarer. Produktionen af landbrugsvarer afviger fra produktionen af industrivarer i kraft af to omstændigheder. For det første er der et stort antal producenter spredt over store geografiske områder. Landbruget er som følge heraf afhængig af et særligt system til indsamling og forarbejdning af produktionen. Endvidere er den enkelte landmand meget immobil og kan kun svært tilpasse produktionen til prisændringer. Endelig betyder det store antal producenter, at den enkelte landmands andel af produktionen er så lille, at han ikke kan påvirke prisen på markedet. Landbrugssektoren er altså modsat industrien kendetegnet ved fuldkommen konkurrence. I forlængelse heraf er det endvidere meget svært og omkostningsfuldt at koordinere produktion og priser på tværs af sektoren, og landmænd er altså udsat for en markant hårdere konkurrence end industriens producenter. For det andet produceres landbrugsvarer i højere grad end industrivarer på et risikomarked kendetegnet ved stor uforudsigelighed i prisudvikling, afkast og konkurrenternes produktion. Dette skyldes især, at produktionen af landbrugsvarer er biologisk frem for mekanisk, og derfor fluktuerer mellem sæsoner og over år. Disse to omstændigheder for landbrugsproduktionen betyder, at udbuddet af landbrugsvarer er langt mere ustabilt end udbuddet af industrivarer. Efterspørgslen efter landbrugsvarer er karakteriseret ved at være meget prisinelastisk. Forbruget stiger altså kun i begrænset omfang som følge af prisfald. Dette skyldes, at landbrugsvarer langt overvejende er fødevarer, for hvilke forbrugernes efterspørgsel er naturligt begrænset af størrelsen på deres maver altså 7

8 hvor meget de kan spise. Lav og meget usikker indkomst kombineret med en prisinelastisk efterspørgsel har politisk legitimeret en mere omfattende social sikring af producenterne i landbrugssektoren end for EU s øvrige politikområder. Ser man på efterspørgslen efter tekstilvarer, er denne karakteriseret ved på lang sigt at være prisinelastisk. Konkret kommer dette til udtryk ved, at efterspørgslen efter tekstilvarer kun i begrænset omfang stiger som følge af indkomststigninger i samfundet. Endvidere er tekstilvarer ikke et nødvendigt forbrugsgode, hvorfor forbrugerne kan udskyde deres forbrug, til priserne når det rette (lave) niveau. I denne forstand er tekstilindustrien underlagt lignende svære økonomiske forhold, som de der gør sig gældende i landbrugssektoren (Nedergaard 2009). Hvad angår det tredje karakteristika, er producentinteresserne stærke på begge politikområder. En række selektive incitamenter for at organisere sig, samt et ønske om at sikre sig mod den ofte lave og meget usikre indkomst i sektoren, har gjort organiseringen af produktionsinteresser i landbrugssektoren stærk. De modsatrettede interesser hos de europæiske forbrugerne og skattebetalere er kun svagt organiseret, og landbrugspolitikken kan som følge heraf næppe reformeres uden et stærkt eksternt pres fra internationale aktører, som ønsker at fremme markedsgørelsen af sektoren (særligt USA og WTO). Denne politiske asymmetri skaber en stærk bias mod producentbeskyttelse på bekostning af liberalisering i sektoren (Nedergaard 2006). Ser man på udbuddet af tekstilvarer, gør to særlige karakteristika sig gældende. For det første er den europæiske tekstilproduktion begrænset til de syd- og østeuropæiske medlemslande. For det andet er disse lande kendetegnet ved dårlige jobmuligheder for de ufaglærte tekstilarbejdere, der mister deres job som følge af en markedsgørelse af tekstilproduktionen. Modstanden mod en liberalisering af tekstilpolitikken er altså i høj grad koncentreret i bestemte regioner af EU, der alene bærer omkostningerne ved en liberalisering af tekstilindustrien. Begge karakteristika reducerer organisationsomkostningerne, og producentinteresserne er i kraft heraf i stand til at lægge et ikke ubetydeligt pres på repræsentanterne for de tekstilproducerende lande i EU (Nedergaard 2009). Over for producentinteresserne står igen interesserne hos forbrugere, der med en liberalisering kan se frem til større konkurrence og derved lavere priser på tekstil. Der er imidlertid kun få selektive incitamenter for forbrugerne til at organisere sig, og denne interessegruppe står derfor svagt over for producentinteresserne. 8

9 På baggrund af denne kontrollogik skal den afværgede liberalisering af landbrugspolitikken modsat den omfattende liberalisering af tekstilindustrien, søges forklaret ud fra en forskel i de to politikområders institutionelle organisering som Multi-level Governance-systemer. 3. Multi-level Governance Nationalstaternes fortsatte integration i Den Europæiske Union i både dybden med europæisk beslutningskraft på stadig flere politikområder og i bredden med inklusion af stadig flere stater har medført en centralisering af den politiske beslutningskraft. Hvor nationalstaterne tidligere udgjorde den altdominerende arena for vedtagelse og implementering af politiske beslutninger, har nye former for governance på det supranationale henholdsvis det regionale eller lokale niveau overtaget en betydelig del af beslutningskraften (Hooghe og Marks 2004). Med denne udvikling har regeringsførelse som begrebet governance tilnærmelsesvis kan oversættes til i sin traditionelle forstand knyttet til nationalstaterne antaget nye former. Governance er blevet et begreb til at forstå, hvad den fortsatte europæiske integration betyder for nationalstaterne, samt hvilke muligheder og begrænsninger EU som et politisk system giver for opfyldelsen af medlemsstaternes og de europæiske borgeres politiske mål (Borrás og Peters 2010). 3.1 Begrebet Governance Hooghe og Marks definerer governance som binding dicision making in the public sphere (2004). Borrás og Peters (2010) anvender governance-begrebet som en variable, der udtrykker the capacity of society to develop some means of making and implementing collective choices (Borrás og Peters 2010). I en europæisk kontekst er begrebet som nævnt særligt brugbart til at forstå det komplekse politiske system, som europæisk politik bliver vedtaget og implementeret gennem. Som Borrás og Peters (2010) udtrykker det: That complexity does not eliminate the capacity for effective governance, but it does reduce its probability, with the resulting possibility of unintended consequences for the capacity and legitimacy of the governing system. The internal complexity may, therefore, produce a need for additional mechanisms for steering and control that can augment the activities for the formal EU institutions. (Borrás og Peters 2010) Den stadigt større fragmentring af EU s beslutningsproces kan potentielt mindske samfundets kapacitet til at producere kollektive beslutninger og derved reducere legitimiteten af de førte politikker. Over for denne 9

10 opfattelse står Multi-level Governance-litteraturen, der grundlæggende opfatter den fragmenterede governance i Den Europæiske Union, som både mere efficient og normativt mere optimal end den traditionelle statscentrerede governance (Hooghe og Marks 2004). 3.2 Multi-level Governance som analyseramme De problemstillinger det politiske system forventes at løse, afgrænser sig ikke snævert til den enkelte nationalstat. Samfundets eksternaliteter er grænseoverskridende, og effektive politiske løsninger på disse kræver derfor også grænseoverskridende beslutningskompetencer. Ved at frigøre governance fra nationalstaten bliver det muligt at træffe kollektive beslutninger på netop den arena, der fordrer vedtagelse og implementering af den mest optimale og legitime politik (Hooghe og Marks 2004). Hooghe og Marks identificerer i litteraturen dette som hovedargumentet for Multi-level Governance (MLG). En række andre positive konsekvenser af MLG fremhæves dog også i litteraturen: større repræsentativitet af samfundets heterogene præferencer; stærkere politisk forankring af beslutninger; konkurrence mellem de politiske aktører om de mest efficiente løsningsforslag og i tillæg hertil mere innovative løsningsforslag (Hooghe og Marks 2004). Denne enighed på tværs af Multi-level Governance-litteraturen om værdien af, at differentiere den politiske beslutningskompetence på en flerhed af niveauer, modsvares imidlertid ikke af en enighed om, hvordan et politisk system med MLG organiseres optimalt. Hooghe og Marks identificerer to kontrasterende opfattelser af MLG, som de ganske simpelt benævner Type I og Type II. Tabel 1 opsummerer hovedtrækkene i de to idealtyper, som vil blive gennemgået nedenfor. Tabel 1: Typer Multi-level Governance Type I Generelistiske Institution Ikke overlappende medlemskab Begrænset antal niveauer System Fastlagt struktur Intrinsisk fællesskab Egenskaber Voice Værdipolitik Nationalstater Udbredelse EU s formelle organisering Kilde: Baseret på Hooghe og Marks 2004 Type II Funktionalistiske Overlappende medlemskab Ubegrænset antal niveauer Fleksibel organisering Ekstrinsisk fællesskab Exit Problemløsning EU s funktionalistiske organisering OPP Institution Institutionerne i Type I MLG er kendetegnet ved, at de alle varetager en flerhed af funktioner i det politiske system; eksempelvis at være politikformulerende og politikimplementerende, være interessevaretagende 10

11 for sine medlemmer, indeholde en retsinstans, med videre. Institutionerne kan som sådan siges at være generelistiske. Modsat er institutioner i Type II MLG funktionalistiske, altså kendetegnet ved at varetage netop én af disse funktioner i det politiske system. I kraft af, at Type I-institutioner varetager alle relevante funktioner for sit (territorielt) afgrænsede område, vil medlemskab af disse ikke være overlappende. Institutionerne er derimod indlejret i hinanden i et ordnet system af stadigt mere overordnede institutioner omfattende stadigt flere underordnede institutioner. Medlemskab af Type II-institutioner er derimod som oftest overlappende, idet man som borger har behov for at indgå i en række institutioner for at dække alle relevante funktioner i det politiske system. System Som ovenfor nævnt indgår Type I-institutionerne i et ordnet system af over- og underordnede niveauer, som grundlæggende udgøres af et lokalt, et regionalt, et nationale og et internationalt niveau. Type IIinstitutionerne organiserer sig i modsætning hertil på et utal af niveauer, afhængig af hvor institutionen mest effektivt varetager sin funktion. I forlængelse heraf står det også klart, at Type II MLG er fleksibel i sin organisering, så systemet til hver tid modsvarer efterspørgslen hos befolkningen og dets institutioner. Heroverfor står den hierarkisk ordnede Type I MLG, hvis institutioner er gennemsyret af idealet om magtens tredeling, og som i kraft heraf er meget robust over for skiftende folkelige og institutionelle præferencer. Egenskaber De ovenfor beskrevne karakteristika ved Type I henholdsvis Type II MLG sætter den grundlæggende ramme den politiske beslutningsproces. En række modstridende egenskaber bliver i kraft heraf kendetegnende for de to typer governance, hvilke skal diskuteres herunder. I kraft af, at Type I-institutioner varetager alle relevante funktioner for et klart afgrænset område, repræsenterer de også interesserne for et veldefineret fællesskab af borgere, og vil som sådan udtrykke deres fælles identitet og særlige præferencer. Heroverfor står Type II-institutionerne, som med deres funktionalistiske karakter repræsenterer en konstant varierende gruppe borgere, der for en længere eller kortere periode deler præferencer. Heraf følger også, at den mest effektive måde at udtrykke sin utilfredshed med en Type II-institutioner er at ophøre medlemsskabet (exit i Hirschmans terminologi; 1970), mens den ufrivillige karakter af medlemskabet af Type I-institutioner gør det meget omkostningsfuldt at ophøre medlemsskabet det vil eksempelvis betyde at man fysisk skal flytte til en anden region eller et andet land. Derimod vil Type I- institutioner ofte understøtte deliberative processer, som gør det muligt for medlemmerne at udtrykke 11

12 deres utilfredshed og i fællesskab nå en for medlemmerne mere optimale kollektiv beslutning (voice i Hirschmans terminologi; 1970). Endeligt vil Type I-institutionernes generelistiske karakter og systematiske organisering give plads for partipolitisk konkurrence, hvor den indbyrdes positionering overordnet sker på den klassiske socioøkonomiske skillelinje. Modsat vil Type II-institutionernes funktionalistiske karakter ikke muliggøre generel politikformulering, men fokusere de kollektive beslutninger om løsningen af konkrete eksternalitetsproblemer. I kraft heraf bliver politikformuleringen i Type I MLG også af fordelingsmæssig karakter med betydning for samfundet generelt, mens Type II MLG kendetegnes ved problemløsning og politikoptimering inden for specifikke politikområder. Udbredelse Type I MLG er den dominerende governance-type i nationalstaterne og de politiske systemer, der ligger herunder på lokalt og regionalt niveau. I EU er der med strukturpolitikken løbende sket en decentralisering af beslutningskompetencer fra nationalt niveau til regionale institutioner, hvilket har betydet en udbredelse af Type I MLG til medlemslandene med særligt stor evidens i Frankrig, Italien og Spanien. Også EU s formelle institutionelle opbygning efter idealet om magtens tredeling med den udøvende magt placeret hos Ministerrådet og Kommissionen, den lovgivende magt hos Ministerrådet og Europaparlamentet og endelig den dømmende magt hos EU-domstolen, er udtryk for Type I Multi-level Governance. EU s søjleopdeling på politikområder er derimod et tydeligt udtryk for Type II MLG, idet institutionerne her har snævert formålsspecifikke funktioner. I kølvandet heraf følger også et stort antal uafhængige interesseorganisationer funderet i EU s politiske system, som søger at gøre deres indflydelse gældende på det konkrete politikområde. Derfor findes der inden for EU stor variation i governance mellem de enkelte politikområder, hvor institutionernes organisering er stærkt varierende. Dette er særligt tydeligt for landbrugspolitikken, for hvilken der igennem hele den politiske beslutningsproces i EU er oprettet særlige organer for landbrugspolitik. Type II Multi-level Governance er altså en vigtig ramme for at forstå, hvorfor reformvillige interesser mere succesfuldt kunne gøre deres indflydelse gældende i tekstilpolitikken end i landbrugspolitikken. 3.3 Multi-level Governance af landbrugs- og tekstilpolitikken Multi-level Governance-teorien skal i nærværende analyse anvendes til at belyse, hvordan den institutionelle organisering af landbrugs- henholdsvis tekstilpolitikken kan bidrage til forklaringen af, at landbruget afværger en liberalisering med CAP-reformen i 2003, mens tekstilindustrien oplever en betydelig liberalisering blot to år senere. 12

13 Konkret skal det analyseres, om produktionsinteresserne på de to politikområder har forskellige institutionelle ramme for at gøre deres indflydelse gældende, og om dette kan forklare, at produktionsinteresserne i landbrugspolitikken mere effektivt kan påvirke beslutningsprocessen end produktionsinteresserne i tekstilpolitikken. 4. Producentinteresser i et MLG-system Indledningsvis skal det analyseres, hvordan producentinteresserne i landbrugssektoren er repræsenteret i det europæiske politiske system frem til reformen af CAP i 2003 sammenlignet med de reformvillige kræfter, og om dette kan forklare den manglende liberalisering af landbrugspolitikken. Herefter skal det analyseres, hvordan henholdsvis producentinteresser og forhandler-/forbrugerinteresser i tekstilindustrien er repræsenteret i det europæiske politiske system frem til afskaffelsen af importkvoter for tekstilvarer i 2005, og om dette kan forklare, at der faktisk skete en liberalisering af tekstilpolitikken. 4.1 Interessevaretagelse i 2003-reformen af CAP Tabel 2 gengiver de tre koalitioner, Nedergaard (2008a) identificerer som de overordnede interessegrupper i den europæiske landbrugspolitik fra 1990 erne, hvor de første forsøg på substantielt at reformere CAP som beskrevet ovenfor blev gjort, og frem til CAP-reformen i I landbrugets koalition er landbrugets producentinteresser primært repræsenteret i EU gennem COPA (Comité des Organizations Professionelles Agricoles de l Union Européenne) en helt central aktør. COPA blev etableret i 1985 som et samarbejdsorgan for medlemslandenes nationale landbrugsorganisationer. Siden har det været den vigtigste europæiske lobbyorganisation for landbrugssektoren i EU (Nedergaard 2008). Som ovenfor beskrevet er markedet for landbrugsvarer i udtalt grad et risikomarked, hvilket giver producenterne i landbruget store selektive incitamenter til at organisere sig. Derfor er COPA også en stærk aktør i beslutningsprocessen for den europæiske landbrugspolitik. Som det fremgår af tabellen nedenfor, finder landbrugets producentinteresser støtte hos både dele af Kommissionens Generaldirektorat for Landbrug, Udvikling af landdistrikter og Fiskeri samt hos de fleste medlemslande, deres landbrugsministre embedsmænd. Særligt gennem COPA påvirker landbrugets producentinteresser EU s landbrugspolitik ved at gøre deres interesser gældende over for Kommissionen under udarbejdelsen af reformoplægget, idet Generaldirektoratet for Landbrug, Udvikling af landdistrikter og Fiskeri arbejder i et tæt netværk med landbrugets interesseorganisationer. Forslag til landbrugspolitiske reformer er imidlertid altid mere vidtgående i deres bestræbelser på at liberalisere CAP, end hvad der i sidste ende vedtages af Ministerrådet og Europaparlamentet. Dette skyldes, 13

14 at Kommissionen are appointed to serve the general European interests without having to grant consideration to voter reactions. (Nedergaard 2008a). Ministerrådet er til sammenligning repræsentanter for nationalpolitiske interesser, som formes på medlemsstaternes hjemlige politiske arenaer, og udsættes derfor ikke som Kommissionen for direkte lobbyisme i EU (Greenwood 2011). Tabel 2: Koalitioner på det landbrugspolitiske område i EU op til CAP-reformen I 2003 Koalition 1 Landbrugets koalition ikke behov for reform af CAP s politiske substans Diskurs 2 : Ikke behov for ændringer før 2006 Moderat reformkoalition behov for moderate reform af CAP s politiske sustand Diskurs: Behov for en ny kurs I CAP Radikal reformkoalition behov for radikal reform af CAP s politiske substans Diskurs: Afskaf CAP nu Aktører Landbrugets europæiske interesseorganisationer (primært COPA 3 ) Dele af Kommissions Generaldirektorat for Landbrug, Udvikling af landdistrikter og Fiskeri Den landbrugspolitiske presse De fleste medlemslande Nationale landbrugsministerier Kommissær Franz Fischler De fleste af Kommissionens økonomiske afdelinger Dele af Europaparlamentet Dele af pressen Enkelte medlemslande (England, Tyskland, Holland, Danmark og Sverige) Forbrugerorganisationer Tredjeverdenslande Økonomer OECD Dele af pressen 1. Koalition oversætter begrebet advocacy coalitions fra Advocacy Coalition Framework-teorien defineret som a political subsystem consisting of people from various governmental and private organizations that both (1) share a set of normative and causal beliefs and (2) engage in a nontrivial degree of coordinated activity over time (Nedergaard 2008a) 2. Diskurs oversætter begrebet storyline som udtryk for actors attempt to secure support for their respective definition of reality( ) (Nedergaard 2008a) Kilde: Nedergaard 2008a Ud over at gøre deres interesser gældende direkte i det europæiske politiske system kan producentinteresserne altså også påvirke EU s landbrugspolitik ved at gøre deres interesser gældende nationalpolitisk. Som det fremgår af koalitionen har landbrugets interesser haft en betydelig succes hermed op til 2003-reformen af CAP. Denne succes kan forklares med det forhold, at support from agricultural organizations is often more important than that which is indicated by the actual number of voters in the agricultural sector. This is due to the fact that supporting agriculture gives politicians a base for attracting non-agricultural votes for rural areas as well as from agricultural supply industries( ) (Nedergaard 2009). Ikke kun Ministerrådet men også Europaparlamentet vil qua denne mekanisme fremme producentinteressernes præference for fortsat høj landbrugsstøtte og omfattende protektionisme af landbrugsvarer i udformningen af en reform af CAP. 14

15 Den moderate reformkoalition er også til stede i EU s beslutningsproces på flere niveauer. Ud over at kommissær Franz Fischler sætter sig i spidsen for at liberalisere CAP gennem en tidligere reform af landbrugspolitikken end planlagt, har de økonomiske kræfter i Kommissionen støttet op om dette arbejde. Endvidere har Europaparlamentet i de senere år lagt større vægt på at fremme generelle europæiske interesser, og har i kraft heraf for en vis del støttet en reform af CAP(Nedergaard 2008a). Endelig er der en håndfuld medlemslande, som i meget begrænset omfang har gavn af CAP s støtteordning, og som derfor har bakket op om Fischlers reformforslag i Ministerrådet. Tilstedeværelsen af disse interesser på flere niveauer i EU s politiske system er afgørende for, at der overhovedet blev igangsat et arbejde for at reformere CAP. Uanset at der kan identificeres et eksternt pres som beskrevet ovenfor, der ønsker EU s landbrugspolitik liberaliseret, vil et sådant arbejde kun igangsættes, hvis der er en realistisk mulighed for faktisk at få et forslag gennemført. At et sådant arbejde i sidste ende ikke bærer frugt, kan forklares med, at de reformvillige interesser er stærkt pressede i både Ministerrådet og Europaparlamentet et forhold der ovenfor forklares med producentinteressernes store succes på de hjemlige politiske arenaer. Den radikale reformkoalition består af eksterne aktører, der kun i begrænset omfang indvirker på EU s beslutningsproces. Af disse kan forbrugerinteresser som modpart til landbrugets producentinteresser forventes mest effektfuldt at gøre sine interesser gældende i EU s politiske system. Når forbrugerinteresserne alligevel står så markant svagere end producentinteresserne, skal forklaringen findes i de manglende selektive incitamenter forbrugerinteresserne har for at organisere sig (Nedergaard 2009). Forbrugerne er ikke organiseret i en stærk organisation og kan derfor ikke indgå på den flerhed af politiske arenaer, som landbrugets interesseorganisationer yder deres indflydelse igennem. I kraft heraf bliver forbrugerinteresserne aldrig en egentlig modvægt til producentinteresserne i landbrugssektoren. Ved at være til stede i både det europæiske politiske system og på de hjemlige politiske arenaer i medlemslandene bliver landbrugets interesser varetaget meget effektivt i den beslutningsproces, der leder op til 2003-reformen af CAP. Herudover er landbrugets producentinteresser også repræsenteret på alle niveauer af den europæiske beslutningsproces, og står her stærkere end de reformvillige kræfter. Landbrugets præferencer for at opretholde landbrugsstøtten og sikre en betydelige protektionisme, er altså repræsenteret i alle dele af beslutningsprocessen bag reformen. I denne optik er det derfor heller ikke overraskende, at Franz Fischler ikke får succes med at liberalisere CAP i den vide udtrækning, som reformoplægget indledningsvis lagde op til. 15

16 4.2 Producentinteresser i tekstilpolitikken i 2005 Som det forholder sig for producentinteresserne i landbrugssektoren er producentinteresserne i tekstilindustrien også organiseret i én stærk interesseorganisation kaldet Euratex (The European Apparel and Textile Confederation). Som der tidligere er argumenteret for, har markedet for tekstilvarer flere ligheder med risikomarkedet for landbrugsvarer, og organiseringen af tekstilindustriens producenter er som følge heraf også betydeligt stærkere end forbrugerinteresserne (Nedergaard 2008b). Euratex er altså en afgørende spiller i den europæiske tekstilpolitik. Euratex organiserer producentinteresserne i 27 europæiske lande (Belgien, Bulgarien, Danmark, England, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Letland, Litauen, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Schweitz, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyrkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig). Sammenslutningen af disse lande gør Euratex til en afgørende spiller i også den internationale tekstilpolitik: With a household consumption of nearly 500 Billion Euro, the EU 27 is the largest world market for textile and clothing products. The European industry is the second world exporter in textiles as well as in clothing. (Euratex 2012). Under MTA-politikken forhandles både størrelsen og indholdet af eksportkvoterne på tekstilvarer løbende, hvilket giver producentinteresserne særligt stærke incitamenter til at organisere sig. Idet ( )each individual producer could often have at least some influence on the administration of the quota system that was relevant for his or her particular line of production. (Nedergaard 2008b) har de europæiske producenter en interesse i at være repræsenteret i den fælles interesseorganisation, som i kraft heraf organiserede så godt som hele industrien. Med tekstilindustriens liberalisering i 2005 er producentinteressernes incitamenter til at organisere sig ikke blevet mindre. Den frie konkurrence for tekstilvarer lægger pres på priserne, hvilket har made it easy for producers to build consensus about the well-defined goal of easing the competitive pressure through political means. (Nedergaard 2008b). Alt taler altså for, at tekstilindustriens producentinteresser kan yde lige så stor indflydelse på den førte politik, som producentinteresserne i landbrugssektoren ovenfor har vist sig at gøre. Som en del af EU s stærke virksomhedsinteresser har Euratex en ikke ubetydelig indflydelse på Kommissionens arbejde, idet de er leveringsdygtige i en afgørende viden om det specifikke politikområde som tekstilindustrien udgør (Greedwood 2011). I kraft heraf spiller Euratex også en afgørende rolle for at sætte fokus på de voldsomme negative konsekvenser, som afskaffelsen af MTA har for EU s tekstilproducenter. Dette stemmer overens med, at Kommissionen så snart de negative konsekvenser 16

17 bliver evidente, indleder arbejdet med at genindføre importkvoter for kinesisk tekstileksport. Forklaringen på, at disse importkvoter allerede inden deres indførelse igen blev omgået, skal derfor findes andet steds. Modsat producentinteresserne i landbruget står tekstilindustriens producentinteresser relativt svagt i Ministerrådet. Årsagen hertil skal findes på de hjemlige politiske arenaer. Selv om Euratex organiserer interesser i 27 europæiske lande, udgør tekstilproduktionen i langt de fleste lande kun en marginal andel af den samlede industri. Som ovenfor beskrevet har kun et mindre antal syd- og østeuropæiske lande en så betydelig tekstilproduktion, at afskaffelsen af MTA afgørende kan påvirke arbejdsløsheden. Det er som følge heraf også kun et begrænset antal medlemslande i EU, som har interesse i at bakke op om Kommissionens arbejde for at genindføre importkvoter på kinesisk tekstileksport. Som over beskrevet er landbrugets producentinteresser i stand til at gøre deres indflydelse effektivt gældende ved at være til stedet både i EU s beslutningsproces og på de hjemlige politiske arenaer. På den hjemlige politiske arena kan producentinteressernes succes forklares med, at der er mange politiske stemmer at hente i hele landdistriktet ved at bakke op om landbruget. Samme mekaniske gør sig for så vidt også gældende for tekstilindustrien, i det omfang produktionen af tekstilvarer udgør en betydelig andel af et lands industri. Hvis en liberalisering af tekstilindustrien har afgørende indflydelse på en regions arbejdsløshed, vil der politiske være stemmer at vinde ved at sikre produktionens og derved også regionens overlevelse. Når tekstindustriens producentinteresser alligevel må siges at stå betydeligt svagere på de hjemlige politiske arenaer end landbrugets producentinteresser og som følge heraf også er svagere repræsenteret i både Ministerrådet og Europaparlamentet skal forklaringen findes i, at tekstilproduktionen i langt de fleste medlemslande kun udgør en marginal andel af den samlede industri. Som ovenfor beskrevet har kun et mindre antal syd- og østeuropæiske lande en så betydelig tekstilproduktion, at afskaffelsen af MTA afgørende kan påvirke arbejdsløsheden. Det er som følge heraf også kun et begrænset antal medlemslande i EU, som har interesse i at bakke op om Kommissionens arbejde for at genindføre importkvoter på kinesisk tekstileksport. Hensynet bliver i stedet dels at sikre forhandler- og forbrugerinteresser, som i kraft af mindre bureaukrati og lavere priser har stor fordel af en liberaliseret tekstilindustri, dels at leve op til aftalen indgået i WTO med EU s største samhandelsparter. Når det står klart for Kommissionen, at både Ministerrådet og Europaparlamentet er villige til at tage de negative konsekvenser af en liberaliseret tekstilindustri for producenterne af tekstilvarer, er der ikke længere incitament til at håndhæve de netop genindførte tekstilkvoter. Kommissionen har som paradigme at fremme generelle europæiske interesser, og vil derfor 17

18 favorisere en liberalisering af tekstilindustrien i det øjeblik dette bliver en politisk farbar vej, altså når en sådan politik vinder opbakning i Ministerrådet og Europaparlamentet. Ser man på repræsentationen i det europæiske politiske system adskiller producentinteresserne i tekstilindustrien sig ikke fra producentinteresserne i landbrugssektoren. I begge tilfælde er producentinteresserne stærkt organiseret i én central interesseorganisation, og det lykkes også i begge tilfælde for denne at yde en afgørende indflydelse på Kommissionen. Den afgørende forskel skal findes på den hjemlige politiske arena, hvor tekstilindustrien kun i et begrænset antal medlemslande kan gøre deres indflydelse effektivt gældende. Derfor bliver tekstilindustriens producentinteresser heller ikke varetaget i Ministerrådet eller Europaparlamentet, og de netop genindførte importkvoter bliver aldrig håndhævet. 5. Konklusion Både den europæiske landbrugspolitik og den internationale tekstilpolitik er historisk kendetegnet ved omfattende protektionisme. Landbrugspolitikken har ud over massive støtteordninger for producenterne af landbrugsvarer også omfattet importkvoter på landbrugsvarer med særligt store konsekvenser for amerikansk og australsk eksport. Tekstilpolitikken har også omfattet importkvoter, der de seneste år særligt har beskyttet de europæiske tekstilproducenter mod konkurrencen fra kinesisk tekstileksport. Presset på at reformere de to politikområder har dog været stort både eksternt fra særligt WTO og EU s største samhandelsparter, som ønsker friere international handel, og internt fra forhandler- og forbrugerinteressegrupper samt mere liberale kræfter i det europæiske politiske system. I begyndelsen af 2000 erne blev der taget afgørende skridt mod en liberalisering af både landbrugs og tekstilpolitikken, men det lykkedes i en vis udstrækning landbrugets producentinteresser at afværge den omfattende liberalisering, som Europakommissionen arbejdede for. Dette skyldes producentinteressernes betydelige succes med at gøre deres interesser gældende på de hjemlige politiske arenaer i medlemslandene, så både Ministerrådet og Europaparlamentets medlemmer fremmede deres præferencer i vedtagelsen af 2003-reformen af landbrugspolitikken. Til sammenligning står tekstilindustriens producentinteresser væsentligt svagere end landbrugets producentinteresser i mange af medlemslandene, fordi tekstilindustrien udgør en marginal andel af landenes industri. Tekstilindustriens producentinteresser kan altså kun gøre deres indflydelse gældende på de hjemlige politiske arenaer i de syd- og østeuropæiske medlemslande, som fortsat har en betydelig tekstilindustri om ikke nationalt så regionalt. Omfanget heraf er ikke stort nok til at samle Ministerrådet og Europaparlamentet om at varetaget producentinteresserne på bekostning af forhandler- og 18

19 forbrugerinteresserne. Man er villig til at acceptere de negative konsekvenser af en liberaliseret tekstilpolitik for tekstilindustriens producenter, og derfor bliver de genindførte importkvoter aldrig håndhævet. 19

20 Litteratur Agra Europe. Nyhedsmedie, Bruxelles. Bache, Ian og Flinders, Matthew (2004): Themes and Issues in Multi-level Governance i I. Bache and M. Flinders (Eds.), Multi-level Governance, Oxford: Oxford University Press. Borrás, Susana og B. Guy Peters (2010): Governance an European Integration i M. Egan, N. Nugent og W. E. Paterson (Eds.), Research agendas in EU studies. Stalking the Elephant, New York: Palgrave Macmillan. Greenwood, Justin (2011): Business and Professional interests i J. Greenwood, Interest Representation in the European Union, New York: Palgrave Macmillan. Hirschman, Albert O. (1970): Exit, Voice and Loyalty. Responses to Decline in Firms, Organization and States. Cambridge: Harvard University Press. Hooghe, Liesbet og Gary Marks (2004): Contrasting Visions of Multi-level Governance i I. Bache and M. Flinders (Eds.), Multi-level Governance, Oxford: Oxford University Press. Marks, Gary (1992): Structural Policy in the European Community, i A. Sbragia (Ed.), Europolitics: Institutions and Policymaking in the New European Community. Washington: The Brooking Institute. Nedergaard, Peter (2006): Marked failure and government failure: A theoretical model of the common agricultural policy, Public Choice, 127, Nedergaard, Peter (2008a): The reform of the 2003 Common Agricultural Policy: an advocacy coalition explanation, Policy Studies, 29:2, Nedergaard, Peter (2008b): European Import Quotas on Chinese Textile and Clothing Exports in 2005: A Panic-Driven Commission or Rational Explanations?, J Ind Compet Trade 9, Nedergaard, Peter (2009): Business and Politics in the European Union. Cases in Service, Agriculture and Textiles. København: DJØF Forlag. 20

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145

BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145 BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145 FORHANDLINGERNE I WTO... 145 Formålet med forhandlingerne i WTO... 145 Resultatet af forhandlingerne... 146 Hvem forhandlingerne

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

Indledning. Fields marked with * are mandatory. Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas fo sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bj ejendomsmæglere (for kompetente myndigheder og andre interes offentlige

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Hvorfor undervise i EU?

Hvorfor undervise i EU? Hvorfor undervise i EU? Oplæg ved: Mads Dagnis Jensen og Julie Hassing Nielsen Konference: EU i undervisningen sådan! Onsdag den 5. oktober 2011 Aarhus Universitet, Institut for Statskundskab Indhold Præsentation

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT!

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! Tarjei Haaland Klima- og energimedarbejder Greenpeace Klimaseminar 8. November 2008 Hvad skal der til for at holde stigningen i den globale gennemsnits-temperatur under 2 grader

Læs mere

Nyt fra PwC's IPO Watch

Nyt fra PwC's IPO Watch www.pwc.dk Nyt fra 's IPO Watch v/ Jens Otto Damgaard, partner, Revision. Skat. Rådgivning. Om s IPO Watch IPO Watch Europe undersøger hvert kvartal alle nye børsnoteringer på Europas vigtigste børsmarkeder

Læs mere

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014 Asbjørn K. Høgsbro Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Et rammeprogram, der støtter de kulturelle, kreative og audio-visuelle brancher

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Tilskud via Lokale aktionsgrupper i landdistrikter og fiskeriområder - Status og forventninger Rønne, Bornholm 19. november 2012 Oversigt Introduktion til

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Aalborg Trafikdage 2003

Aalborg Trafikdage 2003 Aalborg Trafikdage 2003 Præsentation af EU-studiet Uddannelse og træning af jernbanepersonale i grænseoverskridende jernbanetrafik ( Training and Staff Requirements for Railway Staff involved in Cross-border

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 2/09/2008-22/10/2008 Der er 329 svar ud af 329, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE LAND DE - Tyskland 55 (16.7%) PL - Polen 41 (12.5%) DK - Danmark

Læs mere

INDUSTRIAL relations

INDUSTRIAL relations Carsten Strøby Jensen INDUSTRIAL relations indenmark - from conflict-based consensus to consensus-based conflict DJØF Publishing Industrial Relations in Denmark From conflict-based consensus to consensus-based

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Statsstøttesager i Rådet inden for landbrugssektoren siden 1993 TEUF artikel 108, stk. 2, 3. afsnit

Statsstøttesager i Rådet inden for landbrugssektoren siden 1993 TEUF artikel 108, stk. 2, 3. afsnit Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enheden for EU og Internationale forhold Den 6. november 2014 FVM 337 Statsstøttesager i Rådet inden for landbrugssektoren siden 1993 TEUF artikel 108, stk.

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER OM HAAGERKONVENTIONEN - REGLER OG PROCEDURER NÅR ET BARN BLIVER BRAGT UD AF DANMARK AF DEN ENE FORÆLDER UDEN DEN ANDEN FORÆLDERS SAMTYKKE Denne folder I denne folder kan

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 109, 110, 111, 112, 113, 114, 115

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Dark pools set fra Finanstilsynets side. v/ vicedirektør Julie Galbo

Dark pools set fra Finanstilsynets side. v/ vicedirektør Julie Galbo Dark pools set fra Finanstilsynets side v/ vicedirektør Julie Galbo Den her anvendte definition af en dark pool Hvad er en dark pool? Svar: Handelsplatform anvendt af større, typisk institutionelle investorer

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1977L0249 DA 01.01.2007 005.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 22. marts 1977 om lettelser med henblik på den faktiske

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Videncenter for Økonomi og Finans Horsens d. 13. marts 2012 V. Niels Storm Stenbæk Punkter Danske bankers situation pt. Udfordringer Funding Presset

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

MLC gennemførelse i EU-retten. Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning

MLC gennemførelse i EU-retten. Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning MLC seminar 20. juni 2013 Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning Hvordan bliver MLC gennemført i EUretten? Hvor langt er arbejdet? Hvilke betydninger får EU-reglerne?

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere

EU SAFE PROJEKTET European Qualification for Occupational Safety and Health Professionals

EU SAFE PROJEKTET European Qualification for Occupational Safety and Health Professionals . EU SAFE PROJEKTET European Qualification for Occupational Safety and Health Professionals Leonardo DaVinci programmet Livslang læring EU Safe overordnet formål EU Safe projektetsoverordnedeformålerat

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om Europa-Parlamentets afgørelse om afslutning af EU s regnskaber for 2012. Juni 2014

Notat til Statsrevisorerne om Europa-Parlamentets afgørelse om afslutning af EU s regnskaber for 2012. Juni 2014 Notat til Statsrevisorerne om Europa-Parlamentets afgørelse om afslutning af EU s regnskaber for 2012 Juni 2014 FAKTUELT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Europa-Parlamentets afgørelse om afslutning af EU s

Læs mere

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

navigationssystemet i din Renault Opdater www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil.

navigationssystemet i din Renault Opdater www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil. OPDATERINGS- GUIDE TIL MEDIA NAV navigationssystemet i din Renault Opdater GRATIS! * www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil. Velkommen til MEdia Nav! Tak for at du netop har anskaffet

Læs mere

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Effekter af eksportfremme for danske virksomheder Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Hvad ved vi om eksportfremme? De fleste lande bruger betydelige ressourcer på

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler.

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Kulturstyrelsens Årsmøde 2014. Asbjørn K. Høgsbro. Direktionssekretær, Kulturstyrelsen

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Kulturstyrelsens Årsmøde 2014. Asbjørn K. Høgsbro. Direktionssekretær, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Kulturstyrelsens Årsmøde 2014 Asbjørn K. Høgsbro Direktionssekretær, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Et rammeprogram, der støtter de kulturelle, kreative og audio-visuelle brancher

Læs mere

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1 SLUTAKT FA/TR/EU/HR/da 1 FA/TR/EU/HR/da 2 I. SLUTAKTENS TEKST 1. De befuldmægtigede for: HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN BULGARIEN, PRÆSIDENTEN FOR DEN TJEKKISKE REPUBLIK, HENDES

Læs mere

Fremtidens sikring af it-systemer? Forskningschef Marianne Levinsen Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk

Fremtidens sikring af it-systemer? Forskningschef Marianne Levinsen Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk Fremtidens sikring af it-systemer? Forskningschef Marianne Levinsen Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk Danmark i Verden 2020 Danmark i Verden 2020 Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

UNITE-IT NETVÆRK FOR DIGITAL INKLUSION

UNITE-IT NETVÆRK FOR DIGITAL INKLUSION UNITE-IT NETVÆRK FOR DIGITAL INKLUSION Drevet af UNITE-IT 2014 GENERELT OVERBLIK Unite-IT-netværket har fejret sit andet projekt år, men det er blot det første fulde funktionelle år. Det har fastholdt

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE MARKT/2526/02 DA Orig. EN GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE Commission européenne, B-1049 Bruxelles / Europese Commissie, B-1049 Brussel Belgium. Telephone: +32-2-299.11.11 Office:

Læs mere

Offerdirektivet anerkender behovet for individuel beskyttelse af ofrene, og etablerer fire hovedkategorier

Offerdirektivet anerkender behovet for individuel beskyttelse af ofrene, og etablerer fire hovedkategorier CENTRE FOR EUROPEAN CONSTITUTIONAL LAW THEMISTOKLES AND DIMITRIS TSATSOS FOUNDATION Offerdirektivet Victims Protection eu Protecting Victims Rights in the EU: The theory and practice of diversity of treatment

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU

Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER RETLIGE ANLIGGENDER Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU En sammenlignende

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden

Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden Mandag d. 9. marts 2015 Katrine Lee Jørgensen, Skibsteknisk konsulent, Søfartsstyrelsen Oversigt Introduktion Lovgivning for offshore service

Læs mere