Høring om psykologisk krisehjælp

Transkript

1 Høring om psykologisk krisehjælp Hvordan kan man kvalitetssikre krisehjælp? Jan Mainz Professor, overlæge, Ph.D Syddansk Universitet og Psykiatrien i Region Nordjylland

2 KVALITETSUDVIKLING Evaluering af, om forebyggelse, diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering i daglig klinisk praksis lever op til definerede retningslinier og kvalitetsmål - Hvordan er kvaliteten af den aktuelle kliniske praksis? - Hvordan løser l vi de praktiske problemer i dagligdagen? - Hvordan udvikles kvaliteten over tid? Kilde: 1. Olesen F, Mainz J. Forskning, teknologivurdering, kvalitetssikring og referenceprogrammer - et forslag til begrebsafklaring. Nordisk Medicin Olesen F, Mainz J, Lassen JF. Research, technology assessment and Quality assurance. Strategies for documentation and evaluation of medical care. Definitions and terminology. European Journal for General Practice Jørgensen P, Mainz J., Rosenberg R. Psykiatri. Forskning, teknologivurdering og kvalitetsudvikling. Munksgaard, Kbh

3 Kvaliteten af sundhedsvæsenets senets ydelser omhandler: De sundhedsfaglige kerneydelser,, dvs. forebyggelse, diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering med tilhørende information Den organisatoriske kvalitet,, herunder koordination og kontinuitet af sundhedsvæsenets senets ydelser Kilde: Den patientoplevede kvalitet,, dvs. patientens oplevelse af sundhedsvæsenets senets ydelser 1. Mainz J. Problemidentifikation og kvalitetsvurdering i sundhedsvæsenet. Teori. Metode. Resultater. Ph.D.- afhandling, Munksgaard. Kbh Kjærgaard J, Mainz J, Jørgensen T, Willaing I. Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Munksgaard. Kbh

4 Kvalitet kan beskrives i relation til: Struktur,, der omfatter sundhedsvæsenets senets ressourcer og organisation, herunder de økonomiske vilkår, sundhedspersonale, fysiske rammer og medicinsk udstyr Proces,, der omhandler de aktiviteter, der udføres i patientforløbet i relation til forebyggelse, diagnostik, behandling og rehabilitering ing Resultat,, der beskriver det opnåede helbredsresultat for patienten Kilde: 1. Donabedian A. Evaluating the Quality of Medical Care. The Milbank Memorial Fund Quarterly Mainz J, Hammershøy EH, Worning AM, Juul S. Kvalitetsvurdering, kvalitetssikring og kvalitetsforbedring i sundhedsvæsenet. Begreber og terminologi. Ugeskr Læger Mainz J. Problemidentifikation og kvalitetsvurdering i sundhedsvæsenet. Teori. Metode. Resultater. Ph.D.- afhandling, Munksgaard. Kbh

5 Aktuelle kvalitetssikrings- og kvalitetsudviklingsaktiviteter i det danske sundhedsvæsen sen i relation til krisehjælp Håndbog om Sundhedsberedskab Lokale og regionale retningslinjer Evalueringer af krisehjælpen i konkrete situationer påp nationalt, regionalt og lokalt niveau Standarder i Danske Kvalitetsmodel Uddannelse

6 Håndbog om Sundhedsberedskab Definition og opgaveafgrænsning af det kriseterapeutiske beredskab Indhold af det kriseterapeutiske beredskab i den akutte fase, overgangsfasen og opfølgende fase Planlægning og ansvar Tjekliste for planlægning af det kriseterapeutiske beredskab

7 Den akutte fase De berørte rte bør b r sikres: Praktisk hjælp i den akutte situation og nødvendige n sociale foranstaltninger Psykisk omsorg og støttende ttende samtaler Information om krisereaktioner og hjælpemuligheder Evt tolkebistand og/eller fremmedsproget informationsmateriale Observation/vurdering af krisereaktioner med henblik påp iværks rksættelse af relevante kriseterapeutiske foranstaltninger Eventuelt henvisning/visitation til relevante kriseterapeutiske foranstaltninger

8 Den danske kvalitetsmodel Omhandler patientforløb b påp tværs af sektorgrænserne Dansk akkrediteringsmodel Udvikling af et dansk sæt s t standarder og indikatorer, generiske og sygdomsspecifikke Inddragelse af de eksisterende nationale kvalitetsprojekter Selvevaluering Ekstern evaluering i samarbejde med en international akkrediteringsorganisation

9 Standardudvikling I 1. version udvikles standarder for 36 temaer: 16 generelle temaer 11 sygdomsspecifikke temaer 9 organisatoriske temaer

10 Udpegning af medlemmerne til temagrupperne Relevant faglig repræsentation Relevant ledelsesmæssig ssig repræsentation Aktuel og relevant viden inden for temaområdet Relevant viden og erfaring fra kvalitetsområdet Regional deltagelse Der er etableret 22 temagrupper

11 Oversigt over temagruppeformænd Gruppe A B C D E F G H Temaer Henvisning Visitation Modtagelse Vurdering Koordinering Overdragelse Diagnosticering Observation Patientinddragelse Patientinformation og kommunikation Intensiv behandling Invasiv behandling Rehabilitering Medicinering Forebyggelse og sundhedsfremme Ernæring ring Formænd Jørgen Steen Andersen DGMA Preben Cramon Region Sjælland Carsten Engel Region Syddanmark Peter Rhode Region Midtjylland Dorte Bagger Region Hovedstaden Carsten Kock-Jensen Region Midtjylland Anne Mette Fugleholm Region Hovedstaden Henrik Højgaard H Rasmussen Region Nord

12 Oversigt over temagruppeformænd Sygdomsområder der i relation til: Temaer Formand NIP Apopleksi, diabetes, hoftenære frakturer, hjerteinsufficiens, lungekræft, mavesår, skizofreni, KOL Kliniske Kvalitets- databaser Brystkræft, tyk- og endetarmskræft Paul Bartels Andet Fødsler

13 Oversigt over temagruppeformænd Gruppe Temaer Formænd I Beredskab og forsyninger Patienttransport Henrik Agerlin Petersen Region Sjælland J Apparatur og teknologi Hans Henrik Pedersen Region Nord K Kvalitetsstyring Risikostyring Hygiejne Janne Lehmann Knudsen Region Hovedstaden L Rekruttering, uddannelse og kompetencesikring Dokumentation og datastyring Hans Peder Graversen Region Midtjylland M1 Ledelse Jørgen JørgensenJ Region Hovedstaden M2 Politikker og retningslinier Vibeke Krøll Region Midtjylland

14 Den Danske Kvalitetsmodel Standarder og indikatorer for sygehuse

15 Standard for Beredskab og Forsyninger Standardbetegnelse Standard Beredskab og forsyninger (2/2) Akut modtagelse af stort patientantal Der foreligger en beredskabsplan for modtagelse, diagnostik, behandling og pleje af stort akut patientindtag, som overskrider sygehusets forhåndenv ndenværende kapacitet Standardens formål At sikre tilstedeværelse og/eller tilvejebringelse af tilstrækkelige materielle og personalemæssige ssige ressourcer samt aktivering af den nødvendige n beslutningskompetence, således s at den nødvendige n patientmodtagelse, diagnostik, behandling og pleje kan varetages i en beredskabssituation uafhængigt af, om det store patientantal skyldes hændelser h internt påp sygehuset eller eksternt

16 Standard for dokumentation og datastyring (fortsat) Målgruppe Alt personale Anvendelsesområde Opfyldelse af standarden Trin 1: Retningslinjer Alle organisatoriske niveauer påp sygehuset Indikatorer til vurdering af standardopfyldelse er anført i forhold til nedenstående ende trin Indikator 1 Der foreligger en skriftlig, dateret beredskabsplan, der beskriver personalets pligter og opgaver ved modtagelse, diagnostik, behandling og pleje af et akut stort patientantal, der overskrider sygehusets forhåndenv ndenværende kapacitet. Vejledning Beredskabsplanen er udarbejdet eller ajourført inden for de seneste 3 år. Denne beredskabsplan opbevares på et for personalet kendt og lettilgængeligt sted

17 Standard for Beredskab og Forsyninger Beredskabsplanen beskriver som minimum: Sygehuset beskriver og afgrænser i hvilke situationer planen træder i kraft og typen af patienter, der forventes modtaget akut inden for kort tid. Planen omfatter alarmeringslister og redegør r for, hvem der er ansvarlig for den løbende l opdatering. Planen redegør r for samarbejdet internt i sygehuset, eventuelt påp tværs af de sædvanlige s afdelingsgrænser, nser, samarbejdet med (AMK) og samarbejdet med nabosygehuse og andre eksterne interessenter i en beredskabssituation Planen beskriver klart opgaver og pligter for visse personaler, hvor det skønnes påkrp krævet, og angiver tekst på p action-card til brug i sådanne situationer.

18 Standard for Beredskab og forsyninger (fortsat) Trin 2: Implementering og anvendelse af retningslinjer Indikator 2 Sygehuset har en plan for medarbejdernes introduktion, løbende l vedligeholdelsesuddannelse, hvordan man håndterer h et stort antal patienter ved akutte indlæggelser som følge f af en ekstern akutsituation.

19 Standard for Beredskab og Forsyninger Vejledning Som minimum omfatter planen for personaleuddannelse følgende: f En beskrivelse af en model for løbende l læringsprogram l for alle ansatte til sikring af medarbejdernes viden om egne opgaver og pligter ved aktivering af beredskabsplanerne og monitorering heraf Anførelse af med hvilke intervaller der gennemføres beredskabsøvelser Beskrivelse af metode til evaluering af forskellige former for øvelser, der som minimum omfatter evaluering af beredskabsplanerne samt evaluering af medarbejdernes viden Beskrivelse af, hvorledes sygehusledelsen som øverste ansvarlige for sygehusberedskabet varetager ansvaret for uddannelse af personalet og gennemførelse af øvelser gennem beredskabsudvalg, beredskabsansvarlig eller tilsvarende bemyndiget person.

20 Standard for Beredskab og Forsyninger (fortsat) Trin 3: Kvalitetsovervågning Indikator 3 Personalets viden om beredskabssituationer og deres egne opgaver ved et stort antal akutte indlæggelser monitoreres via beredskabsøvelser, der udføres som minimum en gang åeligt for at simulere situationer, hvor der forekommer en ekstern akut situation, som kunne medføre et stort antal akutte indlæggelser Vejledning Rapporter skal udarbejdes efter alle beredskabsøvelser og alle faktiske akutsituationer, og det skal beskrives, hvor beredskabsplanerne blev iværksat efter planen og de områder, hvor beredskabsøvelserne eller den faktiske hændelse h viste, at planerne ikke fungerede som forventet. Beredskabsscenarierne skal varieres med hver øvelse, således s at der fokuseres påp forskellige typer eksterne akutsituationer

21 Standard for Beredskab og Forsyninger (fortsat) Trin 4: Kvalitetsforbedring Indikator 4 Sygehusledelsen evaluerer, hvordan de faktiske nødsituationer og beredskabsøvelser forløber og udarbejder herefter handleplaner, hvis kvalitetsforbedring er påkrp krævet. Vejledning Udarbejdelse af konkrete handleplaner skal danne grundlag for løbende l kvalitetsforbedringer. Handleplanerne skal være v relateret til sygehusets evaluering af, hvordan de faktiske nødsituationer n og beredskabsøvelser forløber. Initiativer til forbedring af kvaliteten kan omfatte yderligere uddannelse af personale, ændringer i instruktioner og planer, hvis disse viser sig ikke at være mulige at implementere.

22 Standard for Beredskab og forsyninger (fortsat) Akkrediteringsniveau Referencer Akkrediteringsniveauet afhænger af indikatoropfyldelsen i trin Håndbog for Sundhedsberedskab IKAS, sygehus, organisatorisk version 1B, feb. 2007

23 Hvordan kan man kvalitetssikre og kvalitetsudvikle krisehjælp? Udvikling af specifikke evidensbaserede retningslinjer

24 Hvilke metoder har effekt? Kliniske retningslinier (referenceprogrammer) har dokumenteret effekt: Reduktion af variationer Forbedret faglig proceskvalitet (diagnostik, behandling, pleje) Forberede kliniske resultater Kilde: Mainz J, Kjærgård J, Knudsen JL. Kliniske retningslinier. Ugeskr Læger 1998.

25 Hvad er evidensbaseret medicin? Evidensbaseret medicin indebærer, at kliniske beslutninger og klinisk praksis hviler påp et videnskabeligt grundlag Evidensbaseret medicin omfatter systematisk analyse og syntese af den videnskabelige litteratur

26 GRADERING AF EVIDENS Publikationstype Metaanalyse Systematisk oversigt Randomiseret kontrolleret studie Kontrolleret, ikke randomiseret studie Kohorteundersøgelse Diagnostisk test (direkte diagnostisk) Case-kontrol undersøgelse Diagnostisk test (indirekte nosografisk) Beslutningsanalyse Deskriptiv undersøgelse Mindre serier Oversigtsartikler Ekspertvurderinger Ledende artikel Evidens Ia Ia Ib IIa IIb IIc III IV Styrke A B C D Kilde: Matzen P. Evidensbaseret medicin. Medicinsk Kompendium bind 1, 1999

27 Hvordan kan man kvalitetssikre og kvalitetsudvikle krisehjælp? Kliniske evidensbaserede retningslinjer. Hvad skal vi gøre g i specifikke situationer? Udvikling af relevante standarder for krisehjælp i Den Danske Kvalitetsmodel af en temagrupper, der involverer alle relevante parter, herunder repræsentanter for berørte. rte. Er det nødvendige n beredskab påp plads i en tilfredsstillende struktur og organisation? Gennemførelse af systematiske evalueringer ad modum kerneårsagsanalyser rsagsanalyser efter et standardiseret koncept i relation til katastrofer astrofer og ulykker. Hvad er de konkrete erfaringer fra de konkrete katastrofer trofer og ulykker? Gennemførelse af opfølgende effektundersøgelser. Hvordan går g r det de berørte rte af kriser, katastrofer og ulykker? Gennemførelse af brugerundersøgelser i relation til de berørte. rte. Hvordan har de berørte rte oplevet den kriseterapeutiske indsats? Gennemførelse af indikatormonitorering ved hyppige kriser, eksempelvis i relation til voldtægtsofre Uddannelsesaktiviteter

28 Not everything that can be counted counts And not everything that counts can be counted Albert Einstein