Offentlige-private partnerskaber (OPP)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Offentlige-private partnerskaber (OPP)"

Transkript

1 Ole Helby Petersen Offentlige-private partnerskaber (OPP) Notat om danske og internationale erfaringer med OPP

2 Publikationen Offentlige-private partnerskaber (OPP) Notat om danske og internationale erfaringer med OPP kan hentes fra hjemmesiden KORA og forfatteren Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til KORA. Omslag: Mega Design og Monokrom Udgiver: KORA ISBN: April 2013 KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning KORA er en uafhængig statslig institution, hvis formål er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

3 Forord Formålet med dette notat er at give et overblik over en række centrale tendenser, modeller og foreløbige erfaringer med offentlige-private partnerskaber (OPP). Notatet bygger bl.a. på analyser og forskningsartikler om OPP. Der trækkes både på danske såvel som internationale studier, rapporter og øvrige undersøgelser. Notatet er udarbejdet efter opdrag og finansiering fra OAO, FTF og LO, som har ønsket en samlet skriftlig fremstilling af de mest centrale modeller, tendenser og erfaringer med OPP i en dansk såvel som international kontekst. Udgivelsen er som alle KORAs øvrige analyser gennemført som et uafhængigt forskningsprojekt. Manuskriptet har inden udgivelse gennemgået en fagfællebedømmelse ved tre forskere med fagekspertise på OPP-området. Som eksterne bedømmere takkes Karsten Vrangbæk og Carsten Greve for gode forslag og kommentarer. Som intern bedømmer takkes Ulf Hjelmar ligeledes for gode kommentarer. Eventuelle tilbageværende fejl og mangler i notatet er naturligvis udelukkende forfatterens ansvar. April 2013 Ole Helby Peteren

4 Indhold Sammenfatning Introduktion og afgrænsning Definitioner af OPP Risikodeling og ejerskab ved OPP-projekter OPP-praksis i Danmark Erfaringer med OPP i udlandet Refereret OPP-litteratur... 23

5 Sammenfatning Der har de senere år været igangsat en række initiativer for at fremme anvendelsen af offentlige-private partnerskaber (OPP) i Danmark. Formålet med notatet er i dette lys at give en samlet fremstilling af en række af de væsentligste modeller, tendenser og erfaringer med OPP i Danmark og internationalt. Notatet bygger på eksisterende viden, studier og erfaringer, som de er beskrevet i danske og udenlandske undersøgelser og forskning. Definition af OPP OPP er en samlebetegnelse for en række forskellige former for samarbejder mellem offentlige og private parter. På bygge- og anlægsområdet, hvor OPP indtil nu har været mest udbredt, er OPP kendetegnet ved, at offentlige og private aktører etablerer et samarbejde om gennemførelse af et fælles projekt (fx anlæg af en skole eller en vej), og hvor der aft a- les en systematisk deling af ansvar, gevinster og risici over en længere tidsperiode på typisk år. I modsætning til udlicitering er der tale om længerevarende aftaler, som sammentænker flere elementer i en samlet OPP-kontrakt, og hvor der også indgår en aftale om finansiering af anlægsinvesteringen. I den traditionelle OPP-model er denne finansiering privat, men der er gennem de seneste år blevet udviklet og afprøvet en alternativ OPPmodel med offentlig finansiering, hvor den offentlige part selv tilvejebringer finansieringen til gennemførelse af OPP-projektet. Evalueringer af OPP Både i dansk og international forskning peges der på et stort behov for bedre dokumentation af erfaringerne med OPP. Der har i Danmark hidtil ikke været gennemført egentlige effektanalyser af OPP-projekter, mens der i Storbritannien, Belgien, Norge, Portugal og Spanien har været gennemført evalueringer og effektanalyser med blandede resultater. Evalueringer udgivet af det britiske finansministerium og rigsrevision er overvejende posit i- ve, mens den internationale forskning omvendt har en overvægt af negative resultater. I den internationale forskning er der ikke gennemført egentlige systematiske review, men de mest omfattende oversigter over erfaringerne med OPP konkluderer, at evidensen på o m- rådet er blandet. En nylig kommissionsrapport udarbejdet for det britiske underhus konkluderer, at finansieringsomkostninger ved privat finansiering af OPP-projekter med de nuværende renteforhold er cirka dobbelt så høje som tilsvarende finansiering via offentlig lå n- tagning, hvilket i forhold til det totaløkonomiske sigte med OPP gør modellen med privat finansiering mindre attraktiv end tidligere antaget. Det påpeges i dansk såvel som international forskning, at der er behov for væsentlig bedre dokumentation af erfaringerne med OPP. Risikodeling i OPP Risikodeling udgør et centralt element i OPP-aftaler. Der opereres på europæisk niveau med tre hovedtyper af risici: anlægsrisici (fx ved forsinkelser eller budgetoverskridelser), efterspørgselsrisici (hvor mange brugere er der, og hvilke indtægter giver det) og tilgængelighedsrisici (er anlægget til rådighed, og har det en kvalitet som aftalt i kontrakten). Risici i OPP-projekter fordeles normalt efter det princip, at hver enkelt risiko placeres hos den af den offentlige og private part, som bedst er i stand til at håndtere den pågældende risiko og dermed direkte eller indirekte prissætter risikoen lavest. Ud over at være central for designet af OPP-kontrakter spiller risikodelingen også en afgørende rolle i forhold til eje r- skabet til OPP-aktivet, og dermed hvorvidt lånet tæller med i opgørelsen af ØMU-gælden. 5

6 OPP, låntagning og ØMU-gælden Den europæiske regulering af forhold omkring risikodeling og ejerskabsforhold ved OPPprojekter er tæt forbundet med ØMU-kriterierne, som sætter rammerne for EUmedlemslandenes budgetunderskud og samlede statsgæld. Grundprincippet i reglerne er, at et offentligt lån, uanset hvordan det optages, skal indgå i opgørelsen af ØMU-gælden. Hvorvidt et OPP-projekt behandles som et offentligt lån og dermed skal indgå i opgørelsen af ØMU-gælden afhænger af risikodelingen i det pågældende projekt. Reglerne fra det Europæiske Statistiske Kontor (Eurostat) følger de internationale revisionsstandarder for OPPprojekter, og det gælder også for de danske OPP-projekter. For ikke at blive medregnet i statsgælden skal den private part i et OPP-projekt påtage sig hovedparten af anlægsrisiciene og hovedparten af efterspørgsels- og/eller tilgængelighedsrisiciene. I modsat fald skal projektet tælles med i den officielle opgørelse af ØMU-gælden. OPP-praksis i Danmark I Danmark har der indtil for nylig været relativt sparsomme erfaringer med OPP, men især i de seneste 2-3 år har OPP-modellen været afprøvet til gennemførelse af en række større bygge- og anlægsprojekter. Der er også igangsat flere nylige initiativer fra både offentlig og privat side, som er møntet på at fremme OPP. Der var ved indgangen til 2013 igangsat eller truffet beslutning om 19 OPP-projekter i Danmark, og udviklingen omfatter projekter i såvel kommuner, regioner som staten. Desuden forventes der igangsat yderligere OPP-projekter i de kommende år. Hovedparten af projekterne er gennemført med privat finansiering, men især i de seneste år er OPP med offentlig finansiering blevet mere u d- bredt. OPP-projekterne er især koncentreret omkring undervisningsområdet (folkeskoler) og offentlige ejendomme (retsbygninger, skattecentre og arkivbygninger), mens der indtil nu kun har været gennemført to OPP-projekter på infrastrukturområdet. OPP-praksis i udlandet Interessen for OPP har været særlig stor i Storbritannien, Australien, Canada, Irland, Portugal og Spanien, som gennem de seneste år har gennemført et stort antal OPPprojekter. I en stor gruppe af lande, som bl.a. omfatter Østrig, Schweiz, Belgien, Holland, Estland, Tjekkiet og Polen, findes der også OPP-projekter, men interessen og mængden af gennemførte projekter har været mere moderat. I Sverige har der indtil nu været gennemført to statslige OPP-projekter (Karolinska Sjukhuset og Stockholm-Arlanda forbindelsen), mens der i Norge har været gennemført tre OPP-projekter på vejområdet. I international sammenhæng placerer Danmark sig i en større midtergruppe af central- og nordeuropæiske lande, som gradvist har udviklet politikker på OPP-området og over de senere år også har igangsat en række OPP-projekter. Senest har finanskrisen skabt fornyet debat om fordele og ulemper ved OPP, fordi det bl.a. i Irland og Storbritannien har vist sig nødvendigt at stille finansielle garantier for de private operatører ved flere OPP-projekter. 6

7 1 Introduktion og afgrænsning Der er et stigende fokus på offentlige-private partnerskaber (OPP) som en ny organiseringsform til gennemførelse af større anlægs- og infrastrukturprojekter i Danmark såvel som udlandet. I forlængelse af finanskrisen og den stigende offentlige gæld er interessen for privat finansiering af offentlige anlægsinvesteringer blevet gradvist større, og stærke spillere fra både den offentlige og den private side presser nu på for flere og større OPP-projekter. I 2011 relancerede den tidligere VK-regering som led i en Strategi for Offentligt-Privat Samspil en OPP-enhed i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (VK-regeringen 2011). I regeringsprogrammet for S-SF-R-regeringen nævnes OPP flere gange som en perspektivrig samarbejdsform. Endelig er en række pensionsselskaber for nyligt gået sammen om at gennemføre analyser af mulighederne ved at bruge OPP til gennemførelse af store infrastrukturinvesteringer i Danmark. I forskningslitteraturen er der enighed om, at udgangspunktet for at indgå OPP-aftaler ofte er, at der er en gensidig afhængighed mellem de offentlige og private parter (se fx Klijn & Teisman 2003). Det kan fx være, at den offentlige part er afhængig af den private parts ekspertise og/eller finansiering, mens den private part kan være afhængig af fx byggetilladelser, politisk tilsagn og løbende betaling for ydelsen. Konkret betyder det, at partnerne er afhængige af samarbejdet med den anden part for at gennemføre et vellykket OPP-projekt. Den gensidige afhængighed i OPP-aftalerne giver dels et fokus på deling af ansvar og gevinster og dels et fokus på deling og håndtering af risici forbundet med projektet. Da der ofte er tale om komplekse projekter og lange kontrakter, er delingen og håndteringen af risici afgørende for, om der opnås en god totaløkonomi i projektet (Grimsey & Lewis 2005). I Danmark har der længe været en skepsis over for OPP, som især har været rettet mod (de højere) finansieringsomkostninger ved privat finansiering og risikoen for et offentligt styringstab ved indgåelse af langvarige OPP-kontrakter (se fx Greve & Hodge 2007; Petersen 2009). Der har desuden været en række udfordringer omkring reguleringsrammen, hvor især skatte- og momsforhold og de kommunale deponeringsregler har været anført som barrierer for en større udbredelse af OPP (Petersen 2007). De fleste af disse forhold er gradvist blevet løst, bl.a. ved at der er skabt en praksis for ejerskabsforholdene omkring OPP-projekter og mere klarhed omkring skatte- og momsforholdene i forbindelse med OPPprojekter. Desuden er den kommunale lånebekendtgørelse blevet ændret, så OPP deponeringsmæssigt behandles på samme måde som traditionelle anlægsprojekter og derfor ikke længere udgør en barriere i forhold til at bruge OPP-modellen i de danske kommuner. Efter en lidt tøvende start er de formelle rammer omkring OPP i Danmark nu ved at være på plads. Ved indgangen til 2013 var der igangsat i alt 19 større danske OPP-projekter, og yderligere ca OPP-projekter er i forskellige planlægningsfaser (Hjelmar, Hansen & Petersen 2012). Der er med andre ord flere tegn på en betydelig udvikling i antallet af OPPprojekter i Danmark i de kommende år. Formålet med dette notat er at give et overblik over centrale modeller, tendenser og erfaringer med OPP i Danmark og udlandet. Notatet har to afgrænsninger. For det første fokuseres der på OPP, hvilket betyder, at andre former for offentligt-privat samspil (fx OPI, privatisering og udlicitering) ikke behandles i papiret. For det andet bygger notatet på eksisterende viden, studier og erfaringer, som de er beskrevet i dansk og udenlandsk forskning, mens der ikke gennemføres ny forskning eller empiriske analyser. For læsere, som ønsker at stifte nærmere bekendtskab med det bagvedliggende materiale, gives der løben- 7

8 de henvisninger til kernetekster og analyser, som også er samlet i den afsluttende litteraturoversigt. Notatet er opbygget på følgende vis. Efter denne korte introduktion foretages i afsnit 2 en nærmere definition af OPP-begrebet og teoretiske fordele og ulemper ved OPP. Derefter gennemgås i afsnit 3 principperne for risikodeling og ejerskab ved OPP-projekter, og notatet gennemgår også EU's regler for opgørelse af statsgæld i forbindelse med OPP-projekter. I afsnit 4 præsenteres de foreløbige danske erfaringer med OPP-projekter, hvilket i afsnit 5 følges op af en gennemgang af udvalgte udenlandske erfaringer med OPP. Afslutningsvis findes i afsnit 6 en samlet oversigt over den gennemgåede danske og udenlandske OPPlitteratur. 8

9 2 Definitioner af OPP OPP er en betegnelse, der dækker over forskellige typer af samarbejder mellem offentlige og private parter. På bygge- og anlægsområdet er OPP kendetegnet ved, at offentlige og private aktører etablerer et samarbejde om gennemførelse af et fælles projekt (fx anlæg af en skole eller en vej), og hvor der aftales en systematisk deling af ansvar, gevinster og risici over en længere tidsperiode på typisk år (Klijn & Teisman 2003; Vrangbæk 2008). Er der tale om et bygge- eller anlægsprojekt, vil samarbejdet som regel omfatte alle (eller de fleste) aspekter af projektering, design, anlæg, drift, vedligeholdelse og finansi e- ring, som indgår i en samlet aftale mellem en offentlig myndighed og et OPP-konsortium. Den lange tidsperiode og sammentænkningen af de forskellige faser giver i hvert fald i teorien et større fokus på totaløkonomi og langsigtet driftsoptimering end ved traditionelle bygge- og anlægsprojekter (Hodge & Greve 2009). Eksempler på definitioner af OPP PPPs can be defined as co-operation between public and private actors with a durable character in which actors develop mutual products and/or services and in which risk, costs, and benefits are shared (Klijn & Teisman 2003: 137). PPPs are institutional arrangements capable of mobilising the necessary resources for public management by activating the creation of complex cross-organisational networks in which both public and private players participate. The relationships are grounded on co-responsibility, dialogue, cooperation, and management participation (Ysa 2007: 36). Et offentlig-privat partnerskab (OPP) er en type offentlig-privat samarbejde, der er kendetegnet ved, at projektering, etablering, drift og vedligeholdelse er samlet i én kontrakt mellem en offentlig udbyder og en privat leverandør. Ofte indgår finansieringen af projektet også (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 2013a). A Public-Private Partnership (PPP) is a contractual agreement between a public agency ( ) and a private sector entity. Through this agreement, the skills and assets of each sector (public and pr i- vate) are shared in delivering a service or facility for the use of the general public. In addition to the sharing of resources, each party shares in the risks and rewards potential in the delivery of the service and/or facility (National Council for Public-Private Partnerships 2013). Selvom der tales om et partnerskab, bygger OPP-projekter ofte på et omfattende kontraktsæt, som regulerer de fleste væsentlige forhold omkring aftalen mellem parterne. Det gælder fx i forhold til opgavefordelingen i design- og projekteringsfasen, anlægsfasen, drifts- og vedligeholdelsesfasen og i forhold til projektets finansiering. Et centralt element er også aftalen om projektets finansiering og betalingsmekanisme, som er helt afgørende for projektets totaløkonomi over OPP-aftalens ofte meget lange løbetid. Formaliseringen af OPP-samarbejdet er derved ofte høj og kontrakterne omfattende. Af den grund omtales OPP nogle gange som en videreudviklet og mere kompliceret form for udlicitering, hvilket bl.a. skyldes, at begge modeller er styret af juridisk bindende kontrakter og indgås efter afholdelse af udbud (se fx Weihe 2008). 9

10 Der er alligevel en række væsentlige forskelle på OPP og udlicitering: For det første er der ved OPP tale om en sammentænkning af langt flere elementer og faser i et projekt, end der er ved udlicitering, som typisk vedrører en vela f- grænset drifts- eller vedligeholdelsesopgave. For det andet er der ved OPP tale om en væsentligt længere tidsperiode. Hvor tidsperioden ved udlicitering typisk er 3-4 år er aftaleperioden væsentlig længere. Det giver dels mulighed for at anlægge et længere tidsperspektiv, fx når der vælges materialer, fordi den private partner også har ansvaret for den efterfølgende driftsog vedligeholdelsesfase. For det tredje indgår der i OPP-projekter en aftale om projektets finansiering over aftalens løbetid. Denne finansiering er ofte privat, men der er i de senere år kommet flere eksempler på OPP-projekter med offentlig finansiering i Danmark, hvor den offentlige part selv tilvejebringer finansieringen til gennemførelse af projektet. Sammenlignet med traditionelle måder at organisere bygge- og anlægsprojekter på kan OPP have en række fordele og ulemper for den offentlige part. Fordelene ved OPP kan være en lang tidshorisont, som bedre svarer til projektets levetid end traditionelle fag- og totalentrepriser, hvor entreprenøren typisk ikke er ansvarlig for omkostningerne i drifts- og vedligeholdelsesfasen. Desuden kan den samlede aftale om anlæg, drift og vedligeholdelse give bedre incitamenter for den private part, fx ved at der i anlægsfasen er fokus på projektets totaløkonomi i forhold til materialevalg og øvrige løsninger, fordi det private OPPselskab også har ansvaret for den efterfølgende drifts- og vedligeholdelse af anlægsaktivet. Ligeledes kan den faste og dermed kendte betaling også være en fordel for den offentlige part, som dermed opnår en budgetsikkerhed over projektets (ofte lange) løbetid. Endelig kan det for brugerne af fx en skole være en fordel, at vedligeholdelse og drift friholdes for nedskæringer i forbindelse med de årlige økonomiforhandlinger, fx i kommunalbestyrelserne. Ulemperne ved OPP kan omvendt være, at den lange tidshorisont låser offentlige beslutningstagere over flere valgperioder, hvilket kan vanskeliggøre omprioriteringer på tværs af sektorområder og projekter. En anden ulempe ved OPP kan være høje transaktionsomkostninger fx til kontraktforhandling, gennemførelse af udbud og koordinering i driftsfasen. Desuden kan en samlet aftale med en løbetid på år skabe risiko for en monopolsituation, hvor der er mindre konkurrence om driften end ved traditionelle udbud. Erfaringerne fra Storbritannien tyder også på, at renten ved privat finansiering ofte er højere end ved tilsvarende offentlig finansiering, også selvom der tages højde for, at der ved OPP-projekter er overført risici til den private part, som afspejles i prisen på finansieringen (Pollock & Price 2008; House of Commons Select Committee on PFI 2011). Endelig kan der være en risiko for, at den private partner går konkurs, hvilket kan skabe ekstra omkostninger for den offentlige part, som må stille garantier eller finansielt understøtte en OPP-operatør (det skete bl.a. under finanskrisen i Irland og Storbritannien). Tabel 1 opsummerer en række af de ofte fremhævede fordele og ulemper ved OPP. 10

11 Tabel 1. Fordele og ulemper ved OPP Fordele ved OPP Større fokus på totaløkonomi og risikodeling mellem parterne Aftalernes lange tidshorisont svarer bedre til projektets levetid Samlet aftale om anlæg, drift og vedligeholdelse giver den private part bedre incitamenter til at optimere projektets totaløkonomi Fast (og dermed kendt) betaling for den offentlige part Kan tiltrække privat kapital til investeringer i offentlige anlægsprojekter Beslutninger om vedligeholdelse og drift tages ud af årlige budgetkampe Ulemper ved OPP Lang tidshorisont låser offentlige beslutningstagere over flere valgperioder Juridisk bindende kontrakt kan vanskeliggøre økonomiske omprioriteringer Projekternes kompleksitet kan give høje transaktionsomkostninger Samlet aftale giver risiko for monopolsituation i aftalens løbetid Prisen på privat finansiering kan være højere end offentlig finansiering Risiko for at den private aktør går konkurs og den offentlige partner derved må yde finansiel understøttelse I EU-Kommissionens forståelse af OPP skelnes der derudover mellem kontraktbaserede partnerskaber og institutionelle partnerskaber (se også tabel 2). Inden for de seneste år er der i stigende omfang kommet fokus på en ny OPP-model, som ikke vedrører projekter inden for byggeri og anlæg. Denne form for OPP beror mere på samarbejde end på kontrakter og kaldes et institutionelt OPP, jf. ovenfor. Her etableres ofte et fælles selskab me l- lem en offentlig myndighed og en eller flere private virksomheder. Forskellen mellem oprettelsen af et institutionelt OPP og kontraktbaseret OPP er, at man ved etablering af et institutionelt OPP forsøger at udvide tidshorisonten og opnå en optimal deling af risici, ansvar og gevinster. Institutionelt OPP er dermed hverken privatisering eller traditionel offentlig organisering, men en hybridform i krydsfeltet mellem offentligt og privat, hvilket giver både muligheder og udfordringer ved etableringen af samarbejdet (se tabel 2). Tabel 2. Forskel på kontraktbaserede og institutionelle OPP er Kontraktbaseret partnerskab Institutionelt partnerskab Baseret på kontraktlige forhold (juridiske rammer) Den offentlige part sætter rammerne for den specifikke opgave, som skal udføres af den private part Den private part findes gennem et EU-udbud Hierarkisk relation mellem den offentlige og den private aktør Anvendes hovedsageligt på bygge- og anlægsområdet Etablering af en fælles enhed i alliance til løsning af et specifikt formål Der er delt ansvar i enheden og i nogle tilfælde delt finansiering Enheden kan både varetage specifikke opgaver og mere generelle opgaver Den offentlige og den eller de private aktører arbejder i netværk Kan anvendes til bredere formål end den kontraktbaserede OPP-form Kilde: EU-Kommissionen (2004) og Petersen (2010a). 11

12 De OPP-projekter, der har været gennemført i Danmark, har primært været kontraktbaserede partnerskaber inden for bygge- og anlægsområdet. Eksempelvis i forbindelse med nyopførelse af skoler, administrationsbygninger og veje. Herning Kommune og Langeland Kommune har gennemført OPP-projekter om opførelse, drift og vedligeholdelse af nye folkeskoler, og Frederikshavn og Gribskov Kommune har for nylig besluttet også at bruge OPP-modellen til at anlægge nye skoler. I Skanderborg skal en ny daginstitution opføres som OPP, og i Sønderjylland gennemføres et stort motorvejprojekt mellem Sønderborg og Kliplev som OPP. Den institutionelle OPP-model er fx blevet anvendt i forbindelse med planlægning og udvikling af Sønderborg Havn. Den institutionelle OPP-model er også blevet brugt i forbindelse med etableringen af et partnerskab i Halsnæs Kommune, hvor kommunen er gået sammen med det lokale virksomhedsnetværk F5 om at skabe vækst og arbejdspladser inden for stål- og metalindustrien (Petersen 2012). Indtil videre findes der relativt få eksempler på den rene form for institutionelle OPP er i Danmark, men der findes både i Danmark og de nordiske lande flere eksempler på offentlige-private selskaber og offentlige-private innovationspartnerskaber (OPI) inden for fx sundheds- og ældreområdet (se fx Erhvervs- og Byggestyrelsen 2009; Weihe m.fl. 2011). 12

13 3 Risikodeling og ejerskab ved OPP-projekter Risikodeling er et centralt aspekt ved OPP. Risikodelingen i OPP-projekter bygger på det grundlæggende princip, at hver enkelt risiko håndteres af den af parterne, som er bedst rustet til at påvirke og håndtere den pågældende risiko (Grimsey & Lewis 2005). Det gælder såvel i forhold til konkrete OPP-projekter, herunder opbygningen af OPP-kontrakten, som det gælder mere revisionsmæssige aspekter på makroøkonomisk niveau, der er af afgørende betydning for, hvordan et givent OPP klassificeres. Hvor førstnævnte er afgørende i evalueringen af et givent OPP-projekt, herunder projektets relative rentabilitet, er sidstnævnte afgørende for, om låntagningen i forbindelse med et OPP-projekt tælles med i den offentlige gæld. Det har især betydning i forhold til Stabilitets- og Vækstpagten, der regulerer EU s medlemslandenes finanspolitik ved at opstille begrænsninger for det løbende budgetunderskud og den samlede statsgæld (European Partnership Expertise Centre 2010). I forbindelse med et OPP-projekt er det derfor centralt at afklare fordelingen af de forskellige typer af risici. Det skal her noteres, at der er variation i de enkelte landes revisionsregler i relation til OPP og derfor også forskel på, hvordan de enkelte lande også inden for EU vurderer og klassificerer risici, ligesom der er forskel på de enkelte landes og Eurostats revisionsregler. Mens de nationale regler har retslig indvirkning på OPP-projekterne, herunder hvilke skatte- og momsmæssige forhold OPP et er underlagt, har Eurostats regler betydning på makroniveau i forhold til gældsopgørelsen. Eurostat opererer med tre risikotyper (Eurostat 2004; European Partnership Expertise Centre 2010: ): Anlægsrisici (construction risk): Udtrykker risikoen i forhold til overholdelse af tidsplan, anlægsbudget og/eller aftalte standarder for anlæggets kvalitet, ekstra omkostninger, tekniske fejl mv. Den offentlige OPP-part bærer som hovedregel ikke risikoen i anlægsfasen, hvis dens forpligtelser til at betale den private part først påbegyndes, når anlægget tages i brug og lever op til de aftalte standarder. Efterspørgselsrisici (demand risk): Udtrykker risikoen forbundet med variation i efterspørgslen efter ibrugtagning af OPP-projektet; fx hvis der er færre billister, der bruger en OPP-motorvej, end det var forudsat i prognoserne, eller hvis der er færre personer, som bruger et svømmeanlæg. Hvis den offentlige part uanset udviklingen i den faktiske efterspørgsel er forpligtet til at betale et fast beløb til det private OPP-konsortium bærer den offentlige part efterspørgselsrisikoen. Tilgængelighedsrisici (availability risk): Udtrykker risikoen relateret til kvalitet og omfang/mængde af det endelige output i driftsfasen, fx som følge af dårlig ledelse og performance fra den private OPP-parts side. Det kan fx være, hvis en vej er helt eller delvist lukket på grund af manglende vedligeholdelsesarbejde eller ved mangelfuld rydning eller renholdelse. Hvis der sker en reduktion i betalingerne til et OPP-selskab i tilfælde af dårlig performance, bærer den private part hovedparten af tilgængelighedsrisikoen, mens disse risici i modsat fald er placeret hos den offentlige part. Den europæiske regulering af forhold omkring risikodeling og ejerskab for OPP-projekter udspringer af ØMU-kriterierne, som sætter grænser for landenes samlede offentlige gæld samt det løbende statslige budgetunderskud. Hvis et nationalt OPP-projekt igangsættes, bliver spørgsmålet, om projektet registreres på den offentlige eller private parts reg n- 13

14 skabsbalance. Spørgsmålet omtales ofte som et on/off balance sheet-spørgsmål, hvor on balance sheet betyder, at det optagede lån fremgår som en gældsforpligtelse på den offentlige parts balance, mens off balance sheet omvendt betyder, at lånet ikke er opført som en gældsforpligtelse på den offentlige side. Medregnes OPP-projekter på den offentlige balance, vil det påvirke gælden negativt, hvilket kan være problematisk for de EU-lande, som i forvejen har en gæld, som overskrider ØMUkriteriernes grænse. Flere studier har vist, at det i lande som Storbritannien, Irland, Portugal og Spanien har været et bevidst valg at placere OPP-projekter off balance sheet for at undgå, at projekterne belaster ØMU-gælden (se fx Spackman 2002; Reeves 2003; House of Commons Select Committee on PFI 2011; Petersen 2011). Det Europæiske Statistiske Kontor (Eurostat) reagerede i 2004 på en voksende bekymring over, at nogle lande bevidst ville placere en række projekter off balance sheet, dvs. på den private parts balance, og dermed sminke statsregnskaberne (Petersen 2010a). Eurostat udformede derfor en række kriterier for, hvornår et projekt skal opføres som offentligt og privat, og disse kriterier følger i al væsentlighed de opdaterede internationale revision s- standarder for OPP-projekter. Grundprincippet er, at delingen af risici i projektet er afgørende for, om projektet skal behandles som et offentligt eller privat ejet projekt, og dermed om projektet kan placeres on eller off balance sheet. Mere specifikt lyder den præcise fo r- mulering fra Eurostat, at et projekt kun kan behandles som off balance sheet hvis følgende to kriterier er opfyldt (Eurostat 2004): 1. Den private partner påtager sig anlægsrisici forbundet med projektet 2. Den private partner påtager sig efterspørgsels- og/eller tilgængelighedsrisici forbundet med projektet. Den konkrete behandling af projektet som on/off balance sheet vil altid bero på en konkret vurdering af mængden af overførte risici, og der kan derfor ikke på forhånd opstilles helt entydige regler for ejerskabsforhold og gældsstatus for OPP-projekter, da det vil afhænge af en konkret vægtning af de specifikke forhold og aftaler omkring risikooverførslen ved et konkret OPP-projekt. Et spørgsmål er selvfølgelig, hvordan OPP-projekter regnskabsteknisk kan registreres som off balance sheet. Et andet spørgsmål er, hvorvidt det faktisk er ønskeligt. Her er den seneste forskning relativ entydig i påpegningen af, at uanset hvordan man vender og drejer det, så er der med et privat finansieret OPP-projekt tale om et lån, som skal betales tilbage (se fx Hodge & Greve 2007). Denne tilbagebetaling kan enten ske ved, at den offentlige myndighed yder en fast månedlig, kvartalsmæssig eller årlig betaling til OPP-operatøren som dækning dels for finansieringsomkostningerne og dels for anlægs, drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne. I dette tilfælde vil OPP-projektet som hovedregel være offentligt og derfor on balance sheet. Den anden mulighed er, at projektet (fx en OPP-motorvej) finansieres ved brugerbetaling, hvilket ikke er anvendt i Danmark, men er almindeligt ved OPP-projekter på vej- og infrastrukturområdet i lande som Spanien, Grækenland og Frankrig. Ligesom et par af de norske OPP-vejprojekter også finansieres via brugerbetaling. I disse tilfælde har staten som udgangspunkt ikke indgået en finansiel forpligtelse, og projektet kan derfor i højere grad betragtes som privat og dermed off balance sheet. Forudsætningen for, at projektet er off balance sheet, er, at hovedparten af risiciene er overført til det private OPP-selskab. Hvis der fx udstedes finansielle garantier eller gives garantier for en minimumsindtægt, vil dette 14

15 mindske andelen af overførte risici til den private operatør. I den situation vil det formentlig være mindre sandsynligt, at projektet kan registreres som off balance sheet. Interessant er det i denne sammenhæng, at man i Storbritannien i traf en principbeslutning om, at alle OPP-projekter skulle være on balance sheet, hvilket i praksis betød, at alle eksisterende OPP-projekter skulle omregistreres, så de blev medregnet som gældsforpligtelse i nationalregnskaberne. En beregning fra en kommission under det britiske underhus House of Commons skønnede i 2011, at en sådan omlægning af OPPforpligtelserne, så de svarer til de internationale revisionsstandarder og hvor det er påkrævet placeres on balance sheet, vil det forøge statsgælden med 35 milliarder britiske pund svarende til en cirka 2,5 procentpoints opskrivning af statsgælden opgjort som andel af BNP (House of Commons Select Committee on PFI 2011). 15

16 4 OPP-praksis i Danmark I Danmark har der indtil for nylig været relativt sparsomme erfaringer med OPP, men især i de seneste 3-4 år har OPP-modellen været afprøvet ved en række forskellige bygge- og anlægsprojekter. Der var ved indgangen til 2013 igangsat eller truffet beslutning om 19 OPP-projekter i Danmark, som omfatter projekter i såvel kommuner, regioner som staten, mens der forventes igangsat yderligere OPP-projekter i de kommende år (se tabel 3). Med den seneste udvikling i antallet af OPP-projekter er Danmark ikke længere langt bagefter mange af vores nabolande, som historien ellers længe har været, men placerer sig i et midterfelt af lande, som anvender OPP til gennemførelse af en lang række større projekter. Samtidig er Danmark efterhånden blandt de nordeuropæiske lande med det største antal OPP-projekter, når der tages højde for landenes indbyggermæssige størrelsesforskelle. Der er i dag gennemført flere projekter end i både Norge og Sverige, hvor der er gennemført henholdsvis tre og to OPP-projekter (se også afsnit 5). Af de 19 OPP-projekter er ti projekter i dag i drift, tre projekter er i anlægsfasen mens seks projekter er i udbudsfasen (heraf har tre af projekterne for nyligt afsluttet udbudsfasen). De fleste af OPP-projekterne har en samlet kontraktstørrelse over 100 mio. kr., som fra begyndelsen har været den anbefalede minimumsgrænse for OPP-projekter i Danmark (Petersen 2007). Men der er de senere år også gennemført flere projekter med en mindre kontraktværdi, fx Magasinbygningen til stadsarkivet i Aalborg, politistationen i Hobro og en daginstitution i Skanderborg. Der gennemføres altså både mindre og væsentligt større OPPprojekter end den vejledende minimumsgrænse. Desuden har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen for nylig lanceret en model for OPP til gennemførelse af renoveringsprojekter med henblik på, at også mindre projekter med fokus på renovering, drift og vedligeholdelse og uden elementer af nybyggeri kan organiseres som OPP (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 2013b). De danske OPP-aktiviteter er primært koncentreret omkring undervisningsområdet (folkeskoler) og offentlige ejendomme (retsbygninger, skattecentre og arkivbygninger). I Da n- mark er OPP indtil videre primært blevet anvendt i Danmark på byggeområdet (17 projekter), mens OPP-modellen hidtil været mindre brugt på infrastrukturområdet (to projekter). I syv af projekterne er den offentlige aftalepart en kommune. De syv kommuner Herning, Langeland, Frederikshavn, Gribskov, Odense, Randers og Aalborg fordeler sig over det meste af landet, og det kan ikke ud fra de eksisterende projekter konkluderes, om OPP primært indgås i små eller store kommuner eller i by- eller landkommuner. Ti af OPP-projekterne er indgået med staten som den offentlige aftalepart med Bygningsstyrelsen som projektudførende myndighed i samarbejde med relevante ressortområder (fx Domstolsstyrelsen og Statens Arkiver). På det regionale område har OPP været diskuteret og analyseret i forhold til gennemførelse af planen om opførelse af de nye megasygehuse, men de regionale OPP-aktiviteter begrænser sig indtil videre til et P-hus ved hospitalet i Randers og Region Syddanmarks planer om at nyopføre en psykiatriafdeling i Vejle som et OPP-projekt. 16

17 Tabel 3. Oversigt over OPP-projekter i Danmark (primo 2013) Projekt OPP-aftaleform Status Sektorområde Myndighed Vildbjerg Skole i Trehøje OPP med privat finansiering I drift januar 2007 Undervisning Herning Kommune Ørstedsskolen i Rudkøbing OPP med privat finansiering I drift august 2010 Nordstjerneskolen i Frederikshavn Helsinge skole og svømmehal Nye arkiver til Rigsarkivet i København OPP med offentlig finansiering OPP med offentlig finansiering OPP med privat finansiering I drift marts 2013 I drift januar 2013 I drift juni 2009 Undervisning Undervisning Undervisning Offentlige ejendomme Tinglysningsret i Hobro OPP med privat finansiering I drift april 2009 Offentlige ejendomme Langeland Kommune Frederikshavn Kommune Gribskov Kommune Bygningsstyrelsen Bygningsstyrelsen Skattecenter i Haderslev OPP med privat finansiering I drift januar 2010 Offentlige ejendomme Bygningsstyrelsen Retsbygninger i Herning, Holbæk, Holstebro og Kolding OPP med privat finansiering I drift primo/ medio 2012 Offentlige ejendomme Bygningsstyrelsen Hovedsæde til Vestre Landsret i Viborg OPP med privat finansiering Anlægsfase Offentlige ejendomme Politistation i Hobro Ikke oplyst Udbud afsluttet Offentlige ejendomme Retten i Roskilde OPP med offentlig finansiering Udbud afsluttet Offentlige ejendomme Landsarkivet i Viborg Ikke oplyst Udbudsfase Offentlige ejendomme Magasinbygning til stadsarkivet i Aalborg Musik- og teaterhus i Odense Svømmecenter i Randers P-hus ved Aarhus Sygehus Motorvejsstrækning Kliplev- Sønderborg OPP med privat finansiering I drift april 2012 Offentlige ejendomme OPP med privat finansiering (med indskud af offentlig kapital) OPP med privat finansiering (med element af brugerbetaling) OPP med privat finansiering (baseret på brugerbetaling) OPP med offentlig finansiering Daginstitution i Skanderborg OPP med privat finansiering Psykiatriafdeling i Vejle Finansieringsmodel ikke besluttet Kilde: Hjelmar, Hansen & Petersen (2012). Bygningsstyrelsen Bygningsstyrelsen Bygningsstyrelsen Bygningsstyrelsen Aalborg Kommune Udbud afsluttet Kultur og fritid Odense Kommune Udbud afsluttet Kultur og fritid Randers Kommune I drift december 2010 I drift marts 2012 I drift august 2012 Parkeringsanlæg Vejområdet Børnepasning Region Midtjylland Vejdirektoratet Skanderborg Kommune Udbudsfase Sundhed Region Syddanmark På finansieringssiden har OPP i Danmark til at begynde med været kendetegnet ved privat investering og privat ejerskab gennem hele aftaleperioden. I alt 12 af de 19 OPP-projekter er gennemført med privat finansiering. Til sammenligning er der indgået fire OPP-aftaler med offentlig finansiering, hvilket indebærer, at den offentlige myndighed typisk betaler anlægsværdien ved ibrugtagningstidspunktet, mens det private OPP-konsortium indgår en garantistillelse (fx en bankgaranti) i driftsperioden (Schmidt-Jensen 2010) 1. Men som det også fremgår af oversigten, er OPP-aftaler med offentlig finansiering især blevet mere udbredt i de senere par år, fx i forbindelse med anlægget af motorvejsstrækningen Kliplev- Sønderborg, byggeriet af Helsinge Skole og Svømmehal og Frederikshavn Ny Byskole samt opførelsen af nye retsbygninger i Roskilde. 1 Oplysninger om finansieringsformen har i tre tilfælde ikke været tilgængelige og/eller finansieringsformen er endnu ikke vedtaget. 17

18 Et af de mest omtalte eksempler på OPP i Danmark er folkeskolen i den tidligere Vildbjerg Kommune, som efter Kommunalreformen er blevet sammenlagt med Herning Kommune. Skolen blev indviet i januar 2007 som Danmarks første OPP-projekt og har derfor været inspirationskilde for mange af de efterfølgende OPP-projekter. Projektet blev gennemført med privat finansiering gennem en udenlandsk bank. Den private finansiering var i det projekt afgørende for, at projektet kunne gennemføres, da kommunen ikke selv havde pengene i kommunekassen og ikke kunne låne pengene inden for den almindelige låneramme (Petersen 2010b). Skolen stod færdig til tiden, men alligevel har Herning Kommune besluttet at fravælge OPP-løsningen, når den i den kommende tid skal opføre to nye folkeskoler i kommunen. Interview med kommunens embedsværk og politikere viser, at det især skyldes, at der til OPP-skolen i Vildbjerg er knyttet en vedligeholdelsesaftale, som binder væsentligt flere økonomiske ressourcer, end der er afsat til vedligeholdelse på kommunens øvrige folkeskoler. Herning Kommune har undersøgt muligheden for at ændre på vedlig e- holdelsesaftalen i OPP-projektet, men har indtil videre ikke besluttet at genforhandle kontrakten med den private part (Hjelholt 2010). I 2012 blev en ny motorvejsstrækning indviet som det første OPP-projekt på infrastrukturområdet, og projektet var med en anlægssum på ca. 1,3 mia. kr. samtidig det uden sammenligning hidtil største OPP-projekt i Danmark. Projektet var finansieret ved, at den offentlige part betalte for byggeomkostningerne ved ibrugtagning og derefter løbende betaler for drift og vedligeholdelse af vejstrækningen gennem kontraktperioden (OPP med offentlig finansiering). Projektet stod færdigt før tid og betragtes indtil videre som en succes, men der har ikke været gennemført evalueringer af projektet. OPP-modellen med offentlig finansiering findes især i en dansk sammenhæng, og der findes så vidt vides ingen studier eller undersøgelser af OPP-projekter med offentlig finansiering i den internationale litteratur. Det kan skyldes, at der i de meget aktive OPP-lande som fx Storbritannien, Irland, Spanien, Portugal og Grækenland fra starten af har været meget fokus netop på det private finansieringselement i forbindelse med OPP-projekter (se fx Spackman 2002). Sammenlignet med den internationale brug af OPP er sektorfordelingen i Danmark lidt anderledes end fx i Sydeuropa, hvor OPP primært er blevet anvendt på infrastrukturområdet, fx til anlæg af motorveje, letbaner, tog- og broforbindelser mv. I en del af disse udenlandske infrastrukturprojekter er betalingsmekanismen ofte baseret på en brugerbetalingsm o- del, hvilket fx ses i Frankrig, Spanien, Grækenland og Portugal. I lande som Storbritannien og Irland er billedet lidt anderledes, idet OPP-modellen i disse lande både har været anvendt på infrastrukturområdet men i stor udstrækning også på byggeområdet, fx til opførelse af offentlige skoler, hospitaler, offentlige ejendomme, boligprojekter og på kultur- og fritidsområdet. I international sammenhæng ligner sektorfordelingen af danske OPP-projekter således mere den irske og britiske praksis end den sydeuropæiske. Der har i Danmark hidtil ikke været gennemført egentlige effektanalyser af de foreløbige OPP-erfaringer. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen gennemførte i 2012 en interviewundersøgelse blandt en række af de projektansvarlige offentlige og private parter bag de fø r- ste danske OPP-projekter (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 2012). Vurderingerne varierer lidt fra spørgsmål til spørgsmål, men undersøgelsen konkluderer generelt, at de involverede parter selv vurderer, at projekterne har været en succes. I effektmålingssamme n- hæng har en sådan undersøgelse en række metodiske svagheder og begrænsninger, især fordi datamaterialet er baseret på interview med få respondenter, som har været direkte ansvarlige for gennemførelse af OPP-projekterne. Disse subjektive vurderinger suppleres ikke af mere objektive data fx om projekternes totaløkonomi, kvalitetsmæssige og innova- 18

19 tive effekter, som det ville være centralt at få belyst i forhold til at vurdere effekterne af OPP. På trods af en voksende interesse for OPP i Danmark mangler der derfor evidensbaseret viden om OPP-projekternes resultater i forhold til centrale parametre som totaløkonomi, kvalitet, innovation mv. I forhold til at vurdere effekter af OPP er det naturligvis et væsentligt forbehold, at aftaleperioden ofte er år, mens de danske OPP-projekter kun har løbet få år. I lyset af det voksende antal projekter forekommer det alligevel relevant at igangsætte effektanalyser, så kommende projekter og politikker på OPP-området kan justeres og tilpasses med udgangspunkt i evidensbaserede erfaringer. Med henblik på at bidrage til etablering af en sådan viden er der i begyndelsen af 2013 indgået en aftale mellem Region Syddanmark og KORA om en femårig evaluering af etableringen af en ny psykiatriafdeling i Vejle som et OPP-projekt. 19

20 5 Erfaringer med OPP i udlandet I international sammenhæng har interessen og brugen af OPP været særlig stor i lande som Storbritannien, Australien, Canada, Irland, Portugal og Spanien, som gennem de seneste år har gennemført et stort antal OPP-projekter på mange forskellige områder såsom veje, sygehuse, skoler, offentlige bygninger, sports- og kulturfaciliteter mv. Også i lande som Tyskland, USA, Holland og Belgien har der været stigende interesse for OPP, ligesom der i Sydøstasien (bl.a. Kina og Indien) nu også er stigende interesse for at bruge OPP (Hodge, Greve & Boardman 2010). På internationalt plan er der gennemført flest OPP-projekter i Storbritannien, som har været inspirationskilde for mange landes OPP-initiativer. OPP blev introduceret i Storbritannien i 1992 under det, som dengang hed The Private Finance Initiative (PFI), der havde som erklæret målsætning at tiltrække privat finansiering til investeringer i offentlige anlægs - og infrastrukturprojekter (Spackman 2002). Det var først flere år senere, da Tony Blairs Labourregering trådte til i 1997, at PFI blev omdøbt til PPP (public-private partnership), som siden er blevet den foretrukne betegnelse i mange lande. Den seneste opgørelse fra Partnership UK viser, at der i Storbritannien i alt er gennemført 920 OPP-projekter, og at disse projekter dækker næsten alle tænkelige områder og sektorer inklusive skoler, hopitaler, forsvarsområdet, veje, fængsler, it og boligbyggerier (Partnership UK 2013). Hvorvidt erfaringerne i Storbritannien har været positive afhænger af, hvilke kilder man opsøger. Hovedparten af officielle evalueringer udgivet af det engelske finansministerium HM Treasury og The National Audit Office (den engelske rigsrevision) konkluderer generelt, at OPP har bidraget til, at projekterne i højere grad end tidligere gennemføres til tiden og inden for budgettet. En nyere undersøgelse fra The National Audit Office er lidt mere kritisk og konkluderer, at der stadig mangler solide undersøgelser, som dokumenterer effekterne af PFI/OPP sammenlignet med andre projektformer (National Audit Office 2011). I 2011 blev der også udgivet en større kommissionsrapport for det britiske underhus, som konkl u- derede, at finansieringsomkostninger ved privat finansiering af OPP-projekter er cirka dobbelt så høje som tilsvarende finansiering via offentlig låntagning. I rapportens resumé konkluderes det blandt andet, at: Private finance has always been more expensive than government borrowing, but since the financial crisis the difference between the costs has widened significantly. The cost of capital for a typical PFI project is currently over 8% double the long term government gilt rate of approximately 4%. The difference in finance costs means that PFI projects are significantly more expensive to fund over the life of a project. This represents a significant cost to taxpayers. We have not seen clear evidence of savings and benefits in other areas of PFI projects which are sufficient to offset this significantly higher cost of finance (House of Commons Select Committee on PFI 2011: Summary). Britiske forskere, som har analyseret de samme OPP-projekter, er i mange tilfælde kritiske og peger på, at evalueringerne fra det britiske finansministerium og rigsrevisionen generelt mangler dokumentation, er præget af metodiske fejl, og en række af de mest citerede rapporter har en indbygget bias i caseudvælgelsen i OPP-projekternes favør (se fx Pollock, Price & Player 2007; Pollock & Price 2008). Der er også eksempler på positive forskningsvurderinger af de britiske OPP-erfaringer (se fx Pollitt 2005). Men der tegner sig generelt et 20

21 billede af, at analyser udgivet af den britiske regering og internationale konsulenthuse generelt er positive, mens resultater og konklusioner i forskningen generelt og på sundhedsområdet især er overvejende kritiske. Det gælder bl.a. i forhold til anlæg og drift af sygehusbyggerier i Storbritannien (se fx Froud & Shaoul 2001). Et andet europæisk land, som har gjort sig mange erfaringer med OPP, er Irland. Den irske regering introducerede OPP i 1999 og lancerede derefter OPP-lovgivning og en omfattende liste af OPP-projekter (Reeves 2003). Irland har i dag cirka 70 OPP-projekter i forskellige stadier, og tages der højde for forskellene i landenes størrelse er det irske OPP-program (ca. 4,5 mio. indbyggere) cirka lige så omfattende som det britiske OPP-program (ca. 62,5 mio. indbyggere). I evalueringssammenhæng er de irske erfaringer med OPP dårligere d o- kumenteret end de britiske. Irske forskere har flere gange peget på, at de irske myndigheder ikke har fremlagt dokumentation for, hvorvidt OPP-projekterne har givet bedre værdi for pengene (value for money) end sammenlignelige projekter (se fx Hurst & Reeves 2004; Reeves & Ryan 2007; Reeves 2008). I Spanien er der også mange erfaringer med OPP, hvor modellen især har været brugt på infrastrukturområdet fx til opførelse og drift på vejområdet og kollektiv infrastruktur. Den spanske regering har så vidt vides ikke gennemført evalueringer af OPP-projekterne, som ofte er regionalt og lokalt forankrede, men der er udgivet enkelte forskningsstudier. En undersøgelse af erfaringer med OPP på vejområdet har vist, at privat finansiering har været næsten dobbelt så dyr som offentlig finansiering (Acerete, Shaoul & Stafford 2009). Vejprojekterne har været finansieret som betalingsveje, hvor 55% af vejtolden kunne henføres til finansieringsomkostningerne. Undersøgelsen konkluderer desuden, at den private finansiering er understøttet af offentlige garantier, som garanterer de private parters afkast og derved skaber skjulte risici for skatteyderne. En anden undersøgelse af OPP i forbindelse med anlæg og drift af letbaner i Madrid og Barcelona konkluderer, at der for de fem projekter, som har været i drift i mere end fem år, mangler evalueringer af projekternes økonomi og kvalitet (Carpintero & Petersen under udgivelse). Undersøgelsen viser desuden, at efterspørgsels- og tilgængelighedsrisici i flere af projekterne reelt ikke har været overført til det private på grund af offentlige indkomstgarantier, som sikrer den private parts betaling på trods af væsentligt lavere passagertal end forudsat i OPP-aftalerne. Portugal er også et af de lande, hvor der er en del erfaringer med OPP, blandt andet på vejområdet. Her viser en nylig evaluering, at der i 11 ud af 12 tilfælde har været en dårlig totaløkonomi i projekterne, hvilket især skyldes utilstrækkelig overførsel af risici fra den offentlige til den private part (Sarmento 2010). I de skandinaviske lande har der også været gennemført OPP-projekter, men ligesom i Danmark er det sket mere gradvis end i de angelsaksiske og sydeuropæiske lande. I Norge er der blevet gennemført tre OPP-pilotprojekter på vejområdet (E39 Klett-Bårdshaug, E39 Lyngdal-Flekkefjord og E18 Grimstad-Kristiansand), mens der i Sverige findes to OPPprojekter, hvoraf det ene er gennemført (Stockholm-Arlanda banen) mens det andet projekt er i anlægsfasen (udbygning af Karolinska Sjukhuset i Stockholm). Med 19 OPP projekter i Danmark tegner der sig dermed et billede af, at danske offentlige myndigheder oftere udbyder OPP-projekter end i Sverige og Norge. I forhold til effektevaluering og erfaringer med OPP har der i Sverige hidtil ikke været gennemført undersøgelser af erfaringerne med OPP. I Norge har Transportøkonomisk Institut gennemført den hidtil eneste større analyse af de foreløbige erfaringer med de tre OPP pilotprojekter på vejområdet (Eriksen m.fl. 2007). Rapporten finder ingen omkostningsbespa- 21

22 relser ved de tre projekter men peger på en reduktion i byggetiden som gevinst ved OPPmodellen. Der findes også en større risikooverførsel i projekterne, men det konkluderes samtidig, at dette kan have gjort den private finansiering dyrere end tilsvarende offentlig finansiering. Rapporten konkluderer, at gevinster ved at sammentænke flere projektfaser og anlægge et totaløkonomisk perspektiv kan realiseres uden privat finansiering (Eriksen m.fl. 2007: II), og den norske regering har på den baggrund indtil videre besluttet ikke at gennemføre flere OPP-projekter med privat finansiering. Der har i international forskningssammenhæng ikke været gennemført egentlige systemat i- ske review af dokumenterede effekter af OPP. De mest omfattende oversigter over erfari n- gerne med OPP konkluderer, at den internationale evidens på området er blandet med eksempler på både positive og negative studier (Hodge & Greve 2007, 2009). Ud over de direkte effekter i forhold til pris og kvalitet påpeger Hodge & Greve blandt andet, at håndteringen af langsigtede og juridisk bindende OPP-aftaler kan skabe legitimitets- og styringsudfordringer i politisk styrede organisationer (se også Mörth 2007). Det internationale billede af OPP er på flere måder mere broget i dag end nogensinde før. På den ene side igangsættes der især i Sydeuropa og i de anglesaksiske lande stadig et stort antal OPP-projekter med privat finansiering, fordi det ofte er den eneste måde, hvo r- på der kan rejses finansiering til investeringer i anlægsprojekter og ny infrastruktur. På den anden side udgives der i den internationale forskning stadig flere og mere kritiske analyser af de internationale erfaringer med OPP (se fx Reeves & Ryan 2007; Acerete, Shaoul & Stafford 2009; Carpintero & Petersen under udgivelse). Der har især i forlængelse af finanskrisen været en fornyet overvejelse af fordele og ulemper ved OPP, hvor udviklingen i lande som Irland, Grækenland og Storbritannien har skabt behov for offentlig garantistillelse for de private operatører i OPP-projekter, som ellers ville være gået konkurs (se fx Greve & Hodge 2013). Den seneste udvikling har skabt en gradvis større opmærksomhed omkring de mere langsigtede risici og styringsudfordringer forbundet med OPP-aftaler, ligesom det i stigende grad diskuteres internationalt, hvilke alternat i- ver der er til privat finansiering i OPP- og OPP-lignende projekter (National Audit Office 2011). 22

23 Refereret OPP-litteratur Acerete, B.; A. Shaoul & A. Stafford (2009): Taking its toll: The private financing of roads in Spain. Public Money & Management 29(1): Carpintero, S. & O.H. Petersen (under udgivelse, 2014): PPP projects in transport: evidence from light rail projects in Spain. Public Money and Management 34(1). Erhvervs- og Byggestyrelsen (2009): Analyse af offentligt-privat samarbejde om innovation. Albertslund: Schultz. Eriksen, K.; H. Minken, G. Steenberg, T. Sunde & K.-E. Hagen (2007): Evaluering af OPS i vegsektoren. Oslo: Transportøkonomisk Institut. EU-Kommissionen (2004): Green Paper on Public-Private Partnerships and Community Law on Public Contracts and Concessions. COM(2004) 327 final. European Partnership Expertise Centre (2010): Eurostat Treatment of Public-Private Partnerships: Purposes, Methodology and Recent Trends. Downloadet 4. april 2013 fra Eurostat (2004): Press release STAT/04/18, 11th February Eurostat: Luxembourg. Froud, J. & J. Shaoul (2001): Appraising and evaluating PFI for NHS hospitals. Financial Accountability Management 17(3): Greve, C. & G. Hodge (2007): Public-Private Partnerships: A Comparative Perspective on Victoria and Denmark. I T. Christensen & P. Lægreid (red.): Transcending New Public Management: The transformation of public sector reforms. UK: Ashgate. Greve, C. & G. Hodge (red.) (2013): Rethinking Public-Private Partnerships: Strategies for Turbulent Times. UK: Routledge. Grimsey, D. & M. Lewis (2005): Are Public Private Partnerships value for money? Evaluating alternative approaches and comparing academic and practitioner views. Accounting Forum 29(4): Hjelholt, A. (2010): Kommunernes (manglende) omfavnelse af OPP. OPP-Nyt 2010(2):8-11. Hjelmar, U.; E.B. Hansen & O.H. Petersen (2012): Oversigt over forskning og analyser i relation til konkurrenceudsættelse i kommuner og regioner efter kommunalreformen. København: KORA. Hodge, G. & C. Greve (2007): Public-Private Partnerships: An International Performance Review. Public Administration Review 67(3): Hodge, G. & C. Greve (2009): PPPs: The passage of time permits a sober reflection. Economic Affairs 29(1): Hodge, G.A.; C. Greve & A.E. Boardman (red.) (2010): International Handbook on Public Private Partnership. UK: Edward Elgar Publishing. 23

24 House of Commons Select Committee on PFI (2011): Treasury Seventeenth Report Private Finance Initiative. Downloadet 10. marts 2013 fra Hurst, C. & E. Reeves (2004): An economic analysis of Ireland's first public private partnership. International Journal of Public Sector Management 17(5): Klijn, E.-H. & G. Teisman (2003): Institutional and Strategic Barriers to Public-Private Partnership: An Analysis of Dutch Cases. Public Money & Management 23(3): Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (2012): Erfaringer fra de danske OPP-projekter. Valby: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. ISBN Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (2013a): Standardmodeller for OPP. Downloadet 4. april 2013 fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (2013b): Standardmodel for OPP: Renovering, drift og vedligeholdelse. Valby: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. ISBN Mörth, U. (2007): Public and Private Partnerships as Dilemmas between Efficiency and Democratic Accountability: The Case of Galileo. Journal of European Integration 29(5): National Audit Office (2011): Lessons from PFI and other projects. Downloadet 12. april 2013 fra National Council for Public-Private Partnerships (2013): Public-Private Partnerships Defined. Downloadet 4. april 2013 fra Partnership UK (2013): Project Database. Downloadet 5. april 2013 fra Petersen, O.H. (2007): Reguleringen af offentlig-private partnerskaber (OPP) i Danmark. Tidsskriftet Politik 10(3): Petersen, O.H. (2009): Hvorfor så få offentlig-private partnerskaber (OPP) i Danmark? Et ministerielt spil om indflydelse, interesser og positioner. Økonomi og Politik 82(1): Petersen, O.H. (2010a): Emerging meta-governance as a regulation framework for publicprivate partnerships: an examination of the European Union s approach. International Public Management Review 11(3):1-23. Petersen, O.H. (2010b): Regulation of public-private partnerships: the Danish case. Public Money and Management, 30(3): Petersen, O.H. (2011): Multi-level governance of public-private partnerships: An analysis of the Irish case. Halduskultuur Administrative Culture 12(2): Petersen, O.H. (2012): Analyse: Partnerskab om vækst og nye job. Danske Kommuner 2012(35): Pollitt, M. (2005): Learning from UK Private Finance Initiative experience. I G. Hodge & C. Greve: The Challenge of Public-Private Partnerships. UK: Cheltenham, Edward Elgar. Pollock, A.M. & D. Price (2008): Has the NAO Audited Risk Transfer in Operational Private Finance Initiative Schemes? Public Money & Management 28(3):

25 Pollock, A.M.; D. Price & S. Player (2007): An Examination of the UK Treasury's Evidence Base for Cost and Time Overrun Data in UK Value-for-Money Policy and Appraisal. Public Money & Management 27(2): Reeves, E. (2003): Public private partnerships in Ireland: policy and practice. Public Money and Management 23(3): Reeves, E. (2008): The Practice of Contracting in Public-Private Partnerships: Transaction Costs and Relational Contracting in the Irish Schools Sector. Public Administration 86(4): Reeves, E. & J. Ryan (2007): Piloting Public-Private Partnerships: Expensive Lessons from Ireland's Schools' Sector. Public Money & Management 27(5): Sarmento, J.M. (2010): Do Public-Private Partnerships Create Value for Money for the Public Sector? The Portuguese Experience. OECD Journal on Budgeting volume 2010/1:1-28. Schmidt-Jensen, T. (2010): OPP vs. OPP-light. OPP-Nyt 2. halvår Spackman (2002): Public-private partnerships: lessons from the British approach. Economic Systems 26(3): Vrangbæk, K. (2008): Public-private partnerships in the health sector: the Danish experience. Health economics, policy and law 3(2): VK-regeringen (2011): Strategi til fremme af offentlig-privat samarbejde i Danmark. Downloadet 18. marts 2013 fra OPS_/Regeringens_OPS_strategi.pdf. Weihe, G. (2008): Ordering Disorder On the Perplexities of the Partnership Literature. Australian Journal of Public Management 67(4): Weihe, G.; S. Højlund, E.T.B. Holljen, O.H. Petersen, K. Vrangbæk & J. Ladenburg (2011): Strategic use of public-private cooperation in the Nordic region. TemaNord 2011:510, København: Nordic Council of Ministers. Ysa, T. (2007): Governance Forms in Urban Public-Private Partnerships. International Public Management Journal 10(1):

26

Public-private partnerships in Urban Development

Public-private partnerships in Urban Development Public-private partnerships in Urban Development - lessons from Danish and international research Ole Helby Petersen Seniorforsker, ph.d. KORA (olhe@kora.dk) The challenge of PPPs 2 Public Private Partnership:

Læs mere

Grant Thornton "lessons learned" set fra den finansielle rådgivers side. 3. november 2010

Grant Thornton lessons learned set fra den finansielle rådgivers side. 3. november 2010 Grant Thornton "lessons learned" set fra den finansielle rådgivers side 3. november 2010 1 Agenda 1. Hvorfor OPP? 2. Lessons learned Totaløkonomi OPP Finansiering Finansieringsmodeller Exit-modeller Totaløkonomisk

Læs mere

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi OPP-udbudsformen sikrer en god og tæt dialog om byggeriets udformning og kvalitet mellem den offentlige bestiller og det private OPP-selskab.

Læs mere

Ti år med OPP i byggeriet - erfaringer og muligheder

Ti år med OPP i byggeriet - erfaringer og muligheder UDVIKLINGSANALYSE KUBEN MANAGEMENT SEPTEMBER 201 Ti år med OPP i byggeriet - erfaringer og muligheder Offentligt-private partnerskaber (OPP) har i år været anvendt i 10 år i dansk byggeri. Men brugen af

Læs mere

OPP HVORNÅR OG HVORDAN. Økonomidirektørforeningens Årsmøde 2013

OPP HVORNÅR OG HVORDAN. Økonomidirektørforeningens Årsmøde 2013 OPP HVORNÅR OG HVORDAN Økonomidirektørforeningens Årsmøde 2013 OPP undervejs i mere end 10 år Regeringens handlingsplan, 2004: Det offentlige skal blive bedre til at bruge markedet, når det leverer service

Læs mere

Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014.

Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14 110 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til,

Læs mere

N y t Off entlig-privat partnerskab

N y t Off entlig-privat partnerskab N y t Off entlig-privat partnerskab Off entlig-private partnerskaber (OPP) har haft en lang og forholdsvis begrænset opstart i Danmark, men i den seneste tid er der kommet mere og mere fokus på OPP. Samtidig

Læs mere

Aktstykke nr. 111 Folketinget 2013-14. Afgjort den 4. juni 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014.

Aktstykke nr. 111 Folketinget 2013-14. Afgjort den 4. juni 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. Aktstykke nr. 111 Folketinget 2013-14 Afgjort den 4. juni 2014 111 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling www.pwc.dk Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling 2. december 2014 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Indledning Bygningsstyrelsen har

Læs mere

Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S.

Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S. Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S. 1 OPP-princippet 2 Rationalet 3 Udfordringer 4 Konklusion 1. OPP-princippet Bestiller (offentlige institutioner) Aktionærer

Læs mere

Økonomisk fordelagtighed ved offentligprivate

Økonomisk fordelagtighed ved offentligprivate Økonomisk fordelagtighed ved offentligprivate partnerskaber Analyse Økonomisk fordelagtighed ved offentlig-private partnerskaber Online ISBN 978-87-7029-602-1 Analysen er udarbejdet af en tværministeriel

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

PRAKTISKE ERFARINGER MED OPP

PRAKTISKE ERFARINGER MED OPP PRAKTISKE ERFARINGER MED OPP KONFERENCE OM OPP MED FOKUS PÅ TRANSPORTSEKTOREN Peter Bisgaard, Partner & Andreas Christensen, Partner 27. Maj 2014 AGENDA side 2 1. Hvordan er OPP-projekter struktureret?

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

24-02-2015. Sagsnr. 2014-0259562. OPP-vurdering af arkiv- og magasinprojektet. Dokumentnr. 2014-0259562-21

24-02-2015. Sagsnr. 2014-0259562. OPP-vurdering af arkiv- og magasinprojektet. Dokumentnr. 2014-0259562-21 Københavns Kommune Økonomiforvaltningen BILAG 24-02-2015 OPP-vurdering af arkiv- og magasinprojektet Baggrund Borgerrepræsentationen (BR) har besluttet, at offentlige-private partnerskaber (OPP) kan overvejes

Læs mere

Barrierer for OPP ved kommuner og regioners bygge- og anlægsprojekter Konkurrence- og forbrugeranalyse 05

Barrierer for OPP ved kommuner og regioners bygge- og anlægsprojekter Konkurrence- og forbrugeranalyse 05 Barrierer for OPP ved kommuner og regioners bygge- og anlægsprojekter Konkurrence- og forbrugeranalyse 05 Barrierer for OPP ved kommuner og regioners bygge- og anlægsprojekter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Læs mere

Danske Havne. Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv - Klaus Ahm, Partner i EY. August 2014

Danske Havne. Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv - Klaus Ahm, Partner i EY. August 2014 Danske Havne Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv - Klaus Ahm, Partner i EY August 2014 Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv Danske havne har ambitiøse udviklingsplaner baseret på nye

Læs mere

Primo Seminar, 6. Marts 2007 Nye Kommuner nye muligheder for offentlig-privat samspil

Primo Seminar, 6. Marts 2007 Nye Kommuner nye muligheder for offentlig-privat samspil Primo Seminar, 6. Marts 2007 Nye Kommuner nye muligheder for offentlig-privat samspil Jakob Scharff Chefkonsulent, www.udbudsportalen.dk i KL Tlf: 3370 3370 E-mail: jsc@kl.dk Vil reformen betyde mere offentligprivat

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat 1 OPP - en dårlig forretning. Manchet: I en ny rapport

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Kommunernes regnskaber 2013

Kommunernes regnskaber 2013 Bo Panduro og Jørgen Mølgaard Lauridsen Kommunernes regnskaber 2013 Overskud for første gang i 13 år Kommunernes regnskaber 2013 Overskud for første gang i 13 år kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Offentlige-private innovationspartnerskaber (OPI) Seniorforsker, ph.d, Ole Helby Petersen (olhe@kora.dk)

Offentlige-private innovationspartnerskaber (OPI) Seniorforsker, ph.d, Ole Helby Petersen (olhe@kora.dk) Offentlige-private innovationspartnerskaber (OPI) Seniorforsker, ph.d, Ole Helby Petersen (olhe@kora.dk) Oplæggets hovedpointer 1. Innovation: lovende idéer men også meget varm luft 2. OPI defineret og

Læs mere

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi R A P P O R T Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017 Viden & Strategi Juni 2014 S i d e 2 1. Baggrund og formål med strategien for konkurrenceudsættelse

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Juridiske problemstillinger og tendenser. PRIMO-seminar 26. oktober 2011 Advokat, partner Johan Weihe

Juridiske problemstillinger og tendenser. PRIMO-seminar 26. oktober 2011 Advokat, partner Johan Weihe Juridiske problemstillinger og tendenser PRIMO-seminar 26. oktober 2011 Advokat, partner Johan Weihe Juridiske problemstillinger Kommunale og regionale låneregler Offentligretlige problemstillinger Udbud

Læs mere

Erfaringer fra de danske OPP-projekter. Konkurrence- og Forbrugeranalyse 04

Erfaringer fra de danske OPP-projekter. Konkurrence- og Forbrugeranalyse 04 Erfaringer fra de danske OPP-projekter Konkurrence- og Forbrugeranalyse 04 2012 ERFARINGER FRA DE DANSKE OPP-PROJEKTER Erfaringer fra de danske OPP-projekter Konkurrence- og Forbrugeranalyse 04 Konkurrence-

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Ydelsesbeskrivelser for offentlig-privat partnerskab

Ydelsesbeskrivelser for offentlig-privat partnerskab Ydelsesbeskrivelser for offentlig-privat partnerskab 2014 UDARBEJDET AF MAJA FREDERIKSEN 0. Bestillerens rolle 0.1 Den offentlige part (Bestilleren) 0.2 Bestillerrådgiver 5. Fase 4 Anlæg og drift 5.1 Anlægsfasen

Læs mere

OPP i praksis. Den offentlige uddannelsesdag, 4. oktober 2013. Ved advokat Frederik Østergaard Kristiansen

OPP i praksis. Den offentlige uddannelsesdag, 4. oktober 2013. Ved advokat Frederik Østergaard Kristiansen OPP i praksis Den offentlige uddannelsesdag, 4. oktober 2013 Ved advokat Frederik Østergaard Kristiansen 2 Dagsorden Indledning OPP, erfaringer og modeller OPP-kontrakten udvalgte punkter Nærmere om kommercielle

Læs mere

Erfaringer med klimatilpasning og partnerskaber i Europa / Spor H

Erfaringer med klimatilpasning og partnerskaber i Europa / Spor H Erfaringer med klimatilpasning og partnerskaber i Europa / Spor H Building resilience to disasters Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen og forskningsprofessor Jens Christian Refsgaard GEUS Tre hovedtyper

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Aktstykke nr. 34 Folketinget 2014-15. Afgjort den 18. december 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 14. november 2014.

Aktstykke nr. 34 Folketinget 2014-15. Afgjort den 18. december 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 14. november 2014. Aktstykke nr. 34 Folketinget 2014-15 Afgjort den 18. december 2014 34 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 14. november 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed

Læs mere

Standardmodel for offentlig-private partnerskaber (OPP)

Standardmodel for offentlig-private partnerskaber (OPP) Standardmodel for offentlig-private partnerskaber (OPP) 2014 SIDE 2 Konkurrenceog Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk Online ISBN 978-87-7029-576-5

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Informationsmateriale

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Informationsmateriale www.pwc.dk Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Informationsmateriale 31. oktober 2014 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Indledning Bygningsstyrelsen

Læs mere

Syddjurs Kommune Økonomisk vurdering af rådhusprojekt

Syddjurs Kommune Økonomisk vurdering af rådhusprojekt Deals Syddjurs Kommune Økonomisk vurdering af rådhusprojekt Privat og fortroligt Agenda 1. Formål med den økonomiske vurdering af rådhusprojektet 2. Beskrivelse af de forskellige samarbejdsmodeller 3.

Læs mere

Erfaringer med finansiering af infrastruktur i Danmark

Erfaringer med finansiering af infrastruktur i Danmark Statuskonference for strategiske analyser - 26. november 2012 Erfaringer med finansiering af infrastruktur i Danmark Kaj V. Holm Finansdirektør, Sund & Bælt Holding A/S Agenda Beskrivelse af statsgarantimodellen

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Totaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde

Totaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde 1 Totaløkonomi INDHOLD 2 Introduktion til totaløkonomi Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Eksempel på beregning Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Strategisk fokus Totaløkonomiske

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde

Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde OPS 4/0407-1200-0011 /CLV Begrænset udbud Et begrænset udbud er en udbudsform, hvor man som leverandør skal prækvalificeres, før man kan komme med et

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

OPP-nyt. Offentlig-private partnerskaber i forskning og praksis. November 2008, udgave 1

OPP-nyt. Offentlig-private partnerskaber i forskning og praksis. November 2008, udgave 1 OPP-nyt Offentlig-private partnerskaber i forskning og praksis November 2008, udgave 1 Velkommen til OPP-nyt! Af ph.d-stipendiat Ole Helby Petersen, redaktør, ohp.cbp@cbs.dk Viden om offentlig-private

Læs mere

Notat om offentlig-privat samarbejde

Notat om offentlig-privat samarbejde Notat om offentlig-privat samarbejde Udarbejdet af Økonomistaben, Vordingborg Kommune september 2013 Indledning Der findes en række forskellige modeller for offentlig-privat samarbejde. KL/Udbudsportalen

Læs mere

Notat om OPP som organiseringsmodel for ny byskole i Randers. 1. Indledning

Notat om OPP som organiseringsmodel for ny byskole i Randers. 1. Indledning Notat om OPP som organiseringsmodel for ny byskole i Randers 1. Indledning Randers Kommune har i samarbejde med Ernst & Young ladet en vurdering af kommunens skolebygninger udarbejde. Derved er der etableret

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Finansiering af transportinfrastruktur projekter

Finansiering af transportinfrastruktur projekter 1 Finansiering af transportinfrastruktur projekter 1.1 Introduktion Mange nye transportinfrastruktur projekter af både national og international betydning, herunder TransEuropæiske Net projekterne, gennemføres

Læs mere

Handlingsplan for Offentlig-Private Partnerskaber (OPP)

Handlingsplan for Offentlig-Private Partnerskaber (OPP) Handlingsplan for Offentlig-Private Partnerskaber (OPP) Regeringen Januar 2004 NORDISK MILJØMÆRKNING Handlingsplan for Offentlig-Private Partnerskaber (OPP) Publikationen kan bestilles hos: Schultz Information

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Lønomkostninger internationalt

Lønomkostninger internationalt 12-0709- poul - 27.06.2012 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønomkostninger internationalt EUROSTAT har i juni offentliggjort tal for arbejdsomkostninger i EU-landene. Danmarks Statistik

Læs mere

11. september 2013 Økonomiforvaltningen Kultur- og Fritidsforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen STRATEGI FOR OFFENTLIG- PRIVAT PARTNERSKAB

11. september 2013 Økonomiforvaltningen Kultur- og Fritidsforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen STRATEGI FOR OFFENTLIG- PRIVAT PARTNERSKAB 11. september 2013 Økonomiforvaltningen Kultur- og Fritidsforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen STRATEGI FOR OFFENTLIG- PRIVAT PARTNERSKAB 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 2 2. Konklusion...

Læs mere

E-mail: ansoegninger13@oim.dk 13. august 2012

E-mail: ansoegninger13@oim.dk 13. august 2012 Økonomi- og Indenrigsministeriet Enhed: Kommunaløkonomi Slotholmsgade 10-12 1216 København K E-mail: ansoegninger13@oim.dk 13. august 2012 Ansøgning om deponeringsfritagelse/alternativt låneramme til OPP-projekt

Læs mere

Forskning i offentligt-privat samspil: Nordiske og internationale erfaringer. Ole Helby Petersen Lektor, ph.d. Roskilde Universitet

Forskning i offentligt-privat samspil: Nordiske og internationale erfaringer. Ole Helby Petersen Lektor, ph.d. Roskilde Universitet Forskning i offentligt-privat samspil: Nordiske og internationale erfaringer Ole Helby Petersen Lektor, ph.d. Roskilde Universitet 2 Udvikling i danske kommunernes Indikator for konkurrenceudsættelse (IKU)

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt 13. august 2015 Samlenotat til Folketingets Europaudvalg: Nyt brofinansieringslån til Grækenland fra den europæiske mekanisme for finansiel

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Den Europæiske. Adam Bruun og Max Jensen

Den Europæiske. Adam Bruun og Max Jensen Finansiering af MEGA infrastrukturprojekter Den Europæiske Investeringsbank (EIB) Adam Bruun og Max Jensen København 11. maj 2011 Den Europæiske Investeringsbank EU s finansieringsinstitution... Grundlagt

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget EU-Oplysningen & Den Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. august 2015 Den nye lånepakke

Læs mere

Camilla T. Dalsgaard. Botilbud stadig en handelsvare?

Camilla T. Dalsgaard. Botilbud stadig en handelsvare? Camilla T. Dalsgaard Botilbud stadig en handelsvare? Kommunernes køb og salg af botilbudspladser 2010-2012 Botilbud stadig en handelsvare? Kommunernes køb og salg af botilbudspladser 2010-2012 kan hentes

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport om Offentlig-privat samarbejde. Viden og anbefalinger omkring offentlig-privat samarbejde

Produktivitetskommissionens rapport om Offentlig-privat samarbejde. Viden og anbefalinger omkring offentlig-privat samarbejde Produktivitetskommissionens rapport om Offentlig-privat samarbejde Viden og anbefalinger omkring offentlig-privat samarbejde Produktivitetskommissionens anbefalinger til at øge Danmarks produktivitet gennem

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Status Gode og dårlige erfaringer Behov for offentlig støtte

Status Gode og dårlige erfaringer Behov for offentlig støtte Finansiering Et centralt element i projektet har været at arbejde med udvikling af finansieringsmodeller, dels til egne aktiviteter og dels til anvendelse for kommende partnerskaber, hvor vellykket resultat

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Notat om offentlig-privat samarbejde

Notat om offentlig-privat samarbejde Notat om offentlig-privat samarbejde Indledning Der findes en række forskellige modeller for offentlig-privat samarbejde. KL/Udbudsportalen har udarbejdet en vejledning om offentlig-privat samarbejde,

Læs mere

Træningsmodul II. EPC processen fra Projektidentifikation til udbud. Projekt Transparense. www.transparense.eu

Træningsmodul II. EPC processen fra Projektidentifikation til udbud. Projekt Transparense. www.transparense.eu Træningsmodul II. EPC processen fra Projektidentifikation til udbud Projekt Transparense EPC processen Overblik over hovedfaser Klient Beslutning om EPC Kontrakt Implementering af andre foranstaltninger

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger 19. Oktober 2010 Susanne Balslev Nielsen Center for Facilities Management Danmarks Tekniske Universitet Hvem er jeg? Civilingeniør 1993, byplanlægning Ph.D.:

Læs mere

BID-modeller i dansk ret. 4. maj 2015

BID-modeller i dansk ret. 4. maj 2015 BID-modeller i dansk ret 4. maj 2015 BID-modeller i dansk ret BID-modeller i traditionel forstand indebærer et tvangsmæssigt element, idet ikke alle nødvendigvis frivilligt indvilliger i at deltage i BID

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Indhold. Redaktørens intro. Redigeret af Ole Helby Petersen. 1. halvår 2011. Ole Helby Petersen, redaktør, AKF (ohp@akf.dk)

Indhold. Redaktørens intro. Redigeret af Ole Helby Petersen. 1. halvår 2011. Ole Helby Petersen, redaktør, AKF (ohp@akf.dk) Redigeret af Ole Helby Petersen 1. halvår 2011 Indhold Redaktørens intro... 1 OPS erfaringer fra skoleområdet... 2 Muligheder og udfordringer i offentlig-private innovationssamarbejder... 5 Regeringen

Læs mere

Kollaborative og kooperative samarbejdsformer og deres betydning for OPI projekter OPI

Kollaborative og kooperative samarbejdsformer og deres betydning for OPI projekter OPI Kollaborative og kooperative samarbejdsformer og deres betydning for OPI projekter OPI 1 OPI Offentlig Privat Innovation Forbedre velfærd og behandling af borgerne Mere effektive og billigere sygehuse

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.11.2009 KOM(2009)616 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) Skøn over forpligtelser, betalinger og

Læs mere

Om kommunernes fremtidige anvendelse af valutalån og finansielle instrumenter (derivater)

Om kommunernes fremtidige anvendelse af valutalån og finansielle instrumenter (derivater) PRIMO seminar den 24. november 2011, Odense Rådhus Om kommunernes fremtidige anvendelse af valutalån og finansielle instrumenter (derivater) Kontorchef Søren H. Thomsen Økonomi- og Indenrigsministeriet

Læs mere

Glostrup Hospital. Materiale til tekniske dialogmøder. Februar 2014

Glostrup Hospital. Materiale til tekniske dialogmøder. Februar 2014 Glostrup Hospital Materiale til tekniske dialogmøder Februar 2014 Nyt køle- og nødstrømsanlæg som offentlig-privat partnerskab Glostrup Hospital har i dag et utilstrækkeligt og nedslidt køleanlæg samt

Læs mere

Hvad kan OPP betyde for projektet? Poul Hededal, Rambøll Danmark

Hvad kan OPP betyde for projektet? Poul Hededal, Rambøll Danmark Hvad kan OPP betyde for projektet? Poul Hededal, Rambøll Danmark Projektorganisering (I) OPP er en (projekt)organiseringsmodel ikke en finansieringsmodel! Bygherre Glem technicalities omkring finansiering

Læs mere

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig finansieringssfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

Bygningsstyrelsen. Planlægning af byggeri i en politisk kontekst. Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014

Bygningsstyrelsen. Planlægning af byggeri i en politisk kontekst. Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014 Bygningsstyrelsen Planlægning af byggeri i en politisk kontekst Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014 25-09-2014 1 Indhold Hvem er Bygningsstyrelsen? Fokusområder Planlægning af byggeri i en politisk

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

Analyse af OPPs fremtid som værktøj til løsning af offentlige anlægsopgaver

Analyse af OPPs fremtid som værktøj til løsning af offentlige anlægsopgaver Caseeksempel: Ny skole og svømmehal i Helsinge som OPS Afgangsprojekt HD Finansiering Copenhagen Business School Udarbejdet af Jens Damgaard Maj 2011 Forside: Grafisk illustration af Ny Helsinge Skole:

Læs mere

Rapport fra Arbejdsgruppen vedrørende OPP. Side 1/26

Rapport fra Arbejdsgruppen vedrørende OPP. Side 1/26 Rapport fra Arbejdsgruppen vedrørende OPP Side 1/26 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Sammenfatning og konklusion... 4 2.1. Flere investeringer ved OPP?... 4 2.2. Udbudsformer... 4 2.3. Samtænke

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere