New Public Management af Carsten Greve

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "New Public Management af Carsten Greve"

Transkript

1 New Public Management af Carsten Greve Carsten Greve & Nordisk Kultur Institut Publikationen indgår i forskningsprojektet Nordisk Kulturpolitik under Forandring. Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering af teksten eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse uden skriftligt samtykke fra forfatteren/forlaget er forbudt ifølge dansk lov om ophavsret. Tlf Indledning Den offentlige sektor har gennemgået mange forandringer i løbet af de sidste to Årtier. Forandring er blevet til et krav i sig selv. Forandring forekommer i mange udgaver og på mange niveauer i den offentlige sektor (Antonsen & Beck Jørgensen, red. 2000). En måde at betegne forandringer på er "New Public Management" (NPM) (Hood 1991). Betegnelsen NPM er opstået i den angle-saksiske lande i slutningen af 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne. Betegnelsen dækker over en række reformer i den offentlige sektor verden over. Det er ikke korrekt at kalde NPM for en teori. Det er snarere en samlebetegnelse for en række initiativer og reformer. Senere er begrebet blevet anvendt i mange lande. I de nordiske lande er det også blevet mere almindeligt at bruge NPM-betegnelsen (Klausen og Ståhlberg 1998). I USA talte man om "Reinventing Government" (Osborne og Gaebler 1993). Nogle forfattere mener at kunne identificere en global tendens (Kettl 2000), mens andre er mere skeptiske med hensyn til udbredelsen af NPM. I denne tekst vil jeg kort redegøre, hvad NPM står for. Jeg vil diskutere konkrete styringsredskaber som illustration af NPM-tendensen. Derefter redegør jeg for NPM's udbredelse. Jeg vil se på, hvilken kritik NPM har været udsat for. Endelig vil jeg komme ind på, hvilke alternativer der findes til NPM tendensen. 2. Hvad er NPM? Den britiske professor Christopher Hood (tidligere London School of Economics, nu Oxford University) var forskeren, der satte ord og begreb på den forandring af den offentlige sektor, der havde været i gang siden begyndelsen af 1980'erne. Hood anvendte i en nu berømt artikel "A Public Management for All Seasons?" betegnelsen NPM. I de nordiske lande havde vi igennem 1980'erne talt om "modernisering" af den offentlige sektor. Indholdet var stort set det samme som NPMforskerne talte om.

2 2 Med NPM pegede Hood - og andre efter ham (Pollitt & Bouckaert 2000) - på især to tendenser i den offentlige sektor. For det første tendensen til administrative reformer i den offentlige sektor. Hood listede bl.a. decentralisering af ledelsesansvar, målstyring, brug af IT i sagsbehandlingen, output- og resultatfokus. For det andet tendensen til institutionelle reformer: opsplitning af den offentlige sektor i mindre resultatenheder, adskillelse mellem bestiller og udfører og inddragelse af private virksomheder gennem udlicitering, dannelse af statslige aktieselskaber, privatiseringer og markedsgørelse i det hele taget. Hvorfor blev NPM opfattet som nyt i den offentlige sektor? Det gjorde NPM først og fremmest fordi det blev set som et alternativ til den gængse måde at opfatte den offentlige sektor på; som et hierarki og et bureaukrati, der var meget lidt fleksibelt. I stedet for bureaukrati i den kendte weberske forstand satte NPM fokus på ledelse. Ledelse havde hidtil været et begreb, der mest havde været forbundet med Handelshøjskolerne. I 1980'erne og specielt i 1990'erne blev det legitimt at tale om behovet for ledelse i den offentlige sektor. Offentlig ledelse handler om udførelse af offentlige beslutninger og om handling, hvor bureaukrati mere giver associationer til stilstand og blokering af handling. Udviklingen blev populært sammenfattet udsagnene om, at "lade lederne lede" (letting managers manage") og tvinge lederne til at lede ("making managers manage") (Kettl 2000). Den teoretiske inspiration til NPM kom fra to forskellige steder. For det første kom den teoretiske inspiration fra "ledelseslæren" eller ledelsesteorien fra Handelshøjskolerne. Ledelse havde i årevis været studeret og praktiseret primært som "ledelse i den private sektor". Gennem tiden har der været udviklet en række opfattelse i den "videnskabelige ledelse", som Taylor tilbage i 1911 havde arbejde med, da han introducerede tidsmålinger og samlebånd. Siden Taylors minutiøse tidtagning har ledelsesteorien gennemgået flere bølger. Allerede i 1940'erne og 1950'erne gjorde ledelsesforskere op med Taylors maskin-prægede tilgang, og satte fokus på anvendelsen af de menneskelige ressourcer (jf. betegnelsen Human Ressource Management, som eksisterer den dag i dag). Der var også fokus på betydning af at arbejde sammen i hold samt fokus på andre motivationsfaktorer end blot løn. En nyere tendens er at se på værdiernes betydning for en organisation, jf. betegnelsen værdibaseret ledelse. Budskabet i denne teoriretning er: Ledelse er en nødvendig funktion i enhver organisation. Ledelsen skal motivere medarbejderne til at yde deres ypperste. Skab plads til ledelse, men erkend, at "god ledelse" kan opnås på mange forskellige måder. For det andet kom inspirationen fra nyere økonomisk teori om organisation og beslutning, den såkaldte "New Institutional Economics". Denne retning overførte antagelsen om aktørers nyttemaksimering til studiet af politik og forvaltning. Allerede Niskanen i 1971 havde forsøgt at vise, at de offentligt ansatte forsøger at skaffe sig større bevillinger og større kontorer på bekostning af skatteborgernes reelle ønsker. I den nye institutionelle økonomi ses alle aktører som nyttemaksimerende. Det betyder, at systemerne skal indrettes på en måde, der får aktørernes sande præferencer frem i lyset. Med andre ord kan man ifølge denne teori-retning ikke mere forlade sig på, at de offentligt ansatte udfører deres job efter politikernes anvisninger. Der må kontrol- og styringssystemer til. En indflydelsesrig teori indenfor dette område er principal-agent teori, hvor principalen ønsker at få agenten til at foretage en bestemt handling, men agenten antages at ville forsøge at skjule vigtig information samt at skjule de faktiske handlinger. En øvelse for principalen bliver derfor at skabe incitamentsstrukturer, der skal få agenten til at danse efter principalens pibe, selv om agenten ikke umiddelbart har lyst dertil. Budskabet i denne teoriretning er: skab adskillelse

3 3 mellem organisatoriske enheder i den offentlige sektor. Stol på ingen. Sørg for at få de sande præferencer frem i lyset. Da Hood skrev om NPM i sin 1991-artikel gjorde han opmærksom på, at de to inspirationskilder i hhv. nyere institutionel økonomisk teori og ledelses-læren ikke nødvendigvis var forenelige. Han viste, at der kom forskellige budskaber ud fra de to teoriretninger, hvor den basalt set byggede på mistillid og antagelse om egennytte, mens den anden basalt set byggede på tillid og muligheden for at motivere andre ud fra nogle højere mål end ens egen snævre nyttemaksimering. Den teoretiske spænding i NPM-betegnelsen er til stede den dag i dag. I de aktuelle reformer er der både tendenser til at "svinge pisken" og skabe incitamentsstrukturer for de offentligt ansatte, mens der samtidig advokeres for holdsamarbejde og forestillingen om "den hele medarbejder". Hvad skal de offentligt ansatte rette sig efter? Den teoretiske diskussion har dog ikke afholdt alverdens regeringer fra at gå i gang med at anbefale forandring af den offentlige sektors organisering. NPM er derfor ikke bare en teoretisk ide og et samlebegreb. NPM betegner også praksis med at reformere den offentlige sektor. Skal man udlede, hvad det er, der i dag er budskabet fra NPM, kan man sige, at det er plads til at udøve offentlig ledelse samt at skabe incitamentsstrukturer gennem opsplitning af organisatoriske enheder. Den plads der i dag er til ledelse, var der ikke tidligere (i 1970'erne og store dele af 1980'erne). Den ide med at splitte den offentlige sektor op i mindre resultatenheder, var der heller ikke tidligere. Processen har i høj grad gået på "at skabe organisationer". Offentlige organisationer er ikke mere blot dele af et stort offentligt bureaukrati; offentlige organisationer har i dag deres egen identitet, logo og holdning til deres mission her i tilværelsen. NPM er derfor på godt og ondt blevet lig med forandring i en bestemt retning; mere ledelse og mere opsplitning og selvstændiggørelse af offentlige organisationer. 3. Konkrete styringsredskaber: Kontraktstyring som eksempel NPM dækker over en mængde forskellige styringsredskaber, der bruges i den offentlige sektor i dag. I flæng kan nævnes værdibaseret ledelse, balanced score card, målstyring, udlicitering og kontraktstyring. Især kontraktstyring er blevet udbredt i mange OECD-lande i de senere År (Walsh 1995; Fortin & van Hessel 2000). Den offentlige sektor er også på kontrakt i Danmark (Ejersbo & Greve Kontraktstyring er et typisk NPM-redskab. Kontrakter bruges i vid udstrækning i den private sektor, både blandt virksomheder imellem, men også mellem privat personer. Vi skriver under på en kontrakt, når vi køber et hus, en ny Cd-afspiller, en forsikring osv. At bruge kontraktbegrebet i den offentlige sektor sender signaler om effektivitet, seriøsitet og dynamik. De gør det i den private sektor, så hvorfor kan vi ikke også benytte os af samme metode i den offentlige sektor, har tankegangen ofte været i de senere år. Kontrakt-begrebet anvendes imidlertid noget anderledes i en offentlig sektor kontekst. I den private sektor er en kontrakt et skriftligt dokument, som to ligeværdige parter skriver under på, de gør det i frivillighed, og der er opstillet klare sanktioner, hvis kontrakten misligholdes. Hvis kontrakter anvendes internt i den offentlige sektor (altså ikke ved udlicitering, hvor der er en privat virksomhed inde i billedet), er der for det første ikke tale om to ligeværdige parter, da der - i Danmark - eksisterer et klart over-underordnelsesforhold mellem en departementschef og en styrelseschef. For det andet indgås kontrakten ikke nødvendigvis frivilligt. En chef for en styrelse kan ikke undsige sig at skrive under, hvis departementet har vedtaget, at ministeriet styres gennem kontrakter. For det tredje er der sjældent specificeret specifikke sanktioner i kontrakterne.

4 4 Kontrakterne kan i bogstaveligste forstand ikke holde i byretten. De er ikke juridiske gyldige som kontrakter; der er snarere tale om en intern aftale om en hensigtsmæssig arbejdstilrettelæggelse. Kontrakter eksisterer på alle niveauer i den danske offentlige sektor i dag. Over 100 styrelser i centraladministrationens ministerier er i dag organiseret som kontraktstyrelser. Desuden kan styrelserne organiserer sig internt med kontrakter, så der for eksempel findes afdelingskontrakter, kontorkontrakter og individuelle direktørkontrakter. Kulturministeriets område anvender kontraktstyring i vidt omfang, bl.a. er institutioner som Statens Museum for Kunst og Nationalmuseet kontraktstyret. I den kommunale sektor eksperimenteres der også med intern kontraktstyring i eksempelvis Roskilde, Allerød og Ribe. Kontraktstyringen har grebet ind i mange dele af den offentlige sektor. I staten har kontraktstyringen gennemgået tre faser (Greve 2000). Først blev kontrakter set som led i en noget-for-noget politik, hvor styrelserne blev pålagt nogle bestemte opgaver gennem en kontrakt, hvorefter Finansministeriet kvitterede ved at give en "budgetgaranti", dvs. love ikke at foretage nedskæringer i kontraktperioden. Kontraktperioden for statslige styrelser var typisk på tre-fire år. Forsøget var delvist inspireret af en reform i den britiske centraladministration med såkaldte "Next Steps Agencies". I begyndelsen var der tale om et mindre antal styrelser (9), der alle var motiverede for at komme med i forsøget. Det var her, at Nationalmuseet med Christian Nissen i spidsen meldte sig under fanerne i kontraktstyringsforsøget. I den anden fase trak Finansministeriet sig ud af forhandlingerne om kontrakterne. I stedet blev forhandlingerne ført af hvert enkelt departement. Med Finansministeriets tilbagetrækning forsvandt budgetgarantien. Finansministeriet havde fundet ud af, at det blev for dyrt og ufleksibelt i længden, hvis der blev udstedt budgetgarantier en masse. I denne fase kom dialogen mellem departementer og styrelser i centrum. Undersøgelser har vist, at departementerne ofte overlod til styrelserne at komme med et udkast til, hvad der skulle stå i kontrakten (Thaarup 1995). Dialogen betød, at hvert departement kunne tilrettelægge kontrakten efter deres egen styringsfilosofi. På sigt har det medført en stor heterogenitet i udformningen og anvendelsen af kontrakter. I den tredje fase kom der øget fokus på opfølgning, afrapportering og kontrol. Samtidig tog evalueringsbølgen til i Danmark. Mange af de danske initiativer følges op af evalueringer, og evalueringerne institutionaliseres (Foss Hansen, 2000). I midten af 1990'erne introducerede Finansministeriet ordningen med virksomhedsregnskaber. I virksomhedsregnskaberne afrapporterer styrelserne hvilke mål de har nået og hvilke ressourcer der har været anvendt. Ca. 170 virksomhedsregnskaber blev aflagt i Ofte har dokumenterne været omfangsrige; helt op til sider. Der er derimod generet en mængde information, som departementerne, men også Finansministeriet, skal tage stilling til. Der har været fremført en del kritik af ordningen med virksomhedsregnskaber. Forskeren Peter Skærbæk fra Handelshøjskolen i København har noteret, at der bruges mange ressourcer på ordningen og at indsatsen efter hans mening ikke står mål med resultatet. Det er nemlig til debat hvor meget virksomhedsregnskaberne fører til en mere effektiv forvaltning. Her er Skærbæk uenig med økonomistyrelsen under Finansministeriet, der hidtil har forsvaret projektet. Kontraktstyring er typisk for den effekt som NPM har haft. For det første er der delegeret ansvar ud til den ledelsen i styrelserne, der har skulle indgå kontrakterne. En styrelsesdirektør kan så vælge at uddelegere yderligere ledelsesansvar til sine egne chefer og medarbejdere. Derved er det blevet

5 5 vanskeligere at foretage en top-down styring i den danske offentlige sektor, fordi mange konkrete beslutninger træffes på decentralt niveau. Det er ikke altid, at topledelsen ved, hvad der foregår alle steder i organisationen. Fra centralt hold i Finansministeriet har man prøvet at afbøde for dette ved at indføre virksomhedsregnskaber. For det andet medfører NPM, at informationsniveauet vokser. Der produceres ganske enkelt masser af dokumentation for, hvordan forvaltningen arbejder, og hvilke prioriteringer, der foretages. Mængden af information i forhold til kontrakter, virksomhedsregnskaber, etiske regnskaber, målstyring er øget i forhold situationen i "den gamle, bureaukratiske offentlige sektor", hvor de offentligt ansatte holdt kortene tættere til kroppen. Tidligere gjorde forvaltningen en dyd ud af kun at meddele det mest nødvendige til omverdenen; nu hyrer forvaltningen web-burauer og informationsmedarbejdere til at fortælle omverdenen om, hvad de laver. For det tredje er det vigtigt at iagttage, at NPM udvikles i brugernes og "kundernes" navn. I den gamle bureaukratiske offentlige sektor var det politikerne og vælgerne, der skulle adlydes. Under NPM er de offentlige organisationer meget opmærksomme på, hvem deres målgruppe er. Borgerne er blevet til brugere og kunder under NPM. Brugerne og borgerne stiller sig ikke tilfreds med standardløsninger og fastlagte lukketider. Brugerne og kunderne vil have individuelt tilpassede ydelser og fleksible åbningstider, så de kan komme i kontakt med forvaltningen, når de (brugerne og kunderne) selv har tid. I tillæg til fokus på ledelse og fokus på information og dokumentation er kommet ønsket om et friere valg for brugerne og kunderne. En rapport fra Indenrigsministeriet o.a.. satte for et par år siden fokus på temaet om et friere valg. "Friere valg" er gået hen og blevet en selvstændig værdi for mange brugere og kunder. Det betyder, at de offentligt ansatte ikke blot skal levere en vare, som både er bedre og billigere end tidligere; der skal også være forskellige varer eller ydelser at vælge imellem. 4. Hvorfor har NPM bredt sig til mange lande? NPM-opskriften på, hvordan den offentlige sektor kan reformeres, er blevet modtaget med kyshånd af mange regeringer verden over. New Zealand var et af de lande, der tidligst eksperimenterede med NPM, og landets reformer er beskrevet indgående i litteraturen (Boston,1999). New Zealand er et land, der er mindre end Danmark målt i antal indbyggere. Alligevel har landet nået at tiltrække sig stor international opmærksomhed med sine offentlig ledelses-reformer, så politikere, embedsmænd, konsulenter og forskere har valfartet til landet. New Zealands reformer har gennemgået flere faser i sin NPM-udvikling (Kettl, 2000). I den første fase var der fokus på ledelses-reformer, hvor decentralisering af ledelsesansvar og kontraktstyring indgik som vigtige komponenter. Herefter fulgte en markedsfase, hvor udlicitering og privatisering af offentlige virksomheder kom på dagsordenen. I 1990'erne indledte New Zealands reformer en "strategisk fase", hvor politikerne forsøgte at koordinere de forskellige initiativer de havde sat i gang. Faren ved opsplitning i mange individuelle resultatenheder har været, at fokus for den enkelte organisation blev for snævert, så helhedsperspektivet blev udeladt. I sidste halvdel af 1990'erner er New Zealand nu gået ind i en periode præget af eftertænksomhed, hvor det drejer sig om at forstå effekterne af NPM-tiltagene. Grundlæggende skelner Kettl (2000) mellem to tilgange til NPM-reformer: Den radikale strategi, hvor NPU-redskaber introduceres over en relativ kort periode og sigter mod at transformere den offentlige sektor i retning af den private sektor. Kettl regner New Zealands udvikling som en radikal

6 6 tilgang, men Storbritanniens eksempel, især undr Thatcher i 1980'erne, nævnes også. Den anden strategi er den gradvise eller instrumentelle strategi, hvor ledelsesreformer introduceres lidt efter lidt. Kettl fremhæver selv USA som eksempel på det sidste. Daværende vice-præsident Al Gore stod i spidsen for et relativt ambitiøst forsøg på at ændre kulturen og arbejdsgangene i den amerikanske offentlige sektor. De nordiske lande har ligeledes indført NPM gradvist og pragmatisk (Klausen & Ståhlberg,1998; Greve & Jensen, 1999; Christensen og Lægreid, 2001). Mange NPU-redskaber på Hoods liste er taget i anvendelse. Det er bare sket lidt efter lidt uden de helt store armbevægelser og ideologiske markeringer, hvis man ser bort fra den første Schlütter-periode i 1980'erne i Danmark. Nogle lande har dog været mere skeptiske med det "angle-saksiske" NPM-eksperiment. Frankrig har holdt sig tilbage og mere stolet på landets traditionelle centralmagt. Tyskland har haft nok at se til med genforeningen. Desuden har Tyskland en meget juridisk-præget topembedsmandsstab, der har virket som konservative kræfter i forhold til NPM-udviklingen. Derimod er NPM-forslag meget udbredt på l leder-niveau i Tyskland og blandt de lokale regeringer. 5. Hvorfor er NPM blevet kritiseret og hvem har kritiseret? I Danmark kendes debatten om NPM især som debatten om "djøficering". Skeptikerne ser horder af unge scient.pol'er / statskundskabsuddannede komme løbende i den offentlige sektor med deres reform-redskaber under armen, parat til at effektivisere og strømline den offentlige sektor. Debatten om NPM har især koncentreret sig om fire dele: manglende fokus på demokrati, herunder demokratisk brugerindflydelse, reform er mere "snak" end "handling" og endelig, at reformerne indføre på vidt forskellig måde, så det ikke giver mening at tale om en samlet NPM-model samt usikkerhed om effekten af reformerne. Demokrati-kritikken kommer flere steder fra. Der findes politikere i både Folketing og kommunalbestyrelser, der synes, at de efterhånden mister overblik og indflydelse med de mange nye styringsinstrumenter. Et af formålene med at decentralisere ledelsesansvaret har været at lade lederne få mere råderum til dagligdagsbeslutninger. Politikernes rolle under NPM er at lægge de overordnede retningslinier og udstikke de langsigtede mål. Mange politikere, der gerne vil blande sig i dagligdagen og tage enkeltsager op, finder sig ikke godt tilpas med NPM. Mere generelt går kritikken af NPM på, at der fokuseres for meget på effektivitet i snæver økonomisk forstand og for lidt på de bredere demokrati-hensyn om at inddrage borgere og berørte interesser. Hertil kommer, at NPM ikke er lydhør overfor den omfattende brugerinddragelse, der har fundet sted mange steder i den offentlige sektor. Det gælder f.eks. på skole- og daginstitutionsområdet, hvor der er oprettet brugerbestyrelser. Medlemmerne af brugerbestyrelserne kan hurtigt komme til kort overfor djøf'erne på rådhuset. I det hele taget passer en mere moderne demokratiopfattelse med vægt på borgerne som "hverdagsmagere" (Bang & Sørensen 1999) dårligt til de mere strømlinede tanker om fokus på effektivitet og output, som NPM kører frem til. En anden kritik har været, at hele reform-bølgen mere er "snak" end egentlig "handling", jf. også den svenske organisationsforsker Nils Brunssons (Brunsson & Olsen, red. 1993) analyse af reform som rutine. Forvaltningerne producere uendeligt mange dokumenter og rapporter, og afholder temadage og konferencer uden at det nødvendigvis berører den enkelt medarbejders dagligdag. De mange virksomhedsplaner, kontrakter og virksomhedsregnskaber på for et museum Ændrer ikke

7 7 nødvendigvis grundlæggende på en kustodes eller en konservators arbejdsfunktioner, men de optager en masse af ledelsens tid alligevel. I dette perspektiv er NPM kun en slags legeplads for veluddannede administratorer og offentlig ledere, der holder hinanden beskæftiget med forskellige strategioplæg, mens arbejdslivet i dagligdagen i den offentlige sektor stadig går med at passe børn, se efter syge mennesker på hospitalerne, skabe udstillinger på museerne og så videre. En tredje kritik har været, at reformerne implementeres ud fra så mange forskellige forudsætninger og på mange forskellige måder, så det er omsonst at tale om NPM generelt. Der kan være stor forskel på at modernisere Brovst kommune i Vendsyssel i forhold til at modernisere Gentofte kommune i Københavns-området. Der er også stor forskel på at reformere den tyske eller svenske stat og så modernisere staten i Honduras eller Aserbadjan. Ikke desto mindre er det (næsten) den samme type af reform-snak og begrebsverden, der høres over den ganske verden. Kritikerne hævder, at landene simpelthen udviser for store forskelle, og at disse forskelle må respekteres. NPM er særligt et fænomen i OECD-landene, og ikke mere end det. En fjerde kritik har været, at det er usikkert, hvad effekten af reformerne under NPM egentlig er. Den britiske forsker Christopher Pollitt (1996) har tidligere vist, at der findes meget få systematiske evalueringer af, hvordan reformer i NPM-regi virker. Et land som New Zealand, der har været foregangsland for NPM, er et af de lande, der mindst har evalueret (Boston 1999). Efterhånden er der dog ved at komme flere analyser, også fra forskerne. Christopher Pollitt har selv stået for en stor undersøgelse af reformbestræbelserne i ti udvalgte lande plus Europakommissionen (Pollitt & Bouckaert 2000). Her hævder Pollitt, at der faktisk er belæg for, at den offentlige sektor har ændret karakter. Samme resultat når Lægreid & Pedersen (1999) frem til i deres analyse af de nordiske lande, hvor de har set på strukturelle organisatoriske forandringer. 6. Er der alternativer til NPM? Ser vi på den omtale NPM har fået, foranlediges man til at tro, at NPM er "the only show in town" (Dunleavy & Hood 1994). NPM er i sin egen og OECD's selvforståelse en tendens, der har bredt sig verden over, og som ingen offentlig sektor eller offentligt ansat person kan lade være med at tage hensyn til. Men der findes alternativer til NPM. Alternativerne formuleres ud fra tre forskellige udgangspunkter (Wolf 2001; Bang, Dreyer-Hansen & Hoff 2000; Kettl 2000): For det første hævdes det, at vi i de senere år har set en større fokus på værdier, herunder værdibaseret ledelse, i den offentlige sektor. Det er nødvendigt med en mere "holistisk" tilgang til den offentlige sektor, end den snævre effektivitetstænkning, som NPM kan tilbyde (Wolf Desuden er der krav om etik og etisk stillingtagen og handling. Offentlige organisationer er noget særligt, som adskiller sig fra private organisationer, og den særlige offentlige kontekst må anerkendes (Beck Jørgensen & Melander, red. 1999). For det andet er der større fokus på demokrati og muligheden for demokratisk deltagelse (Bang, Dreyer-Hansen og Hoff, 2000). Det betyder også, at det er svært at adskille politik fra forvaltning. Mange af de initiativer, der tages i NPMs navn er legitimeret med, at de er tekniske og administrative beslutninger, men forvaltningen

8 8 Referencer: er indblandet i politik på godt og ondt - også når det gælder reformer (Pollitt & Bouckaert 2000). For det tredje er der et større fokus på behov for koordination og samfundsmæssig styring. Offentlig ledelse må her underordnes et bredere koordinationsbehov mellem stat og samfund (Kettl 2000). Ikke i form af gammeldags planlægning. Mere i form af netværkssamarbejde, der ofte forstås internationalt som "governance" (Rhodes 1997; Pierre 2000). Et netværksperspektiv åbner op for en bredere dialog mellem flere aktører, end kun de administratorer, der har en nøglerolle under NPM. Samfundets kompleksitet lader sig ikke indfange eller indkapsle af NPM's resultatfokusering. Den fremtidige samfundsforståelse skal både fange dynamikken i de nye interaktionsformer og samtidig bruge de stabiliserende faktorer, der findes i den offentlige sektors grundværdier. Antonsen, M. & Beck Jørgensen, T Forandringer i teori og praksis. Skiftende billeder fra den offentlige sektor. København: Jurist og økonomforbundets forlag. Bang, H. & Sørensen, E "Hverdagsmagerne. En udfordring til demokratiet og til samfundsforskningen" i Goul Andersen, J. m.fl.red. Den demokratiske udfordring. København: Hans Reitzels Forlag. Bang, H. Dreyer-Hansen, A. & Hoff, J.red. Demokrati fra neden. København: Jurist og økonomforbundets Forlag. Berg-Sørensen, A.red Etik til debat. København: Jurist og økonomforbundets Forlag. Boston, J "New Models of Public Management. The Case of New Zealand" Samfundsøkonomen, nr Brunsson, N. & Olsen, J.P The Reforming Organization. London. Routledge. Christensen, T. & Lægreid, P New Public Management. Aldershot: Ashgate Publishers. Dunleavy, P. & Hood, C "From Old Public Management to New Public Management. Public Management and Money, juli-september. Ejersbo, N. & Greve, C Den offentlige sektor på kontrakt. Paper til konference i Bergen, november. Foss Hansen, Hanne "Evaluering i Norden" Temanummer af Nordisk Administrativt Tidsskrift nr Hood, C "A Public Management for All Seasons?" Public Administration, pp Greve, C "Contracts as Reinvented Institutions in the Danish Public Sector. Public Administration, No. 1.

9 9 Greve, C. red Offentlig ledelse og styring i bevægelse. København: Jurist og økonomforbundets Forlag. Greve, C. & Jensen, L New Public Management på dansk. Temanummer af Samfundsøkonomen, nr Fortin, Y. & Hassel, H.v.red Contracting in the New Public Management. Amsterdam: IOS Press. Kettl, D The Global Revolution in Public Management. A Report on the Transformation of Governance. Washington, D.C. Brookings. Klausen, K.K. & Ståhlberg, K.red New Public Management i Norden. Odense: Odense Universitets Forlag. Lægreid, P. & Pedersen, O.K.ed Fra opbygning til ombygning i staten. København: Jurist og økonomforbundets Forlag. Osborne, D. & Gaebler, T Reinventing Government. New York: Plume. Pierre. J.red Debating Governance. Oxford. Oxford University Press. Pollitt, C "Justifications by Works or Faith. Evaluating the New Public Management. Evaluation. Pollitt, C. & Bouckaert, G Public Management Reform. A Comparatative Perspective. Oxford: Oxford University Press. Rhodes, R Understanding Governance. Buckingham: Open University Press. Walsh, K Public Services and Market Mechanisms. Houndsmill: MacMillan Press. Wolf, A "Temaer og tendenser i forvaltningspolitikken". I Greve, C.red. Offentlig ledelse og styring i bevægelse. København: Jurist og økonomforbundets Forlag.

Birgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Birgit Jæger. Kommuner på nettet. Roller i den digitale forvaltning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Birgit Jæger Kommuner på nettet Roller i den digitale forvaltning Jurist- og Økonomforbundets Forlag Hvordan spiller mennesker og teknologi sammen i udviklingen af den offentlige sektor? Der er i de seneste

Læs mere

Styring og Måling M Sundhedssystemet Mellem kontrol og blind tillid?

Styring og Måling M Sundhedssystemet Mellem kontrol og blind tillid? Styring og Måling M i Sundhedssystemet Mellem kontrol og blind tillid? Jacob Torfing Workshop i Region Syddanmark 21. Marts, 2013 Øget fokus påp forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan

Læs mere

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation Jacob Torfing ATU, Roskilde Universitet 26. Marts, 2014 Nye veje i dansk forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan vi

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

Fra fagprofessionelle til kommunale medarbejdere? Referencer slide 27

Fra fagprofessionelle til kommunale medarbejdere? Referencer slide 27 Fra fagprofessionelle til kommunale medarbejdere? Referencer slide 27 Dagens temaer: Den historiske udvikling i korte træk. De nye krav til og rammer for fagprofessionelle jer. På vej fra fagprofessionelle

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI Jurist- og Økonomforbundets Forlag Pragmatisme er en amerikansk tankeretning vendt mod vanetænkning og virkelighedsfjerne teorier fra omkring år 1900, der i de

Læs mere

NPM eller/og NPG - Hvad kan de bruges til?

NPM eller/og NPG - Hvad kan de bruges til? NPM eller/og NPG - Hvad kan de bruges til? 16.11.12 I dag står vi i en økonomisk krise igen. New Public Management og New Public Governance har derfor på sin vis hver noget at bidrage med i den aktuelle

Læs mere

Erhvervslærerteamet var svaret, men hvad var spørgsmålet? Ida Juul DPU Aarhus Universitet

Erhvervslærerteamet var svaret, men hvad var spørgsmålet? Ida Juul DPU Aarhus Universitet Erhvervslærerteamet var svaret, men hvad var spørgsmålet? Ida Juul DPU Aarhus Universitet Påstand Hvor introduktionen af team i den offentlige sektor blev italesat som modpol til bureaukratisering (regelstyring)

Læs mere

MARKEDSGØRELSE AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR. Carsten Greve Copenhagen Business School

MARKEDSGØRELSE AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR. Carsten Greve Copenhagen Business School MARKEDSGØRELSE AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR Carsten Greve Copenhagen Business School Oversigt Markedsgørelse (her primært udlicitering) af den offentlige sektor En styringsmodel for markedsgørelse Faktorer

Læs mere

Kommunal ledelse Odense Congress Center 3. maj 2004

Kommunal ledelse Odense Congress Center 3. maj 2004 Kommunal ledelse Odense Congress Center 3. maj 2004 Per B. Christensen Børne- og Kulturdirektør Formand for Børne- og kulturchefforeningen Klaus Nørskov Børne- og Undervisningsdirektør Bestyrelsesmedlem,

Læs mere

Ledelsens dag 07 06.11.2007 Workshop 2.1. Lederskab i den offentlige sektor

Ledelsens dag 07 06.11.2007 Workshop 2.1. Lederskab i den offentlige sektor Ledelsens dag 07 06.11.2007 Workshop 2.1. Lederskab i den offentlige sektor Ledelse af offentlig virksomhed Politisk ledelse Faglig ledelse ledelse af fag Professionel ledelse ledelse som disciplin Ledelse

Læs mere

2. Fødevareministeriet er en koncern

2. Fødevareministeriet er en koncern Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi 1. Indledning 2. udgave af Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi er udarbejdet i 2007. Effektiviseringsstrategien

Læs mere

Læseplan Organisationsteori

Læseplan Organisationsteori SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2015 1. semester 3. august 2015 Læseplan Organisationsteori Undervisere: Ekstern lektor Poul Skov Dahl Lektor Niels Ejersbo Dette fag beskæftiger sig med centrale træk

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles

Læs mere

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Version 4, den 18-04 -16 Indledning Styring i Vejen Kommuner er en del af i direktionens strategiplan 2016-2017. Et nyt styringskoncept er en del

Læs mere

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management Markedsbaseret Konkurrence Udbud Frit valg BUM Ledelsesformer fra den private sektor Styrket ledelse Lydhørhed overfor borgerne

Læs mere

Kvalitetsreform i den offentlige sektor

Kvalitetsreform i den offentlige sektor Kvalitetsreform i den offentlige sektor - Set i et ledelsesperspektiv Ledernes Hovedorganisation Maj 2007 Indledning Den offentlige sektor står i dag overfor en række udfordringer, såsom højt sygefravær,

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse?

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Ledelse og kvalitet i skolen Rica Hell, 2007 Lejf Moos Forskningsprogram om Profession og Ledelse Disposition

Læs mere

Forord. Maj 2006 Forfatterne

Forord. Maj 2006 Forfatterne Forord Dansk offentlig forvaltning har siden 1990 erne været igennem omfattende forandringer og reformer. Kommunalreformen er den mest gennemgribende. Men også på andre områder er der gennemført radikale

Læs mere

- fortid og fremtid V. Leon Lerborg

- fortid og fremtid V. Leon Lerborg Styringsparadigmer - fortid og fremtid V. Leon Lerborg Konsulentprogrammet Konference, Middelfart 12. august 2013 Min baggrund COWI Institutional planner 1986-7 SDU Adjunkt 2006-09 Momentum Direktør 2003-06

Læs mere

Håndbog for pædagogstuderende

Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave, 1. oplag,

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Forum for Offentlig Topledelse Sekretariatet. Casebeskrivelse: "Making opportunities work"

Forum for Offentlig Topledelse Sekretariatet. Casebeskrivelse: Making opportunities work Til: Forum for Offentlig Topledelse Sekretariatet BORGMESTERSEKRETARIATET Dato: 4. februar 2004 Tlf direkte: 4477 2010 Fax direk- 4477 2733 E-mail: tvk@balk.dk Casebeskrivelse: "Making opportunities work"

Læs mere

Fremtidens organisering af kommunale opgaver. Ved Johan Weihe

Fremtidens organisering af kommunale opgaver. Ved Johan Weihe Fremtidens organisering af kommunale opgaver Ved Johan Weihe 2 Organisationsformer Privat leverandør Kommunalt fællesskab ( 60-selskab) L548 14-selskab Kommunen OPP Kommunalt ejet A/S Selvejende institution

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Udliciteringen af beskæftigelsespolitikken

Udliciteringen af beskæftigelsespolitikken Udliciteringen af beskæftigelsespolitikken Australien, Holland og Danmark This page intentionally left blank Thomas Bredgaard & Flemming Larsen Udliciteringen af beskæftigelsespolitikken Australien, Holland

Læs mere

New Public Leadership Fra Strategi til Effekt. Effektbaseret styring i den offentlige sektor

New Public Leadership Fra Strategi til Effekt. Effektbaseret styring i den offentlige sektor New Public Leadership Fra Strategi til Effekt Effektbaseret styring i den offentlige sektor Indledning Indledning New Public Leadership strategi, styring og ledelse New Public Leadership strategi, styring

Læs mere

Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg

Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg FLIS konference 23 marts 2015 Min baggrund COWI Institutional planner 1986-7 SDU Adjunkt 2006-09 Finansministeriet Modernisering af den offentlige sektor 1987-95

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE

ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE RENÉ ANSBØL ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE introduktion til mål- og kontraktstyring, økonomistyringsværktøjer samt udfordringer i kommunerne 2. udgave KAPITEL 1 1 2 KAPITEL 1 KAPITEL 1 3 RENÉ ANSBØL Økonomisk

Læs mere

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20 Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk

Læs mere

Læseplan. Økonomistyring, ledelsesinformation og regnskabssystemer

Læseplan. Økonomistyring, ledelsesinformation og regnskabssystemer SDU, Samfundsvidenskab MPM/årgang 2013 3. semester 24. juni 2014 Læseplan Økonomistyring, ledelsesinformation og regnskabssystemer Underviser: Professor Terkel Christiansen Målgruppe: Valgfag til studerende

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv

Læs mere

En innovativ offentlig sektor, der skaber kvalitet og fælles ansvar

En innovativ offentlig sektor, der skaber kvalitet og fælles ansvar En innovativ offentlig sektor, der skaber kvalitet og fælles ansvar Jacob Torfing Debatoplæg om dansk forvaltningspolitik Videnscenter for Velfærdsledelse, 28. Juni, 2012 Baggrund for vores debatoplæg

Læs mere

Eva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland

Eva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland Eva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland Den nordiske velfærdsmodel er udfordret Intensiveret global konkurrence mellem samfundsmodeller Høje ambitioner og forventninger til kvalitet

Læs mere

Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096

Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096 SDU Samfundsvidenskab FMOL Forårssemesteret 2012 Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096 Underviser og fagansvarlig: Lektor Morten Balle Hansen Foreløbig Læseplan og Pensumliste 17 januar 2012

Læs mere

KONCERNPOLITIK FOR GOD LEDELSE I INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET

KONCERNPOLITIK FOR GOD LEDELSE I INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET KONCERNPOLITIK FOR GOD LEDELSE I INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET 1 Forord Den offentlige sektor står over for store omlægninger - ikke mindst på grund af den igangværende kommunalreform. Samtidig stilles

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor Lone Kristensen, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet Roskilde Universitet, Professionshøjskolen Metropol, Copenhagen Business School,

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Forvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse. Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013

Forvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse. Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013 Forvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013 Flere logikker for offentlig styring Før NPM: Profession og hierarki Professioners

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Byledelse og netværk - fremtiden skabes gennem lederskab

Byledelse og netværk - fremtiden skabes gennem lederskab Byledelse og netværk - fremtiden skabes gennem lederskab Byplandage 2013 Peter Andreas Norn, Realdania By og CBS Byer er ikke maskiner Temperaturen på lokaldemokratiet og det politiske lederskab Interessen

Læs mere

Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt

Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt Regeringen KL Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt samarbejde Nyt kapitel 25.09.2015 Regeringen og KL er enige om, at udviklingen af velfærdsområderne er et fælles ansvar for stat og kommuner, og

Læs mere

Anerkendende arbejde i skoler

Anerkendende arbejde i skoler Anerkendende arbejde i skoler E lspeth McAdam Pete r Lang Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel På dansk ved René Kristensen Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel Af Elspeth

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Hvordan anvendes Kodeks for God Offentlig Topledelse egentlig?

Hvordan anvendes Kodeks for God Offentlig Topledelse egentlig? Hvordan anvendes Kodeks for God Offentlig Topledelse egentlig? Er Kodeks for God Offentlig Topledelse ikke blot ni fine (ufarlige og symbolske) idealer om god ledelse i den offentlige sektor? Og kan den

Læs mere

Departementschef Michael Dithmer. Økonomi- og Erhvervsministeriet

Departementschef Michael Dithmer. Økonomi- og Erhvervsministeriet DIREKTØRKONTRAKT Mellem direktør Lone Møller Sørensen Statens Byggeforskningsinstitut og departementschef Michael Dithmer, Økonomi- og Erhvervsministeriet indgås følgende direktørkontrakt. Resultatmålene

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN 2. september 2014 MINISTERREDEGØRELSE TIL STATSREVISORERNES BERETNING NR. 16/2013 OM STATENS PLANLÆGNING OG

Læs mere

EN EFFEKTIV FORVALTNING

EN EFFEKTIV FORVALTNING EN EFFEKTIV FORVALTNING DANSKE ERFARINGER OG NYE TILTAG PROBLEMET Fokus rettet mod den danske statsforvaltning og specielt centraladministrationen Hvad har man gjort for at effektivisere forvaltningen?

Læs mere

Universiteter i udvikling en analyse af udviklingstendenser og kvalitetsopfattelser i den danske universitetssektor

Universiteter i udvikling en analyse af udviklingstendenser og kvalitetsopfattelser i den danske universitetssektor Universiteter i udvikling en analyse af udviklingstendenser og kvalitetsopfattelser i den danske universitetssektor Årskortnr.: 19991905 Speciale indleveret ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet,

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

Job- og personprofil for områdechefer

Job- og personprofil for områdechefer Job- og personprofil for områdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig, økonomisk

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Hvad er kvalitet i den offentlige sektor?

Hvad er kvalitet i den offentlige sektor? Hvad er kvalitet i den offentlige sektor? Henning Jørgensen Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning henningj@epa.aau.dk BUPLs Ledertræf, Nyborg Strand 1.10.08 Kvalitetens beskaffenhed Kvalitet: et

Læs mere

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs?

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Stofmisbrug 2012 Bedre behandling for færre penge Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af Master of Public Management

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Balanced scorecard på dansk

Balanced scorecard på dansk e-bog Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders erfaringer PER NIKOLAJ D. BUKH JENS FREDERIKSEN MIKAEL W. HEGAARD www.borsensforlag.dk BALANCED SCORECARD PÅ DANSK 3 Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders

Læs mere

Job- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune

Job- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune Job- og kravprofil HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune Børn og Unge søger en forvaltningschef til at stå i spidsen for det strategiske arbejde med mennesker, kultur og samarbejde i hele

Læs mere

TILLID GIVER VERDENSKLASSE HJØRNESTEN TIL EN NY STYRING AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR

TILLID GIVER VERDENSKLASSE HJØRNESTEN TIL EN NY STYRING AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR TILLID GIVER VERDENSKLASSE HJØRNESTEN TIL EN NY STYRING AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR OFFENTLIGT ANSATTES ORGANISATIONER Januar 2013 STAUNINGS PLADS 1-3,4 1607 KØBENHAVN V 33 70 13 00 OAO@OAO.DK WWW.OAO.DK

Læs mere

OLE WINCKLER ANDERSEN

OLE WINCKLER ANDERSEN STUDIER I GLOBA L POLITIK OG SIKK ER HED HJÆLPER VI? EN INTRODUKTION TIL OLE WINCKLER ANDERSEN EVALUERING AF EVA BROEGAARD UDVIKLINGSBISTAND JENS KOVSTED J U R I S T- O G Ø K O N O M F O R B U N D E T

Læs mere

Politireformen. - En undersøgelse af styringen i politiet. Politik og administration, BA1 December 2012

Politireformen. - En undersøgelse af styringen i politiet. Politik og administration, BA1 December 2012 Politireformen - En undersøgelse af styringen i politiet Politik og administration, BA1 December 2012 Forfattere: Stinus Fly Torben Florup Schytt-Nielsen Cæcilie Elle Vejleder: Troels Schultz Larsen Indholdsfortegnelse

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Nye styringsparadigmer og offentlig innovation. Jacob Torfing Roskilde Universitet, Sambach

Nye styringsparadigmer og offentlig innovation. Jacob Torfing Roskilde Universitet, Sambach Nye styringsparadigmer og offentlig innovation Jacob Torfing Roskilde Universitet, Sambach Offentlig styring i opbrud Den offentlige sektor blev af Old Public Administration opfattet som en myndighed New

Læs mere

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt

Læs mere

University of Copenhagen. Den bedste af alle verdener? Balvig, Flemming; Holmberg, Lars. Publication date: 2007

University of Copenhagen. Den bedste af alle verdener? Balvig, Flemming; Holmberg, Lars. Publication date: 2007 university of copenhagen University of Copenhagen Den bedste af alle verdener? Balvig, Flemming; Holmberg, Lars Publication date: 2007 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring

Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring Lektor Viola Burau Workshop ved Århus-seminar 2010 20. august 2010 1 Overblik (1) Komparative studier Historien bag komparativ sundhedspolitik

Læs mere

Globaliseringens udfordringer

Globaliseringens udfordringer Globaliseringens udfordringer Politiske og administrative processer under pres Redigeret af Martin Marcussen og Karsten Ronit Hans Reitzels Forlag Indhold Forord 11 Martin Marcussen og Karsten Ronit 1

Læs mere

Mission innovation: en tilstandsrapport. Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet

Mission innovation: en tilstandsrapport. Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet Mission innovation: en tilstandsrapport Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet 1. Fra NPM til NPG Temaer 2. Offentlig innovation i et NPG-perspektiv 3. Ledelsesopgaven 4. Hvad siger den nyeste

Læs mere

KONKURRENCE I ELSEKTOREN?

KONKURRENCE I ELSEKTOREN? Ole Jess Olsen Peter Fristrup Jesper Munksgaard Klaus Skytte KONKURRENCE I ELSEKTOREN? Jurist- og Økonomforbundets Forlag I bogen analyseres en række vigtige problemstillinger for elliberaliseringen i

Læs mere

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Gratis adgang Det centrale spørgsmål er: Hvordan kan vi øge anvendelsen af den viden, vi producerer? Open Access er en vej till at øge anvendelsen og nytten af det, vi

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Omstilling i den offentlige sektor

Omstilling i den offentlige sektor Kirsten Bregn (red.) Omstilling i den offentlige sektor i et økonomisk perspektiv Jurist- og Økonomforbundets Forlag Omstilling i den offentlige sektor - i et økonomisk perspektiv behandler en række centrale

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

FRA DET EVIGE POLITI TIL PROJEKTPOLITIET

FRA DET EVIGE POLITI TIL PROJEKTPOLITIET MIKKEL JARLE CHRISTENSEN FRA DET EVIGE POLITI TIL PROJEKTPOLITIET En kamp om position og ideologi JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Fra det evige politi til projektpolitiet En kamp om position og ideologi

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Nye stier i den kommunale idrætspolitik

Nye stier i den kommunale idrætspolitik Nye stier i den kommunale idrætspolitik Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker, og så siger

Læs mere

At hive sig op ved håret

At hive sig op ved håret At hive sig op ved håret Af Maibritt Pedersen, Mette Yde og Erik Staunstrup Artiklen er sammenfattet på baggrund af drøftelserne på IFLI medlemsmødet den 15. april 2015. Formålet med debatten har været

Læs mere

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

REDAKTION: NELL RASMUSSEN MENNESKE RETTIGHEDER I SOCIALT ARBEJDE. Nyt Juridisk Forlag

REDAKTION: NELL RASMUSSEN MENNESKE RETTIGHEDER I SOCIALT ARBEJDE. Nyt Juridisk Forlag REDAKTION: NELL RASMUSSEN MENNESKE RETTIGHEDER I SOCIALT ARBEJDE Nyt Juridisk Forlag Menneskerettigheder i socialt arbejde Nell Rasmussen Menneskerettigheder i socialt arbejde Nyt Juridisk Forlag 2013

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Styringsparadigmer V. Leon Lerborg

Styringsparadigmer V. Leon Lerborg Styringsparadigmer V. Leon Lerborg Inspiration til MED-samarbejdet Fredericia - Juni 2011 IFOS Institut for Offentlig Styring Chefkonsulent Efteruddannelse af topledere i den offentlige sektor Ejer Analyser

Læs mere

Eva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland

Eva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland Eva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland Hvorfor kommunalt demokrati? Kommunestyret er en grundpille i de nordiske samfund Det sikrer, at den offentlige styring tilpasses lokale forhold

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

REGELSTATEN STUDIER I OFFENTLIG POLITIK. Væksten i danske love 1989-2011 MADS LETH FELSAGER JAKOBSEN PETER BJERRE MORTENSEN

REGELSTATEN STUDIER I OFFENTLIG POLITIK. Væksten i danske love 1989-2011 MADS LETH FELSAGER JAKOBSEN PETER BJERRE MORTENSEN STUDIER I OFFENTLIG POLITIK REGELSTATEN Væksten i danske love og bekendtgørel ser 1989-2011 MADS LETH FELSAGER JAKOBSEN PETER BJERRE MORTENSEN JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Studier i offentlig politik

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A605/06. Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A605/06. Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A605/06 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 1/05 om 7 sager (om Banedanmark)

Læs mere