New Public Management af Carsten Greve

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "New Public Management af Carsten Greve"

Transkript

1 New Public Management af Carsten Greve Carsten Greve & Nordisk Kultur Institut Publikationen indgår i forskningsprojektet Nordisk Kulturpolitik under Forandring. Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering af teksten eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse uden skriftligt samtykke fra forfatteren/forlaget er forbudt ifølge dansk lov om ophavsret. Tlf Indledning Den offentlige sektor har gennemgået mange forandringer i løbet af de sidste to Årtier. Forandring er blevet til et krav i sig selv. Forandring forekommer i mange udgaver og på mange niveauer i den offentlige sektor (Antonsen & Beck Jørgensen, red. 2000). En måde at betegne forandringer på er "New Public Management" (NPM) (Hood 1991). Betegnelsen NPM er opstået i den angle-saksiske lande i slutningen af 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne. Betegnelsen dækker over en række reformer i den offentlige sektor verden over. Det er ikke korrekt at kalde NPM for en teori. Det er snarere en samlebetegnelse for en række initiativer og reformer. Senere er begrebet blevet anvendt i mange lande. I de nordiske lande er det også blevet mere almindeligt at bruge NPM-betegnelsen (Klausen og Ståhlberg 1998). I USA talte man om "Reinventing Government" (Osborne og Gaebler 1993). Nogle forfattere mener at kunne identificere en global tendens (Kettl 2000), mens andre er mere skeptiske med hensyn til udbredelsen af NPM. I denne tekst vil jeg kort redegøre, hvad NPM står for. Jeg vil diskutere konkrete styringsredskaber som illustration af NPM-tendensen. Derefter redegør jeg for NPM's udbredelse. Jeg vil se på, hvilken kritik NPM har været udsat for. Endelig vil jeg komme ind på, hvilke alternativer der findes til NPM tendensen. 2. Hvad er NPM? Den britiske professor Christopher Hood (tidligere London School of Economics, nu Oxford University) var forskeren, der satte ord og begreb på den forandring af den offentlige sektor, der havde været i gang siden begyndelsen af 1980'erne. Hood anvendte i en nu berømt artikel "A Public Management for All Seasons?" betegnelsen NPM. I de nordiske lande havde vi igennem 1980'erne talt om "modernisering" af den offentlige sektor. Indholdet var stort set det samme som NPMforskerne talte om.

2 2 Med NPM pegede Hood - og andre efter ham (Pollitt & Bouckaert 2000) - på især to tendenser i den offentlige sektor. For det første tendensen til administrative reformer i den offentlige sektor. Hood listede bl.a. decentralisering af ledelsesansvar, målstyring, brug af IT i sagsbehandlingen, output- og resultatfokus. For det andet tendensen til institutionelle reformer: opsplitning af den offentlige sektor i mindre resultatenheder, adskillelse mellem bestiller og udfører og inddragelse af private virksomheder gennem udlicitering, dannelse af statslige aktieselskaber, privatiseringer og markedsgørelse i det hele taget. Hvorfor blev NPM opfattet som nyt i den offentlige sektor? Det gjorde NPM først og fremmest fordi det blev set som et alternativ til den gængse måde at opfatte den offentlige sektor på; som et hierarki og et bureaukrati, der var meget lidt fleksibelt. I stedet for bureaukrati i den kendte weberske forstand satte NPM fokus på ledelse. Ledelse havde hidtil været et begreb, der mest havde været forbundet med Handelshøjskolerne. I 1980'erne og specielt i 1990'erne blev det legitimt at tale om behovet for ledelse i den offentlige sektor. Offentlig ledelse handler om udførelse af offentlige beslutninger og om handling, hvor bureaukrati mere giver associationer til stilstand og blokering af handling. Udviklingen blev populært sammenfattet udsagnene om, at "lade lederne lede" (letting managers manage") og tvinge lederne til at lede ("making managers manage") (Kettl 2000). Den teoretiske inspiration til NPM kom fra to forskellige steder. For det første kom den teoretiske inspiration fra "ledelseslæren" eller ledelsesteorien fra Handelshøjskolerne. Ledelse havde i årevis været studeret og praktiseret primært som "ledelse i den private sektor". Gennem tiden har der været udviklet en række opfattelse i den "videnskabelige ledelse", som Taylor tilbage i 1911 havde arbejde med, da han introducerede tidsmålinger og samlebånd. Siden Taylors minutiøse tidtagning har ledelsesteorien gennemgået flere bølger. Allerede i 1940'erne og 1950'erne gjorde ledelsesforskere op med Taylors maskin-prægede tilgang, og satte fokus på anvendelsen af de menneskelige ressourcer (jf. betegnelsen Human Ressource Management, som eksisterer den dag i dag). Der var også fokus på betydning af at arbejde sammen i hold samt fokus på andre motivationsfaktorer end blot løn. En nyere tendens er at se på værdiernes betydning for en organisation, jf. betegnelsen værdibaseret ledelse. Budskabet i denne teoriretning er: Ledelse er en nødvendig funktion i enhver organisation. Ledelsen skal motivere medarbejderne til at yde deres ypperste. Skab plads til ledelse, men erkend, at "god ledelse" kan opnås på mange forskellige måder. For det andet kom inspirationen fra nyere økonomisk teori om organisation og beslutning, den såkaldte "New Institutional Economics". Denne retning overførte antagelsen om aktørers nyttemaksimering til studiet af politik og forvaltning. Allerede Niskanen i 1971 havde forsøgt at vise, at de offentligt ansatte forsøger at skaffe sig større bevillinger og større kontorer på bekostning af skatteborgernes reelle ønsker. I den nye institutionelle økonomi ses alle aktører som nyttemaksimerende. Det betyder, at systemerne skal indrettes på en måde, der får aktørernes sande præferencer frem i lyset. Med andre ord kan man ifølge denne teori-retning ikke mere forlade sig på, at de offentligt ansatte udfører deres job efter politikernes anvisninger. Der må kontrol- og styringssystemer til. En indflydelsesrig teori indenfor dette område er principal-agent teori, hvor principalen ønsker at få agenten til at foretage en bestemt handling, men agenten antages at ville forsøge at skjule vigtig information samt at skjule de faktiske handlinger. En øvelse for principalen bliver derfor at skabe incitamentsstrukturer, der skal få agenten til at danse efter principalens pibe, selv om agenten ikke umiddelbart har lyst dertil. Budskabet i denne teoriretning er: skab adskillelse

3 3 mellem organisatoriske enheder i den offentlige sektor. Stol på ingen. Sørg for at få de sande præferencer frem i lyset. Da Hood skrev om NPM i sin 1991-artikel gjorde han opmærksom på, at de to inspirationskilder i hhv. nyere institutionel økonomisk teori og ledelses-læren ikke nødvendigvis var forenelige. Han viste, at der kom forskellige budskaber ud fra de to teoriretninger, hvor den basalt set byggede på mistillid og antagelse om egennytte, mens den anden basalt set byggede på tillid og muligheden for at motivere andre ud fra nogle højere mål end ens egen snævre nyttemaksimering. Den teoretiske spænding i NPM-betegnelsen er til stede den dag i dag. I de aktuelle reformer er der både tendenser til at "svinge pisken" og skabe incitamentsstrukturer for de offentligt ansatte, mens der samtidig advokeres for holdsamarbejde og forestillingen om "den hele medarbejder". Hvad skal de offentligt ansatte rette sig efter? Den teoretiske diskussion har dog ikke afholdt alverdens regeringer fra at gå i gang med at anbefale forandring af den offentlige sektors organisering. NPM er derfor ikke bare en teoretisk ide og et samlebegreb. NPM betegner også praksis med at reformere den offentlige sektor. Skal man udlede, hvad det er, der i dag er budskabet fra NPM, kan man sige, at det er plads til at udøve offentlig ledelse samt at skabe incitamentsstrukturer gennem opsplitning af organisatoriske enheder. Den plads der i dag er til ledelse, var der ikke tidligere (i 1970'erne og store dele af 1980'erne). Den ide med at splitte den offentlige sektor op i mindre resultatenheder, var der heller ikke tidligere. Processen har i høj grad gået på "at skabe organisationer". Offentlige organisationer er ikke mere blot dele af et stort offentligt bureaukrati; offentlige organisationer har i dag deres egen identitet, logo og holdning til deres mission her i tilværelsen. NPM er derfor på godt og ondt blevet lig med forandring i en bestemt retning; mere ledelse og mere opsplitning og selvstændiggørelse af offentlige organisationer. 3. Konkrete styringsredskaber: Kontraktstyring som eksempel NPM dækker over en mængde forskellige styringsredskaber, der bruges i den offentlige sektor i dag. I flæng kan nævnes værdibaseret ledelse, balanced score card, målstyring, udlicitering og kontraktstyring. Især kontraktstyring er blevet udbredt i mange OECD-lande i de senere År (Walsh 1995; Fortin & van Hessel 2000). Den offentlige sektor er også på kontrakt i Danmark (Ejersbo & Greve Kontraktstyring er et typisk NPM-redskab. Kontrakter bruges i vid udstrækning i den private sektor, både blandt virksomheder imellem, men også mellem privat personer. Vi skriver under på en kontrakt, når vi køber et hus, en ny Cd-afspiller, en forsikring osv. At bruge kontraktbegrebet i den offentlige sektor sender signaler om effektivitet, seriøsitet og dynamik. De gør det i den private sektor, så hvorfor kan vi ikke også benytte os af samme metode i den offentlige sektor, har tankegangen ofte været i de senere år. Kontrakt-begrebet anvendes imidlertid noget anderledes i en offentlig sektor kontekst. I den private sektor er en kontrakt et skriftligt dokument, som to ligeværdige parter skriver under på, de gør det i frivillighed, og der er opstillet klare sanktioner, hvis kontrakten misligholdes. Hvis kontrakter anvendes internt i den offentlige sektor (altså ikke ved udlicitering, hvor der er en privat virksomhed inde i billedet), er der for det første ikke tale om to ligeværdige parter, da der - i Danmark - eksisterer et klart over-underordnelsesforhold mellem en departementschef og en styrelseschef. For det andet indgås kontrakten ikke nødvendigvis frivilligt. En chef for en styrelse kan ikke undsige sig at skrive under, hvis departementet har vedtaget, at ministeriet styres gennem kontrakter. For det tredje er der sjældent specificeret specifikke sanktioner i kontrakterne.

4 4 Kontrakterne kan i bogstaveligste forstand ikke holde i byretten. De er ikke juridiske gyldige som kontrakter; der er snarere tale om en intern aftale om en hensigtsmæssig arbejdstilrettelæggelse. Kontrakter eksisterer på alle niveauer i den danske offentlige sektor i dag. Over 100 styrelser i centraladministrationens ministerier er i dag organiseret som kontraktstyrelser. Desuden kan styrelserne organiserer sig internt med kontrakter, så der for eksempel findes afdelingskontrakter, kontorkontrakter og individuelle direktørkontrakter. Kulturministeriets område anvender kontraktstyring i vidt omfang, bl.a. er institutioner som Statens Museum for Kunst og Nationalmuseet kontraktstyret. I den kommunale sektor eksperimenteres der også med intern kontraktstyring i eksempelvis Roskilde, Allerød og Ribe. Kontraktstyringen har grebet ind i mange dele af den offentlige sektor. I staten har kontraktstyringen gennemgået tre faser (Greve 2000). Først blev kontrakter set som led i en noget-for-noget politik, hvor styrelserne blev pålagt nogle bestemte opgaver gennem en kontrakt, hvorefter Finansministeriet kvitterede ved at give en "budgetgaranti", dvs. love ikke at foretage nedskæringer i kontraktperioden. Kontraktperioden for statslige styrelser var typisk på tre-fire år. Forsøget var delvist inspireret af en reform i den britiske centraladministration med såkaldte "Next Steps Agencies". I begyndelsen var der tale om et mindre antal styrelser (9), der alle var motiverede for at komme med i forsøget. Det var her, at Nationalmuseet med Christian Nissen i spidsen meldte sig under fanerne i kontraktstyringsforsøget. I den anden fase trak Finansministeriet sig ud af forhandlingerne om kontrakterne. I stedet blev forhandlingerne ført af hvert enkelt departement. Med Finansministeriets tilbagetrækning forsvandt budgetgarantien. Finansministeriet havde fundet ud af, at det blev for dyrt og ufleksibelt i længden, hvis der blev udstedt budgetgarantier en masse. I denne fase kom dialogen mellem departementer og styrelser i centrum. Undersøgelser har vist, at departementerne ofte overlod til styrelserne at komme med et udkast til, hvad der skulle stå i kontrakten (Thaarup 1995). Dialogen betød, at hvert departement kunne tilrettelægge kontrakten efter deres egen styringsfilosofi. På sigt har det medført en stor heterogenitet i udformningen og anvendelsen af kontrakter. I den tredje fase kom der øget fokus på opfølgning, afrapportering og kontrol. Samtidig tog evalueringsbølgen til i Danmark. Mange af de danske initiativer følges op af evalueringer, og evalueringerne institutionaliseres (Foss Hansen, 2000). I midten af 1990'erne introducerede Finansministeriet ordningen med virksomhedsregnskaber. I virksomhedsregnskaberne afrapporterer styrelserne hvilke mål de har nået og hvilke ressourcer der har været anvendt. Ca. 170 virksomhedsregnskaber blev aflagt i Ofte har dokumenterne været omfangsrige; helt op til sider. Der er derimod generet en mængde information, som departementerne, men også Finansministeriet, skal tage stilling til. Der har været fremført en del kritik af ordningen med virksomhedsregnskaber. Forskeren Peter Skærbæk fra Handelshøjskolen i København har noteret, at der bruges mange ressourcer på ordningen og at indsatsen efter hans mening ikke står mål med resultatet. Det er nemlig til debat hvor meget virksomhedsregnskaberne fører til en mere effektiv forvaltning. Her er Skærbæk uenig med økonomistyrelsen under Finansministeriet, der hidtil har forsvaret projektet. Kontraktstyring er typisk for den effekt som NPM har haft. For det første er der delegeret ansvar ud til den ledelsen i styrelserne, der har skulle indgå kontrakterne. En styrelsesdirektør kan så vælge at uddelegere yderligere ledelsesansvar til sine egne chefer og medarbejdere. Derved er det blevet

5 5 vanskeligere at foretage en top-down styring i den danske offentlige sektor, fordi mange konkrete beslutninger træffes på decentralt niveau. Det er ikke altid, at topledelsen ved, hvad der foregår alle steder i organisationen. Fra centralt hold i Finansministeriet har man prøvet at afbøde for dette ved at indføre virksomhedsregnskaber. For det andet medfører NPM, at informationsniveauet vokser. Der produceres ganske enkelt masser af dokumentation for, hvordan forvaltningen arbejder, og hvilke prioriteringer, der foretages. Mængden af information i forhold til kontrakter, virksomhedsregnskaber, etiske regnskaber, målstyring er øget i forhold situationen i "den gamle, bureaukratiske offentlige sektor", hvor de offentligt ansatte holdt kortene tættere til kroppen. Tidligere gjorde forvaltningen en dyd ud af kun at meddele det mest nødvendige til omverdenen; nu hyrer forvaltningen web-burauer og informationsmedarbejdere til at fortælle omverdenen om, hvad de laver. For det tredje er det vigtigt at iagttage, at NPM udvikles i brugernes og "kundernes" navn. I den gamle bureaukratiske offentlige sektor var det politikerne og vælgerne, der skulle adlydes. Under NPM er de offentlige organisationer meget opmærksomme på, hvem deres målgruppe er. Borgerne er blevet til brugere og kunder under NPM. Brugerne og borgerne stiller sig ikke tilfreds med standardløsninger og fastlagte lukketider. Brugerne og kunderne vil have individuelt tilpassede ydelser og fleksible åbningstider, så de kan komme i kontakt med forvaltningen, når de (brugerne og kunderne) selv har tid. I tillæg til fokus på ledelse og fokus på information og dokumentation er kommet ønsket om et friere valg for brugerne og kunderne. En rapport fra Indenrigsministeriet o.a.. satte for et par år siden fokus på temaet om et friere valg. "Friere valg" er gået hen og blevet en selvstændig værdi for mange brugere og kunder. Det betyder, at de offentligt ansatte ikke blot skal levere en vare, som både er bedre og billigere end tidligere; der skal også være forskellige varer eller ydelser at vælge imellem. 4. Hvorfor har NPM bredt sig til mange lande? NPM-opskriften på, hvordan den offentlige sektor kan reformeres, er blevet modtaget med kyshånd af mange regeringer verden over. New Zealand var et af de lande, der tidligst eksperimenterede med NPM, og landets reformer er beskrevet indgående i litteraturen (Boston,1999). New Zealand er et land, der er mindre end Danmark målt i antal indbyggere. Alligevel har landet nået at tiltrække sig stor international opmærksomhed med sine offentlig ledelses-reformer, så politikere, embedsmænd, konsulenter og forskere har valfartet til landet. New Zealands reformer har gennemgået flere faser i sin NPM-udvikling (Kettl, 2000). I den første fase var der fokus på ledelses-reformer, hvor decentralisering af ledelsesansvar og kontraktstyring indgik som vigtige komponenter. Herefter fulgte en markedsfase, hvor udlicitering og privatisering af offentlige virksomheder kom på dagsordenen. I 1990'erne indledte New Zealands reformer en "strategisk fase", hvor politikerne forsøgte at koordinere de forskellige initiativer de havde sat i gang. Faren ved opsplitning i mange individuelle resultatenheder har været, at fokus for den enkelte organisation blev for snævert, så helhedsperspektivet blev udeladt. I sidste halvdel af 1990'erner er New Zealand nu gået ind i en periode præget af eftertænksomhed, hvor det drejer sig om at forstå effekterne af NPM-tiltagene. Grundlæggende skelner Kettl (2000) mellem to tilgange til NPM-reformer: Den radikale strategi, hvor NPU-redskaber introduceres over en relativ kort periode og sigter mod at transformere den offentlige sektor i retning af den private sektor. Kettl regner New Zealands udvikling som en radikal

6 6 tilgang, men Storbritanniens eksempel, især undr Thatcher i 1980'erne, nævnes også. Den anden strategi er den gradvise eller instrumentelle strategi, hvor ledelsesreformer introduceres lidt efter lidt. Kettl fremhæver selv USA som eksempel på det sidste. Daværende vice-præsident Al Gore stod i spidsen for et relativt ambitiøst forsøg på at ændre kulturen og arbejdsgangene i den amerikanske offentlige sektor. De nordiske lande har ligeledes indført NPM gradvist og pragmatisk (Klausen & Ståhlberg,1998; Greve & Jensen, 1999; Christensen og Lægreid, 2001). Mange NPU-redskaber på Hoods liste er taget i anvendelse. Det er bare sket lidt efter lidt uden de helt store armbevægelser og ideologiske markeringer, hvis man ser bort fra den første Schlütter-periode i 1980'erne i Danmark. Nogle lande har dog været mere skeptiske med det "angle-saksiske" NPM-eksperiment. Frankrig har holdt sig tilbage og mere stolet på landets traditionelle centralmagt. Tyskland har haft nok at se til med genforeningen. Desuden har Tyskland en meget juridisk-præget topembedsmandsstab, der har virket som konservative kræfter i forhold til NPM-udviklingen. Derimod er NPM-forslag meget udbredt på l leder-niveau i Tyskland og blandt de lokale regeringer. 5. Hvorfor er NPM blevet kritiseret og hvem har kritiseret? I Danmark kendes debatten om NPM især som debatten om "djøficering". Skeptikerne ser horder af unge scient.pol'er / statskundskabsuddannede komme løbende i den offentlige sektor med deres reform-redskaber under armen, parat til at effektivisere og strømline den offentlige sektor. Debatten om NPM har især koncentreret sig om fire dele: manglende fokus på demokrati, herunder demokratisk brugerindflydelse, reform er mere "snak" end "handling" og endelig, at reformerne indføre på vidt forskellig måde, så det ikke giver mening at tale om en samlet NPM-model samt usikkerhed om effekten af reformerne. Demokrati-kritikken kommer flere steder fra. Der findes politikere i både Folketing og kommunalbestyrelser, der synes, at de efterhånden mister overblik og indflydelse med de mange nye styringsinstrumenter. Et af formålene med at decentralisere ledelsesansvaret har været at lade lederne få mere råderum til dagligdagsbeslutninger. Politikernes rolle under NPM er at lægge de overordnede retningslinier og udstikke de langsigtede mål. Mange politikere, der gerne vil blande sig i dagligdagen og tage enkeltsager op, finder sig ikke godt tilpas med NPM. Mere generelt går kritikken af NPM på, at der fokuseres for meget på effektivitet i snæver økonomisk forstand og for lidt på de bredere demokrati-hensyn om at inddrage borgere og berørte interesser. Hertil kommer, at NPM ikke er lydhør overfor den omfattende brugerinddragelse, der har fundet sted mange steder i den offentlige sektor. Det gælder f.eks. på skole- og daginstitutionsområdet, hvor der er oprettet brugerbestyrelser. Medlemmerne af brugerbestyrelserne kan hurtigt komme til kort overfor djøf'erne på rådhuset. I det hele taget passer en mere moderne demokratiopfattelse med vægt på borgerne som "hverdagsmagere" (Bang & Sørensen 1999) dårligt til de mere strømlinede tanker om fokus på effektivitet og output, som NPM kører frem til. En anden kritik har været, at hele reform-bølgen mere er "snak" end egentlig "handling", jf. også den svenske organisationsforsker Nils Brunssons (Brunsson & Olsen, red. 1993) analyse af reform som rutine. Forvaltningerne producere uendeligt mange dokumenter og rapporter, og afholder temadage og konferencer uden at det nødvendigvis berører den enkelt medarbejders dagligdag. De mange virksomhedsplaner, kontrakter og virksomhedsregnskaber på for et museum Ændrer ikke

7 7 nødvendigvis grundlæggende på en kustodes eller en konservators arbejdsfunktioner, men de optager en masse af ledelsens tid alligevel. I dette perspektiv er NPM kun en slags legeplads for veluddannede administratorer og offentlig ledere, der holder hinanden beskæftiget med forskellige strategioplæg, mens arbejdslivet i dagligdagen i den offentlige sektor stadig går med at passe børn, se efter syge mennesker på hospitalerne, skabe udstillinger på museerne og så videre. En tredje kritik har været, at reformerne implementeres ud fra så mange forskellige forudsætninger og på mange forskellige måder, så det er omsonst at tale om NPM generelt. Der kan være stor forskel på at modernisere Brovst kommune i Vendsyssel i forhold til at modernisere Gentofte kommune i Københavns-området. Der er også stor forskel på at reformere den tyske eller svenske stat og så modernisere staten i Honduras eller Aserbadjan. Ikke desto mindre er det (næsten) den samme type af reform-snak og begrebsverden, der høres over den ganske verden. Kritikerne hævder, at landene simpelthen udviser for store forskelle, og at disse forskelle må respekteres. NPM er særligt et fænomen i OECD-landene, og ikke mere end det. En fjerde kritik har været, at det er usikkert, hvad effekten af reformerne under NPM egentlig er. Den britiske forsker Christopher Pollitt (1996) har tidligere vist, at der findes meget få systematiske evalueringer af, hvordan reformer i NPM-regi virker. Et land som New Zealand, der har været foregangsland for NPM, er et af de lande, der mindst har evalueret (Boston 1999). Efterhånden er der dog ved at komme flere analyser, også fra forskerne. Christopher Pollitt har selv stået for en stor undersøgelse af reformbestræbelserne i ti udvalgte lande plus Europakommissionen (Pollitt & Bouckaert 2000). Her hævder Pollitt, at der faktisk er belæg for, at den offentlige sektor har ændret karakter. Samme resultat når Lægreid & Pedersen (1999) frem til i deres analyse af de nordiske lande, hvor de har set på strukturelle organisatoriske forandringer. 6. Er der alternativer til NPM? Ser vi på den omtale NPM har fået, foranlediges man til at tro, at NPM er "the only show in town" (Dunleavy & Hood 1994). NPM er i sin egen og OECD's selvforståelse en tendens, der har bredt sig verden over, og som ingen offentlig sektor eller offentligt ansat person kan lade være med at tage hensyn til. Men der findes alternativer til NPM. Alternativerne formuleres ud fra tre forskellige udgangspunkter (Wolf 2001; Bang, Dreyer-Hansen & Hoff 2000; Kettl 2000): For det første hævdes det, at vi i de senere år har set en større fokus på værdier, herunder værdibaseret ledelse, i den offentlige sektor. Det er nødvendigt med en mere "holistisk" tilgang til den offentlige sektor, end den snævre effektivitetstænkning, som NPM kan tilbyde (Wolf Desuden er der krav om etik og etisk stillingtagen og handling. Offentlige organisationer er noget særligt, som adskiller sig fra private organisationer, og den særlige offentlige kontekst må anerkendes (Beck Jørgensen & Melander, red. 1999). For det andet er der større fokus på demokrati og muligheden for demokratisk deltagelse (Bang, Dreyer-Hansen og Hoff, 2000). Det betyder også, at det er svært at adskille politik fra forvaltning. Mange af de initiativer, der tages i NPMs navn er legitimeret med, at de er tekniske og administrative beslutninger, men forvaltningen

8 8 Referencer: er indblandet i politik på godt og ondt - også når det gælder reformer (Pollitt & Bouckaert 2000). For det tredje er der et større fokus på behov for koordination og samfundsmæssig styring. Offentlig ledelse må her underordnes et bredere koordinationsbehov mellem stat og samfund (Kettl 2000). Ikke i form af gammeldags planlægning. Mere i form af netværkssamarbejde, der ofte forstås internationalt som "governance" (Rhodes 1997; Pierre 2000). Et netværksperspektiv åbner op for en bredere dialog mellem flere aktører, end kun de administratorer, der har en nøglerolle under NPM. Samfundets kompleksitet lader sig ikke indfange eller indkapsle af NPM's resultatfokusering. Den fremtidige samfundsforståelse skal både fange dynamikken i de nye interaktionsformer og samtidig bruge de stabiliserende faktorer, der findes i den offentlige sektors grundværdier. Antonsen, M. & Beck Jørgensen, T Forandringer i teori og praksis. Skiftende billeder fra den offentlige sektor. København: Jurist og økonomforbundets forlag. Bang, H. & Sørensen, E "Hverdagsmagerne. En udfordring til demokratiet og til samfundsforskningen" i Goul Andersen, J. m.fl.red. Den demokratiske udfordring. København: Hans Reitzels Forlag. Bang, H. Dreyer-Hansen, A. & Hoff, J.red. Demokrati fra neden. København: Jurist og økonomforbundets Forlag. Berg-Sørensen, A.red Etik til debat. København: Jurist og økonomforbundets Forlag. Boston, J "New Models of Public Management. The Case of New Zealand" Samfundsøkonomen, nr Brunsson, N. & Olsen, J.P The Reforming Organization. London. Routledge. Christensen, T. & Lægreid, P New Public Management. Aldershot: Ashgate Publishers. Dunleavy, P. & Hood, C "From Old Public Management to New Public Management. Public Management and Money, juli-september. Ejersbo, N. & Greve, C Den offentlige sektor på kontrakt. Paper til konference i Bergen, november. Foss Hansen, Hanne "Evaluering i Norden" Temanummer af Nordisk Administrativt Tidsskrift nr Hood, C "A Public Management for All Seasons?" Public Administration, pp Greve, C "Contracts as Reinvented Institutions in the Danish Public Sector. Public Administration, No. 1.

9 9 Greve, C. red Offentlig ledelse og styring i bevægelse. København: Jurist og økonomforbundets Forlag. Greve, C. & Jensen, L New Public Management på dansk. Temanummer af Samfundsøkonomen, nr Fortin, Y. & Hassel, H.v.red Contracting in the New Public Management. Amsterdam: IOS Press. Kettl, D The Global Revolution in Public Management. A Report on the Transformation of Governance. Washington, D.C. Brookings. Klausen, K.K. & Ståhlberg, K.red New Public Management i Norden. Odense: Odense Universitets Forlag. Lægreid, P. & Pedersen, O.K.ed Fra opbygning til ombygning i staten. København: Jurist og økonomforbundets Forlag. Osborne, D. & Gaebler, T Reinventing Government. New York: Plume. Pierre. J.red Debating Governance. Oxford. Oxford University Press. Pollitt, C "Justifications by Works or Faith. Evaluating the New Public Management. Evaluation. Pollitt, C. & Bouckaert, G Public Management Reform. A Comparatative Perspective. Oxford: Oxford University Press. Rhodes, R Understanding Governance. Buckingham: Open University Press. Walsh, K Public Services and Market Mechanisms. Houndsmill: MacMillan Press. Wolf, A "Temaer og tendenser i forvaltningspolitikken". I Greve, C.red. Offentlig ledelse og styring i bevægelse. København: Jurist og økonomforbundets Forlag.

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation Jacob Torfing ATU, Roskilde Universitet 26. Marts, 2014 Nye veje i dansk forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan vi

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

MARKEDSGØRELSE AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR. Carsten Greve Copenhagen Business School

MARKEDSGØRELSE AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR. Carsten Greve Copenhagen Business School MARKEDSGØRELSE AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR Carsten Greve Copenhagen Business School Oversigt Markedsgørelse (her primært udlicitering) af den offentlige sektor En styringsmodel for markedsgørelse Faktorer

Læs mere

En innovativ offentlig sektor, der skaber kvalitet og fælles ansvar

En innovativ offentlig sektor, der skaber kvalitet og fælles ansvar En innovativ offentlig sektor, der skaber kvalitet og fælles ansvar Jacob Torfing Debatoplæg om dansk forvaltningspolitik Videnscenter for Velfærdsledelse, 28. Juni, 2012 Baggrund for vores debatoplæg

Læs mere

Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg

Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg FLIS konference 23 marts 2015 Min baggrund COWI Institutional planner 1986-7 SDU Adjunkt 2006-09 Finansministeriet Modernisering af den offentlige sektor 1987-95

Læs mere

Kommunal ledelse Odense Congress Center 3. maj 2004

Kommunal ledelse Odense Congress Center 3. maj 2004 Kommunal ledelse Odense Congress Center 3. maj 2004 Per B. Christensen Børne- og Kulturdirektør Formand for Børne- og kulturchefforeningen Klaus Nørskov Børne- og Undervisningsdirektør Bestyrelsesmedlem,

Læs mere

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management Markedsbaseret Konkurrence Udbud Frit valg BUM Ledelsesformer fra den private sektor Styrket ledelse Lydhørhed overfor borgerne

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096

Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096 SDU Samfundsvidenskab FMOL Forårssemesteret 2012 Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096 Underviser og fagansvarlig: Lektor Morten Balle Hansen Foreløbig Læseplan og Pensumliste 17 januar 2012

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs?

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Stofmisbrug 2012 Bedre behandling for færre penge Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af Master of Public Management

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv

Læs mere

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse?

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Ledelse og kvalitet i skolen Rica Hell, 2007 Lejf Moos Forskningsprogram om Profession og Ledelse Disposition

Læs mere

ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE

ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE RENÉ ANSBØL ØKONOMISK STYRING I KOMMUNERNE introduktion til mål- og kontraktstyring, økonomistyringsværktøjer samt udfordringer i kommunerne 2. udgave KAPITEL 1 1 2 KAPITEL 1 KAPITEL 1 3 RENÉ ANSBØL Økonomisk

Læs mere

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor Lone Kristensen, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet Roskilde Universitet, Professionshøjskolen Metropol, Copenhagen Business School,

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Finn Hansson Lektor, PhD Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 1 Disposition Former for evalueringer Interesser

Læs mere

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden.

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Studentertale 2014. Kære studenter Vores tidligere statsminister Poul Nyrup har engang sagt at Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Det

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Eva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland

Eva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland Eva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland Den nordiske velfærdsmodel er udfordret Intensiveret global konkurrence mellem samfundsmodeller Høje ambitioner og forventninger til kvalitet

Læs mere

Omstilling i den offentlige sektor

Omstilling i den offentlige sektor Kirsten Bregn (red.) Omstilling i den offentlige sektor i et økonomisk perspektiv Jurist- og Økonomforbundets Forlag Omstilling i den offentlige sektor - i et økonomisk perspektiv behandler en række centrale

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER. Jurist- og Økonomforbundets Forlag JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER Jurist- og Økonomforbundets Forlag Etik for Psykologer Denne bog er tilegnet mine sønner Joachim og Elias Af samme forfatter Frihed og etik i Jean Paul Sartres

Læs mere

Offentlig ledelse i tekst tal og tale (2003) for et par eksempler.

Offentlig ledelse i tekst tal og tale (2003) for et par eksempler. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Specialets opbygning... 7 2. Analytisk metode og teori... 9 2.1 Den diakrone analyse... 9 2.1.1 Episoder... 11 2.2 Den synkrone analyse... 12 3. Hvad er NPM?...

Læs mere

Nye Tider, Nye Skikke - Ny ledelse. Jacob Torfing FSD Årsmøde Crown Plaza, 23. Oktober, 2013

Nye Tider, Nye Skikke - Ny ledelse. Jacob Torfing FSD Årsmøde Crown Plaza, 23. Oktober, 2013 Nye Tider, Nye Skikke - Ny ledelse Jacob Torfing FSD Årsmøde Crown Plaza, 23. Oktober, 2013 Tillykke med jeres 100 års Jubilæum Kagen kommer senere. Oversigt over oplæg Starte med lidt generel snak om,

Læs mere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere 84 III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere God eller dårlig ledelse er helt afgørende for, om en offentlig arbejdsplads fungerer og for, om borgerne får god service. De offentlige

Læs mere

Anerkendende arbejde i skoler

Anerkendende arbejde i skoler Anerkendende arbejde i skoler E lspeth McAdam Pete r Lang Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel På dansk ved René Kristensen Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel Af Elspeth

Læs mere

Reformer af offentlig forvaltning April 2005 Fordele og ulemper ved kontrakter Af: Andreas Dam, Marie-Louise Nør og Martin Schultz

Reformer af offentlig forvaltning April 2005 Fordele og ulemper ved kontrakter Af: Andreas Dam, Marie-Louise Nør og Martin Schultz 1. Indledning Der er konstant udvikling i den offentlige sektor med nye og forhåbentligt bedre styringsformer med forskellige formål. Formålene kan spænde fra øget demokratisering af forvaltning til øget

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2011 og frem til 2014 med omkring 0,9 mia. kr. fra 3,9 mia. kr. til 3,0 mia. kr. Statens indkøb har været faldende år for år

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

DEBATARTIKEL. Social ledelse. Poul Bitsch Olsen. Både højdespringere og trendsættere

DEBATARTIKEL. Social ledelse. Poul Bitsch Olsen. Både højdespringere og trendsættere DEBATARTIKEL Poul Bitsch Olsen Social ledelse Der er en udvikling i gang, hvor det, der anses for god miljøledelse, mindre og mindre ligner miljøstyring og mere og mere bliver, hvad man kunne kalde social

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Samarbejdsdrevet Innovation

Samarbejdsdrevet Innovation Samarbejdsdrevet Innovation Jacob Torfing COK, 15. November, 2011 NPM har tabt pusten u New Public Management har givet mere fokus på ledelse, målstyring, resultater og evaluering u Men gode ting er blevet

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Spørgeskemaer for Forums tre E-surveys

Spørgeskemaer for Forums tre E-surveys Spørgeskemaer for Forums tre E-surveys E-survey 1 Dit køn? Mand Kvinde Din alder? Din uddannelsesbaggrund? Kort eller mellemlang uddannelse (< 5 år) Lang videregående uddannelse (ca. 5 år) Ph.D. M.A.,

Læs mere

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan måles effekt? 2. Effekt af forebyggende hjemmebesøg 3. Opsummering

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Flemming Ibsen Jens Finn Christensen. Løn som fortjent? Nye lønformer i den offentlige sektor. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Flemming Ibsen Jens Finn Christensen. Løn som fortjent? Nye lønformer i den offentlige sektor. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Flemming Ibsen Jens Finn Christensen Løn som fortjent? Nye lønformer i den offentlige sektor Jurist- og Økonomforbundets Forlag Løn som fortjent? Aftalen mellem arbejdsmarkedets parter om en reform af

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

Modul 12. Gennemgående case. Arpil 2014 Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College Lillebælt 1

Modul 12. Gennemgående case. Arpil 2014 Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College Lillebælt 1 Modul 12 Ledelsesopgaven Ergoterapeutiske ydelser den samfundsmæssige ramme Placering og organisering af ergoterapeutiske ydelser og arbejdsopgaver Muliggørelse udviklingstankegang i CMCE (evt.) Gennemgående

Læs mere

New Public Management

New Public Management De Samfundsvidenskabelige Basisstudier, RUC 1. semester 2005 New Public Management - førstehjælp til sygehusvæsenet? Skrevet af: (alfabetisk) Bonde, Jakob Kortegaard, Johanne Kure Stephansen, Sanne Kjær

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet

Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet Overskrifter Forskningsprojektet interesser og baggrund Inspirationen fra Relationel Koordination Next step Følg med på vores nye Blog Følg

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Gratis adgang Det centrale spørgsmål er: Hvordan kan vi øge anvendelsen af den viden, vi producerer? Open Access er en vej till at øge anvendelsen og nytten af det, vi

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

December 2013, årgang 41, Nr. 3-4 - Udgivet af Selskabet for Fremtidsforskning - info@fremtidsforskning.dk

December 2013, årgang 41, Nr. 3-4 - Udgivet af Selskabet for Fremtidsforskning - info@fremtidsforskning.dk December 2013, årgang 41, Nr. 3-4 - Udgivet af Selskabet for Fremtidsforskning - info@fremtidsforskning.dk Tema: 30 år med NPM Et kritisk review af New Public Management Fremtid(er) kan ikke beregnes.

Læs mere

Inspirationsoplæg om områdeledelse på daginstitutions-, SFO- og klubområdet

Inspirationsoplæg om områdeledelse på daginstitutions-, SFO- og klubområdet Sekretariat: Rådmandshaven 20, 4700 Næstved, telefon: 55 78 49 13, fax: 55 78 49 48, e-mail: bkf@bkchefer..dk hjemmeside: http://www.bkchefer.dk/ BKF Notat Dato:13. juni 2003/KHN Inspirationsoplæg om områdeledelse

Læs mere

God ledelse afhænger af, hvad der ledes - Leadership Pipeline i den offentlige sektor

God ledelse afhænger af, hvad der ledes - Leadership Pipeline i den offentlige sektor God ledelse afhænger af, hvad der ledes - Leadership Pipeline i den offentlige sektor Hvert ledelsesniveau rummer særlige opgaver og udfordringer, som ikke kan løses med de samme ledelsesmæssige færdigheder.

Læs mere

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner JANUAR 2011 WWW.KUM.DK God ledelse i selvejende kulturinstitutioner - den korte version 2 3 Forord Kulturministeriet nedsatte i februar 2010 et udvalg, der skulle udarbejde anbefalinger for god ledelse

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af bl.a. RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven baseret

Læs mere

Styringsdokument for Statens Administration 2014

Styringsdokument for Statens Administration 2014 Styringsdokument for Statens Administration 2014 Statens Administrations strategiske målbillede Statens Administrations mission og vision Statens Administration arbejder inden for Finansministeriets mission

Læs mere

PETER AAGAARD, EVA SØRENSEN & JACOB TORFING (RED.) Samarbejdsdrevet innovation i praksis JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

PETER AAGAARD, EVA SØRENSEN & JACOB TORFING (RED.) Samarbejdsdrevet innovation i praksis JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG PETER AAGAARD, EVA SØRENSEN & JACOB TORFING (RED.) Samarbejdsdrevet innovation i praksis JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Samarbejdsdrevet innovation i praksis Peter Aagaard, Eva Sørensen & Jacob Torfing

Læs mere

Eva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland

Eva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland Eva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland Hvorfor kommunalt demokrati? Kommunestyret er en grundpille i de nordiske samfund Det sikrer, at den offentlige styring tilpasses lokale forhold

Læs mere

Undergrundsloven. Med kommentarer af Bo Sandroos. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Undergrundsloven. Med kommentarer af Bo Sandroos. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Undergrundsloven Med kommentarer af Bo Sandroos Jurist- og Økonomforbundets Forlag Undergrundsloven med kommentarer Bo Sandroos Undergrundsloven med kommentarer Lovbekendtgørelse nr. 960 af 13. september

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Nye stier i den kommunale idrætspolitik

Nye stier i den kommunale idrætspolitik Nye stier i den kommunale idrætspolitik Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker, og så siger

Læs mere

Diplomuddannelsen i Ledelse Valgfag inden for uddannelsens faglige område

Diplomuddannelsen i Ledelse Valgfag inden for uddannelsens faglige område Projektledelse et er, at deltagerne i en dynamisk vekselvirkning mellem teori og praksis kan arbejde med analyse, refleksion og håndtering af projektledelse. Projektbeskrivelse og -specifikation, projektets

Læs mere

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår en profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Professor Hanne Warming Institut for samfund og globalisering; Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Professor Hanne Warming Institut for samfund og globalisering; Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Professor Hanne Warming Institut for samfund og globalisering; Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Hvad er det bedste ved at arbejde evidensbaseret/tage afsæt i evidensbaserede metoder/programmer?

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

/SQQYRMOEXMSRWTSPMXMO

/SQQYRMOEXMSRWTSPMXMO /SQQYRMOEXMSRWTSPMXMO Kommunikationspolitik 2010 til 2013 Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Telefon: 33 92 00 00 Fax: 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk Internet: www.um.dk Design

Læs mere

Aktualitetsforedrag. Koordinator: Per Westersø, lektor pwe@viauc.dk

Aktualitetsforedrag. Koordinator: Per Westersø, lektor pwe@viauc.dk Aktualitetsforedrag Perioden 1. september 1. december Målgruppe: Socialrådgiveruddannelsens 3. studieår. Almen linje (5. og 6. semester) og Praktikvejledere. Formål: Disse foredrag er supplerende til fordybelseskurserne

Læs mere

Vores st yringsredskab

Vores st yringsredskab It strategi 2014 Vores st yringsredskab Når Råbjerg Mile bevæger sig hen over toppen af Nordjylland med 15-30 meter om året ændres udviklingen på vejen. Vi kan ikke stoppe milen, ligesom vi ikke kan stoppe

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

IP I PRAKSIS LIV ANDERSSON INTERNATIONAL POLITIK ET VÆRKTØJ TIL STUDIET AF DITTE FRIESE GORM KJÆR NIELSEN

IP I PRAKSIS LIV ANDERSSON INTERNATIONAL POLITIK ET VÆRKTØJ TIL STUDIET AF DITTE FRIESE GORM KJÆR NIELSEN STUDIER I GLOBA L POLITIK OG SIKK ER HED IP I PRAKSIS ET VÆRKTØJ TIL STUDIET AF LIV ANDERSSON INTERNATIONAL POLITIK DITTE FRIESE GORM KJÆR NIELSEN (RED.) J U R I S T- O G Ø K O N O M F O R B U N D E T

Læs mere

Økonomistyring i staten

Økonomistyring i staten Økonomistyring i staten Del 1 Målbillede Version 1.0 Januar 2014 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Formål med vejledningen 3 1.2 Opdatering 3 1.3 Behovet for god økonomistyring i staten 3 1.4 Økonomistyring i

Læs mere

RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS

RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 12.05.2014 LEDELSE WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS Offentlige institutioner oplever i disse år et stigende

Læs mere

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer

Læs mere

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014 Brobyggerne Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd Maj 2014 De ti projekter 1. Ledelse i akutmodtagelser: Seks hospitaler i fire regioner 2. Klyngeledelse med øre til fremtiden: Dagtilbud

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Guidelines for hvordan patientforeninger kan samarbejde med medicinalindustrien og hjælpemiddelproducenter

Guidelines for hvordan patientforeninger kan samarbejde med medicinalindustrien og hjælpemiddelproducenter Guidelines for hvordan patientforeninger kan samarbejde med medicinalindustrien og hjælpemiddelproducenter gældende fra 1. januar 2009 Formålet med disse guidelines er at hjælpe patientforeninger med at

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer

Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer Den danske samarbejdsmodel under pres fra forandringer, professor Startseminar: Samarbejde om forebyggelse - i en forandringstid Torsdag den 10. maj 2012 Den danske model på arbejdsmarkedet En lang tradition

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Vejledning for undervisere og studerende til Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Hermed fremsendes en vejledning til rapporten Myndighed og leverandør

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere