ABSTRACT... 2 INDLEDNING... 2 CASE PRÆSENTATION... 2 PROBLEMFELT... 3 KONKLUSION... 46

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ABSTRACT... 2 INDLEDNING... 2 CASE PRÆSENTATION... 2 PROBLEMFELT... 3 KONKLUSION... 46"

Transkript

1 INDHOLDSFORTEGNELSE ABSTRACT... 2 INDLEDNING... 2 CASE PRÆSENTATION... 2 PROBLEMFELT... 3 BIDRAG 1: GLOBALISERING OG LOKALISERING AF MARIA HARBOE... 6 BIDRAG 2: KONFERENCE, KONTEKST OG KULTUR AF JULIE BANG SVENDSEN BIDRAG 3: GLOBALE SERVICEKONTEKSTER, TRANSLOKALE INSTITUTIONER AF RIE SCHEUERMANN CHRISTENSEN BIDRAG 4: KONCEPTUEL BEHANDLING AF BEGREBET INTERNET GOVERNANCE AF NELE SATTRUP KONKLUSION

2 Abstract By looking at The Internet Governance Forum (IGF) from the three theoretical backgrounds of Mobile Communication, Service Design, Global IT and Organizations we seek to deliver a thorough and nuanced analysis of the issues in relation to the institution as a global object. The four contributions have various foci, but all four complement each other in their view on IGF as a micro cosmos on the overall process of glocalization. Overall, this anthology seeks to understand IGF through discussions and applications of concepts such as locality, globalization, context, digital divides and Internet governance. Indledning Information technology is not the cause of the changes we are living through. But without new information and communication technologies none of what is changing our lives would be possible (Castells, 1999:2). Ifølge Castells er informationsteknologien således ikke i sig selv årsagen til de forandringer, vi oplever, men dog en nødvendighed for forandringen. Med Internettet kan man tale om, at verden er blevet forbundet. Men Internettet er kun et værktøj, der faciliterer denne globale forbundenhed, da selve de forandringer, det medfører, er konsekvenser af de sociale, politiske og økonomiske strukturer, der er tilstede uden for Internettet. Selvom man siger, at Internettets forbundenhed har medført et digitalt divide, hvor dele af verden ikke er forbundet på lige fod, kan man altså med Castells argumentere for, at der er bagvedliggende strukturer, der ligger til grund for den udvikling og de forandringer, Internettet har medført og stadig medfører. Internettet har bevæget sig fra primært at være et globalt informationsøkosystem til i stigende grad at blive en integreret del af vores samfund, der har overtaget mange af de handlinger og aktiviteter, som tidligere var forankret til lokale institutioner. Med denne udvikling overføres lokale og globale samfundsforankrede problematikker omkring sikkerhed, demokrati og tilgængelighed også til Internettet. Internettets forandringsprocesser bliver mere og mere betydningsfulde for, hvordan verden udvikler sig, både på globalt og lokalt plan, hvorfor institutioner som IGF søger at biddrage til udviklingen ved at facilitere dialog og debat om samme. Case præsentation Internet Governance Forum (IGF) er en international institution [that] serves to bring people together from various stakeholder groups as equals, in discussions on public policy issues relating to the Internet (web 1). Etableringen af IGF blev officielt annonceret i 2006, hvorfor United Nations nedsatte et mindre sekretariat i 2

3 Geneve til varetagelsen af institutionens drift og interesser. Foruden dette sekretariat og en gruppe rådgivende aktører, har IGF ingen faste medlemmer (web 2). Overordnet set kan IGF s aktiviteter deles op i to grupperinger hhv. (1) under selve konferencen og (2) dét, som sker mellem konferencerne. IGF s konference er en årlig begivenhed, hvor deltagere med den rette baggrund og ekspertise mødes for at diskutere aktuelle emner vedrørende forvaltningen af Internettet. Aktiviteter mellem konferencerne består således i at fastholde denne dialog, samt facilitere delingen af viden og erfaring på tværs af afstand. Problemfelt Det er her interessant at undersøge IGFs høje og mangeartede kompleksitet - og hermed også berettigelse - med afsæt i en anskuelse af IGF som en del af globaliseringen. I bestræbelse på at undersøge den globale situation og dens iboende mekanismer, synes det nærmest oplagt at tage analytisk afsæt i en institution som IGF. Dette skyldes bl.a. at IGF forbinder interessenter på tværs af lokale grænser, hvilket ofte anskues som selve kernen i globaliseringsbegrebet. IGF kan med andre ord betragtes som en form for manifestation af de globale processer. Helt konkret er vi interesserede i forandringer og udfordringer både under og mellem konferencerne. Forandringerne har mange ansigter, både på det lokale, globale, infrastrukturelle, kulturelle og tekniske plan. Denne antologi behandler og anskuer de temaer, som udfordringerne medfører, ud fra såvel globaliseringsteori som andre akademiske specialiseringsfelter under Digital Design og Kommunikation. Antologien tager hermed afsæt i Stalds (Stald:2009 med reference til Robertson:1992 og 2001) argument om, at studiet af globale kulturer og processer fordrer en transdisciplinær tilgang, og i antologien anvendes og diskuteres akademisk teori fra felter som Service Design, Mobile Communication og Global IT and Organizations. Specialiseringernes forskellighed i forhold til fokus og forankringer bidrager til, at antologien får et mere bredspektret syn og flere vinkler på feltets problemkomplekser: Bidrag 1. Globalisering og Lokalisering - Fællesskab, diversitet og individ Igennem Mobil Kommunikation og Location Aware teknologier, søger Maria Harboe med et globalteoretisk afsæt at afdække de indbyrdes kulturelle problematikker og magtstrukturer, der opstår blandt deltagerne, under IGF s årlige konference. 3

4 Bidrag 2. Konference, Kontekst og Kultur Med afsæt i servicedesign og Global IT behandler Julie Bang Svendsen IGF-konferencerne gennem en diskussion af kontekstens betydning for kulturen og vice versa, og ved at analysere konferencerne som manifestation af globaliseringen. Bidrag 3. Globale servicekontekster, translokale institutioner Da teorien inden for servicedesign synes at favorisere territorieltænkning, søger følgende antologiske bidrag forfattet af Rie Scheuermann Christensen at problematisere feltet via globalteoretiske perspektiver og herved identificere de udfordringer som forefindes, når konteksten er global. Bidrag 4. Konceptuel behandling af begrebet Internet Governance Med afsæt i specialiseringen Global IT and organizations reflekterer Nele Sattrup over begrebet Governance i relation til Internettet og IGFs arbejder. Antologien følger en kronologi, hvor de to første bidrag starter i det lokale og konkrete under konferencerne. Derefter bevæger vi os bredere ud i tredje bidrag og betragter interaktionen IGF fordrer mellem konferencer for i sidste bidrag at betragte IGF og dens virke på et refleksivt plan. 4

5 Litteraturliste Robertson, R. (1992) Globalization. Social Theory and Global Culture. London: SAGE Robertson, R. (2001) Globalization Theory 2000+: Major Problematics," in George Ritzer and Barry Smart (eds.), Handbook of Social Theory, pp London: SAGE Stald, G (2009) Global, lokal, medier, unge. Kapitel 2, pp in G. Stald: Globale Medier, Lokale Unge. Ph.d. afhandling. København: Det Humanistiske Fakultet. Københavns Universitet Castells, Manuel (1999) Information Technology, Globalization and Social Development. United Nations Research Institute for Social Development (UNRISD) UNRISD Discussion Paper No. 114, September Tilgængelig via: 256b67005b728c/$file/dp114.pdf (Besøgt den 5. December 2013) Web referencer Web 1 Web 2 5

6 Globalisering og lokalisering Fællesskab, diversitet og individ Maria Harboe Mhar, Indledning Internet Governance Forums (IGF) årlige møde danner ramme for debat, informationsudveksling og udvikling af public policy issues i relation til internettet. Med målsætningen at skabe et forum, hvor deltagerer kan debattere på lige fod, uanset geografisk placering og politisk eller religiøs overbevisning, lægger IGF op til en flad magtstruktur, hvor debatten skal foregå på lige vilkår: The IGF is also a space that gives developing countries the same opportunity as wealthier nations to engage in the debate on Internet governance and to facilitate their participation in existing institutions and arrangements. (Web 1). Trods gode intentioner, kan det i praksis være svært at skabe den ønskede flade magtstruktur. Deltagerne kommer fra private såvel som offentlige og regerings institutioner, hvor de ikke kun adskiller sig fra hinanden i deres politiske og nationale oprindelse, men også i interesseområder og stillingsbetegnelser. De udtaler at: [ ] the involvement of all stakeholders, from developed as well as developing countries, is necessary for the future development of the Internet. (Web 1). Diversiteten i deltagerne er ikke kun altafgørende for IGF s arbejde, men også en udfordring idet der med disse forudsætninger naturligt vil opstå en hierarkisk magtstruktur, der vanskeliggør den ligeværdige diskussion og vidensdeling i blandt deltagerne. Dette kan skyldes delvist den svære balancegang af lokalisering og globalisering, hvor deltagerne naturligt anskuer givne globale problemstillinger i forhold til egen lokale kontekst (Stald, 2009). Denne problemstilling bliver af Hall (1992) beskrevet som diskursen The west and the rest, hvor den vestlige og mere velhavende del af verden besidder den største magt i beslutningsprocesser og udvikling. Hos deltagerne udtrykkes der ønske om More Equality i debatterne, hvad enten de være sig i korridorerne, til foredrag eller i forskningsprojekter på enkelte universiteter. På baggrund af de identificerede udfordringer under IGF s årlige møder, søger jeg at afklare følgende: Hvordan kan der igennem mobile teknologier og location aware teknologier, skabes større forståelse samt mere ligelig interaktion og debat iblandt IGFs deltagerne? 6

7 Det teoretisk afsæt På baggrund af ovenstående udfordringer, vil jeg i nærværende artikel analysere, hvilke processer der gør sig gældende i globaliserings og lokaliserings konteksten, i forhold til IGFs årlige konference og de problematikker der opstår iblandt deltagerne. For at belyse de komplekse globale processer, er mit teoretiske fundament primært forankret i Giddens (1990) og Baumans (2001) globalteoretiske syn på lokaliseringen og globaliseringens dualistiske løbebane. Idet jeg anser teknologien som en afgørende faktor og facilitator for globaliseringen (Castells, 1999), vil jeg i analysen beskæftige mig med globalteoriens overordnede rammeværk, og ikke direkte diskuterer teknologiens konsekvenser i forhold til deltagernes problematikker. Globalitet og lokalitet Trods en stor uenighed og debat blandt teoretikere omkring begrebet globalisering og dets oprindelse, er der enighed om, at det alment benyttede begreb i større eller mindre grad, beskriver en forandringsproces i det moderne samfund. Jones (2010) beskriver således globalisering som the growing interconnectedness and interrelatedness of all aspects of soceity. Denne interrelatedness og forbundethed er i høj grad forstærket af den teknologiske udvikling, der ikke blot har gjort det nemmere at transporterer mennesker og på tværs af kloden, men også skabt muligheden for nye kommunikations- og socialiserings værktøjer. Intensiveringen af socialisering og kommunikation på tværs af globaliteter og lokaliteter er ifølge Giddens (1990:64) konsekvensen af moderniteten, og han beskriver således globalisering som: [ ] the intensification of worldwide social relations which link distant localities in such a way that local happenings are shaped by events occurring many miles away and vice versa. Med dette argumenterer han for det moderne samfunds rekonstruering som følge af globaliseringen, således at lokale- og globale handlinger påvirker hinanden. Dette forstærkes af informations teknologier som internettet, der om noget bidrager til den globale forbundenhed. Idet globaliseringen og lokaliseringen ikke blot skal forstås som enkeltstående enheder, men kollaborerende fænomener (Appadurai, 1996), bliver grænsen imellem dem udvasket. Følgelig er befolkningen under indflydelse af globale såvel som lokale påvirkninger, der ikke blot influerer de daglige interaktioner og måden hvorpå disse anskues, men også i opfattelsen af den globale verden og dens problematikker. Her har medieinstitutionerne i høj grad indflydelse, idet begivenheder vinkles og distribueres som følge af politiske eller idealistiske overbevisninger eller restriktioner. Giddens (1990) omtaler vigtigheden i blandt andet, mediernes informationsspredning om begivenheder på verdensplan, idet gruppering af viden er essentiel for teknologiens- og det moderne samfunds udvikling. Netop dette manifesterer sig i IGF og det grundlag hvorpå de eksisterer. Deltagerne repræsenterer her både den lokale såvel som globale koncentration af viden indenfor Internet Governance, hvor funktionen som rådgivende 7

8 eksperter her danner grundlag for den teknologiske og sociale udviklingen af internettets muligheder. Det kan derfor argumenteres, at IGFs deltagerer biddrager til det globale samfunds udvikling, og dermed også til det homogeniserede verdenssyn, hvor af grænsen imellem globalitet og lokalitet bliver udvasket. Globaliseringens opdeling Konsekvensen af den globale og lokale sammensmeltning, omtaler blandt andet Bauman (2001) som Glokalisering. Her tages befolkningens evne til at tænke globalt i lokale sammenhænge i betragtning, og anser global- og lokal tænkning som en parallel proces. Om end Bauman (ibid: 55) erkender, at de to begreber går hånd i hånd, påpeger han også, at selv samme begreber unægtelig opdeler verden og vores samfund, i to lejre: [ ] men de to dele af verdens befolkning lever tilsyneladende på forskellige sider og ser kun den ene side [ ]. Med dette tydeliggøres der netop en af IGF s udfordringer under den årlige konference, i uligheden i deltagernes forforståelse af lokale såvel som globale problematikker i Internet Governance kontekst. Trods erkendelsen af, at anskue givne problemstillinger i global og lokal symbiose, udtrykker Baumann (ibid) ligeledes bekymring omkring den tilsyneladende manglende kontrol over den engang totalitære verden, der arbejder hen imod optagelse i den nye suverænstat, som globaliseringen har skabt. Med dette opgiver nationalstater dele af selvbestemmelsen ved, at indmelde sig i det ny fælles samfund, hvor blandt andet økonomiske og politiske beslutningsprocesser bliver centraliseret. Effekten af dette kan være positiv såvel som negativ, idet små stater hurtigt bliver undertrykte og i større eller mindre grad alligevel er nødt til at lægge politiske, økonomiske og militære beslutninger op af suverænstaten. Dog fungerer suverænstaterne ligeledes som faldskærm i krise situationer, hvor centraliseringen af bestemmelsesprocesser er altafgørende for overlevelse. Et eksempel på dette ses i den nylige græske finansielle og økonomiske krise, hvor den Europæiske Union traf beslutningen om, at genoprette finansiel stabilitet i Grækenland, ved bevilling af flere lånepakker (Web 2). For Bauman er netop dette synonymt med opgivelse af den statslige beslutningsfrihed, til fordel for suverænstatens overtagelse, og hermed underlæggelsen for den centraliserede magt instans, uden tanke på konsekvenserne. [ ] Derfor bør man ifølge Roland Robertson snarere tale om glokalisering end om globalisering, om en proces hvor sammenfaldet og sammemfletningen af syntese og spredning, integration og opløsning er al andet end tilfældigt og endnu mindre lader sig berigtige (Bauman, 2001: 52). Med det negative syn på glokaliseringen og den hårfine balance imellem globalisering og lokalisering, dannes rammen for hans skarpe opdeling af samfundet: Glokalisering er først og fremmest en redistribution af privilegier og afsavn, af rigdom og fattigdom, af ressourcer og uformåen, af magt og magtesløshed, af frihed og begrænsning. (Ibid:53). 8

9 Med dette som grundlag skabes der uundgåeligt en hierarkisk opdeling af verden, og i kløften imellem udviklingslande og industrilande. IGF s problematikker manifesterer sig på mange måder i Bauman s glokaliserings teori, i det diversiteten blandt deltagerne er underlagt en hierarkisk magtstruktur. På trods af det fundamentale ønske om, at udligne den centraliserende påvirkning i debatten omkring Internet Governance, bærer den magtstrukturelle opbygning af konferencen, præg af dette. Ortiz (2002) beskriver denne konstellation med differences, idet forskellighed og mangfoldighed er en drivende faktor i det demokratiske samfund. Institutioner, der netop er opbygget efter dette princip, vil derfor opleve denne forskellighed. Ikke blot i deltagernes nationale oprindelse, men også set i forhold til den kulturelle forståelse af demokratiet og dets naturlige hierarkiske magtstruktur i det moderne samfund. I den brede analytiske enighed: [ ] om at globaliseringen ikke betyder kulturel ensretning [ ] men at den snarere skal [ ] ses som en matrice af muligheder, hvorfra højst varierede udvælgelser og kombinationer kan foretages [ ] (Bauman, 2001:52-53), forstås altså skabelsen af flerheder, der ifølge Bauman ikke nødvendigvis fordeles ligeligt. Differentieringen og mangfoldigheden ses også i måden vi opbygger adskilte identiteter (ibid:53). At vi dermed lever som individualister i et centraliseret samfund, hvor beslutnings processer ligger udenfor individets rækkevide. Bauman (2000) argumenterer derfor, at individet står alene og magtesløs overfor de magthavende instanser, hvorfor fællesskabet og den demokratiske debat, i højere grad bliver flydende. Det er altså ikke blot skællet imellem rig og fattig eller udviklingslande og industrilande Bauman beskriver, men også det magttab og begrænsninger, der på individniveau er et produkt af globaliseringen. I en institution eller community som IGF, er de samme dualiteter på spil. Deltagerne er placeret i en kontekst, hvor deres individuelle forankring i det lokale samfund, skaber differentierede ressourcer eller privilegier for deres biddrag til konferencen og Internet Governance debatten. Jævnfør tidligere afsnit, ser Giddens (1990) netop sammenføringen af mangfoldig viden, som globaliseringens force, idet de enkelte deltagere kan biddrage med vinkler, der om muligt kan tilføre ny afgørende viden til debatten. Dette er uden tvivl essentiel, idet forskelligheder forstærker debattens demokratiske fundament, og biddrager til den globale vidensdeling. Udfordringen i denne konstellation kommer dog stadig til udtryk i den hierarkiske fordeling imellem de, af Baumans definerede, kløfter. Os og de andre Med den brede teoretiske enighed om globaliseringen og lokaliseringens komplementære parallel proces, er det en nødvendighed at forstå forskelligheden i de to fænomener. Lokaliseringens pluralistiske forankring i det kulturelle og individuelle nære miljø, er det, der for de fleste individer, udgør en mere eller mindre stabil hverdag. 9

10 Den lokale forankring er til stadighed en realitet, hvorimod tilgangen og ikke mindst adgangen til globaliseringens muligheder er forskellige. Globaliseringens nedbrydning af de kulturelle, økonomiske og politiske barrierer, er for nogen ensbetydende med frihed til at vælge. Denne frihed synliggør og forstærker de andres fastlåsthed, og forstærker således samfundets kløfter (Bauman 2001). Hall (1992) konceptualiserer diskursen The West and The Rest, hvor beskrivelsen af the west blev kendetegnet ved den unikke vestlig verden, stillet i forhold til den underlegne ikke-vestlige verden. Fra europæisk og vestlig front, er der altså optrukket linjer til at adskille og beskrive os og de andre. Man kan spørge sig selv om globaliseringens homogeniserende effekt, har forstærket kløften imellem os og de andre, eller om det er den øgede synlighed på tværs af grænser, der har forstærket konstellationen. Begrebet os og de andre, beskriver ligeledes det samfundsmønster, Bauman (2000) omtaler som individets samfund. Som individer skaber vi identiteter ved at spejle os i andre omkring os i givne situationer (Goffman, 1959), men også i sociokulturelle strømninger, der i høj grad er en del af den vestlige kultur. Bauman (2000) beskriver vores manglende evne til at opretholde et fællesskab, i det vi er så ivrige efter at være os selv, at vi ofte er os selv nok. Vi tilpasser os situationer eller communities som tilskuere i individsamfundet, i stedet for at være medvirkende aktører. Nye fællesskaber Som opsummering på ovenstående, ses problematikkerne under IGFs årlige konference, i kraft af den globale såvel som lokale kontekst deltagerne er placeret i. Kompleksiteten i debatten omkring internet governance, afspejles ligeledes i det flydende begreb globalisering. Konference deltagerne har behov for at skabe [ ] mening og sammenhæng i verden og at handle derefter, såvel individuelt som kollektivt. (Stald, 2009:157), hvilket besværliggøres af de kløfter der usynligt opstår imellem deltagerne. Her kan udtrykkes et behov, for skabelsen af en balancegang imellem dualiter. Dette sker i forsøget på at undgå dannelsen af kløften imellem ekspert og novice, hvor den centraliserende magtinstans overtager styringen. Wellman (2001:5) udfordre Baumans (2001) syn på det individualistiske samfund, med skiftet fra traditionelle organisations- og gruppe strukturer til networked individualism. Han beskriver kommunikationsformen som person-to-person connectivity, der således bygger på menneskelige relationer og interesse, uafhængig af tid og sted. Mobile teknologier bidrager til denne form, idet mobiliteten facilitere lokalitetsuafhængigheden, og giver mulighed for en konstant connectedness (Ling and Donner, 2009). I kritikken af de digitale netværks grupper, udtrykkes Baumans bekymring om isolation af samfundets individer. Med location aware mobile teknologier, skabes lokal forankrede netværk, hvor vi er: [ ]constantly in touch 10

11 with local knowledge and information (Gordon og Silva, 2011:156). Gordon og Silva (2011:166) beskriver yderligere at: Networked localities create a context that allows communities to share more information and resources [ ]. I globaliserings teori, fokuseres der ofte på globaliseringen og lokaliseringens parallel forløb, med globaliseringen som afgørende fænomen, i lokalsamfundets udvikling. Network locality vender denne tese, og argumenterer, at lokaliteter har magt og mulighed for at påvirke det globale netværk. Der argumenteres yderligere at lokaliteter stadig er afgørende, idet den øgede mulighed for at forbinde disse, bidrager til den lokalkulturelle læring. Ved at give IGFs deltagere adgang til netværks som dette, bidrages der til deres følelse af empowerment: Shifting from face-to-face [location based] contact to disembodied contact is a possible means of obtaining autonomy [ ] (Wellman, 2001:6). Altså gives individer en forøget mulighed for at udtrykke og debatterer problematikker på et for dem, neutralt fundament, hvor alle kan deltage på lige fod. Den mobile location aware teknologi, giver frihed i debatten, idet at de trods deres fysiske placeringen på konferencen, har mulighed for at skabe små lokal samfund hvori debatter og problematikker kan forankres. Om end brugen af location aware teknologier, åbner op for muligheder og kan afhjælpe nogle af udfordringerne blandt deltagerne, kan der stilles spørgsmålstegn ved, hvorvidt ønsket om en hierarkisk udligning vil være en fordel i et demokratisk forum som dette. I den nutidige debat om ligestilling iblandt køn- og minoritets grupper, debatteres således hvorvidt der i stedet skal arbejdes målrettet imod ligeværd, fremfor ligestilling blandt disse grupperinger. Konklusion I eksaminationen af globalisering- og lokaliserings processen, anskues det vidstrakte globaliserings fænomen, i forhold til institutionen IGF. Her analyseres de problematikker, der er på spil i forhold til deltagerne og den magtstruktur, der i kraft af demokratiet opstår. Igennem min analyse af globaliserings- og lokaliseringens parallel forløb, betragter jeg IGF som et Mikro-kosmos, af globaliseringens forandringsproces. Forandringsprocessen er ifølge Giddens, essentiel i den globale- og teknologiske udviklingsproces, idet globaliseringens udviskning af landegrænser fordre den essentielle videns- og informations gruppering, der er med til at udvikle det moderne samfund. Anskues forandringsprocessen i Baumans teoretiske lys, ses globaliseringen som katalysator for de magtstrukturelle udfordringer i deltagernes kulturelle og ideologiske diversiteter. Udbredelsen af det individualistiske samfundsmønster, som konsekvens af globaliseringen, skaber derfor øgede udfordringer i forhold 11

12 til fællesskabet og den ligeværdige debat. Disse kløfter, hvad enten de er kulturelle, digitale eller politiske, vil være tilstede, og er med globaliseringens udbredelse blevet synliggjort. Som løsning til dette debatteres derfor brugen af mobile teknologier som location aware teknologier, der i kraft af deres formål, kan skabe nye fællesskab muligheder i en given lokal og global konstellation. 12

13 Litteraturliste Appadurai, A. (1996): Modernity at Large. Cultural Dimensions of Globalization, Chapter 9 The Production of Locality pp , Minneapolis and London University of Minnesota Press Barry Smart (eds.), Handbook of Social Theory, pp London: SAGE Bauman, Z. (2000): Liquid Modernity, Chapter 5 Community, pp , Polity Press Bauman, Z. (2001): Om Glokalisering: Eller globalisering for nogle og lokalisering for andre pp in M. Thorup At tænke globalt globalisering, sociologi, politik (2004) Hans Reitzels Forlag Castells, M. (1999): Information Technology, Globalization and Social Development in UNRISD Discussion Paper No. 114, September 1999 Giddens, A. (1990): The Consequences of Modernity, Chapter 2 pp 55-78, Cambridge: Polity Press. Goffman, E. (1959): The Presentation of Self in Everyday Life, Anchor Books Gordon, E. & Silva, A. (2011): Net locality. Chichester, West Sussex: Wiley-Blackwell. Hall, S. (1992): The West and the Rest: Discourse and Power. In: Hall S & Gieben B (eds) Formations of Modernity. Polity Press in association with The Open University: Cambridge. Jones, A. (2010): Globalization: Key Thinkers, Chapter 1 Introduction: Thinking About Globalization pp. 1-18, Chapter 5 and Transformational thinking: David Held and Anthony McGrew pp Ling, R. and Donner, J. (2009): Mobile Communication, Digital Media and Soceity Series, Polity Press Ortiz, R. (2002): Cultural Diversity and Cosmopolitanism, pp in Stald, G. and Tufte, T. (eds.) Robertson, R. (1992): Globalization. Social Theory and Global Culture. London: SAGE Robertson, R. (2001): Globalization Theory 2000+: Major Problematics," in George Ritzer and Barry Smart (eds.), Handbook of Social Theory, pp London: SAGE Stald, G. (2009): Global, local, medier, unge kapitel 2, pp in G. Stald: Globale Medier, Lokale Unge. Ph.d. afhandling. København: Det Humanistiske Fakultet, København Universitet Wellman, B. (2002): Little Boxes, Glocalization, and Networked Individualism. in Digital Cities II: Computational and Sociological Approaches, edited by Makoto Tanabe, Peter van den Besselaar, and Toru Ishida. Berlin: Springer-Verlag, Web referencer: Web 1: (set d kl ) Web 2: (set d kl. 22:05) 13

14 Konference, Kontekst og Kultur Julie Bang Svendsen, Indledning Med de årlige konferencer har IGF muliggjort både sociale og politiske interesser omkring internet governance at samles årligt i prædefinerede knudepunkter bestående af møder, workshops og sessions. Denne multi-stakeholder dialog indeholder udfordringer. Dette bidrag fokuserer netop på disse årlige IGF-konferencer, og ser særligt på konteksten og kulturen, hvori en mulig IT-løsning kan skabes og implementeres. 2. Metode Formålet med artiklen er at behandle konferencerne gennem en teoretisk diskussion af kontekstens betydning for kulturen og vice versa, og ved at analysere konferencerne ud fra globaliseringsteori. På baggrund heraf konkluderer jeg løbende, hvilke områder IGF vil skulle tage højde for, før og i en eventuel implementering af en IT-løsning. Udover Global IT, bygger denne artikel på en servicedesign-tilgang. En forståelse af kompleksiteten af mange stakeholders er netop et område, servicedesign beskæftiger sig med. Det nye, multidisciplinære servicedesignfelt omfavner diversiteten i menneskelige grupperinger, og kan især kendetegnes ved et fokus på brugeren og konteksten (Clatworthy, 2011). Herfor synes denne tilgang særligt oplagt. Kurset Global IT kombinerer tre tilgange til forståelse af IT i et globalt perspektiv: teknik, infrastruktur og kultur. Dette bidrag vil argumentere for, at før vi kan overveje tekniske løsninger, må vi først belyse den nuværende infrastruktur og særligt kulturen. Dette bidrag består således af diskussioner omkring, hvordan vi kan undersøge, forstå og inkludere kulturen, konteksten og de sociale vilkår under IGF-konferencerne, før vi designer en løsning til den. 3. Konferencen som udtryk for globalisering McLuhan erklærer i Understanding Media i 1964 (1964:7), at the globe is no more than a village. I forlængelse heraf udråber han bl.a. samtiden til The Age of Anxiety, særligt med henvisning til en implosion af sociale og politiske funktioner, der fordrer deltagelse og engagement uden at tage hensyn til et egentligt point of view (1964:7). McLuhan beskæftiger sig med, hvordan tid og sted bliver ophævet fordi elektricitet er hævet over disse dimensioner. Med elektricitet mener McLuhan her TV og radio, men kan i nutiden tolkes til også at inkludere de digitale medier, der anvendes under IT-løsninger. Mennesker forbindes altså på tværs af deres tidslige og situationelle forankringer, uafhængigt af geografiske placeringer. Ud fra McLuhans tilgang til 14

15 globaliseringens konsekvenser, har han fat i en interessant pointe med vores verden som værende en landsby, hvor mennesker igen med reference til de klassiske stammetilværelser er samlet igen i en social og mediemæssig kontekst. Denne landsby-metafor bliver meget konkret, når vi ser på konferencerne, og undersøger dem med henblik på at skabe en IT-løsning. Under konferencerne er de deltagende netop samlet i en fælles kontekst, men der synes at være problemer med at få en fællesskabsfølelse bl.a. grundet korridor -forhandlinger og ulige magtrelationer (Stald, 2013). Ifølge McLuhan har den af medierne affødte globalisering altså konsekvenser for de menneskelige relationer, og McLuhan er ikke alene med sin holistiske tilgang til globaliseringens konsekvenser for samfundet. Også Giddens ser globalisering som den drivende kraft bag forandringer i såvel samfundsmæssige institutioner som sociale relationer (Giddens, 1990). Hvis vi applikerer Giddens syn på modernitet og globalisering på konferencerne, vil man kunne sige at IGF som institution er dannet og består på globaliseringens vilkår og at denne globalisering ligeledes påvirker de sociale aktører, der deltager på konferencerne. Denne transformative kraft, som Giddens tillægger globalisering har gjort ham til en af grundlæggerne af én af tre skoler af tænkning inden for globaliseringsteori; the transformationalists school (Jones, 2010 med henvisning til Held et al, 1999). Her anerkender man globalisering som primus motor for de sociale, politiske og økonomiske ændringer, der omformer vores samfund (Jones, 2010:9). De resterende to skoler af tænkning kategoriseres som hyperglobalists og sceptical school. Hyperglobalisterne ser globaliseringen som den bærende faktor i en ny epoke i menneskets historie, hvor skeptikerne mener at dette er en overdrevet myte (Jones, 2010 med henvisning til Held et al, 1999). IGFs konferencer har mange interessante grænseflader udi det globale over for det lokale. Selve forummet er lokalt forankret (e.g. på Bali), men mange forskellige kulturer er repræsenteret samtidig, og forummet rummer både lokale og globale dagsordner. De årlige konferencer kan altså ses som en del af den globalisering, som Held et al. (1999:14 i Stald, 2009) beskriver som the widening, deepening and speeding up of global interconnectedness. Hovedfokus her er den forbundethed, globaliseringen medfører. Under konferencerne er mange kulturer og interesser repræsenteret, og et led af globaliseringen er de opfindelser/innovationer, der muliggør den hastige forbundethed, såsom web ets udbredelse, smartphones, e-kommunikation, eller flyet (se eks. Urry, 2007) der muliggør det hurtige face-to-face møde. Konferencernes deltagere er altså alle en del af den globale virkelighed, og deres tilstedeværelse er en manifestation af denne, og deltagernes bredde går på tværs af kontinenter. Så hvordan skaber man en IT-løsning i en sådan situation? Under konferencerne har de mange deltagere hver sin dagsorden, forskellige IT-forståelser, deltager i forskellige arrangementer og møder, kommer fra forskellige baggrunde og har forskellig tilknytning til IGF og selve situationen. Situationen, eller konteksten, er stærkt forankret i et forum, som på trods af dets foranderlige lokation og indhold har et rum omkring sig bestående af flows og netværk. Ifølge Held et al (1999:16 i Stald, 2009) beskriver det lokale netop 15

16 sådan: Flows and networks within a specific locale. Med locale henvises der til både fysiske eller virtuelle rum. Og i tilfældet med konferencerne kan det med fordel forstås mere som Stald (2009:32) skriver selve oplevelsen af lokalitet. Ifølge Appadurai (1996:189) er der mange dimensioner i lokalitet. Det kan også være ideologien af situated community. I konferencernes tilfælde er dette community meget midlertidigt i sin form, og Appadurai ser da også lokalitet som relationel og kontekstuel, og ikke som scalar eller spatial (1996:178). IGF kan altså ses som det, Appadurai betegner som et neighbourhood om end flygtig og midlertidig af natur. Et neighbourhood er ifølge Appadurai (1996:184) en kontekst (eller sæt af kontekster), hvori meningsfuld social action både genereres og fortolkes. Og grænserne for neighbourhoods er konstant foranderlige og til forhandling, bla. som konsekvens af nye medier. Appadurai understreger altså, hvordan konteksten er bærende for et neighbourhood: Neighbourhoods are contexts, contexts are neighbourhoods (1996:184). En IT-løsning under selve konferencerne vil altså skulle tage højde for og yderligere facilitere - denne fælles forbundethed. Med forbundethed som fællesnævner kan deltagernes globale virkelighed udspilles i de flows og netværk, de indgår i under konferencen. Med henvisning til Appadurais (1996) neighbourhoods are contexts skal en løsning forankres i konteksten. 4. Kontekst møder kultur Med konteksten som kerneprincip bag disse neighbourhoods i vores forbundne globale landsby er det interessant dybere at forstå denne kontekst, konferencerne består af. I sin tekst om den flydende modernitet beskriver Bauman (2000:199) cloakkroom communities, som kendetegnes ved, at medlemmer af fællesskabet de besøgende er samlet for en særlig lejlighed og her momentært deler en fælles interesse. Eksemplet i Baumans tekst er et teaterstykke, som i en rum tid samler de besøgende - på trods af eventuelle uenigheder og andre interesser - og at dette fællesskab ikke eksisterer yderligere efter tæppets fald. Spørgsmål omkring IGF mellem konferencerne berøres videre i Bidrag 3, og afsøges ikke nærmere i denne artikel. Ud fra Baumans tanker omkring cloakroom communities, eller eksplosive fællesskaber, kan jeg dog drage en lighed mellem konferencernes og teaterstykkets korte, afgrænsede levetid. Dér hvor IGF-konferencerne adskiller sig fra Baumans (2000) cloakroom communities er i deltagernes passivitet. Under IGF-konferencerne stiler man ikke efter enighed, men derimod efter saglig debat (web 1). Under konferencerne er der en udpræget kulturel diversitet i form af de mange besøgende med vidt forskellige baggrunde. Ortiz (2002) beskriver den kulturelle diversitet som omhandlende modsætninger såsom integration/difference og globalisering/lokalisation, og Ortiz (2002:60) henviser ligeledes til begrebet om 16

17 kontekst, som han mener er forandret til en tilstand, hvor globalisering nu er det fremherskende situationelle element. En interessant pointe fra Ortiz er, hvordan modsætningsforholdene, og moderniteten, påvirker forskellige grupper forskelligt; der er en europæisk modernisme, en afrikansk modernisme, osv. Som Ortiz (2002) understreger, må man tage højde for denne diversitet og de forskelle den afføder. Her er homogenitet ikke et mål; det er derimod vigtigt at respektere og forstå modernitetens pluralitet og de magtrelationer, der affødes. I sin tekst om glokalisering fra 2001 har Bauman ligeledes taget fat i lignende modsætningsforhold for at beskrive den globalisering, der sker med os alle sammen (Bauman, 2001:49). Bauman går så langt som at kalde vores tilstand for verdensuorden, og understreger samtidig en holdning lig Ortiz om at globalisering ikke betyder kulturel ensretning (2001:55). I Baumans (2001) beskrivelse af, hvad han betegner som glokalisering, ses altså en redistribution af magthierarkier, og IGF kan her ses som et mikrokosmos herpå, hvilket er et interessant eksempel på, hvordan de kulturelle kløfter påvirker konteksten. Marshall (2002) har lånt begreber fra litteraturen, og kalder den moderne diverse kultur for en intertekstuel kultur, med reference til at flere kulturer co-eksisterer og at kultur er noget, vi deler. Hvis vi skal designe en IT-løsning må vi altså først forstå situationen og kulturen, før vi går ud i overvejelser omkring platforme, funktionalitet etc. Ved at designe en løsning, der tager omfavner heterogenitet, kan IGF hermed respektere og designe til de magt- og kulturforskelle, der er iboende under konferencen. Kompleksiteten i at designe til modsætningsforhold er udfordrende, og IGF må her differentiere elementer af funktioner så de passer ind i udvalgte differentierede målgrupper. 5. At designe til kulturer Især adgang og relationer har betydning for de besøgende på konferencerne og for de fleste kontekster (Holtzblatt et al., 2013). Med adgang menes her følelsen af ejerskab og empowerment, der bl.a. handler om at tale brugernes sprog, så de kan handle og tage stilling (Zimmerman og Rappaport, 1988). Men hvem er deltagerne til IGF hvem er menneskerne, der skal designes til i konteksten? Under konferencerne er der tale om en stor diversitet i både dagsorden, adgang, mål, vidensniveau og relationer, og her er både digitale og kulturelle kløfter. Målet kan som sagt ikke være at designe en løsning, der passer til alle. Bl.a. Bauman (2001) og Ortiz (2002) beskæftiger sig med, hvordan vi kan sameksistere på den globale scene, og inden for usability-forskningen har bl.a. Herzum (2010) givet et godt bidrag til at forstå de udfordringer, der opstår, når man designer til en universal målgruppe. Herzum (2010) belyser, hvordan også de kognitive processer, dvs. hvordan vi oplever og opfatter verden differentierer sig i henhold til vores kulturelle baggrund. Særligt Herzums (2010) begreber om cultural usability og universal usability er interessante i henhold til konferencerne, og her opstiller Herzum tre udfordringer man skal være opmærksomme på: (1) user diversity, (2) knowledge gaps og (3) technology variety, hvor de alle tre beskæftiger sig med kulturelle og digitale kløfter i 17

18 brugerlandskabet, som man må være opmærksom på. Første udfordring tager fat i samme problematikker, som blev diskuteret i afsnit 4, indeholdende bl.a. Ortiz (2002) debat om den kulturelle diversitet. At designe til en divers målgruppe indeholder mange udfordringer grundet forskellige aldersgrupper, vidensniveau, kønsforskelle, brugeregnethed, perception m.v. Også Herzum betegner her diversitet som en særlig omstændighed, der udfordrer designprocessen for IT-løsninger. Under konferencerne bliver særligt magtrelationer og vidensniveau udfordret på dette område, og en eventuel løsning må tage højde for dette. Fra punkt 2, knowledge gaps, kan der udledes at en designløsning bør tage højde for at skabe en tydelig bro mellem den viden, deltagerne allerede har, og den viden de har brug for, for at få maksimal udbyttet af en eventuel løsning. En mulighed for dette er ved at kommunikere ved hjælp af kendte metaforer. Igen her viser den kulturelle diversitet sig som en udfordring, da det i høj grad kan være en udfordring, hvis metaforerne skal forstås på tværs af kulturelle baggrunde. Udfordringen ved technology variety består i disciplinen i at designe løsninger, der skal optimeres til forskellige niveauer af netværkshastigheder, processorer, skærmstørrelser mv. Hvis IGF ønsker at designe en online platform, vil det være optimalt at understøtte forskellige skærmstørrelser og styresystemer - Android, ios, Windows og lignende - der er mest fremherskende blandt deltagerne. Dette kan aldrig blive altomfavnende, da disse har stor varietet. Hvis IGF ønsker at designe en IT-løsning, vil det være optimalt at understøtte forskellige skærmstørrelser og styresystemer - Android, ios, Windows og lignende - der er mest fremherskende blandt deltagerne. Dette kan aldrig blive altomfavnende, da disse har stor varietet. En digital IT-løsning til brug under konferencen kan give adgang og hermed empowerment til deltagerne, givet at løsningen altså giver dem mulighed for at handle og tage stilling. En eventuel løsning må især tage højde for vidensniveau, og kunne bruges af både eksperter og novicer. At designe en løsning, der tilgodeser kulturelle forskelle besværliggøres af de mange nuancer og faldgrupper, der ligger i metaforer. Denne kulturelle diversitet kan være afgørende for, hvordan deltagerne til IGF-konferencerne oplever de forskellige tilbud, og bør derved i udpræget grad klarlægges ud fra egne undersøgelse i modsætning til brug af traditionel kendskab til landet og kulturen, for at undgå at undervurdere de kulturelle differentieringer i konteksten. 6. Kontekstuelle design til kulturel diversitet Det at samarbejde, opbygge forbindelser og opnå en indsigt i problemstillinger og kulturelle forskelle på tværs af lande er komplekst (Bjørn, 2011). I dette komplekse udgangspunkt er det væsentligt at forstå at viden og teknologiske løsninger ikke uden videre kan overføres fra én kontekst til en anden, og at IGF er styret af sin egen kontekstuelle logik, der altså må undersøges i situationen. Man designer til et helt unikt neighbourhood og til en meget divers og sammensat gruppe mennesker. Såfremt IGF ønsker at påbegynde en egentlig udvikling og 18

19 designproces, vil det første seriøse skridt være at supplere deres eksisterende viden med field research og herunder primær data indsamlet under en konference. Ifølge Sanders og Stappers (2008) består den første del af designprocessen af den "fuzzy front end", hvor alle muligheder endnu er åbne, og slutresultatet stadig er ukendt. Det er i denne del af processen, at de eksplorative undersøgelser finder sted. En meget anvendt metode under servicedesign er den kontekstuelle inquiry. Kontekstuel design er en bruger- og kontekstcentreret og struktureret designproces, der hovedsageligt bliver brugt i forbindelse med (re-)design af systemer, der indeholder information, kommunikation og/eller teknolog eksempelvis et digitalt kommunikationsværktøj til brug under IGF-konferencerne. Kontekstuel design udspringer af etnografi, psykologi og hermeneutiske teknikker, men adskiller sig ved i kontrast til den klassiske etnografi at begrænse field interviews til et par timer, at være meget projektorienteret, og ved at have et klart defineret samtalefokus. Hvor Ortiz (2002) nævner særligt antropologi og historie som de discipliner, der typisk er blevet brugt til at afsøge spørgsmål omkring kulturel diversitet, har et nyere fokus på human-centered design medvirket til at designere især i research-faser ligeledes afdækker denne kulturelle forskellighed. Herzums usability images (Herzum, 2010) er et konkret eksempel på, hvordan design diciplinen bygger videre på og tilpasser den antropologiske feltundersøgelse til at afdække et specifikt design-behov (som beskrevet i afsnit 5). Kontekstuel design tager afsæt i den tanke at en given teknologi/service/produkt altid er placeret i en større kontekst, og at man ved at introducere et nyt tiltag både er afhængig af og ændrer miljøet for de fremtidige brugere (Holtzblatt et al., 2013). Den kontekstuelle designtilgang synes derfor særlig relevant for konferencernes udfordringer, da konferencernes besøgende rummer kulturer, referencerammer og livsverdener, som vi ikke selv er en del af, og ikke umiddelbart har adgang til. De besøgende er et produkt af globaliseringen, og konferencen består altså på som konsekvens af globaliseringen (afsnit 3). Bauman (2001) ville kalde dem turister, der rejser rundt fordi de har lyst. Konferencens besøgende er ikke de Baumanske vagabonder, der rejser fordi de ikke har et andet udholdeligt valg. I sin tekst fra 2007 adskiller Urry (2007) ikke mellem disse begreber, for Urry er adgang til mobilitet en kapital i sig selv den såkaldte netværkskapital. De besøgende er altså stærke i denne kapital, men i mange andre henseender er de meget kulturelt forskellige individer, der sameksisterer på den globale scene, der hedder IGF-konferencer. Den stigende globalisering, som muliggør kompetencedeling og samarbejde på tværs af landegrænser, byder altså på udfordringer i forhold til den typiske designproces, hvor man ofte kan gøre brug af en stor sekundær data indsamlet gennem desk research (offentlig tilgængeligt data, undersøgelser, research og lignende). I situationer som under IGF-konferencerne, hvor både kulturelle og digitale forskelle er så udtalte - kan gratis data ikke stå alene, da det er essentielt først at undersøge og forstå konteksten, hvori løsningen skal fungere og tjene et formål, altså at gøre løsningen tilpasningsdygtigt. Dette skal 19

20 gøres for at undgå situationer, hvor løsningen ikke bliver reproducerbar, skalerbar eller forståelig for brugerne (de Laet, 2000). Her kan kontekstuel design bidrage til at imødekomme de udfordringer, som Herzum opstiller (afsnit 5) for kulturel og universel usability både generelt og under IGF-konferencerne. Den kontekstuelle designtilgang bygger altså på princippet om at folk er eksperter udi hvad de gør men de er ikke i stand til at artikulere deres praksis (Holtzblatt et al, 2013: section 8). Med praksis forstår jeg her en bredere tilgang end den typiske manuelle forståelse af en arbejdsfunktion, og breder begrebet ud til at dække over en forståelse for konferencens strukturer, metaforer og branchespecifikke mekanismer. Vores viden om de besøgende hos konferencerne bygger sandsynligvis på en række stereotypiske og simplificerede forestillinger. Men konferencernes komplekse virkelighed rummer mange flere facetter, som kan udfoldes gennem denne kontekstuelle tilgang. 6.1 Anvendt kontekstuel design under IGF-konferencerne Processen i kontekstuel design varierer af situationen, men i IGF-konferencernes tilfælde ville første skridt være at identificere og mappe de forskellige brugere og potentielle partnere og skabe kontakt med disse. Her vil designeren være en aktiv medspiller i at stille spørgsmål og foreslå deres fortolkning af brugernes adfærd og motivationer. Dernæst skal designeren skabe en større forståelse, hvordan konferencerne opfattes for personen. Her kan helt konkrete repræsentationer (papir, tegninger og lignende) hjælpe forståelsen og bygge bro mellem eventuelle besværligheder i forhold til definitions- og metaforproblematikker, som ligger i kulturforskellene, som også blev beskrevet i afsnit 5. Herefter kan man vælge at gå forskellige veje, alt efter fokus. Med hensyn til at fremme en løsning, der omfavner heterogenitet og respekterer magt- og kulturforskelle kan man med fordel vælge at tage udgangspunkt i en cultural model, der indfanger kultur og policy, der begrænser brugerne. I denne proces mapper man kulturen, aktørerne, værdierne, handlingerne og antagelser ud for at opnå indsigter og forståelse for kulturen i konteksten. I forlængelse heraf vil det give god forståelse for deltagernes situation, at gennemgå deres skridt i forskellige handlinger kronologisk via en såkaldt sequence model hvis IGF ønsker at designe en kontekstuelt forankret IT-løsning med fokus på brugerne behov og adfærd. Disse modeller kan anvendes til at skabe større klarsyn over problematikken med deltagerne i centrum, og herfra fokusere på at skabe en løsning, der imødeser ønsket om at designe en IT-løsning, der omfavner heterogenitet, faciliterer fælles forbundethed og anvender god usability. 20

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

Interlinkage - et netværk af sociale medier

Interlinkage - et netværk af sociale medier Interlinkage - et netværk af sociale medier Introduktion Dette paper præsenterer en kort gennemgang af et analytisk framework baseret på interlinkage ; den måde, sociale netværk er internt forbundne via

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Social Media Marketing 5 Det refleksive groundswell og dets scapes

Social Media Marketing 5 Det refleksive groundswell og dets scapes 5 Det refleksive groundswell og dets scapes det post-traditionelle samfund Modernitetens dynamik ifølge Anthony Giddens DET POST-TRADITIONELLE SAMFUND Det unikke ved moderniteten som den har udviklet sig

Læs mere

Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation

Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation Sammendrag Denne PhD afhandling omhandler organisatorisk implementering

Læs mere

smart cities rnetdrevet innovation ital demokrati global interne overnanceoutlook rens digitale forretningsmodel Dansk IGF 2013

smart cities rnetdrevet innovation ital demokrati global interne overnanceoutlook rens digitale forretningsmodel Dansk IGF 2013 rnetdrevet innovation ital demokrati global interne overnanceoutlook smart cities rens digitale forretningsmodel Program 9.00 Registrering og morgenkaffe 9.30 Velkomst ved Erhvervsstyrelsens direktør,

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter Seminar d. 19.9.2013 Klik for at redigere forfatter M_o_R En risiko er en usikker begivenhed, der, hvis den indtræffer, påvirker en målsætning Risici kan dele op i to typer Trusler: Der påvirker målsætningen

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN HVAD: What we talk about when we talk about context HVEM: Paul Dourish, Antropolog og professor i Informatik og Computer Science HVOR: Pers Ubiquit

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Sæt skub i borgermøderne! Hvordan skaber vi de rette betingelser til samarbejdet med borgere?

Sæt skub i borgermøderne! Hvordan skaber vi de rette betingelser til samarbejdet med borgere? Sæt skub i borgermøderne! Hvordan skaber vi de rette betingelser til samarbejdet med borgere? Hvem er jeg? Manon de Jongh, Organisatorisk adfærd, fra Holland Organisationskonsulent, partner Dr. afhandling

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Dialektik og politisk praksis

Dialektik og politisk praksis Program for 23. virksomhedsteori konference Røsnæs 9-11. november 2012 Dialektik og politisk praksis Mellem virksomhedsteori og ideologikritik Arrangører Jan Selmer Methi Lars Bang Jensen Morten Nissen

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Jeg deler denne cola med om vigtigheden af at have fokus på individ og fællesskab i markedskommunikation

Jeg deler denne cola med om vigtigheden af at have fokus på individ og fællesskab i markedskommunikation Jeg deler denne cola med om vigtigheden af at have fokus på individ og fællesskab i markedskommunikation Kjetil Sandvik, lektor ved Medier, Erkendelse og Formidling, KU Leder af masteruddannelsen i Cross

Læs mere

Service Design Network Denmark - om servicedesign. Cecilie Kobbelgaard & Rikke Knutzen

Service Design Network Denmark - om servicedesign. Cecilie Kobbelgaard & Rikke Knutzen Service Design Network Denmark - om servicedesign Cecilie Kobbelgaard & Rikke Knutzen Service Design Network A networking and knowledge sharing organisation Mission statement The Service Design Network

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Systemic Team Coaching

Systemic Team Coaching Systemic Team Coaching Styrk og udvikle lederteamets, ledernes og forretningens potentiale Systemic team coaching er en meget effektiv proces til at optimere performance af individuelle team medlemmer,

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

Nyt perspektiv på arbejdspladslæring

Nyt perspektiv på arbejdspladslæring Nyt perspektiv på arbejdspladslæring Lisbeth Aagaard Mountfield Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Artiklen beskriver, hvordan

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund)

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund) Dette projekt har modtaget midler fra den Europæiske Unions syvende Ramme-program, for forskning, teknologisk udvikling og demonsration, under tilskudsaftale nr 612789 RICHES Renewal, innovation & Change:

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 1. Hvad er Operation Dagsværk? Operation Dagsværk er eleverne på de gymnasiale uddannelser og 8.-10. klassers oplysnings-

Læs mere

UDDANNELSE FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I DANMARK OG INTERNATIONALT

UDDANNELSE FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I DANMARK OG INTERNATIONALT UDDANNELSE FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I DANMARK OG INTERNATIONALT Status, udfordringer og nyt UNESCO OM TIÅRET The DESD aims to integrate values, activities and principles inherently linked to SD in all

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

At mestre IT-forandringerne. Digital Ledelse 2015 Louise Harder Fischer

At mestre IT-forandringerne. Digital Ledelse 2015 Louise Harder Fischer At mestre IT-forandringerne Digital Ledelse 2015 Louise Harder Fischer Louise Harder Fischer Phd. fellow - ITU Universitetet 2015 Ekstern forsknings partner, Jabra 2013 Ekstern lektor i IT-forandringsledelse

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S Superbrugeren anno 2009 Superbrugeren contra resten af befolkningen Kilde: Gallup

Læs mere

Høringssvar fra Børnehaverne i Støvring N vedr. Strategi og digitale værktøjer i Rebild kommune.

Høringssvar fra Børnehaverne i Støvring N vedr. Strategi og digitale værktøjer i Rebild kommune. 1 - Høringssvar fra Børnehaverne i Støvring N vedr (3) Høringssvar fra Børnehaverne i Støvring N vedr. Strategi og digitale værktøjer i Rebild kommune. Vi er positivt stemt for strategien om digitale værktøjer

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Vadehavsforskning 2015

Vadehavsforskning 2015 Vadehavsforskning 2015 Borgere, brugere og lokal sammenhængskraft i Vadehavsområdet v/ Charlotte Jensen Aarhus Universitet Oplæg 1. Faglig baggrund 2. Forskning i Vadehavsområdet indtil nu (vadehavspolitik)

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Socialt entreprenørskab som begreb og dets potentielle rækkevidde. Lise Bisballe liseb@ruc.dk

Socialt entreprenørskab som begreb og dets potentielle rækkevidde. Lise Bisballe liseb@ruc.dk Socialt entreprenørskab som begreb og dets potentielle rækkevidde Lise Bisballe liseb@ruc.dk Socialt entreprenørskab kan klare alt: Fra ledighed til ligtorne En smart trend eller gammel vin på nye flasker?

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag

Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag Efterår 2016 Beskrivelse af fagene: Human resource management Strategisk kommunikation Innovationsledelse (undervises på engelsk) Business Performance Management

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling Pædagogisk forandringskompetence - perspektiver på meningsfuld kompetenceudvikling i moderne daginstitutioner Louise Eltved Krogsgård Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse,

Læs mere

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer. Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning På kant med EU EU Et marked uden grænser - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Brugerdreven innovation Hvad vil det sige at inddrage brugerne? Kristina Risom Jespersen Aarhus Universitet 11/11/2008 Dansk Design Center Kick-off 1 11/11/2008 Dansk Design Center Kick-off 2 1 11/11/2008

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Følelser og magt i myndighedsarbejdet Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Forskningsprojektet Professionelles praksis i socialt arbejde med børn og unge Igangværende 5 årigt

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166 Med udgangspunkt i min projektsemesteropgave, vil jeg i denne synopse forsøge at redegøre og reflektere for nogle af de videnskabsteoretiske valg og metoder jeg har foretaget i forbindelse med projektopgaven

Læs mere

Fornyelse & forandring? René la Cour Sell

Fornyelse & forandring? René la Cour Sell Fornyelse & forandring? René la Cour Sell Pointer om tredje sektor Lallende amatører - med hjerte og smalle behov/interesser Selvrealisation som væsentligste mål hvad for mig? Selvopretholdelse som væsentligste

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Sundhedspædagogisk tænkning i matematik

Sundhedspædagogisk tænkning i matematik Sundhedspædagogisk tænkning i matematik Sund matematik Matematikkens Dag, 2011 Jeanette Magne Jensen, ph.d. Aarhus Universitet Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Mål med oplægget Sundhedspædagogik

Læs mere

Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland

Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland Susanne Jensen, adjunkt Aarhus Universitet, Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

At bygge praksisfællesskaber i skolen

At bygge praksisfællesskaber i skolen Søgeord PracSIP Interaktiv læring Interaktiv platform Læringsplatform Praksisfællesskaber Abstract: PracSIP At bygge praksisfællesskaber i skolen En PracSIP er en webbaseret tjeneste, som understøtter

Læs mere

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan:

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede kan: Den studerende har udviklingsbaseret viden om og forståelse for Den studerende kan Den studerende kan Den studerende har udviklingsbaseret

Læs mere

Helle Hygum Espersen. Hvad mener kommunerne når de siger samskabelse?

Helle Hygum Espersen. Hvad mener kommunerne når de siger samskabelse? Helle Hygum Espersen Hvad mener kommunerne når de siger samskabelse? Samskabelse i kommunerne? Både buzzword og indhold + international viden. dansk viden. Mulige diskurser: Co-creation, coproduction,

Læs mere

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE Artikel af Christian Schwarz Lausten, Seismonaut 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE I takt med, at sociale netværk, debatfora og communities vinder

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case. Ph.d.-studerende Rikke Brinkø, CFM, DTU Januar 2015

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case. Ph.d.-studerende Rikke Brinkø, CFM, DTU Januar 2015 Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case. Ph.d.-studerende Rikke Brinkø, CFM, DTU Januar 2015 Mig Rikke Brinkø Civilingeniør, PhD studerende PhD projekt: Sharing space in the

Læs mere

En reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer?

En reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer? En reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer? Af Mai Aggerbeck Artiklen beskriver og diskuterer informationskompetencebegrebet med udgangspunkt i en empirisk undersøgelse

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere