ABSTRACT... 2 INDLEDNING... 2 CASE PRÆSENTATION... 2 PROBLEMFELT... 3 KONKLUSION... 46

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ABSTRACT... 2 INDLEDNING... 2 CASE PRÆSENTATION... 2 PROBLEMFELT... 3 KONKLUSION... 46"

Transkript

1 INDHOLDSFORTEGNELSE ABSTRACT... 2 INDLEDNING... 2 CASE PRÆSENTATION... 2 PROBLEMFELT... 3 BIDRAG 1: GLOBALISERING OG LOKALISERING AF MARIA HARBOE... 6 BIDRAG 2: KONFERENCE, KONTEKST OG KULTUR AF JULIE BANG SVENDSEN BIDRAG 3: GLOBALE SERVICEKONTEKSTER, TRANSLOKALE INSTITUTIONER AF RIE SCHEUERMANN CHRISTENSEN BIDRAG 4: KONCEPTUEL BEHANDLING AF BEGREBET INTERNET GOVERNANCE AF NELE SATTRUP KONKLUSION

2 Abstract By looking at The Internet Governance Forum (IGF) from the three theoretical backgrounds of Mobile Communication, Service Design, Global IT and Organizations we seek to deliver a thorough and nuanced analysis of the issues in relation to the institution as a global object. The four contributions have various foci, but all four complement each other in their view on IGF as a micro cosmos on the overall process of glocalization. Overall, this anthology seeks to understand IGF through discussions and applications of concepts such as locality, globalization, context, digital divides and Internet governance. Indledning Information technology is not the cause of the changes we are living through. But without new information and communication technologies none of what is changing our lives would be possible (Castells, 1999:2). Ifølge Castells er informationsteknologien således ikke i sig selv årsagen til de forandringer, vi oplever, men dog en nødvendighed for forandringen. Med Internettet kan man tale om, at verden er blevet forbundet. Men Internettet er kun et værktøj, der faciliterer denne globale forbundenhed, da selve de forandringer, det medfører, er konsekvenser af de sociale, politiske og økonomiske strukturer, der er tilstede uden for Internettet. Selvom man siger, at Internettets forbundenhed har medført et digitalt divide, hvor dele af verden ikke er forbundet på lige fod, kan man altså med Castells argumentere for, at der er bagvedliggende strukturer, der ligger til grund for den udvikling og de forandringer, Internettet har medført og stadig medfører. Internettet har bevæget sig fra primært at være et globalt informationsøkosystem til i stigende grad at blive en integreret del af vores samfund, der har overtaget mange af de handlinger og aktiviteter, som tidligere var forankret til lokale institutioner. Med denne udvikling overføres lokale og globale samfundsforankrede problematikker omkring sikkerhed, demokrati og tilgængelighed også til Internettet. Internettets forandringsprocesser bliver mere og mere betydningsfulde for, hvordan verden udvikler sig, både på globalt og lokalt plan, hvorfor institutioner som IGF søger at biddrage til udviklingen ved at facilitere dialog og debat om samme. Case præsentation Internet Governance Forum (IGF) er en international institution [that] serves to bring people together from various stakeholder groups as equals, in discussions on public policy issues relating to the Internet (web 1). Etableringen af IGF blev officielt annonceret i 2006, hvorfor United Nations nedsatte et mindre sekretariat i 2

3 Geneve til varetagelsen af institutionens drift og interesser. Foruden dette sekretariat og en gruppe rådgivende aktører, har IGF ingen faste medlemmer (web 2). Overordnet set kan IGF s aktiviteter deles op i to grupperinger hhv. (1) under selve konferencen og (2) dét, som sker mellem konferencerne. IGF s konference er en årlig begivenhed, hvor deltagere med den rette baggrund og ekspertise mødes for at diskutere aktuelle emner vedrørende forvaltningen af Internettet. Aktiviteter mellem konferencerne består således i at fastholde denne dialog, samt facilitere delingen af viden og erfaring på tværs af afstand. Problemfelt Det er her interessant at undersøge IGFs høje og mangeartede kompleksitet - og hermed også berettigelse - med afsæt i en anskuelse af IGF som en del af globaliseringen. I bestræbelse på at undersøge den globale situation og dens iboende mekanismer, synes det nærmest oplagt at tage analytisk afsæt i en institution som IGF. Dette skyldes bl.a. at IGF forbinder interessenter på tværs af lokale grænser, hvilket ofte anskues som selve kernen i globaliseringsbegrebet. IGF kan med andre ord betragtes som en form for manifestation af de globale processer. Helt konkret er vi interesserede i forandringer og udfordringer både under og mellem konferencerne. Forandringerne har mange ansigter, både på det lokale, globale, infrastrukturelle, kulturelle og tekniske plan. Denne antologi behandler og anskuer de temaer, som udfordringerne medfører, ud fra såvel globaliseringsteori som andre akademiske specialiseringsfelter under Digital Design og Kommunikation. Antologien tager hermed afsæt i Stalds (Stald:2009 med reference til Robertson:1992 og 2001) argument om, at studiet af globale kulturer og processer fordrer en transdisciplinær tilgang, og i antologien anvendes og diskuteres akademisk teori fra felter som Service Design, Mobile Communication og Global IT and Organizations. Specialiseringernes forskellighed i forhold til fokus og forankringer bidrager til, at antologien får et mere bredspektret syn og flere vinkler på feltets problemkomplekser: Bidrag 1. Globalisering og Lokalisering - Fællesskab, diversitet og individ Igennem Mobil Kommunikation og Location Aware teknologier, søger Maria Harboe med et globalteoretisk afsæt at afdække de indbyrdes kulturelle problematikker og magtstrukturer, der opstår blandt deltagerne, under IGF s årlige konference. 3

4 Bidrag 2. Konference, Kontekst og Kultur Med afsæt i servicedesign og Global IT behandler Julie Bang Svendsen IGF-konferencerne gennem en diskussion af kontekstens betydning for kulturen og vice versa, og ved at analysere konferencerne som manifestation af globaliseringen. Bidrag 3. Globale servicekontekster, translokale institutioner Da teorien inden for servicedesign synes at favorisere territorieltænkning, søger følgende antologiske bidrag forfattet af Rie Scheuermann Christensen at problematisere feltet via globalteoretiske perspektiver og herved identificere de udfordringer som forefindes, når konteksten er global. Bidrag 4. Konceptuel behandling af begrebet Internet Governance Med afsæt i specialiseringen Global IT and organizations reflekterer Nele Sattrup over begrebet Governance i relation til Internettet og IGFs arbejder. Antologien følger en kronologi, hvor de to første bidrag starter i det lokale og konkrete under konferencerne. Derefter bevæger vi os bredere ud i tredje bidrag og betragter interaktionen IGF fordrer mellem konferencer for i sidste bidrag at betragte IGF og dens virke på et refleksivt plan. 4

5 Litteraturliste Robertson, R. (1992) Globalization. Social Theory and Global Culture. London: SAGE Robertson, R. (2001) Globalization Theory 2000+: Major Problematics," in George Ritzer and Barry Smart (eds.), Handbook of Social Theory, pp London: SAGE Stald, G (2009) Global, lokal, medier, unge. Kapitel 2, pp in G. Stald: Globale Medier, Lokale Unge. Ph.d. afhandling. København: Det Humanistiske Fakultet. Københavns Universitet Castells, Manuel (1999) Information Technology, Globalization and Social Development. United Nations Research Institute for Social Development (UNRISD) UNRISD Discussion Paper No. 114, September Tilgængelig via: 256b67005b728c/$file/dp114.pdf (Besøgt den 5. December 2013) Web referencer Web 1 Web 2 5

6 Globalisering og lokalisering Fællesskab, diversitet og individ Maria Harboe Mhar, Indledning Internet Governance Forums (IGF) årlige møde danner ramme for debat, informationsudveksling og udvikling af public policy issues i relation til internettet. Med målsætningen at skabe et forum, hvor deltagerer kan debattere på lige fod, uanset geografisk placering og politisk eller religiøs overbevisning, lægger IGF op til en flad magtstruktur, hvor debatten skal foregå på lige vilkår: The IGF is also a space that gives developing countries the same opportunity as wealthier nations to engage in the debate on Internet governance and to facilitate their participation in existing institutions and arrangements. (Web 1). Trods gode intentioner, kan det i praksis være svært at skabe den ønskede flade magtstruktur. Deltagerne kommer fra private såvel som offentlige og regerings institutioner, hvor de ikke kun adskiller sig fra hinanden i deres politiske og nationale oprindelse, men også i interesseområder og stillingsbetegnelser. De udtaler at: [ ] the involvement of all stakeholders, from developed as well as developing countries, is necessary for the future development of the Internet. (Web 1). Diversiteten i deltagerne er ikke kun altafgørende for IGF s arbejde, men også en udfordring idet der med disse forudsætninger naturligt vil opstå en hierarkisk magtstruktur, der vanskeliggør den ligeværdige diskussion og vidensdeling i blandt deltagerne. Dette kan skyldes delvist den svære balancegang af lokalisering og globalisering, hvor deltagerne naturligt anskuer givne globale problemstillinger i forhold til egen lokale kontekst (Stald, 2009). Denne problemstilling bliver af Hall (1992) beskrevet som diskursen The west and the rest, hvor den vestlige og mere velhavende del af verden besidder den største magt i beslutningsprocesser og udvikling. Hos deltagerne udtrykkes der ønske om More Equality i debatterne, hvad enten de være sig i korridorerne, til foredrag eller i forskningsprojekter på enkelte universiteter. På baggrund af de identificerede udfordringer under IGF s årlige møder, søger jeg at afklare følgende: Hvordan kan der igennem mobile teknologier og location aware teknologier, skabes større forståelse samt mere ligelig interaktion og debat iblandt IGFs deltagerne? 6

7 Det teoretisk afsæt På baggrund af ovenstående udfordringer, vil jeg i nærværende artikel analysere, hvilke processer der gør sig gældende i globaliserings og lokaliserings konteksten, i forhold til IGFs årlige konference og de problematikker der opstår iblandt deltagerne. For at belyse de komplekse globale processer, er mit teoretiske fundament primært forankret i Giddens (1990) og Baumans (2001) globalteoretiske syn på lokaliseringen og globaliseringens dualistiske løbebane. Idet jeg anser teknologien som en afgørende faktor og facilitator for globaliseringen (Castells, 1999), vil jeg i analysen beskæftige mig med globalteoriens overordnede rammeværk, og ikke direkte diskuterer teknologiens konsekvenser i forhold til deltagernes problematikker. Globalitet og lokalitet Trods en stor uenighed og debat blandt teoretikere omkring begrebet globalisering og dets oprindelse, er der enighed om, at det alment benyttede begreb i større eller mindre grad, beskriver en forandringsproces i det moderne samfund. Jones (2010) beskriver således globalisering som the growing interconnectedness and interrelatedness of all aspects of soceity. Denne interrelatedness og forbundethed er i høj grad forstærket af den teknologiske udvikling, der ikke blot har gjort det nemmere at transporterer mennesker og på tværs af kloden, men også skabt muligheden for nye kommunikations- og socialiserings værktøjer. Intensiveringen af socialisering og kommunikation på tværs af globaliteter og lokaliteter er ifølge Giddens (1990:64) konsekvensen af moderniteten, og han beskriver således globalisering som: [ ] the intensification of worldwide social relations which link distant localities in such a way that local happenings are shaped by events occurring many miles away and vice versa. Med dette argumenterer han for det moderne samfunds rekonstruering som følge af globaliseringen, således at lokale- og globale handlinger påvirker hinanden. Dette forstærkes af informations teknologier som internettet, der om noget bidrager til den globale forbundenhed. Idet globaliseringen og lokaliseringen ikke blot skal forstås som enkeltstående enheder, men kollaborerende fænomener (Appadurai, 1996), bliver grænsen imellem dem udvasket. Følgelig er befolkningen under indflydelse af globale såvel som lokale påvirkninger, der ikke blot influerer de daglige interaktioner og måden hvorpå disse anskues, men også i opfattelsen af den globale verden og dens problematikker. Her har medieinstitutionerne i høj grad indflydelse, idet begivenheder vinkles og distribueres som følge af politiske eller idealistiske overbevisninger eller restriktioner. Giddens (1990) omtaler vigtigheden i blandt andet, mediernes informationsspredning om begivenheder på verdensplan, idet gruppering af viden er essentiel for teknologiens- og det moderne samfunds udvikling. Netop dette manifesterer sig i IGF og det grundlag hvorpå de eksisterer. Deltagerne repræsenterer her både den lokale såvel som globale koncentration af viden indenfor Internet Governance, hvor funktionen som rådgivende 7

8 eksperter her danner grundlag for den teknologiske og sociale udviklingen af internettets muligheder. Det kan derfor argumenteres, at IGFs deltagerer biddrager til det globale samfunds udvikling, og dermed også til det homogeniserede verdenssyn, hvor af grænsen imellem globalitet og lokalitet bliver udvasket. Globaliseringens opdeling Konsekvensen af den globale og lokale sammensmeltning, omtaler blandt andet Bauman (2001) som Glokalisering. Her tages befolkningens evne til at tænke globalt i lokale sammenhænge i betragtning, og anser global- og lokal tænkning som en parallel proces. Om end Bauman (ibid: 55) erkender, at de to begreber går hånd i hånd, påpeger han også, at selv samme begreber unægtelig opdeler verden og vores samfund, i to lejre: [ ] men de to dele af verdens befolkning lever tilsyneladende på forskellige sider og ser kun den ene side [ ]. Med dette tydeliggøres der netop en af IGF s udfordringer under den årlige konference, i uligheden i deltagernes forforståelse af lokale såvel som globale problematikker i Internet Governance kontekst. Trods erkendelsen af, at anskue givne problemstillinger i global og lokal symbiose, udtrykker Baumann (ibid) ligeledes bekymring omkring den tilsyneladende manglende kontrol over den engang totalitære verden, der arbejder hen imod optagelse i den nye suverænstat, som globaliseringen har skabt. Med dette opgiver nationalstater dele af selvbestemmelsen ved, at indmelde sig i det ny fælles samfund, hvor blandt andet økonomiske og politiske beslutningsprocesser bliver centraliseret. Effekten af dette kan være positiv såvel som negativ, idet små stater hurtigt bliver undertrykte og i større eller mindre grad alligevel er nødt til at lægge politiske, økonomiske og militære beslutninger op af suverænstaten. Dog fungerer suverænstaterne ligeledes som faldskærm i krise situationer, hvor centraliseringen af bestemmelsesprocesser er altafgørende for overlevelse. Et eksempel på dette ses i den nylige græske finansielle og økonomiske krise, hvor den Europæiske Union traf beslutningen om, at genoprette finansiel stabilitet i Grækenland, ved bevilling af flere lånepakker (Web 2). For Bauman er netop dette synonymt med opgivelse af den statslige beslutningsfrihed, til fordel for suverænstatens overtagelse, og hermed underlæggelsen for den centraliserede magt instans, uden tanke på konsekvenserne. [ ] Derfor bør man ifølge Roland Robertson snarere tale om glokalisering end om globalisering, om en proces hvor sammenfaldet og sammemfletningen af syntese og spredning, integration og opløsning er al andet end tilfældigt og endnu mindre lader sig berigtige (Bauman, 2001: 52). Med det negative syn på glokaliseringen og den hårfine balance imellem globalisering og lokalisering, dannes rammen for hans skarpe opdeling af samfundet: Glokalisering er først og fremmest en redistribution af privilegier og afsavn, af rigdom og fattigdom, af ressourcer og uformåen, af magt og magtesløshed, af frihed og begrænsning. (Ibid:53). 8

9 Med dette som grundlag skabes der uundgåeligt en hierarkisk opdeling af verden, og i kløften imellem udviklingslande og industrilande. IGF s problematikker manifesterer sig på mange måder i Bauman s glokaliserings teori, i det diversiteten blandt deltagerne er underlagt en hierarkisk magtstruktur. På trods af det fundamentale ønske om, at udligne den centraliserende påvirkning i debatten omkring Internet Governance, bærer den magtstrukturelle opbygning af konferencen, præg af dette. Ortiz (2002) beskriver denne konstellation med differences, idet forskellighed og mangfoldighed er en drivende faktor i det demokratiske samfund. Institutioner, der netop er opbygget efter dette princip, vil derfor opleve denne forskellighed. Ikke blot i deltagernes nationale oprindelse, men også set i forhold til den kulturelle forståelse af demokratiet og dets naturlige hierarkiske magtstruktur i det moderne samfund. I den brede analytiske enighed: [ ] om at globaliseringen ikke betyder kulturel ensretning [ ] men at den snarere skal [ ] ses som en matrice af muligheder, hvorfra højst varierede udvælgelser og kombinationer kan foretages [ ] (Bauman, 2001:52-53), forstås altså skabelsen af flerheder, der ifølge Bauman ikke nødvendigvis fordeles ligeligt. Differentieringen og mangfoldigheden ses også i måden vi opbygger adskilte identiteter (ibid:53). At vi dermed lever som individualister i et centraliseret samfund, hvor beslutnings processer ligger udenfor individets rækkevide. Bauman (2000) argumenterer derfor, at individet står alene og magtesløs overfor de magthavende instanser, hvorfor fællesskabet og den demokratiske debat, i højere grad bliver flydende. Det er altså ikke blot skællet imellem rig og fattig eller udviklingslande og industrilande Bauman beskriver, men også det magttab og begrænsninger, der på individniveau er et produkt af globaliseringen. I en institution eller community som IGF, er de samme dualiteter på spil. Deltagerne er placeret i en kontekst, hvor deres individuelle forankring i det lokale samfund, skaber differentierede ressourcer eller privilegier for deres biddrag til konferencen og Internet Governance debatten. Jævnfør tidligere afsnit, ser Giddens (1990) netop sammenføringen af mangfoldig viden, som globaliseringens force, idet de enkelte deltagere kan biddrage med vinkler, der om muligt kan tilføre ny afgørende viden til debatten. Dette er uden tvivl essentiel, idet forskelligheder forstærker debattens demokratiske fundament, og biddrager til den globale vidensdeling. Udfordringen i denne konstellation kommer dog stadig til udtryk i den hierarkiske fordeling imellem de, af Baumans definerede, kløfter. Os og de andre Med den brede teoretiske enighed om globaliseringen og lokaliseringens komplementære parallel proces, er det en nødvendighed at forstå forskelligheden i de to fænomener. Lokaliseringens pluralistiske forankring i det kulturelle og individuelle nære miljø, er det, der for de fleste individer, udgør en mere eller mindre stabil hverdag. 9

10 Den lokale forankring er til stadighed en realitet, hvorimod tilgangen og ikke mindst adgangen til globaliseringens muligheder er forskellige. Globaliseringens nedbrydning af de kulturelle, økonomiske og politiske barrierer, er for nogen ensbetydende med frihed til at vælge. Denne frihed synliggør og forstærker de andres fastlåsthed, og forstærker således samfundets kløfter (Bauman 2001). Hall (1992) konceptualiserer diskursen The West and The Rest, hvor beskrivelsen af the west blev kendetegnet ved den unikke vestlig verden, stillet i forhold til den underlegne ikke-vestlige verden. Fra europæisk og vestlig front, er der altså optrukket linjer til at adskille og beskrive os og de andre. Man kan spørge sig selv om globaliseringens homogeniserende effekt, har forstærket kløften imellem os og de andre, eller om det er den øgede synlighed på tværs af grænser, der har forstærket konstellationen. Begrebet os og de andre, beskriver ligeledes det samfundsmønster, Bauman (2000) omtaler som individets samfund. Som individer skaber vi identiteter ved at spejle os i andre omkring os i givne situationer (Goffman, 1959), men også i sociokulturelle strømninger, der i høj grad er en del af den vestlige kultur. Bauman (2000) beskriver vores manglende evne til at opretholde et fællesskab, i det vi er så ivrige efter at være os selv, at vi ofte er os selv nok. Vi tilpasser os situationer eller communities som tilskuere i individsamfundet, i stedet for at være medvirkende aktører. Nye fællesskaber Som opsummering på ovenstående, ses problematikkerne under IGFs årlige konference, i kraft af den globale såvel som lokale kontekst deltagerne er placeret i. Kompleksiteten i debatten omkring internet governance, afspejles ligeledes i det flydende begreb globalisering. Konference deltagerne har behov for at skabe [ ] mening og sammenhæng i verden og at handle derefter, såvel individuelt som kollektivt. (Stald, 2009:157), hvilket besværliggøres af de kløfter der usynligt opstår imellem deltagerne. Her kan udtrykkes et behov, for skabelsen af en balancegang imellem dualiter. Dette sker i forsøget på at undgå dannelsen af kløften imellem ekspert og novice, hvor den centraliserende magtinstans overtager styringen. Wellman (2001:5) udfordre Baumans (2001) syn på det individualistiske samfund, med skiftet fra traditionelle organisations- og gruppe strukturer til networked individualism. Han beskriver kommunikationsformen som person-to-person connectivity, der således bygger på menneskelige relationer og interesse, uafhængig af tid og sted. Mobile teknologier bidrager til denne form, idet mobiliteten facilitere lokalitetsuafhængigheden, og giver mulighed for en konstant connectedness (Ling and Donner, 2009). I kritikken af de digitale netværks grupper, udtrykkes Baumans bekymring om isolation af samfundets individer. Med location aware mobile teknologier, skabes lokal forankrede netværk, hvor vi er: [ ]constantly in touch 10

11 with local knowledge and information (Gordon og Silva, 2011:156). Gordon og Silva (2011:166) beskriver yderligere at: Networked localities create a context that allows communities to share more information and resources [ ]. I globaliserings teori, fokuseres der ofte på globaliseringen og lokaliseringens parallel forløb, med globaliseringen som afgørende fænomen, i lokalsamfundets udvikling. Network locality vender denne tese, og argumenterer, at lokaliteter har magt og mulighed for at påvirke det globale netværk. Der argumenteres yderligere at lokaliteter stadig er afgørende, idet den øgede mulighed for at forbinde disse, bidrager til den lokalkulturelle læring. Ved at give IGFs deltagere adgang til netværks som dette, bidrages der til deres følelse af empowerment: Shifting from face-to-face [location based] contact to disembodied contact is a possible means of obtaining autonomy [ ] (Wellman, 2001:6). Altså gives individer en forøget mulighed for at udtrykke og debatterer problematikker på et for dem, neutralt fundament, hvor alle kan deltage på lige fod. Den mobile location aware teknologi, giver frihed i debatten, idet at de trods deres fysiske placeringen på konferencen, har mulighed for at skabe små lokal samfund hvori debatter og problematikker kan forankres. Om end brugen af location aware teknologier, åbner op for muligheder og kan afhjælpe nogle af udfordringerne blandt deltagerne, kan der stilles spørgsmålstegn ved, hvorvidt ønsket om en hierarkisk udligning vil være en fordel i et demokratisk forum som dette. I den nutidige debat om ligestilling iblandt køn- og minoritets grupper, debatteres således hvorvidt der i stedet skal arbejdes målrettet imod ligeværd, fremfor ligestilling blandt disse grupperinger. Konklusion I eksaminationen af globalisering- og lokaliserings processen, anskues det vidstrakte globaliserings fænomen, i forhold til institutionen IGF. Her analyseres de problematikker, der er på spil i forhold til deltagerne og den magtstruktur, der i kraft af demokratiet opstår. Igennem min analyse af globaliserings- og lokaliseringens parallel forløb, betragter jeg IGF som et Mikro-kosmos, af globaliseringens forandringsproces. Forandringsprocessen er ifølge Giddens, essentiel i den globale- og teknologiske udviklingsproces, idet globaliseringens udviskning af landegrænser fordre den essentielle videns- og informations gruppering, der er med til at udvikle det moderne samfund. Anskues forandringsprocessen i Baumans teoretiske lys, ses globaliseringen som katalysator for de magtstrukturelle udfordringer i deltagernes kulturelle og ideologiske diversiteter. Udbredelsen af det individualistiske samfundsmønster, som konsekvens af globaliseringen, skaber derfor øgede udfordringer i forhold 11

12 til fællesskabet og den ligeværdige debat. Disse kløfter, hvad enten de er kulturelle, digitale eller politiske, vil være tilstede, og er med globaliseringens udbredelse blevet synliggjort. Som løsning til dette debatteres derfor brugen af mobile teknologier som location aware teknologier, der i kraft af deres formål, kan skabe nye fællesskab muligheder i en given lokal og global konstellation. 12

13 Litteraturliste Appadurai, A. (1996): Modernity at Large. Cultural Dimensions of Globalization, Chapter 9 The Production of Locality pp , Minneapolis and London University of Minnesota Press Barry Smart (eds.), Handbook of Social Theory, pp London: SAGE Bauman, Z. (2000): Liquid Modernity, Chapter 5 Community, pp , Polity Press Bauman, Z. (2001): Om Glokalisering: Eller globalisering for nogle og lokalisering for andre pp in M. Thorup At tænke globalt globalisering, sociologi, politik (2004) Hans Reitzels Forlag Castells, M. (1999): Information Technology, Globalization and Social Development in UNRISD Discussion Paper No. 114, September 1999 Giddens, A. (1990): The Consequences of Modernity, Chapter 2 pp 55-78, Cambridge: Polity Press. Goffman, E. (1959): The Presentation of Self in Everyday Life, Anchor Books Gordon, E. & Silva, A. (2011): Net locality. Chichester, West Sussex: Wiley-Blackwell. Hall, S. (1992): The West and the Rest: Discourse and Power. In: Hall S & Gieben B (eds) Formations of Modernity. Polity Press in association with The Open University: Cambridge. Jones, A. (2010): Globalization: Key Thinkers, Chapter 1 Introduction: Thinking About Globalization pp. 1-18, Chapter 5 and Transformational thinking: David Held and Anthony McGrew pp Ling, R. and Donner, J. (2009): Mobile Communication, Digital Media and Soceity Series, Polity Press Ortiz, R. (2002): Cultural Diversity and Cosmopolitanism, pp in Stald, G. and Tufte, T. (eds.) Robertson, R. (1992): Globalization. Social Theory and Global Culture. London: SAGE Robertson, R. (2001): Globalization Theory 2000+: Major Problematics," in George Ritzer and Barry Smart (eds.), Handbook of Social Theory, pp London: SAGE Stald, G. (2009): Global, local, medier, unge kapitel 2, pp in G. Stald: Globale Medier, Lokale Unge. Ph.d. afhandling. København: Det Humanistiske Fakultet, København Universitet Wellman, B. (2002): Little Boxes, Glocalization, and Networked Individualism. in Digital Cities II: Computational and Sociological Approaches, edited by Makoto Tanabe, Peter van den Besselaar, and Toru Ishida. Berlin: Springer-Verlag, Web referencer: Web 1: (set d kl ) Web 2: (set d kl. 22:05) 13

14 Konference, Kontekst og Kultur Julie Bang Svendsen, Indledning Med de årlige konferencer har IGF muliggjort både sociale og politiske interesser omkring internet governance at samles årligt i prædefinerede knudepunkter bestående af møder, workshops og sessions. Denne multi-stakeholder dialog indeholder udfordringer. Dette bidrag fokuserer netop på disse årlige IGF-konferencer, og ser særligt på konteksten og kulturen, hvori en mulig IT-løsning kan skabes og implementeres. 2. Metode Formålet med artiklen er at behandle konferencerne gennem en teoretisk diskussion af kontekstens betydning for kulturen og vice versa, og ved at analysere konferencerne ud fra globaliseringsteori. På baggrund heraf konkluderer jeg løbende, hvilke områder IGF vil skulle tage højde for, før og i en eventuel implementering af en IT-løsning. Udover Global IT, bygger denne artikel på en servicedesign-tilgang. En forståelse af kompleksiteten af mange stakeholders er netop et område, servicedesign beskæftiger sig med. Det nye, multidisciplinære servicedesignfelt omfavner diversiteten i menneskelige grupperinger, og kan især kendetegnes ved et fokus på brugeren og konteksten (Clatworthy, 2011). Herfor synes denne tilgang særligt oplagt. Kurset Global IT kombinerer tre tilgange til forståelse af IT i et globalt perspektiv: teknik, infrastruktur og kultur. Dette bidrag vil argumentere for, at før vi kan overveje tekniske løsninger, må vi først belyse den nuværende infrastruktur og særligt kulturen. Dette bidrag består således af diskussioner omkring, hvordan vi kan undersøge, forstå og inkludere kulturen, konteksten og de sociale vilkår under IGF-konferencerne, før vi designer en løsning til den. 3. Konferencen som udtryk for globalisering McLuhan erklærer i Understanding Media i 1964 (1964:7), at the globe is no more than a village. I forlængelse heraf udråber han bl.a. samtiden til The Age of Anxiety, særligt med henvisning til en implosion af sociale og politiske funktioner, der fordrer deltagelse og engagement uden at tage hensyn til et egentligt point of view (1964:7). McLuhan beskæftiger sig med, hvordan tid og sted bliver ophævet fordi elektricitet er hævet over disse dimensioner. Med elektricitet mener McLuhan her TV og radio, men kan i nutiden tolkes til også at inkludere de digitale medier, der anvendes under IT-løsninger. Mennesker forbindes altså på tværs af deres tidslige og situationelle forankringer, uafhængigt af geografiske placeringer. Ud fra McLuhans tilgang til 14

15 globaliseringens konsekvenser, har han fat i en interessant pointe med vores verden som værende en landsby, hvor mennesker igen med reference til de klassiske stammetilværelser er samlet igen i en social og mediemæssig kontekst. Denne landsby-metafor bliver meget konkret, når vi ser på konferencerne, og undersøger dem med henblik på at skabe en IT-løsning. Under konferencerne er de deltagende netop samlet i en fælles kontekst, men der synes at være problemer med at få en fællesskabsfølelse bl.a. grundet korridor -forhandlinger og ulige magtrelationer (Stald, 2013). Ifølge McLuhan har den af medierne affødte globalisering altså konsekvenser for de menneskelige relationer, og McLuhan er ikke alene med sin holistiske tilgang til globaliseringens konsekvenser for samfundet. Også Giddens ser globalisering som den drivende kraft bag forandringer i såvel samfundsmæssige institutioner som sociale relationer (Giddens, 1990). Hvis vi applikerer Giddens syn på modernitet og globalisering på konferencerne, vil man kunne sige at IGF som institution er dannet og består på globaliseringens vilkår og at denne globalisering ligeledes påvirker de sociale aktører, der deltager på konferencerne. Denne transformative kraft, som Giddens tillægger globalisering har gjort ham til en af grundlæggerne af én af tre skoler af tænkning inden for globaliseringsteori; the transformationalists school (Jones, 2010 med henvisning til Held et al, 1999). Her anerkender man globalisering som primus motor for de sociale, politiske og økonomiske ændringer, der omformer vores samfund (Jones, 2010:9). De resterende to skoler af tænkning kategoriseres som hyperglobalists og sceptical school. Hyperglobalisterne ser globaliseringen som den bærende faktor i en ny epoke i menneskets historie, hvor skeptikerne mener at dette er en overdrevet myte (Jones, 2010 med henvisning til Held et al, 1999). IGFs konferencer har mange interessante grænseflader udi det globale over for det lokale. Selve forummet er lokalt forankret (e.g. på Bali), men mange forskellige kulturer er repræsenteret samtidig, og forummet rummer både lokale og globale dagsordner. De årlige konferencer kan altså ses som en del af den globalisering, som Held et al. (1999:14 i Stald, 2009) beskriver som the widening, deepening and speeding up of global interconnectedness. Hovedfokus her er den forbundethed, globaliseringen medfører. Under konferencerne er mange kulturer og interesser repræsenteret, og et led af globaliseringen er de opfindelser/innovationer, der muliggør den hastige forbundethed, såsom web ets udbredelse, smartphones, e-kommunikation, eller flyet (se eks. Urry, 2007) der muliggør det hurtige face-to-face møde. Konferencernes deltagere er altså alle en del af den globale virkelighed, og deres tilstedeværelse er en manifestation af denne, og deltagernes bredde går på tværs af kontinenter. Så hvordan skaber man en IT-løsning i en sådan situation? Under konferencerne har de mange deltagere hver sin dagsorden, forskellige IT-forståelser, deltager i forskellige arrangementer og møder, kommer fra forskellige baggrunde og har forskellig tilknytning til IGF og selve situationen. Situationen, eller konteksten, er stærkt forankret i et forum, som på trods af dets foranderlige lokation og indhold har et rum omkring sig bestående af flows og netværk. Ifølge Held et al (1999:16 i Stald, 2009) beskriver det lokale netop 15

16 sådan: Flows and networks within a specific locale. Med locale henvises der til både fysiske eller virtuelle rum. Og i tilfældet med konferencerne kan det med fordel forstås mere som Stald (2009:32) skriver selve oplevelsen af lokalitet. Ifølge Appadurai (1996:189) er der mange dimensioner i lokalitet. Det kan også være ideologien af situated community. I konferencernes tilfælde er dette community meget midlertidigt i sin form, og Appadurai ser da også lokalitet som relationel og kontekstuel, og ikke som scalar eller spatial (1996:178). IGF kan altså ses som det, Appadurai betegner som et neighbourhood om end flygtig og midlertidig af natur. Et neighbourhood er ifølge Appadurai (1996:184) en kontekst (eller sæt af kontekster), hvori meningsfuld social action både genereres og fortolkes. Og grænserne for neighbourhoods er konstant foranderlige og til forhandling, bla. som konsekvens af nye medier. Appadurai understreger altså, hvordan konteksten er bærende for et neighbourhood: Neighbourhoods are contexts, contexts are neighbourhoods (1996:184). En IT-løsning under selve konferencerne vil altså skulle tage højde for og yderligere facilitere - denne fælles forbundethed. Med forbundethed som fællesnævner kan deltagernes globale virkelighed udspilles i de flows og netværk, de indgår i under konferencen. Med henvisning til Appadurais (1996) neighbourhoods are contexts skal en løsning forankres i konteksten. 4. Kontekst møder kultur Med konteksten som kerneprincip bag disse neighbourhoods i vores forbundne globale landsby er det interessant dybere at forstå denne kontekst, konferencerne består af. I sin tekst om den flydende modernitet beskriver Bauman (2000:199) cloakkroom communities, som kendetegnes ved, at medlemmer af fællesskabet de besøgende er samlet for en særlig lejlighed og her momentært deler en fælles interesse. Eksemplet i Baumans tekst er et teaterstykke, som i en rum tid samler de besøgende - på trods af eventuelle uenigheder og andre interesser - og at dette fællesskab ikke eksisterer yderligere efter tæppets fald. Spørgsmål omkring IGF mellem konferencerne berøres videre i Bidrag 3, og afsøges ikke nærmere i denne artikel. Ud fra Baumans tanker omkring cloakroom communities, eller eksplosive fællesskaber, kan jeg dog drage en lighed mellem konferencernes og teaterstykkets korte, afgrænsede levetid. Dér hvor IGF-konferencerne adskiller sig fra Baumans (2000) cloakroom communities er i deltagernes passivitet. Under IGF-konferencerne stiler man ikke efter enighed, men derimod efter saglig debat (web 1). Under konferencerne er der en udpræget kulturel diversitet i form af de mange besøgende med vidt forskellige baggrunde. Ortiz (2002) beskriver den kulturelle diversitet som omhandlende modsætninger såsom integration/difference og globalisering/lokalisation, og Ortiz (2002:60) henviser ligeledes til begrebet om 16

17 kontekst, som han mener er forandret til en tilstand, hvor globalisering nu er det fremherskende situationelle element. En interessant pointe fra Ortiz er, hvordan modsætningsforholdene, og moderniteten, påvirker forskellige grupper forskelligt; der er en europæisk modernisme, en afrikansk modernisme, osv. Som Ortiz (2002) understreger, må man tage højde for denne diversitet og de forskelle den afføder. Her er homogenitet ikke et mål; det er derimod vigtigt at respektere og forstå modernitetens pluralitet og de magtrelationer, der affødes. I sin tekst om glokalisering fra 2001 har Bauman ligeledes taget fat i lignende modsætningsforhold for at beskrive den globalisering, der sker med os alle sammen (Bauman, 2001:49). Bauman går så langt som at kalde vores tilstand for verdensuorden, og understreger samtidig en holdning lig Ortiz om at globalisering ikke betyder kulturel ensretning (2001:55). I Baumans (2001) beskrivelse af, hvad han betegner som glokalisering, ses altså en redistribution af magthierarkier, og IGF kan her ses som et mikrokosmos herpå, hvilket er et interessant eksempel på, hvordan de kulturelle kløfter påvirker konteksten. Marshall (2002) har lånt begreber fra litteraturen, og kalder den moderne diverse kultur for en intertekstuel kultur, med reference til at flere kulturer co-eksisterer og at kultur er noget, vi deler. Hvis vi skal designe en IT-løsning må vi altså først forstå situationen og kulturen, før vi går ud i overvejelser omkring platforme, funktionalitet etc. Ved at designe en løsning, der tager omfavner heterogenitet, kan IGF hermed respektere og designe til de magt- og kulturforskelle, der er iboende under konferencen. Kompleksiteten i at designe til modsætningsforhold er udfordrende, og IGF må her differentiere elementer af funktioner så de passer ind i udvalgte differentierede målgrupper. 5. At designe til kulturer Især adgang og relationer har betydning for de besøgende på konferencerne og for de fleste kontekster (Holtzblatt et al., 2013). Med adgang menes her følelsen af ejerskab og empowerment, der bl.a. handler om at tale brugernes sprog, så de kan handle og tage stilling (Zimmerman og Rappaport, 1988). Men hvem er deltagerne til IGF hvem er menneskerne, der skal designes til i konteksten? Under konferencerne er der tale om en stor diversitet i både dagsorden, adgang, mål, vidensniveau og relationer, og her er både digitale og kulturelle kløfter. Målet kan som sagt ikke være at designe en løsning, der passer til alle. Bl.a. Bauman (2001) og Ortiz (2002) beskæftiger sig med, hvordan vi kan sameksistere på den globale scene, og inden for usability-forskningen har bl.a. Herzum (2010) givet et godt bidrag til at forstå de udfordringer, der opstår, når man designer til en universal målgruppe. Herzum (2010) belyser, hvordan også de kognitive processer, dvs. hvordan vi oplever og opfatter verden differentierer sig i henhold til vores kulturelle baggrund. Særligt Herzums (2010) begreber om cultural usability og universal usability er interessante i henhold til konferencerne, og her opstiller Herzum tre udfordringer man skal være opmærksomme på: (1) user diversity, (2) knowledge gaps og (3) technology variety, hvor de alle tre beskæftiger sig med kulturelle og digitale kløfter i 17

18 brugerlandskabet, som man må være opmærksom på. Første udfordring tager fat i samme problematikker, som blev diskuteret i afsnit 4, indeholdende bl.a. Ortiz (2002) debat om den kulturelle diversitet. At designe til en divers målgruppe indeholder mange udfordringer grundet forskellige aldersgrupper, vidensniveau, kønsforskelle, brugeregnethed, perception m.v. Også Herzum betegner her diversitet som en særlig omstændighed, der udfordrer designprocessen for IT-løsninger. Under konferencerne bliver særligt magtrelationer og vidensniveau udfordret på dette område, og en eventuel løsning må tage højde for dette. Fra punkt 2, knowledge gaps, kan der udledes at en designløsning bør tage højde for at skabe en tydelig bro mellem den viden, deltagerne allerede har, og den viden de har brug for, for at få maksimal udbyttet af en eventuel løsning. En mulighed for dette er ved at kommunikere ved hjælp af kendte metaforer. Igen her viser den kulturelle diversitet sig som en udfordring, da det i høj grad kan være en udfordring, hvis metaforerne skal forstås på tværs af kulturelle baggrunde. Udfordringen ved technology variety består i disciplinen i at designe løsninger, der skal optimeres til forskellige niveauer af netværkshastigheder, processorer, skærmstørrelser mv. Hvis IGF ønsker at designe en online platform, vil det være optimalt at understøtte forskellige skærmstørrelser og styresystemer - Android, ios, Windows og lignende - der er mest fremherskende blandt deltagerne. Dette kan aldrig blive altomfavnende, da disse har stor varietet. Hvis IGF ønsker at designe en IT-løsning, vil det være optimalt at understøtte forskellige skærmstørrelser og styresystemer - Android, ios, Windows og lignende - der er mest fremherskende blandt deltagerne. Dette kan aldrig blive altomfavnende, da disse har stor varietet. En digital IT-løsning til brug under konferencen kan give adgang og hermed empowerment til deltagerne, givet at løsningen altså giver dem mulighed for at handle og tage stilling. En eventuel løsning må især tage højde for vidensniveau, og kunne bruges af både eksperter og novicer. At designe en løsning, der tilgodeser kulturelle forskelle besværliggøres af de mange nuancer og faldgrupper, der ligger i metaforer. Denne kulturelle diversitet kan være afgørende for, hvordan deltagerne til IGF-konferencerne oplever de forskellige tilbud, og bør derved i udpræget grad klarlægges ud fra egne undersøgelse i modsætning til brug af traditionel kendskab til landet og kulturen, for at undgå at undervurdere de kulturelle differentieringer i konteksten. 6. Kontekstuelle design til kulturel diversitet Det at samarbejde, opbygge forbindelser og opnå en indsigt i problemstillinger og kulturelle forskelle på tværs af lande er komplekst (Bjørn, 2011). I dette komplekse udgangspunkt er det væsentligt at forstå at viden og teknologiske løsninger ikke uden videre kan overføres fra én kontekst til en anden, og at IGF er styret af sin egen kontekstuelle logik, der altså må undersøges i situationen. Man designer til et helt unikt neighbourhood og til en meget divers og sammensat gruppe mennesker. Såfremt IGF ønsker at påbegynde en egentlig udvikling og 18

19 designproces, vil det første seriøse skridt være at supplere deres eksisterende viden med field research og herunder primær data indsamlet under en konference. Ifølge Sanders og Stappers (2008) består den første del af designprocessen af den "fuzzy front end", hvor alle muligheder endnu er åbne, og slutresultatet stadig er ukendt. Det er i denne del af processen, at de eksplorative undersøgelser finder sted. En meget anvendt metode under servicedesign er den kontekstuelle inquiry. Kontekstuel design er en bruger- og kontekstcentreret og struktureret designproces, der hovedsageligt bliver brugt i forbindelse med (re-)design af systemer, der indeholder information, kommunikation og/eller teknolog eksempelvis et digitalt kommunikationsværktøj til brug under IGF-konferencerne. Kontekstuel design udspringer af etnografi, psykologi og hermeneutiske teknikker, men adskiller sig ved i kontrast til den klassiske etnografi at begrænse field interviews til et par timer, at være meget projektorienteret, og ved at have et klart defineret samtalefokus. Hvor Ortiz (2002) nævner særligt antropologi og historie som de discipliner, der typisk er blevet brugt til at afsøge spørgsmål omkring kulturel diversitet, har et nyere fokus på human-centered design medvirket til at designere især i research-faser ligeledes afdækker denne kulturelle forskellighed. Herzums usability images (Herzum, 2010) er et konkret eksempel på, hvordan design diciplinen bygger videre på og tilpasser den antropologiske feltundersøgelse til at afdække et specifikt design-behov (som beskrevet i afsnit 5). Kontekstuel design tager afsæt i den tanke at en given teknologi/service/produkt altid er placeret i en større kontekst, og at man ved at introducere et nyt tiltag både er afhængig af og ændrer miljøet for de fremtidige brugere (Holtzblatt et al., 2013). Den kontekstuelle designtilgang synes derfor særlig relevant for konferencernes udfordringer, da konferencernes besøgende rummer kulturer, referencerammer og livsverdener, som vi ikke selv er en del af, og ikke umiddelbart har adgang til. De besøgende er et produkt af globaliseringen, og konferencen består altså på som konsekvens af globaliseringen (afsnit 3). Bauman (2001) ville kalde dem turister, der rejser rundt fordi de har lyst. Konferencens besøgende er ikke de Baumanske vagabonder, der rejser fordi de ikke har et andet udholdeligt valg. I sin tekst fra 2007 adskiller Urry (2007) ikke mellem disse begreber, for Urry er adgang til mobilitet en kapital i sig selv den såkaldte netværkskapital. De besøgende er altså stærke i denne kapital, men i mange andre henseender er de meget kulturelt forskellige individer, der sameksisterer på den globale scene, der hedder IGF-konferencer. Den stigende globalisering, som muliggør kompetencedeling og samarbejde på tværs af landegrænser, byder altså på udfordringer i forhold til den typiske designproces, hvor man ofte kan gøre brug af en stor sekundær data indsamlet gennem desk research (offentlig tilgængeligt data, undersøgelser, research og lignende). I situationer som under IGF-konferencerne, hvor både kulturelle og digitale forskelle er så udtalte - kan gratis data ikke stå alene, da det er essentielt først at undersøge og forstå konteksten, hvori løsningen skal fungere og tjene et formål, altså at gøre løsningen tilpasningsdygtigt. Dette skal 19

20 gøres for at undgå situationer, hvor løsningen ikke bliver reproducerbar, skalerbar eller forståelig for brugerne (de Laet, 2000). Her kan kontekstuel design bidrage til at imødekomme de udfordringer, som Herzum opstiller (afsnit 5) for kulturel og universel usability både generelt og under IGF-konferencerne. Den kontekstuelle designtilgang bygger altså på princippet om at folk er eksperter udi hvad de gør men de er ikke i stand til at artikulere deres praksis (Holtzblatt et al, 2013: section 8). Med praksis forstår jeg her en bredere tilgang end den typiske manuelle forståelse af en arbejdsfunktion, og breder begrebet ud til at dække over en forståelse for konferencens strukturer, metaforer og branchespecifikke mekanismer. Vores viden om de besøgende hos konferencerne bygger sandsynligvis på en række stereotypiske og simplificerede forestillinger. Men konferencernes komplekse virkelighed rummer mange flere facetter, som kan udfoldes gennem denne kontekstuelle tilgang. 6.1 Anvendt kontekstuel design under IGF-konferencerne Processen i kontekstuel design varierer af situationen, men i IGF-konferencernes tilfælde ville første skridt være at identificere og mappe de forskellige brugere og potentielle partnere og skabe kontakt med disse. Her vil designeren være en aktiv medspiller i at stille spørgsmål og foreslå deres fortolkning af brugernes adfærd og motivationer. Dernæst skal designeren skabe en større forståelse, hvordan konferencerne opfattes for personen. Her kan helt konkrete repræsentationer (papir, tegninger og lignende) hjælpe forståelsen og bygge bro mellem eventuelle besværligheder i forhold til definitions- og metaforproblematikker, som ligger i kulturforskellene, som også blev beskrevet i afsnit 5. Herefter kan man vælge at gå forskellige veje, alt efter fokus. Med hensyn til at fremme en løsning, der omfavner heterogenitet og respekterer magt- og kulturforskelle kan man med fordel vælge at tage udgangspunkt i en cultural model, der indfanger kultur og policy, der begrænser brugerne. I denne proces mapper man kulturen, aktørerne, værdierne, handlingerne og antagelser ud for at opnå indsigter og forståelse for kulturen i konteksten. I forlængelse heraf vil det give god forståelse for deltagernes situation, at gennemgå deres skridt i forskellige handlinger kronologisk via en såkaldt sequence model hvis IGF ønsker at designe en kontekstuelt forankret IT-løsning med fokus på brugerne behov og adfærd. Disse modeller kan anvendes til at skabe større klarsyn over problematikken med deltagerne i centrum, og herfra fokusere på at skabe en løsning, der imødeser ønsket om at designe en IT-løsning, der omfavner heterogenitet, faciliterer fælles forbundethed og anvender god usability. 20

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Et par systemisk opmærksomheder Handlinger er relationelt forbundet med andre handlinger Alle er

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub.

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub. Uanset hvilket område eller emne du beskæftiger dig med, får du her et komplet opslagsværk på print, cd-rom og Artikel

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15tirsdag

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013 OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE Roskilde bibliotekerne 2013 1 FORSTÅ FORANDRINGSBEHOVET Det nye i opgaven? For mig som leder? krav til ledelse? Kulturen? For medarbejderne Arbejdsmetoderne? Kompetencer?

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor?

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? af Tove Brink, cand.merc., MBA, tb@brinkdevelopment.dk, Brink Development Aps. 1. Hvad kræver forretningen? Eksternt

Læs mere

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S Superbrugeren anno 2009 Superbrugeren contra resten af befolkningen Kilde: Gallup

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Erhvervslederes løsninger til at tackle fremtidens komplekse udfordringer ligger i deres indre - i ubevidste kreative og intuitive ressourcer - mener en af

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015. Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen

TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015. Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen TRÆNINGSPROGRAMMET TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015 Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen Træningskandidater på 1. års organisationslinje deltager ikke i teorigruppen for organisationslinjen,

Læs mere

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer. Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz. Full Circle. Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune

Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz. Full Circle. Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz Full Circle Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune Hvorfor vælge dette træningsprogram De grundlæggende forudsætninger for menneskelig succes

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus VidenForum inviterer til seminarrække - Learn how to improve your intelligence and market analysis capabilities VidenForum har fornøjelsen at præsentere en række spændende seminarer i samarbejde med Novintel

Læs mere

Den udvidede koncertoplevelse

Den udvidede koncertoplevelse Den udvidede koncertoplevelse Denne artikel er skrevet på baggrund af produktspecialet i oplevelsesøkonomi v/ Aarhus Universitet: Den udvidede koncertoplevelse. Specialet er udarbejdet af Cand. Mag. i

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse Forskningsprogram Satsning Kontakt Diversitet og Social Innovation Unges sociale fællesskaber (Inklusions-

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder. MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044

Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder. MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044 Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044 Modeval2 er et Leonardo da Vinci innovation overførsel projekt, der henvises til i koden n LLP-LDV-toi-2008-FR-117.044.

Læs mere

Sound Forum Øresund. Om projektet. Lyd-clusteret. Perspektiver. - Et netværksprojekt på tværs af sektorerne. - Rammerne for projektet

Sound Forum Øresund. Om projektet. Lyd-clusteret. Perspektiver. - Et netværksprojekt på tværs af sektorerne. - Rammerne for projektet Morten Jaeger - Underviser v. KU, Rytmisk Musikkonservatorium og RUC - Komponist og producer, Fishcorp - Spildesign, Learning Lab, DPU - Konsulent, innovation og spil v. Workz a/s Sound Forum Øresund -

Læs mere

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive Spaces, mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign

Læs mere

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet?

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? 1) Den klassiske tilstedeværelse Visitkort hele pakken blogs Fora Netbutik Distribueret indhold 2) De sociale medier Facebook LinkedIn Twitter Faglige blogs

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Curriculum Vitae. Resumé: Erfaring:

Curriculum Vitae. Resumé: Erfaring: Resumé: Mine spidskompentencer og passion er idéudvikling, konceptudvikling, prototyping, interaktionsdesign og digitale kommunikationsstrategier. Jeg har erfaring med strategisk planlæg-ning af kommunikation

Læs mere

Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse.

Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. Listen kan kun betragtes som vejledende, da godkendelsen af enkelte kurser i høj grad har været afhængig af

Læs mere

Udfordringer for cyber security globalt

Udfordringer for cyber security globalt Forsvarsudvalget 2013-14 FOU Alm.del Bilag 105 Offentligt Udfordringer for cyber security globalt Binbing Xiao, Landechef, Huawei Technologies Danmark Knud Kokborg, Cyber Security Officer, Huawei Technologies

Læs mere

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Finn Hansson Lektor, PhD Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 1 Disposition Former for evalueringer Interesser

Læs mere

Re-design af Bøssehusets hjemmeside Webdesign og webkommunikation, F2012 Iben Kold Thomsen (hold 1) & Morten Mechlenborg Nørulf (hold 2)

Re-design af Bøssehusets hjemmeside Webdesign og webkommunikation, F2012 Iben Kold Thomsen (hold 1) & Morten Mechlenborg Nørulf (hold 2) Introduktion Vores eksamensprojekt er et re-design af Bøssehusets hjemmeside. Bøssehusets er et kulturhus for bøsser, lesbiske og transseksuelle personer beliggende på Christiania. Huset skaber rammerne

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker Fremtidens Danmark Vores arbejde har sigte på at udvikle teknologier og services, der faciliterer en hverdag, hvor mennesker får gode muligheder for at bo, arbejde og leve - at mestre situationen og yde

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast)

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Peter Vermeulen, PhD Autisme Centraal, Gent, Belgium, 2014 Baggrund: Spørgeskemaet Autisme-Good-Feeling er et uformelt assessment værktøj. Formålet med værktøjet

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd.

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. AM:2010, Nyborg den 9. november 2010 Hvordan bliver arbejdsmiljøpsykologien

Læs mere

Mening og ledelse i forandring?

Mening og ledelse i forandring? Workshop i Middelfart På lederkonference for ledende fysioterapeuter. D. 2. november 2006 kl. 10-13 Mening og ledelse i forandring? Når forandring er blevet en tilstand, skal meningen skabes i håndteringen

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer.

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer. Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Odense, 23.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL TRIVSEL Unges onlineliv og redskaber

Læs mere

Case: In-JeT ApS - En virksomhed udviklet på EU forskning. Væksthus Hovedstadsregionen. 4 December 2014 Jesper Thestrup

Case: In-JeT ApS - En virksomhed udviklet på EU forskning. Væksthus Hovedstadsregionen. 4 December 2014 Jesper Thestrup Case: In-JeT ApS - En virksomhed udviklet på EU forskning Væksthus Hovedstadsregionen 4 December 2014 Jesper Thestrup Hvad skal vi tale om i dag? Fra forskning til innovation kan man være med i forskningsprojekter?

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital PARADIGMESKIFT Fra kontrol til forbedring Kvalitetsafdelingens Rolle Perspektiver

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Personlig branding i webdesign

Personlig branding i webdesign Personlig branding i webdesign I forhold til vejledning vil jeg spørge, om opgaven i sin helhed ser fornuftig ud. Er min problemformulering skarp nok? Er min metode i orden? Er det ok at gøre brug af min

Læs mere

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case. Ph.d.-studerende Rikke Brinkø, CFM, DTU Januar 2015

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case. Ph.d.-studerende Rikke Brinkø, CFM, DTU Januar 2015 Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case. Ph.d.-studerende Rikke Brinkø, CFM, DTU Januar 2015 Mig Rikke Brinkø Civilingeniør, PhD studerende PhD projekt: Sharing space in the

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Hvordan genererer vi viden i projektet?

Hvordan genererer vi viden i projektet? #TEORIER Dagens program Hvad skal vi med teori? Hvad er teori ift. design? Hvordan genererer vi viden i projektet? Latour (online) Fallman 2003 Kimbell 2009 Zimmerman et al. 2007 Spørgsmål Hvad er en bruger?

Læs mere

IT og Kommunikation. Workshop om planlægning af prototype forløb. 24.10.13 Rikke Okholm

IT og Kommunikation. Workshop om planlægning af prototype forløb. 24.10.13 Rikke Okholm IT og Kommunikation Workshop om planlægning af prototype forløb 24.10.13 Rikke Okholm Program Introduktion Tilgange og eksempler på metoder Workshop: Planlægning af prototypetest Brainstorm over jeres

Læs mere

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11. UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.2013 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL

Læs mere

Dagsorden. 1.Sidste nyt fra uddannelsen. 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser. 4.Praktik i efterårssemesteret 2009

Dagsorden. 1.Sidste nyt fra uddannelsen. 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser. 4.Praktik i efterårssemesteret 2009 Dagsorden 1.Sidste nyt fra uddannelsen 2.Valg Vl af formand for udvalget 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser 4.Praktik i efterårssemesteret 2009 5.Valg af faglige repræsentanter til udvalget

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

7-2 Fundament usability og designprocessen. 14-2 BEMÆRK VINTERFERIE 21-2 Hvad er usability. 28-2 Analysemetoder - heuristisk analyse

7-2 Fundament usability og designprocessen. 14-2 BEMÆRK VINTERFERIE 21-2 Hvad er usability. 28-2 Analysemetoder - heuristisk analyse 7-2 Fundament usability og designprocessen Præsentation af kursus, kursister og kursusholder. Oplæg: Usability i designproces sen. Præsentation af midtvejsprojekt: Lav en evaluering af eksisterende sites

Læs mere

VL89 Executives Changing the Game

VL89 Executives Changing the Game VL89 Executives Changing the Game VL89 Executives Changing the Game Opgradér til Leadership 2.0, den nye virkelighed "What got you here, won t get you there" Hvad er din virksomheds eksistensberettigelse

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

Map of the future. Innovation Bolig og Beklædning

Map of the future. Innovation Bolig og Beklædning Map of the future Innovation Bolig og Beklædning Hvordan navigerer din virksomhed i fremtidens livsstils industri? Kunne det være interessant med et landkort over fremtidens ukendte territorier? Ville

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober

Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober Styring i det moderne samfund Høj kompleksitet vanskeliggør tillid (Luhmann) Organisationer (Beslutninger,

Læs mere

KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012. REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk

KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012. REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012 REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk OM PROGRAMMET I dag betragtes udvikling af klynger som en af de vigtigste

Læs mere

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE Artikel af Christian Schwarz Lausten, Seismonaut 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE I takt med, at sociale netværk, debatfora og communities vinder

Læs mere

Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger. Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S

Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger. Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S Spillebanen: Rammen som adfærdsændringer foregår i Økonomi Polarisering Sundhed

Læs mere

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget?

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget? I over 50 år har den arbejdsstrukturerede dag været en primær faktor i recovery processen for tusindvis af mennesker med en psykisk sygdom. Historisk set har man med udviklingen af den arbejdsstrukturerede

Læs mere

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet It may be that genuine learning may always have this dark side, this not-fully knowing what one is doing. It may be learning

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Hvad sker lige nu inden for projektledelsesforskning i Danmark?

Hvad sker lige nu inden for projektledelsesforskning i Danmark? Hvad sker lige nu inden for projektledelsesforskning i Danmark? Eva Riis Ekstern lektor SDU Hvad sker på universiteterne? Aalborg Universitet Aarhus Universitet Syddansk Universitet Roskilde Universitet

Læs mere

BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK

BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK HELLEROSDAHLLUND.COM TOPLEDERNETVÆRK BALANCE I LEDELSE Vi skaber resultater gennem værktøjer til balanceret ledelse baseret på viden, forskning og næste bedste praksis.

Læs mere

Den gode ph.d.-ansøgning

Den gode ph.d.-ansøgning Den gode ph.d.-ansøgning Ph.d.-centret, KUA 10. januar 2008 Peter Stray Jørgensen Akademisk Skrivecenter 1 1. Skriv din skriveidé: Den der vil bære hele din afhandling til sin tid? Hvad er fx centrum i

Læs mere

KPMG Global Healthcare. KPMG Healthcare. "A perfect storm in global healthcare" 3 Thought leadership - veje til successfuld implementering af ehealth

KPMG Global Healthcare. KPMG Healthcare. A perfect storm in global healthcare 3 Thought leadership - veje til successfuld implementering af ehealth KPMG Global Healthcare 1 2 KPMG Healthcare "A perfect storm in global healthcare" 3 Thought leadership - veje til successfuld implementering af ehealth 1 KPMG's globale healthcare team Global 1. Global

Læs mere