The Long-Term Contract

Transkript

1 SOILI NYSTÉN-HAARALA The Long-Term Contract Contract Law and Contracting KAUPPAKAARI OYJ Finnish Lawyers Publishing 11

2 Kapitel l Introduktion til A. INTRODUCTION 1. Law : A System of Legal Rules or a Developing Social Institution? Law is mostly taught, studied, and implied as a normative system of legal rules. This approach is the result of a long process, of narrowing the scope of legal thinking. The process took this direction with the breakthrough of legal positivism. In the name of objectivity, legal thinking was gradually reduced to techniques supporting and guiding a judge in applying legal rules in decision-making in court. Practice of law started to mean cases in courts, and the word legal was reduced to meaning something to do with the courtrooms. Though it can be claimed that, ever since the breakthrough of legal positivism, legal thinking has been searching for a way out of the pure legal positivist approach, the path could not have been changed. Legal positivism is still strongly at the core of legal thinking, supported by the belief that society can and should be guided, and also changed, either through legislation or case-law rules. The correct implementation of these rules - legal practice - is then formed in courtrooms and spread from there to the rest of society. Oliver Williamson uses the concept of legal centralism concerning this legal positivist approach to law from above. 1 The court system is centralist, because it is hierarchical by nature. Legal centralism understands the appliers of law as lawyers, not citizens or businessmen. Legal centralism is the approach of the modern national State to law. A lawyer s approach to society is not a complete outline. A lawyer transforms problems of ordinary life, like divorce or failure to perform a contract, into the language of lawyers, and reduces these problems to technical matters of law. Then it can be determined who is right and who is the one who must pay. An economist tends to think in terms of economic efficiency. He connects the notion of contract with economic exchange. Typical of both of these different approaches is the use of artificially constructed models which are created to help in the analysis of individual questions, but which can begin to guide excessively the thinking of their users. A typical lawyer tends to think only in terms of legal rules and how they would probably be implemented in court. Law is primarily seen as a normative system. Empiricism in law usually means the study of court cases. 2 Court cases represent the implementation of the rational (=normative) system of law. Such empirical material is not representative. Nobody bothers to question why those cases were brought into court, whether they are typical cases, or whether they represent typical problems. Nor does this material call into question the extremely abstract models which are considered to be suitable for any potential case. In everyday contracting, law is used as a technical framework for co-operation. Yet, legal thinking is mainly interested in cases which end up in the courts. General rules are drawn up on the basis of these marginal cases. The ordinary application of law, which does not produce court cases, is excluded from legal studies. Real practice is not considered interesting; the relevant and interesting legal problems are those which are tested in courts. This is too narrow a definition of legal problems. Legal thinking has not always been as separated from the rest of society as it is today. When Max Weber wrote his Economy and Society, it was quite natural to study law, economics, and social sciences together and to strive for an understanding hermeneutic view, paying attention also to the past and the future. It was a general evolutionary approach to society, to its development and change. The borderlines between academic disciplines were not so sharp. Society was not yet as stratified as it is nowadays. Both von Savigny and Alfred Marshall were working on evolutionary theories. Savigny saw Volksgeist as an organic development which affects legal thinking. The essence of Alfred Marshall s theory lay in the evolutionary process of economic development. Both men have been celebrated by later generations as creators of static models 1 Williamson (1987) p. 20. The concept of legal centralism was originally introduced by Marc Galanter. He explains: Disputes require access to a forum external to the original social setting of the dispute (and that) remedies will be provided as prescribed in some body of authoritative learning and dispensed by experts who operate under the auspices of the state. (Galanter (1981), p. 1). 2 Scandinavian legal realism saw law as the factual behaviour of citizens, courts and authorities. Empirical studies do not necessarily concentrate only on studying court cases, but it seems to us that the notion of empirical studies leads a mainstream scholar to think about court cases. The development of Scandinavian legal realism led to considering empiricism as court cases. Alf Ross started the trend of explaining that law developed through judges. (Ross (1966), p ) (Cf. C.2. p. 85.) 12

3 Ydelse og ansvar i længerevarende kontraktforhold and as scientifiers of their academic disciplines. German legal scholars mention von Savigny as the father of the system of German private law, and Marshall is remembered by economists for his partial equilibrium analysis. Their studies of evolutionary historical processes have been seen as unscientific or metaphysical. Law in itself is an institution, a cultural phenomenon. 3 Law is understood differently in different cultures and legal systems. Law as an institution, as von Savigny indicated, lives its own life. 4 In each culture, people have a certain common understanding about essential institutions like law, contracts, and marriage. This understanding is dependent on the past, the present, and the future. It is neither a precise, nor a stable model of thought. Studies of comparative law offer a way of understanding different legal cultures. On the one hand, institutions are not quite the same in different legal systems. On the other hand, there are astonishing similarities as far as the major problems are concerned. The question of the connection between law and society is usually more present in comparative studies. 5 A comparative approach not only broadens our understanding, but also deepens it, by turning the questions to the very basic problems of the development of law. Law is not only a matter of deciding who is right and who is wrong. Formulating problems as legal questions often gives artificial solutions. Law, as it is understood in this limited way, simply enables us to find a technical (=artificial) solution. However, law is both explaining and understanding. Law can be understood in a different way: it is also the human wisdom and understanding which mankind has discovered through historical experience. For understanding, we need a more holistic and dynamic approach than classical legal-technical rationality can offer. The doctrine is not only a normative system, but contains the common experience of mankind, which must be continuously reunderstood. Such an understanding approach has interested legal scholars, but its impact on legal thinking has not been very visible. 6 Even less has it affected abstract normative models like the offer-and-acceptance model, or the eternal conflict between will and reliance theories in contract law. Contract law should not be written only for lawyers acting in courtrooms, but also for the common public for purposes of knowing how to understand and how to behave - for example, how to make good contracts. 2. The Sphere of Contract Law and the Role of the Theory of Contracting Contract law has deep roots in history, which is why it consists of contradicting elements. With the breakthrough of legal positivism, which led to conceptual dogmatics, contracting was categorised under the will theory and the principle of free will. This conceptual dogmatics is 3 In economics the question of the development of institutions as the driving force of change in society has been raised especially by Douglass C. North (1992). The role of institutions has also interested legal studies, especially representatives of the institutional legal theory such as MacCormick and Weinberger. The starting point for institutionalist scholars in legal studies is John Searle s distinction between institutional and brute facts, and his idea of constitutive rules. (See Searle (1992), p ) Understanding law as a cultural phenomenon is crucial in hermeneutic thinking. 4 Savigny s Volksgeist (the spirit of the people) is actually guided by lawyers. It is a phenomenon which has to be discovered and understood by lawyers. In this sense, it can be argued, as Rückert does, that von Savigny s thinking also has hermeneutic features. (See Rückert 1984.) 5 Comparative studies can, of course, be limited to legal technicalities and comparing the technical solutions of different legal systems. Even in such studies, something has to be explained about the differences of the legal systems, which leads the reader to think about the differences in the compared societies and cultures. Comparative law originally was, however, a movement against strict dogmatism. Early comparativists like Radbruch developed their ideas from empirical and sociological law (Zweigert-Kötz (1996), p ). Many comparativists have actively taken part in the law-andsociety discussion. Comparativists often consider law as a social science and emphasize the social purposes of law. (See Zweigert-Kötz (1996) p. 45.) 6 The understanding approach is typical of hermeneutic studies of law. Understanding has been the purpose of, for example, Eugen Ehrlich s sociological studies, which emphasized the difference between law in books and law in real practice. In Finland the tradition of an understanding approach can be attached to Otto Brusiin s name. Hannu Tolonen emphasizes the influential relationship between Ehrlich and Brusiin and finds similarities between Brusiin and the representatives of hermeneutic legal studies Benedetto Groce and Giovanni Gentile. The influence of Josef Esser was also important for Brusiin (Tolonen, H.(1997) p ). Brusiin s thinking was exceptional and not understood in Finland during his time. However, he has inspired his students and other later scholars. 13

4 Kapitel l Introduktion til often called classical or traditional contract law. 7 It has been the prevailing assumption for contracts for the last hundred years. Modern contract law has been developed further without questioning the conceptual basis but simply ignoring it. It is important every now and then to look back into history to understand and to question the basis, which otherwise might seem to be clear and undisputable. Contract law can be understood simply as the formal normative rules of legislation, including the dogmatic part, supported with theories, principles and concepts of contract law. Furthermore, contract law can be understood to contain customary rules and business customs. It is here that the borderlines of contract law are drawn. Case law is included in contract law and the customary rules to the extent that these rules are recognised in case law. Contracting, which means designing good contracts, is excluded from contract law to the sphere of private autonomy. Contracting is not only a matter of legal technicalities; it includes the economic sphere of designing good contracts. There are practices and working rules in business which must be known before they can effectively be connected with legal technicalities. The world of contracting is only partly legal, and the legal part has to be understood in its economic context. This fact seems to have been forgotten in contract law studies. Though problems of contracting have no role in courtrooms, it is nevertheless vitally important. People want to make good contracts. Contracting is like living customary law which is applied every day and which those who make contracts in their own business field must know. It works within private autonomy as private ordering. The parties contract out the governance structures of the state, that is the court system, and devise private orderings. 8 Excluding real contracting practice from contract law implies a rejection of the real problems associated with contracts. That is why commercial contracts are very seldom brought into court. 9 It is not only because of the need to protect commercial secrets. It is done to avoid uncertain and unpredictable decisions, which very often are felt by the parties to be unjust. A legally correct contract can be bad or unjust from the point of view of the parties. Businessmen who are parties to a contract think in terms of good contracts, while courts think in terms of the legal system. The crucial problem is that a judge is forced to use technical rules of legislation and contract dogmatics. This is done in the name of objectivity. Formal technical rules are clear and, in this sense, objective, though often clumsy. The rationality applied by the courts does not suit the needs of protection in long-term business contracting since it is too far from economic rationality. 3. The Long-Term Contract Long-term contracting is an important phenomenon in business. Typical of long-term contracting is long duration, uncertainty and interdependence. A long-term contract (LTC) is actually a contract to govern a continuous long-lasting co-operational contractual 7 The notion classical refers to Ian Macneil s classification of the development of contract law from classical through neo-classical towards relational contract. In a recently published book, Nagla Nassar (1996) whose thinking has been influenced by Macneil s relational contract approach, makes a distinction between pre- and post-industrial approaches of classical law to contract. Relational contextual contract law is modern to Nassar. By classical Macneil means about the same as what the Finnish scholars usually call liberalist contract law. In more recent Finnish studies of contract law a lot of interest is paid to the development from liberalist contract law to the law of the welfare state. There the emphasis is on the development from formal to substantive and from static to dynamic law. In this context traditional means liberalist and modern the contract law of the welfare state. (See Häyhä (1996) p and 30, and Wilhelmsson (1993) p ) Describing the development of the modern state, Juha Tolonen (1986) uses the notion modern meaning the concept of state and law in modern times. Tolonen (1994) criticizes the use of the concept modern in connection with welfare state contract law, since modern refers to legal studies of Kelsen, Ross and Hohfeld (p ). 8 Like legal centralism, private ordering is a concept used by Williamson and originally introduced by Galanter. Private ordering means the solutions of the participants to their disputes. Both scholars argue that professionals like judges are obliged to apply general rules on the basis of limited knowledge of the dispute. Unfortunately, legal centralism has pushed private ordering into the background both in contract law thinking and in mainstream economics. (See Williamson (1987) p. 21 and Galanter (1981) p. 4.) 9 Williamson (1987) p. 10. The avoidance of courts can be verified with numerous interviews, including those of the author of this study ( ) and other empirical studies, e.g., those which have been published in the Journal of Law and Economics, the Journal of Economic Issues and other such periodicals. 14

5 Ydelse og ansvar i længerevarende kontraktforhold relationship. LTCs are used for various purposes. They can be used, for example, in project cooperation. They can be concluded to govern a long-lasting project of technology transfer. The project may be a more complex contract for the sale of highly developed technology: e.g., a computerized system including training and maintenance service. It may be the delivery of a complete plant needing close co-operation. It may be a co-operation contract of joint production and marketing. It may concern, for example, the long-term delivery of raw oil to a refinery. The long-term contract belongs to the world of private ordering. This means that LTCs are governed within private autonomy and disputed outside courts. This is usually ensured with arbitration clauses. But even arbitration is generally avoided. Contracting practice in the long term is the governance of contractual relations. Long duration inevitably leads to changes during the co-operation process. The changes would definitely have been taken into consideration, if the future were completely predictable. LTCs are therefore incomplete (incompletely specified contracts). This means that they cannot be planned so well beforehand that they would work perfectly in the world of uncertainty. They have to be continuously completed, revised and specified. Long-term contractual relations must be governed. 10 There is a need to safeguard the relationship with reciprocal acts, such as pre-emptive investments, to create unilateral efforts and minimize conflicts and rivalry. This phenomenon is called credible commitment arrangements. It is bargaining with credible threats. 11 In this bargaining the parties can each have a specific asset e.g., technological knowledge, a good site for business etc. which is of special value for the business relationship. Specific assets and credible commitments are to prevent from opportunism and to ensure mutual trust. A fundamental transformation from an opportunistic attitude towards mutual trust is needed to make a relationship function in the long-run and be governable with private ordering. 12 These features make LTCs fundamentally different from simple sale of goods transactions which are made at one time. The long-term contract itself can be understood in this connection as a process during which a contract is being formed and simultaneously implemented. The contracting process is living and changing continuously. This idea has been noticed also in contract law thinking. Juha Pöyhönen has presented this idea of a contract with continuously changing elements of rights and obligations in the following way. Since contracting is seen as a process, contractual duties neither emerge nor become fulfilled at a certain moment. The elements of the rights and duties have to be analysed, taking into account the substantial dimension, the time dimension, and the personal dimension. The contents of the obligations are not the same in every contract, but depend on both the context and the complexity of the contract in question. The elements of the rights and duties also vary during the duration of the contract. The contracting parties, their position, and their conduct are the key elements of the process. 13 This study attempts to prove that governance of contractual relations through private ordering within private autonomy is important. Contracting practices should be studied, though traditional contract law does not focus on them. The reason for this lack of interest is the weakness of the rational (= normative) system of law. The need for protection does not come forth in the legal system, because the need for protection is not sought through court litigation. New approaches to the study of contracting practice are needed. Instead of technical methods, we need a method of understanding. Contracting is a means of doing business which is dependent on economic, not legal-technical, logic. Long-term contracting is a method for continuous business relations. The contract is then much more than a formal document. It is a dynamic process constituting the living framework for business operations The Theory of Contracting Contract analysis has gained more and more interest in economics. A Nobel laureate James Buchanan has described the development as follows: Economics comes closer to being a science of contract than a science of choice (on which account) the maximizer must be replaced by the arbitrator, the outsider who 10 Williamson (1987) p Williamson (1983) 12 Williamson (1987) p North (1981) p Williamson emphasizes opportunism and safeguarding against it, while North argues that trust, honesty and integrity are equally important in contractual relations. Human beings are not necessarily always opportunistic. 13 Pöyhönen (1988) p

6 Kapitel l Introduktion til tries to work out compromises among conflicting claims. 15 Contract analysis which emphasizes governance of contracts argues that an institutional design specialist is even more important than an arbitrator. The task of contract analysis is not only to resolve conflicts, but to recognize potential conflicts in advance. Contracting is to a great extent ex ante designing and bargaining. 16 A theory of contracting has to be based on contracting practice which is studied in an understanding way. Transaction cost economics (TCE) is one of the approaches to contracting. A theory of contracting can be found in Oliver Williamson s book Economic Institutions of Capitalism (1985). He believes that economic institutions of capitalism like firms, markets, and relational contracting have the main purpose and effect of economizing transaction costs. Transaction costs can be described simply as the costs of running an economic system, like a firm, for instance. Any issue that can be formulated as a contracting problem can be studied in transaction economizing terms. The contract is understood in a larger context, as a framework for co-operation between parties. Within this framework, the contracting parties strive to achieve their own goals, guarding against the opportunism of the other partners, using the limited information they can get in a limitedly rational way. Transaction cost economics is a micro-analytic theory concentrating on contracting practices. It is an economic theory built on economic logic. It can be used as guidance for the description and planning of contracting practices. It focuses on effectuating the purposes of contracting. It is not designed to help when a case is brought into court. It is a new approach explaining why disputes do not end up in courts. From this approach the role of law and lawyers changes. The crucial questions are preparation and design of contracts and the work connected with private ordering. It is an alternative approach which does not exclude other approaches. On the contrary, Williamson states that his approach should be used along with alternative approaches. Firms do not simply maximize their profits, nor do they optimize and choose freely on the market. In the uncertain world of business, information costs. These and other transaction costs have to be taken into consideration. Firms tend to govern the market and build networks to minimize transaction costs. Williamson argues that firms choose different governance structures on the grounds of economizing on transaction costs. These governance structures can be visualized with a diagram where they are placed on a line between market and hierarchical organization. Diagram 1. Governance Structures between Market and Hierarchy (according to Oliver E. Williamson). Market governance is for simple market transaction contracts, non-current deliveries. Longterm business co-operation requires different types of governance. The tightest governance structure is an organization where the leading principle is hierarchy. Long-term contracting is a typical operation between market and hierarchy. Long-term contracting has to be organized differently than the occasional sale of goods in the market. Networks of contracts, like a franchising chain, also contain hierarchical elements. They are structures between market contract and organization. Such constructions Williamson calls hybrids. 17 Classical contracting is not old-fashioned, but simply not suited to complex long-term contracting. It is developed for market contracting. 14 Elements of American legal realism can be found in the background of Williamson s idea of the contract as a legal framework. Karl Llewellyn brought this idea into discussion. He argued that more attention should be paid to the purposes of contracts (Llewellyn 1931). The same kind of ideas can be found in the legal studies of civil law countries, too. In Germany, Jhering emphasized the significance of purposes with success. The framework idea can be found quite often both in modern German and in Nordic law studies. 15 Buchanan (1975) p Williamson (1987) p Hybrid is a concept which Williamson has started to use in his more recent studies. See Williamson (1996) p

7 KURT GRÖNFORS Avtal och association RIDISK INSTITUTBIBLIOTEK Københavns Universitet N&S BIBLIOTEKET 17

8 KAPITEL 1 INLEDNING 1.1 Korttidsavtal och långtidsavtal När man jämför olika avtalstyper med varandra, blir den djupgående skillnaden mellan korttidsavtal (momentana avtal) och långtidsavtal (varaktiga avtal) alltmera uppenbar. Den andra och den tredje upplagan av Jan Hellners komparativa framställning Speciella avtalstyper visar klart, vilken ökad betydelse författaren själv under arbetets gång har tillskrivit denna skiljelinje. Egentligen är det naturligt att vi här möter en grundläggande gräns. Under en lång tid inträffar ofrånkomligen en rad föråndringar i två parters inbördes rättsförhållanden, som kan motivera ingripanden. I denna mening uppstår med tidens gång ett slags bolagisering av parternas inbördes relationer. Avtalet tvingar fram en samverkan i bådas gemensamma intresse. En sådan samverkan kan vidare påverka omgivningen. I förhållande till utomstående öppnar sig vidare en möjlighet till bundenhet genom fullmaktsrättsliga regler och på ett mera utvecklat sätt genom associationsrättsliga regler. Inte bara tidslängden utan även växlande praktiska behov pressar fram ett interaktivt samspel mellan regler, som systematiskt hänförs till skilda delar av rättsordningen. 1.2 Avtalets utsträckning i tiden Var går gränsen mellan ett rent avtal om samverkan och en association med rättspersonlighet? Vilka är med andra ord minimiförutsättningarna för associationens födelse? Man kan undra om svaret är så enkelt som så här: Är det fråga om enbart ett korttidsavtal,sker bedömningen med hjälp av avtalsrättsliga regler. Kvalificeras fallet som en association, anläggs ett mera långsiktigt perspektiv och bedömningen följer associationsrättsliga linjer. Även om en sådan gräns är tänkt att vara knivskarp, måste man dessvärre räkna med att själva långsiktigheten i ett avtalsförhållande färgar av sig på de konkreta lösningarna, utan att man inför en särskild juridisk person som kan utjämna spänningen mellan regler för det ögonblickliga och för det i tiden utsträckta. I händelse av inträffad skada pekar själva skadetillfället normalt ut sig som det moment, som skadevärderingen skall utgå från. Det är förhållandena vid denna tidpunkt som läggs till grund. Även om rätten att kräva naturaprestation har upphört, exempelvis av det påtagliga skälet att allt det gods som köpet avser har gått under och därför inte längre kan levereras, har ingalunda sagts att rätten att kräva ersättning för det positiva kontraktsintresset har upphört, låt vara att man därmed upprätthåller eller åtminstone avser att upprätthålla samma ekonomiska resultat som om varan hade levererats i fullgott skick. Alltjämt gäller principen att det fulla värdet skall ersättas, vilket låter som en enkel och lättfattlig princip. Ofta hänvisas till denna med termen differensprincipen. När denna sedan skall genomföras på det konkreta planet, uppkommer alltid svårlösta problem. Vilka slag av förluster skall ersättas? Hur skall man beräkna ersättningen av framtida förlust under en lång rad år och diskontera summan till ett nuvärde? När täckningsköp inte har skett men marknadspriserna har utvecklats så, att de avviker från kontraktspriset, är denna prisskillnad alltid relevant? Också för femton år framåt? En så osäker och skönsmässig beräkning måste troligen kombineras med en beloppsmässig justering nedåt, ju längre in i den osäkra framtiden man önskar ge kompensation med ett engångsbelopp. Och vilken räntefot skall man använda vid omräkningen? Är det alltid tillräckligt att ge den skadelidande krav på engångsersättning eller skall det därutöver finnas plats även för krav på naturaluppfyllelse? 1 1 Se beträffande befraktningsavtal i nämnda hänseenden E. Selvig i Arkiv for Sjørett Bd 5 s. 554.ff., särskilt s. 579 ff. I de svenska lagmotiven till 1936 års sjölagsändringar diskuteras inte hithörande frågor. Däremot framgår några utgångspunkter för skadevärderingen i fall som detta av de norska motiven, se Innstilling fra Sjølovskomiteen 1936 s och

9 Kapitel 1 Inledning Vid bestämmandet av skadans omfattning ingår adekvansbedömningen som ett begränsningsmått. Men den juridiska kausaliteten begagnas samtidigt på skadevärderingsplanet. Orsakskravet hör därför både till ansvarsförutsättningarna och till de allmänna principerna för beräkning av skadestånd. 2 Denna juridiska teknik skapar ett behov av tilläggsmarginaler för de slutliga beloppens bestämmande och ger därför en viss rörelsefrihet. Inte sällan används schabloner för abstrakt beräknade ersättningar, därför att ett preciserat skadeståndskrav inte låter sig beskrivas i den traditionella differenslärans termer.3 Denna lära är ett alltför trubbigt instrument för att ensamt kunna lösa ett flertal olika komplicerade rättsproblem med en svepande formel.4 Rättsekonomernas försök att bedöma även detaljfrågor om gränsdragningar leder bara alltför lätt till fiktioner.5 Mera preciserade regler skulle skapa en stel och spröd struktur, som inte är förenlig med den nödvändiga elasticiteten och anpassbarheten till växlande förhållanden. Sammanfattningen av en engångssumma som skall täcka sådana växlande förhållanden under en längre tidsperiod kräver onekligen ett betydande mått av elasticitet. Varje kalkyl som arbetar med ett stort antal oprecisa faktorer, måste till slut i händelse av tvist yxas till så gott det går. Lojalitetsprincipen kan anses utgöra en konsekvens av uppfattningen att avtalet är en form och ett medel för samverkan mellan parterna. 6 Ju längre ett avtal sträcker sig i tiden, desto större blir behovet av samverkan mellan parterna och även jämkning i efterhand. Ibland uttrycks detta så, att långvariga avtal innebär en längre gående lojalitet mellan parterna än korttidsavtal. Och på motsvarande sätt ifrågasätts, om kravet på lojalitet gör sig lika starkt gällande, när avtalsförhållandet på grund av tidsbegränsningen går mot sitt slut.7 Det är inte enstaka händelser som skall bedömas utan den samlade verkan av ett antal händelser under avtalstiden. Både förändringar i det inre förhållandet mellan avtalets parter och i deras förhållande till omvärlden måste vägas in vid det slutliga ställningstagandet. 2 J. Hellner, Skadeståndsrätt (5 uppl. 1995) s Jfr a.a. s Jfr a.a. s Jfr J. Hellner i JT 1996/97 s L.E. Taxell, Avtalsrätt (1997) s Jfr H. Nicander i JT 1995/96 s. 33 och s. 36. S. Sohlberg i JT 1995/96 s. 972 nederst skiljer med avseende på lojalitetskravet mellan enaffärsavtal och egentlig samverkan. 8 Åtskilliga exempel lämnar K.-J. Gombrii i samlingsvolymen Skipsfart og samarbeid (1991) s. 107 ff., jfr samme förf. i EC shipping policy (ed. H.J. Bull & H. Stemshaug 1997) s. 183 ff. 19

10 Kapitel 2: Kontraktrettens udvikling Ole Hansen, Det entrepriseretlige hjemmelsproblem modsætningsforhold eller fællesskab?, 2008, s

11 Ole Hansen Det entrepriseretlige hjemmelsproblem, modsætningsforhold eller fællesskab? Jurist- og Økonomforbundet 21

12 2. Kontraktret 2.1. Klassisk kontraktret Industrialiseringen og liberaliseringen af den vestlige verden bragte i det 18. og i det 19. århundrede aftalerne i fokus som markedssamfundenes vigtigste redskab til overførsel af værdier.1 I denne afhandling anvendes begrebet klassisk kontraktret som en bred samlebetegnelse for den vægtige teori- og praksisdannelse inden for kontraktretten, der især i kontinentaleuropæiske og i anglo-amerikanske retskulturer fulgte i kølvandet på industrialiseringen og frem mod afslutningen af det 19. århundrede støttedes af liberalismen som den fremherskende økonomiske teori. Der kan anføres visse indvendinger imod anvendelsen af denne terminologi. Især kan det indvendes, at udviklingen i civil law og common lawlandenes kontraktret vanskeligt kan beskrives samlet, fordi der bestod og består væsentlige forskelle imellem de respektive retskulturer og inden for de respektive retskulturer imellem de enkelte retssystemer. Når terminologien alligevel er valgt, skyldes det, at der i den omtalte periode, knæsattes visse grundlæggende principper, der i dag fortsat præger nordisk, kontinetaleuropæisk og angloamerikansk kontraktret. Dette gør det muligt under skyldig hensyntagen til de eksisterende forskelle at udpege visse fælles præmisser for den klassiske kontraktret.2 Kendetegnende for især det 19. århundredes liberaliserede industri- og handelssamfunds forståelse af aftaler i retlig henseende var især betoningen af aftaleparternes fundamentale selvstændighed, handlefrihed og jævnbyrdighed.3 I kraft af aftalen kunne parterne effektuere konkrete fælles målsætninger transaktionens gennemførelse men denne konsensus markerede en lejligheds- eller øjebliksbetonet undtagelse fra et udgangspunkt om skarpt adskilte risikosfærer imellem parterne og interessemodsætninger i retlig og økonomisk henseende. Aftaleparterne havde ingen retlig relation ud over det konkrete aftaleforhold. Forfølgelsen af det individuelle gode opfattedes som samfundets drivkraft,4 og enhvers legitime behov var derfor at købe billigt og sælge dyrt.5 Partsautonomien var kontraktrettens første grundsætning.6 Aftalen anskuedes som et rent partsanliggende. Retsreglerne måtte så vidt muligt udvikles med afsæt i selve aftalen som det (eneste) legitimerende grundlag for parternes rettigheder og forpligtelser. Denne udvikling af kontraktretten indefra kom tydeligt til udtryk i den klassiske kontraktrets indgåelses- og fortolkningslære og i den fremtrædende betydning, som gensidighedsog udvekslingselementet indtog ved udviklingen af grundlæggende principper for retsvirkningerne af misligholdelse. 1. Jf. Stig Jørgensen, Kontraktsret, Bind 1, 1971, s. 11 og f.eks. P.S. Atiyah, The Rise and Fall of Freedom of Contract, 1979, s Smh. for anvendelsen af begrebet»klassisk kontraktret«eller»classical contract law«bl.a. Vibe Ulfbeck, Kontrakters relativitet, s. 34. Som nævnt af denne forfatter er betegnelsen fortrinsvis anvendt i engelske og amerikanske fremstillinger, jf. f.eks. Kevin M. Teeven, A History of the Anglo- American common Law of Contract, 1990, s. 179ff, P.S. Atiyah, Atiyah s introduction to the Law of Contract, 6. udgave, 2005, s Jf. Stig Jørgensen, Kontraktsret, Bind 1, 1971, s. 12f, P.S. Atiyah, Atiyah s introduction to the Law of Contract, 6. udgave 2005, s. 9f og Franz Wieacker, Privatrechts-geschichte der Neuzeit, 2. udgave 1967, s. 441 f. 4. Jf. P.S. Atiyah, The Rise and Fall of Freedom of Contract, 1979, s. 324ff. 5. Smh. E. Allan Farnsworth, Contracts, 4. udgave, 2004, s Smh. Jul. Lassen, Læren om Aftaler, 1917, s. 30, G.H.Treitel, The Law of Contract, 11. udgave, 2003, s. 2 og Franz Wieacker, Privatrechtsgeschichte der Neuzeit, 2. udgave, 1967, s

13 Ydelse og ansvar i længerevarende kontraktforhold Aftaleindgåelse og fortolkning. Aftalen som statisk, faktuelt fænomen Den klassiske kontraktrets lære om aftaleindgåelse og aftalefortolkning etableredes på grundlag af forestillingen om aftalen som udtryk for en forening af parternes viljer i relation til vilkårene for transaktions gennemførelse. Den ydre manifestation af denne konsensus var udvekslingen af overensstemmende tilbud og accept. Konsensusforestillingen markerede dog snarere det ideologiske afsæt end en i praksis anvendt retsregel. Med terminologiske og indholdsmæssige nuanceforskelle fra retssystem til retssystem blev den klassiske aftalerets kernetemaden vanskelige hensynsafvejning imellem den subjektive vilje og det objektive erklæringsindhold 7 i de yderst praktiske tilfælde, hvor det senere måtte konstateres, at konsensus i et konkret anliggende ikke havde foreligget eller blot ikke længere blev vedstået. Viljesteorierne spillede den mest fremtrædende rolle i de kontinentaleuropæiske retssystemer. Særligt nuanceredes og ekspliciteredes viljeshensynet i den tyske romanistiske retsvidenskab, hvis deduktive begrebsanalyser (Pandektenwissenschaft) kom til at udgøre det væsentlige metodiske grundlag for kodifikationen af den tyske borgerlige ret. 8 Den anglo-amerikanske kontraktret fremstod i konsekvens af sit kendetegnende afsæt i retspraksis som noget mere fragmenteret og orienteret imod form. Særligt engelsk ret forblev dog ikke upåvirket af udviklingen i de fremtrædende civil law-lande, 9 men viljesteorierne stod i et vist modsætningsforhold til den klassiske common laws fokusering på bl.a. det objektive erklæringsindhold som bevis for viljen til at lade sig forpligte 10 og til kravet om forpligtelsernes gensidighed consideration som gyldighedsbetingelse i kontraktretten. 11 I relation til spørgsmålet om aftalernes fortolkning fokuseredes på sproget og her især skriftsproget som det fysiske udtryk for parternes vilje til at lade sig forpligte, jf. nærmere nedenfor i Kapitel 4, afsnit 4.1 og 5.1 om subjektiv og objektiv fortolkning. Den udprægede fokusering på hensynet til den konkrete transaktions parter indebar en principiel ekskludering af muligheden for at anvende samfundsskabte normer som legitimt grundlag for afgørelsen af tvister om aftalens nærmere indhold. 12 Kun i særligt kvalificerede tilfælde, 13 f.eks. hvor det betragtedes som åbenbart, at aftalen ikke regulerede det omtvistede forhold, lod den klassiske kontraktret baggrundsretten danne grundlag for tvistens afgørelse. Selv regler for den undtagelsesvise tilsidesættelse af aftalen, knyttedes an til viljesforestillinger. 14 Et væsentligt teoretisk redskab til etableringen af aftalen som et rent parts-anliggende, som parternes lov som jus var opfattelsen af såvel aftalens subjektive element (viljesdelen) som det objektive element (erklæringsdelen) som principielt faktuelle forhold, der lod sig konstatere og analysere på et ikke-retligt grundlag. Selv om konstateringen af viljens faktiske tilstedeværelse nok var forbundet med visse praktiske problemer, behandledes disse således i almindelighed ikke i kontraktretten, der opererede med viljen og afskygninger eller delelementer heraf (f.eks. forudsætninger) som et 7. Jf. f.eks, diskussionerne hos Jul. Lassen, Haandbog i Obligationsretten, Almindelig del, 2. udgave, 1908, s. 27ff og s. 85ff, Fredrik Stang, Innledning til Formueretten, 3. udgave, 1935, s. 237ff. 8. Jf. Gerhard Wesenberg og Gunter Wesener, Neuere deutsche Privatrechtsgeschichte, 4. udgave, 1985, s Smh. endvidere f.eks. Karl Larenz, Allgemeiner Teil des deutschen Bürgerlichen Rechts, 1967, s Jf. P.S. Atiyah, The Rise and Fall of Freedom of Contract, 1979, s. 405ff. 10. Jf. William R. Anson, Principles of the English Law of Contract and of Agency in its Relation to Contract, 16. udgave, 1923, s. 3 og s. 11 og Christoffer Columbus Langdell, A Summary of the Law of Contracts, 2. udgave, 1880, s Jf. David Ibbetson, A Historical Introduction to the Law of Obligations, 1999, s. 236, Kevin M. Teeven, A History of the Anglo-American common Law of Contract, 1990, s. 177 og s. 179ff, Samuel Williston, A Treatise on the Law of Contracts, 3. udgave, 1957, Volume 1, s. 47f. 12. Jf. P.S. Atiyah, Atiyah s introduction to the Law of Contract, 6. udgave, 2005, s Jf. om sondringen imellem fortolkning og udfyldning nedenfor i Kapitel 4, afsnit Jf. f.eks. Jul. Lassen, Haandbog i Obligationsretten, Almindelig del, 2. udgave, 1908, s. 95ff og nærmere nedenfor i Kapitel 6, afsnit 3.1 om forudsætningslæren. Smh. også P.S. Atiyah, Atiyah s introduction to the Law of Contract, 6. udgave, 2005, s

14 Kapitel 1 Inledning grundlæggende konstaterbart fænomen 15 et spørgsmål om bevis. Aftaletekstens autoritet som retskilde bar præg af ældre tiders sprogforståelse, der betragtede sproget som repræsentativt for virkelighedens fysiske og faktiske forhold. 16 Aftaletekstens beskrivelse af hovedydelsen afspejlede hermed ideelt set præcist og utvetydigt den købsgenstand, det lejemål eller det byggeri, som aftalen omhandlede og fortolkningen beroede i relation til aftaleteksten således i vid udstrækning på anvendelsen af sprogets regler ikke juraens. Fortolkningen var i sin kerne en ujuridisk virksomhed, adskilt fra subsumptionen. 17 På trods af aftalens karakter af retsregel var den altså funderet i principielt rent faktuelle forhold. Aftalen blev dermed statisk, fordi den blev fundamentalt uafhængig af indholdet af det omkringværende retssamfunds samtidige normer og disses senere udvikling. Anvendelsen af den klassiske kontraktrets indgåelses- og fortolkningslære blev en udpræget tilbageskuende virksomhed. Hensyntagen til forholdene efter aftalens indgåelse lod sig kun inddrage, i det omfang disse lod sig knytte an til aftalens faktuelle grundlag vilje og/ eller erklæring Gensidighed og udvekslingselement Den typesituation, som var for øje ved udformningen af almindelige regler om misligholdelse, var først og fremmest købet, 19 der udgjorde markedssamfundets mest betydningsfulde redskab til overførsel af værdier, og hvis kenetegn var udveksling af let definerbare ydelser og hurtige, ofte enkeltstående transaktioner. Købsaftalen var en udvekslingsaftale. De nødvendige udfyldende regler om misligholdelse udvikledes under hensyntagen til det fundamentale modsætningsforhold, der bortset fra enigheden om visse vilkår for den konkrete transaktion opfattedes som kendetegnende for forholdet mellem aftalens parter, og som kom til udtryk ved udvekslingen af ydelserne. Selve transaktionens gennemførelse markerede en undtagelse fra udgangspunktet om skarpt adskilte interesse- og risikosfærer og indebar indtil hver aftalepart havde modtaget sit vederlag en blottelse af de involverede, der forlod sig på hinandens vilje og evne til at opfylde. Kontraktrettens formål var at minimere denne blottelse, at skabe sikkerhed for omsætningen. Det måtte sikres, at en aftalepart i tilfælde af misligholdelse på effektiv måde igen kunne frigøre sig fra den afhængighed, som aftaleforholdet indebar, og genetablere den altafgørende autonomi. Som tilfældet var i indgåelses- og fortolkningslæren, udvikledes kontraktretlige regler om misligholdelse i respekt for den klassiske kontraktrets ideologiske afsæt indefra. Regler om kreditors beføjelser ved misligholdelse deduceredes fra den indbyrdes afhængighed, som aftalen på et snævert felt etablerede imellem de i øvrigt selvstændige aftaleparter. Den gensidigt bebyrdende aftale var kontraktrettens kerneeksempel. Med begrebet gensidighed henvistes ikke (blot) til det forhold, at en aftale ikke kun omfattede et ensidige løfte, f.eks. et gaveløfte, men at de løfter, der afgivet af aftalens parter udgjorde aftaleforholdet, fremstod som indbyrdes forudsætninger for hinanden. Parternes forpligtelser forholdt sig til hinanden som ydelse og vederlag. 20 Som en logisk konsekvens af gensidighedsforholdet tilkom der aftaleparten ret til at tilbageholde egen ydelse, hvis medkontrahenten ikke præsterede sin. Men også retten til at kræve naturalopfyldelse, 21 ophæve aftalen og retten til forholdsmæssigt afslag funderedes i 15. Jf. nærmere nedenfor i kapitel 4, afsnit Jf. f.eks. Fredrik Stang, Innledning til Formueretten, 3. udgave, s. 451 og nedenfor i Kapitel 4, afsnit Denne opfattelse trak lange spor ind i det 20. århundrede, jf. f.eks. Henry Ussing, Aftaler, 3. udgave, 1950, s Jf. Kurt Grönfors, Avtal och omförhandling, 1995, s Jf. Jul. Lassen, Den danske obligationsrets specielle Del, 1886, s. 2 og RigsdagstidendeT , Tillæg A, sp og Stig Jørgensen, Kontraktsret, Bind 1, 1971, s. 22, der i relation til reglerne om aftalers indgåelse, fortolkning og ugyldighed peger på handelskøbet som»aftalelovens socialmodel eller idealtype«og som tillægger reglerne om køb væsentlig betydning for udviklingen af de almindelige regler om aftalers misligholdelse, jf. Bind 2, s. 24ff. Også i dag anerkendes købelovens fremtrædende betydning som retskilde i den almindelige obligationsret, jf. Mads Bryde Andersen og Joseph Lookofsky, Lærebog i obligationsret I, 2. udgave 2005, s. 174f. 20. Jf. Henry Ussing, Aftaler, 3. udgave, 1950, s. 9 og Stig Jørgensen, Kontraktsret, 2, 1972, s. 15f. 21. Jf. Stig Jørgensen i TfR1964s

15 Ydelse og ansvar i længerevarende kontraktforhold gensidighedsbetragtninger, det vil sige udledtes som blotte objektive konsekvenser af aftaleforholdet uden indflydelse fra andre retskilder. I modsætning hertil forudsatte anvendelsen af erstatningsbeføjelsen i kontinentaleuropæiske og nordiske retskulturer noget mere, nemlig et ansvarsgrundlag, der hvor intet særligt herom var aftalt indebar et krav om subjektiv tilregnelse og dermed anvendelsen afen samfundsskabt culpastandard som supplement til de regler, der kunne udledes af selve aftalen. Særligt tydeligt kommer gensidighedslæren til udtryk i tysk formueret, hvor (den i 1900 i krafttrådte Bürgerliches Gestezbuch i indeholdt (og stadig indeholder) en opregning af en række centrale retsvirkninger, afledt af ydelsernes indbyrdes afhængighed. BGB gælder for gegenseitigen Verträge i almindelighed og omhandler bl.a. retten til at forlange ydelse for ydelse, retten til at tilbageholde egen ydelse og til at ophæve aftalen ved medkontrahentens ikke-erlæggelse samt tilfælde af umulighed. 22 I common law-kontraktret genfindes gensidighedsbetragtningerne i flere sammenhænge. Allerede i kravet om consideration ligger for så vidt et gensidighedselement. En aftale anerkendes kun som retligt bindende (enforceable), såfremt et løfte er givet på betingelse af løftemodtagers afgivelse af sit løfte. Tidligt formuleredes dette som et krav om, at der skal være givet løftegiver noget til gengæld, der enten udgør»a detriment to the promissee or a benefit to the promisor«. 23 Gensidighedsbetragtninger ligger ligeledes til grund for dele af misligholdelseslæren. Den væsentligste rolle i denne henseende spiller formentlig princippet om concurrent conditions of exchange, der udvikledes i slutningen af det 18. århunderede med det formål at sikre kreditor i henhold til en gensidigt bebyrdende aftale andre beføjelser i tilfælde af debitors misligholdelse end blot kravet om erstatning. Den praksisskabte fortolknings- eller udfyldnings-regel om concurrent conditions of exchange, 24 der i dag er et almindeligt indarbejdet kontraktretligt princip, indebærer, at den ene aftaleparts forpligtelse til at præstere sin ydelse normalt anes for betinget af den anden parts opfyldelse af sin forpligtelse. Kun hvis der i aftalen findes ganske særlige holdepunkter herfor, vil kreditor i tilfælde af debitors misligholdelse fortsat være forpligtet til at præstere egen ydelse. Formentlig i konsekvens af inspirationen fra især tysk ret spiller gensidighedsmomentet en fremtrædende rolle i den fællesnordiske købelov fra Bestemmelserne i omhandler»retten til at kræve ydelse mod ydelse«og knæsætter det fundamentale princip om, at ingen part er forpligtet til at præstere egen ydelse, uden at modydelsen samtidig præsteres den såkaldte samtidighedsgrundsætning og den heraf følgende ret til at tilbageholde egen ydelse (detentionsretten). Et nødvendigt supplement til principperne om gensidighed og samtidighed er reglen om risikoens overgang, indeholdt i købelovens, 17, det med afsæt i aftalens udvekslingselement fastsætter en præcis snitflade imellem parternes respektive risikosfærer. Købelovens regler understreger billedet af aftalen som redskab til regulering af en transaktion, der gennemføres hurtigt og under størst mulig opretholdelse af aftaleparternes retlige og økonomiske uafhængighed, og hvor aftalens opfyldelse kræver men som altovervejende udgangspunkt også kun kræver præstationen af henholdsvis realydelse og pengeydelse Nyere kontraktret I det 20. århundrede påvirkedes kontrakretten af flere forhold, der satte præmisserne for den klassiske kontraktret under pres. 22. Jf. Joseph Esser, Lehrbuch des Schuldrechts, s. 30ff med redegørelse for reglerne i BGB 320ff. 23. Jf. E. Allan Farnsworth, Contracts, 4. udgave, 2004, s Jf. E. Allan Farnsworth, Contracts, 4. udgave, 2004, s. 541ff. 25. Jf. Rigsdagstidende Tillæg A, sp med henvisning til bl.a. BGB 380 og købsaftalens karakter af gensidigt bebyrdende aftale. 25

16 Kapitel 1 Inledning Det var imidlertid kendetegnende, at nye hensyn integreredes i kontraktretten, uden at dette medførte et opgør med den klassiske kontraktrets aftaleforståelse, selv om f.eks. hensyntagen til svage kontraktparter, til indbyrdes loyalitet og til omstændighedernes foranderlighed teoretisk set er i fundamental konflikt med opfattelsen af aftaleparterne som frie og lige og af aftalen som et statisk, aretligt fænomen. Den nyere kontraktrets regler kom i almindelighed til at fungere side om side med regler baseret på den klassiske kontraktrets aftaleforståelse Hensyntagen til den svage aftalepart Kontraktretten er i stadigt videre omfang tilføjet retsregler, som er udtryk for ændrede samfundspolitiske og samfundsøkonomiske prioriteringer. Det 19. århundredes liberalisme afløstes af en mere socialt orienteret markedsøkonomi, hvor det offentlige spiller en aktiv rolle som garant for en vis social sikkerhed og som væsentlig selvstændig aktør i markedet. 26 Hensynet bag den omsiggribende regulering af kontraktretten, der har været karakteristisk for især den sidste halvdel af det 20. århundrede, har i modsætning til den klassiske kontraktrets kodifikationer ikke været at skabe sikkerhed i samhandelen under størst mulig opretholdelse af aftalefrihed. Derimod er kontraktretten i væsentlig grad blevet påvirket af socialstatens kendetegnende opfattelse af markedets aktører som ulige, og af antagelsen om, at beskyttelse af svage aftaleparter i markedet overordnet set er til samfundets bedste og derfor nødvendig. 27 Parternes fælles vilje som udtrykt i aftaleteksten har fortsat udgjort kontraktrettens legale udgangspunkt, men fællesviljen og aftaleteksten har nu i vidt omfang måttet anskues i lyset af præceptive lovregler og retsgrudsætninger, der i varierende grad på de respektive retsområder reducerer muligheden for indgåelse af nærmere bestemte aftaler. Andre regler har fokuseret på konsekvenserne af aftalerne og skabt mulighed for efterfølgende tilsidesættelse af aftalens vilkår helt eller delvist. Kendetegnende for perioden har f.eks. været gennemførelsen af lovregulering, der på forskellige retsområder udpeger hvilke aftaleparter, der anses for svage, boliglejemål, købere af forbrugsgoder på kredit, købere af time-share lejligheder etc., og som har angivet, at forskellige vilkår ikke gyldigt har kunnet aftales med disse aftaleparter. Andre beskyttelsesregler regulerede anvendelsen af bestemte aftaleformer, f.eks. aftaler indgået på grundlag af handlendes standardvilkår eller såkaldte»dørsalg«. Der er i mange retssystemer desuden udviklet mere almene grundlag for tilsidesættelse og ændring af kontraktuelle forpligtelser under hensyntagen til oprindelige omstsendigheder ved aftaleindgåelsen såvel som til efterfølgendeforhold, jf. nærmere nedenfor i Kapitel 6, afsnit 4.1. Generalklausulen i aftalelovens 36 har i de nordiske lande udgjort en tydelig markering af behovet for efter at friere skøn at kunne korrigere aftalevirkninger, bl.a. tilfælde, hvor misbrug af stykeforskelle i aftaleforholdet vurderes at have fundet sted. I almindelighted betragtes de kontraktretlige regler, der skaber hjemmel til beskyttelse af svage parter i aftaleforhold, dog fortsat som undtagelser fra det almindelige udgangspunkt om aftalefrihed, 28 hvorfor der som hovedregel kræves særlig hjemmel. 29 Nogle forfattere synes i hovedsagen at ville be grænse beskyttelseshensynets betydning til området for forbrugeraftaler og andre aftaleforhold, der tjener til at sikre den enkelte visse grundlæggende goder, så som bopæl og arbejde. Andre har peget på, at statusbetragtninger dag også spiller en fremtrædende rolle ved regulering af aftaler indgået imellem erhvervsdrivende og aftaler indgået med det offentlige Jf. Stig Jørgensen, Kontraktsret, Bind l, 1971, s. 15, P.S. Atiyah, The Rise and Fall of Freedom of Contract, 1979, s. 625f og E. Allan Farnsworth, Contracts, 4. udgave, 2004, s. 20f og Jens Schovsbo, Immaterialretsaftaler, fra kontrakt til status i kontraktretten, 2001, s. 21 f. 27. Jf. G.H. Treitel, The Law of Contract, 11. Udgave, 2003, s. 2, Kevin M. Teeven, A History of the Anglo- American commom Law of contract, 1990, s. 295, Franz Wieacker, A history of Private Law in Europe, 1995, s. 434 og Karl Larenz og Manfred Wolf, Allgemeiner Teil des Bürgerlichen Rechts, 9. udgave, 2004, s. 32ff. 28. Jf. f.eks. Mads Bryde Andersen, Grundlæggende aftaleret, 2. udgave, 2002, s. 45, og Geir Woxholth, Avtalerett, 6. udgave, 2006, s Jf. Mads Bryde Andersen, Grundlæggende aftaleret, 2. udgave, s Jf. f.eks. Jens Schovsbo, Immaterialretsaftaler fra kontrakt til status i kontraktsretten, 2001, s. 52 og s

17 Opblødning af modsætningsforholdet. Loyalitetskrav I nogen grad i sammenhæng med tendensen til beskyttelse af svage aftaleparter har der i det 20. århundredes kontraktret fundet en vis opblødning af den kontraktretlige modsætningsforhold sted. Det har forholdsvis tidligt stående klart, at parternes forpligtelser i aftaleforhold ikke meningsfuldt lader sig beskrive alene som rettidig og mangelfri præsentation af en realydelse eller en pengeydelse, og et misligholdelse af en aftale i konsekvens heraf derfor kunne foreligge, også hvor de i aftalen angivne ydelser i princippet var rettidigt og mangelfrit præsteret31 Disse tilfælde er mangeartede og spiller en varierende rolle fra aftaletype til aftaletype. I nogen grad har der kunnet gives særlige regler herom for den enkelte aftaletypes vedkommende, mens det er forekommet vanskeligt at beskrive disse tilfælde mere generelt. Fælles herfor synes imidlertid at være, at aftaleparterne ud over de for aftalen karakteristiske ydelser ofte er forpligtet til at udvise en adfærd, der indebærer hensyntagen til modpartens interesser.32 Den retlige kategorisering af disse forpligtelser i kontraktretten har voldt betydelige teoretiske vanskeligheder, hvilket bl.a. skyldes, at krav om hensyntagen til modpartens interesser er i grundlæggende konflikt med det modsætningsforhold, som den klassiske kontraktret bygger på, jf. ovenfor under 2.1. Loyalitetspligtens nærmere indhold bestemmes af en standard for god adfærd, som den konkrete aftales parter kun vanskeligt kan påvirke. I kraft af adfærdsnormernes retlige natur svækkes de ræsonnementer, som den klassi-ske kontraktret er baseret på. hvilket rejser vanskelige retskildemæssige spørgsmål, jf. særligt nedenfor i Kapitel 8, afsnit 2.2 og afsnit 5. Netop under henvisning til det bestående modsætningsforhold imellem loyalitetskravet og den klassiske kontraktrets grundlæggende præmisser hertil afvises det i engelsk ret fortsat, at der i aftaleforhold gælder en almindelig duty to act in good faith. Illustrerende er dommen Walford v. Miles33 fra 1992, hvor Lord Ackner lagde til grund, at» a concept of a duty to carry on negotiations in good faith is inherently repugniant to the adversarial position of the parties«. Forholdet mellem de konkrete aftalevilkår og loyalitetsstandarden og hermed afledte forpligtelser i entrepriseforhold er, som det er fremgået ovenfor i Kapitel 1, afsnit l og 3, et af denne afhandlings centrale emner Foranderlige forhold og kompleksitet Blandt andet i konsekvens af de aftalebaserede transaktioners øgede kompleksitet og de foranderlige forhold, hvorunder aftalerne skulle gennemføres, kom den klassiske aftalerets statiske aftaleforståelse under pres fra en udvikling, der fordrede fleksibilitet i aftaleforholdet. Dette behov for en efterfølgende justering og tilpasning af aftalens indhold har i nogen grad ladet sig imødekomme af de under nævnte almene korrektionsgrundsætninger, men anvendelsen heraf har altid været undtagelsespræget. Uoverskuelige konsekvenser af misligholdelse og førtidig ophør af aftaleforholdet har givet aftalen karakter af en tættere relation imellem parterne, jf. ovenfor under 2.2.2, øget fokus på den enkelte aftales gennemførelse.34 Denne udvikling har i mange aftaler af længerevarende karakter skabt grundlag for indarbejdelsen af mere almen adgang til at foretage ændringer, og betydningen af genforhandlings- og ændringsklausuler er derfor kommet i fokus.35 Parternes fælles interesse i at 31. Jf. Henry Ussing, Obligationsretten. Almindelig Del, Første hæfte, s. 20 og videre udviklet 4. udgave, 1967, s. 22f. 32. Jf. nærmere om loyalitetskravet og beslægtede adfærdsstandarder i kontraktretten nedenfor i Kapitel Jf. Walford v. Miles, (1992) 2 A.C Jf. feks. Kurt Grönfors, Avtal och omförhandling, 1995, s Jf. nærmere nedenfor i Kapitel 5, afsnit

18 Kapitel 1 Inledning afværge konflikter og i aftalens problemfrie gennemførelse har desuden skabt grundlag for teorier om samspillet mellem retlige og ikke-retlige styringsredskaber for gennemførelsen af aftalebaserede transaktioner, jf. i det hele nærmere nedenfor under afsnit 5. Det nærmere indhold af sådanne regler er dog i vidt omfang uafklaret. Ligesom den almindelige loyalitetsstandard synes genforhandlings- og ændringsregler at være i en vis konflikt med den klassiske kontraktrets opfattelse af aftalen som den endegyldige regulering af parternes mellemværende. 28