1. Bilag: Lagtingslov om revision af landsregnskabet mv Bilag: Cirkulære om implementering af IT-sikkerhed Bilag: CobiT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Bilag: Lagtingslov om revision af landsregnskabet mv...1-1 2. Bilag: Cirkulære om implementering af IT-sikkerhed...2-1 3. Bilag: CobiT...3-1 3."

Transkript

1 1. Bilag: Lagtingslov om revision af landsregnskabet mv Bilag: Cirkulære om implementering af IT-sikkerhed Bilag: CobiT CobiT rammeværktøj-modellen Informationskrav Domæner Processernes opbygning Sammenhæng mellem CobiT og de mere detaljerede standarder Bilag: ISO Standardens indhold Argumenter for at vælge denne standard Bilag: Landsadministrations struktur Hjemmestyreloven Styrelseslovene af 1948 og Centralforvaltningens struktur Bilag: Landsadministrationens IT-politik historisk set : Forslag til IT-politik : Forslag til IT-politik Landsstyrets forsøg på at koordinere IT-anvendelsen : IT-koordinators rapport vedr. IT-investeringer i Sammenfatning for perioden Historisk udvikling IT-administrationen Sammenfatning Bilag: Forslag til IT-sikkerhedspolitik for landsadministrationen Bilag: Gruppering af sikkerhedskravene i ISO Sikkerhedsgruppe B0 - laveste sikkerhedsniveau Sikkerhedsgruppe B1 - lavt sikkerhedsniveau Sikkerhedsgruppe B2 - middelhøjt sikkerhedsniveau Sikkerhedsgruppe B3 - højeste sikkerhedsniveau Bilag: Godkendelse af bevillingsregnskabet Bilag: Vision

2

3 1. Bilag: Lagtingslov om revision af landsregnskabet mv. Lagtingslov nr. 25 af 21. april 1999 om revision af landsregnskabet mv. 1. Inden en måned efter, at nyt lagting er valgt, vælger lagtinget blandt sine medlemmer fire lagtingsrevisorer. Deres funktionsperiode er sammenfaldende med valgperioden for det lagting, som har valgt dem. Stk. 2. Den først valgte er formand for lagtingsrevisorerne, den næstvalgte er næstformand. Stk. 3. Fratræder en lagtingsrevisor, vælger Lagtinget snarets muligt en anden i hans sted. 2. Formanden for lagtingsrevisorerne indkalder til møde med passende frist, når der er behov for det, eller når en eller flere af de andre lagtingsrevisorer ønsker et møde. Stk. 2. Formanden leder møderne. I formandens fravær træder næstformanden i hans sted. Stk. 3. Lagtingsrevisorerne er beslutningsdygtige, når mindst 3 lagtingsrevisorer er til stede. Et forslag er vedtaget, når flere end halvdelen af de fremmødte stemmer herfor. Stk. 4. Der føres en protokol over lagtingsrevisorernes arbejde. Protokollen bliver lagt frem til godkendelse på det følgende møde. Stk. 5. En lagtingsrevisor kan fordre sine standpunkter i en sag ført i protokollen. Ligeledes kan en lagtingsrevisor fordre sine bemærkninger og synspunkter ført i de beretninger m.v., som lagtingsrevisorerne afgiver. 3. Lagtingsrevisorerne får mødehonorar efter samme regler, som gælder for landets tjenestemænd. Desuden får formanden et fast årligt vederlag på kr Lagtingsrevisorerne gennemgår: 1. det årlige landsregnskab 2. regnskaber for offentlige institutioner o.l., såfremt disse ikke er medtaget i landsregnskabet. Stk. 2. Lagtingsrevisorerne påser, at samtlige landets indtægter er opført i regnskabet, og at ingen udgift er afholdt uden hjemmel i finanslov eller anden bevillingslov. Stk. 3. Lagtingsrevisorerne påser, at regnskabet er rigtigt, og at de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Endvidere vurderes det, hvorvidt forvaltningen af de midler og driften af de institutioner og den virksomhed, der er omfattet af regnskabet, er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde. Stk. 4. Lagtingsrevisorerne er berettiget til at lægge de erklæringer, beretninger, m.m., som afgives af regnskabsrevisionen, til grund for deres virksomhed. 5. Lagtingsrevisorernes arbejde skal kunne baseres på en regnskabsrevision, som lagtingets præsidium foranstalter. Stk. 2. Lagtingets præsidium udnævner, eftir lagtingsrevisorernes indstilling, en landsrevisor, som skal forestå regnskabsrevisionen. Stk. 3. Landsrevisor er uafhængig ved udførelsen af sit hverv. Stk. 4. Landsrevisor antager og afskediger selv sine medarbejdere. Stk. 5. Forslag til Landsrevisionens bevilling på finansloven behandles sammen med Lagtingets budgetforslag. 6. Landsrevisor bistår lagtingsrevisorerne i deres arbejde. Landsrevisor er sekretær for lagtingsrevisorerne. 7. Regnskabsrevisionen omfatter: 1. det årlige landsregnskab, d.v.s. regnskaber for landsadministrationens virksomhed samt offentlige institutioner o.l. foruden regnskaber for andre institutioner mv., hvis driftsbudget er optaget på bevillingslov. 2. regnskaber for offentlige institutioner o.l., såfremt disse ikke er medtaget i landsregnskabet. Stk. 2. Ved revision af regnskaber, som er omfattet af stk. 1, efterprøves, om de i 4, stk. 2 og 3, nævnte krav til regnskaberne er opfyldt. Desuden skal der regelmæssigt foretages en gennemgang af regnskabs- og kontrolsystemer med henblik på at efterprøve, om disse er betryggende. 8. Regnskabsrevisionen udføres af Landsrevisionen, statsautoriserede og registrerede revisorer. Stk. 2. Landsrevisionen udfører revision af de regnskaber, der er omfattet af 7, såfremt andet ikke er fastsat i stk. 3. Stk. 3. Statsautoriserede eller registrerede revisorer udfører revisionen af de regnskaber, der er omfattet af 7, når dette er fastsat i lagtingslov, bekendtgørelse e.l. Stk. 4. Lagtingets præsidium forestår revisionen af lagtingets regnskab. Bilag 1-1

4 9. Lagtingets præsidium træffer, efter lagtingsrevisorernes indstilling, beslutning om, hvorvidt revisionen af regnskaber, som ifølge 8, stk. 2, udføres af Landsrevisionen, fremover skal udføres af statsautoriserede eller registrerede revisorer. Stk. 2. Lagtingets præsidium træffer, efter lagtingsrevisorernes indstilling, beslutning om, hvorvidt revisionen af regnskaber, som iflg. 8, stk. 3, bliver udført af statsautoriserede eller registrerede revisorer, fremover skal udføres af Landsrevisionen, medmindre andet er fastsat i eller i medfør af lagtingslov. Stk. 3. Landsrevisionen kan koordinere og indgå aftaler med statsautoriserede og registrerede revisorer om revision af nærmere bestemte regnskabsområder. 10. Regnskabsrevisionen og landsstyremanden kan træffe afgørelse om, at revisionsopgaver, som henhører under 8, stk. 2 og 3, kan udføres i et formelt fastlagt samarbejde mellem regnskabsrevisionen og en intern revision. 11. Senest 6 måneder efter finansårets udløb fremsender landsstyremanden det årlige landsregnskab for det foregående år til lagtingsrevisorerne og Landsrevisionen. Stk. 2. Landsstyremanden fremsender regnskaber for offentlige institutioner o.l. til lagtingsrevisorerne, såfremt disse ikke er medtaget i landsregnskabet, senest 6 måneders efter finansårets udløb. Stk. 3. Senest 6 måneder efter finansårets udløb fremsender landsstyremanden til lagtingsrevisorerne og Landsrevisionen en redegørelse for afvigelser mellem bevillings- og regnskabstal. 12. Når revisionen af et regnskab, som er omfattet af 7, er afsluttet, fremsender regnskabsrevisionen en skriftlig redegørelse vedrørende resultatet af revisionen til landsstyremandens bemærkninger. Efter anmodning skal regnskabsrevisionen orientere landsstyremanden om, i hvilket omfang og på hvilken måde revisionen er blevet udført. Stk. 2. Inden 10 måneder efter finansårets udløb afgiver regnskabsrevisionen beretninger til lagtingsrevisorerne om resultatet af revisionen jfr. stk. 1. Lagtingsrevisorerne kan forlænge denne frist. Stk. 3. Forinden en beretning, jfr. stk. 2, afgives til lagtingsrevisorerne, skal denne forelægges landsstyremanden til bemærkninger, medmindre der tidligere har været korresponderet om de sager, som er omtalt i beretningen. I beretningen til lagtingsrevisorerne skal medtages eventuelle bemærkninger og redegørelser fra landsstyremanden om de foranstaltninger og overvejelser, beretningen har givet ham anledning til at fremføre. Stk. 4. Lagtingsrevisorerne kan fastsætte nærmere regler om form og indhold i de revisionsberetninger, som er omfattet af stk Enhver kan forlange at blive gjort bekendt med de beretninger, som er afgivet til lagtingsrevisorerne i medfør af Lagtingsrevisorerne kan pålægge regnskabsrevisionen at afgive beretninger vedrørende forhold, som lagtingsrevisorerne ønsker belyst, herunder udvidet forvaltningsrevision af nærmere bestemte regnskabsområder. Stk. 2. Lagtingsrevisorerne kan pålægge Landsrevisionen at afgive beretninger om udvidet forvaltningsrevision på alle regnskabsområder. 15. Lagtingsrevisorerne og Landsrevisionen kan direkte eller gennem landsstyremanden kræve forelagt til gennemgang regnskaber for institutioner, foreninger, fonde mv.: 1. hvis udgifter eller regnskabsmæssige underskud dækkes ved landstilskud eller ved bidrag, afgift eller anden indtægt i henhold til lov. 2. der modtager kapitalindskud, tilskud, lån, garantier o.l. eller anden støtte fra landet eller fra en af de i nr. 1 nævnte institutioner m.v., eller som modtager bidrag, afgift eller anden indtægt i henhold til lov. Stk. 2. Lagtingsrevisorerne og Landsrevisionen kan direkte eller gennem landsstyremanden kræve forelagt til gennemgang regnskaber for aktie- og anpartsselskaber, såfremt landet ejer samtlige aktier/anparter. Lagtingsrevisorerne og Landsrevisionen kan gennem landsstyremanden kræve forelagt til gennemgang regnskaber for andre aktie- og anpartsselskaber, hvor landet ejer aktier/anparter. Stk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte regnskaber omfatter årsregnskaber med eventuelle koncernregnskaber og årsberetninger, perioderegnskaber, regnskabsmateriale, herunder bogføringsmateriale, ledelsesprotokoller og lignende materiale, revisionsprotokoller, andre revisionsberetninger o.l., samt andet materiale og oplysninger, som efter lagtingsrevisorernes eller Landsrevisionens skøn er af betydning for udførelsen af deres hverv. 16. Lagtingsrevisorerne og Landsrevisionen kan gennemgå den del af de kommunale regnskaber, som vedrører virksomhed, for hvilken der skal ske afregning over for landet. 17. Ved den i 15 og 16 nævnte gennemgang af et regnskab påses navnlig, at regnskaberne er behørigt revideret, at vilkårene for tilskud mv. er opfyldt, og at forvaltningen af de midler og driften af de institutioner og den virksomhed, der er omfattet af regnskabet, er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde. Stk. 2. Landsrevisionen afgiver beretninger til lagtingsrevisorerne om resultatet af gennemgangen i medfør af 15 og 16. Bilag 1-2

5 18. Lagtingsrevisorerne kan afgive de beretninger til lagtinget, der er omtalt i 12, 14 og 17, med deres eventuelle bemærkninger. Samtidig med afgivelsen af beretninger til Lagtinget fremsendes disse til landsstyremanden. Stk. 2. Forinden en beretning fremsendes til Lagtinget, kan lagtingsrevisorerne anmode regnskabsrevisionen, landsstyremanden eller andre landsmyndigheder om at tilvejebringe yderligere oplysninger vedrørende de sager, som er omtalt i beretningen. 19. Senest 14 måneder efter finansårets udløb, forelægger lagtingsrevisorerne for Lagtinget et beslutningsforslag, sammen med deres bemærkninger, om godkendelse af landsregnskabet. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 omfatter også regnskaber for offentlige institutioner o.l., jævnfør 4, stk. 1, nr Alle breve og bemærkninger fra lagtingsrevisorerne og regnskabsrevisionen vedrørende revision og gennemgang af regnskaber skal besvares inden 6 uger, medmindre en længere frist er fastsat. 21. Lagtingsrevisorerne og regnskabsrevisionen kan af enhver offentlig myndighed forlange sig meddelt alle sådanne oplysninger og dokumenter, som efter deres skøn er af betydning for udførelsen af deres hverv. Oplysninger og bilag skal afgives til lagtingsrevisorerne og/eller regnskabsrevisionen inden 6 uger efter anmodninger, medmindre en længere frist er fastsat. Stk. 2. Lagtingsrevisorerne kan tilvejebringe oplysninger jf. stk. 1 ved undersøgelser på stedet. Regnskabsrevison kan til enhver tid foretage revision og regnskabsgennemgang på det sted, hvor regnskaberne føres, eller hvor det nødvendige materiale i øvrigt findes. 22. Såfremt der i medfør af 21 udleveres dokumenter, der er omfattet af bestemmelser om undtagelse af interne dokumenter fra retten til aktindsigt i medfør af lov om offentlighed i forvaltningen, vil sådanne dokumenter fortsat være undtaget fra aktindsigt efter afgivelsen. 23. Vedkommende landsstyremand, som er ansvarlig for de regnskaber, der er omfattet af 7, skal holde regnskabsrevisionen underrettet om alle bestemmelser vedrørende regnskabsforhold og andre forhold, der skønnes af betydning for revisionen. Stk. 2. Inden landsstyremanden, jf. stk. 1, iværksætter ændringer i regnskabssystemer eller forretningsgange, der har betydning for revisionen, skal regnskabsrevisionen have meddelelse herom. 24. Denne lov træder i kraft dagen efter offentliggørelsen. Loven finder også anvendelse på regnskaber, omfattet af 15 og 16, for perioder, der ligger forud for ikrafttrædelsen. Stk. 2. Ved ikrafttrædelsen ophæves lov nr. 16 fra 26. april 1965 om revision af landets offentlige regnskaber. Stk. 3. 1, stk. 1, træder i kraft efter førstkommende lagtingsvalg efter, at loven er offentliggjort. De lagtingsrevisorer, der ved lovens ikrafttræden er valgt jævnfør 1 i lagtingslov nr. 16 af 26. april 1965 om revision af landets offentlige regnskaber, med senere ændring, forbliver i deres stilling indtil 1, stk. 1, træder i kraft. Stk. 4. De i 11, stk. 2 og 3, 12, stk. 2, og 19 fastsatte tidsfrister træder i kraft for revision af regnskaberne fra regnskabsåret, som begynder 1. januar Stk gælder for beretninger om revision mv. af regnskaber vedrørende regnskabsåret, som starter 1. januar Stk. 6. De opgaver, der pålægges Landsrevisionen i henhold til denne lov, udføres af det personale og inden for de bevillingsrammer, som er bevilget til Intern revision på 1 på finansloven for finansåret Bilag 1-3

6

7 2. Bilag: Cirkulære om implementering af IT-sikkerhed (Vores oversættelse til dansk) Erhvervsdepartementet - IT-administrationen Tórshavn, den Cirkulære om implementering af IT-sikkerhed Formål 1. Formålet med cirkulæret er at gøre brugen af informationsteknologi i landsadministrationen sikker. Overordnet drejer IT-sikkerhed sig om: Fortrolighed: at informationer kun er tilgængelige for dem, som har autoriseret ret til dem Integritet: at informationer og anvendelse af informationer er akkurate og fuldstændige, og at IT-systemer fungerer efter hensigten Tilgængelighed: at autoriserede brugere har adgang til informationer og IT-systemer, når de har brug for det. Forpligtelser 2. Ledelserne på alle ansvarsområder i landsadministrationen har ansvaret for, at IT-sikkerheden er baseret på ISO og BS standarden. 3.Vejledningen Gruppering af krav i ISO med bilag er vejledende for, hvordan kravene i standarderne kan opfyldes. Ledelserne skal foretage en konkret risikovurdering for eget ansvarsområde, som skal lægges til grund for ledelsens gruppering. 1 Ikrafttrædelse 4. Dette cirkulære træder i kraft 1. februar Ledelserne skal inden 1. februar 2006 have implementeret de dele af ISO-sikkerhedsstandarderne, som er relevant for den gruppe, som ansvarsområdet er grupperet i. Dette cirkulære påvirker ikke de sikkerhedskrav eller tidsfrister, som er foreskrevet i andre regler. Bjarni Djurholm Landsstyremand /Arne Poulsen 1 Vejledningen findes på under IT-forum. På grund af copyright må ledelserne selv købe licens til IT-sikkerhedsstandarderne ISO og BS TINGANES POSTSMOGA TÓRSHAVN TELEFON TELEFAX Bilag 2-1

8

9 3. Bilag: CobiT CobiT 1 er et rammeværktøj (framework) til styring og ledelse af organisationers IT, og det kan anvendes, når en organisation skal implementere IT-ledelse. CobiT blev i midten af 1990 erne udviklet af ISACF 2, ISACA s 3 søsterorganisation. Oprindeligt var CobiT et revisionsværktøj med fokus på at sætte organisationer i en standardiseret ramme, som kunne revideres. I 1998 etablerede ISACF og ISACA IT Governance Institute (ITGI) for bl.a. at kunne varetage interesserne hos den del af ISACA s medlemmer, som beskæftigede sig med IT-ledelse. Siden 1998 har ITGI videreudviklet CobiT, og CobiT har gradvist udviklet sig fra at være et revisionsværktøj til at være ledelsesværktøj og nu også et governance-værktøj. CobiT udvikles af fagfolk fra forskellige brancher, fra forskellige dele af verden, og den repræsenterer en konsensus hos eksperter på området, som er dækket af CobiT. Gældende CobiT 4 er version 4.0 fra Da CobiT blev opdateret til version 4.0, tog ITGI udgangspunkt i seks forskellige IT-relaterede standarder, rammeværktøjer m.m. for at sikre, at rammeværktøjet var dækkende, konsistent og tilpasset. Disse inspirationskilder er 5 : Committee of Sponsoring Organisations of the Treadway Commission (COSO): o Internal Control Integrated Framework (1994) o Enterprise Risk Management Integrated Framework (2004) Office of Government Commerce (OGC): o IT Infrastructure Library (ITIL), Internation Organisation for Standardisation (ISO): o ISO/IEC 17799:2005, Code of Practice for Information Security Management Software Engineering Institute (SEI): o SEI Capability Maturity Model (CMM), 1993 o SEI Capability Maturity Model Integration (CMMI), 2000 Project Management Institute (PMI): o Project Management Body of Knowledge (PMBOK), Control OBjectives for Information and related Technology 2 Information Systems Audit and Control Foundation 3 Information Systems Audit and Control Association. ISACA blev i 1969 etableret af udbrydere fra The Institute of Internal Auditors (IIA, international forening for interne revisorer). Bl.a. for at få mere fokus på styring og kontrol af IT. 4 CobiT ajourføres løbende, og man regner med en ajourføring i maj CobiT 4.0, IT Governance Institute, s. 179 Bilag 3-1

10 Information Security Forum (ISF): o The Standard of Good Practice for Information Security, 2003 Ifølge IT-sikkerhedscirkulæret skal informationssikkerheden for landsadministrationen være baseret på ISO 17799, og ISMS-systemet skal være baseret på BS I figuren nedenfor ses de to informationssikkerhedsstandarder og CobiT som dele af et komplet rammeværktøj til at styre informationssikkerhed effektivt. Information Governance Control System IT-Controls Information Security Controls COBIT PO AI DS M IS (ISO 17799) Information Technology Management System(s) Information Security Management System(s) (BS ) Figur Information Risk Management 3.1 CobiT rammeværktøj-modellen CobiT-rammeværktøjet fremstilles grafisk i figuren nedenfor, hvoraf det fremgår, at det er organisationens forretningsmæssige- og styringsmæssige målsætninger, der stiller krav til ITressourcerne (information, applikationer, infrastruktur og mennesker) om at levere de informationsservices, som er nødvendige. IT-processerne skal styre og kontrollere IT-ressourcerne, for at processerne leverer de informationsservices, som er nødvendige (forretnings- og styringsmæssige krav), for at organisationen kan nå sine målsætninger. CobiT-rammeværktøjet består af 34 IT-processer (fordelt på 4 domæner), 4 IT ressourcer og 7 informationskrav. 6 DIT FORUM, nr. 2, juni 2006, s. 23 Why IT security governance is critical Bilag 3-2

11 FORRETNINGSMÆSSIGE MÅLSÆTNINGER STYRINGSMÆSSIGE MÅLSÆTNINGER OE1 Overvåge og evaluere IT-mæssige resultater OE2 Overvåge og evaluere den interne kontrol OE3 Sikre at regler overholdes OE4 Sørge for IT-governance OVERVÅGNING & EVALUERING INFORMATION Målrettet/effektiv Produktivitet Fortrolighed Integritet Tilgængelighed Regelefterlevelse Pålidelighed IT-RESSOURCER PO1 Fastlæg en strategisk IT-plan PO2 Fastlæg informationsarkitekturen PO3 Bestem den teknologiske retning PO4 Fastlæg IT-processerne, organisationen og sammenhængene PO5 Styring af IT-investeringer PO6 Kommuniker ledelsens mål og retning PO7 Styring af IT HR PO8 Styring af kvaliteten PO9 Vurder og styr IT-risici PO10 Projektstyring PLANLÆGNING & ORGANISERING Applikationer Information Infrastruktur Mennesker LEVERING & STØTTE ANSKAFFELSE & IMPLEMENTERING LS1 Fastlæggelse og styring af servicelevels LS2 Styring af 3. partsydelser LS3 Styring af performance og kapacitet LS4 Sikring af fortsat service LS5 Sikring af systemsikkerhed LS6 Identificer og alloker udgifter LS7 Uddannelse og træning af brugere LS8 Styring af servicedesks og hændelser LS9 Styring af konfigurationen LS10 Styring af problemer LS11 Styring af data LS12 Styring af det fysiske miljø LS13 Styring af driften AI1 Identificer automatiserede løsninger AI2 Anskaf og vedligehold applikationssoftware AI3 Anskaf og vedligehold teknologisk infrastruktur AI4 Muliggør drift og brug AI5 Køb af IT-ressourcer AI6 Styring af ændringer AI7 Installer og godkend løsninger og ændringer Bilag 3-3

12 3.2 Informationskrav Ud fra et forretningsmæssigt perspektiv stiller CobiT følgende 7 krav til information, som de ydede informationsservices skal opfylde: CobiT stiller følgende 7 krav til information, ud fra et forretningsmæssigt perspektiv: Målrettet/effektiv Informationen skal være relevant og aktuel for Effectiveness forretningsprocessen og være: Rettidig Korrekt Konsistent Anvendelig Produktiv Informationen skal anskaffes og tilgængeliggøres gennem Efficiency optimal (produktiv og økonomisk) brug af ressourcer Fortrolighed Følsom information skal beskyttes fra uautoriseret adgang Confidentiality Integritet Integrity Tilgængelighed Availability Regelefterlevelse Compliance Pålidelighed Reliability of Information Informationen skal være nøjagtig, fuldstændig og gyldig, i overensstemmelse med forretningsmæssige værdier og forventninger Informationen skal være tilgængelig, når den er nødvendig for forretningsprocessen nu og i fremtiden. Dette gælder også for beskyttelse af nødvendige ressourser. Informationen skal overholde love, regler og aftaler. Informationen skal være hensigtsmæssig for ledelsen: - ved styringen af virksomheden - når den udfører finansielle og - (lov)bestemte rapporteringsopgaver Disse informationskrav dækker også de kriterier, man normalt forbinder med IT-sikkerhed, nemlig fortrolighed, integritet og tilgængelighed. 3.3 Domæner CobiT-rammeværktøjet består af 34 IT-processer, som er fordelt på følgende 4 domæner: Plan and organise (PO)/Planlægning & organisering: Processerne i dette domæne dækker bl.a. strategi og taktik og drejer sig om at identificere, hvordan IT bedst kan understøtte opnåelsen af forretningsmålsætningerne. Acquire and implement (AI)/Anskaffelse & implementering: Processerne i dette domæne dækker realiseringen af IT strategien og at sikre, at de valgte løsninger stadig/kontinuerlig opfylder forretningsmålsætningerne. Deliver and support (DS)/Leveranse & støtte: Processerne i dette domæne dækker, hvorvidt de leverede services har det nødvendige kvalitet. Monitor and evaluate (ME)/Overvågning & evaluering: Processerne i dette domæne dækker resultatstyring, overvågning af intern kontrol, regeloverholdelse og at sørge for governance. Bilag 3-4

13 Umiddelbart ligner CobiT-cirklen den såkaldte Deming-cirklen (Plan-Do-Check-Act), men domænerne beskrives vanligvis plan-build-run-monitor. 3.4 Processernes opbygning High level kontrolmål Hver af de 34 processer har et high-level kontrolmål. Proces PO1, som er proces nr. 1 i domænet Planlægning & organisering, har kontrolmålet Fastlæggelse af en strategisk IT-plan. For hver proces angives, at kontrol med netop denne proces skal opfylde nogle forretningsmæssige krav til it ved at fokusere på nogle bestemte elementer, og det angives, hvordan målet nås, og hvordan dette måles, dvs. hvilke indikatorer der angiver, at målet for kontrol med processen er nået. For hver proces angives: - Hvilke af de 7 informationskravene er primære og sekundære - Hvilke af de 5 fokusområder i it-governance cirklen er primære og sekundære - Hvilke af de 4 it-ressourcer berøres af denne proces Detaljerede kontrolmål Hver proces har udover et high-level kontrolmål nogle mere detaljerede kontrolmål Management Guidelines For hver proces angives, hvilke inputs denne proces har fra andre processer i CobiT og evt. også processer, som ikke indgår i CobiT. Det angives også, hvilke processer i CobiT denne proces output er input for. RACI-skema Hver proces indeholder en RACI-skema 7, hvor der for nogle aktiviteter angives, hvilken rolle og ansvar diverse funktioner i ledelsen, topledelsen og andre funktioner har. 7 RACI-tabellen angiver, hvem der er Responsible, Accountable, Consulted og/eller Informed, og det betyder, hvem der udfører aktivitet, hvem der har ansvaret for den, hvem der skal konsulteres, og hvem der skal informeres. Bilag 3-5

14 Mål og målindikatorar IT styres ved hjælp af aktivitetsmål, præstationsindikatorer, målindikatorer og modenhedsmodeller. Der er 3 typer af mål: IT målsætninger, procesmålsætninger og aktivitetsmålsætninger, og der er 2 typer af målindikatorer: målindikatorer (key goal indicators) og præstationsindikatorer (key performance indicators). Målindikatorerne kan fortælle ledelsen, om en IT-proces har opfyldt de forretningsmæssige krav, og præstationsindikatorerne kan fortælle ledelsen, hvor godt IT-processen præsterer at muliggøre målopnåelse. Målstyringen er baseret på Kaplan og Norton s balanced scorecard, mens aktivitetsmålene er baseret på CobiT s detaljerede kontrolmålsætninger Maturity Model For hver proces kan ledelsen opstille en modenhedsmodel, der har indeholder 6 gradueringer. Disse gradueringer spreder sig fra, at styringen af en proces er Ikke-eksisterende til, at den er Optimeret. Denne benchmarking er baseret på Software Engineering Institute s Capability Maturity Model. 3.5 Sammenhæng mellem CobiT og de mere detaljerede standarder CobiT blev opdateret i 2005 med udgangspunkt i bl.a. ISO og COSO s 8 Enterprise Risk Management, som er et rammeværktøj for risikostyring og intern kontrol, som inspirationskilder. IT Governance Institute har publiceret et mapping -dokument, 9 hvor de viser, hvilke af CobiT s processer, de mere detaljerede standarder mv., som CobiT er en overbygning til, dækker. Som tidligere nævnt, interesserer vi os specielt for processerne i domænerne Planlægning & organisering og Overvågning & evaluering. I tabellen nedenfor har vi anført, i hvilken grad der er sammenhæng mellem CobiT og henholdsvis ISO og COSO s Enterprise Risk Management, dvs. om disse to standarder omhandler emnerne, som behandles i CobiT s processer. Af tabellen fremgår, at de to standarder i høj grad har sammenhæng til CobiT s processer. 8 Committee of Sponsoring Organisations of the Treadway Commission (COSO) 9 CobiT Mapping Overview of International IT Guidance (2006), IT Governance Institute Bilag 3-6

15 Proces nr. Mapping ISO 17799/CobiT Mapping COSO/CobiT Planlægning & organisering PO1 Fastlæg en strategisk IT-plan * PO2 Fastlæg informationsarkitekturen * * PO3 Bestem den teknologiske retning * * PO4 Fastlæg IT-processerne, organisationen og sammenhængene * * PO5 Styring af IT-investeringer * * PO6 Kommuniker ledelsens mål og retning * * PO7 Styring af IT-human resources * * PO9 Vurder og styr IT-risici * * Overvågning & evaluering OE1 Overvåg og evaluer IT-mæssige resultater * OE2 Overvåg og evaluer den interne kontrol * OE3 Sikre at regler overholdes/følges * OE4 Sørge for IT-styring * * COSO er fokuseret på intern kontrol og er ikke IT-specifik. Derfor er mappingen til CobiT på et high-level, dvs. at COSO er generel mht. IT-risici. Bilag 3-7

16

17 4. Bilag: ISO Landsstyremanden for erhvervsanliggender har besluttet, at landsadministrationens informationssikkerhed skal være baseret på informationssikkerhedsstandarden ISO Informationssikkerhedsstandarden ISO har sit udgangspunkt i den britiske standard BS 7799, som i 1990-erne blev udviklet af det britiske handelsdepartement. Oprindeligt var BS 7799 i to dele, hvor første del beskrev god praksis i.f.m. styring af informationssikkerhed og anden del (som senere blev videreudviklet til BS ) beskrev et informationssikkerhedsstyringssystem. Første del af BS 7799 blev i 2000 opløftet til en international standard med betegnelsen ISO/IEC 17799, og den er siden ajourført i ISO er en best practice, eller en samling anbefalinger, for styring af IT-sikkerhed. Anbefalingerne er på et meget overordnet niveau. Standarden angiver, hvilke sikkerhedsforanstaltninger en virksomhed bør have, men siger ikke noget om, hvordan de skal implementeres. 4.1 Standardens indhold Standarden er opdelt i punkterne: 10 - Risikovurdering og håndtering (kapitel 4) - Sikkerhedspolitik (kapitel 5) - Organisering af informationssikkerhed (kapitel 6) - Styring af informationsrelaterede aktiver (kapitel 7) - Medarbejdersikkerhed (kapitel 8) - Fysisk sikkerhed (kapitel 9) - Styring af netværk og drift (kapitel 10) - Adgangsstyring (kapitel 11) - Anskaffelse, udvikling og vedligeholdelse af informationsbehandlingssystemer (kapitel 12) - Styring af sikkerhedshændelser (kapitel 13) - Beredskabsstyring (kapitel 14) - Overensstemmelse med lovbestemte og kontraktlige krav (kapitel 15) 4.2 Argumenter for at vælge denne standard Argumenterne for at vælge ISO som standard for landsadministrationens IT-sikkerhed var bl.a., at: Dansk oversættelse fra DS 484:2005 Bilag 4-1

18 ISO er en international standard, som løbende revideres ISO er den standard, som på verdensbasis er mest brug i.f.m. IT-sikkerhed ISO er fleksibel og forholdsvis nem at justere til den enkelte institutions behov Sikkerhedsbekendtgørelsen er i høj grad baseret på ISO Ved at vælge en international standard har man nemmere adgang til relevant litteratur, kurser og kursuscertifikater, fordi dette er standarden med størst udbredelse En af målsætningerne for det offentlige IT-sikkerheds reglement er, at det også skal være grundlaget for erhvervslivets arbejde med IT-sikkerhed. ISO vurderes også at være det bedste valg for virksomheder, som har internationalt samarbejde Kritikken af ISO går bl.a. på: 12 At den er for generel og mangler tekniske præciseringer At den ikke kan stå alene i relation til gennemførelse af IT-sikkerhedsinspektioner At der er ingen certificeringsdel der er dog mulighed for at certificere via standarden BS IT-forum/Erhvervsdepartementet (januar 2004): Forslag til fælles reglement for IT-sikkerhed i landsadm.., s Nielsen, Morten Strunge: Sikkerhed i Windows-miljøer (2003), Geordion, s. 41 Bilag 4-2

19 5. Bilag: Landsadministrations struktur 5.1 Hjemmestyreloven Det færøske hjemmestyres administrations historie strækker sig tilbage til 1948, da Færøerne ved Lov nr. 137 af 23. marts 1948 om Færøernes Hjemmestyre (hjemmestyreloven) fik hjemmestyre. I følge hjemmestyreloven defineres sager og sagsområder i særanliggender og fællesanliggender. Det færøske hjemmestyre kan overtage administrationen af de områder, som defineres som særanliggender, samtidig med at det overtager de dermed forbundne udgifter. I et bilag til hjemmestyreloven (a-listen), opridses de sager og sagsområder, som principielt anses som færøske særanliggender. I et andet bilag til loven (b-listen) opridses de sager og sagsområder, som efter forhandlinger kan overgå til færøske særanliggender. Sager og sagsområder på a-listen kan overtager/overdrages til hjemmestyret at administrere, hvis hjemmestyret eller regeringen ønsker det. Sager og sagsområder på b-listen kan overtages/overdrages efter forhandlinger, hvis parterne kan opnå enighed derom. Hjemmestyrets administration har udviklet sig over årig periode, med skud og forgreninger på den administrative plante i mange forskellige retninger. Specielt i 1970 erne og 1980 erne overtog hjemmestyret administrationen af tunge forvaltningsområder, så som undervisning, sundhedsvæsenet og sociale forhold. En del institutioner er blevet oprettet, når hjemmestyret har overtaget administrationen af de nye sagsområder. 5.2 Styrelseslovene af 1948 og 1994 Den færøske landsadministrations historie kan deles op i perioden 1948 til 1996 og perioden derefter. Den første lov, som Lagtinget vedtog i 1948, benævnes styrelsesloven, og den fungerede som en grundlov for det færøske hjemmestyre. De politiske og administrative foranstaltninger blev fastlagt i denne lov. I styrelsesloven var det bestemt, at der i landsstyret (den færøske regering) var kollegialt styre/ansvar. I 1994 vedtog Lagtinget en ny styrelseslov, og i denne blev det bestemt, at fra lagtingssamlingen 1996/1997, som begyndte d. 28. juli 1996, gik det færøske hjemmestyre fra kollegialt styre over til ministerstyre. Bilag 5-1

20 5.3 Centralforvaltningens struktur I 1948 blev Landsskrivstovan, centraladministrationen, oprettet. Landsskrivstovan optrådte i visse henseender som en samlet departementsenhed, et samlet øverste lag i den administrative struktur, der forestod sekretariatsbetjeningen af landsstyret som en kollektiv enhed. I sidste halvdel af 1980 erne reorganiserede landsstyret Landsskrivstovan, så den blev opdelt i 6 smådepartementer, som administrerede hver deres område, og de refererede til den landsstyremand som havde ansvaret for deres område. Ifølge reorganiseringsplanen skulle der ansættes en administrerende direktør, som skulle sørge for koordination mellem Landsskrivstovans departementer. Stillingen som administrerende direktør på Landsskrivstovan blev først besat i 1995, da landsstyret hentede Finn Norman Christensen (FNC) på en etårskontrakt, udlånt fra Forskningsministeriet, med den bundne opgave at stille forslag til en ny struktur for centraladministrationen, som kunne understøtte den nye styrelseslov med ministeransvar. I denne forbindelse blev der foretaget en analyse af landsadministrationens strukturelle og koordinationsmæssige problemer og stillet forslag til en ny struktur for centraladministrationen. 13 Tidligt i 1996 stillede FNC et forslag om en struktur med cirka 6 generaldirektorater/ministerier med Løgmansskrivstovan (lagmandens administration) som det centrale, koordinerende generaldirektorat eller departement Administrative problemer i Landsskrivstovans gamle struktur I udredningen om hjemmestyrets administrative problemer blev der påpeget, at det virkede som om, at den mistillid, som færinger historisk har haft overfor det danske embedsmandsstyre forud for hjemmestyrets indførsel i 1948, syntes overført på landsstyrets egen administration. I udredningen blev det vurderet, hvorvidt denne historiske mistillid kunne være forklaringen på, at centralforvaltningen ikke var blevet tilsvarende udbygget i forbindelse med, at hjemmestyret i 1970 erne og 1980 erne overtog tunge forvaltningsområder så som socialforvaltningen og folkeskolen. Den manglende udbygning kunne måske også forklares ved, at de færøske politikere delte befolkningens skepsis overfor forvaltningen, og dels at politikerne betragtede sig selv som supersagsbehandlere, der selv behandlede sagerne, hellere end at overlade dem til forvaltningen. I udredningen konstateres, at centralforvaltningen (Landsskrivstovan og nogle af de store direktorater) ved udgangen af 1980 erne stod med en række nye opgaver, som man havde begrænsede kræfter til at løse. 13 Det arbejde, analyser og forslag til ændret struktur for centraladministrationen, kaldes her udredningen eller FNCudredningen Bilag 5-2

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune Revisionsregulativ for Københavns Kommune I medfør af 5, stk. 3, i Bekendtgørelse nr. 392 af 2. maj 2006 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. fastsættes: Kapitel 1 Indledning 1. Revisor

Læs mere

Den færøske revisionsordning

Den færøske revisionsordning LANDSGRANNSKOÐANIN Den færøske revisionsordning Mai 2005 Traðagøta 43 Postrúm 2053 FO-165 Argir (298) 35 51 00 (298) 35 51 01 gralands@post.olivant.fo LANDSGRANNSKOÐANIN 2 Indholdsfortegnelse 1 REVISION

Læs mere

Bekendtgørelse om revision af Udbetaling Danmarks årsregnskaber

Bekendtgørelse om revision af Udbetaling Danmarks årsregnskaber BEK nr 567 af 30/05/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 1. februar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Social- og Integrationsmin., j.nr. 2012-3082 Senere ændringer til forskriften BEK

Læs mere

22. maj 2006. Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af. Kunststyrelsen

22. maj 2006. Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af. Kunststyrelsen 22. maj 2006 Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af Kunststyrelsen I medfør af Lov nr. 230 af 2. april 2003 om Kunstrådet samt Teaterloven, jf. LBK nr. 1003 af 29. november

Læs mere

Bekendtgørelse om regnskabsaflæggelse, rapportering og revision vedrørende Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings puljemidler m.v.

Bekendtgørelse om regnskabsaflæggelse, rapportering og revision vedrørende Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings puljemidler m.v. Udkast til puljebekendtgørelse: Bekendtgørelse om regnskabsaflæggelse, rapportering og revision vedrørende Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings puljemidler m.v. I medfør af tekstanmærkning

Læs mere

Cirkulære om retningslinjer for Forsvarsministeriets Interne Revisions samarbejde med Fo...

Cirkulære om retningslinjer for Forsvarsministeriets Interne Revisions samarbejde med Fo... Side 1 af 5 Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Organisation og administration Kapitel 2 Rapportering Kapitel 3 Planlægning Kapitel 4 Årsberetning Bilag CIR1H nr 9499 af 04/08/2010 Gældende Offentliggørelsesdato:

Læs mere

Kundgørelse for Forsvaret.

Kundgørelse for Forsvaret. FORSVARSMINISTERIET København, den 13/02 2006 Hermed bilag B. 5-39 Kundgørelse for Forsvaret. Cirkulære om retningslinier for Forsvarsministeriets Interne Revisions samarbejde med Forsvarsministeriets

Læs mere

KULTURHISTORISK MUSEUM RANDERS

KULTURHISTORISK MUSEUM RANDERS Provstegade 10, 2. 8900 Randers C Tlf.: 8642 7777, Fax: 8641 0076 E-mail: randers@kr.dk KULTURHISTORISK MUSEUM RANDERS (side 7-15) BDO Kommunernes Revision Vi er Danmarks største udbyder af kommunal revision

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

Bekendtgørelse af lov om revisionen af statens regnskaber m.m. LBK nr 101 af 19/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 17. februar 2017 Ministerium: Finansministeriet Journalnummer: Finansmin., j.nr. 12/00186 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse af lov

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune. Informationssikkerhedspolitik

Ringkøbing-Skjern Kommune. Informationssikkerhedspolitik Ringkøbing-Skjern Kommune Informationssikkerhedspolitik Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1. Indledning... 2 2. Formål... 2 3. Holdninger og principper... 3 4. Omfang... 3 5. Sikkerhedsniveau...

Læs mere

Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde. Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune.

Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde. Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune. Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde 27-09- 2010 TILSYNET Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune. Statsforvaltningen Midtjylland godkendte ved brev af 16. april 2007, at Syddjurs

Læs mere

Erklæring og revisionsberetning om revision af IT-Universitetet i Københavns årsrapport for Marts 2011

Erklæring og revisionsberetning om revision af IT-Universitetet i Københavns årsrapport for Marts 2011 Erklæring og revisionsberetning om revision af IT-Universitetet i Københavns årsrapport for 2010 Marts 2011 ERKLÆRING OG REVISIONSBERETNING OM REVISION AF IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVNS ÅRSRAPPORT FOR 2010

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler

Lovtidende A. Bekendtgørelse om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler Lovtidende A Bekendtgørelse om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler I medfør af 199, stk. 12, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 911 af 4. august

Læs mere

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400 Statsrevisorerne 2013 Nr. 10 Rigsrevisionens faktuelle notat om orientering om nye internationale principper for offentlig revision - ISSA 200, 300 og 400 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om orientering

Læs mere

Vedtægter. for. 1 Navn og hjemsted. Stk. 1 Institutionens navn er Den Selvejende Institution Teatercentrum i Danmark.

Vedtægter. for. 1 Navn og hjemsted. Stk. 1 Institutionens navn er Den Selvejende Institution Teatercentrum i Danmark. Vedtægter for Den selvejende institution Teatercentrum i Danmark 1 Navn og hjemsted Institutionens navn er Den Selvejende Institution Teatercentrum i Danmark. DSI Teatercentrum i Danmark er undtaget fra

Læs mere

Bekendtgørelse om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet

Bekendtgørelse om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet BEK nr 1701 af 21/12/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 2. februar 2017 Ministerium: Kulturministeriet Journalnummer: Kulturmin., j.nr. 2010-028162 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om

Læs mere

KOMMISSORIUM FOR REVISIONS- OG RISIKOUDVALG KØBENHAVNS LUFTHAVNE A/S CVR NR

KOMMISSORIUM FOR REVISIONS- OG RISIKOUDVALG KØBENHAVNS LUFTHAVNE A/S CVR NR KOMMISSORIUM FOR REVISIONS- OG RISIKOUDVALG KØBENHAVNS LUFTHAVNE A/S CVR NR. 14 70 22 04 1 Indholdsfortegnelse 1 Sammensætning... 3 2 Formand... 3 3 Valgperiode... 3 4 Beslutningsdygtighed og stemmeafgivelse...

Læs mere

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Generelt Revisions- og Risikokomiteen er et udvalg under Bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med forretningsordenen for Bestyrelsen.

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsen ved Professionshøjskolen University College Nordjylland

Forretningsorden for bestyrelsen ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Forretningsorden for bestyrelsen ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Dokumentdato: 27.03.2008 Dokumentansvarlig: MIC 1 Konstituering Bestyrelsen består af 14 medlemmer, der udpeges

Læs mere

Bekendtgørelse om regnskab og revision m.v. af regnskaber for modtagere af tilskud fra puljer under Social-, Børne- og Integrationsministeriets område

Bekendtgørelse om regnskab og revision m.v. af regnskaber for modtagere af tilskud fra puljer under Social-, Børne- og Integrationsministeriets område Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 13 Offentligt BEK nr 97 af 27/01/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober 2015 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale

Læs mere

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST It-sikkerhedspolitikken tilstræber at understøtte Odsherred Kommunes overordnede vision. It- og øvrig teknologianvendelse, er et af direktionens redskaber til at realisere kommunens

Læs mere

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S. 1. Status og kommissorium

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S. 1. Status og kommissorium 18. juni 2015 BILAG 1 Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 1. Status og kommissorium Revisionsudvalget er et udvalg under bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med 15.1 i forretningsordenen

Læs mere

Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015

Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015 Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015 DENNE FORRETNINGSORDEN Forretningsorden 1. Landsstyrelsen (LS) fastsætter selv sin interne forretningsorden jf. vedtægterne. Forretningsordenen

Læs mere

Revisionskomitéen. Under udførelsen af udvalgets opgaver skal udvalget opretholde et effektivt samarbejde med bestyrelse, ledelse og revisorer.

Revisionskomitéen. Under udførelsen af udvalgets opgaver skal udvalget opretholde et effektivt samarbejde med bestyrelse, ledelse og revisorer. Thrane & Thranes bestyrelse har nedsat en revisionskomite. Revisionskomitéen Revisionskomiteens medlemmer er: Morten Eldrup-Jørgensen (formand og uafhængigt medlem med ekspertise inden for blandt andet

Læs mere

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 2. februar 2012 Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 1. Status og kommissorium Revisionsudvalget er et udvalg under bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med 15.1 i forretningsordenen for

Læs mere

1. Organisationens revisor udpeges af organisationens kompetente forsamling. Revisionen udføres af en statsautoriseret eller registreret revisor.

1. Organisationens revisor udpeges af organisationens kompetente forsamling. Revisionen udføres af en statsautoriseret eller registreret revisor. Instruks vedrørende udførelsen af revisionsopgaver i forbindelse med [partnerskabsorganisationens] forvaltning af tilskudsfinansierede aktiviteter i udviklingslande Nærværende instruks omfatter de revisionsopgaver,

Læs mere

Kommissorium for revisionsudvalget

Kommissorium for revisionsudvalget Kommissorium for revisionsudvalget Vestas Wind Systems A/S Kommissorium for revisionsudvalget 1 Indholdsfortegnelse Rolle 3 Formål 3 Medlemmer Ansvarsområder 3 4 Møder 6 Beslutningsdygtighed Vederlag til

Læs mere

REVISIONSREGULATIV 1

REVISIONSREGULATIV 1 REVISIONSREGULATIV 1 For kontraktperioden der begynder 1. december 2014 1 Revisor Aalborg Byråd har i henhold til 42 i Lov om kommunernes styrelse antaget PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

Læs mere

Andersen & Martini A/S

Andersen & Martini A/S Udkast til kommissorium for revisionsudvalget 1. Formål Revisionsudvalget udpeges af bestyrelsen til at bistå denne i udførelsen af bestyrelsens tilsynsopgaver. Revisionsudvalget overvåger: Effektiviteten

Læs mere

FORRETNINGSORDEN. for bestyrelsen i. Fonden Gjethuset

FORRETNINGSORDEN. for bestyrelsen i. Fonden Gjethuset FORRETNINGSORDEN for bestyrelsen i Fonden Gjethuset 2016 1. FORRETNINGSORDENENS HJEMMEL 1.01. Denne forretningsorden oprettes i henhold til vedtægternes 3. 1.02. Originaleksemplaret skal opbevares i Fondens

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus

Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus Århus, den 10. december 2008 Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus Introduktion Valg til bestyrelsen sker hvert år på boligkontorets repræsentantskabsmøde. Valgperioden er højst 2 år.

Læs mere

RINGSTED KOMMUNE. Revisionsberetning nr. 159. Revisionen af regnskabet for Historiens Hus, Ringsted Museum og Arkiv for året 2006

RINGSTED KOMMUNE. Revisionsberetning nr. 159. Revisionen af regnskabet for Historiens Hus, Ringsted Museum og Arkiv for året 2006 RINGSTED KOMMUNE Revisionsberetning nr. 159 Revisionen af regnskabet for Historiens Hus, Ringsted Museum og Arkiv for året 2006 Afsluttende beretning for regnskabsåret 2006 329.000 Indholdsfortegnelse

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Hirtshals Strømforsyning Holding amba

VEDTÆGTER. for. Hirtshals Strømforsyning Holding amba Side 1 VEDTÆGTER for Hirtshals Strømforsyning Holding amba 1 Selskabets navn er Hirtshals Strømforsyning Holding amba (andelsselskab med begrænset ansvar). Selskabets hjemsted er Hirtshals Kommune. Selskabets

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

Forslag. Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag 2013/1 LSF 43 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsministeriet, j. nr. 001.80R.391 Fremsat den 10. oktober 2013 af undervisningsministeren

Læs mere

BESTYRELSENS FORRETNINGSORDEN ANTI DOPING DANMARK

BESTYRELSENS FORRETNINGSORDEN ANTI DOPING DANMARK BESTYRELSENS FORRETNINGSORDEN I ANTI DOPING DANMARK 2 Revideret 2013 Nærværende udgør forretningsordenen for bestyrelsen i Anti Doping Danmark. Afholdelse af bestyrelsesmøder 1. 1.1 Bestyrelsen afholder

Læs mere

Forretningsorden. for. bestyrelsen. DNS i/s [Arbejdstitel]

Forretningsorden. for. bestyrelsen. DNS i/s [Arbejdstitel] Eksempel på Forretningsorden for løsningsforslag no. 1. Eksemplet på Forretningsorden kræver ikke ændringer i det udarbejdede DNS I/S aftalesæt. Løsningsforslag fremlagt på borgmestermødet den 28. august

Læs mere

Vedtægt for Munkensdam Gymnasium. Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål

Vedtægt for Munkensdam Gymnasium. Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål Vedtægt for Munkensdam Gymnasium Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Munkensdam Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Kolding Kommune, Region Syddanmark,

Læs mere

IT-sikkerhedspolitik for

IT-sikkerhedspolitik for Norddjurs Kommune IT-sikkerhedspolitik for Norddjurs Kommune Overordnet IT-sikkerhedspolitik 1.0 Politik 14-11-2006 Side 2 af 7 Overordnet IT-sikkerhedspolitik Indledning Dette dokument beskriver Norddjurs

Læs mere

Status for ændringer. Informationssikkerhedspolitik for Region Hovedstaden. Version 1.2

Status for ændringer. Informationssikkerhedspolitik for Region Hovedstaden. Version 1.2 Status for ændringer Version Dato Navn Bemærkning 1.0 24-04-2007 Vedtaget i Regionsrådet 1.1 13-02-2012 IMT-Informationssikkerhed Tilpasning af terminologi 1.2 15-10-2012 IMT-Informationssikkerhed Rettelse

Læs mere

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v.

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. Budget- og regnskabssystem for kommuner Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. I medfør af 37, stk. 2, 38, stk. 2, 40, stk. 4, 45, stk. 1, 45 a, stk. 1, 46 og 57, stk. 1

Læs mere

Løbende revision på de sociale områder med statsrefusion

Løbende revision på de sociale områder med statsrefusion Tlf: 33 12 65 45 randers@bdo.dk www.bdo.dk BDO Kommunernes Revision Thors Bakke 3, 2. DK-8900 Randers SYDDJURS KOMMUNE Beretning nr. 20 (side 445 452) Delberetning for regnskabsår 2014 BDO Kommunernes

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02

RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02 RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02 Notat til statsrevisorerne om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds engagement i Sevryba International Shipping Ltd. (SISL) I. Indledning 1. Statsrevisorerne

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN I MAD TIL HVER DAG I/S

FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN I MAD TIL HVER DAG I/S FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN I MAD TIL HVER DAG I/S INDHOLD 1. Bestyrelsens valg og sammensætning 1 2. Konstitution 1 3. Bestyrelsesmøder 1 4. Beslutningsprotokol 2 5. Bestyrelsens forpligtelser 2

Læs mere

Overordnet it-sikkerhedspolitik for Rødovre Kommune

Overordnet it-sikkerhedspolitik for Rødovre Kommune Overordnet it-sikkerhedspolitik for Rødovre Kommune Denne politik er godkendt af kommunalbestyrelsen januar 2016. Og træder i kraft januar 2016. Ved udskrivning af politikken skal du være opmærksom på,

Læs mere

Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Rugårdsvej 52, 5000 Odense C tlf. 6612 4201. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål

Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Rugårdsvej 52, 5000 Odense C tlf. 6612 4201. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Rugårdsvej 52, 5000 Odense C tlf. 6612 4201. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Arbejdernes Boligforening Odense Stk. 2. Organisationen

Læs mere

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante 10. marts 2014 Standarder for god selskabsledelse Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante standarder for god selskabsledelse. Nedenfor redegøres for hvordan

Læs mere

Vedtægter for Brugerklubben SBSYS

Vedtægter for Brugerklubben SBSYS Vedtægter for Brugerklubben SBSYS Kapitel 1: Brugerklubbens navn og formål November 2006 Revideret oktober 2007 Revideret november 2008 Revideret maj 2009 1 Foreningens navn er Brugerklubben SBSYS (herefter

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om orientering om nedlæggelsen af Kontaktudvalget for Offentlig Revision og videreførelsen af samarbejdet om revisionen af den offentlige sektor December 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE

Læs mere

REVISIONSREGULATIV. I henhold til 42 i lov om kommunernes styrelse har byrådet med tilsynsmyndighedens godkendelse

REVISIONSREGULATIV. I henhold til 42 i lov om kommunernes styrelse har byrådet med tilsynsmyndighedens godkendelse REVISIONSREGULATIV 1. Den sagkyndige revision og revisionens virksomhed I henhold til 42 i lov om kommunernes styrelse har byrådet med tilsynsmyndighedens godkendelse antaget Deloitte & Touche Statsautoriseret

Læs mere

ØKONOMIAFDELINGEN SOLRØD KOMMUNE. Revisionsregulativ. Godkendt den

ØKONOMIAFDELINGEN SOLRØD KOMMUNE. Revisionsregulativ. Godkendt den SOLRØD KOMMUNE ØKONOMIAFDELINGEN Revisionsregulativ Godkendt den Indholdsfortegnelse Generelt... 2 Den sagkyndige revision... 2 Revisionens virksomhed... 2 Revisionens formål... 2 Revisionens område...

Læs mere

Bekendtgørelse om regnskab og revision efter lov om byfornyelse og udvikling af byer

Bekendtgørelse om regnskab og revision efter lov om byfornyelse og udvikling af byer BEK nr 168 af 04/02/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 24. januar 2017 Ministerium: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Journalnummer: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, j.nr. 2015-325

Læs mere

Vedtægter for Dansk Affald A/S. 3 ejerkommuner. Vedtægter. for. Dansk Affald A/S

Vedtægter for Dansk Affald A/S. 3 ejerkommuner. Vedtægter. for. Dansk Affald A/S 3 ejerkommuner Vedtægter for Dansk Affald A/S 1 Indhold 1. Navn, hjemsted og formål... 3 2. Kapital og aktier... 3 2.1 Aktiekapital... 3 2.2 Aktierne... 3 2.3 Rettigheder... 3 2.4 Overdragelse... 3 2.5

Læs mere

Forretningsorden for organisationsbestyrelsen i Boligselskabet Østparken

Forretningsorden for organisationsbestyrelsen i Boligselskabet Østparken Forretningsorden for organisationsbestyrelsen i Boligselskabet Østparken Introduktion Valg til organisationsbestyrelsen sker hvert år på boligorganisationens repræsentantskabsmøde. Valgperioden er højst

Læs mere

1 medlem, der udpeges af grundskolerne i Brønderslev Kommune i forening. 1 medlem, der udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening.

1 medlem, der udpeges af grundskolerne i Brønderslev Kommune i forening. 1 medlem, der udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening. Vedtægter Vedtægt for Brønderslev Gymnasium og HF Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Brønderslev Gymnasium og HF er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Brønderslev

Læs mere

Retningslinier for tilskudsforvaltning

Retningslinier for tilskudsforvaltning Bilag 7 Retningslinier for tilskudsforvaltning Instruks vedrørende udførelsen af revisionsopgaver i forbindelse med private organisationers forvaltning af tilskud til enkeltprojekter mv. i udviklingslande

Læs mere

Instruks vedr. udførelsen af revisionsopgaver i forbindelse med rammeorganisationers forvaltning af rammefinansierede aktiviteter i udviklingslande

Instruks vedr. udførelsen af revisionsopgaver i forbindelse med rammeorganisationers forvaltning af rammefinansierede aktiviteter i udviklingslande Instruks vedr. udførelsen af revisionsopgaver i forbindelse med rammeorganisationers forvaltning af rammefinansierede aktiviteter i udviklingslande Nærværende instruks omfatter de revisionsopgaver, som

Læs mere

VEDTÆGTER. for ODENSE SOCIAL-FILANTROPISKE BOLIGSELSKAB

VEDTÆGTER. for ODENSE SOCIAL-FILANTROPISKE BOLIGSELSKAB VEDTÆGTER for ODENSE SOCIAL-FILANTROPISKE BOLIGSELSKAB Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er ODENSE SOCIAL-FILANTROPISKE BOLIG- SELSKAB. Stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted

Læs mere

REVISIONSREGULATIV. for VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

REVISIONSREGULATIV. for VESTHIMMERLANDS KOMMUNE REVISIONSREGULATIV for VESTHIMMERLANDS KOMMUNE Den sagkyndige revision 1 Vesthimmerlands Kommune skal have en sagkyndig revision, der skal være godkendt af tilsynsmyndigheden. Vesthimmerlands Kommunes

Læs mere

Resultatkontrakt 2013

Resultatkontrakt 2013 Resultatkontrakt 2013 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 1 2. Mission... 1 3. Vision... 1 4. Revisionens fokus... 1 5. Præsentation af produkter og ydelser - opgavehierarkiet... 2 6. Mål og resultatkrav...

Læs mere

Retningslinjer. for. Danske Spil A/S

Retningslinjer. for. Danske Spil A/S 20. maj 2015 Side: 1 af 5 PSO/lijo Retningslinjer for Danske Spil A/S I medfør af selskabslovens (SEL) 357 skal bestyrelsen i et statsligt aktieselskab sørge for, at der fastsættes retningslinjer, som

Læs mere

Politik. Således godkendt af bestyrelsen på bestyrelsesmødet den 3. december 2008. Forretningsordener

Politik. Således godkendt af bestyrelsen på bestyrelsesmødet den 3. december 2008. Forretningsordener Boligforening Side 1 af 7 06-11-2014 Politik Mødevirksomhed. Det skal være interessant og givende at deltage i foreningens liv, både på møder og som medlem af en bestyrelse. Der skal være noget for Hovedet.

Læs mere

Forslag til. Vordingborg Kommunes. Overordnede bestemmelser. IT- informationssikkerhed

Forslag til. Vordingborg Kommunes. Overordnede bestemmelser. IT- informationssikkerhed Forslag til Vordingborg Kommunes Overordnede bestemmelser om IT- informationssikkerhed Rev. 12. januar 2015 Hvad der er markeret med rød skrift er tilføjelser til den vedtagne politik af 24. februar 2011.

Læs mere

Vedtægt for Inuussutissalerinermik Ilinniarfik (INUILI) Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål

Vedtægt for Inuussutissalerinermik Ilinniarfik (INUILI) Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål Vedtægt for Inuussutissalerinermik Ilinniarfik (INUILI) Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. INUILI er en selvstændig offentlig institution uden for Naalakkersuisuts almindelige institutionsbeføjelse,

Læs mere

FORRETNINGSORDEN. for bestyrelsen i Ullerød Vandværk a.m.b.a. Forretningsordenens hjemmel

FORRETNINGSORDEN. for bestyrelsen i Ullerød Vandværk a.m.b.a. Forretningsordenens hjemmel FORRETNINGSORDEN for bestyrelsen i Ullerød Vandværk a.m.b.a. 1. Forretningsordenens hjemmel Denne forretningsorden er oprettet i henhold til Ullerød Vandværks vedtægter af 27. april 2010. Originaleksemplaret

Læs mere

Forretningsorden. for bestyrelsen i AquaDjurs as

Forretningsorden. for bestyrelsen i AquaDjurs as Forretningsorden for bestyrelsen i AquaDjurs as Tiltrådt 17. juni 2014 Indholdsfortegnelse 1. Forretningsordenens hjemmel... 3 2. Aktiebesiddelse... 3 3. Tiltrædelse af forretningsorden... 3 4. Bestyrelsens

Læs mere

5.1 I Bornholms Regionskommune vælges ved direkte valg 24 delegerede.

5.1 I Bornholms Regionskommune vælges ved direkte valg 24 delegerede. 1.0 NAVN 1.1 Selskabets navn er Bornholms Brand A.m.b.a. 2.0 HJEMSTED 2.1 Selskabets hjemsted er Bornholms Regionskommune. 3.0 FORMÅL 3.1 Selskabets primære formål er at eje aktier i Bornholms Brandforsikring

Læs mere

Forretningsorden for Bestyrelsen ved SOSU C

Forretningsorden for Bestyrelsen ved SOSU C Forretningsorden for Bestyrelsen ved SOSU C I henhold til Vedtægternes 14 fastsætter bestyrelsen forretningsorden og instrukser for sit virke. Forretningsorden skal sikre, at bestyrelsen gennem sit arbejde

Læs mere

Vedtægt for VUC Lyngby Opdateret august 2014

Vedtægt for VUC Lyngby Opdateret august 2014 Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. VUC Lyngby er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Lyngby-Taarbæk Kommune, Region Hovedstaden, og omfattet af lov om institutioner

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om maritime uddannelser

Forslag. Lov om ændring af lov om maritime uddannelser 2010/1 LSV 39 (Gældende) Udskriftsdato: 9. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Søfartsstyrelsen, j.nr. 201006522 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den

Læs mere

Forretningsorden for Bestyrelsen for Fonden Geopark Odsherred

Forretningsorden for Bestyrelsen for Fonden Geopark Odsherred Forretningsorden for Bestyrelsen for Fonden Geopark Odsherred 1. Forretningsordenen 1.1. Bestyrelsen for fonden Geopark Odsherred skal som første punkt efter konstituering af bestyrelsen i umiddelbar forlængelse

Læs mere

VEDTÆGTER FOR FELTENGÅRD I/S

VEDTÆGTER FOR FELTENGÅRD I/S VEDTÆGTER FOR FELTENGÅRD I/S Marts 2008 ALMINDELIGE BESTEMMELSER 1 Interessentskabets navn er Feltengård i/s. Interessentskabets hjemsted er Favrskov Kommune. Dog kan særlige forhold berettige til hjemsted

Læs mere

Kommisorium for revisionskomite

Kommisorium for revisionskomite Kommisorium for revisionskomite Kristian Wulf-Andersen Copyright 2. november 2011 Trifork A/S Side 1 af 9 Versionering Version Dato Forfatter Ændring 0.1.0 2009-05-26 KWA Oprettelse og første version til

Læs mere

Bekendtgørelse om budget og regnskabsvæsen m.v. for fællesfonden

Bekendtgørelse om budget og regnskabsvæsen m.v. for fællesfonden Bekendtgørelse om budget og regnskabsvæsen m.v. for fællesfonden I medfør af 10, 11, stk. 1, nr. 5-6, 12, 15, stk. 1, 17, stk. 2, i lov om folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr. 560 af 17. juni

Læs mere

Databehandleraftale. Dags dato er indgået nedenstående aftale mellem

Databehandleraftale. Dags dato er indgået nedenstående aftale mellem Dags dato er indgået nedenstående aftale mellem Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Njalsgade 13 2300 København S CVR.nr.: 64 94 22 12 (Herefter benævnt Kunden) og [Firmanavn] CVR.nr.: [CVR.nr.]

Læs mere

3.1 Bankens formål er at drive bankvirksomhed samt andre aktiviteter i henhold til lov om finansiel virksomhed.

3.1 Bankens formål er at drive bankvirksomhed samt andre aktiviteter i henhold til lov om finansiel virksomhed. [Oversættelse] Vedtægter for P/F BankNordik 1.0 Navn 1.1 Bankens navn er Partafelagið BankNordik. 1.2 Banken driver tillige virksomhed under følgende binavne: Norðoya Banki, Sjóvinnubankin, Føroya Banki,

Læs mere

Forretningsorden for. Hovedbestyrelsen i Scleroseforeningen

Forretningsorden for. Hovedbestyrelsen i Scleroseforeningen Forretningsorden for Hovedbestyrelsen i Scleroseforeningen 1 1.1. Forretningsordenens hjemmel Denne forretningsorden oprettes i henhold til foreningens vedtægter 10. 1.2. Tiltrædelse af forretningsordenen

Læs mere

Vedtægt for Nærum Gymnasium

Vedtægt for Nærum Gymnasium Vedtægt for Nærum Gymnasium Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Nærum Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Rudersdal Kommune, Region Hovedstaden,

Læs mere

Overordnet It-sikkerhedspolitik

Overordnet It-sikkerhedspolitik Overordnet It-sikkerhedspolitik Denne politik er godkendt af byrådet d. x. måned 2014 Ved udskrivning af politikken skal du være opmærksom på, at du anvender senest godkendte version. Acadre sags nr. 14-8285

Læs mere

Vedtægter for Rungsted Gymnasium

Vedtægter for Rungsted Gymnasium Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Rungsted Gymnasium 1. Rungsted Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Hørsholm Kommune, Region Hovedstaden,

Læs mere

Administrative retningslinjer (miniprogrammer)

Administrative retningslinjer (miniprogrammer) Administrative retningslinjer (miniprogrammer) Instruks vedrørende udførelsen af revisionsopgaver i forbindelse med forvaltning af tilskud fra miniprogrammer gældende for enkeltprojekter på 200.000 kr.

Læs mere

Vedtægt for Gribskov Gymnasium

Vedtægt for Gribskov Gymnasium Vedtægt for Gribskov Gymnasium Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Gribskov Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Gribskov Kommune, Region Hovedstaden

Læs mere

Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse

Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse Denne forretningsorden er fastsat i medfør af 18 i lov nr. 880 af 8.8 2011 om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse

Læs mere

Administrative retningslinjer (Puljeaftaler)

Administrative retningslinjer (Puljeaftaler) Administrative retningslinjer (Puljeaftaler) Bilag 5a Instruks vedrørende udførelsen af revisionsopgaver i forbindelse med forvaltning af tilskudsfinansierede aktiviteter under puljeaftaler gældende for

Læs mere

Bekendtgørelse om revision og tilskudskontrol m.m. ved produktionsskoler

Bekendtgørelse om revision og tilskudskontrol m.m. ved produktionsskoler BEK nr 1187 af 08/12/2008 (Historisk) Udskriftsdato: 14. marts 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Undervisningsmin., Institutionsstyrelsen, j.nr. 148.31C.031

Læs mere

Forretningsorden. for bestyrelsen i Stutgården 29. SEPTEMBER J.nr.: SOF/ADJ

Forretningsorden. for bestyrelsen i Stutgården 29. SEPTEMBER J.nr.: SOF/ADJ J.nr.: 89-14666 SOF/ADJ Forretningsorden for bestyrelsen i Stutgården Kammeradvokaten Telefon +45 33 15 20 10 Vester Farimagsgade 23 Fax +45 33 15 61 15 DK-1606 København V www.kammeradvokaten.dk INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsen i. Svendborg Kraftvarme A/S

Forretningsorden for bestyrelsen i. Svendborg Kraftvarme A/S Forretningsorden for bestyrelsen i Svendborg Kraftvarme A/S Juni 2014 1.0 Forretningsordenens hjemmel 1.1 Nærværende forretningsorden er oprettet i henhold til Lov om aktie- og anpartsselskaber, 130. 1.2

Læs mere

Forretningsorden. for bestyrelsen på. Waldemarsbo Efterskole

Forretningsorden. for bestyrelsen på. Waldemarsbo Efterskole Forretningsorden for bestyrelsen på Waldemarsbo Efterskole 1. BESTYRELSENS OPGAVER Bestyrelsen varetager den overordnede ledelse af skolen, herunder: Ansætter og afskediger den daglige ledelse af skolen

Læs mere

BESTYRELSENS FORRETNINGSORDEN I DEN OFFENTLIGE SELVEJENDE INSTITUTION TEAM DANMARK. (Godkendt på bestyrelsesmødet den 18.

BESTYRELSENS FORRETNINGSORDEN I DEN OFFENTLIGE SELVEJENDE INSTITUTION TEAM DANMARK. (Godkendt på bestyrelsesmødet den 18. BESTYRELSENS FORRETNINGSORDEN I DEN OFFENTLIGE SELVEJENDE INSTITUTION TEAM DANMARK (Godkendt på bestyrelsesmødet den 18. februar 2013) 1 Nærværende udgør forretningsordenen for bestyrelsen i den offentlige

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsen for FrederiksbergFonden

Forretningsorden for bestyrelsen for FrederiksbergFonden 1 Forretningsorden for bestyrelsen for FrederiksbergFonden CVR-nummer 46206312 Udarbejdet i henhold til fondens fundats. 2 1. Fondens bestyrelse 1.1 Valg af bestyrelsens medlemmer 1.1.1 Bestyrelsens medlemmer

Læs mere

Informationssikkerhedspolitik for

Informationssikkerhedspolitik for <organisation> 1 Informationssikkerhedspolitik for 1. Formål informationssikkerhedspolitik beskriver vigtigheden af arbejdet med informationssikkerhed i og fastlægger

Læs mere

VEDTÆGTER. for ENERGIMIDT NET A/S

VEDTÆGTER. for ENERGIMIDT NET A/S VEDTÆGTER for ENERGIMIDT NET A/S CVR-nr. 28 33 18 78 18. juni 2015 SELSKABETS NAVN OG FORMÅL Selskabets navn er EnergiMidt Net A/S. 1 Selskabets binavne er EnergiMidt Net Vest A/S, ELRO Net A/S og ELRO

Læs mere

Vedtægter. for. Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S. Selskabets navn, hjemsted og formål

Vedtægter. for. Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S. Selskabets navn, hjemsted og formål Vedtægter for Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S Selskabets navn, hjemsted og formål 1 Selskabets navn er Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S. 2 Selskabets hjemsted er Københavns Kommune.

Læs mere

Notatet beskriver de tre modeller for organiseringen af Københavns Kommunes revisionsordning, herunder Revisionsudvalget og Intern Revision.

Notatet beskriver de tre modeller for organiseringen af Københavns Kommunes revisionsordning, herunder Revisionsudvalget og Intern Revision. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 11-11-2013 Sagsnr. 2013-46927 Bilag 1 - Beskrivelse af model 1, 2 og 3 Notatet beskriver de tre modeller for organiseringen af Københavns

Læs mere

Vedtægter for Bomiva

Vedtægter for Bomiva Vedtægter for Bomiva Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Bomiva. Organisationen har hjemsted i Skive Kommune. 2. Boligorganisationen er organiseret uden medlemsindskud. 3.

Læs mere

Vedtægter for Slagelse Boligselskab

Vedtægter for Slagelse Boligselskab Vedtægter for Slagelse Boligselskab Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Slagelse Boligselskab. stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted i Slagelse kommune. 2. Boligorganisationen

Læs mere

Vejledning i informationssikkerhedspolitik. Februar 2015

Vejledning i informationssikkerhedspolitik. Februar 2015 Vejledning i informationssikkerhedspolitik Februar 2015 Udgivet februar 2015 Udgivet af Digitaliseringsstyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til:

Læs mere

Faxe Kommune. informationssikkerhedspolitik

Faxe Kommune. informationssikkerhedspolitik Faxe Kommune informationssikkerhedspolitik 10-10-2013 1 Overordnet informationssikkerhedspolitik Dette dokument beskriver Faxe Kommunes overordnede informationssikkerhedspolitik og skaber, sammen med en

Læs mere

Iflg. aftale fremsendes hoslagt forretningsorden for bestyrelsen i Viby Andelsboligforening. Anette Degn :01 cc: Vedr.

Iflg. aftale fremsendes hoslagt forretningsorden for bestyrelsen i Viby Andelsboligforening. Anette Degn :01 cc: Vedr. Iflg. aftale fremsendes hoslagt forretningsorden for bestyrelsen i Viby Andelsboligforening. Med venlig hilsen Ole Maltesen ----- Videresendt af Ole Maltesen/VAB - 02-12-05 11:12 ----- Anette Degn Til:

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsen for Nordfyns Gymnasium

Forretningsorden for bestyrelsen for Nordfyns Gymnasium Forretningsorden for bestyrelsen for Nordfyns Gymnasium Nærværende forretningsorden er fastsat i medfør af 18 i lov nr. 575 af 9. juni 2006 om institutioner for almengymnasiale uddannelser mv. og 14 i

Læs mere

Udkast af 15. marts Udkast til Vedtægter Den selvejende institution Danske Lægestuderendes Vagtbureau Vest. 1. marts 2013

Udkast af 15. marts Udkast til Vedtægter Den selvejende institution Danske Lægestuderendes Vagtbureau Vest. 1. marts 2013 Udkast til Vedtægter Den selvejende institution Danske Lægestuderendes Vagtbureau Vest 1. marts 2013 Vedtægter Den selvejende institution Danske Lægestuderendes Vagtbureau Vest 1 Navn, hjemsted og formål

Læs mere