Glostrup Park Hotel d. 11 maj 2016 Perspektiver på pædagogisk ledelse - erfaringer fra FAHOT forløbet. v/jens Andersen fra UCNact2learn

Transkript

1 Glostrup Park Hotel d. 11 maj 2016 Perspektiver på pædagogisk ledelse - erfaringer fra FAHOT forløbet. v/jens Andersen fra UCNact2learn SAMMEN GØR VI DIG BEDRE 1

2 En læringsforståelse Hvad skal der til for at skabe organisatorisk læring? Kommunikation Processer (møder, samarbejdsformer, undervisning etc.) Strukturer Organisatoriske rutiner, procedurer, dokumentation etc. (Stegeager & Lauersen 2011:50)

3 Den organisatoriske læring.. Fokus er på at gøre lærernes erfaringer og læring til organisatorisk læring/viden, sådan at eksisterende rutiner, viden og processer justeres og udvikles. Dette sker gennem erfarings- og videndeling Processer Samt en eksplorativ tilgang til didaktik, pædagogik og praksis For at kunne skabe organisatorisk læring, skal det understøttes af organisatoriske samarbejdsformer. Og sidst men ikke mindst af ledelse

4 De 4 perspektiver: 1. Hvad hæmmer organisatorisk læring? 2. Hvad fremmer organisatorisk læring? 3. Hvilke dilemmaer er der? 4. Hvilke successer er der? 4

5 Hvad hæmmer organisatorisk læring på Erhvervsskoler? Medarbejder modstand Når den ønskede udvikling ikke giver mening Når lederne ser sig selv som ofre for den ønskede udvikling Når lederne ikke ser sig selv som vigtige aktører for udvikling af pædagogisk praksis Når teamene fungerer dårligt. Fra hæftet om pædagogisk ledelse: Erfaringen er, at processerne har været sværest for de skoler der ikke har haft en ordentlig teamorganisering. s. 16 5

6 Hvad fremmer organisatorisk læring? Når lederne sætter fokus på selve undervisningen. Når lederne sættes fokus på lærernes læring Når lederne lykkes med at få medarbejderne til at se sig selv som vigtige aktører Når lederne rykker tæt på lærerne, altså væk fra skrivebordet Når medarbejderne ønsker lederens nærvær og interesse for undervisningen. 6

7 Hvilke dilemmaer er der? Uddannelseslederne føler sig ofte presset på tid til at sætte fokus på pædagogisk ledelse. Det opleves, at der er for mange administrative opgaver egentlige driftsopgaver Nogle uddannelsesledere er i tvivl om hvilke redskaber de skal bruge for at komme tæt på den pædagogiske praksis. Nogle ledere mangler kompetencerne og måske modet til at udfordre lærerne. 7

8 Hvilke successer er der? De ledere der besidder modet og evnen til at skabe involverende processer med medarbejderne har succes. Et par citater fra hæftet om ledelse: Som leder handler det ikke om at have svarene. Det handler om at gå forrest i processen. S.8 Der sker en markant ændring, når den pædagogiske leder ændrer sin opfattelse af hvad kommunikation er. Når kommunikation ikke blot er lig med at levere budskaber til medarbejderne, og lederen i stedet retter opmærksomheden mod effekterne af kommunikation og samarbejdsprocesser. s. 21 8

9 Elevcentreret skoleledelse hvad kan Erhvervsskolen bruge forskningen til? The main thing is to keep the main thing the main thing. Lærere på skoler med høje resultater rapporterer I højere grad om, at de har samtaler med deres ledelser om undervisning og læring.. det er gennem ledelse af lærere at effekten fremkommer.. (at eleverne bliver så dygtige de kan) Professor Viviane Robinson, Student-Centered Leadership 2011

10 Ledelsestrekanten 10

11 Ledelse handler om samspil Der findes ikke én rigtig måde at tænke ledelse og organisation på. Fra værktøj til evnen til at respondere i de løbende processer Både ledere og medarbejdere indgår sammen i processer på skolen. Rejser spørgsmål om: Hvordan skabes processer, der understøtter løsningen af skolens kerneopgave? Hvordan bidrager lederen til, at både ledere og lærere oplever sig som kompetente til at indgå i og agere meningsfuldt i processerne Hvordan giver medarbejderne følgeskab til lederne/ organisationen? 11

12 Ledelse er for alle Ledelse bevæger sig fra at være en bestemt rolle, som få personer i organisationen besidder til nærmere at kunne beskrives som processer, positioner og funktioner, som alle medarbejdere i princippet er bærere af. Selvledelse og/eller kollegial ledelse i team bliver centrale nye ledelsesformer. Ledelse bliver på den måde en kompetence, alle skal besidde. 12

13 Konteksten som processerne er indlejret i Strategi Det pædagogiske didaktiske grundlag Lokale uddannelsesplaner Teamorganisering De pædagogiske processer Lovgivning reform Observation og sparring Helhedsorientering Sammenhæng skole/praktik Differentiering Læringsmiljø 13

14 Ledelse er kommunikation og koordination KOMMUNIKATION KOORDINATION 14

15 Koordination og kommunikation At være organiseret afhænger i det hele taget af kollektivt koordinerede ord og handlinger. Fra hæftet om pædagogisk ledelse: Hvis vi ikke er koordinerede i vores handlinger, kan vi ikke kalde os en organisation. (s.8) 15

16 Undersøgelse af perspektiver UNDERSØGELSE AF PERSPEKTIVER KOMMUNIKATION KOORDINATION 16

17 Undersøgelse af perspektiver Nysgerrighed Lyt Stil spørgsmål til de forskellige forståelser Anerkend mangfoldigheden Stop med at regne den ud det kan ikke lade sig gøre! 17

18 Involvering UNDERSØGELSE AF PERSPEKTIVER KOMMUNIKATION INVOLVERING KOORDINATION 18

19 Forventninger Involver Forklar Involvering Nøglebegreber i forandringsprocesser SÆT KONTEKST ANERKENDELSE 19

20 Positioneringsbevidsthed UNDERSØGELSE AF PERSPEKTIVER KOMMUNIKATION INVOLVERING KOORDINATION POSTIONERINGS- BEVIDSTHED 20

21 Positioneringsbevidsthed At tildele hinanden gunstige positioner i samspillet, så alle får mulighed for at vise sig kompetente 21

22 Tillid / mod UNDERSØGELSE AF PERSPEKTIVER KOMMUNIKATION TILLID/ MOD INVOLVERING KOORDINATION POSTIONERINGS- BEVIDSTHED 22

23 Mod og Tillid Mod og vilje til at lade sig forstyrre og være lærer og leder på nye måder Mod til at slippe ideen om kontrol Mod til at vove sig frem i teamet og tillid til at blive mødt dér. Tillid er en risikabel forud ydelse (det starter med dig selv). 23

24 Når ledelsesprocesserne flyder UNDERSØGELSE AF PERSPEKTIVER KOMMUNIKATION TILLID/ MOD INVOLVERING KOORDINATION POSTIONERINGS- BEVIDSTHED 24

25 Ledelse i kontekst DIFFERENTIERING ERHVERVSSKOLE- REFORM UNDERSØGELSE AF PERSPEKTIVER KOMMUNIKATION LÆRINGSMILJØ LOKALE UDDANNELSES- PLANER PÆDAGOGISK DIDAKTISK GRUNDLAG TILLID/ MOD KOORDINATION INVOLVERING TEAM- ORGANISERING KOBLING SKOLE- PRAKTIK POSTIONERINGS- BEVIDSTHED HELHEDS- ORIENTERING 25