Aage V. Jensen Naturfond CVR-nr

Transkript

1 CVR-nr Årsrapport 2011 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk af uafhængige revisionsfirmaer og virksomhedsrådgivere København Gribskovvej København Ø Tel.: CVR-nr

2 Indholdsfortegnelse Fondsoplysninger m.v. 3 Ledelsespåtegning 4 Den uafhængige revisors erklæringer 5-6 Ledelsesberetning 7-13 Resultatopgørelse 14 Balance Anvendt regnskabspraksis Noter

3 Fondsoplysninger Fonden Aage V. Jensen Naturfond Kampmannsgade 1, København V Telefon: Telefax: Hjemmeside: avjf.dk post@avjf.dk CVR-nr.: Stiftet: 29. december 2006 Hjemsted: København Regnskabsår: 1. januar december Bestyrelse Advokat Leif Skov, formand Prodekan, professor Katherine Richardson Christensen Direktør, fhv. industriminister Nils Wilhjelm Advokat Sys Rovsing Revision Beierholm Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Pengeinstitut Danske Bank 3

4 Ledelsespåtegning Vi har dags dato aflagt årsrapporten for regnskabsåret for Aage V. Jensen Naturfond. Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Det er vor opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af fondens aktiver, passiver, finansielle stilling og resultat. Ledelsesberetningen indeholder efter vor opfattelse en retvisende redegørelse for de forhold, beretningen omhandler. København, den 31/ Bestyrelse Leif Skov, formand Katherine Richardson Sys Rovsing Nils Wilhjelm Christensen 4

5 Den uafhængige revisors erklæringer PÅTEGNING PÅ ÅRSREGNSKABET Til bestyrelsen i Aage V. Jensen Naturfond Vi har revideret årsregnskabet for Aage V. Jensen Naturfond for regnskabsåret , der omfatter resultatopgørelse, balance, anvendt regnskabspraksis og noter. Årsregnskabet udarbejdes efter årsregnskabsloven. Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Revisors ansvar og den udførte revision Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for fondens udarbejdelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede. Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af fondens interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt den samlede præsentation af årsregnskabet. Det er vor opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vor konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vor opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af fondens aktiver, passiver og finansielle stilling pr samt af resultatet af fondens aktiviteter for regnskabsåret i overensstemmelse med årsregnskabsloven. 5

6 Den uafhængige revisors erklæringer UDTALELSE OM LEDELSESBERETNINGEN Vi har i henhold til årsregnskabsloven gennemlæst ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den udførte revision af årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet. København, den 31. maj 2012 Beierholm Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Jens Haugbyrd statsautoriseret revisor 6

7 Ledelsesberetning 1. Naturfondens formål Fondens formål er "at støtte naturens bevarelse og udvikling, samt de vilde dyrs beskyttelse". Fonden støtter kun projekter i Danmark. Dette formål skal blandt andet ifølge vedtægterne søges opnået ved: at at at erhverve, eje og drive naturarealer, foretage og støtte genopretningsprojekter såvel i relation til de af Fonden ejede naturarealer som udenfor disse arealer, yde støtte til forsknings- og formidlingsprojekter med tilknytning til bevarelsen og udviklingen af natur, samt de vilde dyrs beskyttelse, i Danmark. Støtte til formålet kan ydes såvel i form af aktiviteter i Fondens eget regi som i form af kontante udlodninger, lån eller på lignende vis til modtagere udenfor Fonden. 2. Vision, mission og værdier For at sikre den bedst mulige anvendelse af de midler, Fonden bevilger til naturbevarende formål, har bestyrelsen vurderet og defineret Fondens strategier og arbejdsmetoder. Den overordnede vision for Aage V. Jensen Naturfond er at bevare, beskytte, udvikle og synliggøre danske naturværdier gennem samarbejde om vigtige naturprojekter. Ved vurdering, udvikling og evaluering af projekter benyttes eksterne eksperter, fagfællevurderinger og samarbejde med myndigheder, grønne organisationer og andre interessegrupper. Fonden finder det har stor betydning for naturbeskyttelsen, at befolkningen kommer ud i naturen og får forståelse for dens værdier. Fondens mission: At give alle i Danmark mulighed for at opleve en rig natur i dag og i fremtiden. 7

8 Ledelsesberetning 3. Uddelinger til projekter Fonden yder støtte til mange naturprojekter indenfor forskning, indsamling af viden og naturformidling. Ved at forske i og afdække naturens tilstand skaffes bedre muligheder for fremtidig, velovervejet naturforvaltning. Samtidig sikrer formidling af viden om naturens dyr og planter indsigt i naturens vilkår, og et engagement i at bevare naturen. I udvælgelsen af projekter lægger fonden vægt på fire nøgleområder: Formidling (oplysning, undervisning og formidling) især overfor børn og unge. Vidensindsamling (registreringer og grundforskning). Genopretning (typiske genopretningstiltag i Danmark er vandstandshævninger på tidligere drænede eller inddæmmede typisk marginale landbrugsarealer), Bevarelse (f.eks. ved køb af områder med særlig krav om beskyttelse). Fonden arbejder for at deltage i og formidle samarbejde mellem alle parter indenfor naturbeskyttelse for at nå fælles mål samt søger samarbejde med kompetente interessenter. Fonden støtter gerne langsigtede projekter, hvori indgår kapacitets- og vidensopbygning. På Fondens egne naturarealer er der altid et samarbejde omkring forvaltningen af naturarealet, enten i form af et naturråd bestående af eksperter i den pågældende biotop og repræsentanter for de grønne organisationer, eller ved et samarbejde med kommune eller Naturstyrelsen, eller for mindre arealer ved at en af de grønne organisationer forestår forvaltningen. 4. Naturområder Fonden har 28 naturområder, hvor naturværdierne beskyttes, sikres og udvikles og hvor befolkningen tilskyndes til at opleve naturen fra bl.a. anlagte stier, gangbroer og observationstårne (hvoraf de fleste er udstyret med faste kikkerter og plancher om planter, fugle- og dyrelivet) og ved opsatte informationstavler. 8

9 Ledelsesberetning Ejendommene kan opdeles i fem kategorier efter projekttyper. Her gives eksempler på dette: 1. Genopretning og/eller bevarelse af store sammenhængende områder i. Lille Vildmose ii. Vejlerne iii. Filsø iv. Gyldensteen 2. Beskyttelse af stor eller sjælden biodiversitet i. Tofte skov og mose højmose og græsningsskov ii. Høstemark skov og mose højmose og græsningsskov iii. Æbelø naturskov/urørt skov 3. Særlig artsbeskyttelse i. Hulsig Hede klithede ii. Ovstrup indlandshede iii. Kaasegaard klippeløkker, hylde-gøgeurt 4. Vådområder (fjernelse af kvælstof og fosfor) med særligt henblik på oprettelse af besøgsfaciliteter i. Vilsted sø ii. Mjels sø iii. Gudenå-engene 5. Andre områder i. Vaserne ved Esrum sø formidling til børnehaver/skoleklasser ii. Rågø Genbank og fugleø iii. Nærnatur f.eks. Bjerget, Blegmosen og Sundbakkerne (små områder, der plejes af små lokale grupper) 9

10 Ledelsesberetning 5. Benyttelse I Vejlerne og i en del af Lille Vildmose (Tofte og Høstemark) er der gamle begrænsninger i adgangen fastsat forud for fondens overtagelse for at beskytte den sårbare natur. Til gengæld er der gjort meget ud af at formidle en oplevelse af denne natur, ved besøgscentre, fugletårne m.v. På alle de øvrige (25) naturarealer er der almindelig adgang og det er tilfredsstillende at konstatere det meget store og stigende antal besøgende på fondens ejendomme. Ud over de mange besøgende foregår der en række moniterings- og forskningsprojekter dels af studerende og forskere fra undervisnings- og forskningsinstitutioner dels af mange amatørforskere, der alle yder et væsentligt bidrag til undersøgelse og forståelse af den biodiversitet, der findes på de forskellige ejendomme og dermed giver bedre mulighed for den fremadrettede drift af disse. 6. Årets projekter De samlede uddelinger til projekter i 2011 er på 310 millioner kr. Fonden opfylder formålet dels ved støtte til eksterne projekter og dels ved erhvervelse, etablering og drift af egne naturområder i Danmark. På de 28 naturområder søges naturen tilgodeset bedst muligt og fonden arbejder meget med at gøre områderne tilgængelige for alle ved etablering af stier, gangbroer, udsigtstårne, skjul, skiltning og foldere, som kan sikre besøgende en god og lærerig naturoplevelse. I 2011 har fonden erhvervet to store ejendomme Filsø i Vestjylland på ca ha og Gyldensteen Inddæmmede Strand på Nordfyn på 616 ha begge med henblik på omdannelse af de inddæmmede landbrugsarealer til naturområder. Filsø var tidligere landets næststørste sø og formentlig den mest fuglerige. Ved landvindingen i midten af 1800 tallet og frem til midten af forrige århundrede blev næsten hele søen udtørret og opdyrket. Formålet med erhvervelsen er at gendanne ca. 900 ha af søen og udlægge resten af de ha som eng, klitter, klithede, krat og lidt skov. Det forventes, at søen vil blive hjemsted for et af landets vigtigste yngleområder for sjældne og truede fuglearter. 10

11 Ledelsesberetning Gyldensteen Inddæmmede Strand var tidligere et af Fyns vigtigste fugleområder og det søges genskabt. Der er tale om et pilot- og forskningsprojekt, der indebærer, at digerne mod havet fjernes og der etableres 3 forskellige vandområder en saltvands lavvandet bugt, en ferskvandssø og et engsøområde. Pilotprojektet der er det første af sin art her i landet vil give kommende generationer viden om, hvordan man opnår den bedste løsning, når vandstandsstigningerne på grund af klimaforandringer formentlig i dette århundrede mange steder i landet vil oversvømme de lavtliggende områder. Og samtidig vil der blive mulighed for at forske i et af de områder, der desværre er forsømt havets mangfoldige biodiversitet. Når Fonden erhverver nye store naturområder følges følgende proces: 1. Grønne organisationer, eksperter, myndigheder el.lign. foreslår et område 2. Der udføres feasibility study 3. Forhandlinger med ejere og foreløbig aftale indgås 4. Møder med kommuner, naboer, grønne organisationer m.fl. 5. Offentlige informationsmøder, hvor udkastet til projektet forelægges. 6. Såfremt møderne under 4 og 5 viser klar positiv interesse for projektet indgås endelig aftale 7. Detailplanlægning af projektet, herunder VVM-redegørelser, godkendelser, dispensationer, licitationer etc. 8. Gennemførelse Udover disse to store investeringer er der i 2011 gennemført en række tiltag på fondens øvrige naturarealer med henblik på at sikre dem yderligere for fremtiden og give besøgende bedre adgangs- og oplevelsesmuligheder. Støtten til en række eksterne projekter er fortsat i Det drejer sig bl.a. om: Atlas over Danmarks Svampe Atlas over Danske Saltvandsfisk DOF s Caretaker projekt Støtte til Københavns Universitet til professorat i naturforvaltning Naturgenopretning af Portlandmosen Dansk Skovforening, Projekt Skoven i Skolen. Af nye eksterne projekter kan bl.a. nævnes: Fonden har doneret 1 mio. kr. til Danmarks Naturfond til støtte til købet af Allindelille Fredskov. Donationen skal ses dels i lyset af ønsket om at sikre Fredskoven dels som markering af DN s 100 års jubilæum. 11

12 Ledelsesberetning Til Randers Naturskole er udover et tidligere ydet bidrag på 7,5 mio. kr. ydet en yderligere donation på 1,75 mio. kr. til færdiggørelse. Til brug i forbindelse med Naturskolen er til Randers Kommune ydet et beløb på kr. til indkøb af to specielt byggede både til sejlads på Gudenåen med handicappede og børn. WWF modtog en donation i 2010 til at udarbejde Natura 2000-høringssvar for de marine områder. Som en følge af dette projekt har WWF ønsket at arbejde yderligere med forvaltning og beskyttelse af Danmarks marine områder. Fonden støtter dette med 1,4 mio. kr. over to år. Natur og Landbrug afd. Øst har modtaget kr. til forsøg med afbrænding som plejetiltag. Fonden har længe haft fokus på problemerne med tilstrækkelige redskaber til pleje af lysåbne naturtyper. Dels i form af afgræsning, men også i form af andre plejeredskaber. Schweiss Hunderegistret har fået kr. til pejleudstyr i forbindelse med eftersøgning af anskudte og påkørt vildt. Viggo Nielsen har fået kr. til færdiggørelse og udgivelse af Oltids-agre i Danmark Fyn og Langeland. Fonden har tidligere støttet udgivelserne om Sjælland og om Bornholm. Kjeld Hansen har fået 1,8 mio. kr. til færdiggørelse af bogprojektet Det Tabte Land bind II, der sammen med det i 2012 udkomne bind I indeholder en udførlig beskrivelse af alle søer over 10 ha, der i nyere tid er forsvundet her i landet. Til gennemførelse af EU-Life projektet i Lille Vildmose, der fra EU har modtaget støtte på ca. 31 mio. kr. med henblik på bevarelse og genopretning af Vesteuropas største højmose, har fonden bidraget med 7,2 mio. kr. 7. Finansielt og økonomisk resultat Årets resultat af investeringer i værdipapirer og øvrige finansielle indtægter har netto været lige over 15 mio. kr., hvortil kommer et positivt nettoresultat fra en erhvervsudlejningsejendom på 3,35 mio. kr. Set i lyset af udviklingen på de finansielle markeder i 2011 og i forhold til benchmark er det et tilfredsstillende resultat. Fonden har nedskrevet værdien af naturejendomme med knap 380 mio. kr. Det skyldes gennemførelse eller igangsætning af dels nogle store genopretningsprojekter som Filsø, Gyldensteen, Vilsted Sø, Ølundgaard samt Hornbæk og Væth enge langs Gudenåen, hvor dyr landbrugsjord er eller bliver omdannet til søer, vådområder o.l. dels en række tiltag på andre naturejendomme som Lille Vildmose og Vejlerne med henblik på at sikre disse som natur for fremtidige generationer. 12

13 Ledelsesberetning 8. Forventninger til 2012 Afkastet af finansielle investeringer var i begyndelsen af året godt, men den fornyede uro om den græske gældskrise har givet en betydelig korrektion i priserne på aktier og faldende renter på obligationer. Resultatet vil afhænge af den fortsatte udvikling på de nationale såvel som de internationale markeder, men året 2012 forventes at blive meget volatilt og uforudsigeligt. 9. Bestyrelsen Bestyrelsen består af fire medlemmer, der hver modtager kr. i årligt vederlag. Der har derudover været afholdt omkostninger til konsulenter, revisorer, advokatbistand etc. Der har i 2011 været gennemsnitlig 14 heltidsstillinger i fonden, fordelt over hele landet. 13

14 Resultatopgørelse 2010 Note 2011 t.kr. Nettoomsætning Omkostninger naturejendomme: Drifts- og ejendomsomkostninger Afskrivning af materielle anlægsaktiver Nedskrivning af naturejendomme Bruttoresultat Administrationsomkostninger Depot- og bankgebyrer samt managementhonorar til bank Andre driftsindtægter: Arv og gaver Resultat af investeringsejendom Resultat før finansielle poster Indtægt af andele i interessentskaber Finansielle indtægter Finansielle omkostninger Resultat før skat Skat af årets resultat Årets resultat Resultatdisponering Uddelinger Overføres fra overført resultat I alt disponeret

15 Balance 2010 Note 2011 t.kr. AKTIVER Anlægsaktiver Grunde og bygninger, naturejendomme Grunde og bygninger, investeringsejendom Produktionsanlæg og maskiner Materielle anlægsaktiver i alt Andele i interessentskaber Finansielle anlægsaktiver i alt Anlægsaktiver i alt Omsætningsaktiver Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser Tilgodehavende gaver Andre tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter Tilgodehavender i alt Værdipapirer Likvide beholdninger Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt

16 Balance 2010 Note 2011 t.kr. PASSIVER 2 Egenkapital Grundkapital Overført resultat Egenkapital i alt Hensatte forpligtelser 1 Hensættelse til udskudt skat Hensatte forpligtelser i alt Gældsforpligtelser 3 Obligationslån Anden gæld Langfristede gældsforpligtelser i alt Kreditinstitut Leverandører af varer og tjenesteydelser Skyldige uddelinger Anden gæld Periodeafgrænsningsposter Kortfristede gældsforpligtelser i alt Gældsforpligtelser i alt Passiver i alt Eventualposter 5 Pantsætninger og sikkerhedsstillelser 16

17 Anvendt regnskabspraksis Årsrapporten for Aage V. Jensen Naturfond for 2011 er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for klasse B-virksomheder. Årsrapporten er aflagt efter følgende uændrede regnskabspraksis: Generelt om indregning og måling I resultatopgørelsen indregnes indtægter i takt med, at de indtjenes, herunder indregnes værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser. I resultatopgørelsen indregnes ligeledes alle omkostninger, herunder afskrivninger, nedskrivninger og hensatte forpligtelser samt tilbageførsler som følge af ændrede regnskabsmæssige skøn af beløb, der tidligere har været indregnet i resultatopgørelsen. Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde fonden, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå fonden, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet nedenfor for hver enkelt regnskabspost. Visse finansielle aktiver og forpligtelser måles til amortiseret kostpris, hvorved der indregnes en konstant effektiv rente over løbetiden. Amortiseret kostpris opgøres som oprindelig kostpris med fradrag af eventuelle afdrag samt tillæg/fradrag af den akkumulerede amortisering af forskellen mellem kostpris og nominelt beløb. Herved fordeles kurstab og kursgevinst over aktivets eller forpligtelsens løbetid. Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige tab og risici, der fremkommer inden årsrapporten aflægges, og som vedrører forhold, der eksisterede på balancedagen. Resultatopgørelsen Nettoomsætning Nettoomsætningen indregnes i resultatopgørelsen, såfremt levering og risikoovergang til køber har fundet sted inden årets udgang, og såfremt indtægten kan opgøres pålideligt og forventes modtaget. Nettoomsætningen indregnes eksklusive moms og med fradrag af rabatter i forbindelse med salget. I nettoomsætningen indgår tilskud. Drifts- og ejendomsomkostninger Drifts- og ejendomsomkostninger omfatter omkostninger til natur- og vildtpleje, naturformidling, publikumsfaciliteter, kulturanlæg, kultur- og bevoksningspleje, ejendomsskatter, forsikringer, vedligeholdelse, projektomkostninger, lønninger og øvrige omkostninger vedrørende naturejendommene.. 17

18 Anvendt regnskabspraksis Administrationsomkostninger Administrationsomkostninger omfatter honorarer til bestyrelse og øvrige kontorholdsomkostninger. Finansielle poster Finansielle indtægter og omkostninger indeholder renteindtægter og renteomkostninger, realiserede og urealiserede kursgevinster og kurstab vedrørende værdipapirer, gæld og transaktioner i fremmed valuta, samt rentetillæg og rentegodtgørelse ved skattebetaling. Finansielle indtægter og omkostninger indregnes med de beløb, der vedrører regnskabsåret. Skat af årets resultat Årets skat, som består af årets aktuelle skat og forskydning i udskudt skat, indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat, og direkte på egenkapitalen med den del, der kan henføres til posteringer direkte på egenkapitalen. Balancen Materielle anlægsaktiver Grunde og bygninger, produktionsanlæg og maskiner måles til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger og nedskrivninger. Kostprisen reduceres med modtagne betalinger vedrørende fredning og rådighedsindskrænkning. Der afskrives ikke på naturarealer og grunde. Afskrivningsgrundlaget er kostpris med fradrag af forventet restværdi efter afsluttet brugstid. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. Der foretages lineære afskrivninger baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider: Åremål Restværdi Bygninger, naturejendomme % Bygninger, investeringsejendom 30 0% Produktionsanlæg og maskiner 5 0% Fortjeneste eller tab ved afhændelse af materielle anlægsaktiver opgøres som forskellen mellem salgspris med fradrag af salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Fortjeneste eller tab indregnes i resultatopgørelsen under afskrivninger. Finansielle anlægsaktiver Andele i interessentselskab måles til skønnet dagsværdi. 18

19 Anvendt regnskabspraksis Nedskrivning på anlægsaktiver Den regnskabsmæssige værdi af materielle anlægsaktiver vurderes årligt for indikationer på værdiforringelse, ud over det som udtrykkes ved afskrivning. Foreligger der indikationer på værdiforringelse, foretages nedskrivningstest af hvert enkelt aktiv henholdsvis gruppe af aktiver. Der foretages nedskrivning til genindvindingsværdien, såfremt denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi. Som genindvindingsværdi anvendes den højeste værdi af nettosalgspris og kapitalværdi. Kapitalværdien opgøres som nutidsværdien af de forventede nettoindtægter fra anvendelsen af aktivet eller aktivgruppen. Tilgodehavender Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser og andre tilgodehavender måles til amortiseret kostpris, hvilket sædvanligvis svarer til nominel værdi. Der nedskrives til nettorealisationsværdien med henblik på at imødegå forventede tab. Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter, som er indregnet under aktiver, omfatter afholdte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår. Værdipapirer Værdipapirer, der er indregnet under omsætningsaktiver, måles til dagsværdi (børskurs) på balancedagen. Unoterede værdipapirer måles til skønnet dagsværdi. Egenkapital Grundkapitalen er fondens kapital, der er indskudt ved fondens stiftelse samt senere gaver, der er ydet til forhøjelse af grundkapitalen.. Gaver i form af kontantbeløb og værdi af naturejendomme, der er ydet umiddelbart efter fondens stiftelse, er posteret direkte på overført resultat og er reduceret med den herpå hvilende skatteforpligtelse. Øvrige senere gaver indtægtsføres i resultatopgørelsen. Aktuel skat og udskudt skat Aktuelle skatteforpligtelser og tilgodehavende aktuel skat indregnes i balancen som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst reguleret for skat af tidligere års skattepligtige indkomster samt for betalte acontoskatter. Udskudt skat er skatten af midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssige og skattemæssige værdier af aktiver og forpligtelser opgjort på grundlag af den planlagte anvendelse af aktivet henholdsvis afvikling af forpligtelsen. Der indregnes såvel udskudte skatteforpligtelser som udskudte skatteaktiver. Udskudt skat måles på grundlag af de skatteregler og skattesatser, der med balancedagens lovgivning vil være gældende, når den udskudte skat forventes udløst som aktuel skat. Ændring i udskudt skat som følge af ændringer i skattesatser indregnes i resultatopgørelsen. 19

20 Anvendt regnskabspraksis Gældsforpligtelser Finansielle gældsforpligtelser indregnes ved lånoptagelse til det modtagne provenu med fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. I efterfølgende perioder måles de finansielle forpligtelser til amortiseret kostpris svarende til den kapitaliserede værdi ved anvendelse af den effektive rente, således at forskellen mellem provenuet og den nominelle værdi indregnes i resultatopgørelsen over låneperioden. Andre gældsforpligtelser, som omfatter gæld til leverandører samt anden gæld, måles til amortiseret kostpris, hvilket sædvanligvis svarer til nominel værdi. Periodeafgrænsningsposter Under periodeafgrænsningsposter under passiver indregnes modtagne betalinger vedrørende indtægter i de efterfølgende år. 20

21 Noter 2010 Note 2011 t.kr. 1 Skat af årets resultat Beregnet skat af skattepligtig indkomst 0 0 Udbytteskat, ikke refusionsberettiget Årets regulering af udskudt skat Indtægtsført skat Hensættelse til udskudt skat Ved salg af ejendomme Efterregulering ved manglende udbetaling af hensatte beløb til donationer Vedrørende obligationslån Hensættelse Egenkapital Overført Grundkapital resultat I alt Egenkapital Overført af årets resultat Egenkapital Pr omfatter egenkapitalen følgende: Overført resultat Vedr. grunde og bygninger naturejen- Grundkapital domme m.v. I øvrigt I alt Grundkapital Grunde og bygninger m.v Udskudt skat, i tilfælde af eventuelt salg af grunde og bygninger m.v Omsætningsaktiver med fradrag af gældsforpligtelser og grundkapital Udskudt skat, ved manglende udbetaling af hensatte beløb til donationer m.v

22 Noter 3 Obligationslån (medarbejderobligationer) Beløbet forfalder således: 0-1 år år Efter 5 år Eventualposter m.v. Eventualaktiver Negativ udskudt skat vedrørende fondens aktier udgør 2,8 mio.kr. Eventualforpligtelser Der foreligger solidarisk hæftelse for deltagelse i interessentskaber, hvis samlede gældsforpligtelser udgør 0,5 mio.kr. 5 Pantsætninger og sikkerhedsstillelser Til sikkerhed for gæld til kreditinstitut på 30,5 mio.kr. er pantsat værdipapirer til kursværdi 252,4 mio.kr. samt likvide beholdninger på 8,2 mio.kr. I investeringsejendom, hvis regnskabsmæssige værdi udgør 28,6 mio. kr. er tinglyst ejerpantebreve på i alt 16,0 mio. kr. Ejerpantebrevene er ikke stillet til sikkerhed. Endvidere er ejerforeningsvedtægter lyst pantstiftende for 0,5 mio. kr. til sikkerhed for forpligtelser overfor ejerforening. I naturejendom, hvis regnskabsmæssige værdi udgør 54,0 mio.kr. er tinglyst ejerpantebrev på kr. Ejerpantebrevet er ikke stillet til sikkerhed. 324/JEH/lsv/lsh 22