Alle skal med før de starter i skole

Transkript

1 Alle skal med før de starter i skole Temaark baseret på afsnit 3 i debatoplægget Alle skal med ny indsats mod negativ social arv. Debatoplægget er udarbejdet af Alle skal med-kommissionen, der er nedsat af Socialdemokratiets Hovedbestyrelse. Hvorfor er det vigtigt? I debatten om negativ social arv er der ofte fokus på uddannelsessystemet. Men forskellene i børns muligheder i uddannelsessystemet grundlægges dog, før børnene overhovedet starter i skole. Børn fra socialt udsatte hjem er ofte ikke blevet stimuleret i deres tidlige barndom, hvilket sætter dem bagud i forhold til børn fra ressourcestærke hjem. Vi bør derfor sikre, at forældrene formår at løfte opgaven med at understøtte deres børns personlige udvikling. Det er vigtigt, at der er kvalitetstilbud til børn, før de starter i skole især til børn fra udsatte hjem. Det arbejde, som pædagoger og dagplejere hver dag udfører, er derfor et ekstremt vigtigt element i kampen mod negativ social arv. Hvad ved vi? Forskningen viser, at man får markant mere ud af at investere i at bekæmpe negativ social arv i de tidlige barndomsår end senere i livet. Forskningen har påvist, at det ikke bare er godt for børnene men en ualmindelig god forretning for samfundet at investere massivt i udsatte børn i førskolealderen. Forskning i indsatsen i førskolealderen viser, at det ikke primært er intelligens, men egenskaber som flid, punktlighed, empati, samarbejdsevner og evnen til at behovsudskyde, som har størst betydning for, om et barn klarer sig godt eller ej. Netop disse evner kan udvikles gennem en indsats i de tidlige barneår. En stor andel af danske børn går i dagtilbud i førskolealderen. Børn, der er 3 år og ældre, går stort set alle i børnehave, i integreret institution eller hos dagplejer. Blandt de et til toårige er der dog børn, der ikke går i daginstitution eller er i dagpleje. Disse børn adskiller sig fra børn i dagtilbud. Deres forældre er generelt dårligere uddannet, og 44 procent har enten en eller to forældre af anden etnisk herkomst end dansk. Desuden er der også en større tendens til, at forældrene er arbejdsløse. Den sociale opgave er skævt fordelt på daginstitutionerne. Halvdelen af alle børn med svag hjemmebaggrund er således fordelt på kun 20 procent af daginstitutionerne. Heckman-kurven Udbytte ved investering i human kapital " 0-3 år 4-5 år skolealderen efter skole alder Grafen viser udbyttet af human kapital ved investering i et menneske som funktion af hvornår i et menneskes liv, man investerer. Kilde: Socialdemokraternes Analyse- og Informationsafdeling baseret på James J. Heckman (2008). The Case for Investing in Disadvantaged Young Children:

2 Alle skal med før de starter i skole Debatspørgsmål Når vi ved, at indsatsen i førskolealderen er så vigtig, giver det mening at overveje, om vi i endnu højere grad kan gøre en indsats for at bekæmpe negativ social arv allerede før, børn starter i skolen. Følgende spørgsmål er især interessante, hvis vi skal nå videre i kampen mod negativ social arv i førskolealderen: Hvordan bliver forældre til de bedste forældre, de kan være for deres børn? Hvis alle børn skal have de bedst mulige chancer i livet, er det afgørende, at forældrene formår at skabe en god ramme om deres børns muligheder. Hvad kan samfundet gøre mere for at hjælpe forældre med at give deres børn en god opvækst? Hvad kan vi gøre før fødslen og i barnets første leveår? I Danmark er der en lang tradition for gennem sundhedsplejersker at tilbyde hjælp og støtte også i barnets første leveår. Nogle kommuner er begyndt at eksperimentere med at udbygge og omforme det traditionelle tilbud om besøg af sundhedsplejerske. Skal man gå videre af den vej? Der findes i dag regionale familieambulatorier, der retter en tværfaglig indsats mod gravide misbrugere, men hvad kan vi gøre for også at sikre sundhed og velfærd hos de gravide, som er udsatte uden at tilhøre gruppen af misbrugere? Hvordan får vi flere udsatte børn i dagtilbud? Kommunerne tilbyder i dag friplads både til forældre med lave indkomster, og når pædagogiske hensyn taler for, at barnet kommer i daginstitution. Er det et problem, at en betydelig del af børn i vuggestuealderen passes hjemme og hvad skal man i givet fald gøre for at få flere i dagtilbud? Hvordan løftes kvaliteten i alle dagtilbud? De danske dagtilbud er generelt gode, men der er samtidig stor variation mellem institutionerne og oplevelsen af dem. Hvordan får vi løftet kvaliteten i alle dagtilbud, så alle børn tilegner sig de nødvendige kompetencer inden skolestart? Hvordan sikres børn fra de mindst ressourcestærke hjem adgang til gode dagtilbud? Alene det faktum, at der er langt flere daginstitutioner end skoler, giver forældre bedre mulighed for at udvælge en ønskeinstitution blandt institutionerne i lokalområdet især i storbyerne. Det kan være med til at forstærke opsplitningen mellem institutioner med mange ressourcestærke forældre og institutioner, der må slås med sociale problemer. Hvordan sikrer vi, at også børn fra ressourcesvage familier har adgang til institutioner af høj kvalitet?

3 Alle skal med også de ufaglærte Temaark baseret på afsnit 4 i debatoplægget Alle skal med ny indsats mod negativ social arv. Debatoplægget er udarbejdet af Alle skal med-kommissionen, der er nedsat af Socialdemokratiets Hovedbestyrelse. Hvorfor er det vigtigt? Der skal sættes ind alle steder i børns opvækst for, at også børn fra hjem med kortuddannede forældre får de samme muligheder som deres bedre stillede kammerater. Der er dog stadig for mange, der ikke får en kompetencegivende uddannelse i det danske uddannelsessystem. Ligesom der er en stor gruppe af voksne ufaglærte, der har evnerne til at tage en uddannelse, men aldrig har fået det gjort. Som ufaglært er risikoen for arbejdsløshed højere og ens livsindkomst er lavere. Mange ufaglærte mangler dog motivationen til at tage en uddannelse. Selvom regeringen har iværksat en kontanthjælpsreform, der skal hjælpe flere ufaglærte under 30 år til at søge uddannelse, og en EUD-reform, der skal gøre det mere attraktivt at tage en faglig uddannelse, skal der yderligere tiltag til, for at få gruppen af ufaglærte og uddannelsesfremmede skal motiveres til at tage en uddannelse. Hvad ved vi? Omkring hver femte 26- til 59-årige har ikke anden uddannelse end grundskolen. Det svarer til personer. Gruppen af personer, der ikke har taget en uddannelse, er meget blandet. Arbejderbevægelsens Erhvervs råd har dog set på den gruppe af knap årige, der ikke har fået en ungdomsuddannelse, og på trods af stor forskellighed er størstedelen af de 25-årige vokset op med en svag hjemmebaggrund. Som ufaglært er der dårligere muligheder for at få beskæftigelse og klare sig, end hvis man har en kompetencegivende uddannelse. Ufaglærte har omkring tre gange større risiko for at blive arbejdsløse end personer med videregående uddannelser. I 2013 stod hver 10. ufaglærte i arbejdsstyrken uden arbejde. Både for den enkelte og for samfundet er der værdi i at tage en uddannelse. Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd opnår voksne ufaglærte, der får en erhvervsuddannelse, cirka fem procentpoint øget beskæftigelse i løbet af de første seks år efter uddannelsesløftet og kr. mere om året i erhvervsindkomst. Fremtidens arbejdsmarked efterspørger uddannet arbejdskraft. Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vil der i 2020 være et overskud af ufaglærte og personer, der kun har en studentereksamen, på personer. På samme tid vil der mangle faglærte og mere end tre gange så mange med videregående uddannelse. Mange af de ufaglærte i Danmark mangler helt grundlæggende kompetencer for at kunne tage en uddannelse: At læse, regne og bruge it. De har behov for opkvalificering. I 2013 kunne Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) præsentere resultatet af et OECD-studie af voksnes evner, hvor konklusionen var, at personer i Danmark havde mindre gode læsefærdigheder. Rapporten konkluderede, at 30 procent af de ufaglærte og 18 procent af de erhvervsuddannede læser på laveste niveau. 40% 35% Beskæftigelsen fordelt på uddannelsesgrupper 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0 Uoplyst Grundskole Gym EUD Videreg Kilde: Socialdemokraternes Analyse- og Informationsafdeling baseret på figur fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

4 Alle skal med også de ufaglærte Debatspørgsmål Ufaglærtes muligheder på fremtidens arbejdsmarked er begrænsede, og de har større risiko for at blive arbejdsløse end faglærte og andre uddannede. Derfor skal flere ufaglærte tage en uddannelse. Følgende spørgsmål rejser sig, hvis vi skal fjerne de barrierer, der forhindrer mange ufaglærte i at søge uddannelse; som manglende læse- og regnefærdigheder, manglende motivation og privatøkonomiske hensyn: Hvordan fjerner vi de praktiske hindringer for uddannelse for ufaglærte? Selvom motivationen er til stede, kan rent praktiske forhold udgøre en forhindring for ufaglærte, der ønsker at uddanne eller opkvalificere sig. De færreste ønsker at sige deres job op, og der er dårlige muligheder for at uddanne sig sideløbende med en travl hverdag. Kan man rent praktisk gøre det nemmere og mere tillokkende for ufaglærte at tage en uddannelse, for eksempel gennem undervisning på eller i nærheden af arbejdspladsen, modulopbygning af uddannelser og øget brug af fjernundervisning og aftenundervisning? Hvordan motiverer vi ufaglærte til at tage en uddannelse? Mange ufaglærte har haft dårlige oplevelser i folkeskolen og har som udgangspunkt ikke lyst til at komme tilbage til skolebænken. Hvordan kan vi motivere denne gruppe til at tage en uddannelse? Kan bedre voksenpædagogik og voksenvejledning få flere ufaglærte til at søge uddannelse? Hvad kan vi gøre for at løfte basale kompetencer? Mange ufaglærte har problemer med basale færdigheder som læsning, stavning og matematik, hvilket betyder, at de ikke umiddelbart kan gå i gang med en efteruddannelse, og mere generelt er det en barriere for at deltage i dele af samfundslivet. Der eksisterer en række tilbud til denne målgruppe, men hvad kan man mere gøre for at komme i kontakt med de ufaglærte, som mangler basale kompetencer? Hvordan sørger vi for, at ufaglærte får kredit for deres kompetencer? At være ufaglært betyder ikke, at man ikke har nogen brugbare kompetencer. Tværtimod vil flere års arbejde som ufaglært ofte betyde, at man har erhvervet sig kompetencer, man blot ikke har papir på. Kan man ved at anerkende reale kompetencer skræddersy kortere efteruddannelsesforløb for visse erfarne ufaglærte?

5 Alle skal med uanset Hvor man bor Temaark baseret på afsnit 5 i debatoplægget alle skal med ny indsats mod negativ social arv. debatoplægget er udarbejdet af alle skal med-kommissionen, der er nedsat af socialdemokratiets HovedbesTyrelse. Hvorfor er det vigtigt? Nogle børn vokser op i ressourcestærke områder, går i privatskole eller folkeskole uden nævneværdige sociale problemer, opdrages til at tage lange uddannelser og være internationalt orienterede. Andre børn vokser op i belastede boligområder, hvor det normale i boligblokken er, at man ikke har arbejde, og hvor mange af klassekammeraterne kommer fra familier med sociale problemer og måske taler dårligt dansk. Når de to typer børn ikke mødes og ikke kender hinanden, opstår der parallelle verdener og øget social polarisering. Det er et problem for de børn og unge, der vokser op i socialt udsatte områder. De kommer til at mangle de forbilleder og det netværk, som kan være afgørende for mulighederne for at klare sig i livet. Desuden er det bekymrende for et samfund, at afstanden mellem mennesker øges. Et barns adresse må ikke afgøre dets skæbne. Hvad ved vi? Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har kategoriseret tre typer af kommuner, der har særligt svært ved at bryde den negative sociale arv: Kommunerne på den københavnske vestegn, de fire store byer, og kommunerne i nogle yderområder især i Syd og Vestsjælland (Se kortet). Især i de udsatte boligområder er der udfordringer med negativ social arv. I 2011 var det således kun 29 procent af de 20 årige i udsatte boligområder, der havde gennemført en ungdomsuddannelse mod 51 procent på landsplan. Der bor forholdsmæssigt langt flere personer med ikke vestlig baggrund i almene boligområder end i andre boligområder og forskellen er stigende. Især i de særligt udsatte boligområder udgør indvandrere og efterkommere ofte flertallet af beboerne. For eksempel i Mjølnerparken i København, hvor de udgør 86 procent af beboerne. Det hjælper ikke, at mange udsatte boligområder opleves som utrygge, da det er en væsentlig forhindring for, at boligområderne opleves som attraktive at flytte til for ressourcestærke borgere. Det er ikke kun i de udsatte boligområder i byerne, at der kan være problemer med social arv. Også i nogle yderområder er den negative sociale arv udtalt. Der er dog store variationer, da nogle geografiske yderområder er ganske gode til at få unge fra ufaglærte hjem til at tage en uddannelse for eksempel i Vestjylland og Bornholm. I Lolland kommune er det således 40,5 procent af unge fra ufaglærte hjem, der ikke får en uddannelse mod 24 procent i Ringkøbing Skjern. Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd spiller afstand til uddannelse en rolle. Det er især unge fra familier med lav indkomst og uddannelse eller børn af enlige forsørgere, der rammes af de store afstande. Desuden er der en tendens til, at yderområderne drænes for uddannet arbejdskraft. danmarkskort andel fra ufaglærte Hjem, der ikke Har en uddannelse Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af registre fra Danmarks Statistik.

6 Alle skal med uanset hvor man bor Debatspørgsmål Ens adresse bør ikke være afgørende for ens skæbne, men i Danmark i dag er der en tydelig sammenhæng mellem negativ social arv og fødested. Social og boligmæssig segregering bidrager til at forstærke den sociale arv. Følgende spørgsmål er interessante, hvis vi skal give børn, der vokser op i mindre velstillede yderområder og i udsatte boligområder, de samme muligheder som deres jævnaldrende: Hvad kan vi gøre for, at den offentlige service til udsatte boligområder forbedres? Beboersammensætningen i udsatte boligområder betyder, at en stor del af beboerne er i kontakt med mange dele af den kommunale forvaltning beskæftigelse, sundhed, social mv. samt politimæssig opmærksomhed. Det optimale er naturligvis, at beboerne oplever en sammenhæng i de forskellige indsatser, som det offentlige leverer, men det ikke altid tilfældet. Hvordan kan vi gennem et bedre samarbejde i udsatte boligområder og fremskudt offentlig service styrke indsatsen i udsatte boligområder? Hvordan sikrer vi skoler med en bred social sammensætning? Når befolkningen i stigende grad deler sig op i privilegerede og udsatte boligområder, afspejles det i folkeskolerne. Hvordan sikrer vi bedst, at landets folkeskoler har elever fra alle dele af samfundet, og at nogle forældre ikke fravælger den lokale folkeskole på grund af, at de med rette eller urette har et indtryk af, at det er en dårlig skole? Hvordan bruger vi byplanlægning og byens rum til at mindske afstanden mellem mennesker? Mens Gellerup og Vollsmose blot opfattes som boligområder, bliver mindre byer med samme antal indbyggere set på som hele byområder, med alt hvad det indebærer af institutioner, forretninger, pladser, osv. Man kan derfor overveje, om det kan bidrage til at normalisere store udsatte boligområder, hvis man i højere grad ser dem som hele byområder? Når mennesker er fælles om områder i byerne, hvor de mødes på tværs af sociale skel, mindskes afstanden mellem mennesker. Det skaber sammenhæng i samfundet. Hvordan indretter vi byens rum, så byens borgere bliver blandet på tværs af sociale skel? Hvordan giver vi unge i yderområder bedre adgang til uddannelse? Polariseringen mellem mindre velstillede landområder og attraktive byområder bidrager til en ny form for bånd til landområder, hvor huspriserne er lave og beskæftigelsesfrekvensen ligeså. Hvordan sikrer vi, at unge, der vokser op i fattige landområder, får samme muligheder for at få uddannelse og klare sig i livet som deres jævnaldrende i byerne?

7 Alle skal med også i foreningslivet og demokratiet Temaark baseret på afsnit 6 i debatoplægget Alle skal med ny indsats mod negativ social arv. Debatoplægget er udarbejdet af Alle skal med-kommissionen, der er nedsat af Socialdemokratiets Hovedbestyrelse. Hvorfor er det vigtigt? At dyrke idræt i en forening eller hjælpe andre gennem frivilligt socialt arbejde giver en umiddelbar glæde. Men foreningslivet ligger så dybt i vores kultur, at det også danner rammen om, hvordan vi organiserer vores arbejdsmarked, hvordan vi bruger vores fritid, og hvordan vi påvirker beslutningerne i samfundet gennem partier, organisationer og valg. For udsatte grupper kan deltagelse i foreningslivet derfor være afgørende i forhold til at blive integreret i det øvrige samfund. Foreningsliv kan skabe social integration ved at opbygge nye venskabsrelationer uden for den vante omgangskreds. Det kan skabe en arbejdsmæssig integration, da der opbygges netværk, som kan bruges på arbejdsmarkedet. Og for unge med svag hjemmebaggrund kan deltagelse i foreningsliv og demokrati give det netværk, der er altafgørende, når man skal finde en praktikplads eller sit første job. Hvad ved vi? International forskning har påvist en sammenhæng mellem tillid og et stærkt foreningsliv, hvor folk mødes på tværs af familierelationer og klasseskel. Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) har blandt andet påvist, at folk, der er foreningsaktive, har en højere grad af tillid til deres medborgere end ikke-foreningsaktive. Der er en stor forskel i aktivitetsniveau på tværs af landet. Politiken har sammenlignet Dansk Idrætsforbunds (DIF) medlemstal, og kan vise, det i visse kommuner i Vestjylland og nord for København er over halvdelen af befolkningen, der er medlem af en forening under DIF. I mange storbykommuner og kommuner på Syd- og Vestsjælland er det under 30 procent. Desværre er deltagelsen i både foreningslivet og demokratiet skæv og præget af social arv. Det er beklageligt, for frivillig deltagelse kan netop være det, der hjælper den enkelte til at tage en uddannelse eller få et arbejde. Danskere med en lang uddannelse er således langt mere aktive end danskere med en kort eller ingen uddannelse. Herudover viser undersøgelser, at etniske minoriteter involverer sig i mindre grad end etnisk danske. Deltagelse i foreningslivet forbedrer også de unges mulighed for at begå sig på arbejdsmarkedet. For eksempel mener 87 procent af erhvervslederne, at det er positivt, hvis en ny medarbejder har erfaring fra foreningslivet. Og omkring halvdelen af erhvervslederne mener, at deres eget engagement i frivilligt arbejde har bidraget til deres karriere. Det var kun 56 procent af de stemmeberettigede med grundskole som højeste uddannelse, der stemte ved kommunalvalget i For stemmeberettigede med en faglig uddannelse eller videregående uddannelse var valgdeltagelsen henholdsvis 67 og 77 procent. For stemmeberettigede på kontanthjælp var stemmeprocenten helt nede på 32 procent. Selvstændige / medhjælpende ægtefæller Studerende Pensionister Funktionærer og tjenestemænd Ufaglærte Førtidspensionister Faglærte Kontanthjælpsmodtagere 45% 42% 40% 38% 36% 19% 51% 55% Hvem arbejder frivilligt i Danmark

8 Alle skal med også i foreningslivet og demokratiet Debatspørgsmål Social arv er både en udfordring i forhold til at engagere sig i foreningslivet og i forhold til demokratisk deltagelse. Det er problematisk, da netop foreningsdeltagelse kan hjælpe til at bryde den negative sociale arv. Følgende spørgsmål rejser sig i debatten om, hvordan vi får flere til at deltage i foreningsliv og demokrati. Hvordan gør vi det lettere at deltage i foreningslivet? Bureaukrati, indviklede regler og krav om unødig dokumentation kan risikere at kvæle den frivillige indsats. Hvordan kan man gøre det lettere at stifte og drive foreninger? Kan man i krav til dokumentation og videnskabelighed skelne mellem de store professionelle organisationer og de små lokale initiativer, der vokser op nedefra? Hvordan får vi flere indvandrere, ufaglærte og ledige til at engagere sig i foreningslivet? De ufaglærte, de ledige og ikke-vestlige indvandrere er blandt de grupper, der engagerer sig allermindst i foreningslivet. Hvilke initiativer kan man tage for at få gruppen af ufaglærte og gruppen af ledige til at engagere sig aktivt i samfundet? Hvordan får man flere nydanskere med ikke-vestlig baggrund til selv at stifte foreninger og deltage i det etablerede foreningsliv? Hvordan får vi flere børn og unge fra udsatte familier til at deltage i foreningslivet? Viden om det danske samfund og foreningsliv er helt afgørende for at begå sig i Danmark. Derfor er det vigtigt, at alle børn får muligheden for at deltage i foreningslivet. Hvordan udnytter vi bedst muligt folkeskolereformen til at få flere unge, også fra udsatte familier, til at deltage i foreningslivet? Kontingenter og dyrt udstyr kan ofte afholde børn og unge fra familier, hvor pengene er knappe. Hvordan gør vi det muligt at deltage i foreningslivet for de børn, hvis forældre ikke har råd til at betale for det? Hvordan får vi nye grupper til at deltage i demokratiet? Mens næsten alle veluddannede giver deres mening til kende, så er især de ledige og indvandrere dårlige til det. Det er et demokratisk problem, og det går ud over den enkelte, da demokratisk deltagelse giver ansvarsfølelse og ejerskab for det samfund, vi lever i. Hvordan får vi styrket den demokratiske deltagelse blandt de grupper, der ikke deltager så meget i dag? Hvordan får vi flere til at engagere sig i politiske partier? For nogle grupper i samfundet vil aktiv politisk deltagelse kunne betyde et brud med den negative sociale arv. Hvad kan de politiske partier, herunder Socialdemokraterne, gøre for at fremme engagementet hos de grupper, der ellers ikke er politisk aktive? Har de politiske partier tilstrækkelige muligheder for at mobilisere de grupper, der ellers ikke er politisk aktive? Hvordan styrker vi foreningslivet i de byer og landområder, hvor det er svagt? Foreningslivet er stærkest der, hvor middelklassen bor, og i områder som har stærke foreningstraditioner. Desværre er der områder i Danmark, hvor begge dele mangler. Hvordan kan man her understøtte foreningsudvikling, så både børn, unge og voksne i disse områder får samme foreningsmuligheder som i andre egne i Danmark?