Trafikselskabet Movia. Årsrapport 2014

Transkript

1 Trafikselskabet Movia Årsrapport 1. januar december CVR nr Udgivet af Trafikselskabet Movia Gammel Køge Landevej Valby Telefon Movit

2 1. Indledning Ledelsesberetning Busdrift Flextrafik Fællesudgifter Finansielle poster Tilskud Efterfølgende begivenheder Årsregnskab Udgiftsbaseret regnskabsopgørelse Omregning mellem Udgifts- og Omkostningsresultatopgørelse Omkostningsbaseret resultatopgørelse Balance Pengestrømsopgørelse Anvendt regnskabspraksis Noter Ledelseserklæring Den uafhængige revisors erklæringer Fordelingsregnskab Anvendt regnskabspraksis - fordelingsregnskab Ledelseserklæring Den uafhængige revisors erklæring Bilag 1. Indberetning til Trafikstyrelsen Bilag 2. Movias miljøregnskab Bilag 3. Movias CSR rapportering /68

3 Tabeloversigt: Tabel 1. Regnskabsopgørelse Tabel 2. Nøgletal for busdrift Tabel 3. Passagerudvikling Flextrafik Tabel 4. Nøgletal for Flextrafik Tabel 5. Tilskudsbehov per Flextrafik ordning Tabel 6. Nøgletal for baner Tabel 7. Omregning mellem Udgifts- og Omkostningsresultatopgørelse Tabel 8. Omkostningsbaseret resultatopgørelse Tabel 9. Balance Tabel 10. Pengestrømsopgørelse Tabel 11. Region Hovedstaden Tabel 12. Region Sjælland Tabel 13. Kommuner Tabel 14. Rutespecifikke udgifter med andre fordelingsnøgler end køreplantimer /68

4 1. Indledning Movia er Danmarks største trafikselskab. Vores opgave er at drive kollektiv trafik i Østdanmark på vegne af to regioner og 45 kommuner. Kommunerne har ansvaret for lokale busruter samt handicaptrafikken, og regionerne har ansvaret for de regionale busruter, lokalbaner samt befordring til sygehusene. Movia rådgiver om trafikløsninger, planlægger i samarbejde med kommuner og regioner ruter og køreplaner og udbyder busdriften og kørselsordninger til private operatører. Desuden varetager Movia kundeservice, billetsystemer med videre og koordinerer den kollektive trafik. Med anlæggelsen af Metrocityringen, Letbanen langs Ring 3 og en ny jernbane til Ringsted via Køge vil der frem mod 2020 ske et betydeligt løft af den kollektive trafik, og det forventes, at den samlede kollektive trafik i 2020 vil betjene 120 mio. ekstra passagerer. Sammen med kommuner og regioner arbejder Movia for, at disse investeringer bliver til fordel for hele den kollektive trafik i Østdanmark. Samtidig ser vi i disse år markante ændringer for bosætning og arbejdspladsplacering, som den kollektive trafik skal kunne honorere, hvis det fortsat skal være muligt at være tilknyttet arbejdsmarkedet, uanset hvor i Østdanmark, man bor. Det vil kræve nye kompetencer, og at vi tænker den kommunale by- og erhvervsudvikling sammen med udviklingen af den kollektive transport. Movia udvikler derfor sine tilbud til kommuner og regioner, så vi kan rådgive om sammenhængende transportløsninger i tæt samspil med den kommunale og regionale planlægning. I 2013 udarbejdede Movia en ny trafikplan efter en tæt dialog med kommuner og regioner. Med Trafikplan 2013 er der skabt et fælles grundlag for arbejdet med at sikre videreudviklingen af et effektivt og sammenhængende trafiktilbud på tværs af kommune- og regionsgrænser før og efter Trafikplanen har mål om øget passagertilgang, flere tilfredse passagerer, grønnere kollektiv trafik og en styrket Flextrafik. Væsentligste økonomiske udviklingstendenser i Movias indtægter kommer fra billetindtægter fra passagerer i bus, tog og Flextrafik samt fra kommuner og regioners betaling for bestilt bus- og togtrafik og kontraktbetaling for kørsel af særlige grupper, eksempelvis børn og voksne med særlige behov og patientkørsel. Tilskudsbehovet, som er forskellen mellem Movias billetindtægter og udgifter, har i de senere år ligget stabilt på 2,7 mia. kroner. De enkelte kommuner og regioners bidrag udregnes efter omfanget af de ydelser, som Movia leverer til dem. I har Movias bestyrelse vedtaget en ny finansieringsmodel til fordeling af udgifter til busdrift og administrationsudgifter mellem kommuner og regioner som følge af Folketingets ændringer af Lov om Trafikselskaber, der træder i kraft den 1. januar Den nye finansieringsmodel er udarbejdet i tæt samarbejde med kommuner og regioner. Movia havde i billetindtægter for i alt 1,9 mia. kroner. Med 1,7 mia. kroner bidrager busdriften til knap 90 procent af indtægterne. Lokalbanen A/S og Regionstog A/S bidrog med 175 mio. kroner for ni pct. af indtægterne, mens Flextrafikprodukter, med lav eller ingen egenbetaling for borgerne, bidrog med 35 mio. kroner, hvilket udgør næsten to pct. af indtægterne. 4/68

5 En opgørelse af indtægterne fordelt på billettype viser, at rejsekort med 24 pct. udgør den næststørste andel af Movias samlede indtægter. I 2015, når papklippekortet udfases, vil indtægtsandelen for rejsekort stige markant. Indtægtsfordeling pr. billettype Ungdomskort 12% Øvrige 10% Klippekort 19% Kontantbilletter 9% Rejsekort 24% Periodekort 26% Anm.: 9% af indtægterne kommer fra mobilappen (fordelt på kontantbilletter, klippekort og periodekort). Kontantbilletter købt på rejsekortudstyr er medtaget under Rejsekort. De samlede omkostninger forbundet med Movias drift udgjorde 4,5 mia. kroner. Langt størstedelen, 92 pct., af udgifterne er relateret til hovedforretningsområderne bus, lokalbaner og Flextrafik. Selvfinansieringsgraden, som er indtægter delt med udgifter, udgør 51 pct. for bus og baner. Til sammenligning ligger selvfinansieringsgraden på landsplan på busområdet på ca. 44 pct. og på lokalbaneområdet på ca. 34 pct. På pendlernettet, som omfatter de cirka 100 vigtigste bus- og lokalbanelinjer i hele Movias område, er selvfinansieringsgraden på 61 pct. Tendensen med mere effektiv udnyttelse af busmateriellet fortsatte i, hvor der med marginalt færre busser er blevet kørt flere timer sammenlignet med året før. Rejsekort I rundede antallet af udstedte rejsekort en million, og antallet af rejser med rejsekort er større end nogensinde. Med en af danmarkshistoriens største dataflytninger kom rejsekort i efteråret over på sin endelige it-platform, og med udfasningen af papklippekortet i hovedstadsområdet er næste skridt i implementeringen af rejsekortet planlagt. Statistik for rejsekort viser, at 99,3 pct. af rejserne i Sydsjælland, 99,1 pct. i Vestsjælland og 98,1 pct. i hovedstadsområdet afsluttes korrekt med check ud. For at gøre rejsekortet lettere at bruge for de mange nye passagerer aftalte Movia i december en handlingsplan med DSB, Metro samt trafikselskaberne i Jylland og på Fyn. Handlingsplanen rummer i alt 17 initiativer til forbedring af rejseoplevelsen. Et af initiativerne i handlingsplanen er en 5/68

6 nedsættelse af forudbetalingen ved rejsens begyndelse. Af andre initiativer kan nævnes intensivering af kommunikationen om check ud samt nedsættelse af afgiften ved glemt check ind ved skift undervejs på rejsen samt forbedring af selvbetjeningsmulighederne på rejsekort.dk. Ny fælles indgang til den kollektive trafik Movia, DSB og Metro arbejder under det fælles navn DOT Din Offentlige Transport på at gøre det lettere at være passager i den kollektive trafik på Sjælland. Beslutningen om at lave et nyt samarbejde er truffet af Folketinget, og DOT åbnede i begyndelsen af 2015 en fælles hjemmeside med blandt andet trafikinformation, priser, billetter og køreplaner. Desuden er der et fælles telefonnummer til kundecenteret. I løbet af 2015 udvikles samarbejdet om passagerrettede aktiviteter mellem DSB, Movia og Metro yderligere. Det gælder for eksempel forbedring af den fælles trafikinformation, fælles markedsføring med videre. Pendlernettet mere kørsel og nye buslinjer Med Pendlernettet bindes Movias stærkeste buskoncepter og lokalbaner sammen med jernbanenettet og metroen. Pendlernettet dækker hele Movias område, og kommuner og regioner har i samarbejde med Movia udpeget nettets buslinjer, som er de linjer, der har størst betydning for pendlerne. Kommuner og regioner har aftalt, at Pendlernettet prioriteres, når kommunalbestyrelserne og regionsrådene skal tage stilling til serviceniveauet. Det giver stabilitet i Pendlernettet og sikrer, at størstedelen af ressourcerne til busdrift anvendes dér, hvor ressourcerne kommer flest passagerer til gode. 6/68

7 Pendlernettet Antallet af køreplantimer, som er det antal timer busser, lokalbaner og regionstog servicerer passagererne, er øget marginalt de senere år. Der anvendes lidt flere køreplantimer i Pendlernettet og relativt færre køreplantimer på de andre buslinjer. Denne tendens er en naturlig konsekvens af, at kommuner og regioner prioriterer ressourcer til Pendlernettet. 7/68

8 Køreplantimer bus og bane (1.000 timer) Køreplantimer bus og bane Heraf pendlernet Køreplantimerne i Pendlernettet fordeles med 40 pct. til A-busserne, 23 pct. til S-busserne mens andelen til R-nettet, som består af både R-buslinjer og lokale baner, udgør henholdsvis 11 pct. og 6 pct. af timerne. Endelig har Movias øvrige busprodukter i Pendlernettet 20 pct. af nettets køreplantimer. Kendetegn for A- og S-busser samt R-nettet A- busserne: Det højfrekvente bybusnet, hvor der samtidig er arbejdet med god fremkommelighed, gode stoppesteder og digital trafikinformation både i bussen og ved stoppestederne. Særkendet ved A-busserne er, at de kører så hyppigt at køreplanen mange steder er unødvendig. S- busserne: Hurtige busser, der sammen med S-toget er grundstammen i betjeningen mellem byfingrene. S-busserne forbinder med relativ høj frekvens boligområder, arbejdspladser og indkøbsmuligheder og betjener borgere, der rejser langt. S-bussernes særkende er, at der er længere mellem stoppestederne og attraktiv frekvens. R-nettet: Udgør et samlet regionalt net af R-busser og lokalbaner udenfor Storkøbenhavn. Nettet forbinder større byer og prioriteres ift. at opnå god sammenhæng mellem bus og tog. R-nettets særkende er afgang hver halve time alle hverdage, og timedrift aften/weekend samt god sammenhæng til DSBs jernbanetrafik. Pendlernettet fik i Den Kvikke Vej en strækning ved Nørre Campus i København, hvor busserne har fået deres egen trængselsfri busbane i midten af vejen, Strækningen er den første af sin art i Danmark, og Københavns Kommune har med anlæggelsen af strækningen taget første skridt i implementeringen af Movias højklassede buskoncept +Way. I Nordsjælland åbnede en ny buslinje, Linje 375R, som med direkte linjeføring og hyppigere afgange, har styrket det kollektive trafiktilbud mellem Øresundskysten og Hillerød til gavn for de passagerer, som rejser på tværs af Nordsjælland til blandt andet uddannelsesinstitutioner og arbejde. 8/68

9 I Kalundborg har man i set gode effekter af et nyt busnet, hvor de buslinjer, som betjente flest passagerer fik tilført ressourcer til flere afgange. Her viser antallet af rejser foretaget med rejsekort, at der er sket en stigning på knap 10 pct. Fortsat ambitiøst passagermål Med 220,4 millioner i er passagertallet 0,7 pct. lavere i forhold til sidste år. Movia har sammen med kommuner og regioner et mål om at øge passagertallet med 2,5 pct. om året således, at vi i 2020 har fastholdt vores nuværende passagertal, også selvom åbningen af Metrocityringen forventes at flytte 43 mio. passagerer fra bus til metro. For at nå målet skal antallet af passagerer hvert år øges med otte-ni millioner. Movia vil derfor sammen med kommuner og regioner nytænke mulighederne for at skabe bedre fremkommelighed for busserne samt udbygge den digitale trafikinformation for at gøre det lettere, og dermed mere attraktivt, for passagererne at vælge kollektiv trafik. Ser man alene på fordelingen af passagerer, har Pendlernettet oplevet en stigning på tre millioner passagerer. Det understreger, at det netop er linjerne i Pendlernettet, som har det største potentiale for at øge passagertallet og opnå den bedste driftsøkonomi. Passagerer bus og bane (mio. påstigere) ,6 217,8 219,7 221,9 220, Passagerer bus og bane Heraf pendlernet Movia undersøger hvert år passagertilfredsheden på en række parametre, blandt andet rejsetid, chaufførens service, fremtræden og kørsel samt trafikinformation. I var 95,1 pct. af Movias passagerer tilfredse eller meget tilfredse med deres rejseoplevelse. Målet er at fastholde den samlede tilfredshed på 95 pct. og samtidig øge andelen af meget tilfredse passagerer fra det nuværende niveau på 21 pct. til 30 pct. i Movia arbejder målrettet med at digitalisere trafikinformationen. Med nedtællingsmoduler, der viser, hvornår bussen ankommer på mere end af Movias godt stoppesteder og mulighed for at hente aktuel information om buslinjerne via DOTs app, hjemmeside og sms-service, kan passagererne altid få aktuel og opdateret trafikinformation, både før og under rejsen. 9/68

10 Millioner kr. Movia fortsætter i 2015 investeringerne til bedre digital trafikinformation og aktiviteter til hjælp for passagerer, som ikke er it-vante. Passagertilfredshed Meget utilfreds 0,1% Tilfreds 74,3% Utilfreds 0,7% Både og 4,1% Meget tilfreds 20,8% Passagertilfredshedsundersøgelserne bruges også som incitamentsstyring i forhold til busoperatørerne. Movia anvender to bonustyper. Kvalitetsbonus udregnes på baggrund af passagerernes tilfredshed og operatørernes servicegrad, der er et udtryk for andelen af gennemførte ture. Den anden bonustype er passagerincitamentsbonus, hvor operatørerne delvist afregnes efter hvor mange passagerer, der er på de linjer, de kører Bonusudbetalinger fra Movia til operatørerne Kvalitetsbonus Passager incitamentsbonus 10/68

11 Udviklingen i bonusudbetalingerne afspejler blandt andet, at der indgås stadig flere kontrakter med incitamentsstyring, men også at operatørerne byder ind med høj kvalitet, som de leverer på. Movia og miljøet Movia arbejder for en grønnere kollektiv trafik, og vores miljømål gælder for busdrift og administration. Gennem de seneste år har Movia arbejdet målrettet med miljøcertificering, og både administration, trafikservice-enhederne i Herlev og Roskilde, operatører samt Lokalbanen A/S og Regionstog A/S har nu opnået at blive miljøcertificeret. Hvert år gennemføres en revision af miljøcertificeringen, som sikrer, at kravene opfyldes. Bestemmelser om udledninger af CO2- og NOx- og partikeludledninger samt støjniveau fra busserne er en del af de krav, som Movia stiller i sine udbud af busdriften. Der stilles endvidere krav til bussernes brændstofeffektivitet og rækkevidde for elbussernes batterier samt krav til komfort for passagerer og chauffør. Ved at opstille funktionskrav frem for tekniske krav til busmateriellet ønsker Movia at inddrage operatørerne i arbejdet med at finde og afprøve de mest miljøeffektive løsninger. Movia har som mål at reducere udledningen af CO2 med 29 procent samt NOx og partikler med 75 pct i forhold til niveauet i Udviklingen viser, at disse mål med meget stor sandsynlighed bliver nået før I viste et forsøg med elbusser på udvalgte buslinjer positive resultater. Batteriernes ydeevne var markant bedre end først antaget, hvilket betød, at busserne kunne køre 325 km på en opladning. Samtidig var passagererne positive overfor den miljørigtige løsning og bussernes komfort. I sommeren indgik Regeringen sammen med et flertal i Folketinget en aftale, som indebar en bevilling på 71 mio. kr. til renere luft i København ved at eftermontere forureningsbegrænsende udstyr på busserne. Herudover har Københavns og Frederiksberg Kommuner givet Movia henholdsvis 9 mio. kr. og 1 mio. kr., således at puljen til eftermontering i alt er på 81 mio. kr. Movia har derfor i samarbejde med Miljøstyrelsen, Københavns og Frederiksberg Kommuner samt operatørerne indledt et arbejde med at montere katalysatorer og partikelfiltre på mellem 300 og 500 busser med miljøstandarden Euro 3, 4, 5 og EEV. Monteringen er planlagt til at blive gennemført i Forventningen er, at busser, som får dette udstyr monteret, vil kunne opfylde de høje miljøkrav, som stilles til busser med Euro 6-norm. Euro 6 er i dag lovkravet for nye busser. Udledningen af partikler forventes for de involverede busser at blive reduceret med mellem 95-98%. NOx udledningen forventes at falde med ca. 90%. 11/68

12 Kr. Millioner passagerer Flere kommuner med i Flextrafik Flere og flere kommuner beder Movia løse deres kørselsopgaver. Det gælder fx kørsel til læge, speciallæge eller andre kørselsformål, som kommunen visiterer borgerne til. Den store interesse for at indtræde i ordningen viser, at Movias Flextrafik kan løse kørselsopgaverne med en effektivitet og økonomi, som er attraktiv for kommunerne. Movia gør det således muligt for kommunerne at leve op til kravet om en effektiviseringsgevinst på 430 mio. kroner på området for specialkørsel i Regeringens og KLs økonomiaftale. For at imødekomme interessen for Flextrafik og samtidig sikre kvaliteten i både overgang og eksekvering har Movia opstillet en proces for kommunernes tilslutning til kørselsordningen, herunder et loft over hvor mange kommuner, der kan tilslutte sig ordningen hvert år. I takt med, at flere kommuner tilslutter sig kørselsordningerne, er det muligt at udnytte kørselsvolumen mere effektivt. Samtidig er tilbudspriserne ved udbud af Flextrafik faldet, og de faktorer ses i de stadigt faldende gennemsnitsudgifter per passager. Når nogle kommuner alligevel oplever en stigning i udgifterne til Flextrafik, skal årsagen findes i borgernes interesse for at benytte sig af Flextur, som i oplevede en fordobling af antallet af passagerer. Flextur er en kørselsordning, som især i tyndt befolkede områder eller om aftenen, hvor antallet af passagerer i nogle områder er begrænset, kan være et alternativ til dyre buslinjer med lav selvfinansieringsgrad. For at imødekomme kommunernes behov for både en stærk økonomistyring og en effektiv trafikplanlægning vil Movia fremadrettet tilbyde analyser af borgernes kørselsmønstre Flextrafik ,2 3,0 2,8 2,6 2,4 2,2 2,0 Udgift per. Passager (venstre akse) Passagerer (højre akse) 12/68

13 2. Ledelsesberetning Regnskabet for er tilfredsstillende og udviser et tilskudsbehov på mio. kr. Kommuner og regioner har i indbetalt a conto tilskud på i alt mio. kr., hvilket dermed giver en efterregulering på 1% eller 20 mio. kr. som vil blive afregnet med regioner og kommuner i januar I forhold til budget er tilskudsbehovet 22 mio. kr. større. Det øgede tilskudsbehov kan opgøres per forretningsområde: Bus (3 mio.kr.), Flextrafik (32 mio.kr.) og lokalbaner (11 mio.kr.), mens der er et mindre tilskudsbehov for fællesudgifter (22 mio. kr.) og finansielle poster (2 mio. kr.). En væsentlig del af stigningen i tilskudsbehovet, skyldes øget efterspørgsel af Flextrafik samt anlægsudgifter til lokalbanerne, som begge forbrugsafregnes med kommuner og regioner. De nærmere forklaringer til regnskabet kan læses i underafsnittene til ledelsesberetningen nedenfor. Regnskabsopgørelsen er opdelt på de tre forretningsområder, bus, Flextrafik og lokalbaner samt fællesudgifter, finansielle poster og tilskud. Tabel 1 viser regnskabsopgørelsen for. Fordelingen af regnskabet på kommuner og regioner fremgår af fordelingsregnskabet i afsnit 4. I tabeller og tekst kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. 13/68

14 Tabel 1. Regnskabsopgørelse R2013 B R Forskel R - B Tusinde kr Pct. Busruter Indtægter ,8 Operatørudgifter ,6 Rutespecifikke udgifter ,9 Bus i alt ,2 Flextrafik Brugerbetaling ,0 Operatørudgifter ,9 Administration ,7 Flextrafik i alt ,9 Lokalbaner Indtægter ,8 Operatørudgifter ,3 Leasingudgifter ,1 Infrastrukturtilskud ,0 Anlæg Lokalbaner i alt ,6 Fællesudgifter Administration og personale ,6 Tjenestemandspensioner ,6 Fællesudgifter i alt ,8 Finansielle poster Renter driftslån og obligationer ,9 Afdrag Driftslån Ydelse Rejsekortlån ,4 Finansielle poster i alt ,6 Tilskudsbehov ,8 Faktureret ,6 Resultat før efterregulering Resultat Anm.:Et negativt fortegn viser indtægter og overskud, mens et positivt fortegn viser omkostninger og underskud. 14/68

15 Busdrift Tilskudsbehovet for busdriften er 3 mio. kr. højere i forhold til budget, svarende til 0,2%. Udviklingen er sammensat af færre indtægter som følge af færre passagerer, mens der modsat er færre udgifter, fordi de prisindeks, som regulerer operatørudgifterne, har været på et lavere niveau end budgetteret. Endelig er rutespecifikke udgifter lavere end budgetteret; rutespecifikke udgifter er udgifter til driften af busruterne (chaufførlokaler, provision til billetsalgssteder mv.), som ikke afregnes med busoperatørerne. Tabel 2. Nøgletal for busdrift R2013 B R Forskel R - B Pct. Passagerer (mio.) 211,5 216,3 209,9-6,4-3,0 Buslinjer (antal) ,5 Busser (antal) ,2 Timer (1.000) ,9 Indtægt pr. passager (kr.) -7,9-7,9-7,9 0,0 0,2 Udgift pr. passager (kr.) 15,1 15,0 15,3 0,2 1,6 Udgift pr. time (kr.) 761,1 775,3 757,8-17,6-2, Mio. kr Pct. Indtægter , , ,6 47,5-2,8 Operatørudgifter 3.043, , ,8-17,4-0,6 Rutespecifikke udgifter 152,1 171,3 144,1-27,3-15,9 Tilskudsbehov busdrift 1.518, , ,2 2,9 0,2 Passagerindtægterne er 47 mio. kr. eller 3% lavere end i budget. De lavere passagerindtægter skyldes, at passagertallet er 6 mio. eller 3% lavere end i budget. Indtægterne har udviklet sig forskelligt i Movias tre takstområder: På linjerne i Takstområde Hovedstaden er indtægterne 50 mio. kr. lavere end budgettet (3,4%), hvilket skyldes, at passagertallet er 6,5 mio. lavere end budgetteret, svarende til 3,3%. På linjerne i Takstområde Syd er indtægterne 3,0 mio. kr. højere end budgetteret (2,7%), mens passagertallet er 2,8% højere end budgetteret. Indeholdt i indtægtsudviklingen i Takstområde Syd, er der højere indtægter fra overgangsordning for kompensationen til Ungdomskortet, mens der modsat er færre indtægter fra det fælles indtægtsdelingsgrundlag mellem DSB og Movia. På linjerne i Takstområde Vest er både indtægter og passagertal på niveau med budget. Operatørudgifterne er 17 mio. kr. lavere end budgetteret trods flere timers busdrift (0,9%). De lavere operatørudgifter er mulige, fordi indeks for diesel, løn og rente, der bruges i afregningen af busoperatørerne, er lavere i forhold til det budgetterede. Der er i brugt 144 mio. kr. til rutespecifikke udgifter, hvilket er 27 mio. kr. mindre end budget- 15/68

16 teret. Den væsentligste årsag til det lavere forbrug på de rutespecifikke udgifter er lavere rejsekortafgifter som følge af udskydelsen af udfasningen af klippekortet i takstområde H til februar Udfasningen var forventet at ske 1. juni i budgetlægningen, men pga. en forsinkelse af en ny version af rejsekortet, blev det af forsigtighedshensyn besluttet at udskyde udfasningen af klippekort til februar Dette har medført øgede udgifter for Movia til drift af klippekort. Disse udgifter indgår i regnskabet under operatørudgifter. Desuden er forventede besparelser på billetsalg under rutespecifikke udgifter udskudt, ligesom Movia som ejer af Rejsekort A/S har indskudt mere kapital i selskabet. Movia har genforhandlet kontrakten på bussernes tale- og dataradiosystem, så betaling er omlagt fra fast betaling til efter forbrug. Dette har betydet lavere drifsudgifter til systemet i. Derudover har der været færre udgifter end budgetteret til vedligeholdelse af systemet i. 16/68

17 Flextrafik Sidste års markante vækst i Flextrafik er fortsat i. Det gælder ikke mindst ordningen Flextur, men også ordningerne Handicapkørsel, Patientbefordring og Flextrafik Rute har oplevet en pæn vækst. Kommunale ordninger er på niveau med 2013, hvilket er lavere end budgetteret for. Kørselsordningerne i Flextrafik Flextrafik er behovsstyret kollektiv trafik, der planlægges efter borgernes individuelle kørselsbehov. Kørselsordningerne kan være lukkede og kun for visiterede borgere eller åbne for alle. Kørslen kan planlægges som variabel kørsel hvor der køres efter individuelle behov, eller som rutekørsel. I Flextrafik findes følgende fem kørselsordninger: Handicapkørsel (variabel, lukket) er kørsel for svært bevægelseshæmmede borgere til fritidsformål. Borgerne visiteres af bopælskommunen til 104 ture årligt og betaler selv en lille andel af kørslens pris samt et årligt abonnement. Flextur (variabel, åben) er et supplement til den traditionelle kollektive trafik. Borgere kan benytte ordningen mod en egenbetaling. Taksterne for Flextur følger prisen for en kontantbillet med bus/tog til 2 zoner. Grundtaksten dækker kørsel op til 5 km. Herudover betales pr. kørt kilometer. Kommunerne kan vælge at lade grundtaksten gælde for kørsel op til 10 km. Kommunal kørselsordning (variabel, lukket) er kørsel af borgere, der fx skal til læge eller speciallæge og ikke har mulighed for at benytte traditionel kollektiv trafik. Borgeren bliver visiteret til den enkelte kørsel af kommunen. Patientbefordring (varibel, lukket) er en kørselsordning for borgere, der skal til behandling eller undersøgelse på sygehuset og ikke kan benytte traditionel kollektiv trafik. Borgerne visiteres til kørsel af regionen. Flextrafik Rute (rute, lukket) er kørsel af fysisk og psykisk handicappede til dag- og aftentilbud og kørsel af specialskoleelever til/fra hjemmet, skole eller SFO. Kommunerne kan frit vælge, om de vil lade deres kørselsbehov dække af Flextur, Kommunal kørselsordning eller Flextrafik Rute. 17/68

18 Tabel 3. Passagerudvikling Flextrafik R2013 B R Forskel R-B Tusinde passagerer Pct. Handicap ,1 Flextur ,6 Kommunal ordning ,2 Patientbefordring ,5 Variabel Flextrafik i alt ,3 Rute ,2 Passagerer i alt ,6 Anm.: Budget for passagertal for Flextrafik Rute i er estimeret til samme niveau som regnskab Budgettet for Flextrafik er udarbejdet på baggrund af de på budgetteringstidspunktet kendte aftaler med kommunerne. Der er således ikke budgetteret med generelle forventninger om vækst i ordningerne. I estimaterne, der forelægges bestyrelsen 3 gange om året, opdateres forventningerne til året, og tendensen med flere passagerer er estimeret gennem hele. Flextrafik adskiller sig fra bus og lokalbaner ved, at kørselsomfanget planlægges løbende efter bestilling fra passagerer, kommuner og regioner. Udgifterne til Flextrafik afhænger af passagertal, kørselslængder, rejsetider, kørselsmønstre og koordineringsgrad mv. Når regnskabet viser, at driftsomkostningerne er steget mindre end stigningen i passagerer, er det derfor både et udtryk for lavere priser i nye udbud, men også et udtryk for ændringer i kørselslængder, koordineringsgrad, rejsetider, kørselsmønstre, mv. Det større kørselsomfang har givet bedre koordineringsmuligheder med lavere udgifter pr. rejseminut til følge. Tabel 4. Nøgletal for Flextrafik R2013 B R Forskel R - B Kr Pct. Indtægt/passager a) 53,0 51,2 48,9-2,3-4,5 Operatørudgifter/passager 171,8 180,2 165,3-14,9-8,3 Operatørudgifter/rejseminut 8,3 9,0 8,2-0,8-8,7 Administration/passager b) 17,0 18,5 16,9-1,6-8, Mio. kr Pct. Brugerbetaling -30,3-28,8-36,0-7,2 25,0 Operatørudgifter 439,1 456,5 492,7 36,2 7,9 Administration 43,6 46,9 50,5 3,6 7,7 Flextrafik i alt 452,3 474,6 507,2 32,6 6,9 a. Indtægt/passager er beregnet for handicapkørsel og Flextur, som er de to ordninger hvor der er brugerbetaling b. Administration/passager er beregnet for alle Flextrafik ordninger incl. Flextrafik Rute. Administrationsudgifterne er i 3,6 mio. kr. højere end oprindeligt budgetteret. Der er gennem de seneste år sket en markant vækst i Flextrafik, som forventes at fortsætte jf. Trafikplan /68

19 Bestyrelsen vedtog på mødet 13. marts som konsekvens heraf, at hæve administrationsbudgettet fra 46,9 mio. kr. til 53,4 mio. kr. De realiserede udgifter er således lavere end forventet i marts. Bestyrelsen vedtog 10. april en økonomisk politik for Movia. For Flextrafik er den økonomiske målsætning en uændret administrationsudgift pr. passager fra budget til budget Regnskab viser, at administrationsudgiften pr. passager er 8% lavere end budgetteret, og det har således været muligt at håndtere stigningen i passagertallet uden en tilsvarende udvikling i de administrative udgifter. Samlet ligger tilskudsbehovet i for Flextrafik 32,6 mio. kr. højere end budgetteret. Da driftsudgifterne løbende afregnes med kommuner og regioner på baggrund af realiseret forbrug, begrænser efterreguleringen for Flextrafik sig til en tilbagebetaling til kommuner og regioner på i alt 5,4 mio. kr. en skyldes primært administrationsomkostninger som opkræves a conto pr. passager. Når antallet af passagerer øges, så øges a conto betalingen tilsvarende. Tabel 5. Tilskudsbehov per Flextrafik ordning R2013 B R Forskel R - B Mio. kr Pct. Handicap 87,9 92,4 88,9-3,5-3,8 Flextur 17,6 17,8 34,8 17,0 95,5 Kommunal ordning 32,5 36,5 34,1-2,4-6,5 Patientbefordring 152,4 151,5 156,9 5,3 3,5 Variabel Flextrafik i alt 290,3 298,2 314,7 16,5 5,5 Rute 162,0 176,3 192,4 16,1 9,1 Flextrafik i alt 452,3 474,6 507,2 32,6 6,9 Tilskudsbehovet for Handicapkørsel er 3,5 mio. kr. svarende til knapt 4% lavere end budgetteret, mens passagertallet er svarende til 6% højere. Det betyder, at udgiften pr. passager er reduceret med ca. 10%. Den væsentligste årsag til dette er, at udbud af variabel kørsel i oktober 2013 og oktober har medført lavere priser for kørslen. Flexturs tilskudsbehov er 17,0 mio. kr. højere end budgetteret. Den primære årsag til dette er, at passagertallet er højere end budgetteret, hvilket svarer til en fordobling af det budgetterede passagertal. Den store vækst i passagertallet skyldes både, at kommuner, der har haft Flextrafik i længere tid, har oplevet en vækst i brugen af Flextur, samt at tre nye kommuner: Helsingør, Rudersdal og Næstved nu også tilbyder Flextur. Tilgangen af de tre nye kommuner står alene for 25% af væksten i passagertallet. Passagertallet for Kommunale ordninger er under budget svarende til 5%. Dette er en lille stigning i forhold til At passagertallet for Kommunale ordninger ikke stiger som forventet kan tyde på, at der sker en substitution mellem Kommunale ordninger, Flextrafik Rute og Flextur. I 2015 er der nye aftaler om kørsel på vej i syv kommuner. Passagertallet for Patientbefordring er højere end budget svarende til 10%. Det skyldes, ud over en generel stigning i visitation til kørselsordningen, at Movia i april 2013 overtog dialysekørsel for Region Hovedstaden, hvilket ikke var indregnet i budgettet. Udgifterne til Patientbefor- 19/68

20 dring er kun 3,5% højere end budget. Den væsentligste årsag til den lave stigning i udgifter i forhold til passagertallet er, at udbud af variabel kørsel i oktober 2013 og oktober har medført lavere priser for kørslen. Passagertallet for Flextrafik Rute er højere end budgetteret svarende til 19%. Tilskudsbehovet er 16,1 mio. kr. svarende til 9% højere end budgetteret. Der har i alle 45 kommuner været opstart af nye ordninger i august 2013, som har givet en øget kørsel. Hertil er der i august startet yderligere kørsel i Holbæk og Odsherred Kommuner. Operatøren, der vandt kørslen i Holbæk Kommune, leverede ikke den aftalte kvalitet. Konsekvensen blev, at kørslen på 5 enheder svarende til ca. halvdelen af kørslen i Holbæk blev genudbudt, med højere priser til følge. I forhold til regnskab 2013 er både passagertal og omkostninger steget med 19% i Flextrafik Rute. Lokalbaner Tilskudsbehovet for lokalbanerne stiger samlet set med 11 mio. kr. i forhold til budgettet. Tilskudsbehovet er før anlægsudgifter 3 mio. kr. lavere end budgetteret. Anlægsudgifterne vedrører hovedsageligt lokalbanerne i Region Hovedstaden. Tabel 6. Nøgletal for baner R2013 B R Forskel R - B Pct. Passagerer (1.000) ,3 0,2 Togkilometer (1.000) ,0-0,1 Tilskud pr. passager (kr.) 29,1 29,2 28,8-0,4-1, Mio. kr Pct. Indtægter -175,7-176,8-175,4 1,4-0,8 Operatørudgifter 477,4 482,9 478,3-4,5-0,9 Tilskudsbehov ex. anlæg 301,7 306,1 302,9-3,2-1,0 Anm.: Anlægsudgifter er ikke medtaget i tabellen da de ikke budgetteres. Lokalbanernes indtægter falder med 1,4 mio. kr. svarende til 0,8% i forhold til budget. Passagertallet er på niveau med budget, mens indtægten pr. passager er lidt lavere. Udgifterne før anlægsudgifter reduceres med 4,5 mio. kr. svarende til 0,9% af udgifterne. Udviklingen er sammensat af en reduktion af leasingudgifterne med 3,6 mio. kr., som overvejende skyldes bortfald af momsudgifter i forbindelse med samregistrering af datterselskaber i Regionstog A/S. Derudover er der en positiv effekt af opdaterede indeksforventninger og færre rejsekort afgifter end forventet i budgettet. Udgifter til passager-, kvalitets- og regularitetsbonus er 3,6 mio. kr. højere end budgetteret, og en mindre post til forsikring af rejsekortstandere øger også omkostningerne i forhold til budgettet. Anlægsudgifter udgør 14,2 mio. kr. og budgetteres ikke, hvorfor der er en tilsvarende afvigelse fra budgettet. Udgiften vedrører hovedsageligt Lokalbanen A/S og afregnes efter forbrug, hvorfor anlægsudgifterne ikke påvirker den forventede efterregulering. 20/68