Studieordning. Politiets Basisuddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning. Politiets Basisuddannelse"

Transkript

1 RIGSPOLITIET POLITISKOLEN Studieordning Politiets Basisuddannelse Gældende fra den 1. oktober 2016

2 Studieordning politiets basisuddannelse 2016 Side 2 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Ikrafttræden Retsgrundlag Dispensation fra Studieordningen Uddannelsens rammer Kompetenceprofil Optagelse på studiet Overgangsbestemmelser Særlige bestemmelser Deltagelse og mødepligt Forhold vedrørende eksamen (udprøvning) Omprøve Sygeeksamen Gennemførelse af Semester Gennemførelse af praktiksemesteret Semester Gennemførelse af Semester Eksamensklager Eksamenssnyd Uddannelsens overordnede indhold Formål Opbygning Anvendte undervisnings- og arbejdsformer Uddannelsens kerneområder Uddannelsens obligatoriske elementer I...13 Semester Første forløb Introduktionsuge: Fag og Profession Magt og Autoritet Andet forløb Trafikkultur Voldsomme hændelser Færdselsuheld og Dødfunden Beredskabsuge... 20

3 Studieordning politiets basisuddannelse 2016 Side Efterforskningsuge Tredje forløb Patruljetjeneste Grundlæggende køreteknik/udrykningskørsel Førstehjælp Tværgående fag på Semester Politijura indledning til strafferet Rapportsprog Fysisk uddannelse, Magtanvendelse og Konflikthåndtering Skydeteknik Uddannelsens obligatoriske elementer II...32 Semester Beredskab Efterforskning Forebyggelse Temadage Særlige bestemmelser: Deltagelse i tjenesteskydning Ophold i udlandet Uddannelsens obligatoriske elementer III...37 Semester Første forløb Mobilt Indsatskoncept Vold, færdsel og politiidentitet i et efterforsknings- og samfundsperspektiv Andet forløb Efterforskningsuge Patruljetjeneste Politi og Kulturel Mangfoldighed Aktuel kriminalitet Tredje forløb Forebyggelse Efterforskningsuge Afsluttende eksamensprojekt Tværgående fag på Semester

4 Studieordning politiets basisuddannelse 2016 Side Politijura Videregående strafferet og Forvaltningsretlige emner Fysisk uddannelse, Magtanvendelse og Konflikthåndtering Skydeteknik Engelsk / Internationalt politisamarbejde... 57

5 Studieordning politiets basisuddannelse 2016 Side Indledning Denne studieordning beskriver strukturen og de overordnede mål for Politiets Basisuddannelse. Politiets basisuddannelse i Danmark afholdes og administreres af Rigspolitiet, Koncern HR, Politiskolen. Politiets basisuddannelse i Grønland afholdes og administreres af Politimesteren i Grønland. Rigspolitiet, Koncern HR, Politiskolen er ansvarlige for at sikre, at Grønlands Politi løbende informeres om ændringer og justeringer af basisuddannelsen og af nærværende studieordning. 1.1 Ikrafttræden Studieordningen træder i kraft den 1. oktober 2016, og finder anvendelse for samtlige studerende, optaget fra den 8. januar 2016 og derefter. Studieordningen omfatter ligeledes politiets basisuddannelse i Grønland, for hvilken der er udfærdiget et tillæg til nærværende studieordning. 1.2 Retsgrundlag Justitsministeriet er ressortministerium for Politiskolen, og uddannelsen følger som udgangspunkt de gældende principper i Undervisnings- og Forskningsministeriets regelgrundlag for offentlige uddannelser, herunder: Bekendtgørelse nr af 30. juni 2016 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser. Bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område. Lovbekendtgørelse nr. 956 af 25. august 2015 om politiets virksomhed. Kundgørelse I, nr. 3 af 1. februar 2016 om Politiets Basisuddannelse. Kundgørelse I, nr. 14 af 1. februar 2016 om Evaluering af medarbejdere, ledere og politistuderende. 1.3 Dispensation fra Studieordningen Politiskolens leder kan under særlige omstændigheder dispensere fra studieordningen. 2.0 Uddannelsens rammer 2.1 Kompetenceprofil Politiuddannelsen skal sikre, at den studerende kvalificeres til at kunne fungere selvstændigt som polititjenestemand inden for alle professionens overordnede kompetenceområder, herunder bl.a. følgende områder:

6 Studieordning politiets basisuddannelse 2016 Side 6 Patruljetjeneste Kriminalitetsforebyggende arbejde Efterforskning, efterretning og analyse Færdselskontrol og trafiksikkerhed Sagsbehandling og visitering samt vejledning og offerrådgivning Ordens- og sikkerhedsmæssige opgaver, herunder beredskabsfaglige kompetencer Konflikthåndtering og magtudøvelse God borgerservice. En politibetjent ansættes som tjenestemand og skal derfor leve op til Tjenestemandslovens 10, hvoraf det fremgår, at tjenestemanden samvittighedsfuldt skal overholde de regler, der gælder for hans stilling, og såvel i som uden for tjenesten vise sig værdig til den agtelse og tillid, som stillingen kræver. Politiuddannelsen skal således kvalificere den studerende til på en professionsetisk og ansvarlig måde at varetage den udøvende magt i samfundet i henhold til de love og regler, der er gældende for politiets myndighedsudøvelse, og de krav, der stilles til kvaliteten af politiets arbejde i en demokratisk retsstat. 2.2 Optagelse på studiet Optagelse på politiuddannelsen forudsætter og indebærer ansættelse som politibetjent på prøve, jf. gældende ansættelseskriterier samt optagelsesprøver. 2.3 Overgangsbestemmelser Studerende, der på ikrafttrædelsestidspunktet for nærværende studieordning var studerende på Professionsbacheloruddannelsen i Politivirksomhed, kunne i december 2015 tilkendegive ønske om enten at fortsætte på denne uddannelse eller at overgå til Politiets Basisuddannelse. Der er i den sammenhæng etableret overgangsordninger for de enkelte optagelseshold, jf. bilag. Efter dimission af sidste optagelseshold af studerende, der har ønsket at fortsætte Professionsbacheloruddannelsen i Politivirksomhed, ophører denne uddannelse Særlige bestemmelser I særlige tilfælde, hvor en professionsbachelorstuderende eksempelvis på grund af orlov eller skade ikke kan nå at gennemføre sit studium, inden for dimission af sidste optagelseshold, vil vedkommende blive indplaceret på det sted i Basisuddannelsen, som er mest hensigtsmæssigt i forhold til studieforløbet inden uddannelsen blev afbrudt. Dette kan betyde, at der i nogle situationer vil være overlap mellem de elementer, som vedkommende allerede har gennemgået i professionsbacheloruddannelsen og de elementer, som vedkommende skal gennemgå i Basisuddannelsen. Afgørelse om indplacering i Basisuddannelsen træffes af Politiskolens leder og kan ikke påklages.

7 Studieordning politiets basisuddannelse 2016 Side Deltagelse og mødepligt Der er mødepligt til al undervisning på uddannelsen. Da de studerende er ansatte, gælder de almindelige arbejdsretlige regler for sygdom og andet fravær. Fravær kan få konsekvenser for den studerendes ansættelsesforhold og for den studerendes mulighed for at gå til eksamen. Der henvises endvidere til de nærmere bestemmelser under de enkelte fagelementer. 2.5 Forhold vedrørende eksamen (udprøvning) Betegnelsen Udprøvning bruges i studieordningen som begreb for alle former for prøver og obligatoriske aktiviteter, som skal bestås. Når Udprøvning anvendes i forbindelse med afslutningen af et fagelement, er dette som udgangspunkt en prøve, der sidestilles med en eksamen. Betegnelsen Bedømmelse bruges i studieordningen primært som begreb for resultatet af de respektive prøver og obligatoriske aktiviteter. Herudover kan begrebet dække over en vurdering, som underviserne foretager af en skriftlig opgave. Der afholdes udprøvning under afviklingen eller ved afslutningen af det enkelte fagelement med henblik på at afgøre, om og i hvilken grad den studerende har opfyldt elementets faglige mål. Fagelementet er bestået, hvis det som minimum bedømmes med karakteren 02 eller Bestået. I begge tilfælde er udprøvningerne omfattet af eksamensbekendtgørelsens tre-forsøgsregel. Kun i tilfælde af ganske særlige personlige forhold i tjenesten kan der tillades en ekstra prøveadgang. Beslutning herom træffes af Politiskolens leder. Herudover kan udprøvningen ved nogle fagelementer være certificering, hvor underviserne løbende foretager en vurdering af den studerendes præstationer. Der henvises endvidere til beskrivelserne af de enkelte fagelementer. Ved udprøvninger i rapportskrivning gives der karakter efter 7-skalaen. Ved alle øvrige rapporter foretages en løbende vurdering af underviserteamet. En sådan vurdering er ikke omfattet af 3-forsøgsreglen, men hvis en studerende har vanskeligt ved at leve op til kravene, kan konsekvensen være, at der udfærdiges en udviklingsplan, som skal udvikle den studerendes kompetencer med hensyn til rapportskrivning. Alle udprøvninger aflægges på dansk og som individuelle prøver, med mindre andet eksplicit fremgår af de nærmere bestemmelser under det enkelte fagelement. Der gives i alle tilfælde en individuel karakter/bedømmelse for hver eksaminands præstation. Studerende, der deltager i undervisningen, betragtes automatisk som tilmeldte til alle relevante udprøvninger. I tilfælde af omprøve (se 2.5.1) tilmeldes den studerende automatisk den tilbudte omprøve. Framelding til udprøvninger, der ikke skyldes barsel eller dokumenteret sygdom, tilskadekomst eller retsmøde, er som hovedregel ikke mulig og kræver i alle tilfælde en nærmere, individuel aftale med Politiskolen.

8 Studieordning politiets basisuddannelse 2016 Side Omprøve Hvis en prøve ikke bestås, skal den studerende snarest muligt tilbydes en omprøve. Der kan kun aflægges omprøve for ikke-beståede eksaminer. Ved omprøve deltager en ny censor, medmindre særlige forhold tilsiger andet. Den studerende har tre eksamensforsøg. Bestås et fagelement ikke ved tredje forsøg, vil det som hovedregel føre til indledning af en sag om afsked. Politiskolens leder har dog mulighed for, efter ansøgning fra den pågældende, at dispensere fra antallet af eksamensforsøg, hvis der foreligger helt særlige personlige forhold i tjenesten. Der kan være tale om helt særlige forhold, hvis det kan dokumenteres, at eksaminanden f.eks.: - på grund af pludselig opstået egen sygdom - på grund af pludselig opstået alvorlig sygdom eller dødsfald blandt eksaminandens nærmeste eller - på grund af tilsvarende alvorlige problemer af personlig karakter ikke har haft rimelig mulighed for at forberede sig til eller aflægge eksamen. Hvis en politistuderende skal gå et tema om, skal alle udprøvninger i det pågældende tema gennemføres igen, og det er resultaterne fra dette, som vil fremgå af det endelige eksamensbevis. Politiskolens leder kan dispensere fra dette, hvis der er særlige omstændigheder Sygeeksamen Fravær fra eksamen, som skyldes dokumenteret sygdom eller tilskadekomst, tæller ikke som et eksamensforsøg. Den studerende tilbydes snarest muligt omprøve efter bestemmelserne i Gennemførelse af Semester 1 Deltagelse i praktiksemesteret (Semester 2) forudsætter, at alle fagelementer på Semester 1 er bestået, hvorved den politistuderende opnår godkendelse til fortsat uddannelse i patruljetjeneste i en politikreds. Undervisningen vil som udgangspunkt blive tilrettelagt således, at det er muligt at aflægge omprøve inden semesteret afsluttes. Det kan dog i visse tilfælde blive nødvendigt at forlænge Semester 1 med et studieforløb (ca. 12 uger), så den studerende får mulighed for at forberede sig på at aflægge den eller de manglende prøver. Forlængelse ud over ét forløb kan som udgangspunkt kun finde sted i tilfælde af barsel, alvorlig sygdom eller dokumenteret længere skadesforløb Gennemførelse af praktiksemesteret Semester 2 Den studerende skal opfylde alle mål for personlige, sociale og faglige kompetencer i praktiksemesteret og som udgangspunkt have bestået alle relevante prøver og være evalueret tilfredsstillende, før pågældende kan begynde på Semester 3. Hvis dette ikke er opfyldt, forlænges den pågældendes praktikperiode og prøvetid som udgangspunkt med et enkelt studieforløb. Såfremt der foreligger særlige omstændigheder

9 Studieordning politiets basisuddannelse 2016 Side 9 (graviditet, orlov, visse former for tilskadekomst eller eventuelle andre særlige forhold) kan den studerende tilbydes omprøve efter at pågældende er begyndt på Semester 3. Beslutningen om hvorvidt praktikperioden og prøvetiden skal forlænges træffes af Rigspolitiet, Koncern HR Gennemførelse af Semester 3 Undervisningen på semestrene vil som udgangspunkt blive tilrettelagt således, at det er muligt at aflægge omprøve, inden semestrene afsluttes. Hvis den studerende ikke består sin omprøve (2. eksamensforsøg), kan der blive tale om, at pågældende får sin prøvetid forlænget, idet en studerende ikke kan blive fastansat før hele uddannelsen er gennemført med tilfredsstillende resultater. Beslutning om dette træffes af Rigspolitiet, Koncern HR. Den studerende vil som udgangspunkt skulle forblive på Politiskolen indtil uddannelsen er gennemført med tilfredsstillende resultater. Kun i helt særlige tilfælde (graviditet, orlov, visse former for tilskadekomst eller eventuelle andre særlige forhold) kan den studerende tilbydes omprøve, efter at pågældende er påbegyndt almindelig tjeneste i sin hjemkreds. Det er Rigspolitiet, Koncern HR, der foretager vurderingen af, om der eventuelt måtte være tale om sådanne særlige forhold Eksamensklager Klager over eksamensresultater eller afvikling af prøver indgives skriftligt til Politiskolens leder inden for to uger efter offentliggørelsen af karakteren. Klager skal indgives individuelt, selv om klagen eventuelt vedrører en gruppeeksamen. Den relevante institutleder fremsender klagen til eksaminator og en eventuel censor, der inden for en tidsfrist på to uger skal afgive et svar, hvor de angiver, om de anser klagen for berettiget, og i givet fald anbefaler, om dette bør føre til en reeksamen eller en ændret karakter. Svaret fremsendes til den studerende, der, hvis pågældende ikke har fået medhold, inden for en frist på en uge, skal meddele skolen, om klagen fortsat ønskes opretholdt. Overholdes fristen ikke, anses klagen for frafaldet. Opretholdes klagen, nedsætter Politiskolens leder et ankenævn. Ved løbende certificering eller eksamen med intern censur består ankenævnet af tre medlemmer, bestående af en anden institutleder, der ikke har det faglige ansvar for det tema, klagen vedrører, og en underviser udpeget blandt skolens øvrige underviserkorps samt formanden for de politistuderendes råd eller dennes stedfortræder. Institutlederen er formand og har ansvar for at klagen behandles inden for en frist på fire uger. Nævnets arbejde afsluttes med en indstilling til Politiskolens leder om relevante dispositioner i sagen, hvorefter lederen træffer den endelige afgørelse. Hvis der ikke kan opnås enighed om en indstilling i udvalget, skal mindretalsindstillingen fremgå af udvalgets samlede afrapportering. Ved eksaminer med ekstern censur erstattes underviserrepræsentanten af en koordinerende uddannelsesleder, men proceduren er i øvrigt den samme. Ved klager over eksamensresultater eller afvikling af prøver i praktiksemesteret er proceduren den samme, men klageudvalget består herudover af en koordinerende uddannelsesleder. I ingen af tilfældene kan den koordinerende uddannelsesleder være tjenestegørende i samme kreds som klageren.

10 Studieordning politiets basisuddannelse 2016 Side Eksamenssnyd Hvis der opstår mistanke om eksamenssnyd, kan den studerende ikke få bedømt sin eksamen eller aflægge omprøve, før sagen er afgjort. Som eksamenssnyd anses blandt andet: - Kopiering og efterligning af andres tekster - Udgivelse af andres arbejde som værende eget arbejde (plagiering) - Genbrug af eget eller andre studerendes tidligere bedømte arbejde eller dele af dette uden angivelse heraf (det er tilladt at anvende tidligere bedømt materiale i en opgavebesvarelse, men det skal tydeligt fremgå med kildehenvisning, således bedømmeren kan se, at der er tale om materiale, der er blevet bedømt en gang) - Gengivelse af koncepter eller noter, der er udarbejdet af en studiegruppe uden kildeangivelse heraf - Undladelse af korrekte kildeangivelser. Det skal bemærkes, at listen ikke er udtømmende, og at der afhængigt af den konkrete eksamensform kan være andre forhold, der vil være at betragte som eksamenssnyd. Hvis en studerende medvirker til eksamenssnyd ved eksempelvis af tillade afskrift eller lignende, betragtes dette ligeledes som eksamenssnyd også selv om den, man giver sin opgave til, vælger ikke at benytte den. Forsøg på eksamenssnyd behandles på samme måde som fuldbyrdet eksamenssnyd. Vurderes det, at en studerende er skyldig i eksamenssnyd, vil dette blive behandlet inden for rammerne af det disciplinære system i politiet. Ved mistanke om eksamenssnyd undersøges sagen i første omgang af Rigspolitiet, Koncern HR,Politiskolen. Såfremt det konstateres, at der er tale om eksamenssnyd, sendes sagen til Rigspolitiet, Koncern HR,HR Jura, til vurdering af, om den studerende skal ikendes en disciplinær straf og i givet fald hvilken. Eksamenssnyd kan efter omstændighederne medføre afsked. 3.0 Uddannelsens overordnede indhold 3.1 Formål At den studerende gennem den teoretiske og praktiske uddannelse skal opnå grundlæggende viden, færdigheder og kompetencer til at kunne udføre politiopgaver i henhold til gældende ret, herunder i særdeleshed de i Politilovens 2 anførte. Den studerende skal herudover: Kunne analysere, vurdere og reflektere over politimæssige problemstillinger og udvikle sit professionelle virkefelt Kunne indgå i samarbejde og konstruktiv dialog med borgere, kolleger, andre faggrupper og organisationer samt have den fornødne selvindsigt og viden om egne kompetencer, adfærd, signaler og personligt ansvar i forbindelse med udførelse af politiets arbejdsopgaver Have udviklet evnen til fortsat læring med henblik på at fortsætte teoretisk og praktisk kompetencegivende efter- og videreuddannelse.

11 Studieordning politiets basisuddannelse 2016 Side 11 Der henvises endvidere til Kundgørelse I nr. 3 af 1. november Opbygning Uddannelsen har en varighed af 2 år og indeholder tre semestre med en vekselvirkning mellem skoleforløb og praktikforløb: Semester 1 Politiskolen 8 måneder Semester 2 Praktik i en politikreds 8 måneder Semester 3 Politiskolen 8 måneder Stk. 3. Uddannelsens skolesemestre er inddelt i kortere, tematiske kurser, som udgør selvstændige undervisningsforløb med afsluttende udprøvning, samt længerevarende tværgående kurser med fokus på træning af grundlæggende færdigheder. Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af de enkelte semestre. 3.3 Anvendte undervisnings- og arbejdsformer Den didaktiske og pædagogiske ramme for uddannelsen er, at der arbejdes casebaseret, problemorienteret og med inddragelse af de studerendes erfaringer fra især praktikophold på Semester 2, men også fra andre sammenhænge. Der lægges vægt på en integration af overordnede samfundsvidenskabelige teorier med relevans for politiets samfundsmæssige rolle og den praktiske gennemførelse af politiopgaven. Politiprofessionen skal have fokus på dokumentation, hvorfor der lægges vægt på skriftlighed gennem videnskabsteoretiske og metodiske tilgange. 3.4 Uddannelsens kerneområder Kerneområder i uddannelsen De studerende skal kvalificeres til at kunne fungere selvstændigt indenfor Patruljetjeneste / Mental parathed Politirapporten Tilhørende kompetencer Den færdiguddannede polititjenestemand skal derfor kunne Udføre patruljearbejde samt håndtere mere komplekse politiopgaver i både patrulje- og gruppemæssig sammenhæng Optage anmeldelser, foretage korrekt sagsbehandling og sagsvisitering i almindeligt forekommende politisager

12 Studieordning politiets basisuddannelse 2016 Side 12 Politirapporten Efterforskning Forebyggelse Myndighedsforvaltning Strafprocessuelle tvangsindgreb Professionsetik /Etik og Dannelse Trafikkultur Magtanvendelse Politijura Strafprocessuelle tvangsindgreb Magtanvendelse/Konflikthåndtering Mental parathed Magtanvendelse Skriftlig fremstilling Skrive politirapporter, der lever op til de krav, der til enhver tid stilles til rapporternes kvalitet Udføre ikke-specialiserede efterforskningsopgaver på en måde, der lever op til kravene til dokumentation og legalitet Udføre kriminalitetsforebyggende virksomhed i forbindelse med almindelige politiforretninger Vejlede og rådgive ofre for kriminalitet samt borgere, virksomheder og organisationer i henhold til gældende regler på området Udføre praktiske politiopgaver indenfor færdselsområdet og deltage i politiets arbejde indenfor trafiksikkerhedsområdet Udføre ordens- og sikkerhedsmæssige politiopgaver i overensstemmelse med lovgivning om politiets indgreb, magtanvendelse og nødværge over for borgere, særligt politiloven, retsplejeloven og straffeloven Håndtere konfliktsituationer i forbindelse med patruljearbejde og sagsbehandling I besiddelse af beredskabsfaglige kompetencer til brug for deltagelse i mobilt indsatskoncept, herunder gennemføre fysisk indgriben under anvendelse af nødvendige/forsvarlige magtmidler og magtanvendelsesteknikker. Udarbejde skriftlig dokumentation med god sammenhæng mellem emne, problemfelt, teori, metode og analyse Læringsgrundlag Vurdere, begrunde og udvikle egen praksis med udgangspunkt i professionens vidensmæssige og metodiske grundlag samt identificere egne læringsbehov Etik/dannelse Til enhver tid at leve op til decorumkravet jf. tjenestemandslovens 10, samt forholde sig fagligt og personligt til professionsetiske dilemmaer og kunne begrunde egen stillingtagen og etiske holdning. Læringsgrundlag Forberede sig på fortsat teoretisk og/eller praktisk efter- og videreuddannelse

13 Studieordning politiets basisuddannelse 2016 Side Uddannelsens obligatoriske elementer I Semester 1 At den studerende kvalificeres til at kunne påtage sig politimyndighed på Semester 2, hvor pågældende gradvist skal indgå som selvstændigt professionsudøvende politiansat i en politikreds. Den studerende skal således opnå den fornødne viden og de relevante færdigheder og kompetencer til at påbegynde arbejdet med at virke for tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet gennem forebyggende, hjælpende og håndhævende virksomhed på en professionsansvarlig måde. Den studerende skal kunne dokumentere sit arbejde i politirapporter og kunne vurdere, diskutere og evaluere politimæssig praksis. Samtidig skal den studerende kvalificeres til at kunne udføre ordens-, sikkerhedsmæssige og færdselsmæssige politiopgaver i overensstemmelse med gældende ret. 4.1 Første forløb Tematiske kurser: Introduktionsuge: Introduktionsugen skal introducere den studerende til studiemiljøet på Politiskolen, og give en overordnet ramme for politiuddannelsens struktur og indhold. Efter introduktionsugen skal den studerende kunne: Have kendskab til studiemiljøet på Politiskolen og kunne redegøre for det grundlæggende indhold i politiuddannelsen Anvende studiemiljøet på Politiskolen

14 Studieordning politiets basisuddannelse 2016 Side 14 Kompetencer: Håndtere rollen som politistuderende fagligt, praktisk og socialt Fag og Profession At introducere den studerende til politiarbejdets formål, opgaver og metoder samt bevidstgøre denne om lovgivningen omkring politiprofessionens særlige ansvar og pligter, ligesom den studerende skal introduceres for principperne for demokratiet og for reglerne omkring diplomaters særstatus. Efter kurset skal den studerende kunne: Demonstrere kendskab til de overordnede samfundsmæssige og de grundlæggende retslige rammer for politiets arbejde, herunder redegøre for udvalgte dele af retsplejeloven Reflektere selvstændigt over: Politiets rolle og opgave i samfundet Hvad der ud fra forskellige kriterier kendetegner henholdsvis det gode og det dårlige politiarbejde og henholdsvis den gode og den dårlige polititjenestemand Demonstrere kendskab til og kunne reflektere over principperne for et demokratisk samfund, herunder den parlamentariske styringskæde Demonstrere kendskab til diplomaters særstatus. Anvende politilovens bestemmelser om politiets virksomhed til at vurdere politiets praksis og samfundsmæssige forpligtelser med særlig fokus på politiets forebyggende rolle Formidle politifaglig praksis og problemstillinger på et simpelt niveau og i studiesammenhæng Vurdere politiets praksis og forpligtelser ud fra forskellige samfundsvidenskabelige teorier om politiets formål og rolle Anvende kendskabet til principperne for et demokratisk samfund til at vurdere og vælge etisk og juridisk korrekte løsningsmodeller i simple situationer.

15 Studieordning politiets basisuddannelse 2016 Side 15 Udprøvning: Temaet afsluttes med en skriftlig besvarelse på spørgsmål vedrørende temaets indhold. Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået Magt og Autoritet At den studerende kender til reglerne for og er bevidst om det særlige ansvar, som knytter sig til politiets magtudøvelse og magtanvendelse, samt at den studerende er i stand til at behandle simple straffelovsovertrædelser samt overtrædelse af våbenloven. Endvidere at introducere den studerende til grundlæggende videnskabsteori og anvendelse af litteratur i en analytisk sammenhæng. Sideløbende med temaet skal den studerende introduceres til e-learningsmodulet Cyber Crime 1 med henblik på gennemførelse af dette inden den studerende påbegynder næste uddannelsesforløb. Efter kurset skal den studerende kunne: Demonstrere kendskab til og reflektere over muligheder og begrænsninger for politiets magtanvendelse, herunder de etiske aspekter af politiets magtudøvelse Demonstrere kendskab til politiets magtmidler, deres anvendelsesmuligheder og begrænsninger Demonstrere kendskab til lovgivningen omkring våben Demonstrere kendskab til grundlæggende videnskabsteori, analysebærende begreber og anvendelse af litteratur/teori Demonstrere kendskab til og kunne reflektere over principperne for udfærdigelse af en synopsis Redegøre for og skelne imellem udvalgte samfundsvidenskabelige teorier og begreber om magt og marginalisering af relevans for professionsforståelsen og professionsudøvelsen Demonstrere grundlæggende kendskab til it i en politiefterforskningssammenhæng.

16 Studieordning politiets basisuddannelse 2016 Side 16 Anvende de relevante bestemmelser om straffeprocessuelle tvangsindgreb til at vurdere muligheder og begrænsninger og på den baggrund træffe lovlige, situationsafstemte og professionsetisk forsvarlige valg af politifaglige handlinger i simple situationer Anvende kendskab til politiets forpligtelse til at optage anmeldelser og til at vurdere og vælge relevante dispositioner i simple situationer Anvende kendskabet til lovgivningen til at kunne vurdere og vælge løsninger i sager med mulig overtrædelse af våbenloven Anvende kendskabet til principperne for en synopsis til at kunne vælge et relevant emne for en synopsis og i simpel form inddrage grundlæggende videnskabsteori og teori i besvarelsen heraf Anvende samfundsvidenskabelige teorier og begreber om magt og marginalisering i vurderingen af praksisnære og teoretiske problemstillinger og til at begrunde professionsansvarlige og professionsetiske løsningsmodeller Anvende viden om grundlæggende it-efterforskning til at vurdere, hvilke oplysninger, der er relevante for at kunne grundregistrere it-kriminalitet korrekt. Kompetencer: Håndtere optagelse af anmeldelser, herunder af it-kriminalitet Håndtere at kunne sagsbehandle en simpel overtrædelse af våbenloven Håndtere politiets magtbeføjelser og magtmidler på en ansvarlig, situationsafstemt og professionsetisk måde, hvor alle borgere, inklusiv marginaliserede grupper, behandles med værdighed og respekt Håndtere at kunne udfærdige en synopsis, som lever op til de indholdsmæssige og metodiske krav. Udprøvning: Mundtlig præsentation på baggrund af trukket case om temaets indhold. Bedømmelse: Karakter efter 7-skalaen. 4.2 Andet forløb Tematiske kurser:

17 Studieordning politiets basisuddannelse 2016 Side Trafikkultur At den studerende er i stand til at håndtere almindeligt forekommende færdselssager og i bredere forstand indgå i politiets arbejde med at forbedre trafiksikkerheden. Samtidig skal kurset indeholde den første borgerkontakt og træne den studerende i at varetage denne på fornuftig vis. Efter gennemførelse af kurset skal den studerende kunne: Demonstrere kendskab til færdselslovens definitioner, overordnede formål samt bestemmelser om manøvreregler og anvisninger for færdsel Reflektere over formål, udførelse og anvendelse af færdselskontroller, herunder betydningen af egen og andres sikkerhed Redegøre for umiddelbare tegn og symptomer på alkohol- og/eller anden stofpåvirkning Reflektere over færdselslovens bestemmelser og retspraksis vedrørende farlig kørsel i simple, praksisnære situationer Demonstrere kendskab til narkotika- og spiritussagers behandling på færdselsområdet Reflektere over politiets og andre myndigheders forebyggende roller på færdselsområdet Demonstrere kendskab til kommunikationsteori i forhold til borgerkontakt Redegøre for årsagssammenhænge af relevans for trafikanters adfærd og færdselslovsovertrædelser, herunder vejvrede og dets omfang, udbredelse og årsager Demonstrere kendskab til it-systemet POLSAS på brugerniveau. Anvende færdselslovens bestemmelser til at vurdere færdselsrelaterede politiopgaver, herunder anvende færdselslovens hjemmel til at foretage almindelige sikkerhedskontroller af køretøjer og førere Anvende refleksioner over årsagssammenhænge til at vurdere baggrunden for en konkret lovovertrædelse Anvende udvalgte analyseredskaber på færdselsområdet til at vurdere forebyggelsestiltag i forhold til færdselslovsovertrædelser

18 Studieordning politiets basisuddannelse 2016 Side 18 Anvende grundlæggende kommunikative teknikker hensigtsmæssigt i situationer med borgerkontakt i forbindelse med simple politiopgaver Kompetencer: Håndtere færdselskontroller på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde Håndtere egen rolle og valg af kommunikationsform og midler i mødet med borgerne. Forløb: Kurset tilrettelægges som et fire ugers forløb inklusiv udprøvninger. Ugerne afvikles i andet forløb over en periode på i alt otte uger, idet temaet Dødfundne og Færdselsuheld afvikles i samme periode. Udprøvning: I samarbejde med en færdselsafdeling fra en politikreds afholdes der i kursets fjerde uge en praktisk udprøvning med borgerkontakt. Med baggrund i den praktiske udprøvning afholdes der mundtlige gruppeeksaminer, hvor de studerende bedømmes på deres refleksionskompetence. Deltagelse i øvelsen er obligatorisk og en betingelse for, at kurset kan bestås. I forlængelse af øvelsen skrives der et refleksionspapir med et omfang på anslag (alt inklusiv). Bedømmelse: Deltagelse i den praktiske udprøvning samt den mundtlige gruppeeksamen bedømmes med bestået/ikke bestået af underviserteamet. Deltagelse i borgerkontaktøvelse samt refleksionspapir bedømmes med bestået/ikke-bestået af underviserteamet Voldsomme hændelser Færdselsuheld og Dødfunden At den studerende er i stand til at behandle almindeligt forekommende færdselssager og sager om dødfundne personer ved at foretage de nødvendige indledende politimæssige dispositioner og efterforskningsmæssige tiltag som 1. vogn på gerningsstedet. Ligeledes at kunne bevare ro og overblik på gerningsstedet. Endvidere skal den studerende kunne forstå og håndtere forskellige former for følelsesmæssige følger af dødsfald og alvorlige ulykker, både for de implicerede parter og for de politifolk, der skal håndtere sådanne situationer.

19 Studieordning politiets basisuddannelse 2016 Side 19 Efter gennemførsel af kurset skal den studerende kunne: Vise en simpel forståelse af begrebet voldsomme hændelser samt naturlige og patologiske reaktioner på disse Demonstrere kendskab til teori om stress og stresshåndtering, herunder posttraumatisk belastningsreaktion Redegøre for kriseteori, herunder psykiske mekanismer samt reaktioner i forbindelse med krise, traume og sorg Demonstrere kendskab til teori om selvmord, den suicidale proces, særlige risikofaktorer samt handlemåder i kontakten med suicidale Vise en simpel forståelse af skitse og ridstegning i forbindelse med færdselsuheld Redegøre for afhøringsteknikker, herunder kognitiv afhøring (den frie forklaring) og De 4 stop, som er en særlig afhøringsteknik, politiet anvender i forbindelse med behandling af færdselsuheld. Anvende politirapportens struktur og sprogbrug til at dokumentere juridisk holdbare politifaglige dispositioner og handlinger Anvende særlige bestemmelser og procedurer i forbindelse med sager om dødfundne til at vurdere særlige behov for personer i sårbare situationer Vurdere forholdene på et gerningssted og derigennem vælge og iværksætte hensigtsmæssige politimæssige dispositioner og efterforskningsmæssige tiltag Vurdere egen og andres sikkerhed ved en politiindsats, udpege og anvende civile ressourcer på stedet, iværksætte nødvendige hjælpeforanstaltninger og afgive præcis og hurtig situationsmelding om art, omfang og rekvirering af nødvendige hjælpeforanstaltninger Anvende færdselslovens bestemmelser til at vurdere færdselslovovertrædelser i praksisnære situationer samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller Udfærdige en stringent, korrekt formuleret og juridisk fyldestgørende rapport, som fokuserer på korrekt grammatisk dansk og politimæssige dispositioner og efterforskningsmæssige tiltag som 1. vogn på gerningsstedet Identificere egne reaktioner på voldsomme hændelser samt identificere behov for støttetiltag og udvise parathed til at medvirke til deres iværksættelse Anvende it-systemet POLSAS på inden for emnet færdselsuheld og dødfunden. Kompetencer: Håndtere færdselsuheld med eller uden alvorlig personskade under hensyntagen til et bredt professionsansvar

20 Studieordning politiets basisuddannelse 2016 Side 20 Håndtere og tage ansvar for at være 1. vogn på gerningsstedet samt igangsætte fornødne og relevante tiltag Identificere mulighederne for tværfagligt samarbejde med henblik på optimering af opgaveløsningen i færdselssager Håndtere en underretningssituation i forbindelse med død eller tilskadekomst og komplekse krisereaktioner i arbejdet med efterladte og pårørende. Udprøvning: Rapport Færdselsuheld. Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået Beredskabsuge At den studerende introduceres til grundlæggende elementer af temaet Patruljetjeneste, foruden at den studerende modtager supplerende undervisning i skydeteknik. Efter gennemførelse af kurset skal den studerende kunne: Demonstrere kendskab til politiets materiel og kunne reflektere over dets anvendelsesmuligheder Demonstrere kendskab til betjenings- og træfsikkerhedsmetoder samt sikkerhedsprocedurer i forhold til politiets tjenestepistol og maskinpistol, både i dagslys og under nedsatte lysforhold Demonstrere kendskab til de mekaniske vævspåvirkninger og fysiologiske følgevirkninger af skud. Anvende politiets materiel korrekt og hensigtsmæssigt i situationen, samt bevæge sig iført uniform og føringsmidler Under størst mulig hensyntagen til egen og andres sikkerhed kunne anvende betjenings- og træfsikkerhedsmetoder samt sikkerhedsprocedurer i forbindelse med brug af politiets tjenestepistol og maskinpistol, både i dagslys og under nedsatte lysforhold.

21 Studieordning politiets basisuddannelse 2016 Side 21 Kompetencer: Håndtere patruljetjeneste på en lovlig, situationsafstemt og professions etisk måde Under størst mulig hensyntagen til egen og andres sikkerhed kunne håndtere politiets tjenestepistol og maskinpistol som skytte på niveau 3, og endvidere som som nødværge- og magtmiddel inden for rammerne af relevant lovgivning og politiets professionsetik. Udprøvning: Ingen Efterforskningsuge 1 At den studerende er i stand til at foretage indledende efterforskning i simple sager. Efter gennemførelse af kurset skal den studerende kunne: Demonstrere kendskab til afhøringsmetoder på et simpelt niveau, herunder til den kognitive afhøringsmetode (den frie forklaring) Demonstrere viden om hukommelse og andre almenpsykologiske emner med relevans for vidneafhøring Demonstrere kendskab til grundlæggende efterforskningsmetoder, herunder sporsøgning og sporsikring Demonstrere grundlæggende kendskab til Cyber Crime / kriminalitet via sociale medier og indledende efterforskningsskridt knyttet hertil. Anvende relevante metoder til vidneafhøring Anvende grundlæggende efterforskningsmetoder på simple sagsforhold, herunder i sager vedrørende cybercrime/kriminalitet via sociale medier

22 Studieordning politiets basisuddannelse 2016 Side 22 Kompetencer: Håndtere simple vidneafhøringer Håndtere simple efterforskningsopgaver. Udprøvning: Ingen. 4.3 Tredje forløb Tematiske kurser: Patruljetjeneste At den studerende er i stand til selvstændigt og i samarbejde med andre at løse praktiske politiopgaver inden for beredskabsfaglige og forebyggende områder, herunder at løse bevogtningsopgaver i henhold til politiets Bevogtnings- og Sikringskoncept. Efter gennemførelse af kurset skal den studerende kunne: Redegøre for og reflektere over særlige bestemmelser og procedurer i forbindelse med sager om husspektakler og vold i samlivsforhold, samt sager, der involverer psykisk syge Redegøre og reflektere over særlige bestemmelser og procedurer i forbindelse med sager vedrørende chikane, trusler og vold mod personer, herunder særligt mod polititjenestemænd Demonstrere kendskab til og kunne reflektere over de elementer, der indgår i udfærdigelsen af en socialrapport Demonstrere kendskab til den videre sagsgang for socialrapporter og samarbejdet med andre myndigheder Demonstrere kendskab til- og kunne reflektere over elementerne i arbejdsmetoden Observere Overveje Beslutte Handle (OOBH)

23 Studieordning politiets basisuddannelse 2016 Side 23 Demonstrere indgående kendskab til politiets magtmidler, deres anvendelsesmuligheder og begrænsninger samt demonstrere kendskab til, hvilke skadevoldende midler og potentielle våben, der kan anvendes mod politiet Demonstrere kendskab til principperne for offensiv makkermetode Demonstrere kendskab til anvendelse af konceptet for Påbegyndt Livsfarligt Og Voldeligt angreb (PLOV) Demonstrere kendskab til politiets forpligtelser til vejledning og rådgivning af ofre for personfarlig kriminalitet til at vurdere simple problemstillinger og vælge relevante og professionsansvarlige løsningsmodeller Demonstrere kendskab til politiets Bevogtnings- og Sikringskoncept vedrørende bevogtning af forskellige typer objekter. Anvende relevante bestemmelser og procedurer i forbindelse med sager om vold i samlivsforhold og psykisk syge til at vurdere særlige behov i sårbare situationer, samt Lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning Anvende politiets magtmidler på den mest hensigtsmæssige og skånsomme måde, herunder vurdere magtmidlernes skadevoldende virkning i forhold til egen og andres sikkerhed Anvende principperne for offensiv makkermetode, herunder samarbejds-, bevægelses- og fremrykningsmønstre Sammen med en anden studerende kunne skrive en socialrapport, der kan anvendes til videre sagsbehandling hos de sociale myndigheder Selvstændigt vurdere og iværksætte tvangsindgreb over for psykisk syge ud fra de forskellige muligheder, som er hjemlet i lovgivningen Anvende arbejdsmetoden OOBH til at forudse og bryde modpartens handlemønstre Anvende kendskabet til Bevogtnings- og Sikringskonceptet til at kunne vurdere og vælge korrekt metode for bevogtning af et objekt. Kompetencer: Håndtere patruljetjeneste blandt andet ved brug af arbejdsmetoden OOBH - på en lovlig, situationsafstemt og professionsetisk måde Håndtere at anvende konceptet for passificering af farlig, psykisk syg person, på en sikkerhedsmæssig og professionsetisk forsvarlig måde Håndtere at kunne udføre taktisk og sikkerhedsmæssig bevogtning af et objekt i henhold til Bevogtnings- og Sikringskonceptet. Udprøvning: Løbende vurdering med henblik på godkendelse.

24 Studieordning politiets basisuddannelse 2016 Side 24 Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået Grundlæggende køreteknik/udrykningskørsel At den studerende er i stand til at anvende politiets tjenestekøretøjer på forsvarlig, lovlig og formålstjenstlig vis. Efter gennemførelse af kurset skal den studerende kunne: Demonstrere praktisk kendskab til færdselslovens og udrykningskundgørelsens bestemmelser for almindelig patruljekørsel og udrykningskørsel, herunder eftersættelse af andet køretøj Reflektere over færdselslovens og udrykningskundgørelsens bestemmelser for almindelig patruljekørsel og udrykningskørsel, herunder eftersættelse af andet køretøj Reflektere over hensigtsmæssig og uhensigtsmæssig betjening af patruljekøretøjet, både under almindelig patruljekørsel og under udrykningskørsel Redegøre for de fysiologiske og psykologiske reaktionsmønstre, herunder stressreaktioner, som typisk optræder hos føreren af et udrykningskøretøj, samt reflektere over egne reaktioner under udrykningskørsel (øvelseskørsel) Reflektere over, hvordan andre trafikanter kan påvirkes ved mødet med et udrykningskøretøj, og hvilke uhensigtsmæssige reaktioner dette kan medføre. Anvende viden om betingelserne for lovlig og forsvarlig udrykningskørsel, herunder i konkrete tilfælde kunne bedømme færdselssituationer og derigennem vurdere nødvendigheden af og forsvarligheden ved udrykningskørsel Vælge og mestre de fornødne køreteknikker til sikker udrykningskørsel Identificere egne stressreaktioner i forbindelse med udrykningskørsel. Kompetencer: Håndtere lovlig og forsvarlig udrykningskørsel i komplekse situationer.

25 Studieordning politiets basisuddannelse 2016 Side 25 Udprøvning: Løbende vurdering med henblik på godkendelse til udrykningskørsel. Tidskørsel på køreteknisk anlæg. Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået for begge elementer Førstehjælp At den studerende kan foretage førstehåndsdisponering på et uheldssted ved at skabe sikkerhed og dernæst prioritere og udføre den nødvendige fysiske og psykiske førstehjælp i forhold til tilskadekomne. Formålet med uddannelsen er endvidere at udvikle deltagerens kompetencer som politibetjent, så vedkommende selvstændigt og sammen med kollegaer kan udføre livreddende førstehjælp i forbindelse med opgaverne i såvel den daglige tjeneste som ved særlige hændelser, herunder kunne anvende politiets førstehjælpsmateriel til håndtering af penetrerende skader. Endelig skal den studerende kunne foretage elementær brandbekæmpelse til brug for såvel patruljetjenesten som i forbindelse med større indsatser efter Mobilt Indsatskoncept. Efter gennemførelse af kurset skal den studerende kunne: Demonstrere kendskab til principperne for livreddende førstehjælp, for hjerte-lunge-redning, for førstehjælp ved tilskadekomst samt for førstehjælp ved sygdomme Demonstrere kendskab til principperne for livreddende førstehjælp ved alvorlige skudlæsioner eller andre former for voldsomme penetrerende skader Demonstrere kendskab til principperne for psykisk førstehjælp, herunder udvise et simpelt kendskab til psykiske reaktioner på tilskadekomst og traumatiske kriser Have kendskab til kroppens grundlæggende anatomi og fysiologi Have kendskab til smitteforebyggelse og infektionshygiejne i forbindelse med førstehjælpssituationer, herunder forebyggelse af stikskader Demonstrere kendskab til brandtrekanten og trinvis brandbekæmpelse, samt til principper for evakuering fra brændende bygninger Demonstrere kendskab til grundlæggende taktisk efterforskning i brandsager.

26 Studieordning politiets basisuddannelse 2016 Side 26 Anvende principperne for livreddende førstehjælp til at skabe sikkerhed og til at vurdere, vælge og udføre den umiddelbart nødvendige og hensigtsmæssige førstehjælp på et uheldssted og ved alvorlig sygdom, herunder udføre hjertemassage og kunstigt åndedræt Anvende principperne for livreddende førstehjælp ved alvorlige skudlæsioner eller andre former for voldsomme penetrerende skader Anvende principperne for psykisk førstehjælp til at yde støtte til tilskadekomne Anvende viden om smitterisiko, smittespredning og smitteforebyggelse til at mindske risikoen for pådragelse af infektioner og smitte i forbindelse med professionsudøvelsen Handle hensigtsmæssigt ved skader på bevægeapparatet, samt ved hovedskader Handle ud fra førstehjælpens fire hovedpunkter, samt udføre relevant førstehjælp til tilskadekomne med fremmedlegemer i øvre luftveje, bevidsthedspåvirkning og med tegn på kredsløbssvigt Yde førstehjælp ved større ulykker og kan nødflytte tilskadekomne, der ligger på jorden eller sidder i bil Handle ud fra førstehjælpens fire hovedpunkter og give relevant førstehjælp ved hedeslag og forbrændinger, samt i førstehjælps-situationer med ætsninger og forgiftninger, både på huden og indvendigt i kroppen Yde relevant førstehjælp ved mistanke om indre blødninger, samt handle forebyggende i forhold til at undgå kredsløbssvigt som følge af blødninger Demonstrere slukning med brandtæppe, vand, pulver og CO2 på brandbare væsker, faste stoffer, person og i bil Handle på et brandsted i henhold til retningslinjer for taktisk brandefterforskning. Kompetencer: Selvstændigt eller på gruppeniveau håndtere uheldssteder og situationer med alvorlig sygdom under anvendelse af principperne for livreddende førstehjælp Udvise tilstrækkelig mental parathed til i voldsomme ulykkessituationer og skadestilfælde at udøve den umiddelbart nødvendige livreddende førstehjælp, henset til den aktuelle sikkerhedssituation for såvel den studerende selv som for den tilskadekomne Håndtere ulykkessituationer med livløse personer hurtigt, sikkert og på en etisk forsvarlig måde Deltageren kan vurdere og yde den relevante førstehjælp i forbindelse med både mindre og større blødninger, uanset placering på kroppen og blødningens hastighed Vurdere og yde den relevante førstehjælp i kritiske eller livstruende sygdomssituationer Vurdere, hvornår der skal tilkaldes hjælp, henvises til læge/skadestue eller behandlingen kan afsluttes af førstehjælperen Håndtere elementær brandbekæmpelse ved mindre brande Håndtere evakuering fra brændende bygninger.

27 Studieordning politiets basisuddannelse 2016 Side 27 Udprøvning: Løbende vurdering gennem øvelsesvirksomhed med henblik på godkendelse. Bedømmelse: Godkendt/ikke-godkendt af ekstern instruktør fra Beredskabsstyrelsen. 4.4 Tværgående fag på Semester Politijura indledning til strafferet At den studerende besidder relevant viden om og forståelse for de grundlæggende strafbarhedsbetingelser inden for straffeloven. Den studerende skal således kunne konstatere og vurdere de mest almindeligt forekommende forholds strafbarhed og blive i stand til at anvende det indlærte selvstændigt og sikkert i den daglige tjeneste, herunder til at udforme sigtelser og vurdere de mest almindelige forekommende strafbare forholds omtrentlige strafudmålingsniveau. Efter gennemførelse af kurset skal den studerende kunne: Demonstrere forståelse for og kunne anvende de grundlæggende strafbarhedsbetingelser og demonstrere kendskab til grundlæggende strafferetlige begreber af betydning for den daglige tjeneste. Vurdere og anvende strafferetlige regler, som har direkte betydning for løsningen af almindeligt forekommende politiopgaver med strafforfølgning. Kompetencer: Håndtere at kunne udforme en korrekt strafferetlig sigtelse til brug for en politirapport.

28 Studieordning politiets basisuddannelse 2016 Side 28 Udprøvning: Individuel mundtlig udprøvning på cirka 20 minutter med udgangspunkt i en individuelt udarbejdet kort skriftlig case om et emne indenfor fagets tema. Den studerende vil få uploadet en bunden problemformulering med anmodning om at indgive sin kortfattede løsning et oplæg - om denne, således at løsningen kan uddybes ved mundtlig eksamination. Bedømmelse: 7-trins-skala med ekstern censur Rapportsprog At den studerende har den fornødne viden, færdigheder og kompetencer til i politisager at udarbejde juridisk holdbare og sprogligt korrekte politirapporter med en kvalitet, der lever op til de til enhver tid opstillede krav. Efter gennemførelse af faget skal den studerende kunne: Demonstrere kendskab til principperne for opbygning af velstrukturerede og sprogligt korrekte politirapporter Reflektere over rapportsprogets anvendelse og funktion Reflektere over forskelle imellem samt anvendelse og funktion af forskellige skriftsproglige genrer. Anvende relevant fagterminologi og skriftsproglige principper til at udarbejde sproglig korrekte og fyldestgørende politirapporter i et lettilgængeligt og juridisk holdbart sprog. Udprøvning: Særskilt bedømmelse af faget i politirapport, der skrives i temaet Færdselsuheld. Bedømmelse: Karakter efter 7-skalaen.

29 Studieordning politiets basisuddannelse 2016 Side Fysisk uddannelse, Magtanvendelse og Konflikthåndtering At den studerende har fornøden viden, færdigheder og kompetencer til at udøve nødvendig, lovlig og forsvarlig magtanvendelse og konflikthåndtering i ikke-komplekse politiopgaver samt besidder og er i stand til at opretholde den fysiske parathed, form og træningstilstand, som er nødvendig for en tilfredsstillende udøvelse af politiprofessionen. Efter gennemførelse af uddannelsen skal den studerende kunne: Viden Demonstrere kendskab til politiets taktikker og principper for magtanvendelse, konflikthåndtering og nødværge samt til den lovgivning og de kundgørelser, der regulerer brugen af politiets taktikker, principper og teknikker Demonstrere kendskab til og forståelse for magtanvendelses-, konflikthåndterings- og nødværgeproblematikker i ikke-komplekse politiopgaver Demonstrere kendskab til de mekaniske vævspåvirkninger og fysiologiske følgevirkninger som politiets taktikker, principper og teknikker kan give anledning til Demonstrere kendskab til stressreaktioners påvirkning af sanseapparatet samt evnen til refleksiv og rationel handlen i forbindelse med magtanvendelse og konflikthåndtering Demonstrere kendskab til politistavens opbygning, til den lovgivning der regulerer brugen af politistaven, og til den mekaniske vævspåvirkning og de fysiologiske følgevirkninger anvendelsen af politistaven kan give anledning til Demonstrere kendskab til opbygning og funktion af håndjern, til de retningslinjer der regulerer brugen af disse samt til den mekaniske vævspåvirkning og de fysiologiske følgevirkninger anvendelsen af håndjern kan give anledning til Demonstrere kendskab til opbygningen af politiets peberspray, til den lovgivning, der regulerer brugen af peberspray, til betjeningsmetoder, til sikkerhedsprocedurer, til pebersprayens virkning og fysiologiske følgevirkninger, samt til sanering efter eksponering for peberspray Demonstrere kendskab til politiprofessionens arbejdsfysiologiske krav Demonstrere kendskab til træningsmetodikker og planlægning samt til kroppens tilpasning til kredsløbs-, hurtigheds- og styrketræning Demonstrere kendskab til professionsrelevante eftersættelses- og passageteknikker. Anvende politiets taktik og principper for magtanvendelse, konflikthåndtering og nødværge i løsningen af ikke-komplekse politiopgaver, under størst mulig hensyntagen til egen og andres sikkerhed

Studieordning for uddannelsen som Professionsbachelor i Politivirksomhed Gældende fra 12. januar 2015.

Studieordning for uddannelsen som Professionsbachelor i Politivirksomhed Gældende fra 12. januar 2015. Politiskolen Studieordning for uddannelsen som Professionsbachelor i Politivirksomhed Gældende fra 12. januar 2015. INDHOLD 1 Indledning... 5 1.1 Ikrafttræden og retsgrundlag... 5 1.2 Optagelse... 5 1.3

Læs mere

Politiskolen. Studieordning for. Grunduddannelse i Politivirksomhed

Politiskolen. Studieordning for. Grunduddannelse i Politivirksomhed Politiskolen Studieordning for Grunduddannelse i Politivirksomhed 2013 INDHOLD 1 Indledning... 5 1.1 Ikrafttræden og retsgrundlag... 5 1.2 Optagelse... 5 1.3... 5 1.4 Kompetenceprofil... 6 1.5 Varighed

Læs mere

Politiskolen. Studieordning for. Grunduddannelse i Politivirksomhed

Politiskolen. Studieordning for. Grunduddannelse i Politivirksomhed Politiskolen Studieordning for Grunduddannelse i Politivirksomhed INDHOLD 1 Indledning... 5 1.1 Ikrafttræden og retsgrundlag... 5 1.2 Optagelse... 5 1.3... 5 1.4 Kompetenceprofil... 5 1.5 Varighed og struktur...

Læs mere

Uddannelse af medarbejdere fra Hjemmeværnet i forbindelse med grænsekontrol

Uddannelse af medarbejdere fra Hjemmeværnet i forbindelse med grænsekontrol RIGSPOLITIET Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse af medarbejdere fra Hjemmeværnet i forbindelse med grænsekontrol Modulbeskrivelse for uddannelse i grænsekontrol Side 1 af 7 Indhold 1. FORMÅL... 3 2. MÅL...

Læs mere

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014.

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Indholdsfortegnelse 1. Rammer for tillægget til studieordningen... 3 1.1. Overgangsordninger... 3 2. Prøver og eksamen på

Læs mere

Undervisningen Der afholdes i forbindelse med praktikken et opstarts- og et midtvejsseminar se herom senere.

Undervisningen Der afholdes i forbindelse med praktikken et opstarts- og et midtvejsseminar se herom senere. Modul 3c - Praktik Formål Målet med praktikken er at give dig mulighed for at udbygge og afprøve din viden og kompetence i det sociale arbejdes praksis i institutionelle omgivelser på et tidspunkt, hvor

Læs mere

Eksamenskatalog for Professionsbachelor i international handel og markedsføring. Gældende for studerende med studiestart efterårssemesteret 2017

Eksamenskatalog for Professionsbachelor i international handel og markedsføring. Gældende for studerende med studiestart efterårssemesteret 2017 Eksamenskatalog for Professionsbachelor i international handel og markedsføring Gældende for studerende med studiestart efterårssemesteret 2017 Udarbejdet 17.08.2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Prøvevejledning til den afsluttende prøve

Prøvevejledning til den afsluttende prøve Prøvevejledning til den afsluttende prøve Den pædagogiske assistentuddannelse Formål At give mulighed for at vurdere og dokumentere elevens opnåede erhvervsfaglige kompetencer som fremgår af uddannelsens

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8 SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, sygdomslære, farmakologi, kommunikation,

Læs mere

Vejledning og supervision i og udvikling af pædagogisk praksis

Vejledning og supervision i og udvikling af pædagogisk praksis Vejledning for modulet Vejledning og supervision i og udvikling af pædagogisk praksis Et modul fra PD i Vejledning og supervision Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning og supervision

Læs mere

Såfremt den studerende vedvarende forsømmer sin mødepligt, kan den studerende miste retten til at fortsætte på studiet.

Såfremt den studerende vedvarende forsømmer sin mødepligt, kan den studerende miste retten til at fortsætte på studiet. 4.0 Generelle bestemmelser omkring mødepligt og deltagelsespligt Der er mødepligt til undervisningen og det forventes at den studerende er studieaktiv. Opfyldelsen af mødepligten og deltagelsespligt er

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

Eksamenskatalog. Bachelor i sygepleje Teoretisk undervisning 4. semester

Eksamenskatalog. Bachelor i sygepleje Teoretisk undervisning 4. semester Bachelor i sygepleje Hold 2015 Indhold Obligatoriske forhold, prøver og eksaminer... 3 Vurderingsformer... 3 Indstilling og afmelding til prøver... 4 Oversigt over prøver... 5 Interne prøver... 5 Eksterne

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Modulbeskrivelse. 2. semester - modul 4. Hold ss2013sa & ss2013sea. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 2. semester - modul 4. Hold ss2013sa & ss2013sea. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 2. semester - modul 4 Hold ss2013sa & ss2013sea Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 4 GRUNDLÆGGENDE KLINISK VIRKSOMHED...

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 Tillægget omfatter 2. semester af bacheloruddannelsen (modul 2) 2 Studienævn og fakultet Bacheloruddannelsens

Læs mere

Eksamensreglement for: Markedsføringsøkonom og top-up bachelor i International Handel og Markedsføring på VIA TMH i Horsens

Eksamensreglement for: Markedsføringsøkonom og top-up bachelor i International Handel og Markedsføring på VIA TMH i Horsens Eksamensreglement for: Markedsføringsøkonom og top-up bachelor i International Handel og Markedsføring på VIA TMH i Horsens JSO.22.12.2009 Indhold 1. Generelt... 2 2. Adgang til prøve... 2 2.1 Ordinære

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Pædagogisk viden og forskning

Pædagogisk viden og forskning PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk viden og forskning Et obligatorisk modul i den Pædagogiske Diplomuddannelse (PD) Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for det obligatoriske

Læs mere

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8 Internationalt modul

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8 Internationalt modul SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 8 Internationalt modul Sygepleje, psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, sygdomslære,

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017

BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 055.04D.021 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Eksamen: Regler og bestemmelser 2012-2013. Videreuddannelse og Kompetenceudvikling, VIA

Eksamen: Regler og bestemmelser 2012-2013. Videreuddannelse og Kompetenceudvikling, VIA Eksamen: Regler og bestemmelser 2012-2013 Videreuddannelse og Kompetenceudvikling, VIA Dette dokument er gyldigt i læseåret 2012-2013 Ældre udgaver er ikke gældende. Eksamen er en vigtig begivenhed, som

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22 og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker

Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker Bygningskonstruktøruddannelsen Erhvervsakademiet Lillebælt Revision af januar 2013 /TF Indholdsfortegnelse Eksamensreglement...

Læs mere

UKLASSIFICERET FAGPLAN

UKLASSIFICERET FAGPLAN UKLASSIFICERET FAGPLAN 1. FAG Almindelig hjælp til politiet, LPU 1, 1033 Lovpligtig uddannelse, modul 1, 1000 Udgivelse Marts 2014 2. FAGETS MÅL Formålet med uddannelsen er, at kursisten som enkeltmand

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.01.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til

Læs mere

Eksamenskatalog for Serviceøkonomuddannelsen. Gældende fra efterårssemestret 2017

Eksamenskatalog for Serviceøkonomuddannelsen. Gældende fra efterårssemestret 2017 Eksamenskatalog for Serviceøkonomuddannelsen Gældende fra efterårssemestret 2017 Udarbejdet 11. august 2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre... 3 3. Beskrivelse

Læs mere

Generel eksamensinformation

Generel eksamensinformation Generel eksamensinformation Indhold Generel information... 2 Eksamen - grundforløb 1, 2 og det studiekompetencegivende år (EUX)... 2 Prøve i grundfag (Case-eksamen)... 2 Grundforløbsprøven... 3 Prøver

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Kognitions- og neuropsykologi

Kognitions- og neuropsykologi Vejledning for modulet Et modul fra PD i Psykologi August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

Eksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA16ED144

Eksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA16ED144 Eksamenskatalog for Laborant AK, hold OEALA16ED144 udarbejdet 15.01.2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre... 3 3. Beskrivelse af studiestartsprøven... 4 4. Beskrivelser

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, filosofi, religion og etik, sygdomslære og farmakologi Opgavetype:

Læs mere

Pædagogisk-psykologisk rådgivning og intervention

Pædagogisk-psykologisk rådgivning og intervention PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk-psykologisk rådgivning og intervention Et modul fra PD i Psykologi Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi,

Læs mere

Eksamensregler ved Ilisimatusarfik

Eksamensregler ved Ilisimatusarfik Eksamensregler ved Ilisimatusarfik 1 af 6 1. Eksamen 3 1.1. Generelt om eksamen 3 1.2. Undervisnings- og eksamenstilmelding og afmelding 3 1.3. Syge- og reeksamen 3 1.3.1. Sygeeksamen 3 1.3.2. Reeksamen

Læs mere

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører 1. Uddannelsens formål m.v. Uddannelsen gennemføres af en af Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer i overensstemmelse

Læs mere

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet Vejledning for modulet Afsluttende obligatorisk modul i Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik, bygger på følgende

Læs mere

Eksamensregler ved Ilisimatusarfik

Eksamensregler ved Ilisimatusarfik Eksamensregler ved Ilisimatusarfik 1 af 6 1. Eksamen 3 1.1. Generelt om eksamen 3 1.2. Undervisnings- og eksamenstilmelding og afmelding 3 1.3. Syge- og reeksamen 3 1.3.1. Sygeeksamen 3 1.3.2. Reeksamen

Læs mere

Regler for afholdelse af prøver

Regler for afholdelse af prøver Regler for afholdelse af prøver for uddannelserne på Erhvervsakademiet Lillebælt Ikrafttrædelse september 2015 Indhold 1. Generelt... 3 2. Adgang til prøver... 3 2.1 Ordinære prøver... 3 2.2 Omprøve...

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 439 af 29/04/2013 af lov om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser

Læs mere

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Prøvebestemmelser Afsluttende prøve Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen 1 Indholdsfortegnelse REGLER FOR PRØVER... 2 FORMÅL... 2 MÅL... 2 KOMPETENCEMÅL FOR

Læs mere

Eksamensreglement HG 2014-2015. Underviser og censor

Eksamensreglement HG 2014-2015. Underviser og censor Eksamensreglement HG 2014-2015 Underviser og censor Tradium Kirketoften 7 9500 Hobro Tlf. 96 57 02 64 Tradium Minervavej 57 8960 Randers SØ Tlf. 87 11 43 08 Denne folder er Tradium s regler til underviser

Læs mere

Skriftsprogsvanskeligheder 0.-10. klasse

Skriftsprogsvanskeligheder 0.-10. klasse PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Skriftsprogsvanskeligheder 0.-10. klasse Et modul fra PD i Læsevejledning i grundskolen Februar 2015-1 - 1. Indledning

Læs mere

BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF

BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF NORDJYLLANDS LANDBRUGSSKOLE 2011 Grundfaget Naturfag afsluttes med en eksamen på 1. Hovedforløb. I følgende dokument beskrives, hvorledes Nordjyllands Landbrugsskole

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 4 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve Prøvebestemmelser Afsluttende prøve Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen 1 Indholdsfortegnelse REGLER FOR PRØVER... 2 FORMÅL... 2 MÅL... 2 KOMPETENCEMÅL FOR

Læs mere

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent De bekendtgørelser der refereres til er: Lovbekendtgørelse nr 510 af 19/5/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 1514 af 15/12/2010

Læs mere

Eksamenssnyd Journalnr.: U0026-7-01-2-12 Ref.: LAEL Dato: 14. januar 2013

Eksamenssnyd Journalnr.: U0026-7-01-2-12 Ref.: LAEL Dato: 14. januar 2013 Eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen Ved eksamenssnyd forstås de tilfælde, hvor en eksaminand under en prøve Skaffer sig uretmæssig hjælp eller giver anden eksaminand hjælp til besvarelse, eller

Læs mere

Deltagelse i undervisning, bedømmelse og eksamen i Grundfaget dansk

Deltagelse i undervisning, bedømmelse og eksamen i Grundfaget dansk Deltagelse i undervisning, bedømmelse og eksamen i Grundfaget dansk Mødepligt Der er mødepligt til undervisningen, og eleven noteres fraværende, hvis vedkommende ikke er til stede. Hvis eleven kan dokumentere

Læs mere

Praktik. Generelt om din praktik

Praktik. Generelt om din praktik Praktik Praktik udgør en væsentlig del af læreruddannelsen, og for mange studerende medfører den en masse spørgsmål. For at du kan være godt rustet og blive klogere på din forestående praktik, har Lærerstuderendes

Læs mere

Prøvebestemmelser UDDANNELSESSPECIFIKKE FAG

Prøvebestemmelser UDDANNELSESSPECIFIKKE FAG Prøvebestemmelser UDDANNELSESSPECIFIKKE FAG Grundforløb 2, Social- og Sundhedsuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen November 2015 Prøvebestemmelser for prøve i det uddannelsesspecifikke

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG

CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG MARTS 2015 S i d e 1 6 FORORD Formålet med denne eksamenshåndbog er at medvirke til at afklare de mange spørgsmål, du kan have til eksamen. Vi vil gerne skabe

Læs mere

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod pædagogisk assistentuddannelsen

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod pædagogisk assistentuddannelsen Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod pædagogisk assistentuddannelsen Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis

Læs mere

Tillæg til seminariets studieordning af 2005 gældende for årgangene med start 1. februar 2005 og 1. september 2005.

Tillæg til seminariets studieordning af 2005 gældende for årgangene med start 1. februar 2005 og 1. september 2005. Tillæg til seminariets studieordning af 2005 gældende for årgangene med start 1. februar 2005 og 1. september 2005. Uddannelsens eksamensformer, interne og eksterne prøver Seminariets uddannelse og prøvebestemmelser

Læs mere

Fortællinger og genrer

Fortællinger og genrer PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Fortællinger og genrer Et modul fra PD i Medier og kommunikation Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Undervisningen gennemføres i perioden 1. september til primo november.

Undervisningen gennemføres i perioden 1. september til primo november. Modul 1 Formål Formålet med undervisningen er med udgangspunkt i en problembaseret læringstilgang at sætte studerende i stand til at udvikle viden om, forståelse af, færdigheder og kunnen i forhold til

Læs mere

HA(jur.)-studiet 2012

HA(jur.)-studiet 2012 HA(jur.)-studiet 2012 Indhold Indledning... 2 Kvalifikationsmål... 3 Uddannelsens opbygning... 4 1. del - undervisning... 7 1. del prøver... 8 Oversigt over prøverne... 8 Prøvebeskrivelser... 9 Bedømmelse...

Læs mere

En politik mod chikane, trusler og vold (voldspolitik) blotlægger et centralt dilemma, ikke mindst i en myndighedsudøvende organisation:

En politik mod chikane, trusler og vold (voldspolitik) blotlægger et centralt dilemma, ikke mindst i en myndighedsudøvende organisation: POLITIK FOR CHIKANE, TRUSLER OG VOLD MOD MEDAR- BEJDERE I POLITI OG ANKLAGEMYNDIGHED Indhold Formål...1 Mål...2 Definition af vold...3 Målgruppe...3 Ansvar...3 Håndtering...4 Vejledning...6 Anmeldelse...6

Læs mere

Afsluttende prøve Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Afsluttende prøve Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen Afsluttende prøve Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen Formål Eksaminationsgrundlag Prøven har til formål at skabe grundlag for at kunne bedømme elevens opfyldelse af de kompetencemål, som er fastsat

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.1.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til Bekendtgørelse

Læs mere

Falck Kursus Giv dine medarbejdere mulighed for individuel udvikling

Falck Kursus Giv dine medarbejdere mulighed for individuel udvikling Vil du vide mere? Ring til Falck på telefon 7010 2031-2 Falck Erhverv, Trindsøvej 4-10, 8000 Århus C, E-mail: erhverv@falck.dk www.falck.dk/erhverv www.prinfodjurs.dk Tel. +45 86 48 36 33 Falck Kursus

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Januar 2016

Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Januar 2016 Ramme for afsluttende prøve SSH (trin 1) Januar 2016 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 1010 af 22/09/2014 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 1642 af 15/12/2015 bekendtgørelse

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 1. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

Pædagogisk psykologi

Pædagogisk psykologi Vejledning for modulet Pædagogisk psykologi Et modul fra PD i Psykologi Februar 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet pædagogisk psykologi på PD i psykologi, bygger på følgende forudsætninger:

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Teknisk Diplomuddannelse i Vedligehold

Teknisk Diplomuddannelse i Vedligehold Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole VIA University College Efter- og videreuddannelsesdivisionen og Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole STUDIEORDNING Teknisk

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Et modul fra PD i Pædagogisk og socialpædagogisk arbejde Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Pædagogisk og socialpædagogisk

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af

Læs mere

Interne retningslinjer for prøve på Pædagoguddannelsens 4. semester gældende fra 1. februar 2014

Interne retningslinjer for prøve på Pædagoguddannelsens 4. semester gældende fra 1. februar 2014 Afdeling/enhed Pædagoguddannelsen i Odense og Svendborg Senest redigeret 20-02-2014 Udarbejdet af laud / eksamenskontoret Dokumentnavn Interne retningslinjer for prøver på grunduddannelsens 4. semester

Læs mere

Ny eksamensbekendtgørelse for bachelor-, kandidat- og masteruddannelser

Ny eksamensbekendtgørelse for bachelor-, kandidat- og masteruddannelser Studieadministrative medarbejdere på bachelor- og kandidat- og masteruddannelsesområdet Ny eksamensbekendtgørelse for bachelor-, kandidat- og masteruddannelser Ministeriet for Forskning, Innovation og

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Generelle indlæringsvanskeligheder

Generelle indlæringsvanskeligheder PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Generelle indlæringsvanskeligheder Et valgmodul fra PD i Specialpædagogik Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for

Læs mere

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Datamatiker-uddannelsen ved Roskilde Handelsskole Maj 2010 Manual til praktikophold / Datamatiker 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...

Læs mere

CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG

CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG MARTS 2015 S i d e 1 6 FORORD Formålet med denne eksamenshåndbog er at medvirke til at afklare de mange spørgsmål, du kan have til eksamen. Vi vil gerne skabe

Læs mere

Kommunom- uddannelsen

Kommunom- uddannelsen Kommunom- uddannelsen PÅ AKADEMINIVEAU EKSAMENSBESTEMMELSER Afgangsprojektet på Kommunomuddannelsen GÆLDENDE FRA August 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på Afgangsprojektet... 3 1.1 Eksamensform...

Læs mere

Ledelse af forandringsprocesser

Ledelse af forandringsprocesser Vejledning for modulet Ledelse af forandringsprocesser Et modul fra PD i Projektledelse og organisationsudvikling August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Projektledelse og organisationsudvikling,

Læs mere

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod pædagogisk assistentuddannelsen

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod pædagogisk assistentuddannelsen Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod pædagogisk assistentuddannelsen Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedsassistentuddannelsen

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Prøvebestemmelser Afsluttende prøve Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen 1 Prøvebestemmelser for afsluttende prøve på Socialog Sundhedsuddannelsen, Trin

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i Psykologi August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Rollen som eksaminator og censor ved klinisk intern og ekstern prøve Odense, den 26. august 2009

Rollen som eksaminator og censor ved klinisk intern og ekstern prøve Odense, den 26. august 2009 Rollen som eksaminator og censor ved klinisk intern og ekstern prøve Odense, den 26. august 2009 Lisbeth Villemoes Sørensen Formand for ergoterapeutuddannelsens censorkorps Bekendtgørelse om prøver og

Læs mere

Vejledning og Individ

Vejledning og Individ Vejledning for modulet Vejledning og Individ Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold

Læs mere

Studieordning del 3 - valgfag

Studieordning del 3 - valgfag Studieordning del 3 - valgfag Automationsteknolog (AK), Valgfri Uddannelseselementer Academy Profession Degree in Automation Engineering Ikrafttrædelsesdato: 1. januar 2017 Revideret 6. april 2017 Indhold

Læs mere