Befolkningsprognose Brønderslev Kommune juni 2016

Transkript

1 Befolkningsprognose Brønderslev Kommune juni 2016

2 Indhold Indledning 2 Boligbyggeprogram 3 Gennemgang af det boligudbygningsmæssige grundlag for prognosens beregninger Prognosens overordnede resultat 5 Resultat for den samlede kommune, forholdt til Danmarks Statistiks befolkningsprognose for samme periode Udvikling i de enkelte aldersgrupper 7 Skoledistrikter i Brønderslev Kommune 11 Udvikling i de enkelte skoledistrikter 12 Befolkningsudvikling i by og på land 14 Prognosens resultat opdelt i by- og landområder Befolkningsudvikling i de enkelte byer 15 Forudsætninger 21 Teknisk gennemgang af prognosens metode og forudsætninger Befolkningsprognosen er udarbejdet af Brønderslev Kommune, juni 2016 med prognoseværktøjet DemoGrafix. Grunddata er leveret af CPR og Danmarks Statistik. Næste udgave af befolkningsprognosen udarbejdes foråret 2018 på baggrund af opdaterede bevægelser pr

3 Indledning Befolkningsprognoser danner udgangspunkt for kommunens planlægning med hensyn til fx. daginstitutioner, folkeskoler og ældreomsorg, idet disse områder er særligt afhængige af befolkningsgrundlaget. Dette hæfte rummer en detaljeret befolkningsprognose for Brønderslev Kommune for de kommende 16 år. Prognosen er opbygget på en kombination af lokal og landsdækkende statistik for de seneste 3-4 år. Den fremtidige befolkningsudvikling beregnes i princippet på baggrund af forventede antal fødsler og dødsfald samt til- og fraflytning. Beregningerne er gennemført med udgangspunkt i adressebaserede data. Det betyder, at det er muligt frit at ændre prognosens områdeinddeling og fx foretage beregninger for ændrede skoledistrikter, samtidigt med, at der kan udarbejdes mere indgående analyser af demografiske tendenser i kommunen. Prognosens resultater offentliggøres på under Kommunefakta 2 Det er væsentligt at påpege, at en befolkningsprognose er en beregning af befolkningsgrundlaget i en årrække ud i fremtiden ud fra en række givne forudsætninger. Befolkningsprognosen viser derfor den fremtidige befolkningsudvikling, såfremt disse forudsætninger holder stik i hele prognoseperioden. Prognosens forudsætninger består bl.a. af fertiliteten, mortaliteten, aldersfordeling, flyttemønster og boligbyggeriet for Brønderslev Kommune samt indflytningsrater for forskellige boligtyper. Alle prognosens resultater er opgjort pr. 1. januar. Prognosens resultater præsenteres relativt ufortolkede. Resultaterne anvendes - og fortolkes bl.a. i arbejdet med planstrategiredegørelse, planstrategien og kommuneplanlægning for Brønderslev Kommune.

4 Boligbyggeprogram 3 I tabellen nedenunder er vist kommunens bud på det fremtidige boligbyggeri i perioden I forhold til sidste befolkningsprognose fra 2014 er vist det faktiske boligbyggeri i perioden i de blå felter, mens de gule felter indeholder forventningerne til boligbyggeriet i 2014 og 2015 i den tidligere befolkningsprognose fra Det fremgår, at prognosen fra 2014 kalkulerede med i alt 160 nye boliger, hvor det faktiske nye boligbyggeri disse to år blev på 130 nye boliger. Boligbyggeprogrammet afspejler en tro på, at boligbyggeriet stiger igen, men at der ikke forventes et boligbyggeri, som kommunen oplevede i perioden I alt forventes der bygget 1187 nye boliger i perioden svarende til gennemsnitligt 79 årligt. Hovedparten af nybyggeriet forventes at foregå i kommunens tre største byer, som historisk set har haft en andel på ca. 85 % af det samlede boligbyggeri i perioden Denne andel forventes ikke at ændre sig særligt i prognoseperioden. SUM Sum GL_SKOLEDI Historik prognose Sum i alt Agersted skole Aså skole Dronninglund skole Flauenskjold skole Hedegård Hjallerup skole Jerslev/Toftegårdss Klokkerholm skole Serritslev Skolegade Søndergade Thise Øster Brønderslev Total Sum prognose Sum i alt Parcel Række Etage Ungdomsbolig Institution Ukendt boligtype Total

5 4 Ændringer i boligmassen Kommunens forventede fremtidige boligbyggeri indgår som en særskilt forudsætning for befolkningsfremskrivningen. Antallet af tilflyttere til de nye boliger i hvert enkelt delområde beregnes på basis af køns- og aldersfordelte husstandsstørrelser for de enkelte boligtyper. Den køns- og aldersfordelte husstandsstørrelse angiver, hvor mange personer, der forventes at være i hver aldersklasse pr. ny bolig. Husstandssammensætningen i nye boliger behandles separat for parcelhuse, tæt/lav-boliger, etagebyggeri, ældreboliger og ungdomsboliger. Boligbyggeprogrammet er i denne prognose dannet med udgangspunkt i faktiske byggemuligheder og en skønnet fremtidig udvikling på baggrund af det gennemsnitlige boligbyggeri for de seneste fire år. Hvor befolkningsprognosen på alle øvrige parametre er ren fremskrivning, er boligbyggeprogrammet et gæt på den fremtidige udvikling, der bl. a. tager udgangspunkt i konkrete politiske beslutninger og antagelser om fremtidige konjunkturer. Tidligere år er befolkningsprognosen beregnet på baggrund af en detaljeret gennemgang af de enkelte områder, med en opsummering af det forventede byggeri, justeret for eventuelle, kendte byggeprojekter. I denne og de tidligere prognoser fra 2012, 2013 og 2014 er der i højere grad taget udgangspunkt i de seneste 4 års boligbyggeri både geografisk og typemæssigt, samt til erfaringerne med, hvor der er særlig efterspørgsel på byggegrunde. I forhold til sidste prognose fra 2014 er forventningerne til det fremtidige boligbyggeri nedjusteret en smule. I 2014 blev der kun bygget 40 boliger i alt, mens tallet i 2015 var på 90 nye boliger. Generelt er forventningerne til boligbyggeriet nedjusteret i de tre største byer, mens forventningerne til nybyggeri i de øvrige byzonebyer tager udgangspunkt i det hidtidige boligbyggeri i de seneste 4 historiske år. Det forventede boligbyggeri er derfor i prognoseperioden nedjusteret til 1187 boliger i alt mod 1307 nye boliger i prognosen. Landområderne I det åbne land er mulighederne for at bygge meget begrænsede. Planloven åbner mulighed for at indrette en bolig i nedlagte landbrugsbygninger, ligesom der kan opføres en medhjælperbolig og aftægtsbolig på landbrugsejendomme, som er på mindst 30 ha. I afgrænsningslandsbyerne har der hidtil kun kunnet bygges indenfor meget snævre rammer, idet nyt byggeri kun har kunnet opføres, såfremt der har været tale om huludfyldninger. Imidlertid er planloven ændret således, at der er blevet åbnet op for, at der også kan opføres bebyggelse i tilknytning til afgrænsningslandsbyen. Det er dog vurderet, at denne lovændring ikke giver anledning til at forvente mere byggeri i landsbyerne, da der i flere af landsbyerne gennem årene har været arealer ud over huludfyldningsarealerne, som har kunnet bebygges, uden at der har været interesse herfor. Der er derfor i prognosen kun kalkuleret med et meget begrænset byggeri i landzone både for så vidt angår boliger i tilknytning til nedlagte landbrugsbygninger, såvel som opførelse af medhjælper- og aftægtsboliger og boliger som følge af lempeligere lovgivning.

6 5 Prognosens overordnede resultat Nedenunder er vist prognosens resultater fordelt på aldersgrupper. I nedenstående tabel er flygtninge ikke indregnet i prognoseperioden Aldersgrup år år år år år år år Hovedtota Medtages flygtninge i prognosen viser resultatet, at befolkningstallet vil stige med ca personer svarende til en stigning på 3,3 %, som vist i tabellen nedenunder. Aldersgru år år år år år år år Hovedtota Der er i forbindelse med prognoseresultatet (inkl. flygtninge), forudsat, at Brønderslev Kommune modtager følgende antal flygtninge: Denne forudsætning er imidlertid meget usikker, hvorfor der i efterfølgende prognoseresultater ikke er indregnet flygtninge.

7 6 På nedenstående figur er vist befolkningsudviklingen frem mod De røde søjler viser den faktiske udvikling (pr. 1/1) mens de blå søjler viser prognosens resultat. Som det fremgår af figuren forventes befolkningstallet at falde i årene frem mod Det fremgår, at faldet vil være på ca. 185 personer svarende til et fald på ca. 0,5 %. Af figuren fremgår ligeledes, at kommunens befolkningstal har udvist en stigende tendens siden kommunesammenlægningen pr. 1/ Indbyggertallet i årene 2013 og 2014 var dog noget lavere end de 4 foregående år og de efterfølgende to år. De sidste to års stigning i indbyggertallet skal især tilskrives bedre flyttebalance (flere tilflyttere end fraflyttere) samt større andel af flygtninge end tidligere år. I figuren er flygtninge i prognoseårene ikke medregnet, da der er stor usikkerhed om, hvor mange flygtninge kommunen skal modtage i de kommende år. Demografix prognose for Brønderslev Kommune I de efterfølgende tabeller fokuseres på udviklingen indenfor de enkelte aldersgrupper

8 Udvikling i de enkelte aldersgrupper: 7 Antallet af 0-2 årige har de seneste 4-5 år været faldende fra 394 i 2009 til 301 i 2016 (pr. 1/1). Faldet i antallet af 0-2 årige skal især søges i det forhold, at antallet af kvinder i den fødedygtige alder år er faldet. I perioden er antallet af kvinder i den fødedygtige alder faldet fra 7318 til altså et fald på 333 kvinder svarende til et fald på 4,6 %. I prognose årene vil antallet af 0-2 årige ligge konstant mellem personer. Antallet af 3-5 årige forventes i prognoseperioden at være svagt stigende frem til 2020 hvorefter antallet vil ligge på ca personer. Antallet af 3-5 årige faldt fra 2012 og frem til 2016 med ca. 160 personer. I prognoseperioden forventes antallet af børn på 3-5 år at holde sig nogenlunde konstant på ca børn.

9 8 Antallet af 6-16 årige er steget de sidste 3 år fra 5075 i 2014 til 5269 i 2016 (pr. 1/1). I prognoseperioden forventes antallet af 6-16 årige at falde markant fra 5269 i 2016 til 4652 i Dette er en voldsom tilbagegang på i alt 617 personer svarende til et fald på knap 12 %. Ifølge prognosen er det især skoledistrikt Brønderslev Nord, der rammes af tilbagegangen med ca. 23 % svarende til ca. 360 personer. Men også skoledistrikt Brønderslev Syd og Hjallerup Skoledistrikt rammes med et fald på hhv. 10 % og 12 % svarende til hhv. 185 og 126 personer. Antallet af årige har været stigende siden 2007, som havde det laveste antal personer i denne aldersgruppe i perioden med 2683 personer. I 2015 lå antallet af årige på 2913 personer. Antallet af årige forventes i prognoseperioden at falde frem mod 2021 til ca. 2690, hvorefter antallet forventes at ligge på omkring 2720, hvorefter antallet forventes at falde til ca i 2030.

10 9 Antallet af personer i aldersgruppen årige er i perioden faldet med ca. 750 personer. Dette svarer til et fald på ca. 4 %. Dette fald ser ud til at fortsætte, således at der i denne aldersgruppe i 2030 vil være reduceret med ca. 900 personer et fald på knap 5 %. Dette er af stor betydning for kommunens fremtidige skattegrundlag og dermed mulighederne for at finansiere fremtidens velfærdsydelser. Denne aldersgruppe har siden 2004 været i stor vækst, da antallet er steget fra 4333 personer i 2004 til 5713 personer i Ses på den geografiske fordeling af denne vækst står skoledistrikt Brønderslev Syd for den største andel, idet der her forventes en stigning på 19 % fra ca personer i 2016 til ca personer i Skoledistrikt Hjallerup forventes ligeledes at opleve en stor vækst på 15 % i denne aldersgruppe. I de øvrige skoledistrikter Brønderslev Nord og Dronninglund forventes antallet at ligge på et konstant niveau omkring hhv og 1350 personer.

11 10 Denne aldersgruppe har haft en tilvækst på ca. 170 personer i perioden 2004 til I prognoseperioden ser antallet af ældre i gruppen 80+ ud til at stige betragteligt med over 1000 personer frem til Skoledistrikt Brønderslev Nord tegner sig for ca. 300 af væksten, mens gruppen i Hjallerup Skoledistrikt næsten fordobles fra 330 i 2016 til 637 i I de to øvrige skoledistrikter Brønderslev Syd og Dronninglund vil aldersgruppen stige med hver ca. 250 personer.

12 Skoledistrikter i Brønderslev Kommune 11

13 12 Udvikling i de enkelte skoledistrikter Som det ses af figuren til venstre er befolkningstallet i skoledistriktet faldet siden Denne udvikling fortsætter, idet befolkningstallet i distriktet ventes at falde fra 9783 i 2016 til 9379 i Faldet sker i sær i aldersgrupperne 6-16 årige og årige med hhv. 369 personer og 317 personer. Omvendt stiger antallet af 80+ årige med 289 personer. På trods af, at der primært satses på byudvikling i den nordlige del af Brønderslev by, er dette ikke nok til at fastholde befolkningstallet i skoledistriktet. Skoledistrikt Brønderslev Syd Hr de senere år oplevet en vækst i befolkningstallet fra i 2013 til i Tilvæksten ses i sær i aldersgrupperne 6-16 årige med 122 personer, årige med 150 personer og årige med 90 personer. I prognoseperioden forventes indbyggertallet at holde sig omkring personer, men dette tal dækker over store variationer inden for aldersgrupperne. Således forventes antallet af personer over 65 år at vokse med ca. 540 personer svarende til en stigning på 23 %. Omvendt falder antallet af børn og unge under 16 år med 10 %.

14 13 Dronninglund skoledistrikt forventes i prognoseperioden at få en tilvækst i befolkningstallet på ca. 178 personer. Tilvæksten sker i aldersgruppen 0-16 årige med 129 personer og aldersgruppen 80+ med 242 personer, mens aldersgrupperne årige og årige falder med hhv..71 og 109 personer. Hjallerup skoledistrikt har gennem de seneste år år oplevet en stadig befolkningstilvækst. Tilvæksten er især sket i algergruppen årige, som er vokset fra 792 i 2006 til 1160 i Dette svarer til en stigning på 46 % svarende til 368 personer. I prognoseperioden forventes indbyggertallet at stige svagt frem mod Det er primært aldersgruppen 80+ der vokser, mens især gruppen 2-5 årige og 6-16 årige falder.

15 Befolkningsudvikling i by og på land Den generelle tendens de seneste mange årtier har på landsplan har været, at der sker en afvandring fra land til by. I de senere år er befolkningstallet hovedsageligt steget i og omkring de fire største byer København, Aarhus, Odense og Aalborg samt i Vejle, Herning, Randers og Ringsted Kommuner. Samtidig med en overordnet trend, med en øget urbanisering i form af vandringer fra land- og yderkommunerne til de mere urbaniserede kommuner, så sker der samtidigt forskydninger internt i kommunerne. Denne tendens kommer også til udtryk i Brønderslev Kommune. Gennem de seneste mange år har de tre største byer Brønderslev, Hjallerup og Dronninglund oplevet befolkningstilvækst, mens de mindre lokalbyer har oplevet stagnation og især landsbyer/landdistrikter i landzone har oplevet fald i indbyggertallet. På figurerne nedenunder fremgår fordelingen af kommunens befolkning på hhv. landzone/landdistrikt og byzone. I 2004 boede 68 % af befolkningen i en byzone by og i 2016 var dette tal på 71 %. Denne udvikling fortsætter i årene fremover, idet byzonebefolkningen forventes at udgøre 75 % i Landzone Byzone Landdistrikt Øvrige byzonebyer 3 største byer Befolkningens fordeling på landzone og byzone Befolkningens fordeling på landdistrikter, de tre største byer og øvrige byzonebyer.

16 Befolkningsudvikling i de enkelte byer 15 På de efterfølgende sider gennemgås prognosens resultater for de enkelte bysamfund Agersted Agersted Data Aldersgrup år år år år år år år Hovedtota Den hidtidige udvikling vil fortsætte i prognoseperioden, således at befolkningstallet i byen falder med 8 % svarende til 45 personer. Det er især aldersgruppen årige, der tegner sig for det største fald på 31 %. Aldersgrupperne 0-2 årige samt gruppen 80+ vil til gengæld opleve en mindre stigning. Asaa Asaa By Data Aldersgrup år år år år år år år Hovedtota Asaa by kan ifølge prognosen se frem til en mindre befolkningsfremgang på 4 % svarende til 42 personer. Det er især aldersgrupperne 0-2 årige, 3-5 årige og 80+ årige, der vokser. Omvendt falder antallet af årige og årige i perioden.

17 16 Dronninglund Dr.lund Data Aldersgrup år år år år år år år Hovedtota Som nævnt tidligere vil Dronninglund by, som en af de tre største byer i kommunen, opleve befolkningstilgang i prognoseperioden. Befolkningstilvæksten vil blive på 13 % som svarer til en fremgang på 443 personer. Fremgangen vil ske i alle aldersgrupper på nær aldersgruppen årige, som vil falde med 30 personer i perioden. Største procentvise fremgang sker i gruppen 80+ årige med 66 % svarende til 152 personer. Også aldersgruppen årige vil opleve fremgang med ca. 240 personer. Kun de tre største byer Brønderslev, Dronninglund og Hjallerup oplever fremgang i denne aldersgruppe. Dronninglund er den by sammen med Hjallerup som får størst fremgang i prognoseperioden begge 13 %. Flauenskjold Flau.skj Data Aldersgrup år år år år år år år Hovedtota Flauenskjold by ser ud til at miste ca. 60 borgere i prognoseperioden svarende til 8 % og er dermed den byzone by, der mister flest indbyggere ifølge prognosen. Alle aldersgrupper på nær 65 + årige mister indbyggere. Gruppen af 65+ årige vokser derimod med 44 personer.

18 Hjallerup Hjallerup Data Aldersgrup år år år år år år år Hovedtota Hjallerup by kan forvente en tilvækst i befolkningstallet på ca. 478 personer svarende til 13 %. Alle aldersgrupper på nær aldersgruppen 6-16 årige vil opleve tilgang. Denne gruppe vil opleve et lille fald på 1,7 % svarende til 11 personer. Især gruppen 80+ vokser - 128% Jerslev Jerslev Data Aldersgrup år år år år år år år Hovedtota Total set vil Jerslev by miste ca. 40 indbyggere, hvilket især skyldes, at aldersgruppen 6-16 årige falder med ca. 32 personer. Klokkerholm KlokkerholmData Aldersgrupper år år år år år år år Hovedtotal

19 Klokkerholm vil opleve et mindre fald i indbyggertallet på ca. 30 personer. Faldet skyldes især færre personer i aldersgrupperne 0-2årige, 3-5 årige og årige. Gruppen af ældre borgere over 65 år stiger med 56 personer. Manna/Thise Manna/ThData Aldersgrup år år år år år år år Hovedtota Befolkningstallet i Manna/Thise forbliver næsten status quo og vil i 2031 være 386 personer mod 399 personer pr 1/ Antallet af ældre medborgere over 65 årige ser ud til at holde sig stort set konstant i perioden, hvilket er usædvanligt, da de fleste byer i kommunen vil opleve tilvækst i de ældste aldersgrupper. Serritslev Serritslev Data Aldersgrup år år år år år år år Hovedtota Indbyggertallet i Serritslev kom i 2012 over 500 indbyggere. Siden er tallet faldet og i prognoseperioden vil indbyggertallet falde yderligere til ca. 440 personer i Faldet vil især ske i aldersgrupperne 6-16 årige og årige, mens aldersgruppen 80+ årige stiger fra 16 i 2016 til 36 i

20 Stenum Stenum Data Aldersgrup år år år år år år år Hovedtota Indbyggertallet i Stenum har siden 2004 ligget omkring På sigt vil indbyggertallet falde til ca. 230 personer. Især gruppen af årige og 80+ årige vil stige i prognoseperioden. Ø Brønderslev Ø BrønderData Aldersgrup år år år år år år år Hovedtota Ø Brønderslev by har i perioden oplevet en befolkningstilvækst på 5 %, hovedsageligt på baggrund af tilvækst i aldersgrupperne 6-16 årige, årige og årige. I prognoseperioden forventes et større antal 0-2 årige samt borgere over 65 år. Samlet set forventes dog en lille tilbagegang i befolkningstallet på 2 % svarende til ca. 23 personer. 19

21 Brønderslev Brønderslev by Aldersgrup år år år år år år år Hovedtota For første gang nåede indbyggertallet i Brønderslev op over indbyggere i I perioden er indbyggertallet steget med i alt 962 indbyggere. Fremgangen kan spores i alle aldersgrupper på nær aldersgruppen årige, som har mistet ca. 80 borgere. I prognoseperioden vil befolkningstallet fortsætte med at vokse. Således forventes byen i 2030 at passere indbyggere. Tilvæksten vil især ske i aldersgruppen 80+ årige som vil blive få en tilvækst på 54 %. Andersledes ser det ud med aldersgruppen 6-16 årige, som vil få en tilbagegang på 11 %. 20

22 Forudsætninger 21 Befolkningsbalanceligningen Ændringer i folketallet er afhængige af en række demografiske komponenter. Når der ikke sker udvekslinger med andre befolkninger vil balancen mellem fødsler og dødsfald være eneste årsag til ændringer i folketallet. Udvekslingen med andre befolkninger defineres ved vandringsbalancen. Samspillet mellem befolkningens størrelse og de demografiske komponenter kan beskrives i befolkningsbalanceligningen: Pt=P0+(F-D)+(Tf-Ff ) hvor P0 er antal personer i et delområde på et givet tidspunkt (t0), Pt er antal personer i et delområde på et senere tidspunkt (t), F er antal fødsler i et delområde i perioden (t-t0), D er antal døde i et delområde i perioden (t-t0), Tf er antal tilflyttere et delområde i perioden (t-t0), C er antal fraflyttere i et delområde i perioden (t-t0). For hvert delområde beregnes ovenstående ligning, fordelt på køn og alder (1 års intervaller). Antal tilflyttere (Tf ) består dels af antal tilflyttere (Tf-bevar) til den bevarede boligmasse og dels af antal tilflyttere (Tf-ny) til nye boliger i prognoseåret. På samme måde opdeles antallet af fraflyttere (Ff ) fra den bevarede boligmasse (Ff-bevar) og fraflyttere (Ff-ned) fra nedlagte boliger. Befolkningsprognosen er en illustration af den fremtidige befolkningsudvikling, dersom de forudsætninger den bygger på, er gældende i hele prognoseperioden. Usikkerheden øges efterhånden som tiden fjerner sig fra basisåret. Desuden er der knyttet størst usikkerhed til delområder med små befolkningstal. Fødsler Antal fødsler beregnes ved hjælp af antallet af kvinder i den fødedygtige alder samt den aldersbetingede fødselshyppighed (antallet af levendefødte børn af mødre i en bestemt alder pr 1000 kvinder i denne aldersklasse). Erfaringer viser at fertilitetsniveauet varierer, selv inden for en kommune. Der bruges værdier fra Brønderslev Kommune. Dødsfald Den aldersbetingede dødelighed er antallet af døde i en aldersgruppe i relation til antal mennesker i den pågældende alder. Dødeligheden er forskellig for mænd og kvinder og beregningerne foretages derfor særskilt. Spædbørnsdødeligheden er en aldersbetinget dødelighed, der defineres som antallet af døde under 1 år, i forhold til antallet af fødte i løbet af året. I prognosen regnes med den aldersbetingede dødelighed for hele landet, idet en fornuftig matematisk beskrivelse af dødeligheden kræver et stort datagrundlag, pga. af variationer fra år til år.

23 22 Til- og fraflytning Modsat fødsler og dødsfald som finder sted på en enkelt lokalitet har en flytning en umiddelbar effekt to steder. Flytninger opdeles i intraregionale (indenfor kommunen) og interregional (mellem kommuner). Forskellige befolkningsgrupper flytter med forskellig hyppighed. Flyttehyppigheden hænger dog først og fremmest sammen med alder. Påbegyndelse og afslutning af uddannelse, ændring af erhvervsmæssig og ægteskabelig status samt familieforøgelser er eksempler på hændelser, der påvirker flyttemønsteret. Flyttehyppigheden er derfor størst i alderen år. Den aldersbetingede flyttehyppighed følger generelt det samme mønster for mænd og kvinder, men flyttepuklen begynder og slutter lidt tidligere for kvinderne end for mændene. Flyttemønsteret i fremskrivningens udgangsår i relation til antallet af indflyttede, nyopførte boliger er vigtigt, idet mønsteret har indflydelse på udviklingen i til- og fraflytninger i hele prognoseperioden. Ændringer i boligmassen Kommunens forventede fremtidige boligbyggeri indgår som en særskilt forudsætning for fremskrivningen. Antallet af tilflyttere til de nye boliger i hvert enkelt delområde beregnes på basis af køns- og aldersfordelte husstandsstørrelser for de enkelte boligtyper. Den køns- og aldersfordelte husstandsstørrelse angiver, hvor mange personer, der forventes at være i hver aldersklasse pr. ny bolig. Husstandssammensætningen i nye boliger behandles separat for parcelhuse, tæt/lav-boliger og etagebyggeri. Hertil kommer en ubenyttet mulighed for yderligere at skelne mellem ældreboliger og ungdomsboliger. Boligbyggeprogrammet i denne prognose er dannet med udgangspunkt i faktiske byggemuligheder og politisk mål (kommuneplanlægningen) samt det historiske boligbyggeri de foregående år. Beregningsforudsætninger Prognosen er beregnet med udgangspunkt i befolkningsændringer for årene 2012, 2013, 2014 og Data om faktiske befolkningsbevægelser bygger på geokodede individbånd fra Danmarks Statistik. Udgangsårene er i beregningerne vægtet ligeligt (100 % hver). Prognosen opererer med følgende parameterområder for fertilitet og flytninger: 1 Landområderne 2 Lokalcentrene 3 Kommunecentrene 8 Psykiatrisk Sygehus (konstant) 9 Plejecentre (konstant) Det er valgt at tage udgangspunkt i de seneste 4 år, således at fertilitetskvotienten er på 2,22. Til sammenligning ligger fertilitetskvotienten på landsplan på 1,7 men den forventes at stige til 1,9 i I prognosen er der regnet med en stigende levetidsprofil, idet den gennemsnitlige levetid for mænd nu er på 78,5 år, og kvinders gennemsnitlige levetid er nu på 82,7 år, hvilket er en stigning på hhv. et halvt år for mænd og 0,78 år for kvinder i forhold til 2014.