Dagsorden Udvalget for Børn & Ungdom tirsdag den 10. september Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Allerslev

Transkript

1 Dagsorden Udvalget for Børn & Ungdom tirsdag den 10. september 2013 Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Allerslev

2 Indholdsfortegnelse 1. BU - Godkendelse af dagsorden BU - Orientering BU - Driftsunderskud - puljeinstitutionen Fuglereden BU - Forebyggende indsatser overfor udsatte børn og unge BU - Proces for implementering af Folkeskolereform SSÆ - Rammeaftalens Styringsaftale 2014 med høringssvar SSÆ - Evaluering og ændring af sagsbehandlingsfrister 2013 uden høringssvar ØU - Mulige omkostningsreduktioner og handleplan for økonomien på det specialiserede børne- og ungeområde ØU - Mulige omkostningsreduktioner og handleplan på dagtilbudsområdet ØU - Forventet Regnskab BU - Eventuelt...38

3 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 1 1. BU - Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: Resumé: Indstilling: Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence:

4 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 2 2. BU - Orientering Sagsnr.: 12/24057 Resumé: Indstilling: Sagsfremstilling: A. Opholdsstedet Boholm lukker Lejre Kommune modtog onsdag den 21. august 2013 orientering om, at opholdsstedet Boholm lukker. Lukningen skyldes den økonomiske situation, idet der ikke er midler nok til lønudbetaling til medarbejderne for august måned samt til driftsudgifter. Situationen er opstået pga. manglende indskrivning af nye unge samt at der er udskrevet en ung mere end forudset. Bestyrelsen for Fonden Boholm, som driver opholdsstedet, har derfor besluttet at lukke opholdsstedet, idet det ikke mere er muligt at levere en faglig behandlingsmæssig forsvarlig indsats overfor de unge. Medarbejderne blev orienteret dagen derpå og forlod efterfølgende arbejdspladsen. Der var på daværende tidspunkt 4 unge anbragt på Boholm. Heraf 3 fra Lejre Kommune. Det er lykkedes Center for Social & Familie med meget kort varsel at finde andre løsninger for de anbragte unge. Der er også fundet en anden løsning til ung fra anden kommune. B. Orienteringsmøde den 5. november 2013 om tilsynsreform Den 5. november 2013 afholdes orienteringsmøde om tilsynsreformen for Udvalget for Børn & Ungdom og Udvalget for Social, Sundhed & Ældre. Mødet afholdes i forbindelse med udvalgsmøde i Udvalget for Børn & Ungdom. Tilsynsreformen træder i kraft pr. 1. januar Holbæk Kommune har fået til opgave at etablere Tilsynscenter Øst, som skal føre tilsyn i region sjælland. Direktør fra Holbæk Kommune, Kenn Thomsen, deltager på mødet. Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence:

5 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 3 3. BU - Driftsunderskud - puljeinstitutionen Fuglereden Sagsnr.: 13/14743 Resumé: Udvalget for Børn & Ungdom blev på mødet i august 2013 orienteret om en henvendelse fra bestyrelsen for puljeinstitutionen Fuglereden (bilag). Fuglereden gør opmærksom på at den har et forventet driftsunderskud i Udvalget for Børn & Ungdom har inviteret bestyrelsen til dialogmøde forud for sagens behandling på udvalgets møde den 10. september Sagen forelægges med henblik på politisk stillingtagen. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller, 1. at Fuglereden kan overføre sit oparbejdede driftsunderskud på ca kr. til afdragelse de kommende år 2. at Fuglereden indsender et budget pr. 1. januar 2014 samt halvårsstatus ultimo juni Begge forelægges Udvalget for Børn & Ungdom Sagsfremstilling: Fugleredens bestyrelse har i sin henvendelse vedlagt et driftsbudget med et forventet underskud for 2013 på ,57 kr. Underskuddet begrundes i det generelt faldende børnetal i Lejre Kommune samt usikkerhed om puljeinstitutionernes økonomiske situation. Fuglereden skriver, at den har en forhåbning om, at Kommunalbestyrelsen dækker driftsunderskuddet. Bestyrelsen har taget initiativer der sammen med Fugleredens egenkapital reducerer underskuddet med kr. til et forventet underskud på ca kr. Fuglereden anfører i sin henvendelse, at det er yderst vigtigt at der holdes et møde med deltagelse af Borgmester, Fugleredens bestyrelse og administrationen. Fugleredens bestyrelse fremsendte i efteråret 2012 et regnskab der viste et forventet underskud på ,42 kr. som Fuglereden forventede at institutionens egenkapital på kr. (primo 2012) kunne dække. Sagen blev forelagt Udvalget for Børn & Ungdom den 27. november Den 2. september 2013 er der holdt et møde med deltagelse af Fugleredens bestyrelse, formanden for Udvalget for Børn & Ungdom og administrationen. Det var mødets formål at have en dialog om det oparbejdede underskud. Bestyrelsen orienterer om, at Fuglereden er i gang med at reducere institutionens omkostninger. Bl.a. er en rengøringsaftale opsagt, så forældrene i stedet selv vil varetage rengøringen. Derudover har bestyrelsen på mødet den 2. september 2013 orienteret om, at den har reduceret i personalet for at tilpasse udgiftsniveauet med henblik på budgetoverholdelse i Fugleredens bestyrelse ønsker driftsaftalen ændret så institutionen fremadrettet ikke længere selv varetager anvisning af pladser, men at denne varetages af den kommunale pladsanvisning.

6 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 4 Bestyrelsen har ændret åbningstiden fra 40 timer pr. uge til 45 timer pr. uge. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at Fuglereden har foretaget de fornødne tilpasninger i forhold til den fremadrettede drift af puljeinstitutionen. Administrationen vil følge Fuglereden tæt i forhold til den administrative del af driften og vil yde råd og vejledning som kan understøtte at puljeinstitutionen fremadrettet kan komme i god balanceret økonomisk drift. I henhold til Dagtilbudsloven og den indgåede driftsaftale med Lejre Kommune er det puljeinstitutionens bestyrelse, der er ansvarlig for puljeinstitutionens økonomi, og bestyrelsen der skal sikre at institutionen drives økonomisk ansvarligt. Bestyrelsen skal desuden give Lejre Kommune besked, hvis der oparbejdes underskud. Lejre Kommune er ikke forpligtet til at dække et driftsunderskud, som opstår i puljeinstitutionen, men skal påse at de offentlige tilskud anvendes som forudsat i driftsaftalen. Fugleredens bestyrelse fremsendte i efteråret 2012 et forventet regnskab for 2012 samt et budget for Bestyrelsen orienterede i den forbindelse Lejre Kommune om et forventet underskud på kr. for 2012, som blev dækket af Fugleredens egenkapital. Lovgivningen om puljeordninger Puljeordninger er en driftsform, som udfases med Dagtilbudsloven. Det betyder at der fra og med 1. august 2007 ikke kan etableres nye puljeordninger, men at de eksisterende puljeordninger kan fortsætte driftsformen. De puljeordninger der er etableret før 1. august 2007 er således omfattet af Dagtilbudsloven. I vejledning om dagtilbud står der om eksisterende puljeordninger at ændringer i en driftsaftale som hovedregel ikke bevirker, at driftsaftalen anses for opsagt, så længe de aftalte ændringer overholder de regler, der gælder for puljeordninger efter Dagtilbudslovens 101. Der kan dog være tilfælde hvor en ændring af en eksisterende driftsaftale indebærer en sådan ændring af aftalegrundlaget, at driftsaftalen må anses som opsagt. Loven siger endvidere, at hvor der ikke kan opnås enighed mellem puljeordningen og kommunalbestyrelsen, kan det være nødvendigt for kommunalbestyrelsen at opsige aftalen. Administrationen gør opmærksom på, at Lejre Kommune ejer grund og bygninger. Handicappolitik: I henhold til driftsaftalen er Fuglereden, efter konkret aftale med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), åben for børn som kræver en særlig indsats. Der er p.t. ikke indskrevet børn som kræver en særlig indsats. Økonomi og finansiering: Bestyrelsen har fremsendt et driftsbudget 2013 med et forventet underskud på ,57 kr. Bestyrelsen skriver i sin henvendelse, at den har en forhåbning om, at Kommunalbestyrelsen vil dække dette driftsunderskud. Bestyrelsen har opsagt rengøringsaftalen. Det giver en besparelse i 2013 på kr. Bestyrelsen oplyser, at institutionens egenkapital primo 2013 var på ca kr. Bestyrelsen har på møde den 2. september 2013 med udvalgsformanden for Udvalget for Børn & Ungdom og administrationen orienteret om, at den har reduceret i personalet for at tilpasse udgiftsniveauet med henblik på budgetoverholdelse i Lejre Kommune varetager puljeinstitutionens lønadministration. Beslutningskompetence:

7 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 5 Udvalget for Børn & Ungdom Bilag: 1. DriftsunderskudiFuglereden.pdf 2. Budget Fuglereden2013.pdf

8 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 6 4. BU - Forebyggende indsatser overfor udsatte børn og unge Sagsnr.: 13/14785 Resumé: Udvalget for Børn & Ungdom har på tidligere møde drøftet rapport udarbejdet af KLK. Rapporten beskæftigede sig med forebyggende indsatser overfor udsatte børn og unge med udgangspunkt i en konkret sag. Med henblik på en mere generel drøftelse af området ønskede udvalget udarbejdet en status for nuværende forebyggende indsatser i Lejre Kommune på børne- og ungeområdet, samt en strategi for hvordan indsatsen kunne styrkes fremadrettet. Hermed forelægges status for nuværende forebyggende indsatser over for udsatte børn og unge i Lejre Kommune. Strategi for styrkelse af området indgår som selvstændig indsats i handleplan for økonomi på det specialiserede socialområde. Handleplanen behandles på møde i Udvalget for Børn & Ungdom september Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at status for nuværende forebyggende indsatser over for udsatte børn og unge tages til efterretning. 2. at orientering om strategi for styrkelse af forebyggende indsatser overfor udsatte børn og unge, som led i handleplan for økonomi på det specialiserede socialområde, tages til efterretning. Sagsfremstilling: Forebyggende foranstaltninger overfor udsatte børn og unge er forankret i Børne- og familieafdelingen, som er en del af Center for Social & Familie. Afdelingen varetager sagsbehandling overfor børn, unge og familier, der enten på grund af handicap eller sociale problemer befinder sig i udsatte situationer. Afdelingen har ansvaret for tildeling af specialundervisning i skolerne samt støttepædagog i forhold til vuggestuer, børnehaver og skoler/sfo. Herudover kan der i særlige tilfælde iværksættes døgnanbringelser udenfor hjemmet. Status for arbejdet med forebyggende foranstaltninger overfor udsatte børn og unge: Kommunalbestyrelsen har vedtaget en række standarder for den kommunale sagsbehandling, når det gælder arbejdet med børn og unge, der har behov for særlig støtte. Standarderne lægger op til en systematisk opfølgning og vurdering af, om de kommunale indsatser overfor sårbare børn og unge er gode nok, og om sagsbehandlingen lever op til de konkrete mål, kommunen har vedtaget. Formålet er således at sikre den nødvendige kvalitet for borgerne og for de børn og unge, der er involveret i de konkrete sager. Standarderne beskriver på en række punkter, hvad kommunens målsætninger, indsatser og fremgangsmåde er, fx hvordan kommunen vil sætte tidligt ind, hvis en medarbejder i en institution opdager, at et barn er i dårlig trivsel, hvordan kommunen vil sikre, at de rigtige myndigheder bliver underrettet, hvordan kommunen vil inddrage familie og netværk, hvordan kommunen vil sikre en systematisk opfølgning og evaluering af de indsatser, der er sat i værk i den enkelte sag, osv. Til brug for kommunens forskellige institutioner, skoler, mv. vil der blive udarbejdet vejledninger og redskaber. Det er fx redskaber til at opfange signaler eller adfærd, som er tegn på, at et barn eller en ung er truet i sin udvikling. Et andet redskab til skoler og

9 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 7 institutioner er reglerne for tavshedspligt og underretningspligt. Endelig kan et redskab også være en definition af, hvad en underretning til de sociale myndigheder er, og hvad den skal indeholde. Der er planlagt udarbejdelse af vejledninger og redskaber begyndende i efteråret 2013 i forlængelse af undervisningsforløb i september med KL omkring overgrebspakken. I arbejdet med forebyggende foranstaltninger overfor udsatte børn og unge er der en lang række værktøjer og tilbud, der kan tages i brug, afhængig af hvilke behov og problemer det enkelte barn / den unge har. Her nogle eksempler: Specialundervisning Støttepædagog Støtte til fritidsaktiviteter Familiebehandling Forældresamtaler/parsamtaler Pædagogiske og psykologiske vurderinger Rådgivning af forældre, skole og dagtilbud Anbringelse udenfor hjemmet Tildeling af specialundervisning og støttepædagog er forankret i et tværgående visitationsudvalg, hvor Center for Skoletilbud og Center for Dagtilbud også er repræsenteret. Samtidig sker tildelingen af specialundervisning og støttepædagog i et tæt samarbejde med egne tilbud i form af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Støttepædagogkorpset samt kommunens ambulante familiebehandlingstilbud. Familiehuset er et tilbud til familier i Lejre Kommune med børn og unge i alderen 0-18 år. Familiehuset arbejder med familierådgivning og behandling. Huset kan tilbyde støttende og rådgivende samtaler med forældre og børn, familiebehandling, forældresamtaler/parsamtaler, familieaktiviteter, legeterapi/samtaleterapi med børn, børne og familiegrupper. Hvis man som familie ønsker hjælp fra Familiehuset sker det med henvisning fra en sagsbehandler fra Center Social & Familie. Familiehuset er beliggende i Ejby i Kirke Hyllinge. For tiden er 109 familier henvist til Familiehuset. Familiehuset er en foranstaltning efter Servicelovens 52 stk. 3 nr. 3. Det betyder at en sagsbehandler forinden har udarbejdet en 50 undersøgelse og herefter som en foranstaltning med familiens samtykke har iværksat et forløb i Familiehuset. Ved henvisning til Familiehuset er der ca. en måneds ventetid før et forløb går i gang. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (forkortet PPR) er et tværfagligt samarbejdende team, der yder pædagogisk psykologisk rådgivning til de betydningsfulde voksne omkring børn og unge (0-18 år) i vanskeligheder. Medarbejdergruppen består af psykologer, talehørelærer, fysioterapeuter, ergoterapeuter, specialpædagoger samt specialundervisningskonsulent, specialklassekonsulent og sekretær. PPR tilbyder pædagogiske og psykologiske vurderinger, undersøgelser, rådgivning og konsultativ bistand til fagpersoner omkring barnet og barnets forældre. Skoler, børnehaver og dagplejen kan i samråd med forældre henvende sig til PPR. Forældre eller barnet selv kan også henvende sig. PPR samarbejder med sagsbehandlerne i Børne- og familieafdelingen. Som led i den forebyggende indsats har PPR fra august 2009 indført dialogmøder. Møderne har til formål så tidligt som muligt og uden formel registrering i PPR at søge den givne problemstilling afdækket og løst. PPRs indsats centreres omkring rådgivning og vejledning af ressourcepersoner i barnets nærmiljø. Der afholdes generelt 1-3 dialogmøder pr. problemstilling og der ses nu en tendens til at PPR oftere er tværfagligt repræsenteret ved møderne. Dialogmøderne er skrevet ind som forudsætning for henvisning i PPRs indstillingsskema.

10 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 8 Ved henvisning til PPR går der ca. 14 dage efter man er henvist til et forløb går i gang. Det har i skrivende stund ikke været muligt at trække data ud af KINGO-systemet i forhold til, hvor mange der er henvist til PPR. Støttepædagogkorpset yder støtte til børn i vuggestuer, børnehaver, SFO er og skoler. Støtten tildeles via Visitationsudvalget. Ud over egne tilbud i Lejre kommune arbejder børnesagsbehandlerne med en lang række tiltag i forhold til forebyggelse. Som primær forebyggelse deltages i distriktsmøder på skolerne. Der samarbejdes med SSP (Center for skoletilbud) og med Sundhedsplejen (Center for dagtilbud). Er råd og vejledning ikke tilstrækkeligt for barnet/den unge og familien iværksættes en børneundersøgelse ( 50) med det mål at undersøge behovet for hjælp og hvordan skal den iværksættes. Herefter kan sagsbehandler foranstalte f.eks. støtte til fritidsaktiviteter, hjemme-hos-vejledning, familiebehandling eller iværksættelse af en fast kontaktperson. I helt særlige tilfælde kan det være nødvendigt at iværksætte anbringelse udenfor hjemmet. Når det vurderes, at der er behov for at et barn eller en ung anbringes udenfor hjemmet forelægges sagen for Udvalget for Børn & Ungdom, der træffer beslutning om der er grundlag for en anbringelse udenfor hjemmet. I 2012 blev 9 børn og unge anbragt udenfor hjemmet. I 2013 er indtil videre 7 børn og unge anbragt. Aktuelt tyder alt på, at flere vil blive anbragt, hvorfor antageligt også 9 måske flere børn og unge vil blive anbragt i Strategi for forebyggende indsatser overfor udsatte børn og unge Lejre Kommune har ikke en samlet politisk vedtaget strategi for de forebyggende indsatser overfor udsatte børn og unge. Der er dog, som tidligere nævnt, vedtaget en række standarder for sagsbehandling og samarbejde på området. Herudover er der vedtaget politikker, der i anden sammenhæng beskæftiger sig med forebyggende indsatser overfor udsatte børn og unge: Børne- og ungepolitik Vision for inklusion i Lejre Kommune Handicappolitik Af disse fremgår blandt andet at: Vi er opmærksomme og handlingsparate, når en borger barn eller voksen - er på vej mod eksklusion. For at undgå en negativ udvikling for borgeren, prioriterer vi en forebyggende og tidlig indsats, der også tager højde for unødvendigt fordyrende forløb. (Vision for inklusion i Lejre Kommune, 2013) Der etableres beredskab for arbejdet med børn og unge i misbrugsfamilier og børn i krise. (Børne- og ungepolitik, 2007) Børn og unge med særlige behov og børn og unge med fysiske og/eller psykiske handicap udfordres med udgangspunkt i deres styrkesider og ressourcer. (Børne- og ungepolitik, 2007) Lejre Kommune har som mål, At dagpasning, skoler, fritidsordninger og ungdomsuddannelser i Lejre Kommune er kendetegnet ved at være inkluderende, og at der er lige adgang til specialiseret undervisning, når behovet er til stede. (Handicappolitik, 2012)

11 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 9 Udarbejdelse af en strategi for forebyggende indsatser overfor udsatte børn og unge indgår som en central indsats i handleplan for økonomi på det specialiserede socialområde. Forslag til proces for udarbejdelse af strategien vil blive fremlagt i efteråret Eksempler på mulige indsatser: Revidering af kvalitetsstandarder Udarbejdelse af diverse analyser vedr.: o Kontaktpersoner o Specialundervisning på egne skoler firkløverskole o Referencer til omkostningsreducering handleplan o Anbringelser Muligt samarbejde med andre kommuner om specialtilbud i den forebyggende indsats Projekt med henblik på at inddrage civilsamfundet som 3. ben Stillingtagen til niveau for sagsbehandlerressourcer i opgaveløsningen Inddragelse af certificerede metoder fra socialministeriet Administrationens vurdering: Center for Social & Familie er udfordret økonomisk og har aktuelt et merforbrug på børne- og ungeområdet i forhold til det vedtagne budget for Der fremlægges i en særskilt sag for Udvalget for Børn & Ungdom på september dagsorden, der fokuserer på omkostningsreducering af merforbrug. Sagen skal efterfølgende behandles i Økonomiudvalget (og Kommunalbestyrelsen). Administrationen vurderer, at der er behov for omlægning af indsatsen overfor udsatte børn og unge. I forlængelse af denne handleplan vil der som tidligere nævnt blive sat fokus på igangsættelse af en strategi, der har til formål at styrke forebyggelsesindsatsen. Det er målet, at mere indgribende foranstaltninger i øget omfang skal erstattes af fleksible og lokale tilbud. Større grad af inklusion skal indgå som en helt naturlig tænkning. Målet er, at langt flere børn og unges problemstillinger kan løses i almenområdets rammer eller gennem mindre indgribende forebyggende foranstaltninger. Handicappolitik: Af handicappolitikken fremgår Lejre Kommunes vision om at borgere med handicap har samme rettigheder og muligheder for at udvikle og udnytte deres kompetencer som alle andre borgere i Lejre Kommune. Den forebyggende indsats overfor børn og unge er en væsentlig indsats i arbejdet for at understøtte visionen. Økonomi og finansiering: Ingen bemærkninger. Beslutningskompetence: Udvalget for børn & ungdom.

12 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side BU - Proces for implementering af Folkeskolereform Sagsnr.: 13/13658 Resumé: Ud fra udvalgets drøftelser på mødet i august og budget-temadebatten i Kommunalbestyrelsen om Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen fremlægges en plan for processen for implementeringen af Folkeskolereformen. I processen indgår to stormøder for skolens interessenter det første er planlagt til den 18. september den andet planlægges til at ligge i januar. På udvalgsmødet fremlægges et forslag til den samlede proces og organisering af arbejdet. Desuden fremlægges programmet for det første stormøde til drøftelse. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at den fremlagte procesplan godkendes. Sagsfremstilling: I det budgetoplæg for 2014, der netop nu er i høring, sættes rammen for den nye folkeskole i Lejre Kommune. Budgetoplægget har følgende konsekvenser for skolens og fritidstilbuddets rammer: De faggrupper, der er i skolen nu er også fremover i skolen. Der tages udgangspunkt i, at medarbejderne er på skolen i hele deres arbejdstid. Det prioriteres, at der er en god sammenhæng hen over skoledagen for både elever og ansatte. Den understøttende undervisning læses af både lærere og pædagoger. Den understøttende undervisning veksles ikke til fagopdelt undervisning. Faglig fordybelse/lektiehjælp lægges som en del af den understøttende undervisning Pauser henover skoledagen vil forekomme i et omfang svarende til nu. SFO-tilbuddet organiseres som nu, som en del af skolerne. Folkeskolereformen består af en række delelementer, som alle skal styrkes i den nye folkeskole, således at målene nås. I den enkelte kommune og på den enkelte skole skal alle disse elementer foldes ud og blive til den nye folkeskole. Alle skolens interessenter kan være med til at forme den nye skole. I skolevisionen Suveræne Skoler i Lejre Kommune står, at Lejre Kommune ønsker at udvikle et fælles skolevæsen. Folkeskolereformen kan bidrage til, at de suveræne skoler udvikles. Når den fælles økonomiske ramme for skolerne er sat i Budget 2014, kan Kommunalbestyrelsen beslutte, hvilke fælles pædagogiske rammer folkeskolerne i Lejre Kommune skal arbejde efter. Hvor fælles skal den pædagogiske ramme være i kommunen og i hvilket omfang kan skolerne selv udvikle sit tilbud? Endnu kendes den lovgivningsmæssige ramme ikke helt for den nye folkeskole, der er dog udsendt en første udgave af en ændret folkeskolelov til høring. Det foreslås, at Kommunalbestyrelsen beslutter rammerne for folkeskolerne i tre trin. Trin 1: de økonomiske rammer Trin 2: de pædagogiske og kvalitative rammer Trin 3: de styrelsesmæssige rammer

13 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 11 og at udviklingen af rammerne sker i en projektorganisering af arbejdet i administrationen, med høring i de formelle fora i forbindelse med, at de politiske beslutninger tages. I projektorganiseringen af arbejdet indgår to stormøder for alle skolens interessenter: I stormødet i september lægges op til drøftelse og ideudvikling af de fælles pædagogiske rammer for skolerne og i stormødet i januar arbejdes med, hvordan disse fælles rammer kan udfoldes på de enkelte skoler i samarbejde mellem den enkelte skoles parter. Administrationens vurdering: Processen, der lægges op til i forslaget indeholder både den meget brede mulighed for, at alle interessenter kan bidrage og komme med ideer til den nye skole. Samtidig lægges der op til, at den kommunale organisation, der normalt lægger rammen for skolernes virke, også i udviklingen af den nye folkeskole sætter mål og retning. I lighed med andre udviklingsprocesser er det vigtigt, at alle parter på de enkelte skoler inddrages. Således, at man på de enkelte skoler, lader skolebestyrelserne og i de lokale samarbejdsudvalg indgå i udviklingen af den enkelte skole dette vil kommunalt være muligt i stormøderne og når de politiske rammer endeligt lægges ud til høring, og når rammerne skal fyldes ud. I løbet af skoleåret gennemføres også et uddannelsesforløb for skoleledelserne, som forbereder dem på de udfordringer den nye skolereform stiller til skoleledelse. Forløbet tager udgangspunkt i det tidligere gennemførte efteruddannelsesforløb i systemisk ledelse, hvorpå der blandt andet bygges yderligere et tredages forløb på tilrettelagt af KL. Efteruddannelsesforløbet tilrettelægges ud fra de udfordringer de nye rammer for medarbejdernes arbejdstid giver, og det at skabe forandringer i en skole, alle parter i skolen har et eget billede af. I november måned samles alle skolernes medarbejdere til en kommunal pædagogisk konference, her involveres medarbejderne i udviklingen af den nye skole, kravene og forventningerne til målene i skolen og til det nødvendige samarbejde. Fra januar til marts 2014 gennemføres et kompetenceudviklingsforløb for alle medarbejdere i skolerne på i alt tyve timer. I forløbet vil der være fokus på det nødvendige samarbejde i skolen mellem alle skolens parter, således at alle børn får et fagligt løft. Handicappolitik: I forhold til børn med særlige behov, er der i reformen stort fokus på inklusion og at der generelt ikke sker serviceforringelser i skolen for at kunne implementere reformen. Økonomi og finansiering: Ingen Udgifterne til proces og udviklingsforløb kan afholdes indenfor Center for Skoletilbuds budget. Beslutningskompetence: Udvalget for Børn og Ungdom Bilag: 1. Deltagerliste stormøde 18 september 2013.pdf 2. Folkeskolereformen plan for arbejdet i Lejre Kommune udvalg.ppt 3. Invitation stormøde 18 september 2013.pdf

14 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side SSÆ - Rammeaftalens Styringsaftale 2014 med høringssvar Sagsnr.: 13/176 Resumé: Kommunerne har jf. lovgivningen koordineringsforpligtelsen og ansvaret for rammeaftalen på det specialiserede socialområde og undervisningsområde. Rammeaftalen består af to dele - en udviklingsstrategi (kapacitetsbehov, faglig udvikling og fokusområder) samt en styringsaftale (kapacitets- og økonomistyringsdel). Processerne for henholdsvis udviklingsstrategi og styringsaftale ligger forskudt af hinanden. Udviklingsstrategien for 2014 skal være udarbejdet og godkendt af alle 17 kommuner i Region Sjælland og Region Sjælland inden 1. juni Styringsaftalen for 2014 skal være udarbejdet og godkendt inden 15. oktober Hermed fremlægges forslag til indhold i Styringsaftale 2014 mellem de 17 kommuner samt Region Sjælland. KKR Sjælland har behandlet aftalen på møde den 27. august 2013 og anbefaler den til godkendelse. Styringsaftalen har været i høring i Handicaprådet. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at Rammeaftalens Styringsstrategi 2014 godkendes. Sagsfremstilling: Styringsaftalen bygger på KKR Sjællands syv principper for samarbejde på det specialiserede social- og undervisningsområde, som samtlige 17 kommunalbestyrelser har tilsluttet sig. Styringsaftalen lægger rammerne for kapacitets- og prisudviklingen og takster og principper for omkostningsberegning og betalingsmodeller. Det anbefales, at styringsaftalen behandles som en del af den enkelte kommunes/regionens budgetproces. Styringsaftalen skal som minimum indeholde: Angivelse af hvilke konkrete tilbud, der er omfattet af styringsaftalen Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. På Sjælland har disse punkter også tidligere indgået i takstaftalen, der er et bilag til styringsaftalen. Alle takster for institutioner omfattet af styringsaftalen beregnes efter samme principper. Principperne er: Mindst mulig administration, færrest mulige takster, færrest mulige tillægsydelser.

15 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 13 Af styringsaftalen for 2014 fremgår KKR Sjællands beslutning fra april 2013 om: at anbefale den enkelte kommune, at taksterne for 2014 maksimalt fremskrives med pris- og lønskøn nulvækst. Svarende til anbefalingen sidste år for budget 2013 og at kommunerne, såfremt det ikke allerede er gjort, tager stilling til problemstillingen vedrørende nedreguleringen for 2013 som følge af KTO-forliget. I regeringens opfølgning på evaluering af kommunalreformen lægges op til at forbedre incitamenterne til at drive tilbuddene effektivt og sikre en afdæmpet takstudvikling. Med henblik på dette foreslår regeringen at kommunale og regionale driftsherrer får adgang til at beholde overskud på op til 5 pct. af budgettet lokalt. Samtidig kan underskud på 5 pct. af budgettet fremover ikke indregnes i taksten for tilbuddet. (Bedre kvalitet og samarbejde Opfølgning på evaluering af kommunalreformen, Regeringen, Juni 2013, side 14). Som noget nyt i styringsaftalen indgår at opsigelsesvarsel ift. pladser er løbende måned plus 30 dage, medmindre andet er aftalt. Som udgangspunkt er tilbud indenfor de relevante lovparagraffer, der anvendes af flere kommuner omfattet af styringsaftalen. Det samme gælder regionale tilbud. I forhold til omfattede tilbud henvises til udviklingsstrategien for For at sikre tværregional koordination af de mest specialiserede lands- & landsdelsdækkende tilbud og sikrede institutioner er nedsat et kommunalt koordinationsforum med repræsentanter fra de administrative styregrupper i hvert af de fem KKR. Styregruppen for rammeaftalen har med udgangspunkt i kontraktforslag fra KL udarbejdet standardkontrakter for børneområdet og for voksenområdet som indgår som bilag til styringsaftalen. Der lægges op til at standardkontrakterne er obligatoriske og derfor skal anvendes af kommunerne ved indgåelse af aftaler om køb og salg af pladser mellem kommuner indenfor Region Sjælland og ved køb af pladser fra private tilbud/udbydere. Det anbefales ligeledes at standardkontrakterne anvendes ved indgåelse af aftaler om køb og salg mellem kommuner i Region Sjælland og kommuner udenfor region Sjælland. Den nye tilsynsenhed dækkende Region Sjælland og kommunerne i Region Sjælland fører tilsyn med kommunale tilbud og private tilbud, hvor der er indgået driftsoverenskomst. Dette er typisk en del af administrationsudgifterne i regionen og kommunerne. Ved beregning af a conto taksten fastsættes administrationsoverhead til 4 % af institutionens samlede nettodriftsomkostninger. Omkostningerne ved tilsynet skal indregnes i taksterne. Beregningerne baseres på en opgørelse over personaleforbrug ved løsning af opgaven, tillagt omkostninger ved kørsel, kurser og lignende. Herudover beregnes en standard for omkostninger til husleje, IT mv. Andelen vedr. tilsyn indgår i ovennævnte beregnede administrationsoverhead. Det anbefales, at overheadprocenten fastholdes på 4 %, da denne fortsat vurderes at være omkostningsægte. Det anbefales samtidig, at Region Sjælland og kommunerne i Region Sjælland ud fra regnskab 2014 opgør de faktiske overheadomkostninger med henblik på en eventuel justering af overheadprocenten for 2015 og frem under den klare forudsætning, at overheadprocenten skal være dækkende for de faktiske omkostninger. Udtalelser: Høringssvar fra Handicaprådet:

16 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 14 Styringsaftalen forekommer vældig god, og grundigt gennemarbejdet. Især er det positivt med central tilsynsenhed og standardiserede kontrakter. En del baseres på Tilbudsportalen. Dette forudsætter, at informationerne på portalen er ajourført. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at Rammeaftalens Styringsaftale 2014 tilgodeser behov for fælles rammer for kapacitets- og prisudviklingen samt takster og principper for omkostningsberegning og betalingsmodeller. Styringsaftalen er herigennem med til at sikre samarbejde og forsyning af tilbud på det specialiserede socialområde. Handicappolitik: Rammeaftalen for det specialiserede socialområde vedrører faglig udvikling, styring og koordinering af kommunale og regionale tilbud til borgere med væsentlige fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Formålet med rammeaftalen er at sikre et udbud af tilbud på det specialiserede socialområde, der i kvalitet og indhold, modsvarer behov og efterspørgsel på området. Økonomi og finansiering: Rammeaftalen giver ikke i sig selv anledning til bemærkninger vedrørende økonomi. Udgifterne på socialområdet finansieres inden for de enkelte fagudvalgs budgetramme. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. Brev KKR august Oversigt over lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger 3. Paragrafområder i rammeaftalen for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Allonge Specialundervisning i Folkeskolen STANDARDKONTRAKT PÅ BØRNEOMRÅDET 6. Standardkontrakt Voksenområdet 7. Takstaftale Styringsaftale 2014

17 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side SSÆ - Evaluering og ændring af sagsbehandlingsfrister 2013 uden høringssvar Sagsnr.: 12/8915 Resumé: Kommunalbestyrelsen skal jf. Retssikkerhedsloven fastsætte sagsbehandlingsfrister på det sociale område. Ved Kommunalbestyrelsens første godkendelse af sagsbehandlingsfrister på det sociale område i 2008 blev det besluttet at fristerne skal evalueres en gang årligt. Hermed forelægges årlig evaluering af sagsbehandlingsfristerne samt administrationens forslag til ændring af sagsbehandlingsfrister til politisk behandling med henblik på efterfølgende høring i Handicaprådet og Ældrerådet. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at evaluering af sagsbehandlingsfrister 2013 samt ændringsforslag til nuværende sagsbehandlingsfrister sendes til høring i Handicaprådet og Ældrerådet. Sagsfremstilling: Evalueringen er udarbejdet med udgangspunkt i vejledende principper for evaluering og fastlæggelse af sagsbehandlingsfrister på det sociale område vedtaget i Det er kun sager, hvor borger selv har ansøgt om en ydelse, der indgår i evalueringen. Måling er foretaget ved manuel registrering af afsluttede sager i uge 9-12 eller via dataudtræk i it-systemer med oplysning om tilgang og afslutning af sager fra det foregående år. Ambitionen er på sigt at skabe fuld gennemsigtighed over sagsbehandlingstiden på samtlige områder. Der er i forbindelse med evalueringen modtaget følgende forslag til ændring af sagsbehandlingsfrister. Ændringer vedrører alle job- og arbejdsmarkedsområdet (Lov om aktiv beskæftigelsesindsats). Lov om aktiv beskæftigelsesindsats Center eller afdeling Nuværende frist Foreslået ændring Særligt løntilskud for personer over 55 år 67 A Jobcenter 26 uger Slettes. udgået. Fleksjob-bevilling til borgere med kronisk nedsat arbejdsevne (arbejdsfastholdelse) Jobcenter 26 uger 78 uger. Der kan til enhver tid ansøges om fleksjob på det foreliggende grundlag. I givet fald er sagsbehandlingsfristen 12 uger.

18 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 16 Fleksjob-bevilling til borgere med kronisk nedsat arbejdsevne (ikke arbejdsfastholdelse) Jobcenter 26 uger 39 uger. 12 uger ved ansøgning på det foreliggende grundlag. Godtgørelse 75 C, 83 Jobcenter 4 uger Ny. Tilføjet. Mentor 78, 79 Jobcenter 4 uger Ny. Tilføjet. Befordring 82 Jobcenter 4 uger Ny. Tilføjet. Ændringsforslag vedrørende fleksjob skyldes ændringer i lovgivning vedrørende fleksjob, idet indholdet i sagsbehandlingsprocessen er ændret væsentligt i form af ændrede krav for indhentning af lægeattest, behandling i tværgående rehabiliteringsteam og længere afklaringsforløb. Der kan til enhver tid ansøges om fleksjob på det foreliggende grundlag. I så fald er sagsbehandlingsfristen 12 uger. Resultat af evaluering: Evalueringen omfatter de områder, hvor det har været muligt at modtage data. I år indgår 55 af i alt 134 sagsområder på det sociale område. Sidste år indgik 53 områder. Samlet er der registreret 968 afsluttede sager på de sagsområder, som er omfattet af evalueringen. 86,6 % af de registrerede sager er blevet behandlet inden for den vedtagne sagsbehandlingsfrist, hvilket er et betydeligt fald i forhold til sidste år, hvor tallet var 97,3 %. En overskridelse af sagsbehandlingsfristen er ikke i sig selv udtryk for, at der er sket en fejl i sagsbehandlingen. Det kan være, fordi en sag viser sig mere kompliceret end først antaget. F.eks. hvis det er nødvendigt at indhente yderligere oplysninger eller foretage yderligere undersøgelser. Borgeren skal imidlertid have besked om at sagsbehandlingsfristen ikke kan overholdes. I evalueringen indgår ikke oplysninger om, hvorvidt der er foretaget den pligtige orientering i de sager, hvor sagsbehandlingsfristen ikke er overholdt. Ifølge evalueringen er der er en særlig udfordring på følgende områder: Ydelse Lovområde Center/enhed Lov om social Udvidet helbredstillæg 14 pension Borgerservice 64, Serviceloven CVO 16,2 Hjælpemidler Personlig og praktisk hjælp 83 Serviceloven CVO 7,4 Genoptræning og vedligeholdelsestræning 86 Serviceloven CVO 76,5 Pleje eller ældrebolig 17 Lov om boliger for ældre og personer CVO 18,8 % overskredet

19 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 17 med handicap Tilskud til pasning af egne børn 86 Dagtilbudsloven Pladsanvisningen 12,5 Forlængelse af Lov aktiv revalideringsperioden 56 socialpolitik Jobcenter 10,5 Kvittere for modtagelsen af en underretning 155 Serviceloven CSF 10 Herudover er der en række sagsområder, hvor antallet af registrerede sager i undersøgelsen er så lille, at der ikke kan konkluderes noget entydigt. F.eks. er der kun registeret 1 sag vedr. Handicapbil. Det drejer sig om følgende sagsområder: Ydelse Lovområde Center/enhed Handicapbil 114 Serviceloven CVO 100 Boligindretning 116 Serviceloven CVO 60 Udvidet helbredstillæg 18 Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Borgerservice 33,3 Tilskud til friplads af økonomiske hensyn 43 Dagtilbudsloven Pladsanvisningen 6,7 Tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med voksne 98 c, d, e, f, g Det samlede resultat er vedlagt som bilag. Lov om aktiv beskæftigelsesindsats Jobcenter 14,3 % overskredet Administrationens vurdering: Evalueringen viser, at der er væsentlige udfordringer i forhold til overholdelse af sagsbehandlingsfristerne på en række områder. Borgerrådgiveren har ligeledes i sin årsberetning for 2012 noteret sig fristoverskridelser på enkelte områder. Grundlæggende er der tre virkemidler, der kan tages i brug, for at mindske andelen af sager, hvor sagsbehandlingsfristen ikke kan overholdes: A) Forlængelse af eksisterende sagsbehandlingsfrister for udvalgte områder B) Øge mængden af administrative ressourcer til sagsbehandling af ansøgninger C) Effektivisere og kvalitetssikring af sags- og arbejdsgange Ad A + B): Det seneste år er antallet af sager på hjælpemiddelområdet øget. Det vurderes, at dette har medvirket til en øget andel af sager, hvor sagsbehandlingstiden ikke er overholdt. Samtidig skal det sammenholdes med, at der de seneste år er sket en personalereduktion på området.

20 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 18 Administrationen vurderer, at forholdet mellem de nuværende sagsbehandlingsfrister på området på den ene side og antallet af sager og personaleressourcer på den anden er uholdbart, idet der som konsekvens heraf vil være en stor andel af sager på hjælpemiddelområdet, hvor sagsbehandlingstiden ikke kan overholdes. Der udarbejdes derfor selvstændig indstilling i forbindelse med budgetproces for Budget 2014 med henblik på, at Kommunalbestyrelsen forholder sig til det øgede antal sager på området. Ad C): Der er i 2013 iværksat projekt med henblik på at gennemgå sagsgange og udvikle forretningsgange for en lang række ydelser på det sociale område. Formålet er at sikre overholdelse af lovgivningen samt oparbejde fornøden kvalitet i sagsbehandlingen. Herunder også overholdelse af sagsbehandlingsfrister. Projektet afsluttes ved udgangen af 2014 og omfatter både Borgerservice, Center for Social & Familie og Servicecenter Hvalsø. I Center for Social & Familie er der iværksat proces med henblik på ny organisering af myndighedsområderne. Ændringen gennemføres i 2. halvår Formålet med ændringen er blandt andet at gøre opgaveløsningen mindre sårbar i tilfælde af sygdom. Herudover skal der sikres ensretning af sagsbehandlerpraksis og anvendelsen af itsystemer, hvilket forventes at få en positiv indvirkning i forhold til at sikre rettidig sagsbehandling. På det specialiserede børne- og ungeområde vil der i løbet af 2014 blive implementeret det fællesoffentlige it-system DUBU eller et tilsvarende it-system. DUBU er et fagsystem, der forventes at fremme kvaliteten i sagsbehandlingen på området udsatte børn og unge. Systemet er baseret på den socialfaglige metode Integrated Children s System (ICS). Administrationen vurderer, at de igangsatte aktiviteter er et vigtigt skridt på vejen til at sikre den nødvendige kvalitet i sagsbehandlingen og at reducere andelen af sager, hvor sagsbehandlingsfristerne ikke kan overholdes. Ligeledes vil aktiviteterne imødekomme dele af de anbefalinger Borgerrådgiveren kom med i sin årsberetning for Det drejer sig blandt andet om: At al sagsbehandling etableres i et formaliseret sagsopfølgningssystem At der iværksættes initiativer for at kunne fastlægge sagsbehandlingsprocedurer. Herunder start- og sluttidspunkt) At der kommer mere ledelsesmæssigt fokus på at borgerne skal have besked før evt. overskridelse af sagsbehandlingsfrist. Handicappolitik: Sagsbehandlingsfristerne på det sociale område vedrører i høj grad ydelser til borgere med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser. Af handicappolitikken fremgår blandt andet vigtigheden af at borgeren kan orientere sig og hente den fornødne information, at borgeren får en oplevelse af at blive vejledt og guidet, og at sagsgangen så vidt muligt opleves som et sammenhængende forløb. I forhold til handicappede borgeres mulighed for at deltage i samfundsliv og arbejdsliv er det væsentligt, at sagsbehandlingen sker så hurtigt som muligt. Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Ingen

21 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 19 Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. Notat - samlet resultat af evaluering af sagsbehandlingsfrister Oversigt over sagsbehandlingsfrister på det sociale område med ændringsforslag

22 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side ØU - Mulige omkostningsreduktioner og handleplan for økonomien på det specialiserede børne- og ungeområde Sagsnr.: 13/15025 Resumé: I Forventet Regnskab skønnes en merudgift til specialiserede børne- og ungeområde på omkring 4,4 mio. kr., som skal findes gennem effektivisering og besparelse andre steder inden for udvalgets budget samt gennem nedbringelse af merforbruget inden for området selv. I denne sag fremlægges forslag til handleplan, der kan nedbringe omkostningerne på kort og lang sigt. Elementer i handleplanen er faktaanalyse af området og udfordringerne, øget fokus på gennemgang af sager og arbejdsgange, samt en forebyggelsesplan. Der er tale om et 1. udkast til handleplan. Hvert element i planen skal bearbejdes yderligere de kommende måneder, og i forbindelse med Forventet Regnskab vil handleplanen blive revurderet. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at 1. udkast til handleplan for omkostningsreduktioner på det specialiserede børne- og ungeområde godkendes Sagsfremstilling: Udvalget for Børn & Ungdom blev i Forventet Regnskab forelagt en række økonomiske udfordringer på det specialiserede socialområde. I Forventet Regnskab tegnes et yderligere negativt billede af merforbrugets udvikling. Udfordringer i 2013 På anbringelsesområdet forventes i 2013 et merforbrug på 0,3 mio. kr. Dette skyldes helårseffekt af nye anbringelser i 2012 på 6,1 mio. kr. fratrukket overgang til voksenområdet på 2,5 mio., hvilket giver en merudgift på i alt kr. 3,6 mio. Hertil kommer nye anbringelser i 2013 på i alt kr. 1,3 dette giver en merudgift på 4,9 mio. hvorfra der er trukket kr hvilket er det forventede beløb som merudgiften kan nedbringes via Task Forcens arbejde. Størstedelen af udfordringen løses dog via merindtægt vedr. særligt dyre enkeltsager - her forventes en merindtægt på 4,1 mio. kr. i forhold til budgetteret. På Støtte-kontakt-person-område forventes i 2013 et merforbrug på 2,1 mio. kr. kr. Dette skyldes visitation af både flere timer til eksisterende ordninger samt visitation af flere borgere. På specialundervisnings-område forventes i 2013 et merforbrug på 1,9 mio. kr. Udfordringen er ligeligt fordelt mellem hhv. tildelingen af timer til specialundervisning til egne skoler, og tildelingen til specialundervisning på andre skoler. Sidstnævnte skyldes primært tilflytning. Udfordringer i 2014 Der forventes et merforbrug i størrelsesordenen 1,5 mio. i Fordeling samt forudsætningerne for beregningen er som følger: Erfaringerne viser at der anbringelses ca. 9 børn/unge pr. år og dette har været forudsætningen for beregning af resten af 2013 samt forventet anbringelses-sager i

23 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side Vedr er nye sager beregnet med 3 stk. pr. hhv. 1/3, 1/6 og 1/9. Der er regnet med en gennemsnitsudgift på kr pr. måned, hvilket giver en årlig udgift på kr Gennemsnitsprisen er udregnet både ud fra de sidste 10 sager samt ud fra alle eksisterende anbringelser i Anbringelsesområdet forventes i 2014 at have en merudgift på ca. 2,3 mio. kr. Anbringelsesområdet har stadig større indtægter vedr. særligt dyre enkeltsager end budgetteret og derfor forventes en merindtægt på ca. 2,5 mio. Der er stadig udfordringer på støttekontaktpersonområdet men via bl.a. denne handleplan forventes dette at kunne nedbringes fra ca. 2 mio. kr. i 2013 til ca. 1,0 mio. kr. i Vedr. specialundervisning forventes det ligeledes at merforbruget løbende falder, men der er stadig udfordringer pga. flere visitationer samt evt. tilflyttere der forventes et merforbrug i 2014 på ca. kr Udfordringer i 2015 Der forventes budgetoverholdelse i Dette forventes muligt ved hjælp af denne handleplan primært ved følgende tiltag: Der forventes fald i antallet af anbringelser pga. øget forebyggende indsatser. Bl.a. ved at der arbejdes forebyggende på et tidligere tidspunkt via sundhedspleje, daginstitution skole samt i familierne. Der forventes et fald i udgiften til anbringelser både eksisterende via Task Forcens arbejde men også via forebyggende indsats må det forventes at nogle anbringelser fremadrettet ikke bliver lige så omfattende tilbud. Administrationen har udarbejdet en benchmarking af udgifterne for Lejre Kommune på dette område sammenlignet med andre kommuner. Det benchmarking værktøj der er brugt er udarbejdet af KL og tilgængelig på deres hjemmeside. Benchmarkingen viser at udgifterne til udsatte børn og unge i Lejre Kommune ligger under landsgennemsnittet og over gennemsnit for de kommuner som vi bedst kan sammenligne os med. Samt at vi ligger højt vedrørende dyre sager. Tallene viser også at vi ligger højere på brugen af anbringelser, samt lavere på brugen af plejefamilier 2012-pl Nettodriftudgifter pr årig i regnskab 2012** Refusionsindtægter vedr. særligt dyre enkeltsager pr årig i regnskab 2012 (R12)*** Lejre Kommune Gennemsnit for udvalgte* Regionsgennemsnit Landsgennemsnit * De kommuner der ligner Lejre med hensyn til de faktorer der har betydning for størrelse af de samlede nettoudgifter til udsatte børn og unge pr årige. Disse faktorer er; andel af børn af enlige, andel af skattepligtige årige med en årlig indkomst under kr., andel med grundskolen som højeste fuldførte uddannelse, andel af førtidspensionister og Ø-kommuner. ** De samlede udgifter på området divideret med et gennemsnit af antal 0-22 årige i hele 2012 *** De samlede refusionsindtægter divideret med et gennemsnit af antal 0-22 årige i hele 2012

24 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 22 Benchmarkingen visser også at hvis vi ud fra de ovennævnte faktorer; andel af børn af enlige, andel af skattepligtige årige med en årlig indkomst under kr., andel med grundskolen som højeste fuldførte uddannelse, andel af førtidspensionister og Ø-kommuner skulle beregne vores udgift i 2012 ville den være på nettodriftudgifter pr årige i Dvs. at hvis vi tager udgangspunk i disse faktorer så er Lejre Kommunes udgiftsniveau højt. Se bilag Kommunebenchmark udsatte børn og unge. Administrationen har udarbejdet en oversigt over udgifter på særlig dyre enkeltsager i perioden Nedenfor er en graf/tabel der visser udviklingen på de fem dyreste sager i perioden. De fem dyreste SDE sager , børn og unge Samlet udgifter til de fem dyreste sager På baggrund af de beskrevne udfordringer har Koncerndirektionen udarbejdet følgende handlingsplan til imødekommelse af udfordringerne: Task Force på socialområdet (bilag; omkostningsreduktion task force): Kommunalbestyrelsen besluttede i efteråret 2012 at oprette en task force på socialområdet. Task forcen skulle opnå en bruttobesparelse på 1,9 mio. kr. i 2013, 2,9 mio. kr. i 2014 og 3,4 mio. kr. i 2015 og 2016.

25 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 23 På nuværende tidspunkt task forcen opnået bruttobesparelser i 2013 for 1,6 mio. kr. og 3,6 mio. kr. i årene 2014 og frem. Dette betyder at task forcen har opnået det gevinster som der er budgetteret med i På baggrund af task forcens foreløbige 2013-resultater, som vil have gennemslag også i efterfølgende år, vurderes besparelsen som følge af task forcen at kunne øges med 0,5 mio. kr. i 2014, 1 mio. kr. i 2015 og 1 mio. kr. i 2016 på børne- og ungeområdet. Den yderligere besparelse opnås ved yderligere fokus på særligt dyre enkeltsager, idet Lejre Kommune sammenlignet med andre kommuner har en større andel af dyre enkeltsager jf. benchmarking. Forebyggelse på børne- og ungeområdet (bilag; omkostningsreduktion forebyggelse): I efteråret 2013 iværksættes proces med henblik på at styrke den forebyggende indsats overfor udsatte børn og unge. Processen er forankret i Udvalget for Børn & Ungdom, som vil blive forelagt forslag til processen i efteråret Denne indsats forventes at reducere udgifterne vedr. anbringelser betydeligt på langt sigt, men disse besparelser er svære at prisfastsætte - måske kan det endda forventes at de forebyggende udgifter vil stige i de første par år, før man kan se effekten og dermed besparelsen. Effektivisering (bilagene; omkostningsreduktion økonomistudiebesøg, omkostningsreduktion anbringelser og støttepædagogerne): Lejre Kommune ligger således udgiftsmæssigt højt på en række områder. På baggrund heraf vurderer Koncerndirektionen, at der gennemførelse af effektiviseringer vil kunne realiseres besparelser på følgende indsatser: Hyppigere brug af plejefamilier. Forventes at kunne realisere kr. 0 i 2014, kr i 2015 og i Forudsætningen for denne beregning er at forskellen mellem et gennemsnitligt botilbud og en plejefamilie er ca. kr pr. år, der er således regnet med hhv. 0,5 og 1 anbringelse i 2015 og Justering af serviceniveau. På baggrund af handlingsplanens fremskridt, herunder task forcens arbejde, forventer Koncerndirektionen ultimo 2013 at facilitere en politisk temadrøftelse om serviceniveauet på det sociale område med henblik på afklaring af mulighederne for yderligere nedbringelse af udgifterne. Støttepædagogkorpset der er store udfordringer på bevillingen. Der arbejdes kraftigt på at nedbringe udgifterne, der er derfor skåret væsentligt i tildelingerne pr Der estimeres et merforbrug i størrelsesordenen ca kr. i 2013, men det forventes at nedjusteringerne kan gøre at der opnås budgetoverholdelse fra 2014 og frem. Effektiviseringer på baggrund af studie af best-practice i andre kommuner. Der er allerede iværksat en opfølgning af samtlige støtte-kontakt-person-ordninger, denne vil pågå resten af Vedr. tildeling af specialundervisning til egne skoler, arbejdes der på at flytte dette område til skoleområdet for en bedre og tættere styring. Området er desuden en vigtig del af hele inklusionsprojektet Samlet forventes handlingsplanen, at reducere omkostninger på det specialiserede børn og ungeområde således: (mio. kr.) Task force på socialområdet 0 0,5 1 1 Forebyggelse 0 * * * Effektivisering 0 0 0,25 0,5 Forventet omkostningsreduktion i alt 0 0,5 1,25 1,5 * Kan ikke målsættes før på nuværende tidspunkt, men der forventes en udgiftsreduktion på længere sigt.

26 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 24 Administrationens vurdering: Koncerndirektionen skønner samlet, at de årlige udgifter på det sociale område vil kunne nedbringes som beskrevet i perioden ved implementering af den angivne handlingsplan. Handicappolitik: Sagen vedrører tilbud til børn og unge med særlige behov og er derfor handicappolitisk relevant. I Lejre Kommunes handicappolitik fremgår Lejre Kommunes vision om at borgere med handicap har samme rettigheder og muligheder for at udvikle og udnytte deres kompetencer som alle andre borgere i Lejre Kommune. Indsatsen overfor børn og unge er en væsentlig indsats i arbejdet for at understøtte visionen. Økonomi og finansiering: Som det fremgår af sagen vil det ikke være muligt for området at kunne finansiere merforbruget i 2013 inden for eget område. Beslutningskompetence: Økonomiudvalget Bilag: 1. Skabelonstøttepædagogerne.docx 2. Kommunebenchmark udsatte børn og unge(2012)_lejre.xlsx 3. Omkostningsreduktion task force 4. Omkostningsreduktion økonomistudiebesøg.docx 5. Omkostningsreduktion forebyggelse.docx 6. Omkostningsreduktion anbringelser.docx

27 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side ØU - Mulige omkostningsreduktioner og handleplan på dagtilbudsområdet Sagsnr.: 13/15322 Resumé: I Forventet Regnskab skønnes en merudgift på dagtilbudsområdet på 5,7 mio. kr. i 2013 og omstillingsudfordringer i dagplejen i I denne sag fremlægges en handleplan, der indeholder forslag der kan imødegå udfordringerne på dagtilbudsområdet og skabe økonomisk råderum til såvel kommende udfordringer som generel udvikling af dagtilbudsområdet. Råderummet forventes at blive skabt ved hjælp af reducering i dagplejens administration, samling af pladsanvisningen for dagplejen og det øvrige 0-5 års område, lukning af børnehuse, sammenlægning af områdeinstitutioner fra fire til 3 samt revidering af driftsaftalerne med puljeinstitutionerne. Der er tale om et 1. udkast til handleplan. Hvert element i planen skal bearbejdes yderligere de kommende måneder, og i forbindelse med Forventet Regnskab vil handleplanen blive revurderet. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller, 1. at 1. udkast til handleplan for omkostningsreduktion på dagtilbudsområdet godkendes Sagsfremstilling: Mulige elementer i handleplanen Dagtilbudsområdet er udfordret af et fortsat faldende børnetal, som kræver omstilling i dagplejen og reduktion i antallet af børnehuse. Center for Dagtilbud peger på flere mulige forslag til tiltag der vil reducere udgifterne på dagtilbudsområdet. Flere af forslagene vil først have effekt i 2014, og årene frem. I det følgende gennemgås forslagene kort, idet der henvises til uddybende bilag. Sidst i dette afsnit er en skematisk opsamling med økonomisk skøn over mulig besparelse. Ændret ledelsesstruktur i dagplejen Dagplejen har i dag selvstændig ledelse bestående af én leder af dagplejen samt en pædagogisk leder. Forslaget indebærer at dagplejens virksomhed lægges ind under en områdeinstitution og dennes fællesleder der så fremadrettet også varetager den overordnede ledelse af dagplejen. Der skal udarbejdes en model der sikrer dagplejen en pædagogisk ledelse. Forslaget vil give en større sammenhæng mellem de forskellige tilbudstyper. Effektivisering af pladsstyringen ved samling af pladsanvisningen Dagplejen har i dag selvstændig administration herunder pladsstyring af dagplejens pladser. Det vurderes, at der kan opnås driftsmæssige fordele ved at flytte dagplejens pladsstyring til pladsanvisningen i Center for dagtilbud. Al opskrivning foregår igennem den digitale pladsanvisning. Der er desuden medtaget forslag om at iværksættelse en analyse med henblik på at afdække udnyttelsesgraden, samt en undersøgelse af hvorvidt behovet for frie pladser i

28 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 26 dagplejen kan reduceres ved en effektivisering af pladsstyringen ved én fælles pladsanvisning. Dagplejen får i dag udover det forventede børnetal økonomi til at reservere 26, såkaldte frie pladser. Pladserne er øremærket til børn med handicap, børn med særlige behov, samt hvis en dagplejer har 3 børn under 15 måneder. Lukning af to børnehuse Det faldende børnetal udfordrer ligeledes 3-5 års området. Især er børnehuse i mindre tæt befolkede byområder udfordret af de færre børn. I flere børnehuse er antallet af indskrevne børn så lavt, at 40-børnsprincippet træder i kraft. 40-børnsprincippet er en sikkerhedsstillelse der sikrer børnehuset en økonomi til 40 børn selvom børnehuset har færre indskrevne børn (årspladser). I 2013 er følgende børnehuse berørt af 40- børnsprincippet: Lærkereden, Bøgen, Remisen, Skovvejen og Avnstrup. Med nuværende kendte forudsætninger vurderes princippet at give en ekstraudgift i 2013 på ca. 1.2 mio. kr. Pr. 1. september 2013 er Søhus børnehave lukket og børnene er tilbudt pladser i børnehusene i nærområdet. I 2014 indgår Remisen i det nye børnehus i Hvalsø by, og der foreligger politisk beslutning om, at der etableres vuggestuepladser i Lærkereden. Disse børnehuse berøres derfor ikke fremadrettet af 40-børnsprincippet. Det kan ses af det faldende børnetal at især Bøgen og Avnstrup er udfordret af det faldende børnetal. Disse to børnehuse forventes begge at have behov for sikkerhedsstillelse fra 40-børnsprincippet. Handleplanen indeholder derfor forslag om, at Bøgen og Avnstrup lukkes i sommeren 2014, hvis indskrivningen af børn fortsat er lav. En lukning af børnehuse vil sænke udgiftsniveauet for dagtilbudsområdet, og gøre driftsøkonomien i de øvrige børnehuse mere robust. Sammenlægning af områdeinstitutioner Det faldende børnetal og en evt. lukning af to børnehuse vil betyde, at det indenfor en årrække vil være nødvendigt at sammenlægge de 4 områdeinstitutioner til 3. Det vil betyde at der kan spares på en fælleslederløn. Revidering af puljeaftaler De 5 puljeinstitutioner har hver deres aftale med meget forskelligt indhold vedr. økonomi, bygningsdrift, anvisningsret og administration. Aftalerne er indgået med hver af de 3 kommuner frem til 2007, hvor lovgivningen blev ændret således at der ikke kan oprettes nye puljeinstitutioner. Fra 2007 har det alene været muligt at oprette nye private institutioner. Økonomiske beregninger i 2011 viste en mulig besparelse på 1.5 mio. kr. ved at lægge reglerne for private daginstitutioner til grund for tilskud. Forslag til afregning har været i høring hos puljeinstitutionerne og Udvalget for Børn og Ungdom har holdt et dialogmøde med puljeinstitutionerne den 13. juni På budgetseminar den 30. august 2013 blev en dagtilbudsanalyse udarbejdet af et eksternt konsulenthus forelagt. Analysen peger på et potentiale for besparelse på 2.3 mio. kr.

29 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 27 Administrationen vil udarbejde mulige modeller inkl. økonomiske konsekvenser for håndtering af de 5 puljeinstitutioner. Én af disse modeller vil være baseret på reglerne for selvejende institutioner, som Udvalget for Børn & Ungdom har ønsket forelagt. Modellerne vil blive forelagt på et senere tidspunkt. Oversigt over handleplanens forslag Reduktion ved ændret ledelsesstruktur i dagplejen Effektivisering af pladsstyringen ved samling af pladsanvisningen. Iværksættelse af analyse vedr.???? udnyttelsesgraden af frie pladser ved én fælles pladsanvisning Lukning af to børnehuse Sammenlægning af 4 områdeinstitutioner til Revidering af puljeaftaler Økonomiske forudsætninger De nævnte tiltag bygger på et økonomisk skøn. Konsekvenser for borgere Ved reduktion af dagplejens ledelse og underlægning en områdeinstitution kan borgere opleve at dagplejen ikke er en selvstændig virksomhed. Ved samling af pladsanvisningen forventes det, at borgerne vil opleve en forbedring af servicen, da der kun vil være én indgang til tildeling af plads. Ved reduktion af pladser i dagplejen og lukning af børnehuse, vil nogle børn ikke kunne tildeles plads i nærområdet. Erfaringen har vist, at det har stor betydning for forældre at der kan tildeles deres barn/børn plads i lokalområdet. Lukning af børnehuse kan gøre det vanskeligt at imødekomme alles ønsker. Sammenlægning fra 4 til 3 områdeinstitutioner vil desuden betyde, at der skal nedsættes nye forældrebestyrelser, og etableres ny fælles kultur. Konsekvenser for personale Reduktion af pladser i dagplejen og børnehuse vil betyde reduktion i personalet. Hvor det er muligt, vil personale blive tilbudt ansættelse i andre børnehuse. Dagplejens personalegruppe vil fortsat referere til en dagplejepædagog og være samlet som personalegruppe, ved ændring af dagplejens ledelsesstruktur og underlægning af en områdeinstitution. Lukning af to børnehuse og sammenlægning fra 4 til 3 områdeinstitutioner vil medføre, at personale samles og der skal etableres en ny fælles kultur. Afledte konsekvenser for andre områder

30 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 28 Handleplanen vil give en mere robust økonomi i børnehusene, når børnene samles i færre børnehuse. Generelt vil udmøntning af handleplanen medvirke til et lavere udgiftsniveau på det samlede dagtilbudsområde. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer at de beskrevne forslag vil skabe et økonomisk råderum som vil styrke økonomien på dagtilbudsområdet. Generelt vil udmøntningen af forslagene medvirke til et lavere udgiftsniveau på det samlede dagtilbudsområde. Dagtilbudsområdet bliver de kommende år fortsat udfordret af det faldende børnetal. Det betyder at det er fortsat nødvendigt at tilpasse pladserne i dagplejen. Dagplejen skal i perioden fra reducere i antallet af dagpleje svarende til 19.mio. kr. Derudover viser befolkningsprognosen et kraftigt fald på 3-5 års området de kommende år. Det betyder at det er nødvendigt at reducere i antallet af børnehuse, da antallet af indskrevne børn i flere børnehuse vil være så lavt, at 40-børnsprincippet træder i kraft. Flere af de beskrevne forslag kræver politisk behandling og beslutning før endelig udmøntning. Handicappolitik: Handleplanens forslag om en analyse af om en sammenlægning af dagplejens anvisning af pladser med pladsanvisningen for det øvrige 0 5 års område vil kunne munde ud i en reduktion af frie pladser, kan i givet fald medføre, at det kan være svært at tilbyde handicappladser i dagplejen i nærmeste byområde. Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Økonomiudvalget Bilag: 1. Ændret ledelsesstruktur i daqgplejen 2. Effektivisering af pladsstyringen ved samling af pladsanvisningen 3. Lukning af to børnehuse 4. Sammenlægning af områdeinstitutioner 5. Revidering af puljeaftaler

31 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side ØU - Forventet Regnskab Sagsnr.: 13/14458 Resumé: Forventet Regnskab viser, at der er risiko for betydelige overskridelser af driftsbudgetterne i Koncerndirektionen foreslår på denne baggrund, at der iværksættes en strategi for imødegåelse af udfordringerne og risikoen for samlet budgetoverskridelse: I. Massivt fokus på at kvalificere handlemuligheder og tilhørende forudsætninger på de områder, der har merforbrug (handleplaner) II. Et årige forøgelser af budgetterne på områder, hvor merbrugene ikke kan nå at blive bragt ned i 2013 gennem ekstraordinære indtægter og mindreforbrug III. Yderligere omkostningsreduktioner med effekt her og nu, fx stillingskontrol, udgiftsstop og yderligere indefrysning og rammebesparelser. Koncerndirektionen vurderer med denne strategi, at Lejre Kommunes samlede budget for 2013 kan overholdes. Koncerndirektionens indstilling til, at Forventet Regnskab godkendes, medfører derfor ingen bevillings- eller budgetændringer. Forventet Regnskab tilgår først Økonomiudvalget, der sender sagen videre til fagudvalgenes møderække i september. Fagudvalgene behandler desuden handleplaner for de udfordrede områder. Resultaterne af fagudvalgsmøderne sammenfattes til Økonomiudvalgets 2. behandling, hvorefter Forventet Regnskab sendes videre til Kommunalbestyrelsens endelige behandling. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller, 1. at Forventet Regnskab godkendes, 2. at finansierede imellem bevillinger godkendes, jf. Bilag 7: Samlet oversigt over alle finansierede. Beslutning Økonomiudvalget den : Vedtaget at videresende forventet regnskab 2 til fagudvalgsbehandlingen. Sagen genoptages i forbindelse med Økonomiudvalgets 2. behandling af forventet regnskab 2 den 24. september Afbud: Carsten Rasmussen (A) Sagsfremstilling: Forventet Regnskab udtrykker de samlede forventninger til Lejre Kommunes årsregnskab for Vurderingerne er foretaget pr. 30. juni 2013 og har udgangspunkt i udgiftsudviklingen siden årets begyndelse samt forventningerne til de resterende seks måneder. De samlede indmeldinger fremgår af nedenstående Tabel 1.

32 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 30 Tabel 1: Forventet regnskab for Lejre Kommunes samlede økonomi Opr. Budget Korr. Budget Forventet afvigelse Forventet Med Uden resultat 2013 overførsel 1 overførsel (1.000 kr.) A B C D E (B+C+D) Driftsudgifter samt forsyningsvirksomhed Anlæg Renter, afdrag og lån Balanceforskydninger Indtægter Kasseudvikling i alt Det specialiserede voksensocialområde medregnes som værende med overførselsadgang, hvilket er i overensstemmelse med Økonomiudvalgets og Udvalget for Social, Sundhed & Ældre beslutning i marts Grundlaget for budgetopfølgningen er de bevillingsansvarliges indmeldinger, som er blevet vurderet af centerchefen og den respektive økonomikonsulent. Koncerndirektionen har efterfølgende gennemført administrative møder med centerchefer, økonomikonsulenter og Koncernøkonomi inden for hvert udvalg, hvilket har ført til yderligere kvalificering af udfordringer. Forventet Regnskab er desuden blevet drøftet tværgående i Koncernledelsen, med henblik på fælles forståelse for håndteringen på tværs af kommunen. Budgetopfølgningen er dermed udtryk for administrationens bedste vurdering ud fra de nuværende forudsætninger. Opfølgningen indeholder dog samtidig en vis usikkerhed, idet forudsætningerne kan ændre sig i løbet af årets sidste kvartaler. Lejre Kommunes indtægter ved tilskud og udligning samt flere driftsbevillinger påvirkes desuden af efterregulering, hvis størrelse er afhængig af de øvrige kommuners handlinger. Administrationen har derfor i hvert tilfælde søgt at medtage det mest realistiske skøn for udfordringer og løsningsmuligheder. I den følgende sagsfremstilling gennemgås de enkelte elementer af kommunens økonomi. Herefter udfoldes udfordringer og mulige strategier for håndtering heraf. I. På kommunens driftsbevillinger er der identificeret udfordringer for i alt omkring 28,5 mio. kr. (jf. Tabel 1 er det forventede merforbrug fordelt med 5 mio. kr. på bevillinger med overførselsadgang og 23,5 mio. kr. på bevillinger uden overførselsadgang). Disse dækker over risici for merforbrug, der allerede er fremhævet i årets forudgående budgetopfølgninger, men hvis omfang er blevet forøget. Driftsbevillingerne udgør den største risiko for kommunens samlede budgetoverholdelse. II. Af det samlede anlægsbudget på 184,9 mio. kr. forventes et forbrug i 2013 på omkring 131 mio. kr. Det resterende anlægsbudget forventes overført til 2014, enten som følge af tekniske forskydninger i betalinger, eller fordi anlægsprojekter er blevet forsinket (sidstnævnte drejer sig især om rådhusbyggeri og daginstitution i Hvalsø). Den anlægsprioriteringsplan, der blev godkendt af Kommunalbestyrelsen i februar og marts 2013, vurderes derudover til at blive fulgt. Anlægsredegørelsen fremgår i øvrigt af Bilag: 8: Anlægsredegørelse.

33 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 31 III. IV. Der er en samlet forventning om et overskud på i alt 2,4 mio. kr. i renter, afdrag og lån. Det skyldes, at en række låneberettigede anlægsprojekter er blevet overført fra 2012, hvorved der afdrages 1,6 mio. kr. mindre i 2013 end forudsat i budgettet. Som følge af det fortsat lave renteniveau, forventes renteindtægterne desuden at blive 0,4 mio. kr. lavere end budgetteret, mens renteudgifter forventes at blive 0,8 mio. kr. mindre. Der forventes positive balanceforskydninger for samlet set 43,3 mio. kr. mere end budgetteret. Dette skyldes, at der i 2012 var forskydninger i betalingsstrømmen på netop samme beløb; forskydningerne vedrører mellemkommunale betalinger og tilbagebetaling af byggemodningsmoms, som ikke nåede at indgå i kassebeholdningen pr. 31. december Beløbene har ikke betydning for driftsregnskabet for 2013, men påvirker kasseudviklingen i positiv grad, ligesom de påvirkede kasseudviklingen negativt i V. Kommunens indtægter påvirkes af, at en række tilskud samt Lov- og Cirkulæreprogrammet bliver midtvejsreguleret. For Lejre Kommune betyder det ekstraordinære indtægter på 1,7 mio. kr. Hertil kommer, at forårets KTO-forlig indebar lavere lønstigninger og dermed lavere kommunale udgifter. Det var forventningen, at staten ville reducere kommunernes bloktilskud i forbindelse med midtvejsregulering, men da dette ikke er sket, har Lejre Kommune derfor i 2013 lagt omkring 6,5 mio. kr. i kassen. Såfremt Regnskab 2013 ender på niveau med indmeldingerne i Forventet Regnskab , vil kasseudviklingen i løbet af året være omkring 27 mio. kr. Modregnes balanceforskydninger fra 2012 og tages der højde for de forventede drifts- og anlægsoverførsler til 2014, så burde kasseudviklingen i 2013 imidlertid ende med en opbygning på omkring 44,2 mio. kr. Forventet Regnskab indeholder således en risiko for belastning af kassen på omkring 17,3 mio. kr. Et omkostningsudfordret Budget 2013 Forventet Regnskab viser, at der er risiko for betydelige overskridelser af driftsbudgetterne i På flere områder synes det således vanskeligt at holde udgiftsniveauet inden for Budget Den samlede risiko for overskridelse af det nuværende budget er på omkring 28,5 mio. kr. De væsentligste udfordringer er ikke nye, og de er blevet beskrevet i både Forventet Regnskab og Men Forventet Regnskab viser, at de fleste udfordringer ikke er blevet reduceret som forudsat i Forventet Regnskab De udfordrede områder fremgår af nedenstående Tabel 2 (yderligere uddybning findes i Bilag 1-6):

34 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 32 Tabel 2: Forventede budgetafvigelser for udfordrede områder (FR og FR ) Udvalg Område FR FR UBU Det specialiserede børneområde 2 mio. kr. 5 mio. kr. UBU Dagtilbud 6 mio. kr. 6,5 mio. kr. UTM Den centrale energibevilling 0 mio. kr. 3 mio. kr. UJA Jobcenteret 4 mio. kr. 6,3 mio. kr. USSÆ Aktivitetsbestemt medfinansiering 3 mio. kr. 4 mio. kr. USSÆ Det specialiserede voksenområde 9,5 mio. kr. 10,5 mio. kr. USSÆ Sociale ydelser 4,5 mio. kr. 4,5 mio. kr. Den forventede budgetafvigelse dækker over betydelige forskelle imellem bevillinger med og uden overførselsadgang: Der forventes et merforbrug på omkring 23,5 mio. kr. på bevillinger uden overførselsadgang og et merforbrug på omkring 5 mio. kr. på bevillinger med overførselsadgang. Merforbruget på bevillingerne med overførselsadgang skyldes især, at det specialiserede voksenområde behandles som værende med overførselsadgang, hvilket er i overensstemmelse med Økonomiudvalgets og Udvalget for Social, Sundhed & Ældre beslutning i marts Uden dette område forventes et mindreforbrug på bevillingerne med overførselsadgang på omkring 5,7 mio. kr. Hvis det specialiserede voksenområde ikke får overført det forventede merforbrug fra 2013 til 2014, vil den samlede udfordring på bevillingerne uden overførselsadgang være omkring 34,5 mio. kr. Et mindreforbrug på bevillingerne med overførselsadgang vil betyde, at den samlede bundlinje bliver forbedret i Men da mindreforbruget samtidig overføres til næste år (og dermed tages op af kassen), så kan det ikke samtidig kompensere for merforbrug på bevillingerne uden overførselsadgang i I så fald anvendes mindreforbruget to gange, hvilket i et flerårigt perspektiv vil betyde, at kassebeholdningen reduceres. Det forventede merforbrug på driftsudgifterne fordeler sig primært på serviceudgifter. Dette udfordrer overholdelsen af det budgetterede niveau for serviceudgifter, som kommunen risikerer at blive statsligt sanktioneret på baggrund af, såfremt landets kommuner under ét overskrider den aftale ramme mellem Regeringen og KL. Serviceudgifterne vurderes ydermere i forhold til det oprindelige budget. Det forventede udgiftsniveau ligger omkring 18 mio. kr. over det korrigerede budget, men omkring 7 mio. kr. over det oprindeligt budgetterede. Fordelingen på udgiftstyper fremgår af Tabel 3 på næste side:

35 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 33 Tabel 3: Forventninger fordelt på udgiftstyper Opr. Budget 2013 Korr. Budget 2013 Forventet afvigelse Med overførsel Uden overførsel Forventet resultat 2013 (1.000 kr.) A B C D E (B+C+D) Serviceudgifter Overførselsudgifter Den centrale refusionsordning Aktivitetsbestemt medfinansiering Ældreboliger Forsikrede ledige Forsyningsvirksomhed Driftsudgifter i alt Imødegåelse af udfordringerne Forventet Regnskab nødvendiggør yderligere initiativer end de allerede iværksatte, med henblik på at skabe budgetbalance i Koncerndirektionens strategi omfatter: I. Massivt fokus på at kvalificere handlemuligheder og tilhørende forudsætninger på de områder, der har merforbrug (handleplaner) II. III. Etårige forøgelser af budgetterne på områder, hvor merbrugene ikke kan nå at blive bragt ned i 2013 gennem ekstraordinære indtægter og mindreforbrug Yderligere omkostningsreduktioner med effekt her og nu, fx stillingskontrol, udgiftsstop og yderligere indefrysning og rammebesparelser. Uddybning af strategien I. Udgiftsniveauet på de udfordrede områder skal reduceres. Derfor har Økonomiudvalget bedt om at få forelagt revurderede handleplaner for de udfordrede områder i forbindelse med Forventet Regnskab Handleplanerne vil indeholde konkrete forslag til omkostningsreducerende tiltag, og tilgår fagudvalgene i septembermøderækken samt Økonomiudvalget i sin 2. behandling af Forventet Regnskab II. En række initiativer, herunder ændringer i serviceniveauet, vil først kunne få fuld virkning så sent i året, at virkningen ikke vil kunne ses før Direktionen peger derfor på, at det vil blive nødvendigt med ét-årige forøgelser af budgettet på de mest udfordrede områder. Til finansiering heraf peges på de midler, som blev indefrosset i Forventet Regnskab Desuden er der en række forventninger til resultatet for 2013, som omhandler andre forhold end de almindelige driftsudgifter. Det vedrører finansielle forhold, men også indefrosne midler (oversigt fremgår af Bilag 9), frigjorte

36 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 34 lønmidler som følge af lav lønstigning i KTO-forliget samt frigjorte midler som følge af konflikten på skoleområdet. Tabel 4: Ekstraordinære indtægter og mindreforbrug 2013 Midler Mio. kr. Indefrosne midler (Forventet Regnskab ) 10,0 Renter, afdrag og lån 2,0 Salg af grunde (Vestervangsudstykningen) 4,5 Lavere lønudvikling som blev resultat af KTO-forliget 6,5 Ikke-udbetalte lønmidler ifm. konflikten på skoleområdet 4,5 Indtægter ved tilskud og udligning (midtvejsregulering) 1,7 29,2 Finansieringsudfordringer i 2013 ifølge Forventet Regnskab Merforbrug på bevillinger uden overførselsadgang 25,9 Merforbrug på bevillinger uden overførselsadgang, inklusiv det specialiserede voksenområde 34,5 III. Yderligere omkostningsreduktioner kan ske gennem indefrysning af udisponerede budgetmidler, ved udgiftsstop, stillingskontrol eller -stop, samt som direkte rammebesparelser. De mindreforbrug, der opstår, vil skulle omplaceres til de udfordrede områder og vil således ikke kunne overføres til På baggrund af ad I (arbejdet med handleplanerne på de udfordrede områder), vil administrationen frem mod Økonomiudvalgets 2. behandling af Forventet Regnskab vurdere behovet for yderligere omkostningsreduktioner og vil til samme møde fremlægge konkrete forslag til håndtering af udfordringerne via engangsløsninger (ad II og III). Koncerndirektionen vurderer med denne strategi, at Lejre Kommunes samlede budget for 2013 kan overholdes. Betydning for Budget De politiske udvalg er på augustmøderækken blevet forelagt 2. budgetprognose, som indeholder et forventet overskud i Budget 2014 ligger imidlertid på stort set samme niveau som Budget 2013, og da Forventet Regnskab har vist for høje udgiftsniveauer på flere bevillingsområder, er der derfor risiko for, at også Budget 2014 vil være udfordret, med mindre at omkostningsniveauet reduceres. I forbindelse med Forventet Regnskab er der på de udfordrede områder i 2013, blevet foretaget estimater på det forventede udgiftsniveau i På den baggrund vurderes det, at der i 2014 vil være udfordringer på særligt det specialiserede socialområde, vedr. aktivitetsbestemt medfinansiering samt sociale ydelser. Andre områder afhjælpes til dels af, at den tekniske fremskrivning til Budget 2014 tager højde for udgiftsændringerne; dog forudsætter dette, at den stigende udgiftsudvikling i løbet af 2013 ophører. Derudover er implementeringen af en række arbejdsmarkedsreformer forbundet med budgetusikkerhed, ligesom budgetoverholdelse på dagtilbudsområdet kræver store omstillinger, særligt inden for dagplejen. Der er derfor, som oplyst ved 2. budgetprognose, behov for at styrke robustheden i budget Arbejdet med handleplaner og udgiftsreduktioner vil reducere udfordringerne i 2014, og vil kræve politiske beslutninger i løbet af Likviditet

37 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 35 I Oprindeligt Budget 2013 blev der forudsat en kasseopbygning på 0,6 mio. kr. Såfremt Regnskab 2013 ender på niveau med indmeldingerne i Forventet Regnskab , vil kasseudviklingen i løbet af året i stedet ende med en kasseopbygning på omkring 26,9 mio. kr. Når kasseudviklingen er positiv, så skyldes det i høj grad forventede overførsler til 2014 samt balanceforskydninger fra Kassebeholdningen ultimo 2012 var 42,8 mio. kr., og den vil i givet fald øges til 69,7 mio. kr. ultimo Såfremt de driftsmæssige udfordringer på op til 30 mio. kr. håndteres i 2013 efter den strategi, som er beskrevet over for, så øges kasseopbygningen. En del af de ekstraordinære indtægter og mindreforbrug er dog allerede medregnet i kassebeholdningen, så nettoresultatet vil være en yderligere kasseopbygning på 9 mio. kr. I så fald vil kassebeholdningen ultimo 2013 være 77,2 mio. kr. Kasseudviklingen fremgår af Tabel 5. Tabel 5: Kasseudvikling (1.000 kr.) Hvis udfordringer ikke håndteres Kasseudvikling Ultimo kassebeholdning Hvis udfordringer håndteres Kasseudvikling Ultimo kassebeholdning Kasseudvikling i alt Disponibel kassebeholdning Kasseopbygningen skal dog ses i sammenhæng med, at der på nuværende tidspunkt skønnes overførsler af drifts- og anlægsbevillinger på omkring 47 mio. kr. fra 2013 til Den disponible kassebeholdning ved årets udgang vil dermed kun være omkring 23 mio. kr., såfremt de driftsmæssige udfordringer ikke håndteres. Hvis en del af budgettet på bevillingerne med overførselsadgang derimod anvendes til at finansiere de udfordrede områder uden overførselsadgang, så forventes der kun overførsler på omkring 37 mio. kr. mio. kr. Da kasseudviklingen samtidig vil være højere, er den disponible kassebeholdning i så fald omkring 42 mio. kr. ved årets udgang. Alt andet lige må det konstateres, at der allerede er disponeret over en stor del af kassen, uanset om udfordringerne i 2013 håndteres eller ej. Den gennemsnitlige kassebeholdning opgjort efter kassekreditreglen beregnes som gennemsnittet af alle likvide aktiver de seneste 365 dage. Som følge af det betydelige omfang af uforbrugte anlægsmidler i 2012 er den gennemsnitlige kassebeholdning løbende steget gennem året. Figur 6 viser udviklingen i den gennemsnitlige kassebeholdning det seneste år, frem til ultimo marts 2013.

38 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 36 Figur 6: Kassekreditreglen opgjort pr. måned Hvis regnskabet ender som indmeldt i Forventet Regnskab , så vil den gennemsnitlige kassebeholdning falde. Forbruges alt disponeret budget, vil den gennemsnitlige kassebeholdning til sidst være på niveau med den relativt lave kassebeholdning, som er beskrevet ovenfor. Såfremt der fortsat overføres betydeligt drifts- og anlægsbudget fra det ene år til det andet, så vil den gennemsnitlige kassebeholdning alt andet lige fastholde sit høje niveau. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at Forventet Regnskab giver et retvisende billede af Lejre Kommunes økonomiske situation. Det er administrationens vurdering, at den foreslåede strategi vil kunne medføre samlet budgetoverholdelse i Administrationen vurderer desuden, at det bør overvejes, hvorvidt det specialiserede voksenområde fortsat skal have overførselsadgang. Da Økonomiudvalget og Udvalget for Social, Sundhed & Ældre besluttede at give området overførselsadgang, var det i forventning om, at udfordringerne ville blive markant reduceret i løbet af Forventet Regnskab viser imidlertid, at dette ikke er tilfældet. Det vil være en udfordring i forhold til områdets styrbarhed, hvis der overføres et merforbrug på omkring 10 mio. kr., ligesom det vil betyde en stor ujævnhed i serviceniveau over årerne. Det vil derfor indgå i handleplanen for området, om administrationen fortsat kan anbefale overførselsadgang på området. Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Forventet Regnskab indeholder en række ansøgninger om finansierede. Dette vedrører flytning af budget fra en bevilling til en anden, som følge af at opgaver har flyttet sig, eller som følge af Lov- og cirkulæreprogrammets midtvejsregulering. Et eksempel er, at den centrale vikarbevilling omplaceres ud fra vikarforbrug i første halvår. Alle nettofinansierede kan ses i Bilag 7:

39 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 37 Samlet oversigt over alle finansierede og er desuden beskrevet i under de enkelte bevillinger i Bilag 1-6. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. Bilag 1 Økonomiudvalget 2. Bilag 2 Udvalget for Kultur & Fritid 3. Bilag 3 Udvalget for Børn & Ungdom 4. Bilag 4 Udvalget for Teknik & Miljø 5. Bilag 5 Udvalget for Job & Arbejdsmarked 6. Bilag 6 Udvalget for Social, Sundhed & Ældre 7. Bilag 7 Samlet oversigt over alle finansierede 8. Bilag 8 Anlægsredegørelse 9. Bilag 9 Oversigt over indefrosne midler

40 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side BU - Eventuelt Sagsnr.: Resumé: Indstilling: Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence:

41 Lejre Kommune Udvalget for Børn & Ungdom Side 39 Underskriftsside Asta Rasmussen (B) Connie B. Jensen (A) Rikke Zwisler Grøndal (A) Bjørn Lykke Sørensen (C) Julie Hermind (F) Laila Torp Madsen (V) Thomas Stokholm (V) /Lene Jensen

42 Bilag: 3.1. DriftsunderskudiFuglereden.pdf Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 10. september Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 78395/13

43 Information til kommunalbestyrelsen Grundet det nuværende børnetal i hele Lejre Kommune - og dermed også i Børnehuset Fuglereden, uforudsete udmeldinger samt den stadige usikkerhed omkring den fremtidige økonomiske situation omkring puljeinstitutionerne, vil hermed informere om et forventet underskud for Børnehuset Fuglereden. Vi er i fuld gang med at reducere vores omkostninger, således at vi stadig har mulighed for at drive vores skønne børnehus. Et børnehus som i den grad er i tråd med Lejrestrategi 2012 og Lejre - Den Økologiske Kommune. Vi har i det daglige stor fokus på naturoplevelser og udeliv.til stor glæde for store som små. Vi spiser 100 % økologisk (og faktisk har vi kun brugt kr ,- i råvarer til første kvartal af 2013!) og alle vores rengøringsmidler mm. er også økologiske. Vi har solvarmeanlæg, masseovne og varmer op CO2 neutralt - så mere kan vi næsten ikke gøre, for at leve op til Lejrestrategien... Hvis vi ikke for tilmeldt flere børn er det, med det nuværende driftstilskud, desværre ikke muligt for os, at tilpasse omkostningerne hurtigt nok uden at oparbejde et underskud. Vi har opsagt aftalen med vores rengøring, som forældrene i stedet selv vil stå for. Dette tiltag giver en besparelse på kr for resten af året. Dette er dog ikke nok til at undgå et underskud. Vedlagt er et revideret budget for 2013 med budgetteret underskud, som ikke kan dækkes af vores egenkapital, som primo 2013 var på cirka kr Set i lyset af, at børnetallet i Lejre Kommune ikke er højt samt at vi (som nævnt ovenfor) lever op til Lejrestrategien, har vi en forhåbning om, at I i kommunalbestyrelsen vil dække dette underskud - ligesom I f.eks. har dækket underskuddet i Lærkereden de senere år, først ved ekstra driftstilskud, siden 40-børnsgaranti, og i sidste omgang ved at eftergive den opbyggede gæld (kr. 1,35 mio.). Dermed er vores forventning også, at Kommunalbestyrelsen lever op til lighedsprincippet i forvaltningsloven, således at vi også i fremtiden kan tilbyde Børnehuset Fuglereden, som en del af Lejre Kommunes mangfoldighed af dagtilbud. Vi vil meget gerne give en yderligere uddybning af ovenstående samt komme med løsningsforslag, som kan bruges af kommunen, hvis dette skulle have Jeres interesse. Desuden vil vi meget gerne tilbyde Lejre Kommune en hjælpende hånd, såfremt der kan være brug for dette vedr. til økologisk bespisning mm. i andre institutioner i kommunen. På vegne af Børnehuset Fuglereden Jacob Bjørn Hansen - formand for bestyrelsen

44 Bilag: 3.2. Budget Fuglereden2013.pdf Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 10. september Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 78394/13

45 Budget for perioden 1/1-31/ Skovbørnehaven Fuglereden, 4320 Lejre Forældreindbetalinger ,60 Madordning ,00 Kommunalt tilskud ,83 Tilskud fra andre kommuner mgl. Indtægter i alt ,43 Lønninger Fastansat ,00 Lønninger Vikarer Uddannelse ,00 Legetøj, Materialer ,00 Inventar, småanskaffelser - Husets vedl. Ind og udvendig ,00 Forplejning ,00 Kontorhold, Telefon, kontingent ,00 Varme, El ,00 Rengøring ,00 Forsikring ,00 Revision, bogføring ,00 Diverse, annoncer 2.000,00 Bistand - Gebyrer, PBS og Bank 5.000,00 Feriepengehensættelse - Multihus omkst. - Køb af Multihus Sponsorater til køb af Multihus Udgifter i alt ,00 Drifts resultat ( ,57)

46 Bilag: 5.1. Deltagerliste stormøde 18 september 2013.pdf Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 10. september Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 87830/13

47 NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Anne Louise Terreni Center for Skoletilbud E ante@lejre.dk Internt notat Deltagerliste til stormøde d. 18. september 2013 Dato: 22. august 2013 J.nr.: Skolebestyrelser samt fire-fem interessenter som udvælges og inviteres af skole/bestyrelse Ungdomsskolen (Lars Korsbæk samt to fra bestyrelsen) Kommunalbestyrelse Direktion Centerchef for kultur og fritid Thure Dan Petersen Centerchef for social og familie Marianne Kruse Centerchef for dagtilbud Dennis Danielsen Jobcenterchef Lone Lykke Marker Ledende psykolog Vivi Anker Centerudvalg Lokaludvalg Folkeoplysningsudvalget (formand og næstformand) Musikskolen (Stefan Moulvad samt to fra bestyrelsen) Halbestyrelse (Rene Emil Andersen samt formand og næstformand) Folkebiblioteket (Erik Barfoed) UU-vejledere (leder Kenneth Sejlsø Andersen kennethsa@uu-roskilde.dk) Roskilde Katedralskole - Rektor Claus Niller: rknl@rks-gym.dk 10. klasse center Roskilde - Skoleinspektør Lars Gorm Hansen larsgh@roskilde.dk Slagteriskolen i Roskilde - Direktør Marlene Selvig Hansen ms@ucr.dk Produktionsskolen Kohinoor, Lejre - Forstander Troels Sørensen kontakt@kohinoor.nu Roskilde Tekniske Skole - Forstander Karl-Åge Hornshøj Poulsen kp@rts.dk Roskilde Handelsskole - Uddannelseschef Ulla Sørensen ulla@rhs.dk Erhvervsskolen i Holbæk EUC Nordvestsjælland - Direktør Jens Kronborg eucnvs@eucnvs.dk Lokalt Arbejdsmarkedsråd LAR - Formand Poul Christensen poul.christensen.219@3f.dk og Næstformand Niels Lorentzen Niels@nlelectric.dk

48 Bilag: 5.2. Folkeskolereformen plan for arbejdet i Lejre Kommune udvalg.ppt Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 10. september Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 87829/13

49 Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereformen i Lejre Kommune Evaluation only. Created with Procesplan Aspose.Slides for og.net organsiering 3.5 Client Profile Copyright Aspose Pty Ltd

50 Planen for arbejdet med folkeskolereformen i Lejre Kommune Mål med reformen Hovedelementerne Evaluation i reformen only. Created Den with økonomiske Aspose.Slides udfordring.net 3.5 Client Profile Mulig håndtering Copyright af den økonomiske Aspose udfordring Pty Ltd. Konsekvenser for nuværende serviceniveau og elevtildelingsmodel. Proces og tidsplan

51 Suveræne skoler og Folkeskolereformen Evaluation only. Created Et fagligt with Aspose.Slides løft af folkeskolen for.net 3.5 Client Profile Copyright Aspose Pty Ltd. fremmer Suveræne Skoler i Lejre Kommune udvikles

52 Reformens mål Reformen gælder for alle folkeskoler og specialskoler Evaluation only. Created with Aspose.Slides Et fagligt løft for af.net folkeskolen 3.5 Client Profile Copyright Aspose Pty Ltd. Alle elever Copyright skal udfordres, så Aspose deres potentialer Pty Ltd. udnyttes Betydningen af social baggrund skal mindskes i forhold til elevernes faglige resultater Tilliden og trivslen i skolen skal styrkes

53 Hovedelementer i reformen Længere skoledag Flere fagopdelte timer og ny tid til understøttende undervisning Understøttende undervisning kan varetages lærere, pædagoger eller andre med relevante kompetencer Timetal i dansk, matematik, Evaluation natur/teknik only. og musik øges Created Engelsk with fra Aspose.Slides 1. kl., andet fremmedsprog for.net fra kl. Client valgfag Profile fra 7. kl Copyright Aspose Pty Ltd. Bevægelse i gennemsnit 45 min om dagen Faglig fordybelse og lektiehjælp Forenkling af fælles mål Samarbejde mellem folkeskole og idræts-, kultur og foreningsliv Folkeskole og musikskole og billedskole forpligtes til samarbejde Efteruddannelse af medarbejdere og ledere Færre centrale regler om elevplaner, kvalitetsrapporter, pædagogisk råd, klasselæreropgaver mv

54 Kommunale beslutninger ved reformens implementering i Lejre Kommune. 1. Beslutninger om reformen, som kan tages når budgettet vedtages. Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile Kommunale Copyright pædagogiske kvalitets Aspose -beslutninger Pty Ltd. før planlægning af første år i den ny skole 3. Kommunale styrelses - rammebeslutninger for den ny skole

55 Trin 1: Ressourcer og rammer for folkeskolereformen. I budgetoplægget for 2014, der er i høring nu, lægger de økonomiske rammer op til følgende konsekvenser i skolen: Både pædagoger og lærere arbejder i skolen. Der tages udgangspunkt i medarbejderne er på skolen i hele deres arbejdstid. Det prioriteres, at Evaluation der er en god only. sammenhæng hen over dagen for både elever og ansatte. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile Copyright Aspose Pty Ltd. Den understøttende undervisning læses af både lærere og pædagoger. Den understøttende undervisning veksles ikke til fagopdelt undervisning. Faglig fordybelse/lektiehjælp lægges som en del af den understøttende undervisning Pauser henover skoledagen vil forekomme i et omfang svarende til nu. SFO-tilbuddet er organiseret som nu som en del af skolerne

56 Trin 2: Kommunale pædagogiske kvalitets -beslutninger før planlægning af første år i den ny skole For at nå det faglige løft i folkeskolen og for fortsat at understøtte det fælles Evaluation skolevæsen only. i Lejre Kommune, skal der kommunalt tages stilling til, på Copyright Aspose Pty Ltd. hvilke områder, og i hvilken grad skolerne skal arbejde efter fælles pædagogiske rammer og faglige mål? Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile

57 Trin 2: Kommunale pædagogiske rammer for planlægning af første år i den ny skole Væsentlige temaer i reformen som skal bidrage til det faglige løft af folkeskolen: Kvaliteten i den fagopdelte undervisning Variation, herunder Evaluation forskellige læringsmiljøer only. Created with Bevægelse Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile Copyright Aspose Pty Ltd. Den åbne skole Digitalisering Ro og klasseledelse De ældste elever valgfag, talent UEA Undervisningsmiljø og trivsel Inklusion Forældresamarbejdet Klasselærerfunktionen Elevinddragelse

58 3. Kommunale styrelses - rammebeslutninger for den ny skole Temaer som reformen lægger nye veje for: Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile Pædagogisk Copyright råd Aspose Pty Ltd. Skolebestyrelserne Kvalitetsrapporten udviklingsredskab Læringsmål udvikling af elevplanerne

59 Den videre proces for skolereformens implementering i Lejre Kommune. Trin 1: I fastlæggelsen af budgetrammen for Center for Skoletilbud tages stilling til sammenhæng mellem fritidstilbud og undervisning, faggrupperne Evaluation i skolen, rammen for den only. Created understøttende with Aspose.Slides undervisning, for arbejdstid.net 3.5 og Client anlæg. Profile Trin 2: Copyright Aspose Pty Ltd. Kommunale kvalitative og pædagogiske beslutninger om skolereformens implementering, der skal virke det første år i den nye folkeskole Trin 3: Kommunale styrelsesmæssige rammebeslutninger for den ny skole

60 Vilkår for implementeringen af reformen Afgørende vilkår, der skal afklares og udvikles undervejs: Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile Ny lov om Copyright lærernes arbejdstid Aspose Pty Ltd. Kompetenceløft for skoleledelserne Kompetenceløft for medarbejderne

61 Udkast til Organisering af arbejdet med planlægningen af reformen Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile Copyright Aspose Pty Ltd

62 Udkast til Organisering af arbejdet med planlægningen af reformen Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile Copyright Aspose Pty Ltd

63 Tidsplan for processen Planlagte møder til processtart: 20. august: Kick of med skoleledelser og borgmester Evaluation only. Created 30. with august: Aspose.Slides Temadrøftelse for på.net budgetseminar 3.5 Client Profile Copyright Aspose Pty Ltd. 18. september: Stormøde med alle interessenter 16. november: Pædagogisk dag med alle medarbejdere?. Januar: Stormøde

64 De nu planlagte møder og kurser i processen Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile Copyright Aspose Pty Ltd

65 Bilag: 5.3. Invitation stormøde 18 september 2013.pdf Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 10. september Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 87827/13

66 Invitation til stormøde onsdag d. 18. september kl i Allerslev Skoles kantine Et fagligt løft af folkeskolen - hvad betyder den nye Folkeskolereform for skolen og interessenterne omkring den? Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Center for Skoletilbud Dato: September 2013 Sammenhæng i skoledagen Udskoling Understøttende undervisning Lektiehjælp og faglig fordybelse Forældresamarbejde Samarbejde mellem folkeskole og idræts-, kultur og foreningsliv Bevægelse Kvalitet er blot nogle af temaerne i den nye folkeskolereform. Vi står med andre ord overfor en meget stor og spændende forandring af folkeskolen, hvor forskellige interessenter i og omkring skolen er vigtige medspillere. I indbydes derfor til at komme med idéer, som kan bidrage til det videre arbejde med den nye Folkeskolereform i Lejre Kommune. Aftenen indledes med et kort oplæg om de vigtigste elementer i den nye reform. Herefter får vi nogle bud på, hvordan reformens mål kan nås, hvordan rammer sættes, og hvilket samarbejde og indhold skolen kan komme til at rumme. Oplæggene vil være afsæt for en dialog i workshops omkring temaer, som deltagerne finder relevante. Input fra disse skal bidrage til den videre proces med at forme Suveræne Skoler i Lejre Kommune. Du kan læse mere om Folkeskolereformen på Undervisningsministeriet hjemmeside og på Lejre Kommunes hjemmeside finder du Skolevisionen Suveræne Skoler i Lejre Kommune Der vil blive serveret sandwich, frugt og kaffe/the i løbet af aftenen. Af hensyn til planlægningen samt forplejning på mødet skal tilmelding ske senest den 12. september på mailen centerforskoletilbud@lejre.dk meget gerne en samlet tilmelding fra de enkelte bestyrelser, LU m.v. På Udvalget for Børn & Ungdoms vegne Asta Rasmussen, Formand

67 Bilag: 6.1. Brev KKR august 2014 Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 10. september Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 86826/13

68

69 Bilag: 6.2. Oversigt over lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 10. september Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 86825/13

70 Oversigt over lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Oversigt over lands- og landsdelsdækkende tilbud Tilbud Beliggenhed Beskrivelse Antal pladser i 2014 Kofoedsminde Region Sjælland Beskyttet beskæftigelse (SEL 103) 45 Sikret ophold (SEL 108, stk 6) 34 Børneskolen Filadelfia Region Sjælland Specialundervisning (FSL 20, stk. 3) 11,5 Center for Døve Hovedstadsregionen Beskyttet beskæftigelse (SEL 103) 52 Aktivitets- og samværstilbud (SEL 104) 63 Midlertidigt botilbud (SEL 107) 5 Længerevarende ophold (SEL 108) 95 Center for Døvblindhed og Høretab Region Nordjylland Døvblindhed: Aktivitets- og samværstilbud (SEL 104) 31 Midl. Døgnophold, unge (SEL 107) 8 Døgnophold, voksne (SEL 108) 38 Skoleafdeling, børn og unge(fsl 20, stk. 3) 11 Døgnophold, børn og unge (SEL nr. 6) Skoleafdeling voksne (LSV 1, Stk. 2) 42 Høretab: Skoleafdeling, børn og unge (FSL 20, stk.3) Skoleafdeling,voksne (LSV 1, stk. 2) Aflastningstilbud (SEL 66, nr. 6) lektioner timer Center for Høretab Region Syddanmark Skoleafdeling (FSL 20, stk. 3) 42 E evhjem(sel 66 nr.6) 15 Nyborgskolen Region Syddanmark Skoleafdeling (LSV 1, stk 3) 18 Boafsnit (SEL 108) 18 Refsnæsskolen/Synscenter Refsnæs Region Sjælland Døgnophold (SEL 66 nr. 6 / 107) 38 Klubtilbud (SEL 36) 19,5 Undervisning (FSL 20, stk. 3) 30 Undervisning (LSV 1, stk 2) STU 9 7 Institut for Blinde og Svagsynede Hovedstadsregionen Midlertidigt ophold (SEL 107) 19 Længerevarende ophold (SEL 108) 7 Aktivitets- og samværstilbud(sel 104) 16 Erhvervsuddannelser 24 STU 15 Synsrehabilitering (Rehabilitering, 85) 8 Børneklinikken Hovedstadsregionen Udredning og kurser Efterspørgselsdrevet* Skolen på Kastelsvej Hovedstadsregionen Undervisning (FSL 20, Stk. 3) 37 Geelsgårdsskolen Hovedstadsregionen Undervisning på døgntilbud (FSL 20 stk. 3) Voksenundervisning (Lov om voksenundervisning) Aktivitets- og samværstilbud (SEL 104) Klubtilbud (SEL 36) 67 Døgntilbud (SEL 66 nr. 6) 7 Aflastning (SEL 66 nr. 6,afl.) 7 Ungdomsuddannelse (Lov om ungdomsuddannelse)

71 Oversigt over lands- og landsdelsdækkede sikrede afdelinger Tilbud Beliggenhed Beskrivelse Antal pladser i 2014 Kompasset Region Nordjylland Sikret afdeling (SEL 66 nr. 6) 8 Koglen Region Midtjylland Sikret afdeling (SEL 66 nr. 6) 10 Grenen Region Midtjylland Sikret afdeling (SEL 66 nr. 6) 15 Egely Region Syddanmark Sikret afdeling (SEL 66 nr. 6) 19 Bakkegården Region Sjælland Sikret afdeling (SEL 66 nr. 6) 20 Stevnsfortet Region Sjælland Sikret afdeling (SEL 66 nr. 6) 15 Sølager Hovedstadsregionen Sikret afdeling (SEL 66 nr. 6) 21 Sønderbro Hovedstadsregionen Sikret afdeling (SEL 66 nr. 6) 18

72 Bilag: 6.3. Paragrafområder i rammeaftalen for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet 2014 Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 10. september Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 86824/13

73 Paragrafområder i rammeaftalen for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Rammeaftalen dækker følgende områder og paragraffer i Sociallovgivningen (Lov om social service): Børn og unge ( 32, 36, 66, 67) Stofmisbrug ( 101, 103, 104, 105, 107 og 108) Voksne Handicappede ( 103, 104, 105, 107 og 108) Voksne Sindslidende ( 103, 104, 105, 107 og 108) Herberg og Forsorgshjem ( 110) Kvindekrisecentre ( 109) Rammeaftalen dækker følgende områder og paragraffer i lov om folkeskolen og lov om specialundervisning for voksne: Specialundervisning for børn (iht. Folkeskolelovens 20, stk 3) herunder lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud for børn og unge under 18 år Specialundervisning for voksne (iht.lov om specialundervisning for voksne 1, stk. 2 og 1, stk 3.) Specialundervisning for børn (iht. Folkeskolelovens 20, stk. 2 1 ), herunder specialskoler og klasser 2. Desuden skal kommunalbestyrelserne og regionsrådene, ifølge bekendtgørelsen om rammeaftaler af 13. marts 2011, i forbindelse med fastlæggelse af udviklingsstrategien sikre indbyrdes koordinering om de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger 3. I spørgeskemaet til kommunerne er derfor spurgt til følgende paragrafområder: 1. Børn og Unge 1 Det påhviler kommunalbestyrelsen at sørge for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til de i stk 1 nævnte børn og unge, herunder børn og unge, hvis udvikling stiller krav om en særlig hensyntagen eller støtte, der bedst kan opfyldes på specialskoler eller i specialklasser eller for hvem undervisning kun kan gennemføres med støtte i den overvejende del af undervisningstiden. Endvidere påhviler det kommunalbestyrelsen at sørge for specialpædagogisk bistand til børn der endnu ikke har påbegyndt skolegangen. Stk 1:. Det påhviler kommunalbestyrelsen at sørge for undervisning i grundskolen og 10. klasse af børn og unge under 18 år, der bor eller opholder sig i kommunen, og hvis forældre ønsker dem optaget i folkeskolen, jf. 54. (Folkeskoleloven, LBK nr 998 af 16/08/2010) 2 Specialundervisningen efter Folkeskolelovens 20 stk. 2 er ikke en del af rammeaftalen jf. rammeaftalelovgivningen, men de 17 kommuner i region sjælland har valgt at koordinere de tilbud (specialskoler),hvor der er mindst 5 kommuner, der bruger tilbuddet. Jf. allonge i bilag I forbindelse med fastlæggelsen af udviklingsstrategien skal kommunalbestyrelser og regionsråd sikre indbyrdes koordinering regionerne imellem om de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud, som er nævnt i bekendtgørelse om principper for kommunernes finansiering af tilbuddene ved de mest specialiserede landsog landsdelsdækkende tilbud. Derudover skal kommunalbestyrelser og regionsråd sikre koordinationen af sikrede afdelinger.

74 1.1 Dagtilbud SEL 32 Efterspørgsel 1.2 Dagtilbud SEL 32 Udbud 1.3 Klubtilbud SEL 36 Efterspørgsel 1.4 Klubtilbud SEL 36 Udbud 1.5 Generelt godkendte plejefamilier og generelt godkendte kommunale plejefamilier SEL 66, nr. 1 og 2. Efterspørgsel 1.6 Generelt godkendte plejefamilier og generelt godkendte kommunale plejefamilier SEL 66, nr. 1 og 2. Udbud 1.7 Opholdssteder for børn og unge efter SEL 66 nr. 5 Efterspørgsel 1.8 Opholdssteder for børn og unge efter SEL 66 nr. 5 - Udbud 1.9 Døgninstitutioner efter SEL 66 nr. 6 Efterspørgsel 1.10 Døgninstitutioner efter SEL 66 nr. 6 Udbud 1.11 Aflastningstilbud SEL 67 stk. 2 Efterspørgsel 1.12 Aflastningstilbud SEL 67 stk. 2 Udbud 1.13 Døgntilbud SEL 67 stk. 2 Efterspørgsel 1.14 Døgntilbud SEL 67 stk. 2 Udbud 2. Stofmisbrug 2.1 Behandlingstilbud SEL 101 Efterspørgsel 2.2 Behandlingstilbud SEL 101 Udbud 2.3 Dagtilbud SEL 103 Efterspørgsel 2.4 Dagtilbud SEL 103 Udbud 2.5 Dagtilbud SEL 104 Efterspørgsel 2.6 Dagtilbud SEL 104 Udbud 2.7 Døgntilbud SEL 107 & 108 samt almenboligloven 105 Efterspørgsel 2.8 Døgntilbud SEL 107 & 108 samt almenboligloven 105 Udbud 3. Voksne handicappede 3.1 Dagtilbud SEL 103 Efterspørgsel 3.2 Dagtilbud SEL 103 Udbud 3.3 Dagtilbud SEL 104 Efterspørgsel 3.4 Dagtilbud SEL 104 Udbud 3.5 Døgntilbud SEL 107 & 108 samt almenboligloven 105 Efterspørgsel 3.6 Døgntilbud SEL 107 & 108 samt almenboligloven 105 Udbud 3.7 Aflastningstilbud SEL 107 Efterspørgsel 3.8 Aflastningstilbud SEL 107 Udbud 3.9 Plejeboliger efter lov om boliger for ældre og personer med handicap 4. Voksne sindslidende 4.1 Dagtilbud SEL 103 Efterspørgsel 4.2 Dagtilbud SEL 103 Udbud 4.3 Dagtilbud SEL 104 Efterspørgsel 4.4 Dagtilbud SEL 104 Udbud 4.5 Døgntilbud SEL 107 & 108 samt almenboligloven 105 Efterspørgsel 4.6 Døgntilbud SEL 107 & 108 samt almenboligloven 105 Udbud 5. Herberg og Forsorgs-hjem 5.1 Midlertidigt ophold til personer med særlige sociale problemer SEL Efterspørgsel

75 5.2 Midlertidigt ophold til personer med særlige sociale problemer.sel Udbud 6. Kvindekrisecentre 6.1 Midlertidigt ophold til voldsramte kvinder SEL 109 Efterspørgsel 6.2 Midlertidigt ophold til voldsramte kvinder SEL 109 Udbud 7. Specialundervisning for Voksne 7.1 Lov om specialundervisning 1, stk. 2. og stk 3. - Efterspørgsel 7.2 Lov om specialundervisning 1, stk. 2. og stk. 3 Udbud 8. Specialundervisning for Børn 8.1 Folkeskoleloven 20 stk.2 - Efterspørgsel 8.2 Folkeskoleloven 20 stk.2 - Udbud 9. Specialundervisning for Børn (herunder lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud for børn og unge under 18 år) 9.1 Folkeskoleloven 20 stk.3 - Efterspørgsel 9.2 Folkeskoleloven 20 stk.3 - Udbud Ift. de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger varetages koordinering og samarbejde om udvikling og kapacitet i samarbejde mellem de 5 regioner og kommunerne. Spørgsmål om udbud og efterspørgsel af pladser mv. indgår derfor også i spørgeskema til de kommunale redegørelser.

76 Bilag: 6.4. Allonge Specialundervisning i Folkeskolen 2014 Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 10. september Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 86823/13

77 Allonge: Specialundervisning i Folkeskolen (jf. folkeskoleloven 20, stk.2:) Specialundervisningsområdet i folkeskolen består af 1 : Specialundervisning for børn iht. Folkeskolelovens 20, stk. 2 2, herunder specialskoler og klasser Specialundervisning for børn iht. Folkeskolelovens 20, stk 3 herunder lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud for børn og unge under 18 år Specialundervisning iht. folkeskoleloven 20 stk. 2 er kommunernes ansvar og løses i folkeskolen. Denne specialundervisning er ikke en del af lovgivningen om rammeaftalen, hverken før eller efter ændringen af, at planlægningen og koordineringen er overgået til kommunerne dette forår. Specialundervisningen efter Folkeskolelovens pgf. 20 stk. 2 er ikke en del af rammeaftalen jf. rammeaftalelovgivningen, men de 17 kommuner i region sjælland har valgt at koordinere de tilbud (specialskoler),hvor der er mindst 5 kommuner, der bruger tilbuddet- gennem dette eksisterende tværkommunale samarbejdsforum som styregruppen for rammeaftalen udgør og politisk koordineres i KKR.. Det er besluttet i KKR at de 17 kommuner ikke skal have to styregrupper, men vælger at se det specialiserede område under et for de tilbud, som kommunerne har behov for at udvikle og koordinere kommunerne imellem, uanset om det er sociale tilbud eller specialundervisningstilbud. Dette ud fra den praktiske vinkel at det er relevant at drøfte planlægning og koordinering af alle tilbud i et fora, når det handler om de tilbud, hvor kommunerne har brug for at købe/sælge af hinanden. Tilbud, hvor mere end 5 kommuner bruger tilbuddet skal indgå i nærværende allonge til rammeaftalen med aftaler tilsvarende dem som er gældende for den egentlige rammeaftale herunder udviklingsstrategi og styringsaftale samt takstaftale.. Omfattede institutioner: Ellebækskolen - Køge Fjordskolen Roskilde Bugtskolen Greve Nebs Møllegård Ringsted kommune Lindersvold Faxe Kommune 1 Ifht. den tidligere rammeaftale er der sket en udvidelse bla. med adfærdsvanskelige børn og specialskoler mv. 2 Det påhviler kommunalbestyrelsen at sørge for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til de i stk 1 nævnte børn og unge, herunder børn og unge, hvis udvikling stiller krav om en særlig hensyntagen eller støtte, der bedst kan opfyldes på specialskoler eller i specialklasser eller for hvem undervisning kun kan gennemføres med støtte i den overvejende del af undervisningstiden. Endvidere påhviler det kommunalbestyrelsen at sørge for specialpædagogisk bistand til børn der endnu ikke har påbegyndt skolegangen. Stk 1:. Det påhviler kommunalbestyrelsen at sørge for undervisning i grundskolen og 10. klasse af børn og unge under 18 år, der bor eller opholder sig i kommunen, og hvis forældre ønsker dem optaget i folkeskolen, jf. 54. (Folkeskoleloven, LBK nr 998 af 16/08/2010) Sagsnr.: Dokumentnr.:

78 Bilag: 6.5. STANDARDKONTRAKT PÅ BØRNEOMRÅDET Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 10. september Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 86822/13

79 STANDARDKONTRAKT PÅ BØRNEOMRÅDET Barnet/den unge Familieforhold/Værgemål [navn] [cpr.nr.] [Folkeregisteradresse] Moderen: Navn: Adresse: Telefon: Faderen: Navn: Adresse: Telefon: Angiv forældremyndighedsindehaver: Moderen Faderen Fælles forældremyndighed Uafklaret - Forældremyndighedsforholdet behandles i statsforvaltningen. Anden forældremyndighedsindehaver eller værge Navn: Adresse: Telefon: Handlekommune Betalings- og handlekommune er samme kommune Handlekommune (Myndighed): Kommunenavn: Forvaltning: Adresse: Postnr.: By: EAN-nr.: Handlekommune - Kontaktperson: Navn: Telefon:

80 Betalingskommune Betalingskommune (Myndighed): Kommunenavn: Forvaltning: Adresse: Postnr.: By: EAN-nr.: Betalingskommunens kontaktperson: Navn: Telefon: Leverandør Tilbud: Kommunalt tilbud: EAN nr. Regionalt tilbud: EAN nr. Privat tilbud: CVR-nr.: EAN-nr.: Tilbud: [Tilbuddets navn] [adresse] [by og postnr.] Kontaktperson: [navn] [telefon] [ ] Rammeaftalens styringsaftale Er leverandøren omfattet af styringsaftalen i rammeaftalen for social- og specialundervisningsområdet? Nej Ja. Styringsaftalen for region Styringsaftalen skal vedtages en gang årligt. Dette sker i kommunalbestyrelsen senest den 15. oktober hvert år. Såfremt en eventuel justering af styringsaftalen giver anledning til justering af dele af denne kontrakt, skal leverandør meddele handlekommunen dette senest den 15. november i indeværende år. Uden denne orientering gælder hidtidige vilkår uændret. Orienteringen rettes til den enhed, som er opgivet som myndighed under handlekommunen, jf. feltet Handlekommune. 2

81 Leverandørens ydelser Primær foranstaltning: Foranstaltningens art/type (efter servicelovens 52, stk. 3, nr. 1-9 og stk. 4): Sæt kryds. Dagforanstaltning Støtte i hjemmet Behandling Døgnophold for familien Aflastningsophold Fast kontaktperson Anbringelse Praktiktilbud Anden hjælp Foranstaltningen startdato: Foranstaltningens slutdato: Foranstaltningens omfang: Dato for behandlingsplanens forelæggelse for handlekommunen: Opfølgningsinterval/-dato vedr. handleplan og behandlingsplan: Supplerende foranstaltning 1: Foranstaltningens art og paragraf: Beskriv Foranstaltningens startdato: Foranstaltningens slutdato: Foranstaltningens omfang Dato for behandlingsplanens forelæggelse for køber: Opfølgningsinterval/-dato: Skoledel i forbindelse med social tilbud: Skoledel er godkendt af PPR Foranstaltningens art: Beskriv Foranstaltningens startdato: Foranstaltningens slutdato: Opfølgningsinterval/-dato: Tilsyn foretages af PPR/tilsynsenhed i Evt. andre ydelser: Formålet med foranstaltningen og evt. supplerende foranstaltninger fremgår af handleplanen (SEL 140), som handlekommunen er ansvarlig for bliver vedlagt denne 3

82 kontrakt som bilag. Leverandørens ydelser leveres i overensstemmelse med målene i handleplanen. Leverandøren modtager kun de dele af handleplanen, som der er indgået samtykke om. Leverandøren udarbejder, jf. gældende lovgivning, en behandlingsplan inden for tre måneder fra denne kontrakts underskrift og fremsender den/indgår i dialog med handlekommunen efter nærmere aftale med henblik på evt. justeringer i handleplanen. Når behandlingsplan og mål i handleplan er indarbejdet og evt. justeringer fundet sted, kan ændringer ikke umiddelbart foretages før opfølgning med mindre helt særlige forhold indtræder og parterne i fællesskab beslutter, hvordan dette håndteres. Såfremt der sker ændringer med betydning for handleplan og behandlingsplan er parterne forpligtigede til gensidig orientering. Statusmøde indkaldes af Pris Den samlede pris i henhold til gældende aftale udgør årligt: Primær foranstaltning (kr. pr. år): Supplerende foranstaltning 1 (kr. pr. år): Supplerende foranstaltning 2 (kr. pr. år): Skoledel (kr. pr. år): Befordring (kr. pr. år): Total afregning pr. år: Afregningen pr. år fordeles på 11 mdr. pr. år 12 mdr. pr. år. Prisen for den primære foranstaltning: Pris/takst pr. time: Pris/takst pr. dag/døgn: Pris/takst pr. måned: Pris/takst pr. år Anden pris: Pris for supplerende foranstaltning 1: Pris/takst pr. time: Pris/takst pr. dag/døgn: Pris/takst pr. måned: Pris/takst pr. år Anden pris: 4

83 Pris for supplerende foranstaltning 2: Pris/takst pr. time: Pris/takst pr. dag/døgn: Pris/takst pr. måned: Pris/takst pr. år Anden pris: Skoledel: Pris/takst pr. time: Pris/takst pr. dag/døgn: Pris/takst pr. måned: Pris/takst pr. år Anden pris: Befordring: Såfremt leverandøren yder befordring af barnet eller den unge, som kommunen (køber) skal afholde udgiften for, beskrives omfang og afregning herfor efterfølgende her: Generelt: For tilbud omfattet af rammeaftalen beregnes prisen/taksten årligt i forbindelse med indgåelsen af styringsaftalen. For private tilbud beregnes prisen/taksten ved godkendelse af tilbuddets budget. Såfremt prisen/taksten ændres skal leverandøren orientere køber herom. Leverandøren skal senest den 15. december hvert år fremsende dokumentation for den godkendte pris for det kommende år. Evt. uddybning af ydelsens/ydelsernes indhold Barnets/den unges egenbetaling Skal barnet/den unge bidrage med egenbetaling: ja nej Opholdsbetaling sker til: Afregningsfrister Leverandør fremsender løbende månedsvise regninger. Betalingskommunen betaler fremsendte regninger månedsvis med en maximal betalingsfrist på 30 dage. Opsigelsesvarsler Leverandør og køber kan begge opsige aftalen med maximalt løbende måned + 30 dage varsel. Aftalen kan altid ophøre efter gensidig aftale. 5

84 Såfremt leverandøren vælger ikke at tage ansvar for barnet / den unge i opsigelsesperioden, stopper betalingen fra den dag barnet / den unge forlader stedet. Efterregulering ved lukning af pladser/tilbud Forpligtelsen følger styringsaftalens fordeling, jf. feltet Rammeaftalens styringsaftale Ved eventuel lukning af pladser eller tilbuddet i sin helhed gælder følgende forpligtelse for køber: Samarbejde og ansvar Leverandøren forpligter sig til at indholdet i tilbuddet / foranstaltningen leveres som aftalt. Både leverandør og handle- / betalingskommune er forpligtet til at leve op til god forvaltningsskik. Såfremt leverandør ikke kan levere det aftalte indhold, er leverandør forpligtet til at underrette handlekommunen herom uden udsættelse. Såfremt leverandør misligholder aftalen og såfremt der ikke inden for rimelig tid kan findes en forsvarlig og mellem parterne aftalt løsning, kan betalingskommunen uden varsel ophæve kontrakten. Forsikringsforhold Leverandør er altid forpligtet til at tegne nødvendige og relevante forsikringer, herunder forsikringer vedrørende skader på barnet / den unge. Leverandøren har tegnet følgende forsikringer, som har betydning for barnets / den unges ophold / tilstedeværelse på stedet: Ansvarsforsikring Ulykkesforsikring Arbejdsskadeforsikring Bilforsikring Brand- og husforsikring Andet: Barnet/den unge eller dennes familie oplyser at have tegnet følgende forsikringer: Ansvarsforsikring Ulykkesforsikring Andet: 6

85 Tilsyn Tilsynsenheden i Holbæk fører det generelle, driftsorienterede tilsyn. Handlekommune fører det personrettede tilsyn. Forvaltningsretslige krav Leverandør er omfattet af reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven i forhold til den opgave, der udføres efter denne aftale, jf. lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 43. Leverandør skal overholde gældende regler om magtanvendelse og indberetning heraf. Leverandør skal leve op til mål og intentioner i handleplanen og behandlingsplanen. Genforhandling Kontrakten kan til enhver tid gøres til genstand for forhandling og kan ophøre efter gensidig aftale. Uden genforhandling kan der ikke ændres i de vilkår, herunder prisen, der gælder for denne aftale. Ændres indsatsen uden forudgående aftale påhviler det økonomiske ansvar således leverandøren, indtil en eventuel genforhandling af kontrakten. Bilag Handleplan (SEL 140) fra handlekommunen (bilag nr. XX) Andet: Kontraktperiode Underskrifter Startdato: [dato] Slutdato: [dato] Handlekommune: Dato: Leverandør: Dato: 7

86 Bilag: 6.6. Standardkontrakt Voksenområdet Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 10. september Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 86821/13

87 STANDARDKONTRAKT FOR KØB AF YDELSER PÅ DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE BILAG TIL 2014 STYRINGSAFTALEN FOR REGION SJÆLAND OBS: Der gøres opmærksom på at der kan være uoverensstemmelse mellem boliglovgivningen, serviceloven og evt. gældende rammeaftale ift. opsigelse af tilbud. (Pkt. 11 i kontrakten)

88 STANDARDKONTRAKT FOR KØB AF YDELSER PÅ DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE BILAG TIL 2014 STYRINGSAFTALEN FOR REGION SJÆLAND Kontrakten er først gældende, når begge parter har underskrevet. Ydelser aftalt efter denne kontrakt er først forpligtigende for parterne, når begge parter har underskrevet. 1 Borgeren [navn] [cpr.nr.] 2 Værgemål [værgemålets karakter] [navn] [cpr.nr.] [adresse] 3 Køber Betalingskommune - Myndighed: [Kommunenavn] [Forvaltning] [Adresse] [Postnr.:] [By] [EAN-nr.:] 4 Handlekommune Betalingskommune - Kontaktperson: [navn] [telefon] [ ] [Funktion] Handlekommune er den samme som betalingskommune Handlekommune - Myndighed: [Kommunenavn] [Forvaltning] [Adresse] [Postnr.:] [By] [EAN-nr.:] Handlekommune - Kontaktperson: [navn] [telefon] [ ] [Funktion] 5 Leverandør Driftsherre: Kommunalt tilbud: EAN-nr.: Regionalt tilbud: EAN-nr.: Privat tilbud: CVR-nr.: Tilbud: [Tilbuddets navn] [adresse] [by og postnr.] 2

89 STANDARDKONTRAKT FOR KØB AF YDELSER PÅ DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE BILAG TIL 2014 STYRINGSAFTALEN FOR REGION SJÆLAND 6 Er leverandøren omfattet af styringsaftalen i rammeaftalen for social- og specialundervisnings området Kontaktperson: [navn] [telefon] [ ] [Funktion] Nej Ja. Styringsaftalen for region Styringsaftalen i rammeaftalen kan indeholde aftaler, der har betydning for nærværende kontrakt. Som udgangspunkt tager kontrakten udgangspunkt i styringsaftalen, som leverandøren er en del af. Styringsaftalen skal vedtages en gang årligt. Såfremt en eventuel justering af styringsaftalen giver anledning til justering af dele af denne kontrakt, skal leverandøren meddele køber dette senest den 15. november i indeværende år. Uden denne orientering gælder hidtidige vilkår uændret. 7 Leverandørens ydelser og pris (VUM-terminologi kan overføres fra bestilling) Ændringer af denne kontrakt, der ikke kan henføres til en ændring af styringsaftalen, er genstand for en almindelig genforhandling af kontrakten. Ydelse 1: [Indsatsydelse, Juridisk grundlag] Enhed: (hvordan afregnes den tildelte ydelse pr. styk/gang eller pr. time, dag, måned eller år) Antal: (angiv hvor mange gange eller hvor mange timer, dage, måneder eller år ydelsen tildeles) Enhedspris: (angiv pris for den valgte ydelsesenhed) Startdato: Slutdato: Opfølgningsdato: Ydelse 2: [Indsatsydelse, Juridisk grundlag] Enhed Antal Enhedspris Startdato Slutdato Opfølgningsdato Ydelse 3: [Indsatsydelse, Juridisk grundlag] Enhed Antal Enhedspris Startdato Slutdato Opfølgningsdato 3

90 STANDARDKONTRAKT FOR KØB AF YDELSER PÅ DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE BILAG TIL 2014 STYRINGSAFTALEN FOR REGION SJÆLAND Ydelse 4: [Indsatsydelse, Juridisk grundlag] Enhed Antal Enhedspris Startdato Slutdato Opfølgningsdato Samlet pris for leverandørindsats: Leverandøren er forpligtet til at levere ydelserne inden for de tidsrammer, der fremgår af bestillingen. For tilbud omfattet af rammeaftalen beregnes taksten årligt i forbindelse med indgåelsen af styringsaftalen. For private tilbud beregnes taksten ved godkendelse af tilbuddets budget. Såfremt taksten ændres skal leverandøren orientere køber herom. Leverandøren skal senest den 15. december hvert år fremsende dokumentation for den godkendte pris for det kommende år handleplaner og pædagogiske planer Formålet med de bestilte ydelser fremgår af handleplanen (SEL 141) og/eller bestillingen, som køber er ansvarlig for bliver vedlagt denne kontrakt som bilag. Leverandørens ydelser leveres i overensstemmelse med målene i handleplanen/bestillingen. Leverandøren udarbejder en pædagogisk plan [jf. aftalt tidsplan] og fremsender den til køber til orientering. Planen kan indeholde en tidsog aktivitetsplan for leverandørens ydelser. 9 Egenbetaling Borgerens egenbetaling sker i 107 og 108-tilbud efter gældende regler. I tilbud drevet efter almenboligloven fremgår huslejebetalingen af lejekontrakten. 10 Betalingsfrister Aftaler om frister for afregning fremgår af styringsaftalen. Leverandørens frist for fremsendelse af regning er: [ ] efter levering af en aftalt ydelse. Betalingskravet bortfalder såfremt leverandøren ikke har fremsendt regning inden for den aftalte frist. Købers frist for betaling af fremsendte regninger er: [ ] efter modtagelse af regningen. Ved købers eventuelle manglende betaling kan leverandøren opkræve et gebyr på [ ] pr. henvendelse med anmodning om betaling dog med min. [ ] dages interval. 4

91 STANDARDKONTRAKT FOR KØB AF YDELSER PÅ DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE BILAG TIL 2014 STYRINGSAFTALEN FOR REGION SJÆLAND 11 Opsigelsesvarsler Opsigelsesvarslet følger styringsaftalen. Leverandøren kan opsige aftalen med følgende varsel: Køber kan opsige aftalen med følgende varsel: Betalingsforpligtelsen: Bortfalder, idet en opsagt plads bliver besat. Fortsætter dage efter, at en opsagt plads er blevet besat Andet: Ved opsigelse skal borgeren kunne blive i tilbuddet, indtil opsigelsesvarslet udløber. Såfremt leverandøren ikke tager ansvar for borgeren i opsigelsesperioden er der tale om kontraktbrud, hvilket medfører, at betalingen stopper fra den dag borgeren forlader stedet. 12 Opfølgning og revisitation Hvis tilbuddet er et 108-tilbud eller er omfattet af lov om leje af almene boliger, gælder der særlige regler for borgerens samtykke ved opsigelse. Leverandør og køber har en gensidig forpligtelse til at udveksle oplysninger i forhold til at løse opgaven. Hvis der sker væsentlige ændringer i borgerens situation, hvor leverandør vurderer, at der er behov for revisitation, kontaktes køber. Hvis køber vurderer, at borgeren grundet væsentlige ændringer i sin situation ikke længere profiterer af tilbuddet, kontaktes leverandøren. 5

92 STANDARDKONTRAKT FOR KØB AF YDELSER PÅ DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE BILAG TIL 2014 STYRINGSAFTALEN FOR REGION SJÆLAND 13 Samarbejde og ansvar Leverandøren indestår for, at de beskrevne ydelser leveres som aftalt. Køber har ved manglende levering krav på et forholdsmæssigt afslag i prisen svarende til den manglende levering. Såfremt ydelserne ikke kan leveres helt eller delvist som aftalt, er leverandøren forpligtet til snarest muligt at underrette køber herom. Såfremt leverandørens misligholdelse er væsentlig, og såfremt der ikke inden for en rimelig tid kan findes en forsvarlig løsning på problemet, kan køber afhængigt af forholdet hæve kontrakten med aftalte varsel. Må køber i dette tilfælde iværksætte andre tilsvarende tilbud til borgeren, er leverandøren erstatningspligtig for købers udgifter i forbindelse med etablering og drift af disse andre foranstaltninger frem til udløb af opsigelsesperioden. Parterne er i det hele erstatningspligtige efter dansk rets almindelige regler. Hverken leverandør eller køber skal i henhold til denne kontrakt anses for ansvarlige over for den anden part for så vidt angår forhold, der ligger uden for partens kontrol, og som parten ikke ved kontraktens indgåelse burde have taget i betragtning og ej heller burde have undgået eller overvundet. Den part, der ikke er ramt af force majeure er berettiget til at annullere kontrakten eller etablere et andet tilbud i en periode, såfremt der er tale om en situation, der er væsentlig for den visiterede. Ud over de i denne kontrakt indgåede aftaler, forpligter køber og leverandør sig til at underrette modparten om evt. nye og uforudsete problematikker, der kan have betydning for de indgåede vilkår i denne kontrakt. 14 Efterregulering ved lukning af pladser/tilbud for offentlige leverandører Der kan fx være tale om død, ulykker, organisations-ændringer, der får betydning for opgavevaretagelsen, nedlæggelse af tilbud, force majeure mv. Forpligtelsen følger styringsaftalens fordeling Ved eventuel lukning af pladser eller tilbuddet i sin helhed gælder følgende forpligtelse for køber: 15 Forsikringsforhold Leverandøren har tegnet følgende forsikringer, som omfatter borgeren [fx ansvars- og ulykkesforsikring, arbejdsskadeforsikring] Borgeren tegner og opretholder selv [fx ansvars- og ulykkesforsikring] 16 Tilsyn XXX fører det driftsorienterede tilsyn. XXX Kommune fører det personrettede tilsyn i henhold til gældende 6

93 STANDARDKONTRAKT FOR KØB AF YDELSER PÅ DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE BILAG TIL 2014 STYRINGSAFTALEN FOR REGION SJÆLAND 17 Forvaltningsretslige krav lovgivning. Den private leverandør er omfattet af reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven i forhold til den opgave, der udføres efter denne aftale, jf. lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 43. Leverandøren skal til enhver tid kende og efterleve gældende regler om magtanvendelse, herunder sin indberetningspligt 18 Aftaler i øvrigt (Her kan fremgå aftaler, som ikke fremgår af ovenstående fx transport, hjælpemidler, pårørendeindsats mm.) 19 Genforhandling Kontrakten kan til enhver tid gøres til genstand for forhandling og kan ophøre efter gensidig aftale. Uden genforhandling kan der ikke ændres i de vilkår, herunder også prisen, der gælder for denne aftale. Ændres indsatsen påhviler det økonomiske ansvar således leverandøren, indtil en evt. genforhandling af kontrakten. 20 Bilag Handleplan (SEL 141) fra køber (bilag nr. XX) Bestilling fra køber (bilag nr. XX) Andet: 21 Samtykke Det påhviler at indhente de nødvendige samtykker fra borgeren eller dennes værge 22 Kontraktperiode Startdato: [dato] Slutdato: [dato] Første opfølgningsdato: [dato] 23 Underskrifter Køber: Dato: Leverandør: Dato: 7

94 Bilag: 6.7. Takstaftale 2014 Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 10. september Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 86820/13

95 0 Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og kommunikationsområdet (Takstaftale) mellem kommunerne i Region Sjælland og Region Sjælland 2013 Gældende for takstberegningen i budget 2014 Takstaftale 2014 region sjælland

96 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Overordnede principper Lovgrundlag Betalingsmodeller Takstbetaling...6 A. Generelt om takstberegning...6 B. Overordnede krav til beregningen...6 C. Takstberegningens elementer...7 Udgifter og indtægter, der er direkte henførbare til det enkelte tilbud:...7 Direkte henførbare omkostninger...7 Indirekte udgifter...8 D. Finansiering af "tomgangsudgifter" i forbindelse med opbygning eller nedlukning af tilbud...9 E. Finansiering af generelle udviklingsomkostninger...10 F. Puljer...10 G. Udgifter vedr. styringsaftaleudarbejdelse...10 H. Afskrivninger på aktiver...10 I. Forrentning af aktiver...11 J. Tjenestemandspensioner...11 K. Belægningsprocent Tillægsydelser Abonnementsbetaling Objektiv finansiering Regulering for over-eller underskud Betalingsforhold...14 Takstaftale 2014 region sjælland

97 2 1. Indledning Baggrund Kommunerne har den 1. januar 2007 overtaget myndighedsansvaret og finansieringen på social-og specialundervisningsområdet. Kommunerne har ansvaret for, at der er det nødvendige antal tilbud til stede enten i form af kommunens egne tilbud eller ved køb af pladser i private tilbud, regionale tilbud eller tilbud i andre kommuner. Forsyningspligt Regionerne har forsyningspligt overfor kommunerne på en række områder. Regionsrådets forpligtelse fastlægges i en årlig Rammeaftale jf. 6 i Serviceloven: Kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet indgår årligt en rammeaftale om faglig udvikling, styring og koordinering af de kommunale og regionale tilbud efter denne lov, som er beliggende i regionen. Rammeaftalen drøftes og suppleres efter behov. Tilbud med regional leverandørpligt, som er overtaget af beliggenhedskommunen, indgår i styringsaftalen. Finansiering De regionale omkostninger på social- og kommunikationsområdet finansieres fuldt ud af kommunerne, bortset fra visse særlige administrative opgaver og specialrådgivningsydelser, som regionen og VISO har indgået kontrakt om. Takster Styringsaftalen skal indeholde specificerede takster for kommunernes køb af pladser og individuelle ydelser i tilknytning hertil samt takster for specialrådgivningsydelser. Beregning og betaling Denne aftale fastsætter principper for omkostningsberegninger og betalingsmodeller på social-og kommunikationsområdet, som er omfattet af styringsaftalen. Der er enighed om, at alle udbydere på aftaleområdet anvender det samme regelsæt for omkostningsberegninger og betalingsmodeller. Tilbud uden for styringsaftalen Ud over de tilbud, der er omfattet af regional leverandørpligt kan kommunalbestyrelsen indgå en driftsaftale med regionsrådet, om at regionen driver døgninstitutioner for børn og unge, som på grund af sociale eller adfærdsmæssige problemer har behov for at blive anbragt uden for eget hjem, eller andre tilbud, der ligger i naturlig tilknytning til regionens opgaver. Sådanne aftaler er ikke omfattet af lovkravet om at indgå i styringsaftalen. Tilsvarende driver kommunalbestyrelserne døgninstitutioner for børn og unge, som på grund af sociale eller adfærdsmæssige problemer har behov for at blive anbragt uden for eget hjem samt tilbud om specialundervisning, hvor der sælges pladser til andre kommuner. Takstudvikling KKR Sjælland besluttede 10/ at anbefale den enkelte kommune, at taksterne for 2014 maksimalt fremskrives med pris og lønskøn nulvækst. Økonomigruppen afrapporterer årligt takstudviklingen både vedrørende budgettakster og regnskabstakster. Denne afrapportering suppleres med en årlig opgørelse af de 17 kommuners kvartalsvise indberetninger til indenrigsministeriet vedrørende det samlede specialiserede socialområde med henblik på at få et samlet overblik over udviklingen i økonomien. Takstaftale 2014 region sjælland

98 3 Det henstilles til de enkelte driftsherrer, at underskud søges minimeret løbende med henblik på en begrænsning af overførslen af underskud fra år til år. 2. Overordnede principper Som udgangspunkt er takstaftalen udarbejdet ud fra følgende principper: Mindst mulig administration Der lægges vægt på, at systemet skal være gennemsigtigt og let at administrere for kommuner, institutioner og region. Det indebærer bl.a., at de enkelte takster så vidt muligt omfatter et så bredt felt af ydelser, at hyppige forhandlinger om enkeltydelser undgås. Færrest mulige takster Der lægges vægt på, at den enkelte bruger af tilbud, som er omfattet af styreaftalen, ofte har et meget svingende funktionsniveau og deraf følgende behov for bistand, pleje eller omsorg. Det er derfor vigtigt, at takststrukturen udformes på en sådan måde, at det giver det enkelte tilbud mulighed for en fleksibel ressourceudnyttelse. Der fastsættes en takst for de enkelte målgrupper. Det betyder, at der i samme tilbud, som omfatter flere målgrupper, fastsættes flere takster. Færrest mulige tillægsydelser Der lægges vægt på, at taksten dækker de ydelser, som tilbuddets målgruppe har behov for pædagogisk, behandlingsmæssigt m.v. Behov for tillægsydelser vil derfor ikke forekomme ofte. Der tages stilling til omfanget af tillægsydelsen ved visitationen. Anbefalinger fra KKR Sjælland KKR Sjælland tiltrådte 20/ følgende 3 punkter som en anbefaling til kommunerne: En beslutning om en fortsat overvågning af takst- og udgiftsudviklingen via de halvårlige tilbagevendende analyser En anbefaling til de enkelte kommuner om at tilstræbe en så høj belægningsprocent som muligt En anbefaling til den enkelte kommune, om at minimere overførslen af underskud fra år til år KKR Sjælland tiltrådte 10/ følgende 2 punkter som en anbefaling til kommunerne: at taksterne for 2014 maksimalt fremskrives med pris- og lønskøn nulvækst. Svarende til anbefalingen sidste år for budget 2013 og at kommunerne, såfremt det ikke allerede er gjort, tager stilling til problemstillingen vedrørende nedreguleringen for 2013 som følge af KTO-forliget. 3. Lovgrundlag Takstaftale 2014 region sjælland

99 4 Denne aftale om omkostningsberegninger og betalingsmodeller omfatter følgende love og tilbud: A. Lov om social service: Beskyttet beskæftigelse og aktivitets-og samværstilbud, Midlertidige botilbud, 107, stk. 2. Længerevarende botilbud, 108. Kvindekrisecentre, forsorgshjem mv., Særlige dag- og klub-tilbud, 32 og 36, Døgninstitutioner og for børn og unge med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne og sikrede døgninstitutioner til børn og unge, 67 stk. 2 og 3. Behandling af stofmisbrugere, 101. Ydelser fra hjælpemiddelcentraler, 5, stk. 2. Specialrådgivningsydelser, der udgår fra den indholdsmæssige opgavevaretagelse i regionale tilbud, og 112. Tilbud omfattet af 5, stk. 3 (serviceydelser til personer med længerevarende ophold i boliger til personer med betydelig og varig fysisk og psykisk funktionsevne efter lov om almene boliger mv.) B. Sundhedsloven: Behandling for alkoholmisbrug, 141. Lægelig behandling for stofmisbrug, 142. C. Folkeskoleloven: Specialundervisning og specialpædagogisk bistand efter 20 stk. 3 (lands-og landsdelsdækkende tilbud). Kommunal specialundervisning efter 20 stk. 2. D. Lov om specialundervisning for voksne: Specialundervisning for voksne 1, stk. 2 (lands-og landsdelsdækkende tilbud). Specialundervisning for voksne 1, stk. 3 (regionale tilbud til personer med tale-, høre-eller synsvanskeligheder). Efter serviceloven er udgangspunktet for den kommunale finansiering takstbetaling for den enkelte plads. Ud over taksten skal der kunne differentieres i forhold til specielle behov. Taksterne beregnes på basis af omkostningsprincippet. KL og Amtsrådsforeningen har i oktober 2005 udsendt en fælles vejledning om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og kommunikationsområdet. Der er enighed mellem kommunerne i Region Sjælland og Region Sjælland om, at denne vejledning lægges til grund for nærværende aftale. Takstaftale 2014 region sjælland

100 5 Revisorerklæring Indenrigs- og Socialministeriet har i bekendtgørelse nr af 15. december 2009 fastsat regler for opgørelse af taksterne. Dette indebærer blandt andet at betalingskommunen indhenter en revisionspåtegnet takstberegning udarbejdet af kommunen eller regionen, der har driftsansvaret for det benyttede tilbud efter 109 og 110 i lov om social service. Der opfordres til, at revisorerklæringen gøres tilgængelig på tilbudsportalen under det enkelte tilbud. Takstaftale 2014 region sjælland

101 6 4. Betalingsmodeller. Betalingsmodeller angiver de konkrete måder, hvor der afregnes for konkrete ydelser på et tilbud. Den overvejende måde for afregning sker via takstbetaling. Der opereres med følgende betalingsmodeller: Traditionel takstbetaling. Afregning for tillægsydelser Abonnements-eller kontrakt betaling. Objektiv finansiering Det er en forudsætning for betalinger mellem to myndigheder, at der indgås en skriftlig betalingsaftale, som indeholder en stillingstagen til basistakster og tillægsydelser. 5. Takstbetaling A. Generelt om takstberegning Den traditionelle takstbetaling udgør en takst for et tilbud opgjort enten som en døgntakst eller dagstakst. Sammenlignelige tilbud skal kunne sammenlignes på priserne. Administrationen af takstsystemet skal være enkel men samtidig give mulighed for den nødvendige differentiering. Takstsystemet skal være gennemsigtigt. Taksten beregnes som: Takstberegningsgrundlaget/den forudsatte belægningsprocent for tilbuddet/365 (366 dage ved skudår). For at sikre ensartede og gennemsigtige konkurrencevilkår gælder de samme regler for omkostningsberegninger for alle udbydere inden for aftalens område. I bilag 1 findes en model for takstberegning I bilag 2 findes en model for takstberegning af 85 B. Overordnede krav til beregningen Efter omkostningsprincippet indregnes tilbuddets driftsudgifter, udgifter til udvikling af tilbuddene samt tilsyn, henførbare administrative udgifter, afskrivning og forrentning på anlægsaktiver (bygninger og tekniske anlæg) samt opsparing til fremtidige pensionsforpligtelser til tjenestemænd. Endelige indgår hensættelse til feriepengeforpligtelsen i opgørelsen over de samlede udgifter. Socialministeriet har udsendt en vejledning af 3. marts 2006 om styreaftaler mv. på det sociale område og almene ældreboliger, som kan anvendes i specifikationen af takstberegningsgrundlaget. Takstaftale 2014 region sjælland

102 7 C. Takstberegningens elementer Udgifter og indtægter, der er direkte henførbare til det enkelte tilbud: Direkte henførbare udgifter og indtægter defineres som de udgifter og indtægter, der er budgetteret på det enkelte tilbud. Det bemærkes, at budget til eventuelle tillægsydelser beregnes særskilt. De direkte udgifter og indtægter omfatter følgende områder: Lønudgifter: bruttoløn med fradrag for refusion vedr. sygdom, barsel og lignende (inklusiv udgifter til vikarbureau eller lignende) Udvikling: uddannelse af personale, køb af eksterne serviceydelser. Udgifter til administration på institutionen. Indtægter: salg af ydelser eller lignende. Indtægter fra beboerne Øvrige udgifter og indtægter Spørgsmålet om anvendelse af puljer beskrives i afsnit H. Vedr. de brugerfinansierede ydelser Der skelnes mellem to typer af ydelser: Frivillige ydelser (kost, rengøring, mv.) Husleje De frivillige ydelser tilbydes uanset boform (SL 108, eller almene boliger). Ydelserne er kendetegnet ved, at de prisfastsættes ud fra et omkostningsprincip (udgifterne skal dækkes fuldt ud, og hviler dermed i sig selv). På de tidligere amtskommunale institutioner afholdtes udgiften til ydelserne over institutionsdriften ligesom indtægten tilgik institutionen. Nettopåvirkningen på takstberegningsgrundlaget er derfor 0, idet udgift og indtægt opvejer hinanden. Husleje, opkræves på 108-institutioner. Opkrævningen foretages af driftsherren og indgår i takstberegningsgrundlaget som en generel indtægt. Størrelsen af betalingen varierer fra beboer til beboer ud fra værelsesstørrelse og beboernes indkomstmæssige forhold. Direkte henførbare omkostninger Det enkelte tilbud vil have en række omkostninger, som ikke indgår i det traditionelle udgifts-og indtægtsbudget. Der er tale om: Afskrivning af kapitalapparatet (bygninger og tekniske anlæg), Forrentning af lån/kapital, Hensættelse til pension for ansatte tjenestemænd, Hensættelse af feriepengeforpligtelse. Takstaftale 2014 region sjælland

103 8 Er driftsherren ikke ejer af grund og bygninger indregnes de faktiske huslejeudgifter, som alternativ til afskrivning og forrentning af kapitalapparatet. Omkostningerne beregnes konkret for det enkelte tilbud. Beregning af disse omkostninger fremgår af afsnittene J, K og L. Kørselsudgifter I Socialministeriets bekendtgørelse nr. 483 af anføres det, at kommunen skal afholde udgiften til befordring for personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der er visiteret til aktivitets-og samværstilbud. Udgifterne til befordring må ikke indregnes i taksten. Udgifterne til befordring skal derfor så vidt muligt afregnes individuelt og i overensstemmelse med de faktiske omkostninger. Individuelt tilrettede hjælpemidler opkræves også særskilt da der er tale om en individuel foranstaltninge. I tilfælde, hvor der ikke er tale om en særlig individuel foranstaltning opkræves befordringsudgiften via taksten. Hermed efterkommes princippet om, at der altid skal vælges den letteste administrative løsning og at taksten skal indeholde et så bredt felt af ydelser som muligt. Det er tilladt at anvende forholdstal og gennemsnit i forbindelse med opgørelsen af omkostningerne til befordring. Indirekte udgifter Indirekte udgifter defineres som administrative udgifter, der knytter sig til driften af institutionerne, og som er budgetteret på konto 6 for det kommunale budget og regnskab og konto 4 for regionerne. Indirekte udgifter omfatter en andel af centraladministrationens udgifter til personale, IT mv. Disse kan deles op i følgende undergrupper: Administrationsudgifter, der er direkte henførbare til social- og kommunikationsområdet som helhed, herunder tilsyn. Generelle administrationsudgifter, hvoraf en andel skal tillægges takstberegningsgrundlaget. Administrations-udgifter i regionen: Hvad angår regionens udgifter, skal der i opgørelsen af administrationsudgifter, der er direkte henførbare til social- og kommunikationsområdet indgå indtægt vedr. bloktilskud på hovedkonto 01. Læs mere herom i afsnit G. De generelle udgifter til administration, hovedkonto 4, skal være fordelt på regionens tre opgaveområder. Der udarbejdes faste fordelingsnøgler for de omkostninger, der ikke er direkte henførbare til social- og specialundervisnings-området. På baggrund af disse fordelingsnøgler beregnes et samlet procenttillæg, som tillægges takstberegningsgrundlaget for såvel kommunale som regionale tilbud. Takstaftale 2014 region sjælland

104 9 Ved en samlet opgørelse af regionens administrationsudgifter på hovedkonto 2 fås et samlet administrationstillæg, som tillægges de under punkt C nævnte udgifter og indtægter. Administrations udgifter i kommunerne: Kommunerne fordeler sædvanligvis ikke fællesudgifter ved kommunens ledelse, ejendomsomkostninger IT m.v. til driftsområderne, og er ikke på samme måde som regionerne underlagt et krav herom. De samlede fællesudgifter kan derfor ikke udledes af kommunernes bogføring på samme måde som i Regionen. Ved beregning af aconto taksten fastsættes administrationsoverhead til 4 % af institutionens samlede nettodriftsomkostninger. Tilsyn i regionen og kommunerne Den nye tilsynsenhed dækkende Region Sjælland og kommunerne i region sjælland fører tilsyn med kommunale tilbud og private tilbud, hvor der er indgået driftsoverenskomst. Dette er typisk en del af de ovenfor nævnte administrations-udgifter. Omkostningerne ved tilsynet skal indregnes i taksterne. Beregningerne baseres på en opgørelse over personaleforbrug ved løsning af opgaven, tillagt omkostninger ved kørsel, kurser og lignende. Herudover beregnes en standard for omkostninger til husleje, IT mv. Andelen vedr. tilsyn indgår i ovennævnte beregnede administrationsoverhead D. Finansiering af "tomgangsudgifter" i forbindelse med opbygning eller nedlukning af tilbud. Finansiering af omkostninger i forbindelse med opbygning eller nedlukning af tilbud skal ske på en fornuftig, økonomisk og faglig forsvarlig måde. Aftaler om opbygning af tilbud indgås i forbindelse med den årlige styringsaftale. Driftsherren har ansvaret for en eventuel nedlukning af tilbud. Dette skal finde sted så hurtigt som muligt. I den forbindelse orienterer driftsherren i styringsaftaleregi. Ved etablering af nye tilbud finansieres efter følgende model: Indkøringsudgifter, der ikke skal forrentes og afskrives, fordeles mellem brugerkommunerne i startåret samt efterfølgende kalenderår. Den konkrete fordelingsperiode aftales i forbindelse med tilbuddets etablering. Som indkøringsudgifter defineres udgifter afholdt inden der indskrives brugere samt forskellen mellem a conto taksten og den faktiske takst, såfremt der er lav belægning i indkøringsperioden. Et beregningseksempel findes i bilag 3. Ved nedlæggelse af tilbud finansieres efter følgende model: Takstaftale 2014 region sjælland

105 10 Fra det tidspunkt, hvor et tilbud besluttes nedlagt, betaler brugerkommunerne normal takst frem til lukningstidspunktet. Merudgifter i forhold til a conto taksten som følge af lukningen fordeles mellem brugerkommunerne i det fulde kalenderår før beslutningen træffes, hvor beslutning om lukning tages og fordeles på grundlag af de enkelte kommuners belægningsmæssige andel i det fulde kalenderår. Ved betaling af a conto takst i lukningsperioden opnår man, at tilbuddet kan anvendes af nye kommuner i lukningsperioden uden risiko for at skulle betale en andel af merudgifter som følge af vigende belægning eller andre forhold som følge af lukningen. Ovenstående betyder helt konkret, at når der er truffet beslutning om at tilbud A nedlægges pr. 31. december 2010, betaler brugerkommunerne a conto takst i 2010, og der vil blive foretaget efterregulering overfor brugerkommunerne i Eftereguleringen foretages i forhold til den belægningsmæssige andel, kommunerne havde i Eventuelle lukningsudgifter, bogført i regnskabsår 2011 samt det akkumulerede over/underskud vedrørende tidligere år, medtages i reguleringen, som derfor først kan ske når alle posteringer er bogført. Fordelingen af nedlukningsudgifterne skal være upåvirkede af overvejelserne om nedlukning. Dvs belægningen året før nedlukningen er kendt danner grundlag for fordeling af nedlukningsomkostninger. Et beregningseksempel findes i bilag 4. E. Finansiering af generelle udviklingsomkostninger Region Sjælland og kommunerne i Region Sjælland er enige om at prioritere udvikling af nye ydelser og tilbud. Omkostninger ved udvikling af nye ydelser eller tilbud, der ikke kan knyttes til en eksisterende ydelse, indregnes ikke i taksten for de eksisterende ydelser. I stedet indgår en eventuel pulje til finansiering af udviklingsomkostninger i styringsaftalen. F. Puljer Som anført i afsnit C skal alle udgifter og indtægter budgetlægges og dermed henføres til den enkelte institution. Driftsherren har dog mulighed for -af hensyn til en smidig institutionsdrift -i begrænset omfang at oprette puljer til senere udmøntning. Der peges på følgende områder, hvor kommunerne ofte opererer med tværgående puljer: fravær (barsel), udvendigt vedligehold, uddannelse, forsikringer. Det puljebeløb, som indregnes i takstberegningsgrundlaget skal fremgå specifikt af budgettet. De faktiske omkostninger skal fremgå af institutionerne/tilbuddenes regnskaber. G. Udgifter vedr. styringsaftaleudarbejdelse Næstved kommune har visse særlige administrative opgaver, som ikke påhviler andre kommuner/regionen. Alle kommuner/regionen modtager bloktilskud til dækning af disse udgifter, hvorfor Næstved kommune sender regning til de øvrige for løsning af opgaverne, udfra en fordeling som er godkendt i KKR. H. Afskrivninger på aktiver Afskrivninger baseres på de senest opgjorte værdier der er optaget i driftsherrens balance, opgjort ud fra driftsherrens regnskabspraksis. Afskrivningen foretages lineært over afskrivningsperioden. Der foretages ikke afskrivning på grunde, Takstaftale 2014 region sjælland

106 11 der således i beregningsteknisk henseende er at betragte som afdragsfrie lån. Om-og tilbygninger samt vedligeholdelsesudgifter mv. skal følge principperne i driftsherrens omkostningsregnskab. I. Forrentning af aktiver Forrentning af aktiver opgøres på grundlag af driftsherrens budget- og regnskabssystemer. Kommunerne Kommunerne kan anvende markedsrenten eller alternativt kan der tages udgangspunkt i den af Danmarks Statistik beregnede effektive obligationsrente for samtlige serier ultimo december i det pågældende regnskabsår. Regionen Region Sjælland anvender markedsrenten ved beregningen af a conto takster. Beskrivelsen forefindes i budget-og regnskabssystem for regioner. Forrentningen indregnes med forrentningsprocenten af aktivets bogførte værdi ved årets begyndelse. Forrentningen indregnes direkte i takstberegningen for det tilbud, forrentningen vedrører. Forrentningen tilgår den myndighed (Region eller kommune), der står som ejer af de anlæg, der Indgår i forrentningen, uanset om forrentningen modsvares af betalte renteudgifter. J. Tjenestemandspensioner Omkostninger til dækning af tjenestemandspensioner skal finansieres via takstopkrævninger på de enkelte tilbud. Den konkrete indregning kan ske på flere forskellige måder afhængig af driftsherrens politik på området d.v.s. om driftsherren er selvforsikret på tjenestemandsområdet, eller om driftsherren helt eller delvist har afdækket tjenestemandsforpligtelsen forsikringsmæssigt. a. Driftsherren har fuldt ud afdækket tjenestemandsforpligtelsen eksternt I denne situation vil præmien til den forsikringsmæssige afdækning være indeholdt i de budgetterede driftsudgifter, og derigennem være finansieret af den beregnede dagstakst. Ved anvendelse af denne løsning er forpligtelsen afdækket fuldt ud, idet tjenestemanden på pensioneringstidspunktet modtager pension via pensionsselskabet. b. Driftsherren er selvforsikret vedrørende tjenestemandsforpligtelsen Hvis driftsherren er selvforsikrende tillægges tjenestemandslønningerne 20,3 % ved takstberegningen, svarende til den andel, der i henhold til Budget og regnskabssystemet for regioner skal hensættes til tjenestemandspensioner. c. Driftsherren har delvist afdækket tjenestemandsforpligtelsen Præmien til den delvise forsikringsmæssige afdækning medtages i de budgetterede driftsudgifter, og er derigennem finansieret af den beregnede dagstakst. Takstaftale 2014 region sjælland

107 12 Den del af tjenestemandsforpligtelsen som ikke er afdækket forsikringsmæssigt medtages i beregningsgrundlaget efter principperne som anført ovenfor under B, idet der beregnes en forholdsmæssig andel, således at tillægget altid vil være lavere end 20,3 %. K. Belægningsprocent For hvert enkelt tilbud fastlægger driftsherren belægningsprocenten, som indgår i takstberegningen. Det forudsættes, at belægningsprocenten fastsættes ud fra ønsket om, at forskellen mellem den budgetterede belægning og den faktiske belægning er mindst muligt. Ved takstberegningen skal de sidste 2 års belægningsprocenter oplyses. 6. Tillægsydelser Tilbuddenes basisydelser vil typisk dække brugerens behov, men der skal være mulighed for at tilrettelægge en mere individuel og differentieret indsats ved enkelte brugeres særlige behov, når dette behov afviger væsentligt fra gennemsnittet. Tillægsydelser kan bestå i særlige ydelser i forbindelse med ophold på social institution eller rådgivningsydelser af administrativt eller behandlingsmæssig karakter. Der beregnes faste timetakster for disse tillægsydelser, som baseres på de direkte omkostninger samt andele af de indirekte omkostninger. Omfanget af indsatsen aftales individuelt mellem den myndighed, der leverer ydelsen og den der modtager. Se bilag 2, eksempel på beregning af 85. Som anført på side 4 under afsnittet færrest mulige tillægsydelser er der i Økonomigruppen igangsat analysearbejde, som skal fremkomme med forslag til beregning af tillægsydelser. Når arbejdet er færdigt forelægges modellen, som herefter vil indgå som et bilag i takstaftalen. 7. Abonnementsbetaling For tilbud/ydelser hvor der kræves en fast kapacitet, men hvor efterspørgslen i sagens natur kan svinge en del, kan der aftales en abonnementsbetaling. For egentlige rådgivningsydelser anvendes således en abonnementsordning i form af objektiv finansiering for den/de kommuner, der ønsker at trække på en anden kommunes ydelser. Vedrørende tale-høre-synsområdet indgås særskilte bilaterale aftaler mellem udbyderne og køberkommunerne. Aftalerne konkretiseres som forskellige modeller med mulighed for kombinationer mellem leveringsaftaler og takster. 8. Objektiv finansiering Ifølge de gældende bekendtgørelser skal der være objektiv finansiering på følgende områder: Bekendtgørelse om udgifterne ved de regionale undervisningstilbud for børn og voksne Synscenter Refsnæs Skole Børneskolen på Filadelfia, Epilepsi-elever Udgifterne dækkes af en takst, der reduceres med en objektiv finansiering. Den objektive finansiering Takstaftale 2014 region sjælland

108 13 udgør 10 % af taksterne, dog således at hvis taksten er højere end kr. udgør den 25 % af det overskydende beløb. Beløbet (1.100 kr.) reguleres årligt, første gang den 1. januar Synscenter Refsnæs Rådgivning, Materialelaboratoriet: Den objektive finansiering udgør 100 % af udgifterne. Det budgetterede takstgrundlag opkræves A conto, og opkrævningen korrigeres året efter iht. regnskab. Den objektive finansiering skal opkræves overfor alle landets kommuner på grundlag af antallet af børn og unge under 18 år. Den skal betales kvartalsvis forud, med mindre andet aftales mellem regionsrådet og kommunalbestyrelsen. Bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet Bakkegården: Stevnsfortet: Der er trådt en lov i kraft den 1. juli 2010 for området. Der betales en grundtakst for ophold for varetægtsfængslede årige på 1,25 mio. kr. årligt (PL 2010). I praksis omregnes grundtaksten til en døgntakst. Med indførelsen af lovgivningen skal den objektive finansiering, som nu består af udgifter ud over det takstfinansierede, fordeles mellem alle landets kommuner efter antallet af årige der bor i de enkelte kommuner pr. 1. januar i året forud for regnskabsåret. Den objektive del opkræves en gang a conto årlig i første kvartal. Der vil også blive opkrævet en eventuel regulering vedrørende forrige år. Bekendtgørelse om principper for kommunernes finansiering af de mest specialiserede lands- eller landsdelsdækkende tilbud Kofoedsminde: Ifølge bekendtgørelsens 3 skal udgifterne til driften af den sikrede boform Kofoedsminde for personer med nedsat psykisk funktionsevne med dom til ophold på sikret afdeling, fordeles mellem alle landets kommuner efter folketal. Specialrådgivning på Synscenter Refsnæs, børn med synshandicap: Specialrådgivning på Filadelfia, epilepsi: Ifølge bekendtgørelsens 2 skal udgifterne til driften af disse to specialrådgivningsfunktioner fordeles efter folketal mellem alle landets kommuner. Opkrævningen sker pr. halvår. Der vil også blive opkrævet en eventuel regulering vedrørende forrige år. Efterregulering af den objektive finansiering foretages det efterfølgende år. 9. Regulering for over-eller underskud. I bekendtgørelse nr. 683 af 20/6/2007 Bekendtgørelse om omkostningsbaserede takster for kom munale tilbud fremgår: Takstaftale 2014 region sjælland

109 14 at et over- eller under-skud skal indregnes i taksten i form af tillæg eller reduktion af taksten for det enkelte tilbud eller typen af tilbud. Det fremgår ligeledes: at et over- eller under-skud kan overføres i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens fastsatte regler herfor. Dog skal et underskud senest indregnes i taksten 2 år efter det år, underskuddet vedrører. I Region Sjælland er der aftalt følgende: Underskud: Underskud indregnes i taksten senest 2 år efter. Det vil sige, at et underskud i 2010 senest indregnes i taksten i Overskud: For at sikre incitamenter for institutionerne til effektiv drift, kan overskud overføres i henhold til kommunernes regler - dog højst 5 pct. Overskud over 5 pct. indregnes i taksten i det efterfølgende år. Et overskud i 2010 skal indregnes i I henhold til bekendtgørelsen om omkostningsbaserede takster for kommunale tilbud, vil et overskud ikke kunne akkumuleres over flere år. Vurderingen af overskuddet vil indgå i monitoreringen af takstudviklingen. I regeringens opfølgning på evaluering af kommunalreformen lægges op til at forbedre incitamenterne til at drive tilbuddene effektivt og sikre en afdæmpet takstudvikling. Med henblik på dette foreslår regeringen at kommunale og regionale driftsherrer får adgang til at beholde overskud på op til 5 pct. af budgettet lokalt og samtidig kan underskud på 5 pct. af budgettet fremover ikke indregnes i taksten for tilbuddet. (Bedre kvalitet og samarbejde Opfølgning på evaluering af kommunalreformen, Regeringen, Juni 2013, side 14). Informationspligt: Den enkelte driftsherre har ret til at ændre driften, herunder også pladstal, med +/-20 % i henhold til styringaftalens bestemmelser. Det er et krav, at en driftsherre informerer eksterne købere af pladser, før udsvingene når 10 %. Hensigten er at imødegå økonomiske problemer, før de bliver store 10. Betalingsforhold Kommuner der køber ydelser i anden kommune eller i regionen indgår en skriftlig betalingsaftale med driftsherren. Betalingsaftalen skal indeholde alle nødvendige detailoplysninger til brug for afregningen. Der lægges vægt på, at betalingsaftalen tilpasses således at den kan anvendes ved indberetning til det eller de afregningssystemer kommunen og regionen anvender. Betalingsaftalen skal således som minimum omfatte: information om hvem der er handlekommune samt hvem der er betalingskommune, oversigt over de enkelte ydelser, herunder bevillingsparagraf, der indgår i tilbuddet, Takstaftale 2014 region sjælland

110 15 bevillingsomfanget for de enkelte ydelser, startdato og priser for de enkelte ydelser, opsigelsesvarsel. Aftale om ændringer i et aftalt tilbud indgås ligeledes skriftligt. Betalingsaftalen indgås mellem handlekommunen og driftsherren. I de tilfælde der er anden betalingskommune skal denne myndighed afregne efter den indgåede betalingsaftale. Handlekommunen sender kopi af betalingsaftalen til betalingskommunen. Betalingsperioden er normalt fra startdato til ophørsdato plus et evt. opsigelsesvarsel. Startdatoen svarer til første dag borgeren modtager ydelsen, og ophørsdatoen til sidste dag borgeren modtager ydelsen. Opsigelsesvarsler Opsigelsesvarsel er løbende måned plus 30 dage, medmindre andet er aftalt. Afregningsproceduren Afregning sker månedsvis bagud med mindre andet er fastsat ved lov. Driftsherren sender månedlige afregninger til betalingskommunerne. Fristen for betaling fastsættes til 30 dage. Det bemærkes, at betalingerne kan automatiseres via PBS. Senere betalinger end 1 måned påføres morarenter. Region Sjælland anvender ikke den nævte praksis om påførsel af morarenter. Betalingskommunen kan ikke regulere i den fremsendte regning. Regningen betales uanset enighed om regningens størrelse. Er der uenighed om regning meddeles dette driftsherren, hvorefter det er driftsherren der skal foretage de nødvendige berigtigelser i kommende afregning. Dette princip er nødvendigt, hvis afregningssystemerne skal fungere effektivt. Standardkontrakter Styregruppen for rammeaftalen har med udgangspunkt i kontraktforslag fra KL udarbejdet standardkontrakter for børneområdet og for voksenområdet som er vedlagt i bilag til styringsaftalen. Standardkontrakterne er obligatoriske og skal derfor anvendes af kommunerne ved indgåelse af aftaler om køb og salg af pladser mellem kommuner indenfor Region Sjælland og ved køb af pladser fra private tilbud/udbydere. Det anbefales ligeledes at standardkontrakterne anvendes ved indgåelse af aftaler om køb og salg mellem kommuner i Region sjælland og kommuner udenfor region Sjælland. Takstaftale 2014 region sjælland

111 16 Bilag Bilag 1: Model for takstberegning Bilag 2: Eksempel på beregning af 85 Bilag 3: Eksempel på beregning ved etablering af tilbud Bilag 4: Eksempel på beregning ved nedlæggelse af tilbud Bilag 5: Notat fra Velfærdsministeriet omkring overførsel af over-/underskud Takstaftale 2014 region sjælland

112 Bilag: 6.8. Styringsaftale 2014 Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 10. september Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 86819/13

113 Rammeaftale 2014 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Kommunerne i region Sjælland og Regionen Sjælland

114 Indholdsfortegnelse Sammenfatning: 3 Indledning 4 Styringsaftalen 8 Tilbud omfattet af Styringsaftalen 9 Aftale om takstudviklingen - Principper og anbefalinger 10 Mindst mulig administration 10 Færrest mulige takster 10 Færrest mulige tillægsydelser 10 Anbefalinger fra KKR Sjælland 10 Betalingsmodeller 11 Afregning for tillægsydelser 11 Betalingsaftale 12 Objektiv finansiering 12 Aftale om prisstruktur. 12 Aftaler om principper for evt. deling af udgifter forbundet med oprettelse og lukning. 13 Aftaler om afregningsfrister. 14 Opsigelsesvarsler 14 Overførsel af over/underskud 14 Standardkontrakter 14 Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. 15 Appendiks: 16 Rammeaftalens parter, parternes gensidige forpligtelser og fælles mål & principper 16 Rammeaftalens parter 16 Administrative organer 17 Netværksgrupper 17 Parternes gensidige forpligtelser 17 Overdragelse af tilbud 18 Myndighedsansvar og forsyningsansvar 18 Ændring af en indgået rammeaftale 19 Fælles mål og principper 20 Bilag: 21 Bilag 1: Allonge: Specialundervisning i Folkeskolen

115 Bilag 2: Takstaftale Bilag 3: Paragrafområder Bilag 4: Oversigt over lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Sammenfatning: De 17 kommunalbestyrelser i Region Sjælland og Regionsrådet skal ifølge rammeaftalelovgivningen årligt senest 15. oktober indgå en styringsaftale på det specialiserede social- og undervisningsområder. Styringsaftalen bygger på KKR Sjællands syv principper for samarbejde på det specialiserede social- og undervisningsområde, som samtlige 17 kommunalbestyrelser har tilsluttet sig Styringsaftalen er en aftale på det specialiserede social- og undervisningsområde mellem de 17 kommunalbestyrelser i Region Sjælland og Regionsrådet, som lægger rammerne for kapacitets- og prisudviklingen og herunder beslutter takster og principper for omkostningsberegning og betalingsmodeller. Det anbefales, at styringsaftalen behandles som en del af den enkelte kommunes/regionens budgetproces. Styringsaftalen skal som minimum indeholde: Angivelse af hvilke konkrete tilbud, der er omfattet af styringsaftalen Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. På Sjælland har disse punkter også tidligere indgået i takstaftalen. Alle takster for institutioner omfattet af styringsaftalen beregnes efter samme principper. Principperne er: Mindst mulig administration, færrest mulige takster, færrest mulige tillægsydelser. Af styringsaftalen for 2014 fremgår KKR Sjællands beslutning april 2013 om at anbefale den enkelte kommune, at taksterne for 2014 maksimalt fremskrives med pris- og lønskøn nulvækst. Svarende til anbefalingen sidste år for budget 2013 og at kommunerne, såfremt det ikke allerede er gjort, tager stilling til problemstillingen vedrørende nedreguleringen for 2013 som følge af KTO-forliget. Som udgangspunkt er tilbud indenfor de relevante lovparagraffer, der anvendes af flere kommuner omfattet af styringsaftalen. Det samme gælder regionale tilbud. I forhold til omfattede tilbud henvises til udviklingsstrategien for Styringsaftalen for 2014 er udarbejdet af Sekretariatet for Rammeaftale Sjælland.

116 Indledning Kommunerne har koordineringsforpligtelsen og ansvaret for rammeaftalerne på servicelovens område (jf. BEK nr. 205 af 13/3-2011) 1 og på specialundervisningsområdet (jf. BEK nr 381 af 28/4-2012) 2. Rammeaftalen består af to dele - en udviklingsstrategi (kapacitetsbehov, faglig udvikling og fokusområder) og en styringsaftale (kapacitets- & økonomistyringsdel). Ifølge bekendtgørelsen ligger processerne for henholdsvis udviklingsstrategien og styringsaftalen forskudt af hinanden. Udviklingsstrategien for 2014 skal være udarbejdet og godkendt af alle 17 kommuner i region Sjælland og Region Sjælland senest 1. juni Styringsaftalen for 2014 skal være udarbejdet og godkendt senest 15. oktober Baggrunden for den tidlige godkendelse af udviklingsstrategien er, at kommunalbestyrelserne og regionsrådet i forbindelse med budgetforhandlingerne kan bruge udviklingsstrategien som input til de politiske drøftelser og forhandlinger. Nærværende styringsaftale er en aftale mellem de 17 kommunalbestyrelser i Region Sjælland og Regionsrådet som lægger rammerne for kapacitets- og prisudviklingen og herunder beslutter takster og principper for omkostningsberegning og betalingsmodeller. Det anbefales at styringsaftalen behandles som en del af den enkelte kommunes/regionens budgetproces. For styringsaftalen for 2013 og frem gælder at denne omfatter både det specialiserede socialområde og specialundervisningsområde. Det specialiserede socialområde består af områderne: Børn og unge Voksne handicappede 3 Voksne sindslidende Hjælpemidler Sikrede institutioner Personer med misbrug Herberg og forsorgshjem Kvindekrisecentre Specialundervisningsområdet består af områderne: Specialundervisning for børn Specialundervisning for voksne Rammeaftalen inkl. udviklingsstrategien - anvendes på følgende typer af tilbud i regionen: Særlige dagtilbud for børn og unge 1 Folketinget vedtog den 13. marts 2011 en ændring af lovgrundlaget for rammeaftalerne på det sociale område. Ændringen betød at kommunerne med virkning for rammeaftalen for 2012 overtog koordineringsansvaret fra regionerne på servicelovens område. I forbindelse med ændringen af loven for det specialiserede socialområde overtog kommunerne ansvaret for udarbejdelse af den årlige rammeaftale. 2 Folketinget vedtog 28/ en ny lov som gav kommunerne koordineringsforpligtelsen på specialundervisningsområdet med ikrafttræden 1. maj Med lovændringen var det derved kommunerne der fra rammeaftale 2013 og frem er ansvarlige for rammeaftalerne og koordineringen på specialundervisningsområdet 3 Voksne udviklingshæmmede, fysiske handicappede samt mennesker med autisme og hjerneskade.

117 Særlige klubtilbud for børn og unge Generelt godkendte plejefamilier og generelt godkendte kommunale plejefamilier Opholdssteder for børn og unge Døgninstitutioner efter SEL 66, nr. 6. Tilbud om behandling af stofmisbrugere Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Botilbud, forsorgshjem og kvindekrisecentre mv. Hjælpemiddelcentraler Almene ældreboliger, der ejes af en region, en kommune, en almen boligorganisation eller en selvejende institution, og som er tilvejebragt med særligt henblik på at betjene personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne efter 105, stk. 2, i lov om almene boliger m.v. Plejeboliger efter lov om boliger for ældre og personer med handicap Køb af specialrådgivningsydelser i tilknytning til de konkrete tilbud, der er omfattet af styringsaftalen Rammeaftalen inkl. udviklingsstrategien - anvendes på følgende typer af specialundervisningstilbud i regionen: De lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud, der drives af regionsrådet 4 Undervisningstilbud for personer med tale-, høre eller synsvanskeligheder (kommunikationscentre). 5 Rådgivning og vejledning, der ydes af de regionale undervisningstilbud. Kommunalbestyrelserne og regionsrådene skal i forbindelse med fastlæggelse af udviklingsstrategien sikre indbyrdes koordinering om de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger 6, og sikre indbyrdes koordinering mellem de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud 7. Kommunalbestyrelserne skal i dialog med regionsrådene sikre tværregional koordination af de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud samt de sikrede institutioner. Der er på den baggrund nedsat et kommunalt koordinationsforum 4 I henhold til 20, stk. 3, i lov om folkeskolen og 1, stk. 2, i lov om specialundervisning for voksne. Lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud til børn og voksne, der ifølge lovgivningen kun kan drives af regionen: Børneskolen Filadelfia,Synscenter Refsnæs. 5 I henhold til 1, stk 3. i lov om specialundervisning for voksne. Kommunikationscentre kan ifølge lovgivningen drives både af regioner og kommuner. I Region Sjælland er det alene kommuner, som driver kommunikationscentrene. Der er 6 kommuner involveret i drift af kommunikationscentrene: CSU Holbæk, CSU Roskilde, CSU Slagelse (voksne), Synscentralen i Vordingborg, Taleinstituttet i Guldborgsund, VISP i Næstved. 6 I forbindelse med fastlæggelsen af udviklingsstrategien skal kommunalbestyrelser og regionsråd sikre indbyrdes koordinering regionerne imellem om de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud, som er nævnt i bekendtgørelse om principper for kommunernes finansiering af tilbuddene ved de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud. Derudover skal kommunalbestyrelser og regionsråd sikre koordinationen af sikrede afdelinger. (Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde 8) 7 I forbindelse med fastlæggelse af udviklingsstrategien skal kommunalbestyrelser og regionsråd sikre indbyrdes koordinering mellem de lands-og landsdelsdækkende undervisningstilbud i regionerne og i de lands-og landsdelsdækkende undervisningstilbud i Københavns Kommune. (Bekendtgørelse om rammeaftaler mv. på specialundervisningsområdet 4)

118 bestående af repræsentanter fra de administrative styregrupper på det specialiserede socialområde i hvert af de fem KKR. Koordinationsforummet er ansvarlig for at udarbejde forslag til landsdækkende koordination af de berørte områder, som indgår i de enkelte rammeaftaler. Hvert år udarbejdes i fællesskab mellem de fælleskommunale rammeaftalesekretariater én samlet beskrivelse af ændringer i kapacitet og efterspørgsel og udviklingstendenser inden for de af tilbuddene omfattende målgrupper. Beskrivelsen bygger på indmeldinger fra tilbuddenes driftsherrer og samtlige kommuner. Med henblik på en udmøntning i rammeaftalen for 2015 er koordinationsforum i gang med at forberede forslag til tværgående koordination af de sikrede institutioner. Forslaget vil blive baseret på en række hensyn, som bl.a. skal sikre gennemsigtighed, budgetsikkerhed, fleksibel kapacitetstilpasning samt kvalitetsudvikling. Arbejdet bygger på dialog med Danske Regioner og med de regionale driftsherrer. Der er i 2014 syv landsdækkende tilbud, fem landsdelsdækkende tilbud og otte tilbud med sikrede afdelinger. De mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud i Region Sjælland er: Kofoedsminde, Synscenter Refsnæs og Kolonien Filadelfia. De sikrede afdelinger i Region Sjælland er: Bakkegården og Stevnsfortet. Oversigt over lands-& landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger er vedlagt i bilag. Regionerne eller en eller flere kommuner skal etablere tilbud efter 108 i lov om social service til personer som har bopæl på Færøerne eller i Grønland, som har betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og hvis behov for hjælp ikke kan dækkes gennem tilbud på Færøerne eller i Grønland 8. Specialundervisningen efter Folkeskolelovens 20 stk. 2 er ikke en del af rammeaftalen jf. rammeaftalelovgivningen, men de 17 kommuner i region sjælland har valgt at koordinere de tilbud (specialskoler),hvor der er mindst 5 kommuner, der bruger tilbuddet - gennem dette eksisterende tværkommunale samarbejdsforum som styregruppen for rammeaftalen udgør og politisk koordineres i KKR. Tilbud, hvor mere end 5 kommuner bruger tilbuddet indgår i en allonge til rammeaftalen med aftaler tilsvarende dem som er gældende for den egentlige rammeaftale herunder udviklingsstrategi og styringsaftale samt takstaftale. 9 Allongen er vedlagt i bilag. Tilbud i Rammeaftalen kan kategoriseres på følgende 3 typer: 1) Tilbud hvor driftskommunen ikke har planlagt salg af pladser til andre kommuner. (Lokale tilbud). 2) Tilbud hvor driftskommunen har indgået aftale med en eller flere andre kommuner om anvendelse af tilbuddet. (Klynge-tilbud). 8 Region Sjælland fastlægger behovet for og forventet forbrug af pladser fordelt på målgrupper efter forhandling med Familiedirektoratet og Almannastovan på Færøerne og koordinerer antallet af pladser regionerne imellem.(bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde 8, Stk. 2) 9 Omfattede institutioner er Ellebækskolen i Køge Kommune, Fjordskolen i Roskilde Kommune, Bugtskolen i Greve Kommune, Nebs Møllegård i Ringsted kommune og Lindersvold i Faxe Kommune.

119 3) Tilbud, hvor der ikke er indgået konkret aftale mellem driftskommunen og en eller flere andre kommuner om anvendelse af tilbuddet, og hvor en stor del/størstedelen af pladserne på mere markedslignende vilkår anvendes af andre kommuner, evt. også af kommuner uden for regionen. (Regionalt orienterede tilbud). Oversigt over de enkelte tilbud sker ved udtræk fra Tilbudsportalen og disse er vedlagt udviklingsstrategien 10. Alle offentlige tilbud er omfattet af rammeaftalen, mens private tilbud ikke er omfattet af rammeaftalen. Styringsaftalen for 2014 er udarbejdet af Sekretariatet for Rammeaftale Sjælland. I appendiks sidst i styringsaftalen er vedlagt: - Beskrivelse af rammeaftalens parter, parternes gensidige forpligtelser og fælles mål & principper. 10 Tilbud, som sælges til kommuner uden for Region Sjælland bør henvise til nærværende rammeaftale på Tilbudsportalen. Alle aftaler om køb/salg af pladser både indenfor og på tværs af regionerne bør henvise til styringsaftalen i Rammeaftalen for region Sjælland.

120 Styringsaftalen Styringsaftalen skal være med til at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen for det år, som styringsaftalen vedrører. Aftalen skal godkendes i de enkelte kommunalbestyrelser og Regionsrådet senest den 15. oktober. Det er anbefalingen at styringsaftalen behandles som en del af den enkelte kommunes/regionens budgetproces. Formålet med aftalen er at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på alle områder som benyttes af en eller flere kommuner/regionen er afhængige af at købe og sælge pladser på tilbud på tværs af kommunerne. I lov nr. 201 af og lovbekendtgørelse nr. 205 af er præciseret, hvad styringsaftalen som minimum skal indeholde: 1) Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen. 2) Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen. 3) Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud. 4) Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser. 5) Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi. 6) Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud. 7) Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. Omkostninger på social- og specialundervisningsområdet finansieres fuldt ud af kommunerne, bortset fra visse særlige administrative opgaver og specialrådgivningsydelser, som regionen og VISO har indgået kontrakt om. Med styringsaftalen træffes beslutning om takster for de tilbud, der er omfattet af rammeaftalen samt en række overordnede principper for omkostningsberegning og betalingsmodeller. Alle takster for institutioner omfattet af denne styringsaftale beregnes efter samme principper. Aftaler indgået i rammeaftaler kan kun forpligte rammeaftalens parter. Det betyder, at rammeaftalen alene regulerer køb og salg indenfor regionen. I forhold til køb og salg udenfor regionen anbefales det derfor at der ved hvert køb udarbejdes en konkret og individuel købskontrakt der regulerer forpligtelsen for såvel køber og sælger. Købskontrakten bør indeholde aftaler om forhold som underskudsdeling, takst, afregning m.m. 11 I bilag er vedlagt en standardkontrakt som skal anvendes af kommunerne ved indgåelse af aftaler om køb og salg af pladser mellem kommuner indenfor Region Sjælland og ved køb af pladser fra private tilbud/udbydere. Det anbefales ligeledes at standardkontrakten anvendes 11 Ifølge KL kan rammeaftalen kun forpligte dens underskrivende parter dvs den enkelte regions rammeaftale er kun gældende for køb/salg indenfor egen region ift. salg på tværs af regionsgrænser kræves specifik aftale: kontrakt omkring køb/salgsvilkår.

121 ved indgåelse af aftaler om køb og salg mellem kommuner i Region sjælland og kommuner udenfor region Sjælland. Tilbud omfattet af Styringsaftalen Som udgangspunkt er alle tilbud, der anvendes af andre kommuner end driftsherrens kommune omfattet af styringsaftalen. Det samme gælder regionale tilbud, der som følge af regionens status som udelukkende driftsherre, altid vil indeholde tilbud, der sælges til andre parter. Tilbuddene kan opdeles i 3 kategorier: 1) Tilbud, som alene anvendes af driftsherren.(lokale tilbud) 2) Tilbud, som anvendes af en eller få andre kommuner end driftsherren.(klyngetilbud) 3) Tilbud, der i omfattende grad anvendes af andre kommuner end driftsherren.(regionale tilbud) Tilbud efter kategori 1 er ikke omfattet af styringsaftalen, da der ikke er tale om køb/salg mellem flere kommuner. De indgår i Rammeaftalen med en orienterende oversigt. Tilbud efter kategori 2 kan ligeledes undtages styringsaftalen. Det kræver dog, at der er indgået en aftale mellem de konkrete købere og sælgere, der som minimum involverer aftaler om takstudvikling, prisstruktur og afregningsningsfrister for det pågældende tilbud. I forbindelse med indgåelse af aftale er det vigtigt at være opmærksom på at aftalen også tager stilling til spørgsmålene om takstændringer i løbet af året og nedlukningsomkostninger. Tilbud efter kategori 3 er omfattet af styringsaftalen og kan ikke undtages denne. Skillelinie mellem kategorierne er defineret ved antallet af kommuner som køber pladser/antal kommuner som der sælges pladser til udover driftskommunen.: Kategori 2 tilbud er defineret ved at max 4 kommuner køber pladser / max 4 kommuner som der sælges pladser til - udover driftskommunen. Kategori 3 tilbud er tilsvarende defineret ved at mindst 5 kommuner køber pladser / mindst 5 kommuner som der sælges pladser til udover driftskommunen. Kategori 1 tilbud godt kan sælge enkelte pladser og stadig bevare status som et kategori 1 tilbud udenfor styringsaftalen så længe der kun er tale om salg af enkelte pladser. Ved salg udover enkelte pladser er tilbuddet enten kategori 2 eller 3 og dermed som udgangspunkt omfattet af styringsaftalen. Ved ændret kategorisering fra kategori 1 til 2 skal tilbuddet leve op til undtagelsesbestemmelserne for kategori 2. Ved ændret kategorisering fra 2 til 3 skal tilbuddet leve op til kravene for kategori 3. Skillelinien ift. antallet af kommuner som der sælges pladser til skal ses i forhold til den fremadrettede drift Tilbud ikke kan ændre kategori i løbet af året, men ændret kategorisering sker årligt i forbindelse med rammeaftalen for det næstfølgende år.

122 Tilbud defineres som organisatorisk enhed dvs institutionsniveau. Ift omfattede tilbud henvises til udviklingstrategien for 2014 som er vedlagt udtræk fra Tilbudsportalen, som angiver hvilke tilbud der er omfattet. Aftale om takstudviklingen - Principper og anbefalinger Aftaler om takster hviler på følgende principper: Mindst mulig administration, færrest mulige takster og færrest mulige tillægsydelser. Mindst mulig administration Der lægges vægt på, at takstsystemet skal være gennemsigtigt og let at administrere for kommuner, region og institutioner. Det indebærer bl.a., at de enkelte takster så vidt muligt omfatter et så bredt felt af ydelser, så hyppige forhandlinger om enkeltydelser undgås. Færrest mulige takster Brugerne af de tilbud, der er omfattet af rammeaftalen har ofte et varierende og svingende funktionsniveau og deraf følgende behov for bistand, pleje eller omsorg. Der lægges derfor vægt på, at takststrukturen udformes på en sådan måde, at det giver det enkelte tilbud mulighed for en fleksibel ressourceudnyttelse inden for samme målgruppe. Såfremt et tilbud opererer med forskellige takstniveauer skal der foreligge beskrivelse af, hvad der er forskellen på takstniveauerne. Færrest mulige tillægsydelser Der lægges vægt på, at taksten dækker de ydelser, som tilbuddets målgruppe har behov for pædagogisk, behandlingsmæssigt m.v. Behov for tillægsydelser vil derfor ikke forekomme ofte. Der tages stilling til omfanget af tillægsydelsen ved visitation. De to principper om 1) færrest mulige takster (minus ydelsespakker men i stedet gennemsnitstakster) 2) Færrest mulige tillægsydelser er de vigtigste. Takster kan differentieres ift. forskellige målgrupper Anbefalinger fra KKR Sjælland KKR Sjælland tiltrådte 20/ følgende 3 punkter som en anbefaling til kommunerne: En beslutning om en fortsat overvågning af takst- og udgiftsudviklingen via de halvårlige tilbagevendende analyser En anbefaling til de enkelte kommuner om at tilstræbe en så høj belægningsprocent som muligt En anbefaling til den enkelte kommune, om at minimere overførslen af underskud fra år til år KKR Sjælland tiltrådte 10/ følgende 2 punkter som en anbefaling til kommunerne: at taksterne for 2014 maksimalt fremskrives med pris- og lønskøn nulvækst. Svarende til anbefalingen sidste år for budget 2013 og at kommunerne, såfremt det ikke allerede er gjort, tager stilling til problemstillingen vedrørende nedreguleringen for 2013 som følge af KTO-forliget.

123 Betalingsmodeller Inden for rammerne af ovenfor nævnte principper er aftalt følgende betalingsmodeller: Traditionel takstbetaling Afregning for tillægsydelser Betalingsaftale Objektiv finansiering Traditionel takstbetaling Efter omkostningsprincippet indregnes tilbuddets driftsudgifter, udgifter til udvikling af tilbuddene samt tilsyn, henførbare administrative udgifter, afskrivning og forrentning på anlægsaktiver (bygninger og tekniske anlæg) samt opsparing til fremtidige pensionsforpligtelser til tjenestemænd. Endelige indgår hensættelse til feriepengeforpligtelsen i opgørelsen over de samlede udgifter. Se takstaftalen for en specifik gennemgang af takstberegninger. Socialministeriet har udsendt en vejledning af 3. marts 2006 om styreaftaler mv. på det sociale område og almene ældreboliger, som kan anvendes i specifikationen af takstberegningsgrundlaget. Afregning for tillægsydelser Tilbuddenes basisydelser vil typisk dække brugerens behov, men der skal være mulighed for at tilrettelægge en mere individuel og differentieret indsats ved enkelte brugeres særlige behov, når dette behov afviger væsentligt fra gennemsnittet. Tillægsydelser kan bestå i særlige ydelser i forbindelse med ophold på social institution eller rådgivningsydelser af administrativt eller behandlingsmæssig karakter. Der beregnes faste timetakster for disse tillægsydelser, som baseres på de direkte omkostninger samt andele af de indirekte omkostninger. Omfanget af indsatsen aftales individuelt mellem den myndighed, der leverer ydelsen og den der modtager. Aftaler om tillægsydelser indgås på myndighedsniveau. Tillægsydelser er nødvendige der er behov for fleksibilitet herunder hvis borgeren udvikler sig og behovet ændres, men der skal være færrest mulige. Dialog mellem køber og sælgerkommune skal ikke foregå på institutionsniveau og aftaler om tillægsydelser ligger ikke på institutionsniveau, men indgås på myndighedsniveau. KKR anbefaler den enkelte kommune at fastsætte takster ud fra et princip om, at der ikke kan sættes udgiftskrævende aktiviteter (tillægs-ydelser) i værk uden, at der er visiteret hertil, samt at tillægsydelser ikke kan besluttes på decentralt niveau.

124 Betalingsaftale Abonnements-/Kontraktbetaling For tilbud/ydelser hvor der kræves en fast kapacitet, men hvor efterspørgslen i sagens natur kan svinge en del, kan der aftales en abonnementsbetaling mellem institutioner og kommuner som gerne vil have abonnement. For egentlige rådgivningsydelser anvendes således en abonnementsordning i form af objektiv finansiering for den/de kommuner, der ønsker at trække på en anden kommunes ydelser. Vedrørende tale-høre-synsområdet indgås særskilte bilaterale aftaler mellem udbyderne og køberkommunerne. Aftalerne konkretiseres som forskellige modeller med mulighed for kombinationer mellem leveringsaftaler og takster. Betalingsaftale anvendes i øjeblikket, når kommunerne indgår aftaler med driftskommunerne om kommunikationscentrenes ydelser vedr. tale-høre-syn. Arbejdet med at sikre en større gennemsigtighed i kommunikationscentrenes ydelser fortsættes. Objektiv finansiering Som hovedregel dækkes udgifterne til de lands- og landsdelsdækkende tilbud af en takst for brugen af tilbuddet. Der er dog visse undtagelser fra denne hovedregel fastsat ved bekendtgørelse. Taksten for de lands og landsdelsdækkende undervisningstilbud afregnes efter en objektiv finansiering efter folketal i de kommuner, der har adgang til at benytte tilbuddet. Udgifter til specialrådgivningsfunktionerne ved de sociale tilbud fordeles efter folketal på de kommuner, der har adgang til at benytte rådgivningen. Tilsvarende fordeles udgifterne til specialrådgivningsfunktionerne, der alene omhandler småbørn på de kommuner, der kan benytte tilbuddene efter antallet af 0 6-årige i de pågældende kommuner. Udgifterne til driften af Kofoedsminde, sikret institution for personer med nedsat psykisk funktionsevne med dom til ophold på sikret afdeling, fordeles mellem alle landets kommuner efter folketal. På sikrede institutioner for børn og unge er der er trådt en ny lov i kraft den 1. juli 2010 for området. Som noget nyt betales nu en grundtakst for ophold for varetægtsfængslede årige på 1,25 mio. kr. årligt (PL 2010). I praksis omregnes grundtaksten til en døgntakst. Med indførelsen af den nye lovgivning skal den objektive finansiering, som nu består af udgifter ud over det takstfinansierede, fordeles mellem alle landets kommuner efter antallet af årige der bor i de enkelte kommuner pr. 1. januar i året forud for regnskabsåret. Den objektive del opkræves en gang a conto årlig i første kvartal. Der vil også blive opkrævet en eventuel regulering vedrørende forrige år. Aftale om prisstruktur. Der er nævnt i vejledningen at det kan være relevant at drøfte aftaler om brug for enkeltmandsforanstaltninger. Der kan herunder f.eks. aftales retningslinier for, hvilke

125 betingelser, der skal gøre sig gældende, for at der kan etableres et enkeltmandsprojekt. Ligeledes kan det aftales, hvordan man kan samarbejde om enkeltmandsprojekter på tværs af kommunerne. Der indgås ikke aftaler for enkeltmandsforanstaltninger, men arbejdet med særligt dyre særforanstaltninger kan munde ud i beslutninger om disse. Aftaler om principper for evt. deling af udgifter forbundet med oprettelse og lukning. Finansiering af omkostninger i forbindelse med opbygning eller nedlukning af tilbud skal ske på en fornuftig, økonomisk og faglig forsvarlig måde. Aftaler om opbygning af tilbud indgås i forbindelse med den årlige styreaftale. Driftsherren har ansvaret for en eventuel nedlukning af tilbud. Dette skal finde sted så hurtigt som muligt. I den forbindelse orienterer driftsherren i styreaftaleregi. Ved etablering af nye tilbud finansieres efter følgende model: Indkøringsudgifter, der ikke skal forrentes og afskrives, fordeles mellem brugerkommunerne i startåret samt efterfølgende kalenderår. Den konkrete fordelingsperiode aftales i forbindelse med tilbuddets etablering. Som indkøringsudgifter defineres udgifter afholdt inden der indskrives brugere samt forskellen mellem a conto taksten og den faktiske takst, såfremt der er lav belægning i indkøringsperioden. Et beregningseksempel findes i bilag 3. Ved nedlæggelse af tilbud finansieres efter følgende model: Fra det tidspunkt, hvor et tilbud besluttes nedlagt, betaler brugerkommunerne normal takst frem til lukningstidspunktet. Merudgifter i forhold til a conto taksten som følge af lukningen fordeles mellem brugerkommunerne i det fulde kalenderår før beslutningen træffes og fordeles på grundlag af de enkelte kommuners belægningsmæssige andel i det fulde kalenderår. Ved betaling af a conto takst i lukningsperioden opnår man, at tilbuddet kan anvendes af nye kommuner i lukningsperioden uden risiko for at skulle betale en andel af merudgifter som følge af vigende belægning eller andre forhold som følge af lukningen. Ovenstående betyder helt konkret, at når der er truffet beslutning om at tilbud A nedlægges pr. 31. december 2010, betaler brugerkommunerne a conto takst i 2010, og der vil blive foretaget efterregulering overfor brugerkommunerne i Eftereguleringen foretages i forhold til den belægningsmæssige andel, kommunerne havde i Eventuelle lukningsudgifter, bogført i regnskabsår 2011 samt det akkumulerede over/underskud vedrørende tidligere år, medtages i reguleringen, som derfor først kan ske når alle posteringer er bogført. Fordelingen af nedlukningsudgifterne skal være upåvirkede af overvejelserne om nedlukning. Dvs belægningen året før nedlukningen er kendt danner grundlag for fordeling af nedlukningsomkostninger.

126 Den enkelte driftsherre har ret til at ændre driften, herunder også pladstal med +/-20% i henhold til styringsaftalens bestemmelser. Det er et krav at driftsherre informerer eksterne købere af pladser før udsvingene når 10%. Hensigten er at imødegå økonomiske problemer, før de bliver for store. Der anbefales tæt og tidlig dialog mellem købere og sælgere i forbindelse med løbende driftsmæssige driftsmæssige tilpasninger. Se også takstaftalens bestemmelser i bilag. Aftaler om afregningsfrister. Afregningsproceduren Afregning sker månedsvis bagud med mindre andet er fastsat ved lov. Driftsherren sender månedlige afregninger til betalingskommunerne. Fristen for betaling fastsættes til 30 dage. Det bemærkes, at betalingerne kan automatiseres via PBS. Senere betalinger end 1 måned påføres morarenter. Betalingskommunen kan ikke regulere i den fremsendte regning. Regningen betales uanset enighed om regningens størrelse. Er der uenighed om regning meddeles dette driftsherren, hvorefter det er driftsherren der skal foretage de nødvendige berigtigelser i kommende afregning. Dette princip er nødvendigt, hvis afregningssystemerne skal fungere effektivt. Opsigelsesvarsler Opsigelsesvarsel er løbende måned plus 30 dage, medmindre andet er aftalt. Overførsel af over/underskud Ift. regulering for over- eller underskud henvises til takstaftale 2014 for region sjælland som er bilag til styringsaftalen I regeringens opfølgning på evaluering af kommunalreformen lægges op til at forbedre incitamenterne til at drive tilbuddene effektivt og sikre en afdæmpet takstudvikling. Med henblik på dette foreslår regeringen at kommunale og regionale driftsherrer får adgang til at beholde overskud på op til 5 pct. af budgettet lokalt og samtidig kan underskud på 5 pct. af budgettet fremover ikke indregnes i taksten for tilbuddet. (Bedre kvalitet og samarbejde Opfølgning på evaluering af kommunalreformen, Regeringen, Juni 2013, side 14). Standardkontrakter Styregruppen for rammeaftalen har med udgangspunkt i kontraktforslag fra KL udarbejdet standardkontrakter for børneområdet og for voksenområdet som er vedlagt i bilag til styringsaftalen. Standardkontrakterne er obligatoriske og skal derfor anvendes af kommunerne ved indgåelse af aftaler om køb og salg af pladser mellem kommuner indenfor Region Sjælland og ved køb af pladser fra private tilbud/udbydere. Det anbefales ligeledes at standardkontrakterne anvendes ved indgåelse af aftaler om køb og salg mellem kommuner i Region sjælland og kommuner udenfor region Sjælland.

127 Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. Der er ingen tilkendegivelser om overtagelse af tilbud.

128 Appendiks: Rammeaftalens parter, parternes gensidige forpligtelser og fælles mål & principper Rammeaftalens parter Samarbejdet om rammeaftalen involverer følgende politiske og administrative organer. Politiske niveau Administrativt niveau 17 Kommunalbestyrelser Kommunernes Kontaktråd Kommunale forvaltninger Netværksgrupper med medlemmer fra både kommuner og region: Ad hoc Bruger- og interesseorganisationer Styregruppen for Rammeaftale Regionsrådet Kontaktudvalget Region Sjælland Netværksgrupper netværksgrupper Politiske organer Regionsrådet i Region Sjælland og de 17 kommuners kommunalbestyrelser. Kommunekontaktrådet(KKR), nedsat af KL til at samordne kommunernes virksomhed i region Sjælland, består af de 17 borgmestre og 16 supplerende medlemmer i alt 33 medlemmer. Kontaktudvalget(KKU) bestående af de 17 borgmestre i regionen og formanden for Regionsrådet. Kontaktudvalget sikrer samarbejdet mellem kommunalbestyrelserne og Regionsrådet. På det politiske niveau træffes beslutningerne som led i rammeaftalen først og fremmest i de enkelte kommunalbestyrelser og i Regionsrådet. Det sker som udgangspunkt ved kommunalbestyrelsernes og Regionsrådets godkendelse af selve rammeaftalen. Imellem de årlige rammeaftaler behandler KKR/Kontaktudvalget sager med tilknytning til rammeaftalen.

129 Administrative organer Styregruppen for rammeaftalen er nedsat af KKR og består pt af: Bruno Lind Næstved (formand) Kenn Thomsen Holbæk Poul Bjergved Slagelse Lone Feddersen Lejre Rita Pedersen Solrød Gitte Løvgren Odsherred Yvonne Barnholdt Roskilde Jesper Rahn Jensen Guldborgsund Michael Nørgaard - Regionen På administrativt niveau er styregruppen initiativtager til og ansvarlig for de samarbejdsprojekter, der skal virkeliggøre rammeaftalens målsætninger. Under styregruppen er nedsat en række netværksgrupper. Netværksgrupper Permanente netværksgrupper Tovholder kommune Kontaktperson styregruppe Børn og unge Roskilde Yvonne Barnholdt Voksne handicappede (*) Holbæk Kenn Thomsen Voksne sindslidende Odsherred Gitte Løvgreen Specialundervisning og hjælpemidler Slagelse Poul Bjergved (*) Voksne udviklingshæmmede, fysisk handicappede samt mennesker med autisme og hjerneskade Styregruppen har ligeledes nedsat en permanent økonomigruppe. Andre permanente grupper Tovholder kommune Kontaktperson styregruppe Økonomi Næstved Bruno Lind Parternes gensidige forpligtelser Kommunalbestyrelserne i regionen udarbejder en udviklingsstrategi, der danner grundlag for den kommende styringsaftale, jfr. 10 i bekendtgørelse nr. 205 om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde.

130 Udviklingsstrategien udarbejdes på baggrund af et samlet overblik over tilbud der ligger i regionen, samt kommunalbestyrelsernes og regionsrådets overvejelser over sammenhængen mellem behovet for tilbud og det samlede udbud af tilbud. Regionsrådet bidrager til udviklingsstrategien for så vidt angår de tilbud, der aktuelt drives af regionen, eller som kommunalbestyrelserne påtænker at anmode regionen om at etablere med henvisning til 5 i lov om social service. Udviklingsstrategien vedtages inden den 1/6 i byrådene og regionsrådet. Overdragelse af tilbud Regionale tilbud kan overtages af den kommune, de er geografisk beliggende i, jfr. servicelovens 186. Af planlægningshensyn er der krav om, at kommunen som ønsker at overtage et regionalt tilbud skal tilkendegive dette i styringsaftalen. Dette krav sikrer en tilstrækkelig varslingsperiode i forhold til regionens overdragelse af tilbuddet. Samtidig sikres information om ny driftsherre til købere af pladser på det pågældende tilbud. Tilsvarende kan en kommune anmode Regionen om at overtage et kommunalt drevet tilbud. I forbindelse med en kommune overtager et regionalt tilbud kræves det, at det fastlægges i hvilket omfang tilbuddet vil være til rådighed for andre kommuner, der ønsker at købe pladser der. Myndighedsansvar og forsyningsansvar Forholdet mellem myndighedsansvar og forsyningsansvar er centralt i den situation, hvor en driftsherre ønsker at nedlægge et tilbud, som benyttes af kommuner, der ønsker tilbuddet bevaret. I en sådan situation skal der optages forhandling enten bilateralt imellem involverede parter eller i KKR eller Kontaktudvalget, hvad angår Regionens tilbud. Selvom der ikke kan opnås en forhandlingsløsning, kan en driftsherre godt nedlægge et tilbud, hvis det økonomisk set ikke er rentabelt. En driftsherre kan ikke pålægges at drive et ikke rentabelt tilbud. Hvis en driftsherre nedlægger et tilbud, der indgår i forsyningsforpligtelse overfor andre kommuner, forventes driftsherren at indgå i dialog med køberkommunen om muligheder i andre kommuner, regioner eller hos private leverandører. I sidste instans falder forsyningsansvar imidlertid tilbage på den kommune, der er handlekommune for borgeren. Pågældende kommune har forsyningsansvaret overfor borgeren og må undersøge hvor det konkret er muligt at finde et tilbud til borgeren 12. Nedlæggelse af et tilbud er rammeaftalestof: Det skal indmeldes og skrives ind i rammeaftalen og godkendes med vedtagelse af rammeaftalen. 12 Forsyningsforpligtelse påhviler derved handlekommunen da denne har myndighed overfor borgeren og skal foretage visitation. En driftskommune har kun forsynings-forpligtelse og ansvar overfor egne borgere.

131 KL arbejder sammen med Socialministeriet om udarbejdelse af en standardkontrakt. Ændring af en indgået rammeaftale Regionsrådet og kommunalbestyrelserne skal i forbindelse med den årlige rammeaftale fastlægge en procedure, der sikrer, at tilbuddenes kapacitet løbende tilpasses behovene på området. Den løbende tilpasning skal undgå henholdsvis tomme pladser og dermed høje takster samt for få pladser og dermed ventelister. Det aftales, at rammeaftalens parter gensidigt har pligt til at holde hinanden orienteret om justeringer, herunder konsekvenser for taksterne, ved indberetning til styregruppen. Driftsherrer kan uden godkendelse ændre deres produktion med +/- 20 % af årets bruttobudget for tilbuddet. Sager om større ændringer og sager om oprettelse og nedlæggelse af tilbud forelægges KKR/Kontaktudvalget via styregruppen. Derved sikres styregruppens overblik over udviklingen på det specialiserede social- og specialundervisningsområde. Sager, der skal behandles af styregruppen, fremsendes til Næstved kommune som varetager sekretariatsfunktionen for styregruppen. Når en sag har været behandlet i KKR/Kontaktudvalget, indgår sagen i den kommende rammeaftale, hvor den formelle godkendelse af ændringen sker. Såfremt en driftsherre står med akut behov for at reducere antallet af pladser ud over de 20 % eller at nedlægge en institution, skal driftsherren sikre, at styregruppen involveres så tidligt som muligt og at der etableres en dialog med de kommuner, der er brugere af institutionen samt medvirke til at der for de brugere, som nedlæggelsen berører, er etableret alternative foranstaltninger 13. Hvis styregruppen i en konkret sag vurderer, at reduktion eller nedlæggelse af pladser vil udgøre et akut problem for forsyningssikkerheden, kan styregruppen i forbindelse med, at sagen videresendes til KKR/Kontaktudvalget, anmode driftsherren om gennemførelse af den planlagte reduktion/ændring afventer KKR/Kontaktudvalgets behandling. Styregruppen kan foretage nødvendige mindre korrektioner i rammeaftalen, som er forårsaget af åbenlyse fejl eller forglemmelser. Ligeledes kan styregruppen initiere udviklingstiltag i form af udredninger og andre forberedelser, der sigter på drøftelse i forbindelse med en kommende rammeaftale. Sager om takstændringer besluttes ikke af styregruppen, men kan undtagelsesvis forelægges KKR/Kontaktudvalget. Sanktionsmuligheder: Rammeaftalerne vil være bindende for de deltagende parter, men som efter gældende ret foreslås der ikke sanktionsmuligheder for tilfælde, hvor aftalen ikke overholdes Uenighed om aftalen vil som efter gældende regler ikke kunne indbringes for anden administrativ myndighed. 13 Der henvises til gældende takstaftale for beskrivelse af aftale om finansiering af tomgangsudgifter i forbindelse med opbygning eller nedlukning af tilbud.

132 Fælles mål og principper Med til at tegne samarbejdet i region Sjælland er 7 principper, som kommunerne har fastlagt i regi af Kommunekontaktrådet for samarbejdet vedrørende forsyning og udvikling af tilbud på social- og specialundervisningsområdet. Aftalen er indgået i 2008 mellem de 17 kommuner. 1. At alle kommuner arbejder for, at tilbuddenes indhold og metodeanvendelse løbende udvikles og svarer til god praksis på området. 2. At kommunerne på tværs drøfter kvalitetsudvikling, sammenhæng mellem pris og effekt, den samlede tilbudsportefølje m.v. 3. At såvel brugerkommuners overvejelser om ændringer i indsats og brug af tilbud m.m. som driftskommuners overvejelser om etablering af nye tilbud eller ændring/nedlæggelse af eksisterende tilbud drøftes så tidligt som muligt mellem driftskommune og brugerkommune (og om nødvendigt i relevant KKR-regi). 4. At det drøftes i KKR-regi hvilke områder/tilbud, der skal samarbejdes om. 5. At indgåelse af forsyningsaftaler eller lignende mellem to eller flere kommuner også skal inddrage hensyn til, at aftalen giver mulighed for hensigtsmæssig opgaveløsning for kommunerne i området som helhed. 6. At aftaler om køb/salg af pladser og andre ydelser bør afbalancere såvel sælgerkommunens økonomi som køberkommunens hensyn. 7. At driftsherren vedstår sig ansvaret for, at det enkelte tilbud drives økonomisk effektivt. Udvikling af tilbud hviler på tilsvarende fælles mål og visioner. Det er aftalt, at regionens tilbud, uanset driftsherre, skal sikre; borgere med særlige behov, adgang til specialiserede tilbud og behandling, således at den brede vifte af tilbud og den særlige ekspertise borgerne benytter sig af, understøttes og udvikles. borgerne en dynamisk og fleksibel socialsektor, der tager afsæt i den enkeltes ønsker, behov og muligheder. borgerne en socialsektor, hvor ressourcerne udnyttes optimalt. borgerne en sammenhængende og koordineret indsats på tværs af kommune- og regionsgrænser og på tværs af sektorer, dog ud fra et nærhedsprincip. Den socialpolitiske linje tegnes af den enkelte kommune, der formulerer mål og visioner for egne tilbud. Tilbud defineres som organisatorisk enhed (institutionsniveau), da det vurderes som mest praktisk-administrativt hensigtsmæssigt og tættest på lovgivningens intention Dette er også drøftet med KL og Socialministeriet KL er enig i denne definition som den mest praktiskadministrativt hensigtsmæssige og herunder den som rummer størst fleksibilitet ifht. tilpasning af tilbuddenes kapacitet, kategorisering af tilbud mv. Socialministeriet har i udarbejdelsen af lovgivningen tænkt på et tilbud som den administrative enhed dette også af praktisk-administrative hensyn. Dette stemmer oftest overens med institutionsniveauet og også paragraffen i de fleste tilfælde. Socialministeriet lægger på den måde op til at et tilbud er det administrative institutionsniveau. Man skal dog være opmærksom på om der i nogle tilfælde kan være en forskel på institutionsniveauet og den administrative enhed i tilfælde hvor det administrative niveau rummer flere institutioner.

133 Bilag: Allonge: Specialundervisning i folkeskolen Takstaftale 2014 Paragrafområder Oversigt over lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger

134 Bilag: 7.1. Notat - samlet resultat af evaluering af sagsbehandlingsfrister 2013 Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 10. september Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 64145/13

135 NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Roar Andersen Servicecenter Hvalsø D E rlan@lejre.dk Samlet resultat - Evaluering af sagsbehandlingsfrister 2013 Dato: 20. juni 2013 J.nr.: 12/8915 Evalueringen er udarbejdet med udgangspunkt i vejledende principper for evaluering og fastlæggelse af sagsbehandlingsfrister på det sociale område vedtaget i Det er kun sager, hvor borger selv har ansøgt om en ydelse, der indgår i evalueringen. Måling er foretaget ved manuel registrering af afsluttede sager i uge 9-12 eller via data-udtræk i it-systemer med oplysning om tilgang og afslutning af sager fra det foregående år. Ambitionen er på sigt at skabe fuld gennemsigtighed over sagsbehandlingstiden på samtlige områder. Evalueringen omfatter de områder, hvor det har været muligt at modtage data. I år indgår 55 af i alt 134 sagsområder på det sociale område. Sidste år indgik 53 områder. Samlet er der registreret 968 afsluttede sager på de sagsområder, som er omfattet af evalueringen. 86,6 % af de registrerede sager er blevet behandlet indenfor den vedtagne sagsbehandlingsfrist. Ydelse Lov Center/enhed Antal Gennemsnit sagsbehand lingstid Overskredet % Kontanthjælp 11 Lov aktiv socialpolitik Borgerservice ,0 Udvidet helbredstillæg 14 Lov om social pension Borgerservice ,7 Udvidet helbredstillæg 18 Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig Borgerservice ,3

136 førtidspension m.v. Engangshjælp 25 Lov aktiv socialpolitik Borgerservice ,0 Særlig støtte 34 Lov aktiv socialpolitik Borgerservice ,0 Enkeltudgifter 35 Lov om integration af udlændinge i Danmark Borgerservice ,0 Beboerindskudslån 56 Lov om individuel boligstøtte Borgerservice ,0 Enkeltydelse 81 Lov aktiv socialpolitik Borgerservice ,0 Sygedagpenge 1 &6 Lov om sygedagpenge Borgerservice ,2 Hjælpemidler Serviceloven CVO ,2 Niveau 1 Serviceloven CVO ,9 Niveau 2 Serviceloven CVO ,7 Niveau 3 Serviceloven CVO ,3 Niveau 4 Serviceloven CVO ,0 Handicapbil 114 Serviceloven CVO ,0 Boligindretning 116 Serviceloven CVO ,0 Niveau 1 1 Serviceloven CVO ,0 Niveau 2 2 Serviceloven CVO ,0 Niveau 3 3 Serviceloven CVO ,3 Niveau 4 4 Serviceloven CVO ,0 Personlig og praktisk hjælp 83 Serviceloven CVO ,4 Længerevarende botilbud 108 Serviceloven CVO ,0 Genoptræning og vedligeholdelsestræning 86 Serviceloven CVO ,5 Aflastning 84 Serviceloven CVO ,0 Pleje eller ældrebolig 17 Lov om boliger for ældre og personer med handicap CVO ,8 Sygeplejeartikler og lign. 122 Serviceloven CVO ,0 Pasning af døende i eget hjem 119 Serviceloven CVO ,0 Optagelse til venteliste til dagtilbud for børn 23 Dagtilbudsloven Pladsanvisningen ,0 Tilskud til friplads af økonomiske hensyn 43 Dagtilbudsloven Pladsanvisningen ,7 Tilskud til privat pasning 80 Dagtilbudsloven Pladsanvisningen ,0 Tilskud til pasning af egne børn 86 Dagtilbudsloven Pladsanvisningen ,5 Udgifter til hjælpemidler i 100 Lov om aktiv Jobcenter 2 0 0,0 Side 2 af 4

137 form af arbejdsredskaber og beskæftigelsesindsats arbejdspladsindretninger med henblik på at fremme ordinær beskæftigelse efter fastholdelses af ordinært job Opkvalificering ved afskedigelse 102 Lov om aktiv beskæftigelsesindsats Jobcenter 0 0 0,0 Forhøjelse af pension 14 Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Jobcenter 0 0 0,0 Særlig tillæg (bistandsplejetillæg) 16 Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Jobcenter 0 0 0,0 Studie- og erhvervskompentencegivende uddannelser 37 Lov om aktiv beskæftigelsesindsats Jobcenter 0 0 0,0 Ansøgning om personlig assistance til handicappede i erhverv 4 Lov om kompensation til handicappede i erhverv mv. Jobcenter 5 0 0,0 Revalidering = Ansøgning om uddannelse, arbejdsprøvning, kurser eller arbejdsoptræning som følge af nedsat arbejdsevne. 46 Lov aktiv socialpolitik Jobcenter 5 0 0,0 Løntilskud til førtidspensionister, der har fået tilbudt et skånejob. 51 Lov om aktiv beskæftigelsesindsats Jobcenter 3 0 0,0 Forlængelse af revalidering 56 Lov om aktiv socialpolitik Jobcenter 0 0 0,0 Aftale om refusion af sygedagpenge ved langvarig eller kronisk sygdom 56 Lov om sygedagpenge Jobcenter ,5 Etablering af selvstændig virksomhed grundet varig nedsat arbejdsevne 65 Lov aktiv socialpolitik Jobcenter 0 0 0,0 Særlig løntilskud for personer over 55 år 67 a Lov om aktiv beskæftigelsesindsats Jobcenter 3 0 0,0 Side 3 af 4

138 Fleksjob-bevilling til borgere med kronisk nedsat arbejdsevne Lov om aktiv beskæftigelsesindsats Jobcenter 4 0 0,0 Ansøgninger om dækning af transport ved jobsamtaler og ansøgning om flyttehjælp 7-8 Lov om aktiv beskæftigelsesindsats Jobcenter 0 0 0,0 Arbejdsredskaber og arbejdspladsindretning for borgere i fleksjob 74 Lov om aktiv beskæftigelsesindsats Jobcenter 0 0 0,0 Støtte til kronisk syge selvstændige erhvervsdrivende (Fleksjob) 75 Lov om aktiv beskæftigelsesindsats Jobcenter 0 0 0,0 Tilbud til selvforsørgende ledige 75 a Lov om aktiv beskæftigelsesindsats Jobcenter 3 0 0,0 Ansøgning om tilskud til virksomheder ved partnerskabsaftale 81 a Lov om aktiv beskæftigelsesindsats Jobcenter 0 0 0,0 Ansøgning om tilskud ved jobrotation 97 Lov om aktiv beskæftigelsesindsats Jobcenter 3 0 0,0 Ansøgning om jobrotationsydelse 98 a + b Lov om aktiv beskæftigelsesindsats Jobcenter 3 0 0,0 Tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med voksne 98c + d +e + f + g Lov om aktiv beskæftigelsesindsats Jobcenter ,3 Opkvalificering ved ansættelse i job. 99 Lov om aktiv beskæftigelsesindsats Jobcenter 2 0 0,0 Undervisningsmaterialer og arbejdsredskaber og arbejdspladsindretning under tilbud i kap i Lov om aktiv beskæftigelsesindsats 76, 77 Lov om aktiv beskæftigelsesindsats Jobcenter ,0 Støtte- og kontaktperson til sindslidende 99 Serviceloven CSF 8 0 0,0 Kvittere for modtagelsen af en underretning 155 Serviceloven CSF 10,0 Side 4 af 4

139 Bilag: 7.2. Oversigt over sagsbehandlingsfrister på det sociale område med ændringsforslag Udvalg: Udvalget for Børn & Ungdom Mødedato: 10. september Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 87077/13

140 NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H D Dato: September 2012 J.nr.: 12 / 8915 Oversigt over sagsbehandlingsfrister på det sociale område med ændringsforslag Hvad drejer ansøgningen sig om samt gældende lov (gråt felt) i loven Ansvarligt center eller afdeling Sagsbehandlingsfrist Lov om social pension Folkepension, ansøgning 13 Udbetaling Danmark Henvendelse skal ske til Udbetaling Danmark Personligt tillæg og helbredstillæg Personligt tillæg kan ydes til folkepensionister hvis økonomiske forhold er særlig vanskelig. Personligt tillæg kan ydes både som engangstillæg og som løbende tillæg c Borgerservice 2 uger Varmetillæg 14,2 Borgerservice 2 uger Udvidet helbredstillæg 14a stk. 4 Borgerservice 2 uger Opsat pension 15 a 15f Udbetaling Danmark Henvendelse skal ske til Udbetaling Danmark Realitetsbehandling af pensionsansøgning 17, 18 Center for Social & Familie 2 uger

141 Hvad drejer ansøgningen sig om samt gældende lov (gråt felt) i loven Ansvarligt center eller afdeling Sagsbehandlingsfrist Førtidspensionsansøgning 20 Udbetaling Danmark Henvendelse skal ske til Udbetaling Danmark Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Forhøjelse af pension 14 Jobcenter 13 uger jf. 24 Særlig tillæg (bistands- plejetillæg) 16 Jobcenter 8 uger Personligt tillæg kan ydes til førtidspensionister hvis økonomiske forhold er særlig vanskelig. Personligt tillæg kan ydes både som engangstillæg og som løbende tillæg Borgerservice 2 uger Helbredstillæg 18, 1-3 Udbetaling Danmark Henvendelse skal ske til Udbetaling Danmark Udvidet helbredstillæg 18, 4 Borgerservice 2 uger Varme tillæg 17.1 Udbetaling Danmark Henvendelse skal ske til Udbetaling Danmark Lov om delpension Delpension 5 Borgerservice 4 uger Lov om individuel boligstøtte Boligsikring 40, 41, 42, 42a Udbetaling Danmark Henvendelse skal ske til Udbetaling Danmark Side 2 af 16

142 Hvad drejer ansøgningen sig om samt gældende lov (gråt felt) i loven Ansvarligt center eller afdeling Sagsbehandlingsfrist Boligydelse til pensionister 40, 42 Udbetaling Danmark Henvendelse skal ske til Udbetaling Danmark Beboerindskudslån 54, 55 Borgerservice 2 uger Lov om sygedagpenge Dagpenge ved sygdom 6 Borgerservice 4 uger Aftale om refusion af sygedagpenge ved langvarig eller kronisk sygdom 56, 58 A Jobcentret 4 uger Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel Barsel 7 Udbetaling Danmark Henvendelse skal ske til Udbetaling Danmark Fravær ved adoption 8 Udbetaling Danmark Henvendelse skal ske til Udbetaling Danmark Orlov 9 Borgerservice 4 uger Lov om aktiv socialpolitik Hjælp til personer med kortvarige ophold i udlandet 5 Borgerservice 2 uger Kontanthjælp/engangshjælp/ Særlig støtte til personer med høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde 11, 25 a og 34 Borgerservice 2 uger Side 3 af 16

143 Hvad drejer ansøgningen sig om samt gældende lov (gråt felt) i loven Ansvarligt center eller afdeling Sagsbehandlingsfrist Revalidering = Ansøgning om uddannelse, arbejdsprøvning, kurser eller arbejdsoptræning som følge af nedsat arbejdsevne. 46 Jobcenter 26 uger Forlængelse af revalideringsperioden 56 Jobcenter 8 uger Særlig boligstøtte til revalidender 64 a Borgerservice 4 uger Etablering af selvstændig virksomhed grundet varig nedsat arbejdsevne 65 Jobcenter 26 uger Ledighedsydelse særlig ydelse til borgere, der venter på tilbud om fleksjob 74 Borgerservice 2 uger Enkeludgifter 81 Borgerservice 4 uger Sygebehandling, medicin 82 Borgerservice 4 uger Særlig hjælp vedr. børn i samvær 83 Borgerservice 4 uger Hjælp til forsørgelse af forældreløse børn 84 Center for Social & Familie 4 uger Hjælp til flytning 85 Borgerservice 4 uger Efterlevelseshjælp 85 a Borgerservice 4 uger Tilbagebetaling i forskellige situationer Borgerservie 4 uger Lov om kompensation til handicappede i erhverv mv. Ansøgning om personlig assistance til handicappede i erhverv 4 Jobcenter 8 uger Side 4 af 16

144 Hvad drejer ansøgningen sig om samt gældende lov (gråt felt) i loven Ansvarligt center eller afdeling Sagsbehandlingsfrist Ansøgning om personlig assistance til handicappede under efter- og videreuddannelse 14 Jobcenter 8 uger Lov om aktiv beskæftigelsesindsats Ansøgninger om dækning af transport ved jobsamtaler og ansøgning om flyttehjælp 7-8 Jobcenter 4 uger Studie- og erhvervskompentencegivende uddannelser 37 Jobcenter 8 uger Løntilskud til førtidspensionister, der har fået tilbudt et skånejob. 51 Jobcenter 26 uger Særlig løntilskud for personer over 55 år 67 a Jobcenter 26 uger Fleksjob-bevilling til borgere med kronisk nedsat arbejdsevne (arbejdsfastholdelse) Jobcenter 26 uger 78 uger. Der kan til enhver tid ansøges om fleksjob på det foreliggende grundlag. I givet fald er sagsbehandlingsf risten 12 uger. Fleksjob-bevilling til borgere med kronisk nedsat arbejdsevne (ikke arbejdsfastholdelse) Jobcenter 39 uger. 12 uger ved ansøgning på det foreliggende grundlag. Side 5 af 16

145 Hvad drejer ansøgningen sig om samt gældende lov (gråt felt) i loven Ansvarligt center eller afdeling Sagsbehandlingsfrist Arbejdsredskaber og arbejdspladsindretning for borgere i fleksjob 74 Jobcenter 8 uger Støtte til kronisk syge selvstændige erhvervsdrivende (Fleksjob) 75 Jobcenter 26 uger Tilbud til selvforsørgende ledige 75 a Jobcenter 13 uger Godtgørelse 75 C, 83 Jobcenter 4 uger Mentor 78, 79 Jobcenter 4 uger Befordring 82 Jobcenter 4 uger Undervisningsmaterialer og arbejdsredskaber og arbejdspladsindretning under tilbud i kap i Lov om aktiv beskæftigelsesindsats 76, 77 Jobcenter 8 uger Ansøgning om tilskud til virksomheder ved partnerskabsaftale 81 a Jobcenter 8 uger Ansøgning om tilskud ved jobrotation 97 Jobcenter 8 uger Ansøgning om jobrotationsydelse 98 a + b Jobcenter 4 uger Tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med voksne 98c + d +e + f + g AS Jobcenter 4 uger Opkvalificering ved ansættelse i job. 99 Jobcenter 4 uger Side 6 af 16

146 Hvad drejer ansøgningen sig om samt gældende lov (gråt felt) i loven Ansvarligt center eller afdeling Sagsbehandlingsfrist Udgifter til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og arbejdspladsindretninger med henblik på at fremme ordinær beskæftigelse efter fastholdelses af ordinært job 100 Jobcenter 8 uger Opkvalificering ved afskedigelse 102 Jobcenter 2 uger Lov om integration af udlændinge i Danmark Boligplacering 12 Center for Social & Familie 2 uger Integrationskontrakt 19 Jobcenter / Social Behandling 4 uger Hjælp ved forsørgelsessvigt 33 Social Drift 4 uger Enkeltudgifter 35 Borgerservice 4 uger Sygebehandling 36 Borgerservice 4 uger Særlig hjælp vedr. børn 37 Center for Social & Familie 4 uger Flytning 39 Borgerservice 4 uger Lov om repatriering Lov om repatriering. Herunder Hjælp til betaling af boligudgifter og Reintegrationsbistand 7, 8 og 10 Borgerservice 13 uger Side 7 af 16

147 Hvad drejer ansøgningen sig om samt gældende lov (gråt felt) i loven Ansvarligt center eller afdeling Sagsbehandlingsfrist Dagtilbudsloven Optagelse til venteliste til dagtilbud for børn 23 Pladanvisningen 1 uge Tilskud til friplads af økonomiske hensyn 43 Pladsanvisninge n 3 uger Tilskud til friplads af socialpædagogiske hensyn 43 Center for Social & Familie 4 uger Tilskud til privat pasning 80 Pladsanvisninge n 3 uger Tilskud til pasning af egne børn 86 Pladsanvisninge n 3 uger Lov om social service Dækning af merudgifter ved handicappet barn 41 Center for Social & Familie 4 uger Dækning af tabt arbejdsfortjeneste 42 Center for Social & Familie 4 uger Ledsagelse til unge mellem år 45 Center for Social & Familie 4 uger Beslutning om undersøgelse med samtykke 50 Center for Social & Familie 2 uger Udarbejdelse af undersøgelse 50 Center for Social & Familie 13 uger Konsulentbistand 52,stk.3 nr.1 Center for Social & Familie 8 uger Side 8 af 16

148 Hvad drejer ansøgningen sig om samt gældende lov (gråt felt) i loven Ansvarligt center eller afdeling Sagsbehandlingsfrist Hjemme-hos-bistand 52 stk. 3 nr. 2 Center for Social & Familie 8 uger Familiebehandling - dagtilbud 52,stk. 3 nr. 3 Center for Social & Familie 8 uger Familiebehandling døgntilbud 52, stk. 3 nr. 4 Center for Social & Familie 8 uger Aflastning 52, stk. 3 nr. 5 Center for Social & Familie 8 uger Personlig rådgiver 52, stk. 3 nr. 6 Center for Social & Familie 8 uger Fast kontaktperson 52,stk 3,nr 7 Center for Social & Familie 8 uger Frivillig anbringelse udenfor hjemmet 52, stk. 3 nr.8 Center for Social & Familie 8 uger Praktiktilbud 52, stk. 3 nr. 9 Center for Social & Familie 8 uger Anden hjælp der har til formål at yde rådgivning, behandling m.v. 52, stk. 3 nr. 10 Center for Social & Familie 8 uger Støtte til kost- eller efterskole 52, stk. 4 Center for Social & Familie 8 uger Økonomisk støtte for at undgå en anbringelse, fremme en hjemgivelse eller støtte en stabil kontakt 52, stk. 5 Center for Social & Familie 8 uger Tilbud til de over 18-årige om efterværn 76 Center for Social & Familie 4 uger Side 9 af 16

149 Hvad drejer ansøgningen sig om samt gældende lov (gråt felt) i loven Ansvarligt center eller afdeling Sagsbehandlingsfrist Udarbejdelse af handleplan 140 Center for Social & Familie 13 uger Personlig hjælp og pleje 83, stk.1 nr.1 Visitation & Bestiller 2 uge Hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet 83, stk,1 nr.2 Visitation & Bestiller 2 uger Hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder 83, stk. 2 Center for Social & Familie 2 uger Afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende 84, stk. 1 Visitation & Bestiller 2 uger Aflastning til pårørende, når den handicappede bor sammen med de pårørende 84, stk. 2 Visitation & Bestiller 16 uger Hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder (ikke pensionister) 85 Center for Social & Familie 5 uger Hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder (pensionister) Socialpædagogisk støtte til handicappede borgere, så de kan opnå en selvstændig tilværelse 85 Center for Social & Familie 5 uger Tilbud om genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget sygdom, der ikke er i tilknytning til hospitalsindlæggelse 86, stk.1 Visitation & Bestiller 2 uger Hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder 86, stk. 2 Visitation & Bestiller 2 uger Side 10 af 16

150 Hvad drejer ansøgningen sig om samt gældende lov (gråt felt) i loven Ansvarligt center eller afdeling Sagsbehandlingsfrist Kontant tilskud til personlig og praktisk hjælp 95 Visitation & Bestiller 2 uger Personlig hjælpeordning Borgeren skal kunne være arbejdsgiver. Hjælpen kan dække hele døgnet og omhandler alle opgaver i hverdagen 96 Center for Social & Familie 12 uger Ledsagerordning Mulighed for, at en person kan følge til forskellige aktiviteter efter borgerens ønske 97 Center for Social & Familie 8 uger Kontaktperson til døvblinde Ledsagelse og støtte til kommunikation til døvblinde. 98 Center for Social & Familie 8 uger Støtte- og kontaktperson til sindslidende (pensionister) Opsøgende arbejde og mulighed for støtte til kontakt med f.eks. myndigheder 99 Center for Social & Familie 10 uger Støtte- og kontaktperson til sindslidende (ikke pensionister) 99 Center for Social & Familie 3 uger Dækning af nødvendige merudgifter Økonomisk dækning af udgifter direkte afledt af et varigt handicap 100 Center for Social & Familie 20 uger Behandling af stofmisbrugere 101 Center for Social & Familie 2 uger Yderligere tilbud af behandlingsmæssig karakter 102 Center for Social & Familie 4 uger Side 11 af 16

151 Hvad drejer ansøgningen sig om samt gældende lov (gråt felt) i loven Ansvarligt center eller afdeling Sagsbehandlingsfrist Yderligere tilbud af behandlingsmæssig karakter 102 Center for Social & Familie 4 uger Beskyttet beskæftigelse Tilbud om beskæftigelse tilrettelagt efter den enkeltes lyst, interesser og muligheder. 103 Center for Social & Familie 20 uger Aktivitets- og samværstilbud (pensionister) Tilbud om socialt samvær og aktiviteter med andre handicappede 104 Center for Social & Familie 20 uger Aktivitets- og samværstilbud (ikke pensionister) del af erhvervsplan 104 Center for Social & Familie 4 uger Midlertidigt bo tilbud, f.eks. kvindekrisecentre og forsorgshjem. 109 og 110 Center for Social & Familie Ingen sagsbehandlingsfris t på 109 og 110, idet borgerne typisk selv lader sig indskrive. Midlertidigt botilbud, herunder forsorgscenter og boligløse (pensionister) Mulighed for midlertidigt at bo i et botilbud med socialpædagogisk støtte, ledsagelse og praktisk hjælp 107 Center for Social & Familie 6 uger Længerevarende botilbud (pensionister) Mulighed for længerevarende at bo i et botilbud med socialpædagogisk støtte, ledsagelse og praktisk hjælp. 108 Center for Social & Familie 6 uger Længerevarende bo tilbud (ikke pensionister) 108 Center for Social & Familie 4 uger Side 12 af 16

152 Hvad drejer ansøgningen sig om samt gældende lov (gråt felt) i loven Ansvarligt center eller afdeling Sagsbehandlingsfrist Hjælpemidler, herunder støtte til forbrugsgoder Tekniske hjælpemidler som kompenserer for varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, f.eks. gangredskaber og kørestole. Visse hjælpemidler betragtes som forbrugsgoder, hvorfor en delvis egenbetaling kan komme på tale niveau 2. niveau 3. niveau 4. niveau Se nederst for uddybning Visitation & Bestiller 0-1 arbejdsdag 9 uger 20 uger 32 uger Hjælpemidler, personlige F.eks. kompressionsstrømper, testmaterialer i forbindelse med diabetes, stomi- og inkontinenshjælpemidler, ortopædiske hjælpemidler, parykker, korsetter m.v Visitation & Bestiller 2 uger Hjælpemidler, arm- og ben proteser.herunder også tilbehør og reparation af proteser Visitation & Bestiller 1 uge Hjælpemidler, syns- og hørehjælpemidler Synshjælpemidler: Tekniske hjælpemidler til brug i hverdagen for blinde og svagsynede. Hørehjælpemidler: Høreapparater samt hjælpemidler som forstærker lyd Visitation & Bestiller 6 uger Støtte til køb af handicapbil. Hjælpen omfatter støtte til køb af bil samt nødvendig særlig indretning for personer med fysisk funktionsnedsætttelse. 114 Visitation & Bestiller 20 uger Støtte til boligindretning/boligskift Hjælpen omfatter støtte til tilpasning af boligen, herunder evt. tilbygning for at gøre boligen bedre egnet for personer med funktionsnedsættelser. I særlige tilfælde kan hjælp ydes til boligskift. 116 Visitation & Bestiller Som for Se nederst for uddybning Side 13 af 16

153 Hvad drejer ansøgningen sig om samt gældende lov (gråt felt) i loven Ansvarligt center eller afdeling Sagsbehandlingsfrist Støtte til individuel befordring Mulighed for særlig tilrettelagt individuel kørsel bemærk kvalitetsstandard. 117 Visitation & Bestiller 9 uger Pasning af døende i eget hjem Plejeorlov. 119 Visitation & Bestiller 1 uge Sygeplejeartikler og lign til døende Bevilling af ernæringsdrikke og sygeplejeartikler mv. 122 Visitation & Bestiller 1 uge Udarbejdelse af individuelle handleplaner for voksne En plan, der beskriver aftalen mellem borger og Lejre Kommune om de tilbud, der ydes. 141 Center for Social & Familie 4 uger Godkendelse af plejefamilier for børn 142 stk. 1 Center for Social & Familie 8 uger Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom 118 Visitation & Bestiller 2 uger Godkendelse af netværksfamilier, egne værelser m.v. for børn 142 stk. 2 og 4 Center for Social & Familie 6 uger Godkendelse af opholdssteder for børn 142, stk. 5 Center for Social & Familie 8 uger Godkendelse af private botilbud 144 Center for Social & Familie 10 uger Kvittere for modtagelsen af en underretning 155 Center for Social & Familie 6 hverdage (lovpligtigt) Side 14 af 16

154 Hvad drejer ansøgningen sig om samt gældende lov (gråt felt) i loven Ansvarligt center eller afdeling Sagsbehandlingsfrist Fastsættelse af betaling for døgnophold 159 Center for Social & Familie Fastsættes ved beslutning om anbringelse Fastsættelse af betaling for døgn- og udslusningsophold udover det 18 år efter Center for Social & Familie Fastsættes ved beslutning om iværksættelse af foranstaltning udover det 18 år Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag Ordinært, ekstra og særligt børnetilskud 2-5 Udbetaling Danmark Henvendelse skal ske til Udbetaling Danmark Tilskud vedr. særlige grupper af børn, f.eks. flerbørns adoptionstilskud 10 a 10 c Borgerservice Henvendelse skal ske til Udbetaling Danmark Forskudsvis udbetaling af børnebidrag & 16 Borgerservice Henvendelse skal ske til Udbetaling Danmark Forskudsvis udbetaling af særlige bidrag i anledning af fødsel, dåb, konfirmation, sygdom eller begravelse 15 Borgerservice Henvendelse skal ske til Udbetaling Danmark Lov om boliger for ældre og personer med handicap Ansøgning om pleje- eller ældrebolig 17 Visitation & Bestiller 4 uger Bilag 1: Niveaudeling af SEL 112, 113 og 116 opgaver. 1. niveau Akutte opgaver Side 15 af 16

155 2. niveau Sagsbehandling vedr. enkelte og ikke teknisk komplicerede hjælpemidler, hvor behovet på forhånd er vurderet af andre fagpersoner. Herunder også nagelfaste hjælpemidler i form af f.eks. støttegreb (boligændring). 3. niveau Sagsbehandling vedr. teknisk komplicerede hjælpemidler, hvor problematikken er mere sammensat og hvor vurdering, udredning, instruktion og opfølgning i form af hjemmebesøg er påkrævet. Det kan f.eks. dreje sig om siddestillingsanalyser og mindre boligændringer. 4. niveau Sagsbehandling i de mest komplicerede sager, som omfatter flere problematikker og som inddrager eksterne samarbejdspartnere for udredning, specialrådgivning eller valg af løsning. Det kan f.eks. dreje sig om større boligændringer, udformning af specialløsninger eller hvor det drejer sig om sjældent forekommende sager med flere sammensatte problematikker. Sagsbehandlingsfrister: Niveau 1: 0 1 dag Niveau 2: 9 uger * Niveau 3: 20 uger * Niveau 4: 32 uger * * Der bliver foretaget løbende prioritering af sager inden for sagsbehandlingsfristen. Side 16 af 16