NOTAT. Viden og data om det nære sundhedsvæsen i Helsingør Kommune. Baggrund for temadrøftelse i Socialudvalget d. 16. august 2016

Transkript

1 NOTAT Center for Sundhed og Omsorg Viden og data om det nære sundhedsvæsen i Helsingør Kommune Sekretariat for sundhed og omsorg Stengade Helsingør Cvr nr Sagsbeh. Frederikke Storm konsulent Telefon: frs04@helsingor.dk Baggrund for temadrøftelse i Socialudvalget d. 16. august 2016

2 SIDE 2 Indhold Indledning...3 Udfordringer i demografi og sygdomsmønstre...3 Sundhedsadfærd i Helsingør Kommune...4 Udviklingen i forekomst af kronisk sygdom...5 Psykiske lidelser og vanskeligheder...5 Kronisk sygdom i fremtiden...7 Andel af borgere med demens...7 Faglige og økonomiske udfordringer...8 Forebyggelige indlæggelser for somatik...8 Genindlæggelser for somatik og psykiatri...9 Færdigbehandlede dage og nye takster...10 Kommunale akutfunktioner...10 Genoptræningsforløb...11 Referencer...13

3 SIDE 3 Indledning Flere overlever i dag livstruende sygdomme som fx kræft, og flere lever længere med kronisk sygdom. Det er naturligvis positivt. Men det stiller os over for nye udfordringer i det nære sundhedsvæsen. Langt det meste af tiden lever borgeren med sin sygdom derhjemme og prøver ligesom alle andre at leve et almindeligt liv. Den ny sygehusstruktur, der er implementeret i 2020, kan allerede mærkes i kommunerne. Patienternes indlæggelsestid har gennem en årrække været markant faldende, og der er sket en stigning i antallet af ambulante besøg. Fremtidens sygehusvæsen er bygget til at håndtere korte sygdomsforløb, men personer med kronisk sygdom, de ældre medicinske patienter og de psykisk syge borgere lever med deres sygdomme i årevis. Der er derfor brug for at lave et gearskifte og styrke de sundhedsopgaver, der udføres i borgernes nærmiljø. Målet er et stærkt, nært sundhedsvæsen, der har kompetencer og kapacitet til at håndtere borgere, der efter udskrivelse fortsat har komplekse pleje- og behandlingsbehov. Og vi skal i det nære sundhedsvæsen også kunne håndtere de mere almene psykiske og somatiske sygdomstilstande, herunder kunne forebygge at de opstår. Der er brug for at sætte fokus på den rette balance mellem forebyggelse, rehabilitering, diagnostik, behandling og pleje. Vi vil sikre fokuseret og relevant udvikling af kompetencer, organisation og arbejdsgange på sundheds- og omsorgsområdet, frem mod indflytning i det nye fælles sundhedshus i Helsingør Kommune skal være en attraktiv samarbejdspartner og aktør i det samlede sundhedsvæsen, så borgerne oplever helhedsorienterede og sammenhængende forløb. Dette baggrundsnotat fremlægger udvalgte data af relevans for det nære sundhedsvæsen i Helsingør Kommune for at give et overblik over kommunens faglige og økonomiske udfordringer nu og fremadrettet. Udfordringer i demografi og sygdomsmønstre Om 20 år vil antallet af 80-årige være fordoblet i Danmark Men bag den gode nyhed ses også en stigning i antallet af år med sygdom og funktionsnedsættelse. Stigningen i middellevetid forskyder blot det tidspunkt, hvor de ældre får behov for pleje og behandling. Samlet set får vi lidt flere år pr. ældre med betydelig funktionsnedsættelse. Flere ældre betyder også flere borgere med kroniske sygdomme. Over en halv million danskere lever i dag med en kronisk sygdom. Mellem en halv til en million borgere har haft en psykisk lidelse og omkring danskere vurderes at leve med demens. Derfor vil vi som kommune fortsat stå med en betydelig opgave i form af pleje, behandling og rehabilitering.

4 SIDE 4 Vi ved, at sundhed og sygdom fordeler sig socialt ulige i befolkningen. Helsingør Kommune er bl.a. kendetegnet ved en relativ stor andel borgere på kontanthjælp, borgere med anden etnisk baggrund og en høj andel af ufaglærte og kontoruddannede. Det er vigtigt, at vi tager højde for lokale kendetegn i den fortsatte udvikling og styrkelse af det nære sundhedsvæsen. Sundhedsadfærd i Helsingør Kommune Den seneste sundhedsprofil for Region Hovedstaden og alle kommuner i regionen er fra Sundhedsprofilen indeholder informationer om sundhedsadfærd, holdninger og livskvalitet såvel som forekomsten af kronisk sygdom og multisygdom. Det går godt med rygning og alkohol Andelen af rygere er faldet og følger udviklingen i regionen Alkoholforbruget er faldet og følger udviklingen i regionen Men der er stadig noget at tage fat på Men knap så godt med mad og bevægelse Hver 10. har usunde madvaner og andelen er uændret Borgerne er blevet mere hårdt fysisk aktive og mere aktive under transport, men hver tredje er fortsat inaktiv eller stillesiddende i fritiden og stillesiddende fritid er steget. Selvvurderet helbred er en særdeles god prædiktiv faktor for dødelighed og sygelighed og anvendes ikke mindst til at måle helbredsrelateret livskvalitet. Borgernes selvvurderede generelle helbred er lidt dårligere end gennemsnittet i regionen: 17 % har dårligt selvvurderet helbred (RH: 13 %) 13 % har dårligt fysisk helbred (RH: 9 %) 12 % har dårligt mentalt helbred (RH: 12 %) 23 % har et højt stressniveau (RH: 21 %) Helsingør ligger dårligst af kommunerne i kommune socialgruppe 2 1, når det gælder generelt helbred Der er blevet flere borgere med dårligt fysisk eller mentalt helbred eller med et højt stressniveau siden 2007 Andelen med dårligt selvvurderet helbred er uændret siden Regionens sundhedsprofil peger på, at der i Helsingør er et stort potentiale for strukturelle tiltag på arbejdspladser, uddannelsessteder og i lokalmiljøet (fysiske, lovgivningsmæssige, økonomiske og sociale rammer). Den faglige vurdering fra både Center for Særlig Social Indsats (SSI) og Center for Sundhed og Omsorg (SO) 1 Inddelingen i kommune socialgrupper er baseret på bruttoindkomst, uddannelse og erhvervstilknytning, der beskriver forskellige dimensioner af social position i Region Hovedstaden (Region H 2014).

5 SIDE 5 er, at sundhedsindsatser i højere grad må ud til de områder og tilbud, som borgerne færdes i til dagligt. Udviklingen i forekomst af kronisk sygdom Antallet af borgere med kronisk sygdom er stigende. Der er social ulighed i forekomst af kronisk sygdom, således at forekomsten er størst blandt borgere med kort uddannelse. Forbrug af sundhedsydelser er to til seks gange større blandt borgere med kronisk sygdom end borgere uden kronisk sygdom, og forbruget stiger med andelen af kroniske sygdomme hos den enkelte borger (Region H 2015). Kronisk sygdom er et udgiftstungt område både målt på antal kroner og borgernes livskvalitet i Helsingør Kommune. I Helsingør Kommune er forekomsten af kroniske sygdomme steget i perioden Det gælder f.eks. sygdomme som diabetes, KOL, kræft, slidgigt, demens og psykisk sygdom (Region H 2015). Andelen af borgere i Helsingør Kommune med 3 eller flere kroniske sygdomme (multisygdom) ligger højere end for regionen samlet set (figur 1). Generelt for forekomsten af multisygdom ses en tydelig tendens til en social gradient i multisygdom. Forekomsten falder med stigende uddannelsesniveau og er størst blandt borgere udenfor arbejdsmarkedet (Region H 2015). Figur 1: Andel borgere med multisygdom 30% 25% 25% 25% 20% 15% 10% 13% 12% 11% 7,90% Helsingør Kommune (%) Region Hovedstaden (%) 5% 0% 1 kronisk sygdom 2 kroniske sygdomme 3 eller flere kroniske sygdomme Karakteristisk for borgere med multisygdom er også et stort forbrug af forskellige typer lægemidler. Data om medicinforbrug blandt multisyge i kommunen kendes ikke specifikt. Blandt de 2286 borgere, som kommunen samlet set har medicinoplysninger på, får disse i gennemsnit ordineret over 10 præparater (KMD Care d. 7. juli 2016). 84 % af denne gruppe får mere end 5 præparater på samme tid.

6 SIDE 6 Psykiske lidelser og vanskeligheder Psykiske lidelser tegner sig for i alt 25 pct. af den totale sygdomsbyrde i Danmark efterfulgt af kræft og kredsløbssygdomme, som hver står for henholdsvis 17 pct. og 15,2 pct. (Sundhedsstyrelsen 2012). Psykiske lidelser udgør i dag en væsentlig del af det samlede sygefravær. Psykiske lidelser som depression, angst og adfærdsforstyrrelser er årsag til 50 pct. af alle langtidssygemeldinger og 48 pct. af alle førtidspensioner. Herudover er der en stigende andel unge mennesker, der aldrig får fodfæste på arbejdsmarkedet på grund af psykiske vanskeligheder. En undersøgelse fra 2012 viser, at det i 4 ud af 5 tilfælde skyldes psykiske lidelser, når unge under 30 blev tildelt førtidspension. Der er således ikke nogen tvivl om at psykiske lidelser og vanskeligheder er forbundet med store menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser (Sundhedsstyrelsen 2012). Det skal dog bemærkes, at der siden er gennemført en førtidspensionsreform, der har medført et markant fald i førtidspensioner til unge også i Helsingør Kommune. En tidlig og helhedsorienteret indsats kan gøre en afgørende forskel, så psykiske vanskeligheder ikke udvikler sig til en svær behandlingskrævende lidelse med store sociale konsekvenser. Og der er i stigende grad en erkendelse af, at sammenhæng og samtidighed er nødvendig, hvis den samlede indsats for mennesker med psykiske lidelser skal have kvalitet og effekt. Det gælder først og fremmest for de borgere, hvor sygdom og andre problemstillinger skal takles af flere i samarbejde med borgeren, f.eks. retspsykiatriske patienter og mennesker med en psykisk lidelse og samtidigt misbrug (Regeringens udvalg om psykiatri 2013). Mennesker med psykiske lidelser, misbrug og andre sociale udfordringer dør i gennemsnit år før andre. Dette skyldes, at borgere med psykiske lidelser i højere grad har en levevis, som er præget af uhensigtsmæssige kostvaner, rygning, fysisk inaktivitet, overvægt og misbrug, ligesom selvmord og ulykker også udgør væsentlige dødsårsager (KL 2012). Undersøgelser viser, at mennesker med psykiske lidelser er motiverede for at ændre sundhedsvaner. Der er således både behov og grundlag for forebyggelse af livsstilssygdomme. Generelt har gruppen af udsatte borgere dog færre kontakter med sundhedsvæsenet. På tværs af alle målgrupper er der borgere, der ikke er syge nok til psykiatrien, men som ikke desto mindre har psykiske vanskeligheder. Team Sygedagpenge vurderer, at ca % af de sager, som behandles i teamet, omhandler borgere, der er sygemeldte på grund af lettere psykiatriske sygdomme eller stress. Det svarer til ca. 300 løbende sager pr. år, hvor sygefraværet er længere end 8 uger. Center for Job og Uddannelse har ikke konkret vurderet, hvor stor en andel af de øvrige borgergrupper i centeret, der har psykiske lidelser. Centeret vurderer dog,

7 SIDE 7 at der er mange af borgerne, der har psykiske vanskeligheder. Det vil være relevant at diskutere, hvordan vi forebygger, at borgernes psykiske vanskeligheder imødegås, så borgerne hurtigere kan blive hjulpet i job eller uddannelse. Her kan det både være relevant at se på kompetenceudvikling hos medarbejderne og de typer af tilbud, som Helsingør Kommune kan benytte til borgere med psykiske udfordringer. Kronisk sygdom i fremtiden Det er svært at forudsige mønstret i sygdomsudvikling. Dels pga. udvikling i behandlingerne og dels pga. udvikling i bagvedliggende faktorer, såsom adfærd og socioøkonomisk status. Derfor er prognosen usikker. Regionen forventer ikke desto mindre, at andelen af borgere, der får og lever med kronisk sygdom vil stige, men hvordan de kommer til at leve med sygdommene vides ikke. For Region Hovedstaden er lavet er lavet nedenstående fremskrivning for en række diagnoser. Tabel 1: Fremskrivning af kroniske sygdomme samt depression i Region H på baggrund af forventet ændret aldersfordeling ud fra samme forekomst som i dag Blodprop i hjertet Antal i 2013 Antal i 2033 Difference % stigning Diabetes KOL Kræft Depression Slidgigt Rygsygdomme Kilde: Region H 2015 Andel af borgere med demens Som følge af en voksende ældrebefolkning i Danmark forventes en betydelig vækst i antallet af ældre med demens i de kommende årtier. I 2014 var knap danskere fra 65-års alderen og opefter registreret med en demensdiagnose fra sekundærsektoren. Ca. 60 % af demenstilfældene er udiagnosticerede. Nationalt Videnscenter for Demens vurderer, at ca danskerne lever med demens. Kommunen spiller en vigtig rolle i forhold til plejeindsats og støtte til de pårørende. Nationalt Videnscenter for Demens har estimeret, at der i dag er over borgere over 60 år med demens i Helsingør Kommune. Dette forventes at være mere end fordoblet i For Helsingør Kommune estimeres det endvidere, at antallet af demente over 60 år stiger med 44 % fra 2015 til Figur 2: Forventet antal demente 60+ årige i Helsingør kommune

8 SIDE 8 Antal demente 60+ årige Faglige og økonomiske udfordringer Alle kommuner står over for en generel økonomisk udfordring med flere ældre, flere kronisk syge og flere, der lever længere med alvorlig sygdom samtidig med, at der ikke er udsigt til at få tilført tilstrækkeligt med midler til at håndtere dette. Sammenhængen mellem kvalitet og økonomi på sundheds- og omsorgsområdet er derfor aktuel nu og i den nærmeste fremtid. En række mere konkrete faglige og økonomiske udfordringer presser sig på i det nære sundhedsvæsen. Det drejer sig om: - at sikre den rette kompetenceudvikling og sammensætning af kompetencer - at sikre en øget og ensartet kvalitet i det nære sundhedsvæsen, fx ved at nedbringe antallet af forebyggelige indlæggelser og genindlæggelser - et forsat stigende antal genoptræningsplaner - kommunale akutfunktioner - hurtig hjemtagning af færdigbehandlede patienter med såvel somatisk og psykisk sygdom - ændringer i takster for færdigbehandlede patienter Forebyggelige indlæggelser for somatik På det somatiske område regnes en række diagnoser som forebyggelige, hvorved en indlægges herfor også er forebyggelig. De forebyggelige diagnoser er: Nedre luftvejssygdom, væskemangel, blærebetændelse, forstoppelse, ernæringsbetinget blodmangel, knoglebrud, tarminfektion, tryksår samt sociale og plejemæssige forhold. Antallet af akutte forebyggelige indlæggelser kan indikere situationer, hvor en plejekrævende tilstand ikke har kunnet afhjælpes i tilstrækkelig grad, eller hvor der ikke har været en tilstrækkelig tidlig opsporing af en tilstand, som efterfølgende har udviklet sig til at kræve indlæggelse. Som vist i tabel 2 nedenfor, ligger Helsingør Kommune stort set på niveau med gennemsnittet for hele regionen,

9 SIDE 9 hvorimod hele Planområde Nord samlet ligger en del højere end det samlede gennemsnit. Tabel 2: Forebyggelige indlæggelser i Helsingør Kommune, Planområde Nord og Region Hovedstaden Helsingør Planområde Nord Region Hovedstaden Forebyggelige indlæggelser alle Antal indlæggelser Heraf forebyggelige indlæggelser Heraf forebyggelige genindlæggelser Forebyggelige indlæggelser i % 11,3% 12,0% 14,2% 14,6% 11,1% 11,4% Forebyggelige genindlæggelser i % 1,6% 1,7% 2,1% 2,2% 1,2% 1,3% Forebyggelige indlæggelser over 65 år Antal indlæggelser Heraf forebyggelige indlæggelser Heraf forebyggelige genindlæggelser Forebyggelige indlæggelser i % 14,5% 15,2% 18,2% 18,9% 14,5% 15,9% Forebyggelige genindlæggelser i % 2,5% 2,7% 3,2% 3,8% 1,9% 2,3% Genindlæggelser for somatik og psykiatri For genindlæggelser ligger Helsingør Kommune over gennemsnittet i Region Hovedstaden både indenfor somatik og psykiatri (tabel 3). Tabel 3: Genindlæggelser i Helsingør Kommune og Region Hovedstaden Genindlæggelser Somatik Helsingør Region Hovedstaden Indlæggelser i alt Heraf genindlæggelser Genindlæggelser i % Genindlæggelser psykiatri ,0% 10,1% 6,1% 6,4% Helsingør Region Hovedstaden

10 SIDE 10 Indlæggelser i alt Heraf genindlæggelser Genindlæggelser i % ,3% 27,9% 24,9% 24,1% Færdigbehandlede dage og nye takster Når borgere er meldt færdigbehandlede på hospitalet og venter på hjemtagelse er dette hverken hensigtsmæssigt for den enkelte borger eller for kommunen, som betaler herfor. Udviklingen i færdigbehandlede dage efter endt hospitalsbehandling viser noget om kapaciteten og behovet for kommunale tilbud til borgere med plejebehov, der har været indlagt. Det tyder på, at kommunen er blevet hurtigere til at hjemtage borgere fra hospitalet. I perioden januar-maj 2016 er antallet af færdigbehandlede dage faldet med 57 % i forhold til samme periode sidste år. Dette på trods af at der var flere indlæggelser i perioden sammenlignet med året før. For psykiatriske indlæggelser er faldet 35 % i perioden januar-maj 2016 sammenlignet med januar-maj Nye takster Sundheds- og Ældreministeren har meldt ud, at Regeringen vil hæve taksten for færdigbehandlede borgere på hospitalerne. Betydningen for Helsingør Kommune vurderes af Økonomi Service (ØS) som følgende: Forudsætningen for beregningen er, at de nye takster havde været gældende, i de tre første måneder af Hvis dette havde været tilfældet ville det se således ud: Helsingør kommune har i 2016 betalt ,- kr. for 56 dage, hvor der har ligget færdigbehandlede på hospitalerne. Med de nye takster ville betalingen have udgjort ,- kr. for dagene. Helsingør kommune har i 2015 betalt ,- kr. for 595 dage, hvor der har været færdigbehandlede på hospitalerne. Med de nye takster ville betalingen have udgjort ,- kr. for det samme antal dage. Kommunale akutfunktioner Borgere og særligt ældre borgere kan i forskellige sammenhænge have behov for sygepleje med særlige kompetencer og evt. døgnovervågning (fx fast vagt), uden at der er behov for at blive indlagt på sygehuset. Det kan fx være for at følge op på sygehusets pleje- og behandlingsindsats i en periode efter patienten er blevet udskrevet eller for forebygge uhensigtsmæssige (gen)indlæggelser. Akutfunktioner kan organiseres forskelligt i kommunerne, fx som midlertidige pladser eller teams. Det vigtigste er ikke den konkrete organisering, men at

11 SIDE 11 akutfunktionen er fleksibel på opgaver, er tilgængelig 24 timer i døgnet og at personalet i akutfunktionen har særlige færdigheder og kompetencer, dvs. sygeplejersker med nødvendige kliniske kompetencer og social- og sundhedsassistenter med særlige kompetencer og erfaring på området. Sundhedsstyrelsen er i gang med at udarbejde faglige standarder for kvaliteten i de kommunale akutfunktioner, som kommunerne fra primo 2017 og fremefter skal leve op til. Standarderne vil bl.a. indebære krav til: - visitation - volumen - kompetencer - indhold - samarbejde Genoptræningsforløb Den kommunale økonomi er udfordret af et højt niveau af genoptræningsplaner. Foreløbige tal fra 2016 peger dog i retning af, at niveauet er stagnerende. Stigningen for kommunerne omkring Nordsjællands hospital er større end både stigningen på landsplan og i Region hovedstaden. Det høje niveau af genoptræningsplaner presser ventedage til ambulant genoptræning i kommunen (figur 3). Figur 3: Ventedage til almen ambulant genoptræning på Helsingør Rehabilitering- og Træningscenter (HRT) Ventedage til genoptræning på HRT kvt Ventedage Servicemål

12 SIDE 12 Referencer Kommunernes Landsforening (KL). Det nære sundhedsvæsen Nationalt Videnscenter for Demens. Forekomst af demens hos ældre i Danmark. Region Hovestaden og 29 kommuner (Hentet 7. juni 2016) pdf Regeringens udvalg om psykiatri. En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser. Resumé af hovedrapport. Oktober Region Hovedstaden, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Sundhedsprofil for region og kommuner Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Region Hovedstaden, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Region Hovedstaden. Befolkningens sundhed om 20 år. Præsentation v. Charlotte Glûmer (Hentet 7. juli 2016) 20Charlotte%20Gl%c3%bcmer.pdf Sundhedsstyrelsen. Forebyggelsespakke om mental sundhed. 2012