Dispensation fra CFC-reglerne for selskaber

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dispensation fra CFC-reglerne for selskaber"

Transkript

1 486 Dispensation fra CFC-reglerne for selskaber 903 Af Ph.d.-stipendiat, Peter Koerver Schmidt, CBS, Juridisk Institut og Tax manager, Deloitte FAGFÆLLEBEDØMT. Artiklen har fokus på dispensationsbestemmelsen i SEL 32, stk. 2, pkt., hvorefter Skatterådet kan tillade, at indkomsten i et datterselskab med koncession til at udøve forsikrings-, realkredit-, fondsmægler-, investeringsforvaltnings- eller bankvirksomhed ikke skal være omfattet af reglerne om CFC-beskatning. I den forbindelse analyseres - bl.a. på baggrund af nyere offentliggjort administrativ praksis - de betingelser, som skal opfyldes for at opnå dispensation. Herudover gøres afslutningsvis nogle til dels komparative overvejelser om de danske CFCreglers anvendelsesområde i den henseende. 1. Indledning Kort fortalt finder de danske CFC-regler i SEL 32 anvendelse på selskaber eller foreninger mv., når følgende tre betingelser er opfyldt: 1) Kontrolbetingelsen selskabet eller foreningen er moderselskab for et andet selskab eller en anden forening m.v. (datterselskabet), jf. definitionen i SEL 32, stk. 6. 2) Indkomstbetingelsen datterselskabets CFC-indkomst, opgjort efter SEL 32, stk. 4 og 5, i indkomståret udgør mere end halvdelen af datterselskabets samlede skattepligtige indkomst. 3) Aktivbetingelsen datterselskabets finansielle aktiver gennemsnitligt i indkomståret udgør mere end 10 pct. af selskabets samlede aktiver. Indholdet af disse tre betingelser analyseres ikke i denne artikel. 1 I stedet fokuseres på den dispensationsmulighed, som CFC-reglerne for selskaber mv. hjemler, og afslutningsvis sammenholdes de danske CFC-reglers anvendelsesområde med de tilsvarende regler i Sverige, Norge og Storbritannien. Forinden dispensationsbestemmelsen behandles nærmere, forekommer det dog hensigtsmæssigt kort at fastlægge det grundlæggende anvendelsesområde for de danske CFC-regler for selskaber mv. samt undtagelserne hertil. 2 I den forbindelse slår SEL 32, stk. 1, 1. pkt. fast, at CFC-reglerne finder anvendelse på selskaber eller foreninger mv., som er omfattet af SEL 1 eller 2, stk. 1, litra a. Det indebærer for det første, at indregistrerede aktie- og anpartsselskaber omfattes, jf. SEL 1, stk. 1, nr. 1. Herudover omfattes en række andre selskaber og foreninger mv. oplistet i SEL 1, stk. 1, nr. 2-6, såfremt disse er hjemmehørende i Danmark. Endelig kan også udenlandske selskaber og foreninger mv. omfattes af de danske CFC-regler, såfremt de udøver et erhverv med fast driftssted i Danmark, jf. SEL 32, stk. 1, jf. SEL 2, stk. 1, litra a. Tre eksplicitte undtagelser fra CFC-reglernes anvendelsesområde forefindes i loven. For det første finder CFC-reglerne ikke anvendelse, såfremt koncernen har valgt international sambeskatning efter SEL 31 A, jf. SEL 32, stk. 2, 1. pkt. 3 Den anden undtagelse medfører, at CFC-reglerne ikke bringes i anvendelse, hvis moderselskabets aktier i datterselskabet udgør aktier eller investeringsforeningsbeviser i investeringsselskaber efter aktieavancebeskatningslovens regler, jf. SEL 32, stk. 1, nr Som en tredje undtagelse fremgår det af SEL 32, stk. 1, nr. 4, at CFC-reglerne ikke finder anvendelse, hvis moderselskabets aktier i datterselskabet ejes gennem en juridisk person, der beskattes efter reglerne i SEL 13 F dvs. livsforsikringsselskaber. 5 Ud over disse tre eksplicitte undtagelser gælder, at indkomsten i et selskab heller ikke omfattes af CFC-beskatning hos moderselskabet, hvis selskabet er omfattet af en skyggesambeskatning efter 15, stk. 8 og 9, i lov nr. 426 af 6. juni Dispensation Som CFC-betingelserne er skruet sammen, er særligt den finansielle sektor eksponeret for at blive omfattet af reglerne, da det af den udtømmende opregning i SEL 32, stk. 5 fremgår, at skat- Skat Udland, December 2011 SU 2011, 486

2 904 tepligtige indkomster i forbindelse med forsikringsvirksomhed, virksomhed som penge- eller realkreditvirksomhed eller finansiel virksomhed i øvrigt omfattes af definition af CFC-indkomst, jf. bestemmelsens nr Lige fra CFC-reglernes indførelse ved L 35 (1994/1995) er reglerne således fra mange sider blevet kritiseret for at diskriminere virksomheder i den finansielle sektor, idet indkomst fra finansiel virksomhed kunne medføre CFC-beskatning hos det danske moderselskab, selvom indkomsten hidrørte fra aktiv erhvervsvirksomhed (inden for den finansielle sektor). 8 På den baggrund blev der med vedtagelsen af L 99 (2001/ samling) indført adgang til, at Ligningsrådet nu Skatterådet kan give dispensation fra anvendelse af CFC-reglerne, såfremt en række betingelser opfyldes, da CFCreglerne ikke skal hindre de omfattede finansielle selskaber i at etablere et datterselskab, når datterselskabet hovedsageligt driver virksomhed med uafhængige parter i sit eget hjemland. 9 Offentliggjort praksis vedrørende CFC-reglerne er generelt sparsom. Ud af den offentliggjorte administrative praksis udgør afgørelser vedrørende meddelelse af eller afslag på dispensation den overvejende del. Desværre er langt hovedparten af disse afgørelser alene offentliggjort i stærkt forkortet form, da det ifølge Skatteministeriet ikke har været praktisk muligt at foretage en effektiv anonymisering af den samlede afgørelsestekst. Selvom det således er sparsomt, hvad der kan udledes af den offentliggjorte dispensationspraksis, har især enkelte nyere afgørelser fra 2011 kastet lys over en række forhold. Disse afgørelser er inddraget ved analysen af de enkelte betingelser nedenfor. Et overblik over offentliggjort dispensationspraksis fra Skatterådet følger her: 10 Tilladelse Afslag Begge dele Ophævelse af tidligere vilkår TfS 2011, 459 TfS 2011, 459 TfS 2010, 271 TfS 2009, 813 TfS 2011, 477 TfS 2008, 1378 TfS 2009, 816 TfS 2010, 705 TfS 2010, 195 SU 2010, 43 TfS 2009, 736 TfS 2009, 70 SU 2009, 26 TfS 2008, 1154 SU 2008, 326 TfS 2008, 929 TfS 2008, 911 TfS 2008, 821 SU 2008, 215 TfS 2008, 603 I alt: 15 I alt: 2 I alt: 2 I alt: De enkelte betingelser for dispensation Af SEL 32, stk. 2, pkt. fremgår, at Skatterådet kan give dispensation, hvis en række kumulative betingelser opfyldes. 11 For det første er det SU 2011, 486 Skat Udland, December 2011

3 905 en betingelse, at datterselskabet har koncession til at udøve forsikrings-, realkredit-, fondsmægler-, investeringsforvaltnings- eller bankvirksomhed. 12 Skatteministeren har i den forbindelse oplyst, at en bankvirksomhed med accessoriske aktiviteter, som anses for at være naturlige dele af en bankvirksomhed, også kan opnå dispensation fra CFC-reglerne, når blot bankens hovedområde er traditionel bankvirksomhed. 13 I TfS 2011, 477 fandt Skatterådet, at et selskab, der havde licens til at drive virksomhed med følgende områder, måtte sidestilles med investeringsforvaltningsvirksomhed omfattet af dispensationsmuligheden: 1) Management af fonde, herunder tvungne og frivillige pensionsfonde, 2) Management af frivillige værdipapirporteføljer, 3) investeringsrådgivning vedrørende værdipapirer, 4) Opbevaring af klienters andele af fonde. Den anden betingelse, som skal opfyldes for at kunne modtage dispensation, er, at datterselskabet skal være underlagt offentligt tilsyn. For udenlandske datterselskaber gælder, at datterselskabet skal være underlagt et tilsyn i sit hjemland, som svarer til det danske Finanstilsyn. 14 Som en tredje betingelse gælder, at den væsentligste del af indkomsten skal komme fra virksomhed med kunder i det land, hvor datterselskabet er hjemmehørende. Af forarbejderne fremgår, at kravet som hovedregel vil være opfyldt, hvis datterselskabets indtægter fra virksomhed på det hjemlige marked er mindst dobbelt så store som fra virksomhed med udenlandske kunder. Endvidere fremgår, at private kunder er hjemlandskunder, hvis den pågældende bor i landet, mens virksomheder anses for at være hjemlandskunder, hvis kundeforholdet vedrører virksomhed udført i det pågældende land. 15 Begrebet indkomst, som anvendt i SEL 32, stk. 2, er ikke specifikt defineret i lovteksten. I TfS 2011, 477 valgte den anmodende bank at anvende bruttoindtægten ved vurderingen, dvs. summen af bruttorenteindtægter, gebyrer, handelsindtægter og andre ordinære indtægter, som grundlag for bankens dokumentation. Skatterådet synes ikke at have haft indvendinger herimod. Som anført oven for, fastslår forarbejderne endvidere, at det er datterselskabets indtægter på det hjemlige marked, som skal sættes i forhold til indtægterne fra udenlandske kunder. Umiddelbart kan det forekomme noget misvisende, at lovteksten taler om indkomst normalt forstået som nettobeløb mens forarbejderne lægger vægt på, hvor indtægterne hidrører fra. Omvendt ville det dog være uhensigtsmæssigt, hvis vurderingen af, om betingelsen opfyldes, tillige skulle baseres på, hvor datterselskabets udgifter hidrører fra. 16 I øvrigt følger det af forarbejderne, at ved vurderingen af, om datterselskabet opfylder betingelserne, skal der ses på de reelle kundeforhold. Eksempelvis skal der ses igennem back-to-backarrangementer i forbindelse med vurderingen af, om samhandlen er med uafhængige parter. Et selskab, som opfylder betingelserne, må siges at drive almindelig forsikrings- eller bankvirksomhed uden væsentlig grænseoverskridende aktivitet, og er ikke placeret i det pågældende land med henblik på at opnå skattemæssige fordele i forhold til Danmark eller andre lande. Et sådant selskab bør derfor ifølge lovgiver ikke være omfattet af CFC-reglerne. 17 TfS 2011, 459 angik netop spørgsmålet om et datterselskabs reelle kundeforhold. Det pågældende datterselskab, der var beliggende i udlandet, havde en investeringsforening i samme land som kunde, og havde derudover enkelte danske kunder. I 2008 hidrørte 97,2 pct. af indtjeningen fra den pågældende investeringsforening, mens tallet i 2009 var 97,5 pct. Datterselskabet administrerede og forvaltede kapitalen i investeringsforeningen, hvorfor Skatteministeriet fandt, at datterselskabet måtte anses for at have en betydelig indflydelse på investeringsforeningen. Endvidere fandt Skatteministeriet, at det ikke var investeringsforeningen, men derimod investeringsforeningens bagvedliggende investorer, der udgjorde datterselskabets reelle kunder. I den forbindelse lagde Skatteministeriet bl.a. vægt på, at det af datterselskabets regnskab for 2008 var anført, at datterselskabet ville tilbyde ydelser til kunder i 16 lande via den pågældende investeringsforening. Herimod fremførte anmoder, at datterselskabet ikke modtog nogen indtægter direkte fra de bagvedliggende investorer, samt at investeringsforeningen i det pågældende land udgjorde en selvstændig juridisk enhed såvel civilretligt som skatteretligt. Skatteministe- Skat Udland, December 2011 SU 2011, 486

4 906 riet fastholdt imidlertid sin indstilling, og fandt på baggrund af en samlet konkret vurdering, at datterselskabet ikke kunne anses for at drive finansiel virksomhed, hvor de reelle kundeforhold tilsagde, at den væsentligste del af indkomsten stammede fra virksomhed med kunder i det land, hvor datterselskabet var hjemmehørende. Skatterådet tiltrådte indstillingen og begrundelsen. Henset til lovbemærkningernes eksplicitte angivelse af, at der skal fokuseres på de reelle kundeforhold, forekommer afgørelsen korrekt. En fjerde betingelse foreskriver, at den væsentligste del af indkomsten skal komme fra virksomhed med kunder, som ikke er koncernforbundne med datterselskabet, jf. LL 2, stk I den forbindelse angiver forarbejderne, at kravet som hovedregel vil være opfyldt, hvis datterselskabets indtægter fra virksomhed med uafhængige parter er mindst dobbelt så store som indtægter fra virksomhed med koncernforbundne virksomheder. 19 Som en femte betingelse for dispensation gælder, at datterselskabets kapitalgrundlag ikke må overstige, hvad driften af forsikrings-, realkredit-, fondsmægler-, investeringsforvaltnings- eller bankvirksomheden tilsiger. Ved denne vurdering kan bl.a. indgå: i) den sædvanlige kapitalstyrke i branchen i det pågældende land, ii) det offentlige tilsyns krav og anbefalinger i det pågældende land samt iii) kapitalstyrken i andre selskaber (inden for samme branche) i samme koncern. 20 I den forbindelse har skatteministeren anerkendt, at idet forsikringsaktivitet typisk drives med en relativt stor kapitalmæssig sikkerhedsmargin i forhold til de minimumskrav, som fremgår af forsikringslovgivningen, vil en kapitalbinding, der overstiger minimumskravet, ikke i sig selv hindre adgangen til dispensation. Desuden skal vurderingen ske på grundlag af, hvordan kapitalgrundlaget har været gennem en periode, idet der typisk vil være udsving i selskabets kapitalgrundlag i løbet af året. 21 I TfS 2011, 477 fandt Skatterådet, at et udenlandsk datterselskabs kapitalgrundlag ud fra de fremlagte regnskaber og oplysninger ikke oversteg, hvad driften af virksomheden tilsagde. Det anmodende selskab havde oplyst, at datterselskabet i 2008 var kapitaliseret med ca. 95 pct. egenkapital, mens den gennemsnitlige egenkapital for hele markedet udgjorde 92,54 pct.. Herudover henså Skatterådet endvidere til en række oplysninger fra Finanstilsynets hjemmeside, hvoraf det fremgik, at investeringsforvaltningsselskaber (store) havde en solvensprocent på 82,7 pct. i 2008 og 90,7 pct. i I en anden afgørelse vedrørende et dansk datterselskab, som drev bankvirksomhed, fremgår det, at vurderingen af solvensprocenten fandt sted via en sammenligning med andre banker i samme gruppe efter Finanstilsynets opdeling, jf. TfS 2008, Det blev i øvrigt i TfS 2011, 459 slået fast, at kapitalforholdene i et udenlandsk selskab ikke ved vurderingen skal sammenlignes med kapitalforholdene for tilsvarende danske virksomheder, som anmoder ellers havde gjort, idet der i stedet skal sammenlignes med andre virksomheder beliggende i samme land. Skatteministeriet havde på den baggrund opgjort datterselskabets solvensprocent til 231,58 pct. mod en gennemsnitlig solvensprocent i det pågældende land på 161,58 pct.. Selvom datterselskabets solvensprocent således lå højere end gennemsnittets, fandt Skatteministeriet ud fra en konkret vurdering, at selskabet ikke var overkapitaliseret, pga. det af anmoder oplyste om datterselskabets risikoprofil og ekspansionsplaner. 23 Skatterådet tiltrådte indstillingen og begrundelsen. Afgørelsen illustrerer, at selvom et datterselskab har et (for) højt relativt kapitalgrundlag, kan konkrete forhold, som eksempelvis en forestående ekspansion eller særlige risikobetragtninger, medføre, at dispensation alligevel kan meddeles. SU 2008, 215 angik et udenlandsk datterselskab, der drev skadeforsikringsvirksomhed, og hvor det af sagsfremstillingen samt indstilling og begrundelse fremgår, at det voldte en del problemer at fastlægge, med hvilke nøgletal der skulle sammenlignes. Ansøgeren anførte således, at nøgletallet kapitaldækning ikke var brugbart til sammenligning af selskabets kapitalisering, da det udtrykte et risikovægtet tal, der tog i betragtning, om selskabet havde investeret i risikable eller mindre risikable værdipapirer m.v. Da datterselskabet lå inde med en forholdsmæssig stor andel af obligationer og derimod ikke mere risikobetonede aktier, blev nøgletallet kapitaldækning derfor højt for datterselskabet. På den SU 2011, 486 Skat Udland, December 2011

5 907 baggrund havde ansøger udfærdiget et alternativt sammenligningsgrundlag, hvor konkurrenternes korresponderende nøgletal i det pågældende land var beregnet ud fra, at de ikke havde aktier, således at der kunne ske en sammenligning med datterselskabet. På den baggrund syntes datterselskabet ikke at ligge i den højere ende, hvad angik nøgletallet kapitaldækning. SKAT havde som udgangspunkt forståelse for synspunktet om, at et risikovægtet nøgletal ikke er et godt sammenligningsgrundlag, da det er afhængigt af investeringsstrategi, men anførte samtidig, at der kunne anlægges det synspunkt, at datterselskabet inden for de givne rammer reelt havde for meget kapital, når der var levnet mulighed for at investere i mere risikobetonede aktiver uden at komme i konflikt med de minimumskrav til kapitalisering, som eksisterede i datterselskabets hjemland. SKAT fandt det derfor væsentligt også at sammenligne med nøgletallet solvensmargin, der udtrykker, i hvilket omfang egenkapitalen kan dække selskabets forsikringsmæssige risiko. Dette nøgletal lå for datterselskabet i den lavere ende sammenholdt med konkurrerende parter, hvilket efter SKATs opfattelse tydede på, at selskabet ikke var overkapitaliseret. På den baggrund lød SKATs indstilling som følger: SKAT finder derfor samlet og under nogen tvivl, at Y A/S har en kapital, der svarer til selskabets drift. Der lægges vægt på, at selskabet har en relativt lav solvensmargin, og at selskabets kapitaldækning ikke er høj, såfremt der i højere grad investeres i aktier frem for statsobligationer (egen understregning). Skatterådet fulgte SKATs indstilling og begrundelse. 24 Samlet set må det konkluderes, at betingelsen vedrørende kapitalbehovet giver anledning til en del praktiske problemer, men at Skatterådet samtidig er villig til at foretage en forholdsvis pragmatisk vurdering baseret på konkrete og eventuelt særegne forhold for det pågældende datterselskab, ligesom Skatterådet er villig til at meddele dispensation, selvom nogen usikkerhed foreligger, jf. den ovenfor understregede formulering under nogen tvivl. Som en sjette og sidste betingelse gælder, at datterselskabet skal være dansk, eller at beskatningen af udbytte fra datterselskabet til moderselskabet vil skulle frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i moder-/datterselskabsdirektivet (90/435/EØF) eller efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende. 25 Denne betingelse svarer til betingelsen om begrænset skattepligt af udbytter i SEL 2, stk. 1, litra c, 3. og 4. pkt. Ved indirekte ejerskab af datterselskabet, er betingelsen, at udbyttet fra datterselskabet til moderselskabet vil skulle frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i moder-/ datterselskabsdirektivet eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis moderselskabet havde været den direkte ejer Særligt om faste driftssteder Dispensationsbestemmelsen omfatter ikke kun datterselskaber, idet bestemmelsen tillige finder anvendelse på danske selskabers faste driftssteder i udlandet, jf. SEL 8, stk. 2, 4. pkt., der fastslår, at SEL 32 finder tilsvarende anvendelse på danske selskabers faste driftssteder i udlandet, bortset fra SEL 32, stk. 7, 1. pkt., og stk. 10. Også udenlandske selskabers faste driftssteder i tredjeland, som omtalt i SEL 32, stk. 3, 2. pkt., omfattes af dispensationsadgangen. 27 Skatterådets afgørelse i TfS 2010, 705 kunne måske foranledige til at tro, at betingelsen vedrørende kapitalgrundlaget ikke er relevant i forhold til faste driftssteder (filialer), idet Skatterådet konkluderede, at filialen ikke var overkapitaliseret som følge af, at der ikke var allokeret en egentlig egenkapital til filialen. 28 Denne opfattelse afvises dog af Skatterådet i TfS 2011, 477, som eksplicit anfører, at det også for filialer er relevant at vurdere filialens kapitalforhold mv. Skatterådet er dog opmærksom på den problemstilling, at når en dansk bank driver virksomhed i udlandet gennem en filial, så allokeres der ikke (nødvendigvis) en egentlig egenkapital til filialen. 29 I den forbindelse anfører Skatterådet, at den filialkapital, som opgøres til brug for den skattemæssige indkomstopgørelse, ikke kan anvendes ved vurderingen af, om filialen er overkapitaliseret. Af den offentliggjorte afgørelse er det dog ikke muligt at udlede Skat Udland, December 2011 SU 2011, 486

6 908 præcise retningslinjer for, hvordan vurderingen af en filials kapitalbehov skal foretages, da der i afgørelsen herefter blot anføres følgende: Når henses til det i sagen i øvrigt oplyste om filialens indkomstforhold, aktiver og passiver mv., finder Skatteministeriet, at filialen kan fritages for CFC-beskatning. Der er herved henset til Finanstilsynets hjemmeside, tal og fakta, hvoraf fremgår resultat- og balanceoplysninger for pengeinstitutter grp Øvrige forhold vedrørende dispensation Det er hvert enkelt datterselskab for sig, som skal bedømmes ved dispensationsbehandlingen. Dette gælder også, hvor to datterselskaber er beliggende i samme udland. 30 Tilladelsen gives af Skatterådet, som fastsætter vilkår for tilladelsen, der maksimalt kan være 10 år pr. tilladelse, jf. SEL 32, stk. 2, sidste pkt. Tilladelsen gives under forudsætning af, at der ikke sker væsentlige ændringer i datterselskabet, som har betydning for tilladelsen. Skatterådet kan eksempelvis fastsætte vilkår om, at det danske moderselskab årligt skal indsende materiale, som viser status i datterselskabet vedrørende aktiviteter med ikke-hjemlige kunder og kapitalstyrke. 31 Det fremgår af administrativ praksis, at fremgangsmåden synes at være, at Skatterådet stiller vilkår om, at moderselskabet årligt, og senest samtidig med indsendelsen af selvangivelse for det pågældende indkomstår, tilsender den skatteansættende myndighed en erklæring om, at de betingelser og forudsætninger, der ligger til grund for tilladelsen, i al væsentlighed er uændrede. Herudover forbeholdes den skatteansættende myndighed ret til at efterprøve, om erklæringen er korrekt, og det anmodende selskab er således på forlangende forpligtet til at dokumentere, i hvilket omfang de oplysninger og sammenligningstal m.v., der er lagt til grund ved tilladelsen, ikke har ændret sig i diskvalificerende retning. 32 I øvrigt skal Skatterådets afgørelse i TfS 2009, 813 kort nævnes. Sagen angik en situation, hvor Skatterådet tidligere havde meddelt dispensation vedrørende et udenlandsk datterselskab, som drev bankvirksomhed, med vilkår om, at der skulle ske udlodning i 2008 med henblik på at opfylde kravet om et passende kapitalgrundlag i datterselskabet. På baggrund af nye oplysninger fra datterselskabets danske moderselskab fandt Skatterådet det imidlertid sandsynliggjort, at det udenlandske datterselskab nu opfyldte kravet om, at dets kapitalgrundlag ikke oversteg, hvad driften af banken tilsagde, hvorfor vilkåret blev fjernet. Det fremgår ikke klart af hverken bestemmelsens ordlyd eller bemærkningerne til L 99 (2001/ samling), hvad konsekvenserne vil være, hvis ét eller flere vilkår i et indkomstår ikke opfyldes. 33 På et spørgsmål om, hvad der ville ske, hvis dispensationsbetingelserne blev overskredet i et enkelt indkomstår, svarede skatteministeren imidlertid blot, at dispensationen ville bortfalde, og at Ligningsrådet (nu Skatterådet) ville kunne give en ny tilladelse, hvis betingelserne på et senere tidspunkt måtte blive opfyldt igen. 34 Skatterådets afgørelse i SU 2008, 215 er et eksempel på, at der meddeles dispensation, selvom der tidligere er givet afslag, når betingelserne efterfølgende opfyldes. Konkret havde datterselskabet siden 2005, hvor afslaget blev givet, foretaget en række udbytteudlodninger, således at datterselskabet kun havde den kapital, som var nødvendig af forretningsmæssige årsager Vurdering af dispensationsbestemmelsen I litteraturen er dispensationsmulighederne som følge af de ovenfor nævnte betingelser blevet kritiseret for at være ganske snævre, bl.a. set i lyset af, at den finansielle sektor efter ophævelsen af lavskattetesten i forbindelse med L 213 (2006/2007) nærmest pr. definition omfattes af CFC-reglerne. 35 Hertil bemærkede Skatteministeriet dog allerede ved dispensationsadgangens indførelse, at principielle hensyn taler imod, at der indføres skønsmæssig dispensationsadgang på skattelovgivningens område, men at den alligevel foreslåede dispensationsadgang skyldtes, at det teknisk ville være meget svært at indføre objektive regler. I stedet er dispensationsadgangen således blevet bundet til bestemte kriterier. 36 Endvidere er det blevet anført, at det kan undre, at det angives som en betingelse, at den væsentligste SU 2011, 486 Skat Udland, December 2011

7 909 del af indkomsten skal stamme fra virksomheder med kunder i samme land, idet datterselskabet sagtens kan drive aktiv erhvervsvirksomhed, uden at datterselskabets kunder nødvendigvis er beliggende i samme land. 37 Sidstnævnte kritikpunkt var lovgiver dog allerede opmærksom på ved dispensationsadgangens indførelse, og lovgiver begrundede betingelsen med, at såfremt der blev åbnet for dispensationsadgang til selskaber uden lokalt kundegrundlag, kunne grænseoverskridende forsikringsvirksomhed i stedet for at blive udført fra Danmark udøves fra et lavskatteland. 38 Til trods for at Skatteministeriets bekymring er forståelig, må (i hvert fald dele af) ovennævnte kritik tiltrædes. Det forekommer at være en noget tung løsning først pr. definition at lade hele den finansielle sektor være undergivet af CFC-regler, for dernæst på baggrund af en række snævre og ikke uproblematiske betingelser at give adgang til dispensation. 3. Perspektivering Det er i almindelighed ganske udbredt, at et lands CFC-regler indeholder undtagelser eller mulighed for dispensation fra reglerne. 39 Perspektiverende synes det derfor formålstjenligt at kaste et blik på, hvordan andre lande har skåret anvendelsesområdet for deres CFC-regler til. Indledningsvist skal det i den forbindelse generelt bemærkes, at mange lande traditionelt helt har undtaget finansiel indkomst hidrørende fra aktiv virksomhed som finansiel institution mv. fra at indgå i definitionen af CFC-/passiv indkomst. 40 Andre lande anvender brancheundtagelser, hvorefter eksempelvis finansielle institutioner mv. helt undtages fra CFC-reglernes anvendelsesområde. 41 Ud over disse mere generelle observationer forekommer det interessant at se (lidt) grundigere på, hvordan nogle af vores nabolande har defineret anvendelsesområdet for deres CFC-regler i den henseende, da anvendelsesområdet i disse landes regler umiddelbart synes snævrere, end det som gør sig gældende i dansk skatteret. Efter de svenske CFC-regler skal fuldt skattepligtige og begrænset skattepligtige med fast driftssted i Sverige under givne betingelser medregne indkomst i udenlandske juridiske personer, jf. 39a kap. 13 inkomstskattelagen. 42 CFC-beskatning indtræder kun hvis mindst 25 pct. af kapitalen eller stemmerne i det udenlandske selskab direkte eller indirekte kontrolleres af det svenske moderselskab. 43 Selvom den svenske kontrolbetingelse således er mere restriktiv end den danske, der som bekendt bygger på et krav om bestemmende indflydelse, er det generelle anvendelsesområde for de svenske regler kraftigt indsnævret, da det svenske regelsæt anvender en lavskattetest i stil med den, det danske CFC-regime indeholdt frem til vedtagelsen af L 213 (2006/2007). Det fremgår således af 39a kap. 5 inkomstskattelagen, at CFC-reglerne alene finder anvendelse på lavt beskattet indkomst, dvs. hvor beskatningen er lavere, end den beskatning som skulle have fundet sted, hvis 55 pct. af indkomsten havde udgjort indkomst for et svensk aktieselskab med tilsvarende virksomhed i Sverige. Herved udelukkes en hel række datterselskaber fra reelt at blive omfattet af de svenske regler. Endvidere omfattes indkomst fra udenlandske datterselskaber alene af CFC-beskatning, hvis datterselskabet er hjemmehørende og skattepligtigt i et land nævnt på den såkaldte grå liste ( Kompletteringsreglen ), der udgøres af et bilag med en fortegnelse over, hvilke stater som har eller potentielt ikke har et acceptabelt beskatningsniveau. 44 Fortegnelsen i bilaget til de svenske CFCregler angiver dog som en undtagelse, at indkomst fra bank-, forsikrings- og finansielle aktiviteter (i stater med et ellers i øvrigt acceptabelt beskatningsniveau) alligevel kan anses for lavt beskattet. Muligheden for CFC-beskatning af sådan indkomst fra visse finansielle aktiviteter er imidlertid begrænset til fordel for skatteyderen. 45 Begrænsningen indebærer, at de svenske CFC-regler for så vidt angår datterselskaber hjemmehørende inden for EØS alene finder anvendelse på indkomst fra koncernintern bank-, finansierings- og forsikringsvirksomhed. 46 Afslutningsvis skal det om de svenske CFC-regler bemærkes, at der efter EU-Domstolens afgørelse i sag C-196/04, Cadbury Schweppes ( SU 2006, 333 ), er indsat en generel undtagelse, hvorefter indkomst hos datterselskaber hjemmehørende i EØS ikke skal anses for lavt beskattede, hvis datterselskabet udgør en virkelig etablering, hvorfra erhvervsmæssigt motiveret virksomhed drives. 47 Skat Udland, December 2011 SU 2011, 486

8 910 De norske CFC-regler normalt benævnt NOKUS-reglerne findes i sktl til Reglerne finder anvendelse på både fysiske personer og aktieselskaber mv., der er fuldt skattepligtige til Norge eller begrænset skattepligtige pga. udøvelse af erhvervsvirksomhed igennem et fast driftssted i Norge. 49 To hovedbetingelser skal være opfyldt, såfremt CFC-beskatning skal komme på tale. For det første skal datterselskabet være under norsk kontrol, dvs. at skatteydere, som er hjemmehørende i Norge, skal eje/kontrollere mindst 50 pct. af stemmerne eller kapitalen i datterselskabet ved både indkomstårets start og ophør. 50 For det andet skal datterselskabet være hjemmehørende i et lavskatteland, hvorved forstås et land, hvor skatteniveauet (effektivt) er lavere end 2/3 af det norske. 51 For selskaber beliggende i lande, som Norge har indgået en dobbeltbeskatningsaftale med, gælder som en yderligere betingelse for at blive omfattet af NOKUS-reglerne, at selskabets indtægter hovedsagelig skal være af passiv karakter. 52 I den henseende er det værd at bemærke, at det af lovbemærkningerne fremgår, at et datterselskabs indtægter fra ordinær bank- og forsikringsvirksomhed mv. som hovedregel ikke skal anses for passiv indkomst. 53 Umiddelbart forekommer kontrolbegrebet i de norske regler bredere end i de danske regler, idet CFC-reglerne potentielt kan bringes i anvendelse, selv om de norske aktionærer ikke opererer i fællesskab, når blot de norske aktionærer til sammen udgør mindst 50 pct. Imidlertid må lavskattetesten anses for at indsnævre CFCreglernes anvendelsesområde betragteligt. Endvidere indeholder de norske regler, ligesom de svenske, en undtagelse for datterselskaber, som er beliggende i et EØS-land og driver reel økonomisk virksomhed dér. 54 Herudover har de norske skattemyndigheder offentliggjort en black-list og en white-list, hvorefter de pågældende lande som udgangspunkt skal anses som værende eller ikke værende lavskattelande uden nærmere vurdering. 55 Sammenfattende kan det om de svenske og norske CFC-regler anføres, at det grundlæggende anvendelsesområde for reglerne synes smallere end de danske CFC-reglers idet begge regelsæt indeholder en lavskattetest samt en undtagelse for datterselskaber beliggende i EØS, som driver reel økonomisk virksomhed samt at reglerne ikke i samme grad som de danske grundlæggende forekommer at ramme finansielle institutioner mv. På den baggrund synes behovet for en dispensationsbestemmelse i stil med den danske heller ikke for presserende. Ud over Sverige og Norge forekommer det hensigtsmæssigt at skele til Storbritannien, hvor en længerevarende og meget grundig konsultationsproces har ført til, at der i juni 2011 blev fremsat et opdateret forslag til et nyt britisk CFCregime. 56 Baggrunden for forslaget er en målsætning om at skabe det mest konkurrencedygtige skattesystem i G I den forbindelse anfører HM Revenue & Customs, at der er behov for en modernisering af det gældende regime, således at de ny CFC-regler: 1. specifikt målrettes mod datterselskaber, hvortil der kunstigt er overført indkomst fra Storbritannien, 2. udelukker CFC-beskatning af udenlandsk indkomst, der ikke er kunstigt overført fra Storbritannien, og 3. ikke medfører beskatning af reel økonomisk aktivitet i udlandet. I den forbindelse foreslås det at indføre en hel række undtagelser fra CFC-reglernes anvendelsesomåde med henblik på bl.a. at sænke selskabernes compliance-omkostninger, således at det for de fleste datterselskabers vedkommende umiddelbart vil kunne konstateres, om datterselskabet omfattes af mindst én af undtagelserne (eller i det mindste af én af de mere ukomplicerede undtagelser). 58 I nærværende artikels sammenhæng er det særligt interessant at bemærke, at reglerne indeholder brancheundtagelser for forsikrings- og bankvirksomhed. En af betingelserne for at blive omfattet af disse to brancheundtagelser er, at mindst 80 pct. af datterselskabets aktivitet består i bank- eller forsikringsaktivitet. Ud over brancheundtagelserne findes følgende undtagelser: Low Profits Exemption, Excluded Countries Exemption, Temporary Period Exemption, Territorial SU 2011, 486 Skat Udland, December 2011

9 911 Business Exemptions, Finance Company Partial Exemption samt General Purpose Exemption. Sidstnævnte undtagelse skal ses som en udvidet afløser til den tidligere gældende motive test, der ikke kunne redde de dagældende britiske CFC-regler fra at være EU-stridige som følge af EU-Domstolens dom i sag C-196/04, Cadbury Schweppes. 59 Det er naturligvis ikke sikkert, at én af de ovenfor skitserede løsninger i fremmed ret med fordel kan implementeres direkte i dansk skatteret, da udformningen af CFC-regler bør afstemmes i forhold til, hvordan landets (internationale) skatteregler i øvrigt er skruet sammen. Da både Sverige, Norge og Storbritannien anvender et deferral principle for udenlandske datterselskaber samt har indført participation exemption i relation til datterselskabsudbytter, og da Storbritannien bevidst er i færd med at dreje sine selskabsskatteregler væk fra et globalindkomstprincip og hen imod et territorialprincip, synes det dog oplagt at søge inspiration fra bl.a. disse retssystemer, når anvendelsesområdet for de danske CFC-regler for selskaber vurderes. 60 Noter 1 For en generel gennemgang af reglerne efter vedtagelsen af L 213 (2006/2007) se i stedet Sara Stentz Zahle & Søren Steenholdt, SR-skat, 2007, nr. 6, p , Lars Nyhegn-Eriksen, RR 2007, nr. 8, p. 60 et seq. samt Daniell Rosenlund & Søren Reinhold Andersen, SU 2007, 235. Se endvidere Kim Wind Andersen, UfS 2009, 10. CFC-reglerne for fysiske personer behandles ikke i denne artikel. 2 Det bemærkes i den forbindelse, at CFC-reglerne også finder anvendelse på fonde og foreninger, der er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven, jf. FBL 12, 1. pkt. Dette gælder dog ikke i det omfang, indkomsten skal medregnes til et selskabs skattepligtige indkomst efter SEL 32, jf. fondsbeskatningslovens 12, 2. pkt. Fonde blev omfattet af CFC-reglerne med vedtagelsen af L 118 (1995/1996). 3 Bestemmelsen herom fik sin nuværende placering og udformning med vedtagelsen af L 213 (2006/2007). Forud herfor fremgik det af dagældende SEL 32, stk. 15, at såfremt de almindelige betingelser for international sambeskatning var opfyldt, fandt disse regler efter ansøgning anvendelse i stedet for CFC-reglerne. Denne tilgang havde været fuldt lige siden indførelsen af CFC-reglerne med vedtagelsen af L 35 (1994/1995). 4 Undtagelsen blev indsat i forbindelse med vedtagelsen af L 79 (2005/06), hvorved en række konsekvensændringer, udløst af en større omskrivning og forenkling af aktieavancebeskatningsloven, blev gennemført. Ændringerne i ABL medførte bl.a., at dagældende ABL 2 a om aktier i finansielle datterselskaber beliggende i lavskattelande blev ophævet, idet en ny regel om investeringsselskaber i ABL 19 i stedet blev indført. Som en afledt konsekvens blev det indføjet som en betingelse for CFC-beskatning, jf. SEL 32, stk. 1, nr. 3, at moderselskabets aktier i datterselskabet ikke måtte være aktier eller investeringsforeningsbeviser m.v. i investeringsselskaber efter ABL s regler, idet der ikke længere var behov for CFC-beskatning af aktionærer i sådanne selskaber, da aktionærer i investeringsselskaber alligevel undergives løbende lagerbeskatning, jf. bemærkningerne til betænkning af 7/ , bilag 7 til L 79 (2005/2006). Se i øvrigt TfS 2008, 889. For yderligere om investeringsselskaber se f.eks. Jakob Bundgaard & Peter Koerver Schmidt, TfS 2009, 567 samt Inge Langhave Jepsen, TfS 2010, 327, p Undtagelsen blev indsat med vedtagelsen af L 110 A (2006/2007). Efter de hidtil gældende regler beskattedes finansiel indkomst i CFC-selskabet hos livsforsikringsselskabet, samtidig med at aktierne i CFC-selskabet lagerbeskattedes efter et nettoopgørelsesprincip. Denne potentielle dobbeltbeskatning er således fjernet ved at undlade CFC-beskatning, i det omfang aktierne i CFC-selskabet allerede lagerbeskattes efter nettoopgørelsesprincippet, jf. L 110A (2006/2007), bemærkningerne til de enkelte bestemmelser, 1, nr Med andre ord viger CFC-beskatningen for en eventuel skyggesambeskatning. Indkomsten i et sådant selskab omfattes først af CFC-beskatning fra og med, at tidligere uudnyttede underskud er genbeskattet. Denne undtagelse fremgår ikke eksplicit af SEL 32, men er omtalt i forarbejderne til L 213 (2006/2007), jf. L 213 (2006/2007), bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser, 1, nr Bestemmelsen blev indføjet som led i objektiveringen af CFC-reglerne i forbindelse med vedtagelsen af L 99 Helt fra CFC-reglernes indførelse med vedtagelsen af L 35 (1994/1995) er banker og forsikringsselskaber mv. dog blevet anset som typeeksempler på selskaber, der omfattes af CFC-reglerne, jf. skatteministerens svar på henvendelse fra Ernst & Young, bilag 36 til L 35 (1994/1995). Se endvidere skatteministe- Skat Udland, December 2011 SU 2011, 486

10 912 rens svar på henvendelse fra Finansrådet, bilag 33 til L 35 (1994/1995), samt skatteministerens svar på henvendelse fra Assurandør-Societetet, bilag 26 til L 35 (1994/1995). At indtægter ved forsikringsvirksomhed skulle henregnes til de finansielle indtægter blev dog først fastsat i lovteksten med vedtagelsen af L 53 (1998/1999). 8 Om kritikken se Jens Wittendorff, SU 2002, 66, p Jf. pkt. e) i de almindelige bemærkninger til L 99 Dispensationsbestemmelsen er siden videreført ved senere lovændringer med mindre udvidelser af anvendelsesområdet som anført nedenfor. I svar til Forsikring & Pension, bilag 19, L 213 (2006/2007) bekræftede skatteministeren i øvrigt, at dispensationer givet forud for lovforslagets vedtagelse fortsat ville være gældende. 10 I tabellen betyder overskriften Begge dele, at Skatterådet i den pågældende afgørelse har meddelt dispensation vedrørende nogle koncernselskaber og givet afslag vedrørende andre koncernselskaber. 11 Under lovbehandlingen anbefalede FSR, at der alene burde indføres vejledende kriterier for Ligningsrådets skønsudøvelse og ikke egentlige betingelser. Dette var skatteministeren dog ikke enig i, idet det dog blev tilkendegivet, at vurderingen af, om selskaberne opfylder de pågældende betingelser, er skønsmæssig, jf. skatteministerens svar til FSR, bilag 79, L 99 Betingelserne for meddelelse af dispensation er kortfattet omtalt i Ligningsvejledningen , afsnit S.D Oprindeligt angik dispensationsmuligheden alene forsikrings- og bankvirksomhed, men med vedtagelsen af L (2004/2005) blev også realkreditinstitutter omfattet heraf. I forbindelse med vedtagelsen af L 23 (2008/2009) blev også investeringsforvaltnings- og fondsmæglervirksomhed omfattet af adgangen til dispensation, da der ikke sås at være særlige grunde til, at disse typer af selskaber ikke skulle have de samme muligheder, jf. L 23 (2008/2009), bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser, 1, nr. 31. Udvidelsen vedrørende investeringsforvaltnings- og fondsmæglervirksomhed er formentlig foranlediget af afgørelsen TfS 2008, 1378, hvor Skatterådet gav afslag, idet Skatterådet fandt, at der ikke var hjemmel til at give dispensation til andre end forsikrings-, realkredit- og bankvirksomheder. Se i øvrigt Kim Wind Andersen, UfS 2009, 10. De omfattede virksomheder er omtalt i definitionskapitlet i lov om finansiel virksomhed, nærmere bestemt 5, stk. 1, nr Jf. høringsnotat til Skatteudvalget, bilag 19, L Jf. bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser, 11, nr. 16, L 99 Der gælder særlige regler for filialer, jf. afsnit nedenfor. 15 Jf. bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser, 11, nr. 16, L 99 Se i øvrigt TfS 2008, 911, hvor dispensation blev meddelt, bl.a. fordi mere end 85 pt af datterselskabets indkomst kom fra virksomhed med kunder i det pågældende land. Se endvidere TfS 2008, 326 hvor andelen var mellem 79 pct. og 100 pct. 16 Fra en sag, som nærværende forfatter har kendskab til, men som alene er offentliggjort i stærkt forkortet form, var Skatterådet enig med spørger i, at et datterselskab, som drev skadesforsikringsvirksomhed, kunne foretage vurderingen på baggrund af bruttopræmieindtægter modtaget fra henholdsvis kunder i selskabets hjemland og kunder i udlandet. 17 Jf. bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser, 11, nr. 16, L Om kontrolkravet i LL 2, se Jens Wittendorff: Armslængdeprincippet i dansk og international skatteret, 2009, p. 283 et seq. 19 Jf. bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser, 11, nr. 16, L 99 Se i øvrigt TfS 2008, 911 hvor dispensation blev meddelt, bl.a. fordi mere end 69 pct. af datterselskabets indkomst kom fra virksomhed med kunder, som ikke var koncernforbundne. Se endvidere SU 2008, 326, hvor andelen udgjorde mellem 91 pct. og 100 pct.. 20 Jf. bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser, 11, nr. 16, L Jf. Høringsnotat til Skatteudvalget, bilag 19, L Se endvidere TfS 2008, 929, hvor Skatterådet tillige lægger vægt på solvensprocenten for virksomheder i samme gruppe som angivet i Finanstilsynets nøgledatabase. 23 Den i afgørelsen anvendte formulering synes dog sprogligt noget uklar: Ud fra en konkret vurdering, finder Skatteministeriet dermed ligeledes, at Y ikke er overkapitaliseret grundet selskabets aktivfordeling af den forvaltede formue ud fra en risikobetragtning, samt de oplyste planer om ekspansion findes selskabets kapitalbehov at være større end minimumskravet i lovgivningen. 24 Se i øvrigt TfS 2009, 816 hvor et af datterselskaberne fik afslag på dispensation, da det blev anset for overkapitaliseret. De nærmere konkrete forhold er dog ikke gengivet i den offentliggjorte afgørelse. 25 Danske datterselskaber blev omfattet af dispensations- SU 2011, 486 Skat Udland, December 2011

11 913 bestemmelsen i forbindelse med vedtagelsen af L 213 (2006/2007), idet CFC-reglernes anvendelsesområde samtidig blev udvidet til at omfatte indkomst i alle datterselskaber også danske. Udvidelsen af dispensationsmuligheden til også at dække danske datterselskaber var ikke omtalt i det oprindelige lovforslag, men blev indføjet ved betænkning over L 213 af 23. maj 2007, 1, nr. 20. I øvrigt var dispensationsbestemmelsen slet ikke medtaget i høringsudkastet af 1. februar 2006, der blev udsendt forud for fremsættelsen af L 213 (2006/2007). Efter skarp kritik heraf blev dispensationsbestemmelsen dog genindsat. Se i den forbindelse oversigt over høringssvar med kommentarer, bilag 1, L 213 (2006/2007). 26 Jf. høringsnotat til Skatteudvalget, bilag 19, L Jf. skatteministerens svar til Forsikring & Pension, bilag 19, L 213 (2006/2007). 28 Skatterådet anførte dog som forudsætning for at meddele dispensation, at egenkapitalen i filialen ville udvikle sig naturligt i takt med filialens opbygning og drift. 29 I afgørelsen er det oplyst, at bankfilialer inden for EU er omfattet af kontrol og regulering af Finanstilsynet i moderselskabets hjemland, samt at der ikke foreligger noget krav om, at en udenlandsk filial skal have stillet en kapital til rådighed. 30 Jf. høringsnotat til Skatteudvalget, bilag 19, L 99 Dette blev i øvrigt kritiseret af Forsikring & Pension, der plæderede for, at der burde kunne gives dispensation for den udenlandske finansielle datterkoncern under ét. I øvrigt kritiserede Forsikring & Pension, at genforsikring hvor tegningen af forsikringer sker globalt, og hvor koncession eller offentligt tilsyn ikke altid er påkrævet ikke gives en dispensationsmulighed. Hertil svarede skatteministeren, at genforsikring er en meget mobil aktivitet, og at CFC-reglerne netop har til formål at sikre, at sådan aktivitet ikke kan placeres i lavskattelande. Se endvidere Christen Amby, SpO 2002, nr. 3, p Jf. bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser, 11, nr. 6, L Jf. TfS 2011, 477, TfS 2008, 929, SU 2008, 215 og TfS 2008, Jf. Jens Wittendorff, SU 2002, 66, p Jf. høringsnotat til Skatteudvalget, bilag 19, L Jf. Lars Nyhegn-Eriksen i RR 2007, nr. 8, p. 60 et seq. Se endvidere Daniell Rosenlund & Søren Reinhold Andersen, SU 2007, Jf. høringsnotat til Skatteudvalget, bilag 19, L Jf. Sara Stentz Zahle & Søren Steenholdt, SR-skat, 2007, nr. 6, p Se også FSR s kritik heraf, bilag 79, L 99 Eksempelvis er det blevet foreslået, at dispensation skulle tillades, selvom betingelsen om lokalt kundegrundlag ikke er opfyldt, såfremt der ikke er tale om, at en allerede eksisterende aktivitet i Danmark er blevet flyttet til et andet land, jf. henvendelse fra GE Frankona Reinsurance ApS, bilag 59, L Jf. høringsnotat til Skatteudvalget, bilag 19, L Jf. OECD Report: Controlled Foreign Company Legislation, 1996, p Se endvidere Hans-Jörgen Aigner et al. i Michael Lang et al.: CFC Legislation, Tax Treaties and EC Law, 2004, p. 21, Brian Arnold: The Taxation of Controlled Foreign Corporations: An International Comparison, 1986, p. 2 samt Daniel Sandler: Tax Treaties and Controlled Foreign Company Legislation, Jf. Brian Arnold & Patric Dibout: IFA Cahiers de Droit Fiscal International, 2001, generalrapporten, p. 52 som anfører: Perhaps the most difficult aspect of defining passive income for purposes of CFC-rules is to exclude amounts such as interest and rent that, in certain circumstances, are clearly active business income. For example, interest earned by a financial institution and rent earned by a company engaged in owning and managing large commercial properties should be classified as active business income. Herefter fremhæver generalrapportørerne Danmark, hvorom de anfører: There are wide discrepancies in countries rules on this point. In Denmark, interest (and other types of passive income) is treated as passive income even for a financial institution. Financial institutions are the primary target of the Danish CFC-rules In most countries, however, interest earned by a CFC that is carrying on business as a financial institution is treated as non-tainted income. 41 Jf. OECD Report: Controlled Foreign Company Legislation, 1996, p. 72. For en kort komparativ oversigt over CFC-lovgivningen i de Nordiske lande se Jens Wittendorff i Jane Bolander (red.), Yearbook for Nordic Tax Research 2011, generalrapportens afsnit 5.2 (bogen er endnu ikke udkommet). 42 For en generel gennemgang af de svenske CFC-regler henvises til Mattias Dahlberg: Internationell Beskattning, 2007, p. 125 et seq. For dybdegående akademisk analyse af de (tidligere) svenske CFC-regler se disputatserne ud- Skat Udland, December 2011 SU 2011, 486

12 914 arbejdet af Lars-Erik Wenehed: CFC-Lagstiftning, 2000 og af Mattias Dahlberg: Svensk skatteavtalspolitik och utländske basbolag, Jf. 39a kap. 2 inkomstskattelagen 44 Jf. 39a kap. 7 inkomstskattelagen. 45 Jf. 39a kap. 7 andra stycket inkomstskattelagen. 46 Liechtenstein er dog ikke omfattet af denne undtagelse. Se Jesper Barenfeld & Roger Persson Österman, Svensk Skattetidning, 2008, nr. 2, p samt Mattias Dahlberg i Michael Lang et al.: CFC Legislation, Tax Treaties and EC Law, 2004, p Jf. 39a kap. 7a inkomstskattelagen. Ved bedømmelsen skal der særligt henses til, om datterselskabet har egne ressourcer i form af lokaler og udstyr, om datterselskabet har personale med tilstrækkelig kompetence til selvstændigt at drive virksomheden, og om personalet har kompetence til selvstændigt at træffe beslutninger vedrørende den løbende virksomhed. Se Jesper Barenfeld, International Tax Bulletin, 2010, no. 7, p , som kritiserer den i lovbestemmelsen anvendte terminologi, som ikke findes fuldt ud i overensstemmelse med EU-Domstolens. 48 NOKUS står for Norsk-Kontrollert Utenlandsk Selskap. Om de norske CFC-regler se Frederik Zimmer: Internasjonal inntektsskatterett, 2009, p. 332 et seq., Henning Naas et al.: Norsk Internasjonal Skatteret, 2011, p. 592 et seq. samt Anna B.S. Passalacqua & Lars A. Henie, Intertax, 2008, p. 379 et seq. 49 Jf. sktl Jf. sktl Datterselskabet skal være et aktieselskab eller lignende. Endvidere finder reglerne anvendelse i relation til selvstendige innretninger og formuessmasser, hvorved ifølge forarbejderne først og fremmest sigtes på trusts beliggende i lavskatttelande, jf. Henning Naas et al.: Norsk Internasjonal Skatteret, 2011, p. 596, såfremt de norske ejere/skatteydere har fordel heraf. 51 Jf. sktl Jf. sktl a. 53 Jf. Ot.prp. nr. 16 ( ) pkt. 6.12, der citeres i Henning Naas et al.: Norsk Internasjonal Skatteret, 2011, p Se endvidere Arvid Gusland i IFA Cahiers de Droit Fiscal International, 2001, Norwegian Branch Report, p Jf. Sktl b. Det er tillige en betingelse, at Norge ifølge en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller anden aftale kan kræve oplysninger udleveret fra etableringsstaten, eller alternativt at skattemyndighederne i etableringsstaten bekræfter, at den fremlagte dokumentation er korrekt. 55 White-list er dog ganske kort og indeholder ingen EØSlande. Desuden gælder en række undtagelser hvorefter CFC-beskatning kan komme på tale, selvom det pågældende land er optaget på listen. Se Frederik Zimmer: Internasjonal Inntektsskatteret, 2009, p Jf. HM Revenue & Customs, Consultation on Controlled Foreign Companies (CFC) Reform, June Forslaget er kort omtalt i SU 2011, 367. For tidligere omtale af de britiske bestræbelser på at modernisere CFC-reglerne se David Taylor & Laurent Sykes, British Tax Review, 2007, nr. 5, p og Michael Deveraux, British Tax Review 2010, nr. 2, p Se endvidere Michael Nørremark, SU 2009, Ændringen af de britiske CFC-regler er sidste led i en tre-trins-proces, der blev indledt med en lovændring i 2009, hvorefter udbytter fra udenlandske datterselskaber normalt vil være skattefri (eksemption). Dette blev fulgt op med en ændring af reglerne om beskatning af faste driftssteder, således at det engelske hovedkontor fra 2011 har adgang til at vælge, at indkomst i udenlandske faste driftssteder ikke skal medregnes til hovedkontorets skattepligtige indkomst i Storbritannien. 58 Kritisk over for, om de foreslåede regler er tilstrækkeligt simple, er Lee A. Sheppard, Tax Notes International, 2011, nr. 1, p Det var ikke muligt at fortolke undtagelsen således, at CFC-reglerne alene fandt anvendelse på rent kunstige arrangementer, jf. Vodafone 2-dommen: Vodafone 2 v HMRC [2008] EWHC 1569 (ch); [2008] STC For et overblik over de svenske lempelsesregler se Martin Berglund & Frederik Bexelius: IFA Cahiers de Droit Fiscal International, 2011, vol. 96b, p De svenske regler om participation exemption finder anvendelse på udbytter fra såvel svenske som udenlandske datterselskaber, såfremt aktierne anses for erhvervsrelaterede. I relation til de norske lempelsesregler se Else Toril Sundkvist & Anne-Ma Tostrup Smith: IFA Cahiers de Droit Fiscal, 2011, vol. 96b, p De norske regler om participation exemption gælder ikke i relation til udbytter og kapitalgevinster fra selskaber i lavskattelande uden for EØS (medmindre datterselskabets indkomst er omfattet af norsk CFC-beskatning). SU 2011, 486 Skat Udland, December 2011

Øvrige værnsreglers betydning ved dansk CFC-beskatning

Øvrige værnsreglers betydning ved dansk CFC-beskatning Øvrige værnsreglers betydning ved dansk CFC-beskatning Af ph.d. Peter Koerver Schmidt, adjunkt, Copenhagen Business School, Technical Advisor, CORIT Advisory P/S I artiklen analyseres spørgsmålet om, hvorvidt

Læs mere

Definitionen af CFC-indkomst og adgangen til dispensation en kommentar til to nyere afgørelser

Definitionen af CFC-indkomst og adgangen til dispensation en kommentar til to nyere afgørelser Definitionen af CFC-indkomst og adgangen til dispensation en kommentar til to nyere afgørelser Af ph.d. Peter Koerver Schmidt, adjunkt, Copenhagen Business School, Senior Associate, CORIT Advisory P/S

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

CFC-beskatning af selskaber

CFC-beskatning af selskaber CFC-beskatning af selskaber Fokus: Aktuelle problemstillinger Peter Koerver Schmidt Tax Manager, Deloitte Ph.d.-student, CBS, CORIT Marts 2010 Baggrund Værnsregel: Skal forhindre at finansielle (mobile)

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 Sag 157/2012 (1. afdeling) PanEuropean (Colmar) ApS (advokat Jakob Krogsøe) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Kim Lundgaard Hansen)

Læs mere

Skatteministeriet J.nr Den

Skatteministeriet J.nr Den Skatteudvalget L 121 - O Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove (Nedsættelse af selskabsskatten

Læs mere

Skatteudvalget L Bilag 58 Offentligt

Skatteudvalget L Bilag 58 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 58 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellig andre

Læs mere

Skatteudvalget L 123 Bilag 15 Offentligt

Skatteudvalget L 123 Bilag 15 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 L 123 Bilag 15 Offentligt 17. maj 2016 J.nr. 15-1386553 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges supplerende høringsskema samt de modtagne supplerende høringssvar

Læs mere

L Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning

L Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning J.nr. 2009-511-0038 Dato: 15. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 L 10 Bilag 25 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 L 10 Bilag 25 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 L 10 Bilag 25 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 10. december 2012 Vedrørende L 10 - Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og selskabsskatteloven

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 16. august 2017

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 16. august 2017 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 16. august 2017 Sag 273/2016 (1. afdeling) FGNT af 30.10.2012 ApS og FG af 30.10.2012 A/S (advokat Eigil Lego Andersen for begge) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten

Læs mere

Skatteministeriet har d. 09. oktober 2013 fremsendt ovennævnte udkast til FSRdanske revisorer med anmodning om bemærkninger.

Skatteministeriet har d. 09. oktober 2013 fremsendt ovennævnte udkast til FSRdanske revisorer med anmodning om bemærkninger. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 22. november 2013 Ændring af selskabsskatteloven (Exitbeskatning ved selskabers overførsel af aktiver og passiver til et andet EU/EØS-land) H213-13

Læs mere

Fraflytning sikkerhedsstillelse - betryggende sikkerhed - sikkerhed for avanceskat og udbytteskat vedrørende unoterede anparter - SKM SANST.

Fraflytning sikkerhedsstillelse - betryggende sikkerhed - sikkerhed for avanceskat og udbytteskat vedrørende unoterede anparter - SKM SANST. - 1 Fraflytning sikkerhedsstillelse - betryggende sikkerhed - sikkerhed for avanceskat og udbytteskat vedrørende unoterede anparter - SKM2016.191.SANST. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteankestyrelsen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og forskellige andre love Lovforslag nr. L 55 Folketinget 2009-10 Fremsat den 4. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og lov om ændring af selskabsskatteloven,

Læs mere

16. august 2007 EM 2007/33. Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx. xxxx 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat

16. august 2007 EM 2007/33. Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx. xxxx 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat 16. august 2007 EM 2007/33 Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx. xxxx 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat (Ophævelse af sambeskatning for samlevende ægtefæller, samt indførelse af regler

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 L 84 Bilag 31 Offentligt J.nr. 2010-511-0045 Dato: 11. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 84 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven

Læs mere

Forslag. Lov om indgåelse af aftale om ændring af dansk-færøsk protokol til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst

Forslag. Lov om indgåelse af aftale om ændring af dansk-færøsk protokol til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst 2014/1 LSF 75 (Gældende) Udskriftsdato: 25. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 12-0188011 Fremsat den 19. november 2014 af skatteministeren (Benny Engelbrecht)

Læs mere

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Højesteret fandt ved en dom af 6/6 2012, at skattemyndighederne

Læs mere

L 116- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove (Justering af erhvervsbeskatningen).

L 116- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove (Justering af erhvervsbeskatningen). Skatteudvalget L 116 - Bilag 9 Offentligt J.nr. 2005-411-0057 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget L 116- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove (Justering

Læs mere

Niels Winther-Sørensen Martin Poulsen

Niels Winther-Sørensen Martin Poulsen www.pwc.dk Justering af erhvervsbeskatning og tilpasning i forhold til EUretten m.v. Lovforslag (høringsudkast af 5. oktober 2015) Niels Winther-Sørensen Martin Poulsen ID: 10827557 Revision. Skat. Rådgivning.

Læs mere

Beneficial Owner. Peter Koerver Schmidt Tax Manager, Deloitte Ph.d.-studerende, CBS, CORIT

Beneficial Owner. Peter Koerver Schmidt Tax Manager, Deloitte Ph.d.-studerende, CBS, CORIT Beneficial Owner Peter Koerver Schmidt Tax Manager, Deloitte Ph.d.-studerende, CBS, CORIT Marts 2010 Problemstillingen Fritagelse for kildeskat på udbytte forudsætter bl.a.: beskatning skal frafaldes eller

Læs mere

Ovenstående udkast giver Finansrådet anledning til følgende bemærkninger:

Ovenstående udkast giver Finansrådet anledning til følgende bemærkninger: Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K js@skat.dk Deres j.nr. 12-0181424 og 12-0173537 Høringssvar Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven

Læs mere

Investeringsforeninger

Investeringsforeninger Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K E-mail: js@skat.dk 23. september 2011 mbl (X:\Faglig\HORSVAR\2011\H080-11.doc) Høring over lovforslag om enklere beskatning af udlodninger fra

Læs mere

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt Notat J.nr. 2009-469-0017 Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta 1. Indledning Ved lov

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014 Sag 213/2012 (1. afdeling) Codan Forsikring A/S og Codan A/S (advokat Bente Møll Pedersen for begge) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat

Læs mere

Læger på arbejde i Norge

Læger på arbejde i Norge - 1 Læger på arbejde i Norge Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med en dom fra Højesteret er der nu sat et punktum for skattefrihed af danske lægers indkomst ved arbejde for det norske Rigstrygdeverk.

Læs mere

Teknisk gennemgang af L 123

Teknisk gennemgang af L 123 Skatteudvalget 2015-16 L 123 endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Teknisk gennemgang af L 123 Folketingets Skatteudvalg, den 12. maj 2016 2.1. Opfølgning på en dom fra EU-Domstolen om genbeskatning

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt 13. november 2015 J.nr. 15-3006067 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 31 af 16. oktober 2015

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 Virksomhedsskatteordningen beskatning ved sikkerhedsstillelse i virksomhedsaktiver for privat gæld - SKM2015.745.SR, samt ministerbesvarelse til Folketingets Skatteudvalg af 22. december 2015 afskaffelse

Læs mere

Skatteudvalget L Bilag 24 Offentligt

Skatteudvalget L Bilag 24 Offentligt Skatteudvalget L 110 - Bilag 24 Offentligt J.nr. 2006-411-0064 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget L 110- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, aktieavancebeskatningsloven, fusionsskatteloven

Læs mere

H Ø R I N G. SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk.

H Ø R I N G. SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk. H Ø R I N G SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk. Høringssvar vedrørende Praksisændring - Investeringsforeninger

Læs mere

Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre love

Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre love Finanstilsynet Juridisk kontor Århusgade 110 2100 København Ø hoeringer@ftnet.dk svi@ftnet.dk Dato: 23. september 2016 Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger

Læs mere

1. Overordnede bemærkninger

1. Overordnede bemærkninger Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 21. januar 2014 Høringskommentarer vedrørende engangsregistrering af selskabers m.v. underskud, oplysningspligt om erhvervelse af visse aktier

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Rentekildeskat - SKM HR, jf. tidligere SKM ØLR. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V.

Rentekildeskat - SKM HR, jf. tidligere SKM ØLR. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. - 1 Rentekildeskat - SKM2013.4.HR, jf. tidligere SKM2012.469.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tiltrådte ved en dom ref. i SKM2013.4.HR, men med ændrede præmisser, at et dansk

Læs mere

Vejledende løsning til skriftlig prøve i International skatteret

Vejledende løsning til skriftlig prøve i International skatteret Aage Michelsen Professor Juridisk Institut Handelshøjskolen, Aarhus Universitet 21. maj 2008 Vejledende løsning til skriftlig prøve i International skatteret Vintereksamen 2007/2008 1. spørgsmål Hvorledes

Læs mere

Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM SR.

Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM SR. - 1 Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM2013.113.SR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet antog i sagen SKM2013.113.SR,

Læs mere

Skatteministeriet J.nr Den

Skatteministeriet J.nr Den Skatteudvalget (2. samling) L 121 - Svar på Spørgsmål 128 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91

Læs mere

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil.

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 DATO: 02-12-2005 J.NR.: 04-013702-05-2227 REF.: spi/kfe Høring over udkast

Læs mere

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets

Læs mere

Skatteudvalget L Bilag 34 Offentligt. Ændringsforslag uden for betænkningen til 2. behandlingen af

Skatteudvalget L Bilag 34 Offentligt. Ændringsforslag uden for betænkningen til 2. behandlingen af Skatteudvalget L 213 - Bilag 34 Offentligt Ændringsforslag uden for betænkningen til 2. behandlingen af Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre skatteloven (CFC-beskatning

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 99/ Den

Skatteministeriet J. nr. 99/ Den Skatteudvalget L 120 - O Skatteministeriet J. nr. 99/05-0055-00074 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 120 - Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven, skattestyrelsesloven, ligningsloven og tonnageskatteloven

Læs mere

Forældrekøb - udlejning andelsbolig SKM LSR

Forældrekøb - udlejning andelsbolig SKM LSR - 1 Forældrekøb - udlejning andelsbolig SKM2016.30.LSR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten fandt ved en kendelse af 5/11 2015, ref. i SKM2016.30.LSR, at en skatteyder ikke

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2008-511-0030 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema omhandlende høringssvar fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer vedrørende L 187 - forslag

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Transfer Pricing forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B ligningslovens 2 - SKM2012.92.HR, jf. tidligere TfS 2010, 452 ØL Af advokat (L) og advokat

Læs mere

Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens

Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens - 1 Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B SKM2012.221.HR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tilkendegav ved en dom af 23/3 2012,

Læs mere

Skatteministeriet har den 23. oktober 2006 udbedt sig bemærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag.

Skatteministeriet har den 23. oktober 2006 udbedt sig bemærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag. Skatteministeriet Att.: SkatErhverv Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K e-mail: pskerh@skm.dk 14. november 2006 KKo Deres sagsnr.: 2006-411-006464 Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven,

Læs mere

Skatteudvalget L 27 Bilag 8 Offentligt

Skatteudvalget L 27 Bilag 8 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 27 Bilag 8 Offentligt 7. december 2016 J.nr. 15-2962964 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 27 - Forslag til lov om ændring af fondsbeskatningsloven, ligningsloven og skattekontrolloven

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 54 af 10. november 2005. /Ivar Nordland

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 54 af 10. november 2005. /Ivar Nordland Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 54 Offentligt J.nr. 2005-418-0272 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 54 af 10. november 2005. (Alm. del). Kristian Jensen

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den

Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Skatteudvalget L 121 - Bilag 16 O Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove (Nedsættelse af selskabsskatten

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0039 Den

Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0039 Den Skatteudvalget L 98 - Bilag 11 O Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0039 Den Til Folketingets Skatteudvalg Vedlagt følger ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 2. behandling af Forslag til lov om

Læs mere

2009/1 LSF 55 (Gældende) Udskriftsdato: 30. december Fremsat den 4. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag.

2009/1 LSF 55 (Gældende) Udskriftsdato: 30. december Fremsat den 4. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag. 2009/1 LSF 55 (Gældende) Udskriftsdato: 30. december 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2009-411-0028 Fremsat den 4. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Læs mere

Rekonstruktion anskaffelsessum for aktier overkurs ved kapitalindskud SKM2010.471.BR, jf. tidligere TfS 2008, 575 LSR.

Rekonstruktion anskaffelsessum for aktier overkurs ved kapitalindskud SKM2010.471.BR, jf. tidligere TfS 2008, 575 LSR. -1 - Rekonstruktion anskaffelsessum for aktier overkurs ved kapitalindskud SKM2010.471.BR, jf. tidligere TfS 2008, 575 LSR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ved en byretsdom af 11/6 2010

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K. 13. maj L 202 Supplerende spørgsmål

Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K. 13. maj L 202 Supplerende spørgsmål Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91 Telefax nr. 33 11 09 13 e-mail: fsr@fsr.dk

Læs mere

Salg af det udenlandske sommerhus

Salg af det udenlandske sommerhus - 1 Salg af det udenlandske sommerhus Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Et lukrativt salg af en fritidsbolig i England blev for nylig til en økonomisk gyser for den danske ejer. Ejeren blev

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2008-511-0026 Dato: 14. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget L 167- Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, dødsboskatteloven og kildeskatteloven (Mere ensartet beskatning

Læs mere

Danske investorer skal have endnu bedre vilkår

Danske investorer skal have endnu bedre vilkår 2014 Danske investorer skal have endnu bedre vilkår Tre initiativer fra Investeringsfondsbranchen Danske investeringsforeninger er blandt de bedste i Europa til at skabe værdi til investorerne. Men branchen

Læs mere

Subjektiv skattepligt for selskaber: Registrerings- og hovedsædekriteriet i SEL 1

Subjektiv skattepligt for selskaber: Registrerings- og hovedsædekriteriet i SEL 1 Subjektiv skattepligt for selskaber: Registrerings- og hovedsædekriteriet i SEL 1 af af Michael Tell, ph.d., Juridisk Institut, CBS, og CORIT Advisory P/S I artiklen analyseres anvendelsen af henholdsvis

Læs mere

Udbyttestrømme i koncernstrukturer med hybride selskaber

Udbyttestrømme i koncernstrukturer med hybride selskaber 676 313 Udbyttestrømme i koncernstrukturer med hybride selskaber Af lektor, ph.d. CBS og partner, Jakob Bundgaard, Deloitte og senior konsulent Morten Reinholdt Nielsen, Deloitte Med udgangspunkt i et

Læs mere

2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag.

2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag. 2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2009-611-0043 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Læs mere

Overordnede bemærkninger. Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K

Overordnede bemærkninger. Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 27. februar 2014 L 81 - Forslag til lov om ændring af fusionsskatteloven, selskabsskatteloven,

Læs mere

TfS 1994, 418 Skattepligt og indgangsværdier for børsnoterede aktier - er 19/ et nyt opgørelsestidspunkt?

TfS 1994, 418 Skattepligt og indgangsværdier for børsnoterede aktier - er 19/ et nyt opgørelsestidspunkt? TfS 1994, 418 Skattepligt og indgangsværdier for børsnoterede aktier - er 19/5 1993 et nyt opgørelsestidspunkt? Af statsaut. revisor Jan Flemming Hansenadvokat Niels Schiersing Efter indførelsen af de

Læs mere

Selskabet Y oppebar i indkomståret 2010 renter af et lån, som Y havde lånt A.

Selskabet Y oppebar i indkomståret 2010 renter af et lån, som Y havde lånt A. Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Aarhus School of Business, Aarhus University CAND. MERC. STUDIET Sommereksamen 2011 Ordinær eksamen Skriftlig prøve: 19859 International Skatteret Varighed: 3 timer

Læs mere

Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater

Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater Dato 29. oktober 2014 J.nr. 6020324-248228 Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater UDVALGTE SKATTEREGLER Selskabsskatteloven 12 A Selskabsskatteloven 31 Personskatteloven

Læs mere

Kvalifikation af skattesubjekter og traktatbeskyttelse

Kvalifikation af skattesubjekter og traktatbeskyttelse Skat Udland - 2014/9 519 306 Kvalifikation af skattesubjekter og traktatbeskyttelse Af Professor, ph.d. Jane Bolander, CBS og advokat Steffen Sværke, Kammeradvokaten 1) Artiklen er baseret på generalrapporten

Læs mere

Driftsomkostninger ventureselskaber management fee - SKM2012.13.HR

Driftsomkostninger ventureselskaber management fee - SKM2012.13.HR - 1 Driftsomkostninger ventureselskaber management fee - SKM2012.13.HR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret anerkendte ved en dom af 29/11 2011, jf. tidligere TfS 2010, 265 ØL, at

Læs mere

Høringssvar vedrørende styresignal om ændring af praksis vedrørende den skattemæssige behandling af værdipapirfonde

Høringssvar vedrørende styresignal om ændring af praksis vedrørende den skattemæssige behandling af værdipapirfonde H Ø R I N G Høringssvar vedrørende styresignal om ændring af praksis vedrørende den skattemæssige behandling af værdipapirfonde Finansrådet har følgende bemærkninger til SKATs udkast til styresignal om

Læs mere

Grænseoverskridende fusioner

Grænseoverskridende fusioner Dansk Skattevidenskabelig Forening Grænseoverskridende fusioner v/senior Manager Vicki From Jørgensen 21. november 2011 Præsentation 1. Indledning 2. Den historiske udvikling 3. Skattepligtige og skattefrie

Læs mere

L 27 - Ophævelse af fondes adgang til fradrag for ikke almennyttige uddelinger H291-16

L 27 - Ophævelse af fondes adgang til fradrag for ikke almennyttige uddelinger H291-16 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 2. november 2016 L 27 - Ophævelse af fondes adgang til fradrag for ikke almennyttige uddelinger H291-16 Skatteministeriet har ved brev af 5.

Læs mere

Beskatning af aktieavance m.v. hos selskaber I Lovforslagets 1, nr. 6 indsættes bl.a. ny ABL 4A, der definerer datterselskabsaktier.

Beskatning af aktieavance m.v. hos selskaber I Lovforslagets 1, nr. 6 indsættes bl.a. ny ABL 4A, der definerer datterselskabsaktier. Skatteudvalget Formand: Jesper Kiholm Skattecenter Tønder Til Skatteministeriet Pioner Allé 1 Departementet 6270 Tønder Telefon: 72 38 94 68 E-mail: jesper.kiholm@skat.dk Tønder, den 26. marts 2009 Høringssvar

Læs mere

LANDSRETSDOM OM BENEFICIAL OWNERSHIP VEDRØREN- DE UDBYTTER FRA DANSK TARGETSELSKAB

LANDSRETSDOM OM BENEFICIAL OWNERSHIP VEDRØREN- DE UDBYTTER FRA DANSK TARGETSELSKAB 13. januar 2012 LANDSRETSDOM OM BENEFICIAL OWNERSHIP VEDRØREN- DE UDBYTTER FRA DANSK TARGETSELSKAB Det har hidtil været en almindeligt forekommende opkøbsstruktur hos udenlandske kapitalfonde, at danske

Læs mere

Kontrol i skatteretten Med særligt henblik på fælles aftale om udøvelse om bestemmende indflydelse. Danmarks Skatteadvokater 19.

Kontrol i skatteretten Med særligt henblik på fælles aftale om udøvelse om bestemmende indflydelse. Danmarks Skatteadvokater 19. Kontrol i skatteretten Med særligt henblik på fælles aftale om udøvelse om bestemmende indflydelse Danmarks Skatteadvokater 19. Maj 2017 Overblik Det skattemæssige kontrolbegreb i dansk ret er vidt forgrenet,

Læs mere

Kontrol i skatteretten Med særligt henblik på fælles aftale om udøvelse om bestemmende indflydelse

Kontrol i skatteretten Med særligt henblik på fælles aftale om udøvelse om bestemmende indflydelse Kontrol i skatteretten Med særligt henblik på fælles aftale om udøvelse om bestemmende indflydelse Danmarks Skatteadvokater 19. Maj 2017 Overblik Det skattemæssige kontrolbegreb i dansk ret er vidt forgrenet,

Læs mere

Skatteudvalget L 123 Bilag 16 Offentligt

Skatteudvalget L 123 Bilag 16 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 L 123 Bilag 16 Offentligt 17. maj 2016 J.nr. 15-1386553 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 123 - Forslag til lov om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber

Læs mere

Skatteministeriet J.nr Den

Skatteministeriet J.nr Den Skatteudvalget (2. samling) L 121 - Bilag 24 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove

Læs mere

Selskabers aktieavancebeskatning m.v.

Selskabers aktieavancebeskatning m.v. Nyhedsbrev til kunder og samarbejdspartnere Værdifuld viden om skat og moms Selskabers aktieavancebeskatning m.v. Lov nr. 254 af 30. marts 2011 Lovændringen indeholder justering af den gennemførte harmonisering

Læs mere

International beskatning 2013

International beskatning 2013 International beskatning 2013 Nettoprincippets betydning ved lempelsesberegningen Kvalifikation af udenlandske enheder Nettoprincippets betydning ved lempelsesberegningen Nettoprincippet LL 33 F: Ved beregning

Læs mere

Høring vedr. styresignal om gentagelse af genbeskatning af udenlandske filialer H061-15

Høring vedr. styresignal om gentagelse af genbeskatning af udenlandske filialer H061-15 SKAT Østbanegade 123 2100 København Ø 31. marts 2015 Høring vedr. styresignal om gentagelse af genbeskatning af udenlandske filialer H061-15 SKAT har den 12. marts 2015 fremsendt ovennævnte udkast til

Læs mere

Skattereform - Aftale om forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 2. marts 2009

Skattereform - Aftale om forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 2. marts 2009 - Erhvervsbeskatning 2. marts 2009 Udbytter og avancer til selskaber og fonde af datterselskabsaktier og af koncernselskabsaktier Datterselskabsaktier skal formentligt forstås som aktier, hvor ejerandelen

Læs mere

Høringssvar til forslag til lov om ændring af selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde og forskellige

Høringssvar til forslag til lov om ændring af selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde og forskellige Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø København, den 16. november 2015 Høringssvar til forslag til lov om ændring af selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder,

Læs mere

Obligation - blåstemplet - regulering af indfrielsessummen

Obligation - blåstemplet - regulering af indfrielsessummen Skatteudvalget L 98 - O Obligation - blåstemplet - regulering af indfrielsessummen SKM-nummer Myndighed SKM2005.140.LR Ligningsrådet Dokumentets dato 15. marts 2005 Dato for offentliggørelse 29. marts

Læs mere

Ændringsforslag. til 2. behandling af

Ændringsforslag. til 2. behandling af Skatteudvalget L 202 - Bilag 61 Offentligt Til lovforslag nr. L 202 Folketinget 2008-09 Ændringsforslag stillet den 25. maj 2009 uden for betænkningen Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov

Læs mere

Kildeskattelovens 7 subjektiv skattepligt på grundlag af arbejde i forbindelse med ophold med bolig til rådighed SKM SR

Kildeskattelovens 7 subjektiv skattepligt på grundlag af arbejde i forbindelse med ophold med bolig til rådighed SKM SR - 1 Kildeskattelovens 7 subjektiv skattepligt på grundlag af arbejde i forbindelse med ophold med bolig til rådighed SKM2013.76.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådets fandt ved

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Personskadeerstatning - beskatning af erstatning for tabt erhvervsevne udmålt efter engelske regler som beskattet indkomst SKM2013.464.SR og SKM2013.465.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc.

Læs mere

Udskrift af L 218: Forslag til lov om ændring af lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de

Udskrift af L 218: Forslag til lov om ændring af lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de L 218: Forslag til lov om ændring af lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem de nordiske lande. (Lempelse af dobbeltbeskatning for danske søfolk på skibe indregistreret i Finland, Island,

Læs mere

Høringssvar vedrørende L 112 Ophævelse af skattefrihed på blåstemplede obligationer

Høringssvar vedrørende L 112 Ophævelse af skattefrihed på blåstemplede obligationer Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Høringssvar vedrørende L 112 Ophævelse af skattefrihed på blåstemplede obligationer Skatteministeren har den 27. januar 2010 fremsat lovforslag

Læs mere

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet:

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet: Kendelse af 28. oktober 1998. 98-35.914. Spørgsmål om, hvorvidt en pensionskasse måtte være medejer af en nærmere bestemt erhvervsvirksomhed. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 5. (Holger Dock, Suzanne

Læs mere

Skatteudvalget L 78 - Bilag 4 Offentligt

Skatteudvalget L 78 - Bilag 4 Offentligt Skatteudvalget L 78 - Bilag 4 Offentligt København, den 30. november 2005 InvesteringsForeningsRådets spørgsmål og kommentarer til høringsskema vedrørende L 78: Lovudkast til ny aktieavancebeskatningslov

Læs mere

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt 6. oktober 2014 J.nr. 14-4139512 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 787 af 9. september 2014

Læs mere

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 Artiklen er begrænset til de væsentligste juridiske forhold, som vedrører etablering

Læs mere

Spaltning - ophørsspaltning - pengetankreglen

Spaltning - ophørsspaltning - pengetankreglen TfS 2008, 76 SR Emne: Spaltning - ophørsspaltning - pengetankreglen Resume: Skatterådet bekræftede, at den påtænkte spaltning af A ApS - som er et pengetankselskab - opfylder betingelserne om skattefri

Læs mere

Fusionsredegørelse 27. marts 2014

Fusionsredegørelse 27. marts 2014 Fusionsredegørelse 27. marts 2014 for fusion mellem Investeringsforeningen Absalon Invest, Afdeling PensionPlanner 7 og Investeringsforeningen Absalon Invest, Afdeling PensionPlanner 4 Bestyrelsen i Investeringsforeningen

Læs mere

Anvendelse af socialindkomst ved ændring af skattepligtig indkomst

Anvendelse af socialindkomst ved ændring af skattepligtig indkomst Anvendelse af socialindkomst ved ændring af skattepligtig indkomst Ikke fundet grundlag for at kritisere, at en socialindkomst (0 kr.) ikke blev lagt til grund ved beregningen af egenbetalingen for et

Læs mere

Udkast til bindende svar

Udkast til bindende svar Nordjylland Sagscenter Erhverv PwC Att.: Arne Frederiksen / Morten K. Nielsen Toldbuen 1 4700 Næstved Østbanegade 123 2100 København Ø Telefon 72 22 18 18 E-mail via www.skat.dk/kontakt www.skat.dk 8.

Læs mere

De nye holdingregler

De nye holdingregler www.pwc.dk De nye holdingregler Dansk Skattevidenskabelig Forening Susanne Nørgaard og Steff Fløe Pedersen Revision. Skat. Rådgivning. Agenda 1 Værn mod omgåelse af udbyttebeskatning 1 2 Nye værn indført

Læs mere

Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring

Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring i Danmark1) I medfør af 18, stk. 2, 19, stk. 3 og 221, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 935 af 17. september 2012 om investeringsforeninger

Læs mere

Æ n d r i n g s f o r s l a g. til. Forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Til 1

Æ n d r i n g s f o r s l a g. til. Forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Til 1 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 L 175 Bilag 6 Offentligt Æ n d r i n g s f o r s l a g til Forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Af erhvervs- og vækstministeren

Læs mere

Virksomhedsskatteordningen udlån til hovedaktionærselskab SKM2014.129

Virksomhedsskatteordningen udlån til hovedaktionærselskab SKM2014.129 - 1 06.11.2014-08 (20140218) VSO udlån Virksomhedsskatteordningen udlån til hovedaktionærselskab SKM2014.129 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet fandt ved et bindende svar ref. i

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 60 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 60 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 60 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere