Dispensation fra CFC-reglerne for selskaber

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dispensation fra CFC-reglerne for selskaber"

Transkript

1 486 Dispensation fra CFC-reglerne for selskaber 903 Af Ph.d.-stipendiat, Peter Koerver Schmidt, CBS, Juridisk Institut og Tax manager, Deloitte FAGFÆLLEBEDØMT. Artiklen har fokus på dispensationsbestemmelsen i SEL 32, stk. 2, pkt., hvorefter Skatterådet kan tillade, at indkomsten i et datterselskab med koncession til at udøve forsikrings-, realkredit-, fondsmægler-, investeringsforvaltnings- eller bankvirksomhed ikke skal være omfattet af reglerne om CFC-beskatning. I den forbindelse analyseres - bl.a. på baggrund af nyere offentliggjort administrativ praksis - de betingelser, som skal opfyldes for at opnå dispensation. Herudover gøres afslutningsvis nogle til dels komparative overvejelser om de danske CFCreglers anvendelsesområde i den henseende. 1. Indledning Kort fortalt finder de danske CFC-regler i SEL 32 anvendelse på selskaber eller foreninger mv., når følgende tre betingelser er opfyldt: 1) Kontrolbetingelsen selskabet eller foreningen er moderselskab for et andet selskab eller en anden forening m.v. (datterselskabet), jf. definitionen i SEL 32, stk. 6. 2) Indkomstbetingelsen datterselskabets CFC-indkomst, opgjort efter SEL 32, stk. 4 og 5, i indkomståret udgør mere end halvdelen af datterselskabets samlede skattepligtige indkomst. 3) Aktivbetingelsen datterselskabets finansielle aktiver gennemsnitligt i indkomståret udgør mere end 10 pct. af selskabets samlede aktiver. Indholdet af disse tre betingelser analyseres ikke i denne artikel. 1 I stedet fokuseres på den dispensationsmulighed, som CFC-reglerne for selskaber mv. hjemler, og afslutningsvis sammenholdes de danske CFC-reglers anvendelsesområde med de tilsvarende regler i Sverige, Norge og Storbritannien. Forinden dispensationsbestemmelsen behandles nærmere, forekommer det dog hensigtsmæssigt kort at fastlægge det grundlæggende anvendelsesområde for de danske CFC-regler for selskaber mv. samt undtagelserne hertil. 2 I den forbindelse slår SEL 32, stk. 1, 1. pkt. fast, at CFC-reglerne finder anvendelse på selskaber eller foreninger mv., som er omfattet af SEL 1 eller 2, stk. 1, litra a. Det indebærer for det første, at indregistrerede aktie- og anpartsselskaber omfattes, jf. SEL 1, stk. 1, nr. 1. Herudover omfattes en række andre selskaber og foreninger mv. oplistet i SEL 1, stk. 1, nr. 2-6, såfremt disse er hjemmehørende i Danmark. Endelig kan også udenlandske selskaber og foreninger mv. omfattes af de danske CFC-regler, såfremt de udøver et erhverv med fast driftssted i Danmark, jf. SEL 32, stk. 1, jf. SEL 2, stk. 1, litra a. Tre eksplicitte undtagelser fra CFC-reglernes anvendelsesområde forefindes i loven. For det første finder CFC-reglerne ikke anvendelse, såfremt koncernen har valgt international sambeskatning efter SEL 31 A, jf. SEL 32, stk. 2, 1. pkt. 3 Den anden undtagelse medfører, at CFC-reglerne ikke bringes i anvendelse, hvis moderselskabets aktier i datterselskabet udgør aktier eller investeringsforeningsbeviser i investeringsselskaber efter aktieavancebeskatningslovens regler, jf. SEL 32, stk. 1, nr Som en tredje undtagelse fremgår det af SEL 32, stk. 1, nr. 4, at CFC-reglerne ikke finder anvendelse, hvis moderselskabets aktier i datterselskabet ejes gennem en juridisk person, der beskattes efter reglerne i SEL 13 F dvs. livsforsikringsselskaber. 5 Ud over disse tre eksplicitte undtagelser gælder, at indkomsten i et selskab heller ikke omfattes af CFC-beskatning hos moderselskabet, hvis selskabet er omfattet af en skyggesambeskatning efter 15, stk. 8 og 9, i lov nr. 426 af 6. juni Dispensation Som CFC-betingelserne er skruet sammen, er særligt den finansielle sektor eksponeret for at blive omfattet af reglerne, da det af den udtømmende opregning i SEL 32, stk. 5 fremgår, at skat- Skat Udland, December 2011 SU 2011, 486

2 904 tepligtige indkomster i forbindelse med forsikringsvirksomhed, virksomhed som penge- eller realkreditvirksomhed eller finansiel virksomhed i øvrigt omfattes af definition af CFC-indkomst, jf. bestemmelsens nr Lige fra CFC-reglernes indførelse ved L 35 (1994/1995) er reglerne således fra mange sider blevet kritiseret for at diskriminere virksomheder i den finansielle sektor, idet indkomst fra finansiel virksomhed kunne medføre CFC-beskatning hos det danske moderselskab, selvom indkomsten hidrørte fra aktiv erhvervsvirksomhed (inden for den finansielle sektor). 8 På den baggrund blev der med vedtagelsen af L 99 (2001/ samling) indført adgang til, at Ligningsrådet nu Skatterådet kan give dispensation fra anvendelse af CFC-reglerne, såfremt en række betingelser opfyldes, da CFCreglerne ikke skal hindre de omfattede finansielle selskaber i at etablere et datterselskab, når datterselskabet hovedsageligt driver virksomhed med uafhængige parter i sit eget hjemland. 9 Offentliggjort praksis vedrørende CFC-reglerne er generelt sparsom. Ud af den offentliggjorte administrative praksis udgør afgørelser vedrørende meddelelse af eller afslag på dispensation den overvejende del. Desværre er langt hovedparten af disse afgørelser alene offentliggjort i stærkt forkortet form, da det ifølge Skatteministeriet ikke har været praktisk muligt at foretage en effektiv anonymisering af den samlede afgørelsestekst. Selvom det således er sparsomt, hvad der kan udledes af den offentliggjorte dispensationspraksis, har især enkelte nyere afgørelser fra 2011 kastet lys over en række forhold. Disse afgørelser er inddraget ved analysen af de enkelte betingelser nedenfor. Et overblik over offentliggjort dispensationspraksis fra Skatterådet følger her: 10 Tilladelse Afslag Begge dele Ophævelse af tidligere vilkår TfS 2011, 459 TfS 2011, 459 TfS 2010, 271 TfS 2009, 813 TfS 2011, 477 TfS 2008, 1378 TfS 2009, 816 TfS 2010, 705 TfS 2010, 195 SU 2010, 43 TfS 2009, 736 TfS 2009, 70 SU 2009, 26 TfS 2008, 1154 SU 2008, 326 TfS 2008, 929 TfS 2008, 911 TfS 2008, 821 SU 2008, 215 TfS 2008, 603 I alt: 15 I alt: 2 I alt: 2 I alt: De enkelte betingelser for dispensation Af SEL 32, stk. 2, pkt. fremgår, at Skatterådet kan give dispensation, hvis en række kumulative betingelser opfyldes. 11 For det første er det SU 2011, 486 Skat Udland, December 2011

3 905 en betingelse, at datterselskabet har koncession til at udøve forsikrings-, realkredit-, fondsmægler-, investeringsforvaltnings- eller bankvirksomhed. 12 Skatteministeren har i den forbindelse oplyst, at en bankvirksomhed med accessoriske aktiviteter, som anses for at være naturlige dele af en bankvirksomhed, også kan opnå dispensation fra CFC-reglerne, når blot bankens hovedområde er traditionel bankvirksomhed. 13 I TfS 2011, 477 fandt Skatterådet, at et selskab, der havde licens til at drive virksomhed med følgende områder, måtte sidestilles med investeringsforvaltningsvirksomhed omfattet af dispensationsmuligheden: 1) Management af fonde, herunder tvungne og frivillige pensionsfonde, 2) Management af frivillige værdipapirporteføljer, 3) investeringsrådgivning vedrørende værdipapirer, 4) Opbevaring af klienters andele af fonde. Den anden betingelse, som skal opfyldes for at kunne modtage dispensation, er, at datterselskabet skal være underlagt offentligt tilsyn. For udenlandske datterselskaber gælder, at datterselskabet skal være underlagt et tilsyn i sit hjemland, som svarer til det danske Finanstilsyn. 14 Som en tredje betingelse gælder, at den væsentligste del af indkomsten skal komme fra virksomhed med kunder i det land, hvor datterselskabet er hjemmehørende. Af forarbejderne fremgår, at kravet som hovedregel vil være opfyldt, hvis datterselskabets indtægter fra virksomhed på det hjemlige marked er mindst dobbelt så store som fra virksomhed med udenlandske kunder. Endvidere fremgår, at private kunder er hjemlandskunder, hvis den pågældende bor i landet, mens virksomheder anses for at være hjemlandskunder, hvis kundeforholdet vedrører virksomhed udført i det pågældende land. 15 Begrebet indkomst, som anvendt i SEL 32, stk. 2, er ikke specifikt defineret i lovteksten. I TfS 2011, 477 valgte den anmodende bank at anvende bruttoindtægten ved vurderingen, dvs. summen af bruttorenteindtægter, gebyrer, handelsindtægter og andre ordinære indtægter, som grundlag for bankens dokumentation. Skatterådet synes ikke at have haft indvendinger herimod. Som anført oven for, fastslår forarbejderne endvidere, at det er datterselskabets indtægter på det hjemlige marked, som skal sættes i forhold til indtægterne fra udenlandske kunder. Umiddelbart kan det forekomme noget misvisende, at lovteksten taler om indkomst normalt forstået som nettobeløb mens forarbejderne lægger vægt på, hvor indtægterne hidrører fra. Omvendt ville det dog være uhensigtsmæssigt, hvis vurderingen af, om betingelsen opfyldes, tillige skulle baseres på, hvor datterselskabets udgifter hidrører fra. 16 I øvrigt følger det af forarbejderne, at ved vurderingen af, om datterselskabet opfylder betingelserne, skal der ses på de reelle kundeforhold. Eksempelvis skal der ses igennem back-to-backarrangementer i forbindelse med vurderingen af, om samhandlen er med uafhængige parter. Et selskab, som opfylder betingelserne, må siges at drive almindelig forsikrings- eller bankvirksomhed uden væsentlig grænseoverskridende aktivitet, og er ikke placeret i det pågældende land med henblik på at opnå skattemæssige fordele i forhold til Danmark eller andre lande. Et sådant selskab bør derfor ifølge lovgiver ikke være omfattet af CFC-reglerne. 17 TfS 2011, 459 angik netop spørgsmålet om et datterselskabs reelle kundeforhold. Det pågældende datterselskab, der var beliggende i udlandet, havde en investeringsforening i samme land som kunde, og havde derudover enkelte danske kunder. I 2008 hidrørte 97,2 pct. af indtjeningen fra den pågældende investeringsforening, mens tallet i 2009 var 97,5 pct. Datterselskabet administrerede og forvaltede kapitalen i investeringsforeningen, hvorfor Skatteministeriet fandt, at datterselskabet måtte anses for at have en betydelig indflydelse på investeringsforeningen. Endvidere fandt Skatteministeriet, at det ikke var investeringsforeningen, men derimod investeringsforeningens bagvedliggende investorer, der udgjorde datterselskabets reelle kunder. I den forbindelse lagde Skatteministeriet bl.a. vægt på, at det af datterselskabets regnskab for 2008 var anført, at datterselskabet ville tilbyde ydelser til kunder i 16 lande via den pågældende investeringsforening. Herimod fremførte anmoder, at datterselskabet ikke modtog nogen indtægter direkte fra de bagvedliggende investorer, samt at investeringsforeningen i det pågældende land udgjorde en selvstændig juridisk enhed såvel civilretligt som skatteretligt. Skatteministe- Skat Udland, December 2011 SU 2011, 486

4 906 riet fastholdt imidlertid sin indstilling, og fandt på baggrund af en samlet konkret vurdering, at datterselskabet ikke kunne anses for at drive finansiel virksomhed, hvor de reelle kundeforhold tilsagde, at den væsentligste del af indkomsten stammede fra virksomhed med kunder i det land, hvor datterselskabet var hjemmehørende. Skatterådet tiltrådte indstillingen og begrundelsen. Henset til lovbemærkningernes eksplicitte angivelse af, at der skal fokuseres på de reelle kundeforhold, forekommer afgørelsen korrekt. En fjerde betingelse foreskriver, at den væsentligste del af indkomsten skal komme fra virksomhed med kunder, som ikke er koncernforbundne med datterselskabet, jf. LL 2, stk I den forbindelse angiver forarbejderne, at kravet som hovedregel vil være opfyldt, hvis datterselskabets indtægter fra virksomhed med uafhængige parter er mindst dobbelt så store som indtægter fra virksomhed med koncernforbundne virksomheder. 19 Som en femte betingelse for dispensation gælder, at datterselskabets kapitalgrundlag ikke må overstige, hvad driften af forsikrings-, realkredit-, fondsmægler-, investeringsforvaltnings- eller bankvirksomheden tilsiger. Ved denne vurdering kan bl.a. indgå: i) den sædvanlige kapitalstyrke i branchen i det pågældende land, ii) det offentlige tilsyns krav og anbefalinger i det pågældende land samt iii) kapitalstyrken i andre selskaber (inden for samme branche) i samme koncern. 20 I den forbindelse har skatteministeren anerkendt, at idet forsikringsaktivitet typisk drives med en relativt stor kapitalmæssig sikkerhedsmargin i forhold til de minimumskrav, som fremgår af forsikringslovgivningen, vil en kapitalbinding, der overstiger minimumskravet, ikke i sig selv hindre adgangen til dispensation. Desuden skal vurderingen ske på grundlag af, hvordan kapitalgrundlaget har været gennem en periode, idet der typisk vil være udsving i selskabets kapitalgrundlag i løbet af året. 21 I TfS 2011, 477 fandt Skatterådet, at et udenlandsk datterselskabs kapitalgrundlag ud fra de fremlagte regnskaber og oplysninger ikke oversteg, hvad driften af virksomheden tilsagde. Det anmodende selskab havde oplyst, at datterselskabet i 2008 var kapitaliseret med ca. 95 pct. egenkapital, mens den gennemsnitlige egenkapital for hele markedet udgjorde 92,54 pct.. Herudover henså Skatterådet endvidere til en række oplysninger fra Finanstilsynets hjemmeside, hvoraf det fremgik, at investeringsforvaltningsselskaber (store) havde en solvensprocent på 82,7 pct. i 2008 og 90,7 pct. i I en anden afgørelse vedrørende et dansk datterselskab, som drev bankvirksomhed, fremgår det, at vurderingen af solvensprocenten fandt sted via en sammenligning med andre banker i samme gruppe efter Finanstilsynets opdeling, jf. TfS 2008, Det blev i øvrigt i TfS 2011, 459 slået fast, at kapitalforholdene i et udenlandsk selskab ikke ved vurderingen skal sammenlignes med kapitalforholdene for tilsvarende danske virksomheder, som anmoder ellers havde gjort, idet der i stedet skal sammenlignes med andre virksomheder beliggende i samme land. Skatteministeriet havde på den baggrund opgjort datterselskabets solvensprocent til 231,58 pct. mod en gennemsnitlig solvensprocent i det pågældende land på 161,58 pct.. Selvom datterselskabets solvensprocent således lå højere end gennemsnittets, fandt Skatteministeriet ud fra en konkret vurdering, at selskabet ikke var overkapitaliseret, pga. det af anmoder oplyste om datterselskabets risikoprofil og ekspansionsplaner. 23 Skatterådet tiltrådte indstillingen og begrundelsen. Afgørelsen illustrerer, at selvom et datterselskab har et (for) højt relativt kapitalgrundlag, kan konkrete forhold, som eksempelvis en forestående ekspansion eller særlige risikobetragtninger, medføre, at dispensation alligevel kan meddeles. SU 2008, 215 angik et udenlandsk datterselskab, der drev skadeforsikringsvirksomhed, og hvor det af sagsfremstillingen samt indstilling og begrundelse fremgår, at det voldte en del problemer at fastlægge, med hvilke nøgletal der skulle sammenlignes. Ansøgeren anførte således, at nøgletallet kapitaldækning ikke var brugbart til sammenligning af selskabets kapitalisering, da det udtrykte et risikovægtet tal, der tog i betragtning, om selskabet havde investeret i risikable eller mindre risikable værdipapirer m.v. Da datterselskabet lå inde med en forholdsmæssig stor andel af obligationer og derimod ikke mere risikobetonede aktier, blev nøgletallet kapitaldækning derfor højt for datterselskabet. På den SU 2011, 486 Skat Udland, December 2011

5 907 baggrund havde ansøger udfærdiget et alternativt sammenligningsgrundlag, hvor konkurrenternes korresponderende nøgletal i det pågældende land var beregnet ud fra, at de ikke havde aktier, således at der kunne ske en sammenligning med datterselskabet. På den baggrund syntes datterselskabet ikke at ligge i den højere ende, hvad angik nøgletallet kapitaldækning. SKAT havde som udgangspunkt forståelse for synspunktet om, at et risikovægtet nøgletal ikke er et godt sammenligningsgrundlag, da det er afhængigt af investeringsstrategi, men anførte samtidig, at der kunne anlægges det synspunkt, at datterselskabet inden for de givne rammer reelt havde for meget kapital, når der var levnet mulighed for at investere i mere risikobetonede aktiver uden at komme i konflikt med de minimumskrav til kapitalisering, som eksisterede i datterselskabets hjemland. SKAT fandt det derfor væsentligt også at sammenligne med nøgletallet solvensmargin, der udtrykker, i hvilket omfang egenkapitalen kan dække selskabets forsikringsmæssige risiko. Dette nøgletal lå for datterselskabet i den lavere ende sammenholdt med konkurrerende parter, hvilket efter SKATs opfattelse tydede på, at selskabet ikke var overkapitaliseret. På den baggrund lød SKATs indstilling som følger: SKAT finder derfor samlet og under nogen tvivl, at Y A/S har en kapital, der svarer til selskabets drift. Der lægges vægt på, at selskabet har en relativt lav solvensmargin, og at selskabets kapitaldækning ikke er høj, såfremt der i højere grad investeres i aktier frem for statsobligationer (egen understregning). Skatterådet fulgte SKATs indstilling og begrundelse. 24 Samlet set må det konkluderes, at betingelsen vedrørende kapitalbehovet giver anledning til en del praktiske problemer, men at Skatterådet samtidig er villig til at foretage en forholdsvis pragmatisk vurdering baseret på konkrete og eventuelt særegne forhold for det pågældende datterselskab, ligesom Skatterådet er villig til at meddele dispensation, selvom nogen usikkerhed foreligger, jf. den ovenfor understregede formulering under nogen tvivl. Som en sjette og sidste betingelse gælder, at datterselskabet skal være dansk, eller at beskatningen af udbytte fra datterselskabet til moderselskabet vil skulle frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i moder-/datterselskabsdirektivet (90/435/EØF) eller efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende. 25 Denne betingelse svarer til betingelsen om begrænset skattepligt af udbytter i SEL 2, stk. 1, litra c, 3. og 4. pkt. Ved indirekte ejerskab af datterselskabet, er betingelsen, at udbyttet fra datterselskabet til moderselskabet vil skulle frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i moder-/ datterselskabsdirektivet eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis moderselskabet havde været den direkte ejer Særligt om faste driftssteder Dispensationsbestemmelsen omfatter ikke kun datterselskaber, idet bestemmelsen tillige finder anvendelse på danske selskabers faste driftssteder i udlandet, jf. SEL 8, stk. 2, 4. pkt., der fastslår, at SEL 32 finder tilsvarende anvendelse på danske selskabers faste driftssteder i udlandet, bortset fra SEL 32, stk. 7, 1. pkt., og stk. 10. Også udenlandske selskabers faste driftssteder i tredjeland, som omtalt i SEL 32, stk. 3, 2. pkt., omfattes af dispensationsadgangen. 27 Skatterådets afgørelse i TfS 2010, 705 kunne måske foranledige til at tro, at betingelsen vedrørende kapitalgrundlaget ikke er relevant i forhold til faste driftssteder (filialer), idet Skatterådet konkluderede, at filialen ikke var overkapitaliseret som følge af, at der ikke var allokeret en egentlig egenkapital til filialen. 28 Denne opfattelse afvises dog af Skatterådet i TfS 2011, 477, som eksplicit anfører, at det også for filialer er relevant at vurdere filialens kapitalforhold mv. Skatterådet er dog opmærksom på den problemstilling, at når en dansk bank driver virksomhed i udlandet gennem en filial, så allokeres der ikke (nødvendigvis) en egentlig egenkapital til filialen. 29 I den forbindelse anfører Skatterådet, at den filialkapital, som opgøres til brug for den skattemæssige indkomstopgørelse, ikke kan anvendes ved vurderingen af, om filialen er overkapitaliseret. Af den offentliggjorte afgørelse er det dog ikke muligt at udlede Skat Udland, December 2011 SU 2011, 486

6 908 præcise retningslinjer for, hvordan vurderingen af en filials kapitalbehov skal foretages, da der i afgørelsen herefter blot anføres følgende: Når henses til det i sagen i øvrigt oplyste om filialens indkomstforhold, aktiver og passiver mv., finder Skatteministeriet, at filialen kan fritages for CFC-beskatning. Der er herved henset til Finanstilsynets hjemmeside, tal og fakta, hvoraf fremgår resultat- og balanceoplysninger for pengeinstitutter grp Øvrige forhold vedrørende dispensation Det er hvert enkelt datterselskab for sig, som skal bedømmes ved dispensationsbehandlingen. Dette gælder også, hvor to datterselskaber er beliggende i samme udland. 30 Tilladelsen gives af Skatterådet, som fastsætter vilkår for tilladelsen, der maksimalt kan være 10 år pr. tilladelse, jf. SEL 32, stk. 2, sidste pkt. Tilladelsen gives under forudsætning af, at der ikke sker væsentlige ændringer i datterselskabet, som har betydning for tilladelsen. Skatterådet kan eksempelvis fastsætte vilkår om, at det danske moderselskab årligt skal indsende materiale, som viser status i datterselskabet vedrørende aktiviteter med ikke-hjemlige kunder og kapitalstyrke. 31 Det fremgår af administrativ praksis, at fremgangsmåden synes at være, at Skatterådet stiller vilkår om, at moderselskabet årligt, og senest samtidig med indsendelsen af selvangivelse for det pågældende indkomstår, tilsender den skatteansættende myndighed en erklæring om, at de betingelser og forudsætninger, der ligger til grund for tilladelsen, i al væsentlighed er uændrede. Herudover forbeholdes den skatteansættende myndighed ret til at efterprøve, om erklæringen er korrekt, og det anmodende selskab er således på forlangende forpligtet til at dokumentere, i hvilket omfang de oplysninger og sammenligningstal m.v., der er lagt til grund ved tilladelsen, ikke har ændret sig i diskvalificerende retning. 32 I øvrigt skal Skatterådets afgørelse i TfS 2009, 813 kort nævnes. Sagen angik en situation, hvor Skatterådet tidligere havde meddelt dispensation vedrørende et udenlandsk datterselskab, som drev bankvirksomhed, med vilkår om, at der skulle ske udlodning i 2008 med henblik på at opfylde kravet om et passende kapitalgrundlag i datterselskabet. På baggrund af nye oplysninger fra datterselskabets danske moderselskab fandt Skatterådet det imidlertid sandsynliggjort, at det udenlandske datterselskab nu opfyldte kravet om, at dets kapitalgrundlag ikke oversteg, hvad driften af banken tilsagde, hvorfor vilkåret blev fjernet. Det fremgår ikke klart af hverken bestemmelsens ordlyd eller bemærkningerne til L 99 (2001/ samling), hvad konsekvenserne vil være, hvis ét eller flere vilkår i et indkomstår ikke opfyldes. 33 På et spørgsmål om, hvad der ville ske, hvis dispensationsbetingelserne blev overskredet i et enkelt indkomstår, svarede skatteministeren imidlertid blot, at dispensationen ville bortfalde, og at Ligningsrådet (nu Skatterådet) ville kunne give en ny tilladelse, hvis betingelserne på et senere tidspunkt måtte blive opfyldt igen. 34 Skatterådets afgørelse i SU 2008, 215 er et eksempel på, at der meddeles dispensation, selvom der tidligere er givet afslag, når betingelserne efterfølgende opfyldes. Konkret havde datterselskabet siden 2005, hvor afslaget blev givet, foretaget en række udbytteudlodninger, således at datterselskabet kun havde den kapital, som var nødvendig af forretningsmæssige årsager Vurdering af dispensationsbestemmelsen I litteraturen er dispensationsmulighederne som følge af de ovenfor nævnte betingelser blevet kritiseret for at være ganske snævre, bl.a. set i lyset af, at den finansielle sektor efter ophævelsen af lavskattetesten i forbindelse med L 213 (2006/2007) nærmest pr. definition omfattes af CFC-reglerne. 35 Hertil bemærkede Skatteministeriet dog allerede ved dispensationsadgangens indførelse, at principielle hensyn taler imod, at der indføres skønsmæssig dispensationsadgang på skattelovgivningens område, men at den alligevel foreslåede dispensationsadgang skyldtes, at det teknisk ville være meget svært at indføre objektive regler. I stedet er dispensationsadgangen således blevet bundet til bestemte kriterier. 36 Endvidere er det blevet anført, at det kan undre, at det angives som en betingelse, at den væsentligste SU 2011, 486 Skat Udland, December 2011

7 909 del af indkomsten skal stamme fra virksomheder med kunder i samme land, idet datterselskabet sagtens kan drive aktiv erhvervsvirksomhed, uden at datterselskabets kunder nødvendigvis er beliggende i samme land. 37 Sidstnævnte kritikpunkt var lovgiver dog allerede opmærksom på ved dispensationsadgangens indførelse, og lovgiver begrundede betingelsen med, at såfremt der blev åbnet for dispensationsadgang til selskaber uden lokalt kundegrundlag, kunne grænseoverskridende forsikringsvirksomhed i stedet for at blive udført fra Danmark udøves fra et lavskatteland. 38 Til trods for at Skatteministeriets bekymring er forståelig, må (i hvert fald dele af) ovennævnte kritik tiltrædes. Det forekommer at være en noget tung løsning først pr. definition at lade hele den finansielle sektor være undergivet af CFC-regler, for dernæst på baggrund af en række snævre og ikke uproblematiske betingelser at give adgang til dispensation. 3. Perspektivering Det er i almindelighed ganske udbredt, at et lands CFC-regler indeholder undtagelser eller mulighed for dispensation fra reglerne. 39 Perspektiverende synes det derfor formålstjenligt at kaste et blik på, hvordan andre lande har skåret anvendelsesområdet for deres CFC-regler til. Indledningsvist skal det i den forbindelse generelt bemærkes, at mange lande traditionelt helt har undtaget finansiel indkomst hidrørende fra aktiv virksomhed som finansiel institution mv. fra at indgå i definitionen af CFC-/passiv indkomst. 40 Andre lande anvender brancheundtagelser, hvorefter eksempelvis finansielle institutioner mv. helt undtages fra CFC-reglernes anvendelsesområde. 41 Ud over disse mere generelle observationer forekommer det interessant at se (lidt) grundigere på, hvordan nogle af vores nabolande har defineret anvendelsesområdet for deres CFC-regler i den henseende, da anvendelsesområdet i disse landes regler umiddelbart synes snævrere, end det som gør sig gældende i dansk skatteret. Efter de svenske CFC-regler skal fuldt skattepligtige og begrænset skattepligtige med fast driftssted i Sverige under givne betingelser medregne indkomst i udenlandske juridiske personer, jf. 39a kap. 13 inkomstskattelagen. 42 CFC-beskatning indtræder kun hvis mindst 25 pct. af kapitalen eller stemmerne i det udenlandske selskab direkte eller indirekte kontrolleres af det svenske moderselskab. 43 Selvom den svenske kontrolbetingelse således er mere restriktiv end den danske, der som bekendt bygger på et krav om bestemmende indflydelse, er det generelle anvendelsesområde for de svenske regler kraftigt indsnævret, da det svenske regelsæt anvender en lavskattetest i stil med den, det danske CFC-regime indeholdt frem til vedtagelsen af L 213 (2006/2007). Det fremgår således af 39a kap. 5 inkomstskattelagen, at CFC-reglerne alene finder anvendelse på lavt beskattet indkomst, dvs. hvor beskatningen er lavere, end den beskatning som skulle have fundet sted, hvis 55 pct. af indkomsten havde udgjort indkomst for et svensk aktieselskab med tilsvarende virksomhed i Sverige. Herved udelukkes en hel række datterselskaber fra reelt at blive omfattet af de svenske regler. Endvidere omfattes indkomst fra udenlandske datterselskaber alene af CFC-beskatning, hvis datterselskabet er hjemmehørende og skattepligtigt i et land nævnt på den såkaldte grå liste ( Kompletteringsreglen ), der udgøres af et bilag med en fortegnelse over, hvilke stater som har eller potentielt ikke har et acceptabelt beskatningsniveau. 44 Fortegnelsen i bilaget til de svenske CFCregler angiver dog som en undtagelse, at indkomst fra bank-, forsikrings- og finansielle aktiviteter (i stater med et ellers i øvrigt acceptabelt beskatningsniveau) alligevel kan anses for lavt beskattet. Muligheden for CFC-beskatning af sådan indkomst fra visse finansielle aktiviteter er imidlertid begrænset til fordel for skatteyderen. 45 Begrænsningen indebærer, at de svenske CFC-regler for så vidt angår datterselskaber hjemmehørende inden for EØS alene finder anvendelse på indkomst fra koncernintern bank-, finansierings- og forsikringsvirksomhed. 46 Afslutningsvis skal det om de svenske CFC-regler bemærkes, at der efter EU-Domstolens afgørelse i sag C-196/04, Cadbury Schweppes ( SU 2006, 333 ), er indsat en generel undtagelse, hvorefter indkomst hos datterselskaber hjemmehørende i EØS ikke skal anses for lavt beskattede, hvis datterselskabet udgør en virkelig etablering, hvorfra erhvervsmæssigt motiveret virksomhed drives. 47 Skat Udland, December 2011 SU 2011, 486

8 910 De norske CFC-regler normalt benævnt NOKUS-reglerne findes i sktl til Reglerne finder anvendelse på både fysiske personer og aktieselskaber mv., der er fuldt skattepligtige til Norge eller begrænset skattepligtige pga. udøvelse af erhvervsvirksomhed igennem et fast driftssted i Norge. 49 To hovedbetingelser skal være opfyldt, såfremt CFC-beskatning skal komme på tale. For det første skal datterselskabet være under norsk kontrol, dvs. at skatteydere, som er hjemmehørende i Norge, skal eje/kontrollere mindst 50 pct. af stemmerne eller kapitalen i datterselskabet ved både indkomstårets start og ophør. 50 For det andet skal datterselskabet være hjemmehørende i et lavskatteland, hvorved forstås et land, hvor skatteniveauet (effektivt) er lavere end 2/3 af det norske. 51 For selskaber beliggende i lande, som Norge har indgået en dobbeltbeskatningsaftale med, gælder som en yderligere betingelse for at blive omfattet af NOKUS-reglerne, at selskabets indtægter hovedsagelig skal være af passiv karakter. 52 I den henseende er det værd at bemærke, at det af lovbemærkningerne fremgår, at et datterselskabs indtægter fra ordinær bank- og forsikringsvirksomhed mv. som hovedregel ikke skal anses for passiv indkomst. 53 Umiddelbart forekommer kontrolbegrebet i de norske regler bredere end i de danske regler, idet CFC-reglerne potentielt kan bringes i anvendelse, selv om de norske aktionærer ikke opererer i fællesskab, når blot de norske aktionærer til sammen udgør mindst 50 pct. Imidlertid må lavskattetesten anses for at indsnævre CFCreglernes anvendelsesområde betragteligt. Endvidere indeholder de norske regler, ligesom de svenske, en undtagelse for datterselskaber, som er beliggende i et EØS-land og driver reel økonomisk virksomhed dér. 54 Herudover har de norske skattemyndigheder offentliggjort en black-list og en white-list, hvorefter de pågældende lande som udgangspunkt skal anses som værende eller ikke værende lavskattelande uden nærmere vurdering. 55 Sammenfattende kan det om de svenske og norske CFC-regler anføres, at det grundlæggende anvendelsesområde for reglerne synes smallere end de danske CFC-reglers idet begge regelsæt indeholder en lavskattetest samt en undtagelse for datterselskaber beliggende i EØS, som driver reel økonomisk virksomhed samt at reglerne ikke i samme grad som de danske grundlæggende forekommer at ramme finansielle institutioner mv. På den baggrund synes behovet for en dispensationsbestemmelse i stil med den danske heller ikke for presserende. Ud over Sverige og Norge forekommer det hensigtsmæssigt at skele til Storbritannien, hvor en længerevarende og meget grundig konsultationsproces har ført til, at der i juni 2011 blev fremsat et opdateret forslag til et nyt britisk CFCregime. 56 Baggrunden for forslaget er en målsætning om at skabe det mest konkurrencedygtige skattesystem i G I den forbindelse anfører HM Revenue & Customs, at der er behov for en modernisering af det gældende regime, således at de ny CFC-regler: 1. specifikt målrettes mod datterselskaber, hvortil der kunstigt er overført indkomst fra Storbritannien, 2. udelukker CFC-beskatning af udenlandsk indkomst, der ikke er kunstigt overført fra Storbritannien, og 3. ikke medfører beskatning af reel økonomisk aktivitet i udlandet. I den forbindelse foreslås det at indføre en hel række undtagelser fra CFC-reglernes anvendelsesomåde med henblik på bl.a. at sænke selskabernes compliance-omkostninger, således at det for de fleste datterselskabers vedkommende umiddelbart vil kunne konstateres, om datterselskabet omfattes af mindst én af undtagelserne (eller i det mindste af én af de mere ukomplicerede undtagelser). 58 I nærværende artikels sammenhæng er det særligt interessant at bemærke, at reglerne indeholder brancheundtagelser for forsikrings- og bankvirksomhed. En af betingelserne for at blive omfattet af disse to brancheundtagelser er, at mindst 80 pct. af datterselskabets aktivitet består i bank- eller forsikringsaktivitet. Ud over brancheundtagelserne findes følgende undtagelser: Low Profits Exemption, Excluded Countries Exemption, Temporary Period Exemption, Territorial SU 2011, 486 Skat Udland, December 2011

9 911 Business Exemptions, Finance Company Partial Exemption samt General Purpose Exemption. Sidstnævnte undtagelse skal ses som en udvidet afløser til den tidligere gældende motive test, der ikke kunne redde de dagældende britiske CFC-regler fra at være EU-stridige som følge af EU-Domstolens dom i sag C-196/04, Cadbury Schweppes. 59 Det er naturligvis ikke sikkert, at én af de ovenfor skitserede løsninger i fremmed ret med fordel kan implementeres direkte i dansk skatteret, da udformningen af CFC-regler bør afstemmes i forhold til, hvordan landets (internationale) skatteregler i øvrigt er skruet sammen. Da både Sverige, Norge og Storbritannien anvender et deferral principle for udenlandske datterselskaber samt har indført participation exemption i relation til datterselskabsudbytter, og da Storbritannien bevidst er i færd med at dreje sine selskabsskatteregler væk fra et globalindkomstprincip og hen imod et territorialprincip, synes det dog oplagt at søge inspiration fra bl.a. disse retssystemer, når anvendelsesområdet for de danske CFC-regler for selskaber vurderes. 60 Noter 1 For en generel gennemgang af reglerne efter vedtagelsen af L 213 (2006/2007) se i stedet Sara Stentz Zahle & Søren Steenholdt, SR-skat, 2007, nr. 6, p , Lars Nyhegn-Eriksen, RR 2007, nr. 8, p. 60 et seq. samt Daniell Rosenlund & Søren Reinhold Andersen, SU 2007, 235. Se endvidere Kim Wind Andersen, UfS 2009, 10. CFC-reglerne for fysiske personer behandles ikke i denne artikel. 2 Det bemærkes i den forbindelse, at CFC-reglerne også finder anvendelse på fonde og foreninger, der er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven, jf. FBL 12, 1. pkt. Dette gælder dog ikke i det omfang, indkomsten skal medregnes til et selskabs skattepligtige indkomst efter SEL 32, jf. fondsbeskatningslovens 12, 2. pkt. Fonde blev omfattet af CFC-reglerne med vedtagelsen af L 118 (1995/1996). 3 Bestemmelsen herom fik sin nuværende placering og udformning med vedtagelsen af L 213 (2006/2007). Forud herfor fremgik det af dagældende SEL 32, stk. 15, at såfremt de almindelige betingelser for international sambeskatning var opfyldt, fandt disse regler efter ansøgning anvendelse i stedet for CFC-reglerne. Denne tilgang havde været fuldt lige siden indførelsen af CFC-reglerne med vedtagelsen af L 35 (1994/1995). 4 Undtagelsen blev indsat i forbindelse med vedtagelsen af L 79 (2005/06), hvorved en række konsekvensændringer, udløst af en større omskrivning og forenkling af aktieavancebeskatningsloven, blev gennemført. Ændringerne i ABL medførte bl.a., at dagældende ABL 2 a om aktier i finansielle datterselskaber beliggende i lavskattelande blev ophævet, idet en ny regel om investeringsselskaber i ABL 19 i stedet blev indført. Som en afledt konsekvens blev det indføjet som en betingelse for CFC-beskatning, jf. SEL 32, stk. 1, nr. 3, at moderselskabets aktier i datterselskabet ikke måtte være aktier eller investeringsforeningsbeviser m.v. i investeringsselskaber efter ABL s regler, idet der ikke længere var behov for CFC-beskatning af aktionærer i sådanne selskaber, da aktionærer i investeringsselskaber alligevel undergives løbende lagerbeskatning, jf. bemærkningerne til betænkning af 7/ , bilag 7 til L 79 (2005/2006). Se i øvrigt TfS 2008, 889. For yderligere om investeringsselskaber se f.eks. Jakob Bundgaard & Peter Koerver Schmidt, TfS 2009, 567 samt Inge Langhave Jepsen, TfS 2010, 327, p Undtagelsen blev indsat med vedtagelsen af L 110 A (2006/2007). Efter de hidtil gældende regler beskattedes finansiel indkomst i CFC-selskabet hos livsforsikringsselskabet, samtidig med at aktierne i CFC-selskabet lagerbeskattedes efter et nettoopgørelsesprincip. Denne potentielle dobbeltbeskatning er således fjernet ved at undlade CFC-beskatning, i det omfang aktierne i CFC-selskabet allerede lagerbeskattes efter nettoopgørelsesprincippet, jf. L 110A (2006/2007), bemærkningerne til de enkelte bestemmelser, 1, nr Med andre ord viger CFC-beskatningen for en eventuel skyggesambeskatning. Indkomsten i et sådant selskab omfattes først af CFC-beskatning fra og med, at tidligere uudnyttede underskud er genbeskattet. Denne undtagelse fremgår ikke eksplicit af SEL 32, men er omtalt i forarbejderne til L 213 (2006/2007), jf. L 213 (2006/2007), bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser, 1, nr Bestemmelsen blev indføjet som led i objektiveringen af CFC-reglerne i forbindelse med vedtagelsen af L 99 Helt fra CFC-reglernes indførelse med vedtagelsen af L 35 (1994/1995) er banker og forsikringsselskaber mv. dog blevet anset som typeeksempler på selskaber, der omfattes af CFC-reglerne, jf. skatteministerens svar på henvendelse fra Ernst & Young, bilag 36 til L 35 (1994/1995). Se endvidere skatteministe- Skat Udland, December 2011 SU 2011, 486

10 912 rens svar på henvendelse fra Finansrådet, bilag 33 til L 35 (1994/1995), samt skatteministerens svar på henvendelse fra Assurandør-Societetet, bilag 26 til L 35 (1994/1995). At indtægter ved forsikringsvirksomhed skulle henregnes til de finansielle indtægter blev dog først fastsat i lovteksten med vedtagelsen af L 53 (1998/1999). 8 Om kritikken se Jens Wittendorff, SU 2002, 66, p Jf. pkt. e) i de almindelige bemærkninger til L 99 Dispensationsbestemmelsen er siden videreført ved senere lovændringer med mindre udvidelser af anvendelsesområdet som anført nedenfor. I svar til Forsikring & Pension, bilag 19, L 213 (2006/2007) bekræftede skatteministeren i øvrigt, at dispensationer givet forud for lovforslagets vedtagelse fortsat ville være gældende. 10 I tabellen betyder overskriften Begge dele, at Skatterådet i den pågældende afgørelse har meddelt dispensation vedrørende nogle koncernselskaber og givet afslag vedrørende andre koncernselskaber. 11 Under lovbehandlingen anbefalede FSR, at der alene burde indføres vejledende kriterier for Ligningsrådets skønsudøvelse og ikke egentlige betingelser. Dette var skatteministeren dog ikke enig i, idet det dog blev tilkendegivet, at vurderingen af, om selskaberne opfylder de pågældende betingelser, er skønsmæssig, jf. skatteministerens svar til FSR, bilag 79, L 99 Betingelserne for meddelelse af dispensation er kortfattet omtalt i Ligningsvejledningen , afsnit S.D Oprindeligt angik dispensationsmuligheden alene forsikrings- og bankvirksomhed, men med vedtagelsen af L (2004/2005) blev også realkreditinstitutter omfattet heraf. I forbindelse med vedtagelsen af L 23 (2008/2009) blev også investeringsforvaltnings- og fondsmæglervirksomhed omfattet af adgangen til dispensation, da der ikke sås at være særlige grunde til, at disse typer af selskaber ikke skulle have de samme muligheder, jf. L 23 (2008/2009), bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser, 1, nr. 31. Udvidelsen vedrørende investeringsforvaltnings- og fondsmæglervirksomhed er formentlig foranlediget af afgørelsen TfS 2008, 1378, hvor Skatterådet gav afslag, idet Skatterådet fandt, at der ikke var hjemmel til at give dispensation til andre end forsikrings-, realkredit- og bankvirksomheder. Se i øvrigt Kim Wind Andersen, UfS 2009, 10. De omfattede virksomheder er omtalt i definitionskapitlet i lov om finansiel virksomhed, nærmere bestemt 5, stk. 1, nr Jf. høringsnotat til Skatteudvalget, bilag 19, L Jf. bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser, 11, nr. 16, L 99 Der gælder særlige regler for filialer, jf. afsnit nedenfor. 15 Jf. bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser, 11, nr. 16, L 99 Se i øvrigt TfS 2008, 911, hvor dispensation blev meddelt, bl.a. fordi mere end 85 pt af datterselskabets indkomst kom fra virksomhed med kunder i det pågældende land. Se endvidere TfS 2008, 326 hvor andelen var mellem 79 pct. og 100 pct. 16 Fra en sag, som nærværende forfatter har kendskab til, men som alene er offentliggjort i stærkt forkortet form, var Skatterådet enig med spørger i, at et datterselskab, som drev skadesforsikringsvirksomhed, kunne foretage vurderingen på baggrund af bruttopræmieindtægter modtaget fra henholdsvis kunder i selskabets hjemland og kunder i udlandet. 17 Jf. bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser, 11, nr. 16, L Om kontrolkravet i LL 2, se Jens Wittendorff: Armslængdeprincippet i dansk og international skatteret, 2009, p. 283 et seq. 19 Jf. bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser, 11, nr. 16, L 99 Se i øvrigt TfS 2008, 911 hvor dispensation blev meddelt, bl.a. fordi mere end 69 pct. af datterselskabets indkomst kom fra virksomhed med kunder, som ikke var koncernforbundne. Se endvidere SU 2008, 326, hvor andelen udgjorde mellem 91 pct. og 100 pct.. 20 Jf. bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser, 11, nr. 16, L Jf. Høringsnotat til Skatteudvalget, bilag 19, L Se endvidere TfS 2008, 929, hvor Skatterådet tillige lægger vægt på solvensprocenten for virksomheder i samme gruppe som angivet i Finanstilsynets nøgledatabase. 23 Den i afgørelsen anvendte formulering synes dog sprogligt noget uklar: Ud fra en konkret vurdering, finder Skatteministeriet dermed ligeledes, at Y ikke er overkapitaliseret grundet selskabets aktivfordeling af den forvaltede formue ud fra en risikobetragtning, samt de oplyste planer om ekspansion findes selskabets kapitalbehov at være større end minimumskravet i lovgivningen. 24 Se i øvrigt TfS 2009, 816 hvor et af datterselskaberne fik afslag på dispensation, da det blev anset for overkapitaliseret. De nærmere konkrete forhold er dog ikke gengivet i den offentliggjorte afgørelse. 25 Danske datterselskaber blev omfattet af dispensations- SU 2011, 486 Skat Udland, December 2011

11 913 bestemmelsen i forbindelse med vedtagelsen af L 213 (2006/2007), idet CFC-reglernes anvendelsesområde samtidig blev udvidet til at omfatte indkomst i alle datterselskaber også danske. Udvidelsen af dispensationsmuligheden til også at dække danske datterselskaber var ikke omtalt i det oprindelige lovforslag, men blev indføjet ved betænkning over L 213 af 23. maj 2007, 1, nr. 20. I øvrigt var dispensationsbestemmelsen slet ikke medtaget i høringsudkastet af 1. februar 2006, der blev udsendt forud for fremsættelsen af L 213 (2006/2007). Efter skarp kritik heraf blev dispensationsbestemmelsen dog genindsat. Se i den forbindelse oversigt over høringssvar med kommentarer, bilag 1, L 213 (2006/2007). 26 Jf. høringsnotat til Skatteudvalget, bilag 19, L Jf. skatteministerens svar til Forsikring & Pension, bilag 19, L 213 (2006/2007). 28 Skatterådet anførte dog som forudsætning for at meddele dispensation, at egenkapitalen i filialen ville udvikle sig naturligt i takt med filialens opbygning og drift. 29 I afgørelsen er det oplyst, at bankfilialer inden for EU er omfattet af kontrol og regulering af Finanstilsynet i moderselskabets hjemland, samt at der ikke foreligger noget krav om, at en udenlandsk filial skal have stillet en kapital til rådighed. 30 Jf. høringsnotat til Skatteudvalget, bilag 19, L 99 Dette blev i øvrigt kritiseret af Forsikring & Pension, der plæderede for, at der burde kunne gives dispensation for den udenlandske finansielle datterkoncern under ét. I øvrigt kritiserede Forsikring & Pension, at genforsikring hvor tegningen af forsikringer sker globalt, og hvor koncession eller offentligt tilsyn ikke altid er påkrævet ikke gives en dispensationsmulighed. Hertil svarede skatteministeren, at genforsikring er en meget mobil aktivitet, og at CFC-reglerne netop har til formål at sikre, at sådan aktivitet ikke kan placeres i lavskattelande. Se endvidere Christen Amby, SpO 2002, nr. 3, p Jf. bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser, 11, nr. 6, L Jf. TfS 2011, 477, TfS 2008, 929, SU 2008, 215 og TfS 2008, Jf. Jens Wittendorff, SU 2002, 66, p Jf. høringsnotat til Skatteudvalget, bilag 19, L Jf. Lars Nyhegn-Eriksen i RR 2007, nr. 8, p. 60 et seq. Se endvidere Daniell Rosenlund & Søren Reinhold Andersen, SU 2007, Jf. høringsnotat til Skatteudvalget, bilag 19, L Jf. Sara Stentz Zahle & Søren Steenholdt, SR-skat, 2007, nr. 6, p Se også FSR s kritik heraf, bilag 79, L 99 Eksempelvis er det blevet foreslået, at dispensation skulle tillades, selvom betingelsen om lokalt kundegrundlag ikke er opfyldt, såfremt der ikke er tale om, at en allerede eksisterende aktivitet i Danmark er blevet flyttet til et andet land, jf. henvendelse fra GE Frankona Reinsurance ApS, bilag 59, L Jf. høringsnotat til Skatteudvalget, bilag 19, L Jf. OECD Report: Controlled Foreign Company Legislation, 1996, p Se endvidere Hans-Jörgen Aigner et al. i Michael Lang et al.: CFC Legislation, Tax Treaties and EC Law, 2004, p. 21, Brian Arnold: The Taxation of Controlled Foreign Corporations: An International Comparison, 1986, p. 2 samt Daniel Sandler: Tax Treaties and Controlled Foreign Company Legislation, Jf. Brian Arnold & Patric Dibout: IFA Cahiers de Droit Fiscal International, 2001, generalrapporten, p. 52 som anfører: Perhaps the most difficult aspect of defining passive income for purposes of CFC-rules is to exclude amounts such as interest and rent that, in certain circumstances, are clearly active business income. For example, interest earned by a financial institution and rent earned by a company engaged in owning and managing large commercial properties should be classified as active business income. Herefter fremhæver generalrapportørerne Danmark, hvorom de anfører: There are wide discrepancies in countries rules on this point. In Denmark, interest (and other types of passive income) is treated as passive income even for a financial institution. Financial institutions are the primary target of the Danish CFC-rules In most countries, however, interest earned by a CFC that is carrying on business as a financial institution is treated as non-tainted income. 41 Jf. OECD Report: Controlled Foreign Company Legislation, 1996, p. 72. For en kort komparativ oversigt over CFC-lovgivningen i de Nordiske lande se Jens Wittendorff i Jane Bolander (red.), Yearbook for Nordic Tax Research 2011, generalrapportens afsnit 5.2 (bogen er endnu ikke udkommet). 42 For en generel gennemgang af de svenske CFC-regler henvises til Mattias Dahlberg: Internationell Beskattning, 2007, p. 125 et seq. For dybdegående akademisk analyse af de (tidligere) svenske CFC-regler se disputatserne ud- Skat Udland, December 2011 SU 2011, 486

12 914 arbejdet af Lars-Erik Wenehed: CFC-Lagstiftning, 2000 og af Mattias Dahlberg: Svensk skatteavtalspolitik och utländske basbolag, Jf. 39a kap. 2 inkomstskattelagen 44 Jf. 39a kap. 7 inkomstskattelagen. 45 Jf. 39a kap. 7 andra stycket inkomstskattelagen. 46 Liechtenstein er dog ikke omfattet af denne undtagelse. Se Jesper Barenfeld & Roger Persson Österman, Svensk Skattetidning, 2008, nr. 2, p samt Mattias Dahlberg i Michael Lang et al.: CFC Legislation, Tax Treaties and EC Law, 2004, p Jf. 39a kap. 7a inkomstskattelagen. Ved bedømmelsen skal der særligt henses til, om datterselskabet har egne ressourcer i form af lokaler og udstyr, om datterselskabet har personale med tilstrækkelig kompetence til selvstændigt at drive virksomheden, og om personalet har kompetence til selvstændigt at træffe beslutninger vedrørende den løbende virksomhed. Se Jesper Barenfeld, International Tax Bulletin, 2010, no. 7, p , som kritiserer den i lovbestemmelsen anvendte terminologi, som ikke findes fuldt ud i overensstemmelse med EU-Domstolens. 48 NOKUS står for Norsk-Kontrollert Utenlandsk Selskap. Om de norske CFC-regler se Frederik Zimmer: Internasjonal inntektsskatterett, 2009, p. 332 et seq., Henning Naas et al.: Norsk Internasjonal Skatteret, 2011, p. 592 et seq. samt Anna B.S. Passalacqua & Lars A. Henie, Intertax, 2008, p. 379 et seq. 49 Jf. sktl Jf. sktl Datterselskabet skal være et aktieselskab eller lignende. Endvidere finder reglerne anvendelse i relation til selvstendige innretninger og formuessmasser, hvorved ifølge forarbejderne først og fremmest sigtes på trusts beliggende i lavskatttelande, jf. Henning Naas et al.: Norsk Internasjonal Skatteret, 2011, p. 596, såfremt de norske ejere/skatteydere har fordel heraf. 51 Jf. sktl Jf. sktl a. 53 Jf. Ot.prp. nr. 16 ( ) pkt. 6.12, der citeres i Henning Naas et al.: Norsk Internasjonal Skatteret, 2011, p Se endvidere Arvid Gusland i IFA Cahiers de Droit Fiscal International, 2001, Norwegian Branch Report, p Jf. Sktl b. Det er tillige en betingelse, at Norge ifølge en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller anden aftale kan kræve oplysninger udleveret fra etableringsstaten, eller alternativt at skattemyndighederne i etableringsstaten bekræfter, at den fremlagte dokumentation er korrekt. 55 White-list er dog ganske kort og indeholder ingen EØSlande. Desuden gælder en række undtagelser hvorefter CFC-beskatning kan komme på tale, selvom det pågældende land er optaget på listen. Se Frederik Zimmer: Internasjonal Inntektsskatteret, 2009, p Jf. HM Revenue & Customs, Consultation on Controlled Foreign Companies (CFC) Reform, June Forslaget er kort omtalt i SU 2011, 367. For tidligere omtale af de britiske bestræbelser på at modernisere CFC-reglerne se David Taylor & Laurent Sykes, British Tax Review, 2007, nr. 5, p og Michael Deveraux, British Tax Review 2010, nr. 2, p Se endvidere Michael Nørremark, SU 2009, Ændringen af de britiske CFC-regler er sidste led i en tre-trins-proces, der blev indledt med en lovændring i 2009, hvorefter udbytter fra udenlandske datterselskaber normalt vil være skattefri (eksemption). Dette blev fulgt op med en ændring af reglerne om beskatning af faste driftssteder, således at det engelske hovedkontor fra 2011 har adgang til at vælge, at indkomst i udenlandske faste driftssteder ikke skal medregnes til hovedkontorets skattepligtige indkomst i Storbritannien. 58 Kritisk over for, om de foreslåede regler er tilstrækkeligt simple, er Lee A. Sheppard, Tax Notes International, 2011, nr. 1, p Det var ikke muligt at fortolke undtagelsen således, at CFC-reglerne alene fandt anvendelse på rent kunstige arrangementer, jf. Vodafone 2-dommen: Vodafone 2 v HMRC [2008] EWHC 1569 (ch); [2008] STC For et overblik over de svenske lempelsesregler se Martin Berglund & Frederik Bexelius: IFA Cahiers de Droit Fiscal International, 2011, vol. 96b, p De svenske regler om participation exemption finder anvendelse på udbytter fra såvel svenske som udenlandske datterselskaber, såfremt aktierne anses for erhvervsrelaterede. I relation til de norske lempelsesregler se Else Toril Sundkvist & Anne-Ma Tostrup Smith: IFA Cahiers de Droit Fiscal, 2011, vol. 96b, p De norske regler om participation exemption gælder ikke i relation til udbytter og kapitalgevinster fra selskaber i lavskattelande uden for EØS (medmindre datterselskabets indkomst er omfattet af norsk CFC-beskatning). SU 2011, 486 Skat Udland, December 2011

Definitionen af CFC-indkomst og adgangen til dispensation en kommentar til to nyere afgørelser

Definitionen af CFC-indkomst og adgangen til dispensation en kommentar til to nyere afgørelser Definitionen af CFC-indkomst og adgangen til dispensation en kommentar til to nyere afgørelser Af ph.d. Peter Koerver Schmidt, adjunkt, Copenhagen Business School, Senior Associate, CORIT Advisory P/S

Læs mere

CFC-beskatning af selskaber

CFC-beskatning af selskaber CFC-beskatning af selskaber Fokus: Aktuelle problemstillinger Peter Koerver Schmidt Tax Manager, Deloitte Ph.d.-student, CBS, CORIT Marts 2010 Baggrund Værnsregel: Skal forhindre at finansielle (mobile)

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 Sag 157/2012 (1. afdeling) PanEuropean (Colmar) ApS (advokat Jakob Krogsøe) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Kim Lundgaard Hansen)

Læs mere

Beneficial Owner. Peter Koerver Schmidt Tax Manager, Deloitte Ph.d.-studerende, CBS, CORIT

Beneficial Owner. Peter Koerver Schmidt Tax Manager, Deloitte Ph.d.-studerende, CBS, CORIT Beneficial Owner Peter Koerver Schmidt Tax Manager, Deloitte Ph.d.-studerende, CBS, CORIT Marts 2010 Problemstillingen Fritagelse for kildeskat på udbytte forudsætter bl.a.: beskatning skal frafaldes eller

Læs mere

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Højesteret fandt ved en dom af 6/6 2012, at skattemyndighederne

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 L 84 Bilag 31 Offentligt J.nr. 2010-511-0045 Dato: 11. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 84 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven

Læs mere

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets

Læs mere

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt Notat J.nr. 2009-469-0017 Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta 1. Indledning Ved lov

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Transfer Pricing forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B ligningslovens 2 - SKM2012.92.HR, jf. tidligere TfS 2010, 452 ØL Af advokat (L) og advokat

Læs mere

Overordnede bemærkninger. Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K

Overordnede bemærkninger. Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 27. februar 2014 L 81 - Forslag til lov om ændring af fusionsskatteloven, selskabsskatteloven,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014 Sag 213/2012 (1. afdeling) Codan Forsikring A/S og Codan A/S (advokat Bente Møll Pedersen for begge) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat

Læs mere

Ovenstående udkast giver Finansrådet anledning til følgende bemærkninger:

Ovenstående udkast giver Finansrådet anledning til følgende bemærkninger: Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K js@skat.dk Deres j.nr. 12-0181424 og 12-0173537 Høringssvar Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven

Læs mere

Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR.

Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR. - 1 Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har som

Læs mere

Læger på arbejde i Norge

Læger på arbejde i Norge - 1 Læger på arbejde i Norge Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med en dom fra Højesteret er der nu sat et punktum for skattefrihed af danske lægers indkomst ved arbejde for det norske Rigstrygdeverk.

Læs mere

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil.

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 DATO: 02-12-2005 J.NR.: 04-013702-05-2227 REF.: spi/kfe Høring over udkast

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens

Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens - 1 Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B SKM2012.221.HR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tilkendegav ved en dom af 23/3 2012,

Læs mere

H Ø R I N G. SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk.

H Ø R I N G. SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk. H Ø R I N G SKAT Att.: Betina Schack Adler Kristensen Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Betina.Kristensen@Skat.dk og juraskat@skat.dk. Høringssvar vedrørende Praksisændring - Investeringsforeninger

Læs mere

Salg af det udenlandske sommerhus

Salg af det udenlandske sommerhus - 1 Salg af det udenlandske sommerhus Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Et lukrativt salg af en fritidsbolig i England blev for nylig til en økonomisk gyser for den danske ejer. Ejeren blev

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2008-511-0026 Dato: 14. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget L 167- Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, dødsboskatteloven og kildeskatteloven (Mere ensartet beskatning

Læs mere

Skattenyheder fra Danmark

Skattenyheder fra Danmark Skattenyheder fra Danmark Dansk-svensk skattenetværk Seminar den 18. 19. august 2010 Peter Koerver Schmidt, Cand.merc.(jur.) Ph.d.-stipendiat, CBS Tax manager, Deloitte Overblik Folketingsåret 2009/2010

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Personskadeerstatning - beskatning af erstatning for tabt erhvervsevne udmålt efter engelske regler som beskattet indkomst SKM2013.464.SR og SKM2013.465.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc.

Læs mere

En ulykke kommer sjældent alene

En ulykke kommer sjældent alene En ulykke kommer sjældent alene - Risikoen ved det faste driftssted for udenlandske investorer Af Erik Banner-Voigt, partner, Deloitte og Jesper Anker Hansen, Deloitte. 1. Indledning Det siges, at ulykker

Læs mere

De nye holdingregler

De nye holdingregler www.pwc.dk De nye holdingregler Dansk Skattevidenskabelig Forening Susanne Nørgaard og Steff Fløe Pedersen Revision. Skat. Rådgivning. Agenda 1 Værn mod omgåelse af udbyttebeskatning 1 2 Nye værn indført

Læs mere

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning 1304 Artikler 205 Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning Af Karsten Gianelli, Senior Counsel, CORIT Advisory P/S 1. Indledning Med vedtagelsen af L 199A den 13/9 2012 gennemførte

Læs mere

Selskabers aktieavancebeskatning m.v.

Selskabers aktieavancebeskatning m.v. Nyhedsbrev til kunder og samarbejdspartnere Værdifuld viden om skat og moms Selskabers aktieavancebeskatning m.v. Lov nr. 254 af 30. marts 2011 Lovændringen indeholder justering af den gennemførte harmonisering

Læs mere

Høringssvar vedrørende L 112 Ophævelse af skattefrihed på blåstemplede obligationer

Høringssvar vedrørende L 112 Ophævelse af skattefrihed på blåstemplede obligationer Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Høringssvar vedrørende L 112 Ophævelse af skattefrihed på blåstemplede obligationer Skatteministeren har den 27. januar 2010 fremsat lovforslag

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 14. februar 2014

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 14. februar 2014 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 14. februar 2014 Sag 118/2012 (1. afdeling) HSH Nordbank AG, Copenhagen Branch (advokat Arne Møllin Ottosen) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Bodil Søes

Læs mere

Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Af Susanne Nørgaard, CBS/PwC. Indledning. Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond

Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Af Susanne Nørgaard, CBS/PwC. Indledning. Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Af Susanne Nørgaard, CBS/PwC Indledning Erhvervsfondsudvalget anfører i deres rapport 1, Den nuværende beskatning ved etableringen af en erhvervsdrivende

Læs mere

Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring

Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring i Danmark1) I medfør af 18, stk. 2, 19, stk. 3 og 221, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 935 af 17. september 2012 om investeringsforeninger

Læs mere

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN Af advokat Bodil Tolstrup og advokat Nikolaj Bjørnholm, Hannes Snellman Forfatterne har tidligere i dette nyhedsbrev fra DVCA genoptrykt en artikel fra Tidsskrift for Skatteret

Læs mere

Udkast til bindende svar

Udkast til bindende svar Nordjylland Sagscenter Erhverv PwC Att.: Arne Frederiksen / Morten K. Nielsen Toldbuen 1 4700 Næstved Østbanegade 123 2100 København Ø Telefon 72 22 18 18 E-mail via www.skat.dk/kontakt www.skat.dk 8.

Læs mere

Ligningslovens 8 X - Forsøgs- og forskningsudgifter skattekreditter

Ligningslovens 8 X - Forsøgs- og forskningsudgifter skattekreditter - 1 Ligningslovens 8 X - Forsøgs- og forskningsudgifter skattekreditter SKM2012.634. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet fandt ved et bindende svar af 23/10 2012, at et selskab,

Læs mere

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt 6. oktober 2014 J.nr. 14-4139512 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 787 af 9. september 2014

Læs mere

Fonde skattemæssige forhold

Fonde skattemæssige forhold www.pwc.dk Fonde skattemæssige forhold Juni 2013 Revision. Skat. Rådgivning. Agenda Givers skattemæssige stilling Fondens skattemæssige stilling Vækstplan succession til erhvervsdrivende fonde Opgørelse

Læs mere

Regeringens skattelypakke - forslag i høring Forslaget er en del af regeringens indsats mod skattely

Regeringens skattelypakke - forslag i høring Forslaget er en del af regeringens indsats mod skattely Regeringens skattelypakke - forslag i høring Forslaget er en del af regeringens indsats mod skattely Regeringen har netop præsenteret sin skattelypakke, der indeholder forslag til nye regler om udenlandske

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 18. april 2013 af Østre Landsrets 19. afdeling (landsdommerne Bo Østergaard, M. Stassen og Marie Louise Klenow (kst.)). 19. afd. nr. B-1541-12: Skatteministeriet

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 19. marts 1997. J.nr. 96-86.232. Nærmere bestemt virksomhed krævede tilladelse som fondsmæglerselskab. Lov om værdipapirhandel 4, stk. 2. Lov om fondsmæglerselskaber 1. Bekendtgørelse nr. 721

Læs mere

Dansk CFC-beskatning i et internationalt og komparativt perspektiv

Dansk CFC-beskatning i et internationalt og komparativt perspektiv copenhagen business school handelshøjskolen solbjerg plads 3 dk-2000 frederiksberg danmark www.cbs.dk Dansk CFC-beskatning Dansk CFC-beskatning i et internationalt og komparativt perspektiv Peter Koerver

Læs mere

Den skattemæssige behandling af bestyrelseshonorarer er ikke ganske éntydig, og der er i de senere år afsagt en del domme og afgørelser på området.

Den skattemæssige behandling af bestyrelseshonorarer er ikke ganske éntydig, og der er i de senere år afsagt en del domme og afgørelser på området. Beskatning af bestyrelseshonorarer - SKM2012.437.LSR Af advokat (H) cand.merc Tommy V. Christiansen Landsskatteretten tiltrådte ved en kendelse ref. i SKM2012.437.LSR, at en konsulents bestyrelseshonorarer

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 25/11/2014-06.11.2014-48 (20141125) Selskabsbeskatning - begrænset skattepligt - selskabsskattelovens 2, stk. 1, litra f - rådgiver- og konsulenthonorarer m.v. Højesterets dom af 12/11 2014, sag 111/2012,

Læs mere

D O M. afsagt den 30. april 2013 af Vestre Landsrets 3. afdeling (dommerne Annette Dellgren, Lis Frost og Heidi Lambert (kst.)) i 1.

D O M. afsagt den 30. april 2013 af Vestre Landsrets 3. afdeling (dommerne Annette Dellgren, Lis Frost og Heidi Lambert (kst.)) i 1. D O M afsagt den 30. april 2013 af Vestre Landsrets 3. afdeling (dommerne Annette Dellgren, Lis Frost og Heidi Lambert (kst.)) i 1. instanssag V.L. B 1552 12 Utility Development A/S (advokat Bent Ramskov,

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 9 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 9 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 9 Offentligt Danish Venture Capital and Private Equity Association Skatteministeriet Att.: Skatteminister Kristian Jensen Nikolai Eigtveds gade 28 1402 København K Børsen Slotsholmsgade

Læs mere

Skatteministeriet pskerh@skm.dk, pafgft@skm.dk,jlv@skm.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K

Skatteministeriet pskerh@skm.dk, pafgft@skm.dk,jlv@skm.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Skatteministeriet pskerh@skm.dk, pafgft@skm.dk,jlv@skm.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Forårspakke 2.0 - Lønsumsafgift, moms og aktier - supplerende kommentarer Hermed fremsendes s supplerende

Læs mere

Beregning af ejendomsskat Ejendomsværdiskatten beregnes som 1% af beregningsgrundlaget indtil DKK 3.040.000 og 3% af en eventuel overskydende værdi.

Beregning af ejendomsskat Ejendomsværdiskatten beregnes som 1% af beregningsgrundlaget indtil DKK 3.040.000 og 3% af en eventuel overskydende værdi. December 2008 Indhold: 1. Ejendomsværdiskat på udenlandske ejendomme 2. De skattemæssige konsekvenser af opsigelsen af dobbeltbeskatnings-overenskomsterne med Frankrig og Spanien for selskaber 3. Reparationspakken

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 3. behandlingen af ovennævnte lovforslag.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 3. behandlingen af ovennævnte lovforslag. Skatteudvalget 2010-11 L 84 Bilag 36 Offentligt J.nr. 2010-511-0045 Dato: 25. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 84 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven

Læs mere

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 Artiklen er begrænset til de væsentligste juridiske forhold, som vedrører etablering

Læs mere

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø 1 Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret tiltrådte ved en dom af 15/10 2010, at der ikke

Læs mere

Skattenyt* - Reparationspakken er vedtaget

Skattenyt* - Reparationspakken er vedtaget Februar 2009 Skattenyt* - Reparationspakken er vedtaget Folketinget vedtog den 5. februar 2009 en reparationspakke til de regler, der blev indført i 2007, om begrænsning af rentefradragsretten for selskaber

Læs mere

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009.

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10 Afgjort den 5. november 2009 17 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.

Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten December 2014 Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Dansk Folkeparti,

Læs mere

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR - 1 Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Københavns Byret fastholdte ved en dom af 11/11 2013 næringsbeskatning af en hustru,

Læs mere

Side 1 af 11 Har du aktier eller investeringsforeningsbeviser? Sprog Dansk Dato for 18 aug 2011 08:09 offentliggørelse Resumé Her kan du læse om reglerne for, hvordan du skal opgøre og oplyse din gevinst

Læs mere

Fusionsredegørelse 27. marts 2014

Fusionsredegørelse 27. marts 2014 Fusionsredegørelse 27. marts 2014 for fusion mellem Investeringsforeningen Absalon Invest, Afdeling PensionPlanner 7 og Investeringsforeningen Absalon Invest, Afdeling PensionPlanner 4 Bestyrelsen i Investeringsforeningen

Læs mere

Høring over forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og andre skattelove J.nr. 2007-511-0002

Høring over forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og andre skattelove J.nr. 2007-511-0002 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K pskerh@skm.dk København, den 31. august 2007 Høring over forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og andre skattelove J.nr.

Læs mere

Fikseret leje udlejning til forældre Landsskatterettens kendelse af 6/11 2014, jr. nr. 13-6656322

Fikseret leje udlejning til forældre Landsskatterettens kendelse af 6/11 2014, jr. nr. 13-6656322 - 1 Fikseret leje udlejning til forældre Landsskatterettens kendelse af 6/11 2014, jr. nr. 13-6656322 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten tiltrådte ved en kendelse af 6/11

Læs mere

Tillæg til prospekt. benævnt Fonden ) Danmark

Tillæg til prospekt. benævnt Fonden ) Danmark Tillæg til prospekt den 13 juli 2015 for benævnt Fonden ) Danmark LGIM - Legal & General SICAV (herefter Dansk repræsentant Nordea Bank Danmark A/S Issuer Services, Securities Services Hermes Hus, Helgeshøj

Læs mere

Skattebetaling i de erhvervsdrivende fonde

Skattebetaling i de erhvervsdrivende fonde Skattebetaling i de erhvervsdrivende fonde Af Statsautoriseret revisor Susanne Nørgaard, PwC og CBS Indledning Det ses jævnlig fremført i dagspressen(1), at de erhvervsdrivende fonde betaler for lidt i

Læs mere

Tjenestemandspensionister i Frankrig

Tjenestemandspensionister i Frankrig - 1 Tjenestemandspensionister i Frankrig Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med en lovændring fra 3. marts 2011 kan danskere bosat i Frankrig opnå skattelempelser af visse indkomster fra Danmark.

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 7. november 2012 (J.nr. 2012-0026847) Afslag på

Læs mere

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført:

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført: Kendelse af 12. oktober 1999. 99-67.906 Aktindsigt nægtet Realkreditlovens 98 (Peter Erling Nielsen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat K har ved skrivelse af 16. marts 1999 klaget over, at Finanstilsynet

Læs mere

Høringssvar vedrørende puljebekendtgørelsen

Høringssvar vedrørende puljebekendtgørelsen Finanstilsynet Gl. Kongevej 74 A 1850 Frederiksberg C Høringssvar vedrørende puljebekendtgørelsen 8. november 2006 Finansrådet og Børsmæglerforeningen har modtaget udkast til bekendtgørelse om puljepension

Læs mere

pwc Skattenyt* for rederier april 2008

pwc Skattenyt* for rederier april 2008 pwc Skattenyt* for rederier april 2008 Indholdsfortegnelse: Ændringer af tonnageskatteloven trådt ikraft Avancer på skibe Afskaffelse af reglerne om tyk kapitalisering Ændring af reglerne om nettofinansindtægter/udgifter

Læs mere

Sammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr. 1392 af september

Sammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr. 1392 af september Notat 6. november 2005 J.nr 2005-711-0048 Sammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr. 1392 af september 2000. I afsnit 2.2. i betænkningen om aktieavancebeskatning

Læs mere

Fikseret leje én eller flere beboelser på én ejendom boligfællesskab

Fikseret leje én eller flere beboelser på én ejendom boligfællesskab - 1 06.11.2014-34 Fikseret leje - familie 20140819 TC/BD Fikseret leje én eller flere beboelser på én ejendom boligfællesskab SKM2014.567.BR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ved en dom af

Læs mere

Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT

Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT - 1 Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM2013.211.SKAT Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) SKAT har ved en meddelelse

Læs mere

Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR

Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Landsskatteretten tiltrådte

Læs mere

J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg J.nr. j.nr. 08-107149 Dato : 15. august 2008 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 346-355 af 17. juli 2008. (Alm. del) stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). Kristian

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 06.11.2014-36 Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed 20140902 TC/BD Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed - ophør eller fortsættelse af eksisterende virksomhed - krav til tilbageværende

Læs mere

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet:

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet: Kendelse af 28. oktober 1998. 98-35.914. Spørgsmål om, hvorvidt en pensionskasse måtte være medejer af en nærmere bestemt erhvervsvirksomhed. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 5. (Holger Dock, Suzanne

Læs mere

Deloitte. 10. maj 2010

Deloitte. 10. maj 2010 Deloitte 10. maj 2010 Agenda 1. Begrænset skattepligt af renter Jens Wittendorff 2. Tynd kapitalisering: sikkerhedsstillelse og konsolidering Jens Wittendorff 3. Fast driftssted efter agentreglen: Zimmer-dom

Læs mere

Filialer i Danmark og Sverige en oversigt

Filialer i Danmark og Sverige en oversigt Filialer i Danmark og Sverige en oversigt Danske og svenske selskaber etablerer sig ofte i udlandet via et datterselskab. Nogle gange kan et fordelagtigt alternativ dog være at etablere en filial. Denne

Læs mere

INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING

INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING VIGTIG MEDDELELSE Denne informationsskrivelse er udarbejdet af Foreningen Fast Ejendom,

Læs mere

P R O T O K O L. Overenskomstens artikel 10 (Udbytter) ophæves og erstattes af følgende artikel: Artikel 10 Udbytte

P R O T O K O L. Overenskomstens artikel 10 (Udbytter) ophæves og erstattes af følgende artikel: Artikel 10 Udbytte P R O T O K O L MELLEM DET SCHWEIZISKE FORBUND OG KONGERIGET DANMARK TIL ÆNDRING AF OVERENSKOMSTEN TIL UNDGÅELSE AF DOBBELTBESKATNING VEDRØRENDE SKATTER AF INDKOMST OG FORMUE, UNDERSKREVET I BERN DEN 23.

Læs mere

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR - 1 Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet meddelte ved et bindende

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet:

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet: Kendelse af 16. marts 2000. J.nr. 98-176.802 Brancheforening, der bl.a. kunne yde økonomisk støtte til medlemmer i forbindelse med sanering af besætninger, omfattet af lov om erhvervsdrivende foreninger.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 214 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2009-511-0038 Udkast (1) Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af

Læs mere

TfS 2007, 671 Overdragelse af aktier med succession en kommentar til TfS 2007, 365

TfS 2007, 671 Overdragelse af aktier med succession en kommentar til TfS 2007, 365 TfS 2007, 671 Overdragelse af aktier med succession en kommentar til TfS 2007, 365 Af Tax partner Per Randrup Mikkelsen og Cand.merc.(jur.) Peter Schmidt På baggrund af skatterådets afgørelse offentliggjort

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Læs mere

Skattepligtige aktionærlån Ligningslovens 16 E. Kontorchef Jesper Wang-Holm SKAT, Jura

Skattepligtige aktionærlån Ligningslovens 16 E. Kontorchef Jesper Wang-Holm SKAT, Jura Skattepligtige aktionærlån Ligningslovens 16 E Kontorchef Jesper Wang-Holm SKAT, Jura Dagsorden Formål Reglen i hovedtræk Selskabsretten - aktionærlån Undtagelsen for lån ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig

Læs mere

Diskriminering af udenlandske investeringsforeninger (C-338/11 C-347/11)

Diskriminering af udenlandske investeringsforeninger (C-338/11 C-347/11) Diskriminering af udenlandske investeringsforeninger (C-338/11 C-347/11) Af advokat Poul Erik Lytken og partner Anders Oreby Hansen, Bech-Bruun Den 10/5 2012 kendte EU-Domstolen den franske udbytteskat

Læs mere

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER Indhold Skatteguide for privatpersoner, selskaber og lignende ved investering i investeringsforeninger...1 Indhold...1

Læs mere

Fusionsredegørelse 27. marts 2014

Fusionsredegørelse 27. marts 2014 Fusionsredegørelse 27. marts 2014 for fusion mellem Investeringsforeningen CPH Capital, Afdeling Globale Aktier - KL og Investeringsforeningen Absalon Invest, Afdeling Global Minimum Variance Bestyrelsen

Læs mere

ishares V Public Limited Company

ishares V Public Limited Company ishares V Public Limited Company (Et investeringsinstitut med variabel kapital, der er stiftet med begrænset hæftelse og med adskilt ansvar mellem sine afdelinger i henhold til irsk lov med registreringsnummer

Læs mere

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 3. april 2013 Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet

Læs mere

Reparation af overgangsregler vedrørende investeringsselskaber lovforslag L 55

Reparation af overgangsregler vedrørende investeringsselskaber lovforslag L 55 NYT Nr. 11 årgang 6 NOVEMBER 2009 SKAT g e n e r at i o n s s k i f t e omstrukturering INDHOLD Reparation af overgangsregler vedrørende investeringsselskaber lovforslag L 55 Den nye selskabslov træder

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 13-0172525

Skatteministeriet J. nr. 13-0172525 Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 1 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 13-0172525 Forslag til Lov om ændring af fusionsskatteloven, selskabsskatteloven, kildeskatteloven og aktieavancebeskatningsloven

Læs mere

DA N S K GOL F U N ION. Skattepjece ST RUK T UR A K TIEK ØB A FSK R I V NING

DA N S K GOL F U N ION. Skattepjece ST RUK T UR A K TIEK ØB A FSK R I V NING DA N S K GOL F U N ION Skattepjece ST RUK T UR A K TIEK ØB A FSK R I V NING APRIL 2011 Forord Skattemæssigt adskiller golfklubber sig reelt ikke fra andre idrætsforeninger, men golfsporten adskiller sig

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 21/10/2014 06.11.2014-43 (20141021) Dødsbobeskatning - skifte af særbo og udlevering af fællesbo til uskiftet bo fremførsel af afdødes underskud til modregning i særboets og længstlevendes indkomst

Læs mere

D O M. Afsagt den 18. april 2013 af Østre Landsrets 18. afdeling (landsdommerne Ulla Staal, M. Stassen og Lisbeth Adserballe (kst.)).

D O M. Afsagt den 18. april 2013 af Østre Landsrets 18. afdeling (landsdommerne Ulla Staal, M. Stassen og Lisbeth Adserballe (kst.)). D O M Afsagt den 18. april 2013 af Østre Landsrets 18. afdeling (landsdommerne Ulla Staal, M. Stassen og Lisbeth Adserballe (kst.)). 18. afd. nr. B-1505-12: A (advokat Poul Bostrup) mod Skatteministeriet

Læs mere

Skatteministeriet har d. 20. marts 2009 fremsendt ovennævnte udkast med anmodning om bemærkninger.

Skatteministeriet har d. 20. marts 2009 fremsendt ovennævnte udkast med anmodning om bemærkninger. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K E-mail: pskadm@skm.dk Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91 Telefax nr. 33 11

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen "A Danmark A/S mod Finanstilsynet".

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen A Danmark A/S mod Finanstilsynet. Kendelse af 8. marts 2001. 00-177.318. Aktindsigt nægtet. Der var ikke grundlag for at lade klageren indtræde i en verserende sag, der vedrørte hans pensionsforhold. Lov om forsikringsvirksomhed 66 a og

Læs mere

Følgende dele af loven forventes sat i kraft

Følgende dele af loven forventes sat i kraft Følgende dele af loven forventes sat i kraft Kapitel 1 Indledende bestemmelser De nye definitionsbestemmelser, der bl.a. er konsekvens af, at reglerne for aktie- og anpartsselskaber samles i én lov og

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014 Sag 170/2012 (1. afdeling) A (advokat Christian Falk Hansen) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) I tidligere instanser er

Læs mere

Finanstilsynets holdning er i overensstemmelse med indholdet af Foreningen af Statsautoriserede Revisorers revisionsvejledning nr. 11.

Finanstilsynets holdning er i overensstemmelse med indholdet af Foreningen af Statsautoriserede Revisorers revisionsvejledning nr. 11. Kendelse af 23. april 1998. 97-95.528. Kommanditselskab, som indgik i en finansiel koncern, skulle aflægge separat regnskab undergivet revision. Bank- og sparekasselovens 37 a. (Morten Iversen, Connie

Læs mere

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21 Side 1 af 7 Meddelelse fra Skattedirektoratet nr. 327 af 13.03.1995 Emne: Mindsterentereglen Indhold: A. Indledende bemærkninger pkt. 1-4 B. Skattepligtige personer, der omfattes af reglerne pkt. 5-6 C.

Læs mere