Ny betalingsbalancestatistik i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ny betalingsbalancestatistik i Danmark"

Transkript

1 Ny betalingsbalancestatistik i Danmark Bidrag til Nordisk statistikermøde i Åbo, august 2004 Karin Blix Katja Møller Selma Mulalic Ny betalingsbalance, Danmarks Statistik Dette papir beskriver Danmarks Statistiks håndtering af overgangen fra en betalingsstatistikbaseret opgørelse af betalingsbalancens løbende poster til en opgørelse primært baseret på direkte rapportering. Den nye tælling, som overvejende skal dække betalingsbalancens tjenestepost bliver gennemgået. Både opbygning af spørgeskema og udvælgelse stikprøve bliver gennemgået. Ligeledes omtales nye kilder til opgørelse af rejseposten. Et system for kvalitetssikring i forhold til andre tilgængelige kilder beskrives. Afslutningsvis gennemgås ændringen af det samlede system for beregningen af den samlede betalingsbalances løbende poster for Danmark. 1. Indledning I Danmark, som i de fleste andre europæiske lande, har man i stor grad baseret betalingsbalancens løbende poster på tal, som er indhentet via Nationalbankens betalingsstatistik. Betalingsstatistikken er et levn fra den tid, hvor alle betalinger ind og ud af landet skulle registreres, fordi man havde valutarestriktioner. Når nu valutaen flyder frit og der ikke er valutarestriktioner mere, bliver betalingsstatistikken alene brugt, som input til betalingsbalanceopgørelsen. Derfor har Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank for et par år tilbage analyseret, om man opnår maksimal kvalitet af betalingsbalancen givet erhvervslivets nuværende indberetningsbyrde. Konklusionen var, at kvaliteten kan højnes og indberetningsbyrden sænkes ved overgang til en opgørelse primært baseret på direkte rapportering. Danmarks Nationalbank har derfor besluttet at nedlægge betalingsstatistikken fra 1. januar Ser vi nu alene på betalingsbalancens løbende poster, har kvalitet i denne sammenhæng to aspekter. Det ene aspekt er muligheden for at fastholde kvaliteten af den nuværende betalingsbalanceopgørelse, mens det andet aspekt er de øgede EU-krav til detaljeringsgrad i opgørelsen vi står overfor 1. Der er flere grunde til, at det bliver sværere at fastholde kvaliteten af betalingsstatistikken. Betalinger over grænserne følger ikke længere tidligere tiders mønstre for pengeoverførsler. Betalingstransaktionerne består i dag ofte af nettotransaktioner, eller repræsenterer kompleks handel med tjenesteydelser, værdipapirer og investeringer. Fx vil en virksomhed, som handler meget med fx Tyskland ikke flytte penge for hver handel, som udføres. I stedet vil en sådan virksomhed ofte oprette en konto i en tysk bank hvor 1 Forslag til Europaparlamentets og Rådets forordning om EF-statistikker over betalingsbalancer, international handel med tjenester og udenlandske direkte investeringer, KOM(2003) 507 endelig 1

2 betalinger til og fra tyske handelspartnere går ind og ud. En gang imellem overføres der måske et beløb til eller fra Danmark, som dækker over mange forskellige typer af transaktioner. Denne type virksomheder er i mange tilfælde blevet det, som kaldes kontoindberettere til Danmarks Nationalbank. Det betyder, at de skal indberette formålet med betalinger til og fra den tyske konto. Dette er et eksempel på, hvordan det til stadighed bliver sværere at fastholde kvaliteten af betalingsbalanceopgørelsen med baggrund i den nuværende betalingsstatistik. Ligeledes kan det nævnes EU-krav om forhøjede tærskelgrænser ved indberetning til betalingsstatistikken, der vil udhule kvaliteten af denne statistik. Udover, at det kan være svært at fastholde kvaliteten af betalingsbalancen med det system, som eksisterer i dag, står vi også overfor større krav til detaljeringsgrad af tjenestehandelen end den, der opgøres i dag. Den nye forordning om betalingsbalancen, som lige er blevet vedtaget, stiller større krav til detaljeringsgraden på tjenesteområdet. Disse krav kan ikke fuldt ud dækkes af den nuværende inddeling, som bruges i den danske betalingsstatistik. I fremtiden vil målet være at sikre en tidssvarende og pålidelig samlet betalingsbalance samtidigt, som byrderne for erhvervslivet mindskes. Med hensyn til at sikre en tidssvarende betalingsbalance vil dette kunne gøres ved, at man sikrer, at man kan dække de forordningskrav, som gives i den nye forordning om betalingsbalancen. Vi anser den nuværende betalingsbalance for at være pålidelig, men denne pålidelighed kan være svær at fastholde med betalingsstatistikkens nuværende udformning med den stigende grad af kompleksitet, som findes sted i handelen mellem lande. Disse to hensyn dækkes således af to nye stikprøvebaserede undersøgelser. Den ene vil omfatte finansielle transaktioner, og placeres i Danmarks Nationalbank. Den anden vil dække handel med tjenester og vil ligge i Danmarks Statistik. De mindskede byrder for erhvervslivet er først og fremmest en bruttolettelse for erhvervslivet som helhed. Nogle virksomheder vil føle omlægningen, som en øget byrde. Der er i dag danske virksomheder, som indberetter formålet med alle betalinger over DKK til og fra udlandet til Danmarks Nationalbank. Nogle af disse virksomheder indberetter fx i dag handel med varer både til Danmarks Nationalbank og til Danmarks Statistik gennem enten intra- eller extrastat systemet. I det nye system vil omkring virksomheder skulle indberette til de to nye stikprøvebaserede undersøgelser. Nogle virksomheder vil skulle indberette både til Danmarks Nationalbanks undersøgelsen af finansielle transaktioner og til Danmarks Statistiks undersøgelse af handel med tjenester. 2

3 2. Tjenesteområdet Der indføres en stikprøveundersøgelse af udenrigshandel med tjenester til at erstatte den registrering af handel med tjenester, som foregår i betalingsstatistikken. I denne tælling søges der en begrænsning af antallet af virksomheder, der skal involveres til, omkring virksomheder. Undersøgelsen vil primært dække tjenesteområdet, men for at dække alle huller i betalingsbalancens løbende poster efter betalingsstatistikken, vil det også være nødvendigt at inkludere enkelte områder udenfor tjenesteområdet. Rejseposten vil alene kunne dækkes delvist af den nye tjenestetælling, men på dette område er nogle eksisterende undersøgelser blevet tilpasset og andre undersøgelser sat i gang for at få dækket hele posten. 2.1 Stikprøveudvælgelse Som erstatning for betalingsstatistikkens opgørelse af tjenesteposten i betalingsbalancen bliver det, som sagt indført en stikprøveundersøgelse. Stikprøven skal indeholde omkring virksomheder. Stikprøvens størrelse forsøges holdt på et absolut minimum i forhold til at kunne beskrive den samlede handel med tjenester mellem Danmark og udlandet på den tjenesteopdeling og landefordeling, den nye forordning lægger op til. Det skal også sikres, at udviklingen i den samlede betalingsbalances løbende poster kan beskrives månedligt, samt at den kvartalsvise også kan fordeles på de relevante tjenesteområder og lande. I denne første stikprøveudvælgelse, som gennemføres benyttes betalingsstatistikken, som en slags facit på populationen af virksomheder, som handler med tjenester. Dette er en sandhed med visse modifikationer, men det er et bedre alternativ til at identificere populationen end andre eksisterende enkeltkilder. Udvælgelsen af stikprøven er sket i flere trin. I første omgang blev en cut-off metode anvendt for at få dækket alle relevante tjenesteområder ind og for at beskrive den månedlige udvikling i den samlede tjenestehandel. Dernæst er der udtrukket en stikprøve fra den resterende population for at sikre, at også udviklingen i handelen på tjenesteområde kan beskrives med en repræsentativ landefordeling. Stikprøven er illustreret i figur 1. Population Samlet stikprøve Cut off stikprøve Stratificeret stikprøve Figur 1 3

4 I den første cut-off omgang blev omkring 300 virksomheder udvalgt. Disse virksomheder anses at være tilpas store til, at de kan antages at have en betydelig handel med tjenester også i fremtiden. Disse virksomheder betegnes som sikre i stikprøven og er udvalgt således, at alle relevante tjenesteområder er dækket. Derefter blev yderligere 150 virksomheder udtrukket for at sikre, at også den månedlige udvikling i den samlede tjenestehandels hovedkomponenter kunne beskrives. Udgangspunktet for cut-off udvælgelsen var, at alle virksomheder i populationen blev rangeret efter størrelsen på deres samlede tjenestehandel. Udgangspunktet var at udtrække de virksomheder, som indenfor et tjenesteområde udgjorde 70 procent af handlen og sammenholde disse med virksomheder, som indenfor tjenesteområdet udgør mindst 10 procent af handlen. Disse virksomheder skal være måneds indberettere. Det næste trin i stikprøveudvælgelsen var, at den resterende del af populationen blev stratificeret efter virksomhedernes størrelse på tjenestehandelen. For de strata med den største tjenestehandel er alle virksomheder udtrukket. I strataene med mindre tjenestehandel er en mindre del af virksomhederne udvalgt. I det stratum med mindst tjenestehandel er kun en meget lille del af virksomhederne udtrukket til at være en del af stikprøven. De mindste virksomheder er taget med i stikprøven for at sikre, at alle typer af virksomheder bliver repræsenteret i stikprøven og fordi mindre virksomheder antages at have et andet handelsmønster end større virksomheder. Den stikprøve, som nu er udvalgt er tænkt at skulle holde sig nogenlunde stabil i mange år fremover især for de virksomheder, som blev udtrukket i cut-off processen. Dette skal forstås som, at større virksomheder med en betydelig handel med tjenester og lande kan forvente, at de skal være en del af stikprøven i lang tid. Mindre virksomheder kan derimod se frem til, at de kommer ud af stikprøven efter nogle år. Den vurdering, som ligger bag dette, er at for de store virksomheder vil indføringen af den nye tjenestetælling medføre nogle initiale omkostninger, og for dem vil det være en byrde, hvis de skulle gå ud og ind af stikprøven. For mindre virksomheder, som ikke har mange transaktioner, og derfor ikke har lavet specielle ændringer i sine rapporteringssystemer, vil det derimod føles, som en lettelse at komme ud af stikprøven i en periode. For de større virksomheder er det jo heller ikke nødvendigvis tilfældigheder, som ligger bag, at de er kommet med i stikprøven, fordi de oftest ligger i et stratum hvor alle virksomheder er med i stikprøven. Inden der igen skal udvælges en stikprøve, skal den valgte stikprøve analyseres i forhold til de statistikkilder, som vil være tilgængelige i fremtiden. Der skal arbejdes på en metode til at identificere populationen uden betalingsstatistikken, som stopper 1. januar For de fleste brancher kan disse virksomheder findes ved hjælp af momsregistret. For de brancher, som i stor udstrækning handler med tjenester, der ikke er momsbelagte, skal der findes andre kilder til at afgøre i hvilket omfang virksomhederne handler med tjenester Betalingsstatistik som population Vi har valgt at definere betalingsstatistikken, som vores population af virksomheder, der handler med tjenester. Den er rent faktisk ikke vores population. Hvis en virksomhed ikke har enkelttransaktioner på over DKK, skal den ikke indberette sine betalinger til Danmarks Nationalbank. De virksomheder, som indberetter sine betalinger til Danmarks Nationalbank skal heller ikke indberette transaktioner under DKK. Det betyder, at betalingsstatistikken har været en slags cut-off stikprøve af virksomheder målt på 4

5 transaktioner. I den nye tjenestetælling får vi en 100 procent tælling for de virksomheder, som er udtrukket til stikprøven. Dette illustreres i figur 2 og 3. Lad N = populationen af virksomheder, som handler med tjenester n = de virksomheder, som er udtrukket til stikprøven til tjenestetællingen Værdien af tjenestehandelen i betalingsstatistikken illustreres i figur 2, nedenunder, mens værdien af tjenestehandelen fra tjenestetællingen illustreres i figur 3. Betalingsstatistikken Virk Virk Virk Virk n 1 Virk N Værdien af handel i transaktioner i den enkelte virksomhed under DKK Figur 2 Selv om det ikke er tegnet ind, er nogle af de virksomheder, som ligger mellem n og N helt farvet (de virksomheder, som kun har handler på under DKK) den illustration som er her, må ses på, som et slags gennemsnit. Én virksomhed kan godt have samhandel med udlandet på mange mio., men hvis de alle er enkelttransaktioner under DKK, vil denne handel ikke blive registreret i betalingsstatistikken. Det betyder så også, at de ikke har været en del af vores population, som vi har trukket stikprøven fra. De hvide felter udgør således værdien af handelen med tjenester i betalingsstatistikken. Danmarks Nationalbank benytter en opregniongsfaktor for at beregne værdien for hele populationen, også den del, som er farvet i figur 2. Som i figur 2 er værdien af tjenestehandelen i tjenestetællingen de hvide felter i figur 3. Opregningen til hele populationen skal så inkludere værdien af de farvede felter, som er de som ikke dækkes via tjenestetællingen. 5

6 Tjenestetælling Virk Virk Virk Virk n 1 Virk N Værdien af handel i virksomheder som ikke er trukket ud til stikprøven Figur Vedligeholdelse af stikprøven Denne første gang vi har udvalgt stikprøven, har som sagt betalingsstatistikken være den eneste kilde. Efter betalingsstatistikkens bortfald, skal der findes andre kilder, som kan bruges når stikprøven skal vedligeholdes. Vi anser stikprøven, som nogenlunde fast. Det vil sige, de virksomheder, som er blevet udtrukket i cut-off processen skal regne med at blive i stikprøven i lang tid. Det skal også de største af de virksomheder, som er udtrukket i den stratificerede del af stikprøven, mens de mindre virksomheder vil blive udskriftet med mellemrum. Der skal løbende være en kontrol af de virksomheder, som er i stikprøven, om de stadig tilhører de samme strata, fx om deres handel er blevet meget større, meget mindre eller måske helt er faldet bort. Der skal samtidigt løbende være en kontrol af populationen, om der kommer nye virksomheder til eller om der er virksomheder, som har en sådan udvikling i sin handel, at de bør komme med i cut-off delen af stikprøven eller ikke bør være en del af den mere osv. De kilder vi har til rådighed når vi i fremtiden skal vedligeholde stikprøven er momsregistret, udenrigshandel med varer, erhvervsregistret og andre kilder. Den primære kilde vil være momsregistret, hvor der både er oplysninger, som gør det muligt at beregne værdien af import og eksport af varer og en del tjenester. Momsregistret kan ikke hjælpe os med handel med alle typer af tjenester, kun tjenester som i udgangpunktet er momsbelagte. Fx er finansielle tjenester ikke momsbelagte. Det betyder, at populationen af virksomheder, som handler med finansielle tjenester kan blive svær at identificere ud fra momsregistret alene. Vi skal derfor tage i brug andre kilder, som kan give oplysninger om finansielle brancher til hjælp for at kunne identificere denne del af populationen. Vi går i disse dager i gang med at opbygge et system til vedigeholdelse af stikprøven i fremtiden. 6

7 2.2 Opregning fra stikprøve til population Når der skal opregnes fra stikprøve til population, skal sammenhængen mellem stikprøven og populationen være meget klar. Siden vi her i første omgang har valgt at bruge betalingsstatistikken, som en slags facit på vores population af virksomheder, som handler med tjenester, vil betalingsstatistikken selvsagt spille en meget vigtig rolle i opregningen. Når betalingsstatistikken bortfalder bliver det vigtigt at inddrage andre kilder, som kan opfange virksomheder, som handler med tjenester af forskellig art. Disse kilder vil være de samme, der er beskrevet i afsnit om vedligeholdelse af stikprøven. Den enkle måde at opregne på, vil være at sammenligne i) den opregnede værdi af al tjenestehandel virksomhederne i stikprøven har i betalingsstatistikken med ii) den handel, som registreres via tjenestetællingen for de samme virksomheder. Sammenhængen mellem opregnet stikprøveværdi i betalingsstatistikken og opregnet samlet værdi på handel anvendes så på tjenestetællingen til opregning af denne. Dette giver kun en opregningsfaktor for den samlede tjenstehandel. Denne metode kan kaldes metode 1. Metode 1 kan kun benyttes så længe vi har tilgang på betalingsstatistikken. I fremtiden skal der findes en anden metode. Her må der tages udgangspunkt i de kilder, som vil være til rådighed efter, at betalingsstatistikken nedlægges. Denne metode kan kaldes metode 2. Ud fra sammenhengen mellem stikprøven og populationen kan der beregnes en vægt for hver virksomhed. Denne vægt kan så bruges til at vægte den rapporterede handel. For alle virksomheder i, der er udtrukket i cut-off processen er denne vægt lig med 1, hvilket den også er for virksomheder i de stratta hvor alle virksomheder er udtrukket. Det er først når vi kommer til de strata hvor ikke alle virksomheder i strataet er med i stikprøven, at vægten bliver forskellig fra 1. I de strata hvor der er få virksomheder, der er udtrukket skal hver virksomhed dække tjenestehandelen for flere virksomheder end i strata med flere virksomheder udtrukket. Denne metode kan kaldes metode 3. Vi vælger at anvende metode 3. Som det også vil fremgå nedenfor bliver valg af metode til opregning også central i forhold til kvalitetskontroller og fejlsøgning. Metode 3, vil så i fremtiden skulle bruges i sammenhæng med metode 2, mens den nu mens betalingsstatistikken stadig er tilgængelig kan bruges i sammenhæng med metode Tjenesteområdet Der er lavet et spørgeskema til respondenterne, som skal kunne dække hele tjenesteområdet. Som nævnt er der nogle få enkeltpunkter ekstra i spørgeskemaet for at kunne belyse hele betalingsbalancen. Der tilbydes i alt fire forskellige indberetningsformer, tre elektroniske og papir. Papirspørgeskemaet er lavet således, at det kan scannes ind. De tre elektroniske indberetningsformerne er et Excel regneark, en XML-løsning for direkte at kunne trække oplysninger ud fra regnskabssystemerne og internetportalen Virk.dk. Det Excel-spørgeskema, som er lavet, er meget inspireret af det spørgeskema man har lavet i Sverige til deres tjenestetælling Overblik over spørgeskema Spørgeskemaet er delt ind i tre dele, A, B og C. Del A, som omfatter periodens totale indtægter og udgifter til og fra udlandet vedrørende varer og tjenester, sikrer og tydeliggør 7

8 en konsistent opgjort betalingsbalance med hensyn til fordelingen på vare- og tjenestehandel. Del B, som er fordeling på tjenester, belyser tjenestehandelen med udlandet fordelt på lande. Del C, som er overførsler og overdragelse af rettigheder til og fra udlandet, belyser resterende poster på betalingsbalancen (ikke-finansielle transaktioner der ikke falder under handel med varer og tjenester), som ikke i forvejen dækkes af andre kilder. Oversigt over spørgeskema Til grund for udfyldelsen af spørgeskemaet er der udarbejdet en fyldig vejledning, som dækker alle de enkelte punkter i spørgeskemaet. Derudover giver det vigtig information i forhold til begreber og afgrænsninger, landekoder, ordliste mv. Vi har valgt, at spørgeskemaet skal udfyldes i tusinde danske kroner. Det betyder, at alle beløber skal omregnes til danske kroner før de sendes ind til os, ved hjælp af den valutakurs, som bedst afspejler den valutakurs, som var gældende på handelstidspunktet. Danmarks Nationalbanks vekselkurser på rapporteringstidspunktet må gerne bruges. 8

9 2.3.2 Tjenesteområder Den første tjenestepost er varetilknyttede tjenester. Dette har været en svær post, at formulere spørgsmål til og at få virksomheder til at kunne tolke i forhold til sine regnskaber. Posten omhandler i princippet handel med varer, hvorfor de fleste ikke umiddelbart anser det som en tjenestehandel. Vi taler ikke her om udenrigshandel med varer, fordi det er varer, som købes i et udland og sælges videre til et andet uden i mellemtiden at passere en dask grænse (undtaget er varer, som passerer dansk grænse i transit). Tjenesteaspektet i denne post er, den tjeneste de danske virksomheder yder de handelspartnere, som de sælger varerne til, ved at de har sørget for at købe varen i et andet land dette kaldes merchanting tjenesten. Det vi beder virksomhederne om information om, er værdien af de solgte merchantingvarer og disses købsværdi, så beregner Danmarks Statistik selv værdien af merchantingtjenesten. Den næste post er transport. For Danmarks vedkommende er dette en meget stor og vigtig post. Overordnet inddeles transport i transport ad sø, luft, jernbane, vej, indre vandveje, rumtransport, rør- og ledningsført transport samt anden hjælpevirksomhed i forbindelse med transport. Fælles for de fleste af disse transportformer er, at de skal inddeles i persontransport, godstransport og øvrige hjælpetjenester i forbindelse med den pågældende transportform. Den tredje post er en post, der er meget vigtig i betalingsbalancesammenhæng, men som her i tjenestetællingen er en lille post nemlig rejser. I tjenestetællingen spørges der kun om rejseudgifter, som er direkte faktureret virksomheden. Udgifter som ansatte måtte have i forbindelse med rejser i udlandet, som er blevet betalt fx med firmakreditkort, eller som er blevet refunderet skal således ikke med i tjenestetællingen. På eksportsiden bliver det således spurgt om de indtægter, der er blevet direkte faktureret til udenlandske modparter. De resterende rejseudgifter og indtægter dækkes i hovedsag ind af andre kilder. Dette er nærmere beskrevet i afsnittet om rejseposten udenom tjenestetællingen Bygge- og anlægsposten har været svær at komme rundt om. En vigtig grund til det har været, at der er en forskel i kravene til opgørelse mellem ENS95 og betalingsbalancemanualen. Vi har valgt at følge ENS95. Vi har derfor en opdeling af bygge- og anlægsprojekter på nyopførelser samt hovedreparationer og vedligeholdelse. Det er forskel på hvad, som skal defineres som tjenester alt efter om et projekt er en nyopførelse eller hovedreparation, som medfører faste bruttoinvesteringer, eller om projektet er vedligeholdelse, hvor det hele i princippet er tjenester. Vi har valgt at lave to forskellige spørgeskemaer et til generelle virksomheder og et til forsikringsvirksomheder eller andre virksomheder, som handler med forsikringer og pensioner. Skemaerne er helt ens på nær de spørgsmål, som drejer sig om forsikring. Forskellen mellem de to er, at præmier og erstatninger indgår i de samme spørgsmål i det generelle skema, mens det for forsikringsselskaber o.a. er opdelt på forsikringer og præmier. Herudover får forsikringsselskaberne også spørgsmål om genforsikring. Finansielle tjenester omfatter finansiel formidling og hjælpetjenester. Dette er kun de tjenester, som finder sted i forbindelse med finansielle transaktioner. Det er ikke renteindtægter eller -udgifter og andre finansielle udgifter og indtægter, der skal med her, kun det som kommer ind under tjenester. Den anden stikprøveundersøgelse, som ligger i Danmarks Nationalbank omhandler de finansielle transaktioner. 9

10 Af øvrige tjenesteområder, som dækkes ind via tjenestetællingen er; data- og informationstjenester, brug af licenser og andre rettigheder, audiovisuelle tjenester og øvrige forretningstjenester, som stort set dækkes de resterende tjenester Rejseposten udenom tjenestetællingen Kun en lille del af tjenesteposten rejser kan dækkes ind af den nye tjenestetælling. Nogle eksisterende undersøgelser er blevet ændret således, at de nye krav til rejseposten i forordningen kan dækkes ind, samt at nye undersøgelser er sat i gang. I tabel 1 gives et overblik over, hvordan rejseposten skal dækkes ind. Tabel 1 kilder til rejseposten udenom tjenestetællingen Rejser Import Eksport Forretningsrejser - sæson, pendlere Undersøgelse af ferie og forretn.rejser Forbrugsundersøgelsen - andet Undersøgelse af ferie og forretn.rejser Forbrugsundersøgelsen Overnatningsstatistik Døgnforbrugsundersøgelse Undersøgelse endagsrejsende Arbejdsgiveroplysninger Overnatningsstatistik Døgnforbrugsundersøgelse Undersøgelse endagsrejsende Ferierejser - helse Undersøgelse af ferie og forretn.rejser Andre kilder - uddannelse Undersøgelse af ferie og forretn.rejser Andre kilder - andet Undersøgelse af ferie og forretn.rejser Forbrugsundersøgelsen Andre kilder Forbrugsundersøgelsen Andre kilder Overnatningsstatistik Døgnforbrugsundersøgelse Undersøgelse endagsrejsende Importen på rejsekontoen dækkes i stor grad af en undersøgelse, som ligger i Danmarks Statistik af ferie- og forretningsrejser. I undersøgelsen ringes danskere op og bliver adspurgt om sine rejser de seneste tre måneder af længere varighed, og deres endagsrejser den seneste måned. Undersøgelsen har eksisteret i flere år, men er nu blevet tilpasset, således at de nye krav til rejseposten kan dækkes ind. En række andre kilder anvendes til at dække uddannelsessøgende i udlandet ind og andet, som ikke kan fanges igennem undersøgelsen af ferie- og forretningsrejser sammen med den nye tjenestetælling. Eksporten på rejsekontoen dækkes i stort omfang af overnatningsstatistikken, som ligger i Danmarks Statistik. Denne kombineres med en undersøgelse af overnattende turisters døgnforbrug i Danmark, som Danmarks Statistik gennemfører i samarbejde med Danmarks Turistråd. Eksporten til rejsende, som ikke overnatter i Danmarks endagsrejsende dækkes ind via interviews ved grænseoverganger, som færger, lufthavner og vejoverganger. Eksporten til uddannelsessøgende dækkes ind via en kombination af flere kilder, blandt andet forbrugsundersøgelsen og informationer fra universiteter og andre læresteder. 10

11 2.4 Udnyttelse af andre kilder (moms, udenrigshandel med varer) De tal som Danmarks Statistik modtager i forbindelse med udsendelsen af spørgeskemaerne til respondenterne skal kontrolleres for fejl og mangler. I den forbindelse skal der udarbejdes et system for sammenligning af de indkomne data med andre kilder og et system for fejlsøgning af de indkomne data. Den kundskab, som er oparbejdet i forbindelse med opgørelsen af udenrigshandel med varer vil i stor grad udnyttes i planlægningen af den nye tælling af udenrigshandel med tjenester. I forbindelse med udarbejdelsen af udenrigshandel med varer foregår der en kontrol af momsoplysningerne, som også er nyttige i forbindelse med udarbejdelsen af udenrigshandel med tjenester. Både udenrigshandel med varer og momsregistret vil i fremtiden bruges til kvalitetskontrol af de indsamlede oplysninger om udenrigshandel med tjenester. Disse kilder vil også være vigtige i forhold til at identificere population, samt til opregninger fra stikprøve til population Kvalitetskontrol Den kvalitetskontrol, som skal ske i forhold til andre kilder, går ud på at sammenligne de indsamlede oplysninger om udenrigshandel med tjenester vi får via tjenestetællingen med et estimat for handel med tjenester, baseret på momsoplysninger og udenrigshandel med varer (intrastat og extrastat). Selve sammenligningen vil foregå på virksomhedsniveau, hvor indberetninger til tjenestetællingen sammenlignes med momsoplysninger kombineret med indberetninger til intrastat og extrastat. Beregningen af den estimerede import og eksport af tjenester er vist i ligning (1) og (2). Lad A i = Estimeret tjenesteimport A e = Estimeret tjenesteeksport B i = Indberettet tjenesteimport til tjenestetællingen B e = Indberettet tjenesteeksport til tjenestetællingen D i = Intrastat import E i = Extrastat import E e = Extrastat eksport M 1 = Moms ved varekøb, samt ved køb af visse tjenester i udlandet M 2 = Værdien af varer og tjenester, som sælges momsfrit til udlandet, bortset fra varesalg til andre EU-lande (1) A i = M 1 * 4 (D i + E i ) (2) A e = M 2 E e Tjenesteimporten beregnes ved, at man fra momsregistret har oplysninger om den samlede import beregnet ud fra oplysninger om moms på varekøb og tjenester købt i udlandet. Fra dette trækkes så den samlede import af varer for at få et estimat på importen af tjenester fra udlandet. Tjenesteeksporten beregnes ved, at man fra momsregistret har oplysninger om værdien af varer og tjenester, som kan sælges momsfrit i udlandet undtaget varer solgt indenfor EU. Fra dette trækkes eksporten af varer udenfor EU for at få et estimat på tjenesteeksporten. 11

12 Den stikprøvebaserede tjenestetælling omfatter virksomheder af alle størrelser, også ganske små virksomheder. Det er derfor vigtigt at undersøge de indkomne data på en sådan måde, at de virksomheder, som også betyder mest i den store sammenhæng eller, at de fejl vi bruger tid til på at studere også er de fejl, som betyder noget i en større sammenhæng. Dette kunne løses ved at studere både de relative og de absolutte forskelle. Vi kan ikke nøjes med blot at se på de absolutte forskelle, specielt også fordi vi har valgt at underrepræsentere små virksomheder i stikprøven. Ser man kun på de absolutte forskelle risikerer man at reducere eller helt fjerne de små virksomheders bidrag til det samlede resultat. Dette ville være et stort problem, da små virksomheder har et andet handelsmønster, både med hensyn til tjenestesammensætning og landefordeling end større virksomheder har. Vi vælger at vægte de absolutte forskelle med de samme vægte, som virksomhedens generelle oplysninger skal vægtes med i opregningen til populationen. På denne måde får vi taget hensyn til hvilken betydning den enkelte virksomhed, eller de forskelle vi finder mellem kilderne, har på offentliggørelsesniveau. De absolutte forskelle beregnes i (3), mens de vægtede forskelle beregnes i (4). F a i = Absolutte forskelle mellem estimeret og indberettet tjenesteimport F a e = Absolutte forskelle mellem estimeret og indberettet tjenesteeksport F v i = Vægtede forskelle mellem estimeret og indberettet tjenesteimport F v e = Vægtede forskelle mellem estimeret og indberettet tjenesteeksport v i = Vægte som bruges ved opregning fra stikprøve til population (3) F i a = A i B i F e a = A e B e (4) F i v = F i a * v i F e v = F e a * v i Nogle af de forskelle, som opstår skyldes manglende og eller forkerte indberetninger til tjenestetællingen eller til en af de andre kilder der bruges i sammenligning. Udover mangelfuld indberetning til de forskellige kilder, eksisterer der velkendte, legitime årsager til forskelle mellem oplysninger, som kan kaldes begrebsmæssige forskelle. En begrebsmæssig forskel er en naturlig forskel, som fremkommer på grund af de forskellige måder man opgør og indsamler data til de forskellige kilder. De indberettede oplysninger om udenrigshandel med tjenester skal således begrebskorrigeres i forhold til de kilder de bliver sammenlignet med. Et eksempel på en begrebsmæssig korrektion er de finansielle tjenester, som ikke er momspligtige og dermed ikke en del af momsoplysningerne. Når de begrebsmæssige korrektioner er foretaget, beregnes de absolutte og vægtede forskelle, som vist i (3) og (4). På baggrund af disse forskelle dannes en kvalitetskode, som viser hvor store forskelle der er, samt mulige årsager til forskellene. Dette danner udgangspunkt for en retteproces. Statistisk kontrol og retning af de indsamlede oplysninger om udenrigshandel med tjenester foretages af Danmarks Statistik. Andre kilder (momsoplysninger, intrastat og extrastat) kontrolleres af Danmarks Statistik, mens selve fejlretningen skal ske i tæt samarbejde med Told & Skat, som står for indsamling af disse data. Som nævnt, er der oparbejdet stor kundskab, om sammenhænge mellem momsoplysninger og handel med varer i forbindelse med opgørelsen af udenrigshandel med varer. I 12

13 planlægningen af kvalitetskontrollen af de indsamlede oplysninger om udenrigshandel med tjenester skal denne kundskab anvendes. Især vil erfaringer med hensyn til kontrol af momsoplysninger udnyttes. De momsoplysninger vi vil gøre brug af, er nogle der ikke i forvejen kontrolleres i Danmarks Statistik. Kontrol af tjenesteoplysninger er idet hele taget en større udfordring fordi forskellige institutioner og ikke mindst de enkelte virksomheder ofte arbejder med forskellige definitioner af tjenester. I den kommende periode skal vi altså ikke kun arbejde på at få et højt kvalitetsniveau på indberetningerne til tjenestetællingen, men også til andre kilder, specielt til momsregistret. Det er derfor en stor fordel at vi har et overlap i det første halve år, hvor vi både har den nye tælling af udenrigshandel med tjenester og Danmarks Nationalbanks betalingsstatistik. I det første halve år vil vi således kunne anvende både oplysninger om handel med tjenester fra betalingsstatistikken og fra den nye tjenestetælling. I forbindelse med kvalitetskontrol vil betalingsstatistikken bruges på lige fod med de andre kilder i overgangsperioden. Absolutte og vægtede forskelle vil blive beregnet og disse forskelle vil bidrage til kvalitetskoden på samme måde som andre kilder. Betalingsstatistikken har til en stor grad samme begrebsmæssige konstruktion, som den nye tjenestetælling. Derfor har vi ikke så mange begrebsmæssige forskelle i forhold til betalingsstatistikken (og i givet fald er de meget klart defineret), med undtagelse af betalinger under DKK, som er tærskelværdien for indberetninger til Nationalbanken. Initialt vil betalingsstatistikken være af afgørende betydning for kvalitetskontrol af de indsamlede oplysninger og for færdiggørelse af systemet for kvalitetskontrol. Betalingsstatistikken kan også bidrage til kontrol af andre kilder. På den måde kan den både bidrage til forbedring af indberetningskvalitet til betalingsbalance og indberetningskvalitet til andre kilder. Det er meget vigtigt effektivt at udnytte overlapsperioden, fordi estimerede tjenester er den eneste sammenligningsmulighed fra januar Nedenstående figur giver en oversigt over de elementer, som indgår i kvalitetskontrollen. Figur 1: Kvalitetskontrol Momsregister Udenrigshandel med varer Estimeret tjenestehandel Indberettet tjenestehandel Betalingsstatistik Kvalitetskontrol: => Absolutte forskelle => Relative forskelle => Kvalitetskode => Fejlretning 13

14 2.4.2 Fejlsøgning Et system til fejlsøgnin skal sørge for tilstrækkelig pålidelige resultater. Skal man levere en aktuel statistik, skal fejlsøgningssystemet kunne finde fejl hurtigt. I denne sammenhæng, er det vigtigt, at det manuelle arbejde med at finde fejl minimeres. Det er også vigtig, at man indretter fejlsøgningsprocessen således, at man finder de største fejl, de som betyder mest på offentliggøresesniveau, hurtigst muligt. Det er samtidigt vigtigt, at man ikke laver nye fejl i forsøget på at rette fejl, eller at man kommer til at rette tal, som rent faktisk var gode nok. Der er to overordnede typer fejl vi søger; absolutte og sandsynlige fejl. Absolutte fejl er sammenhænge, som ikke kan forekomme, som kan betegnes som sikre fejl. Denne type fejl kan vi finde på mikroniveau. Sandsynlige fejl handler om forekomster, som man ud fra historiske eller andre erfaringer kan sige ikke er særlig sandsynlige. Den metode vi gennemgående vil andvende for at finde fejl i fejlsøgningssystemet til tjenestetællingen er den såkaldte HB-metoden (Hidiroglou-Berthelot metoden). Denne metode er en statistisk baseret fejlsøgningsprocedure. Metoden kan bruges til at sammenligne værdien i indeværende periode med foregående. Man kan så vælge et niveau for afvigelser, hvor man vil undersøge tingene nærmere eller ej. Man kan således vælge hvor stor en andel af outliers der udvælges i fejlsøgningsprocessen og man kan vælge hvor stor vægt der skal lægges på større enheder i forhold til små. Proceduren kan kun bruges til at finde fejl, ikke rette fejl. På samme måde, som for kvalitetskontrolsystemet, har vi også for fejlsøgningssystemet valgt at arbejde med tal, som er vægtet med den vægt virksomheden har i selve opregningen fra stikprøve til population. Der vil være fire forskellige sammenhænge, som undersøges i fejlsøgningsprocessen. På virksomhedsniveau vil der være flere sammenligninger hvor HB-metoden anvendes og hvor der automatisk vil genereres lister af virksomheder, som skal undersøges nærmere. De fire niveaer er: 1. Virksomheden vs. eget stratum sammensætning Her ses der på enkelttjenester eller tjenestegrupper i forhold til de samme tjenester i denne periode for det stratum (eller branche) virksomheden tilhører. 2. Virksomheden vs. eget stratum udvikling Her ses på på enkelttjenester eller tjenestegruppers udvikling for en virksomhed i forhold til udvikling i de samme tjenester for det stratum (eller branche) virksomheden tilhører. 3. Virksomheden vs. egen fortid Her ses på enkelttjenester eller grupper af tjenester og udviklingen heri for den enkelte virksomhed. 4. Virksomheden vs. egen fortid tjenesteandel Her beregnes tjenesteandelen i forhold til den samlede handel for virksomheden. Denne sammenlignes med tjenesteandelen i virksomheden i tidligere perioder. Indenfor hver af disse fire niveauer kan der vælges forskellige aggregeringsniveauer at sammenligne på. 14

15 3. Generel indarbejdelse af nye kilder i betalingsbalancen Det beregningssystem, som i dag ligger til grund for beregningen af den danske betalingsbalances løbende poster, bygger på en række processer, som alle er programmeret i SAS. De grundlæggende ideer fra dette system vil også anvendes i fremtiden, men med de nye kilder, som bliver tilgængelige, kræves der enkelte ændringer til systemet. Det nye system for beregning af betalingsbalancens løbende poster skal være i drift fra og med januar Ændringerne skyldes udover nye datakilder også nye krav til output og generelle forbedringer af systemet. 3.1 Systemet i dag Systemet for beregning af betalingsbalancen kaldes internt for Tromlen. Input til systemet er alle de data, der indgår i den endelige betalingsbalance. Figur 4 giver et overblik over systemet for beregning af betalingsbalancen, som det er i dag. Input fra momsstatistikken, udenrigshandel med varer, betalingsstatistikken og diverse andre kilder i Danmarks Statistik, som fx rederistatistikken og offentlige finanser bruges i dag i beregningen af betalingsbalancens løbende poster. Figur 4 Oversigt over betalingsbalancesystemet indtil januar Nøgler Input Momsstatistik Udenrigshandel med varer Andre kilder Nationalbankens betalingsstatistik Beregninger SAS Omdannelse Kilder Indikatorer Tromlen Proces 3 Korrektion Tromlen Proces 2 Kategori Ændring af koder Tromlen Proces 1 Værdier Ikke geografisk opdelt fortsættes.. Output International BOP ROW konto Nøglerne i betalingsbalancesystemet er faste input, der beskriver og kontrollerer, hvordan hvert enkelt input skal behandles. Her foretages fx alle beregninger, hvor beregningsnøglen fortæller præcist, hvordan de forskellige input skal beregnes. 15

16 Den første proces, der køres i tromlen, kaldes proces 3. Proces 3 danner et datasæt ud fra input og nøgler, der er opgjort på månedsbasis og på et detaljeringsniveau i transaktionstyper, der gør det muligt at imødekomme alle krav til de statistiske opgørelser. Samtidig knyttes der altid en kilde til hver transaktion, så man kan følge den tilbage til, den kilde transaktionen kommer fra. I proces 3 anvendes tre nøgler: beregningsnøglen, kildenøglen og indikatornøglen. I beregningsnøglen foretages beregninger, hvis man for eksempel har to tal for skat, der skal lægges sammen. Beregningerne er indtastet i omvendt polsk notation. I kildenøglen angives hvilke dele, der skal være med hvor i de forskellige statistiske opgørelser. Mange tal fås kun på kvartals- eller årsbasis. Hvis dette er tilfældet vil proces 3 automatisk fordele data på måneder med lige store beløb hver måned. Hvis der ikke foreligger data for en variabel, for den periode man vil opgøre betalingsbalancen på beregningstidspunktet, vil tromlen automatisk bruge sidst kendte tal. Man kan alternativt angive en anden kilde i indikatornøglen, som tromlen skal bruge, indtil den mest relevante kilde foreligger. Man kan fx først få de relevante data fra Rederistatistikken et år efter, at man skal bruge dem. Derfor har man på dette område valgt at fremskrive tal for rederierne ved hjælp af betalingsstatistikken. I proces 2 udregnes eventuelle differencer mellem den udregnede betalingsbalance fra proces 3 og betalingsstatistikken. I proces 1 omkodes disse differencer. For at imødekomme de stigende statistikkrav, er der lavet en udbygning af Tromlen, som skal danne en geografisk fordeling af betalingsbalancen. Denne del af processen køres først efter den ikke-landefordelte betalingsbalance er dannet, og den benytter blandt andet output fra denne. Nogle af de kilder, som indgår, som input, har allerede en landefordeling. Landefordelingen for disse kilder indlæses, mens der for de resterende kilder anvendes en fordelingsnøgle. Tal for udenrigshandel med varer leveres med en landefordeling. For tjenestedelen laves forholdstal på de forskellige lande ud fra inputfilen med betalingsstatistikken fra Danmarks Nationalbank. 16

17 Figur 5 System til geografisk fordeling i det nuværende betalingsbalancesystem. Input Udenrigshandel med varer Lande Betalingsstatistik Lande Rejser Lande Fragt Lande Nøgler SAS Lande koder % Fordelingsnøgle Fortsat Værdier uden geogr. fordeling SAS Procent *værdier Output, geografisk fordelt International BOP Programmet danner i første omgang en geografisk fordeling på det mest detaljerede niveau, dvs. på alle lande, hvorefter en yderligere nøgle samler landene i de grupperinger, man har brug for til de enkelte leverancer. 3.2 Systemet i fremtiden Der er en betydelig del af det nuværende betalingsbalancesystem, som vil blive overflødigt i fremtiden. Af figur 6 ses hvilke dele, der vil blive genbrugt i det nye system. De dele som ikke genbruges er krydset ud. Det vil ikke længere være nødvendigt at have proces 1 og 2, idet vi ikke længere har mulighed for at afstemme med betalingsstatistikken. Derfor er både disse processer og de tilhørende nøgler streget over i figuren. 17

18 Figur 6 Genbrug af processer i det nye system. Input Input Moms Udenrigshand el med varer Andre kilder Betalings Statistik Udenrigshandel, varer lande Betalingsstat. Lande Rejser Lande Fragt Lande SAS omdannelse Keys Keys Beregninger Kilder Tromlen Proces 3 SAS Lande koder Indikatorer Korrektioner Tromlen Proces 2 Ford. nøgle Kategori Ændre koder Tromlen Proces 1 Værdier uden ford. SAS Procent * Værdier Output Output International BOP ROW konto International BOP En væsentlig forbedring i det fremtidige system er, at vi ikke skal estimere os frem til landefordelingen, men at vi har landefordelingen med fra starten af. Dette betyder, at man kun skal køre et system, nemlig Tromlen. Samtidig vil den geografiske fordeling være forbedret, da landekoderne i næsten alle tilfælde kommer direkte fra input. I visse tilfælde, som fx for løn, kender vi kun landefordelingen for ca. halvdelen af inputtet. I disse tilfælde estimeres landefordelingen på grundlag af de oplysninger, som er landefordelt. Bortfaldet af betalingsstatistikken fra 2005 betyder, at vi skal have alle de input vi har benyttet fra denne kilde et andet sted fra. I figur 6 er også betalingsstatistikken streget ud som kilde, mens de nye kilder kan ses markeret med gråt i figur 7. Et af disse nye input er den nye tjenestetælling. Herudover er der ved at blive lavet nye undersøgelser til rejseposten, som vil give relativt detaljerede data omkring både forretningsrejser og private rejser. Vi har ligeledes måttet finde nye kilder til bl.a. løn, skat og pension samt andre løbende overførsler. Endelig skal Danmarks Nationalbank stadig stå for en del af betalingsbalancens løbende poster, idet de er skal levere data om formueindkomster. 18

19 Figur 7 Det fremtidige betalingsbalancesystem Input Moms Udenrigshandel med varer Rederi statistik Rejser Andre Aflønning National Bank Formueindkomst Udenrigshandel med tjenester SAS - omdannelse Nøgler CIF/FOB Korrektion Nøgler Beregninger Forsikring Korrektion Tromlen (Proces 3) Kilder Lande koder Indikatorer Output International BOP ROW konto Alle input kommer ind i Tromlen som SAS filer, tabulatorseparerede filer eller via en intern database. Tre af nøglerne fra det nuværende system, genbruges i det nye, nemlig beregningsnøglen, kildenøglen og indikatornøglen. Nøglerne er dog tilpasset til det nye input og til at landefordelingen er med fra starten. For at man fx ikke skal skrive den samme beregning for hver enkelt landekode, er der lavet en makro for landekoder. Så vil systemet automatisk lave udregningen for alle de lande, hvor der er input. Der vil desuden være nogle nye nøgler, hvor tjenesteelementet bl.a. beregnes for forsikring ud fra diverse forsikringsinput og hvor udenrigshandelsstatistikken med varer tilpasses for CIB og FOB værdier. Herudover vil der være en nøgle til at fordele input på lande, hvis der ikke er nogen landekode fra starten af, og der vil være et tjek af alle de landekoder, der allerede er på input. Landekoder og input samles til sidst i de forskellige grupperinger, der skal bruges ved levering af data til Eurostat, OECD og det som skal bruges til udgivelser af betalingsbalancens løbende poster og Nationalregnskabets ROW konto. 19

20 4. Opsummering Når betalingsstatistikken nedlægges fra 1. januar 2005, skal der ligge et nyt system klart til at beregne betalingsbalancens løbende poster for Danmark. Betalingsstatistikken opgørelse af tjenester erstattes primært af en stikprøveundersøgelse af udenrigshandel med tjenester for at dække databehovet til betalingsbalancens opgørelse af løbende poster. Til undersøgelsen skal omkring 1700 virksomheder på måneds eller kvartalsbasis indberette sin handel med tjenester til Danmarks Statistik. Undersøgelsen er gået i gang fra og med juli måned Dette giver mulighed for overlap med betalingsstatistikken og en god mulighed for at få klarhed over hvilken betydning de nye datakilder har på opgørelsen af betalingsbalancens løbende poster. Den første offentliggørelse af betalingsbalancens løbende poster, som vil ske på grundlag af de nye datakilder, er for 4. kvartal 2004 i marts

Tjenesteundersøgelse - forsikringsselskaber og pensionskasser

Tjenesteundersøgelse - forsikringsselskaber og pensionskasser Ændringer til adressen skrives i bemærkningsfeltet på sidste side i hæftet Tjenesteundersøgelse - forsikringsselskaber og pensionskasser Vejledning Betalingsbalancen skal registrere alle transaktioner

Læs mere

Tjenesteundersøgelse 1814-01 B

Tjenesteundersøgelse 1814-01 B Ændringer til adressen skrives i bemærkningsfeltet på sidste side i hæftet Tjenesteundersøgelse Vejledning Betalingsbalancen skal registrere alle transaktioner mellem Danmark og Danmarks Statistiks ansvar

Læs mere

Handler du med udlandet?

Handler du med udlandet? Handler du med udlandet? Fakta om momspakken Sidste år vedtog EU et direktiv, den såkaldte Momspakke, som fra 1. januar i år har ændret den måde, din virksomhed skal håndtere og rapportere moms, hvis I

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

FAQ Udenrigshandel med tjenester

FAQ Udenrigshandel med tjenester FAQ Udenrigshandel med tjenester INDHOLD Generelt... 2 Varer som ikke passerer grænsen til Danmark... 3 Fakturering... 4 Kreditnota... 5 Transport... 6 Rejser... 7 Forsikringer... 8 Bygge- og Anlæg...

Læs mere

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013 Sammenfatning Færre flypassagerer Flere overnattende gæster Flere overnatninger Figur 1. Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober

Læs mere

Foreløbigt nationalregnskab

Foreløbigt nationalregnskab og betalingsbalance 223 Foreløbigt nationalregnskab De foreløbige årlige nationalregnskaber giver et samlet billede af den kortsigtede økonomiske udvikling inden for rammerne af et system af sammenhængende

Læs mere

Vejledning i udtræk af input-output data fra Statistikbanken

Vejledning i udtræk af input-output data fra Statistikbanken - 1 - Vejledning i udtræk af input-output data fra Statistikbanken Introduktion Input-output tabellerne er konsistente med nationalregnskabet og udarbejdes i tilknytning hertil. De opdateres årligt i december

Læs mere

Mamut Kundskabsserie Intrastatregistrering og rapportering

Mamut Kundskabsserie Intrastatregistrering og rapportering [Type text] Mamut Business Software Mamut Kundskabsserie Intrastatregistrering og rapportering 1 Intrastatregistrering og rapportering Indhold Intrastat... 3 Indstillinger for Intrastat... 4 Intrastatregistrering...

Læs mere

Betalingsbalancen 2008:1. Betalingsbalancen

Betalingsbalancen 2008:1. Betalingsbalancen Betalingsbalancen 2008:1 Betalingsbalancen 2006 1. Indledning Ny statistik Del af nationalregnskabet Tidligere opgørelser Spejlstatistik Foreløbige tal Denne publikation indeholder nye tal for Grønlands

Læs mere

8 Detailomsætningsindekset

8 Detailomsætningsindekset 85 8 Detailomsætningsindekset 8.1 Grundlæggende information om indekset 8.1.1 Navn Detailomsætningsindekset. Der offentliggøres indeks for udviklingen i detailhandlen i alt samt for de tre hovedgrupper

Læs mere

4. Vægtgrundlag. 4.1 Dækning af varer og tjenester

4. Vægtgrundlag. 4.1 Dækning af varer og tjenester 25 4. Vægtgrundlag Vægtgrundlaget i forbrugerprisindekset opgøres på grundlag af husholdningernes udgifter til forbrug af varer og tjenester. Det anvendes ved sammenvejning af basisindeksene til prisindeks

Læs mere

Udenrigshandel med Fly og Helikoptere i udenlandske

Udenrigshandel med Fly og Helikoptere i udenlandske Maj 2016 Udenrigshandel med Fly og Helikoptere i udenlandske registre 1. INTRODUKTION... 2 2. UDENRIGSHANDEL MED FLY OG HELIKOPTERE I UDENLANDSKE REGISTRE... 2 2.1. HVEM SKAL INDBERETTE?... 2 2.2. HVAD

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

N O T AT 26. februar 2015

N O T AT 26. februar 2015 N O T AT 26. februar 2015 Klima og energiøkonomi. Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Industri og Danmarks Statistik udført

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

Danmark har vundet markedsandele

Danmark har vundet markedsandele Analysepapir 15. april 2013 Analysens hovedpointer Udviklingen i danske markedsandele peger i retningen af, at Danmark klarer sig godt i den internationale konkurrence. Mens markedsandelen i løbende priser

Læs mere

INDHOLD INDLEDNING... 2 VIGTIGE BEGREBER OG AFGRÆNSNINGER... 3 FORDELING PÅ TJENESTER...

INDHOLD INDLEDNING... 2 VIGTIGE BEGREBER OG AFGRÆNSNINGER... 3 FORDELING PÅ TJENESTER... INDHOLD INDLEDNING... 2 VIGTIGE BEGREBER OG AFGRÆNSNINGER... 3 FORDELING PÅ TJENESTER... 4 200. VARETILKNYTTEDE TJENESTER... 4 201. TRANSPORTTJENESTER... 4 SØTRANSPORT... 4 LUFTTRANSPORT... 5 JERNBANETRANSPORT...

Læs mere

Forskelle mellem Dansk Arbejdsgiverforenings KonjunkturStatistik og Danmarks Statistiks Lønindeks for den private sektor

Forskelle mellem Dansk Arbejdsgiverforenings KonjunkturStatistik og Danmarks Statistiks Lønindeks for den private sektor 6. december 2013 UWP/MIE (DA) Løn og fravær Forskelle mellem Dansk Arbejdsgiverforenings KonjunkturStatistik og Danmarks Statistiks Lønindeks for den private sektor Til Kontaktudvalg for løn- og fraværsstatistik

Læs mere

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE Til Social- og Integrationsministeriet Dokumenttype Vejledning til kommuneværktøj Dato Februar 2011 VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE INDLEDNING

Læs mere

Fokuspanel Register over ejere af nedgravede ledninger. Oktober 2003

Fokuspanel Register over ejere af nedgravede ledninger. Oktober 2003 Fokuspanel Register over ejere af nedgravede ledninger Oktober 2003 Fokuspanel Register over ejere af nedgravede ledninger Oktober 2003 Indhold Side 1. Resumé... 1 2. Undersøgelsens resultater... 6 2.1

Læs mere

Vejledning i brugen af økonomiportalen for menighedsråd 2009. www.skema.brandsoft.dk Indhold

Vejledning i brugen af økonomiportalen for menighedsråd 2009. www.skema.brandsoft.dk Indhold Vejledning i brugen af økonomiportalen for menighedsråd 2009. www.skema.brandsoft.dk Indhold Køreplan for indberetning af regnskab og budget til provstiet.... 2 Hvordan indberettes regnskab 2008 og budget

Læs mere

Udenrigshandel med Skibe, Fly og Helikoptere

Udenrigshandel med Skibe, Fly og Helikoptere Maj 2016 Udenrigshandel med Skibe, Fly og Helikoptere 1. INTRODUKTION... 2 2. SKIBE, FLY OG HELIKOPTERE I DANSKE REGISTRE... 2 2.1. HVEM SKAL INDBERETTE?... 2 2.2. HVAD SKAL INDBERETTES?... 2 2.3. HVORDAN

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Dansk udenrigshandel står stærkt

Dansk udenrigshandel står stærkt Hovedpointer Dansk udenrigshandel klarer sig godt, hvilket blandt andet afspejler sig i et solidt overskud på betalingsbalancen og handelsbalancen. En dekomponering af betalingsbalancen viser, at en stor

Læs mere

Meddelelser. 1. Nationalregnskabets november version. 2. Skybrud i juli 2011. Danmarks Statistik, Økonomisk Statistik 28. november 2011 PUD/- Akt.nr.

Meddelelser. 1. Nationalregnskabets november version. 2. Skybrud i juli 2011. Danmarks Statistik, Økonomisk Statistik 28. november 2011 PUD/- Akt.nr. Danmarks Statistik, Økonomisk Statistik 28. november 2011 PUD/- Akt.nr. Til mødet i Brugerudvalget for Økonomisk Statistik, pkt. 2 Meddelelser 1. Nationalregnskabets november version Den 15. september

Læs mere

Markedsfordeling for salg af bøger i Danmark Et ikke-afslutteligt notat

Markedsfordeling for salg af bøger i Danmark Et ikke-afslutteligt notat Markedsfordeling for salg af bøger i Danmark Et ikke-afslutteligt notat Indhold: Om notatet... 1 Indledning... 2 Bogbarometret... 4 2008-9... 4 Forlagenes salg fordelt på salgskanaler ifl. Bogbarometret

Læs mere

Forbedring af udenrigshandels- og betalingsbalancestatistikken

Forbedring af udenrigshandels- og betalingsbalancestatistikken Rapport om Forbedring af udenrigshandels- og betalingsbalancestatistikken Afgivet til Økonomiministeren den 30. juni 2000 Udenrigshandel Juni 2000 Forord På finansloven for 1999 blev Danmarks Statistik

Læs mere

Grundnotat om. Notatet sendes til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Skatteudvalg

Grundnotat om. Notatet sendes til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Skatteudvalg Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0147 Bilag 2 Offentligt Notat SKATTEMINISTERIET Departementet Skatte- og Afgiftsadministration 17. april 2008 8. april 2008 J.nr. 2008-251-0070 Grundnotat om Europa-Kommissionens

Læs mere

NOTAT 30. juni Klima og energiøkonomi. Side 1

NOTAT 30. juni Klima og energiøkonomi. Side 1 NOTAT 30. juni 2015 Klima og energiøkonomi. Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Industri og Danmarks Statistik udført et pilotprojekt

Læs mere

Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet

Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling 24. juni 2010 Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet Med udgivelsen af kvartalsvise finansielle sektorkonti i januar 2010 er

Læs mere

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 Formål Kun det uregelmæssige fravær belyses Formålet med FraværsStatistikken er at belyse mønstre i fraværets sammensætning og udvikling indenfor DA-området.

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Vejledning i brugen af økonomiportalen 2010 Indhold

Vejledning i brugen af økonomiportalen 2010 Indhold Vejledning i brugen af økonomiportalen 2010 Indhold Køreplan for indberetning af regnskab og budget til provstiet.... 2 Hvordan indberettes regnskab 2010?... 2 Hvor kan jeg få hjælp.... 3 Kontrol af data

Læs mere

Statistikdokumentation for Detailomsætningen af økologiske fødevarer 2014

Statistikdokumentation for Detailomsætningen af økologiske fødevarer 2014 Statistikdokumentation for Detailomsætningen af økologiske fødevarer 2014 1 / 10 1 Indledning Formålet med statistikken 'Detailomsætningen af økologiske fødevarer' er at belyse omfanget og sammensætningen

Læs mere

7. Udenrigshandel og betalingsbalance

7. Udenrigshandel og betalingsbalance 7. Udenrigshandel og betalingsbalance Vækst i verdenshandel Vækst i verdenshandel større end gns vækst i BNP liberalisering af verdenshandel begrænsning i handelshindringer valutarestriktioner ophævet

Læs mere

Statistikdokumentation for Udenrigshandel med tjenester kvartal

Statistikdokumentation for Udenrigshandel med tjenester kvartal Statistikdokumentation for Udenrigshandel med tjenester 2016 3. kvartal 1 / 11 1 Indledning Formålet med statistikken er at belyse samhandel (import og eksport) med tjenesteydelser med andre lande, både

Læs mere

Betragtes det samlede antal modtagere (inkl. herboende), har der været følgende tendenser:

Betragtes det samlede antal modtagere (inkl. herboende), har der været følgende tendenser: Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 89 Offentligt Notat 4. december 2015 J.nr. 15-2366409 Person og Pension khk Børnecheck til vandrende arbejdstagere 2008-2013 I det følgende

Læs mere

Turisme. Flypassagerstatistik 1. halvår 2006-2010 2010:3. Sammenfatning

Turisme. Flypassagerstatistik 1. halvår 2006-2010 2010:3. Sammenfatning Turisme 21:3 Flypassagerstatistik 1. halvår 26-21 Sammenfatning Nye tal Færre flypassagerturister i 1.halvår 21 Hermed offentliggøres tallene for flypassagertrafik. Publikationen indeholder et estimat

Læs mere

Statistikdokumentation for ØMU-gæld og ØMU-saldo i Danmark samt offentligt underskud og gæld i EU 2013

Statistikdokumentation for ØMU-gæld og ØMU-saldo i Danmark samt offentligt underskud og gæld i EU 2013 Statistikdokumentation for ØMU-gæld og ØMU-saldo i Danmark samt offentligt underskud og gæld i EU 2013 1 / 11 1 Indledning ØMU-gæld og ØMU-saldo opgøres som et led i proceduren vedrørende uforholdsmæssigt

Læs mere

7. Udenrigshandel og betalingsbalance

7. Udenrigshandel og betalingsbalance 7. Udenrigshandel og betalingsbalance Vækst i verdenshandel Vækst i verdenshandel større end gns vækst i BNP liberalisering af verdenshandel begrænsning i handelshindringer valutarestriktioner ophævet

Læs mere

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Dansk eksport når ikke så langt ud i verden som eksporten fra mange

Læs mere

Hvad er dansk industri i statistikkerne?

Hvad er dansk industri i statistikkerne? Hvad er dansk industri i statistikkerne? Ingeborg Vind, Konjunkturstatistik Kontaktudvalg for industristatistik, 20. nov. 2014 Hvornår er noget dansk? Svar 1 Grænseprincip/territorium Det foregår i Danmark

Læs mere

I DSM omtales dette som Intrastat rapportering. Kundens eller leverandørens landekode Varens brugstarifnummer Varens nettovægt Transaktionsarten

I DSM omtales dette som Intrastat rapportering. Kundens eller leverandørens landekode Varens brugstarifnummer Varens nettovægt Transaktionsarten Intrastat Alle virksomheder i EU skal rapportere deres handel med andre EUlande. I Danmark skal bevægelsen af varer rapporteres til statistikmyndighederne hver måned, og rapporten skal indleveres til skattemyndighederne.

Læs mere

.DSLWHOÃ 9LUNVRPKHGHUQH

.DSLWHOÃ 9LUNVRPKHGHUQH .DSLWHOÃ 9LUNVRPKHGHUQH Folkeafstemning Deltagelse i euro-samarbejdet Omkring 1 år Op til 2-3 år Virksomhedernes omstilling til euro kan påbegyndes Omstilling i virksomhederne kan ske hurtigt forudsat

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Hvad er dansk vareeksport i betalingsbalancen?

Hvad er dansk vareeksport i betalingsbalancen? November 2016 Udenrigsøkonomi Hvad er dansk vareeksport i betalingsbalancen? Eksport i udenrigshandelsstatistikken er hovedsagelig baseret på varer, der passerer den danske grænse, mens eksport i betalingsbalancen

Læs mere

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland og Danmark Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland & Danmark Størstedelen af alle pengestrømme

Læs mere

Regnetest B: Praktisk regning. Træn og Test. Niveau: 9. klasse. Med brug af lommeregner

Regnetest B: Praktisk regning. Træn og Test. Niveau: 9. klasse. Med brug af lommeregner Regnetest B: Praktisk regning Træn og Test Niveau: 9. klasse Med brug af lommeregner 1 INFA-Matematik: Informatik i matematikundervisningen Et delprojekt under INFA: Informatik i skolens fag Et forskningsprogram

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0147 Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0147 Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0147 Bilag 3 Offentligt Skatteministeriet Fuldmægtig Carl Helman Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K e-mail: pskadm@skm.dk 5. maj 2008 KKo KOM(2008) 147 endelig Høring

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2014

Direkte investeringer Ultimo 2014 Direkte investeringer Ultimo 24 4. oktober 25 IGEN FREMGANG I DIREKTE INVESTERINGER I 24 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet og udenlandske direkte investeringer i Danmark steg i 24 efter

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen

Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen Pres på eksport fortsat gigantiske betalingsbalanceoverskud Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen Dansk eksport har været under pres de seneste kvartaler. En sammenligning

Læs mere

Budgetproces Alm Brand

Budgetproces Alm Brand Budgetproces Alm Brand SAS forum 2. juni 2010 1 Dagsorden Baggrund Finansiel koncern opdelt i juridiske selskaber og organisatorisk i afdelinger. Krav om opfølgning på en række dimensioner (selskab, afdeling,

Læs mere

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170 Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

Notat om den månedlige arbejdskraftundersøgelse

Notat om den månedlige arbejdskraftundersøgelse Danmarks Statistik, Arbejdsmarked februar 2014 Arbejdskraftundersøgelse (AKU) SWE & JKG Notat om den månedlige arbejdskraftundersøgelse Indhold 1. Produktionen af månedlige AKU-tal... 3 2. Den valgte metode:

Læs mere

Statistikdokumentation for Ledige stillinger 2015 3. kvartal

Statistikdokumentation for Ledige stillinger 2015 3. kvartal Statistikdokumentation for Ledige stillinger 2015 3. kvartal 1 / 14 1 Indledning Statistikken belyser den kvartalsvise udvikling i antallet af ledige stillinger og andelen af ledige stillinger inden for

Læs mere

VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT

VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT DANMARKS REDERIFORENING ÆNDRET BEREGNING AF BETALINGSBALANCEEFFEKT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Oprindelig

Læs mere

Dansk velstand undervurderet med op til 35 mia. kr.

Dansk velstand undervurderet med op til 35 mia. kr. Dansk velstand undervurderet med op til 35 mia. kr. Danmarks Statistik har i oktober revideret opgørelsen af betalingsbalancens løbende poster med 28 mia. kr. i 214. Samtidig har man proklameret, at der

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 August 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 3 2. Samlede konklusioner - Medlemmer af Lif og

Læs mere

1 Problemformulering CYKELHJELM

1 Problemformulering CYKELHJELM 1 Problemformulering I skal undersøge hvor mange cyklister, der kommer til skade og hvor alvorlige, deres skader er. I skal finde ud af, om cykelhjelm gør nogen forskel, hvis man kommer ud for en ulykke.

Læs mere

Turisme. Turismen 2006-2009 2010:2. Sammenfatning

Turisme. Turismen 2006-2009 2010:2. Sammenfatning Turisme 21:2 Turismen 26-29 Sammenfatning Nye tal Færre flypassagerturister i 29 Figur 1. Hermed offentliggøres tallene for fly- og krydstogtpassagerstatistik. Publikationen indeholder et estimat over

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003

Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003 1 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Michael Osterwald-Lenum 12. november 2012 1 Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003 Resumé: Papiret redegør for hvorledes pensionsformuen, ultimo

Læs mere

Statistik Lektion 1. Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik

Statistik Lektion 1. Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik Statistik Lektion 1 Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik Introduktion Kursusholder: Kasper K. Berthelsen Opbygning: Kurset består af 5 blokke En blok består af: To normale

Læs mere

Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober

Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober 30. september 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober 2008 Dagsordenspunkt 3a: Bekæmpelse af momssvig: i) Svigsbekæmpelse Resumé Der ventes en drøftelse af Kommissionens forslag

Læs mere

Innovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik 2002

Innovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik 2002 Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Innovation i dansk erhvervsliv - Innovationsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af: Udgiver: Dansk Center

Læs mere

Imputering af borgere på plejehjem/-bolig

Imputering af borgere på plejehjem/-bolig 14. oktober 2016 AVJ Velfærd Imputering af borgere på plejehjem/-bolig Til Ældreserviceindikatorprojektet skal ne levere data fra deres elektroniske omsorgsjournalsystemer (EOJ) om borgere på plejehjem/-bolig.

Læs mere

Når du som fakturamanager er logget på IndFak, kan du oprette en manuel faktura ved at klikke på menupunktet Ny faktura, på den blå bjælke.

Når du som fakturamanager er logget på IndFak, kan du oprette en manuel faktura ved at klikke på menupunktet Ny faktura, på den blå bjælke. Best Practice 6. juli 2011 ØKO/JMH J.nr. 2007-6211-111 Side 1 af 6 Oprettelse af udenlandske fakturaer i IndFak I IndFak kan en fakturamanager oprette manuelle fakturaer. Funktionaliteten bør kun anvendes

Læs mere

Statistikdokumentation for Udenrigshandel med tjenester kvartal

Statistikdokumentation for Udenrigshandel med tjenester kvartal Statistikdokumentation for Udenrigshandel med tjenester 2015 4. kvartal 1 / 12 1 Indledning Formålet med statistikken er at belyse samhandel (import og eksport) med tjenesteydelser med andre lande, både

Læs mere

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling Version 3 Juli 2011 Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse 1. Baggrund og generelle forhold Udlånsundersøgelsen er en kvalitativ statistik,

Læs mere

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213, Udkast til RÅDETS FORORDNING (EF) om fordeling af indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) inden for rammerne af det europæiske national og regionalregnskabssystem (ENS) /* KOM/97/0050

Læs mere

Spørgsmål og svar om håndtering af udenlandsk udbytteskat

Spørgsmål og svar om håndtering af udenlandsk udbytteskat Indhold AFTALENS FORMÅL... 2 Hvilken service omfatter aftalen?... 2 Hvad betyder skattereduktion, kildereduktion og tilbagesøgning?... 2 Hvad er forskellen på den nye og den gamle aftale?... 3 Hvorfor

Læs mere

Hvorfor er der forskel på industriens udvikling målt i FIKS, VS og IPO?

Hvorfor er der forskel på industriens udvikling målt i FIKS, VS og IPO? Hvorfor er der forskel på industriens udvikling målt i, og IPO? Kontaktudvalg for industristatistik, 8. maj 2014 Baggrund Omsætning, C Industri, årlig ændring 2011-2012 2012 2012-2013 2013 Firmaernes køb

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

rækker en hånd ud til busbranchen

rækker en hånd ud til busbranchen skat rækker en hånd ud til busbranchen Af: SKAT/ Foto: SKAT SKAT har i 2012 haft busbranchen under lup og gennemført et pilotprojekt med fokus på delvist fradrag i busvirksomheder. Erfaringsmæssigt kan

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt 23. november 2015 J.nr. 15-2816833 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 133 af 23.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Erhvervslivet og Femer. Startside Forrige Næste

Indholdsfortegnelse. Erhvervslivet og Femer. Startside Forrige Næste Startside Forrige Næste Erhvervslivet og Femer Forventninger hos erhvervslivet i Storstrøms amt til en fast forbindelse over Femer Bælt Copyright Dansk Industri og Idé-komiteen vedr. infrastruktur i Storstrøms,

Læs mere

Titel: Udviklingen i de standardiserede importkvoter i faste og løbende priser 1

Titel: Udviklingen i de standardiserede importkvoter i faste og løbende priser 1 Arbejdspapir nr. 6/2002 Titel: Udviklingen i de standardiserede importkvoter i faste og løbende priser 1 Forfatter: Joakim Søndergaard Hansen (jsh@fm.dk) Resumé: I arbejdspapiret beskrives beregninger

Læs mere

Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015

Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015 Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015 Regnskabsstatistikken for selskaber 2013 Sammenfatning Hermed offentliggøres Regnskabsstatistikken for selskaber 2013. Oversigter og tabeller som er benyttet i talfremstillingen

Læs mere

Den uforsikrede restgruppe indbo- og ulykkesforsikringer

Den uforsikrede restgruppe indbo- og ulykkesforsikringer 22. DECEMBER 216 Den uforsikrede restgruppe indbo- og ulykkesforsikringer AF PETER FOXMAN Indledning og sammenfatning En måde at belyse omfang af og karakteristika ved restgruppen af uforsikrede husstande

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Statistikdokumentation for Feriehusstatistik 2014 Måned 02

Statistikdokumentation for Feriehusstatistik 2014 Måned 02 Statistikdokumentation for Feriehusstatistik 2014 Måned 02 1 / 8 1 Indledning Formålet med statistikken er at belyse udlejningen af danske feriehuse gennem udlejningsbureauer. Fra januar 2004 indførtes

Læs mere

Det nye nationalregnskab September 2014. Danmarks Statistik 19. august 2014 Kirsten Wismer

Det nye nationalregnskab September 2014. Danmarks Statistik 19. august 2014 Kirsten Wismer Det nye nationalregnskab September 2014 Danmarks Statistik 19. august 2014 Kirsten Wismer Revisioner hvorfor? Verden ændrer sig Forskning og udviklingsarbejde har fået øget økonomisk betydning Globaliseringen

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Imputering af borgere på plejehjem/-bolig

Imputering af borgere på plejehjem/-bolig 11. juni 2013 AVJ Velfærd Imputering af borgere på plejehjem/-bolig Til Nordic Statistical Meeting in Bergen 2013 Abstract I forbindelse med indsamling af data til at danne indikatorer om ældre, har det

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2014

Status på udvalgte nøgletal maj 2014 Status på udvalgte nøgletal maj 214 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Der har været stor fokus på produktivitetsudviklingen i dansk erhvervsliv de seneste

Læs mere

Møde i Indberetterudvalget, 4. december 2012

Møde i Indberetterudvalget, 4. december 2012 Danmarks Statistik, Virksomhedsindberetninger 19. december 2012 SMC/- Møde 5 Til Indberetterudvalget Møde i Indberetterudvalget, 4. december 2012 Tid og sted Deltagere kl. 12.30-14.00 i Danmarks Statistik,

Læs mere

Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet

Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Rapport 1999 - Erhvervsfremme Styrelsen Marts 2000 Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Rapport 1999 - Erhvervsfremme Styrelsen Marts 2000 Indhold

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel med varer Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion

Læs mere

Stor stigning i danske fremstillingsvirksomheders salg af varer i udlandet

Stor stigning i danske fremstillingsvirksomheders salg af varer i udlandet 1. oktober 16 16:16 Stor stigning i danske fremstillingsvirksomheders salg af varer i udlandet Af Caroline Bo og Søren Burman Med globaliseringen har danske virksomheder i stigende grad organiseret deres

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

brugerundersøgelser Vejledning i gennemførelse af KL-Kompasset KL NOVEMBER 2005 KL-Kompasset / vejledning 2005

brugerundersøgelser Vejledning i gennemførelse af KL-Kompasset KL NOVEMBER 2005 KL-Kompasset / vejledning 2005 Vejledning i gennemførelse af KL-Kompasset brugerundersøgelser KL NOVEMBER 2005 1. Vejledningens formål a. Sikre sammenlignelige undersøgelser KL-Kompassets store styrke er de gode muligheder kommunerne

Læs mere

Beskæftigelsesbegreber i Arbejdskraftundersøgelsen, Nationalregnskabet og Arbejdstidsregnskabet

Beskæftigelsesbegreber i Arbejdskraftundersøgelsen, Nationalregnskabet og Arbejdstidsregnskabet Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 22. marts 2012 Arbejdskraftundersøgelse (AKU) AKU/ Beskæftigelsesbegreber i Arbejdskraftundersøgelsen, Nationalregnskabet og Arbejdstidsregnskabet Dette notat sammenligner

Læs mere

INDTÆGTSANALYSE AF DANSKE SPILLEFILM PREMIERE 2003/2007/2011

INDTÆGTSANALYSE AF DANSKE SPILLEFILM PREMIERE 2003/2007/2011 INDTÆGTSANALYSE AF DANSKE SPILLEFILM PREMIERE 2003/2007/2011 DET DANSKE FILMINSTITUT / FEBRUAR 2014 Indtægtsanalyse af danske spillefilm med premiere i hhv. 2003, 2007 og 2011 1. Hovedresultater fra analysen

Læs mere