Energiregnskaber. Energi BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Energiforbrug Drivhusgasser Global Warming Potential Vedvarende energi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energiregnskaber. Energi BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Energiforbrug Drivhusgasser Global Warming Potential Vedvarende energi"

Transkript

1 Energiregnskaber BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK fakta Energi Energiforbrug Drivhusgasser Global Warming Potential Vedvarende energi

2 Faktisk Energiforbrug FORORD Indhold De globale klimaforandringer er blandt de største og mest komplekse aktuelle udfordringer. Mulige løsninger på klimaforandringerne er flerstrengede og indeholder tiltag både i relation til klimatilpasning og forebyggelse af klimaændringer. I den regionale udviklingsplan for er der sat fokus på både forebyggelse og tilpasning. På forebyggelsessiden er det målet at reducere udledningen af drivhusgasser og omlægge til vedvarende energi. Et særligt fokus i klimastrategien er derfor at få kortlagt energiforbrug og udledning af drivhusgasser i regioner og kommuner for herigennem at få viden og værktøjer til at begrænse klimabelastningen. Sammenfatning / side 3 Begrebsafklaring / side 4 Energiforbrug / side 5 Drivhusgasser / side 11 Global Warming Potential / side 23 Vedvarende energi / side 29 Appendiks - metode / side 29 I rapporten her vises resultatet af CO 2 - kortlægningsinitiativet i den regionale udviklingsplan for. Der er ikke tidligere i Danmark gennemført en tilsvarende systematisk og registerbaseret fordeling af energiforbrug, udledning af drivhusgasser og Global Warming Potential (GWP) på regionalt og kommunalt niveau. Så med rapporten er det for første gang muligt at sammenligne niveau og udvikling i de enkelte regioner og kommuner med hinanden. Sidst i rapporten findes desuden et kapitel med figurer og tabeller om produktion af vedvarende energi i regionerne. Statistikken med regional- og kommunalfordelt energiforbrug, udledning af drivhusgasser og produktion af vedvarende energi er udført af Danmarks Statistik for Region og Erhvervs- og Byggestyrelsen. Udarbejdelse af nærværende rapport og den nødvendige databearbejdning er udført af Region. Klimaændringerne stiller massive krav til reduktioner i udledningen af drivhusgasser og dermed til vores forbrug af kul, olie og naturgas. Samtidig må priserne på disse brændsler forventes at stige, når de tilbageværende ressourcer skal dække en stigende efterspørgsel. Klimakommissionen, 2010 Redaktion: Foto: Regional Udvikling / Strategi & analyse December 2011 Hyldager fotografi (s.5, s.29) Colourbox (forside, s.11, s.23) Side 2 Fakta Energi

3 Energiregnskaber Energiforbrug...og udledning af drivhusgasser For første gang er energiforbrug og CO 2 -udledning opgjort for alle kommuner og regioner. Erhvervslivet har fra 2000 til 2009 flyttet sig i en klimavenligere retning, mens det kniber med at se samme positive tendens i husholdningernes adfærd. De nye tal giver et grundlag, hvor sammenligning er mulig, og hvor udvikling over en 10-årig periode kan følges. Det kan bruges til at få en detaljeret viden om, hvordan det ser ud med energiforbruget og CO 2 -udledningen i alle landets kommuner og regioner. Rigtig udvikling Energiforbruget faldt en smule i de syddanske kommuner i perioden fra 2000 til 2009, også mere end på landsplan. Cirka 5 procent mindre energi blev brugt i i perioden, hvor resten af landet i snit reducerede sit energiforbrug med 1 procent. Men mere væsentligt er, at CO 2 -udledningen i samme periode faldt endnu kraftigere. Vi brugte altså mindre energi og samtidig påvirkede forbruget CO 2 -udledningen i mindre grad, så udledningen faldt med 15 procent. Udvikling i energiforbrug og CO 2 udledning Energiforbrug: Energiforbrug - Energiforbrug - CO2 - CO2 - CO 2 -udledning: Energi og CO2 Side 1 Af tallene kan man eksempelvis også se, at Fredericia og Tønder er blandt de ti kommuner i Danmark med størst energiforbrug pr. indbygger; at folk i Svendborg og på Fanø bruger næsten 50 procent mindre energi end gennemsnittet; og at husholdningerne på Ærø er ene i regionen om at repræsentere et fald i energiforbruget i perioden. 11% I perioden faldt virksomhedernes energiforbrug med 11% i. Forbruget i husholdningerne steg i samme periode 5%. Et bedre grundlag Mere interessant end den indbyrdes regionale og kommunale positionering, så kan tallene bruges til at vise udviklingen lokalt og regionalt, og dermed styrke klimastrategierne, målrette og følge indsatsen. Tallene er i sig selv interessante. Men noget af det handler også om at erkende, at visse ting bare er sådan. Bag nogle af de konkrete tal er der nogle erhvervsstrukturer, der gør, at sådan ser det bare ud. Eksempelvis kan en del af et kraftigt fald i de regionale emissionstal, spores direkte til lukningen af en enkelt gødningsfabrik i Fredericia. Emissionstallet faldt altså ikke, fordi man gennemførte en målrettet indsats for at bedre klimaet. Noget af det her er altså også banal erkendelse, og har man et raffinaderi eller tung industri i en kommune, så kan man ikke umiddelbart sammenligne sig selv direkte med andre. Men de nye tal giver mulighed for at isolere den del, der skyldes en særlig erhvervsstruktur, så man alligevel kan få et rimeligt sammenligningsgrundlag. Afkobling Et andet element er muligheden for at følge konsekvensen af den økonomiske udvikling. Her kan man direkte aflæse, hvad for et aftryk regionens økonomi sætter i form af CO 2 - udledning. Den økonomiske vækst, som vi alle håber på, skulle meget gerne afkobles fra resurseforbruget. Så man kan få økonomisk vækst uden at se en tilsvarende vækst i CO 2. Den kurve er det tilsyneladende lykkedes at knække. Den samlede økonomiske vækst de seneste 10 år har ikke medført en tilsvarende vækst i CO 2 -udledning. Fakta Energi Side 3

4 Faktisk Energiforbrug Anvendte Begreber En forbrugsopgørelse Det overordnede princip er at henføre energiforbruget og udledningen af drivhusgasserne til de regioner og kommuner, hvor energiforbrug og udledning finder sted. For vejtransport henføres energiforbrug og udledningen af drivhusgasser dog til hjemstedet for køretøjets bruger. Energiforbrug Forbruget af energi i erhvervene energiog vandforsyning og i mineralolieindustrien, konverteres for langt størstedelens vedkommende til el, fjernvarme og bygas eller raffineres til olieprodukter. En stor del af den konverterede energi forbruges af husholdningerne og virksomhederne. Derfor vil den samme mængde energi i et vist omfang blive medregnet to gange ved en opgørelse af det såkaldt faktiske energiforbrug. I opgørelsen af energiforbruget her i rapporten er der derfor anvendt en såkaldt bruttoopgørelse, hvor der korrigeres for denne dobbeltregning. Beregningen af bruttoenergiforbruget sker ved at fordele energiforbruget til produktion af el- og fjernvarme proportionalt på forbrugerne af de enkelte konverterede energityper. Samtidigt nulstilles forbruget af primær energi i konverteringserhvervene. Udledning af drivhusgasser Opgørelsen af den energirelaterede udledning af drivhusgasser følger i hovedtræk principperne i opgørelsen af energiforbruget. Altså bliver udledning fra produktion af el og fjernvarme samt drivmidler som benzin og diesel henført til brugerne af de konverterede og raffinerede energivarer. I afsnittet om drivhusgasser ses på tre typer: Kuldioxid (CO 2 ), som dannes ved enhver form for afbrænding af fossile brændsler og biomasse og ved nedbrydning af organisk stof. Lattergas (N 2 0), der udledes af oceanerne og ved nedbrydning af organisk materiale. Menneskeskabte kilder er kvælstofgødning fra landbruget, afbrændning af biobrændsel og industrielle aktiviteter. Metan (CH 4 ), som primært er af organisk oprindelse. Udledning kommer fra naturlige kilder som for eksempel drøvtyggere, vådområder og insekter. Ikke-naturlige kilder er kullagre, lossepladser, risdyrkning, afbrænding af biomasse og husdyrsproduktion. Drivhuseffekt - Global Warming Potential Drivhuseffekten måles i Global Warming Potential (GWP), der angiver opvarmningspotentialet for de forskellige drivhusgasser. For at vurdere virkningen af de forskellige drivhusgasser beregnes et Global Warming Potential (GWP), som udtrykker den drivhusgaseffekt, en given gas har i forhold til den samme vægtmængde kuldioxid (CO 2 - ækvivalenter). Fakta Bag TALLENE: Det er de tilgængelige, nationale statistikker, der er benyttet, og derfor står vi med et ensartet og dækkende materiale, som er fuldt sammenligneligt. Til gengæld kan man ikke komme helt tæt på og se, om der i en kommune er flere, der prioriterer at købe grøn el, installerer solceller eller bruger brændeovnen meget. De nye tal giver det solide grundlag. Er der brug for andre detaljer eller et lokalt fokus, må man selv til regnearket, hvor tallene her så kan bruges som benchmark på, hvordan udviklingen ville have set ud, hvis ikke en specifik indsats var sat i værk. Detaljeret metodebeskrivelse kan findes i appendiks sidst i rapporten. Omregning af energi-enheder: 1 kilo joule [KJ] = J 1 mega joule [MJ] = KJ 1 giga joule [GJ] = MJ 1 tera joule [TJ] = GJ 1 peta joule [PJ] = TJ Var der tal du ikke lige fandt i rapporten? Vil I gerne lave jeres egne tabeller, grafer og figurer? Tallene i rapporten og endnu flere regionale og kommunale tal om : CO 2 udledning Energiforbrug Produktion af vedvarende energi...kan findes på: Side 4 Fakta Energi

5 Energiregnskaber energiforbrug 41 pct. af energiforbruget i forbruges af husholdningerne Udviklingen i viser, at erhvervene har reduceret deres energiforbrug mens husholdningerne ikke har fulgt samme tendens Fredericia og Tønder Kommuner er blandt de ti kommuner i Danmark med størst energiforbrug pr. indbygger 38 pct. af de syddanske virksomheders energiforbrug stammer fra fremstillingssektoren Fakta Energi Side 5

6 Energiforbrug energiforbrug - hele landet Kortet viser energiforbrug pr. indbygger i giga joule. Mere end 10 pct. større end landsgennemsnit Landsgennemsnit +/- 10 pct. Mere end 10 pct. mindre end landsgennemsnit energiforbrug i regioner - pr. indbygger 159,3 150 Intensitet: Gigajoule Intensitet:Giga joulepr. pr.indbygger indbygger...nordjylland har det højeste energiforbrug pr. indbygger Figuren viser intensiteten (giga joule pr. indbygger) af energiforbrug i hver af regionerne i ,7 140,9 143,3 138,9 110, Nordjylland Sjælland Hovedstaden Udvikling i energiforbrug Hovedstaden Sjælland Nordjylland Peta joule 150 Nordjylland 100 Hovedstaden Sjælland Figuren viser udvikling i energiforbrug i de fem regioner i perioden Side Fakta Energi

7 Energiregnskaber energiregnskaber energiforbrug - fordelt på husholdninger og erhverv Alle regioner 38% 62% 41% Brancher i alt 9 Husholdninger 59% 40% Brancher i alt 9 Husholdninger 60% Branch 9 Hush Nordjylland Sjælland Hovedstaden 38% 62% 42% Brancher i alt 9 Husholdninger 58% 40% Brancher i alt 9 Husholdninger 60% Branch 9 Hush Nordjylland Sjælland Hovedstaden Erhverv Husholdninger Figurerne viser, hvor stor andel af energiforbruget, der udledes af henholdsvis husholdninger og erhverv i hele landet og i regionerne. I tallene for hele landet indgår forbrug i forbindelse med skibs- og luftfart samt ved udvinding af olie og naturgastal, der ellers er placeret uden for region. Udvikling i Stigningen for erhverv skyldes den økonomiske krise hushold - brancher Husholdninger Erhverv Figuren viser udviklingen i energiforbrug pr. indbygger for husholdninger og pr. mio. kr. bruttoværditilvækst for erhverv i Region 2000 = indeks Fakta Energi Side 7

8 Energiforbrug Branchernes andel af energiforbruget Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 18% Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 18% Fremstilling 30% Fremstilling 38% Energi- og vandforsyning 2% Energi- og vandforsyning 2% Bygge og anlæg 5% Bygge og anlæg 4% Handel, hotel- og restauration 13% Handel, hotel- og restauration 13% Transport, post og tele 16% Transport, post og tele 9% Finansiering og forretningsservice 5% Finansiering og forretningsservice 3% Offentlige og personlige tjenester 13% Offentlige og personlige tjenester 13% Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 17% Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 21% Fremstilling 34% Fremstilling 41% Energi- og vandforsyning 1% Energi- og vandforsyning 1% Bygge og anlæg 5% Bygge og anlæg 4% Handel, hotel- og restauration 13% Handel, hotel- og restauration 10% Transport, post og tele 11% Transport, post og tele 7% Finansiering og forretningsservice 5% Finansiering og forretningsservice 3% Offentlige og personlige tjenester 13% Offentlige og personlige tjenester 13% Nordjylland Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 12% Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 3% Fremstilling 44% Fremstilling 16% Energi- og vandforsyning 1% Energi- og vandforsyning 2% Bygge og anlæg 5% Bygge og anlæg 6% Handel, hotel- og restauration 11% Handel, hotel- og restauration 22% Transport, post og tele 11% Transport, post og tele 20% Finansiering og forretningsservice 3% Finansiering og forretningsservice 10% Offentlige og personlige tjenester 12% Offentlige og personlige tjenester 20% Sjælland Hovedstaden Figurerne viser branchernes andel af energiforbruget i erhvervene i hele landet og i regionerne i Side 8 Fakta Energi

9 Energiregnskaber energiforbrug pr. indbygger - top ti kommuner Intensitet:Giga joule pr. indbygger Gigajoule pr. indbygger Fredericia og Tønder er blandt de ti kommuner i Danmark med størst energiforbrug pr. indbygger 401 Figuren viser de ti kommuner i Danmark med størst energiforbrug (GJ) pr. indbygger i energiforbrug pr. indbygger - syddanske kommuner Tabellen viser det samlede energiforbrug pr. indbygger i Område Energiforbrug pr. indbygger, GJ Fredericia 307,7 Tønder 183,2 Billund 180,4 Aabenraa 164,1 Nordfyns 162,4 Faaborg-Midtfyn 154,4 Kerteminde 153,7 Vejen 144,4 Haderslev 143,3 Kolding 139,2 Varde 138,5 Assens 138,4 Langeland 134,8 Vejle 134,7 Nyborg 127,9 Odense 126,4 Esbjerg 124,8 Sønderborg 124,8 Middelfart 124,4 Ærø 122,5 Svendborg 107,4 Fanø 97,8 144,7 143,3 Fakta Energi Side 9

10 Energiforbrug udvikling i kommunerne - erhverv -20% -21% -24% -24% -26% -31% -3% -4% -5% -8% -8% -11% -11% 7% 6% 4% 2% 2% 11% 23% 22% 29% Aabenraa Ærø Nordfyns Fanø Langeland Odense Svendborg Faaborg-Midtfyn Sønderborg Middelfart Vejen Haderslev Assens Kerteminde Nyborg Billund Vejle Esbjerg Varde Kolding Fredericia Tønder -40% -20% 0% 20% 40% Figuren viser udvikling i erhvervenes energiforbrug i de syddanske kommuner i perioden udvikling i kommunerne - husholdninger -3,4% 0,4% 4,4% 4,3% 4,2% 4,1% 3,7% 3,3% 2,6% 8,7% 8,0% 7,7% 7,6% 7,5% 7,4% 7,2% 7,0% 7,0% 6,5% 6,3% 5,5% 5,5% Fredericia Kerteminde Assens Billund Vejle Vejen Fanø Nordfyns Kolding Faaborg-Midtfyn Nyborg Middelfart Varde Tønder Esbjerg Haderslev Svendborg Odense Aabenraa Sønderborg Langeland Ærø -5% 0% 5% 10% Figuren viser udvikling i husholdningernes energiforbrug i de syddanske kommuner i perioden Side 10 Fakta Energi

11 Energiregnskaber drivhusgasser De syddanske husstande står for en relativ større andel af CO 2 -udledningen end i hele landet Udledning af CO 2 og lattergas (N 2 O) er faldet siden 2000, mens udledning af methan (CH 4 ) og har været forholdsvis stabil Landbrug, fiskeri og råstofudvinding står for langt den største del af både N 2 O- og CH 4 -udledningen Tønder, Varde og Vejen Kommuner har den største udledning af CH 4 pr. indbygger i hele landet Fakta Energi Side 11

12 drivhusgasser energiregnskaber CO 2 udledning pr. indbygger, ton Figuren viser udledning af CO 2 (ton) pr. indbygger i regionerne og i hele landet. 8,6 7,0 8,7 8,5 10,5 8,8 Sjælland Hovedstaden Nordjylland udvikling i CO 2 udledning Hovedstaden Sjælland Nordjylland Ton Ton CO C Hovedstaden Sjælland Nordjylland Figuren viser udvikling i udledning af CO 2 (ton) i regionerne i perioden co 2 udledning i erhverv og husholdninger Alle regioner Erhverv Husholdninger ton 34% % ton 1 37% ton 63% Figurerne 1 viser, hvor stor en andel af CO 2-2 udledningen der udledes af henholdsvis husholdninger og erhverv i hele landet og i, samt hvor meget dette udgør i ton. Side 12 Fakta Energi

13 Energiregnskaber co 2 udledning i syddanmark Offentlige og personlige tjenesteydelser Transportvirks., post og telekommunikation Handel, hotel- og restaurationsvirks. mv. Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Fremstillingsvirksomhed Husholdninger Figuren viser udviklingen i CO 2 -udledning (ton) i perioden fordelt på de brancher, der udgør den største andel af det samlede udledning i. Ton CO Offentlige og personlige tjenesteydelser 6 Transportvirks., post og telekommunikati on 5 Handel, hotelog restaurationvirk s. mv. 1 Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 2 Fremstillingsvirk somhed 9 Husholdninger co 2 udledning, brancher Udledning (ton CO 2 ) Andel af udledning Relativ udledning (ton pr. mio. kr. BVT) Udvikling Landbrug, fiskeri og råstofudvinding ,0% 124,0-16,6% Fremstillingsvirksomhed ,3% 62,1-32,4% Energi- og vandforsyning ,2% 28,7 54,8% Bygge- og anlægsvirksomhed ,2% 26,6 14,7% Handel, hotel- og restaurationvirks. mv ,0% 27,4 3,7% Transportvirks., post og telekommunikation ,6% 41,6-0,8% Finansieringsvirks. mv., forretningsservice ,9% 3,9 7,3% Offentlige og personlige tjenesteydelser ,5% 12,7 0,7% Husholdninger ,3% 3,2-11,5% I alt % - -14,5% Udledning (ton CO 2 ) Andel af udledning Relativ udledning (ton pr. mio. kr. BVT) Udvikling Landbrug, fiskeri og råstofudvinding ,1% 105,3-14,2% Fremstillingsvirksomhed ,8% 55,8-30,5% Energi- og vandforsyning ,0% 23,3 50,7% Bygge- og anlægsvirksomhed ,4% 33,5 36,1% Handel, hotel- og restaurationvirks. mv ,4% 28,0 8,3% Transportvirks., post og telekommunikation ,6% 62,4-3,2% Finansieringsvirks. mv., forretningsservice ,9% 4,4 23,1% Offentlige og personlige tjenesteydelser ,9% 12,5 6,2% Husholdninger ,9% 3,0-11,0% I alt % - -10,9% Tabellerne viser CO 2 -udledning i og hele landet i Udledning er opgjort på absolut udledning, relativt udledning og udvikling i absolut udledning i perioden Relativt udledning (ton udledning pr. mio. kr. BVT) er opgjort således at den enkelte branches CO 2 -udledning sættes i forhold til bruttoværditilvæksten i branchen. For husholdninger er udledning opgjort i kilo pr. indbygger. Fakta Energi Side 13

14 drivhusgasser Fremstillingsvirksomheder 110 Bruttoværditilvækst Energiforbrug CO = Indeks 100 CO2 bruttoenergiforb Index BVT Figuren viser udviklingen i bruttoværditilvækst, energiforbrug og C0 2 -udledning for fremstillingsvirksomheder i. 90 og Danmarks Statistik bearbejdet af e-statistik ,1 18,2 17,6 top ti kommuner, CO 2 udledning 13,6 13,4 13,2 12,7 12,5 11,6 11,2 Figuren viser de ti kommuner i Danmark, der har den største CO 2 - udledning i ton pr. indbygger i Udledningen inkluderer både erhverv og husholdninger. CO 2 udledning i syddanske kommuner CO2-udledning, ton pr. indbygger, 2009 Figuren viser CO 2 -udledning i ton pr. indbygger i 2009 i kommunerne i. Landsgennemsnit Udledningen inkluderer både erhverv og husholdninger. 5,8 6,6 6,9 7,2 7,4 7,5 8,1 8,1 8,4 8,5 8,5 8,6 8,6 8,6 8,7 9,1 9,2 9,3 10,4 10,7 10,9 18,2 Side 14 Fakta Energi

15 Energiregnskaber co 2 -udledning og bruttoværditilvækst CO 2 -udledning (ton) pr. mio. kr. bruttoværditilvækst Alle regioner Nordjylland Hovedstaden Sjælland Hovedstaden Sjælland Nordjylland Figuren viser udviklingen i CO 2 -udledning pr. mio. bruttoværditilvækst for erhverv hos de fem regioner i perioden Fakta Energi Side 15

16 drivhusgasser energiregnskaber Lattergas (N 2 O) udledning pr. indbygger, ,6 4,7 4,5 4,5 3,5 Figuren viser udledning af N 2 O (kilo) pr. indbygger i de fem regioner og i hele landet. 0,6 Nordjylland Sjælland Hovedstaden Lattergas-udledning Hovedstaden Sjælland Nordjylland Ton N 2 O Ton N 2 O Nordjylland Hovedstaden Sjælland Figuren viser udvikling i udledning af N 2 O (ton) i de fem regioner i perioden Alle regioner Lattergas-udledere 108 ton 2% 434 ton 2% Figurerne viser udledning af N 2 O fordelt på erhverv og husholdninger i og i hele landet i Erhverv Husholdninger ton 98% 1 Hele 2 landet ton 98% 1 2 RSD 170 ton 3% 872 ton 5% Figurerne viser erhvervenes udledning af N 2 O fordelt på landbrug, fiskeri og råstofudvinding og andre erhverv i og i hele landet i Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Andre erhverv ton 97% Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Andre erhverv ton 95% Landbrug, fiskeri og råsto Andre erhverv Side 16 Fakta Energi

17 Energiregnskaber lattergas-udledning, brancher Udledning (ton N 2 O) Udvikling Relativ udledning (kilo pr. mio. kr. BVT) Landbrug, fiskeri og råstofudvinding ,3% 552,86 Fremstillingsvirksomhed 37-98,8% 0,96 Energi- og vandforsyning 2 22,9% 0,43 Bygge- og anlægsvirksomhed 12 0,2% 0,96 Handel, hotel- og restaurationvirks. mv. 16-5,2% 0,54 Transportvirks., post og telekommunikation 16-19,0% 0,98 Finansieringsvirks. mv., forretningsservice 4 5,5% 0,09 Offentlige og personlige tjenesteydelser 82-4,4% 1,34 Erhverv i alt ,9% 23,66 Husholdninger 108 0,3% *0,09 Udledning (ton N 2 O) Udvikling Relativ udledning (kilo pr. mio. kr. BVT) Landbrug, fiskeri og råstofudvinding ,7% 345,21 Fremstillingsvirksomhed ,3% 0,93 Energi- og vandforsyning 8 38,5% 0,35 Bygge- og anlægsvirksomhed 65 29,4% 1,30 Handel, hotel- og restaurationvirks. mv. 87 7,6% 0,59 Transportvirks., post og telekommunikation ,4% 1,90 Finansieringsvirks. mv., forretningsservice 32 25,1% 0,10 Offentlige og personlige tjenesteydelser ,0% 1,11 Erhverv i alt ,0% 16,13 Husholdninger 434-2,1% *0,08 Tabellerne viser N 2 O-udledning i og hele landet i Udledning er opgjort som samlet udledning, relativ udledning og samlet udvikling fra Relativ udledning er beregnet, så den enkelte branches N 2 O-udledning sættes i forhold til bruttoværditilvæksten i branchen. *For husholdninger er udledning opgjort i kilo pr. indbygger. Lattergas-udledning i syddanske kommuner 8,1 8,0 10,0 9,4 6,9 6,8 6,6 5,8 5,5 5,4 5,4 4,5 4,3 4,0 3,6 3,4 9,0 13,1 Figuren viser udledning af N 2 O i kilo pr. indbygger i de syddanske kommuner i ,4 0,8 0,1 2,2 Fakta Energi Side 17

18 drivhusgasser Lattergas-udledning ,8% Haderslev -1,7% Nordfyns -2,7% Langeland -3,8% Assens -3,9% Kerteminde -6,0% Billund -6,4% Ærø -8,1% Vejen -8,3% Sønderborg -10,4% Middelfart -13,5% Varde -14,5% Aabenraa -14,9% Faaborg-Midtfyn -18,4% Svendborg -19,4% Kolding -22,1% Odense -22,2% Tønder -22,3% Esbjerg -41,3% Nyborg -54,7% Vejle -69,3% Fanø -97,4% Fredericia -80% -70% -60% -50% -40% -30% -20% -10% 0% 10% Figuren viser udviklingen i det samlede udledning af N 2 O i de syddanske kommuner i perioden Lattergas-udledning - top ti kommuner 13,1 11,3 10,7 10,5 10,4 10,0 9,7 9,7 9,4 9,4 Figuren viser de ti kommuner i Danmark, der har det største totale N 2 O-udledning (kilo) pr. indbygger i Side 18 Fakta Energi

19 ERHVERVSFORHOLD Energiregnskaber energiregnskaber Methan (CH 4 ) udledning pr. indbygger, Figuren viser udledning af CH 4 (kilo) pr. indbygger i regionerne og i hele landet. 12 Nordjylland Sjælland Hovedstaden methan udledning Hovedstaden Sjælland Nordjylland Ton CH 4 Ton CH Nordjylland Hovedstaden Sjælland Figuren viser udvikling i udledning af CH 4 (ton) i regionerne methan udledere % Alle regioner % Figurerne viser udledning af CH 4 fordelt på erhverv og husholdninger i og i hele landet i Erhverv Husholdninger % 1 Hele 2 landet % 1 2 RSD Figurerne viser erhvervenes udledning af CH 4 fordelt på landbrug, fiskeri og råstofudvinding, offentlige og personlige tjenesteydelser og andre erhverv i og i hele landet i Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Offentlige og personlige tjenesteydelser Andre erhverv % 12% % % % Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Offentlige og personlige tjenesteydelser Andre erhverv % Landbrug, fiskeri og råstofud Offentlige og personlige tjen Andre erhverv Fakta Energi Side 19

20 drivhusgasser Methan udledning, brancher Udledning (ton CH 4 ) Udvikling Relativ udledning (kilo pr. mio. kr. BVT) Landbrug, fiskeri og råstofudvinding ,9% 8365,9 Fremstillingsvirksomhed ,0% 69,5 Energi- og vandforsyning 26-8,6% 6,0 Bygge- og anlægsvirksomhed 26-21,5% 2,1 Handel, hotel- og restaurationvirks. mv ,9% 9,4 Transportvirks., post og telekommunikation 74-43,5% 4,5 Finansieringsvirks. mv., forretningsservice 87-23,4% 1,7 Offentlige og personlige tjenesteydelser ,7% 173,9 Erhverv i alt ,1% 408,7 Husholdninger ,7% *2,5 Udledning (ton CH 4 ) Udvikling Relativ udledning (kilo pr. mio. kr. BVT) Landbrug, fiskeri og råstofudvinding ,9% 3770,6 Fremstillingsvirksomhed ,1% 40,6 Energi- og vandforsyning ,0% 4,9 Bygge- og anlægsvirksomhed ,1% 2,4 Handel, hotel- og restaurationvirks. mv ,4% 8,8 Transportvirks., post og telekommunikation ,1% 5,2 Finansieringsvirks. mv., forretningsservice ,3% 1,8 Offentlige og personlige tjenesteydelser ,4% 176,2 Erhverv i alt ,0% 223,1 Husholdninger ,4% *2,1 Tabellerne viser CH 4 -udledning i og hele landet i Udledning er opgjort på samlet udledning, udvikling i udledning i perioden og relativ udledning i forhold til den økonomiske aktivitet. Relativ udledning (kilo udledning pr. mio. kr. BVT) er beregnet så den enkelte branches CH 4 -udledning sættes i forhold til bruttoværditilvæksten i branchen. *For husholdninger er udledning opgjort i kilo pr. indbygger. methan udledning - top ti kommuner Tre syddanske kommuner har de største udledning Figuren viser de ti kommuner i Danmark, der har den største CH 4 -udledning målt i kilo pr. indbygger i Udledningen inkluderer både erhverv og husholdninger. Side 20 Fakta Energi

21 Energiregnskaber methan udledning i kommunerne 308,7 276,3 228,4 Figuren viser det samlede udledning af CH 4 (kilo) pr. indbygger i de syddanske kommuner i ,8 159,9 99,7 93,8 93,7 82,5 82,2 67,0 59,6 51,5 44,8 44,7 39,1 33,9 32,1 18,3 16,9 14,9 6,2 udvikling i Methan udledning % Fredericia 30% Vejen 28% Aabenraa 25% Esbjerg 24% Varde 9% Tønder 7% Svendborg 0% Nyborg -1% Nordfyns -2% Assens -5% Vejle -8% Ærø -10% Langeland -13% Billund -19% Kolding -24% Kerteminde -25% Fanø -34% Haderslev -38% Faaborg-Midtfyn -44% Middelfart -48% Sønderborg -67% Odense -80% -60% -40% -20% 0% 20% 40% 60% Figuren viser udviklingen i det samlede udledning af CH 4 i de syddanske kommuner i perioden Fakta Energi Side 21

22 drivhusgasser drivhusgasser og bruttoværditilvækst Region CO 2 Lattergas (N 2 O) Methan (CH 4 ) Bruttoværditilvækst Det markante fald i udledning af lattergas i skyldes lukning af Kemira i Fredericia Kommune i CO2 N2O CH4 BVT Figurerne viser udvikling i erhvervenes totale udledning af drivhusgasserne CO 2, N 2 O og CH 4 sammenlignet med udvikling i bruttoværditilvæksten i henholdsvis og i hele landet i perioden = Indeks CO2 N2O CH4 BVT Side 22 Fakta Energi

23 Energiregnskaber Drivhuseffekt global warming potential har oplevet en afkobling mellem bruttoværditilvækst og Global Warming Potential (GWP). Dette betyder, at man har oplevet økonomisk vækst samtidig med, at udledningen af drivhusgasser er faldet Udviklingen i GWP for både husholdninger og erhverv har været faldende i siden 2000 Der udledes 11,1 ton GWP pr. indbygger i Danmark, hvilket er mere end gennemsnittet i EU Fakta Energi Side 23

24 Global warming potential Drivhuseffekt - udledning pr. indbygger 14,4 11,7 11,2 10,7 11,1...den høje drivhuseffekt i Nordjylland skyldes primært fremstilling af cement. 7,4 Nordjylland Sjælland Hovedstaden Figuren viser samlet drivhuseffekt opgjort i CO 2 - ækvivalenter (GWP - Global Warming Potential) i ton pr. indbygger i de fem regioner og i hele landet. Drivhuseffekt og bruttoværditilvækst GWP GWP pr. pr. mio. mill. kr. kr. bruttoværditilvækst Hovedstaden Sjælland Nordjylland Nordjylland Hovedstaden Sjælland Figuren viser udviklingen i ton af GWP (Global Warming Potential) pr. mio. kr. bruttoværditilvækst for erhverv hos de fem regioner fra Side 24 Fakta Energi

25 Energiregnskaber energiregnskaber Drivhuseffekt og BruttOværditilvækst - syddanmark Bruttoværditilvækst GWP Figurerne viser udviklingen i henholdsvis bruttoværditilvækst og ton af GWP (Global Warming Potential) for, for perioden = Indeks 100 Drivhuseffekt - husholdninger og erhverv 3,11 ton 28% 3,32 ton 28% Erhverv Husholdninger 7,98 ton 72% 8,41 ton 72% Figurerne viser, hvor stor en andel af GWP (Global Warming Potential), ton pr. indbygger, der udledes af henholdsvis husholdninger og erhverv i og i hele landet i Fakta Energi Side 25

26 Global warming potential Udvikling i Drivhuseffekt - erhverv og husholdninger 100 Erhverv Husholdninger 2000 = index Serie1 Serie2 Figuren viser udviklingen i ton af GWP (Global Warming Potential) pr. indbygger for husholdninger, og pr. mio. kr. bruttoværditilvækst for erhverv i i perioden Drivhuseffekt, brancher Udledning (ton GWP) Udledning (ton GWP) Udvikling Udvikling Relativ udledning (ton pr. mio. kr. BVT) Landbrug, fiskeri og råstofudvinding ,9% 471,0 Fremstillingsvirksomhed ,1% 63,8 Energi- og vandforsyning ,1% 29,0 Bygge og anlæg ,4% 27,0 Handel, hotel- og restauration ,2% 27,7 Transport, post og tele ,1% 42,1 Finansiering og forretningsservice ,9% 4,0 Offentlige og personlige tjenester ,1% 16,8 Erhverv i alt ,1% 45,1 Husholdninger ,4% 3316,5 Relativ udledning (ton pr. mio. kr. BVT) Landbrug, fiskeri og råstofudvinding ,8% 291,5 Fremstillingsvirksomhed ,8% 57,0 Energi- og vandforsyning ,1% 23,5 Bygge og anlæg ,8% 33,9 Handel, hotel- og restauration ,8% 28,4 Transport, post og tele ,4% 63,1 Finansiering og forretningsservice ,6% 4,5 Offentlige og personlige tjenester ,5% 16,5 Erhverv i alt ,7% 37,5 Husholdninger ,0% 3105,8 Tabellerne viser GWP-udledning i og hele landet i Udledning er opgjort som samlet udledning, udvikling og relativ udledning. Relativ udledning (kilo udledning pr. mio. kr. BVT) er opgjort, så den enkelte branches GWP-udledning sættes i forhold til bruttoværditilvæksten i branchen. For husholdninger er udledningen opgjort i kilo pr. indbygger. Side 26 Fakta Energi

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

mødeturisme i syddanmark

mødeturisme i syddanmark Oplevelseserhverv mødeturisme i syddanmark Omsætning Mødedeltagere Døgnforbrug Økonomiske effekter mødeturisme i syddanmark viden til vækst mødeturisme i region syddanmark Mødeturismen udgør en stor del

Læs mere

Grøn omstilling booster væksten. Klimastrategi SYDDANMARK. Klimaproblemer kan blive guld værd for virksomhederne

Grøn omstilling booster væksten. Klimastrategi SYDDANMARK. Klimaproblemer kan blive guld værd for virksomhederne SYDDANMARK Klimastrategi Grøn omstilling booster væksten Klimaproblemer kan blive guld værd for virksomhederne Energi er dyrt. Heldigvis er det nemt at spare på den 1 intro Tekst: Kim Jensen / Foto: Hyldager

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning Nationalregnskab 2012:2 Input-output tabel for 2004 Sammenfatning Formålet med denne publikation er, at give brugere mulighed for at benytte de data og analyseresultater, samt de input-output tabeller,

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Har du brug for flere data? Energistatistik 2010 Data Kort Energistatistik 2010

Har du brug for flere data? Energistatistik 2010 Data Kort Energistatistik 2010 Energistatistik21 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 21 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og kort. Her finder du

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Energiforbruget i 2000 og 2001. Det samlede energiforbrug faldt med 6,7 pct. i 2001

Energiforbruget i 2000 og 2001. Det samlede energiforbrug faldt med 6,7 pct. i 2001 Energi 2004:1 Energiforbruget i 2000 og 2001 Sammenfatning Det samlede energiforbrug faldt med 6,7 pct. i 2001 Energiforbruget faldt med 6,7 pct. i 2001 Figur 1. Grønlands samlede energiforbrug var 2.521

Læs mere

Notat. Middelfart Kommunes udbudsstrategi

Notat. Middelfart Kommunes udbudsstrategi Staben Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5012 Fax +45 8888 5501 Dato: 21. januar 2011 Sagsnr.: 201000628-5 Anne.HammershojBeck@middelfart.dk

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013 Den strategisk energiplan Hvad kan den strategiske energiplanlægning gøre for energiselskaberne, og hvad kan energiselskaberne gøre for den strategiske energiplanlægning? Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Lærervejledning til Ressourceforløbet

Lærervejledning til Ressourceforløbet Lærervejledning til Ressourceforløbet Opbygning af forløbets indgang Indgangen til forløbet omfatter en lærerintroduktion, rollespillet pressemødet og arbejde med energistatistik. Hvis du har valgt at

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

SundhedsMax Kan det betale sig at investere i sundhed?

SundhedsMax Kan det betale sig at investere i sundhed? SundhedsMax Kan det betale sig at investere i sundhed? Side 1 Vejle Kommune Sundhedsøkonom Hans Jørn Refsgaard Staben Økonomi Vejle Kommune Vi er 104.933 indbyggere opgjort pr. jan. 2008. Kommunen er landets

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Belastning af erhverv og industri fra finansieringen af Vores energi med billiggørelser

Belastning af erhverv og industri fra finansieringen af Vores energi med billiggørelser N O T AT 29. februar 2012 J.nr. 3401/1001-4027 Ref. Belastning af erhverv og industri fra finansieringen af Vores energi med billiggørelser Der er fremlagt en række billiggørelser, der mindsker finansieringsbehovet

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

TAL SYDDANMARK I. Bygge/bolig BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Beskæftigelse Værditilvækst Uddannelse Iværksætteri

TAL SYDDANMARK I. Bygge/bolig BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Beskæftigelse Værditilvækst Uddannelse Iværksætteri TAL SYDDANMARK I BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Fokus Ressourceområder Beskæftigelse Værditilvækst Uddannelse Iværksætteri Ressourceomåder bygge_bolig 2009.indd 1 05-05-2010 12:45:29 Erhvervsstruktur

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

April 2013. Klimastrategi for hovedstadsregionen. Baggrundsrapport for nulpunktsmåling

April 2013. Klimastrategi for hovedstadsregionen. Baggrundsrapport for nulpunktsmåling April 2013 Klimastrategi for hovedstadsregionen for nulpunktsmåling For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact:

Læs mere

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn MONITORERING UDVIKLING FYN 2011 Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn Rapporten Udvikling Fyns strategiske fokus i de første leveår udgøres af fem væksttemaer. De fem væksttemaer, vi tror på, er

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ændring i forhold Ændring i forhold fuldtids til samme måned i til samme måned Ledigheds oktober 2012 i i % Ledighed i

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Det syddanske udbud af feriehuse og deres omgivelser

Det syddanske udbud af feriehuse og deres omgivelser Det syddanske udbud af feriee og deres omgivelser Udarbejdet af Carl Henrik Marcussen, Center for Regional- og Turismeforskning for Region Syddanmark August 203 Titel: Det syddanske udbud af feriee og

Læs mere

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe,

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, Antal Ændring i forhold Ændring i forhold fuldtidsledige til samme måned i til samme måned Ledighedsprocent februar 2011 ledige i i % Ledighed

Læs mere

www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens

www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 28 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside Energi i tal og kort. Her finder du energistatistikken

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 285 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2009-231-0022 Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse af energiafgifterne,

Læs mere

Energi. Grønlands energiforbrug 2010 2011-01

Energi. Grønlands energiforbrug 2010 2011-01 Energi 2011-01 Grønlands energiforbrug 2010 Den årlige opgørelse af energiforbruget i Grønland fordelt på husholdninger og erhverv foreligger nu i en ny version med tal for perioden 2006-2010. Tallene

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark

Beskæftigelsesregion Syddanmark KKR oplæg om FØP/Fleks reformen og unge 06. oktober 2012 Antal personer Flere på varig forsørgelse end forventet 48.700 flere end forventet! = + 8,6 mia. kr. i ekstra udgifter 180.000 160.000 140.000 +

Læs mere

Faggruppemøde for ergoterapeuter CPOP DAG. Torsdag d. 30. maj 2013. Koordinerende ergoterapeut Susanne Hygum Sørensen, CPOP, Reg. Syd.

Faggruppemøde for ergoterapeuter CPOP DAG. Torsdag d. 30. maj 2013. Koordinerende ergoterapeut Susanne Hygum Sørensen, CPOP, Reg. Syd. Faggruppemøde for ergoterapeuter CPOP DAG Torsdag d. 30. maj 2013 Program Hvor langt er vi med den ergoterapeutiske del af CPOP? Midtvejs-status for implementeringen af den ergoterapeutiske del af CPOP

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. Foreningen EU og internationalt samarbejde Syddanmark f.m.b.a. (South Denmark European Office)

V E D T Æ G T E R. for. Foreningen EU og internationalt samarbejde Syddanmark f.m.b.a. (South Denmark European Office) V E D T Æ G T E R for Foreningen EU og internationalt samarbejde Syddanmark f.m.b.a. (South Denmark European Office) INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 Navn og hjemsted p. 3 2 Formål p. 3 3 Foreningsmedlemmer p. 3

Læs mere

Risiko for konkurs rammer øst for Storebælt

Risiko for konkurs rammer øst for Storebælt 25. maj 2009 FAKTAARK Risiko for konkurs rammer øst for Storebælt 1. Resumé fra pressemeddelelse Mens jyske virksomheder i det seneste års tid har været spændt hårdest for konkursvognen, er det nu særligt

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK

Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK Data, tabeller, statistikker og kort ENERGISTATISTIK 212 INDHOLD Hurtigt overblik 3 Energibalance 212 4 Produktion af primær energi 5 www.ens.dk Du er velkommen på Energistyrelsens statistik og data webside

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Den strategisk energiplanlægning

Den strategisk energiplanlægning Energiens fremtid i Region Sjælland Den strategisk energiplanlægning Fra: Landsplanredegørelsen 2013 afsnittet vedr. Vækst og grøn omstilling Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet Hvad kan det bruges

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09 Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09 Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Den 29. april 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har samlet indberettet energi på 9,2 PJ i 2014. Dette

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ændring i forhold Ændring i forhold fuldtids til samme måned i til samme måned Ledigheds i i % Ledighed i alt 25.404-4.952-16,3%

Læs mere

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ændring i forhold Ændring i forhold fuldtids til samme måned i til samme måned Ledigheds i i % Ledighed i alt 26.175-4.239-13,9%

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Dårlige betalere Stigende problemer med betalingsinddrivelse i sma virksomheder

Dårlige betalere Stigende problemer med betalingsinddrivelse i sma virksomheder Dårlige betalere Stigende problemer med betalingsinddrivelse i sma virksomheder Dårlige betalere er et væsentligt problem for en stor del af de små virksomheder. Mangelfuld betaling giver både ekstraarbejde

Læs mere

Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier

Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier Den rigeste femtedel af familier i Danmark har et forbrug af el, varme, gas, benzin og diesel, som er næsten dobbelt så stort, som det den fattigste femtedel

Læs mere

Sygefravær i Syddanmark:

Sygefravær i Syddanmark: COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Beskæftigelsesregion Syddanmark Sygefravær i Syddanmark: Hvordan har sygefraværet udviklet sig? Hvem er sygedagpengemodtagerne?

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Områdeinitiativ Sønderjylland: Haderslev, Sønderborg, TØnder og Aabenraa samt Nordfriesland, Schleswig-Flensburg og Flensburg

Områdeinitiativ Sønderjylland: Haderslev, Sønderborg, TØnder og Aabenraa samt Nordfriesland, Schleswig-Flensburg og Flensburg Regional Udviklingsplan Grænsetælling i Sønderjylland, maj 2012 52.700 biler passerer grænsen dagligt De fleste biler, over grænsen, er danske Områdeinitiativ Sønderjylland: Haderslev, Sønderborg, TØnder

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september PRESSEMEDDELELSE 4. oktober 2010 Ny analyse fra Experian: 583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september I løbet af september er 583 virksomheder gået konkurs. Det er en stigning på 19,5 pct. sammenlignet

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Tal om gartneriet 2013

Tal om gartneriet 2013 Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere