Lederens ansvar for medarbejderens stress. Ved Malene Friis Andersen Ph.d. cand.psych.aut., Forsker på NFA og selvstændig erhvervspsykolog

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lederens ansvar for medarbejderens stress. Ved Malene Friis Andersen Ph.d. cand.psych.aut., Forsker på NFA og selvstændig erhvervspsykolog"

Transkript

1 Lederens ansvar for medarbejderens stress Ved Ph.d. cand.psych.aut., Forsker på NFA og selvstændig erhvervspsykolog

2 Dagen i dag. Sådan cirka. Velkomst og introduktion til underviser, deltagere og dagen Hvad er stress? Forskel på stress og travlhed Dynamikken i stress: Når arbejdet bliver et spørgsmål om liv eller død Forebyggelse hvad kan du gøre som leder? Stress og trivsel som en proces Tillidsfulde relationer Kerneopgaven Håndtering af stress og forebyggelse af sygefravær Tag samtalen Hjælp medarbejderen til at kende sine frøer Fasthold: Få medarbejderen godt tilbage Dine fire ledelsesopgaver

3 Hvad tager jeg udgangspunkt i?

4 Spørgsmål Hvad tænker du om, at lederen har fået en øget rolle i og måske ansvar for at forebygge, håndtere og fastholde medarbejdere med stress? Ser din chef det som en del af din ledelsesopgave? Gør dine medarbejdere? Hvordan kommer det til udtryk?

5 Ledelsens/lederens styrker og udfordringer Redskaber Til at skabe godt psykisk arbejdsmiljø og håndtere stress Viden om psykisk arbejdsmiljø, stress, trivsel og effektivitet Rammer Fremmer/forhindrer rammerne lederens arbejde for trivsel? Ledelsens/lederens adfærd i forhold til at skabe godt psykisk arbejdsmiljø, skabe trivsel, effektivitet og nedbringe stress

6 Hvad er stress?

7 Rundt om stress Stress et begreb med mange betydninger Stress i relations- og vidensarbejde: Når arbejdet bliver et spørgsmål om liv eller død

8 Stress Hvad taler vi om? Der eksisterer ikke en officiel definition af stress. Stress er ikke en selvstændig anerkendt diagnose i de officielle diagnosesystemer (ICD, DSM). I videnskabsteoretisk forstand kan stress anskues ud fra realistiske perspektiver og ud fra mere konstruktivistiske perspektiver.

9 Udbredelsen af stress - Et bud Udbredelse af stress: 15% har følt sig stresset hele tiden eller ofte inden for de sidste to uger. (NFA, 2014) Hovedkilder til stress: I den samlede befolkning angiver 51 % arbejdet som vigtigste kilde, 43 % svarer både arbejde og privatliv (NFA 2014).

10 Travlhed Stress Travlhed kaldes stress Stress kaldes travlhed Stressniveauet opleves unødvendigt højt De rigtige alarmer drukner Pludselige sammenbrud og sygemeldinger Grad af psykologisk sikkerhed?

11 Refleksion Hvordan forstår I stress i jeres afdeling? I organisationen? Har I afklaret det? Er du og medarbejdergruppen enige om, hvad stress er? Er der forskel på forståelsen af stress blandt forskellige grupper af medarbejdere? Hvilke udfordringer giver det dig som leder, at stress er et så relativt diffust og uafklaret begreb?

12 Hvordan kan arbejdet blive et spørgsmål om liv eller død? På det møde går det op for min kollega og mig, at vores leder slet ikke er gået i gang med opgaven, og hun har slet ikke forstået, hvad den går ud på! Dér kan jeg mærke, at jeg bliver dårlig. Jeg får simpelthen tunnelsyn. Det sortner for mine øjne, og det prikker, og så kan jeg mærke den der igen oppe i halsen og ud i armen og tænker: Nu får jeg simpelthen en blodprop!

13 Identificerede temaer - Hvordan arbejdet opleves som både livsfarligt og livsnødvendigt Relationen til arbejdet Sammenfoldning mellem arbejde og identitet Stress-syndromet Forstyrrelse i selvforståelse og selvværd Forstyrrelse i realitetssans Den almægtige leder Den almægtige leder Sammenfolding Stresssyndrom Forholdene forstærker hinanden i en negativ spiral. Den dynamiske proces er en af årsagerne til, at det er næsten umuligt for den stressramte medarbejder at forlade arbejdet eller håndtere de betingelser, der føder spiralen.

14 Relationen til arbejdet - Sammenfoldning mellem arbejde og identitet Den kognitive kapitalismes æra Medarbejdernes subjektivitet er den bærende produktionsfaktor. Arbejdet er ikke bare vigtigt for moderne individers identitet individets subjektivitet er i lige så høj grad blevet afgørende for løsningen af arbejdsopgaverne. Hvordan kan jeg ikke tage det personligt? For det var jo mig, hun kritiserede.

15 Stresssyndromet - Forstyrrelse i selvforståelse og selvværd Det er mig, der er dum, og jeg forstår ingenting. Det er nok også bare mig, der har misforstået det hele. Hvorfor kan jeg ikke se meningen med det der? Hvorfor kan jeg ikke se guldkornene? Man vender det totalt indad. Ydre uoverensstemmelser i organisatoriske- og arbejdsmæssige betingelser resulterer i indre konflikter og en følelse af at være inkompetent. Alt sættes ind for at løse arbejdsopgaverne upåklageligt for at udsætte identitetskollaps. Er jeg god nok? Er jeg en god nok medarbejder er jeg et godt nok menneske?

16 Stresssyndromet - Forstyrrelse i realitetssans Stigende svækkelse i og en manglende tillid til at kunne anvende og navigere efter egne fornemmelser, følelser og vurderinger. Oplevelse af at deres fortolkning af virkeligheden afvises, og at deres oplevelser affejes som forkerte og usande. Navigationsmæssigt tomrum. Altså der har jeg jo bare tænkt [om symptomerne], ah, irriterende. Videre! Der er nogen, der har bestemt, det er sådan her, det skal være. Det skal jeg ikke blande mig i. Det skal jeg ikke have en mening om!... Så kommer symptomerne igen, nå men det er da irriterende, hold nu op! Vi skal bare, og vi skal nå det her og bum, bum, bum. Så negligerer man dem, og det bliver man rigtigt, rigtigt god til.

17 Den almægtige leder Så kommer jeg ud for, altså, øh, kritik. Kritik, kritik, kritik. Jeg er bare fuldstændig lammet, helt lammet fordi jeg forstår det simpelthen ikke Så er det bare ligesom, at jeg styrter ned ad sådan en rutsjebane. Jeg rutsjer bare ned. Det hele blev trukket væk under mig. Alting. Verden så slet ikke sådan ud, som jeg troede, den gjorde Det, hun siger til mig, gør jo noget ved mig. Jeg kan pludselig overhovedet ikke finde ud af, hvem jeg egentlig er? Hvem? Lederens definitionsradius er udvidet risiko for destabilisering af identitets- og realitetsforståelsen

18 Personlighed eller omgivelser? - Kan de ikke bare slappe lidt af?? Overinvolvering Perfektionisme Arbejdsnarkomani Stress

19 Refleksion Kan du genkende, at nogle medarbejdere oplever en sammenfoldning mellem arbejde og identitet? Hvilke udfordringer giver det dig? Jo mere den negative stressspiral tager fat desto vanskeligere kan det være for medarbejderne at bede om hjælp. Hvilke udfordringer giver dette dig som leder? Er der noget, du kan gøre for, at stress tages i opløbet?

20 Feedforward Vi kan ændre fremtiden men ikke fortiden Det er oftest mere produktivt at hjælpe folk til at gøre noget rigtigt fremover end at argumentere for og vise, hvad de har gjort forkert Vi tager ikke feedforward lige så personligt som feedback Vi er mere åbne overfor at høre feedforward end feedback Feedforward er mere læringsorienteret og mindre skyld orienteret Jo mere komplekse arbejdsopgaverne er desto mere brug er der for feedforward.

21 Feedforward Sæt jer sammen to-og-to Person 1 vælger en konkret opgave, projekt eller forløb, som han/hun gerne vil se nærmere på. Vælg noget du faktisk har energi på. Fortæl kort om, hvad du har valgt at tage udgangspunkt i. Derefter stiller person 2 disse spørgsmål et ad gangen og LYTTER Hvad gik godt? Hvad virkede, og hvordan virkede det? Hvorfor tror du, at det virkede så godt? Hvad virkede mindre godt? Hvad ville du gerne have gjort anerledes? Hvad har du lært, som du tager med videre? Hvad vil du konkret gøre anderledes næste gang med udgangspunkt i de erfaringer, du har gjort dig nu? Hvordan har det været at tale om det på denne måde? Person 2 har derefter en opgave: Jeg vil gerne give dig to gode og korte råd til NÆSTE gang, du skulle stå i en lignende situation/med en lignende opgave. Person 1 må kun lytte til de gode råd og ikke kommentere. Husk at sige tak for de velmenende råd.

22 Forebyggelse på gruppeniveau Stress og trivsel som en proces Tillidsfulde relationer Kerneopgaven

23 Effektivitet Fra trivsel til stress Tempereret Stimuleret Høj aktivitet Motivation Trivsel Arbejdsglæde Højt energiniveau Nærmeste udviklings- og udfordringszone Opvarmet Travlhed Kvaliteten reduceres en smule Tendens til manglende overblik Risiko for konflikter i teamet Begyndende stresssymptomer: fx spise, gå og tale hurtigere Overophedet Krav overstiger ressourcer markant Tro på egne evner svinder Uoptimal prioritering og flere fejl Stresssymptomer fx søvnbesvær, hoved- og mavepine, manglende energi Trivsel MF Andersen og M Kingston I Lederen som stresscoach (2007) Nedsmeltet Ineffektivitet Brandslukning Lav trivsel Sygefravær Alvorlige Stresssymptomer: Fysiske og psykiske sammenbrud MF Andersen og Marie Kingston I Stop Stress en håndbog til ledere (2016) Udbrændt Langtidssygemeldt Depression Angstanfald Alvorlig Stress

24 Temperaturmåling Gennemgå stresstrappen for dine medarbejdere Afdæk: Hvor henne befinder I jer på stresstrappen i dit team/konkrete afdeling? Hvad har gjort, at I befinder jer der i dag? Prøv at præcisere hvilke konkrete forhold og betingelser, som gør, at I bliver varmere samt konkrete forhold og betingelser, som gør, at I bliver koldere. Hvad gøres der for at sikre, at I og organisationen bliver på den venstre side af stresstrappen? Kunne man gøre noget andet eller mere? Kan I formulere to gode forslag, som kan realiseres i 2016 i forhold til at blive på eller komme tilbage til - venstre side af trappen?

25 Effektivitet Lederens ansvar? Synlighed Tempereret Håndter Synlig ledelse Opvarmet God basal personaleledelse Kommunikere klare holdninger/ forventninger til work-life balance Overophedet Indkald til samtale Nedsmeltet Støttende Klargøre roller, prioriteringer og kvalitetsniveau Faste rammer Aktiv hjælp ift. prioritering og arbejdstider, arbejdstilpasninger Kontakt til HR Giv ikke op eller slip! Tag mistanken alvorligt Udbrændt Bevar kontakt Støt tilbagevenden Spørg til baggrunden for frustration, demotivation og konflikter Italesæt og fred medarbejderen Negativ Stress

26 Hvem har mulighed for hvad i forhold til at skabe trivsel? Individets mulighed for stress og trivsel i afdelingen Hvad kan/skal individet gøre for at øge trivsel og reducere stress hos sig selv og i teamet? Hvad er individets ansvar ved mistanke om, at en kollega har stress? Teamets mulighed for stress og trivsel i afdelingen Hvilket indflydelse har teammedlemmerne på individets stress? Hvad er teamets ansvar i forhold til: Forebyggelse af stress? Mistanke om at et teammedlem har stress? Lederens mulighed for stress og trivsel i afdelingen Hvornår og hvordan skal lederen sætte ind ved stress? Forebyggelse af stress? Hvad skal lederen gøre ved sygefravær grundet stress? AMR og HRs rolle/mulighed for stress og trivsel på arbejdspladsen I forhold til egne medlemmer? I forhold til samarbejdet med A-siden? I forhold til inddragelse af foreningen?

27 Tillid & Psykologisk tryghed

28 Tillid og psykologisk sikkerhed Når et team har høj grad af tillid og psykologisk sikkerhed, skaber det gensidige positive forventninger til, at andre teammedlemmer har gode intentioner og handler for teamets fælles interesser.

29 Samskabelse af tillid og psykologisk sikkerhed Medarbejderne har ingen tillid til mig. Det er jeg rigtig ked af. Og når jeg gerne vil tale med dem om det og forbedre det, så siger de, at det kan de ikke, for de har ingen tillid til mig. Der er masser af anerkendelse men ingen empati

30 Øvelse Erfaringer med tillidsfulde relationer Sæt jer sammen to-og-to Person 1 fortæller om en konkret oplevelse i gruppen/teamet/afdelingen, som har været præget af tillid Person 2 spørger ind til følgende: Hvad skete der? (få person 1 til at blive mere konkret, hvis der er brug for det) Hvordan kom tilliden til udtryk eller i spil? Hvad betød det for dig personligt, at der var tillid? Hvad tror du, det betød for de andre? Hvad betød det for opgaveløsningen? Hvor tror du tilliden kom fra? Hvad har været med til at opbygge den? Hvis du skulle trække en læring ud af den oplevelse, du har fortalt mig om, hvad skulle det da være?

31 Øvelse tillid som et rum at være i Sæt jer sammen i grupper af tre personer En tager udgangspunkt i sit konkrete team/afdeling. Hvor vil du placere dit team? De andre spørger nysgerrigt ind til rummet : Hvad karakteriserer det rum? Hvad har gjort, at man er i det rum? Hvilke lederhandlinger har øget tilliden i relationerne mellem medarbejderne internt og mellem lederen og medarbejderne? Hvilke medarbejderhandlinger har påvirket graden af tilliden? Hvad skal der til for, at teamet bevæger sig mod højre? Meget lav tillid Meget høj tillid

32 Trivsel skabes i det daglige arbejde hver dag, hele tiden Kerneopgaven i fokus

33 Kerneopgaven Mange af de arbejdsmæssige belastninger, som medarbejdere rapporterer om, udspringer af arbejdsforhold som bevirker, at medarbejderne ikke er i stand til at udføre et godt stykke arbejde, som de kan stå inde for, samt at arbejdet ikke giver mening for dem. Medarbejdernes faglige og/eller personlige integritet bliver krænket ved udførelse af arbejdsopgaverne Manglende mening og stress Norbert Semmer

34 Det psykiske arbejdsmiljø Vold, trusler, mobning, sexchikane Bevidst negative handlinger Bagtale kollegaer, urimelig feedback, overfuse medarbejdere/kollegaer Illegitim adfærd Manglende omtanke og hensyn Dårlig planlægning, dårlig teknologi, afskaffelse af fx overlevering, kommer for sent til aftaler, følger ikke op på aftalte ting Illegitime stressorer Urimelige arbejdsopgaver Tidskrævende registrering og kontrol. Overflødige møder eller opgaver. Varetagelse af uvedkommende eller andres opgaver Illegitime opgaver In Sørensen 2008

35 Afdæk og italesæt i fællesskab? Forslag til håndtering? Illegitim adfærd Forslag til håndtering? Illegitime stressorer Forslag til håndtering? Illegitime opgaver Et afgørende element er en fælles forståelse (accept) af kerneopgaven mellem medarbejdere, TR/Arbejdsmiljørepræsentant, ledere og chefer.

36 Tænkeboks: Enighed om kerneopgaven? Hvad er kerneopgaven i din afdeling? Er politikerne, lederne, medarbejderne, patienter, borgere, etc. enige om, hvad kerneopgaven er? Hvordan går det med en aktiv og gensidig forventningsafstemning? Oplever dine medarbejdere nogle særlig udtalte illegitime stressorer eller illegitime opgaver? Er der en enkelt eller to af dem, som man faktisk kunne løse forholdsvis enkelt? Er der nogle af dem, som medarbejderne med fordel kunne acceptere for at reducere frustrationsniveau?

37 Håndtering på individniveau Bland dig og tag samtalen før sygefraværet eller forebyg at det bliver langvarigt

38 Spørgsmål Tal sammen Hvordan har du det med at blande dig? Erfaringer med at tage samtalen med medarbejdere med stress/mistrivsel? 1. Vær så konkrete som muligt i jeres drøftelse af: Hvordan gør du det? Hvad virker godt, hvad virker mindre godt, hvad er særligt vanskeligt? Hvad har du brug for i forhold til at kvalificere disse samtaler fremadrettet: Mere tid, flere redskaber, mere sparring med kollegaer, HR, etc.?

39 Forhindringer i at blande sig En del ledere føler ubehag eller mangler modet til at blande sig ved mistanke om stress Årsager Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre Kan jeg overhovedet tillade mig at blande mig? Kollegerne hjælper nok Det er ikke mit ansvar, men medarbejderens Det er en ledelsesopgave at blande sig

40 Samtale med medarbejder med stress Samtalen består overordnet af 6 faser: 1. Sæt rammen 2. Hvordan har du det? Tal om trivsel, mistrivsel, stress 3. Årsagern til stress 4. Drøft forskellige handlemuligheder 5. Lav konkret handlingsplan 6. Afslutning og aftale om opfølgning

41 Fase 1-3 Fase 1: Sæt rammen Hvorfor har du indkaldt (bekymring) Hvad har du lagt mærke til (konkrete arbejdseksempler, ændring i adfærd, noget der ikke stemmer) Hvad skal I i denne samtale Hvad tænker medarbejderen om dette? Fase 2: Hvordan har det det? Tilfredshed i arbejdet Oplevelse af at kunne overkomme arbejdet Tal eventuelt om symptomer Fase 3: Årsager til stress Mængde af arbejdsopgaver Kompleksitet i arbejdet Grænseløst arbejde Manglende kvalifikationer Relationer og samarbejde Faktorer i privatlivet

42 Fase 4-6 Fase 4: Drøft forskellige handlemuligheder Opdel opgaver i røde, gule og grønne Prioritering af arbejdsopgaver Reducering af arbejdstid? Støtte fra HR eller psykolog? Fase 5: Handlingsplan Hellere realistisk end ambitiøs Konkretiser, konkretiser, konkretiser Tjek engagement og enighed om planen Fase 6: Afslutning og aftale om opfølgning Er der nogle der skal informeres, og hvem gør det? Aftale om videre proces hvornår mødes I igen? Evaluering: Hvordan har det været at snakke om?

43 Fasthold Det længerevarende sygefravær - Få din stresssygemeldte medarbejder tilbage til arbejdet

44 Fra Syg-Rask dikotomi til Situeret Sygdomsforståelse Sygdom er således et relationelt begreb Sygdom er i princippet reversibel og svingende i takt med ændringer i person-situation-forholdet. Sygdommen (sygdomsudtrykket) kan således elimineres eller mildnes ved indgreb i situationen, herunder ved ændringer i de sociale strukturer, ligesom det kan elimineres eller mildnes ved indgreb i personen. (Gannik 2005 s.18)

45

46 Tag kontakten og hold den Uanset hvad I bør altid have en aftale i kalenderen om, hvornår I taler sammen næste gang. Også selvom det er langt ude i fremtiden.

47 Tag kontakten og hold den Hvordan har du det? Hvordan kan du være en hjælp? Kan du tilbyde professionel hjælp? Der tages hånd om medarbejderens opgaver Hvis muligt: Er der nogle arbejdsopgaver, du skal være særlig opmærksom på? Uformel kaffeaftale?

48 Sygefraværssamtalen (afholdes senest efter 4 ugers sygefravær) Sæt rammen Jeg har indkaldt dig til denne samtale, så vi kan drøfte din situation og dine tanker om at komme tilbage til arbejdet og ikke mindst, hvad jeg og virksomheden kan gøre for at hjælpe dig? Jeg foreslår, at vi deler samtalen op i tre punkter: Indledningsvis kan vi tale om din situation, hvordan du har det, og hvad du selv tænker om det at komme tilbage til arbejdet. Herunder hvilket tidsperspektiv du ser. Hvis muligt: Hvilke arbejdsopgaver tænker du umiddelbart kunne være gode at komme tilbage til? Hvilke vil være mindre gode? Derefter kan vi tale om, hvordan vi kan hjælpe dig til at få det bedre og med at komme tilbage. Vi skal også have aftalt, hvornår vi taler sammen igen. Hvordan synes du det lyder? Har du noget andet, du også gerne vil have, at vi kommer omkring? Overvej forud for mødet eller efter at få lavet en Mulighedserklæring

49 Lav plan for tilbagevenden Tema Aftalt d Aftalt d Aftalt d Arbejdstid Arbejdsopgaver Samarbejdsflader og -relationer Fysisk placering Information Opfølgning

50 Arbejdstid Planlæg en langsom men gradvis optrapning uge for uge vær dog opmærksom på, at der undervejs kan være behov for justering af det aftale timeantal. Mødetidspunktet bør ikke være før kl. 9 (og evt. senere). Understreg over for medarbejderen, at det er vigtigt, at medarbejderen ikke går hjem senere end det aftalte sluttidspunkt heller ikke selvom der er travlt i afdelingen! Overvej to ugentlige fridage i de første par uger. Drøft hvorvidt frokostpausen sammen med kollegaerne opleves som uoverskuelig eller som et positivt element i den helt tidlige opstartsfase.

51 Arbejdstid Undersøg og drøft følgende med medarbejderen Hvad er vigtigst for dig i forhold til placeringen af arbejdstiden? Hvordan ser en god første uge ud for dig i forhold til antal og placering af timerne? Som en god første måned? Er der nogle særlige tidspunker på dagen, hvor du er mere frisk? Har du nogle aftaler med fx psykolog eller læge, som vi skal tage højde for? Hvad tænker du om, at fokus i den første tid ikke er på, at du skal producere men mere på, at du gradvist får øget dit timeantal? Hvordan er det at se hele optrapningsperioden indsat i dette skema? Husk vi kan ændre planen, hvis det viser sig relevant.

52 Arbejdstid Skema for optrapning i timeantal Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Timer i alt R 2 R R 3 R R ,5 7,5 7,5 7, R= Restitution, refleksion, aftaler med fx læge og psykolog

53 Arbejdsopgaver Match arbejdsopgaver med arbejdsevne. Du må ikke spørger til symptomer men gerne til hvilke opgaver, der er håndterbare. Arbejdsevnen vil være forskelligt påvirket hos forskellige medarbejdere. Medarbejderen kan have vanskeligt ved at acceptere, at han i en periode må udføre mindre spændende og udfordrende arbejdsopgaver. Pas på fristelsen ikke bliver for stor.

54 Arbejdsopgaver

55 Samarbejdsflader og relationer Undersøg og drøft følgende med medarbejderen Hvem af dine kollegaer er du særlig tryg ved at samarbejde med? Er der nogle af dine kollegaer, som du gerne vil arbejder mere eller mindre sammen med i den første tid? Tror du, at der er nogle barrierer eller udfordringer i forhold til, at dine kollegaer byder dig godt velkommen? Hvilke? Har du nogle forslag til, hvordan vi håndterer det, du fortæller om? Hvordan kan jeg være en hjælp? Er der nogle kunder eller eksterne samarbejdspartnere, som du gerne vil samarbejde mere eller mindre med i den første tid? Er der nogle ting, vi skal have talt om, eller som du gerne vil have luft for, i forhold til vores relation? Hvordan kan jeg være en god støtte for dig fremadrettet?

56 Fysisk placering Undersøg og drøft følgende med medarbejderen: Medarbejderens præferencer for at sidde alene kontra at være en del af fællesskabet Tænk kreativt: Hvordan kan de fysiske omgivelser tilpasses? Er der ledige stille-lokaler eller mødelokaler, som medarbejderen kan anvende ved behov? Er der særlige tidspunkter på dagen, hvor der er mindre hektisk? Kan I generelt i afdelingen lave nogle bedre aftaler for, hvordan I forstyrrer hinanden mindre, og hvordan fællesområder som fx pausestuer eller kantinen anvendes? Er der mulighed for, at medarbejderen kan arbejde hjemmefra en dag om ugen i den første tid?

57 Information Undersøg og drøft følgende med din medarbejder Hvad vil du gerne, at jeg fortæller dine kollegaer? Er der noget, som du ikke vil have, at de får at vide? Er der nogle, som har særlig brug for at blive informeret om vores aftaler? Vil du gøre det, eller skal jeg gøre det? Hvordan kunne du godt tænke dig, at dine kollegaer tager imod dig, når du begynder igen?

58 Tjek: Er planen realistisk?

59 Opfølgning og justering af planen Et opfølgningsmøde varer ca minutter og struktureres over følgende punkter: Hvordan går det? Her kan medarbejderen fortælle lidt om erfaringer og oplevelser med at være tilbage. Hvordan har timeantal, arbejdsopgaver og samarbejdsrelationer fungeret for medarbejderen? Har det været passende, for meget, for lidt? Hvad har været sværest? Nemmest? Får medarbejderen holdt pauser? Holder planen for næste opjustering? Eller skal I ændre i planen for arbejdstid, opgaver og samarbejdsrelationer? Hvordan ser det ud med kategoriseringen af de grønne, gule og røde opgaver? Er nogle af de gule opgaver blevet grønne? Er der mere eller andet du kan gøre som leder for at støtte medarbejderen? Er der nogen, der skal informeres om de beslutninger, I træffer på mødet? Hvornår mødes I næste gang?

60 Husk resten af teamet

61 Spørgsmål:

Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland

Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland Sammenfoldning af arbejds- og privatidentitet Ny forskning om faktorer der udløser stress SAMT redskaber til hvordan du, som AMiR, kan forebygge og håndtere stress

Læs mere

Fra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne

Fra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne Fra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne Ved Ph.d. cand.psych.aut., Forsker på NFA og selvstændig erhvervspsykolog Workshoppen. Sådan cirka. En hurtig

Læs mere

Stress når arbejdet bliver et spørgsmål om liv eller død

Stress når arbejdet bliver et spørgsmål om liv eller død Stress når arbejdet bliver et spørgsmål om liv eller død Ved Ph.d. cand.psych.aut., Forsker på NFA og selvstændig organisationspsykolog Hvad tager jeg udgangspunkt i? Redskaber Til at skabe godt psykisk

Læs mere

Stress fra et kvalitativt perspektiv. Ved Malene Friis Andersen Ph.d. cand.psych.aut., post.doc på NFA og selvstændig erhvervspsykolog

Stress fra et kvalitativt perspektiv. Ved Malene Friis Andersen Ph.d. cand.psych.aut., post.doc på NFA og selvstændig erhvervspsykolog Stress fra et kvalitativt perspektiv Ved Ph.d. cand.psych.aut., post.doc på NFA og selvstændig erhvervspsykolog Hvordan kan arbejdet blive et spørgsmål om liv eller død? På det møde går det op for min

Læs mere

Stress i et ledelsesperspektiv. Ved Malene Friis Andersen Ph.d. cand.psych.aut., post.doc og selvstændig erhvervspsykolog

Stress i et ledelsesperspektiv. Ved Malene Friis Andersen Ph.d. cand.psych.aut., post.doc og selvstændig erhvervspsykolog Stress i et ledelsesperspektiv Ved Malene Friis Andersen Ph.d. cand.psych.aut., post.doc og selvstændig erhvervspsykolog Ledelsens/lederens styrker og udfordringer Viden om stress, trivsel og effektivitet

Læs mere

Skab trivsel og stop stress sammen! Ved Malene Friis Andersen Ph.d., cand.psych.aut., forsker på NFA og selvstændig organisationspsykolog

Skab trivsel og stop stress sammen! Ved Malene Friis Andersen Ph.d., cand.psych.aut., forsker på NFA og selvstændig organisationspsykolog Skab trivsel og stop stress sammen! Ved Ph.d., cand.psych.aut., forsker på NFA og selvstændig organisationspsykolog Program sådan ca. 10.00-10.15: Velkomst og rammesætning 10.15-11.30: Forstå (endnu) mere

Læs mere

Stress og ledelse. v. Marie Kingston, autoriseret psykolog og organisationskonsulent

Stress og ledelse. v. Marie Kingston, autoriseret psykolog og organisationskonsulent Stress og ledelse v. Marie Kingston, autoriseret psykolog og organisationskonsulent Hvad taler vi egentlig om Travlhed Kortvarig stress Langvarig stress Frustrationer og mistrivsel Trivsel Produktivitet

Læs mere

Godt psykisk arbejdsmiljø som forebyggelse af stress

Godt psykisk arbejdsmiljø som forebyggelse af stress Godt psykisk arbejdsmiljø som forebyggelse af stress Hvad kan lederen gøre? v. Marie Kingston, autoriseret psykolog og organisationskonsulent Indsats for det psykosociale arbejdsmiljø kan betale sig Hvad

Læs mere

Guide til Lederen SÅDAN FÅR DU DEN STRESS- SYGEMELDTE MEDARBEJDER GODT TILBAGE

Guide til Lederen SÅDAN FÅR DU DEN STRESS- SYGEMELDTE MEDARBEJDER GODT TILBAGE Guide til Lederen SÅDAN FÅR DU DEN STRESS- SYGEMELDTE MEDARBEJDER GODT TILBAGE UDBREDELSEN AF STRESS OG STRESS- SYGEMELDINGER Selvom der i de seneste år har været et stigende fokus på at nedbringe stress,

Læs mere

Stress. Erhvervspsykolog Anja Dahl Vejle 18/08/16. Hvad kan du som leder være opmærksom på. Tlf.: dahl.dk

Stress. Erhvervspsykolog Anja Dahl Vejle 18/08/16. Hvad kan du som leder være opmærksom på. Tlf.: dahl.dk Erhvervspsykolog Anja Dahl Vejle Tlf.: 51 35 51 32 anja@anja- dahl.dk Arbejder indenfor områderne: Psykisk arbejdsmiljø Organisationsudvikling Lederudvikling 18. august 2016 www.anja- dahl.dk 1 Stress

Læs mere

Sådan gør du, når en medarbejder har stress

Sådan gør du, når en medarbejder har stress Sådan gør du, når en medarbejder har stress Dansk Psykolog Forening TIL LEDEREN 3 1. Hvad kan du som leder gøre? Som leder er der en række praktiske ting, du kan gøre, hvis din medarbejder har stress.

Læs mere

Guide til Lederen SÅDAN SPOTTER OG HÅNDTERER DU STRESS BLANDT MEDARBEJDERNE

Guide til Lederen SÅDAN SPOTTER OG HÅNDTERER DU STRESS BLANDT MEDARBEJDERNE Guide til Lederen SÅDAN SPOTTER OG HÅNDTERER DU STRESS BLANDT MEDARBEJDERNE STRESS ER STADIG ET PROBLEM PÅ DANSKE ARBEJDSPLADSER Selvom der i de seneste år har været et stigende fokus på at nedbringe stress,

Læs mere

PAS PÅ DIG SELV OG DINE KOLLEGER. i nedskærings- og reformtid

PAS PÅ DIG SELV OG DINE KOLLEGER. i nedskærings- og reformtid PAS PÅ DIG SELV OG DINE KOLLEGER i nedskærings- og reformtid INDHOLD 3 FORORD 4 STRESS ET KOLLEKTIVT PROBLEM 5 HVAD ER STRESS? 5 STRESSTRAPPEN: FRA TRIVSEL TIL STRESS 6 UNDGÅ STRESS 6 HVORDAN SPOTTES STRESS?

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Klik for at redigere titeltypografi i masteren ARBEJDSMILJØKONFERENCEN 2013 NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Hvad gør vi så? SundTrivsel A/S Katrine Bastian Meiner kbm@sundtrivsel.dk LIDT OM INDHOLD Stressforebyggelse

Læs mere

Jeg jo ikke lige psykolog men

Jeg jo ikke lige psykolog men Jeg jo ikke lige psykolog men v/ Arbejds- og Organisationspsykolog Signe Ferrer-Larsen Drøft med sidemanden Hvorfor er denne workshop relevant for dig? Når det kommer til trivsel og psykisk arbejdsmiljø:

Læs mere

Guide til Lederen SÅDAN FOREBYGGER DU STRESS HOS MEDARBEJDERNE

Guide til Lederen SÅDAN FOREBYGGER DU STRESS HOS MEDARBEJDERNE Guide til Lederen SÅDAN FOREBYGGER DU STRESS HOS MEDARBEJDERNE STRESS ER STADIG ET PROBLEM PÅ DANSKE ARBEJDSPLADSER Selvom der i de seneste år har været et stigende fokus på at nedbringe stress, har vi

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere

TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK

TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Indhold Vi forebygger Som medarbejder Som gruppe Som leder Som ledelse Som organisation Hvad er stress Hvis det går galt hvad så? TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Trivsel hænger tæt

Læs mere

TRIVSELSPOLITIK KULTURMINISTERIETS DEPARTEMENT

TRIVSELSPOLITIK KULTURMINISTERIETS DEPARTEMENT TRIVSELSPOLITIK KULTURMINISTERIETS DEPARTEMENT S I D E 2 A F 8 T R I V S E L S P O L I T I K K U L T U R M I N I S T E R I E T S D E P A R T E M E N T Udgivet i september 2015 af Kulturministeriets Koncern

Læs mere

Hvad er lederens muligheder og ansvar i forhold til medarbejdernes stress? Malene Friis Andersen, Ph.d., Cand.psych.aut., Post.doc.

Hvad er lederens muligheder og ansvar i forhold til medarbejdernes stress? Malene Friis Andersen, Ph.d., Cand.psych.aut., Post.doc. Hvad er lederens muligheder og ansvar i forhold til medarbejdernes stress? Malene Friis Andersen, Ph.d., Cand.psych.aut., Post.doc., NFA Oplæg Indflyvning: Hvorfor se på lederen? Resultater fra et kvalitativt

Læs mere

Arbejdslivskonferencen Psykisk arbejdsmiljø

Arbejdslivskonferencen Psykisk arbejdsmiljø Arbejdslivskonferencen 2016 Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets definition på psykisk arbejdsmiljø : Psykisk arbejdsmiljø dækker over en lang række forhold på arbejdspladsen

Læs mere

Tidlig Indsats overfor trivselsproblemer

Tidlig Indsats overfor trivselsproblemer NFA gå-hjem-møde 16. november 2016 Morten Kallehauge, cand.psych.aut Tidlig Indsats overfor trivselsproblemer Understøttelse af psykisk sundhed hos medarbejdere i Københavns Kommune Dette oplæg 1. Hvad

Læs mere

Stresspolitik i Varde Kommune

Stresspolitik i Varde Kommune Stresspolitik i Varde Kommune Godkendt i Hoved MED-udvalget den 13. marts 2014 Stressforebyggelse og trivselsfremme en del af en sund Kommune Formålet med stresspolitikken er at forebygge stress og fremme

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Stresspolitik

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Stresspolitik UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Stresspolitik HSU 15. juni 2015 Indhold 1. Vision... 3 2. Beskrivelse af stress og stresspåvirkninger... 3 3. Forebyggelse af stress... 4 3.1 Organisation... 4 3.2 Ledelse...

Læs mere

Jeg jo ikke lige psykolog men

Jeg jo ikke lige psykolog men Jeg jo ikke lige psykolog men v/erhvervspsykolog Signe Ferrer-Larsen Drøft med sidemanden Hvorfor er denne workshop relevant for dig? Når det kommer til trivsel og psykisk arbejdsmiljø: Hvad er det for

Læs mere

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst I mange år har vi i Erhvervspsykologerne hjulpet mennesker med stress, eller stærke oplevelser af at føle sig presset, relateret til en arbejdsmæssig kontekst.

Læs mere

Retningslinjer i forhold til stress

Retningslinjer i forhold til stress Retningslinjer i forhold til stress Retningslinjer i forhold til stress...1 Formål...3 Forebyggelse, identificering og håndtering af stress et fælles ansvar...4 Centrale initiativer...4 Lokale initiativer...6

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Sådan spotter du stress og mistrivsel

Sådan spotter du stress og mistrivsel Sådan spotter du stress og mistrivsel Kend de små tegn og reager v/erhvervspsykolog Signe Ferrer-Larsen IGLO: Stress kommer til udtryk og skal håndteres på flere niveauer på arbejdspladsen Individ Gruppe

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Dialogmøde med oplæg om 8 brancher og stress 06.11.2014

Dialogmøde med oplæg om 8 brancher og stress 06.11.2014 Dialogmøde med oplæg om 8 brancher og stress 06.11.2014 Vivi Imer Hansen, forhenværende projektleder Stress-sygemeldt tilbage til arbejdet Formål med projekt Stresssygemeldt tilbage til arbejdet Tidlig,

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Guide til lederen. sådan hjælper du bedst en stress-sygemeldt medarbejder tilbage til arbejdet.

Guide til lederen. sådan hjælper du bedst en stress-sygemeldt medarbejder tilbage til arbejdet. Guide til lederen sådan hjælper du bedst en stress-sygemeldt medarbejder tilbage til arbejdet. Indledning Dette er en guide, der skal hjælpe dig som leder med at håndtere medarbejdere med stress. Her finder

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Stresshåndteringspolitik Center for Kvalitetsudvikling

Stresshåndteringspolitik Center for Kvalitetsudvikling Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Afdelingsnavn Stresshåndteringspolitik Center for Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Århus N Tel. +45 8728 0000 www.cfk.rm.dk www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

VI HAR IKKE PLADS TIL KRYKHUSARER HER

VI HAR IKKE PLADS TIL KRYKHUSARER HER VI HAR IKKE PLADS TIL KRYKHUSARER HER De fleste ledere står på et tidspunkt over for en stresset medarbejder. Og mange medarbejdere står på et tidspunkt over for at fortælle en leder, at de hænger på kanten

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser

Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser Perspektiver på den lokale indsats på arbejdspladsen Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund

Læs mere

Antal besvarelser: 105 Områderapport Svarprocent: 51% Randers Ungdomsskole TRIVSELSMÅLING FOR MEDARBEJDERE 2016

Antal besvarelser: 105 Områderapport Svarprocent: 51% Randers Ungdomsskole TRIVSELSMÅLING FOR MEDARBEJDERE 2016 beelser: 5 Svarprocent: 5 TRIVSELSMÅLING FOR MEDARBEJDERE 26 SÅDAN BRUGES RAPPORTEN Modtagelse af rapport Rapporten indeholder resultater fra Trivselsmåling for medarbejdere 26 i Randers Kommune, der er

Læs mere

Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D

Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D Opgave A: Det psykiske arbejdsmiljø Det psykiske arbejdsmiljø i en personalegruppe kan enten være med til at skabe eller begrænse stress,

Læs mere

Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje

Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje Som et led i at arbejde med trivsel og sikre kvaliteten i opgaveløsningen skal der lokalt arbejdes med at forebygge og håndtere sygefravær. Retningslinjen

Læs mere

Kan en app virkelig knække stresskurven?

Kan en app virkelig knække stresskurven? Kan en app virkelig knække stresskurven? Arbejdsmiljøkonferencen 2016 Regitze Siggaard Forebyggelseschef Regitze.siggaard@falck.dk 1 De store udfordringer Fra videnskab Fra psykologi 1.000 medarbejdere

Læs mere

Efter stress. - om at komme tilbage på arbejde efter stress. En guide til borgere med stress

Efter stress. - om at komme tilbage på arbejde efter stress. En guide til borgere med stress Efter stress - om at komme tilbage på arbejde efter stress En guide til borgere med stress INDLEDNING Det er svært at skulle på arbejde igen, efter at have været sygemeldt med stress. Der er mange spørgsmål,

Læs mere

Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Formål...1

Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Formål...1 Bilag 2 27.april 2011 HR/CNE/MAJAH Materiale til ledere til sygefraværssamtalen Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Indhold Formål...1

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Seniorforsker Thomas Clausen, tcl@nrcwe.dk Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 25. marts 2015 Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Hvad er psykisk arbejdsmiljø?

Læs mere

Motivationsmiljø - hvad er det?

Motivationsmiljø - hvad er det? Motivationsmiljø - hvad er det? Hvad er motivationsmiljø? Interessen for det psykiske arbejdsmiljø har de seneste år været stigende. Desværre optræder begreber som stress, udbrændthed, mobning, chikane

Læs mere

FAGLIGHED OG ARBEJDSMILJØ HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN?

FAGLIGHED OG ARBEJDSMILJØ HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN? FAGLIGHED OG ARBEJDSMILJØ HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN? agenda Faglighed og Arbejdsmiljø hvordan hænger det sammen? Fra faglighed til kunnen Fra kerneopgave til kerneopgaver Standardisering, faglighed og

Læs mere

Social kapital. Værdien af gode samarbejdsrelationer. Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk

Social kapital. Værdien af gode samarbejdsrelationer. Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk Social kapital Værdien af gode samarbejdsrelationer Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk Samarbejdsaftalens mål og midler Aktivt samspil mellem ledelse og ansatte Motiverende ledelsesformer og aktiv medvirken

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen

Mobning på arbejdspladsen Kort og godt om Mobning på arbejdspladsen Få viden om mobning og inspiration til en handlingsplan www.arbejdsmiljoviden.dk/mobning Hvad er mobning på arbejdspladsen? Det er mobning, når en eller flere

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN Forebyggelse og håndtering af sygefravær Information om udbygning af 1-5-14 HR-AFDELINGEN BAGGRUND Horsens Kommune prioriterer sunde arbejdspladser. Med sunde arbejdspladser forstår vi et godt fysisk og

Læs mere

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Vejledning Forord Frivillige har i flere år været en del af Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune er glade for samarbejdet med de frivillige og oplever,

Læs mere

Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser

Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser Forandringer Forandringer Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser Rutiner og stabilitet bliver løbende udfordret gennem løbende forandringsprocesser på alle niveauer i virksomhederne

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Sæt rammer for det grænseløse arbejde

Sæt rammer for det grænseløse arbejde Sæt rammer for det grænseløse arbejde DSR Kreds Midtjylland 8. juni 2017 Hans C. Hansen, FTF Dagens program Hvem er jeg Baggrund Kæpheste Budskab i dag Der kommer mere af det Det kommer hurtigt Fagbevægelsens

Læs mere

Arbejdsglæde og stresshåndtering! I arbejdet med demensramte og deres pårørende

Arbejdsglæde og stresshåndtering! I arbejdet med demensramte og deres pårørende Arbejdsglæde og stresshåndtering! I arbejdet med demensramte og deres pårørende Arbejdsglæde og trivsel Balance mellem krav og ressourcer Klare forventninger og krav Indflydelse Der skal være mere af det

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

TRIVSELSUNDERSØGELSEN TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Arbejdsmiljøseminar 2016, workshop. Konflikt mellem arbejde og privatliv d. 1. december 2016

Arbejdsmiljøseminar 2016, workshop. Konflikt mellem arbejde og privatliv d. 1. december 2016 Arbejdsmiljøseminar 2016, workshop Konflikt mellem arbejde og privatliv d. 1. december 2016 v/psykolog Majken Blom Søefeldt Udfordringer for arbejdspladsen Berøringsangst Fordomme Når årsagerne synes umulige

Læs mere

Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan.

Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan. Handicapområde Guldborgsunds handleplan i forbindelse med stress på arbejdspladsen. Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan.

Læs mere

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10

Læs mere

HVORDAN ETABLERES NYE FÆLLESKABER, SOM KAN SKABE NYE KULTURER V/ TANJA KIRKEGAARD, PSYKOLOG, PH.D. ARBEJDSMEDICIN, HOSPITALSENHEDEN VEST

HVORDAN ETABLERES NYE FÆLLESKABER, SOM KAN SKABE NYE KULTURER V/ TANJA KIRKEGAARD, PSYKOLOG, PH.D. ARBEJDSMEDICIN, HOSPITALSENHEDEN VEST HVORDAN ETABLERES NYE FÆLLESKABER, SOM KAN SKABE NYE KULTURER V/ TANJA KIRKEGAARD, PSYKOLOG, PH.D. ARBEJDSMEDICIN, HOSPITALSENHEDEN VEST FÆLLESSKAB SAMMENHOLD FÆLLESSKAB MED KOLLEGER FÆLLESSKAB MED LEDEREN

Læs mere

gode råd til ledere om at nedbringe højt fravær

gode råd til ledere om at nedbringe højt fravær gode råd til ledere om at nedbringe højt fravær arbejdsmiljøkøbenhavn Arbejdsmiljø København (AMK) er Københavns Kommunes rådgiver om arbejdsmiljø og arbejdsliv. Vi arbejder på tværs af kommunens syv forvaltninger,

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune 3 vigtige samtaler - om forebyggelse og håndtering af sygefravær Randers Kommune Omsorg for den enkelte er omsorg for fællesskabet God trivsel giver ikke alene mindre sygefravær. Det giver også mere effektive

Læs mere

Betydningen af et godt psykisk arbejdsmiljø i forebyggelsen af sygefravær

Betydningen af et godt psykisk arbejdsmiljø i forebyggelsen af sygefravær Billund 29. mar. 17 Betydningen af et godt psykisk arbejdsmiljø i forebyggelsen af sygefravær Jan Lorentzen Fagleder psykisk arbejdsmiljø På vej til arbejde! Efter arbejde! Der er mange myter om fravær!

Læs mere

Vær på forkant - spot stress. Seniorkonsulent Dorte Rosendahl Kirkegaard Mobil

Vær på forkant - spot stress. Seniorkonsulent Dorte Rosendahl Kirkegaard Mobil Vær på forkant - spot stress Seniorkonsulent Dorte Rosendahl Kirkegaard dor@cabiweb.dk Mobil 20805007 Agenda Hvad er stress? Flow fra trivsel til stress generelle symptomer Ledelsesmæssige fokuspunkter

Læs mere

- god dialog ved sygefravær

- god dialog ved sygefravær Mine nyttige telefonnumre: 1 5 15 - god dialog ved sygefravær Med denne folder ønsker vi at informere om Skoleforvaltningens sygefraværshåndtering Skoleforvaltningen Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby Tlf.:

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2016 i Langeland Kommune.

Trivselsundersøgelse 2016 i Langeland Kommune. Trivselsundersøgelse 2016 i Langeland Kommune. Læsevejledning Der er tilføjet forslag til nogle nye spørgsmål, der omhandler kerneopgave, udviklingspartnerskabsaftalen samt samarbejdet mellem leder og

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Karrieresamtaleguide til ledere og chef

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Karrieresamtaleguide til ledere og chef Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Karrieresamtaleguide til ledere og chef En samtaleguide, som I kan bruge, når I skal navigere igennem karrieresamtalen med den erfarne leder senkarrieresamtalen.

Læs mere

Notat vedrørende trivselsmålingen

Notat vedrørende trivselsmålingen Notat vedrørende trivselsmålingen Trivselsmåling Fra og med 2008 skal kommunerne mindst hvert tredje år gennemføre en måling af medarbejdernes tilfredshed og trivsel, herunder det psykiske arbejdsmiljø(aftale

Læs mere

Retningslinjer for identificering, forebyggelse og håndtering af arbejdsbetinget stress

Retningslinjer for identificering, forebyggelse og håndtering af arbejdsbetinget stress Retningslinjer for identificering, forebyggelse og håndtering af arbejdsbetinget stress Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og Konfliktforebyggelse

Psykisk arbejdsmiljø og Konfliktforebyggelse Psykisk arbejdsmiljø og Konfliktforebyggelse Årsmøde 15.3.2016 - Dansk Svømmeteknisk Forbund Oplæg ved Erhvervspsykolog Anja Dahl Pedersen Hvad er psykisk arbejdsmiljø? Forhold på arbejdspladsen: Som påvirker

Læs mere

Hvordan kan der i organisationen udover fleksibilitet og effektivitet skabes rum for refleksion?

Hvordan kan der i organisationen udover fleksibilitet og effektivitet skabes rum for refleksion? Hvordan sikre vi os en god og ordentlig kommunikation? Hvilke forventninger er der til dig? Hvad kan være vores lokale AM gruppes næste bedste skridt imod en øget anerkendelse af eksperimenterende handlinger

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Spørgeskemaet er et samlet skema, der indeholder spørgsmål om din trivsel, det psykiske arbejdsmiljø og evaluering af din nærmeste leder.

Spørgeskemaet er et samlet skema, der indeholder spørgsmål om din trivsel, det psykiske arbejdsmiljø og evaluering af din nærmeste leder. VELKOMMEN TIL KLIMAMÅLING 2013 Kære medarbejder/leder Aalborg Kommune ser gennemførelsen af Klimamålingen som et væsentligt element i realiseringen af kommunens fælles personalepolitik og som et middel

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 ENERGISTYRELSEN rapport Marts 2014 Antal besvarelser: Svarprocent: 28 88% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 OPBYGNINGEN AF RAPPORTEN 5 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 5 GENNEMSNIT, EMNEOMRÅDERNE

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

Dagtilbud - vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse. Samarbejdskompetence

Dagtilbud - vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse. Samarbejdskompetence Dagtilbud - vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse Organisering Refleksiv kompetence Professionel Pædagogisk faglighed i Dagtilbuddet Kommunikation Pædagogisk

Læs mere

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013 LEVUK Trivselsundersøgelse og APV 20. juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Intro... 3 2. De seks guldkorn... 3 De 6 guldkorn... 3 3. Trivsel og det psykiske arbejdsmiljø på LEVUK... 5 Teknik i den gennemførte

Læs mere

Hvordan sikrer du som leder trivsel i en reformtid?

Hvordan sikrer du som leder trivsel i en reformtid? Hvad blev der af trivsel og arbejdsglæde? Årsmøde 2017, Workshop 4 kl 14.15-15.30 Hvordan sikrer du som leder trivsel i en reformtid? Hvem er vi? Signe Pihl-Thingvad Lektor og leder af PA sektionen Institut

Læs mere

Stress. Mod, vilje og troen på at det nytter hvis du tør handle! CoachOne - et skridt i den rigtige retning...

Stress. Mod, vilje og troen på at det nytter hvis du tør handle! CoachOne - et skridt i den rigtige retning... Stress Mod, vilje og troen på at det nytter hvis du tør handle! Formål. At man får en viden omkring stress og stresshåndtering At man får nogle redskaber til håndtering af stress At man bliver opmærksom

Læs mere

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Skabelon til en stress og trivselshåndteringspolitik Som et led i organisationens overordnede strategi med at fremme trivsel, er det vigtigt at have nogle gennemarbejdede

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Stresspolitik for Bakkehusene:

Stresspolitik for Bakkehusene: Bælum d. 21. august 2014 Stresspolitik for Bakkehusene: Formål: Formålet med en stresshåndteringspolitik i Bakkehusene er at forebygge stress, da stress indvirker negativt på den enkelte, dennes arbejdsindsats

Læs mere

STRESSPOLITIK I RED BARNET

STRESSPOLITIK I RED BARNET STRESSPOLITIK I RED BARNET Indledning For at understøtte Red Barnets overordnede ønske om at fremme ledernes og medarbejdernes trivsel er det besluttet, at der skal udarbejdes en egentlig stresspolitik

Læs mere

Nr. Tema 1 Motivation & Tilfredshed 2 Motivation & Tilfredshed 3 Motivation & Tilfredshed. 4 Engagement 5 Engagement 6 Engagement 7 Engagement

Nr. Tema 1 Motivation & Tilfredshed 2 Motivation & Tilfredshed 3 Motivation & Tilfredshed. 4 Engagement 5 Engagement 6 Engagement 7 Engagement Nr. Tema 1 Motivation & Tilfredshed 2 Motivation & Tilfredshed 3 Motivation & Tilfredshed 4 Engagement 5 Engagement 6 Engagement 7 Engagement 8 Omdømme 9 Omdømme 10 Rammer for arbejdet 11 Rammer for arbejdet

Læs mere

Arbejdsmiljøseminar 2016 GL & DG. Det grænseløse arbejde og stress d. 1. december 2016

Arbejdsmiljøseminar 2016 GL & DG. Det grænseløse arbejde og stress d. 1. december 2016 Blom Søefeldt Erhvervspsykologisk rådgivning www.blomsoefeldt.dk Arbejdsmiljøseminar 2016 GL & DG Det grænseløse arbejde og stress d. 1. december 2016 v/psykolog Majken Blom Søefeldt Arbejdsliv Program

Læs mere

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder

Læs mere

Stresspolitik Retningslinjer for håndtering af stress

Stresspolitik Retningslinjer for håndtering af stress Stresspolitik Retningslinjer for håndtering af stress MED-Hovedudvalg Stresspolitik Formål: Målet med denne stresspolitik er at forebygge, modvirke og håndtere stress, da stress indvirker negativt på den

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome

Læs mere