Lederens ansvar for medarbejderens stress. Ved Malene Friis Andersen Ph.d. cand.psych.aut., Forsker på NFA og selvstændig erhvervspsykolog
|
|
- Kjeld Andreasen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Lederens ansvar for medarbejderens stress Ved Ph.d. cand.psych.aut., Forsker på NFA og selvstændig erhvervspsykolog
2 Dagen i dag. Sådan cirka. Velkomst og introduktion til underviser, deltagere og dagen Hvad er stress? Forskel på stress og travlhed Dynamikken i stress: Når arbejdet bliver et spørgsmål om liv eller død Forebyggelse hvad kan du gøre som leder? Stress og trivsel som en proces Tillidsfulde relationer Kerneopgaven Håndtering af stress og forebyggelse af sygefravær Tag samtalen Hjælp medarbejderen til at kende sine frøer Fasthold: Få medarbejderen godt tilbage Dine fire ledelsesopgaver
3 Hvad tager jeg udgangspunkt i?
4 Spørgsmål Hvad tænker du om, at lederen har fået en øget rolle i og måske ansvar for at forebygge, håndtere og fastholde medarbejdere med stress? Ser din chef det som en del af din ledelsesopgave? Gør dine medarbejdere? Hvordan kommer det til udtryk?
5 Ledelsens/lederens styrker og udfordringer Redskaber Til at skabe godt psykisk arbejdsmiljø og håndtere stress Viden om psykisk arbejdsmiljø, stress, trivsel og effektivitet Rammer Fremmer/forhindrer rammerne lederens arbejde for trivsel? Ledelsens/lederens adfærd i forhold til at skabe godt psykisk arbejdsmiljø, skabe trivsel, effektivitet og nedbringe stress
6 Hvad er stress?
7 Rundt om stress Stress et begreb med mange betydninger Stress i relations- og vidensarbejde: Når arbejdet bliver et spørgsmål om liv eller død
8 Stress Hvad taler vi om? Der eksisterer ikke en officiel definition af stress. Stress er ikke en selvstændig anerkendt diagnose i de officielle diagnosesystemer (ICD, DSM). I videnskabsteoretisk forstand kan stress anskues ud fra realistiske perspektiver og ud fra mere konstruktivistiske perspektiver.
9 Udbredelsen af stress - Et bud Udbredelse af stress: 15% har følt sig stresset hele tiden eller ofte inden for de sidste to uger. (NFA, 2014) Hovedkilder til stress: I den samlede befolkning angiver 51 % arbejdet som vigtigste kilde, 43 % svarer både arbejde og privatliv (NFA 2014).
10 Travlhed Stress Travlhed kaldes stress Stress kaldes travlhed Stressniveauet opleves unødvendigt højt De rigtige alarmer drukner Pludselige sammenbrud og sygemeldinger Grad af psykologisk sikkerhed?
11 Refleksion Hvordan forstår I stress i jeres afdeling? I organisationen? Har I afklaret det? Er du og medarbejdergruppen enige om, hvad stress er? Er der forskel på forståelsen af stress blandt forskellige grupper af medarbejdere? Hvilke udfordringer giver det dig som leder, at stress er et så relativt diffust og uafklaret begreb?
12 Hvordan kan arbejdet blive et spørgsmål om liv eller død? På det møde går det op for min kollega og mig, at vores leder slet ikke er gået i gang med opgaven, og hun har slet ikke forstået, hvad den går ud på! Dér kan jeg mærke, at jeg bliver dårlig. Jeg får simpelthen tunnelsyn. Det sortner for mine øjne, og det prikker, og så kan jeg mærke den der igen oppe i halsen og ud i armen og tænker: Nu får jeg simpelthen en blodprop!
13 Identificerede temaer - Hvordan arbejdet opleves som både livsfarligt og livsnødvendigt Relationen til arbejdet Sammenfoldning mellem arbejde og identitet Stress-syndromet Forstyrrelse i selvforståelse og selvværd Forstyrrelse i realitetssans Den almægtige leder Den almægtige leder Sammenfolding Stresssyndrom Forholdene forstærker hinanden i en negativ spiral. Den dynamiske proces er en af årsagerne til, at det er næsten umuligt for den stressramte medarbejder at forlade arbejdet eller håndtere de betingelser, der føder spiralen.
14 Relationen til arbejdet - Sammenfoldning mellem arbejde og identitet Den kognitive kapitalismes æra Medarbejdernes subjektivitet er den bærende produktionsfaktor. Arbejdet er ikke bare vigtigt for moderne individers identitet individets subjektivitet er i lige så høj grad blevet afgørende for løsningen af arbejdsopgaverne. Hvordan kan jeg ikke tage det personligt? For det var jo mig, hun kritiserede.
15 Stresssyndromet - Forstyrrelse i selvforståelse og selvværd Det er mig, der er dum, og jeg forstår ingenting. Det er nok også bare mig, der har misforstået det hele. Hvorfor kan jeg ikke se meningen med det der? Hvorfor kan jeg ikke se guldkornene? Man vender det totalt indad. Ydre uoverensstemmelser i organisatoriske- og arbejdsmæssige betingelser resulterer i indre konflikter og en følelse af at være inkompetent. Alt sættes ind for at løse arbejdsopgaverne upåklageligt for at udsætte identitetskollaps. Er jeg god nok? Er jeg en god nok medarbejder er jeg et godt nok menneske?
16 Stresssyndromet - Forstyrrelse i realitetssans Stigende svækkelse i og en manglende tillid til at kunne anvende og navigere efter egne fornemmelser, følelser og vurderinger. Oplevelse af at deres fortolkning af virkeligheden afvises, og at deres oplevelser affejes som forkerte og usande. Navigationsmæssigt tomrum. Altså der har jeg jo bare tænkt [om symptomerne], ah, irriterende. Videre! Der er nogen, der har bestemt, det er sådan her, det skal være. Det skal jeg ikke blande mig i. Det skal jeg ikke have en mening om!... Så kommer symptomerne igen, nå men det er da irriterende, hold nu op! Vi skal bare, og vi skal nå det her og bum, bum, bum. Så negligerer man dem, og det bliver man rigtigt, rigtigt god til.
17 Den almægtige leder Så kommer jeg ud for, altså, øh, kritik. Kritik, kritik, kritik. Jeg er bare fuldstændig lammet, helt lammet fordi jeg forstår det simpelthen ikke Så er det bare ligesom, at jeg styrter ned ad sådan en rutsjebane. Jeg rutsjer bare ned. Det hele blev trukket væk under mig. Alting. Verden så slet ikke sådan ud, som jeg troede, den gjorde Det, hun siger til mig, gør jo noget ved mig. Jeg kan pludselig overhovedet ikke finde ud af, hvem jeg egentlig er? Hvem? Lederens definitionsradius er udvidet risiko for destabilisering af identitets- og realitetsforståelsen
18 Personlighed eller omgivelser? - Kan de ikke bare slappe lidt af?? Overinvolvering Perfektionisme Arbejdsnarkomani Stress
19 Refleksion Kan du genkende, at nogle medarbejdere oplever en sammenfoldning mellem arbejde og identitet? Hvilke udfordringer giver det dig? Jo mere den negative stressspiral tager fat desto vanskeligere kan det være for medarbejderne at bede om hjælp. Hvilke udfordringer giver dette dig som leder? Er der noget, du kan gøre for, at stress tages i opløbet?
20 Feedforward Vi kan ændre fremtiden men ikke fortiden Det er oftest mere produktivt at hjælpe folk til at gøre noget rigtigt fremover end at argumentere for og vise, hvad de har gjort forkert Vi tager ikke feedforward lige så personligt som feedback Vi er mere åbne overfor at høre feedforward end feedback Feedforward er mere læringsorienteret og mindre skyld orienteret Jo mere komplekse arbejdsopgaverne er desto mere brug er der for feedforward.
21 Feedforward Sæt jer sammen to-og-to Person 1 vælger en konkret opgave, projekt eller forløb, som han/hun gerne vil se nærmere på. Vælg noget du faktisk har energi på. Fortæl kort om, hvad du har valgt at tage udgangspunkt i. Derefter stiller person 2 disse spørgsmål et ad gangen og LYTTER Hvad gik godt? Hvad virkede, og hvordan virkede det? Hvorfor tror du, at det virkede så godt? Hvad virkede mindre godt? Hvad ville du gerne have gjort anerledes? Hvad har du lært, som du tager med videre? Hvad vil du konkret gøre anderledes næste gang med udgangspunkt i de erfaringer, du har gjort dig nu? Hvordan har det været at tale om det på denne måde? Person 2 har derefter en opgave: Jeg vil gerne give dig to gode og korte råd til NÆSTE gang, du skulle stå i en lignende situation/med en lignende opgave. Person 1 må kun lytte til de gode råd og ikke kommentere. Husk at sige tak for de velmenende råd.
22 Forebyggelse på gruppeniveau Stress og trivsel som en proces Tillidsfulde relationer Kerneopgaven
23 Effektivitet Fra trivsel til stress Tempereret Stimuleret Høj aktivitet Motivation Trivsel Arbejdsglæde Højt energiniveau Nærmeste udviklings- og udfordringszone Opvarmet Travlhed Kvaliteten reduceres en smule Tendens til manglende overblik Risiko for konflikter i teamet Begyndende stresssymptomer: fx spise, gå og tale hurtigere Overophedet Krav overstiger ressourcer markant Tro på egne evner svinder Uoptimal prioritering og flere fejl Stresssymptomer fx søvnbesvær, hoved- og mavepine, manglende energi Trivsel MF Andersen og M Kingston I Lederen som stresscoach (2007) Nedsmeltet Ineffektivitet Brandslukning Lav trivsel Sygefravær Alvorlige Stresssymptomer: Fysiske og psykiske sammenbrud MF Andersen og Marie Kingston I Stop Stress en håndbog til ledere (2016) Udbrændt Langtidssygemeldt Depression Angstanfald Alvorlig Stress
24 Temperaturmåling Gennemgå stresstrappen for dine medarbejdere Afdæk: Hvor henne befinder I jer på stresstrappen i dit team/konkrete afdeling? Hvad har gjort, at I befinder jer der i dag? Prøv at præcisere hvilke konkrete forhold og betingelser, som gør, at I bliver varmere samt konkrete forhold og betingelser, som gør, at I bliver koldere. Hvad gøres der for at sikre, at I og organisationen bliver på den venstre side af stresstrappen? Kunne man gøre noget andet eller mere? Kan I formulere to gode forslag, som kan realiseres i 2016 i forhold til at blive på eller komme tilbage til - venstre side af trappen?
25 Effektivitet Lederens ansvar? Synlighed Tempereret Håndter Synlig ledelse Opvarmet God basal personaleledelse Kommunikere klare holdninger/ forventninger til work-life balance Overophedet Indkald til samtale Nedsmeltet Støttende Klargøre roller, prioriteringer og kvalitetsniveau Faste rammer Aktiv hjælp ift. prioritering og arbejdstider, arbejdstilpasninger Kontakt til HR Giv ikke op eller slip! Tag mistanken alvorligt Udbrændt Bevar kontakt Støt tilbagevenden Spørg til baggrunden for frustration, demotivation og konflikter Italesæt og fred medarbejderen Negativ Stress
26 Hvem har mulighed for hvad i forhold til at skabe trivsel? Individets mulighed for stress og trivsel i afdelingen Hvad kan/skal individet gøre for at øge trivsel og reducere stress hos sig selv og i teamet? Hvad er individets ansvar ved mistanke om, at en kollega har stress? Teamets mulighed for stress og trivsel i afdelingen Hvilket indflydelse har teammedlemmerne på individets stress? Hvad er teamets ansvar i forhold til: Forebyggelse af stress? Mistanke om at et teammedlem har stress? Lederens mulighed for stress og trivsel i afdelingen Hvornår og hvordan skal lederen sætte ind ved stress? Forebyggelse af stress? Hvad skal lederen gøre ved sygefravær grundet stress? AMR og HRs rolle/mulighed for stress og trivsel på arbejdspladsen I forhold til egne medlemmer? I forhold til samarbejdet med A-siden? I forhold til inddragelse af foreningen?
27 Tillid & Psykologisk tryghed
28 Tillid og psykologisk sikkerhed Når et team har høj grad af tillid og psykologisk sikkerhed, skaber det gensidige positive forventninger til, at andre teammedlemmer har gode intentioner og handler for teamets fælles interesser.
29 Samskabelse af tillid og psykologisk sikkerhed Medarbejderne har ingen tillid til mig. Det er jeg rigtig ked af. Og når jeg gerne vil tale med dem om det og forbedre det, så siger de, at det kan de ikke, for de har ingen tillid til mig. Der er masser af anerkendelse men ingen empati
30 Øvelse Erfaringer med tillidsfulde relationer Sæt jer sammen to-og-to Person 1 fortæller om en konkret oplevelse i gruppen/teamet/afdelingen, som har været præget af tillid Person 2 spørger ind til følgende: Hvad skete der? (få person 1 til at blive mere konkret, hvis der er brug for det) Hvordan kom tilliden til udtryk eller i spil? Hvad betød det for dig personligt, at der var tillid? Hvad tror du, det betød for de andre? Hvad betød det for opgaveløsningen? Hvor tror du tilliden kom fra? Hvad har været med til at opbygge den? Hvis du skulle trække en læring ud af den oplevelse, du har fortalt mig om, hvad skulle det da være?
31 Øvelse tillid som et rum at være i Sæt jer sammen i grupper af tre personer En tager udgangspunkt i sit konkrete team/afdeling. Hvor vil du placere dit team? De andre spørger nysgerrigt ind til rummet : Hvad karakteriserer det rum? Hvad har gjort, at man er i det rum? Hvilke lederhandlinger har øget tilliden i relationerne mellem medarbejderne internt og mellem lederen og medarbejderne? Hvilke medarbejderhandlinger har påvirket graden af tilliden? Hvad skal der til for, at teamet bevæger sig mod højre? Meget lav tillid Meget høj tillid
32 Trivsel skabes i det daglige arbejde hver dag, hele tiden Kerneopgaven i fokus
33 Kerneopgaven Mange af de arbejdsmæssige belastninger, som medarbejdere rapporterer om, udspringer af arbejdsforhold som bevirker, at medarbejderne ikke er i stand til at udføre et godt stykke arbejde, som de kan stå inde for, samt at arbejdet ikke giver mening for dem. Medarbejdernes faglige og/eller personlige integritet bliver krænket ved udførelse af arbejdsopgaverne Manglende mening og stress Norbert Semmer
34 Det psykiske arbejdsmiljø Vold, trusler, mobning, sexchikane Bevidst negative handlinger Bagtale kollegaer, urimelig feedback, overfuse medarbejdere/kollegaer Illegitim adfærd Manglende omtanke og hensyn Dårlig planlægning, dårlig teknologi, afskaffelse af fx overlevering, kommer for sent til aftaler, følger ikke op på aftalte ting Illegitime stressorer Urimelige arbejdsopgaver Tidskrævende registrering og kontrol. Overflødige møder eller opgaver. Varetagelse af uvedkommende eller andres opgaver Illegitime opgaver In Sørensen 2008
35 Afdæk og italesæt i fællesskab? Forslag til håndtering? Illegitim adfærd Forslag til håndtering? Illegitime stressorer Forslag til håndtering? Illegitime opgaver Et afgørende element er en fælles forståelse (accept) af kerneopgaven mellem medarbejdere, TR/Arbejdsmiljørepræsentant, ledere og chefer.
36 Tænkeboks: Enighed om kerneopgaven? Hvad er kerneopgaven i din afdeling? Er politikerne, lederne, medarbejderne, patienter, borgere, etc. enige om, hvad kerneopgaven er? Hvordan går det med en aktiv og gensidig forventningsafstemning? Oplever dine medarbejdere nogle særlig udtalte illegitime stressorer eller illegitime opgaver? Er der en enkelt eller to af dem, som man faktisk kunne løse forholdsvis enkelt? Er der nogle af dem, som medarbejderne med fordel kunne acceptere for at reducere frustrationsniveau?
37 Håndtering på individniveau Bland dig og tag samtalen før sygefraværet eller forebyg at det bliver langvarigt
38 Spørgsmål Tal sammen Hvordan har du det med at blande dig? Erfaringer med at tage samtalen med medarbejdere med stress/mistrivsel? 1. Vær så konkrete som muligt i jeres drøftelse af: Hvordan gør du det? Hvad virker godt, hvad virker mindre godt, hvad er særligt vanskeligt? Hvad har du brug for i forhold til at kvalificere disse samtaler fremadrettet: Mere tid, flere redskaber, mere sparring med kollegaer, HR, etc.?
39 Forhindringer i at blande sig En del ledere føler ubehag eller mangler modet til at blande sig ved mistanke om stress Årsager Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre Kan jeg overhovedet tillade mig at blande mig? Kollegerne hjælper nok Det er ikke mit ansvar, men medarbejderens Det er en ledelsesopgave at blande sig
40 Samtale med medarbejder med stress Samtalen består overordnet af 6 faser: 1. Sæt rammen 2. Hvordan har du det? Tal om trivsel, mistrivsel, stress 3. Årsagern til stress 4. Drøft forskellige handlemuligheder 5. Lav konkret handlingsplan 6. Afslutning og aftale om opfølgning
41 Fase 1-3 Fase 1: Sæt rammen Hvorfor har du indkaldt (bekymring) Hvad har du lagt mærke til (konkrete arbejdseksempler, ændring i adfærd, noget der ikke stemmer) Hvad skal I i denne samtale Hvad tænker medarbejderen om dette? Fase 2: Hvordan har det det? Tilfredshed i arbejdet Oplevelse af at kunne overkomme arbejdet Tal eventuelt om symptomer Fase 3: Årsager til stress Mængde af arbejdsopgaver Kompleksitet i arbejdet Grænseløst arbejde Manglende kvalifikationer Relationer og samarbejde Faktorer i privatlivet
42 Fase 4-6 Fase 4: Drøft forskellige handlemuligheder Opdel opgaver i røde, gule og grønne Prioritering af arbejdsopgaver Reducering af arbejdstid? Støtte fra HR eller psykolog? Fase 5: Handlingsplan Hellere realistisk end ambitiøs Konkretiser, konkretiser, konkretiser Tjek engagement og enighed om planen Fase 6: Afslutning og aftale om opfølgning Er der nogle der skal informeres, og hvem gør det? Aftale om videre proces hvornår mødes I igen? Evaluering: Hvordan har det været at snakke om?
43 Fasthold Det længerevarende sygefravær - Få din stresssygemeldte medarbejder tilbage til arbejdet
44 Fra Syg-Rask dikotomi til Situeret Sygdomsforståelse Sygdom er således et relationelt begreb Sygdom er i princippet reversibel og svingende i takt med ændringer i person-situation-forholdet. Sygdommen (sygdomsudtrykket) kan således elimineres eller mildnes ved indgreb i situationen, herunder ved ændringer i de sociale strukturer, ligesom det kan elimineres eller mildnes ved indgreb i personen. (Gannik 2005 s.18)
45
46 Tag kontakten og hold den Uanset hvad I bør altid have en aftale i kalenderen om, hvornår I taler sammen næste gang. Også selvom det er langt ude i fremtiden.
47 Tag kontakten og hold den Hvordan har du det? Hvordan kan du være en hjælp? Kan du tilbyde professionel hjælp? Der tages hånd om medarbejderens opgaver Hvis muligt: Er der nogle arbejdsopgaver, du skal være særlig opmærksom på? Uformel kaffeaftale?
48 Sygefraværssamtalen (afholdes senest efter 4 ugers sygefravær) Sæt rammen Jeg har indkaldt dig til denne samtale, så vi kan drøfte din situation og dine tanker om at komme tilbage til arbejdet og ikke mindst, hvad jeg og virksomheden kan gøre for at hjælpe dig? Jeg foreslår, at vi deler samtalen op i tre punkter: Indledningsvis kan vi tale om din situation, hvordan du har det, og hvad du selv tænker om det at komme tilbage til arbejdet. Herunder hvilket tidsperspektiv du ser. Hvis muligt: Hvilke arbejdsopgaver tænker du umiddelbart kunne være gode at komme tilbage til? Hvilke vil være mindre gode? Derefter kan vi tale om, hvordan vi kan hjælpe dig til at få det bedre og med at komme tilbage. Vi skal også have aftalt, hvornår vi taler sammen igen. Hvordan synes du det lyder? Har du noget andet, du også gerne vil have, at vi kommer omkring? Overvej forud for mødet eller efter at få lavet en Mulighedserklæring
49 Lav plan for tilbagevenden Tema Aftalt d Aftalt d Aftalt d Arbejdstid Arbejdsopgaver Samarbejdsflader og -relationer Fysisk placering Information Opfølgning
50 Arbejdstid Planlæg en langsom men gradvis optrapning uge for uge vær dog opmærksom på, at der undervejs kan være behov for justering af det aftale timeantal. Mødetidspunktet bør ikke være før kl. 9 (og evt. senere). Understreg over for medarbejderen, at det er vigtigt, at medarbejderen ikke går hjem senere end det aftalte sluttidspunkt heller ikke selvom der er travlt i afdelingen! Overvej to ugentlige fridage i de første par uger. Drøft hvorvidt frokostpausen sammen med kollegaerne opleves som uoverskuelig eller som et positivt element i den helt tidlige opstartsfase.
51 Arbejdstid Undersøg og drøft følgende med medarbejderen Hvad er vigtigst for dig i forhold til placeringen af arbejdstiden? Hvordan ser en god første uge ud for dig i forhold til antal og placering af timerne? Som en god første måned? Er der nogle særlige tidspunker på dagen, hvor du er mere frisk? Har du nogle aftaler med fx psykolog eller læge, som vi skal tage højde for? Hvad tænker du om, at fokus i den første tid ikke er på, at du skal producere men mere på, at du gradvist får øget dit timeantal? Hvordan er det at se hele optrapningsperioden indsat i dette skema? Husk vi kan ændre planen, hvis det viser sig relevant.
52 Arbejdstid Skema for optrapning i timeantal Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Timer i alt R 2 R R 3 R R ,5 7,5 7,5 7, R= Restitution, refleksion, aftaler med fx læge og psykolog
53 Arbejdsopgaver Match arbejdsopgaver med arbejdsevne. Du må ikke spørger til symptomer men gerne til hvilke opgaver, der er håndterbare. Arbejdsevnen vil være forskelligt påvirket hos forskellige medarbejdere. Medarbejderen kan have vanskeligt ved at acceptere, at han i en periode må udføre mindre spændende og udfordrende arbejdsopgaver. Pas på fristelsen ikke bliver for stor.
54 Arbejdsopgaver
55 Samarbejdsflader og relationer Undersøg og drøft følgende med medarbejderen Hvem af dine kollegaer er du særlig tryg ved at samarbejde med? Er der nogle af dine kollegaer, som du gerne vil arbejder mere eller mindre sammen med i den første tid? Tror du, at der er nogle barrierer eller udfordringer i forhold til, at dine kollegaer byder dig godt velkommen? Hvilke? Har du nogle forslag til, hvordan vi håndterer det, du fortæller om? Hvordan kan jeg være en hjælp? Er der nogle kunder eller eksterne samarbejdspartnere, som du gerne vil samarbejde mere eller mindre med i den første tid? Er der nogle ting, vi skal have talt om, eller som du gerne vil have luft for, i forhold til vores relation? Hvordan kan jeg være en god støtte for dig fremadrettet?
56 Fysisk placering Undersøg og drøft følgende med medarbejderen: Medarbejderens præferencer for at sidde alene kontra at være en del af fællesskabet Tænk kreativt: Hvordan kan de fysiske omgivelser tilpasses? Er der ledige stille-lokaler eller mødelokaler, som medarbejderen kan anvende ved behov? Er der særlige tidspunkter på dagen, hvor der er mindre hektisk? Kan I generelt i afdelingen lave nogle bedre aftaler for, hvordan I forstyrrer hinanden mindre, og hvordan fællesområder som fx pausestuer eller kantinen anvendes? Er der mulighed for, at medarbejderen kan arbejde hjemmefra en dag om ugen i den første tid?
57 Information Undersøg og drøft følgende med din medarbejder Hvad vil du gerne, at jeg fortæller dine kollegaer? Er der noget, som du ikke vil have, at de får at vide? Er der nogle, som har særlig brug for at blive informeret om vores aftaler? Vil du gøre det, eller skal jeg gøre det? Hvordan kunne du godt tænke dig, at dine kollegaer tager imod dig, når du begynder igen?
58 Tjek: Er planen realistisk?
59 Opfølgning og justering af planen Et opfølgningsmøde varer ca minutter og struktureres over følgende punkter: Hvordan går det? Her kan medarbejderen fortælle lidt om erfaringer og oplevelser med at være tilbage. Hvordan har timeantal, arbejdsopgaver og samarbejdsrelationer fungeret for medarbejderen? Har det været passende, for meget, for lidt? Hvad har været sværest? Nemmest? Får medarbejderen holdt pauser? Holder planen for næste opjustering? Eller skal I ændre i planen for arbejdstid, opgaver og samarbejdsrelationer? Hvordan ser det ud med kategoriseringen af de grønne, gule og røde opgaver? Er nogle af de gule opgaver blevet grønne? Er der mere eller andet du kan gøre som leder for at støtte medarbejderen? Er der nogen, der skal informeres om de beslutninger, I træffer på mødet? Hvornår mødes I næste gang?
60 Husk resten af teamet
61 Spørgsmål:
Fra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne
Fra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne Ved Ph.d. cand.psych.aut., Forsker på NFA og selvstændig erhvervspsykolog Workshoppen. Sådan cirka. En hurtig
Læs mereDansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland
Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland Sammenfoldning af arbejds- og privatidentitet Ny forskning om faktorer der udløser stress SAMT redskaber til hvordan du, som AMiR, kan forebygge og håndtere stress
Læs mereStress fra et kvalitativt perspektiv. Ved Malene Friis Andersen Ph.d. cand.psych.aut., post.doc på NFA og selvstændig erhvervspsykolog
Stress fra et kvalitativt perspektiv Ved Ph.d. cand.psych.aut., post.doc på NFA og selvstændig erhvervspsykolog Hvordan kan arbejdet blive et spørgsmål om liv eller død? På det møde går det op for min
Læs mereStress når arbejdet bliver et spørgsmål om liv eller død
Stress når arbejdet bliver et spørgsmål om liv eller død Ved Ph.d. cand.psych.aut., Forsker på NFA og selvstændig organisationspsykolog Hvad tager jeg udgangspunkt i? Redskaber Til at skabe godt psykisk
Læs mereStress Når vilkår vælter trivsel. Ved Malene Friis Andersen Ph.d., cand.psych.aut., post.doc på NFA og selvstændig organisationspsykolog
Stress Når vilkår vælter trivsel Ved Ph.d., cand.psych.aut., post.doc på NFA og selvstændig organisationspsykolog De næste to timer. Sådan ca. Stressreaktionen i det moderne arbejdsliv Processen fra trivsel
Læs mereStress i et ledelsesperspektiv. Ved Malene Friis Andersen Ph.d. cand.psych.aut., post.doc og selvstændig erhvervspsykolog
Stress i et ledelsesperspektiv Ved Malene Friis Andersen Ph.d. cand.psych.aut., post.doc og selvstændig erhvervspsykolog Ledelsens/lederens styrker og udfordringer Viden om stress, trivsel og effektivitet
Læs mereSkab trivsel og stop stress sammen! Ved Malene Friis Andersen Ph.d., cand.psych.aut., forsker på NFA og selvstændig organisationspsykolog
Skab trivsel og stop stress sammen! Ved Ph.d., cand.psych.aut., forsker på NFA og selvstændig organisationspsykolog Program sådan ca. 10.00-10.15: Velkomst og rammesætning 10.15-11.30: Forstå (endnu) mere
Læs mereSkab trivsel og stop stress sammen! Ved Malene Friis Andersen Ph.d., cand.psych.aut., forsker på NFA og selvstændig organisationspsykolog
Skab trivsel og stop stress sammen! Ved Ph.d., cand.psych.aut., forsker på NFA og selvstændig organisationspsykolog Program sådan ca. 10.00-10.15: Velkomst og rammesætning 10.15-11.30: Forstå (endnu) mere
Læs mereStress og ledelse. v. Marie Kingston, autoriseret psykolog og organisationskonsulent
Stress og ledelse v. Marie Kingston, autoriseret psykolog og organisationskonsulent Hvad taler vi egentlig om Travlhed Kortvarig stress Langvarig stress Frustrationer og mistrivsel Trivsel Produktivitet
Læs mereGodt psykisk arbejdsmiljø som forebyggelse af stress
Godt psykisk arbejdsmiljø som forebyggelse af stress Hvad kan lederen gøre? v. Marie Kingston, autoriseret psykolog og organisationskonsulent Indsats for det psykosociale arbejdsmiljø kan betale sig Hvad
Læs mereGrænser for og i arbejdet Konference Professionel kapital i praksis
Grænser for og i arbejdet Konference Professionel kapital i praksis Ved Ph.d., cand.psych.aut., post.doc og selvstændig organisationspsykolog De næste tre kvarter Grænser i grænseløsheden - hvordan sætter
Læs merePerspektiver på travlhed og stress
Perspektiver på travlhed og stress Stress hvad taler vi om? Der eksisterer ikke en officiel definition af stress. Stress er ikke en selvstændig anerkendt diagnose i de officielle diagnosesystemer (ICD,
Læs mereProfessionel kapital Grænseløsheder og Anerkendelse
Professionel kapital Grænseløsheder og Anerkendelse Ved Ph.d., cand.psych.aut., post.doc og selvstændig organisationspsykolog Programmet 12.00-12.45 Frokost. 12.45-13.45 Grænsen mellem arbejde og privatliv
Læs mereStress. Erhvervspsykolog Anja Dahl Vejle 18/08/16. Hvad kan du som leder være opmærksom på. Tlf.: dahl.dk
Erhvervspsykolog Anja Dahl Vejle Tlf.: 51 35 51 32 anja@anja- dahl.dk Arbejder indenfor områderne: Psykisk arbejdsmiljø Organisationsudvikling Lederudvikling 18. august 2016 www.anja- dahl.dk 1 Stress
Læs mereGuide til Lederen SÅDAN FÅR DU DEN STRESS- SYGEMELDTE MEDARBEJDER GODT TILBAGE
Guide til Lederen SÅDAN FÅR DU DEN STRESS- SYGEMELDTE MEDARBEJDER GODT TILBAGE UDBREDELSEN AF STRESS OG STRESS- SYGEMELDINGER Selvom der i de seneste år har været et stigende fokus på at nedbringe stress,
Læs mereArbejdsmiljøværktøjer i praksis
Arbejdsmiljøværktøjer i praksis Workshop på arbejdsmiljødagene i Vrå 22. Marts 2017 Hanne V. Moltke www.newstories.dk Præsentation og indhold Hanne V. Moltke Partner i konsulentfirmaet New Stories Arbejdsmiljøværktøjer
Læs mereSådan gør du, når en medarbejder har stress
Sådan gør du, når en medarbejder har stress Dansk Psykolog Forening TIL LEDEREN 3 1. Hvad kan du som leder gøre? Som leder er der en række praktiske ting, du kan gøre, hvis din medarbejder har stress.
Læs mereGuide til Lederen SÅDAN SPOTTER OG HÅNDTERER DU STRESS BLANDT MEDARBEJDERNE
Guide til Lederen SÅDAN SPOTTER OG HÅNDTERER DU STRESS BLANDT MEDARBEJDERNE STRESS ER STADIG ET PROBLEM PÅ DANSKE ARBEJDSPLADSER Selvom der i de seneste år har været et stigende fokus på at nedbringe stress,
Læs merePAS PÅ DIG SELV OG DINE KOLLEGER. i nedskærings- og reformtid
PAS PÅ DIG SELV OG DINE KOLLEGER i nedskærings- og reformtid INDHOLD 3 FORORD 4 STRESS ET KOLLEKTIVT PROBLEM 5 HVAD ER STRESS? 5 STRESSTRAPPEN: FRA TRIVSEL TIL STRESS 6 UNDGÅ STRESS 6 HVORDAN SPOTTES STRESS?
Læs mereSocial kapital på arbejdspladsen Samarbejde i moderne ledermedarbejderrelationer
Social kapital på arbejdspladsen Samarbejde i moderne ledermedarbejderrelationer Ved Ph.d., cand.psych.aut., post.doc på NFA og selvstændig organisationspsykolog Den næste time Hvorfor er samarbejdet mellem
Læs mereJeg jo ikke lige psykolog men
Jeg jo ikke lige psykolog men v/ Arbejds- og Organisationspsykolog Signe Ferrer-Larsen Drøft med sidemanden Hvorfor er denne workshop relevant for dig? Når det kommer til trivsel og psykisk arbejdsmiljø:
Læs mereVision - Formål. Politikken har til formål: Definition
Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at
Læs mereNÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE
Klik for at redigere titeltypografi i masteren ARBEJDSMILJØKONFERENCEN 2013 NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Hvad gør vi så? SundTrivsel A/S Katrine Bastian Meiner kbm@sundtrivsel.dk LIDT OM INDHOLD Stressforebyggelse
Læs mereTilbage på arbejde efter stresssygemelding
Tilbage på arbejde efter stresssygemelding Er din kollega eller en af dine ansatte sygemeldt med arbejdsrelateret stress? Vil du være bedre rustet til at hjælpe vedkommende tilbage på job, til gavn for
Læs mereStresshåndtering. Den 8. februar 2017
Stresshåndtering Den 8. februar 2017 Seniorkonsulent Dorte Rosendahl Kirkegaard 8. Februar 2018 Årsager bag stress 15,6 % af arbejdsstyrken føler sig ofte stressede Jobbet er den hyppigste årsag til stress
Læs mereGuide til Lederen SÅDAN FOREBYGGER DU STRESS HOS MEDARBEJDERNE
Guide til Lederen SÅDAN FOREBYGGER DU STRESS HOS MEDARBEJDERNE STRESS ER STADIG ET PROBLEM PÅ DANSKE ARBEJDSPLADSER Selvom der i de seneste år har været et stigende fokus på at nedbringe stress, har vi
Læs mereTrin for trin tilbage
REDSKAB Trin for trin tilbage - Tilbagevendelsesplan efter stress Målgruppe: Leder i dialog med medarbejder Redskabet Trin for trin tilbage består af: Tilbagevendelsesplanen: Et skema, som udfyldes af
Læs mereArbejdslivskonferencen Psykisk arbejdsmiljø
Arbejdslivskonferencen 2016 Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets definition på psykisk arbejdsmiljø : Psykisk arbejdsmiljø dækker over en lang række forhold på arbejdspladsen
Læs mereTRIVSELSPOLITIK KULTURMINISTERIETS DEPARTEMENT
TRIVSELSPOLITIK KULTURMINISTERIETS DEPARTEMENT S I D E 2 A F 8 T R I V S E L S P O L I T I K K U L T U R M I N I S T E R I E T S D E P A R T E M E N T Udgivet i september 2015 af Kulturministeriets Koncern
Læs mereRetningslinjer mod arbejdsbetinget stress
Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:
Læs mereTidlig Indsats overfor trivselsproblemer
NFA gå-hjem-møde 16. november 2016 Morten Kallehauge, cand.psych.aut Tidlig Indsats overfor trivselsproblemer Understøttelse af psykisk sundhed hos medarbejdere i Københavns Kommune Dette oplæg 1. Hvad
Læs mereTEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK
TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Indhold Vi forebygger Som medarbejder Som gruppe Som leder Som ledelse Som organisation Hvad er stress Hvis det går galt hvad så? TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Trivsel hænger tæt
Læs mereStresspolitik i Varde Kommune
Stresspolitik i Varde Kommune Godkendt i Hoved MED-udvalget den 13. marts 2014 Stressforebyggelse og trivselsfremme en del af en sund Kommune Formålet med stresspolitikken er at forebygge stress og fremme
Læs mereHvad er lederens muligheder og ansvar i forhold til medarbejdernes stress? Malene Friis Andersen, Ph.d., Cand.psych.aut., Post.doc.
Hvad er lederens muligheder og ansvar i forhold til medarbejdernes stress? Malene Friis Andersen, Ph.d., Cand.psych.aut., Post.doc., NFA Oplæg Indflyvning: Hvorfor se på lederen? Resultater fra et kvalitativt
Læs mereDialogmøde med oplæg om 8 brancher og stress 06.11.2014
Dialogmøde med oplæg om 8 brancher og stress 06.11.2014 Vivi Imer Hansen, forhenværende projektleder Stress-sygemeldt tilbage til arbejdet Formål med projekt Stresssygemeldt tilbage til arbejdet Tidlig,
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Stresspolitik
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Stresspolitik HSU 15. juni 2015 Indhold 1. Vision... 3 2. Beskrivelse af stress og stresspåvirkninger... 3 3. Forebyggelse af stress... 4 3.1 Organisation... 4 3.2 Ledelse...
Læs mereTrivsel og Psykisk arbejdsmiljø
Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:
Læs mereKRYDS JER FREM TIL ET OVERBLIK OVER JERES FRAVÆRSINDSATS
arbejdsmiljøkøbenhavn KRYDS JER FREM TIL ET OVERBLIK OVER JERES FRAVÆRSINDSATS KRYDS JER FREM TIL ET OVERBLIK OVER JERES FRAVÆRSINDSATS Spørgsmål, der fylder på mange arbejdspladser, når fravær skal forebygges
Læs mereSOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER
OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne
Læs mereErhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst
Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst I mange år har vi i Erhvervspsykologerne hjulpet mennesker med stress, eller stærke oplevelser af at føle sig presset, relateret til en arbejdsmæssig kontekst.
Læs mereSådan spotter du stress og mistrivsel
Sådan spotter du stress og mistrivsel Kend de små tegn og reager v/erhvervspsykolog Signe Ferrer-Larsen IGLO: Stress kommer til udtryk og skal håndteres på flere niveauer på arbejdspladsen Individ Gruppe
Læs mereJeg jo ikke lige psykolog men
Jeg jo ikke lige psykolog men v/erhvervspsykolog Signe Ferrer-Larsen Drøft med sidemanden Hvorfor er denne workshop relevant for dig? Når det kommer til trivsel og psykisk arbejdsmiljø: Hvad er det for
Læs mereMental sundhed. - Håndtering af stress
Mental sundhed - Håndtering af stress Indhold Hvad er stress? 3 Hvem har ansvaret? 4 Hvordan forebygger man udviklingen af stress som arbejdsplads? 6 Hvordan forebygger man udviklingen af stress som medarbejder?
Læs mereSamarbejde om arbejdsmiljøindsatser
Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser Perspektiver på den lokale indsats på arbejdspladsen Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund
Læs mereWorkshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?
Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser
Læs mereSAMARBEJDE SKABER RESULTATER
Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder
Læs mereMEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALE
MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALE ODDER KOMMUNE INTRODUKTION Medarbejderudviklingssamtalen er en fremadrettet og gensidigt forpligtende samtale mellem medarbejder og den nærmeste leder om medarbejderens trivsel,
Læs mereInformationsteknologiløsninger
Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe
Læs mereMarianne Maria Larsen
Marianne Maria Larsen Fra: Katrine Lisberg Sendt: 1. august 2016 13:31 Til: Niels Jørgen Rasmussen Emne: God omgangstone Opfølgningsflag: Flagstatus: Opfølgning Fuldført Hej Niels Jørgen Hermed mit bud
Læs mereRetningslinjer i forhold til stress
Retningslinjer i forhold til stress Retningslinjer i forhold til stress...1 Formål...3 Forebyggelse, identificering og håndtering af stress et fælles ansvar...4 Centrale initiativer...4 Lokale initiativer...6
Læs mereGuide til lederen. sådan hjælper du bedst en stress-sygemeldt medarbejder tilbage til arbejdet.
Guide til lederen sådan hjælper du bedst en stress-sygemeldt medarbejder tilbage til arbejdet. Indledning Dette er en guide, der skal hjælpe dig som leder med at håndtere medarbejdere med stress. Her finder
Læs mereForebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN
Forebyggelse og håndtering af sygefravær Information om udbygning af 1-5-14 HR-AFDELINGEN BAGGRUND Horsens Kommune prioriterer sunde arbejdspladser. Med sunde arbejdspladser forstår vi et godt fysisk og
Læs mereSTRESSCOACHING. Hvem tager sig af jeres stressramte?
STRESSCOACHING Hvem tager sig af jeres stressramte? Stress Stress har for alvor sneget sig ind på de danske arbejdspladser. Stressramte medarbejdere er derfor noget, som en hel del virksomheder oplever.
Læs mereRetningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne
Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart
Læs mereDialogbaseret APV af det psykiske arbejdsmiljø. Psykisk APV i Dagtilbud, Hjørring Kommune
Dialogbaseret APV af det psykiske arbejdsmiljø Psykisk APV i Dagtilbud, Hjørring Kommune 2018-2020 Den gode APV dialog: APV dialogen er karakteriseret ved At der er kort fra kortlægning til handling At
Læs mereFAGLIGHED OG ARBEJDSMILJØ HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN?
FAGLIGHED OG ARBEJDSMILJØ HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN? agenda Faglighed og Arbejdsmiljø hvordan hænger det sammen? Fra faglighed til kunnen Fra kerneopgave til kerneopgaver Standardisering, faglighed og
Læs mereTrivselsrådgiver uddannelsen
Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.
Læs mereSYGE- FRAVÆRS- POLITIK
SYGE- FRAVÆRS- POLITIK SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN Godkendt af SUF MED 23. maj 2017. Gældende fra 1. juli 2017 Side 1 Indholdsfortegnelse Formål med sygefraværspolitikken 3 Mål for fraværsarbejdet
Læs mereFastholdelsesforløb med fokus på kerneopgaven
Nyborg marts 2015 Fastholdelsesforløb med fokus på kerneopgaven Erfaringer fra Tidlig Indsats i Københavns Kommune Program Tidlig Indsats samtaler med fokus på fastholdelse og kerneopgaven Vigtige principper
Læs mereStresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D
Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D Opgave A: Det psykiske arbejdsmiljø Det psykiske arbejdsmiljø i en personalegruppe kan enten være med til at skabe eller begrænse stress,
Læs mereSparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med
Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med Dette sparringsværktøj er en guide til, hvordan I kan arbejde med kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med. Spilleregler
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og samarbejde
Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Seniorforsker Thomas Clausen, tcl@nrcwe.dk Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 25. marts 2015 Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Hvad er psykisk arbejdsmiljø?
Læs mereStresshåndteringspolitik Center for Kvalitetsudvikling
Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Afdelingsnavn Stresshåndteringspolitik Center for Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Århus N Tel. +45 8728 0000 www.cfk.rm.dk www.regionmidtjylland.dk
Læs mereAntal besvarelser: 105 Områderapport Svarprocent: 51% Randers Ungdomsskole TRIVSELSMÅLING FOR MEDARBEJDERE 2016
beelser: 5 Svarprocent: 5 TRIVSELSMÅLING FOR MEDARBEJDERE 26 SÅDAN BRUGES RAPPORTEN Modtagelse af rapport Rapporten indeholder resultater fra Trivselsmåling for medarbejdere 26 i Randers Kommune, der er
Læs mereMotivationsmiljø - hvad er det?
Motivationsmiljø - hvad er det? Hvad er motivationsmiljø? Interessen for det psykiske arbejdsmiljø har de seneste år været stigende. Desværre optræder begreber som stress, udbrændthed, mobning, chikane
Læs mereRETNINGSLINJER FOR SYGEFRAVÆR HANDICAP
RETNINGSLINJER FOR SYGEFRAVÆR HANDICAP JANUAR 2019 GULDBORGSUND HANDICAP STUBBEKØBINGVEJ 83 4800 NYKØBING F TLF. 5473 2340 MAIL: HANDICAP@GULDBORGSUND.DK WWW.HANDICAP.NU Åbningstider: Mandag fra 8.00 til
Læs mereWORKSHOP 1 SÅDAN SKABER VI ET ENESTÅENDE ARBEJDSMILJØ OG KNÆKKER STRESSKURVEN PÅ VEJEN
WORKSHOP 1 SÅDAN SKABER VI ET ENESTÅENDE ARBEJDSMILJØ OG KNÆKKER STRESSKURVEN PÅ VEJEN V/ MIKKEL HAVELUND, COO, ADVICE SLIDE / Sådan skaber vi bæredygtig performance i Advice 3 Du kender os måske fra adfærdskampagner,
Læs mereUdover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Formål...1
Bilag 2 27.april 2011 HR/CNE/MAJAH Materiale til ledere til sygefraværssamtalen Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Indhold Formål...1
Læs mereTAG HÅND OM TRIVSLEN OPNÅ BONUS PÅ BUNDLINJEN
TAG HÅND OM TRIVSLEN OPNÅ BONUS PÅ BUNDLINJEN Christina Pedersen og Ann Cathrine Lebech Hobro, 7. maj 2019 9.00 11.00 DAGENS PROGRAM Dagens program 9.00-9.15: Velkomst og kort introduktion til Cabi bedre
Læs mereVI HAR IKKE PLADS TIL KRYKHUSARER HER
VI HAR IKKE PLADS TIL KRYKHUSARER HER De fleste ledere står på et tidspunkt over for en stresset medarbejder. Og mange medarbejdere står på et tidspunkt over for at fortælle en leder, at de hænger på kanten
Læs mereAllerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik
Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik INDHOLD FORORD 2 VISION 3 ALLERØD KOMMUNES VÆRDIGRUNDLAG 4 ALLERØD KOMMUNES MED-AFTALE 5 FORMÅL 5 HVAD KAN MED-UDVALGET TAGE STILLING TIL? 5 INFORMATION
Læs mereJa, i nogen grad. i meget ringe grad. I mindre grad. Ja, i høj grad ,3 4,0 4,3 5,0 4,2 3, ,3 4,1 3,3 5,0 4,2 4,1
DETALJER Tabellerne viser svarfordeling for hvert underspørgsmål (spredning) samt den gennemsnitlige score for hvert underspørgsmål for egen og øvrige afdelingsledere Susanne Nielsen 5 4 3 2 1 Antal besvarelser
Læs mereKommunikation at gøre fælles
Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale
Læs mereVær på forkant - spot stress. Seniorkonsulent Dorte Rosendahl Kirkegaard Mobil
Vær på forkant - spot stress Seniorkonsulent Dorte Rosendahl Kirkegaard dor@cabiweb.dk Mobil 20805007 Agenda Hvad er stress? Flow fra trivsel til stress generelle symptomer Ledelsesmæssige fokuspunkter
Læs mereArbejdsglæde og stresshåndtering! I arbejdet med demensramte og deres pårørende
Arbejdsglæde og stresshåndtering! I arbejdet med demensramte og deres pårørende Arbejdsglæde og trivsel Balance mellem krav og ressourcer Klare forventninger og krav Indflydelse Der skal være mere af det
Læs mereSocial kapital. Værdien af gode samarbejdsrelationer. Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk
Social kapital Værdien af gode samarbejdsrelationer Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk Samarbejdsaftalens mål og midler Aktivt samspil mellem ledelse og ansatte Motiverende ledelsesformer og aktiv medvirken
Læs mereTrivsel i besparelser. Workshop AM november
Trivsel i besparelser Workshop AM2018 19. november Temaer i VIA Trivsel og psykisk arbejdsmiljø? Vidensarbejde mellem begejstring og belastning Karakteristika ved vidensarbejde: Identitetsskabelse Engagement
Læs mereSpilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:
Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder
Læs mereNÅR DET GODE ARBEJDSLIV SKABES SAMMEN FOKUS PÅ FÆLLESSKABET
NÅR DET GODE ARBEJDSLIV SKABES SAMMEN FOKUS PÅ FÆLLESSKABET Kristina Kragelund Erhvervspsykolog, cand.psych.aut kk@amcentret.dk // 26117541 Anja Dahl Erhvervspsykolog, cand.psych.aut ad@amcentret.dk //
Læs mereKan en app virkelig knække stresskurven?
Kan en app virkelig knække stresskurven? Arbejdsmiljøkonferencen 2016 Regitze Siggaard Forebyggelseschef Regitze.siggaard@falck.dk 1 De store udfordringer Fra videnskab Fra psykologi 1.000 medarbejdere
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 ENERGISTYRELSEN rapport Marts 2014 Antal besvarelser: Svarprocent: 28 88% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 OPBYGNINGEN AF RAPPORTEN 5 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 5 GENNEMSNIT, EMNEOMRÅDERNE
Læs mereArbejdsmiljøseminar 2016, workshop. Konflikt mellem arbejde og privatliv d. 1. december 2016
Arbejdsmiljøseminar 2016, workshop Konflikt mellem arbejde og privatliv d. 1. december 2016 v/psykolog Majken Blom Søefeldt Udfordringer for arbejdspladsen Berøringsangst Fordomme Når årsagerne synes umulige
Læs mereTrivselsundersøgelse 2016 i Langeland Kommune.
Trivselsundersøgelse 2016 i Langeland Kommune. Læsevejledning Der er tilføjet forslag til nogle nye spørgsmål, der omhandler kerneopgave, udviklingspartnerskabsaftalen samt samarbejdet mellem leder og
Læs mereStressbehandlingskonferencen 2019 Morten Kallehauge, cand.psych.aut. Lederinddragelse. - et nøgleelement i. stressbehandlingen
Stressbehandlingskonferencen 2019 Morten Kallehauge, cand.psych.aut. Lederinddragelse - et nøgleelement i stressbehandlingen Lederinddragelse som nøgleelement i stressbehandlingen Dette oplæg 1. Kort om
Læs mereMobning på arbejdspladsen
Kort og godt om Mobning på arbejdspladsen Få viden om mobning og inspiration til en handlingsplan www.arbejdsmiljoviden.dk/mobning Hvad er mobning på arbejdspladsen? Det er mobning, når en eller flere
Læs mereTRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)
TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende
Læs mereHåndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje
Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje Som et led i at arbejde med trivsel og sikre kvaliteten i opgaveløsningen skal der lokalt arbejdes med at forebygge og håndtere sygefravær. Retningslinjen
Læs mereSkanderborg Kommune. Trivselsmåling Rapportspecifikationer. Skanderborg Kommune - Total Gennemførte 3553 Inviterede 4851 Svarprocent 73%
Skanderborg Kommune Trivselsmåling 2015 Rapportspecifikationer Gennemførte 3553 Inviterede 4851 Svarprocent 73% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Omdømme 6 Arbejdsopgaver
Læs mereForandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser
Forandringer Forandringer Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser Rutiner og stabilitet bliver løbende udfordret gennem løbende forandringsprocesser på alle niveauer i virksomhederne
Læs mereKoncern Personalepolitik
Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til
Læs merePsykisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø Fra kortlægning til handling Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Program 1. Hvad er psykisk arbejdsmiljø og hvorfor er det
Læs mereTRIVSEL EN GOD FORRETNING København den 4. juni 2019
TRIVSEL EN GOD FORRETNING København den 4. juni 2019 Vi dækker hele Danmark! Aarhus København Om Cabi Selvejende virksomhed under Beskæftigelsesministeriet Non profit 32 medarbejdere Inspirerer virksomheder
Læs mereEfter stress. - om at komme tilbage på arbejde efter stress. En guide til borgere med stress
Efter stress - om at komme tilbage på arbejde efter stress En guide til borgere med stress INDLEDNING Det er svært at skulle på arbejde igen, efter at have været sygemeldt med stress. Der er mange spørgsmål,
Læs mere- god dialog ved sygefravær
Mine nyttige telefonnumre: 1 5 15 - god dialog ved sygefravær Med denne folder ønsker vi at informere om Skoleforvaltningens sygefraværshåndtering Skoleforvaltningen Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby Tlf.:
Læs mereRÅDGIVNING. Gode råd om den vanskelige samtale
RÅDGIVNING Gode råd om den vanskelige samtale Indhold Hvad er en vanskelig samtale? 3 Hvorfor afholde den vanskelige samtale? 4 Hvorfor bliver samtalen vanskelig? 4 Forberedelse af den vanskelige samtale
Læs mereStress og psykisk arbejdsmiljø
Stress og psykisk arbejdsmiljø - Hvilke faktorer har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø og stress? Juliane Marie Neiiendam Formand for Ansattes Råd i IDA Definitioner Psykisk arbejdsmiljø arbejdets
Læs mereHvordan sikrer du som leder trivsel i en reformtid?
Hvad blev der af trivsel og arbejdsglæde? Årsmøde 2017, Workshop 4 kl 14.15-15.30 Hvordan sikrer du som leder trivsel i en reformtid? Hvem er vi? Signe Pihl-Thingvad Lektor og leder af PA sektionen Institut
Læs mereSTRESSPOLITIK. Vedtaget SAM 18. juni 2015
STRESSPOLITIK Vedtaget SAM 18. juni 2015 INDHOLD Formål...2 Grundlag for politikken...2 Politik...2 Forebyggelse og en åben og respektfuld håndtering af stressramte medarbejdere...2 Forebyggende arbejde
Læs mereGuider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Karrieresamtaleguide til ledere og chef
Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Karrieresamtaleguide til ledere og chef En samtaleguide, som I kan bruge, når I skal navigere igennem karrieresamtalen med den erfarne leder senkarrieresamtalen.
Læs mere