Status på Sundhedsaftalen

Transkript

1 Status på Sundhedsaftalen PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION

2 2 Status på Sundhedsaftalen Indholdsfortegnelse INDLEDNING OPSUMMERING AF AFSLUTTEDE UDVIKLINGSPROJEKTER STATUS PÅ MÅL OG INDIKATORER I DEN POLITISKE SUNDHEDSAFTALE Sundhedstilbud med sammenhæng og kvalitet Den sociale ulighed i sundhed skal reduceres En lærende og respektfuld samarbejdskultur Sundhedstilbud på nye måder Opfølgning INITIATIVER FRA SUNDHEDSAFTALEN , SOM ER PRIORITERET OG UNDER UDVIKLING INITIATIVER FRA SUNDHEDSAFTALE , SOM ENDNU IKKE ER PRIORITERET / IVÆRKSAT BILAG UDDYBENDE TABELLER OG FIGURER... 19

3 Status på Sundhedsaftalen 3 Forord Sundhedskoordinationsudvalget præsenterer hermed den første årlige status på Den Politiske Sundhedsaftale , som sætter rammerne for sundhedsaftalesamarbejdet i Region Nordjylland. Vores fælles vision lyder: Et stærkt fælles sundhedsvæsen i Nordjylland der understøtter og bidrager til, at nordjyske borgere sikres muligheder for at have et godt liv med mange gode leveår. Med udgangspunkt i de nordjyske udfordringer har de nordjyske kommuner, PLO og Region Nordjylland desuden vedtaget 4 overordnede pejlemærker med politiske målsætninger, der skal bidrage til, at visionen kan indfries. 1. Sundhedstilbud med sammenhæng og kvalitet 2. Den sociale ulighed i sundhed skal reduceres 3. En lærende og respektfuld samarbejdskultur 4. Sundhedstilbud på nye måder. Den Politiske Sundhedsaftale udmøntes gennem de konkrete udviklingsinitiativer, der er aftalt i Den Administrative Sundhedsaftale, og Sundhedskoordinationsudvalget har i 2015 prioriteret mellem de mange aftalte indsatser, idet ikke alt kan realiseres på en gang. Udvalget har i sine prioriteringer bl.a. lagt vægt på at igangsætte udviklingsprojekter, der sikrer en tidlig indsats, og tiltag der kan mindske den sociale ulighed i sundhed, da dette står højt på den politiske dagsorden. Status er, at vi er nået ganske langt i løbet af de første 1 ½ år. En del udviklingsinitiativer er afsluttet, og implementeringen er påbegyndt, og fokus skal nu være på at få omsat initiativerne til konkret handling. Sundhedskoordinationsudvalget ser nu et behov for, at vi fremadrettet i endnu højere grad kan arbejde med fælles løsninger med fælles finansiering, og derfor har vi netop valgt dette fokus på midtvejskonferencen i juni 2016 i håb om, at vi i 2016 kan få politiske drøftelser og beslutninger herom. God læselyst. Region Nordjylland: De nordjyske kommuner: PLO-Nordjylland: Pernille Buhelt (formand) Anders Broholm (næstformand) Annemette Alstrup Vagn Nørgaard Ole Stavad Vivi Jørgensen Lone Sondrup Mads Duedahl Kirsten Moesgaard Vibeke Haaning Lene Linnemann Louise Hvelplund

4 PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION 4 Status på Sundhedsaftalen Indledning Den følgende status på Sundhedsaftalen er bygget op efter de politiske pejlemærker og målsætninger i Den Politiske Sundhedsaftale. Status tager udgangspunkt i hvad vil vi opnå med Sundhedsaftalen , og hvad vi i øvrigt har aftalt, og synliggør dermed hvor langt vi er nået, og hvor der er udfordringer. I afsnit 1 gives et overblik over de initiativer, der er udviklet indtil nu, og som er under implementering. I afsnit 2 gives en status på de mål og indikatorer, som er opstillet i Sundhedsaftalen (i bilaget er uddybet med tabelmateriale til særligt interesserede). I afsnit 3 og 4 oplistes de udviklingsinitiativer fra Sundhedsaftalen, hvor udviklingsarbejdet er i gang, og hvilke initiativer der endnu ikke er prioriteret til igangsættelse. Igennem hele status henvises til det datamateriale, der belyser de politiske mål. Hensigten er, at disse data anvendes lokalt i kommuner, på hospitaler og almen praksis, således at årsager til eventuelle udsving kan undersøges; målet er dermed at datamaterialet kan danne udgangspunkt for eventuelle lokale og/eller fælles tiltag med henblik på at forbedre opfyldelsen af de politiske målsætninger. Den Politiske Sundhedsaftale

5 Status på Sundhedsaftalen 5 1. Opsummering af afsluttede udviklingsprojekter Sundhedskoordinationsudvalget har i 2015 og 2016, med udgangspunkt i de politiske målsætninger, godkendt en række udviklingsprojekter med det overordnede mål at få mere sundhed for borgeren. I det følgende oplistes afsluttede udviklingsinitiativer, som nu er under implementering. initiativerne ses i relation til den målgruppe, de er rettet mod. Børn og unge Forebyggende helbredsundersøgelser til førskolebørn: Da der er en social forskel i hvilke børn, der kommer til de forebyggende helbredsundersøgelser, er det aftalt, at regionen sender breve til de forældre, som ikke kommer til undersøgelserne med deres børn. Desuden er der aftalt en elektronisk kommunikationsvej mellem almen praksis og sundhedsplejen om bekymringsbørn og 5-års status. Aftalen bidrager til tidlig opsporing af børn med fysiske, sociale eller mentale problemer. Almen Praksis har fået mulighed for systematisk elektronisk kommunikation med kommunerne. Det betyder, at viden formidles, og at børnene kan få den støtte, de bør have. Sundhedsprofil for børn og unge 0-15 år gennemføres i 2017 i samarbejde med skolesundhed.dk samtidig med Sundhedsprofilundersøgelsen for de 16+ årige. Dette betyder, at der fremadrettet bliver mulighed for at få viden om børn og unges sundhed og trivsel til brug for planlægning af eventuelle indsatser. Forældrekurser: Der er indgået en samarbejdsaftale om indførelse af forældrekurser, som danner baggrund for implementeringen i alle kommuner. Aftalen omhandler jordemodervæsenets bidrag i forældrekurserne. Status er, at der i 8 kommuner er indført Forældrekurser. Det drejer sig om: Aalborg, Hjørring, Brønderslev, Thisted, Morsø, Mariagerfjord, Rebild og Jammerbugt Kommune. Voksne og ældre Sygdomsspecifik sundhedsaftale for osteoporose (knogleskørhed) betyder, at borgere med lavenergi frakturer, (dvs. knoglebrud sket ved dagligdags aktivitet eller almindeligt fald), tilbydes screening for osteoporose. Dette skal sikre, at sygdommen opdages tidligere og behandling kan iværksættes. Borgere med osteoporose kan, efter en konkret vurdering, henvises til kommunalt forebyggelsestilbud eller til genoptræning. Ældre borgere kan desuden henvises til kommunalt faldforebyggelsestilbud. 9 kommuner har tiltrådt aftalen. Det drejer sig om: Aalborg, Frederikshavn, Hjørring, Brønderslev, Thisted, Morsø, Mariagerfjord, Rebild og Vesthimmerlands Kommune. Revideret Sygdomsspecifik sundhedsaftale vedr. rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft betyder, at der er indført et behovsvurderingskoncept, som skal sikre, at kræftpatienter får vurderet deres behov for rehabilitering. Borgeren henvises til kommunal kræftrehabilitering, der bygger på nyeste viden. TeleCare Nord KOL er kørt i drift, hvilket betyder, at borgere med KOL i svær grad tilbydes telemedicin som en del af behandling og rehabilitering. Der er kapacitet til, at borgere med KOL løbende er i telemedicinsk behandling.

6 6 Status på Sundhedsaftalen Alle borgere Aftale om ledsagelse i forbindelse med indlæggelse er indgået. Aftalen klarlægger ansvar og finansiering og bidrager dermed til, at borgere, med behov for ledsagelse i forbindelse med hospitalsbehandling, ikke kommer i klemme mellem region og kommuner. Revideret aftale om koordineret opgaveflytning skal sikre, at parterne varsler hinanden i god tid om kommende ændringer. Der skal desuden pågå kompetenceudvikling, så kommuner og almen praksis er gearet til at overtage en given opgave fra sekundærsektor. Dette betyder, at borgeren gerne skal opleve, at de sundhedsydelser, som kommunerne eksempelvis overtager fra hospitalerne, tilbydes med høj kvalitet, velplanlagt og koordineret. Desuden betyder aftalen en bedre ressourceudnyttelse. Handleplan for borger- patientinddragelse: Sundhedskoordinationsudvalget og Patientinddragelsesudvalget har vedtaget et fælles politisk rammedokument, der fastsætter principperne for hvordan, der konkret skal arbejdes med inddragelse på både det konkrete patientforløb og i organisatoriske sammenhænge. Det er bl.a. aftalt, at der i 2017 skal afholdes en fælles konference med fokus på borgerinddragelse. Ny organisering af opfølgningen på utilsigtede hændelser i sektorovergange bidrager til, at der sker læring på baggrund af de registrerede hændelser, så nye fejl undgås. Implementering af ny vejledning på genoptræningsområdet med 4 nye stratificeringsniveauer: basalt og avanceret niveau i kommunalt regi, samt specialiseret genoptræning og specialiseret rehabilitering i sygehusregi. De nye stratificeringsniveauer betyder, at borgeren får en mere nuanceret vurdering af genoptræningsbehovet, som danner grundlag for træningen i enten kommunalt eller regionalt regi. Der er desuden indgået aftale om: Max. 14 dages ventetid på genoptræning samt aftale om genoptræning af psykiatriske patienter, hvilket sikrer en hurtigere start på genoptræning både i kommunalt og regionalt regi. En samarbejdsmodel om rehabilitering på specialiseret niveau, som dækker patienter fra Neuroenhed Brønderslev. At psykisk syge får vurderet genoptræningsbehov på baggrund af deres psykiske sygdom. Data vedrørende ventetid på genoptræning og fordeling mellem almen og specialiseret genoptræning kan ses i tabel 1-3 i bilaget (side 19-21). Koordinerede indsatsplaner for borgere med psykisk sygdom og samtidigt misbrug: En revideret sundhedsaftale vedrørende mennesker med sindslidelse og samtidigt misbrug har et særligt fokus på, hvordan relevante aktører på tværs af sektorer i Nordjylland tilrettelægger et sammenhængende forløb. Implementeringen af de nationale retningslinjer for de koordinerende indsatsplaner giver bedre mulighed for en koordineret og mere individuel indsats og indeholder vejledning til, hvordan kommuner og regioner kan tilrettelægge tværsektorielle indsatser med borgeren i centrum. I tillæg til ovenstående er en række aftaler revideret jf. nye nationale visitationsretningslinjer, og en ny lokal rammeaftale for kronikerindsats er vedtaget. Der er desuden sket en del forbedringer for den elektroniske kommunikation både teknisk og i forhold til at der kommunikeres om det nødvendige. Disse aftaler er med til at kvalitetssikre indsatsen for borgeren.

7 Status på Sundhedsaftalen 7 2. Status på mål og indikatorer i Den politiske Sundhedsaftale I Den Politiske Sundhedsaftale er der aftalt en række mål og indikatorer, der skal bidrage til, at Sundhedskoordinationsudvalget kan foretage en opfølgning på, hvorvidt det tværsektorielle samarbejde om konkrete initiativer bidrager til forandringer i den ønskede retning. I dette afsnit gives en status på disse mål og indikatorer opdelt efter Sundhedsaftalens 4 politiske målsætninger. 2.1 Sundhedstilbud med sammenhæng og kvalitet målet er at: Borgeren skal have det sundhedstilbud, der er behov for til tiden og med størst mulig kvalitet. Det skal almen praksis, kommuner og sygehuse samarbejde med borgeren og hinanden om. Samarbejde om somatiske patienter I den årlige landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser (LUP) spørges et udsnit af de indlagte somatiske patienter, i hvilken grad de oplevede, at den somatiske hospitalsafdeling og den kommunale hjemmepleje samarbejdede om udskrivelsen. Til resultatet for Region Nordjylland i 2015 bemærkes, at: For akutte og planlagte indlæggelser angiver henholdsvis 63 % og 68 % af patienterne, at sektorerne i høj og meget høj grad samarbejdede om udskrivelsen. Dermed ligger Region Nordjylland bedre end landsgennemsnittet på både akutte og planlagte indlæggelser. Der er ingen statistisk påviselig forskel mellem Region Nordjyllands resultat i 2014 og Der foreligger endnu ikke resultater for Yderligere data kan ses i tabel 4 i bilaget (side 22). Samarbejde mellem sektorerne At der fra 2016 sker en stigning i antallet af borgere, der angiver tilfredshed med det konkrete samarbejde mellem kommuner, almen praksis og sygehuse. Samarbejde om psykiatriske patienter I den landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser (LUP) for psykiatriske patienter spørges indlagte og ambulante patienter, hvordan de har oplevet samarbejdet mellem det psykiatriske sengeafsnit/ambulatorium og andre offentlige steder. Til resultatet for Region Nordjylland i 2015 bemærkes, at: Ca. 80 % af patienterne oplever samarbejdet mellem sektorerne som godt eller virkelig godt, og svarfordelingen er meget lig svarfordelingen på landsplan. Andelen af positive svar ( godt eller virkelig godt ) er i Region Nordjylland stort set uændret i 2015 sammenlignet med Yderligere data kan ses i tabel 5 i bilaget (side 22).

8 8 Status på Sundhedsaftalen Derudover er pårørende til indlagte og ambulante psykiatriske patienter blevet spurgt, hvordan de oplever samarbejdet mellem det psykiatriske sengeafsnit/ambulatorium og henholdsvis den praktiserende læge og kommunen. Til resultatet for Region Nordjylland i 2015 bemærkes, at: 56 % af de indlagte patienters pårørende oplever samarbejdet med praktiserende læge som godt eller virkelig godt, mens det tilsvarende tal for samarbejdet med kommunen er 57 %. I begge tilfælde ser de pårørendes oplevelse dermed ud til at være lidt bedre end det tilsvarende resultat på landsplan, ligesom andelen af positive svar ser ud til at være steget sammenlignet med % af de ambulante patienters pårørende oplever samarbejde med praktiserende læge som godt eller virkelig godt, mens det tilsvarende tal for samarbejdet med kommunen er 49 %. I begge tilfælde er dette meget lig resultatet på landsplan, og andelen af positive svar er stort set uændret sammenlignet med seneste undersøgelse i Resultaterne er baseret på relativt få svarpersoner, hvorfor resultaterne skal tolkes med forsigtighed. Yderligere data kan ses i tabel 6 og 7 i bilaget (side 22-23). Forebyggelse: Der er fra 1. januar 2016 indgået aftale om at anvende en elektronisk henvisning til kommunal forebyggelse, som sygehuse og almen praksis har taget i anvendelse. Der findes ikke data for Det betyder, at aktiviteten først kan følges fra 2016 og frem. Rehabilitering: Kommunerne indberetter til regionen, hvor mange borgere, der samlet set er henvist til kommunal rehabilitering fra sygehus, egen læge og ved selvhenvendelse. Vedrørende udviklingen i henvisninger til kommunal rehabilitering bemærkes, at: Henvisninger til KOL-rehabilitering er ret konstant set over hele perioden dog har der været et fald i henvisningerne i årene 2013 og Henvisninger til hjerte-kar rehabilitering viser en kraftigt stigende tendens efter 2013, hvilket skyldes projekter på hjerteområdet i det tidligere Sygehus Vendsyssels område. Det drejer sig især om pilotprojektet vedrørende delt hjerterehabilitering, som nu implementeres i resten af regionen. Henvisninger til diabetes-rehabilitering viser en svagt faldende tendens. Yderligere data kan ses i tabel 8 og 9 i bilaget (side 23). Forebyggelse og Rehabilitering At der fra 2016 sker en stigning i antallet af borgere, der henvises til kommunale forebyggelses- og rehabiliteringstilbud. Målet er, at 85 % af de borgere, der henvises til et forebyggelses - og rehabiliteringstilbud, starter i tilbuddet. Vi har i øvrigt aftalt: At de borgere, der henvises til kommunale forebyggelses- og rehabiliteringstilbud, starter og fuldfører tilbuddet. I aftaleperioden skal der udvikles måltal for fuldførelse af tilbud. At der kan påvises en effekt af borgerens deltagelse i et forebyggelses- og rehabiliteringstilbud. Der er ikke på nuværende tidspunkt data til rådighed, som viser, i hvilket omfang henviste borgere starter eller fuldfører kommunale forebyggelses- og rehabiliteringstilbud, eller hvad effekten af deltagelse er. Der pågår et arbejde med at definere en ensartet registreringsmetode i alle kommuner.

9 Status på Sundhedsaftale 9 Medicin i sektorovergange At der, med implementeringen af Det Fælles Medicinkort FMK, sker en reduktion i antallet af fejl i forbindelse med medicinhåndteringen. Dette skal afdækkes fra 2016 og fremad. I forbindelse med arbejdet med utilsigtede hændelser ses der på medicineringsfejl - herunder fejl i medicinhåndteringen ved overgange mellem sektorer. Antallet af rapporterede utilsigtede hændelser kan imidlertid ikke bruges som en retvisende indikator på, om indførelse af FMK har haft en betydning for udviklingen i medicineringsfejl. Det bemærkes, at der i de tværsektorielle UTH-fora følges op på indberetninger af utilsigtede hændelser med henblik på læring, herunder også vedrørende medicineringsfejl. Mål fra økonomiaftalerne 2014 og 2015 I Økonomiaftalen for 2014 og 2015 har parterne indgået aftale om at fokusere på at forebygge indlæggelser, uhensigtsmæssige genindlæggeler, akutte korttidsindlæggelser samt forebygge, at borgere optager en seng på hospitalet, mens de venter på at kunne komme hjem. De følgende data er baseret på nationale opgørelser. Forebyggelige indlæggelser At der er færre forebyggelige indlæggelser. Målet er, at parterne samarbejder om, at Nordjylland bevarer sin position som den region, der har færrest forebyggelige indlæggelser blandt ældre. Forebyggelige indlæggelser blandt ældre (65+ årige) dækker over indlæggelser med en række diagnoser, som i mange tilfælde er mulige at forebygge, eksempelvis dehydrering eller lungebetændelse. De seneste resultater vedrørende forebyggelige indlæggelser (til og med 2015) viser, at: Antallet af forebyggelige indlæggelser i perioden er faldet i Region Nordjylland. På trods af tilsvarende fald i de øvrige regioner er Region Nordjylland fortsat den region med færrest forebyggelige indlæggelser pr ældre. Konkret har Nordjylland i 2015 haft 51,4 forebyggelige indlæggelser pr ældre efterfulgt af Region Midtjylland med 53,5. Landsgennemsnittet er 61,5 forebyggelige indlæggelser blandt 1000 ældre. Med Morsø og Thisted Kommune som undtagelse har samtlige nordjyske kommuner i perioden haft et fald i forekomsten af forebyggelige indlæggelser pr ældre. Udviklingen i Morsø og Thisted kan dog sandsynligvis tilskrives ændret registreringspraksis på Sygehus Thy-Mors. Yderligere data kan ses i tabel 10 i bilaget (side 24). Uhensigtsmæssige genindlæggelser At der er færre uhensigtsmæssige genindlæggelser. Målet er, at parterne samarbejder om, at alle kommuneri Nordjylland kommer under landsgennemsnittet. Uhensigtsmæssige genindlæggelser forstås som akutte genindlæggelser senest 30 dage efter udskrivelse fra en indlæggelse (genindlæggelser pga. kræft eller ulykker er dog undtaget). De seneste resultater vedrørende uhensigtsmæssige genindlæggelser (til og med 2015) viser, at: Brønderslev, Frederikshavn, Vesthimmerland, Læsø, Jammerbugt, Aalborg og Hjørring Kommune i 2015 var under landsgennemsnittet for forekomsten af uhensigtsmæssige genindlæggelser, som er 6,9 % af alle indlæggelser. Rebild Kommune var i 2015 på niveau med landsgennemsnittet, mens Morsø, Thisted og Mariagerfjord Kommune var over landsgennemsnittet. Som helhed har Region Nordjylland haft en faldende forekomst af uhensigtsmæssige genindlæggelser de seneste år, men udviklingen varierer på tværs af de nordjyske kommuner. Yderligere data kan ses i tabel 11 i bilaget (side 25).

10 10 Status på Sundhedsaftalen Genindlæggelser af nyfødte Forbyggelse af genindlæggelser af nyfødte er ikke opstillet som en målsætning i Sundhedsaftalen , men emnet har haft bevågenhed i Sundhedskoordinationsudvalget. Til udviklingen i genindlæggelser af nyfødte i Nordjylland bemærkes, at: Region Nordjylland i perioden har haft en markant stigning i andelen af nyfødte, som genindlægges indenfor 30 dage. Konkret var det i ,1 % af alle nyfødte, der blev genindlagt dette er steget til 3,3 % i Landsgennemsnittet var i ,1 %. De øvrige regioner har ikke haft en tilsvarende stigning i genindlæggelse af nyfødte, hvorfor Region Nordjylland i 2015 (ligesom i 2013 og 2014) var den region med den klart største forekomst af genindlæggelser blandt nyfødte. Yderligere data kan ses i tabel 12 i bilaget (side 25). Uhensigtsmæssige akutte korttidsindlæggelser At der er færre uhensigtsmæssige akutte korttidsindlæggelser. Målet er, at parterne samarbejder om, at Region Nordjylland bevarer sin position som den region, der har færrest akutte medicinske korttidsindlæggelser. En akut medicinsk korttidsindlæggelse skal forstås som en akut indlæggelse på en medicinsk afdeling, hvor udskrivningen finder sted samme dag eller dagen efter indlæggelsen. Til udviklingen i akutte korttidsindlæggelser i Nordjylland bemærkes, at: Region Nordjylland i 2015 var den region, der havde det laveste antal akutte korttidsindlæggelser pr borgere med 12,6 akutte korttidsindlæggelser pr borgere mod 30,1 på landsplan. Forekomsten af korttidsindlæggelser i de nordjyske kommuner varierer mellem 9,8 akutte korttidsindlæggelser i den kommune, der har færrest akutte korttidsindlæggelser til 15,2 i den kommune med flest. En del af faldet i korttidsindlæggelser i Nordjylland sandsynligvis skal tilskrives ændret registreringspraksis som følge af etableringen af fælles akutmodtagelser i Region Nordjylland. Færdigbehandlingsdage At der er færre færdigbehandlede patienter, der optager en seng på hospitalet. Målet er, at parterne samarbejder om, at Region Nordjylland bliver den region, der har færrest færdigbehandlede patienter i sengene. At Sundhedskoordinationsudvalget i perioden følger udviklingen i færdigbehandlede psykiatriske patienter. Til udvikling i antallet af færdigbehandlingsdage i somatikken (antallet af dage, hvor færdigbehandlede patienter fortsat er indlagt på en somatisk hospitalsenhed) i Nordjylland bemærkes, at: Antallet af færdigbehandlingsdage i somatikken steg i Region Nordjylland fra 1,8 pr borgere i 2014 til 3,4 pr borgere i Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Sjælland havde i 2015 alle et lavere antal færdigbehandlingsdage. Antallet af færdigbehandlingsdage i 2015 varierer meget mellem de nordjyske kommuner fra 0 færdigbehandlingsdage til 7,1 pr borgere. Yderligere data kan ses i tabel 14 i bilaget (side 27). Til udvikling i antallet af færdigbehandlingsdage i psykiatrien i Nordjylland bemærkes, at: Antallet af færdigbehandlingsdage i psykiatrien i årene har været nogenlunde konstant i Region Nordjylland med ca. 5 færdigbehandlingsdage pr borgere. Region Nordjylland er fortsat den region med den næsthøjeste forekomst af færdigbehandlingsdage i psykiatrien. Landsgennemsnittet ligger på 3,7. Der er stor variation mellem kommunerne i antallet af færdigbehandlingsdage fra 0 færdigbehandlingsdage pr borgere i kommunen med den laveste forekomst til 8,3 i kommunen med den højeste forekomst. Yderligere data kan ses i tabel 15 i bilaget (side 28). Yderligere data kan ses i tabel 13 i bilaget (side 26).

11 Status på Sundhedsaftalen 11 Variationer i indlæggelser At årsagerne bag variationer i sygehusindlæggelser skal afdækkes. På baggrund heraf opstilles en handleplan. Denne udarbejdes via relevante kvalitetsudvalg for Almen praksis/nord-kap, i samarbejde med sygehus og kommuner. Målet er at reducere variationen i indlæggelser. Handleplanen godkendes og følges i regi af Sundhedskoordinationsudvalget. I regi af Nord-KAP arbejdes der med at skabe eller understøtte refleksion og evt. tiltag i den enkelte klinik i forhold til årsager til variation i indlæggelser. Dette sker ved, at der udsendes dataudtræk til den enkelte klinik og/eller ved et supplerende konsulentbesøg. Der tages desuden udgangspunkt i de to undersøgelser, der er lavet på henholdsvis Aalborg Universitetshospital i 2010 og Regionshospital Nordjylland i 2015, hvor fokus var baseret på genindlæggelser og diagnoser. 2.2 Den sociale ulighed i sundhed skal reduceres målet er at: Sundheden skal øges for de borgere, der har færrest gode leveår og lever de korteste liv, og levetiden for mennesker med psykiske lidelser skal øges. Sårbare borgere At vi i fællesskab sikrer en tidlig opsporing af borgere, der er særligt sårbare og har vanskeligt ved at tage hånd om egen sundhed. Vi skal også sikre, at borgere med særlige behov får den hjælp og støtte, der skal til, for at de kan profitere bedst muligt af den forebyggelse, behandling og rehabilitering, de tilbydes. Tiltaget afventer politisk prioritering og igangsættelse. Det skal nævnes, at en del af de nu afsluttede og igangværende udviklingsprojekter, understøtter denne målsætning. Eks. proaktiv indkaldelse af børn til helbredsundersøgelser, aftale om ledsagelse under indlæggelse, koordinerede indsats planer for psykisk syge med samtidigt misbrug m.v. At mennesker med psykisk sygdom, der samtidigt har somatisk sygdom, skal modtage den rette forebyggelse, diagnostik, behandling og rehabilitering. Det kommende generiske forløbsprogram for mennesker med psykisk sygdom og den nationale handleplan inden for psykiatriområdet vil derfor komme på dagsordenen i Sundhedskoordinationsudvalget med henblik på konkret omsætning i Nordjylland. Psykiatrien Nordjylland har oprettet en Sundhedsfremmeenhed, der varetager KRAM screening af patienterne. Der er desuden ansat en speciallæge i almen medicin, som har til opgave at udrede og diagnosticere og i et vist omfang behandle somatiske sygdomme hos patienterne. Et lokalt forløbsprogram for psykisk syge er under udarbejdelse. Status er, at der er bevilget satspuljemidler til det første projektår. Målgruppen er personer med affektiv bipolar lidelse i alderen år. Projektet gennemføres i et

12 12 Status på Sundhedsaftalen samarbejde mellem Psykiatrien Nordjylland og Aalborg, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Mariagerfjord, Thisted, Rebild, og Vesthimmerlands Kommune. Der pågår desuden et udviklingsarbejde med at beskrive en model, der kan sikre, at borgere med psykisk sygdom bliver tilbudt forebyggelse. Det handler om den gruppe borgere, som både er i ambulant behandling i Psykiatrien og er i kontakt med den kommunale socialpsykiatri, hvor en tværsektoriel forebyggelsesindsats vil være hensigtsmæssig. I efteråret 2016 gennemføres pilotprojekter mellem kommuner og psykiatri for denne målgruppe. At mennesker med psykiske sygdomme er velbehandlede for deres somatiske sygedomme såvel på sygehuse som i almen praksis. Der er flere indikatorer, som kan anvendes til at vurdere, om mennesker med psykisk sygdom i Region Nordjylland er velbehandlede for deres somatiske sygdom og modtager den rette somatiske forebyggelse, diagnostik og rehabilitering. En af disse indikatorer findes i den årlige Landspatientundersøgelse (LUP), hvor psykiatriske patienter spørges, om personalet har spurgt ind til deres fysiske helbred og livsstil. Resultaterne for 2015 viser, at: Ca. 60 % af indlagte og omkring 70 % af ambulante patienter i 2015 havde en dialog om det fysiske helbred samt om, hvordan livsstil kan påvirke helbredet. Der ikke er nogen udvikling fra 2014 til 2015 i forhold til at drøfte fysisk helbred eller livsstil. Der generelt er større fokus på fysisk helbred og livsstil i forhold til ambulante patienter frem for indlagte patienter. Yderligere data kan ses i figur 1 i bilaget (side 29). At der i aftaleperioden udvikles metoder, der kan understøtte definerede sårbare borgere til at kunne deltage i og gennemføre den forebyggelse, behandling eller rehabilitering, de tilbydes. Der pågår for øjeblikket et arbejde med at undersøge, hvad sygehuse, kommuner og almen praksis allerede gør for at sikre, at sårbare borgere kan deltage i og gennemføre de sundhedstilbud, de tilbydes. At andelen af nordjyder med gode sundhedsvaner skal stige særligt blandt kortuddannede borgere og borgere uden erhvervsuddannelse. I forhold til rygning, som er én indikator på gode sundhedsvaner, er det målet, at andelen af rygere falder fra 17 % i 2013 til 14 % i 2017 i regionen som helhed. Samtidig er det et mål, at forekomsten af rygning blandt kortuddannede og borgere uden uddannelse er faldet tilsvarende eller mere. Sundhedsprofilundersøgelsen for de 16+ årige gennemføres igen primo 2017, og data offentliggøres i 1. kvartal Som et nyt initiativ, lægges der op til, at der også skal udarbejdes Sundhedsprofiler for børn og unge under 16 år, som også offentliggøres primo Det bemærkes desuden, at der i Sundhedsaftalen er indgået aftale om elektronisk henvisning fra hospitaler og almen praksis til kommunal forebyggelse indenfor bl.a. rygning, og at alle kommuner har tilbud svarende til grundniveau i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. Via Kvalitetsdatabaserne for Depression, ADHD, og Skizofreni monitoreres den somatiske udredning. Data kan findes i tabel 16, 17 og 18 (side 30 og 31).

13 Status på Sundhedsaftalen 13 Forebyggende helbredsundersøgelser for førskolebørn At deltagelsen i de forebyggende helbredsundersøgelser for førskolebørn skal stige særligt blandt børn med mødre uden erhvervsuddannelse. Det er aftalt, at Sundhedskoordinationsudvalget i 2015 fastsætter måltal. I 2016 implementeres en proaktiv metode, hvor forældre mindes om, at deres børn skal komme til alle forebyggende helbredsundersøgelser. Det er aftalt, at der skulle fastsættes et måltal i 2015 for udviklingen i den sociale forskel i deltagelsen i undersøgelserne. Dette er desværre ikke muligt, da der i en længere periode har været problemer med at koble de relevante data. De data, der er til rådighed (til og med 2014), viser, at: Ca. 90 % af børnene kommer til 5 ugers, 5 måneders og 12 måneders undersøgelserne. Knap 70 % kommer til 2 års undersøgelsen. Omkring 60 % kommer til 3 års undersøgelsen. Knap 70 % kommer til 4 og 5 års undersøgelserne. Det bemærkes, at der, ved undersøgelserne ved 5 måneder, 12 måneder, 4 og 5 år, foretages vaccination. Yderligere data kan ses i figur 2 i bilaget (side 31). 2.3 En lærende og respektfuld samarbejdskultur målet er at: Region, sygehuse, almen praksis og kommuner skal samarbejde respektfuldt og dele viden. Parterne skal i respekt for hinanden forpligte sig til, at ændringer i egen kapacitet, arbejdstilrettelæggelse og flytning af konkrete opgaver sker velplanlagt og koordineret med borgerens behov i centrum. At vi i 2015 revitaliserer og øger anvendelsen af aftalen om opgaveflytning. Sundhedskoordinationsudvalget følger løbende udviklingen, og tager konkrete eksempler op til behandling. Der er udviklet en metode, så parterne, allerede i planlægningsfasen af evt. forandringer i sektorerne, systematisk kan vurdere, om der er afledte konsekvenser for andre parter. Sundhedskoordinationsudvalget vil løbende følge op på, at der foretages de overdragelsesanalyser, der bør ifølge aftalen. En revideret aftale skal bidrage til, at en dialog mellem parterne sker, når der kan svares ja til mindst et af følgende spørgsmål: Har ændringen konsekvenser for samarbejdspartnere? Kræver ændringen nye kompetencer hos samarbejdspartnere? Indgår utensilier/hjælpemidler i ændringen? I dialogen skal desuden indgå skønsmæssige vurderinger vedr. økonomi og kompetence.

14 14 Status på Sundhedsaftalen At vi får skabt fælles faglige miljøer på tværs af sygehuse, almen praksis og kommuner, så vi får en vi-kultur / et fælles sprog til gavn for vores fælles borgere. At vi i samarbejde med relevante uddannelsesinstitutioner/forskningsenheder bidrager til udvikling af ny viden. Der pågår en række kompetenceudviklings-initiativer på tværs af sektorerne. Som led i regionens rådgivningsforpligtigelse afholdes en række temadage. I 2015 har knap 700 sundhedsprofessionelle deltaget i tværsektoriel kompetenceudvikling inden for forebyggelsesområdet. I tillæg hertil pågår der på hospitalerne en række tiltag, hvor der inviteres til fælles skolebænk. At kommunikationen med, og til, borgeren tilpasses behov og ressourcer. Pårørende kan inddrages i kommunikationen med og om borgeren, når denne ønsker det og har givet samtykke til det. Det afspejler sig i parternes respektive værdigrundlag, at borgeren skal være i centrum. I 2017 afholder Sundhedskoordinationsudvalget og Patientinddragelsesudvalget en fælles konference, hvor temaet borgerinddragelse er hovedfokus. I regi af TeleCare Nord har der været et stort forskningsfokus gennem 4 ph.d. projekter af: Sundhedsøkonomiske effekter Tværsektorielt samarbejde Patientnære effekter Health Literacy (patienters evne til at forstå og handle på sundhedsinformation). Viden herfra anvendes i TeleCare Nord fremadrettet i takt med at ph.d. projekterne afrapporteres. I forbindelse med de tilbagevendende Sundhedsprofilundersøgelser pågår der desuden et løbende samarbejde med Aalborg Universitet. Der er desuden flere eksempler på samfinansierede forskningsprojekter, hvor enkelte kommuner, region og uddannelsesinstitutioner indgår.

15 Status på Sundhedsaftalen Sundhedstilbud på nye måder målet er: At vi, med den økonomi vi har til rådighed, på nye måder skaber mere livskvalitet og sundhed for borgeren. At der i perioden udvikles og afprøves nye organisationsformer mellem sygehuse, almen praksis og kommuner med fælles mål og fælles finansiering. Sundhedskoordinationsudvalget var i december 2015 på en fælles studietur til København med henblik på at få inspiration i forhold til fælles sundhedstilbud med fælles mål og fælles økonomi. Udvalget har besluttet, at emnet blandt andet skal være et tema på midtvejskonferencen 9. juni 2016 med henblik på, at der i den kommende prioritering fokuseres på dette. Det er desuden besluttet, at fælles finansierede sundhedstilbud er omdrejningspunktet i den fælles ansøgning parterne i 2016 fremsender til Puljen til styrket indsats for de svageste ældre. At der iværksættes mindst et telehomecare projekt mere i aftaleperioden TeleCare Nord Hjertesvigt afprøves som pilotprojekt fra Der inkluderes 600 borgere, hvoraf 300 borgere er en kontrolgruppe. At vi har fælles fokus på at målrette sundhedsvæsenets ydelser differentieret til borgerne, med henblik på at udnytte ressourcerne bedst mulig. Forskningsresultaterne i TeleCare Nord viser, at telemedicin giver øget livskvalitet, mestringsevne og tryghed for borgerne, ligesom resultaterne viser en sundhedsøkonomisk gevinst ved at tilbyde telemedicin til borgere med svær KOL. Det er baggrunden for, at det er besluttet at videreføre projektet, og i den forbindelse målrettes indsatsen mod borgere med svær KOL. Den Administrative Sundhedsaftale: De Nordjyske Kommuner og Region Nordjylland - Version 1 - Gældende fra 1. januar 2015

16 16 Status på Sundhedsaftalen 2.5 Opfølgning At vi i fællesskab udvikler måltal og indikatorer i takt med, at de konkrete indsatser udvikles, så vi kan følge op på, hvordan det går med indfrielsen af mål. Der er etableret en fælles gruppe for ledelsesinformation, som løbende arbejder med at monitorere mål og indikatorer i Sundhedsaftalen. At etablere 4 politiske forankringsgrupper, der afspejler den kommunale klyngestruktur. De 4 Politiske forankringsgrupper for Nord, Midt, Vest og Syd er alle etableret i 2015 og har holdt de første møder. Fokus har været på fælles udfordringsbilleder. Konkret har følgende emner blandt andet været drøftet: Opgaveoverdragelse, Psykiatri, Patientens team, Elektronisk kommunikation herunder varsling, Kommunal medfinansiering, Lægedækning, Økonomiaftalemålene fra 2014/2015: Forebyggelige indlæggelser, Uhensigtsmæssige genindlæggelser, Akutte korttidsindlæggelser samt Færdigbehandlingsdage.

17 Status på Sundhedsaftalen Initiativer fra Sundhedsaftalen som er prioriteret og under udvikling Initiativer fra Sundhedsaftalen som er prioriteret, og hvor udviklingsarbejdet er igangsat men endnu ikke afsluttet 4.3 KRAM forebyggelsestilbud til psykisk syge borgere Telemedicin til hjertesvigtspatienter TSG og 5 Lokalt forløbsprogram for psykisk syge og Sundhedsprofil 2017 børn og unge samt voksne TSG TSG Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for KOL revideres Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Diabetes revideres 4.2 Rekruttering til alkoholbehandling Forløbsprogram for overvægtige børn og Den gode henvisning og epikrise Samarbejdsaftale om Neurorehabilitering i eget hjem 3.3 Samarbejdsaftale om IV-antibiotika behandling i eget hjem TSG Samarbejdsaftale om infektionshygiejne Optimering af digitale arbejdsgange i forbindelse med indlæggelse og udskrivning og Udbredelse af MedCom standarder generelt og i psykiatrien Teknisk muliggørelse af IT kommunikation på børneområdet Tidlig opsporing af sårbare gravide Familieambulatoriet anvendelsen heraf POL Patientens Team Fælles organisationsformer med fælles mål og økonomi 3.7c Rehabiliteringscenter for flygtninge udvikling af samarbejde mellem kommuner og RCF Kroniske smertepatienter Kvalitetssikring af træning i stedet for operation og Sygdomsspecifikke Sundhedsaftaler for voksne samt børn og unge med erhvervet hjerneskade revideres Nummeret i højre spalte henviser til det afsnit i Sundhedsaftalen, hvor indsatsen er beskrevet. TSG står for en indsats, der er knyttet op på Den Tværsektorielle Grundaftale. POL står for en indsats, der er knyttet op på Den Politiske Sundhedsaftale.

18 18 Status på Sundhedsaftalen 4. Initiativer fra Sundhedsaftalen som endnu ikke er prioriteret / iværksat Initiativer fra Sundhedsaftalen der endnu ikke er prioriteret til igangsættelse Tidlig opsporing af børn og unge med psykiske problemer Ligestilling af psykiatri og somatik i forhold til rehabilitering. Afventer arbejdet med Forløbsprogram for psykisk syge Særlig aktiv opfølgning på borgere med lav mestringsevne, der har vanskeligt ved at passe aftaler Styrkelse af brugen af borgerens evt. livstestamente, så borgerens beslutninger respekteres Udvidelse af målgruppe for kommunernes udgående funktion i akutte forløb Samarbejdsaftale mellem kommunale akutfunktioner og regionale behandlingstilbud Styrkelse af egen læges mulighed for kontakt til hospitalsambulatorier m.v Aftale om AK-behandling i eget hjem Udvikle en model til håndtering af borgere med mere end én kronisk sygdom 4.5 Informationsindsats om sundhedsvæsenets tilbud både generelt og målrettet udsatte grupper Forskning udvikle en platform for formidling og idégenerering Udvikling af forskellige initiativer indenfor sundheds-it området, der har til formål at forbedre kommunikationen mellem parterne i borgerens forløb Løsning af de problemstillinger ved medicinhåndtering ved sektorovergange som FMK ikke løser. Afventer indgåelse af en samarbejdsaftale vedr. FMK 3.7 Samarbejdsaftale om kommunale mentorers kontakt til borgere, der er indlagt i behandlingspsykiatrien Rehabilitering af borgere med komplekse problemstillinger. Udvikling af en model for tværsektorielt samarbejde 5.1 Indsatsen vedrørende børn og unge med sindslidelse revideres i aftaleperioden Nummeret i højre spalte henviser til det afsnit i Sundhedsaftalen, hvor indsatsen er beskrevet.

19 Status på Sundhedsaftalen Bilag uddybende tabeller og figurer Tabel 1: Antal dages ventetid på genoptræning (median) Morsø Thisted Brønderslev Frederikshavn Vesthimmerlands Læsø Rebild Mariagerfjord Jammerbugt * 18 Aalborg Hjørring ** - Region Nordjylland *** 15 Region Midtjylland Region Hovedstaden Region Syddanmark Region Sjælland Hele landet Kilde: esundhed 5. maj 2016 * At ventetiden for Jammerbugt kommune i 2014 er markant højere skyldes en ny praksis, der medførte fejl i registrering af opstart på genoptræning. Den reelle ventetid i 2014 må således forventes at være lavere. ** At ventetiden i Hjørring Kommune ikke er til rådighed i 2014 og 2015 skyldes, at fejl i de edb-systemer, der indrapporteres til, har medført forkerte tal for ventetiden. *** Det samlede tal for ventetid i Region Nordjylland i 2014 er muligvis reelt lidt lavere end 17, eftersom Jammerbugt Kommunes ventetid reelt er lavere end angivet i tabellen.

20 20 Status på Sundhedsaftalen Tabel 2: Procentdel af genoptræningsplaner, som er almen (dvs. ikke specialiseret) genoptræningsplan Morsø 73,0 % 74,3 % 75,3 % 77,8 % 79,8 % Thisted 68,9 % 71,4 % 76,3 % 76,9 % 77,5 % Brønderslev 74,5 % 76,4 % 79,5 % 84,9 % 86,0 % Frederikshavn 73,7 % 78,6 % 81,4 % 85,2 % 87,9 % Vesthimmerlands 77,4 % 79,2 % 79,8 % 82,5 % 82,5 % Læsø 96,2 % 84,4 % 96,3 % 83,0 % 93,8 % Rebild 75,6 % 74,0 % 78,9 % 77,5 % 79,4 % Mariagerfjord 76,3 % 77,2 % 78,9 % 82,3 % 82,5 % Jammerbugt 77,8 % 76,9 % 78,6 % 83,5 % 84,9 % Aalborg 75,2 % 73,6 % 76,6 % 79,8 % 82,5 % Hjørring 71,3 % 74,8 % 79,9 % 84,0 % 86,0 % Region Nordjylland 74,4 % 75,3 % 78,4 % 81,4 % 83,3 % Region Midtjylland 74,8 % 76,1 % 79,8 % 81,8 % 83,0 % Region Hovedstaden 82,6 % 83,7 % 86,5 % 88,1 % 87,6 % Region Syddanmark 82,1 % 84,1 % 83,9 % 85,6 % 87,7 % Region Sjælland 86,8 % 87,8 % 87,2 % 88,9 % 89,9 % Hele landet 80,5 % 81,9 % 83,7 % 85,7 86,6 % Kilde: esundhed 5. maj 2016

21 Status på Sundhedsaftalen 21 Tabel 3: Antal almene og specialiserede genoptræningsplaner Aalborg Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerlands Region Nordjylland i alt Almen Specialiseret Almen Specialiseret Almen Specialiseret Almen Specialiseret Almen Specialiseret Almen Specialiseret Almen Specialiseret Almen Specialiseret Almen Specialiseret Almen Specialiseret Almen Specialiseret Almen Specialiseret Kilde: esundhed 6. maj 2016

22 22 Status på Sundhedsaftalen Tabel 4: Somatiske patienters oplevelse af, at somatisk hospitalsafdeling og den kommunale hjemmepleje samarbejder om udskrivelse - Region Nordjylland i 2015 Spørgsmål: Oplevede du, at afdelingen og den kommunale hjemmepleje/ hjemmesygepleje/sundhedsplejerske samarbejdede om din udskrivelse? I meget høj grad I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Planlagte indlæggelser 31,8 % 36,4 % 17,4 % 5,0 % 9,4 % Akutte indlæggelser 33,6 % 29,7 % 16,1 % 7,5 % 13,1 % Kilde: Landsdækkende Undersøgelser af Patientoplevelser 2015 Tabel 5: Psykiatriske patienters oplevelse af samarbejde mellem psykiatrisk sengeafsnit/ambulatorium og andre offentlige steder - Region Nordjylland i 2015 Spørgsmål: Hvordan har du oplevet samarbejdet mellem sengeafsnittet/ambulatoriet og andre offentlige steder, som du har kontakt med om din sygdom? Virkelig godt Godt Dårligt Virkelig dårligt Indlagte patienter 25 % 57 % 13 % 5 % Ambulante patienter 25 % 53 % 17 % 4 % Kilde: Landsdækkende Undersøgelser af Patientoplevelser 2015 Tabel 6: Psykiatriske patienters pårørendes oplevelse af samarbejde mellem psykiatrisk sengeafsnit/ambulatorium og praktiserende læge - Region Nordjylland i 2015 Spørgsmål: Hvordan oplever du, at samarbejdet er mellem praktiserende læge og det psykiatriske sengeafsnit/ambulatorium? Virkelig godt Godt Dårligt Virkelig dårligt Indlagte patienters pårørende Ambulante patienters pårørende 15 % 41 % 32 % 12 % 10 % 48 % 28 % 13 % Kilde: Landsdækkende Undersøgelser af Patientoplevelser 2015

23 Status på Sundhedsaftalen 23 Tabel 7: Psykiatriske patienters pårørendes oplevelse af samarbejde mellem psykiatrisk sengeafsnit/ambulatorium og kommunen - Region Nordjylland i 2015 Spørgsmål: Hvordan oplever du, at samarbejdet er mellem kommunen og det psykiatriske sengeafsnit/ambulatorium? Virkelig godt Godt Dårligt Virkelig dårligt Indlagte patienters pårørende Ambulante patienters pårørende 11 % 46 % 34 % 9 % 6 % 43 % 27 % 24 % Kilde: Landsdækkende Undersøgelser af Patientoplevelser 2015 Tabel 8: Antal henvisninger til kommunale rehabiliteringstilbud i Region Nordjylland Diagnose KOL Hjerte-kar Diabetes type De tre sygdomsgrupper i alt Kilde: Indberettede kommunale aktivitetsregistreringer pr. 21. marts 2016 Tabel 9: Antal henvisninger til kommunal rehabilitering på Diabetes, KOL og Hjerte-karsygdomme fordelt på kommuner Aalborg Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerlands I alt Kilde: Indberettede kommunale aktivitetsregistreringer pr. 21. marts 2016

24 24 Status på Sundhedsaftalen Tabel 10: Antal forebyggelige indlæggelser pr ældre (65+ årige) Morsø* 53,7 55,3 28,6 58,9 72,3 Thisted* 63,0 64,0 33,3 60,0 82,2 Brønderslev 73,6 68,3 57,6 52,8 54,8 Frederikshavn 74,7 67,0 62,3 59,8 55,4 Vesthimmerlands 75,9 47,7 37,7 37,3 30,6 Læsø 56,6 38,2 35,3 37,8 32,7 Rebild 65,8 44,7 39,1 41,3 35,0 Mariagerfjord 70,1 38,0 35,6 35,2 31,6 Jammerbugt 76,2 61,8 52,5 56,9 58,5 Aalborg 59,4 54,4 55,6 46,7 44,2 Hjørring 75,3 68,7 67,1 61,6 62,8 Region Nordjylland 67,5 57,7 51,2 51,0 51,4 Region Midtjylland 65,0 58,7 60,4 52,8 53,5 Region Hovedstaden 76,4 74,5 71,6 71,0 75,5 Region Syddanmark 65,2 61,5 64,2 60,4 59,6 Region Sjælland 58,4 58,1 59,4 56,8 57,8 Hele landet 67,5 63,6 63,2 60,1 61,5 Kilde: esundhed 5. maj Tal er ikke justeret for alder/køn. * Det markante fald fra 2012 til 2013 og efterfølgende stigning i antallet af forebyggelige indlæggelser i Thisted og Morsø kommuner kan sandsynligvis tilskrives ændret registreringspraksis på det daværende Sygehus Thy-Mors.

25 Status på Sundhedsaftalen 25 Tabel 11: Procentdel af alle indlæggelser, som er en akut genindlæggelse indenfor 30 dage (uhensigtsmæssig genindlæggelse) Morsø 7,6 8,9 7,9 9,2 8,8 Thisted 8,5 9,3 8,8 9,6 8,6 Brønderslev 7,2 7,0 6,6 6,1 3,7 Frederikshavn 7,6 8,3 7,9 4,8 1,8 Vesthimmerlands 9,3 8,2 7,0 6,3 6,8 Læsø 3,4 6,2 3,9 4,3 3,6 Rebild 6,8 7,4 7,2 6,3 6,9 Mariagerfjord 6,9 7,6 8,2 7,9 8,5 Jammerbugt 8,0 7,0 6,4 6,4 5,9 Aalborg 6,0 6,6 6,3 5,8 5,9 Hjørring 8,0 8,2 7,9 4,7 2,6 Region Nordjylland 7,4 7,8 7,4 6,6 5,8 Hele landet 7,0 7,1 7,0 6,9 6,9 Kilde: esundhed 5. maj Tal er ikke justeret for alder/køn. * Det markante fald, der har været i Hjørring og Frederikshavn kommuner i 2014 og 2015, kan sandsynligvis tilskrives ændret registreringspraksis. Tabel 12: Andel nyfødte som genindlægges indenfor 30 dage Morsø 3, ,6 Thisted 1,1 1,4 2,8 2,4 1,7 Brønderslev 2,6 1,4 2,7 6,2 2,8 Frederikshavn 2,0 1,5 1,8 2,4 2,1 Vesthimmerlands 2,3 1,7 3,2 4,8 2,7 Læsø Rebild 1,6 2,5 3,0 1,8 3,5 Mariagerfjord 2,2 2,4 2,5 2,3 2,4 Jammerbugt 2,9-3,8 4,0 3,6 Aalborg 1,8 2,1 3,8 2,9 3,8 Hjørring 2,7 2,4 2,7 3,6 4,8 Region Nordjylland 2,1 1,9 3,1 3,2 3,3 Region Midtjylland 2,1 2,2 2,2 2,1 2,6 Region Hovedstaden 1,7 1,7 2,0 1,3 1,5 Region Syddanmark 1,9 2,0 2,5 1,8 2,3 Region Sjælland 2,7 3,0 2,7 2,0 2,0 Hele landet 2,0 2,1 2,3 1,9 2,1 Kilde: esundhed 5. maj 2016

26 26 Status på Sundhedsaftalen Tabel 13: Antal akutte medicinske korttidsindlæggelser pr borgere Morsø 32,7 34,1 15,8 11,2 11,9 Thisted 36,9 35,7 16,9 11,7 9,8 Brønderslev 21,8 22,4 21,9 17,1 12,2 Frederikshavn 24,7 24,1 25,1 18,8 12,8 Vesthimmerlands 30,8 29,8 28,4 30,3 13,1 Læsø 22,1 24,4 30,6 22,1 11,6 Rebild 19,8 24,9 23,6 21,7 12,0 Mariagerfjord 27,3 33,7 37,8 36,3 15,2 Jammerbugt 25,8 23,7 20,3 18,1 13,8 Aalborg 19,4 20,3 20,6 17,6 12,1 Hjørring 28,1 27,5 25,7 18,4 13,7 Region Nordjylland 24,8 25,4 23,2 19,5 12,6 Region Midtjylland 30,4 32,8 32,4 31,3 33,0 Region Hovedstaden 35,2 38,9 41,0 43,1 42,3 Region Syddanmark 28,4 23,4 22,9 23,8 21,8 Region Sjælland 23,8 24,5 25,5 24,1 23,8 Hele landet 29,8 30,6 31,1 31,1 30,1 Kilde: esundhed 5. maj Tal er ikke justeret for alder/køn. Bemærk at en del af det fald, der har været i korttidsindlæggelser, i Nordjylland sandsynligvis skal tilskrives ændret registreringspraksis som følge af etableringen af fælles akutmodtagelser i Region Nordjylland.

27 Status på Sundhedsaftalen 27 Tabel 14: Antal færdigbehandlingsdage i somatikken pr borgere Morsø 0,9 0,4 0,1 0,2 0,2 Thisted 0,4 0,2 3,2 0,4 0,3 Brønderslev 3,5 8,1 0,9 0,4 0,7 Frederikshavn 8,6 5,8 1,5 0,8 1,7 Vesthimmerlands 4,9 2,2 0,1 0,2 1,4 Læsø 0,0 2,1 3,8 0,0 0,0 Rebild 1,3 0,8 0,2 0,9 1,3 Mariagerfjord 4,4 3,6 2,1 0,8 2,3 Jammerbugt 1,8 2,4 0,7 2,1 3,8 Aalborg 5,5 6,8 3,6 3,8 7,1 Hjørring 1,2 1,3 2,0 0,8 0,9 Region Nordjylland 4,0 4,3 2,2 1,8 3,4 Region Midtjylland 1,9 1,6 1,4 1,7 1,8 Region Hovedstaden 17,1 17,3 17,7 18,9 15,1 Region Syddanmark 1,6 1,7 2,0 1,7 1,7 Region Sjælland 4,0 4,3 2,8 1,8 2,0 Hele landet 7,0 7,1 6,9 7,1 6,1 Kilde: esundhed 5. maj Tal er ikke justeret for alder/køn.

28 28 Status på Sundhedsaftalen Tabel 15: Antal færdigbehandlingsdage i psykiatrien pr borgere Morsø 0,0 0,2 2,5 0,1 0,6 Thisted 0,0 0,2 2,8 2,8 2,1 Brønderslev 2,2 1,8 0,3 1,1 3,3 Frederikshavn 5,2 2,1 4,1 1,1 3,0 Vesthimmerlands 2,5 2,3 0,8 0,2 0,1 Læsø 0,0 0,0 27,9 12,2 0,0 Rebild 3,2 2,2 0,0 0,0 2,9 Mariagerfjord 4,5 8,0 1,1 2,0 2,6 Jammerbugt 0,2 0,5 2,6 4,6 3,2 Aalborg 7,4 11,7 10,7 10,4 8,3 Hjørring 6,1 2,8 4,0 2,8 4,5 Region Nordjylland 4,6 5,6 5,3 4,9 4,7 Region Midtjylland 3,4 2,7 3,6 3,1 3,0 Region Hovedstaden 9,7 11,4 10,4 9,3 5,9 Region Syddanmark 3,1 2,5 1,3 2,1 1,6 Region Sjælland 3,0 2,8 3,9 2,8 2,4 Hele landet 5,3 5,7 5,4 5,0 3,7 Kilde: esundhed 5. maj Tal er ikke justeret for alder/køn.