Beredskabsplan for Campus Nordsjælland, Hillerød

Transkript

1 NOTAT Beredskabsplan for Campus Nordsjælland, Hillerød Campus Nordsjælland 25. februar 2016 AHOL Indholdsfortegnelse Forord S. 2 Planens formål og anvendelse S. 2 Ansvar for udarbejdelse og ajourføring af planen S. 2 Arbejdsstedet S. 3 Fremgangsmåde ved alarmering og tilkaldelse af hjælp S. 3 Arbejdsmiljøudvalget S. 4 Fremgangsmåde ved alarmering S. 5 Beredskabsstyrelsen orienterer: Varslingssignaler S. 6 Brandbekæmpelse S. 9 Værkstederne S. 10 Bilag Bilag A: Brandinstruks S. 11 Bilag B: Evakueringsinstruks S. 12 Instruks ved alvorlige (person)ulykker og brand. S. 13 Beredskabsplan for psykologisk krisehjælp S. 15 Forebyggelse og håndtering af truende adfærd S. 16 Instruks vedtrussel om terrorhandling/ bombetrussel S. 19 Skema til brug ved trussel om terrorhandling S. 20 Nyttige telefonnumre S. 21 Intern og ekstern telefon og adresseliste (TILGÅR) Bygningstegninger og skitser med flugtveje og samlingssteder, brandbekæmpelsesmidler, m.m. (TILGÅR) Nødplaner vedr. forsyningssvigt (TILGÅR) NB. Beredskabsplanen er under revidering.

2 Uddannelsesinstitutioner i Danmark er forpligtede til at forebygge og håndtere ulykker og krisesituationer på uddannelsesstedet. Undervisningsmiljøloven udgør det lovmæssige og forpligtende grundlag, der skal sikre elevers ret til et sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt miljø. Uddannelsesinstitutionen skal udvikle retningslinjer og klare regler for, hvordan de ansatte skal identificere og forholde sig ved ulykker og/eller krisesituationer. Disse retningslinjer og regler beskrives i nærværende lokale beredskabsplan. Planens formål og anvendelse Formålet med beredskabsplanen er at skabe grundlaget for medarbejdernes indsats i forbindelse med at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer i dagligdagen. Beredskabsplanen skaber grundlaget for, at medarbejderne kan yde en ekstraordinær indsats, hvis der opstår problemer af en karakter, som ligger ud over de almindelige dagligdags hændelser. Planen giver retningslinjer for, hvordan medarbejderne skal forholde sig i en akut situation. Den lokale beredskabsplan skal være en støtte og vejledning for medarbejderne på Campus Nordsjælland. Den har til formål, at man hurtigt kan få svar på dagligdagens sikkerhedsspørgsmål og beskriver, hvordan den enkelte mest hensigtsmæssigt forholder sig i de forskellige situationer, som pludseligt opstår, og som påvirker muligheden for en sikker gennemførelse af undervisning og/eller almindelig arbejdsfunktioner. Dette kunne for eksempel være ved brand, personulykker, overfald, skyderier, trusler rettet mod uddannelsesinstitutionen og/eller personer. Beredskabsplanen er placeret følgende steder: Pedelkontor (Bygning A, lok. A020) Ledelseskontor (Boris Eriksen Eidemak, Bygning B) Receptionen (Bygning C) ANSVAR FOR UDARBEJDELSE, UDBREDELSE OG AJOURFØRING AF PLANEN Arbejdsmiljøgruppen er ansvarlig for planens udarbejdelse og revision. Det er ligeledes arbejdsmiljøgruppens lederes ansvar, at alle medarbejdere til enhver tid har adgang til planen, at de er bekendt med indholdet og er i stand til at handle efter den. Planen skal revideres løbende, dog mindst én gang om året. 2 af 21 2

3 BESKRIVELSE AF ARBEJDSSTEDET Arbejdsstedet Professionshøjskolen UCC, Nordsjælland Carlsbergvej Hillerød T: M: ARBEJDSSTEDETS OPGAVER Professionshøjskolen UCC Nordsjælland varetager uddannelse af voksne efter Bekendtgørelserne om uddannelse til professionsbachelor som hhv. pædagog, sygeplejerske, fysioterapeut og psykomotorisk terapeut samt videreuddannelse inden for det sundheds- og pædagogfaglige område. Herudover huser UCC Nordsjælland en afdeling af socialrådgiveruddannelsen fra Professionshøjskolen Metropol. Den skemalagte undervisning foregår dagligt mellem kl. 8:00 og 20:00. ARBEJDSSTEDETS LEDELSE Campuschef Boris Eriksen Eidemak T: Programchef Sundhedsuddannelserne Annegrete Juul T: Uddannelsesleder Pædagoguddannelsen Anne Kirstine Nielsen T: Uddannelsesleder Fysioterapeutuddannelsen Merete Brædder T: Uddannelsesleder Sygeplejerskeuddannelsen Merete Brædder T: Uddannelsesleder Psykomotorikuddannelsen Anne Magrethe Pallesen T: ARBEJDSSTEDETS MEDARBEJDERE Der er følgende medarbejdergrupper: Undervisere (ca. 150 fastansatte) Studieadministrativt personale (10) Teknisk Personale (6) IT-personale (1) Ledelse (5) Bibliotekar (4) BYGNINGERNE Der foregår undervisning i 3 forskellige bygninger på Campus-området - Bygning A, Bygning B og Bygning C. 3 af 21 3

4 SIKKERHEDSORGANISATIONEN Uddannelsesstedet har oprettet en sikkerhedsorganisation i overensstemmelser med lovgivningen; Arbejdsmiljølov af 19. maj 2010 samt Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø af 21. december Øverst ansvarlig for stedets sikkerhedsorganisation er programchefen, som samtidig er formand for arbejdsmiljøudvalget. Arbejdsmiljøudvalget består af Formand Boris Eriksen Eidemak Repræsentant for underviserne Rune Obel Christensen (pæd.) Repræsentant for underviserne Kirsten Pryds Jensen (sygpl.) Arbejdsmiljøudvalget er delt op i 2 arbejdsmiljøgrupper: 1. En gruppe for undervisere: 1 repræsentant for ledelsen og 1 repræsentant for underviserne. 2. En gruppe for TAP'erne: 1 repræsentant for ledelsen og 1 repræsentant for TAP-gruppen. Arbejdsmiljøudvalget er i Professionshøjskolen UCC sammenlagt med samarbejdsudvalget på alle niveauer og dermed også på det lokale niveau. Arbejdsmiljøudvalgets opgave Arbejdsmiljøudvalget varetager de overordnede opgaver vedrørende arbejdsmiljøarbejdet og planlægger, leder og koordinerer samarbejdet om sikkerhed og sundhed. Udvalget skal desuden rådgive den øverste ledelse om, hvordan arbejdsmiljø integreres i uddannelsesstedets strategiske ledelse og daglig drift. Arbejdsmiljøgruppernes opgave Arbejdsmiljøgrupperne udfører de daglige opgaver i relation til den del af arbejdspladsen, gruppen dækker. De daglige opgaver omfatter blandt andet: Kontrol af, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige Forebyggelse af risici Medvirken i undersøgelser af ulykker og sundhedsskader samt tilløb hertil Kontrol af oplæring og instruktion Påvirkning af den enkelte til en adfærd der fremmer egen og andres sikkerhed og sundhed Medarbejdernes opgave Medarbejdere, der er på arbejde, har i tilfælde af brand eller andre ulykker i fællesskab ansvaret for de studerendes sikkerhed. 4 af 21 4

5 Medarbejderne bliver på uddannelsesstedet, til beredskabslederen giver dem fri. I tilfælde af behov for indkaldelse af ekstra personale, er der mødepligt. Arbejds- og undervisningsmiljø Det er vigtigt at uddannelsesstedets aktiviteter hurtigst muligt kan føres videre på stedet eller genoptages et andet sted. Fremgangsmåde ved alarmering Tilkaldelse af ekstern hjælp i forhold til livsnødvendig hjælp (tilskadekomst, brand og lignende): 1. Alarmer til ekstern hjælp Alarmering ved følgende situationer: Ved ulykker du ringer fra) Ved brand du ringer fra) Ved tilkaldelse af politi du ringer fra) Tryk (tryk evt. først 0, afhængig hvilken telefon Tryk (tryk evt. først 0, afhængig hvilken telefon Tryk (tryk evt. først 0, afhængig hvilken telefon 2. Meld, at det handler om: Brand, behov for lægehjælp/ambulance, behov for politiassistance eller en miljø-ulykke. 3. Oplys herefter roligt og fattet: Hvad er der sket (beskriv ulykkens/hændelsens karakter og omfang)? Hvor er det sket (arbejdspladsens navn og adresse)? Hvorledes? (Er der risiko for spredning af ulykken? Og hvad er der gjort ind til videre?) Jeg ringer fra, (oplys dit navn og telefonnummer du ringer fra) 4. Svar på eventuelle spørgsmål 5. Send en person til det aftalte sted som vejviser for brandvæsenet, ambulance eller politi. Hvem skal informeres under og efter en væsentlig ulykkes- /katastrofesituation? 1. Ledelsen 2. Medarbejderne 3. Studerende 4. Kontakt til pårørende 5. Ledelsen er ansvarlig for kontakten til pårørende. 6. Ledelsen orienterer medarbejderens og/eller studerendes pårørende hurtigst muligt om situationen. 7. Orientering af andre dele af organisationen 8. Orientering af eksterne/pressen 5 af 21 5

6 9. Udefra kommende henvendelser bliver behandlet af ledelsen. Ledelsen beslutter hvem, der evt. taler med pressen eller andre udenfor UCC. 10. Ved alvorlige ulykker og katastrofer skal alle informationer til pressen koordineres med politiet. 11. Der må ikke orienteres om personanliggender, før pårørende er orienteret Umiddelbart efter en væsentlig ulykkes- og katastrofesituation skal følgende sikres: Alle ansatte og studerende bliver informeret og hvis muligt samlet. Via hjemmesiden informeres omverdenen, med angivelse af et direkte nummer til en ansvarlig leder, som evt. pårørende kan kontakte. Udsendelsen af en pressemeddelelse med beskrivelse af hændelsen, status, håndtering af forløbet og presseansvarlig med direkte nummer. Efterfølgende bearbejdning af hændelsen, f. eks. Gennem informationsmøder. Særlig indsats til direkte berørte (Psykologhjælp, samtaler, etc.). Evaluering af forløbet med henblik på at forbedre sikkerheden og instruksen. Varslingssignaler I forhold til de offentlige varslingssignaler orienterer Beredskabsstyrelsen: Danmarks sirener er elektroniske, og bliver styret ved hjælp af edb. Sirenerne bliver afprøvet én gang om året - første onsdag i maj. SIGNAL 1 - GÅ INDEN DØRE Tonen stiger hurtigt, og falder langsomt igen. Signalet varer i alt 45 sekunder. SÅDAN GØR DU Gå inden døre. Luk døre, vinduer og ventilationsanl æg. Vær opmærksom på om mennesker omkring dig ved, hvordan de skal forholde sig. Lyt til Danmarks Radio eller TV2. Her vil du få at vide hvad du skal gøre - fx. ved atomkraftuheld, kemisk udslip eller stormflod. 6 af 21 6

7 SIGNAL 2 - FAREN ER FORBI Én lang tone, der varer 45 sekunder. STATIONÆR SIRENER Du kan nu forlade den indendørs beskyttelse og vende tilbage til dine daglige gøremål. I OMRÅDER UDEN SIRENER Her vil I områder med alarmen blive mere end 1000 afgivet med indbyggere er der mobile opstillet sirener. sirener, påsat politiets vogne. Sirenerne bliver afprøvet første onsdag i maj Beredskabsstyrelsens idégrundlag Det statslige redningsberedskab skal sikre befolkningen og samfundet bedst muligt over for ulykker og katastrofer. Beredskabet skal således arbejde for, at skadevirkningerne af ulykker og katastrofer begrænses mest muligt og ved en øget forebyggende indsats søge at undgå, at ulykker og katastrofer indtræffer. Alarmsignaler fortsat INDENDØRS BESKYTTELSE Det er vigtigt, at du søger indendørs, når sirenen lyder - og at du er opmærksom på om mennesker omkring dig ved, hvordan de skal forholde sig. Er du hjemme, skal du lukke døre, vinduer og ventilationsanlæg og åbne for Danmarks Radio. HUSK! Batteriradioen er din eneste sikre forbindelse til omverdenen. I nogle situationer er du måske nødt til at opholde dig indendørs i længere tid. Så er det VIGTIGT at have disse ting hjemme. SÅDAN TILKALDER DU HJÆLP Skal du bruge hjælp, eller er nogen kommet til skade: Kald Husk! Brug ikke telefonen unødigt i katastrofesituationer. EVAKUERING I de fleste nødsituationer er du bedst beskyttet hjemme. I visse tilfælde vil beboerne i særligt truet område blive evakueret. 7 af 21 7

8 Batteridrevet transistorradio med ekstra batterier. Færdiglavet dåsemad, knækbrød, kiks, sukker, salt, chokolade, rosiner, pulvermælk til børnene. Husk dåseåbner. Forbindingskasse, sæbe og medicin. Nødbelysning: stearinlys lommelygte Gennem radioen eller politiets højtalervogne vil du få at vide, hvis dit område skal evakueres. DIN EGEN INDSATS I en nødsituation er det vigtigt, at alle gør en indsats. Du kan hjælpe ved at: Kende alarmsignalerne og deres betydning Sikre dig, at andre også kender dem 8 af 21 8

9 VIGTIGT! - Ved radioaktiv eller kemisk forurening skal du opholde dig så langt fra ydervægge som muligt for at opnå den bedste beskyttelse. Sørge for, at alle omkring dig - også hørehæmmede - bliver opmærksomme på sirenen og ved, hvad de skal gøre Lære elementær brandbekæmpelse og førstehjælp. Disse kurser kan du få gennem ASF-Dansk Folkehjælp Beredskab-Forbundet Dansk Røde Kors VIL DU VIDE MERE Hos din kommune kan du få mere at vide om det lokale beredskab og de landsdækkende beredskabsplaner. Vi har på arbejdsstedet 1 type af alarmer: Brandalarm: Høj sirenelyd Øvelser Der afholdes følgende former for øvelser: 1. Beredskabsøvelser 2. Evakueringsøvelser Evaluering af øvelserne skal give mulighed for opdatering og forbedring af planen. Brandbekæmpelse Når det brænder, skal du: Redde mennesker Alarmere brandvæsenet Bekæmpe ilden Der findes forskellige brandbekæmpelsesmidler (For placering se plantegningerne; bilag): Brandtæpper Kulsyreslukkere Vandslukningspumper (Håndsprøjte) Vandfyldte slangevinder (Brandslange) 9 af 21 9

10 Brand bliver delt op i følgende brandklasser: Brand bliver delt nde brandklasser: Klasse A Klasse B Klasse C Klasse E Personer Brand i glødende stoffer som træ, papir, tekstiler. Brand i væsker eller faste materialer, der kan antage væskeform, f.eks. acetone, alkohol, maling, plastik Brand i gasser.(husk at lukke for gassen) Brand i elektrisk udstyr. (Husk at slukke for strømmen) Denne type slukkes bedst med VAND, som fordeles over gløderne og ikke i flammerne. Denne type slukkes bedst med KULSYRESLUKKER Denne type slukkes bedst med KULSYRESLUKKER Denne type slukkes bedst med KULSYRESLUKKER Slukkes med VAND eller med BRANDTÆPPE Værkstederne Der er særlige regler ved brug af værktøj, maskiner og materialer. De studerende får en gennemgang af betjening på linjefaget i forhold til maskiner og væsker, der må bruges af de forskellige aldre i institutionsområdet. Instruktion i brug af materialer og værktøj samt færdsel i værkstederne forgår i denne sammenhæng. Farlige væsker m.m. (f.eks. to komponent lim og sprit) bliver opbevaret i et aflåst depotet i træværkstedet som kun værkstedsundervisere har adgang til. 10 af 21 10

11 BILAG A Brandinstruks (Den instruks, som er godkendt af brandmyndighederne) 1. Tilkald brandvæsenet, telefon 112 og red mennesker, der er i øjeblikkelig fare. Alarmeringen har højeste prioritet, da den tid, det tager at alarmere, sjældent vil have indflydelse på en brands følger, mens en forsinkelse af alarmeringen kan have katastrofale følger for det videre forløb. Undtagelser fra denne regel kan gøres ved mindre brande, som kan slukkes af den, som opdager den. 2. Alarmer studerende og medarbejderne ved at aktivere varslingssystemet og/eller råbe "BRAND!" 3. Tilkald om muligt personale fra andre afdelinger og påbegynd evakuering af personer, der er i fare. 4. Iværksat rednings- og slukningsarbejde. Sørg for, at alle kommer ud og luk alle vinduer og døre. Afhængig af hvor voldsom branden er, kan der fjernes trykflasker i rummet (angivet ved skiltning), der støder op til brandstedet. 5. Følg evakueringsplanen der er opsat på alle etager. Se evakueringsinstruks. 6. Brandvæsenet skal ved ankomsten straks underrettes om brandstedets beliggenhed og om personer, der ikke er kommet i sikkerhed. 11 af 21 11

12 BILAG B Evakueringsinstruks 1. Når varslingssignalet lyder, benytter alle tilstedeværende nærmeste flugt vej - angivet ved grønt flugtvejsskilt. 2. Den sidste person, der forlader lokalet, skal lukke døren. Der må ikke spildes tid ved at medtage overtøj eller andre ejendele. 3. Ved benyttelse af trapperne skal personerne fra overliggende etage have fortrinsret for personer fra underliggende etager, da f.eks. brandrøg altid vil stige opad og derved først fylde de øverste etager med røg. 4. Når man er kommet ud af bygningen, skal alle begive sig til det samlingssted, som er angivet i instruks ved brand, som hænger på etagerne 5. Samlingsstedet afhænger af, i hvilken afdeling du befinder dig. 6. Hver enkelt underviser samler sine studerende og meddeler derefter den ansvarlige, om alle er kommet ud i sikkerhed. 7. Ingen må forlade samlingspladsen, før de er registreret, og før der gives tilladelse til det. 8. Hvis det ikke er muligt at nå frem til en udgang, søges tilflugt i lokalet, hvor man opholder sig. Døren lukkes til gangen, og de tilstedeværende sætter sig på gulvet. 9. Fra lokalets vindue gøres opmærksom på personernes tilstedeværelse i det pågældende lokale. Det er af afgørende betydning for en evakuering, at der udvises ro og besindighed. 12 af 21 12

13 BILAG C Instruks ved alvorlige (person-)ulykker og brand. Når ulykken er sket 1. Stands ulykken 2. Giv livreddende førstehjælp f.eks. ved brug af hjertestartere 3. Tilkald den nødvendige hjælp 4. Giv almindelig førstehjælp Yderligere informationer I forhold til alarmering: 1. Tryk (tryk evt. først 0 afhængig af, hvilken telefon du ringer fra) 2. Meld: Brand, ambulance, politi eller miljø 3. Oplys herefter roligt og fattet: Hvad er der sket? (Beskriv ulykkens/hændelsens karakter og omfang) Hvor er det sket? (Arbejdspladsens navn og adresse) Hvorledes? (Er der risiko for spredning af ulykken? Og hvad er der gjort ind til videre?) Jeg ringer fra? (Oplys dit navn og det telefonnummer, du ringer fra) 4. Svar på eventuelle spørgsmål 5. Send en person til det aftalte sted som vejviserfor brandvæsenet, ambulance eller politi. I forhold til hjertestarter Ved anvendelse af hjertestarter: åbn skab med hjertestarter og åbn for indholdet i hjertestarteren. Lyt derefter til den automatiske instruktion i brugen af hjertestarteren. Placering af hjertestartere kan ses på Flugtvejsplanerne. I forhold til el-ulykker Alle forekomne el-skader på en person skal efterbehandles på skadestuen Selv de mindste sår, forårsaget af elektrisk stød, skal kontrolleres af hensyn til evt. underliggende ikke synlige muskelskader. I forhold til brand Se Brandinstruks I forhold til evakuering Se Evakueringsinstruks I forhold til krisehjælp Se Beredskabsplan for psykologisk krisehjælp Efter ulykken er sket Ved alvorlige ulykker og dødsulykker skal Arbejdstilsynet straks underrettes på tlf af 21 13

14 Ved dødsulykker skal Arbejdsskadestyrelsen desuden underrettes inden for 48 timer fra ulykkestidspunktet på tlf Ledelsen er ansvarlig for eventuel underretning af myndigheder. Leder af arbejdsmiljøgruppen udfylder intern skadeanmeldelse på ulykken efter reglerne. Følgende oplysninger skal samles: Hvad foretog skadelidte sig på ulykkestidspunktet? Hvad skete der? Hvad forvoldte skaden? Var der noget, der var anderledes end normalt? Havde den skadelidte fået instruktion? I evt. brug af redskaber, maskiner, væsker, osv. I alle tilfælde af ulykker, store og små, skal arbejdsmiljøgruppen orienteres. I øvrigt har alle pligt til at orientere arbejdsmiljøgruppen om uheld og arbejdsbetingede lidelser (f.eks. sygdomme i bevægelsesapparatet, allergi, høreskader)/ubehag. Samtidig sørger arbejdsmiljøgruppen for, at ledelsen bliver informeret. Det er særligt vigtigt, hvis ulykken har et omfang, som kunne have pressens bevågenhed. Forebyg, at det ikke sker igen Uddannelsesstedets arbejdsmiljøgruppe foretager en analyse af hændelsesforløbet ud fra skadesanmeldelsen. 14 af 21 14

15 BILAG D Beredskabsplan for psykologisk krisehjælp UCC har en aftale om psykologisk krisehjælp hos Falck Healthcare. Kontakt tlf Formål Forebyggelse af psykiske eftervirkninger hos medarbejdere efter arbejds- og privatrelaterede hændelser, jf. nedenstående dækning. Hvem har adgang Alle ansatte. Det vil sige, at alle ansatte kan henvende sig direkte, hvis de har brug for psykologisk krisehjælp. Dækning Falck Healthcares rådgivningscenter foretager anonym afdækning af medarbejderens problem og tilbyder rådgivning på følgende områder: Psykiske / følelsesmæssige problemer Depression, angst Stress og udbrændthed Mobning og chikane Omstrukturering og fyring Skilsmisse samt andre samlivs-og familierelations-problemer. Sociale problemer Misbrug (alkohol, medicin og ludomani) Juridiske og økonomiske problemer Responstid Falck Healthcare yder hjælp med en responstid på max. 4 timer, fra kunden kontakter vagtcentralen til psykologens første face-to-face-kontakt med klienten overalt i Danmark. UCC kontaktpersoner, Campus Nordsjælland Programchef Boris Eriksen Eidemak - Tlf.: Sundhedschef Annegrethe Juul - Tlf.: af 21 15

16 BILAG E Instruks i forbindelse med forebyggelse og håndtering af situationer med personer, som udviser truende adfærd - herunder skoleskyderier Det vigtigste redskab til forebyggelse er et godt studie- og arbejdsmiljø, hvor rummelighed og åbenhed skaber trygge rammer for alle, der har sin daglige gang på uddannelsesstedet. På Campus Nordsjælland har vi fokus på: Rummelighed. Der skal være plads til forskellige typer af medarbejdere og studerende. Alle skal have mulighed for at føle, at de er en del af et fælleskab. Understøttelse af et godt socialt miljø, der fremmer gensidig respekt og dannelse af tætte sociale relationer. Demokrati. Arbejds- og undervisningsmiljøet understøttes af en demokratisk tilgang bestående af dialog og inddragelse, rettigheder og pligter for den enkelte. Hvis ovenstående bliver tilsidesat eller ikke respekteret, vil ledelsen igangsætte de nødvendige foranstaltninger for at bevare, genoprette det gode studie- og arbejdsmiljø hurtigst muligt. Uacceptabel opførelse i forhold til det gode studie- og arbejdsmiljø kan medføre bortvisning. Vejledning for ansatte Som ansatte skal vi sikre, at medarbejdere og studerende altid bringes i sikkerhed ved ulykke af en enhver art. Nedenstående retningslinjer angiver hensigtsmæssig adfærd i forbindelse med forebyggelse og håndtering af situationer med personer, som udviser truede adfærd - herunder skoleskyderier. 1. Vær generelt opmærksom på medarbejdere og studerende eller andre som udviser afvigende eller anderledes adfærd og prøv at identificere studerende med problemer På Campus Nordsjælland har vi 2 tilgange til at opfange tegn på alvorlig mistrivsel hos medarbejdere og studerende: 1) En strukturel tilgang, hvor vi udvikler en hensigtsmæssigt struktur, der kan opsamle vigtige informationer og faresignaler samt tilvejebringe støtte og hjælp til den enkelte medarbejder og studerende. 2) En personlig tilgang, hvor de enkelte undervisere, studievejledere og andre ansatte på uddannelsesstedet er opmærksomme på faresignaler og anden usædvanlig adfærd. Grundlæggende indikatorer kan være: Oplevelse af manglende anerkendelse fra kollegaer, medstuderende, undervisere eller familie 16 af 21 16

17 Den pågældende opleves som ensom, indelukket, umoden, aggressiv eller psykisk uligevægtig Mobning og/eller andre personlige nederlag på uddannelsesstedet Studerende, der har truet med selvmord Direkte trusler mod ansatte eller andre studerende Overdreven interesse for skydevåben eller vold Påklædning (militæruniform eller lignende) Kontakt ledelsen herom. 2. Ved akut truende adfærd fra en medarbejder, studerende eller anden person, så tag straks kontakt til nærmeste leder. 3. Alarmér straks politiet. Du skal selv vurdere, om dette skal ske før underretningen til uddannelsesstedets ledelse. 4. De studerende kan bringes i sikkerhed på følgende måde: Ved ophold i et undervisningslokale skal du forhindre en person med truende adfærd i at komme ind i lokalet. Dette kan eksempelvis ske ved at låse døren, fastsætte ryggen til en stol, som stopper for dørhåndtaget, skubbe borde hen mod døren eller på anden måde barrikadere medarbejdere og studerende i afgrænsede lokaler. Det skal sikres, at alle vinduer er lukkede. Du skal bede medarbejdere og studerende dække sig under borde eller andet, og ikke mindst undgå støj af enhver art. Ved ophold på gange eller andet, søg ind i nærmeste lokale og lås døren, hvis muligt. Du skal sikre, at alle er placeret, så ingen er synlige på gange og lignende. Hvis muligt skal du hjælpe alle væk fra bygningen. 5. Forbliv i lokalet indtil, enten en kendt person eller politiet lukker dig ud. 6.. Handlinger herefter aftales med uddannelsesstedet ledelse. Du bedes gøre de studerende opmærksomme på ovenstående vejledning. Denne instruks er udarbejdet ud fra ministeriets vejledning: Forebyggelse og håndtering af ulykkes- og sikkerhedsrisici på danske uddannelsesinstitutioner. Barrikaderingsinstruks 1. Underret alle omkring dig om truslen. 2. Alarmér politi på Gå ind i det nærmeste lokale, lås døren og/eller blokér den evt. med en stol/reol eller lignende. 4. Alarmér uddannelsesstedets reception på tlf Aktiver varslingssystemet. 17 af 21 17

18 6. Placer jer, så I ikke er synlige fra gange og lignende. 7. Vær stille og undgå at påkalde jer opmærksomhed. 8. Forbliv i lokalet, indtil politiet eller en på uddannelsesstedet bekendt person kalder jer ud. 18 af 21 18

19 BILAG F Instruks ved trussel om terrorhandling for eksempel i form af en bombetrussel Selv om det heldigvis forekommer meget sjældent i Danmark, kan det tænkes, at en bombetrussel eller lignende bliver indtelefoneret. Følgende anvisninger skal i det tilfælde følges: 1. Af hensyn til politiets muligheder for at spore samtalen skal man aldrig lægge på, uanset om henvendelsen er falsk. 2. Benyt ikke mobiltelefoner eller andre elektroniske medier, da de kan udløse radiostyrede bomber i utide. 3. Notér flest mulige oplysninger vedrørende henvendelsen 4. Alarmér politiet 5. Alarmér ledelsen 6. Igangsæt evakuering ifølge planen Mistænkelige fund 1. Rør ikke ved genstanden 2. Alarmér politiet 3. Alarmér ledelsen 4. Igangsæt evakueringen ifølge plan Ved Trussel over telefonen benyt dig af nedenstående skema. 19 af 21 19

20 Skema til brug ved trussel om terrorhandling Vær rolig Vær venlig Hold forbindelsen længst muligt Stil mange spørgsmål for om muligt at vurdere truslens troværdighed. Bed vedkommende om at gentage så mange gange som muligt (brug evt. undskyldninger som støj, dårlig forbindelse, nedsat hørelse osv.) Dato: Klokkeslæt: Modtaget af: Hvad står der evt. på din telefons display: Truslens ordlyd: Spørg bl.a. om: Hvornår sker det? Hvad sker der? Hvad er det? Hvordan ser det ud? Hvorfor gør du det? Hvem er du? Læg mærke til: Er der baggrundsstøj?: Musik: Børn: Fly: Trafik: Maskiner: Andet: Hvordan er stemmen?: Mand: Kvinde: Barn: Alder: Beruset: Accent: Andet: 20 af 21 20

21 Nyttige telefonnumre - SKAL udfyldes Hvad Hvem Nummer Alarm Alarmcentralen 112 Hillerød Politi Politi 114 Vagtlæge Hillerød Region Hovedstaden 1813 Skadestue i Hillerød Hospital eller 1813 Elevator ny bygning Vagtselskab CPE Alarm Pedeller Peter Fossing Ole Deleurang Hansen Reception Ella Brogaard Nielsen Ledelsen Boris Eriksen Eidemak Annegrethe Juul af 21 21