side 3 side 4 side 6 side 8 side 10 side 11 side 11 side 12 side 14

Transkript

1 Årsberetning

2 Protektor H.K.H.Dronning Margrethe ll Bestyrelse Mads Thyregod, formand Kirsten Bitsch, næstformand Else Christensen, medlem af Forretningsudvalget Aviâja Helms Christian Stadil Annie Lander Lazig Bent Nielsen Nina Banerjee Lisbeth Henriksen Indhold Generalsekretærens beretning Et godt liv i Danmark Grønland fik tre unge klima-ambassadører Sapiik et mentorprojket, der skaber resultater Uddannelsesrække om børn og omsorgssvigt Rollespil lærer børn om deres rettigheder Det grønlandske erhvervsliv er socialt engageret Fonde, legater og virksomhedsbridrag Regnskab i hovedtal side 3 side 4 side 6 side 8 side 10 side 11 side 11 side 12 side 14 2

3 Generalsekretærens beretning 2009 har været et begivenhedsrigt år med mange projektaktiviteter, projektudvikling, nye samarbejdsrelationer og ikke mindst en dejlig anerkendelse af vores arbejde i form af Børnehjælpsdagens Lillebror Pris for projektet Et godt liv i Danmark. Vi har også fået stor anerkendelse af vores projekter fra fondene i form af fondsstøtte til de fleste projekter, vi har søgt midler til både de igangværende fra 2008, nystartede projekter i 2009 og projekter, der først starter i Projektet Et godt liv i Danmark har igen fået en meget fin ekstern evaluering. Projektet viser på alle områder såvel i fremdrift som i resultater at leve op til projektbeskrivelsen, formål og mål. Det er imidlertid meget tydeligere nu, at målgruppen udsatte grønlandske børn bosiddende i Danmark er væsentlig mere udsatte end forventet. Det har bl.a. betydet en større arbejdsbelastning for projektets medarbejdere og mere individuelt arbejde med hvert barn end forventet. Det er tydeligt, at der er et stort behov for, at et projekt med dette særlige fokus kan fortsætte til gavn for børnene, så vi har ansøgt om yderligere midler fra Satspuljen til videreudvikling af projektet. Kontaktfamilieprojektet har i løbet af året fået henvendelse fra 28 familier, der har ønsket at blive kontaktfamilie, og 17 børn har fået udvidet deres netværk. Vi har afholdt to introduktionskurser for kontaktfamilierne i første halvdel af året og på den måde skabt grundlag for at etablere kontakt mellem børn og kontaktfamilier. Det er evaluators vurdering, at kontaktfamilierne har følt sig godt klædt på til opgaven og generelt responderer positivt overfor projektet. Det forventes at restgruppen af børn, som har behov for en kontaktfamilie, vil blive matchet med en familie i løbet af Mentorprojektet Sapiik blev evalueret i september og det fremgår, at projektet har den ønskede effekt i forhold til elevernes trivsel og sociale integration. I foråret 2010, når de unge har besluttet sig for en ungdomsuddannelse, vil vi se den endelige effekt af den lange og tætte kontakt mellem mentorerne og de unge. Der er ingen tvivl om, at de unge har været glade for, at deltage i projektet og at det har haft en positiv effekt på både deres selvtillid og på deres måde at være sammen på. Til sidst men langtfra mindst, oplever vi, at de unge nu møder hinanden med anerkendelse og støtte. Generelt har der været så stor glæde omkring projektets indhold og resultater, at vi fortsætter med Sapiik i en version 2.0 fra Rollespil om børns rettigheder har også den forventede fremdrift. De unge frivillige instruktører i rollespil har været i Sisimiut, Nuuk, Ilulissat, Tasiilaq og Upernavik. I alt har vi siden projektets start i sommeren 2008 besøgt 10 grønlandske byer og fortsætter i 2010 med de resterende byer. Og der er mere end det: Et helt nyt projekt med titlen Børn og omsorgssvigt Hvad ved vi? Hvad gør vi? En uddannelsesrække for ufaglærte, der arbejder med børn og unge i Grønland, tog sin begyndelse i Første del omfattede tre undervisningsmoduler i Qaanaaq og et kommende supervisionsmodul. Projektet fortsætter i Tasiilaq og Ittoqqortoormiit i første halvdel af I december var København i samarbejde med UNICEF Danmark værtsby for et børneklimatopmøde i ugen op til det officielle klimatopmøde. Vi sikrede deltagelse af tre piger fra Aasiaat, der med stort arbejde og engagement repræsenterede både Grønland og Foreningen Grønlandske Børn på allerbedste vis. I løbet af året har vi arbejdet på flere nye projekter for de kommende år, som vi glæder os meget til at præsentere for jer i Det lader sig kun gøre med den opbakning vi får, så derfor en stor tak til medlemmer, bidragydere, virksom- heder, fonde og foreninger. Vi kunne ikke gøre det alene. Tina Frausing, generalsekretær 3

4 Ved du hvorfor vi to skal ses? Ja, for du er min ven 4 Et godt liv i Danmark er et fireårigt integrationsprojekt for 80 børn og unge, som er bosiddende i Danmark. Projektet startede i sommeren 2007, og i det forgangne år havde vi æren af at modtage Børnehjælpsdagens Lillebror Pris, blandt andet begrundet i at projektets ansatte og frivillige med ihærdighed og engagement formår at løfte de deltagende børn og unge. Med statuen og æren fulgte en anerkendelse på kr., som foreningen har øremærket til at udbrede kendskabet til børnene gennem et bogprojekt, hvor børnenes stemmer og tanker om livet skal formidles. Materialeindsamlingen til bogen er i fuld gang. Vores fem områdeledere, øvrige deltidsansatte medarbejdere samt vores store gruppe af engagerede frivillige afviklede i løbet af sidste år 9 weekendkolonier og 2 aktivitetsdage i hvert af de fem områder af Danmark. Derudover blev 3 familielejre afholdt i samarbejde med ASF-Dansk Folkehjælp, og en sommerlejr på Brejning Efterskole ved Vejle Fjord samlede alle børn og unge til fælles aktiviteter, spændende udfordringer og hyggeligt samvær.

5 Områdelederne er ansvarlige for, at aktiviteterne afholdt på og mellem weekendkolonierne er i overensstemmelse med projektets formål og de halvårlige temaer, der er lagt for projektet for at sikre børnenes udvikling. Temaerne afløser hinanden i en videreudvikling, hvor der altid tages højde for det enkeltes barns evner og kompetencer. Fjerde halvårstema opdage muligheder i nærmiljøet, som er gennemført i foråret 2009, havde til formål at give børnene en generel introduktion til at handle og opleve byen. Herunder er børnene blevet introduceret til mange forskellige idrætsaktiviteter i forskellige haller i nærmiljøet med henblik på at få det enkelte barn interesseret i at gå til en fritidsaktivitet. De unge er desuden blevet præsenteret for den lokale ungdomsklub, ligesom kulturhuse, biblioteker og andre institutioner er blevet besøgt. For mange af børnene har det været at foretrække at gå til en aktivitet sammen med vennerne fra weekendkolonierne, og det spænder bredt fra dans over kajak til BMX. I efteråret 2009 blev femte halvårstema bryde med isolationen gennemført i en naturlig forlængelse af det foregående tema. Områdelederne mødes ofte med en gruppe (fx de store piger/de mindste/mellem drengene) mellem weekendkolonierne til forskellige aktiviteter i byens rum, og det kan være alt fra biblioteket til biograf eller cafe. Derudover har områdelederne i løbet af efteråret på børnenes opfordring besøgt hinanden i regionerne. Derved er de venskaber, der er opstået på tværs af områder på sommerlejren, blevet understøttet, ligesom børnene har lært at agere værter og vise deres egen by frem, samt lært hvordan man tager imod gæster og sørger for dem. At børnene kommer med opfordringer, er noget, der langsomt er sket henover efteråret, i takt med at de er blevet mere udadvendte og har fået konkrete ønsker, som de tør sige højt. I så vid udstrækning som det er muligt, forsøger vi at støtte op om refleksive og verbale kompetencer ved at imødekomme de behov og lyster, som børnene har italesat over for ansatte og frivillige. Det er en af projektets målsætninger, at børnene bliver bedre til at udtrykke og reflektere over deres behov. Kontaktfamilieordningen er i 2009 kommet op at stå i hele landet. Der er afholdt to introduktionskurser for i alt 35 deltagere. 28 kontaktfamilier er klædt på til, hvad vi håber, bliver livslange relationer kontaktfamilie og barn i mellem, og 17 børn blev i 2009 matchet med en kontaktfamilie. Det glæder os at se, at børnene bliver inviteret inden for i familierne, og at tilliden og fortroligheden lige så stille vokser mellem dem. Det kan blive en vej ud af den ensomhed, der for nogle fortsat gør sig gældende uden for projektets rammer, hvor der endnu er langt mellem venskaberne. Ved årets sidste matchmøde spurgte kontaktfamiliemoderen: Ved du hvorfor vi to skal ses, hvortil barnet svarede: ja, for du er min ven. 5

6 Grønland fik 3 unge klimaambassadører De tre unge klimaambassadører fra Aasiaat, som repræsenterede Grønland ved Børnenes Klimatopmøde i København i december, arbejder stadig hårdt for at gøre deres landsmænd mere klimabevidste. Ivalo Barlach Christensen, 14 år, Kathrine Emma Balken, 14 år, og Lillian Steenholdt, 15 år, fra Aasiaat blev valgt af UNICEF Danmark og Foreningen Grønlandske Børn til at repræsentere Grønland ved Børnenes Klimatopmøde, der blev afholdt på Københavns Rådhus fra 28. november til 4. december Her mødtes over 150 børn fra mere end 30 forskellige lande til en kæmpe begivenhed, der skulle give den kommende generation, nemlig børnene, en stemme i debatten om klimaforandringerne. Inden de tre klimaambassadører ankom til København, blev de hjemme fra skolen klædt godt på til at kunne deltage i workshops, debatter og interview om klimaforandringerne. Sammen med resten af deres skole arbejdede de intensivt med temaet klimaforandringer. Og det blev både hårdt arbejde og en kæmpe oplevelse for de tre piger at komme til København. Undervejs blev Ivalo, Emma og Lillian interviewet til TV-avisen, KNR og en masse andre medier. De mødte både den tidligere miljøminister Connie Hedegaard og grevinde Alexandra, samt dansede og sang med X-Factor stjernerne Alien Beat Club. De tre piger var også med til at skrive en deklaration, som blev overrakt til verdens ledere lige inden de mødtes til det store internationale klimatopmøde COP15 i København. Inden rejsen tilbage til Grønland, blev de udnævnt til klimaambassadører for hele 2010, og siden har de arbejdet hårdt for at sætte klimafordringerne på dagordnen i Grønland. Pigerne har blandt andet holdt foredrag om klimaforandringer for hele deres skole og har ved flere lejligheder optrådt i landsdækkende radio. Desuden har KNR lavet en film om dem og klimaforandringer, som er blevet vist på grønlandsk fjernsyn. Lige nu planlægger 6

7 de at holde et foredrag for Aasiaats indbyggere i byens forsamlingshus. De er også blevet inviteret med til generalforsamling i ICC, som er en sammenslutning for oprindelige folkeslag i Arktis, for at fortælle om Grønlands klimaudfordringer. Og til september er der arrangeret en workshop med den grønlandske og den danske delegation fra klimatopmødet for at holde samarbejdet ved lige. Vi skriver s og chatter med delegationerne fra Finland, Tyskland, Danmark, Hong Kong, Vietnam, Kenya og Zambia. Det har gjort os langt mere bevidste om, hvor slemt det står til i nogle af de lande, der ligger langt væk fra os, fortæller de tre klimabevidste unge. De tre piger er også ved at lægge sidste hånd på en klimahjemmeside, der kan ses på Fakta om Childrens Climate Forum Tre unge fra Grønland deltog i Børnenes Klimatopmøde. Børnenes Klimatopmøde blev afholdt i København fra 28. november til 4. december Mere end 150 børn mellem 14 og 17 år fra mere end 30 lande deltog i topmødet. Topmødet var arrangeret af Københavns Kommune og UNICEF Danmark. Mødet mundede ud i en resolution om klimaet, som blev overrakt til Connie Hedegaard, præsident for COP15. 7

8 Sapiik et mentorprojekt, som skaber resultater Hver tirsdag aften venter en gruppe unge foran indgangen til vores nye lokale i Nuuk. De kommer i god tid, for de glæder sig. De ser frem til at tilbringe aftenen med deres kammerater og mentorerne i mentorprojektet Sapiik. Aktiviteterne spænder fra forskellige lege og spil, hygge og spøgelseshistorier, biograftur og rappelling til mere faglige aktiviteter, hvor en mentor fortæller om sine oplevelser fra et efterskoleophold i Danmark eller et skoleår i USA, og samtaler mellem mentorer og elever om fremtidsdrømme og uddannelsesønsker. Det handler om at blive rystet sammen som gruppe og at øge den enkeltes tro på sig selv og de muligheder, som venter forude i form af et efterskoleophold og/eller en ungdomsuddannelse. I september måned kunne midtvejsevalueringen af Sapiik, som betyder modig, klarlægge, at den sociale integration blandt eleverne har nået højder, som langt overstiger de forventninger, vi kun turde håbe på kunne ske fyldest ved projektstart i august Elever fra bygderne, som rejser til de støre byer for at færdiggøre deres folkeskole, er potentielt set i en sårbar position i forhold til deres nye klassekammerater. De er flyttet hjemmefra i en tidlig alder - og er endda langt væk hjemmefra. For første gang i historien har elevhjemmets forstander været nødt til at sætte begrænsninger på elevernes besøg af kammerater på elevhjemmet. Endvidere kommer flere unge, som ikke bor på elevhjemmet, på besøg og er med, når elevhjemmet en gang om ugen dyrker sport i hallen. Det er stærke indikatorer for den sociale integration, som er sket gennem mentorordningen. 8 Elevernes lærere beretter også om en stor personlig udvikling hos flere af eleverne. De tør nu at give udtryk for deres holdninger ved at stille sig op i klassen og nogle sågar på TV. Det er den samme melding fra alle, som på den ene eller anden måde har tilknytning til eleverne og Sapiik. Det, som især bliver fremhævet, er store fremskridt, når det gælder elevernes sammenhold, åbenhed og mod til at stå frem og vise, hvad de kan. Ligeledes er eleverne fra bygderne, som nævnt, blevet integreret i livet i byen på en helt anden måde, end det er set før.

9 Den lokale interesse for mentorprojektet er gennem det sidste års tid skærpet. Fire af mentorerne var i november inviteret til at holde oplæg på konferencen Hope and resilience in suicide prevention. Konferencen var arrangeret af ICYC, Arktisk Råd, Paarisa og Selvstyret, og der var deltagere fra Alaska, Nunavut, Norge, Sameland og Grønland. Formålet for konferencen var at diskutere effekten af selv mordsforebyggende programmer og strategier særligt blandt unge. Sapiik er ifølge arrangørerne et bud på et projekt, som kan være med til at forebygge selvmord særligt pga. den sociale integration og personlige udvikling, som projektet forårsager, hvorfor mentorerne var inviteret til at fortælle om mentorprojektet. Mentorerne kunne efterfølgende med stolthed fortælle, at det var en dejlig og speciel oplevelse at fortælle om deres erfaringer med Sapiik. Når eleverne afslutter 10. klasse sommeren 2010, er det planen, at mentorprojektet skal videreføres ved at udvikle en form af projektet, som sikrer støtte til eleverne, når de bevæger sig videre i uddannelsessystemet. I foråret 2010 vil behov og muligheder i den forbindelse blive klarlagt, så mentorprojektet kan fortsætte efter sommerferien. Mentorordningen er udviklet i samarbejde med Ungdommens Røde Kors. De øvrige samarbejdspartnere under projektperioden er Kommuneqarfik Sermersooq, Atuarfik Samuel Kleinschmidt samt elevhjemmet. Projektet er finansieret af midler fra Erik Thunes Legat, som er hovedsponsor, samt Helene & Svend Junges Fond og Lions Klubberne Grønlandsfond. 9

10 Uddannelsesrække om børn og omsorgssvigt i Grønland På børne- og familieområdet er det vanskeligt at tiltrække uddannet arbejdskraft til flere grønlandske byer. Udfordringerne er endnu større i de mere isolerede egne af Grønland, hvilket betyder, at det i vidt omfang er ufaglærte, som varetager både det almenpædagogiske men også det socialpædagogiske arbejde. Således er der risiko for, at omsorgssvigt blandt børn ikke bliver opdaget i tide af det professionelle netværk, og at netværket ej heller er i stand til at handle kvalificeret på identificeret omsorgssvigt. Med viden om, at der findes et stort mindretal (ca. 1/3) (kilde: SFI 2009) af børn i Grønland, som mistrives, indskærpes forventninger til, hvad personalet på børne- og familieområdet bør kunne varetage for at sikre omsorgen og trivslen for børnene. De omfattende trivselsproblemer og heraf mulige forudgående og aktuelle omsorgssvigt giver i sig selv men særligt kombineret med den relativt omfattende andel af ufaglært personale grund til bekymring. I 2008 planlagde vi derfor i samarbejde med grønlandske psykologer og socialrådgivere et uddannelsestilbud for ufaglært personale, som arbejder på børne- og familieområdet i mindre byer i Grønland. Formålet var at udvikle en uddannelse med henblik på at styrke og udvikle den eksisterende indsats over for omsorgssvigtede børn, samt at tilbyde et supplement til Selvstyrets langsigtede indsats for at uddanne flere til at varetage jobs på børne- og familieområdet. Resultatet af udviklingsprojektet er et modulopbygget uddannelsestilbud med titlen Børn og omsorgssvigt Hvad ved vi? Hvad gør vi? En uddannelsesrække for ufaglærte, der arbejder med børn og unge i Grønland. Uddannelsesrækken strækker sig over fire moduler, som afvikles over et halvt år. Det første modul handler om at klarlægge og udvikle deltagernes viden om børn og omsorgssvigt og konsekvenserne heraf. Det andet modul har fokus på metoder i arbejdet med omsorgssvigtede børn og familier. Det tredje modul sigter mod at identificere faglige, personlige og lokale barrierer samt klarlægge nye veje i arbejdet med omsorgssvigtede børn og familier. Det afsluttende og fjerde modul er et supervisionstilbud, hvor deltagerne får både gruppevis og individuel supervision, så deltagerne støttes i at anvende den opnåede viden med henblik på fortsat faglig udvikling. Undervisningen foregår på grønlandsk og varetages af de psykologer og socialrådgivere, som har været med i udviklingsfasen. Der lægges vægt på at inddrage deltagerne aktivt i undervisningen. I sommeren 2009 opnåede vi fuld finansiering af uddannelsesrækken, som i samarbejde med de enkelte kommuner tilbydes i Qaanaaq i Nordgrønland og i Østgrønland i hhv. Ittoqqortoormiit og Tasiilaq. Således er den første uddannelsesrække modul 1-3 gennemført i efteråret 2009 i Qaanaaq. Både deltagere og undervisere udtrykker i deres evaluering af de afviklede moduler i Qaanaaq stor tilfredshed både med det faglige indhold og forløbet af undervisningen. Underviserne beskriver deltagerne som meget engagerede og videbegærlige. Deltagerne har en masse praktiske erfaringer i arbejdet med omsorgssvigtede børn, men manglede ifølge underviserne både viden og konkrete redskaber til at håndtere dette arbejde. Deltagerne udtrykker selv, at de har fået redskaber og viden, som nu hjælper dem i deres daglige arbejde med omsorgsvigtede børn, og at de er meget bedre rustede til dette arbejde. I 2010 venter gennemførelsen af supervisionsmodulet i Qaanaaq og den samlede uddannelsesrække i både Ittoqqortoormiit og Tasiilaq. Vi ser frem til at fortsætte det gode samarbejde med undervisere og kommuner. 10 Uddannelsesrækken er finansieret af VILLUM Fonden, som er den ene af de to danske Velux Fonde.

11 Rollespil lærer børn om deres rettigheder Jeg bliver rigtig stolt som rollespilsinstruktør, fordi jeg kan se, at jeg har gjort noget, så eleverne ved noget om deres rettigheder. Jeg får den følelse, at jeg har givet noget rigtig stort til eleverne, både viden om børns rettigheder og oplevelsen, der følger med rollespillet. Sådan udtaler en af foreningens ti rollespilsinstruktører, som siden august 2008 har været engageret som frivillig i vores rollespil om børns rettigheder. Fire instruktører ad gangen rejser sammen til byer i Grønland, hvor de underviser elever på ældstetrinnet ( klasse) i børns rettigheder. Rollespillet er oprindeligt udviklet af Ungdommens Røde Kors (URK) og er i samarbejde med URK og de grønlandske instruktører udviklet, så det passer til grønlandske forhold. Rollespillet tilbyder eleverne på en dynamisk og engagerende måde og gennem møder med rollespilsinstruktørerne som hhv. skoleinspektør, en fraskilt mor, arbejdsgiver, militærgeneral og studievejleder at få indsigt i deres rettigheder. Således bliver eleverne bekendt med deres ret til at udtrykke deres mening, at tage uddannelse og i det hele taget at være barn, hvilket bl.a. forudsætter ikke at skulle udføre børnearbejde og at deltage i krig. Efter hvert rollespil evaluerer instruktørerne med både elever og lærere, og responsen er meget positiv. Flere udtrykker, at det er et emne, som er yderst relevant, og det giver anledning til, at nogle af skolerne enten arbejder med emnet inden instruktørerne kommer på besøg eller ønsker at arbejde videre med temaet børns rettigheder efterfølgende. Rollespilsinstruktørerne oplever, som ovenfor skitseret, også, at det gør en forskel at bruge sig selv og sin fritid på rollespillet, selv om det betyder, at de sommetider er på rejse i mange dage i træk pga. de store geografiske afstande i Grønland. I 2008/2009 har rollespilsinstruktørerne afviklet rollespil i Qaqortoq, Narsaq, Paamiut, Nanortalik, Uummannaq, Sisimiut, Nuuk, Tasiilaq og Upernavik. I 2010 venter de resterende byer i Grønland. Vi samarbejder med Ungdommens Røde Kors og Sorlak (Grønlandsk Ungdoms Fællesråd). Projektet er sponsoreret af BHJ-Fondet, Foreningen Ø-stifterne, JL Fondet, Odd Fellow Ordenens Børnefond af 1994, Fonden af samt Frederik & Emma Kraghs Mindefond. Det grønlandske erhvervsliv er socialt engageret Gennem årene har vi oplevet det grønlandske erhvervsliv som engageret og aktivt i arbejdet for udsatte børn og unge i Grønland, og vi har oplevet en meget stor velvillighed i forhold til at donere penge til vores arbejde. I vinteren 2009 opstod en spontan indsamling blandt deltagerne i en erhvervskonference i Nuuk og i løbet af to dage var der indsamlet kr. som blev sendt videre til os med ønsket om, at pengene skulle komme så mange børn og unge som muligt til gavn. I løbet af året var vi i dialog med initiativtagerne til indsamlingen om at finde det bedst mulige projekt til pengene. Valget er, at pengene vil blive uddelt i 2010 til forskellige mindre og lokale projekter i Grønland efter ansøgning. På den måde kan vi støtte engagerede frivillige enkeltpersoner og foreninger, som vil gøre en særlig indsats for udsatte børn og unge i deres lokalområde. Med støtte fra erhvervslivet og et fond blev det også muligt for os, at etablere et kontor i Nuuk i Helt konkret betød det, at vi indgik en tre årig sponsoraftale med Kalaallit Forsikring Agentur A/S som betyder, at vi har en reduceret udgift til husleje til det nye kontor i Nuuk. Hovedsponsoren af projektet Sapiik Erik Thunes Legat bidrager også til huslejen i hele projektets levetid. Kontoret, som ligger på Sipisaq Avannarleq 1 (på dansk kaldet Spindlers Bakke), blev indviet i september 2009 ved en velbesøgt kaffemik med drømmekage doneret af KNI Pisiffik i Nuuk. 11

12 Virksomheds- og foreningsbidrag Nuuk Entreprenøren A/S idécoaching : ideer er der nok af det gælder om at få fat på de rigtige 12

13 Virksomheds- og foreningsbidrag, fortsat Albatros Travel Arssarnerit Atuagkat boghandel Boman Qujan Deres Auto Future Greenland GA Ilulissat GNC ApS Greenland Minerals and Energy Gorrissen Federspiel Kierkegaard Grønlands Arbejdsgiverforening Grønlands VVS Grønlands Idrætsforbund Holms Dyreartikler Hotel Qaqortoq KuMi Consult Kompetencekompagniet Kalaallit Nunaanni Brugseni Malermester Ingolf Skov Malik Supply MT Højgaard Nunaoil Nuup Bussii Nuuk Taxi Qajaq Trawl SAM-BYG Kujataani STARK Sct. Georgsgildet Trolles Olieservice VR Invest Grønland Fonde Aase og Ejnar Danielsens Fond Augustinus Fonden BHJ-Fonden Danmark-Fonden Danske Lionsklubbers Grønlandsfond Den Hoeckske Mindefond Det Bertouch-Lehnske Fond Det Kongelige Grønlandsfond Dorte, Enid og Viggo Carstensens Almenvelgørende Fond Enkefru Sofie Fonnesbech, født Maag s Legatfond Erik Thunes Legat Familien Hede Nielsens Fond Familiefonden af 1. oktober 1975 Fonden af Foreningen Østifterne Frederik og Emma Kraghs Mindefond Generalkonsul Jens Olsens Fond Grosserer Albert Reimann-Hansens Fond Grønlandsfonden IKIUISARFIK GTN-Fonden Hannibal Sanders Fond Inner Wheel Århus JL-Fondet Kong Frederik og Dronnings Ingrids Fond Konsul, grosserer Osvald Christensens Fond LB-Fonden til Almenvelgørende Formål Lemvigh-Müller Fonden Lions Klubbernes Grønlandsfond Lippmann Fonden Lærerstandens Brandforsikring G/S Margrethegaardens Legat Medarbejdernes Honorarfond i Novo Gruppen Metro-Schrøder Fonden Nordea-Fonden Odd Fellow Ordenens Børnefond af 1994 Ole Kirk s Fond Omnia Fonden Ormslev Børnehjems Mindefond Peter Brask-Nielsen Fonden Palsbøll-Fonden Professorinde Sigrid Møllers Fond Sct. Georgs Gildernes Hjælpefond Skotøjsfabrikant Anders Ludvig Andersson og hustru, Ingeborg Andersson, f. Strand s legat Susi og Peter Robinsohns Fond Tage Lund-Larsen og hustrus Fond VILLUM Fonden William & Hugo Evers Fond 13

14 Resultatopgørelse for perioden INDTÆGTER Medlemmer og fonde 7,457,321 5,451 Satspuljemidler 5,855,090 5,600 Underskud fra salg af foreningens produkter -20, Indtægter i alt 13,291,737 11,028 OMKOSTNINGER Personaleomkostninger 1,188, Medlemsadministration 271, Fundraising 1,203, Projekter 7,498,337 6,838 Bestyrelse 27, Lokaleomkostning 322, Administration 1,002, Momskompensation -169, Anvendt af hensættelser til aktiviteter -1,090, Omkostninger i alt 10,253,456 9,417 Resultat før hensættelser 3,038,281 1,611 Hensat til aktiviteter 3,402,751 1,114 Resultat før afskrivninger -364, Nedskrivning af ejendom Afskrivninger 109, Resultat før renter -474, Udbytte og kurstab på værdipapir 320, Renteindtægt bank 82, Renteudgifter -1,255-3 ÅRETS RESULTAT -72,

15 Indtægter 2009 Indtægter 2008 A B A B C F C F D E D E A. Kontingenter 2% B. Virksomhedsbidrag 7% C. Fonde og legater 29% D. Bidrag, enkeltpersoner 14% E. Tips og Lotto 4% F. Satspuljemidler 44% A. Kontingenter 2% B. Virksomhedsbidrag 5% C. Fonde og legater 20% D. Bidrag, enkeltpersoner 17% E. Tips og Lotto 6% F. Satspuljemidler 51% Projekter i Grønland 2009 Projekter i Grønland 2008 G H I A B C F A F E D B D E A. Kontaktfamilier i Grønland 0,6% B. Projektudvikling 8,4% C. Multihus Uummannaq 11,8% D.Rollespil om børns rettigh. 17,4% E. Sapiik et mentorprojekt 33% F. Uddannelsesrække 21,9% G. Børne-klimatopmøde 3,2% H. Bogprojekt FGB 3,2% I. Lillebrorprisen bogprojekt 0,4% C A. Kontingenter 2% B. Virksomhedsbidrag 7% C. Fonde og legater 29% D. Bidrag, enkeltpersoner 14% E. Tips og Lotto 4% F. Satspuljemidler 44% Projekter i Grønland + Danmark 2009 Projekter i Grønland + Danmark 2008 Grønland Grønland Danmark Danmark 15

16 Foreningen Grønlandske Børn gennemfører projekter, der understøtter udsatte grønlandske børn og unges positive ressourcer og styrker deres kompetencer med særlig fokus på at skabe mønsterbrydere 16 L.E. Bruunsvej Charlottenlund