360 grader eftersyn af Langeland s arbejdsmarkedsområde - foreløbig status

Transkript

1 NOTAT (UDKAST) MPLOY A/S GOTHERSGADE 103, STUEN 1123 KØBENHAVN K TEL MPLOY@MPLOY.DK grader eftersyn af Langeland s arbejdsmarkedsområde - foreløbig status Indledning Langeland Kommune har bedt konsulentfirmaet mploy gennemføre en analyse af Langeland s indsats på arbejdsmarkedsområdet. Det er målet med analysen, at Langeland kommune får et grundlag for optimering af indsatsen, og ved afslutningen af processen har fået et produkt, der giver: et overblik over indsatsen og mulighederne for optimering indenfor arbejdsmarkedsområde samt anbefalinger til hvilke optimeringsmuligheder, der kan arbejdes med, vurdering af gevinster og hvordan det kan realiseres. Processen er tilrettelagt i 3 faser: Analyse og afdækningsfasen, kvalificeringsfasen og afrapporteringsfasen. Dette er en midtvejsstatus ifm. færdiggørelsen af den fase, der handler om analyse og afdækning. Analysen og afdækningen er gennemført henover november og december måned. Den bygger på gennemgang af jobcentrets resultater, indsats og omkostninger i en benchmarkanalyse af registerdata fra DREAM registret og Danmarks Statistik og kommunens eget økonomisystem. Sammenligningsgrundlaget er andre ø-kommuner (Morsø og Lolland), RAR-fyn, klyngen og hele landet. Derudover bygger analysen på Interview med medarbejdere, ledelse og samarbejdspartnere, borgere og virksomheder. Sagsgennemgang af 200 sager Opgørelser af tidsanvendelsen i jobcentret Analysen har sigtet på at afdække flere perspektiver af jobcenterets indsats som gennemgås i efterfølgende afsnit Indsats og resultater Relativt mange er på offentlig forsørgelse især de permanente forsørgelsesydelser Langeland er kendetegnet ved, at der er relativt mange modtagere af offentlig forsørgelse i forhold til gennemsnittet i hele landet, jf. tabel 1. Det er især trukket af, at Langeland har en høj andel af befolkningen der er på førtidspension, fleksjobvisiterede, i ressourceforløb

2 og på sygedagpenge. På de øvrige ydelsesområder har Langeland et tilsvarende niveau eller en relativt lav andel af befolkningen på ydelse. Tabel 1: Målgruppen af offentligt forsørgede i Langeland Langeland Andel af befolkningen Helårspersoner Andel af off. fors. Andel af befolkningen Ø-kommuner Klynge RAR Fyn Hele landet Dagpenge 172 9% 2,4% 2,6% 2,9% 2,8% 2,5% Særlig uddannelsesy 0 0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% Arbejdsmarkedsydel 29 2% 0,4% 0,4% 0,3% 0,4% 0,3% Kontanthjælp % 3,5% 4,1% 3,3% 3,4% 2,9% Jobparate 61 3% 0,9% 1,2% 0,9% 0,9% 0,7% Aktivitetsparate % 2,6% 2,9% 2,3% 2,5% 2,2% Uddannelseshjælp 86 5% 1,2% 1,4% 1,3% 1,3% 1,2% Uddannelsespa 27 1% 0,4% 0,5% 0,5% 0,6% 0,5% Aktivitetsparate 59 3% 0,8% 0,9% 0,8% 0,7% 0,7% Revalidering 18 1% 0,3% 0,4% 0,4% 0,2% 0,2% Sygedagpenge % 2,8% 2,2% 2,3% 2,0% 2,0% Ledighedsydelse 63 3% 0,9% 0,6% 0,5% 0,5% 0,4% Ressourceforløb 39 2% 0,6% 0,4% 0,3% 0,3% 0,2% Fleksjob 161 8% 2,3% 2,6% 2,5% 2,0% 1,6% Førtidspension % 12,8% 13,2% 10,8% 7,9% 6,3% I alt % 27,2% 27,8% 24,6% 20,9% 17,8% Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm.: Revalidering inkluderer forrevalidering. Gode effekter af den jobrettede indsats Indsatsen i Langeland er generelt mindre intensiv for målgrupperne tættest på arbejdsmarkedet ift. både hele landet og sammenligningskommunerne. Det gælder aktivering og antallet af samtaler i kontaktforløbet. Der er imidlertid gode resultater af indsatsen på disse områder. På Langeland er der især en større andel af dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælps-modtagere der bliver selvforsørgende ift. klyngen og hele landet. Målgrupper længere fra arbejdsmarkedet prioriteres højt Langeland kommune dedikerer tilgengæld mange ressourcer til aktivitetsparate og ressourceforløb. Lange forløb i aktivering og et relativt intensivt kontaktforløb synes at være baggrunden det høje ressourceforbrug. Der kan ligge et optimeringspotentiale i et større fokus på at målrette indsatsen til de målgrupper, hvor der kan skabes progression med tilbuddene og inddrage virksomhederne mere i denne indsats. Mulighed for løft i resultaterne på sygedagpengeområdet Det største udviklingspotentiale ligger på sygedagpengeområdet. Her har Langeland Kommune en relativt høj andel af kommunens befolkning i den arbejdsdygtige alder på forsørgelse, og der ligger et betydeligt økonomisk optimeringspotentiale i at højne effekterne af indsatsen for sygedagpengemodtagere. En af vejene til at løfte resultaterne kan ligge i en styrket forebyggende indsats og et styrket fokus på tidlig indsats i sygedagpengeforløbene. Det vil formentlig kræve en øget prioritering af ressourcer til sygedagpengeområdet, hvor jobcentret idag har dedikeret relativt få ressourcer. Det kan bidrage til en styrket arbejdsgiverkontakt og mulighed for en tidligere indsats for borgerne. Potentiale for at øge formidling til fleksjob og målretning af ressourceforløb. Der synes at være et potentiale i at løfte resultaterne ift. formidling til fleksjob. Jobcentret har allerede igangsat en proces for at få flere formidlet fleksjob og der vurderes umiddelbart mulighed for at løfte resultaterne yderligere. 2

3 Derudover har Langeland relativt mange i ressourceforløb og med mindre beskæftigelseseffekt end det typisk ses i andre kommuner. Der kan derfor være behov for fokus på at sikre at de rette får ressourceforløb de borgere, som kan profitere af et forløb Økonomi I analysen er der lavet en sammenlignende undersøgelse af Langeland s anvendelse af ressourcer på beskæftigelsesområdet. Ressourcerne bruget dels på beskæftigelsestilbud og dels på de administrative opgaver i Jobcentret. Langeland kommune anvendte i 2015 godt 11 mio. kr. på beskæftigelsestilbud - ordinær uddannelse, vejledning og opkvalificering og mentorindsats. Heraf er ca. 50% knyttet til Kompetencecentret og Rådhuskælderen. Resten bruges især til ordinær uddannelse eller køb af opkvalificeringsforløb. Lave omkostninger til beskæftigelsestilbud Langeland anvender relativt få ressourcer til beskæftigelsestilbud/aktivering. Analysen peger på, at de lave omkostninger skyldes, at der dels ikke aktiveres så meget som i andre kommuner og dels at Langeland aktiverer relativt meget på virksomheder. Samlet fremstår et billede af, at Langeland på en flere områder har en stor omkostningseffektivitet i den jobrettede indsats, som er væsentlig at fastholde. Der anvendes relativt få ressourcer på sagsbehandling og virksomhedsservice Bemandingen af jobcenter og ydelsesadministration på beskæftigelsesområdet er - samlet set - også på et niveau, der ligner det, der i tidligere undersøgelser er set i andre kommuner. Mploy har undersøgt tidsanvendelsen og det peger på, at der anvendes færre ressourcer på egentlig sagsbehandling og virksomhedssamarbejde og mere på administration og ledelse. Det relativt høje ressourceforbrug på ledelse og administration er en naturlig følge af at drive et mindre jobcenter, men betyder altså samtidig, at der er færre ressourcer til den borger- og virksomhedsrettede service. Investering i virksomhedssamarbejdet kan være en vej til bedre resultater Det relativt lave ressourceforbrug til sagsbehandling og virksomhedskontakt gør sig især gældende på sygedagpengeområdet og hos de konsulenter, der arbejder virksomhedsrettet. Det er også på de områder, at der blandt medarbejderne peges på de største forbedringspotentialer i indsatsen. Den virksomhedsrettede indsats kan være nøglen i både integrationsindsatsen, arbejdsfastholdelsesindsatsen for sygedagpengemodtagere og indsatsen for at få flere i fleksjob Styring af indsatsen, resultater og økonomi Behov for styrket opfølgning og større synlighed af jobcentrets resultater Interviewene og drøftelser om styringsredskaber peger på, at Langelands arbejde med styring af indsatsen kan styrkes. På alle ledelsesniveauer og hos nogle medarbejdergrupper er der en efterspørgsel efter mere viden om indsatsen og resultater af indsatsen. Refusionsreformen styrker behovet for fokus på resultater Set i lyset af refusionsreformen, hvor kommunernes økonomi i højere grad end tidligere kan blive påvirket af kommunens evne til at bringe offentligt forsørgede i job eller uddannelse, kan der være god grund til at få opbygget en fast overordnet ledelsesinformation. En opfølgning, der giver overblik over udviklingen i ydelsesmodtagere på de forskellige ydelsesområder og hvordan udviklingen er i forhold til landsplan, vil kunne gavne både 3

4 den løbende planlægning og opfølgning i jobcentret, og kan også styrke muligheden for indsigt i områdets resultater for kommunens øverste politiske og administrative ledelse. Brug den administrative kapacitet til en styrket resultatovervågning Det er umiddelbart vurderingen, at der er en administrativ kapacitet til et styrket fokus på at skabe gennemsigtighed i indsats og resultater på arbejdsmarkedsområdet og det foreslås at bruge denne kapacitet til, at: opnå en sammenhængende styringsinformation mellem den øverste politiske og administrative ledelse og driften. at styrke den generelle overvågning af arbejdsmarkedsområdet ift. udvikling i andre kommuner, så der kan reageres hurtigt, hvis der er behov for justering af indsatsen Organisering, samarbejde og snitflader Jobcentrets opgaveløsning er organiseret omkring hovedydelsesgrupper. På hver af ydelsesgrupperne er der knyttet 2-5 medarbejdere, som varetager den arbejdsmarkedsrettede indsats. Derudover arbejder virksomhedskonsulenter og administrative medarbejdere på tværs af de ydelsesorienterede teams. Samlet er der 22,3 årsværk knyttet til jobcenterdriften. Klar snitflade og rollefordeling kendetegner relationen mellem jobcenter og ydelse Ydelsesadministrationen i borgerservice er en væsentlig samarbejdspartner omkring den arbejdsmarkedsrettede indsats og der er her 5,6 årsværk knyttet til opgaven. Samarbejdsfladen karakteriseres fra både medarbejdere i jobcenter og ydelsesservice som meget velfungerende. Der er en klar opgave- og rollefordeling og arbejdsgangene er for langt de fleste områder velbeskrevne. Samspillet om integrationsindsatsen kan styrkes mellem ydelse og jobcenter På integrationsområdet har både ledelse og medarbejdere dog peget på, at der er forbedringspotentialer knyttet til en klarere opgave- og ansvarsfordeling og et tættere samarbejde mellem ydelse og jobcenter. Kompetencecentret og jobcentret drift er tæt integreret Kompetencecentret er en integreret del af jobcentret og driver en mentorfunktion, kombinationsforløb og rene kompetenceudviklingsforløb. Kompetencecentret bærer hele kommunens mentorindsats og indsatsen er primært rettet mod grupper længere fra arbejdsmarkedet især aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Kompetencecentret er helt integreret i jobcentrets drift og samarbejdet opleves som meget velfungerende. Den tætte integration mellem kompetencecenter opleves som en fordel ved, at der er god kommunikation løbende om de borgere der er i forløb og en fleksibilitet i at kunne tilpasse tilbuddene hurtigt til nye behov. Den tætte integration kan dog samtidig betyde, at der ikke stilles samme krav om hastighed i forløbet, progression og effekter som der ville stilles til eksterne. Den tværfaglige indsats kan udvikles Der peges både hos jobcenter og samarbejdspartnere på, at den tværfaglige indsats kan styrkes yderligere bla. ved en større klarhed om ansvarsdeling i indsatsen og fælles tilgang til prioritering af de forskellige målgrupper i indsatsen. 4

5 Samarbejdet omkring rehabiliteringsteam fungerer godt men i det daglige samarbejde og samspil om sammenhængende og kordinerede forløb for forsørgelsesydelsesmodtagere er der forbedringspotentialer. Processen peger på en række udviklingspotentialer Samlet er der blandt aktører, jobcenter og ydelsesadministration peget på et potentiale for at styrke organisering, snitflader og samarbejde på følgende områder: At styrke integrationsindsatsen for nyankomne indvandrere ved en stærkere koordination mellem integrationsmedarbejdere i borgerservice og i jobcentret og sikre fokus på jobformidling så tidligt som muligt i forløbet. At der arbejdes differencieret og virksomhedsrettet med målgruppen af indvandrere for at mindske risikoen for langvarig offentlig forsørgelse for gruppen. At øge fokus på, at Kompetencecentrets tilbud ikke skal stå alene, men primært bakker op om virksomhedsrettede indsats. En samlokalisering af ydelse og jobcentret kan smidiggøre samarbejdet og øge hastigheden i sagsbehandlingen. Et tættere sampil mellem ydelse og jobcenter ift. identifikation af sygedagpengemodtagere med behov for en tidlig indsats. En tættere kobling af indsatsen for jobparate kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere. Kan medføre synergier på tilrettelæggelsen af indsatsen og effektiv jobformidling af ledige, samt bedre mulighed for at arbejde systematisk med at støtte jobsøgning og CV-udarbejdelse. At bygge videre på det gode samarbejde der er opbygget i rehabiliteringsteamet og optimere den tværfaglige indsats ved at sætte større fokus på, hvad de forskellige områder skal bidrage med Kompetencer og værktøjer Kompetencerne er på plads på arbejdsmarkedsområdet I interviewene er der også berørt et perspektiv om kompetencer og værktøjer ift. opgaveløsningen. Interviewene peger på, at medarbejderne på arbejdsmarkedsområdet generelt føler sig kompetencemæssigt godt klædt på til opgaverne. Mulighed for lokale optimering Rammerne omkring opgaveløsningen betegnes generelt som gode, dog er der i jobcentret givet udtryk for, at der mangler plads. Kompetencecentret har på den anden side givet udtryk for, at lokalerne er for store til den aktivitet der afvikles på kompetencecentret. Store IT-problemer er dominerende udfordring Der gives bredt set udtryk for, at der er store udfordringer med IT, hvor både lange svartider og systemfejl er en kilde til tidstab og dobbeltarbejde i det daglige arbejde. Analysen peger også på et potentiale i at få øget anvendelsen af IT under samtalerne og undersøge hvad der skal til, for at udstyret i samtalerummene bliver et anvendt værktøj. Den typiske praksis i jobcentret er, at der noteres under samtalerne og registreres efterfølgende. Medarbejderne efterspørger samtidig bedre udstyr til alm. aftalehåndtering og blankethåndtering Brugernes vurderinger af indsatsen 5

6 Som led i afdækningen er der gennemført interview med 6 virksomheder og 6 borgere. Det giver naturligvis kun nogle pejlinger på, hvor der kan være udviklingsmuligheder for indsatsen. Der er dog nogle forhold, som går igen i flere interview. Mulighed for at styrke samarbejdet med virksomheder under praktikforløb Virksomheder og ledige er generelt positive overfor samarbejdet med jobcentret og oplever en god kommunikation omkring indsatsen. Flere ledige og virksomheder peger samtidig på, at der kan ligge muligheder i at styrke opfølgningen på udbyttet af virksomhedspraktikker især i slutningen af forløbet. Her kan der være behov for systematisk opsamling af virksomhedernes vurdering af progressionen i forløbet, og samle op overfor de ledige ift. hvordan forløbet kan bruges fremadrettet. Medarbejderne i jobcentret arbejder med en fast standard for opfølgning, og der kan ligge en mulighed at differenciere opfølgningen mere. Der kan f.eks. gøres ved at arbejde med opfølgning på strategisk udvalgte tidspunkter, hvor der er særlige behov for at sætte fokus i forløbet. Det kan når der skal sættes nye mål eller sættes fokus på de næste skridt (herunder udslusning). Mulighed for at forbedre støtten til jobsøgning og CV - udarbejdelse Derudover peger de ledige på, at de generelt oplever klare aftaler og konsekvent opfølgning på aftaler under samtaler og også oplever, at de bliver præsenteret for konkrete job under jobsamtalerne. Nogle ledige peger dog på, at jobcentret kan forbedre den almindelige støtte til jobsøgning og CV skrivning Den videre proces Projektet går nu ind i en kvalificeringsfase, hvor der er udvalgt 4 områder til en yderligere kvalificering i samarbejde med medarbejdere og ledelse. Temaerne der arbejdes videre med er: Sygedagpengeområdet. Hvilke indsatser og fokus kan der lægges for at sikre en nedbringelse af niveauet for udgifter til sygedagpenge. Integrationsområdet. Hvordan kan der arbejdes mere målrettet og koordineret med målgruppen for at sikre bedre resultater. Den virksomhedsvendte indsats. Hvordan kan virksomhederne inddrages endnu større aktiv for indsatsen og også bidrage til integrationsopgaven. Tilbudsviften. Hvordan er udviklingen i tilbudsbehov i et mere gunstigt arbejdsmarked og hvilke muligheder kan der ligge i forskellige veje til at løfte behovet for tilbud. Processen munder ud i et katalog med anbefalinger til optimeringer, som præsenteres i starten af februar. Anbefalingerne vil beskrive forslag til justering af indsatsen, gevinsterne ved en omstilling samt hvad en omstilling kræver og har af konsekvenser for Langeland kommune. 6