Bilag til foredrag med Erik Kann: skøde- og panteprotokoller. Slægtshistorisk forening for Aalborgegnen 2/

Transkript

1 Foredrag Erik Kann Listen er først og fremmest som en omtrentlig angivelse af de emner, der kan blive tale om. Utallige kombinationsmuligheder, udvidelser og indskrænkninger kan tænkes relevante i den aktuelle sammenhæng. Ajourført En dansk landsby ca Et art øjebliksbillede af en dansk landsby ca Gennemgang af de kilder, der kan belyse bolig, arbejde, skattebetaling, valg til folke- og landsting osv. Regnskaber som kilder til slægtsforskning Hvert eneste år indsendtes fra de lokale amtsstuer til Rentekammeret i København regnskaber til revision. Hovedparten af disse regnskaber blev ledsaget af mandtaller, der selvsagt har uhyre stor slægtsforskningsmæssig interesse. På godsforvalterens kontor opnoteredes omhyggeligt hver eneste restance blandt godsets fæstebønder. I foredraget gennemgås eksempler på de utallige muligheder regnskaber giver slægtsforskere. Styr på slægten Gennemgang af de mange problemer, der knytter sig til at få gennemført en ordentlig registrering af anerne. Foredraget ser på de traditionelle registreringsproblemer og på de problemer, der knytter sig til anvendelse af edb-programmer Kød på slægten Gennemgang af, hvordan man i praksis bærer sig ad med at finde oplysninger ud over de ganske almindelige persondata. Jamen - jeg har da kun ganske almindelige mennesker i min slægt! Desværre er der mange slægtsforskere der tror, at det ikke er muligt at finde oplysninger i arkiverne om eksempelvis ganske almindelige fæstebønder. Det forholder sig på ingen måde sådan, og aftenens foredrag vil byde på en gennemgang af nogle af de kilder, hvor man med garanti altid vil kunne finde oplysninger om forfædrene. Godsarkiver Gennemgang af godsarkivernes enorme kildemateriale. Foredraget gennem det måske vigtigste arkivmateriale til belysning af ganske almindelige Side 1 af 8

2 bønders historie i 17- og 1800 tallet Pension fra det offentlige eller privat forsikringsordning? Gennemgang af offentlige og private forsikrings- og understøttelsesordninger fra ca ca Den almindelige enkekasse er kendt af mange. Men der findes faktisk arkivmateriale fra en lang række andre pensionsordninger. For dem alle gælder det, at der heri rummes en væsentlig og spændende arkivmateriale til belysning af vores forfædres historie. Centraladministrationen før 1848 Oversigt over Centraladministrationens udvikling og gennemgang af eksempler på, hvilke oplysninger, slægtsforskere kan finde i disse samlinger. Centraladministrationen efter 1848 Oversigt over Centraladministrationens udvikling og gennemgang af eksempler på, hvilke oplysninger man kan finde i disse samlinger. Om at skrive en slægtsbog Praktiske anvisninger på, hvordan man griber denne sag an. Hvordan skal man disponere, hvad er relevant, hvordan skal man placere billederne etc? Flytninger i Danmark Hvor er min oldefar blevet af? Et spørgsmål vi alle har prøvet at sidde tilbage med efter forgæves gennemgang af et utal af kirkebøger og folketællinger. I foredraget gives en gennemgang af de væsentligste kilder, der kan benyttes til at følge ganske almindelige menneskers flytninger ca Skifter Gennemgang af de vigtigste grupper af skifter og praktiske anvisninger på, hvordan man arbejder med skiftearkivalier. Slægtsforskning i København Gennemgang af de særlige kilder, der kan anvendes til studiet af aner herfra. Skattebetaling gennem tiderne Skattemandtal, præstemandtal mm. Gennemgang af kilder om skattebetalinger, der i meget høj grad kan anvendes i almindelig slægtsforskning. Slægtsforskning før kirkebøger og folketællinger Hvad gør man, når kirkebøger og folketællinger "holder op"?, hvis kirkebogen er brændt etc.? Foredraget anviser arbejdsmetoder og kildemateriale for slægtshistoriske studier i perioden ca Side 2 af 8

3 Inde som soldat, hvad så? Foredraget gennemgår de mange militære arkivalier, der findes om indkaldelse, aftjening af værnepligt m.m. Lægdsruller Gennemgang af og vejledning i, hvorledes man benytter lægdsrullerne. Gennemgang både af land- og søruller og både systemet før og efter De umyndige Gennemgang af arkivalier om værgemål og overformynderi ca Både købstæder og landdistrikter. Hvis kirkebogen er brændt? Gennemgang af kilder, der kan erstatte en brændt kirkebog ca Retssystemet indtil 1919 Gennemgang af kilder om politiforhør, undersøgelser og domsafsigelser inden retsplejereformen Hvor boede familien? Gennemgang af, hvordan man placerer folketællingens familie på de rigtige matrikelnumre. Fæster og fæstebreve Gennemgang af arkivalier om fæstebønder i Danmark ca ca Uægte børn Gennemgang af kilder, der kan anvendes ved eftersøgningen af de mange "udlagte barnefædre". Amtsarkiver Gennemgang af en række eksempler på kildemateriale i disse enorme arkivfonds. Udskiftningen og landboreformer Gennemgang af kilder til arbejde med udskiftningerne af landbojorden, bøndernes hoveri mm Hvad hed bondens ko? Hverdagsliv for en dansk fæstebonde ca Gennemgang af vigtigere kilder til belysning af dette spændende emne. Slægtsforskning i bondeslægter før landboreformerne. Gennemgang af kildematerialet ca Fra arkivernes diverse bunke. Om udnyttelse af det store materiale, der findes i arkivernes håndskrifts- og manuskriptsamlinger. Et lidet kendt men ikke desto mindre meget, meget nyttigt arkivmateriale Side 3 af 8

4 Hvor finder jeg noget om? Gennemgang af hvad man gør, når man gerne vil vide, hvor man kan finde noget om f.eks. udnævnelse til skovfoged, erhvervelse af pension, idømmelse af fængselsstraf osv. Et foredrag der rummer både meget konkrete eksempler og mere generelle anvisninger Sundhed og sygdom Hvad døde Maren af? Om dødsattester, medicinalberetninger mm. Spændende men sjældent benyttede arkivalier for slægtsforskere. Understøttelse til fattige og gamle Gennemgang af fattig- og alderdomsunderstøttelse fra ca til ca Slægtsforskning i landsbyen Gennemgang af forskellige aspekter af dette emne. Eksempelvis: - "Hvor boede folk, eller noget om at placere indbyggere på korrekt matrikelnummer" - "Hvorledes boede folk, eller noget om huses udseende i gamle dage" - "Forholdet til omverdenen, eller noget om præstens og herredsfogdens rolle i lokalsamfundet". Slægtsforskning i købstaden Gennemgang af forskellige aspekter af dette emne. Eksempelvis: - "Det købstadskommunale forvaltningsapparat" - "Håndværk og handel" - "Skatter og afgifter". Retsbetjenten og den kriminelle Gennemgang af de kilder der findes til at belyse alle de mindre kriminelle forhold, injurier etc. Den gejstlige lokaladministration indtil ca Gennemgang af hvad slægtsforskere kan finde i præste- provste og bispearkiver- ud over kirkebøger! Danske Kancelli Gennemgang af det vigtigste " ministerium" i dansk centraladministration før Her er tilladelser til skilsmisser, adoptioner, ægteskabsindgåelse uden foregående lysning osv., osv. Rentekammeret Gennemgang af det vigtigste økonomiske "ministerium" før Her er udskiftningssager, matrikler, hartkornsspecifikationer og meget, meget mere. Tal på fortiden Side 4 af 8

5 Hvor mange køer havde min oldefar på gården, hvor mange 3 værelseslejligheder fandtes i København 1880 osv., osv. Gennemgang af et meget, meget spændende kildemateriale med rod i statistikkens verden - men ikke desto mindre af uvurderlig betydning også for slægtsforskeren! Slægtsforskning og EDB Med udgangspunkt i den almindelige slægtsforskers verden vurderes de muligheder, forskellige EDB - programmer eventuelt kan give slægtsforskerne- på godt og ondt! Slægtsforskning ved hjælp af Internettet Gennemgang af konkrete søgemuligheder og berøring af mere principielle spørgsmål om slægtsforskernes anvendelse af Internettet. Kirkebøger Slægtsforskerens grundmateriale. Hvordan finder jeg rundt i dem, hvordan arbejder jeg med dem? Folketællinger Ud over kirkebøgerne vel nok den vigtigste - men med dens utallige fejl og unøjagtigheder måske også farligste af alle kilder for slægtsforskere! Foredraget ser både på de kendte, landsdækkende tællinger men også på lokale tællinger Hvordan så mine forfædres bolig ud? Gennemgang af brandforsikringsarkivalier, byggesager, bygningsafgiftssager osv., osv. Med andre ord. Gennemgang af de arkivalier der sætter os i stand til at få et indtryk af, hvorledes vores forfædres boliger har set ud og været indrettet. Slægtsforskning efter 1900 Der findes utrolig mange upåagtede kilder fra perioden efter Foredraget trækker vigtige kilder frem fra bl. a indenrigsministeriet, justitsministeriet, ministeriet for kirke- og undervisningsvæsen. Slægtsforskning på tværs af tiden Et foredrag der forsøger af systematisere kildematerialet fra bestemte udvalgte perioder. F. eks: Hvilke relevante kilder kan slægtsforskeren finde fra perioden , osv., osv. 282 sider uden billeder. Noget om hvordan man går i gang med at arbejde med et arkiv, man aldrig tidligere har arbejdet med. Slægtsforskning Udvalgte aspekter af arbejdet med slægtsforskning i tiden før enevældens indførelse i Danmark. Min olderfar var færgemand. Side 5 af 8

6 Gennemgang af hvordan man finder arkivalier vedr. forskellige erhverv. Danmark var trods alt ikke alene bønder. Gennemgang af rådstuearkiver og andre kilder med relevans for studiet af slægtsforskning i danske købstæder. I henhold til lov nr... af..... En gennemgang af hvorledes man kan udnytte oplysninger i vores mange love i det slægtshistoriske arbejde. Hvordan finder man frem til den "rigtige" lov, og hvordan fortolker man den? Landboreformerne i Danmark. En gennemgang af det historiske forløb. NB: Dette foredrag har mere relevans som baggrundsstof for slægtsforskere. Weekend-kursus i slægtsforskning, f. eks. fredag, lørdag og søndag. Der er gennemført et par kurser under Folkeuniversitetet i Odense, og til det kommende program udbydes to kurser på henholdsvis begynder og øvede niveau. Der udbydes endvidere - også under Folkeuniversitetet Odense weekendkursus om at skrive en slægtsbog. Etik i slægtsforskningen. Om de regler skrevne såvel som uskrevne - som vi forventes at følge som slægtsforskere. Bevillinger Bodil Mikkelsdatter fik i 1825 tilladelse til at indgå nyt ægteskab. Men hvordan finder jeg papirerne om denne tilladelse. Om skilsmissebevillinger og en lang række andre lignede typer af bevillinger (adoption osv. osv.) handler dette foredrag. Bevillinger Hvilke erhverv måtte udføres på landet af personer uden for byernes laug, hvad er en næringsbevilling, hvordan fik man næringsbrev osv., osv. Om dette store emne: bevillinger til forskellige erhverv, håndværk, landhåndværk mm. handler dette foredrag. Rytter, geworben og nationalsoldat I 1788 indledtes en hel ny æra i den militære udskrivnings historie. Udskrivningen blev national og Danmark fik et helt nyt administrativt system til håndtering af soldaterudskrivningen. Men hvad med perioden før 1788? Også fra denne tid eksisterer arkivalier, der belyser udskrivningen af soldater. Foredraget belyser udskrivningen af soldater før 1788 tilbage til begyndelsen af tallet: Hvad er en nationalsoldat, hvad er en geworben, hvor finder man arkivalier om rytterbønder osv., osv. Sygehusarkivalier Gennemgang af arkivalier fra danske sygehuse. Hvad kan man finde, hvad må man se, hvad må man ikke se? Side 6 af 8

7 Danmark mellem 1800 og 1900 Man tipoldefar levede fra , han var født i etc., etc. Men hvordan så Danmark ud i den periode, hvor mange mennesker boede der, hvilken økonomisk politik blev ført, hvilke krige førte vi etc. Med andre ord: En lidt bredere gennemgang af Danmarks historie i perioden ca Fremmede trosretninger i Danmark Hvad er et anerkendt trossamfund, hvor finder vi arkivalier om disse, hvilken kontrol blev der ført med andre trosretninger etc? En gennemgang af en række væsentlige med måske nok ikke så almindelige kildemuligheder (ca ) NB: Holdes pt ikke Danmarks Topografiske litteratur De allerfleste slægtsforskere kender Trap Danmark. Men hvem kender Daniel Bruuns Danmark Land og Folk, Resens Atlas Danicus, Erich Pontoppidans Danske atlas etc.? En gennemgang af dette vigtige materiale, der udgør en yderst værdifuld informationsmængde for alle slægtsforskere NB: Holdes pt ikke Litteratur om danske købstæder Beskrivelsen af danske købstæder har en lang og spændende historie. Hvordan har denne genre udviklet sig, hvilke oplysninger kan man finde i disse værker etc? Om at søge slægter udenlands Vejledning i hvordan man via Internettet kan finde oplysninger om slægt født i Holsten, Sverige etc Ude af øje ude af sind, om glemte og oversete kildergrupper i Rigsarkivet og Landsarkiverne Arkivernes samlinger af arkivalier er enorme. Desværre er vi som slægtsforskere alt for tilbøjelige til kun at udnytte en ganske lille del af de mange arkivalier. Foredraget vil søge at råde bod på dette forhold ved dels at vise eksempler på gode men desværre ofte oversete arkivalier, således arkivet efter Københavns Brændsels-kommission, der rummer vigtige registreringer af Københavns befolkning, valgprotokoller fra bl.a. folketingsvalg, boligtællinger fra Statens Statistiske Bureau, sager vedrørende pensioner 1848 ff. i Finansministeriet og mange, mange flere. at anvise forskellige muligheder for, at man selv kan gå med i jagten på de oversete kildegrupper. Side 7 af 8

8 Side 8 af 8