Tillæg 43 til Kommuneplan

Transkript

1 Tillæg 43 til Kommuneplan Kommuneplantillæg 43 omhandlende ny ramme for erhvervsområde ved Rødbyvej til realisering af Lokalplan Redegørelse for ny kommuneplanramme ved Rødbyvej, Maribo Kommuneplantillægget udlægger en ny Kommuneplanramme 360-E29 Erhvervsområde ved Rødbyvej i Maribo, syd på 8 ha. Heraf er 2,5 ha en del af den eksisterende ramme 360-E15 og 5,5 ha er nyudlæg. I forbindelse med at der udlægges et nyt areal på 5,5 ha i Maribo udtages der et tilsvarende areal i Nakskov, fra Kommuneplanramme 360-E2 Erhvervsområde til agro industri i Nakskov vest. Dette gøres for ikke at øge det samlede areal uudnyttede erhvervsområder i kommunen. Arealet der tages ud, er beliggende inden for kystnærhedszonen. Kommuneplanrammen 360-E2 Erhvervsområde til agro industri i Nakskov vest får dermed nyt nummer og kommer til at hedde 360-E30 Erhvervsområde til agro industri i Nakskov vest, men rammebestemmelserne fastholdes uændret. Rammeændringen er vist herunder. Eksisterende kommuneplanramme 360-E2 Ny kommuneplanramme 360-E30 og areal der tages ud. Kpt 1

2 Udlæg af nyt erhvervsområde i Maribo Erhvervslokalplaner i Maribo, samt rammeområde ved afkørsel 48. Der er en stigende efterspørgsel efter erhvervsarealer i Maribo, som kan rumme kørsel med store, tunge vogne, bl.a. blokvogne. Da der ikke er udlagt arealer, der trafiksikkerhedsmæssigt bør anvendes til denne typer erhverv i Maribo, udlægges dette erhvervsareal langs Rødbyvej i den vestlige del af byen. Arealet langs Rødbyvej ligger i forlængelse af eksisterende by, og er i forvejen afgrænset fra det åbne land, af eksisterende bebyggelse og infrastruktur. Arealet er en del af Lollands største kartoffelavler Skovnæs Kartoffelcentral, der i forbindelse med etableringen af Femern Bælt forbindelsen, er blevet flyttet af staten fra Rødbyhavn, til arealet ved Maribo, og som har investeret i et nyt kartoffellager i forbindelse med driften af ejendommen. Disse store lagerhaller afgrænser arealet mod vest. Mod øst ligger Center for Ridefysioterapi, som har tilkørsel med store vogne med heste, foder o.lign. Arealet har på grund af den direkte tilknytning til Rødbyvej, længe været efterspurgt af lokale erhvervsdrivende. Set i et lokalt perspektiv, ligger arealet centralt på Lolland-Falster. Det ligger lige ud til Rødbyvej som er en stor, lokal trafikåre mellem Maribo og det sydlige Lolland. Arealet ligger i tæt tilknytning til rute 9, med færgetrafikken fra Langeland og trafik fra Vestlolland. Dernæst ligger arealet i kort afstand til motorvejesafkørsel 48, som også knytter området til Østlolland og Falster. Trafikalt ligger området ved Rødbyvej derfor hensigtsmæssig, da den overvejende tunge trafik herved vil blive ledet uden om Maribo by. Et erhvervsområde som skal kunne tåle kørsler med tunge køretøjer, bl.a. blokvogne i Maribo Vest, vurderes derfor ikke at udgøre en miljø og trafiksikkerhedsmæssig risiko for Maribo by, men er en fordel. Kpt 2

3 Maribo har eksisterende erhvervsområder, lokalplanerne , og , samt rammeområde 360-E27 (se kort på forrige side).: Lokalplan Erhvervsområde Kidnakken, som ligeledes ligger ud til Rødbyvej, og umiddelbart overfor det nærværende nyudlæg, er et fuldt udnyttet erhvervsareal. Udvidelse i forlængelse af dette vil dog medfører planlægning ind i Natura 2000 område nr. 177 Maribosøerne, og direkte ud i mod det åbne land. Det er derfor vurderet at planlægning på den nordlige side af Rødbyvej planlægningsmæssigt er mere hensigtsmæssigt, da dette område ikke er omfattet af Natura 2000, og i forvejen er afgrænset af infrastruktur i forhold til det åbne land. Det uudnyttede areal i Lokalplan Erhvervsområde ved Vestre Landevej i Maribo, vil delvist blive udnyttet af en ny pendlerparkeringsplads, i forbindelse med opgraderingen af motorvejen. Desuden ligger arealet uhensigtsmæssigt i forhold til kørsel med tunge transporter. Arealet ligger klemt inde mellem jernbanen og tilkørselsrampen til motorvejen. Etableringen af en sikker kørselsvej for transporter med store tunge vogne til arealet vil ikke være trafiksikkerhedsmæssigt muligt. Hvorfor det ikke længere vil kunne udnyttes som hidtil ønsket. Lolland Kommune arbejder på at området kan udnyttes til anden anvendelse. I det uudnyttede areal i Lokalplan Erhvervsområde nord for Maribo by mellem Østre Landevej og motorvejen i Maribo øst er logistikken i forhold til etableringen af erhvervsområde til erhvervstyper med behov for kørsel med store, tunge transporter bl.a. blokvogne ikke være optimal. Etablereingen af sådanne erhvervstyper på det pågældende areal kan medføre en stor mængde tung trafik ind igennem Maribo by, på et vejnet, der i forvejen kan være under pres. Dette erhvervsområde lider desuden under at afkørsel 48 er den eneste motorvejsafkørsel i Maribo, hvor der er mulighed for både at køre mod nord - København/Sverige og syd Tyskland og resten af kontinentet. Ved afkørsel 47 Våbensted øst for Maribo, der er beliggende i Guldborgsund Kommune, er der kun mulighed for at køre mod nord, og afkørslen bliver ikke opgraderet i forbindelse med opgraderingen af motorvejen. Vejdirektoratet har vurderet, at det dels er trafiksikkerhedsmæssigt problematisk, og dels ikke er samfundsøkonomisk bæredygtigt, da det vil være meget dyrt at opgradere afkørslen mod syd, og da det vil betyde, at der skal bygges en ny bro over Lollandsbanen. Det nyudlagte og uudnyttede erhvervsområde med rammenummer 360-E27 Transporttungt erhvervsområde ved Afkørsel 48 er som udgangspunkt tiltænkt transporttungt erhverv med nationale og internationale kontakter. Området her er dog afhængig af at Vejdirektoratet etablere de tiltænkte trafikanlæg, som skal sikre tilkørslen til området for at disse arealer kan tages i brug. Området kan ligeledes først tages i brug efter vedtagelsen af en lokalplan. I mellemtiden står Maribo uden erhvervsarealer, som trafiksikkerhedsmæssigt kan tåle kørsel med større, tunge transporter, men med en stigende efterspørgsel. Det nye erhvervsområde ved Rødbyvej, er derfor placeret det eneste sted i Maribo, hvor det trafiksikkerhedsmæssigt er muligt at etablere et erhvervsområde, som kan tages i brug her og nu, for erhverv, der har behov for kørsler med store, tunge vogne, bl.a. blokvogne. Lolland Kommune har siden vedtagelsen af Kommuneplan oplevet en væsentlig nedgang i ledige erhvervsarealer jf. tabel 1 på næste side. I samme periode er presset på, at få mulighed for at etablere nye erhverv i tilknytning til det overordnede vejnet og motorvejen vokset. Lolland Kommune ønsker, at kunne stille de erhvervsarealer, der er efterspørgsel efter, til rådighed for erhvervslivet i overensstemmelse med bymønstret. Nakskov og Maribo er udlagt til hovedbyer, hvor den primære vækst og udvikling skal ske. Kpt 3

4 Uudnyttede udlæg i Kommuneplan Uudnyttede udlæg, primo 2014 Udtages med kommuneplantillægget Udlægges med kommuneplantillægget Nakskov 126,1 ha 108,0 ha 5,5 ha Maribo 47,7 ha 45,9 ha 5,5 ha Holeby 60,4 ha 90,6 ha Rødbyhavn 86,3 ha 29,7 ha Øvrige byer 9,8 ha 10,3 ha I alt 330,3 ha 284,5 ha 5,5 ha 5,5 ha Tabel 1 Opgørelse over uudnyttede udlæg Bemærkninger Uudnyttede arealer inden for Femern produktionsområde er ikke medregnet Af de 284,5 ha uudnyttede erhvervsarealer udtages der med nærværende kommuneplantillæg ca. 5,5 ha erhvervsområde i Nakskov. Det betyder, at udlægget af de 5,5 ha erhvervsområde ved Rødbyvej i Maribo samlet set ikke øger det uudnyttede erhvervsareal i Lolland Kommune. Hertil kommer, at der er efterspørgsel efter erhvervsareal ved Maribo, så det forventes ikke at det kommer til at indgå som et uudnyttet erhvervsareal. Ny kommuneplanramme 360-E30 og areal der udtages Kpt 4

5 Fremtidige rammebestemmelser Nye kommuneplanrammer ved Rødbyvej i Maribo: Rammenummer: 360-E28 Rammenavn: Erhvervsområde ved Rødbyvej i Maribo, nord Generelle anvendelsesbestemmelser: Erhvervsområde i byen - kategori B - miljøklasse 1-3 samt pladskrævende butikker med max. størrelse på den enkelte butik på m². Dagligvare- og udvalgsvarebutikker er ikke tilladt. Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent: Max. 50 for den enkelte ejendom. Max. etager: 3,5 Max. bebyggelseshøjde: 12,5 meter. Ny kommuneplanramme 360-E28 Zone: Landzone og byzone. Arealet i landzone overføres til byzone ved lokalplanlægning. Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan Rammenummer: 360-E29 Rammenavn: Erhvervsområde ved Rødbyvej i Maribo, syd Generelle anvendelsesbestemmelser: Erhvervsområde på kanten af byen kategori C miljøklasse 3-6 samt pladskrævende butikker med max. størrelse på den enkelte butik på m². Dagligvare- og udvalgsvarebutikker er ikke tilladt. Inden for området er der mulighed for skorstene og en mast med en højde op til 30. Da området er omfattet af OSD (Område med Særlige Drikkevandsinteresser) og indvindingsopland til den almene vandforsyning, gælder det endvidere, at parkeringspladser og kørearealer samt områder, hvor der oplagres eller håndteres olie eller kemikalier, skal være befæstet Ny kommuneplanramme 360-E29 Kpt 5

6 med en tæt belægning, der er indrettet med fald mod afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning. Olie og kemikalier skal opbevares i egnede beholdere, der enten er dobbeltvæggede eller placeret under tag og beskyttet mod vejrlig. Beholderne skal stå på en oplagsplads med tæt belægning uden afløb eller med afspærringsventil og sikret mod påkørsel. Oplagspladsen skal være indrettet på en måde, så spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand og kloak. Området eller opsamlingssump skal som minimum kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed i området. Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent: Max. 70 for den enkelte ejendom. Max. etager: 3,5 Max. bebyggelseshøjde: 15 meter Zone: Byzone. Lokalplaner og byplanvedtægter: Lokalplan Notat: En mindre del af området er omfattet af OSD den resterende del af området er omfattet af indvindingsopland til den almene vandforsyning. Ny kommuneplanramme i Nakskov: Rammenummer: 360-E30 Rammenavn: Erhvervsområde til agro industri i Nakskov vest Generelle anvendelsesbestemmelser: Agro industriområde - kategori F - miljøklasse 3-7. Bebyggelsens omfang og udformning: Bebyggelsesprocent: Max. 50 for den enkelte ejendom. Max. etager: - Max. bebyggelseshøjde: 12 meter. Zone: Landzone. Ny kommuneplanramme 360-E30 Lokalplaner og byplanvedtægter: Ingen Kpt 6

7 2. Redegørelse for grundvandsbeskyttelse i Lolland Kommune, redegørelse via Trinmodellen Lolland Kommune har udlagte rammeområder placeret helt eller delvist inden for de af staten udpegede Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD), inden for et indvindingsopland til den almene vandforsyning, samt inden for Nitratfølsomme Områder (NFI). OSD er udpeget på baggrund af Bekendtgørelse om udpegning og administration mv. af drikkevandsressourcer (Bek. nr af 26/ ). I bekendtgørelsen er angivet bestemmelser om, at der skal tages særlige hensyn til beskyttelse af såvel udnyttede, som uudnyttede grundvandsressourcer i områder med særlige drikkevandsinteresser, samt indenfor indvindingsoplande til almene vandforsyninger. I den statslige udmelding af oktober 2012 vedrørende de kommende vandplaner, fremgår at der ved planlægning for byudvikling og lokalisering af konkrete virksomheder og anlæg inden for OSD gælder særlige regler jf. vandplanernes retningslinje 40 og 41, hvor der særligt skal redegøres for byudvikling inden for OSD og indvindingsoplande til den almene vandforsyning. Retningslinje 40 er rettet mod lokaliseringen og indretningen af konkrete virksomheder og anlæg, og retningslinje 41 er rette mod byudvikling generelt. I forbindelse med de statslige udmeldinger til vandplanernes retningslinje 40 for lokaliseringen og indretningen af konkrete virksomheder og anlæg, er der i bilag 1 oplistet anvendelsestyper og virksomhedstyper fordelt på tre lister; en tilladelsesliste, en opmærksomhedsliste og en forbudsliste. Da kommuneplantillægget ikke omfatter konkrete virksomheder eller anlægstyper, vil redegørelsen for retningslinje 40 og de mulige anvendelser på det konkrete areale blive indarbejdet i en dertil knyttet lokalplan eller anden sagsbehandling. Nærværende kommuneplantillæg omfatter en redegørelse i forhold til grundvandsbeskyttelse i henhold til de statslige udmeldinger til vandplanernes retningslinje 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD), indvindingsoplande og nitratfølsomme områder (NFI), vurderet i forhold til den i vandplanerne beskrevne Trinmodel. Placeringen af et erhvervsområde med potentielt grundvandstruende virksomheder inden for OSD og indvindingsoplande til den almene vandforsyning, skal vejes op imod de øvrige statslige interesser i kommuneplanlægningen, herunder en vurdering af alternative placeringer og restrummelighed i eksisterende erhvervsområder, i henhold til redegørelseskravende for byudvikling i Trin 1 og Trin 2 i Trinmodellen. Retningslinje 40 Omfatter placeringen og indretning af konkrete virksomheder og anlæg, inden for allerede kommune- og lokalplanlagte - men endnu ikke udnyttede - erhvervsarealer i OSD og indvindingsoplande. Jf. vandplanernes retningslinje 40, bilag 1 tilladelsesliste, opmærksomhedsliste og forbudsliste. Retningslinje 41 Omfatter bestemmelser for redegørelse efter trinmodellen ved byudvikling (udlæg af nye arealer) og ved ændret anvendelse i et allerede kommuneplanlagt område i OSD og indvindingsoplande. Trin-modellen Trin 1: Anvendes i forbindelse med byudvikling og anden ændret arealanvendelse inden for OSD og indvindingsoplande - uden for NFI Trin 2: Anvendes i forbindelse med byudvikling og anden ændret arealanvendelse - inden for NFI Inden for hvert trin er beskrevet, til hvilke formål planlægning for byudvikling og anden ændret arealanvendelse er mulig og på hvilke vilkår. Kpt 7

8 Statens vandplaner og kommunens vandhandleplan Lolland Kommune indvinder fra i alt 12 grundvandsforekomster, 10 forekomster i hovedopland 2.5 Smålandsfarvandet og 2 forekomster i hovedopland 2.6 Østersøen. Lolland Kommune deler 4 grundvandsforekomster med Guldborgsund Kommune. Tabel 1 (herunder) viser kommunens forekomster og de data der knytter sig til forekomsten som er: Årlig udnyttelig ressource i Lolland Kommune, som staten har fastsat til 35 % af grundvandsdannelsen, som er givet ud fra DK-modellen. Årlig indvinding baseret på indvindingstilladelser i Lolland Kommune fra 2005, som er de data staten har anvendt i vandplanen. Årlig indvinding i Lolland Kommune, baseret på indberettede vandmængder til kommunen for (Herudover er der ca. 390 mindre enkeltindvindingsanlæg der ikke indrapporteres, men som kan anslås at indvinde højst m 3. Disse indvinder alt overvejende fra de øvre sandlag, med 42 % i nord, 28 % i vest, 22 % i syd og 8 % på øerne). Udnyttelses grad. Hvor stor en procentdel af ressourcen som reelt indvindes. Tal større end 100 % angiver at ressourcen er overudnyttet. Om der er påvirkning af overfladevand ifølge Statens Vandplaner. Øvrig påvirkning ifølge Statens Vandplaner f.eks. påvirkning af terrestriske naturtyper, indtrængning af saltvand, eller øvrig dårlig kemisk sammensætning. Forekomst Ressource i m³ Tilladelser i m³ Indvinding i m³ Udnyttelse i % Påvirkning af overfladevand DK Nordlolland Ø* DK Vestlolland Ø DK Nordlolland M* DK Vestlolland M Påvirker DK NV-Lolland BK Påvirker DK NV-Lolland Påvirker SK DK Nordlolland SK* DK NV-Lolland SK DK Sydlolland Ø Påvirker DK Sydlolland M* Påvirker Tabel 1 Grundvandsforekomster i Lolland Kommune. Øvrig påvirkning Saltvandsindtrængen Saltvandsindtrængen * Forekomsten ligger både i Lolland og Guldborgsund kommuner. Bogstaverne Ø og M betegner Øvre og Mellem sand/grus magasiner medens BK og SK respektive betegner Bryozokalk og Skrivekridt. Ressourcekolonnen er de i Statens Vandplaner opgivne tal udregnet ud fra, hvor stor en andel (arealmæssigt) der ligger i Lolland Kommune af den samlede forekomst. I kolonnen med tilladelser er anvendt den tilladelsesmængde der var udstedt i 2005, og som gælder for forekomsten indenfor Lolland Kommune. Kpt 8

9 Af opgørelsen ses, at der er 6 forekomster, hvor indvindingen overudnytter ressourcen, 5 forekomster hvor indvindingen påvirker overfladevandet (f.eks. vandføringen i vandløb) og 2 forekomster, hvor indvindingen medfører saltvandsindtrængen. Den samlede indvinding i Lolland Kommune overstiger ifølge denne opgørelse den samlede ressource, hvis den blev delt op til hvad forekomsterne kunne klare. Der er derfor ikke nogen tilgængelig restressource. Grundvandsressourcen i kommunen er ikke tilstrækkelig stor til at dække alle behov for indvinding og samtidig opfylde behovet for vand i vandløb, søer og vådområder. Områder med særlige drikkevandsinteresser dækker 34 % af kommunen. Kort 1 OSD og OD områder i Lolland Kommune, med indvindgsoplande. Vandforsyningsplanen for Lolland Kommune Vandforsyningsplaner er ikke bindende for borgere og erhverv, men er udtryk for kommunens strategi for en længerevarende periode indenfor vandområdet. Med vandforsyningsplanen udstikkes rammerne, inden for hvilke den fremtidige vandforsyningsstruktur kan udvikle sig i planperioden. Lolland Kommune vedtog i januar 2011 en ny vandforsyningsplan, da kommunen er en sammenlægning af 7 kommuner med vandforsyningsplaner af meget forskellig alder og kvalitet. Planen bygger på en decentral forsynings- og indvindingsstruktur med 29 almene vandværker og ca. 390 mindre vandforsyningsanlæg, der forsyner enkeltejendomme i det åbne land samt ca. 70 større enkeltindvindingsanlæg, der mest forsyner markvanding og erhverv. Vandværkerne og boringer er primært beliggende i den nordlige og østlige del af kommunen. Vandforsyningsplanen er vedtaget før Vandplanen, men der er i vandforsyningsplanen lagt op til, at der er vandværker og boringer der skal nedlægges, slås sammen eller flyttes, da dele af grundvandsressourcen i Lolland Kommune viser tegn på overudnyttelse. Derfor skal der i den- Kpt 9

10 ne og kommende vandplansperiode arbejdes på at finde nye kildepladser samt mindske belastningen på de nuværende. Vandforsyningsstrukturen i kommunen er decentral, hvilket betyder, at indvindingen er spredt ud over store områder af kommunens areal. Det er med til at mindske de miljømæssige effekter af grundvandsindvindingen I Lolland Kommune er der givet tilladelse til at indvinde i alt 5,4 mio. m 3 grundvand om året. Vandværker har tilladelse til at indvinde 4,8 mio. m 3 om året og landbruget tilladelse til 0,6 m 3. I grundvandskortlægningen tages et par områder omkring Stokkemarke og Søllested i Indsatsområde Midtlolland ud som registrerede NFI-områder (Nitrat Følsomme Indvindingsområder). Kpt 10

11 Bystruktur Lolland Kommune består af 2/3 af øen Lolland, øerne Askø, Fejø, Femø og Vejrø, samt flere mindre øer og holme (se kort 2 s. 12). I alt udgør kommunen et areal på ha, svarende til 891,92 km 2 og har ca indbyggere. Indbyggerne er fordelt med ca. halvdelen boende i kommunens 2 hovedbyer og 6 centerbyer, mens den anden halvdel bor i kommunens 40 afgrænsede landsbyer eller i bebyggelser i det åbne land. Lolland Kommunes bystruktur udpeger Nakskov og Maribo som hovedbyer for alle kommunens indbyggere, med attraktive og konkurrencedygtige butikker og alle offentlige og private servicetilbud, samt en stor koncentration af arbejdspladser. Rødby, Rødbyhavn, Holeby, Søllested, Horslunde og Dannemare er centerbyer med indbyggertal og oplande store nok til at fastholde en god detailhandel, samt et begrænset udbud af privat og offentlig service. I de afgrænsede landsbyer satses der på at fastholde den fastboende befolkning, om muligt med dagligvarehandel. Der satses på by- og erhvervsudvikling ved Nakskov og Maribo, samt en øget by- og erhvervsudvikling ved Holeby, Rødby og Rødbyhavn (kaldet udviklingscentre). Uden for disse områder kan der bygges et mindre antal boliger og etableres mindre erhverv i eksisterende bebyggelser og planlagte arealudlæg. Ca. 1/3 af kommunens areal er inden for område med OSD, indvindingsopland og/eller NFI. Som det ses af kort 2 omfatter dette område også hele hovedbyen Maribo, en stor del af centerbyen Holeby og knap halvdelen af kommunens afgrænsede landsbyer. Den sydlige/sydøstlige tredjedel af Lolland er for en stor del indvundet havbund og drænet land. Koncentrationen af byer/landsbyer er derfor lavere her end i resten af kommunen. Området har kun været fast grund i ca. 150 år, og er indvundet med henblik på landbrugsjord, ikke på bosættelse. Dette gør sig også udslag i, at en betydelig del af kommunens byudvikling og infrastruktur etableres i områder med OSD, indvindingsopland og/eller NFI. Kpt 11

12 Kort 2 Bystrukturen i Lolland Kommune i fht OSD, indvindingsopland og NFI Kpt 12

13 Rammeudlæg i Lolland Kommune Nedenstående er en gennemgang af de udlæg, der er i Lolland Kommune. Udlæggene er sket i de 7 gamle kommuner, i forbindelse med godkendelsen af Kommuneplan , samt enkelte kommuneplantillæg til Kommuneplan Erhvervsområder Lolland Kommunes erhvervsarealer ligger hovedsageligt omkring kommunens to hovedbyer, Nakskov og Maribo, og de to udviklingscentre Holeby og Rødbyhavn. Derudover ligger der enkelte mindre erhvervsområder i forbindelse med andre byer i kommunen, som udgangspunkt centerbyerne (se kort 3, s. 14). Af samme grund er kommunens uudnyttede erhvervsarealer hovedsageligt placeret i Nakskov, Maribo, Holeby og Rødbyhavn, som det fremgår af tabel 2. Lolland Kommune har i alt 973,4 ha erhvervsudlæg, hvor de 373,9 ha er uudnyttet, og heraf er der 119,8 ha uudnyttet erhvervsareal inden for områderne med grundvandsbeskyttelse, fordelt med 115,8 ha i OSD og Indvindingsoplande og 4,0 ha i NFI. Knap 1/4 af kommunens samlede uudnyttede erhvervsareal er beliggende inden for disse områder. Samlede udlæg Samlede uudnyttede Uudnyttede udlæg i OSD Uudnyttede udlæg i NFI 2015 udlæg 2015 og Indvindingsoplande Bemærkninger Nakskov 427,3 ha 186,7 ha 0 ha 0 ha Maribo 193,4 ha 69,1 ha 65,7 ha 3,4 ha Holeby 217,8 ha 90,7 ha 49,9 ha 0 ha Rødbyhavråde er ikke medregnet Femern produktionsom- 72,0 ha 20,4 ha 0 ha 0 ha Øvrige byer 62,9 ha 7,0 ha 0,2 ha 0,6 ha I alt 973,4 ha 373,9 ha 115,8 ha 4,0 ha Tabel 2 Opgørelse over de samlede, uudnyttede erhvervsudlæg i Lolland Kommune. Lolland Kommune arbejder med erhvervsområder opdelt i ABCDEF-områder i forhold til dets placering og typen af erhverv det enkelte område kan indeholde. Det efterfølgende er en gennemgang af de seks erhvervstyper. På kort 3 (s. 14) ses det samlede erhvervsudlæg i Lolland Kommune fordelt på de seks typer erhverv, vist med hver sin farve. Kort 4 (s. 15) viser det samlede uudnyttede erhvervsudlæg i kommunen. (Kommunen har ikke en opgørelse over ledige arealer inden for de seks erhvervstyper.) Kpt 13

14 Kort 3 Samlet erhvervsudlæg, med grundvandsbeskyttelser. Kpt 14

15 Kort 4 Uudnyttede erhvervsarealer og grundvandsbeskyttelse. Kpt 15

16 A. Bymidteområde - Her placeres erhverv, der kun i ringe grad påvirker omgivelserne, og som har et lille behov for godstransport, og som regel også et lille behov for adgang i bil. Til gengæld har virksomheder i denne kategori et stort behov for at medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere har god adgang til fods, på cykel, og med kollektiv transport. De primære erhverv i denne kategori er liberale erhverv, forretninger, mindre kontorer, værksteder, bogbinderier og visse typer af laboratorier. Markeret med pink på kort 3 ses det at kommunens bymidteområder er lokaliseret i midtbyen i kommunens hovedbyer Nakskov og Maribo, centerbyerne Rødby, Rødbyhavn, Holeby, Horslunde, Søllested og Dannemare, samt de afgrænsede landsbyer Bandholm, Stokkemarke og Sandby. Arealernes beliggenhed midt i de enkelte byer gør, at de er fuldt udnyttede, som det også ses ved en sammenligning af kort 3 og 4. Arealer som disse kan indeholde gamle, nedlagte/tomme industri- og havnearealer, som er modne for omdannelse. Dette er ikke tilfældet i Lolland Kommune, hvor arealerne enten stadig er i brug til deres oprindelige formål, eller er omdannet til andet formål. Bymidteområderne er ofte sammenlignelige med de historiske bymidter for de enkelte byer. Placeringen af bymidteområderne er derfor delvist historisk betingede. B. Erhvervsområde i byen - Erhverv der i mindre grad påvirker omgivelserne og som i nogen grad har behov for godstransport og ofte i mindre varebiler, placeres her. Virksomhederne i denne kategori har brug for god adgang for medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere til fods, på cykel, og med kollektiv transport. De primære erhverv i denne kategori er som i kategori A værksteder, bogbinderier og visse typer af laboratorier. Men også håndværksprægede virksomheder, servicevirksomheder og større kontorer. Kategorien bruges ofte på mindre erhvervsområder inde i byerne tæt på offentlig transport. Lolland Kommune har erhvervsområder i kategori B i Nakskov, Maribo, Rødby, Rødbyhavn og Holeby, samt Søllested, som ses med lyseblå på kort 3. Af en sammenligning mellem kort 3 og 4 ses det, at kommunen har uudnyttede arealer i kategori B erhvervsområde i byen i alle ovennævnte byer. Det ses samtidig, at arealerne i både Maribo og Holeby er omfattet af OSD og/eller indvindingsopland og at en mindre del arealerne i Maribo er omfattet af NFI. C. Erhvervsområde på kanten af byen - De traditionelle erhvervsområder hvor virksomhederne har et moderat transportbehov. Erhverv i denne kategori spænder i princippet fra større kontorer til virksomheder med særlige beliggenhedskrav, så her er det primært behovet for godstransport der sætter grænsen for hvilke typer virksomheder der kan placeres i kategorien. Områder i denne kategori vil ofte skulle zoneopdeles efter miljøklasser i en lokalplan, for at sikre placeringen af en virksomhed ikke, forhindrer placeringen af andre virksomheder i en lavere miljøklasse. Endvidere vil det være sjældent, at områder i denne kategori giver mulighed for virksomheder i miljøklasse 7. Da virksomheder i denne kategori ligger på grænsen mellem det åbne land og byen vil der her blive stillet særlig krav til deres indpasning i landskabet og byen. Det kan være krav til f.eks. arkitektur, plantebælter mv. der sikrer at virksomhederne passer ind i landskabet. Af kort 3 fremgår det markeret med mørkeblåt, at kommunens arealer i kategori C erhvervsområde på kanten af byen er lokaliseret i hovedbyerne Nakskov og Maribo, og i de to udviklingscentre; Rødby og Holeby. Af en sammenligning mellem kort 3 og 4 ses det, at kommunen har uudnyttede arealer i kategori C Erhvervsområder på kanten af byen i Nakskov, Maribo og Holeby, hvor arealerne i Maribo og en del af dem i Holeby er omfattet af OSD og indvindingsopland. Kpt 16

17 D. Transporttungt erhvervsområde - Erhverv i denne kategori har et særligt transportbehov, eller er virksomheder som servicerer transporterhvervene. Erhverv i denne kategori er transporttunge virksomheder eller havnerelaterede virksomheder, og spænder i princippet fra kontorer til asfaltfabrikker. Men det skal kunne godtgøres, at virksomheden har et særligt transportbehov, f.eks. shipping virksomheder der både har kontorer og lagerkapacitet, eller en betonelementvirksomhed. Områder i denne kategori vil ofte skulle zoneopdeles efter miljøklasser i en lokalplan, for at sikre placeringen af en virksomhed ikke, forhindrer placeringen af andre virksomheder i en lavere miljøklasse. Da virksomheder i denne kategori ligger på grænsen mellem det åbne land, vand og byen vil der her blive stillet særlige krav til deres indpasning i landskabet og byen. Det kan være krav til f.eks. arkitektur, plantebælter mv. der sikrer at virksomhederne passer ind i landskabet. Af kort 3 fremgår det markeret med rødt, at kommunens arealer i kategori D, transporttunge erhvervsarealet er lokaliseret i Nakskov, Maribo, Rødbyhavn og Holeby, samt et mindre areal i Bandholm. Formålet med dem er et andet, end det Lolland Kommune ønsker med arealerne ved Rødbyvej. De transporttunge erhvervsarealer er som udgangspunkt tiltænkt at skulle servicere et større opland (nationalt og internationalt) og er derfor tilknyttet den overordnede infrastruktur. I Nakskov er de transporttunge erhvervsarealer primært udlagt for at tilgodese erhverv, der har brug for tilknytning til havnen. I Rødbyhavn, er de transporttunge erhvervsarealer udlagt i tilknytning til både havn og motorvej. Med etableringen af den faste forbindelse over Femern Bælt rykkes motorvejen mod øst, og nærmeste til-/frakørsel fra motorvejen kommer til at ligge ca. 3 km fra de udlagte erhvervsarealer, og de vil derfor i stigende grad henvende sig til havnerelaterede aktiviteter. I Holeby er de transporttunge erhvervsarealer primært henvendt til motorvejstrafikken, men arealerne er også tiltænkt en særlig rolle for miljø- og energiteknologiske virksomheder med højt energiforbrug, da Holeby ligger i direkte tilknytning til SEAS-NVE s fremtidige hovedtransmissionsledning, der bl.a. skal levere miljøvenlig strøm fra vindmøllerne på Rødsand II. I Bandholm er de transporttunge erhvervsarealer tiltænkt erhverv, der har brug for tilknytning til havnen. I Maribo er de transporttunge erhvervsarealer primært henvendt til motorvejstrafikken og trafikken til og fra Rute 9, det vil sige ind og ud af kommunen. Arealerne i Maribo kan dog ikke tages i brug før Vejdirektoratet for etableret de tiltænkte trafikanlæg til området, hvilket pt. ikke har nogen tidsplan. Af en sammenligning mellem kort 3 og 4 ses det, at kommunen har uudnyttede arealer i kategori D transporttunge erhvervsområder i Nakskov, Maribo, Rødbyhavn og Holeby, og at arealerne i Maribo og en del af dem i Holeby er omfattet af OSD og indvindingsopland. E. Lokalt erhvervsområde - Erhverv i denne kategori er lokaliseret uden for den overordnede erhvervsstruktur i udviklingsområderne. Der er primært tale om små og mindre virksomheder inden for overfladebehandlende-, håndværks-, service- og levnedsmiddelvirksomheder. Mange af virksomhederne i denne kategori vil ofte skulle flytte ind i de større erhvervsområder hvis de ønsker at udvide. Da virksomheder i denne kategori ofte ligger på grænsen mellem det åbne land og byen vil der her blive stillet særlige krav til deres indpasning i landskabet og byen. Det kan være krav til f.eks. arkitektur, plantebælter mv. der sikrer at virksomhederne passer ind i landskabet. Kpt 17

18 Af kort 3 fremgår det markeret med orange, at kommunens arealer i kategori E, lokale erhvervsarealer er lokaliseret i centerbyerne Dannemare, Søllested og Horslunde, samt de afgrænsede landsbyer Bandholm, Errindlev, Halsted, Langø, Rudbjerg, Sandby og Stokkemarke, samt et areal i landzone v Købelev. Det lokale erhvervsområde er som udgangspunkt tiltænkt at skulle servicere det lokalområde, det er placeret i. Og ved en sammenligning mellem kort 3 og 4 ses det at kommunen har mindre, uudnyttede arealer i kategori E lokalt erhvervsområde i Søllested, Bandholm, Errindlev, Sandby og Stokkemarke. Det ses desuden, at arealet i Sandby er omfattet af OSD og indvindingsopland, at arealet i Bandholm er delvist omfattet af indvindingsopland og arealet i Stokkemarke er i et NFI område. F. Agro industriområde - Særligt erhvervsområde for jordbrugsrelaterede produktionsvirksomheder, disse typer kan have et stort godstransportbehov. Virksomhederne skal bruge produkterne fra de primære agro erhverv, og evt. producere dem selv. Erhverv i denne kategori er f.eks. algeproduktion, biogasanlæg, gartnerier, svineproduktionsanlæg, producenter af biobrændsel mv. Da virksomheder i denne kategori ligger i landzonen vil der her blive stillet særlige krav til deres indpasning i landskabet. Det kan være krav til f.eks. arkitektur, plantebælter mv. der sikrer at virksomhederne passer ind i landskabet. Af kort 3 fremgår det markeret med grønt, at kommunens arealer i kategori F agro industriområde er lokaliseret ved Nakskov og Holeby. Af en sammenligning mellem kort 3 og 4 ses det, at kommunen kun har uudnyttede arealer i kategori F agro industriområde i Nakskov, som ikke er omfattet af OSD og/eller indvindingsopland og/eller NFI. Kpt 18

19 Boligudlæg Lolland Kommune er historisk set landbrugsland, hvilket har medført boliger spredt ud over hele kommunen. Dermed også boligudlæg i hele kommunen, både udnyttede og uudnyttede arealer. Boligudlæggene omfatter de rene boligudlæg til villa, tæt-lav og etageboliger, centerområderne, samt kommunens mange rammelagte landsbyer (i kortet anvist som blandet bolig og erhverv). Hovedsageligt ligger udlæggende i forbindelse med hoved- og centerbyerne, samt enkelte af de større, afgrænsede landsbyer, som det ses på kort 5 (s. 21). På kort 6 (s. 22) ses de samlede uudnyttede boligarealer, som på linje med de uudnyttede erhvervsarealer hovedsageligt ligger i forbindelse med kommunens to hovedbyer Nakskov og Maribo, men også i forbindelse med centerbyerne. Til forskel fra erhvervsrammerne, ligger der en hel del flere uudnyttede arealer i forbindelse med både større og mindre afgrænsede landsbyer. Samlede udlæg 2015 Samlede uudnyttede Uudnyttede udlæg i OSD Uudnyttede udlæg i NFI udlæg 2015 og Indvindingsoplande Nakskov 577,8 ha 33,6 ha 0 ha 0 ha Maribo 240,9 ha 24,7 ha 21,9 ha 2,8 ha Holeby 102,6 ha 16,8 ha 13,4 ha 0 ha Rødby 122,3 ha 6,4 ha 0 ha 0 ha Rødbyhavn 122,2 ha 24,0 ha 0 ha 0 ha Øvrige 812,5 ha 73,7 ha 35,2 ha 1,2 ha I alt 1978,3 ha 179,2 ha 70,5 ha 4 ha Tabel 3.1 Opgørelse over boligudlæg i Lolland Kommune. Centerområderne er i omfang oftest sammenlignelige med de enkelte byers historiske bykerner og omfatter mange blandede funktioner ud over boliger. Centerområderne er fuldt udnyttet, med undtagelse af enkelte små grunde, som er tomme på grund af nedrivning. Centerområder kan dog også indeholde gamle, nedlagte/tomme industri og havnearealer, som er modne for omdannelse. Dette er dog ikke tilfældet i Lolland Kommune, hvor arealerne enten stadig er i brug til deres oprindelige formål, eller er omdannet til anden brug, herunder boliger. Som det fremgår af kort 5, er kommunens centerområder lokaliseret i midtbyen i kommunens hoved- og centerbyer, i afgrænsede landsbyer; Nakskov, Maribo, Rødby, Rødbyhavn, Holeby, Horslunde, Søllested, Dannemare, Bandholm, Stokkemarke og Sandby. Det ses desuden at centerområderne i Maribo, Holeby og Horslunde fuldt ud omfattet af OSD og/eller indvindingsopland. Hele arealet i Stokkemarke og en mindre del arealerne i Maribo er omfattet af NFI. Blandet bolig og erhverv er en rammetype der i Lolland Kommune, der på linje med centerområderne, er ældre udlæg, der som udgangspunkt er fuldt udnyttet, og kun har enkelte huller, ofte efter nedrivning. Som det fremgår af kort 5, er kommunens områder med blandede bolig og erhverv lokaliseret i kommunens centerbyer Dannemare, Holeby, Rødby og Søllested, og i afgrænsede landsbyer Langø, Sandby og Stokkemarke. Det ses desuden, at arealerne i Holeby er fuldt ud omfattet af OSD og/eller indvindingsopland og at arealet i Stokkemarke er omfattet af NFI. Uudnyttede boligarealer Som det ses af kort 6, er de uudnyttede boligudlæg i Lolland Kommune hovedsageligt lokaliseret i boligrammerne i hoved- og centerbyerne, samt i enkelte af de afgrænsede landsbyer (på kort 5 vist under blandet bolig og erhverv). Kpt 19

20 Lolland har en rig jord, hvilket har medført mange byer, landsbyer, og bebyggelser i det åbne land. Da ca. 1/3 af kommunens areal er omfattet af OSD og/eller indvindingsopland, medfører det at en stor del af kommunens uudnyttede boligarealer ligger inden for disse områder, hvilket også ses af kort 6 og tabel 3.1. Især omkring hovedbyen Maribo og centerbyen Holeby, men også omkring de ramme lagte landsbyer nord for Nakskov. Det ses desuden, at der et ledigt areal i Stokkemarke og delvist et i Maribo som er omfattet af NFI. Sommerhuseudlæg Rammeudlæg til sommerhuse, for Lolland Kommunes vedkommende alle beliggende langs kysten. Enten på Lolland eller øerne Askø, Fejø eller Femø, som det også fremgår af kort 7 (s. 23). Samlede udlæg 2015 Samlede uudnyttede udlæg 2015 Uudnyttede udlæg i OSD og Indvindingsoplande Uudnyttede udlæg i NFI Sommerhuse 831,6 ha 249,2 ha 14 ha 0 ha Tabel 3.2 Opgørelse over sommerhusudlæg i Lolland Kommune. Lolland Kommune har 334,4 km kystlinje og 831,6 ha udlæg til sommerhuse, hvor af 249,2 ha er udnyttede. Som det fremgår af tabel 3.2 og kort 7 er der kun en meget lille del af Lolland Kommunes sommerhusudlæg, der er placeret inden for OSD og indvindingsoplande: et enkelt uudnyttet udlæg på Fejø. Kpt 20

21 Kort 5 Eksistensen boligarealer og grundvandsbeskyttelse (afgrænsede landsbyer, er her kategoriserede som Blandet bolig og erhverv.) Kpt 21

22 Kort 6 Ledige boligarealer og grundvandsbeskyttelse. Kpt 22

23 Kort 7 Sommerhusudlæg og grundvandsbeskyttelse. Kpt 23

24 Offentlige og rekreative formål Der er tale om områder til daginstitutioner, offentlig administration, uddannelsesinstitutioner, højskoler, selvejende pasnings- og uddannelsesinstitutioner, sygehuse, parker, fritids- og turistanlæg, grønne områder, kolonihaver, idrætsanlæg, støjende fritidsanlæg, lystbådehavne, feriecentre, campingpladser og forlystelsesanlæg o.lign. Samlede udlæg 2015 Samlede uudnyttede udlæg 2015 Uudnyttede udlæg i OSD og Indvindingsoplande Uudnyttede udlæg i NFI Offentlige rammer 334,5 ha 48,7 ha 32,6 ha 1,1 ha Rekreative rammer 1706,0 ha 542,7 ha 53,5 ha 14,9 ha I alt 2040,5 ha 591,4 ha 86,1 ha 16,0 ha Tabel 4.1 Opgørelse over offentlige og rekreative udlæg i Lolland Kommune Som det ses af kort 8 (s. 25) er både offentlige og rekreative rammer fortrinsvis placeret i kommunens 2 hovedbyer og 6 centerbyer, men også de største af kommunens afgrænsede landsbyer har rammer til offentlige og rekreative formål, ofte i forbindelse med et ældrecenter eller en skole og dennes boldbaner. Disse rammer er som udgangspunkt fuldt udnyttede. Ud over de rammer, der er i direkte tilknytning til byfunktionerne, er der udlæg til større fritidsanlæg flere steder i kommunen, bl.a. til golfbaner ved Maribo og ved den afgrænsede landsby Halsted. Derudover er der rammer til kommunens store og større turismesatsninger, som Lalandia ved Rødbyhavn, Knuthenborg ved Bandholm, Hestehoved Camping ved Nakskov, Søllestedgård ved Søllested og øen Vejrø nord for Lolland. Som det ses af kort 4 og tabel 4.1 ligger kun en forholdsvis mindre del af kommunens rammer, herunder også ledige rammer, for offentlige og rekreative formål inden for områder med grundvandssikring. Det er i hovedbyen Maribo, centerbyen Horslunde, delvist i centerbyen Holeby og i den afgrænsede landsby Vesterborg, som er omfattet af OSD og indvindingsområde. Mens en mindre del af arealerne i Maribo og i den afgrænsede landsby Stokkemarke er områderne omfattet af NFI. Kpt 24

25 Kort 8 Offentlige- og rekreativeområder og grundvandsbeskyttelse. Kpt 25

26 Tekniske anlæg Rammer for områder til solcelleanlæg, vindmøller, biogasanlæg, havne o.lign. Samlede udlæg 2015 Uudnyttede udlæg Udlæg i OSD og Indvindingsoplande Uudlæg i NFI Tekniske 2265 ha - ha 495,6 ha 18,32 ha rammer Tabel 5.1 Opgørelse over udlæg til tekniske anlæg i Lolland Kommune Størstedelen af rammerne til tekniske anlæg i Lolland Kommune er vindmøllerammer. Kommunen satser på grøn og vedvarende energi, og der er derfor udlagt en del vindmøllerammer i det åbne land for at imødekomme dette. Da arealerne er tiltænkt vindmøller, er de placeret og har fået et omfang i forhold til afstanden til f.eks. omkringliggende boliger, for på den måde at være til mindst mulig gene for borgere i området. Som det ses af kort 9 (s. 27) er den største koncentration af tekniske rammer i den sydlige del af Lolland, og ligger uden for OSD, indvindingsopland og NFI områder. En stor del af dette områder er indvundet havbund, og har derfor ikke den samme koncentration af beboelse, og kan derfor rumme flere/større vindmøllerammer uden gene for omkringboende. Rammerne har et stort arealomfang, dette afspejler ikke den faktiske arealmæssige udnyttelse. Tabel 5.1 viser derfor heller ikke arealet for uudnyttede udlæg, da det vil give et forkert billede. Et af kommunens rammeudlæg er f.eks. på 417 ha og kan ifølge lokalplanen rumme 11 møller. Med vejanlæg er det i alt ca. 1,9 ha faktisk anvendt areal, da rammeudlægget tager hensyn til afstande til naboer, mens det faktiske anvendte areal er forsvindende lille. Selvom der ligger store rammer til tekniske anlæg (vindmøllerammer) i det åbne land inden for OSD, indvindingsopland og NFI områder, er det et minimalt areal, der optages til egentligt byggeri. Nedsivningen til grundvandet vurderes derfor ikke til at blive mindsket i forbindelse med udnyttelsen af disse rammer. Kpt 26

27 Kort 9 Rammer til tekniske anlæg og grundvandsbeskyttelse. Kpt 27

28 Konklusion Som det fremgår af ovenstående gennemgang er ca 1/3 af Lolland Kommunes areal omfattet af OSD og/eller indvindingsopland, og for en mindre dels vedkommende også af NFI. Dette areal omfatter også den ene af kommunens to hovedbyer, Maribo og udviklingscenteret Holeby, som begge er knudepunkter i kommunen i forhold til den nationale og internationale infrastruktur (Motorvej og hovedveje). Da hele Maribo er omfattet af OSD og indvindingsoplande, vil det ikke være muligt at placere et nyt erhvervsområde eller boligområde i tilknytning til Maribo uden for OSD og indvindingsoplande. Det er dog kun to mindre dele af Maribo, der er omfattet af NFI. Af de to områder er det ene midt i byen og er så godt som fuldt planlagt og udnyttet. Det andet område er samtidig omfattet af naturbeskyttelse, herunder Natura NFI områderne omkring Maribo er derfor ikke direkte i spil i forhold til fremtidige udviklingsområder. Maribo er en af kommunens hovedbyer, hvor der satses på både erhvervs- og boligudvikling. Byens beliggenhed midt på Lolland og krydset mellem motorvejen og Hovedvej 9 gør den attraktiv for mange erhvervsdrivende. Maribos historie med klosteret og Knuthenborg og dens naturligt smukke beliggenhed mellem de to søer, gør samtidig byen til en attraktiv turisme- og boligby, og er den eneste by i Lolland Kommune, der ikke har et mærkbart fald i indbyggertal. Holeby, der er en af kommunens tre udviklingscentre, er kun delvist omfattet af OSD og indvindingsopland. I forbindelse med Holeby, der historisk set er en erhvervsby med f.eks. MAN Diesel, satses stadig hovedsageligt på erhvervsudvikling. Det vil derfor være naturligt, at denne udvikling, som det er påbegyndt, sker mod vest/motorvejen og mod syd, og dermed udenfor OSD området. Ud over de to nævnte byer ligger der, på grund af Lollands gode landbrugs jord, historisk set mange andre byer, landsbyer og bebyggelser inden for kommunens OSD og indvindingsoplande. Her er flere rammelagte områder til forskellige formål, men som det ses af ovenstående gennemgang af erhvervs- og boligområder er langt størstedelen af disse udnyttede, bebyggede arealer. Den videre udvikling i disse områder vil ske i henhold til kommunens bystruktur, inden for eksisterende rammer, både i forhold til boliger og erhverv. Omkring den afgrænsede landsby Stokkemarke er der et større NFI område. I Stokkemarke ligger samtidig et mindre uudnyttet erhvervsareal, som ligger ud til Rute 9 og kan dermed have en attraktiv placering for lokale håndværkere. Generelt vil den endelige udvikling af uudnyttede arealer inden for OSD/indvindingsoplande/ NFI ske efter tilladelseslisten, opmærksomhedslisten og forbudslisten alt efter det konkrete projekt og placeringen af dette, i henhold til retningslinje 40 for lokaliseringen og indretningen af konkrete virksomheder og anlæg og de i bilag 1 til vandplanernes retningslinje 40 oplistede anvendelses- og virksomhedstyper. Uden for de grundvandsbeskyttede områder ligger kommunens anden hovedby, Nakskov, som ligeledes satses på som erhvervs- og boligby. Nakskovs store infrastrukturelle force er den aktive erhvervshavn og den tætte tilknytning til rute 9 mellem Tårs Færgehavn og motorvejen. Til trods for at det er kommunens største by, har Nakskov et faldende indbyggertal. På samme måde som Maribo er Nakskov omgivet af beskyttet natur i kraft af Nakskov Fjord og Indrefjorden. Samtidig ligger Nakskov inden for 3 km til kysten og dermed også omkranset af kystnærhedszone, som medfører bestemmelser i forhold til den fysiske udvikling af byen. Uden for de grundvandsbeskyttede områder ligger desuden udviklingscenteret Rødbyhavn, som i lighed med Nakskov har en aktiv og attraktiv erhvervshavn. Men som ligeledes ligger inden for 3 km til kysten og dermed også omkranset af kystnærhedszone, som medfører bestemmelser i forhold til den fysiske udvikling af byen. En stor del af arealerne i og omkring Rødbyhavn er på grund af etableringen af Femern Forbindelsen delvist fastlåst i deres anvendelse, og udviklingen af andre dele af byen er delvist afventende i forhold til de fremtidige forhold for bl.a. forlandet, der etableres ude foran den eksisterende kyst af overskudsjord fra Fe- Kpt 28

29 mern byggeriet. Rødbyhavn er udover at være Femern-arbejdsplads også hjemby for en af kommunens største turistattraktioner Lalandia. I tilknytning til udviklingscentrene, Holeby og Rødbyhavn ligger den gamle købstad Rødby, som ikke har de store klassiske erhvervsområder, og som derfor er tilsigtet som boligby i tilknytning til de to andre udviklingscentre. Uden for de grundvandsbeskyttede områder ligger desuden de to centerbyer Søllested og Dannemare, samt en del andre afgrænsede landsbyer. Disse byer har på linje med de mindre byer inden for de grundvandsbeskyttede områder, flere rammelagte områder til forskellige formål, som for langt størstedelen er udnyttede, bebyggede arealer. Den videre udvikling i disse områder vil ske i henhold til kommunens bystruktur, inden for eksisterende rammer, både i forhold til boliger og erhverv. Lollands geografi og infrastruktur giver et sammenfald mellem flere af kommunens udviklingsområder og de områder, der er omfattet af forskellige grundvandsbeskyttelser. Den fremtidige udvikling i disse områder bør derfor tage hensyn til grundvandet i forbindelse med en fremtidig planlægning og virkeliggørelse af eksisterende planlægning. Kpt 29

30 Vurdering af placering af nyt erhvervsområde ved Rødbyvej I det nedenstående sammenlignes det nyudlagte rammeområde ved Rødbyvej med de eksisterende transporttunge erhvervsudlæg i kommunen. Dette er ikke fordi rammeområdet ved Rødbyvej er et transporttungt erhvervsudlæg i planlægningsmæssig forstand, men da der her er tale om et erhvervsområde, der skal kunne klare tunge kørsler bl.a. med blokvogne og lignende større, pladskrævende køretøjer. Arealet er derfor vurderet til at være placerings- og trafiksikkerhedsmæssigt mere sammenligneligt med et transporttungt erhvervsområde (kategori D), end et klassisk erhvervsområde (kategori C). Udlægget af et erhvervsområde ved Rødbyvej i Maribo, som tiltænkes erhverv med transportbehov og kørsel med tunge vogne bl.a. blokvogne, sker på baggrund af en helhedsvurdering i forhold til bymønster, udviklingsmuligheder, øvrige byformål, transportbehov, landskab, rekreative interesser, turisme, natur og miljø, herunder OSD, indvindingsoplande, energiforbrug og miljøbelastning. Lokaliseringen af erhvervsområdet ved Rødbyvej i Maribo vurderes som værende i overensstemmelse med det statslige mål, om at sikre eksisterende erhverv i byzonen gode udviklingsmuligheder. Det vurderes, at placeringen af et erhvervsområde som dette, der skal kunne rumme tunge kørsler bl.a. med blokvogne og lignende større, pladskrævende køretøjer ved Maribo, vil være med til at sikre væksten i kommunen både økonomisk, erhvervs- og befolkningsmæssigt. Det der er afgørende for udvidelsen af erhvervsarealet ved Rødbyvej i Maribo er dets centrale placering på Lolland og placeringen ud til en stor hovedindfaldsvej til byen i tilknytning til et allerede fuldt udbygget erhvervsareal. Maribos centrale placering på Lolland giver erhvervene i området et stort opland, med lige lang afstand til alle kunder på både Lolland og Falster. I modsætning til Afkørsel 48, der især henvender sig til de meget transporttunge erhverv med stor motorvejsafhængighed, henvender arealerne ved Rødbyvej sig til de interne erhverv i kommunen og nabokommunen. Placeringen af erhvervsområdet ved Maribo, vil endvidere understøtte Maribo som hovedby, og sikre, at der vil kunne tilbydes erhvervsområder til alle erhvervskategorier. Dermed vil placeringen understøtte erhvervsudviklingen i et af Danmarks trængte yderområder, og samtidig give mulighed for at udnytte de muligheder den faste forbindelse over Femern Bælt giver. Da hele Maribo er omfattet af OSD og indvindingsoplande, vil det ikke være muligt at placere et nyt erhvervsområde i tilknytning til Maribo uden for OSD og indvindingsoplande. Som det fremgår af tabel 6, er der i Lolland Kommune 119,8 ha uudnyttede erhvervsudlæg inden for OSD og indvindingsoplande, hvoraf de 35,1 ha er transporttunge erhvervsområder, der er lokaliseret ved Holeby og ved Maribo. Uudnyttede erhvervsudlæg i OSD Heraf kategori D Transporttunge og Indvindingsoplande erhvervsområder Maribo 69,1 ha 21,7 ha Holeby 49,9 ha 13,4 ha Øvrige byer 0,8 ha 0 ha I alt 119,8 ha 35,1 ha Tabel 6 Uudnyttede udlæg i OSD og indvindingsoplande. De transporttunge erhvervsområder, der er udlagt i Maribo i dag, er ved Afkørsel 48. Disse arealer kan dog ikke tages i brug før Vejdirektoratet har etableret trafikanlæggene, som muliggør adgangen hertil. Det vil sige, at arealerne ved Rødbyvej frem til det sker, er de eneste, som trafiksikkerhedsmæssigt kan tage erhverv med kørsel med store tunge vogne i Maribo. Placeringen ved Rødbyvej understøttes af, at området landskabeligt set afgrænses af det eksisterende erhvervsområde Kidnakken mod syd, mod øst af Skovnæs Kartoffelcentral, mod nord af læhegn langs jernbanestien mellem Maribo og Rødbyhavn, og mod vest af Maribo By. Dette sikrer, at området ikke ændrer sig synligt i forhold til det det åbne land, samtidig med, at det Kpt 30