BILLUND Fra år 1454 til år 1800

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BILLUND Fra år 1454 til år 1800"

Transkript

1 BILLUND Fra år 1454 til år 1800 Indholdsfortegnelse. side Indledning. 3 Litteratur og kildemateriale.. 4 De første sikre efterretninger 5 Anna Gjordsdatter Billund.. 6 Billund i 1600-tallet.. 8 Billund som landsbysamfund 12 Hvad fæstebrevene kan fortælle 15 Skifterne som social- og familieskildring. 17 Udskiftingen og udflytningen 18 De nye tider.. 21 Slutning. 22 Kortskitse.. 24 Kort (fotokopi).. 25 Noter.. 26 Litteraturliste.. 29 Diverse bilag... Side 3. Indledning: Efter at have tilbragt 24 år i Billund, føler jeg mig næsten som indfødt. Det er nok en af grundene til, at jeg mener, at det nu er på tide at finde sine rødder, en anden grund er simpel nysgerrighed, eller er det måske nostalgi? Jeg har altid anset byen for at være af meget ny oprindelse, men måtte ændre opfattelse, da man i forbindelse med byggemodning i den sydlige udkant af Billund Mark, fandt gamle bopladser fra Vikinge-tiden (a). Det perspektiv, at der har levet mennesker her i årtusinder, var noget helt nyt for mig. Der må da være skrevne kilder, der kan fortælle om disse mennesker, men hvor langt kan det lade sig gøre at komme tilbage? Tanken er nærliggende, emnet former sig. Billunds fortid.

2 Det blev til en vandretur fra 1400 tallet frem til udskiftningen omkring 1800 tallet, hvor det har været muligt at finde kildemateriale, der kan dokumentere Billund og dens beboere. Denne vandretur har ikke været uden problemer, for kilderne har i visse tidsperioder været meget sparsomme, til andre tider ikke rigtig til at stole på. I det følgende vil jeg gøre rede for mine undersøgelser og de resultater, jeg er kommet frem til, og håber, at dette stykke arbejde kan komme til at glæde mange der har rødder tilbage i Billunds fortid, og/eller har interesse i at kende til byens fortid. Side 4. Litteratur og kildemateriale. Endnu er denne tidsperiode af Billunds historie ikke rigtig behandlet i litteraturen. Oluf Nielsen fortæller i Historiske efterretninger om Slaugs Herred fra 1978, nogle enkelte legender herfra, fra tiden omkring Svenskekrigen i midten af 1600-tallet. Andre ting er behandlet af Møller i Historiske oplysninger om Slaugs herred fra Oplysningerne hos begge forfattere har kun øget nysgerrigheden, da omtalen efterlader stor usikkerhed. Det væsentlige kildemateriale er derefter det, der har været muligt at finde på Lokalhistorisk arkiv i Billund, på Landsarkivet i Viborg og blandt de gamle håndskrifter, der er gengivet i forskelligt trykt materiale. I de første 3 århundreder er materialet meget sparsomt, og det der er, centrerer sig om enkelte personer. Derfor er bl.a. kapitlet omkring Anna Gjords så udførligt. Væsentlige dele af sidste halvdel af rapporten bygger på de utrykte kilder, (gamle håndskrifter af forskellig art) og det er lykkedes mig ved at sammenholde fæstebreve, skifter, jordebøger, indberetninger m.m. at sætte beboernavne på de fleste af gårdene i 1700-tallet. Endvidere har jeg ved at sammenholde fæstebreve, skifter og skøder prøvet at danne et billede af den sociale situation i landsbyen, og dermed gøre disse mennesker mere levende for læseren. I stoffet vil henvisninger til trykt materiale være angivet med tal i parentes, som svarer til samme tal i litteraturhenvisningen, og henvisninger til utrykte kilder er

3 angivet med et bogstav. Lister med litteratur og kildemateriale findes på de bagerste sider. Side 5. De første sikre efterretninger. I historietimerne lærer vi om de store træk i Danmarkshistorien og Verdenshistorien, men på det tidspunkt sætter man nok ikke disse træk i forbindelse med, hvad der er sket i det lokale samfund; dog viser det sig, så snart man kommer mere i detaljer, at alt på en eller anden måde griber ind i hinanden. Vi er alle sammen en lille brik i den store historie. Billunds historie er også tæt forbundet med Danmarks historie på godt og ondt, og selv om Billund er et sted langt ude på heden, så har stedet flere gange været alvorligt plaget af historiens begivenheder. De ældste informationer i dokumenter, hvor Billund er nævnt, er fra ca I Trap Danmark 5. udgave står der, at Billund første gang nævnes i år 1454 i en afskrift af et dokument som Byllundt, og det pointeres, at man ikke er sikker på årstallet. Desværre er det ikke nævnt, hvad det er for et dokument, der er tale om, så chancen for at finde det, for at få set nærmere på sammenhængen, er minimal. Det første helt sikre dokument, jeg har fundet, er fra år Det er et Tingsvidene fra 16. november, hvor en sag om markskel mellem Silkeborg mark Hinnum og Ankelbo vest for Billund har været behandlet på Tyrril herredsting. Tingsvidnet er en nøje beskrivelse af skelmarkeringen, hvor man har brugt åer, søer, høje, diger, sten og hvad der ellers har været i landskabet, som markeringspunkter. I teksten er Billund nævnt således: som the satte i then østre ende oc then sønder wden om Bastelund i mellom Billund mark oc Bastelund mark oc sa sønder oc wester ther neden om kryngh Bastelund oc sa ræth sænder ther fra tiil thet korss, som stander i mellem Billund oc Anckelbo, i thesse forscrefne steder ther swore the retth marke (skiel) om kryngh kronens mark Anckelbo meth theres sanemends edhe. (1) I teksten er der omtalt en mængde høje, som er brugt til mærkesteder, det drejer sig sikkert om gravhøje, da der er registreret en mængde gravhøje i området (2), et levn fra endnu ældre tid, nemlig Yngre Stenalder.

4 Det kors, der er omtalt mellem Billund og Ankelbo, har det ikke været mig muligt at finde mere om. Efter beskrivelsen ser det dog ud som om, det har stået i nærheden af åen. Det tyder på, at de har gået rundt og sat markeringerne de steder, hvor der har været specielle punkter i landskabet. De er begyndt et sted ved åen omkring den nuværende Grene kirke og er så formentlig igen sluttet ve åen, men nærmere Billund. På det sted er der på det første kort et korslignende tegn, som dog kan være en speciel signatur, men som der bare ikke er givet nogen forklaring på. Allerede nu er der to stavemåder af bynavnet, og så melder tanken sig hvad betyder navnet. Der er mange bud, men stednavneforskningen skriver, at navnet formentlig betyder Den lille skov med bier. (3) I år 1552 bliver Slaugs herred, hvortil Billund kommer til at høre, oprettet ved kongelig brev med den begrundelse, at beboerne i de vestlige sogne havde for langt til deres herredsting. Det nye herred hører under Koldinghus Len, indtil det den 20. maj 1584 henlagdes til Bygholm, for den 31. august 1593 igen at komme under Koldinghus og i år 1792 under Ribe Amt. Tingstedet har formentlig været ved gården Slav, deraf navnet. (4). Anna Gjordsdatter i Billund. I flere beskrivelser af Billund står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600 (18). Billund har formentlig hørt under Engelsholm siden omkring Grevefejdens afslutning i år 1535, hvor kronen fradømte bønderne liv og gods. Om det er sket for bønderne i Billund, har vi ingen klare beskrivelser om, men lige omkring byen er der beskrevet meget krongods fremover, så mulighederne foreligger. Atr Billund så er kommet under Engelsholm, kan være sket gennem handel eller skifte mellem Kronen og Adelen. (4) I 1574 gives der brev til Hans Sørensen i Billund angående syn på Fru Anna Erik Langes (Anna Gjords) gård i Urup.(b). Hvilken position denne Hans Sørensen har haft, siden han blander sig i dette syn, ved jeg ikke. Af brevet fremgår det, at han på Slaugs herredsting protesterede mod resultatet af det foretagne syn og kræver 8 vidner på, at gården ikke er i den stand, der er foregivet. Hvad begrundelsen for sagen er vides ikke, da der desangående ikke findes andre dokumenter bevarede. Helt givet er det, at der på den tid har ligget mindst en gård her, og at den har haft en eller anden tilknytning til Engelsholm. Det syn, der skulle foretages på gården i Urup, er nok i forbindelse med hendes andet ægteskab med Albert Galskyt. Hendes første mand, Erik Lange til Engelsholm, døde i 1572, hvorefter hun gifter sig med Albert Galskyt, der døde i Men allerede i

5 1590 bygger hun en gård, formentlig i Billund, ved sin søn, Erik Lange den yngres hjælp. Han får 5. oktober 1591 en irettesættelse, idet regeringsrådet udsteder et meget strengt brev til Erik Lange angående usædvanlig Ægt og Arbejde, som han havde pålagt Slaugs herreds bønder i anledning af, at hans moder Anna Gjordsdatter lader bygge ther wdj Egnen. (18). Hvorfor hun bygger gården her, skrives der ikke noget om. Hun havde en mængde gods rundt omkring, som hun kunne tage ophold på, da der var gårde både fra hendes første og sidste ægteskab. Envidere levede hendes sidste mand endnu, da gården her i Billund blev bygget. (Under min søgen i diverse jordebøger, traf jeg på navnet Billund i en anden sammenhæng. Billundgård og Billund boel, der ligger i Ringgive sogn, Nørvang herred, og tanken, kunne det være den gård hun havde bygget, var nærliggende, men det må afvises, da det var bønderne i Slaugs herred, der blev påbudt at hjælpe. Erik Lange var på dette tidspunkt kongelig leensmand i Bygholm leen, hvorunder Slaugs herred hørte indtil 31. august 1593) (18). Om Fru Anna er flyttet til Billund straks gården er bygget, eller først efter Albert Galskyts død, vides ikke. I Kongelig tingsvidne fra 26. juli 1595 nævnes hun i forbindelse med en sag, hvor Vorbasse-præsten Søfren Grumssen af Kongen får stadfæstet dommen af 4. april 1594 og 4. april 1595, hvor han af Ribe Kapittel er fradømt kjole og embede. (8). Denne præst har også været præst i Grene sogn. Som dengang hørte under Vorbasse. Har Anna Gjordsdatter boet i Billund, har han været hendes præst. En anden nærliggende tanke er, at hun har ejet kirken ig derfor har haft patronatsret til den. Om hun har anklaget præsten, eller har vidnet mod ham er det ikke múligt at tolke ud af disse sagsagter, da hun kun omtales i en enkelt sætning:.megit mindre den for ne beskeden, som fru Anna Giords hafver skrifteligen gjort med hannem. (8). Har hun boet her, eller har hun ejet kirken? Hun har formentlig haft et vist opsyn med den, og derefter skrevet til ham og foreholdt ham de ting, hun ikke har kunnet acceptere. Har hun boet her, vil det betyde, at hun har boet her før 4. april 1594, hvor den første dom afsiges. Har hun ejet kirken, er det ikke givet, at hun har boet her, men f.eks. på Engelsholm eller en af hendes andre gårde. Den 11. juni 1596 skrives hun til Byllund (9) i forbindelse med salg af noget af A. Galskyts gods. På det tidspunkt er det altså sikkert, at hun har boet her.

6 I år 1600 nævnes hun flere gange i svigersønnen Knud Brahes skrivekalender. I januar låner han hende 100 daler og i samme måned nævnes hun blandt dem: som holder Heste for mig. (5). I efterskriften fra marts, opremser han, det han skal yde Anna Gjords årligt, så det kan se ud som om, det er en form for aftægtsgård, man har bygget til hende her. Hvoe gården har ligget bestemt, er det ikke muligt at fastlægge, men at hun har boet her i en 5-7 år, er nok rigtigt. Var det aftægt, så blev hun dog ikke boende resten af sin tid her, for i maj 1604 skrives hun til Byggeberg, som ligger i Hjels sogn.(10). En farverig dame, med tilknytning til Billund by s historie. Side 8. Billund i 1600 tallet. Samtidig med Fru Anna Gjords optræden her i Billund, kender vi endnu en af byens beboere. Oplysningerne stammer også fra Knud Brahes skrivekalender, hvor han i efterskriften til august, skriver om en Jens Ebssen i Billund, som skal betale 3 daler i bøde, for at have slået en dreng. Det ser ud som om disse 3 daler, som skulle betales til Kongen, i stedet er blevet givet til drengen. Grunden til at Knud Brahe er indblandet i sagen, er, at han i svogerens fravær, førte et vist tilsyn med Bygholm leen, hvorunder Billund jo hørte.(6). Derefter er der et hul i rækken af oplysninger på et par årtier. Billund hører formentlig under Engelsholm, er strøgods, men hvor mange gårde her har været på det tidspunkt, er der ingen rigtige oplysninger om, og heller ikke, hvem der har boet på stedet. I midten af 1600-tallet er det Preben Brahe, der ejer Engelsholm, og på det tidspunkt, er det helt givet, at Billund hører under Engelsholm, for da sælger han halvdelen, den 24. januar På dette tidspunkt skriver Preben Brahe sig til Thanderup, Snejbjerg sogn og der står bl.a. følgende i dokumentet: han gav da Brev til Knud Galt og hans Frue Birgitte Juel på 2200 Rigsdaler. (19). Af senere dokumenter kan vi se, at han beholdte den anden halvdel af jorden under Engelsholm. (e). Under krigen, i midten af 1600-tallet, blev egnen slemt hærget af de krigsførende parter, bønderne blev pålagt at have soldater indkvarteret og desforuden skulle de betale ekstra i form af både korn, kvæg og penge samt andre ting, soldaterne kunne bruge. Det var dog ikke nok, soldaterne plyndrede og røvede og forulempede

7 bønderne, deres familier og tjenestefolk. Endvidere afløste den ene hærstyrke den anden, og alle opførte sig utåleligt. På det felt var der ingen forskel på ven og fjende. (11). Ifølge med hærstyrkerne kom der epedimier af bl.a. pest, som i 1659, Skæbneåret, som det senere benævnes, forøgede dødeligheden så kraftigt, at der i disse egne af Jylland ikke var halvdelen af befolkningen tilbage. (11). Af matrikkeloptegnelserne fra 1662, fremgår det, at 65% af gårdene i Grene sogn var øde. Det gik selvfølgelig også hårdt ud over Billund, og her fremgår det af Jordebogen fra 1662, at den del der hører under Engelsholm ligger øde. (e). Om de mennesker der boede her i den tid vides, at der i 1636 boede en kvinde på en af gårdene, der hed Kierstien Jensgrøen. Hun nævnes i en sag, angående betaling af noget brunt klæde, som afgøres ved Viboeg Landsting. Hendes familieforhold fremgår ikke af notaterne, så, om det er en gift kone eller en ung pige, der er tale om, er der ikke muligt at få klarlagt, da hun ikke nævnes senere eller i anden sammenhæng. (d). Samme år er en anden sag til behandling ved Viborg Landsting. Det er en hestehandel, som Jørgen Pedersen i Billund er indblandet i. (d) Denne person møder vi senere. Han er da herredsfoged. I 1651 refereres det, at der da er 3 gårde på stedet, men det har jeg ikke kunnet få bekræftet, selvom en senere matrikel indberetning kunne tyde på, at det er rigtigt.(f). I 1654 er igen en af byens beboere indblandet i en sag ved Landstinget. Denne mand er Torkil Palisen, som har købt en stud, der allerede er solgt til en anden. (d). Som slutning på krigen, kom der i 1660, dansk indkvartering og derom hedder det: Ritmester Grans til Lykstad under Øverste Gyldenløve hans Ryttede, den Tid de stod mellem Vejle og Kolding, og da med Gevalt fraplyndrede Jørgen Pedersen i Billund 10 nød, Øksne og Kør og ynkelig slog og tribulerede ham og hans Hustru, Børn og Folk, så ingen af Landets Fjender var slemmere, hvoraf forskrevet er, han fik 2 Øksne igen i Kolding, som er med Husfogedens Seddel at bevise, nok udi Vejle ved borgmester Hans Svanes Hjælp bekom han en Okse igen af forskrevne Fæ. 26. oktober (g) (17). Det er denne Jørgen Pedersen, der senere bliver herredsfoged, om han allerede her er foged, så dette er årsagen til, at han er i stand til at få noget af sit tabte kvæg tilbage, har jeg ikke kunnet få bekræftet. Første gang jeg træffer ham benævnt som herredsfoged, er i 1663, hvor han fører flere sager ved Viborg Landsting.(d).

8 I matriklen fra 1668 er der registreret 2 matrikler her. Den ene ejet af Birgitte Juel og her er formentlig kun tale om én gård, beboet af Jørgen Pedersen, herredsfogeden. Den anden ejes af Engelsholm og beboes af Christen Nielsen og Gregers Madsen. Det kan udmærket være to gårde, så der også i 1668 har været tre gårde. I skattelisten for hedder det: Billund Gjord Galt, 1 grend 1 pige, Hafuer tilhuse 1 Quinde. I skattelisten for : Billund, velb. Gjord Galt til Viumgaard holder 2 Tjenestefolk paa denne gaard. Det tyder på, at denne adelsmand en tid har boet på sin gård her i Billund. Ved at se lidt nærmere på denne Gjord Galt, viser det sig, at det faktisk ikke gik så godt for ham, (12), således var besætningen på Viumgaard 1677 kun 4 heste, 18 stude og 2 Køer. I 1671 var gården forpagtet ud til Niels Kjærgård og 1678 til løjtnant Jonas Copperman, men i det mindste ikke i I dette år bliver den halve del af marken drevet ved gårdens egen Pløjning og den anden del af Bønderne. Gjord Galt dør o Der er formentlig tale om den gård Jørgen Pedersen har beboet, da han ikke nævnes efter 1669, og i matriklen fra 1668 fremgår det at Gjord Galt og hans moder kun ejer en gård og den dertil hørende jord. I 1680 bebos den ene gård, ejet af Gjord Galt, af Sorrig Christensen, og selvom intet er nævnt derom, må vi gå ud fra, at han har været fæster. Den anden gård, som ejes af Preben Brahe til Engelsholm, benævnes som øde. Det var et problem for ejerne, at holde deres fæstegårde beboet. Mange var døde af de smitsomme epidemier, og da der ydermere ikke var noget, der hed Stavnsbånd, forlod folk bare gårdene. Efter Grevefejden ejede de faktisk kun kivet, da deres ret til gods var frataget dem af Kongen og Adelen. I 1684 dør Gjord Galt og hans søn Knud Galt overtager alt godset. Det ser ud til, at han indenfor de næste par år, afhænder sit gods i Billund til Preben Brahe, Engelsholm, for i 1688 tilskrives Preben Brahe som ejer af begge matrikler med henholdsvis Gregers Christensen og Søren Christensen som beboere. (i). I 1688 foretages en ny opmåling af jorden og det fremgår af denne opmåling, at den gård, der skulle være beboet af Gregers Christensen, er øde (j). Hvor mange gårde, der nu er tilbage, er noget uklart, men det kunne se ud som om, den tredje gård er væk. Formentlig er den forfaldet og derfor slettet af regnskabet. Igen er der nu et hul i kilderne på nogle årtier, og først i 1700-tallets midte er der holdepunkter, der kan føre historien videre.

9 Side 12. Billund som landsbysamfund. Vi er nu fremme ved Holbergtiden, og har gennem hans komedier fået en dyster beskrivelse af datidens bonde og hans lidet misundelsesværdige kår. Men billedet er fortegnet. Bondens kår var nok ikke misundelsesværdige på grund af stavnsbåndet, hoveri og anden ufrivillig bundenhed, men så slemt som Holberg stiller det op, er ikke generelt. Selvom vi ikke direkte har beskrivelser af bonden og hans dagligdag fra den tid, har vi dog bevaret flere dokumenter, der fortæller os, at bonden udmærket kendte sine rettigheder og muligheder for at få ændret ved ting, der var for uretfærdige. I dette århundrede (det 18.) stiger befolkningstallet over hele landet. Tilflytningen til byerne stiger, men på grund af de restriktioner der er lagt på landbefolkningen, har den ikke de store muligheder for at flytte, og må derfor sætte bo i de områder, hvortil de hører. (13). Disse forhold gælder også i Billund, og det bevirker, at byen i begyndelsen af dette århundrede starter på den udvikling, der ender med en landsby på 8 gårde. Mellem 1688 og 1730 sker der ændringer i ejerforholdet af jorden til Billund. I 1688 ejer Engelsholm al jorden, men da Engelsholms jordebog skrives i 1730 ejer Engelsholm kun det halve. Hvornår den anden halvdel har skiftet ejer, og hvem der har købt den, har jeg ikke kunnet få fastslået. I den periode Engelsholms jordebøger er bevaret, kan beboelsesforholdene på de enkelte gårde nemt følges. (k). Der er også fæstebreve og skifter, hvoraf det fremgår, at der i 1748 bor 8 familier her i byen. Fæstebreve fra Engelsholm er bevaret fra begyndelsen af århundredet, og det første brev til en af beboerne i Billund er fra Disse fæstebreve fortæller ikke kun, hvem der indgås fæste med, men også hvem der har beboet gården før. (1). I skifterne nævnes, foruden de mennesker skiftet direkte omhandler, også andre mennesker, mange gange fra landsbyen, disse er udpeget til bl.a. vurderingsmænd og værger. (m). Ved at sammenholde alle disse oplysninger, er det muligt at følge familierne et godt stykke på vejen. Fra 1750-erne begynder det at knibe med oplysninger. Engelsholms jordebøger er gået tabt mellem 1753 og 1773, hvilket er ret kedeligt, da to af gårdene i den periode

10 bliver selvejere, én i 1769, formentlig den første. Da det ikke er lykkedes mig at finde skødet på den anden, kan den godt være købt fri før. De gårde der hørte under nr. 1, som Engelsholm ejede, er gårdene 1, 2, 3, og 4. De øvrige 5, 6, 7 og 8 hørte under matr. Nr. 2, som er solgt fra. Der har åbenbart ikke været tale om gårde i handlerne, men om matrikler. Det er heller ikke muligt at fastslå, hvad hver gård bestod af, da der ikke er nogen beskrivelse af dem hverken i fæstebreve eller skifter. I fæstebreve benævnes bostederne som gårde, så de har sikkert bestået af flere bygninger, som det senere fremgår af bykortet. Fæstebrevene strækker sig fra 1726 til 1756, hvor det sidste indgås med Hans Madsen, han fik gård nr. 4 i fæste. Disse fæstebreve har været en stor hjælp ved placeringen af beboerne (fæsterne) på de rette gårde, og det er lykkedes at få gård nr. 4 ført tilbage til før 1726 (1). De tre andre gårde under Engelsholm kan føres tilbage til før 1749, 1748 og Der mangler dog et enkelt led omkring 1760ved gård nr. 3 for at få sammenhængen frem. Der mangler oplysninger over en tiårs periode, der bl.a. skulle give et ejerskifte, - eller fæste, men det kan jo også være sådan, at der er blevet til en selvejergård i det tidsrum. Engelsholms skifteprotokol nævner ikke sager fra Billund efter Derefter er skifterne optegnet i Koldinghus amts skifteprotokol, hvilket også må bekræfte, at i slutningen af 1760-erne har Engelsholm afhændet sit sidste strøgods i Billund. Beboerne på de andre fire gårde er noget svære at få styr på, da oplysningerne om dem indskrænker sig til indvalgte vurderingsmænd eller værger i skiftesager behandlet af Engelsholm. Det ser dog ud til at Søren Sørensen har beboet nr. 7 allerede i Fra 1774 og fremover er beboeren, og senere selvejeren en Søren Sørensen, formentlig en søn, men her mangler et skifte eller lignende, til at bekræfte familieforholdene. De andre tre gårde har været beboet i 1748, men på dette tidspunkt har det ikke været muligt at placere beboernes navne på de resterende gårde. I 1775 kommer de første sikre efterretninger om matr. Nr. 2 s ejer. Det er på det tidspunkt Chr. Pedersen Hjortlund i Trøllund. Han udsteder pant i sin gård i Billund, som bebos af Jens Hansen og Jens Iversen, Søren Sørensen og Niels Pedersens Enke. Hartkorn er (j), hvilket svarer til matr. 2 s areal, og beboernavnene svarer også til de navne på gårdenes beboere, som indberettes 7 år senere. I 1789 køber Jens Gregersen nr. 8, men da er ejeren en Knud Pedersen af Frederiksnåde (s). Om denne Knud Pedersen er en af Chr. Pedersens sønner, ved jeg

11 ikke, men gården i Billund blev i 1775 skiftet med børnene i forbindelse med deres moders død, så det er vel sandsynligt. I 1790 låner Søren Sørensen 199 Rdl. (t) mod pant i sin selvejergård i Billund, hvilket må tolkes således, at han på et tidspunkt mellem 1775 og 1790 er blevet selvejer, men her er det heller ikke lykkedes mig at finde skødet, så jeg kan se, hvem han har købt den af. Lånet optages formentlig i forbindelse med, at han flytter sin gård udenfor bysamfundet. Hvorfor han flytter, er der ingen dokumenter, der kan fortælle noget om, for gården var ikke brandforsikret, så der er ingen brandtaxation (p). Der behøver selvfølgelig heller ikke at være brand, det kan også være anden form for ulykke eller almindelig forfald, som har gjort det gamle sted ubeboeligt, og da man andre steder er begyndt at udflytte, har han åbenbart valgt det sted ud, han gerne ville have til sin gård, og er flyttet før myndighederne er kommet og har dikteret. Hvis flytningen ikke har været nødvengig, kan det undre, at han ikke har ventet og så fået del i den hjælp, der blev ydet til udflyttere. Det kan skyldes, at den tidligere gårds beliggenhed ikke berettigede til udflytning, og at dette så har medvirket til, at han har bygget den nye gård før udskiftningen og udflytningen. Vi skal senere se, hvilken betydning, det får for ham. Tidspunktet for hans udflytning er ikke mulig at fastsætte, men da opmålingerne til kortet over byen og dens marker bliver foretaget i 1780 erne (14), bor han stadig i den østlige udkant af byen. Det mest sandsynlige er, at det sket ret kort før år Fra 1783 bliver strømmen af oplysninger mere regelmæssig. Der er årlige indberetninger om agerbrugets tilstand (n), og i 1787 kommer den første folketælling (o). Af disse oplysninger kan læses, at ejeren af nr. 4 Jens Hansen, også har drevet nr. 8, indtil den i 1789 bliver solgt til Jens Gregersen (s), Jens Hansens stedsøn. Denne Jens Hansen, som åbenbart er noget af en foregangsmand, beder i 1791, som den første i landsbyen, om at få sine gårde brandforsikret. Det er et år før udskiftningen. Af denne vurdering kan ses, at han stadig står som ejer af begge gårde, selvom stedsønnen har skødet på den ene, da han får dem vurderet sammen. Det fremgår af taxationen, at den ene gård er beregnet til aftægt (p). Ved næste vurdering 1802, kan vi se, at han er blevet boende på gård nr. 4, her er der nu opført et nyt stuehus. Jens Hansen har i 1794 overdraget gården til sin anden stedsøn Niels Gregersen, som har den i fæste, indtil han i 1819 får skøde på den. Først i 1795 bliver de næste to gårde brandforsikret og i 1802 alle. Trods intens søgen, er det ikke lykkedes mig at finde noget konkret, der kan fortælle, hvornår alle disse gårde er blevet bygget, kun er det givet, at det må være i det første par årtier af 1700-tallet.

12 Her ved århundredets slutning når vi frem til en ny epoke i landsbyens historie, nemlig udskiftningen og udflytningen, som medfører store forandringer. Side 15. Hvad fæstebrevene kan fortælle. Selv om teksten i disse fæstebreve har meget til fælles, er der dog ikke to, der er enslydende. Ved at se nærmere på de enkelte breve. Kan vi få et indtryk af fæstebondens liv i 1700-tallet. En fælles ting ved brevene er, at de fortæller, hvem der har haft gården i fæste før, og hvorfor han har sluttet sit fæste. Begrundelsen er enten død, svagelighed eller alderdom. I et enkelt fæstebrev indgår der, hvad der svarer til en aftægtskontrakt. Her beskrives faderen, den gamle fæsters, rettigheder, hvor meget jord han skal beholde og svare skat af resten af sin levetid (L) (3). Samtidig med at fæstebrevene er en kontrakt mellem husbond og fæsteren, skjuler de også noget andet, nemlig en form for social forsorg. Bl.a. indeholder næsten alle brevene den betingelse, at den nye fæster skal gifte sig med enken eller en ugift datter af den forrige fæster. I de tilfælde hvor betingelsen er ægteskab med enken, er der kun gået ca. ½ år fra den forrige fæsters død, til det nye fæstebrev indgås. Der blev også taget specielle hensyn til aftægtsfolk, så de blev sikret hos den nye fæstebonde (L) (5). Det ser næsten ud, som om det er den sociallovgivning, herremanden kunne gøre brug af. I et fæstebrev fra 1726 er der indført et beløb, som fæstebonden skal betale i indfæste. Til gengæld får han træ til 9 fags salshus (stuehus), - et stort hus efter datidens målestok. Han har altså bygget sig et nyt stuehus og måske senere også nye staldbygninger. Det må være på lignende måde, de øvrige gårde er opstået. På denne gård boede hans forældre stadig på aftægt. Hvilket jo nok er den egentlige anledning til det nye stuehus (L) (1). En af de ting, som ikke var særlig populær på den tid, var soldatertjenesten, som stod på i mange år. En måde at slippe for denne upopulære tjeneste på, var at tage en gård i fæste. Her er der et eksempel fra 1740 (1-2), hvor en af gårdene bortfæstes til en landsoldat, og denne får desuden den tidligere fæsters ældste datter til ægte. I dette eksempel føler jeg, at der har været en aftale mellem familien og fæsteren, før fæstebrevet er indgået, så fæstebrevet fremstår som en bekræftelse på dette forhold.

13 Jorden og gårdene i Billund betegnes som strøgods under Engelsholm, men der var langt til Engelsholm, når der skulle gøres hoveriarbejde. Derfor er der i alle fæstebrevene indføjet, at bønderne i stedet for at slå og hente hø i Vejle enge, kunne betale et beløb til herremanden hvert år til en nærmere fastsat dato, og så slippe for hoveriarbejdet. Fra sager i nogle af de omliggende landsbyer ved vi, at de nægtede at gøre hoveriarbejde. Sådanne sager har jeg ikke truffet fra Billund, men fæstebrevenes ordlyd kunne tyde på, at der har været noget lignende her. Det at bønderne har valgt at betale fortæller os også, at disse bønder nok ikke har været så fattige, som man gerne vil gøre dem. I 1756 indføjes en ny sætning, at gården skal holdes i en sådan stand, at den kan stå for at blive synet. (1-6). Det tyder på, at herremanden nu fremover jævnlig har ladet sit fæstegods syne. Der har måske været taget noget let på vedligeholdelse af gårdene nogle steder, så han har måttet stramme kravene i fæstebrevene op. Bønderne her på egnen, har måske ikke haft de bedste betingelser, men fattige og forarmede ser de ikke ud til at være, selvom næste kapitel skal afsløre, at der ikke gik lige godt for alle. Side 17. Skifterne som social- og familieskildringer. Ved at læse skifterne, får man en del oplysninger om både familieforhold og de efterladtes sociale status. I et skifte fra 1748, fremgår det, at den afdøde mand, har været gift før. I det ægteskab har han børn, efter hans død sidder nu hans anden kone tilbage, og skal dele med disse børn. Det viser sig dog, at der kun er 4 Rd. tilbage, når boet er gjort op, og så bestemmes det, at de skal gå til den, der har gården, hvorpå moderne bor på aftægt. (m). Et andet skifte præsenterer os for kun mandlige familiemedlemmer, hvor der står, at de er gift med søstre til afdøde. De er tilstede som værger for henholdsvis enken og børnene. Kvinderne var ikke tilstede ved skiftets behandling. Her får vi en beskrivelse af gården. Der står, at den er brøstfældig og må sættes i stand, hvilket enkens værge lover, at hun vil gøre. Ved boets opgørelse bliver besæningen medregnet i boets værdi, og det bemærkes, at besætningen er ringe, og at der er behov for 2 bæster. Enken og børnene får lov til at blive boende på gården, og i december samme år, fæstes gården til Olle Nielsen mod at han ægter enken. På denne

14 måde ordnede ejeren de sociale problemer, og fik gården i fæste igen, hvilket ville give ham indtægter. (m). På en anden gård kan følgende stykkes sammen. Peder Pedersen er blevet så gammel og svag, at han nu afstår gården. Ejeren fæster den til en landsoldat, der på den måde slipper for soldatertjeneste. Betingelserne for fæstet er, at denne nye fæster gifter sig med Peder Pedersens ældste datter, Mette Pedersedatter. Dette finder sted i 1740, men allerede i 1750 dør den nye fæster Niels Andersen, og da fortæller skiftet os, at det står meget dårligt til med gården, og da boet er gjort op, er der underskud. Niels Andersen har været syg og der er bekostet meget på medicin. Landgildet til ejeren er heller ikke blevet betalt, men enken lover både at sætte gården i stand og betale gælden. Hendes forældre Peder Pedersen og Maren Pedersdatter bor stadig på gården og for at de ikke skal lide nogen nød på deres gamle dage, bliver der indført en aftægtskontrakt i skiftet, med nøje beskrivelse af, hvad de gamle skal have. Dette sker i november 1750, og i marts 1751 skriver Engelsholms ejer fæstebrev med Peder Madsen, hvori betingelserne er, at han skal ægte enken Mette Pedersdatter og underholde hendes forældre, så længe de lever. Han fæster gården til 1768, hvor han køber den af Engelsholms ejer. (m). I nogle skifter kan man opleve hele familieopgør om næsten ingen ting, og afgørelsen af skifterne kan trække ud i meget lang tid, endda flere år i enkelte tilfælde. I noget af skifterne er der nøjagtige beskrivelser af, hvad de ejer og hvad det er værd, hvilket styrker det billede vi så kan danne os af familien og livet på landet på den tid. Disse ting er stykket sammen af oplysninger fra Engelsholms skifteprotokol suppleret med fæsteprotokollens oplysninger. Side 18. Udskiftning og udflytning. Den 15. april 1768 blev Generallandvæsenskollegiet oprettet. Det blev bestemt, at denne instans skulle have indsigt i landvæsenet i amterne, på godserne og i landsbyerne. Samme år blev der også vedtaget, at der skulle ske en systematisk opmåling af landsbyerne. I 1769 blev den første forordning angående landsby-fællesskabets ophævelse udstedt, men det var en meget begrænset virkning den havde, så i 1776 kom endnu en forordning, der bl.a. pålagde bønderne at være hjælpsomme og imødekommende, når en af landsbyens beboere eller lodsejere ønskede jorden udskiftet.

15 For at opmuntre til udflytning, så landsbyerne blev mere åbne, og bønderne kunne få nemmere til deres jorde, lover Kongen økonomisk hjælp til de bønder, der valgte at udflytte. I 1781 kom endnu en forordning om udskiftningen, som fastlagde hensynet til jordens kvalitet, så ingen bonde ved udskiftningen blev forfordelt. Efter den forordning blev udskiftningerne foretaget. (15). I hovedbestemmelserne blev det fastsat, at en lodsejers jord højest måtte ligge på 3 steder, at udgifterne skulle fordeles på alle lodsejere i en landsby. Der behøvede kun at være en lodsejer i en landsby, der ønskede at få udskiftet, så skulle denne foretages. Endvidere var det nøjagtigt fastsat, hvordan udskiftningen skulle foretages: 1: Opmåling af udskiftningsområdet. 2: Udarbejdelse af en foreløbig delingsplan. 3: Bonitering af jorden. 4: Udarbejdelse af den endelige delingsplan. Opmålingen blev foretaget ved bordmåling efter specielle fastsatte regler. Der blev lagt særlig vægt på byens yderskel. På kortet blev jordens bonitet skrevet og kortene blev tegnet i måleforhold 1:4000. De ansvarlige for opmåling og deling var amtmanden og de nedsatte Landvæsenskommissioner med en landinspektør i spidsen. (14). Når vi ser på det lokale område, så startede man i den østlige del af Koldinghus amt i 1780 erne og arbejdede sig så gradvis vest på for i 1792 at nå til Billund. (16). Landvæsens-kommissionsmødet blev afholdt i Vejle den 23. marts Til mødet var indkaldt alle ejere og fæstere af gårdene og det fremgår af dokumenterne, at alle var mødt op, endda en medejer af en af gårdene, som ellers tjente i Holsten. Ved mødet blev det konstateret, at bygningerne (gårdene) lå for tæt sammen og der blev bl.a. forhandlet med nr. 5 og nr. 4 om udflytning. Man enedes om at nr. 5 flyttede af vejen for nr. 4 og begge ejere af nr. 4 skulle yde økonomisk hjælp til udflytteren, nemlig 10 Rd. Nr. 1, 2 og 3 lå også meget tæt sammen, så her blev det nr. 2, der flyttede, og da nr. 5 valgte at flytte mod øst flyttede nr. 2 mod vest. Disse to fik derfor deres jord samlet omkring det sted, hvor de ønskede at bygge deres nye gård.

16 Udflytter nr. 2 ankede over, at hans jord lå på begge sider af åen, og at det ville give ham problemer, da der måtte anlægges en vej gennem engen og over åen. Det fik han ret i, og de øvrige tilbageblivende i byen blev pålagt at hjælpe ham med etableringen, hvorimod han selv fremover måtte foretage vedligeholdelsen. Udflytteren mod øst nr. 5 får også sin lod i en sammenhændende figur omkring det sted, hvor han har valgt at lægge sin gård, i hvilken Vandelvejen går midt igennem. Ankelbovejen går gennem den anden udflytters marker. Ud fra disse veje lægges nu de resterende lodder, som bliver fordelt mellem de tilbageværende 6 gårde i byen. Det fremgår af dokumenterne, at nr. 7 får sin jord samlet i et stykke i lighed med udflytterne, hvorimod nr. 1, 3, 4, 6 og 8 får deres fordelt på 4-5 forskellige steder både øst for udflytter nr. 5 og nord for nr. 7 og 5 og sydvest for disse.. Det fremgår også, at man forhandlede sig tilrette ved dette ene møde, og at de 8 selvejere og fæstere modtog denne nyordning uden yderligere indsigelser. Her ser vi, at nr. 7 drager fordel af at være flyttet før udskiftningen. Der bliver vist ham det samme hensyn, som de to udflyttere. De numre, der er brugt på gårdene, svarer ikke til de senere matr. Nr., som først bliver indført i Af bykortet fremgår det, at disse numre er tildelt gårdene efter deres placering i byen. De senere matr. Nr. tildeles egentlig efter samme system, men da er flere af gårdene flyttet, så derfor bliver matr. Nr. ændret. Side 21. De nye tider. Efter udflytninger og udskiftning starter en ny udviklingsperiode for det lille samfund. By-fællesskabet bliver ophævet, og der bliver plads for det frie initiativ. Den enkelte bonde er nu også blevet selvejer. Kun nogle få er tilbage som fæstere. Selvejerbonden kan se fordelen ved at få mere ud af sin bedrift, og det, at han nu ikke længere er afhængig af de andres deltagelse i planlægningen af arbejdet betyder, at han har muligheder for at prøve noget nyt. Tidligere er omtalt den første vurdering til brandforsikringen. De næste to kom i 1795, hvor nr. 2 vurderes til 210 Rd. og nr. 3 vurderes til 300 Rd. De øvrige bliver første gang vurderet og dermed forsikret i (p).

17 Udviklingen for de 8 gårde fortsætter, for nogen går det frem, og andre tilbage, men først omkring 1845 ser det ud til, at nye gårde og huse bliver påbegyndt på udstykninger fra de gamle gårde. I følge folketællingerne betegnes disse nybyggere som landarbejdere. Det har egentlig undret mig, at jeg ikke undervejs har truffet personer, der blev betegnet som landarbejdere eller håndværkere, da der jo normalt var begge dele tilknyttet landsbysamfundene. På kortet ser det heller ikke ud til at være gadehuse eller lignende, som kunne rumme sådanne familier. Det må derfor stå åbent, hvorvidt der har været disse servicefunktioner tilknyttet landsbysamfundet i Billund. Side 22. Slutning. Når man arbejder med så gammelt stof, bliver der uvægerligt en del huller i kildematerialet, og det viser sig hurtigt, at de intentioner man starter ud med, må revideres, og emnet må indrettes efter, hvad der er givet. Det har også vist sig i dette tilfælde her. Opmålingerne til det første kort, der er tegnet over byen, er lavet i midten af 1780 erne, men først udgivet i 1824, og i den mellemliggende tid har man bare løbende rettet oplysningerne på kortet. Når en gård er flyttet, har man slået et kryds over det gamle bosted og så tegnet den nye gård på det nye sted. Navnene på ejerne er blevet rettet på samme vis, og da man indførte de nye matr. Nr. bliver også de påført. Disse nye matr. nr. trådte først i kraft i 1844, og dette kort skal være udgivet i 1824, men de nye matr. nr. er påført. Om disse numre har været tildelt så tidligt, og man bare har påført dem, eller man er fortsat med at rette på kortet efter udgivelsen, ved jeg ikke, og jeg har heller ikke søgt dokumentation for det. Kortet er en kopi fra matrikel-direktoratet. Hvor præcise de har været med at optegne gårdbygningernes beliggenhed i forhold til verdenshjørnerne, ved jeg heller ikke, men det er ikke alle gårdene, der passer med brandforsikringsoptegnelserne. Her har de måske også bare tegnet til, når der er sket ændringer, og det skaber selvfølgelig en vis usikkerhed. Selv i så officielle dokumenter, som skrifter, har jeg truffet på væsentlige fejl, så usikkerheden er hele tiden til stede. Jeg har været heldig, at Billund har hørt under Engelsholm i en lang årrække, og at der fra den tid er en del dokumenter, men da Engelsholm frasælger halvdelen,

18 formentlig i begyndelsen af 1700-tallet, er det ikke muligt at følge denne halvdel af byen. Af disse grunde har det undervejs været nødvendigt at drage slutniger, som det endnu ikke er muligt at dokumentere. At denne snart 500 år gamle landsby på heden i dag er blevet et sted på Danmarkskortet, som de fleste danskere kender, er en ganske anden historie. Men til slut må det pointeres, at 3 af de oprindelige 8 gårde stadig er en del af bybilledet, og selv om det ikke er de samme bygninger, ligger de dog stadig på de steder, hvor de var omkring år Det drejer sig om udflytter nr. 5 (mart. nr.8) Billund Østergaard ved Koldingvej-krydset, nr. 1 (matr. nr. 2) Papindustrien og nr. 8 (matr. nr.3) Billund Kro. Side 26. Noter. A: Ebj. Museum jour. nr : Nielsen: Oversættelse: Gl. dansk tingsvidne: side 127 som de satte i den østre ende og den søndre neden om Båstlund imellem Billund mark og så sønder og vester der neden omkring Båstlund og så ret sønder der fra til det kors, som står imellem Billund og Ankelbo, i disse beskrevne steder der, svor de ret mark-(skel) omkring kronens mark Ankelbo med deres sandemænds (vidners) ed 2: Møller: Hist. Opl. Slaugs Herred. Side 3 3: DK stednavne lek. Side 18 4: Nielsen Hist. Eft. Og Slaugs Herred. Side Møller Hist. Opl. Slaugs Herred. Side 58 4: Nielsen Hist. Eft. Om Slaugs Herred. Side 5 b: Vib. Landstings breve 18. Møller Hist. Opl. Slaugs Herred. Side 58 c: Ld. Ark. Vib. Jordebøger fra diverse herregårde 18. Møller Hist. Opl. Slaugs Herred. Side 58 8: Secher Kgl. Rettertings domme. B.I. side 44 8: Do. Do side 45 9: Do Do side 77

19 5: K. Brahe Skrivekalender side : Secher Kgl. Rettertings domme side 557 6: Personalhist. Tidsk. Side : Nielsen Slaugs herred (Vib. Landst. Skøde/pante pkt.1660) e: Engelsholms jordebog : Lassen: Skæbneåret side 83 11: Do: Do e: Engelsholms jordebog 1662 d: Vib. Landst. Justitsp d: Do f: Matrikel opg d: Vib. Landst. Justitsp g: Dokum. I Geh.ark 17: Nielsen Slaugs herred. Side 12 d: Vib landst. Justitsp : Jy. Sam. VII side 60 i: Mat. Opg Billund j: Landm. Ptk. Billund 13: Pol. Danmrkshist. Bind9, side 258 k: Engelsh. Jordebog l: Engelsh. Fæsteptk.. m: Engelsh, skifteptk. l. Engelsh. Fæsteptk. j: Landm. Ptk. Billund s. Vib. lands. skøde/pantebr. pkt 4 fol 21 t: Do. pkt.4.fol 331 p: Brandtax. ptk. Billund 14: Mat væsen. side 10. n. Kolding huus amts indberet. og breve. o. Folketæl. Billund s. Vib. landst. skøde/pantebr. ptk 4. fol 21. p. Brandtax. ptk. Billund 1.3. Engelsholms fæsteptk Do Do Do Do m. Engelsh. skifteptk. side 205, 239 og : Skrubbeltrg. Tidsr : Kloch Matrikkelvæsen, side 10 16: Hvidtfeldt: Udsk Kolding huus amt, side 82-93

20 r: Udskift. dokum. Landv. ptk, side p: Brandtax. pkt. Billund Kortskitse: Skitse af gårdenes beliggenhed indtil 1788 Kort, Udskiftningskortet m. rettelser. fotokopi. side 29. Litteraturliste. Trykte kilder: Danmarkshistorien 4. forlag Gyldendal Danmarkshistorien 7 10 forlag Politikken udg. Falbe Hansen, V: Stavnsbåndsløsning og landboreformerne. Forlag selvskabet til udgivelse af kilder til dansk historie, Heise, A Saml t. jysk historie og topografi. V Knud Brahes skrivekalender, side Hvidtfeld, Johan Bidrag til de første udskiftninger i Kolding huus amt. Vejle amts årbog 1931, side Jyske samling VII Kloch, Birthe Matrikelvæsenet. Forlag BYTE Lassen, Aksel Skæbneåret Universitetsforlaget, Møller, John Historiske oplysniner om Slaugs Herred, Nielsen, Oluf Gamle danske tingsvidner, 1882 Nielsen, Oluf Historiske efterretninger om Slaugs Herred, Nielsen, Oluf Slaugs Herred, Personalhistorisk tidsskrift. Dansk historisk håndbogsforlag, Secher, V.A. Samling af Kongens rettertings domme, bind Skrubbeltrang Det danske Landbosamfund Danmarkshistorisk forlag Trap Danmark, 5. udg. Utrykte kilder. Brandtaxationsprotokoller: for Kolding huus amt, Grene sogn , lokal historisk arkiv Billund. Dokumenter i Geh. arkivet. Ladsarkivet i Viborg Engelsholms fæsteprotokol , landsarkivet i Viborg. Engelsholms Jordebog fra , landsarkivet i Viborg

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum Adelen på Give-egnen Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum I de kommende år vil jeg beskæftige mig med et forskningsprojekt om adelen

Læs mere

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013 Slægtsforskning Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013 Slægtsforskning Tirsdag d. 10. sep.: kursus Tirsdag d. 17. sep.: kursus Torsdag d. 19. sep. klubmøde 13-16 Tirsdag d. 24. sep.:

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde:

Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde: Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde: Kasse 1: Materiale År Arkiv Vedrører Ekstra skattemandtal 1627 kasse 1? Duebrødre

Læs mere

Om arvefæste og landboreformer

Om arvefæste og landboreformer 25. marts 2013 Om arvefæste og landboreformer - lidt landbohistorie i Solrøds 5 landsbyer Af Bent Hartvig Petersen Aktualiseret af en aflevering til Solrød Kommunes Lokalarkiv af en større samling dokumenter

Læs mere

2 Overskrift Tekst spalte

2 Overskrift Tekst spalte 2 Overskrift Tekst spalte Når kirkebøgerne mangler Når kirkebøgerne mangler Hvis man er interesseret i at spore bestemte personers familieforhold, kan man komme ud for, at kirkebøgerne ikke går langt

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Viborg Landstings dombog C. Landsting den 8. maj 1619, side 138a ff. Las Nielsen i Bindesbøl contra Mads Nielsen [Skade] i Nærild.

Viborg Landstings dombog C. Landsting den 8. maj 1619, side 138a ff. Las Nielsen i Bindesbøl contra Mads Nielsen [Skade] i Nærild. 162 skøde videre medførte. Derfor udi rette lagde hendes skriftlig forsæt formeldende, at der angives at Peder Munk skal have ladet hende med Rigens æskning forfølge for en sum penge, hvilke er ham afbetalt,

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet.

Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet. 2 Om Østergård i Sejrup Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet. Matr. Nr. 6 Seirup. Østergård Man hører første gang om fæsteren

Læs mere

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Opgavesæt til Gruppe 2: Jens Rasmussen, den gamle træskomager, er netop afgået ved døden efter et langt godt liv som træskomager.

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

03-04-2011 Arkivskabers arkivserier

03-04-2011 Arkivskabers arkivserier Ny Søgning Arkivskaber: Baroniet Lehn Fra Til Officielle navne 1920 Lehn Godsarkiv 1781 1930 Baroniet Lehn Arkivnummer: QB046 Arkivinstitution: Landsarkivet for Fyn, Odense Fra Til Arkivserier 1738 1795

Læs mere

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt.

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Indtastet under KIP-projektet af Ejnar Buhrkal, Vindelevgard 79,. 7830 Vinderup, efter kopi af folketællingen i Vinderup

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Godsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011, dannebrog@dk-yeoman.dk, www.dannebrog.biz

Godsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011, dannebrog@dk-yeoman.dk, www.dannebrog.biz Godsernes betydning for fæstebønderne Side 1 af 5 Godsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011, dannebrog@dk-yeoman.dk, www.dannebrog.biz Indledning En jorddrot er en godsejer, hovedgårdsejer

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Jacob Hanson til Ruugaard og Lyngsbechgaard, hands Kongelige Mayestæts Captain af Infanteriet kiender og hermed for alle vitterliggiøre at have solgt og afhændet, ligesom

Læs mere

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Skøde 5/10 1918 + Niels Egelykke Rasch Anina Johanne Rasch f. 9/2 1880 f. 8/3 1893 d. 3/5 1957 d. 10/5 1981 Skøde 21/6 1962 + Anina Johanne Rasch f. 8/3 1893 d. 10/5 1981

Læs mere

Sådan følger du en mands flytninger i lægdsrullerne

Sådan følger du en mands flytninger i lægdsrullerne Sådan følger du en mands flytninger i lægdsrullerne Alle værnepligtige skulle indberette til lægdsformændene, når de flyttede. Flytninger er noteret i rullerne med krydshenvisninger, som gør det muligt

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Hansen (født Christensen) bliver født i Ommel ved Marstal på Ærø den 9. januar 1843. Hendes forældre er Matros Jens Christensen af Ommel

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

2-6 SPILLERE. FORMÅL MED SPILLET At blive sidste spiller tilbage, efter at alle andre er gået bankerot.

2-6 SPILLERE. FORMÅL MED SPILLET At blive sidste spiller tilbage, efter at alle andre er gået bankerot. Hvis du kender Monopoly og vil spille lidt hurtigere: 1. Start med, at bankøren blander ejendomskortene og giver to til hver spiller. Spillerne betaler med det samme prisen for grundene, de modtager, til

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

Holme rundt i ældre billeder

Holme rundt i ældre billeder Holme rundt i ældre billeder Den midterste af Bakkegårdene Stuehuset til den miderste af Bakkegårdene: Gården brændte i 1920. Den unge pige var i færd med at bage pandekager. Der gik ild i fedtet på panden,

Læs mere

Matr.nr. 11g Middal Årestrupvej 77

Matr.nr. 11g Middal Årestrupvej 77 Ejendom 16. Middalshus Aarestrupvej 124 Ejer: 1885 Skøde til Maren Nielsen Siig fra Hans Pedersen ejendom 21 til ny ejendom 16. 1888 Jens Nielsen, hendes brorsøn. 1901 F.B. Edvard Siig. 1901 Køber parcel

Læs mere

File: C:\Documents and Settings\ebbe\Lokale indstillinger\temporary Internet. Overskriften til hver folketælling vedrører den person, der er søgt.

File: C:\Documents and Settings\ebbe\Lokale indstillinger\temporary Internet. Overskriften til hver folketælling vedrører den person, der er søgt. Overskriften til hver folketælling vedrører den person, der er søgt. CHRISTEN JOHANSEN Husstand: Svendborg, Vindinge, Skellerup, 1834, 17, Skjellerup Bye, En gaard Kildenavn : Hans Hintzesen Alder : 37

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Kvostedgårdens Historie

Kvostedgårdens Historie Kvostedgårdens Historie Tillæg: Om at bygge et hus Kvostedgårdens historie Kvostedgården som den ser ud på Hjerl Hede er næsten 200 år gammel. Den har navn efter den lille by Kvosted mellem Skive og Viborg,

Læs mere

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.:

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: Søstien 4, St Sjørup, 8950 Ørsted Egevang Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) Matrikelnr.: 9a Ejerlav: ST. SJØRUP BY, ESTRUPLUND samt

Læs mere

Lutmann og Alexander Danmark

Lutmann og Alexander Danmark 25. august 2014 Lutmann og Alexander Danmark Vores nyeste barnebarn har mange spændende forfædre, og her vil jeg skrive om et par af dem, som fik det usædvanlige og flotte navn Danmark. Familiesammenhæng

Læs mere

I NDTASTNING AF S KOLEPRO TO K O L L E R.

I NDTASTNING AF S KOLEPRO TO K O L L E R. I NDTASTNING AF S KOLEPRO TO K O L L E R. Version 1.01 17 Feb 2015 For at indtaste kirkebøger hos Danish Family Search skal du have en bruger ID og et kodeord. Hvis du allerede har dette, så gå til kapitel

Læs mere

Register til Gislingegaard Gods' fæsteprotokol

Register til Gislingegaard Gods' fæsteprotokol Side 1 af 6 Register til Gislingegaard Gods' fæsteprotokol Sidetallet refererer til billednumrene på den DVD der findes på lokalarkiverne i Jyderup, Svinninge og Tuse Næs. De lige numre svarer til folienummeret

Læs mere

Resume: Roskilde Kommunes anmodning har følgende ordlyd:

Resume: Roskilde Kommunes anmodning har følgende ordlyd: Resume: Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at der gives forhåndssamtykke til mageskifte/salg af ejendomskomplekser uden offentligt udbud, under henvisning til formålet med salget, hvorfor det findes

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Ord fra - Kirkebøger og folketællinger. 2 Overskrift. Tekst spalte

Ord fra - Kirkebøger og folketællinger. 2 Overskrift. Tekst spalte Ord fra - Kirkebøger og folketællinger 2 Overskrift Tekst spalte Om ord i kirkebøger og folketællinger Mange af de ord, man møder i kirkebøger og folketællinger kan være svære at læse af forskellige grunde.

Læs mere

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Anton Pedersen, sagfører og amatørfotograf Stemningsbilleder med hav og fiskere. På billedet til højre er det fiskere fra Hasle der er på

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012 Opgave 1 Mads og Helle blev gift den 2. december 1997 og fik sammen to børn. Umiddelbart inden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvorefter både det,

Læs mere

Magtens hierarki. Den retslige kommandovej. Retsbetjentarkiver - en guldgrube for slægtsforskere. På opdagelse i retskilder før 1919

Magtens hierarki. Den retslige kommandovej. Retsbetjentarkiver - en guldgrube for slægtsforskere. På opdagelse i retskilder før 1919 På opdagelse i retskilder før 1919 Disposition: 1. Indledning 2. Retssager hvad skal du vide, før du starter? herunder den administrative opbygning og administrationens sagsbehandling og søgemidler 3.

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling

Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling Præste- 1 Mandrup Peder Tuxen 42 gift København Sognepræst gård 2 L.A.A. Tuxen 33 København hans kone 1 3 A.P. Tuxen 11 ugift Tandslet barn 4 A.V.

Læs mere

Stagstrup i»gamle dage«

Stagstrup i»gamle dage« 2006 09/06/11 12:00 Side 139 Stagstrup i»gamle dage«af Morten Hammer Artikelforfatteren er født på gården»aagaard«i Stagstrup sogn, som ligger ca. midt i det gamle Thisted amt i Thy. I forbindelse med,

Læs mere

Seest Vindmølle 1877-1922

Seest Vindmølle 1877-1922 Seest Vindmølle 1877-1922 Resultatet af arkivstudier 2015 Per Thornberg, Duedal, Tandholtvej 5, Seest Forord Da jeg gennem flere år har været opmærksom på, at der ikke findes nedskrevne oplysninger om

Læs mere

Lærervejledning Den digitale skoletjeneste Glud Museum

Lærervejledning Den digitale skoletjeneste Glud Museum Lærervejledning Den digitale skoletjeneste Glud Museum Målgruppe: 6.klasse Fag: Historie (primært) Dansk (sekundært) Undervisningsmateriale: Film og audiofiler til download Materialet omhandler: 1930 Livet

Læs mere

Kjøbecontract. Vilkaar:

Kjøbecontract. Vilkaar: Kjøbekontrakt dateret 11. januar 1866 - 'Oversættelse' Skjøde dateret 23. november 1866 - 'Oversættelse' Se kopi af original købekontrakt dateret 11. januar 1866 Se kopi af originalt skøde dateret 23.

Læs mere

Den ærlige møller. Laues Nielsens forældre. Af Dorte Frandsen

Den ærlige møller. Laues Nielsens forældre. Af Dorte Frandsen Den ærlige møller Af Dorte Frandsen Vi kender vel alle legenden om den hellige Martin af Tours, som gemte sig i gåsestien, da han ikke ville være biskop. Gæssene forrådte hans gemmested med deres skræppen.

Læs mere

FÆRGEGÅRDEN s historie kort fortalt i tekst og billeder udarbejdet af Juelsminde-Klakring Lokalarkiv 26/8 2015

FÆRGEGÅRDEN s historie kort fortalt i tekst og billeder udarbejdet af Juelsminde-Klakring Lokalarkiv 26/8 2015 FÆRGEGÅRDEN s historie kort fortalt i tekst og billeder udarbejdet af Juelsminde-Klakring Lokalarkiv 26/8 2015 Våbenskjold udarbejdet til brug for Juels Minde 1813 I 1813 byggede Niels Juel Reetz (ejer

Læs mere

GITTE CHRISTENSEN OG KATHRINE TOBIASEN Slægtsforskning på nettet

GITTE CHRISTENSEN OG KATHRINE TOBIASEN Slægtsforskning på nettet GITTE CHRISTENSEN OG KATHRINE TOBIASEN Slægtsforskning på nettet INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 7 KAPITEL ET... 9 Kilder og kildekritik I gang med slægtsforskning... 10 Kirkebøger og folketællinger...

Læs mere

Slægten fra Grønninglund i Eskelund i Brørup sogn

Slægten fra Grønninglund i Eskelund i Brørup sogn 3. generation (Børnebørn) 4. Hans Pedersen Smed (Peder Hansen 3, Hans 1 ) blev født den 20 Okt. 1765 i Brørup og døde i 1831 i Brørup i en alder af 66 år. Hans Pedersens faddere ved dåben: Anne Andersdatter

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009.

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. En gang i 1917 startede der en influenzalignende epidemi

Læs mere

U D S K R I F T AF PROTOKOLLEN FOR OVERTAKSATIONSKOMMISSIONEN FOR NORDJYLLAND OG VIBORG

U D S K R I F T AF PROTOKOLLEN FOR OVERTAKSATIONSKOMMISSIONEN FOR NORDJYLLAND OG VIBORG U D S K R I F T AF PROTOKOLLEN FOR OVERTAKSATIONSKOMMISSIONEN FOR NORDJYLLAND OG VIBORG Torsdag den 5. marts 2014 kl. 9.30 samledes overtaksationskommissionen på pendlerpladsen ved Haverslev. Til stede

Læs mere

Da Skyumgårdene blev udflyttet af Paul Stigaard Sørensen, Villerslevvej 17, Villerslev

Da Skyumgårdene blev udflyttet af Paul Stigaard Sørensen, Villerslevvej 17, Villerslev Da Skyumgårdene blev udflyttet af Paul Stigaard Sørensen, Villerslevvej 17, Villerslev Det var skiftedag i Skyum for nu næsten 200 år siden. For udover udskiftningen af jorder og parceller blev i løbet

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Hip, hip,hip Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far.. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Notater: 2 11 For 3 år siden kom far på sygehus med

Læs mere

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen.

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen. 1. Hansen, Jensen og Sørensen er enten læge, advokat eller skolelærer. Skolelæreren, der er enebarn, tjener færrest penge. Sørensen, der er gift Hansen's søster, tjener mere end advokaten. Hvilket arbejde

Læs mere

Da Øster Hornum fik sin børnehave

Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Støvring Kommune blev dannet 1. april 1970, var der kun en børnehave i Støvring, nemlig Doktorvænget, som lå tæt på stationen. I såvel Suldrup som Øster Hornum var

Læs mere

Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort

Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort De ældste matrikelkort og Videnskabernes Selskabs kort kan hjælpe dig med at finde de kunstige vandløb. Udkast til vandområdeplanerne

Læs mere

Hvordan ville det være at dumpe ned i Kvostedgården og blive en del af familien/husholdet for en kort stund?

Hvordan ville det være at dumpe ned i Kvostedgården og blive en del af familien/husholdet for en kort stund? Forløb 2 Story-line på Kvostedgården Dansk Historie Titel : Vær en del af familien/husholdet på Kvostedgården anno 1800 Fag : Dansk Historie Klassetrin : 4. 6. klasse, normalklasser/specialklasser Årstid

Læs mere

Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12.

Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12. Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12.1920 Dette billede er taget i forbindelse med deres guldbryllup

Læs mere

FT 1834: (både Peter Wilhelm Hagen og hans far)

FT 1834: (både Peter Wilhelm Hagen og hans far) FT 1834: (både Peter Wilhelm Hagen og hans far) Aalborg, Hindsted, Astrup, Willestrup, Hovedgaard, 1, FT-1834, C3929 Peter Engelberth Keltinghauche Wegener 30 Gift Forvalter ved Godset Johanne Ottelia

Læs mere

En historie fra det virkelige liv i Eskerod år 1891

En historie fra det virkelige liv i Eskerod år 1891 Fra en korrespondance mellem gårdejer Peder Nielsen, Grønnemark og Rougsø m.fl. Herreders Politiret. Sagen handler om Peder Nielsens besøg hos svogeren urmager Søren Johansen, Eskerod og Peders oplevelse

Læs mere

Find vej i Blovstrød

Find vej i Blovstrød Find vej i Blovstrød Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og

Læs mere

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130 Ejerlav. Side. Jerslev 11-60 Klæstrup 61-110 Svennum 111-128 Klæstrup 129-130 Ejerlav Svennum Folio nr. 111 Løbenr. 84 "Bundgaard" Matr. nr. 1. Lars Mikkelsen, skøde fra Mikkel Christensens enke Karen

Læs mere

AFGØRELSE i sag om opførelse af en medhjælperbolig i Frederikssund Kommune

AFGØRELSE i sag om opførelse af en medhjælperbolig i Frederikssund Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 29. oktober 2013 J.nr.: NMK-33-01421 og NMK-501-00087 Ref.: LEVES AFGØRELSE i sag om opførelse af en medhjælperbolig i Frederikssund

Læs mere

Afregningsbog. Slutter 1864-31-01

Afregningsbog. Slutter 1864-31-01 Bodil Kristensen 2011 001 side 1 Navn og anenummer: Peter Petersen nr. 8 1839-17-02 fødsel Fødsel, opslag 16 i 1854- palmesøndag Konfirmation 205 i 1861-06-01 Militærtjeneste 3. dragonregiment, underofficer

Læs mere

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen 1 Hærvejen Fra Kongeåen til Grænsen Kongeåen Skodborghus Stursbøl Kro / Cafe Ellegård Langdysserne ved Holmstrup Immervad Bro Hærulfstenen Strangelshøj

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

X Byråd. Køberet for Y.

X Byråd. Køberet for Y. X Byråd Køberet for Y. 16. december 2008 Statsforvaltningen besluttede i forbindelse med behandling af en anden sag, at foretage en nærmere undersøgelse af X Kommunes ydelse af en køberet over ejendommen

Læs mere

Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F)

Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F) Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F) (E-FA) Mads Olsen født 1730.. 1765 Tirsdagen den 19 Marts Trol: Land -Soldat Mads Olsen og Hans Fynbos Enke Kirsten Mikkelsdatter, begge af Sjælstofte. Sponsores:

Læs mere

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Vøgas-Lund er et besøg værd og alle er velkommen Vejrup har noget som ikke ret mange landsbyer kan byde på. En lille skov lige uden for døren, der indgår for

Læs mere

Holger Drachmanns poesibogsvers skrevet til den 16-årige Margrethe Ankersen på Fanø 22. juni 1892 Af Per Hofman Hansen

Holger Drachmanns poesibogsvers skrevet til den 16-årige Margrethe Ankersen på Fanø 22. juni 1892 Af Per Hofman Hansen Holger Drachmann på Fanø Holger Drachmanns poesibogsvers skrevet til den 16-årige Margrethe Ankersen på Fanø 22. juni 1892 Af Per Hofman Hansen Af alle de smukke Ting (aandrige eller ikke-aandrige), man

Læs mere

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR - 1 Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Københavns Byret fastholdte ved en dom af 11/11 2013 næringsbeskatning af en hustru,

Læs mere

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk BALD EJENDOMME ApS Dato: 22. juli 2014 Baldersbuen 14 Sagsb.: Lov 2640 Hedehusene Sagsnr.: 14/31578 Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk AFSLAG og PÅBUD Fritidshytte opført

Læs mere

Referat for Beredskabskommissions møde den 14. december 2011 kl. 10:00 i Jørgen Hansens kontor

Referat for Beredskabskommissions møde den 14. december 2011 kl. 10:00 i Jørgen Hansens kontor Referat for Beredskabskommissions møde den 14. december 2011 kl. 10:00 i Jørgen Hansens kontor Indholdsfortegnelse 001. Udbud af skorstensfejning 3 002. Nedlæggelse af Redningshundetjenesten. 5 003. Stormflod

Læs mere

Karkovs gård. Stårupvej 12. Matt. nr. 3a Stårup Fonager Areal 1957 26,3 ha.

Karkovs gård. Stårupvej 12. Matt. nr. 3a Stårup Fonager Areal 1957 26,3 ha. Karkovs gård. Stårupvej 12. Matt. nr. 3a Stårup Fonager Areal 1957 26,3 ha. Denne gård bliver ligesom Klostergård udskilt fra Staarupgaard 1719 og er på ca.2 tdr. hartkorn eller ca. 120 tdr. land. Følgende

Læs mere

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegård Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til og

Læs mere

Vedtægter for. Dyrlægeskovens Lodsejerlag

Vedtægter for. Dyrlægeskovens Lodsejerlag Vedtægter for Dyrlægeskovens 1. Navn, stiftelse og hjemsted Lagets navn er Dyrlægeskovens. Laget er stiftet af ejerne af matr. nr. 97a, 98c og 99i Nykøbing Sj. købstads vestre lyng, matr. nr. 79, Nykøbing

Læs mere

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling.

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling. Udskrift af dombogen BOLIGRETTENS DOM Afsagt den 16. maj 2012 i sag nr. BS 40S-5836/2011: Egon Per Sørensen mod Skanska Øresund A/S Denne sag, der er anlagt den 24. oktober 2011, vedrører navnlig spørgsmålet

Læs mere

Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum

Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum mindre rurale byer, samlinger af gårde og huse Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse Indledning

Læs mere

Er retssikkerheden truet, når skattegælden opgøres til skifteretten i gældssaneringssager?

Er retssikkerheden truet, når skattegælden opgøres til skifteretten i gældssaneringssager? Er retssikkerheden truet, når skattegælden opgøres til skifteretten i gældssaneringssager? Jørgen Juel Hansen Forfatter til bogen Vejen til gældssanering Hørsholm Kongevej 5 2970 Hørsholm Telefon 45 76

Læs mere

Søstrene Knudsen Damernes Magasin i Thyregod

Søstrene Knudsen Damernes Magasin i Thyregod Søstrene Knudsen Damernes Magasin i Thyregod Å r s s k r i f t 1 0 v. museumsinspektør Mette Vibjerg Hansen, Give-Egnens Museum Sammenligningen mellem Søstrene Knudsens forretning i Thyregod og den danmarkskendte

Læs mere

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 Hej igen Uffe! I fortsættelse af behagelig telefonsamtale med dig d.d., samt din ordre til mig ( Så kære Leif: du må ta' kontakt

Læs mere

1.1 Eksempler på gotiske skrifter

1.1 Eksempler på gotiske skrifter 1 Den Gotiske Skrift Lidt senere følger en række forskrifter og eksempler på de gotiske skrifter og de enkelte bogstavers udseende fra 1500-tallet til ca. 1870, hvor den gotiske skrift blev afløst af den

Læs mere

Bilag til foredrag med Erik Kann: skøde- og panteprotokoller. Slægtshistorisk forening for Aalborgegnen 2/11-2009

Bilag til foredrag med Erik Kann: skøde- og panteprotokoller. Slægtshistorisk forening for Aalborgegnen 2/11-2009 Foredrag Erik Kann Listen er først og fremmest som en omtrentlig angivelse af de emner, der kan blive tale om. Utallige kombinationsmuligheder, udvidelser og indskrænkninger kan tænkes relevante i den

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

D O M. afsagt den 10. februar 2014 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Hanne Kildal, Stig Glent-Madsen og Mette Vinding (kst.

D O M. afsagt den 10. februar 2014 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Hanne Kildal, Stig Glent-Madsen og Mette Vinding (kst. D O M afsagt den 10. februar 2014 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Hanne Kildal, Stig Glent-Madsen og Mette Vinding (kst.)) i ankesag V.L. B 0209 13 Grundejerforeningen Helmklit v/formand Kenn

Læs mere

deres Fødels Stæd I Dyrøe Sogn i Astafiord Sogn i Sans Sogn i Tronæs Sogn i Astafiords i Trones Sogn

deres Fødels Stæd I Dyrøe Sogn i Astafiord Sogn i Sans Sogn i Tronæs Sogn i Astafiords i Trones Sogn Innrulleringsmanntall 1762 for Fauskevåg (Trondenes) [Statsarkivet i Trondheim, Nordland Amt, Ra1] Fortegnelse Over det Unge Mandskab som befindes i Fuschevaags Tingstæd fra 20 og intil 36 Aar gamle; Etter

Læs mere

D O M. Anklagemyndigheden har tillige anket dommen med endelig påstand om skærpelse af bøden.

D O M. Anklagemyndigheden har tillige anket dommen med endelig påstand om skærpelse af bøden. D O M Afsagt den 9. april 2014 af Østre Landsrets 13. afdeling (landsdommerne John Mosegaard og Henrik Kirk Jensen (kst.) med domsmænd, jf. retsplejelovens 214, stk. 4). 13. afd. nr. S-3309-13: Anklagemyndigheden

Læs mere

Dansk Ammoniakfabrik. Af Rikke Kristensen

Dansk Ammoniakfabrik. Af Rikke Kristensen Dansk Ammoniakfabrik Af Rikke Kristensen Grundlæggelsen I 1902 grundlagde P. Korsgaard en ammoniakfabrik i Nyborg. Fabrikken blev anlagt på det daværende nye havneareal, og selve byggeriet blev i oktober

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Herskab og tjenestefolk

Herskab og tjenestefolk Herskab og tjenestefolk Skæbnefortællinger 1868-1875 Udarbejdet af Gammel Estrup - Herregårdsmuseet Folkehold på Gammel Estrup Indholdsfortegnelse Om fortællingerne... 3 Indledning... 4 Tyendet som samfundsgruppe...

Læs mere

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer En kommune havde vedtaget retningslinjer for tildeling af stadepladser til salg af juletræer hvorefter kommunen trak lod mellem ansøgerne

Læs mere

Et bidrag til Grindsted Vestersogns gård- og beboerhistorie. Bind 1. Sønder Urup. Nørre Urup. Dyvelsrække. Jens Madsen 1993.

Et bidrag til Grindsted Vestersogns gård- og beboerhistorie. Bind 1. Sønder Urup. Nørre Urup. Dyvelsrække. Jens Madsen 1993. Et bidrag til Grindsted Vestersogns gård- og beboerhistorie Bind 1. Sønder Urup. Nørre Urup. Dyvelsrække. Jens Madsen 1993. 1 Register 1 9 Nørre Urup...19 1 Sønder Urup...4 9b Nørre Urup...20 10 Nørre

Læs mere

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling.

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling. RETTEN I HOLSTEBRO Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 17. august 2015 i sag nr. BS 5-670/2014: Poul Würtz Parket ApS Att.: Preben Würtz Slippen 22, Chr. Hede 7441 Bording mod Jeanne Rasmussen Holstebro

Læs mere

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 Onsdagsforedragene er et samarbejde mellem Viborg Museum Viborg Lokalhistorisk Arkiv Viborg og Omegns Amatørarkæologer Viborg Museumsforening Velkommen til en ny sæson

Læs mere