BILLUND Fra år 1454 til år 1800

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BILLUND Fra år 1454 til år 1800"

Transkript

1 BILLUND Fra år 1454 til år 1800 Indholdsfortegnelse. side Indledning. 3 Litteratur og kildemateriale.. 4 De første sikre efterretninger 5 Anna Gjordsdatter Billund.. 6 Billund i 1600-tallet.. 8 Billund som landsbysamfund 12 Hvad fæstebrevene kan fortælle 15 Skifterne som social- og familieskildring. 17 Udskiftingen og udflytningen 18 De nye tider.. 21 Slutning. 22 Kortskitse.. 24 Kort (fotokopi).. 25 Noter.. 26 Litteraturliste.. 29 Diverse bilag... Side 3. Indledning: Efter at have tilbragt 24 år i Billund, føler jeg mig næsten som indfødt. Det er nok en af grundene til, at jeg mener, at det nu er på tide at finde sine rødder, en anden grund er simpel nysgerrighed, eller er det måske nostalgi? Jeg har altid anset byen for at være af meget ny oprindelse, men måtte ændre opfattelse, da man i forbindelse med byggemodning i den sydlige udkant af Billund Mark, fandt gamle bopladser fra Vikinge-tiden (a). Det perspektiv, at der har levet mennesker her i årtusinder, var noget helt nyt for mig. Der må da være skrevne kilder, der kan fortælle om disse mennesker, men hvor langt kan det lade sig gøre at komme tilbage? Tanken er nærliggende, emnet former sig. Billunds fortid.

2 Det blev til en vandretur fra 1400 tallet frem til udskiftningen omkring 1800 tallet, hvor det har været muligt at finde kildemateriale, der kan dokumentere Billund og dens beboere. Denne vandretur har ikke været uden problemer, for kilderne har i visse tidsperioder været meget sparsomme, til andre tider ikke rigtig til at stole på. I det følgende vil jeg gøre rede for mine undersøgelser og de resultater, jeg er kommet frem til, og håber, at dette stykke arbejde kan komme til at glæde mange der har rødder tilbage i Billunds fortid, og/eller har interesse i at kende til byens fortid. Side 4. Litteratur og kildemateriale. Endnu er denne tidsperiode af Billunds historie ikke rigtig behandlet i litteraturen. Oluf Nielsen fortæller i Historiske efterretninger om Slaugs Herred fra 1978, nogle enkelte legender herfra, fra tiden omkring Svenskekrigen i midten af 1600-tallet. Andre ting er behandlet af Møller i Historiske oplysninger om Slaugs herred fra Oplysningerne hos begge forfattere har kun øget nysgerrigheden, da omtalen efterlader stor usikkerhed. Det væsentlige kildemateriale er derefter det, der har været muligt at finde på Lokalhistorisk arkiv i Billund, på Landsarkivet i Viborg og blandt de gamle håndskrifter, der er gengivet i forskelligt trykt materiale. I de første 3 århundreder er materialet meget sparsomt, og det der er, centrerer sig om enkelte personer. Derfor er bl.a. kapitlet omkring Anna Gjords så udførligt. Væsentlige dele af sidste halvdel af rapporten bygger på de utrykte kilder, (gamle håndskrifter af forskellig art) og det er lykkedes mig ved at sammenholde fæstebreve, skifter, jordebøger, indberetninger m.m. at sætte beboernavne på de fleste af gårdene i 1700-tallet. Endvidere har jeg ved at sammenholde fæstebreve, skifter og skøder prøvet at danne et billede af den sociale situation i landsbyen, og dermed gøre disse mennesker mere levende for læseren. I stoffet vil henvisninger til trykt materiale være angivet med tal i parentes, som svarer til samme tal i litteraturhenvisningen, og henvisninger til utrykte kilder er

3 angivet med et bogstav. Lister med litteratur og kildemateriale findes på de bagerste sider. Side 5. De første sikre efterretninger. I historietimerne lærer vi om de store træk i Danmarkshistorien og Verdenshistorien, men på det tidspunkt sætter man nok ikke disse træk i forbindelse med, hvad der er sket i det lokale samfund; dog viser det sig, så snart man kommer mere i detaljer, at alt på en eller anden måde griber ind i hinanden. Vi er alle sammen en lille brik i den store historie. Billunds historie er også tæt forbundet med Danmarks historie på godt og ondt, og selv om Billund er et sted langt ude på heden, så har stedet flere gange været alvorligt plaget af historiens begivenheder. De ældste informationer i dokumenter, hvor Billund er nævnt, er fra ca I Trap Danmark 5. udgave står der, at Billund første gang nævnes i år 1454 i en afskrift af et dokument som Byllundt, og det pointeres, at man ikke er sikker på årstallet. Desværre er det ikke nævnt, hvad det er for et dokument, der er tale om, så chancen for at finde det, for at få set nærmere på sammenhængen, er minimal. Det første helt sikre dokument, jeg har fundet, er fra år Det er et Tingsvidene fra 16. november, hvor en sag om markskel mellem Silkeborg mark Hinnum og Ankelbo vest for Billund har været behandlet på Tyrril herredsting. Tingsvidnet er en nøje beskrivelse af skelmarkeringen, hvor man har brugt åer, søer, høje, diger, sten og hvad der ellers har været i landskabet, som markeringspunkter. I teksten er Billund nævnt således: som the satte i then østre ende oc then sønder wden om Bastelund i mellom Billund mark oc Bastelund mark oc sa sønder oc wester ther neden om kryngh Bastelund oc sa ræth sænder ther fra tiil thet korss, som stander i mellem Billund oc Anckelbo, i thesse forscrefne steder ther swore the retth marke (skiel) om kryngh kronens mark Anckelbo meth theres sanemends edhe. (1) I teksten er der omtalt en mængde høje, som er brugt til mærkesteder, det drejer sig sikkert om gravhøje, da der er registreret en mængde gravhøje i området (2), et levn fra endnu ældre tid, nemlig Yngre Stenalder.

4 Det kors, der er omtalt mellem Billund og Ankelbo, har det ikke været mig muligt at finde mere om. Efter beskrivelsen ser det dog ud som om, det har stået i nærheden af åen. Det tyder på, at de har gået rundt og sat markeringerne de steder, hvor der har været specielle punkter i landskabet. De er begyndt et sted ved åen omkring den nuværende Grene kirke og er så formentlig igen sluttet ve åen, men nærmere Billund. På det sted er der på det første kort et korslignende tegn, som dog kan være en speciel signatur, men som der bare ikke er givet nogen forklaring på. Allerede nu er der to stavemåder af bynavnet, og så melder tanken sig hvad betyder navnet. Der er mange bud, men stednavneforskningen skriver, at navnet formentlig betyder Den lille skov med bier. (3) I år 1552 bliver Slaugs herred, hvortil Billund kommer til at høre, oprettet ved kongelig brev med den begrundelse, at beboerne i de vestlige sogne havde for langt til deres herredsting. Det nye herred hører under Koldinghus Len, indtil det den 20. maj 1584 henlagdes til Bygholm, for den 31. august 1593 igen at komme under Koldinghus og i år 1792 under Ribe Amt. Tingstedet har formentlig været ved gården Slav, deraf navnet. (4). Anna Gjordsdatter i Billund. I flere beskrivelser af Billund står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600 (18). Billund har formentlig hørt under Engelsholm siden omkring Grevefejdens afslutning i år 1535, hvor kronen fradømte bønderne liv og gods. Om det er sket for bønderne i Billund, har vi ingen klare beskrivelser om, men lige omkring byen er der beskrevet meget krongods fremover, så mulighederne foreligger. Atr Billund så er kommet under Engelsholm, kan være sket gennem handel eller skifte mellem Kronen og Adelen. (4) I 1574 gives der brev til Hans Sørensen i Billund angående syn på Fru Anna Erik Langes (Anna Gjords) gård i Urup.(b). Hvilken position denne Hans Sørensen har haft, siden han blander sig i dette syn, ved jeg ikke. Af brevet fremgår det, at han på Slaugs herredsting protesterede mod resultatet af det foretagne syn og kræver 8 vidner på, at gården ikke er i den stand, der er foregivet. Hvad begrundelsen for sagen er vides ikke, da der desangående ikke findes andre dokumenter bevarede. Helt givet er det, at der på den tid har ligget mindst en gård her, og at den har haft en eller anden tilknytning til Engelsholm. Det syn, der skulle foretages på gården i Urup, er nok i forbindelse med hendes andet ægteskab med Albert Galskyt. Hendes første mand, Erik Lange til Engelsholm, døde i 1572, hvorefter hun gifter sig med Albert Galskyt, der døde i Men allerede i

5 1590 bygger hun en gård, formentlig i Billund, ved sin søn, Erik Lange den yngres hjælp. Han får 5. oktober 1591 en irettesættelse, idet regeringsrådet udsteder et meget strengt brev til Erik Lange angående usædvanlig Ægt og Arbejde, som han havde pålagt Slaugs herreds bønder i anledning af, at hans moder Anna Gjordsdatter lader bygge ther wdj Egnen. (18). Hvorfor hun bygger gården her, skrives der ikke noget om. Hun havde en mængde gods rundt omkring, som hun kunne tage ophold på, da der var gårde både fra hendes første og sidste ægteskab. Envidere levede hendes sidste mand endnu, da gården her i Billund blev bygget. (Under min søgen i diverse jordebøger, traf jeg på navnet Billund i en anden sammenhæng. Billundgård og Billund boel, der ligger i Ringgive sogn, Nørvang herred, og tanken, kunne det være den gård hun havde bygget, var nærliggende, men det må afvises, da det var bønderne i Slaugs herred, der blev påbudt at hjælpe. Erik Lange var på dette tidspunkt kongelig leensmand i Bygholm leen, hvorunder Slaugs herred hørte indtil 31. august 1593) (18). Om Fru Anna er flyttet til Billund straks gården er bygget, eller først efter Albert Galskyts død, vides ikke. I Kongelig tingsvidne fra 26. juli 1595 nævnes hun i forbindelse med en sag, hvor Vorbasse-præsten Søfren Grumssen af Kongen får stadfæstet dommen af 4. april 1594 og 4. april 1595, hvor han af Ribe Kapittel er fradømt kjole og embede. (8). Denne præst har også været præst i Grene sogn. Som dengang hørte under Vorbasse. Har Anna Gjordsdatter boet i Billund, har han været hendes præst. En anden nærliggende tanke er, at hun har ejet kirken ig derfor har haft patronatsret til den. Om hun har anklaget præsten, eller har vidnet mod ham er det ikke múligt at tolke ud af disse sagsagter, da hun kun omtales i en enkelt sætning:.megit mindre den for ne beskeden, som fru Anna Giords hafver skrifteligen gjort med hannem. (8). Har hun boet her, eller har hun ejet kirken? Hun har formentlig haft et vist opsyn med den, og derefter skrevet til ham og foreholdt ham de ting, hun ikke har kunnet acceptere. Har hun boet her, vil det betyde, at hun har boet her før 4. april 1594, hvor den første dom afsiges. Har hun ejet kirken, er det ikke givet, at hun har boet her, men f.eks. på Engelsholm eller en af hendes andre gårde. Den 11. juni 1596 skrives hun til Byllund (9) i forbindelse med salg af noget af A. Galskyts gods. På det tidspunkt er det altså sikkert, at hun har boet her.

6 I år 1600 nævnes hun flere gange i svigersønnen Knud Brahes skrivekalender. I januar låner han hende 100 daler og i samme måned nævnes hun blandt dem: som holder Heste for mig. (5). I efterskriften fra marts, opremser han, det han skal yde Anna Gjords årligt, så det kan se ud som om, det er en form for aftægtsgård, man har bygget til hende her. Hvoe gården har ligget bestemt, er det ikke muligt at fastlægge, men at hun har boet her i en 5-7 år, er nok rigtigt. Var det aftægt, så blev hun dog ikke boende resten af sin tid her, for i maj 1604 skrives hun til Byggeberg, som ligger i Hjels sogn.(10). En farverig dame, med tilknytning til Billund by s historie. Side 8. Billund i 1600 tallet. Samtidig med Fru Anna Gjords optræden her i Billund, kender vi endnu en af byens beboere. Oplysningerne stammer også fra Knud Brahes skrivekalender, hvor han i efterskriften til august, skriver om en Jens Ebssen i Billund, som skal betale 3 daler i bøde, for at have slået en dreng. Det ser ud som om disse 3 daler, som skulle betales til Kongen, i stedet er blevet givet til drengen. Grunden til at Knud Brahe er indblandet i sagen, er, at han i svogerens fravær, førte et vist tilsyn med Bygholm leen, hvorunder Billund jo hørte.(6). Derefter er der et hul i rækken af oplysninger på et par årtier. Billund hører formentlig under Engelsholm, er strøgods, men hvor mange gårde her har været på det tidspunkt, er der ingen rigtige oplysninger om, og heller ikke, hvem der har boet på stedet. I midten af 1600-tallet er det Preben Brahe, der ejer Engelsholm, og på det tidspunkt, er det helt givet, at Billund hører under Engelsholm, for da sælger han halvdelen, den 24. januar På dette tidspunkt skriver Preben Brahe sig til Thanderup, Snejbjerg sogn og der står bl.a. følgende i dokumentet: han gav da Brev til Knud Galt og hans Frue Birgitte Juel på 2200 Rigsdaler. (19). Af senere dokumenter kan vi se, at han beholdte den anden halvdel af jorden under Engelsholm. (e). Under krigen, i midten af 1600-tallet, blev egnen slemt hærget af de krigsførende parter, bønderne blev pålagt at have soldater indkvarteret og desforuden skulle de betale ekstra i form af både korn, kvæg og penge samt andre ting, soldaterne kunne bruge. Det var dog ikke nok, soldaterne plyndrede og røvede og forulempede

7 bønderne, deres familier og tjenestefolk. Endvidere afløste den ene hærstyrke den anden, og alle opførte sig utåleligt. På det felt var der ingen forskel på ven og fjende. (11). Ifølge med hærstyrkerne kom der epedimier af bl.a. pest, som i 1659, Skæbneåret, som det senere benævnes, forøgede dødeligheden så kraftigt, at der i disse egne af Jylland ikke var halvdelen af befolkningen tilbage. (11). Af matrikkeloptegnelserne fra 1662, fremgår det, at 65% af gårdene i Grene sogn var øde. Det gik selvfølgelig også hårdt ud over Billund, og her fremgår det af Jordebogen fra 1662, at den del der hører under Engelsholm ligger øde. (e). Om de mennesker der boede her i den tid vides, at der i 1636 boede en kvinde på en af gårdene, der hed Kierstien Jensgrøen. Hun nævnes i en sag, angående betaling af noget brunt klæde, som afgøres ved Viboeg Landsting. Hendes familieforhold fremgår ikke af notaterne, så, om det er en gift kone eller en ung pige, der er tale om, er der ikke muligt at få klarlagt, da hun ikke nævnes senere eller i anden sammenhæng. (d). Samme år er en anden sag til behandling ved Viborg Landsting. Det er en hestehandel, som Jørgen Pedersen i Billund er indblandet i. (d) Denne person møder vi senere. Han er da herredsfoged. I 1651 refereres det, at der da er 3 gårde på stedet, men det har jeg ikke kunnet få bekræftet, selvom en senere matrikel indberetning kunne tyde på, at det er rigtigt.(f). I 1654 er igen en af byens beboere indblandet i en sag ved Landstinget. Denne mand er Torkil Palisen, som har købt en stud, der allerede er solgt til en anden. (d). Som slutning på krigen, kom der i 1660, dansk indkvartering og derom hedder det: Ritmester Grans til Lykstad under Øverste Gyldenløve hans Ryttede, den Tid de stod mellem Vejle og Kolding, og da med Gevalt fraplyndrede Jørgen Pedersen i Billund 10 nød, Øksne og Kør og ynkelig slog og tribulerede ham og hans Hustru, Børn og Folk, så ingen af Landets Fjender var slemmere, hvoraf forskrevet er, han fik 2 Øksne igen i Kolding, som er med Husfogedens Seddel at bevise, nok udi Vejle ved borgmester Hans Svanes Hjælp bekom han en Okse igen af forskrevne Fæ. 26. oktober (g) (17). Det er denne Jørgen Pedersen, der senere bliver herredsfoged, om han allerede her er foged, så dette er årsagen til, at han er i stand til at få noget af sit tabte kvæg tilbage, har jeg ikke kunnet få bekræftet. Første gang jeg træffer ham benævnt som herredsfoged, er i 1663, hvor han fører flere sager ved Viborg Landsting.(d).

8 I matriklen fra 1668 er der registreret 2 matrikler her. Den ene ejet af Birgitte Juel og her er formentlig kun tale om én gård, beboet af Jørgen Pedersen, herredsfogeden. Den anden ejes af Engelsholm og beboes af Christen Nielsen og Gregers Madsen. Det kan udmærket være to gårde, så der også i 1668 har været tre gårde. I skattelisten for hedder det: Billund Gjord Galt, 1 grend 1 pige, Hafuer tilhuse 1 Quinde. I skattelisten for : Billund, velb. Gjord Galt til Viumgaard holder 2 Tjenestefolk paa denne gaard. Det tyder på, at denne adelsmand en tid har boet på sin gård her i Billund. Ved at se lidt nærmere på denne Gjord Galt, viser det sig, at det faktisk ikke gik så godt for ham, (12), således var besætningen på Viumgaard 1677 kun 4 heste, 18 stude og 2 Køer. I 1671 var gården forpagtet ud til Niels Kjærgård og 1678 til løjtnant Jonas Copperman, men i det mindste ikke i I dette år bliver den halve del af marken drevet ved gårdens egen Pløjning og den anden del af Bønderne. Gjord Galt dør o Der er formentlig tale om den gård Jørgen Pedersen har beboet, da han ikke nævnes efter 1669, og i matriklen fra 1668 fremgår det at Gjord Galt og hans moder kun ejer en gård og den dertil hørende jord. I 1680 bebos den ene gård, ejet af Gjord Galt, af Sorrig Christensen, og selvom intet er nævnt derom, må vi gå ud fra, at han har været fæster. Den anden gård, som ejes af Preben Brahe til Engelsholm, benævnes som øde. Det var et problem for ejerne, at holde deres fæstegårde beboet. Mange var døde af de smitsomme epidemier, og da der ydermere ikke var noget, der hed Stavnsbånd, forlod folk bare gårdene. Efter Grevefejden ejede de faktisk kun kivet, da deres ret til gods var frataget dem af Kongen og Adelen. I 1684 dør Gjord Galt og hans søn Knud Galt overtager alt godset. Det ser ud til, at han indenfor de næste par år, afhænder sit gods i Billund til Preben Brahe, Engelsholm, for i 1688 tilskrives Preben Brahe som ejer af begge matrikler med henholdsvis Gregers Christensen og Søren Christensen som beboere. (i). I 1688 foretages en ny opmåling af jorden og det fremgår af denne opmåling, at den gård, der skulle være beboet af Gregers Christensen, er øde (j). Hvor mange gårde, der nu er tilbage, er noget uklart, men det kunne se ud som om, den tredje gård er væk. Formentlig er den forfaldet og derfor slettet af regnskabet. Igen er der nu et hul i kilderne på nogle årtier, og først i 1700-tallets midte er der holdepunkter, der kan føre historien videre.

9 Side 12. Billund som landsbysamfund. Vi er nu fremme ved Holbergtiden, og har gennem hans komedier fået en dyster beskrivelse af datidens bonde og hans lidet misundelsesværdige kår. Men billedet er fortegnet. Bondens kår var nok ikke misundelsesværdige på grund af stavnsbåndet, hoveri og anden ufrivillig bundenhed, men så slemt som Holberg stiller det op, er ikke generelt. Selvom vi ikke direkte har beskrivelser af bonden og hans dagligdag fra den tid, har vi dog bevaret flere dokumenter, der fortæller os, at bonden udmærket kendte sine rettigheder og muligheder for at få ændret ved ting, der var for uretfærdige. I dette århundrede (det 18.) stiger befolkningstallet over hele landet. Tilflytningen til byerne stiger, men på grund af de restriktioner der er lagt på landbefolkningen, har den ikke de store muligheder for at flytte, og må derfor sætte bo i de områder, hvortil de hører. (13). Disse forhold gælder også i Billund, og det bevirker, at byen i begyndelsen af dette århundrede starter på den udvikling, der ender med en landsby på 8 gårde. Mellem 1688 og 1730 sker der ændringer i ejerforholdet af jorden til Billund. I 1688 ejer Engelsholm al jorden, men da Engelsholms jordebog skrives i 1730 ejer Engelsholm kun det halve. Hvornår den anden halvdel har skiftet ejer, og hvem der har købt den, har jeg ikke kunnet få fastslået. I den periode Engelsholms jordebøger er bevaret, kan beboelsesforholdene på de enkelte gårde nemt følges. (k). Der er også fæstebreve og skifter, hvoraf det fremgår, at der i 1748 bor 8 familier her i byen. Fæstebreve fra Engelsholm er bevaret fra begyndelsen af århundredet, og det første brev til en af beboerne i Billund er fra Disse fæstebreve fortæller ikke kun, hvem der indgås fæste med, men også hvem der har beboet gården før. (1). I skifterne nævnes, foruden de mennesker skiftet direkte omhandler, også andre mennesker, mange gange fra landsbyen, disse er udpeget til bl.a. vurderingsmænd og værger. (m). Ved at sammenholde alle disse oplysninger, er det muligt at følge familierne et godt stykke på vejen. Fra 1750-erne begynder det at knibe med oplysninger. Engelsholms jordebøger er gået tabt mellem 1753 og 1773, hvilket er ret kedeligt, da to af gårdene i den periode

10 bliver selvejere, én i 1769, formentlig den første. Da det ikke er lykkedes mig at finde skødet på den anden, kan den godt være købt fri før. De gårde der hørte under nr. 1, som Engelsholm ejede, er gårdene 1, 2, 3, og 4. De øvrige 5, 6, 7 og 8 hørte under matr. Nr. 2, som er solgt fra. Der har åbenbart ikke været tale om gårde i handlerne, men om matrikler. Det er heller ikke muligt at fastslå, hvad hver gård bestod af, da der ikke er nogen beskrivelse af dem hverken i fæstebreve eller skifter. I fæstebreve benævnes bostederne som gårde, så de har sikkert bestået af flere bygninger, som det senere fremgår af bykortet. Fæstebrevene strækker sig fra 1726 til 1756, hvor det sidste indgås med Hans Madsen, han fik gård nr. 4 i fæste. Disse fæstebreve har været en stor hjælp ved placeringen af beboerne (fæsterne) på de rette gårde, og det er lykkedes at få gård nr. 4 ført tilbage til før 1726 (1). De tre andre gårde under Engelsholm kan føres tilbage til før 1749, 1748 og Der mangler dog et enkelt led omkring 1760ved gård nr. 3 for at få sammenhængen frem. Der mangler oplysninger over en tiårs periode, der bl.a. skulle give et ejerskifte, - eller fæste, men det kan jo også være sådan, at der er blevet til en selvejergård i det tidsrum. Engelsholms skifteprotokol nævner ikke sager fra Billund efter Derefter er skifterne optegnet i Koldinghus amts skifteprotokol, hvilket også må bekræfte, at i slutningen af 1760-erne har Engelsholm afhændet sit sidste strøgods i Billund. Beboerne på de andre fire gårde er noget svære at få styr på, da oplysningerne om dem indskrænker sig til indvalgte vurderingsmænd eller værger i skiftesager behandlet af Engelsholm. Det ser dog ud til at Søren Sørensen har beboet nr. 7 allerede i Fra 1774 og fremover er beboeren, og senere selvejeren en Søren Sørensen, formentlig en søn, men her mangler et skifte eller lignende, til at bekræfte familieforholdene. De andre tre gårde har været beboet i 1748, men på dette tidspunkt har det ikke været muligt at placere beboernes navne på de resterende gårde. I 1775 kommer de første sikre efterretninger om matr. Nr. 2 s ejer. Det er på det tidspunkt Chr. Pedersen Hjortlund i Trøllund. Han udsteder pant i sin gård i Billund, som bebos af Jens Hansen og Jens Iversen, Søren Sørensen og Niels Pedersens Enke. Hartkorn er (j), hvilket svarer til matr. 2 s areal, og beboernavnene svarer også til de navne på gårdenes beboere, som indberettes 7 år senere. I 1789 køber Jens Gregersen nr. 8, men da er ejeren en Knud Pedersen af Frederiksnåde (s). Om denne Knud Pedersen er en af Chr. Pedersens sønner, ved jeg

11 ikke, men gården i Billund blev i 1775 skiftet med børnene i forbindelse med deres moders død, så det er vel sandsynligt. I 1790 låner Søren Sørensen 199 Rdl. (t) mod pant i sin selvejergård i Billund, hvilket må tolkes således, at han på et tidspunkt mellem 1775 og 1790 er blevet selvejer, men her er det heller ikke lykkedes mig at finde skødet, så jeg kan se, hvem han har købt den af. Lånet optages formentlig i forbindelse med, at han flytter sin gård udenfor bysamfundet. Hvorfor han flytter, er der ingen dokumenter, der kan fortælle noget om, for gården var ikke brandforsikret, så der er ingen brandtaxation (p). Der behøver selvfølgelig heller ikke at være brand, det kan også være anden form for ulykke eller almindelig forfald, som har gjort det gamle sted ubeboeligt, og da man andre steder er begyndt at udflytte, har han åbenbart valgt det sted ud, han gerne ville have til sin gård, og er flyttet før myndighederne er kommet og har dikteret. Hvis flytningen ikke har været nødvengig, kan det undre, at han ikke har ventet og så fået del i den hjælp, der blev ydet til udflyttere. Det kan skyldes, at den tidligere gårds beliggenhed ikke berettigede til udflytning, og at dette så har medvirket til, at han har bygget den nye gård før udskiftningen og udflytningen. Vi skal senere se, hvilken betydning, det får for ham. Tidspunktet for hans udflytning er ikke mulig at fastsætte, men da opmålingerne til kortet over byen og dens marker bliver foretaget i 1780 erne (14), bor han stadig i den østlige udkant af byen. Det mest sandsynlige er, at det sket ret kort før år Fra 1783 bliver strømmen af oplysninger mere regelmæssig. Der er årlige indberetninger om agerbrugets tilstand (n), og i 1787 kommer den første folketælling (o). Af disse oplysninger kan læses, at ejeren af nr. 4 Jens Hansen, også har drevet nr. 8, indtil den i 1789 bliver solgt til Jens Gregersen (s), Jens Hansens stedsøn. Denne Jens Hansen, som åbenbart er noget af en foregangsmand, beder i 1791, som den første i landsbyen, om at få sine gårde brandforsikret. Det er et år før udskiftningen. Af denne vurdering kan ses, at han stadig står som ejer af begge gårde, selvom stedsønnen har skødet på den ene, da han får dem vurderet sammen. Det fremgår af taxationen, at den ene gård er beregnet til aftægt (p). Ved næste vurdering 1802, kan vi se, at han er blevet boende på gård nr. 4, her er der nu opført et nyt stuehus. Jens Hansen har i 1794 overdraget gården til sin anden stedsøn Niels Gregersen, som har den i fæste, indtil han i 1819 får skøde på den. Først i 1795 bliver de næste to gårde brandforsikret og i 1802 alle. Trods intens søgen, er det ikke lykkedes mig at finde noget konkret, der kan fortælle, hvornår alle disse gårde er blevet bygget, kun er det givet, at det må være i det første par årtier af 1700-tallet.

12 Her ved århundredets slutning når vi frem til en ny epoke i landsbyens historie, nemlig udskiftningen og udflytningen, som medfører store forandringer. Side 15. Hvad fæstebrevene kan fortælle. Selv om teksten i disse fæstebreve har meget til fælles, er der dog ikke to, der er enslydende. Ved at se nærmere på de enkelte breve. Kan vi få et indtryk af fæstebondens liv i 1700-tallet. En fælles ting ved brevene er, at de fortæller, hvem der har haft gården i fæste før, og hvorfor han har sluttet sit fæste. Begrundelsen er enten død, svagelighed eller alderdom. I et enkelt fæstebrev indgår der, hvad der svarer til en aftægtskontrakt. Her beskrives faderen, den gamle fæsters, rettigheder, hvor meget jord han skal beholde og svare skat af resten af sin levetid (L) (3). Samtidig med at fæstebrevene er en kontrakt mellem husbond og fæsteren, skjuler de også noget andet, nemlig en form for social forsorg. Bl.a. indeholder næsten alle brevene den betingelse, at den nye fæster skal gifte sig med enken eller en ugift datter af den forrige fæster. I de tilfælde hvor betingelsen er ægteskab med enken, er der kun gået ca. ½ år fra den forrige fæsters død, til det nye fæstebrev indgås. Der blev også taget specielle hensyn til aftægtsfolk, så de blev sikret hos den nye fæstebonde (L) (5). Det ser næsten ud, som om det er den sociallovgivning, herremanden kunne gøre brug af. I et fæstebrev fra 1726 er der indført et beløb, som fæstebonden skal betale i indfæste. Til gengæld får han træ til 9 fags salshus (stuehus), - et stort hus efter datidens målestok. Han har altså bygget sig et nyt stuehus og måske senere også nye staldbygninger. Det må være på lignende måde, de øvrige gårde er opstået. På denne gård boede hans forældre stadig på aftægt. Hvilket jo nok er den egentlige anledning til det nye stuehus (L) (1). En af de ting, som ikke var særlig populær på den tid, var soldatertjenesten, som stod på i mange år. En måde at slippe for denne upopulære tjeneste på, var at tage en gård i fæste. Her er der et eksempel fra 1740 (1-2), hvor en af gårdene bortfæstes til en landsoldat, og denne får desuden den tidligere fæsters ældste datter til ægte. I dette eksempel føler jeg, at der har været en aftale mellem familien og fæsteren, før fæstebrevet er indgået, så fæstebrevet fremstår som en bekræftelse på dette forhold.

13 Jorden og gårdene i Billund betegnes som strøgods under Engelsholm, men der var langt til Engelsholm, når der skulle gøres hoveriarbejde. Derfor er der i alle fæstebrevene indføjet, at bønderne i stedet for at slå og hente hø i Vejle enge, kunne betale et beløb til herremanden hvert år til en nærmere fastsat dato, og så slippe for hoveriarbejdet. Fra sager i nogle af de omliggende landsbyer ved vi, at de nægtede at gøre hoveriarbejde. Sådanne sager har jeg ikke truffet fra Billund, men fæstebrevenes ordlyd kunne tyde på, at der har været noget lignende her. Det at bønderne har valgt at betale fortæller os også, at disse bønder nok ikke har været så fattige, som man gerne vil gøre dem. I 1756 indføjes en ny sætning, at gården skal holdes i en sådan stand, at den kan stå for at blive synet. (1-6). Det tyder på, at herremanden nu fremover jævnlig har ladet sit fæstegods syne. Der har måske været taget noget let på vedligeholdelse af gårdene nogle steder, så han har måttet stramme kravene i fæstebrevene op. Bønderne her på egnen, har måske ikke haft de bedste betingelser, men fattige og forarmede ser de ikke ud til at være, selvom næste kapitel skal afsløre, at der ikke gik lige godt for alle. Side 17. Skifterne som social- og familieskildringer. Ved at læse skifterne, får man en del oplysninger om både familieforhold og de efterladtes sociale status. I et skifte fra 1748, fremgår det, at den afdøde mand, har været gift før. I det ægteskab har han børn, efter hans død sidder nu hans anden kone tilbage, og skal dele med disse børn. Det viser sig dog, at der kun er 4 Rd. tilbage, når boet er gjort op, og så bestemmes det, at de skal gå til den, der har gården, hvorpå moderne bor på aftægt. (m). Et andet skifte præsenterer os for kun mandlige familiemedlemmer, hvor der står, at de er gift med søstre til afdøde. De er tilstede som værger for henholdsvis enken og børnene. Kvinderne var ikke tilstede ved skiftets behandling. Her får vi en beskrivelse af gården. Der står, at den er brøstfældig og må sættes i stand, hvilket enkens værge lover, at hun vil gøre. Ved boets opgørelse bliver besæningen medregnet i boets værdi, og det bemærkes, at besætningen er ringe, og at der er behov for 2 bæster. Enken og børnene får lov til at blive boende på gården, og i december samme år, fæstes gården til Olle Nielsen mod at han ægter enken. På denne

14 måde ordnede ejeren de sociale problemer, og fik gården i fæste igen, hvilket ville give ham indtægter. (m). På en anden gård kan følgende stykkes sammen. Peder Pedersen er blevet så gammel og svag, at han nu afstår gården. Ejeren fæster den til en landsoldat, der på den måde slipper for soldatertjeneste. Betingelserne for fæstet er, at denne nye fæster gifter sig med Peder Pedersens ældste datter, Mette Pedersedatter. Dette finder sted i 1740, men allerede i 1750 dør den nye fæster Niels Andersen, og da fortæller skiftet os, at det står meget dårligt til med gården, og da boet er gjort op, er der underskud. Niels Andersen har været syg og der er bekostet meget på medicin. Landgildet til ejeren er heller ikke blevet betalt, men enken lover både at sætte gården i stand og betale gælden. Hendes forældre Peder Pedersen og Maren Pedersdatter bor stadig på gården og for at de ikke skal lide nogen nød på deres gamle dage, bliver der indført en aftægtskontrakt i skiftet, med nøje beskrivelse af, hvad de gamle skal have. Dette sker i november 1750, og i marts 1751 skriver Engelsholms ejer fæstebrev med Peder Madsen, hvori betingelserne er, at han skal ægte enken Mette Pedersdatter og underholde hendes forældre, så længe de lever. Han fæster gården til 1768, hvor han køber den af Engelsholms ejer. (m). I nogle skifter kan man opleve hele familieopgør om næsten ingen ting, og afgørelsen af skifterne kan trække ud i meget lang tid, endda flere år i enkelte tilfælde. I noget af skifterne er der nøjagtige beskrivelser af, hvad de ejer og hvad det er værd, hvilket styrker det billede vi så kan danne os af familien og livet på landet på den tid. Disse ting er stykket sammen af oplysninger fra Engelsholms skifteprotokol suppleret med fæsteprotokollens oplysninger. Side 18. Udskiftning og udflytning. Den 15. april 1768 blev Generallandvæsenskollegiet oprettet. Det blev bestemt, at denne instans skulle have indsigt i landvæsenet i amterne, på godserne og i landsbyerne. Samme år blev der også vedtaget, at der skulle ske en systematisk opmåling af landsbyerne. I 1769 blev den første forordning angående landsby-fællesskabets ophævelse udstedt, men det var en meget begrænset virkning den havde, så i 1776 kom endnu en forordning, der bl.a. pålagde bønderne at være hjælpsomme og imødekommende, når en af landsbyens beboere eller lodsejere ønskede jorden udskiftet.

15 For at opmuntre til udflytning, så landsbyerne blev mere åbne, og bønderne kunne få nemmere til deres jorde, lover Kongen økonomisk hjælp til de bønder, der valgte at udflytte. I 1781 kom endnu en forordning om udskiftningen, som fastlagde hensynet til jordens kvalitet, så ingen bonde ved udskiftningen blev forfordelt. Efter den forordning blev udskiftningerne foretaget. (15). I hovedbestemmelserne blev det fastsat, at en lodsejers jord højest måtte ligge på 3 steder, at udgifterne skulle fordeles på alle lodsejere i en landsby. Der behøvede kun at være en lodsejer i en landsby, der ønskede at få udskiftet, så skulle denne foretages. Endvidere var det nøjagtigt fastsat, hvordan udskiftningen skulle foretages: 1: Opmåling af udskiftningsområdet. 2: Udarbejdelse af en foreløbig delingsplan. 3: Bonitering af jorden. 4: Udarbejdelse af den endelige delingsplan. Opmålingen blev foretaget ved bordmåling efter specielle fastsatte regler. Der blev lagt særlig vægt på byens yderskel. På kortet blev jordens bonitet skrevet og kortene blev tegnet i måleforhold 1:4000. De ansvarlige for opmåling og deling var amtmanden og de nedsatte Landvæsenskommissioner med en landinspektør i spidsen. (14). Når vi ser på det lokale område, så startede man i den østlige del af Koldinghus amt i 1780 erne og arbejdede sig så gradvis vest på for i 1792 at nå til Billund. (16). Landvæsens-kommissionsmødet blev afholdt i Vejle den 23. marts Til mødet var indkaldt alle ejere og fæstere af gårdene og det fremgår af dokumenterne, at alle var mødt op, endda en medejer af en af gårdene, som ellers tjente i Holsten. Ved mødet blev det konstateret, at bygningerne (gårdene) lå for tæt sammen og der blev bl.a. forhandlet med nr. 5 og nr. 4 om udflytning. Man enedes om at nr. 5 flyttede af vejen for nr. 4 og begge ejere af nr. 4 skulle yde økonomisk hjælp til udflytteren, nemlig 10 Rd. Nr. 1, 2 og 3 lå også meget tæt sammen, så her blev det nr. 2, der flyttede, og da nr. 5 valgte at flytte mod øst flyttede nr. 2 mod vest. Disse to fik derfor deres jord samlet omkring det sted, hvor de ønskede at bygge deres nye gård.

16 Udflytter nr. 2 ankede over, at hans jord lå på begge sider af åen, og at det ville give ham problemer, da der måtte anlægges en vej gennem engen og over åen. Det fik han ret i, og de øvrige tilbageblivende i byen blev pålagt at hjælpe ham med etableringen, hvorimod han selv fremover måtte foretage vedligeholdelsen. Udflytteren mod øst nr. 5 får også sin lod i en sammenhændende figur omkring det sted, hvor han har valgt at lægge sin gård, i hvilken Vandelvejen går midt igennem. Ankelbovejen går gennem den anden udflytters marker. Ud fra disse veje lægges nu de resterende lodder, som bliver fordelt mellem de tilbageværende 6 gårde i byen. Det fremgår af dokumenterne, at nr. 7 får sin jord samlet i et stykke i lighed med udflytterne, hvorimod nr. 1, 3, 4, 6 og 8 får deres fordelt på 4-5 forskellige steder både øst for udflytter nr. 5 og nord for nr. 7 og 5 og sydvest for disse.. Det fremgår også, at man forhandlede sig tilrette ved dette ene møde, og at de 8 selvejere og fæstere modtog denne nyordning uden yderligere indsigelser. Her ser vi, at nr. 7 drager fordel af at være flyttet før udskiftningen. Der bliver vist ham det samme hensyn, som de to udflyttere. De numre, der er brugt på gårdene, svarer ikke til de senere matr. Nr., som først bliver indført i Af bykortet fremgår det, at disse numre er tildelt gårdene efter deres placering i byen. De senere matr. Nr. tildeles egentlig efter samme system, men da er flere af gårdene flyttet, så derfor bliver matr. Nr. ændret. Side 21. De nye tider. Efter udflytninger og udskiftning starter en ny udviklingsperiode for det lille samfund. By-fællesskabet bliver ophævet, og der bliver plads for det frie initiativ. Den enkelte bonde er nu også blevet selvejer. Kun nogle få er tilbage som fæstere. Selvejerbonden kan se fordelen ved at få mere ud af sin bedrift, og det, at han nu ikke længere er afhængig af de andres deltagelse i planlægningen af arbejdet betyder, at han har muligheder for at prøve noget nyt. Tidligere er omtalt den første vurdering til brandforsikringen. De næste to kom i 1795, hvor nr. 2 vurderes til 210 Rd. og nr. 3 vurderes til 300 Rd. De øvrige bliver første gang vurderet og dermed forsikret i (p).

17 Udviklingen for de 8 gårde fortsætter, for nogen går det frem, og andre tilbage, men først omkring 1845 ser det ud til, at nye gårde og huse bliver påbegyndt på udstykninger fra de gamle gårde. I følge folketællingerne betegnes disse nybyggere som landarbejdere. Det har egentlig undret mig, at jeg ikke undervejs har truffet personer, der blev betegnet som landarbejdere eller håndværkere, da der jo normalt var begge dele tilknyttet landsbysamfundene. På kortet ser det heller ikke ud til at være gadehuse eller lignende, som kunne rumme sådanne familier. Det må derfor stå åbent, hvorvidt der har været disse servicefunktioner tilknyttet landsbysamfundet i Billund. Side 22. Slutning. Når man arbejder med så gammelt stof, bliver der uvægerligt en del huller i kildematerialet, og det viser sig hurtigt, at de intentioner man starter ud med, må revideres, og emnet må indrettes efter, hvad der er givet. Det har også vist sig i dette tilfælde her. Opmålingerne til det første kort, der er tegnet over byen, er lavet i midten af 1780 erne, men først udgivet i 1824, og i den mellemliggende tid har man bare løbende rettet oplysningerne på kortet. Når en gård er flyttet, har man slået et kryds over det gamle bosted og så tegnet den nye gård på det nye sted. Navnene på ejerne er blevet rettet på samme vis, og da man indførte de nye matr. Nr. bliver også de påført. Disse nye matr. nr. trådte først i kraft i 1844, og dette kort skal være udgivet i 1824, men de nye matr. nr. er påført. Om disse numre har været tildelt så tidligt, og man bare har påført dem, eller man er fortsat med at rette på kortet efter udgivelsen, ved jeg ikke, og jeg har heller ikke søgt dokumentation for det. Kortet er en kopi fra matrikel-direktoratet. Hvor præcise de har været med at optegne gårdbygningernes beliggenhed i forhold til verdenshjørnerne, ved jeg heller ikke, men det er ikke alle gårdene, der passer med brandforsikringsoptegnelserne. Her har de måske også bare tegnet til, når der er sket ændringer, og det skaber selvfølgelig en vis usikkerhed. Selv i så officielle dokumenter, som skrifter, har jeg truffet på væsentlige fejl, så usikkerheden er hele tiden til stede. Jeg har været heldig, at Billund har hørt under Engelsholm i en lang årrække, og at der fra den tid er en del dokumenter, men da Engelsholm frasælger halvdelen,

18 formentlig i begyndelsen af 1700-tallet, er det ikke muligt at følge denne halvdel af byen. Af disse grunde har det undervejs været nødvendigt at drage slutniger, som det endnu ikke er muligt at dokumentere. At denne snart 500 år gamle landsby på heden i dag er blevet et sted på Danmarkskortet, som de fleste danskere kender, er en ganske anden historie. Men til slut må det pointeres, at 3 af de oprindelige 8 gårde stadig er en del af bybilledet, og selv om det ikke er de samme bygninger, ligger de dog stadig på de steder, hvor de var omkring år Det drejer sig om udflytter nr. 5 (mart. nr.8) Billund Østergaard ved Koldingvej-krydset, nr. 1 (matr. nr. 2) Papindustrien og nr. 8 (matr. nr.3) Billund Kro. Side 26. Noter. A: Ebj. Museum jour. nr : Nielsen: Oversættelse: Gl. dansk tingsvidne: side 127 som de satte i den østre ende og den søndre neden om Båstlund imellem Billund mark og så sønder og vester der neden omkring Båstlund og så ret sønder der fra til det kors, som står imellem Billund og Ankelbo, i disse beskrevne steder der, svor de ret mark-(skel) omkring kronens mark Ankelbo med deres sandemænds (vidners) ed 2: Møller: Hist. Opl. Slaugs Herred. Side 3 3: DK stednavne lek. Side 18 4: Nielsen Hist. Eft. Og Slaugs Herred. Side Møller Hist. Opl. Slaugs Herred. Side 58 4: Nielsen Hist. Eft. Om Slaugs Herred. Side 5 b: Vib. Landstings breve 18. Møller Hist. Opl. Slaugs Herred. Side 58 c: Ld. Ark. Vib. Jordebøger fra diverse herregårde 18. Møller Hist. Opl. Slaugs Herred. Side 58 8: Secher Kgl. Rettertings domme. B.I. side 44 8: Do. Do side 45 9: Do Do side 77

19 5: K. Brahe Skrivekalender side : Secher Kgl. Rettertings domme side 557 6: Personalhist. Tidsk. Side : Nielsen Slaugs herred (Vib. Landst. Skøde/pante pkt.1660) e: Engelsholms jordebog : Lassen: Skæbneåret side 83 11: Do: Do e: Engelsholms jordebog 1662 d: Vib. Landst. Justitsp d: Do f: Matrikel opg d: Vib. Landst. Justitsp g: Dokum. I Geh.ark 17: Nielsen Slaugs herred. Side 12 d: Vib landst. Justitsp : Jy. Sam. VII side 60 i: Mat. Opg Billund j: Landm. Ptk. Billund 13: Pol. Danmrkshist. Bind9, side 258 k: Engelsh. Jordebog l: Engelsh. Fæsteptk.. m: Engelsh, skifteptk. l. Engelsh. Fæsteptk. j: Landm. Ptk. Billund s. Vib. lands. skøde/pantebr. pkt 4 fol 21 t: Do. pkt.4.fol 331 p: Brandtax. ptk. Billund 14: Mat væsen. side 10. n. Kolding huus amts indberet. og breve. o. Folketæl. Billund s. Vib. landst. skøde/pantebr. ptk 4. fol 21. p. Brandtax. ptk. Billund 1.3. Engelsholms fæsteptk Do Do Do Do m. Engelsh. skifteptk. side 205, 239 og : Skrubbeltrg. Tidsr : Kloch Matrikkelvæsen, side 10 16: Hvidtfeldt: Udsk Kolding huus amt, side 82-93

20 r: Udskift. dokum. Landv. ptk, side p: Brandtax. pkt. Billund Kortskitse: Skitse af gårdenes beliggenhed indtil 1788 Kort, Udskiftningskortet m. rettelser. fotokopi. side 29. Litteraturliste. Trykte kilder: Danmarkshistorien 4. forlag Gyldendal Danmarkshistorien 7 10 forlag Politikken udg. Falbe Hansen, V: Stavnsbåndsløsning og landboreformerne. Forlag selvskabet til udgivelse af kilder til dansk historie, Heise, A Saml t. jysk historie og topografi. V Knud Brahes skrivekalender, side Hvidtfeld, Johan Bidrag til de første udskiftninger i Kolding huus amt. Vejle amts årbog 1931, side Jyske samling VII Kloch, Birthe Matrikelvæsenet. Forlag BYTE Lassen, Aksel Skæbneåret Universitetsforlaget, Møller, John Historiske oplysniner om Slaugs Herred, Nielsen, Oluf Gamle danske tingsvidner, 1882 Nielsen, Oluf Historiske efterretninger om Slaugs Herred, Nielsen, Oluf Slaugs Herred, Personalhistorisk tidsskrift. Dansk historisk håndbogsforlag, Secher, V.A. Samling af Kongens rettertings domme, bind Skrubbeltrang Det danske Landbosamfund Danmarkshistorisk forlag Trap Danmark, 5. udg. Utrykte kilder. Brandtaxationsprotokoller: for Kolding huus amt, Grene sogn , lokal historisk arkiv Billund. Dokumenter i Geh. arkivet. Ladsarkivet i Viborg Engelsholms fæsteprotokol , landsarkivet i Viborg. Engelsholms Jordebog fra , landsarkivet i Viborg

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Enghavegaard, Borup, matrikel 7

Enghavegaard, Borup, matrikel 7 https://www.slaegtogdata.dk/kilder/afskrevne-kilder/praestoeamt/enghavegaard-borup-matr-7 Enghavegaard, Borup, matrikel 7 Præstø amt, Fakse herred, Sønder Dalby sogn - kildeafskrift doneret af Arne Hansen,

Læs mere

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Ifølge matriklen i 1664 hørte gården til Jomfruens Egede, fæsteren var Niels Pedersen, gårdens hartkorn angives til 4 td 5 sk. Ifølge Matriklen i 1680 hørte

Læs mere

1 Slægtsforskeren og fæstebønderne

1 Slægtsforskeren og fæstebønderne 1 Slægtsforskeren og fæstebønderne 2014 Ulrich Alster Klug www.dannebrog.biz/godser - ulrich@dannebrog.biz 1.1 Ordet fæstebonde - at fæste betyder at knytte til eller underlægge, forpligte. Så en fæstebonde

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen.

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen. 15. februar 2014 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter & Peter Mortensen I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter

Læs mere

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,

Læs mere

Kjærgaard Birk. Tingdag den 21. november 1600. Angående herredsfoged Niels Lassens 12 gods.

Kjærgaard Birk. Tingdag den 21. november 1600. Angående herredsfoged Niels Lassens 12 gods. 145 Kjærgaard Birk. Tingdag den 21. november 1600. Angående herredsfoged Niels Lassens 12 gods. Peder Barfod i Sædding, på Byrge Trolle hans vegne, lod læse et åbent uforseglet papirsbrev med Byrge Trolle

Læs mere

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum Adelen på Give-egnen Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum I de kommende år vil jeg beskæftige mig med et forskningsprojekt om adelen

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

Jens Peder Rasmussen

Jens Peder Rasmussen Jens Peder Rasmussen Maren Nielsdatter ældste søn Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS PEDER RASMUSSEN "1 Jens Peder Rasmussen *1786-1834 Marens ældste søn Jens Peder Rasmussen blev født 21. marts

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

Generation X Ane nr. 1322/1323. Indholdsfortegnelse

Generation X Ane nr. 1322/1323. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Rasmus Pedersen og Kirsten -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Ane nr. Rasmus Pedersen & Kirsten -datter Pollerup 1322/1323

Læs mere

Generation X Ane nr. 1386/1387

Generation X Ane nr. 1386/1387 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Lauridts Lauridtsen og -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Laurits Uthersen & Anna Nielsdatter Ane nr. 2772/2773 Lauridts Lauridtsen

Læs mere

Ole Jørgen Hansens aner i mandlig linje

Ole Jørgen Hansens aner i mandlig linje Ole Jørgen Hansens aner i mandlig linje Kommentarer til Ole Jørgen Hansens aner i mandlig linje (start med Ole Jørgen Hansen og baglæns i tid ). Forkortelsen AO står for ArkivalierOnline, som november

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Niels Peder Hansen, 1850-1937

Niels Peder Hansen, 1850-1937 Niels Peder Hansen blev født den 30. september 1950 i Braabye, Vester Broby sogn. Blev døbt i kirken den 10. november 1850. Vester Broby kirke kilde Vester Broby sogn Baaret af Jomfrue Krossing Tj(enende)

Læs mere

Generation XI Ane nr. 3020/3021

Generation XI Ane nr. 3020/3021 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Hans Tuesen og Maren -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Thue Hansen &? -datter Ane nr. 6040/6041 Hans Tuesen og Maren -datter

Læs mere

LØRSTED MØLLE. Fæstere, ejere og beboere på Lørsted Mølle gennem tiden. Fra ca.: år 1500 til år 2010. Møllegården som den så ud i 1923

LØRSTED MØLLE. Fæstere, ejere og beboere på Lørsted Mølle gennem tiden. Fra ca.: år 1500 til år 2010. Møllegården som den så ud i 1923 Fæstere, ejere og beboere på Lørsted Mølle gennem tiden. Fra ca.: år 1500 til år 2010 Møllegården som den så ud i 1923 Billedet er malet i forbindelse med Mads- og Karen Kirstine Godiksen s Guldbryllup

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Notat Lille Værløses gårde og udskiftning

Notat Lille Værløses gårde og udskiftning Notat Lille Værløses gårde og udskiftning Notatet er et supplement til bogartiklen om Lille Værløse, hvorfor der kun medtages spredte uddybende oplysninger og ræsonnementer. Ovenstående matrikeloversigt

Læs mere

Generation IX Ane nr. 688/689 Indholdsfortegnelse

Generation IX Ane nr. 688/689 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Peder Christensen og Anna Hansdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Hans Rasmussen Krøll & Kirsten Rasmusdatter Ane nr. 1378/1379

Læs mere

1.3. Mette Olesdatter. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter. Eva Kristensen Marts udgave METTE OLESDATTER "1

1.3. Mette Olesdatter. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter. Eva Kristensen Marts udgave METTE OLESDATTER 1 Mette Olesdatter Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave METTE OLESDATTER "1 METTE OLESDATTER "2 Mette Olesdatter *1789-1880 Mette Olesdatter blev født den 1. november

Læs mere

Generation X Ane nr. 1510/1511

Generation X Ane nr. 1510/1511 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Anders Hansen Tuesen og Mette Andersdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Hans Tuesen & Maren -datter Anders Madsen & Anna Christensdatter

Læs mere

MATR. NR. 16A (1844) FOLKETÆLLINGER 1801-1930. 1801 Andersen Knudsdatter

MATR. NR. 16A (1844) FOLKETÆLLINGER 1801-1930. 1801 Andersen Knudsdatter MATR. NR. 16A (1844) FOLKETÆLLINGER 1801-1930. 1801 Andersen Knudsdatter Kristen Kirsten 64 år, Kristen Andersen, gift, husbonde, bonde og gårdbeboer. 77 år, Kirsten Knudsdatter, gift, hans kone 31 år,

Læs mere

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013 Slægtsforskning Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013 Slægtsforskning Tirsdag d. 10. sep.: kursus Tirsdag d. 17. sep.: kursus Torsdag d. 19. sep. klubmøde 13-16 Tirsdag d. 24. sep.:

Læs mere

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet.

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet. Diverse oplysninger om familien Lange i forbindelse med deres ejerskab af Skomagergade 31 og/eller Farver Hammers Gaard ( Skomagergade 33, Ringstedgade 1, 3 og 5) Rasmus Jensen Lange ( født ca. 1630 -

Læs mere

Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde:

Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde: Oversigt over indhold af fotokopisamlingen. Materiale i Højelse Sognearkiv der vedrører Højelse Sognearkivs dækningsområde: Kasse 1: Materiale År Arkiv Vedrører Ekstra skattemandtal 1627 kasse 1? Duebrødre

Læs mere

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård? Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og

Læs mere

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter Jens Forældre Børn : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter : Maren Christine, Ane Josephine Caroline, Anders Sofus Kristian, Oluf Kristian Johannes, Olga Josefine Petrea,

Læs mere

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse. Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Digteren H. C. Andersen skrev i 1854: Hist, hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus så smukt. Væggene lidt skæve stå, ruderne er ganske små, osv. "Stensballehus" Verslinjerne

Læs mere

Familiegrupperapport for Jens Pedersen og Karen Nielsdatter Mand Jens Pedersen 1

Familiegrupperapport for Jens Pedersen og Karen Nielsdatter Mand Jens Pedersen 1 Mand Jens Pedersen 1 Født Omkr 1781 2 Dåb 7 Jan. 1781 Søndersted, Merløse, Holbæk 3 Død 7 Okt. 1831 Kirke Eskilstrup, Merløse, Holbæk 2 Begravet 9 Okt. 1831 Kirke Eskilstrup, Merløse, Holbæk 2 Ægteskab

Læs mere

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. (1808) Status (1808) Jordareal Bygninger (1859) Beliggenhed 25, Vester Egede by og sogn Fæstehus Ejer: Gisselfeld Kloster 1.880 kvadratalen = 733 m2 + jordlod syd

Læs mere

Ahnentafel for Anders Christiansen

Ahnentafel for Anders Christiansen Ahnentafel for Anders Christiansen First Generation 1. Anders Christiansen was born on 29 Jan 1801 in Mildahl, Jerslev Sogn. He was christened on 19 Mar 1801 in Jerslev, Hjorring, Denmark. He died on 28

Læs mere

Helga Poulsens aner. HP Lars Moensen, Søsum. Lars Moensen født: ca KB Stenløse 1763 op 184 nr 1 Lars Moensen begravet 6/1

Helga Poulsens aner. HP Lars Moensen, Søsum. Lars Moensen født: ca KB Stenløse 1763 op 184 nr 1 Lars Moensen begravet 6/1 HP 126-1700 Lars Moensen, Søsum Lars Moensen født: ca 1700 KB Stenløse 1763 op 184 nr 1 Lars Moensen begravet 6/1 Fest: Epiph (6/1) Lars Moens: Boemand i Søesum. Æt: 63 an Side 1 af 12 Lars Moensen og

Læs mere

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau.

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. af Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm er på 309 ha. Selsø-Lindholm Godser: Lindholm

Læs mere

Generation X Ane nr. 1364/1365. Indholdsfortegnelse

Generation X Ane nr. 1364/1365. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Frende Olsen og Citse -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Ane nr. Frende Olsen & Citse -datter Magleby 1364/1365 Hans Frendesen

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

Ejendomshistorie for Søndergård, Erslevvej 34, Galten

Ejendomshistorie for Søndergård, Erslevvej 34, Galten Ejendomshistorie for Søndergård, Erslevvej 34, Galten Når man køre fra Hadsten ad den gamle hovedvej nordpå mod Randers kommer man efter et par kilometer til landsbyen (Nørre) Galten. Ved Galten kirke

Læs mere

2 Overskrift Tekst spalte

2 Overskrift Tekst spalte 2 Overskrift Tekst spalte Når kirkebøgerne mangler Når kirkebøgerne mangler Hvis man er interesseret i at spore bestemte personers familieforhold, kan man komme ud for, at kirkebøgerne ikke går langt

Læs mere

Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e Aikevej 7 3d 1868

Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e Aikevej 7 3d 1868 Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e 1946 1946 Magnus Kristensen, husmand 1967 Henning Kristensen, maskinarbejder Asta M. Kristensen 1981 Henning Kristensen (2009) Denne ejendom blev oprettet i 1946, da Magnus

Læs mere

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Opgavesæt til Gruppe 2: Jens Rasmussen, den gamle træskomager, er netop afgået ved døden efter et langt godt liv som træskomager.

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1879. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Sådan følger du en mands flytninger i lægdsrullerne

Sådan følger du en mands flytninger i lægdsrullerne Sådan følger du en mands flytninger i lægdsrullerne Alle værnepligtige skulle indberette til lægdsformændene, når de flyttede. Flytninger er noteret i rullerne med krydshenvisninger, som gør det muligt

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Aage Rudolf Poulsen. KB Kærum 1748-1814, 1791 nr 1 (opslag 305) Hans Michelsen begravet 30/1 (født ca 1735)

Aage Rudolf Poulsen. KB Kærum 1748-1814, 1791 nr 1 (opslag 305) Hans Michelsen begravet 30/1 (født ca 1735) JP 58 1735 Hans Michelsen, Torø Huse MULIGHED: KB Kærum 1722-1814, 1734 (opslag 103) Hans Michelsen døbt 2/2 Michel Hansen af Norbÿe 1 Barn døbt Fest: Purificat: Mar: nom: Hans fad: som bar Det Helvig

Læs mere

Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826

Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826 Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826 Stensgaard, under Brahesborg, skifteprotokol I-2, 1751-1777 Uddrag - Drejø skifter Peder Nielsen, gdm, Drejø, 984, 16.12.1763 ~ Maren Hansdatter,

Læs mere

Endelave Stets Maals Bog Begyndt Ao 1695 Stensballegård Godsarkiv Arkiv nr. G 354-10a

Endelave Stets Maals Bog Begyndt Ao 1695 Stensballegård Godsarkiv Arkiv nr. G 354-10a Endelave Stets Maals Bog Begyndt Ao 1695 Stensballegård Godsarkiv Arkiv nr. G 354-10a 27.05.1695 fæst Bendt Pedersen halvparten af den otting jord hans Moder bebor, som hun for ham oplod, skal give deraf

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Han blev trolovet 6 apr 1768 og gift 2 okt 1768 i Skellebjerg præstegård med

Han blev trolovet 6 apr 1768 og gift 2 okt 1768 i Skellebjerg præstegård med 6.7 generation Ane 44 og 45 Niels Poulsen og Karen Nielsdatter Niels Poulsen var født ca. 1736, muligvis i Soebjerg, Skellebjerg sogn, Holbæk amt og døbt i Skellebjerg kirke, Løve herred. Men han findes

Læs mere

Folketælling 1. Julii 1787, Bierbÿe Sogn, Horns Herred, Hjørring Amt. Folketælling 1. Februar 1801, Bierbÿe Sogn, Horns Herred, Hjørring Amt

Folketælling 1. Julii 1787, Bierbÿe Sogn, Horns Herred, Hjørring Amt. Folketælling 1. Februar 1801, Bierbÿe Sogn, Horns Herred, Hjørring Amt Matr. 14a Varbrogaard Skagen Landevej 41 Folketælling 1787-1930 Folketælling 1. Julii 1787, Bierbÿe Sogn, Horns Herred, Hjørring Amt. 5. familie: Alder Ægtestand Stilling Peder Nielsen 60 Aar gift gmd

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Viborg Landstings dombog C. Landsting den 8. maj 1619, side 138a ff. Las Nielsen i Bindesbøl contra Mads Nielsen [Skade] i Nærild.

Viborg Landstings dombog C. Landsting den 8. maj 1619, side 138a ff. Las Nielsen i Bindesbøl contra Mads Nielsen [Skade] i Nærild. 162 skøde videre medførte. Derfor udi rette lagde hendes skriftlig forsæt formeldende, at der angives at Peder Munk skal have ladet hende med Rigens æskning forfølge for en sum penge, hvilke er ham afbetalt,

Læs mere

Opgaver til Landsbyen ved søen

Opgaver til Landsbyen ved søen Opgaver til Landsbyen ved søen 1. Bønderne klager Bønderne vil klage til kongen. Det gør vi ikke i dag. Men hvem kan man klage til, hvis man ikke bliver behandlet ordentligt på sit arbejde? _ 2. Kornsorter

Læs mere

Flintholm fæsteprotokol 1776-1896, bemærk side 10 fæstere fra Kirkeby, Lunde, Stenstrup, Vester Skerninge

Flintholm fæsteprotokol 1776-1896, bemærk side 10 fæstere fra Kirkeby, Lunde, Stenstrup, Vester Skerninge fæsteprotokol 1776-1896, bemærk side 10 fæstere fra Kirkeby, Lunde, Stenstrup, Vester Skerninge Ny fæster navn Fra, * Gl. fæster Stednavn Sogn ejendom Dato År Fol Diverse. Hans Mogensen Galtegård Gård

Læs mere

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006 Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup lørdag d. 29. juli 2006 Mit navn er Leif Bruhn Andersen. Jeg er barnebarn af Ane Marie s storebror, bedst kendt som Snedker Peter Andersen Postadresse: Krogshave

Læs mere

Generation X Ane nr. 1260/1261

Generation X Ane nr. 1260/1261 Peder Schomann & - -sdatter Christen Pedersen & - -datter Ane nr. 2520/2521 2522/2523 Anders Pedersen & Ida Christensdatter Hjerm 1260/1261 Peder Andersen Hjerm Dejbjerg 630 Ida Pedersdatter Hemmet 315

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Ny fæster navn Fra, * G!. fæster Stednavn Sogn Hans Mogensen Galtegård Hundstrup

Ny fæster navn Fra, * G!. fæster Stednavn Sogn Hans Mogensen Galtegård Hundstrup Ny fæster navn Fra, * G!. fæster Stednavn Sogn Hans Mogensen Galtegård Marqvar Nielsens enke Hønnegård Marqvar Nielsens enke Hønnegård Anders Andersen Degn Anders Hansen Degns enke Anders NaMew degn Anders

Læs mere

03-04-2011 Arkivskabers arkivserier

03-04-2011 Arkivskabers arkivserier Ny Søgning Arkivskaber: Baroniet Lehn Fra Til Officielle navne 1920 Lehn Godsarkiv 1781 1930 Baroniet Lehn Arkivnummer: QB046 Arkivinstitution: Landsarkivet for Fyn, Odense Fra Til Arkivserier 1738 1795

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Nærværende Stykke Stempelpapir til I alt 24 Kroner med paaklæbede Stempelmærker til Taxt 29 Kr. 55 Øre

Læs mere

2-6 SPILLERE. FORMÅL MED SPILLET At blive sidste spiller tilbage, efter at alle andre er gået bankerot.

2-6 SPILLERE. FORMÅL MED SPILLET At blive sidste spiller tilbage, efter at alle andre er gået bankerot. Hvis du kender Monopoly og vil spille lidt hurtigere: 1. Start med, at bankøren blander ejendomskortene og giver to til hver spiller. Spillerne betaler med det samme prisen for grundene, de modtager, til

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet.

Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet. 2 Om Østergård i Sejrup Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet. Matr. Nr. 6 Seirup. Østergård Man hører første gang om fæsteren

Læs mere

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland September 2012

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland September 2012 Slægtsforskning Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland September 2012 Slægtsforskning Tirsdag d. 11. september : Kursus Tirsdag d. 18. september : Kursus Tirsdag d. 25. september : Kursus Tirsdag

Læs mere

Møller Christen Andersen

Møller Christen Andersen Møller Christen Andersen 1 Espe-Vantinge Kirkebog 1744-1804, opslag 25 Samme Dag* (18. Februar 1759) døbt Niels Andersens Datt. Johane, baaren af And. Knudsens Pige Maren, Test. Niels Nielsen, Peder Jensen,

Læs mere

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans Afsnit 1 Afsnit 1 Marie, Anton og Hans 9 Afsnit 1 10 Karen Marie Jørgensen, født 11. maj 1858 på Tindinge banke i Tjørnelunde, Holbæk amt, datter af husmand Jørgen Madsen (1825-1891) og hustru Juliane

Læs mere

Generation IX Ane nr. 736/737. Indholdsfortegnelse

Generation IX Ane nr. 736/737. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Hans Andersen Nordbo og Marie Hansdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Anders Andersen Nordbo & Dorte Pedersdatter Ane nr. 1472/1473

Læs mere

Om arvefæste og landboreformer

Om arvefæste og landboreformer 25. marts 2013 Om arvefæste og landboreformer - lidt landbohistorie i Solrøds 5 landsbyer Af Bent Hartvig Petersen Aktualiseret af en aflevering til Solrød Kommunes Lokalarkiv af en større samling dokumenter

Læs mere

Familiegrupperapport for Niels Rasmussen og Anne Kirstine Hansdatter Mand Niels Rasmussen 1

Familiegrupperapport for Niels Rasmussen og Anne Kirstine Hansdatter Mand Niels Rasmussen 1 Mand Niels Rasmussen 1 Født Før 18 Maj 1732 Lindelse, Langeland Sønder, Svendborg 2 Dåb 18 Maj 1732 Lindelse, Langeland Sønder, Svendborg 2 Død Før 13 Jan. 1793 Lindelse, Langeland Sønder, Svendborg 3

Læs mere

1.3.1 MADS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter - Mads Jensen. Eva Kristensen Marts udgave MADS JENSEN "1

1.3.1 MADS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter - Mads Jensen. Eva Kristensen Marts udgave MADS JENSEN 1 MADS JENSEN Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter - Mads Jensen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave MADS JENSEN "1 Mads Jensen *1817-1886 1. Mads Jensen Mads blev født den 10. maj 1817 i Esbøll, han

Læs mere

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Det er altid godt at blive klogere, at lære og opleve noget nyt. Det skete for mig, da jeg havde skrevet den første artikel om de gamle hulveje

Læs mere

Biskop og skolelærer - modsætninger i Solrød

Biskop og skolelærer - modsætninger i Solrød Af Bent Hartvig Petersen Skolernes historie i Solrød landsby er for længst forbi. Den sidste hovedskole ved kirken faldt for udviklingen i 1976, men den historie, der her skal fortælles foregår på samme

Læs mere

For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V.

For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V. For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V. Den 20. juni 2005 var vi to fra arkivet, der var på besøg hos brødrene Henry og Gunnar Olesen. Vi blev vist rundt

Læs mere

Ane F2 og F3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane F2 og F3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane F2 og F3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen(1859-1917) og hustru Karen Marie

Læs mere

Et husmandslod og dets beboere. Matr.nr. 14. Tolsager

Et husmandslod og dets beboere. Matr.nr. 14. Tolsager Et husmandslod og dets beboere. Matr.nr. 14. Tolsager Udarbejdet første gang i anledning af Alfred Nielsens 80 års fødselsdag den 1. oktober 1989 af Mikael Horn 2 reviderede udgave, nov. 2007 Tolsager

Læs mere

Lars Christian Iver Christensen,

Lars Christian Iver Christensen, Han blev født den 23. september 1890 i hjemmet Freerslev mark, Freerslev sogn, Haslev som den 7. og sidste i en søskendeflok. Forældre Jens Christensen og Mette Pedersdatter Blev døbt i Freerslev kirke

Læs mere

Generation X Ane nr. 1372/1373

Generation X Ane nr. 1372/1373 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Hans Clemmingsen og -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Hans Clemmingsen & Raabylille -datter Ane nr. 1372/1373 Rasmus Hansen

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Fæste / ejerskab med interessante relationer:

Fæste / ejerskab med interessante relationer: Gårdmandsfamilier på Svinø: Grd. nr.: Mtr. nr.: Gårdens navn: Ved udskiftningen 1802 3: Efter Svinøbogens oversigt over mænd på Svinø: Fæste / ejerskab med interessante relationer: På tidspunktet for Rasmus

Læs mere

Brande Platter

Brande Platter Brande Platter 1978 1984 Forlaget Ravnebannerets Pdf/tryk udgivelser 2011 I samarbejde med Lokalhistorisk Forening Brande ISBN-13: 978-87-87584-39-9 Brande Platter 1978 1984 Millhouse, Danmark producerede

Læs mere

Generation XI Ane nr. 3006/3007

Generation XI Ane nr. 3006/3007 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Mads Mortensen og Margrete Jørgensdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Mads Mortensen og Margrete Jørgensdatter Sprove Ane nr.

Læs mere

Generation XI Ane nr. 3022/3023

Generation XI Ane nr. 3022/3023 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Anders Madsen og Anna Christensdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Anders Madsen og Anna Christensdatter Torpe Ane nr. 3022/3023

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Folketælling Grene 1834

Folketælling Grene 1834 Billund Bye, 1. familie en gård Hans Jessen, 64, g, gårdmand Mette Christensdatter, 56, g, hans kone Hans Nielsen, 24, u, stedsøn, står for gårdens drift Maren Nielsdatter, 31, u, steddatter, forældrene

Læs mere

Et gravsted en myte og et testamente

Et gravsted en myte og et testamente Et gravsted en myte og et testamente Af Ketty Johansson Ketty Johansson Født 13. september 1942 i Torslev. Opvokset i Bonderup, nu bosat i Nørresundby. Cand.mag. i historie og engelsk fra Aalborg Universitet.

Læs mere

'Den Gamle Smedje' - Nr. 8 - Egedevej 121

'Den Gamle Smedje' - Nr. 8 - Egedevej 121 'Den Gamle Smedje' - Nr. 8 - Egedevej 121 Gårdens navn Matr.nr. (1809) Areal (1809) Noter Gl. Smedje 8 - Frenderup By 166.970 alen 2 = Ca. 12 tdr. land. Landbrugsjorden nu tillagt ejendommen matr.nr. 4.b.

Læs mere

Overvejelser omkring Fedder Andersen på Kogsbøl, Emmerlev sogn, og hans eventuelle tilhørsforhold til TW-efterslægten.

Overvejelser omkring Fedder Andersen på Kogsbøl, Emmerlev sogn, og hans eventuelle tilhørsforhold til TW-efterslægten. Overvejelser omkring Fedder Andersen på Kogsbøl, Emmerlev sogn, og hans eventuelle tilhørsforhold til TW-efterslægten. Fedder Andersen, forpagter på Kogsbøl, var født ca. 1641 og døde 1698, begr. 17/3.

Læs mere

Holme rundt i ældre billeder

Holme rundt i ældre billeder Holme rundt i ældre billeder Den midterste af Bakkegårdene Stuehuset til den miderste af Bakkegårdene: Gården brændte i 1920. Den unge pige var i færd med at bage pandekager. Der gik ild i fedtet på panden,

Læs mere

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note !Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note Denne note beskriver A. P. Hansens ophav, både anerne så langt tilbage som jeg kender dem, og han nærmeste familie. Dette er selvfølgelig interessant i sig

Læs mere

Familiegrupperapport for Søren Hansen og Ane Jensdatter Side 1 Mand Søren Hansen 1

Familiegrupperapport for Søren Hansen og Ane Jensdatter Side 1 Mand Søren Hansen 1 Familiegrupperapport for Søren Hansen og Ane Jensdatter Side 1 Mand Søren Hansen 1 Født 19 Jun. 1799 Haraldsted, Ringsted, Sorø 2 Dåb 28 Jul. 1799 Haraldsted, Ringsted, Sorø 2 Død 25 Sep. 1875 Soderup,

Læs mere

Et 100 års jubilæum i Solrød sogn - Solrød kirkes overgang til selveje 1910

Et 100 års jubilæum i Solrød sogn - Solrød kirkes overgang til selveje 1910 Af Bent Hartvig Petersen Den 18. februar kan Solrød sogn fejre et 100 års jubilæum for den over 800 år gamle Solrød Landsbykirke. Det er på denne dag 100 år siden, at kirken overgik til selveje og blev

Læs mere

Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten

Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten Forord Dette dokument er udarbejdet af Georg Brandt Christensen, Ørnebakken 47, 2840 Holte. Hjemmeside: www.igbc.dk. På denne web kan man også se en stamtavle

Læs mere

Manstrup. Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Tema. Emne(-r) Landsby, forteby. Tid Middelalderen og frem til i dag. Kulturmiljø nr.

Manstrup. Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Tema. Emne(-r) Landsby, forteby. Tid Middelalderen og frem til i dag. Kulturmiljø nr. Manstrup Kulturmiljø nr. 71 Tema Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Bosættelse landet Emne(-r) Landsby, forteby Manstrup ligger ca. 2 km. fra Limfjorden i syd og omkring 8 km i fugleflugt

Læs mere

SVM2005-029-14 Hovedbilag 5. Kilder til dyrkningshistorie og værdisættelse.

SVM2005-029-14 Hovedbilag 5. Kilder til dyrkningshistorie og værdisættelse. Dyrkningshistorie og jordens værdisættelse i området ved Bromme Plantage. En opsummering af de tilgængelige kilder. Cand. mag. Karoline Baden Staffensen Projektarealet i Bromme Plantage omfatter dele af

Læs mere