Statsledere i parløb

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Statsledere i parløb"

Transkript

1 Statsledere i parløb Et magtpolitiske samarbejde mellem USA og Danmark i årene Katrine Pedersen 4. Semester, Politik og Administration Skolen for statskundskab Aalborg Universitet Foråret 2014

2 Standardtitelblad til seminaropgaver, praktikrapporter, projekter og specialer Titelbladet placeres i opgaven umiddelbart efter selvvalgt forside Til obligatorisk brug på alle ovennævnte opgavetyper på: BA - politik og administration BA samfundsfag som centralt fag og tilvalgsfag Kandidat politik og administration Kandidat samfundsfag som centralt fag og tilvalgsfag Cand. it i it-ledelse (Alle felter skal udfyldes) Uddannelse: Politik og Administration Udarbejdet af (Navn(e)) Semester: 4. Modul Katrine Pedersen 7.1 og 7.2 Opgavens art (seminaropgave, projekt, bachelorprojekt, praktikrapport eller speciale): Projektrapport Titel på opgave: Statsledere i parløb- Et magtpolitiske samarbejde mellem USA og Danmark i årene Vejleders navn: Peter Nielsen Afleveringsdato: D. 3. juni 2014 Antal normalsider (excl. bilag, indholdsfortegnelse og litteraturliste): 22,2 Antal anslag (excl. bilag, indholdsfortegnelse og litteraturliste): Tilladte normalsider jf. studieordning/formalia i moodle: 40 OBS! Hvis du overskrider de tilladte antal normalsider, kan din opgave afvises efter aflevering Side 2 af 38

3 Forord: Projektrapporten P5 er udarbejdet på 4. semester, Politik og Administration, Aalborg Universitet, foråret Projektet er udarbejdet i forbindelse med forelæsningsrækken Modul 7.1 og 7.2 Moderne politikbegreber og politikanalyser. Projektet er skrevet af på 4. semesters studerende Katrine Pedersen, Gruppe 3, under vejledning af Peter Nielsen, lektor ved Institut for Statskundskab. Katrine Pedersen Side 3 af 38

4 Indholdsfortegnelse Kapitel Indledning Problemfelt Problemformulering Afgrænsning Disposition... 8 Kapitel Videnskabsteori... 9 Kapitel Teori Magtteori Kapitel Metode Interview Dokumentanalyse Kodning af dokumentanalysen Empiri Kapitel Analyse Danmark og USA et langvarigt forhold FN, USA og Danmark George W. Bush og Anders Fogh Rasmussen Kapitel Konklusion Perspektivering Kapitel Procesdel Litteraturliste Bøger Taler Hjemmesider Bilag Interviewguiden for interviewet med Mads Fuglede Side 4 af 38

5 7.2.2 Transskription af interview med Mads Fuglede Citater fra udvalgte taler af Anders Fogh Rasmussen og George W. Bush Side 5 af 38

6 Kapitel 1 I dette kapitel vil jeg dokumenterer grundlaget for projektet. Første jeg vil jeg redegøre om forholdet mellem Danmarks daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen og USA's daværende præsident George W. Bush. Dernæst redegøres i næste afsnit omkring projektets vinkel og problemfeltet, der fører frem til en problemformulering. Dernæst afgrænses projektet og der fremlægges en videre disposition af projektet, der fører til en analyse og tilhørende konklusion. Dispositionen er understøttet af en designfigur. 1.0 Indledning Den 20. januar 2001 blev George W. Bush indsat som USA s 43. præsident. Ni måneder senere stod han som leder af et land, der gennemgik den største tragedie og udfordring i nyere amerikansk udenrigspolitik. Ikke siden angrebet på Pearl Harbor i 1941 var USA blevet ramt af et så voldsomt angreb på egen jord. Den 9. september om morgenen amerikansk tid fløj to fly ind i World Trade Center, et fly ramte Forsvarsministeriet Pentagon i Washington D.C. og et sidste styrtede ned på en mark i staten Pennsylvania. George Bush holdt sin første store tale til det amerikanske folk om aftenen på selve dagen. Han gjorde det klart sin tale, at ingen ustraffet skulle slippe godt fra et angreb på USA. I en tale til Kongressen udtalte Bush de i eftertiden berømte ord: Either you are with us, or you are with the terrorists (Office of the Press Secretary, 2001). Den 20. januar 2002 holdt George W. Bush State of the Union -tale til den amerikanske Kongres. I talen lagde Bush vægt på de tre lande Iran, Irak og Nordkorea, som han navngav ondskabens akse (Office of the Press Secretary, 2002; s.2). Et par måneder efter angrebet på USA skete der store forandringer også i dansk politik: Venstre med leder Anders Fogh Rasmussen i spidsen væltede den socialdemokratisk-radikale regering efter otte år ved magten. Anders Fogh Rasmussen og Venstre dannede regering sammen med De Konservative og Bendt Bendtsen, med støtte fra Dansk Folkeparti. I Anders Fogh Rasmussens første nytårstale til den danske befolkning den 1. januar 2002 udtrykte han sympati og støtte for den amerikanske præsident og den amerikanske befolkning. Et par måneder efter Foghs nytårstale mødtes Bush og Fogh for første gang. Det skete den 25. marts 2002 i Det Ovale Værelse i Det Hvide Hus. Dette blev starten på et tæt parløb mellem Bush og Fogh, og dermed USA og Danmark. I juli 2002 mødtes udenrigsministrene den amerikanske Colin Powell og den danske Per Stig Møller. Under dette møde nævnte Powell for første gang, at USA havde et ønske om at fjerne Saddam Hussein fra magten i Irak (Kaae mfl. 2008). 1.2 Problemfelt Danmark har udenrigspolitisk set været militært forholdsvis passiv siden afslutningen på 2. verdenskrig. I 1950 deltog Danmark for første gang sammen med FN i en aktion i Korea og sidenhen aktioner i Suez og på Side 6 af 38

7 Cypern (Forsvaret.dk, 2013 og denstoredanske.dk, 2014). Danmark gjorde for alvor sit indtog i 1991 med en mere aktiv orienteret udenrigspolitisk dagsorden med operative aktioner i Bosnien og resten af det tidligere Jugoslavien. Danmark får en helt central position i beskyttelsen af mindretallet i Serbien og har siden starten af 90 erne deltaget aktivt i flere internationale fredsbevarende operationer. I 2001 fik Danmarks sit indtil største indtog på den militære udenrigspolitiske scene, da Danmark sammen med USA og en langt række andre lande, forsøgte at fjerne Taleban fra deres stærke magtposition i Afghanistan (Forsvaret.dk, 2013). Det var VKO-regeringen, der politisk og fredsbevarende støttede op om USA's beslutning om en invasion af Irak i foråret Specielt statsminister Anders Fogh Rasmussen og udenrigsminister Per Stig Møller spillede en central rolle i at forholdet til USA blev styrket i perioden op til og under invasionen i Irak. Der er her tale om en periode på ca. trekvart år fra juli 2002 og frem til og under invasionen i marts 2003 (Kaae mfl., 2008). USA s udenrigspolitiske rolle havde efter Den Kolde Krigs afslutning ændret sig, således at landet fremstod som verdens eneste supermagt. Med terrorismen som ny fjende skulle denne supermagt og dens forholdsvis nye præsident imidlertid agere i forandrede internationale sammenhænge med mulighed for at styrke nye og gamle alliancer. Bush-regeringens inderste kerne i forbindelse med Irakkrigen i 2003 bestod foruden hans personlige rådgiver, Condoleezza Rice, også af tre neokonservative politikere fra det republikanske parti: viceforsvarsminister Paul Wolfowitz, forsvarsminister Donald Romsfeld og vicepræsident Dick Cheney. De neokonservative politikeres standpunkter dyrker universelle værdier som frihed og demokrati. Neokonservatisterne ønsker at sprede disse værdier til resten af verden, specielt lande i Mellemøsten, om nødvendigt med militær magt. Folkene omkring Bush og Bush selv havde længe ønsket et påskud for, at kunne bekæmpe islamistiske ideer og diktatorer i Mellemøsten (Kaae mfl., 2008). FN fremlagde den 8 november 2002 en resolutionen der pålagde Irak og dermed Saddam Hussein, at leve op til de nedrustningskrav, som FN fremsendte. Den resolution er efterfølgende bedre kendt, som Resolution Efter at våbeninspektørerne havde fremlagte der rapport, som viste sig at være ufuldstændige, var der ikke et mandat for et militært angreb fra Sikkerhedsrådet side, som USA ellers havde efterlyst (United Nations, 2002). Efter afgørende begivenheder i 2001 og årene fremad var der således både i USA og i Danmark lagt op til en markant udvikling i udenrigspolitikken. På baggrund af det overstående problemfelt leder dette mig frem til følgende problemformulering Side 7 af 38

8 1.2.1 Problemformulering Hvordan kan man med afsæt i en magtteoretisk forståelsesramme fortolke det politiske forhold mellem Danmarks statsminister Anders Fogh Rasmussen og USA s præsident George W. Bush? Hvilken rolle spillede de to aktørers forhold til hinanden og deres kommunikation udadtil ved optakten til og under invasionen i Irak 2002/03? 1.3 Afgrænsning Perioden er primært afgrænset i tiden op til Irakkrigen, fordi det er sammenspillet, magtforholdet og beslutning om at gå i krig, som er kernen i projektet. Hvis man ville bredde projektet ud, ville det være interessant at kigge på perioden efter Irakkrigen, for at analyse om forholdet og sammenspillet mellem USA og Danmark fortsætter med at være kontinuerlig og med samme styrke. Det er tidligere beskrevet, at neokonservatisme spillede en stor rolle i opbygning og overbevisningen af grundene til at gå i krig i Irak og fjerne diktator Saddam Hussein. Dog er neokonservatisme som overbevisning ikke ud fra problemformuleringen i dette projekt vigtigt for forståelsen af det magtforhold der var mellem USA og Danmark op til Irakkrigen. 1.4 Disposition Efter indledning og problemformuleringen vil jeg starte opgaven et kort rids af min videnskabsteoretiske position, hvorefter jeg vil gennemgå min magtteoretiske forståelsesramme. Her vil jeg bruge de tre teoretikere Robert A. Dahl, Peter Bachrach og Morton S. Baratz og Steven Lukes og deres positioner i forhold til magtens tre ansigter. Bagefter vil jeg fokusere på den metode, som jeg har valgt at anvende til indsamling af min empiri. I det efterfølgende empiriafsnit gør jeg rede for form og indhold af udvalgte taler af problemfeltets aktører, samt et interview med USA ekspert Mads Fuglede. Teoriafsnittets viden og empiriafsnittets fakta vil jeg i det efterfølgende analyseafsnit bruge som udgangspunkt for at få svar på min problemformulering. I et diskussionsafsnit vil jeg derefter vurdere forskellige positioner. Afsluttende vil jeg nå frem til en konklusion set i lyset af opgavens problemformulering. Den valgte designfigur er lavet på baggrund af kapitel 24 i Alan Brymans bog Social Research methods. Side 8 af 38

9 Kapitel 2 I dette afsnit vil jeg gøre rede for valg af videnskabsteoretisk tilgang. Dette er væsentligt, da tilgangen ligger til grund for den fremgangsmåde og strategi, som er valgt i forhold til besvarelsen af problemformuleringen. Der er i projektet valgt kritisk realisme som den videnskabsteoretiske tilgang. 2.0 Videnskabsteori Projektet er sådan bygget op, at teorien anvendes med henblik på at belyse problemformuleringen gennem det indsamlede empiriske datamateriale. Jeg opstiller altså en problemformulering, og den afprøves ved hjælp af teorien, på hvis baggrund jeg vil analysere den indsamlede empiri. Dermed er der valgt en deduktiv arbejdstilgang. Jeg bruger, som sagt, kritisk realisme som videnskabsteoretisk tilgang. Det er vigtigt at holde sig for øje, at kritisk realisme er en position, som stadig er under udvikling. Den ligger i forlængelse af kritikken af positivismen, det vil sige, at kritisk realisme er et mellemstandpunkt mellem naiv realisme og idealisme. Den kritiske realismes ontologiske synspunkt er, at verden eksisterer uafhængigt af observatøren, og at den skal ses i et samfundsmæssigt perspektiv. Verden og dermed virkeligheden er ifølge kritiske realister kompleks og kontekstuel. Dette synspunkt deler kritiske realister med positivismen og den kritiske rationalisme. Ifølge de kritiske realister består virkeligheden af flere niveauer: Der er det faktiske niveau, hvor mennesket gør sig sine erfaringer og observerer via sanserne, og så er der et dybere niveau, hvor bagvedliggende strukturer og mekanismer igen påvirker disse erfaringer. Det vil sige, at mennesket som biologisk væsen sanser og forstår sig selv og det omgivne samfund, samtidig med at samfundets (menneskeskabte) større fysiske og sociale strukturer påvirker netop disse erfaringer. Epistemologisk må der altså tages stilling til to erkendelsesmæssige udfordringer. 1: Når virkeligheden er kompleks, hvordan kan observatøren over- og gennemskue denne virkelighed gennem sansning? 2: Når virkeligheden er kontekstuel, giver det ikke umiddelbart mening at lede efter universelle, generelle lovmæssigheder. Den anden udfordring skal ses, uanset om den verificeres eller falsificeres, også i forhold til om der overhovedet kan erkendes en virkelighed. Problemet, om man vil, kan løses ved, at der gøres lidt af det hele. Det vil sige, at der både observeres/induceres og tænkes rationelt/deduceres. I den kritiske realisme gør man altså det, at man ser på de problemer, man umiddelbart kan registrere på overfladen, hvorefter man undersøger, hvilke strukturer, der ligger bagved. I en endelig vurdering af problemet stoler de kritiske realister på menneskets rationelle dømmekraft (Ingemann, 2013). En god forskningsproces inden for kritisk realisme kræver således en fremgangsmåde i tre trin. Første trin på stigen er det empiriske stratum. Det empiriske stratum handler om de erfaringer og observationer man Side 9 af 38

10 får gennem indsamling af data og evt. foretagne målinger. Det andet trin er det faktuelle stratum, der ser på de begivenheder og fænomener, som omkranser undersøgelsesfeltet. Det sidste trin på stigen er det dybe stratum. Her tages der højde for de mekanismer, strukturer og forhold, der er forbundet med undersøgelsesfeltet. I en samfundsfaglig sammenhæng som denne er det de kausale mekanismer, der er mellem aktørerne, de magtstrukturer, der forekommer mellem dem, samt de institutionelle forhold, der danner de rammer, som aktørerne bevæger sig inden for (Ingemann, 2013; s. 99, Buch-Hansen og Nielsen, 2005; s. 24). Side 10 af 38

11 Kapitel Teori I dette afsnit præsenterer jeg de valgte teorier. Magtteorien er formuleret gennem magtens tre ansigter præsenteret af hhv. Robert A. Dahl, B og B og Steven Lukes. Jeg vil lægge mest vægt på magtens tredje ansigt der er præsenteret af Steven Lukes og hans begreber bevidsthedsmanipulation og bevidsthedskontrol Magtteori Magtteori handler helt enkelt om, hvem der har magten, og hvordan den i så fald udøves. Inden for magtteori findes begrebet magtens tre ansigter, som dækker over fire teoretikeres formulering af, hvad magt er. Magtens første ansigt er repræsenteret ved den amerikanske politolog Robert A. Dahl. Dahl opererer med den synlige magt. Dahls empiriske definition af magt forklares således: Hvis A kan få B til at gøre noget, som B ellers ikke ville have gjort. A påvirker B, så B retter sig efter A s ønske. Det er i denne forbindelse vigtigt at påpege, at det forudsætter, at der er tale om menneskelige individer. Dahl arbejder også med begrebet direkte adfærdskontrol. Med det mener Dahl, at B kan tvinges til at handle efter A s ønske. A er dermed årsagen til at B s adfærd ændres, og dermed begrænser A B s selvbestemmelse. Denne form for magtudøvelse sker ved, at A kontrollerer B s adfærd ved hjælp af fx retoriske virkemidler eller tilskyndelser. Dahl udviklede en metode til at undersøge, hvem påvirker udformningen af samfundets politiske beslutninger (Thomsen, 2005;27). Gennem dette søger Dahl svar på, om det er få eller flere grupper, der træffer de vigtige politiske beslutninger i samfundet. Dahl arbejder med den tilgang til magt, at den er synlig. Han mener hermed, at det er muligt at måle den magt, som synligt og direkte styrer politiske beslutninger (Thomsen, 2005). Dahl arbejder dog ikke kun med begrebet direkte, men også med indirekte magt. Mens den direkte magt er et spørgsmål om, at A bruger sine ressourcer til at styre B, er den indirekte magt fx vælgernes (B) indflydelse på politikerne (A). Hvis en politiker skal genvælges, er det vigtigt at have vælgerne med sig, hvilket giver vælgerne den indirekte magt over politikerens fremtid ved magten. Her er der tale om det, Dahl betegner som anticiperede reaktioner. Det betyder, at politikeren afstår fra at træffe beslutninger, som går imod vælgernes ønsker, hvorved vælgerne anvender indirekte magt på den valgte politiker. Hvis påvirkningen ikke fremkommer tvangsbaseret, er relationen mellem aktør A og aktør B ofte ikke præget af synlig konflikt (Thomsen, 2005; s. 31). Der findes også en vis kritik af Dahls magtteori. Peter Bachrach og Morton S. Baratz mener fx ikke, at Dahl tager hensyn til, at magten som faktor også kan være skjult. I Dahls definition af indirekte magt er både vælger og politiker nemlig vel vidende om, at der sker et forsøg på magtpåvirkning (Thomsen, 2005). Side 11 af 38

12 Magtens andet ansigt er således repræsenteret ved netop førnævnte Bachrach og Baratz, der hører til den mere elitære tilgang inden for magtteori. Bachrach og Baratz operer med begrebet den skjulte magt. De mener, som en kritik af Dahl, at det politiske system er præget af skjulte dagsordener og undertrykkelse af visse grupper. Hovedbegrebet hos Bachrach og Baratz hedder non-decision-making. I udtrykket ligger det, at en person, fx en politiker, forsøger at tilsløre sin brug af magt over for fx en vælger eller en anden politiker. Med andre ord så bringer aktøren skjulte motiver ind i den politiske dagsorden og kan dermed forsøge at bøje institutionelle regler til egen fordel. Ifølge Bachrach og Baratz udøves magten på følgende måde: A udøver magt over B ved hjælp af en række beslutningsstrategier. Det betyder, at A iværksætter en række tillidsskabende, såkaldt positive beslutninger, som sikrer A nogle privilegier. På den baggrund kan A effektuere nogle negative beslutningsprocesser. Formålet med denne tilsyneladende tvetydighed er at forhindre, at B får del i privilegierne. Det A får ud af sådan en proces er, at A ved hjælp af magtudøvelse kan kontrollere den politiske dagsorden, så B ikke får mulighed for at ændre tingenes tilstand (Thomsen, 2005). Magtens tredje ansigt er repræsenteret ved den britiske sociolog og filosof Steven Lukes. Lukes operer med begrebet den ikke-erkendte magt. Lukes kritiserer Bachrach og Baratz idet han påpeger, at magtudøvelsen ikke kun sker gennem skjulte konflikter. Lukes mener, at magt baserer sig på en form for falsk enighed (Kaspersen og Loftager, 2009), og han operer med udtrykket latente konflikter. Det betyder, at A udøver magt over B ved at A får B til at mene noget, B ellers ikke ville have ment. Der er hermed tale om en form for manipulation, hvor A også begrænser B s informationsmuligheder. Lukes kalder det bevidsthedsmanipulation, hvor A foretager retoriske fordrejninger for at manipulere B til at mene noget andet. I sin forklaring for denne mekanisme operer Lukes med aktørernes bevidsthed på to planer: Det første er individets synlige og umiddelbare præferenceplan, altså individets behov og ønsker. Det andet er individets hypotetiske og reale interesseplan. Her er der tale om de behov og holdninger, som individet kunne have haft, hvis det ikke havde været udsat for magtudøvelse fra fx aktør A. Lukes magtbegreb har således fokus på, at der manipuleres med folks bevidsthed. Lukes definerer magtbegrebet, som følger: A udøver magt over B. A får B til at mene noget, som B ellers ikke ville have ment, hvis B ikke var blevet manipuleret af A (Thomsen, 2005). Lukes bygger videre på Bachrach og Baratz overvejelser, hvorvidt forskellige kontrolmekanismer er en del af fænomenet magt, og dermed effektivt kan bidrage til en videre forståelse af det. Lukes arbejder således også med kontrol som magtform. Lukes definerer kontrol som magt på følgende måde: A udsætter B for en eller anden form for påvirkning, der strider imod B s interesser, hvorefter B tilsidesætter sine egne interesser på grund af den magtkontrol, som A udøver på B (Thomsen, 2005). Ifølge Lukes kan et interessesammenfald føre til en bevidst magtudøvelse. Det kan være en umiddelbar enighed, hvor den ene aktør forsøger at undertrykke en konflikt, som aktør A kan have med aktør B, på Side 12 af 38

13 trods af en ellers fælles interesse. Uenigheden kan fx skyldes forskellige tilgange til at opnå interessen eller målet med interessen. Det vil med andre ord sige, at: B kan sige sig enig med A, men B havde valgt en anden vej, hvis ikke A havde begrænset eller manipuleret med B s informationsmuligheder (Thomsen, 2005). Dermed definerer Lukes magt som bevidsthedsmanipulation og bevidsthedskontrol. I begrebet bevidsthedsmanipulation ligger det, at aktør B ikke er bevidst om den manipulation, som A udsætter B for. Spørgsmålet er, om B ville have handlet og reageret anderledes med en anden viden. Hvis man skal opstille et diagram eller en model for Lukes teori og begreber om bevidsthedsmanipulation og bevidsthedskontrol, ser den således ud: Bevidsthedsmanipulation Mål - At forhindre konflikter - At skabe holdninger Midler - Tilbageholdelse af information - Videregivelse af usandfærdig information - Retorisk fordrejning - Retorisk trusler - Socialisering Bevidsthedskontrol - At forhindre konflikt - At kontrollere meningsdannelse - Censur - Indoktrinering - Få informationskilder - Fjernelse af liberale frihedsrettigheder (Thomsen, 2005; s. 95). Side 13 af 38

14 Kapitel Metode I dette afsnit bliver der redegjort for metodevalg. I dette projekt benytter jeg kvalitative metoder til at belyse projektets problemformulering. Der er valgt to former for metode som undersøgelsesdesign: interview og dokumentanalyse. De to former for metode gør, at der er tale om metodetriangulering, hvilket går ud på at kombinere én eller flere metoder til at belyse og analysere empiri og teori. Alan Bryman definerer triangulering som: The use of more than one method or source of data in the study of a social phenomenon so that findings may be cross-checked (Bryman, 2012; s. 717). Den kvalitative metode er valgt, fordi den kan inddrage de oplevelser og begivenheder der knytter sig til perioden i og omkring Irakkrigen i Med valget af metoder forsøger jeg at opnå en forståelse af konkrete personers ageren og at tilegne mig viden om konkrete episoder og sociale processer. I dette tilfælde lægges vægten på Anders Fogh Rasmussens og George W. Bushs ageren op til og under Irakkrigen Interview Interviewformen der er valgt til dette projekt, er et elite- og/eller ekspertinterview. I den forbindelse har jeg, som nævnt, foretaget et interview med USA-ekspert Mads Fuglede, cand. mag. i historie og filosofi fra Aarhus Universitet, ph.d.-studerende i amerikanske forhold ved Københavns Universitet, kommentator på DR og TV2 i forbindelse med præsidentvalg i USA, samt tidligere ansat ved Københavns Universitet for Militære Studier. Et ekspertinterview bidrager til at: vil fokusere på interviewet som et medium, der kan udtrykke menneskelig erfaring fra episoder uden for interviewaktionen (Brinkmann og Tanggaard, 2010; s. 31). Forud for et interview er man nødt til at gøre sig nogle overvejelser både i forhold til valg af interviewform og ved valg af interviewperson. Mads Fuglede er folketingskandidat for Venstre i Gladsaxe, men da det er rammerne for magtforholdet mellem USA og Danmark, der er i fokus i perioden , ses hans partipolitiske engagement ikke som et problem. Mads Fuglede har op til flere lejligheder selv kommenteret dette forhold (fuglede.com, 2014) Dokumentanalyse Dokumentanalysen er valgt, fordi det giver muligheden for at afdække fx processer, som leder til fastsættelse af en politisk eller mediemæssig dagsorden, etablering af og forandringer i magt relationer og teknikker til magtudøvelse (Brinkmann og Tanggaard, 2010; s. 137). Samtidig har dokumentanalysen Side 14 af 38

15 ofte fokus på en udvikling over en vis tidsperiode med henblik på at identificerer stabilitet og forandringer inden for et givent undersøgelsesområde (Brinkmann og Tanggaard, 2010; s. 137). Når dokumentanalyse anvendes som metode, bør man være opmærksom på brugen af kilder. Der findes tre former for kilder, første- anden- og tredjehåndskilder. Sidstnævnte bør man være specielt forsigtig med, derfor anvendes der kun første- og andenhåndskilder i dette projekt. De primære kilder i projektet er, som sagt, talerne af hhv. daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen og daværende præsident George W. Bush. Kilderne er primære, fordi teksten formentlig kun har cirkuleret blandt få person inden tidspunkt for talens afholdelse. Det kan diskuteres, om ikke talerne også kunne være sekundære dokumenter, da de kan være frit tilgængelige, inden talen holdes, fx hvis en tale skulle synstolkes eller tekstes på tv. Hermed har personer mulighed for at påvirke kilden eller kommenterer på dens indhold. Der ikke tale om tertiære kilder, da talerne bliver afholdt i perioden op til eller under den begivenhed, som er undersøgelsesfeltets begrænsede tidsperiode, nemlig Irakkrigen i Talerne kan således bidrage med data til en analyse af forholdet og sammenspillet mellem Fogh og Bush i tiden op til og under Irakkrigen. Et interview kan ikke på samme måde bidrage med data, men derimod med kommentarer eller oplevelser af en situation, samt den før omtalte metodetriangulering. Det er således interviewet, der afslører, at der skal tages forbehold i forhold til talernes tilblivelse. Mads Fuglede påpeger nemlig, at det ikke er Bush selv, men en større stab af taleskrivere, der står bag de fleste af hans taler. Taleskriverne forsøger ganske vist at lægge sig så tæt som muligt op ad Bushs generelle ordvalg, brug af symboler og de værdier, der ligger bag hans overbevisninger, men talerne vil aldrig være 100 % hans egne ord. Det vurderes dog, at talerne er pålidelige, da de afholdes af Bush uden bemærkninger Kodning af dokumentanalysen I dette afsnit redegøres der for brugen af kodning, og hvordan den benyttes på de taler, der danner det empiriske datamateriale for analysen. Kodning er en induktiv tilgang og skal derfor kun ses som et supplement til dokumentanalysen, så den ikke devaluerer projektets ellers deduktive tilgang. Der findes mange forskellige former for kodningsfremgangsmåder, og i forbindelse med projektet og gennemgangen af dokumenterne har jeg valgt hhv. åben kodning, aksial/akse kodning og selektiv kodning. At kode vil sige at klassificere. (Brinkmann og Tanggaard, 2010; s. 212). Kodning skaber altså en gennemskuelighed i forhold til empiriens mange forskellige tekster. Åben kodning gør det muligt at identificere og kategorisere udvalgte citater fra talerne. I dette tilfælde anvendes en linje-for-linje-tilgang. Det betyder konkret, at talerne læses igennem med teorien for øje. Dernæst place- Side 15 af 38

16 res udvalgte sætninger, der i dette tilfælde betegnes som beskrivende kodninger, i en matrice, hvor sætningerne samles ved et nøgleord ord under en mønsterkodning. Denne form for kodning i matricen ser ud som følger (Brinkmann og Tanggaard, 2010): Mønster kodning: Solidaritet Konsekvensen Fremtiden Styrke Beskrivende kodning: America and our friends and allies join with all those we decided to stand shoulder to shoulder Either you are with us, or you are with the terrorists... vist solidaritet med USA og andre lande fastholde solidariteten og internationale sammenhold attack our allies or attempt to blackmail anvende dem til afpresning a decisive decade in the history of liberty gøre det 21. århundrede til frihedens århundrede The acts of terrorism have not weakened us our country is strong cannot touch the foundation of America Aksial/akse kodning gør det muligt, at udvælge relevante sætninger/mønster kodninger af den åbne kodning og relaterer kategorierne og udtalelserne til hinanden. Der laves en indledningsvis identifikation af en given situation. Med selektiv kodning ledes der efter mønstre, som forbinder kodningerne, altså sammenhænge mellem de udvalgte citater. Selektiv kodning gør det muligt at forbinde empirien med teorien, altså benytte en deduktiv tilgang. På den måde kan jeg finde frem til de mest oplagte uddrag af talerne til at gøre antagelser i forhold til teorien og til analysen (Brinkmann og Tanggaard, 2010). 4.1 Empiri Jeg ønsker i nedenstående afsnit at redegøre for den strategi, der ligger til grund for udvælgelse og anvendelse af den indsamlede empiri. Side 16 af 38

17 Som empirisk materiale har jeg udvalgt en række taler af Danmarks daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen og USA's daværende præsident George W. Bush, samt foretaget et interview med USA-ekspert Mads Fuglede. Talerne vil jeg underkaste en kodning, der kategoriserer og sammenligner, og hvordan de relaterer til hinanden. Interviewet benyttes som baggrundsviden og fagligt input til analysen. De centrale taler for projektet er: George W. Bushs tale til nationen på aftenen for angrebet på New York og Washington D.C., hans tale til Kongressen i september 2001 et par uger efter angrebet, samt hans State of the Union til den amerikanske Kongres i januar Anders Fogh Rasmussens tale til Folketinget i december 2001 og hans nytårstaler i hhv og Dermed danner talerne og interviewet rammen for det valgte empiriske design. Side 17 af 38

18 Kapitel Analyse Analysen er skrevet på baggrund af den valgte og begrundede teori, metode og empiri med henblik på at finde svar på projektets problemformulering: Hvordan kan man med afsæt i en magtteoretisk forståelsesramme fortolke det politiske forhold mellem Danmarks statsminister Anders Fogh Rasmussen og USA s præsident George W. Bush? Hvilken rolle spillede de to aktørers forhold til hinanden og deres kommunikation udadtil ved optakten til og under invasionen i Irak ?. 5.1 Danmark og USA et langvarigt forhold Det er vigtigt for analysen at forstå Danmarks position i forhold til USA, for derigennem at kunne klarlægge forholdet mellem landenes daværende statsledere. Danmark befandt sig i perioden før 2002 lige netop uden for den indre kerne i forhold til USA. Ifølge Mads Fuglede bestod denne inderste kerne i den periode af fem lande. Canada, Storbritannien, Australien, New Zealand, og altså USA. Lige i udkanten af denne kerne lå, foruden Danmark, Norge, Frankrig og Holland, men Danmark rykkede fra juli 2002 og frem lige så stille tættere på Storbritannien og USA. Grunden til dette skyldes ifølge Mads Fuglede, at Danmarks politiske opbakning til USAs invasion og efterfølge krig i Irak i 2003; viste en tillid og en solidaritet, som få andre lande før havde udvist over for USA. Dette skal ses i lyset af, at Danmark tidligere havde deltaget i et forløb af samme format sammen med USA; nemlig indsatsen i Afghanistan i 2001 og frem. Dog påpeger Mads Fuglede, at det var deltagelse og opbakningen omkring Irak, der fik Danmark placeret i den inderste kerne med USA og Storbritannien. Danmark befandt sig således i en meget unik position i forhold til en superstormagt som USA. Beslutningen om politiske at støtte op om USA i forbindelse med Irakkrigen i 2003 var første gang, Danmark gik uden om en FN-beslutning. Danmark tilsluttede sig dermed et land, som valgte at gå enegang på baggrund af sin tro på at kunne fjerne en diktator i Mellemøsten, Saddam Hussein i Irak. Krigen i Irak skal også fra amerikansk side ses som en war of choice frem for krigen i Afghanistan, som ifølge Mads Fuglede var war of necessity. Det vil med andre ord sige, at krigen i Afghanistan var uundgåelig hvis amerikanerne skulle svarer igen mod angrebet på World Trade Center. Hvorimod krigen i Irak mere var et ønske om, at vælte en diktator som ifølge USA og George W. Bush var i besiddelse af masseødelæggelsesvåben. Mads Fuglede påpeger også en meget vigtig pointe i interviewet, nemlig at Danmark ikke militært støttede op om USA s invasion af Irak i foråret Danmark deltog derimod i det fredsbevarende arbejde og havde, ifølge Mads Fuglede, ingen reelle militære aktioner i den periode, hvor landet var til stede i Irak i Side 18 af 38

19 I første del af analysen vil jeg benytte Dahl og hans teori om synlig magt til at analysere den åbne magtproces mellem Danmarks Anders Fogh Rasmussen og USA s George W. Bush. USA fik i processen Danmark til at ændre holdning i forhold til det FN-mandat, der indtil holdningsændringen tilsyneladende var den eneste mulighed for fra dansk side at indgå i den politiske opbakning til Irakkrigen i Analysen af de taler, der er min empiri, viser, at superstormagten USA kontrollerer Danmarks adfærd ved hjælp af retoriske virkemidler, altså anvender direkte adfærdskontrol efter Dahls definition (se kapitel 3; s. 11). Her er det Danmarks selvbestemmelse, der begrænses. USA s retorik præges i denne periode generelt af at appellere til solidaritet og sammenhold mellem verdens magteliter, og i særdeleshed de vestlige. USA gav gentagne gange udtryk for, hvor vigtige de vestlige lande var for kampen mod verdens terrorister og diktatorer, som undertrykte deres befolkning og modarbejdede tanken om demokrati og de frihedsidealer, som USA kæmpede og kæmper for. Et eksempel på denne retorik mellem USA og resten af verden er følgende citat fra George W. Bushs tale den 11 september 2001: America and our friends and allies join with all those (The White House of President George W. Bush, 2001). Et par uger senere gentog Bush budskabet om vigtigheden af solidariteten mellem USA s allierede: Either you are with us, or you are with the terrorists (Office of the Press Secretary, 2001). Anders Fogh svarede Bush med sin redegørelse for det danske Folketing i december 2001: vist solidaritet med USA og andre lande (Statsministeriet, 2001), og gentager i sin første nytårstale, at han ville fastholde solidariteten og internationale sammenhold (Statsministeriet, 2002a). Da Anders Fogh i september 2002 holdt tale til FN, understregede han igen vigtigheden af samarbejdet mellem de to nationer: we decided to stand shoulder to shoulder (Statsministeriet, 2002b). I perioden fra januar 2002 og frem til juli 2002 var der stort uenighed om, hvorvidt Irak og dermed Saddam Hussein var i besiddelse af masseødelæggelsesvåben. Først da USA proklamerede, at de havde et klart indtryk af, at Irak var i besiddelse af masseødelæggelsesvåben, ændrede tingene sig drastisk. USA s udmelding kan have været medvirkende til, at Danmark undervejs i processen omkring Irak ændrede holdning. Anders Fogh Rasmussen gjorde det nemlig klart i starten af processen, at Danmark støttede op om en FN-resolution og dermed de sanktioner og retningslinjer, som FN udgav. Det kan derfor virke besynderligt, at Danmark endte med at vende FN ryggen og gå stik imod den holdning, man i første omgang havde givet udtryk for. USA benyttede i denne proces en meget stærk retorik, som lagde vægt på, at det er vigtigt at begrænse Iraks diktator Saddam Husseins adgang til våben og derved forhindre en fortsat krænkelse af egen befolkning. En tolkning ud fra Dahls teoretiske standpunkt ville pege på, at denne retorik kan have påvirket Danmark til at gå imod eget standpunkt og efterfølgende ændre adfærd og altså følge amerikanske retningslinjer. Side 19 af 38

20 Det er sandsynligt, at Danmark under hele processen var bevidst om meget af den påvirkning, der foregik fra amerikansk side, og derfor er Dahls magtteori om den synlige magt relevant. Men i det komplekse magtpolitiske scenarie omkring Irak fra 2002 til 2003 er der lige så mange skjulte dagsordener, der gør det oplagt at tage Bachrach og Baratzs teorier om den skjulte magt op til overvejelse. Jeg vil i det følgende nævne de vigtigste elementer i det komplicerede hændelsesforløb. Det står klart, at Danmark betød mere og mere for USA, og at Danmark blev en vigtig brik i puslespillet om opbakningen til den amerikanske linje. Det kom særligt til udtryk ved det første møde mellem Anders Fogh Rasmussen og George W. Bush den 25. marts Med til mødet var den inderste kerne i Bush-administrationen, der bestod af blandt andet politisk og personlig rådgiver Condelezza Rice og vicepræsident Dick Cheney. Fogh fortalte efterfølgende den danske presse, at præsidenten og han havde diskuteret situationen med Saddam Hussein og diktatorens mulige besiddelse af masseødelæggelsesvåben. Et par dage senere mødtes George W. Bush med Storbritanniens præmiereminister Tony Blair. På et mere eller mindre hemmeligt møde mellem de to fortalte Bush for første gang om sit ønske om at fjerne Saddam Hussein fra magten i Irak (Kaae mfl., 2008). Et par måneder senere, den 3. juli 2002, mødtes den amerikanske udenrigsminister Colin Powell og den danske udenrigsminister Per Stig Møller. Martin Kaae og Jesper Nissen nævner den mulighed, at Colin Powell på det møde nævnte George W. Bushs ønske om at vælte Saddam Hussein, og at USA ønskede at føre direkte krig mod diktatoren. Efter dette møde kom den engelske efterretningstjeneste for første gang med et dokument omkring situationen i Irak, der viste, at der havde været politiske samtaler, der handlede om en mulig invasion af Irak og fjernelse af diktatoren Saddam Hussein. Dog er denne dokumentation først blevet fremlagt for offentligheden senere. Dokumentet pegede på, at George W. Bush mente, at en krig i Irak var uundgåelig. Efterretningstjenesten slog samtidig fast, at sandsynligheden for, at Saddam Hussein var i besiddelse af masseødelæggelsesvåben, var relativt lille i forhold til nogle af de andre lande, som Bush før havde omtalt som ondskabens akse (Kaae mfl., 2008). I den efterfølgende periode lagde USA yderligere pres på FN og omverdenen. Vicepræsident Dick Cheney udtalte i en tale den 26. august 2002, at der er ingen tvivl er om, at Saddam Hussein har masseødelæggelsesvåben, og at risikoen ved ikke at gøre noget er langt større, end risikoen ved at gøre noget (Kaae mfl., 2008; s. 20). Efter måneders resultatløse forhandlinger i FN skrev Anders Fogh Rasmussen i slutningen af januar måned i 2003 sammen med otte europæiske statsledere under på et brev til den amerikanske præsident. De otte statsledere var fra Storbritannien, Spanien, Portugal, Italien, Ungarn, Tjekkiet og Polen (Hofmann-Hansen, 2003). Statslederne gav i brevet udtryk for, at de så Saddam Hussein som en stor trussel Side 20 af 38

21 og var bange for de konsekvenser, der kunne forekomme, hvis ikke Saddam Hussein blev bremset i sin udvikling og besiddelse af masseødelæggelsesvåben (Kaae mfl., 2008; s. 30). Hele denne komplekse situation omkring de mere eller mindre veldokumenterede - eller efter nogens opfattelse falske - amerikanske beviser om Saddam Husseins besiddelse af masseødelæggelsesvåben, kan oplagt analyseres ud fra den magttilgang, som Bachrach og Baratz arbejder med, da denne fokuserer på den politiske magtspils skjulte faktorer. Der er en vis sandsynlighed for, at USA allerede havde en bestemt dagsorden, inden forhandlingerne med FN s sikkerhedsråd gik i gang, nemlig at vælte Saddam Hussein, og at det var denne skjulte agenda, der fik USA til at samle opbakning fra andre lande, herunder Danmark. Både USA og Danmark udtrykte således relativt hurtigt et ønske om et indgreb fra FN s sikkerhedsråd i forhold til situationen i Irak, som efter USA mening var ganske uholdbar. Om det fra start af har været USA s intention at foretage en invasion, uanset om argumentet med masseødelæggelsesvåben havde hold i virkeligheden, kan være svært at vurdere. Men at USA har haft held med at overbevise sine samarbejdspartnere, herunder Danmark, om det, kan der ikke herske tvivl om. George W. Bush udtalte i en radiotale til det amerikanske folk følgende: Det irakiske regime besidder biologiske og kemiske våben, genopbygger faciliteter til at lave mere af det (Kaae mfl., 2008). Den holdningsændring, Anders Fogh foretog på vegne af Danmark, skete i løbet af en forholdsvis kort periode. Anders Fogh udtalte sig den 12 september 2002 om sagen til FN på følgende måde: We agree with the United States that this matter should urgently be dealt with by the Security Council. We agree with the Secretary General that if Iraq s defiance continues, the Security Council must face its responsibilities. (Anders Fogh Rasmussen, 2002c), mens han i en tale den 21. marts 2003 udtalte: Irak har masseødelæggelsesvåben. Det er ikke noget, vi blot tror. Vi ved det. (Mygind, 2010). Så på trods af utallige undersøgelser og rapport siden november 2002, brugte Anders Fogh argumentet om masseødelæggelsesvåben som reel baggrund for den politiske opbakning til USA s invasion af Irak. Udtalelsen kom én dag efter, at USA havde indledt angrebet primært mod Bagdad og dermed diktator Saddam Hussein. Til spørgsmålet om Danmark var gået med hvis der havde været tale om en anden konflikt, mener Mads Fuglede følgende: at hvis Danmark havde fået tilsagn om politisk opbakning til en eventuel invasion af fx Syrien eller Libyen, havde Danmark med stor sandsynlighed have sagt ja, grundet det helt tætte bånd der er blevet opbygget gennem årene til USA. Side 21 af 38

22 5.2 FN, USA og Danmark Det magtpolitiske spil der foregår i perioden mellem USA, FN og Danmark er vigtig for forståelsen af de beslutninger, som Anders Fogh Rasmussen og Per Stig Møller træffede i forbindelse med den politiske opbakning til USA omkring Irak og den ikke eksisterende opbakning til FN som verdensorganisation. Omkring rammerne for forholdet mellem USA og FN, og Danmark og FN påpeger Mads Fuglede følgende: USA har bare ikke ret meget tiltro til at FN en dag er noget særlig beslutningsorgan og kan løse nogle problemer altså har den respekt og den tro på FN er ikke ret stor i USA og man må også give amerikanerne, at der er ikke rigtig nogle problemer som FN har løst om end nogensinde. Så FN er nok for en tung aktør i verden, et interessant men også lidt ubrugeligt værktøj. For små aktører som Danmark der er det klart, at vi har af en lille nation en stor interesse i at skabe overstatslige organisationer og styrke dem. Bachrach og Baratz begrebet non-decision-making forekommer mig relevant at anvende i en analyse af USA s og FN s positioner som aktører og i forhold til hinanden, samt deres indflydelse på, hvordan Danmark opførte sig i forhold til den politiske opbakning til USA s invasion. Hvis man følger Bachrach og Baratz tankegang, så forsøgte USA i en periode at skabe nogle positive beslutninger, hvoraf det tydeligste eksempel er, at USA i første omgang gik med på FN s linje. Derved skabte USA et positivt billede af deres politik og hensigter i forhold til FN s sikkerhedsråd, samt over for de lande, som bakkede op om FN s linje. Følger man Bachrach og Baratz teori, skal man imidlertid betragte disse positive beslutninger kun som forudsætning eller skalkeskjul for at kunne tillade sig at effektuerer nogle negative beslutningsprocesser. Da USA begyndte at stille spørgsmålstegn ved FN s magt og evne til at træde i karakter over for Saddam Hussein, satte det FN s sikkerhedsråd i en klemme: Hvis ikke FN reagerede, risikerede Sikkerhedsrådet at gå mere eller mindre i opløsning og miste opbakning fra flere sider, herunder USA, Storbritannien og de tættest allierede kernelande, som fx Danmark. USA fik det ud af forløbet, at de fik mulighed for at sætte en ny verdensdagsorden i forhold til situationen i Irak og deres ønske om at vælte Saddam Hussein. At FN s sikkerhedsråd viste usikkerhed over for USA s holdning og position i forhold til Irak, kan altså have bidraget til at Danmark ændrede holdning i forhold til det tidligere som vigtigt proklamerede FN-mandat. 5.3 George W. Bush og Anders Fogh Rasmussen I dette sidste afsnit af analysen vil jeg anvende Steven Lukas teori om den skjulte magt til en undersøgelse af det politisk venskabelige forhold mellem USA s daværende præsident George W. Bush og Danmarks daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen i perioden op til invasionen af Irak og perioden under krigen i Irak fra juli 2002 og frem til marts Ifølge Mads Fuglede skal være forsigtig med, at tale om direkte venskaber inden for politik, og at de som sådan ikke var personlige venner i ordet forstand. Han mener dog, at Bush og Fogh var glade ved hinandens selskab set ud fra et politisk venskabeligt forhold. Han tilføjer Side 22 af 38

23 også: at politisk enighed lagt sammen med deres gensidige respekt og det, at de havde en rigtig god personlig kemi det gjorde en masse for det amerikanske/danske forhold omkring den periode. I forbindelse med det tætte politiske venskab der opstår oprettes der samtidig en direkte telefonlinje til Det Ovale Værelse til dansk side. Det betyder ifølge Mads Fuglede, at det forhold som Danmark og ikke mindst Anders Fogh Rasmussen har til USA og George W. Bush i den periode er lige så tæt, som det forhold man så mellem George W. Bush og Storbritanniens Præmierminister Tony Blair. Lukes centrale begreb bevidsthedsmanipulation kan bruges på den situation, hvor USA med Bush som hovedaktør gennem længere tid forsøgte at påvirke Anders Fogh Rasmussen og derved Danmark til politisk at støtte op om en invasion af Irak uden om et FN-mandat. I forhold til Lukes teori om bevidsthedsmanipulation hvor A udøver magt over B. A får B til at mene noget, som B ellers ikke ville have ment, hvis B ikke var blevet manipuleret af A, så foretrak George W. Bush en militær invasion af Irak, mens Anders Fogh Rasmussen på Danmarks vegne ønskede, at ansvaret skulle ligge hos FN og FN s sikkerhedsråd. Efter de personlige møder de to statsledere imellem ændrede Anders Fogh Rasmussen imidlertid holdning. Han ændrede også retorik i sine taler, der kom til at indeholde lignende formuleringer som Bushs. George W. Bush udtalte sin State of the Union Address til den amerikanske Kongres den 29 januar 2002: They could attack our allies or attempt to blackmail the United States (Office of the Press Secretary, 2002), om konsekvensen af ikke at gøre noget ved et regime som fx Saddam Hussein. Dette kan tolkes som resultat af bevidsthedsmanipulation. Anders Fogh Rasmussen udtalte i sin tale til Folketingets åbning den 1 oktober 2002: Regimer, som kan tænkes at ville tage dem i brug eller anvende dem til afpresning (Statsministeriet, 2002d). Magtkontrol er også en del af Lukes magtteoretiske begreber, som kan være relevant at anvende på forholdet mellem USA og Danmark. Når Danmark tilsidesætter et ønske om et godt forhold til FN og resten af sine allierede, som ikke støttede USA hårde kurs, kan det tolkes således, at Danmark derved underlægger sig superstormagten USA s politiske og/eller økonomiske magt. Dette er dog af gode grunde ikke noget, der vil blive givet udtryk for i de taler, der er min empiri. Det er snarere sandsynligt, at det er kontrollen med informationsressourcerne, der er den egentlige årsag for USA s manipulation af Danmarks politik, for USA stillede muligvis en begrænset mængde eller en forkert informationsressource til rådighed for den beslutningsproces og det argument, som Anders Fogh Rasmussen benyttede i forbindelse med Danmarks politiske opbakning til USA militær invasion af Irak i marts Det kan altså diskuteres, om Danmark havde valgt ikke at give sin politiske opbakning til USA, hvis USA ikke havde manipuleret informationsressourcerne. Side 23 af 38

24 Mads Fuglede påpeger også i interviewet, at George W. Bush på intet tidspunkt har tilbudt Anders Fogh Rasmussen nogen form for interesse eller ressource i Irak. Der var gennem lang tid konspirationer om grunden for USAs invasion af Irak. Nogle skeptikere mente, at USA udelukkende gik efter Iraks olieressourcer, men det er ifølge Mads Fuglede ikke rigtigt. Han understreger samtidig, at hverken USA eller Danmark havde andre interesser i krigen i Irak i 2003 end, at vælte Saddam Hussein af magten og sikre stabilitet i Irak. Hvorvidt Danmark får noget andet end et godt politisk venskab med USA ud af Irakkrigen, som fx militært isenkram tilføjer Mads Fuglede følgende: Ja, det der sker når man bliver en tæt allieret til USA. Så bliver man placeret i det amerikanske system på et eller andet niveau og jo mere loyal man er, jo mere man er med, til des mere amerikansk isenkram og udstyr kan man blive til dels: Og det sker for alle nationer der arbejder tæt sammen med USA, at de bliver i alliancegraden og Danmark ligger næsten på det højeste niveau man kan ligge på. Det sker i den her periode, at vi bliver opfattet som en kerneallierede frem for en sådan mere perifer kilde. Et land eller en given aktør har ofte en ressource til rådighed i forbindelse med forhandlinger. Der findes i princippet tre faste ressourcer. Disse ressourcer er den økonomiske, den politiske og den militær ressource. I George W. Bushs rolle som aktør ligger en mulig skjult ressource, nemlig den retoriske ressource, hvor en aktør benytter sine retoriske evner til at sætte en bestemt dagsorden i en bestemt debat. George W. Bush holdt fra sin indsættelse i 2001 en række meget markante taler og satte nogle store politiske milepæle i amerikansk politik op igennem 00 erne. Tidligere nævnt er State of the Union i 2002, og talen der blev holdt om aftenen på dagen for 9/11. Det at George W. Bush er en dygtig taler påpeger Mads Fuglede i interviewet: det er nogle ret velskrevne taler og de har påvirket mere end ellers præsidenters taler gør, som ellers er holdt i kongressen. At her må vi nok sige at her har vi Bush der som præsident er en meget stor taler. Den stærke retorik og de ord der er fremtræden er netop den retoriske ressource, som George W. Bush som aktør benytter i den situation, hvor han søger opbakning gennem et skjult magtspil mod FN og med blandt andet Danmark, i forhold til opbakning til invasionen af Irak. Sammen med de andre ressourcer (økonomi, militær og politisk) spiller de ind i et magtpuslespil, hvor det for Bushs vedkommende handler om at sætte den verdensomspændende udenrigspolitiske dagsorden. Hvorvidt og hvor meget Danmarks daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen var påvirket af den retorik USA daværende præsident George W. Bush førte, kan være svær at afgøre, men der er ingen tvivl om, at de to statsledere var meget tætte i deres tanker om den verden de ønsker at beskytte, og den verden de forsøgte at bekæmpe. De gjorde det begge klart i starten af 00 erne at dette århundred var: we realized that this will be a decisive decade in the history of liberty, that we ve been called to a unique role in Side 24 af 38

Som spørgsmål D og E er formuleret, vedrører de samme emne - beslutningsgrundlaget for Danmarks deltagelse i Irak-krigen og mine udtalelser derom.

Som spørgsmål D og E er formuleret, vedrører de samme emne - beslutningsgrundlaget for Danmarks deltagelse i Irak-krigen og mine udtalelser derom. Forsvarsudvalget 2014-15 (2. samling) FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 70 Offentligt Samråd D, E og F i Forsvarsudvalget 17. september 2015 Emne: Grundlaget for Irak-krigen og nedlæggelse af Irak-

Læs mere

Trine Villumsen, Osypa Les, Conrad Grant Jensen, Flemming Ravn Neft, Mette Kjær Bækgaard

Trine Villumsen, Osypa Les, Conrad Grant Jensen, Flemming Ravn Neft, Mette Kjær Bækgaard AT-synopsis Titel: Invasionen af Irak: hvordan argumenterer man for krig? Fag: Samfundsfag og engelsk Problemformulering: USA's invasion af Irak i 2003 har medført en række problemstillinger indenfor emnet

Læs mere

Artiklerne kan findes ved hjælp af Infomedia. Eller de kan lånes hos TWP ved henvendelse på mailadressen

Artiklerne kan findes ved hjælp af Infomedia. Eller de kan lånes hos TWP ved henvendelse på mailadressen Tekster om Irak før krigen TEKSTERNE er overvejende kronologisk ordnet. [Annoteringer ved TWP i skarp parentes. Titler, der forklarer indholdet tilstrækkeligt, er ikke annoteret.] Artiklerne kan findes

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel vejledning til den større

Læs mere

Intervention i Syrien

Intervention i Syrien Intervention i Syrien Hvorfor / Hvorfor ikke? 1 Struktur 1. Formål: I skal tage stilling til Syrien-problematikken 2. Baggrund 1. Historie samt Arabisk Forår 3. Hvorfor intervention? 4. Hvorfor ikke intervention?

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

Avisartiklerne kan findes via Infomedia. Eller de kan lånes hos TWP ved henvendelse på mailadressen twp@c.dk

Avisartiklerne kan findes via Infomedia. Eller de kan lånes hos TWP ved henvendelse på mailadressen twp@c.dk Tekster om Irak efter krigens start TEKSTERNE er overvejende kronologisk ordnet. [Annoteringer ved TWP i skarp parentes. Titler, der forklarer indholdet tilstrækkeligt, er ikke annoteret.] Avisartiklerne

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

11. september 2001. USA under angreb. Fakta. Død og ødelæggelse. Reaktioner på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september 2001. USA under angreb. Fakta. Død og ødelæggelse. Reaktioner på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra organisationen Al- Qaeda et omfattende terrorangreb på USA. Det blev startskuddet til Vestens krig

Læs mere

Hjemmeopgave om AT: Holstebro gymnasium Mads Vistisen, Dennis Noe & Sarah Thayer

Hjemmeopgave om AT: Holstebro gymnasium Mads Vistisen, Dennis Noe & Sarah Thayer Gruppearbejde: Opgave A Pax Americana? det amerikanske missilskjold og verdensfred (AT eksamen: Fysik og samfundsfag) Problemformulering Denne opgave vil undersøge, hvordan opbyggelsen af et amerikansk

Læs mere

Spørgsmål til statsministeren 21. januar 2003

Spørgsmål til statsministeren 21. januar 2003 Spørgsmål til statsministeren 21. januar 2003 Spørgsmålet behandler våbeninspektørernes rapport og berettigelsen af en krig mod Irak. Folketinget Folketingets hjemmeside 20-spørgsmål, til mundtlig og skriftlig

Læs mere

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Rasmus Brun Pedersen Lektor, PhD Institut for statskundskab & Institut for Erhvervskommunikation Aarhus Universitet Email: brun@ps.au.dk Udenrigspolitisk

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

l\jx;. Hændelsesforløb 'm ~ \~

l\jx;. Hændelsesforløb 'm ~ \~ Hændelsesforløb 2001 14. Folketingsbeslutning B37 om bl.a. danske specialoperationsstyrkers deltagelse i Operation december Enduring Freedom i Afghanistan. 2001 2002 9. januar - Tolken var udsendt med

Læs mere

Italesættelse af krigen i Afghanistan

Italesættelse af krigen i Afghanistan Italesættelse af krigen i Afghanistan 1 Fakta Danmark har i alt (gennem årene) haft over 10.000 tropper udstationeret i Afghanistan. 43 soldater er blevet dræbt. Der er brugt mere end 13 milliarder danske

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat.

Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat. Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat. I marginen har udenrigsråd Brun skrevet sine rettelser og tilføjelser, som

Læs mere

Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, STX 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Dansk- og/eller historieopgaven s.1 3. Studieretningsprojektet

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2018 Marie

Læs mere

Religion & Samfund (Resam) er en civilsamfundsorganisation, som faciliterer det positive indbyrdes møde mellem religiøse ledere i Danmark.

Religion & Samfund (Resam) er en civilsamfundsorganisation, som faciliterer det positive indbyrdes møde mellem religiøse ledere i Danmark. Q&A Religion & Samfund (Resam) er en civilsamfundsorganisation, som faciliterer det positive indbyrdes møde mellem religiøse ledere i Danmark. Resam tilvejebringer herudover fakta og viden samt understøtter

Læs mere

AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I

AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I BEGRUNDE DIT VALG AF FAG, METODE OG MATERIALE Fagene skal være relevante i forhold til emnet Hvorfor vælge de to fag? Begrunde dit valg af metode Hvorfor de to metoder

Læs mere

Hovedpunkter 1. Tiden, hvor USA kunne gå på vandet 2. Opgøret med Clintons fumleri (som Reagan havde gjort op med Carters) 3. Forløbet: Den hurtige

Hovedpunkter 1. Tiden, hvor USA kunne gå på vandet 2. Opgøret med Clintons fumleri (som Reagan havde gjort op med Carters) 3. Forløbet: Den hurtige Hovedpunkter 1. Tiden, hvor USA kunne gå på vandet 2. Opgøret med Clintons fumleri (som Reagan havde gjort op med Carters) 3. Forløbet: Den hurtige beslutning om at gå i krig Vejen til den letvægtsoptionen

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Lars Løkke Rasmussens tale.

Lars Løkke Rasmussens tale. Lars Løkke Rasmussens tale. Det er en stærk Lars Løkke Rasmussen, der kommer op på talerstolen i Marienborg den 1. Januar 2011. Jeg syntes ikke, at Lars normalt er en mand der høster ros som den store

Læs mere

Mål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt

Mål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt Agenda for i dag: Krav til projekt. Problemformulering hvad er du nysgerrig på - Vennix? Brug af vejleder studiegruppe. Koncept for rapportskrivning gennemgang af rapportskabelon krav og kildekritik. Mål

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Vi har et motto i Kunstnere for Fred. Det er ganske enkelt : Uden Sandhed Ingen Fred.

Vi har et motto i Kunstnere for Fred. Det er ganske enkelt : Uden Sandhed Ingen Fred. Vi har et motto i Kunstnere for Fred. Det er ganske enkelt : Uden Sandhed Ingen Fred. Medierne skal holde øje med magten. De skal afsløre løgne og ulovligheder de skal være demokratiets vagthunde, de skal

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Krigsudredningen. Hovedkonklusioner og anbefalinger. 5. februar 2019

Krigsudredningen. Hovedkonklusioner og anbefalinger. 5. februar 2019 Krigsudredningen Hovedkonklusioner og anbefalinger Rasmus Mariager Forskningsleder Lektor, ph.d. & dr.phil. Anders Wivel Viceforskningsleder Professor (MSO), ph.d. 5. februar 2019 04-02-2019 2 Præsentationens

Læs mere

Naturvidenskabelig metode

Naturvidenskabelig metode Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,

Læs mere

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014.

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a38f7

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Elevvejledning HF. Større skriftlige opgaver. Århus Akademi udgave

Elevvejledning HF. Større skriftlige opgaver. Århus Akademi udgave NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2008 3. udgave Indholdsfortegnelse 1. Placering af opgaverne s. 2 2. Den større skriftlige opgave s. 2 3. Generel vejledning til

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Kronik: Forsvarets Efterretningstjeneste - hvorfor og hvordan?

Kronik: Forsvarets Efterretningstjeneste - hvorfor og hvordan? lu k vin due t Offe n tliggjort 2 9. a pril 2 0 0 4 0 3 : 0 0 Kronik: Forsvarets Efterretningstjeneste - hvorfor og hvordan? Af Jørn Olesen, kontreadmiral, chef for Forsvarets Efterretningstjeneste De

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Forsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt

Forsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt Forsvarsudvalget 2013-14 B 123 Bilag 6 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Sagsnr.: Dok.: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder

Færdigheds- og vidensområder Klasse: Jupiter Historie Skoleår: 2016/2017 Uge/måned Emne Kompetenceområde(r) Augustseptember Den Kolde Krig: Østtysklands sammenbrud. Sovjetunionen til 15 nye stater. De blå lejesvende. Den kolde krig

Læs mere

Undervisningsforløb: Fred og konflikt

Undervisningsforløb: Fred og konflikt Undervisningsforløb: Fred og konflikt Skole Hold Projekttitel Ikast-Brande Gymnasium 2.z SA Fred og konflikt Periode November december 2010 Antal lektioner Overordnet beskrivelse 14 moduler af 70 min.

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Er de amerikanske kilder blevet fejlciteret i filmen Den hemmelige krig i spørgsmålet om de danske styrkers rolle i Afghanistan?

Er de amerikanske kilder blevet fejlciteret i filmen Den hemmelige krig i spørgsmålet om de danske styrkers rolle i Afghanistan? Spørgsmål og svar Her følger svar på en række aktuelle spørgsmål vedrørende dokumentarfilmen Den hemmelige krig efterfulgt af en række spørgsmål og svar vedrørende TV Avisens opfølgende dækning. Spørgsmål

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Høring i Udenrigspolitisk Nævn 24. marts 2004

Høring i Udenrigspolitisk Nævn 24. marts 2004 Høring i Udenrigspolitisk Nævn 24. marts 2004 Udenrigspolitisk Nævns høring om Irak, Resumé [Fra: Folketingets hjemmeside] Onsdag den 24. marts [2004] i Landstingssalen, Folketinget, Christiansborg. 2.

Læs mere

Debat i Folketinget marts 2004

Debat i Folketinget marts 2004 Debat i Folketinget marts 2004 Folketinget Spm. nr. S 2916 - besvaret 24/03-2004 og debat november 2006 [Fra: Folketingets hjemmeside] Debatten i Folketinget 2004 6) Til statsministeren af: Keld Albrechtsen

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

BACHELORPROJEKT FORÅR 2018

BACHELORPROJEKT FORÅR 2018 BACHELORPROJEKT FORÅR 2018 Orienteringsmøde for HA-studerende PROJEKTET Bachelorprojektet er den sidste studieaktivitet på HA-uddannelsen og bygger på den viden samt de færdigheder og kompetencer, den

Læs mere

FIP i samfundsfag marts 2018

FIP i samfundsfag marts 2018 FIP i samfundsfag marts 2018 Mundtlig prøve på C-niveau fra 2018 Eksamensbekendtgørelsen om netadgang Nye punkter i læreplaner og vejledninger med eksempler på udfoldelse Studieområdet Produktudvikling

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter. Page 1 of 12 Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2015 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

BILAG 2. TEORI OG METODE

BILAG 2. TEORI OG METODE BILAG 2. TEORI OG METODE Teori Vi benytter os af kvalitativ metode. Det hører med til denne metode, at man har gjort rede for egne holdninger og opfattelser af anvendte begreber for at opnå transparens

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER DET TALTE ORD GÆLDER 1/8. Forsvarsudvalget FOU alm. del Svar på Spørgsmål 158 Offentligt

DET TALTE ORD GÆLDER DET TALTE ORD GÆLDER 1/8. Forsvarsudvalget FOU alm. del Svar på Spørgsmål 158 Offentligt Forsvarsudvalget 2009-10 FOU alm. del Svar på Spørgsmål 158 Offentligt TALEPUNKTER SAMRÅD VEDR. LÆKAGE I 2007 Spørgsmål H Har ministeren eller Forsvarsministeriet iværksat en intern undersøgelse af den

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

4. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

4. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

HADETS DANSKE PROFETER

HADETS DANSKE PROFETER HADETS DANSKE PROFETER I Danmark er der et antal personer, som har gjort det til deres levevej at sprede løgn og had mod NATOS hovedfjende: Rusland. Det kalder man for russofobi. Disse mennesker vil helst

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2014/15 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag

Læs mere

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti Knud Erik Hansen 10. april 2012 /1.2.1 Det er nyt, at en formand for SF kalder kritiske røster for brokkehoveder. SF har ellers indtil for få år siden været et

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Hvad ligger der i kortene. Selvvalgt tema En praktisk organisationsanalyse i selvvalgt virksomhed. Herefter individuel

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak

University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak university of copenhagen University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc Publication date: 2014 Citation for published version

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2012 Institution Vejen Handelsskole & Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samfundsfag

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

2. 6. semester projekter på SIV. Retningslinjer og rammer

2. 6. semester projekter på SIV. Retningslinjer og rammer 2. 6. semester projekter på SIV Retningslinjer og rammer 2016 1 Indledning: I relation til dokumentet om 1. semester projektet, som I også kan finde her i Moodle, kan I på de følgende sider læse dels om

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. januar 2015 Kontor: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.:

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Semester- og kursusevaluering, Politik & Administration og Samfundsfag, 4. semester, forår 2017

Semester- og kursusevaluering, Politik & Administration og Samfundsfag, 4. semester, forår 2017 Semester- og kursusevaluering, Politik & Administration og Samfundsfag, 4. semester, forår 2017 Indhold Indhold... 1 Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 Elektronisk semesterevaluering... 3 Forskningsdesign

Læs mere

Tanker om TERROR. Erik Ansvang.

Tanker om TERROR. Erik Ansvang. 1 Tanker om TERROR Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tanker om TERROR Af Erik Ansvang World Trade Center, New York den 11. september 2001 Efter 11. september 2001 Efter angrebet på World Trade Center

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE ALMEN STUDIEFORBEREDELSE 9. januar 2018 Oplæg i forbindelse med AT-generalprøveforløbet 2018 Formalia Tidsplan Synopsis Eksamen Eksempel på AT-eksamen tilegne sig viden om en sag med anvendelse relevante

Læs mere

Partiernes krise er aflyst!

Partiernes krise er aflyst! De politiske partiers rolle i politisk dagsordensfastsættelse Christoffer Green-Pedersen Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.agendasetting.dk Dagsorden 1) Partiernes krise hvad består den

Læs mere