Glimrende forklaring i Danmarks Søfart og Søhandel bd. II. og Dansk Illustreret Skibsliste Suppl. m. ord fra Søens Folk bd.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Glimrende forklaring i Danmarks Søfart og Søhandel bd. II. og Dansk Illustreret Skibsliste 1987. Suppl. m. ord fra Søens Folk bd."

Transkript

1 Ordforklaringer. Glimrende forklaring i Danmarks Søfart og Søhandel bd. II. og Dansk Illustreret Skibsliste Suppl. m. ord fra Søens Folk bd. 3 Afdrift: skibets afvigelse fra den styrede kurs på grund af vind og sø. Alen = 0,6277m Amningsmærker: indhuggede eller påsvejsede mærker for og agter, der angiver skibets dybgang. Forskellen mellem amningen for og agter er skibets styrlastighed. Anduve: at nærme sig en indsejling, plads eller havn. (Anduvningsbøje: landfall buoy. Anduve: approach (anduvningsfyr: approaching light)). Aptering: opholdsrum i skib, indretning nede om læ. BBB: before breaking bulk: udtryk fra skibsmæglerbranchen: fragten skal være betalt før man begynder at losse ladningen. Bak: opbygning af forskibet (det forhøjede fordæk). Skulle komme af engelsk back (the figurehead) = bag ved (agten for) galionsfiguren, iflg. bladet Båtologen nr Bakstørn: opvask, opklaring i kabys. Ballast: kontravægt i bunden af skib af hensyn til stabiliteten, når der ikke er ladning inde. Ballasten kan bestå af sand, jord, sten o.l. og i vore dage vand i ballasttanke. Fast ballast i fx joller er bly, cement o.l. Ballastspir: de store sejlskibe kunne ikke ligge helt tomme uden risiko for kæntring. For at forhindre dette, kunne man i havnene leje såkaldte ballastspir, sammensurrede træstammer. Mens skibet endnu havde en del af ladningen inde, blev ballastspirene, fastgjort et på hver side af skibet, og skulle ved deres vægt forhindre skibet i at krænge over. Fortøjningerne skulle naturligvis hele tiden reguleres, så at spirene lå og malflød lige i vandoverfladen med totte trosser. (Se Dansk Skibsfarts renæssance ) Banke: at banke en skonnert vil sige at sætte skibet ind på en sandbanke ved flod for at kunne rense og smøre skibsbunden ved ebbe. Banke pæle. Svære rystelser i skibet, når fartøjet stamper op i søen. Denne banken ned i svær sø er udtalt i fladbundede skibe, medens kølbyggede ikke banker pæle. Benting boom: bom el. spilerstage på fokken (forreste under råsejl) på barkentinere og skonnertbrigger eks. DORTHEA på Carl Rasmussen-maleriet i Sparekassen (som plakat er lavet efter). Beslå sejl: sammenrulle og fastgøre sejl til ræer og bomme. Bidevind: Tæt til vinden. Et skib med sejl kan ikke gå lige op imod vinden, da sejlet så blot vil stå og blafre som et flag. Hvis et sejl skal kunne fyldes ud af vinden og dermed trække skibet fremad, må man falde så meget væk fra vindretningen - til en af siderne - at sejlet fyldes med luft (vind). Når man sejler tæt til vinden fx. under kryds, siger man at skibet ligger bidevind. - Ordet er af hollandsk oprindelse som så mange andre udtryk på søen og udtales med hårdt "d". Bilbrev: byggeattest udstedt af skibsbygmesteren. En på tro og love af skibets bygmester afgivet attest om hvor, af hvem og for hvis regning skibet er bygget, samt skibets art, dimension, drægtighed o.l. (se eksempelvis under sk. BONAVISTA) Bjælkebugt: dækkets bue tværskibs, idet dækket er højest på midten så at vandet kan løbe af. Bjørn: krumtømmer, som regel af eg, lagt som forstærkning hvor stævn og køl støder sammen indvendig i fartøjet. Blueback: søkort med forstærkning på bagsiden af blåt papir, som det anvendtes i sejlskibsog dampertiden, hvor kortet ikke altid kunne være beskyttet mod vejrliget i et bestiklukaf eller 1

2 nede om læ, men ofte blev studeret på den åbne bro eller på halvdækket agter, specielt i kystnære farvande, hvor der skulle et øje på kortet hele tiden. Blusse ål: stange ål med lyster/ålejern om aftnen/natten ved hjælp af kraftig blusselampe, mens man langsomt padler eller stager sig fremad med lysteren. Når man foretager samme fiskeri om dagen, skrer man eller ligger på skre Blå hylde: havet: Læg det ud på den blå hylde = smide det over bord. Bomme: ved sejlads i medvind at ændre på kursen så at vinden kommer ind fra den anden side end før, således at bommene må hales over til den anden side. Under sejlads op mod vinden, krydssejlads, må en råsejler sommetider vende med vinden, halse rundt (kovende), hvis skibet ikke kan vende op imod vinden (stagvende) og så bommer man under den manøvre. Bord: plankerne på skibets yderklædning. Bove. At bove strømmen: Han kan dårligt nok bove strømmen : dvs. at skibet (han) knap kan forcere hen over havbunden ( beholden fart ), fordi strømmen er for kraftig imod. Strømmen kan også komme sideværts og så sætte skibet meget. Brase: regulere ræernes stilling i forhold til masten eksempelvis under krydssejlads. Man braser eksempelvis bak på en af masterne, når man skal lægge skibet stille i forbindelse med at lodsen kommer om bord. Man braser ræerne på det vandrette plan. Skal man fx ligge i en havn uden på andre skibe må man brase ræerne så tæt på skibet som muligt. Man kan evt. også kaje de store underræer eller bredfokråen, hvilket vil sige at man vipper råen i det lodrette plan. Bulklast: last i løs vægt, fx fiskemel. Bunkers: olie der anvendes til skibets maskineri Capstan: spil med lodretstående spiltromle, som fx ankerspillet ude på bakken. Certeparti: Dokument som opsættes mellem befragteren af en vare og skibsføreren. Fransk chartepartie af latinsk carta partita (delt papir) idet Kontrahenterne oprindelig rev dokumentet igennem og beholdt hver sin del som bevis. DDB: deals, battens and boards (savede planker og brætter) udtryk når man slutter x antal standard træ i løs vægt 1 standard: 6,116 kubikmeter eller 216 kubikfod. Når et skib kunne sejle med et antal stander træ, der svarede til 1/3 af dødvægten regnedes det for at være godt, eksempelvis et skib på 300 dw, der kunne stå med 100 standard træ. Danmarks Skibskreditfond oprettet i 1961 David: jollebom. Demurrage: overliggedagspenge eller kompensation, som afskiber eller modtager skal betale skibet i forbindelse med langsom ekspedition. DIS: Dansk internationalt Skibsregister, oprettet juli 1988, for at beholde skibe under dansk flag. Dividivi: Bælgkapsler af Cæsalpinia coriaria, der vokser vildt i Mexico, Centralamerika og de nordlige egne af Sydamerika samt på de vestindiske Øer. Eksporteredes i tørret stand til England og Nordtyskland til brug i garveindustrien. Meget sejledes af de marstalske langfartssejlere fra Maracaibosøen til Hamburg. Dory: pram anbragt på dækket af bankefiskere og anvendt til at pilke fra. Drivkvase: en bådtype, der anvendtes meget fra 1890 erne. Som navet siger, er det et fartøj, der driver med fiskegarn, vod. Sejlene sættes således, at de driver sideværts med voddet spændt ud fra bomme både for og agter. Drivkvaser forekom i stort antal i Smålandsfarvandet, hvor især Fejøkvaserne er kendte, og i Det sydfynske Øhav, hvor Marstal havde mange af typen. Museet har en af typen, ANNE KAROLINE, med liggeplads ved Eriksens Plads og et par fornemme modeller i samlingerne. Lokalt kaldes typen for vojebåde. Drivkvase konceptet er 2

3 her på disse kanter kommet fra Pommern, hvor typen kaldes for Zeesboote, og udformningen er en noget anet skrogmæssigt. Drægtighed: fartøjets bæreevne. Duc d Albe: fortøjningspæl bestående af flere pæle sammenholdt af jernringe. I Marstal benævnt jagtpæl, idet de oprindelig blev anvendt til oplægningspæle for jagterne. Benævnelsen kommer fra, at hertugen af Alba, Duc D Alba bankede sådanne pæle ned under belejring af Holland Dunnage: stuvetræ til brug for stuvningen af ladningen i lasten (=lastrummet) Duve: Et skib duver, når det under sejladsen bevæger sig efter længderetningen op og ned med forenden. Bliver bevægelsen, på grund af krap sø, voldsom, siges det, at skibet stamper i søen. Duve an på: se anduve, meget benyttet udtryk i Marstal. Det tø jette duve an å = det tør jeg ikke duve an på = det tør jeg ikke løbe an på Dørk: betegnelsen for gulvet om bord. Ende eller tamp: en line eller trosse. Etmål: Et døgn på søen kaldes for et etmål. Udtrykket bruges ofte i forbindelse med, hvor megen distance et sejlskib kan udsejle i løbet af et etmål. Fangeline: fortøjning til at fastgøre jolle for og agter. Feederskib: mindre containerskib, der opsamler containere på flere pladser og leverer dem på containerterminal, hvor de store containerskibe anløber. Flot: at et skib er flot vil sige, at det er klar af grunden. Et grundstødt skib kan bringes flot. I befragtningsmæssig henseende bruges vendingen ikke flot. Fx skonnertbrig DE ATTEN SØDSKENDE er sluttet for en ladning staver fra finsk havn til Themsen, ikke flot. Dvs at skibet losser i en tørhavn og ikke i en dokhavn. Fod = 0, m = ½ alen. Fow: first open water. (udtryk i befragtning af skibe med isfyldt farvand). Fisk eller mastefisk: forstærkning af dækket og bunden i skibet, hvor masten henholdsvis går igennem og står i. Forfare: flytte. Forhale: flytte et fartøj. Forhudning: beklædning af skroget med plader aht. beskyttelse enten mod ormeangreb (kobberforhudning fra o. 1790) eller is Forhånd: den eller de mænd, der er nærmest ved blokken, når der hales i en tallieløber, i modsætning til dem, der haler i agterhånden. Forsejle: sejle et skib fra en havn til en anden i nabolaget, fx for dokning. Forsætning: skibes afdrift på grund af strøm eller vind. Forsat af sin kurs. Fribord: den del af skroget, der er oven vande. Garnering: fartøjets inderklædning på indersiden af spanterne og oven på bundstokke. Gat: Åbning, oftest nedskåret i enden af en stang eller en planke, i hvilken kan anbringes en skive, der kan dreje rundt om en akse, skivgat. Ordet, d.s.s. engelsk Gate, gennemgang. Gearless: skib uden lossegrej altså bomme eller kraner. Gerd: tov eller wire til at støtte og styre en gaffel eller lossebom sideværts. Gold Dues: specielle havneafgifter bl.a. i portugisiske havne. Bruges ikke mere. Hals: nederste, forreste hjørne af sejl, fx også råsejl, hvor den del af råsejlet, der er forrest (hvilket jo varierer), er halsen og den, der står agter over er skødbarmen. Deraf udtrykket styrbords halse og bagbords halse, hvor et skib, der ligger på styrbords halse har rettighederne efter de internationale søvejsregler. Hvilket vil sige, at når to skibe er på kollisionskurs, så skal det skib, der har vinden ind fra bagbords side og dermed har råsejlets hals op til bagbord 3

4 gå af vejen for det andet skib, der har vinden ind fra stb. Ved enten at falde af (dreje væk fra vinden) eller vende. Halv shelterdækker: se shelterdækker Helligdag: steder på malet flade, som maleren har sprunget over. HK: maskinens hestekræfter. I motorsejlernes tid regnede man 1 HK pr. dw som godt. Hummer: fortykningen på den øverste del af masten på de gamle jagter. Hulk: mere eller mindre udtjent skibsskrog, der ofte anvendes til flydende magasin Hummergat: hul, aflang åbning i en rundholdt. Kommer af oldnordisk. Hunbora, hvor hun betyder mastetop. Hundevagt: vagten fra midnat til 4 (morgenvagten). Ordet hund benyttes om noget ubehageligt som hundekoldt, et hundevejr, en dum hund o.l. også her, hvor det drejer sig om et ofte ubehageligt tidspunkt. Se vagt. Hvergarnsstriber/hvergangsstriber: farvebælterne på skibssiderne af jagterne i forskellige kulører. Omtalt i Danske bådtyper af Chr. Nielsen p. 114 og Den Danske Jagt af Erik B. Kromann p.4. Hæk: den del af agterskibet, der rager ud over agterstævnen. I/S: interessantskab, hvor man hæfter for hele rederiet solidarisk og personligt. Andre ejerforhold: P/R, partrederi, hvor man hæfter for den del, der svarer til andelen og endelig Kommanditist, hvor man hæfter alene med det tegnede anpartsbeløb. Jacobslejder: en mere smækker lejder end en lodslejder og anvendt til arbejdsbrug eksempelvis rigget an til (arbejds)stillinger på skibssiden. Eller brugt på topstænger. Jagtbygget: skibsskrog med rundt fyldigt forskib og hjerteformet agterspejl i modsætning til klipperbygget, der er hulkæbet Jomfru: runde træstykker med huller, der anvendes parvis med taljereb igennem. Bruges i stedet for vantskruer til at totte skibets vanter med. Judasører: to stævnstøtter som sprydet går igennem Juffers: tømmerstykker til master (Holland) eller lægtere eksempelvis til spær. Kabellængde: 1/10 sømil = 185 m Kabys: skibskøkken. Kadrejer: handelsmand, der driver handel med søfolkene om bord fra sit fartøj. Kaje: at kaje en rå, se under brase. Kalfatre: tætne revnen eller nåden mellem to planker i skrog eller dæk ved at islå hamp- eller bomuldsværk og herefter lukke af med kogende beg. Kamyse: Lille udgave af skibstømrerkiste til at have med rundt på værftet/skibet Kaplak: tillæg til fragten, som tilfalder kaptajnen. Kommer fra hollandsk kaplakken, egentlig. tøj (laken) til en hue, idet afladeren i gamle dage forærede kaptajnen tøj til en hue for at han skulle passe særligt godt på hans gods. K. hedder i overensstemmelse dermed hatmoney på engelsk og chapeau på fransk. Kapsejse: kæntre. Keel: 1 Keel (kulladning) = 21 en femtedel tons 1 Shipload = 20 Keel. Kendtmand: en lods, der ikke er med i lodsorganisation. På engelsk: Der er stor uenighed om ordet pilot er en udvikling af det latinske ord pilotus eller om det er en udvikling af det middelengelske ord for pejlelod. Hvis man ser på engelskmændenes oprindelig ord for en mand der bistår skibe ind og ud af havn (og det nærmeste vand) kan man fristes til en helt anden tolkning. Termen var lodesman (sommetider stavet lotesman ). Det frister til at sætte det i familie med lodestar og lodestone og så kan latinisterne få lov til at beholde deres pilotus og de andre deres peillot eller hvad det nu var (kan ses i den første udgave af Robdrup og Hjartarson). Den store dansk-engelske ordbog har også på dette punkt som på så mange andre et uheldigt forslag nemlig unqualified pilot og det er vistnok det eneste man ikke skal sige til lodsen/kendtmanden. 4

5 Nu kommer det. Englænderne er jo så glade for alt hvad der er licensed; så modsætningsvis må det så blive: Unlicensed pilot Ketch: galeaserigget fartøj, hvor mesanen står foran for rorstammen, i modsætning til yawlen, hvor mesanen eller papegøjen, som den lille mesan her ofte kaldes, står agten for rorstammen. Kg: se metersystemet Kinke: en utilsigtet bugt eller løkke på tovværk eller wire. Klinkbygget: bordene i klædningen overlapper hinanden. Klokkebøje: vager eller bøje ved anduvning af løb med monteret klokke, der via bølgernes bevægelse bimler, hvilket er nyttigt i diset eller tåget vejr. Klokkebøjer, som undertegnede husker dem, og har tjekket det i kort 297 år 1922/ senere 170 år 1943, er anduvningen til Marstal Havn N fra, der hvor renden øster fra drejer hårdt bb over mod S ind ad Damperrenden til Marstal, Joenseprikken S for Stryn, anduvningen til Rudkøbing Løb både S fra og N fra, anduvningen til Ærøskøbing. Der ud over har der på V siden af Lillegrunden til indsejlingen til Faaborg været en klokkebøje og i nærheden heraf en kombineret lys- og klokketønde på S siden af Knastegrunden og N kanten af Skrams Flak. Klyds: hul i skibssiden til at føre trosser igennem, eller i skroget som ankerklyds, hvor ankerkæden løber. Kommercelæst: mål for skibs rumindhold. Indtil 1867 var en læst fastsat til 150 danske kubikfod og den dertil svarende vægt som norm til 2600 kg men varierede med varens art. Efter 1867 blev en kmcl. ved lov fastsat til 2 registertons á 100 engelske kbf. = 2,83 kbm. Kontrabande el. krigskontrabande: en vare som indføres i et land trods forbud Kost: regler for mandskabets bespisning findes i Søloven. Slutningen af 1800-tallet, skafning ved vagtskiftet kl. 8: frokost bestående af brød og kaffe. Middag ved vagtskifte kl. 13, aftensmad: brød med margarineration og fra 1913 pålægsration. Der var kaffe, kold eller varm, te og vand. Vin forekom i fart på Middelhavet og andre pladser, hvor der var billig vin. Øl kommer først omkring II. verdenskrig. Skipperen havde snaps eller lignende til udskænkning ved højtidelige stunder eller efter en hård tørn. Den varme middagsmad kunne bestå af vandgrød med stegt salt flæsk, hvidkålsuppe med salt kød og kartofler, preserveret kød og sødsuppe, saltkødfrikadeller og vælling, gule ærter med salt flæsk og kartofler, klipfisk og budding og som søndagsret kunne serveres preserveret kød og frugtsuppe. Når man lå under land var der mulighed for fersk kød og friske grøntsager. Konsulatslister: bemandingslisten - en kontrakt mellem skibsfører og de enkelte folk, heri står de personlige oplysninger om de enkelte mennesker, fødested, alder, lægdsrulle, løn og arbejde ombord på skibet. Denne listes indhold s k a l skipperen foreligge for den danske konsul i de havne, han anløber, og dermed fortælle at folkene findes, Afmønsring o.s.v. kan så blive foretaget med konsulens medvirken. Sådanne mandskabslister er kun yderst sporadisk bevaret bl.a. hos Generalkonsulatet i Hamburg, enkelte andre konsulalter har også lister, men de er få og meget spredte. Enkelte kan igen findes i Udenrigsministeriets enorme samling af sager. Er det en hjemmesejler, altså et skib der starter og slutter i dansk havn, så bør mandskabslisterne kunne findes i den lokale mønstringsbestyrers arkiv. D.v.s. Toldvæsenet, eller Waterschouten, heraf findes temmelig meget på de statslige arkiver. Desuden findes der protokoller fra de samme steder. I København findes en del for forbisejlre, der har skiftet mandskab. Desuden er der lægdsrullerne. Koøje: rundt vindue i skib, bl.a. i skibssiden. Tidligere anvendt i dækket også og udformet som en halvkugle, der lignede et stort koøje, deraf navnet. På engelsk ligeledes: Bull s Eye og tysk: Bullauge. Krap sø eller krapsø: korte stejle søer, der kommer tæt efter hinanden. Krapsø er ret ubehagelig og findes især i relativt lavvandede farvande som eksempelvis Nordsøen og 5

6 Østersøen. I forbindelse med strømsætning, hvor strømmen kører op mod sø og vind, kan der opstå særlig krap strømsø. Kravelbygget: bordene i klædningen støder an mod hinanden, så skroget bliver glat. Krig: stykke tømmer anbragt uden på nederst del af forstævnen, hvor det er påsat ligesom stråkøl for at beskytte selve stævnen mod slitage, men også fordi det giver bedre bidevindsejlads. Krydse: sejle i siksak op mod vinden, så tæt til vinden som muligt. Se bidevind. Krøbbelspil: ankerspil med vandretliggende tromle Kuf: se under tjalk kw: 1 kw = 1,358 HK (maskinkraft) Kølhale et skib vil sige, at man ved hjælp af svære taljer eller gier op til masten krænger skibet over på siden så langt, at kølen kommer klar af vandet, for at man kan skrabe, kalfatre og tjære bunden, samt foretage reparationer og muligt udskifte kobberpladerne i bunden, for de skibes vedkommende, der gik på varmen og var beskyttet mod ormeangreb vha. kobberplader. Kølsprængt. At et skib er kølsprængt vil sige, at den oprindelige lige køl buer mere og mere op på midten, efterhånden som skibet ældes. Specielt skibe i fart på tørhavne blev hurtigt kølsprængt. Efter installering af maskineri blev de fleste skibe stærkt kølsprængt, idet de tabte agterskibet. Pga. kølsprængningen mistede skibene deres oprindelige spring og blev helt rette. Nogle skibe kunne blive så kølsprængt, at de blev helt pukkelryggede. Skonnerten FULTON har i ny tid fået rettet sin kølsprængning op og har derved genfået sin ungdoms spring. Kølsvin: en planke, der ligger oven på køl og bundstokke. Laber: svag (om vinden) af tysk labber, slap. Landing: overlægget, hvor to bord ligger op til hinanden i et klinkbygget skib. Lapsalve: smøre tjære på den med skibsmandsgarn klædte wire Lask: sammenføjning på langs af to stykker tømmer evt. vha. et tredje stykke. Lempe: flytte rundt på lasten Lig: tov, der er syet i sejlets kanter. Liner Terms: lastning og losning (måske nærmere defineret) på skibets regning på ikke fastlagte antal timer eller dage. Lodslejder: rebstige, på hvilken lodsen kan entre op ad skibssiden. Eng: Pilot-ladder, tysk: Lotzen-Leiter. Log: instrument til at måle skibets fart gennem vandet. Longton: 1020 kg. Luv eller luvart: vindsiden i modsætning til læ. Lægde eller bådlægde: fortøjningsplads af oldnordisk oprindelse Lænse: sejle med vinden agten ind eller lænse (øse eller pumpe) skibet tomt for vand Løbetøj: Den tømmerkonstruktion, som et skib glider i vandet på ved søsætning/stabelafløbning. Tommelfingerreglen vedrørende faldet på løbetøjet er et fald på en tomme pr. fod eller små 5 graders fald, ikke fladere. Løjert: bøjle til at fasthægte stagsejl til stag. Lønning: et stykke afrundet træ, der ligger oven på lønningsstøtterne, der er støtter for skanseklædningen ude i borde over dæk. Oven på lønningen kan der være anbragt sceptre, og oven på disse ligger et stykke træ, rælingen. Imellem sceptrene kan der være et net (pyntenet) eller være anbragt et bræt, kaldet pyntenettet Lybækkerkælling: meget svær krapsø (brugt af Østersøsejlere) Metersystemet: idéen opstod i Frankrig for imødegå mangfoldige upræcise systemer, hvor der var mulighed for snyderi. Systemet skulle være baseret på 10-tal systemet. Den franske 6

7 Nationalforsamling fastsatte meteren som en 10-milliontedel af afstanden mellem Jordens nordpol og ækvator målt langs den længdegrad, der går igennem Paris. Kilogrammet blev samtidigt fastsat som vægten af én liter destilleret vand ved + 4 grader var prototyperne for enhederne klar en platinstok på 1 m og et platinlod på 1kg. I Danmark blev metersystemet indført ved lov den 4. maj Malflyde: ligge og flyde i vandfladen, eksempelvis en jolle, der er fyldt med vand eller en skonnert der flyder på trælasten. Mal betyder dårlig. Kendes også fra fx malplaceret og andre ordsammensætninger. Marstalbygget: jagtbygget. Marstalgrøn: nærmest: lys søgrøn Marstallergrammofon: hånddrevet tågehorn. Marstallersoda: sand (til dæksskuring). Messe: kahyt, hvor besætningen spiser. Mærssejl: Opdeling af mærssejlene - og i sjældnere tilfælde også bramsejlene - i to sejl var noget amerikanske skibsførere nåede frem til af hensyn til mandskabsbesparelser og håndterlighed. I takt med at skibene voksede i størrelse, fulgte sejlgarderoben med. De i udviklingen større og større mærssejl blev efterhånden for uhandige og krævede mange hænder, derfor delte man dem i under- og overmærssejl fra omkring 1865, i lighed hvad man havde gjort med den efterhånden voldsomme klyver, der i storsejlerne blev delt op i inder- og yderklyver. I de større sejlere delte man også bramsejlene i to (clipperen MARPESIA, bygget 1866 var den første, rigget med dobbelte bramsejl). Vi har den samme udvikling i topsejlsskonnerter og bramsejlsskonnerter, hvor topsejlene svarer til mærssejlene. I samme periode ændredes råsejlerne sejlføringen, således at sejlene blev bredere og mindre dybe, hvilket var med til at sænke tyngdepunktet. I sejlskibenes tid var sejlene af hamp og des større og dybere sejlene blev, jo mere posede de ud og blev derfor ikke særlige anvendelige under bidevindsejlads efter kort tids brug. Derfor er en opdeling i mindre flader langt at foretrække og giver også bedre og handigere muligheder, når man skal mindske sejl, når vinden frisker. Da man indførte dobbelte mærssejl, indrettede man det således, at overmærseråen kører på en mobil rakke, så at man firer råen af under sejlbjergning, og ikke hiver sejlene op under en fast rå i stedet. Hvorfor gjorde man det på den måde? Alt i sejlskibenes tid var resultatet af erfaringer, og denne løsning er også et resultat heraf. Der kan være forskellige forklaringer herpå: Tyngdepunktet. Ved at fire ræerne af, flytter man tyngdepunktet ned, hvad der er en fordel, når skibet ligger under land og derfor kan varpe mere af ballasten ud inden indtagelsen af last uden at skibet mister sin stabilitet. Ringere topvægt var i det hele taget efterstræbelsesværdigt. Samme effekt havde opdelingen af sejlarealet på flere master, hvilket i sagens natur gav et lavere sejlcenter. Bevægelighed. Under sejlads og sejlmanøvrer trimmes sejlene for at få det optimale ud af sejladsen, og en mobil rakke giver større bevægemuligheder end en rå der er fastgjort til fast rakke (O. P. Nielsen, skibsfører på skoleskibet DANMARK). Skøde for. Når man skal skøde et råsejl for under sejlsætning, er mulighederne for optimal sejltrimning langt bedre ved at hive sejlet op i et fast overlig = råen, i stedet for at hive skøderne ned og totte dem, som man gør ved undersejlene (O. P. Nielsen). Monkey Island: Toppen af brobygningen Måneden sige måneden op er udtryk for at sige op til søs. Nathus: kompashus Nationalitetsmærker: skriver Dansk Søfartstidende : Ethvert dansk skib, der går i fart udenfor linierne Skagen-Vinga og Falsterbo-Balzerort, skal snarest muligt påmales 2 store danske flag på hver side af skibet samt skibets navn og derunder ordet Danmark i store 7

8 tydelige bogstaver på hver skibsside. Endvidere skal alle sådanne skibe straks på et fra luften synligt sted på dækket så vidt muligt både for og agter vise et udbredt nationalflag eller lade et sådant påtale f.eks. lugepressenningerne. Endelig skal skibene dag og nat føre nationalflaget. Lov af 4. maj Natte dæk: spule (træ)dæk over med vand, for at det ikke skal sprække op i varmen Ollerops: gammelt udtjent tovværk, der trevledes op og anvendtes til værk. Ommelsbeg: finsk trætjære rørt op med pulverkridt eller andet forhåndenværende som aske, cement eller savsmuld, blandet op til tættemasse, der ikke bliver hårdt. Blyhvidt eller blymønje, der også kan røres op i stedet for tjære bliver hårdt. Paket: skib, der sejler med stykgods og evt. et par passagerer mellem to eller få anløbshavne i faste tidsterminer. Pantry: spisekammer eller anretterkammer. Pier: anløbsbro. Plat: at sejle p. er at sejle med vinden agter ind, - plat for de gat: med vinden ret agten ind. Plimsollermærke: lasteliniemærke, der viser hvor dybt skibet må lastes ned under forskellige forhold. Nævnt således efter engelskmanden Samuel Plimsoll, der i 1876 i parlamentet kæmpede for at få indført et lasteliniemærke, der i begyndelsen kun bestod af en cirkel med en horisontal linie igennem. Poop: Forhøjede agterdæk eller halvdæk eller hytten. Poop skulle komme af latin pupas, husguder, som de romerske søfarende opbevarede agter i skipperens kahyt iflg. bladet Båtologen nr Projektlast: ladning af større enheder, eksempelvis maskiner, store olierør o.l. Props: træstaver til brug for afstivning af minegange (ofte fra norske pladser til UK) Pullert: opstående stykke tømmer eller jernpullert - til fastgøring af fortøjning. Quintal: lasteénhed for fiskeladninger fra New Foundland. En bærebørfuld = 50,8 kg = 1 Quintal. Rakke: bøjle hvormed en rå er fastgjort til beslag i mast. Range: klædningsplanke i begge sider, fx: kølrange. Rank: et fartøj er rankt, når det let krænger til en af siderne. Rasmus: gammelt udtryk for havet: Rasmus er vred = kraftig søgang Rate el. fragtrate: betalingen for transporten af godset. Rotteskærme: metalskærme sat på fortøjningstrosserne for at hindre rotter i at kravle om bord. Man har også anvendt at male hvide striber (evt. belyst) foran gangwayen, idet man mente at rotterne var bange for den lyse farve. Bandt af samme grund undertiden hvide klude på trosserne. Rovs eller rovse: når skibet slingrer, kan tingene rovse (glide) frem og tilbage, når de ikke er surret eller gjort ordentligt fast. Tage rovs: tage fart Ruf: dækshus. Rummet: lastrummet. Ræling: se lønning. Ræv: Vinkelinstrument med indhakkede vinkler i hakkebrættet agter, hvor man kan måle vinklen på loglinen ud til siden og dermed afdriften - mest anvendt af svensken. Se kuglepennetegning første side i Fra mast til køl på Marstal Søfartsmuseums læsestue. Seasoned: om trælast, der er tør og lagret. Sejle til søs: Han sejler til søs siger man om folk, der sejler som professionelle søfolk. Sejlskibstid: for at komme på navigationsskole skulle man tidligere have sejlet med sejlskibeog, på et senere tidspunkt, sejlskibe med hjælpemotor. Denne ordning blev først ophævet med Sønæringsloven af

9 Sejlmagerpose: lille pose af sejldug, hvor sømanden havde sine egne sager til sømandsarbejde som mergelspiger, kniv, fedthorn til sejlnåle og sejl(mager)handske Shelterdækker: skib forsynet med vejrdæk eller shelterdæk over hoveddækket, hvilket vil sige, at dækslasten er lukket inde. (Shelterdækkere går dog ofte med dækslast, eksempelvis containere oven på vejrdækket). Der er også bygget skibe med vejrdæk opbygget over halvdelen af hoveddækket de såkaldte halve shelterdækkere. Skibe kun med hoveddæk kaldes enkeltdækkere eller singeldækkere. Singeldækker: se shelterdækker Sjov: at hejse flaget i s., at hejse det bundet i knude, et gammelt udtryk for at skibet er i nød. Sjækkel: jernbøjle med skruebolt. Skaffe: spise Skage eller skagge: at dreje, at runde langsomt eller småt. Vinden skager. Udtales med hårdt g. Navnet Skagen. Skalke: at lukke luger og andre åbninger vandtæt med presenninger, surringer m.v. At skalke vandtæt. Skamfile: slitage pga. tovværk slider mod jern, træ- eller andet tovværk. Skandæk: yderste dæksplanke. Skanseklædning: øverste del af skibssiden over dæk. Skeje ud, udskejning: fyraften Skimmelsgarn: skibmandsgarn. Skimmelsarbejde: riggerarbejde. Skot: væg om bord fx. kollisionsskot i forskibet og maskinskot tværgående lodret skillevæg mellem maskinrum og lastrum. Kornskot er en som regel langsgående skillevæg i lastrummet for at forhindre lasten i at forskubbe sig. Skral: Vinden er skral, d.v.s. den har skrallet, drejet sig mere forlig; Modsætning til rum Skre: se under Blusse ål Skvalp: mindre bølger. Slækvande: Ved tidevandsskift er der perioder, hvor der ingen tidevandsstrøm er medens strømmen vender. Disse "stille" perioder kaldes for slækvande. Skærpe: under sejlads at brase ræerne så meget forefter som muligt, for at kunne gå tættere op til vinden. Slør: 1) rum vind, deraf at sløre, d.s.s. at lænse. 2) S. betyder også spillerum f.eks. mellem akse og dens leje. Smakke: et firkantet sejl, også kaldet sprydsejl, anvendt i joller for det meste. I eftersejlskibstiden, hvor skibene blev til "sejlskibe med hjælpemotor", kaldte man ofte støttesejlet for "smakken" uanset, at det ikke drejede sig om et smakkesejl, men om et spidssejl eller et gaffelsejl. Smulten eller smult vande125: det rolige vand i læsiden af en kyst og/eller mellem øer og grunde Snesejler: en ØK-sejler, fordi de sejlede hjem til Snedanmark på deres rundtur ud til Østen. Skibsfører Tage Jensen, Marstal, der bl.a. mønstrede ud fra New York i mange år (og ikke fra DK) siger, at når de i hans matrostid lå med et Mærskskib fx. i Bangkok, og der kom en ØKbåd ind, så var de en 4-5 mand, der tog en skovl på nakken, og gik over på ØK-damperen for at skovle sne!. Sommerfugle: udtryk anvendt blandt småskibsfolk om de skibe, der lagde op for vinteren. Dagsommerfugle blev tilsvarende anvendt om de skibe (ofte ældre søfolk), der ankrede for natten. 9

10 Sparle: at gå frem og tilbage. De gamle søfolk på Marstal Havn sparlede: spadserede frem og tilbage i en længde, der svarer nogenlunde til bredden af et sejlskibs halvdæk. Ses på foto fra Børsen ved sejlmager Lohse & Hansen på Marstal Havn, hvor skipperne sparler. Spidser: de to trekantede sejl, der rigges op oven på bredfokråen. På engelsk kites (drager). Spring: skrogmæssigt: skibets langskibsbue. Fortøjningsmæssigt: agterspring fortøjningstrosse, der viser forefter fra agterenden, medens agterfortøjningen viser agterud og et brist viser ret ind. Tilsvarende med forspring, der viser agterud fra forskibet Sprydstage: stage til at udspile smakkesejl. Spout: sliske til at styrte kul, skærver eller lignende gods ned i rummet. Spunding: udhugning i stævntræ og køl for anlæg af bord og planker. Stag: tov eller wire, der støtter masterne langskibs. At gå over stag, se under bomme. Standard: se DBB Stilling: et par sammenføjede planker med tov i enderne til at fire ned langs skibssiden som arbejdsplatform (skrabe og male). Stiv: modsat rank, bruges om fartøj, der ikke krænger så nemt til siderne. Stores: skibsudrustning bl.a. malerstores, maskinstores, trosser, vantskruer og andet grej, hvoraf der opbevares en del i storesrum. Streg: Tidligere inddeltes kompasset i streger i stedet for grader. I alt er der 32 streger på kompasset på hver 11 1/4 grad. Stregerne inddeles igen i halve og kvarte streger, der alle har hvert sit navn, fx. sydvest til vest trekvart vest. I dag anvender man næsten udelukkende grader, dog bruges stadig streger i forbindelse med pejlinger. Udkiggen varskoer normalt i streger eksempelvis: "Rød lanterne 2 streger om styrbord" Styrte: hælde. Styrtegods, varer som kan styrtes, flydende varer, korn, kul o.l. Stråkøl: planke under kølen til beskyttelse mod slitage. Svigte: at s. en mesan er at formindske den ved at lægge sejsinger om sejlet og gaffelen. St. Ybes: Ældre navn for Setubal. Stykgods: emballerede varer, som regel i kasser, tønder, sække o.l. Styrlastighed: et skibs styrlastighed er forskellen mellem skibets dybgang for og agter. Hvis et skib stikker 1 m for og halvanden m agter har skibet en styrlastighed på ½ m. Styrtegods: bulklast, der styrtes gennem spout eller på anden måde styrtes ned i rummet. Sætte: S. vant eller stag, at hale disse så ensartet stive, at alle tov bærer sammen. Sømil: 1852 m. også førhen kaldet en kvartmil idet den nogenlunde svarer til en kvart dansk mil i land. Talerør: samtalerøret forsynet med fløjte mellem bro og maskine Tjalk: hollandsk eller frisisk, fladbundet fartøj. Ifølge Søfartsmuseet i Groningen var en kuf i brug i og 1800-tallet, bygget af træ, to-mastet galeaserigget med gaffelsejl og et par råsejl på stormasten. Tonnage på tons. En tjalk er en der blev bygget allerede i tallet og bygget op i 1900-tallet. Bygget af træ og i 1900-tallet af stål. En mast med gaffelsejl, tonnage mellem 50 og 150 tons. I begyndelsen brugt på indre farvande, i slutningen af tallet også brugt til coasterfart. Fra en anden hollandsk kilde hedder det at alle af typen kaldes tjalke, heraf bliver den store søgående type kaldet for kuf, de mindre tjalke. De helt små på kanalerne kaldes skudsjer. Tofte: bænk i jolle. Tomme = 1/24 alen = 2,615 cm Totaldage: benyttet i befragtningsterminologien om skibets samlede losse og lastedage. Hvis et skib f.eks. har 4 totaldage betyder det at skibet, hvis det ligger mere end 4 dage under lastning og losning, skal have ekstra betaling for flere dage til formålet. Hvis et skib f.eks. har 5/4 dage i nævnte forbindelse betyder det, at skibet har 5 dage til at laste i og 4 dage til at 10

11 losse i, og her kan dagene ikke overføres. Hvis et skib har 4/5 dage til træladning og evt. bruger 2 dage på lastnigen, så kan de 2 resterende dage ikke overføres og anvendes hvis losningen går ud over de 5 dage. Går lossetiden her ud over, skal skibet have penge for liggedagene. Se også under demurrage. Trampfart: at et skib sejler i trampfart vil sige, at det sejler i fri fart mellem forskellige havne, hvorfra og hvortil der byder sig en last. I modsætning hertil er der skibe, der er placeret i liniefart med gods mellem to eller flere bestemte havne. Tripcharter: Chartring (lejemål) af skib for enkelt rejse. Trække: når et træfartøj har stået på land er der som regel opstået revner pga. sol og vind, disse utætheder trækker sig hurtigt sammen igen, når fartøjet er søsat. Man siger at jollen ligger og trækker. Tørhavn: tidevandshavn, hvor skibene står tør ved ebbe. Dokhavn er en tidevandshavn, hvor sluseportene lukkes for at der kan forblive vand i havnebassinerne. Udskejning: fyraften. Unseasoned: om trælast, der er friskskovet og dermed er relativt tungt. Vage: flyde let på vandet. Et skib vager godt, ligger let og løfter sig godt for søerne. Vagt: Kendt fra sejlskibenes tid var to-skiftet vagt, hvor man gik vagt om vagt i 5 vagtperioder: Hundevagt Styrbords vagt Dagvagt Bagbords vagt Formiddagsvagt SB vagt Eftermiddagsvagt BB vagt Første vagt SB vagt Altså gik SB vagt 14 timer og BB to timer, næste etmål (døgn) omvendt. Vant: tov eller wire, der støtter masterne sideværts. Varpe: flytte/forhale et skib vha. varpankre eller varpebøjer. Man gør trosser fast på faste bøjer, der eksempelvis lå ved indsejlingen ved Damperrenden i Marstal, og halede sig fremad ved at skifte trosser til den næste i rækken, så at trækket og forhalingen foregik løbende. Varpankre, som man lagde ud, havde samme funktion. Vinddriver: skib, der går i havn for at afvente flovning i vejret. Ligge inde som vinddriver. Vojebåd: drivkvase (se den) Vrikke: drive en jolle frem med én åre, der ligger i et vrikkehul/vrikkegat i agterspejlet Yawl: lystyacht, hvor den agterste mast er placeret agten for rorstammen Ærbostik (= Ærøbostik): Når et skib eller en båd krydser ud af en havn og skal rundt et molehoved for at komme ud, og der lige mangler en bådlængde eller to i at fartøjet kan nå at komme rundt, så lader man skibet løbe op mod vinden med blafrende sejl det sidste stykke for at nå rundt molen eller bøjen på opskuddet (den fart som skibet har i forvejen) i stedet for at tage et ekstra kryds. Øgge: mindre pram med spejl. Ord ajourført Erik B. Kromann 11

Håndbog i Meginjollen

Håndbog i Meginjollen Et nyt Sprog Håndbog i Meginjollen af Finn R. Andersen (Megin 443) Et nyt sprog En god ven af mig bor i Mexico City langt fra havet og sejlbare søer. I forbindelse med sin uddannelse skulle han tilbringe

Læs mere

SOMMERFLID Uformelle noter til en medlemsaften Kaj Madsen, januar 2005

SOMMERFLID Uformelle noter til en medlemsaften Kaj Madsen, januar 2005 SOMMERFLID Uformelle noter til en medlemsaften Kaj Madsen, januar 2005 LITTERATUR C. L. L. Harboe: Dansk Marine-Ordbog, 1839 ( 1979) Maritimt leksikon Jens Kusk Jensen: Haandbog i praktisk Sømandsskab,

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv-1/99

Læs mere

Megin Teorihæfte. Frederikssund Maritime Børne- og unge center, Sejlerskolen

Megin Teorihæfte. Frederikssund Maritime Børne- og unge center, Sejlerskolen Megin Teorihæfte Frederikssund Maritime Børne- og unge center, Sejlerskolen Indholdsfortegnelse Side 2 Indholdsfortegnelse... Megin, mål og vægt... Hvad hedder det... Sejl & udstyr... Sejlerudtryk... Terminologi...

Læs mere

Horsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015. Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif

Horsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015. Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif Horsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015 Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif Hvad hedder udstyret på optimistjollen Længde: Bredde: Skrogvægt: 230 cm 113 cm 35 kg Sejlareal:

Læs mere

"PLATONISK TRIM" Trimning af forsejl:

PLATONISK TRIM Trimning af forsejl: "PLATONISK TRIM" Trimning af forsejl: Følgende artikel er oprindeligt skrevet af Poul Viesmose og tidligere offentliggjort i Drabant 22-Nyt Årgang 11 nr. 6. 1) Uldsnore og faconstriber. For at kunne vurdere,

Læs mere

RIGNING af K.A.S. skolebåde

RIGNING af K.A.S. skolebåde RIGNING af K.A.S. skolebåde Materialer Der anvendes følgende materialer: Stående rig: Rustfri 6-slået 7 mm stålwire med et splejset øje i den ene ende og en kovs splejset i den anden ende. Splejsene er

Læs mere

viden giver sejlglæde //

viden giver sejlglæde // øyvind bordal // magne klann Sejlerbogen viden giver sejlglæde // Sektion 1 Grundlæggende sejlads Sejlerbogen Sejlerbogen//Viden giver sejlglæde Blue Ocean Media FORFATTERE Øyvind Bordal, Magne Klann FOTO

Læs mere

MED VIKINGERNE TIL SØS. Skoletjenesten Vikingeskibsmuseet

MED VIKINGERNE TIL SØS. Skoletjenesten Vikingeskibsmuseet MED VIKINGERNE TIL SØS Skoletjenesten Vikingeskibsmuseet Med vikingerne til søs For at sejle et vikingeskib er det nødvendigt, at mandskabet består af dygtige søfolk. De skal have erfaring med vind og

Læs mere

Håndbog i MEGIN-joller Til brug i Grejbanken på Brejning Efterskole v. 1.03.01-20040606 anden info på www.brejning.dk/megin

Håndbog i MEGIN-joller Til brug i Grejbanken på Brejning Efterskole v. 1.03.01-20040606 anden info på www.brejning.dk/megin Side I Håndbog i MEGIN-joller Til brug i Grejbanken på Brejning Efterskole v. 1.03.01-20040606 anden info på www.brejning.dk/megin Formålet med hæftet er at man på forhånd har mulighed for at danne sig

Læs mere

Sæl diplom. At han/hun kan: At han/hun ved: At han/hun tør: har vist

Sæl diplom. At han/hun kan: At han/hun ved: At han/hun tør: har vist Sæl diplom Tømme båden for vand. Svømme m med redningsvest Få båden til at ligge stille i vindøjet og få den til at sejle igen. Lave råbåndsknob og ottetalsknob. Nævne navnene på holdkammeraterne og træneren.

Læs mere

Trim og andet godt. En historie fortalt af Søren Andresen DEN 93

Trim og andet godt. En historie fortalt af Søren Andresen DEN 93 Trim og andet godt En historie fortalt af Søren Andresen DEN 93 Begyndelsen Lad mig først med, at sige at denne gennemgang, kun skal ses som vejledende. Det er ikke den ende gyldige sandhed, men et udtryk

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad.

Læs mere

Så i løbet af den første vinter gik jeg i gang med diverse ændringer.

Så i løbet af den første vinter gik jeg i gang med diverse ændringer. OBS! Vær opmærksom på, at en ændring af masten med slæder og skinner på masten ikke er i overensstemmelse med klassereglerne. Båden er således ikke en klassebåd. Folkebåd til en singlehand hygge-sejler

Læs mere

Sejladsreglementet gælder for alle ombordværende ved enhver sejlads i gruppens både.

Sejladsreglementet gælder for alle ombordværende ved enhver sejlads i gruppens både. Sidste rettelse: 27/3 2012 Sejladsreglement for Struer Sø 1. Sejladsreglementets gyldighedsområde Sejladsreglementet gælder for alle ombordværende ved enhver sejlads i gruppens både. Sejladsreglementet

Læs mere

FORTOLKNINGER AF REGEL 42, FREMDRIVNINGSMIDLER

FORTOLKNINGER AF REGEL 42, FREMDRIVNINGSMIDLER FORTOLKNINGER AF REGEL 42, FREMDRIVNINGSMIDLER FORTOLKNINGER AF ANVENDTE BEGREBER Når et begreb anvendes som defineret herunder, er det skrevet i kursiv. Andre begreber, som har betydning i regel 42, er

Læs mere

III 7 Fribordet rettes ind

III 7 Fribordet rettes ind Han Herred Havbåde III 7 Fribordet rettes ind Morten Gøthche, Mathilde Højrup, Pipsen Monrad Hansen og Thomas Højrup juni 2011 Den første tilnærmelse til en ekspliciteret skrogform rettes foreløbig til,

Læs mere

Med Arktis Ocean pa Fly River, Papua New Guinea 1992/93

Med Arktis Ocean pa Fly River, Papua New Guinea 1992/93 Med Arktis Ocean pa Fly River, Papua New Guinea 1992/93 Den 1. november, ankrede vi sent om aftenen i bugten ved Batangas på Filippinerne. Efter vi havde været i Cebu og Manila for at losse, skulle vi

Læs mere

PRÆSENTATION AF PROJEKT TIL SEJLSKOLESKIB GEORG STAGE III GS III SØFARTSTEKNISK FORENING / SKIBSTEKNISK SELSKAB 2010-12-06

PRÆSENTATION AF PROJEKT TIL SEJLSKOLESKIB GEORG STAGE III GS III SØFARTSTEKNISK FORENING / SKIBSTEKNISK SELSKAB 2010-12-06 PRÆSENTATION AF PROJEKT TIL SEJLSKOLESKIB GEORG STAGE III GS III SØFARTSTEKNISK FORENING / SKIBSTEKNISK SELSKAB INDHOLD AF PRÆSENTATION Baggrund og erfaring ASD Sejlskibsprojekter Skibstyper Rigning Georg

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv-2/99

Læs mere

SLIPKROG FRIGØR TYSKERTRÆK

SLIPKROG FRIGØR TYSKERTRÆK Slipkrog til "Tyskertræk" SLIPKROG FRIGØR TYSKERTRÆK En ny-udviklet slipkrog kan hurtigt fjern-udløse tyskertrækket. Det har været lovpligtigt siden 1. december. Trækpunktet skal også ned. Den nye slipkrog

Læs mere

SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660. Redaktør: Steffen Møller

SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660. Redaktør: Steffen Møller SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660 Redaktør: Steffen Møller 1561 1563 s søret Tre svenske fartøjer erobres Maden i renæssancen var baseret på kål og rodfrugter, dog ikke kartofler. Kødet blev som

Læs mere

5 GODE RÅD. Denne bog tilhører:

5 GODE RÅD. Denne bog tilhører: SØMANDSBOG Denne bog tilhører: 5 GODE RÅD 1 Lær at sejle Ha styr på, hvordan du redder en mand ombord igen 2 Hold dit grej i orden Giv dit udstyr og motor et sikkerhedstjek 3 Planlæg din tur Tjek søkort,

Læs mere

Tegnet af Peer Bruun Inspireret af vikingeskibene

Tegnet af Peer Bruun Inspireret af vikingeskibene Tegnet af Peer Bruun Inspireret af vikingeskibene Længde: 465 cm Bredde: 162 cm Skroghøjde: 70 cm Vægt : 145 kg Flydetanke: 300 liter Ballast: 100 kg Dybdegang: 30/68 cm Sejlarial: 10 m2 CE godkendt til

Læs mere

Sejlermappe Sejlklubben Sundet 2003, 2006

Sejlermappe Sejlklubben Sundet 2003, 2006 Sejlermappe Sejlklubben Sundet 2003, 2006 Sejlermappen 1. udgave, 1. oplag 2003 Copyright 2003, 2006 Sejlklubben Sundet Forfatter: Lars Nielsen/Morten Wittrup Forlagsredaktion: Sejlklub Sundets skoleudvalg

Læs mere

Ordensreglement for benyttelse af Korsør Fiskerihavn 2011

Ordensreglement for benyttelse af Korsør Fiskerihavn 2011 Ordensreglement for benyttelse af Korsør Fiskerihavn 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE: Bådpladser i Korsør Fiskerihavn.... 3 Benyttelse af bådpladser.... 3 Orden i Fiskerihavnen.... 4 Affaldshåndtering i Fiskerihavnen....

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Side 1 Udarbejdet: 2014 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Megin jolle 1. Identifikation af rederen Center for Kystfriluftsliv Kirkestræde

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for Matcher 37 - sejlads med kølbåd over 20 målet (længde x bredde)

Sikkerhedsinstruks for Matcher 37 - sejlads med kølbåd over 20 målet (længde x bredde) Sikkerhedsinstruks for Matcher 37 - sejlads med kølbåd over 20 målet (længde x bredde) Udarbejdet af Ranum Efterskole vers.26.11.12 OS 1. Identifikation af redderen Olav Storm, Forstander Ranum Efterskole

Læs mere

Øjesplejsning, wiresplejsning og takling

Øjesplejsning, wiresplejsning og takling Øjesplejsning, wiresplejsning og takling i flettet tovværk Det her er den bedste beskrivelse af splejsning i flettet tovværk, jeg har set. Den var i "Båden i dag" nr. 4, 1977, dengang flettet tovværk var

Læs mere

Tre både i prøvesejlads

Tre både i prøvesejlads Denne artikel stammer fra Bådnyt nr. 9/97. I det pågældende nummer af Bådnyt står: Artikler og billeder i Bådnyt må ikke benyttes ved salgsvirksomhed. Der er ikke her tale om salgsvirksomhed. Betingelsen

Læs mere

EPP 4 (Havkajak) Havkajak Videregående

EPP 4 (Havkajak) Havkajak Videregående Standarder for teknik- og egenfærdighedsniveauet: EPP 4 (Havkajak) Havkajak Videregående Udarbejdet af Dansk Kano og Kajak Forbund 1. udgave, januar 2007 - www.europaddlepass.dk På www.europaddlepass.dk

Læs mere

Navigation langs kysten. Af Benjamin Kristensen, redaktør, www.duelighed.dk

Navigation langs kysten. Af Benjamin Kristensen, redaktør, www.duelighed.dk Navigation langs kysten. Af Benjamin Kristensen, redaktør, www.duelighed.dk Der bør altid være et brugbart kompas, et søkort og et håndlod ombord på båden. Hvis du beslutter dig for at sejle mere end 1

Læs mere

Fulde navn: NAVIGATION II

Fulde navn: NAVIGATION II SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 1. grad. Y1NAV2-1/02

Læs mere

Den Maritime Havarikommission. SØULYKKESRAPPORT Marts 2012

Den Maritime Havarikommission. SØULYKKESRAPPORT Marts 2012 Den Maritime Havarikommission SØULYKKESRAPPORT Marts 2012 MERANO Forlis den 2. maj 2011 Den Maritime Havarikommission, Vermundsgade 38 A, 2100 København Ø. Tlf. 39 17 44 40, CVR-nr.: 33 74 62 10 E-post:

Læs mere

Indbydelse. Tursejlere. 5.-7. juni 2015 KERTEMINDE SEJLKLUB K E R T E M I N D E S E J L K L U B

Indbydelse. Tursejlere. 5.-7. juni 2015 KERTEMINDE SEJLKLUB K E R T E M I N D E S E J L K L U B Indbydelse Tursejlere 5.-7. juni 2015 K E R T E M I N D E S E J L K L U B Velkommen til Kerteminde Kerteminde Sejlklub har fornøjelsen af at indbyde til Classic Fyn Rundt 2015 Kerteminde Sejlklub indbyder

Læs mere

Tekst & foto: Bifrost

Tekst & foto: Bifrost Tekst & foto: Bifrost Vi ville prøve at gentage turen til Polen helt op til Stettin, der hvor man tager mast af for at sejle ad floden op mod Berlin. Da vi i 1998 skulle ind i Polsk farvand sejlede man

Læs mere

VÅDBOG. Nappedam Kajak. Manual til instruktion af begyndere i Nappedam Kajak. Nappedam kajak Vådbog Side 1

VÅDBOG. Nappedam Kajak. Manual til instruktion af begyndere i Nappedam Kajak. Nappedam kajak Vådbog Side 1 Nappedam kajak Vådbog Side 1 Nappedam Kajak VÅDBOG Version 5. marts 2011 Manual til instruktion af begyndere i Nappedam Kajak Dette hæfte kan både benyttes af instruktører og roere i begynderundervisningen.

Læs mere

Party-tip. disneyjunior.dk. DisneyJunior.co.uk. Disney

Party-tip. disneyjunior.dk. DisneyJunior.co.uk. Disney Party-tip DisneyJunior.co.uk ø Bed dine venner om at klæde sig ud som pirater til partyet! Så kan du uddele priser for bedste piratudklædning! Rul invitationen, som du udskrev fra denne side, sammen, og

Læs mere

Denne artikel stammer fra Bådnyt nr. 3/81. I det pågældende nummer af Bådnyt står: Stof fra bladet må i Danmark kun citeres med tydelig

Denne artikel stammer fra Bådnyt nr. 3/81. I det pågældende nummer af Bådnyt står: Stof fra bladet må i Danmark kun citeres med tydelig Denne artikel stammer fra Bådnyt nr. 3/81. I det pågældende nummer af Bådnyt står: Stof fra bladet må i Danmark kun citeres med tydelig kildeangivelse. Artikler og billeder i Bådnyt kan ikke uden forlagets

Læs mere

Sluppen RUTH. Togtrapport for Sommertogt 2006

Sluppen RUTH. Togtrapport for Sommertogt 2006 Af Niels Svarø Skipper på sluppen Ruth Januar 2007 Til Vikingeskibsmuseet Vindeboder 4000 Roskilde Vedr.: Sluppen Ruths togtrappport for Sommertogt 2006 Ref.: Havarirapport 27 JULI 2006 Tillæg A. Sejlplan

Læs mere

MONTAGEVEJLEDNING (DK)

MONTAGEVEJLEDNING (DK) MONTAGEVEJLEDNING (DK) Tillykke med Deres nye møbel fra dk3 ROYAL SYSTEM reolen blev tegnet i 1948 af den legendariske danske designer og producent Poul Cadovius. Det var ét af verdens første væghængte

Læs mere

Velkommen som Liaison Officer (LO) under Tall Ship Race 2015 i Aalborg

Velkommen som Liaison Officer (LO) under Tall Ship Race 2015 i Aalborg Velkommen som Liaison Officer (LO) under Tall Ship Race 2015 i Aalborg Vi ønsker på Skibsgruppens vegne at byde alle LO er (Forbindelses officerer) velkommen og ser frem til at løse den meget vigtige opgave

Læs mere

Tekst til Zeppelin foredrag:

Tekst til Zeppelin foredrag: Page 1 of 9 Besøg på Page 2 of 9 ZEPPELIN MUSEUM Tønder En smagsprøve på hvad der venter FRISKAREN i september 2005: Tønder husede i tiden 1914-1918 en af det tyske kejserriges store luftskibsbaser Marine

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer side 1 af 3 Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Udarbejdet: 14. september 2015 23:00 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Skriv navn(e) og kaldesignal(er) eller identificer

Læs mere

STÆVNESKEMAER. Låneerklæring. Andet / ændret sejlnummer DM - Sejlskema Sejl-kontrolskema DANSK BB 10m KLUB

STÆVNESKEMAER. Låneerklæring. Andet / ændret sejlnummer DM - Sejlskema Sejl-kontrolskema DANSK BB 10m KLUB STÆVNESKEMAER Låneerklæring Andet / ændret sejlnummer DM - Sejlskema Sejl-kontrolskema DANSK BB 10m SEJLUNIN DANSK BB 10m STANDARDMÅLEBREV MÅLTAL FR DH-SEJLADSER LÅNEERKLÆRING Kapsejlads:... Klasse: BB

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

REGLEMENT FOR MOSEDE HAVN

REGLEMENT FOR MOSEDE HAVN REGLEMENT FOR MOSEDE HAVN Havnens område: Det til havnen hørende søområde, jfr. bilag 1, begrænses af havnens ydre dækkende værker. Samt af følgende linier: a) Mod nord : en linie i retning 270 fra nordmolens

Læs mere

HIRTSHALS FYR 1862 TIL I DAG

HIRTSHALS FYR 1862 TIL I DAG HIRTSHALS FYR 1862 TIL I DAG 3. 2. 5. 6. 1. Postkort fra ca. 1920. Lokaliteterne er markeret ude i terrænet med disse pæle. HIRTSHALS FYR Opført 1878. Nedrevet 1943. Opført af granitsten med et tagpapbelagt

Læs mere

Kar og baljer med jernbånd.

Kar og baljer med jernbånd. Kar og baljer med jernbånd. Runde kar og baljer Ovale kar og baljer Diameter Pris v/ fyr Pris v/ eg Pris v/ fyr Pris v/ eg 30 cm 1.600,00 2.300,00 2.000,00 2.800,00 40 cm 1.800,00 2.500,00 2.200,00 3.100,00

Læs mere

Projekt vinduer og pantry siden af kahytten

Projekt vinduer og pantry siden af kahytten Projekt vinduer og pantry siden af kahytten Vinduerne var fra starten af forsynet med en PVC profil, den var imidlertid ødelagt af 40 år sollys og var derfor væk på de fleste vinduer. Derudover havde der

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Værd at vide om Mand Over Bord PERSONLIG SIKKERHED TIL SØS WWW.SOESPORT.DK

Værd at vide om Mand Over Bord PERSONLIG SIKKERHED TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Værd at vide om Mand Over Bord PERSONLIG SIKKERHED TIL SØS WWW.SOESPORT.DK DENNE BROCHURE ER SPONSERET AF DANMARKS TURSEJLERFORENING Formål I det meste litteratur om Mand-Over-Bord fokuseres der på at

Læs mere

Reparation og maling af vinduer og døre

Reparation og maling af vinduer og døre Reparation og maling af vinduer og døre Man starter med at undersøge vinduets tilstand - er tale om let rådangreb kan man bare lukke revnerne med tjærekit eller harpiksmasse. Er der derimod tale om kraftige

Læs mere

Julehjerter med motiver

Julehjerter med motiver Julehjerter med motiver Torben Mogensen 18. december 2012 Resumé Jeg har i mange år moret mig med at lave julehjerter med motiver, og er blevet spurgt om, hvordan man gør. Så det vil jeg forsøge at forklare

Læs mere

Klassisk. Nr. 118 December 2013. Klassisk møder nyt... og gammelt

Klassisk. Nr. 118 December 2013. Klassisk møder nyt... og gammelt Klassisk Nr. 118 December 2013 1 Klassisk møder nyt... og gammelt Lækagesøgning en skumfidus I sæsonerne 2010 og 11 bemærkede jeg, at lænsepumpen meget ofte kørte, når jeg sejlede på styrbords halse ikke

Læs mere

Råd og vejledning for både i havnens faste stativer og private stativer på land

Råd og vejledning for både i havnens faste stativer og private stativer på land 12 33,2E 55 53,2N Råd og vejledning for både i havnens faste stativer og private stativer på land Vi håber at alle, der i år ønsker at stå i havnens stativer på land, nu har bestilt som vi bad jer om i

Læs mere

Introduktion af William Friis-Møller. Sejlads erfaring:

Introduktion af William Friis-Møller. Sejlads erfaring: Velkommen Introduktion af William Friis-Møller CV 2 år rådgivende ingeniør firma i Køge 2 år planlægger på Helsingør Værft 25 år Teknisk Chef (Skibsaptering) 4 år Service Chef hos X-Yachts 1½ år Sælger

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

:PVS DBSHP PVS DPNNJUNFOU

:PVS DBSHP PVS DPNNJUNFOU Transport udover alle grænser Den stærkt stigende internationale samhandel skærper kravene til godssikring. Kravene til virksomhederne øges. Det handler om at undgå dyre transportskader, vel at mærke på

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

Udstyrsliste Bavaria 32 "TALIS"

Udstyrsliste Bavaria 32 TALIS Udstyrsliste Bavaria 32 "TALIS" I forhold til f.eks Bavaria 31, 32, 36 er Bavaria 32 Holiday helt anderledes bygget. Skroget er i meget kraftig håndoplagt enkeltlaminat med forstærkning i kevlar fortil

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer for Sorø Akademis Skole

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer for Sorø Akademis Skole Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer for Sorø Akademis Skole Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? 16 kajakker, 12 kanoer og 2 robåde 1. Identifikation af rederen Skriv navn

Læs mere

Detaljerne tæller når det gælder. Fotograf Mick Anderson. Henriette Koch

Detaljerne tæller når det gælder. Fotograf Mick Anderson. Henriette Koch Detaljerne tæller når det gælder Fotograf Mick Anderson Henriette Koch 2 Bogen er til gratis download 1. udgave marts 2003 6. udgave marts 2015 Forfatter: Henriette Koch Forord Der findes bøger om sejlads,

Læs mere

Rungsted Havn Forår 2006 55 53,2N 12 33,2E

Rungsted Havn Forår 2006 55 53,2N 12 33,2E Rungsted Havn Forår 2006 55 53,2N 12 33,2E Vilkår for bådplads i Rungsted Havn I anledning af amternes omlægning til regioner pr. 1. januar 2007, har havnebestyrelsen pr 26. oktober 2005 foretaget ændringer

Læs mere

areal og rumfang trin 2 brikkerne til regning & matematik preben bernitt

areal og rumfang trin 2 brikkerne til regning & matematik preben bernitt brikkerne til regning & matematik areal og rumfang trin 2 preben bernitt brikkerne til regning & matematik areal og rumfang, trin 2 ISBN: 978-87-92488-18-3 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

THURØ 33: KLENODIE MED PATINA 28 BÅDMAGASINET SEJL

THURØ 33: KLENODIE MED PATINA 28 BÅDMAGASINET SEJL THURØ 33: KLENODIE MED PATINA 2 1 28 BÅDMAGASINET SEJL 4 1 Thurø 33 skulle være en smuk båd og en hurtig båd. Nyd selv linjerne. 2 Tidløs, enkel design, som stadig fungerer i 2009. Læg mærke til det tilbagetrukne,

Læs mere

Udvikling af Dansk Handicap 1-2-2009

Udvikling af Dansk Handicap 1-2-2009 Udvikling af Dansk Handicap 1-2-2009 Teknisk Udvalg og Teknisk Afdeling i Dansk Sejlunion har lagt mange ressourcer i at udvikle og teste den nyste version af Dansk Handicap (DH) målereglen. Målet har

Læs mere

20 KNOB MED EN SAGTE HVISLEN

20 KNOB MED EN SAGTE HVISLEN TEKST JAKOB JOHANNSEN FOTO PER HEEGAARD 20 KNOB MED EN SAGTE HVISLEN bygget på SammE måde Som En trækajak og med En drejelig kulfibermast adskiller trimaranen barracuda, Sig fra de fleste andre fartøjer.

Læs mere

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress 6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress Igennem de sidste 20 år har arbejdet til søs forandret sig. Bl.a. er administrativt arbejde blevet en væsentlig del af arbejdsopgaverne. Det skyldes primært myndighedernes

Læs mere

FORSIDE. Er klar mangler kun et fornuftigt billede!!

FORSIDE. Er klar mangler kun et fornuftigt billede!! FORSIDE Er klar mangler kun et fornuftigt billede!! 1 Udstyrsregler for kapsejlads 2013-2016 1. udgave 2013 Dansk Sejlunion, 2013 Oversat fra engelsk af Erik Salling og Flemming Nielsen. I tilfælde af

Læs mere

Sløjdforløb målrettet til en 6.klasse, eller et udskolingsvalghold

Sløjdforløb målrettet til en 6.klasse, eller et udskolingsvalghold Sløjdforløb målrettet til en 6.klasse, eller et udskolingsvalghold Jeg har i år fået mulighed for at få sløjd i 7.klasse, så denne klasse nu har haft sløjd siden 5.klasse. Tidligere havde de kun i 5-6

Læs mere

kapsejlads start bådhåndtering bådfart taktik & strategi

kapsejlads start bådhåndtering bådfart taktik & strategi Bådhåndtering 4.3 Her starter al kapsejlads det her er bunden af pyramiden. En almindelig mandskabs-størrelse i en kølbåd er 4-8 personer, og når så mange hænder skal arbejde sammen på meget lidt plads

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

OM SKOLETJENESTEMATERIALET

OM SKOLETJENESTEMATERIALET OM SKOLETJENESTEMATERIALET Skoletjenestematerialet er blevet udarbejdet i 2014 som et supplerende element til Skive kommunes børn- og ungeprojekt, RENT LIV. Materialets formål er, at det skal bruges i

Læs mere

SWISSCAVE VINKØLESKAB. Brugsanvisning. Model: WL440x/450x

SWISSCAVE VINKØLESKAB. Brugsanvisning. Model: WL440x/450x SWISSCAVE VINKØLESKAB Brugsanvisning Model: WL440x/450x Distributør i Skandinavien: Wineandbarrels A/S info@wineandbarrels.com Tak fordi du har købt et SWISSCAVE vinkøleskab. Læs og følg venligst alle

Læs mere

J.nr: NST-942-00169 Ref: salin 02. juli 2014. Svar på spørgsmål til EU-udbud Projektering, bygning og levering af Nationalparkskib

J.nr: NST-942-00169 Ref: salin 02. juli 2014. Svar på spørgsmål til EU-udbud Projektering, bygning og levering af Nationalparkskib Nationalpark Vadehavet Havnebyvej 30 DK-6792 Rømø Tlf: +45 72 54 36 34 CVR: 34372098 EAN: 5798000860674 vadehavet@danmarksnationalparker.dk www.nationalparkvadehavet.dk J.nr: NST-942-00169 Ref: salin 02.

Læs mere

Det er nemmere at lægge ståltrapezplader oven på det gamle tag end at lægge et nyt tag af tagpap. [før]

Det er nemmere at lægge ståltrapezplader oven på det gamle tag end at lægge et nyt tag af tagpap. [før] 0 Færdig på en weekend Det er nemmere at lægge ståltrapezplader oven på det gamle tag end at lægge et nyt tag af tagpap. Sværhedsgrad: LeT svært Du skal have målt op og bestilt pladerne, så du har alle

Læs mere

Det har regnet det meste af dagen, men ved sluserne har vi haft tørvejr. Efter en lang dag med

Det har regnet det meste af dagen, men ved sluserne har vi haft tørvejr. Efter en lang dag med Rejsebrev nr. 08 fra Dorsten til Nijmengen Tirsdag den 21. Juli 2009 Dorstener MYC - Wesel (32,4 km) Afg. kl. 10:55. Ank. kl. 14:55 I dag skal vi fra Dortmund-Ems-kanalen (DEK) og ud på Rhinen. Vi har

Læs mere

Kabinen. Sådan gør du: Værktøjet skal være i orden

Kabinen. Sådan gør du: Værktøjet skal være i orden Kabinen Sådan gør du: Kabinen er et godt sted at starte når du vil gøre din bil ren, så kan den nemlig tørre, mens du vasker og polerer resten af bilen. Tørre! ja for der skal noget fugt til, for at få

Læs mere

Kontakt Sejlerskoleudvalget:

Kontakt Sejlerskoleudvalget: Hvor varmt skal man være påklædt? Hav hellere for meget tøj på end for lidt. Vær klædt på i lag på lag det er varmest og det gør det let at regulere tøjmængden. Der er koldere på vandet end i land, særligt

Læs mere

Sejlads på Tommerup Efterskole. Generelt & Sikkerhedsinstruks

Sejlads på Tommerup Efterskole. Generelt & Sikkerhedsinstruks Sejlads på Tommerup Efterskole Generelt & Sikkerhedsinstruks Generelt Søfart/sejlads med TE Regler, retningslinjer og vejledning i forbindelse med sejlads på Tommerup Efterskole Efteråret 2013 Generelle

Læs mere

Helle Nicolaysen, 2. Hovedforløb

Helle Nicolaysen, 2. Hovedforløb Helle Nicolaysen, 2. Hovedforløb Opgaven Idégenerering Udvikling af visuelt design Udvikling af visuelt design til en skipper, der ønsker at markedsføre et nyt koncept, hvor han vil tilbyde virksomheder

Læs mere

Hygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet

Hygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet Hygiejne i kabyssen - gode råd til skibets egenkontrol En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet God hygiejne er hele tiden at tænke sig om, når man laver mad til andre. For at begrænse

Læs mere

Stærk. tømrerløsning. Nye flotte tagrender på en weekend. Gør det selv og spar over 8000,-

Stærk. tømrerløsning. Nye flotte tagrender på en weekend. Gør det selv og spar over 8000,- Gør det selv og spar over 8000,- LET SVÆRT SVÆRHEDSGRAD: Ved du, hvordan du betjener din overfræser, er der ingen problemer i jobbet her. Øv dig evt. på en stump plade i forvejen. TIDSFORBRUG: Du skulle

Læs mere

SIKKERHEDSINSTRUKS. for aktiviteter med havkajakker hos Qayak.dk. Juni 2014. Side 1 af 5

SIKKERHEDSINSTRUKS. for aktiviteter med havkajakker hos Qayak.dk. Juni 2014. Side 1 af 5 SIKKERHEDSINSTRUKS for aktiviteter med havkajakker hos Qayak.dk Juni 2014 Side 1 af 5 Indholdsfortegnelse 1. Identifkation af rederen 2. Beskrivelse af sejladsaktiviteter 3. Identifkation af risici 4.

Læs mere

- Selvfølgelig kan man det, da det er en sjov og givende måde at være sammen med sine børn på. Det giver både en oplevelse og fysisk aktivitet.

- Selvfølgelig kan man det, da det er en sjov og givende måde at være sammen med sine børn på. Det giver både en oplevelse og fysisk aktivitet. Kajakur med børn. Af Thomas B. Egeskov Woidemann Nannas første kajaktur, 1 ½ år gammmel. Kajakken er en Rainbow Atlantis. (ill. 1) - Selvfølgelig kan man det, da det er en sjov og givende måde at være

Læs mere

CASE HOTEL OG RESTAURANT SAMT KØKKEN

CASE HOTEL OG RESTAURANT SAMT KØKKEN CASE HOTEL OG RESTAURANT SAMT KØKKEN 1 CASE HOTEL OG RESTAURATION SAMT KØKKEN Situation nr. 1 Det er fredag den 7.12. Hos Hotel og Konferencecentret venter man en konference med 300 deltagere til møder

Læs mere

fermacell Drift og vedligehold Fibergips Juni 2015

fermacell Drift og vedligehold Fibergips Juni 2015 fermacell Drift og vedligehold Juni 2015 222 Information IHA, Aarhus, Danmark Bygherre Arkitekt Entreprenør Ingeniør Underentreprenører Forskningsfondens Ejendomsselskab A/S Arkitektfirmaet C. F. Møller

Læs mere

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Hjemmeværnet - Danmarkshistorie i Norge 1 af 6 21-08-2014 13:47 HJEMMEVÆRNET Marinehjemmeværnet HJK > Marinehjemmeværnet > Nyheder > Danmarkshistorie i Norge Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Af OK

Læs mere

Min første haj!!! Og min anden haj!!!

Min første haj!!! Og min anden haj!!! Min første haj!!! Og min anden haj!!! Her sidder jeg lige og får en slapper ved siden af Luke Egentlig havde min far og jeg ikke den store lyst til at tage af sted. Efter næsten 14 dages hæsblæsende ferie,

Læs mere

Nivelleringsinstrument 8926 Betjeningsvejledning

Nivelleringsinstrument 8926 Betjeningsvejledning Nivelleringsinstrument 8926 Betjeningsvejledning - 1 - BESKRIVELSE (FIG. 1) 1. Bundplade 2. Vandret cirkel /gon-skala 3. Vandret cirkel referencemærke / gonskala-aflæsning 4. Kompensatorlås 5. Fokuseringsskruer

Læs mere

Brugermanual. HAJO pladeløfter SCC050 SCC075 SCC150 SCC300 SCC600

Brugermanual. HAJO pladeløfter SCC050 SCC075 SCC150 SCC300 SCC600 Brugermanual HAJO pladeløfter SCC050 SCC075 SCC150 SCC300 SCC600 Instruktion i korrekt brug af HAJO pladeløfter. Opbevar denne manual let tilgængelig for brugeren. Det er vigtigt at brugeren forstår advarslerne

Læs mere

RUNGSTED HAVN. Efterår 2011 12 33,2E 55 53,2N

RUNGSTED HAVN. Efterår 2011 12 33,2E 55 53,2N RUNGSTED HAVN Efterår 2011 12 33,2E 55 53,2N Råd og vejledning for både i havnens faste stativer og private stativer på land Vi håber at alle, der i år ønsker at deres båd skal stå i havnens stativ på

Læs mere

FOLKESKIBET sætter kursen mod dialog og demokrati

FOLKESKIBET sætter kursen mod dialog og demokrati FOLKESKIBET sætter kursen mod dialog og demokrati Folkeskibet er det vestjyske bidrag til Folkemødet på Bornholm i året 2015. Vi kaster søforklaringerne over borde, og inviterer til fi re dages sejlads

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

NYHEDSBREV. MARITIM-HISTORISK FORENING for EGERNSUND & GRÅSTEN

NYHEDSBREV. MARITIM-HISTORISK FORENING for EGERNSUND & GRÅSTEN NYHEDSBREV MARITIM-HISTORISK FORENING for EGERNSUND & GRÅSTEN Nr.4- oktober- november 2008 Gensyn med M/S CECILIE efter ca. 40 år. Billedet viser CECILIE ved hjemkomsten for oplægning i 1958 efter 37 år

Læs mere

Gl. Turisten. en passagermotorbåd. bygget 1922 i Ry. Ferskvandsmuseet Siimtoften 18 8680 Ry tlf. 8689 0199 e-mail: fmr@ferskvandsmuseet.

Gl. Turisten. en passagermotorbåd. bygget 1922 i Ry. Ferskvandsmuseet Siimtoften 18 8680 Ry tlf. 8689 0199 e-mail: fmr@ferskvandsmuseet. Gl. Turisten en passagermotorbåd bygget 1922 i Ry Ferskvandsmuseet Siimtoften 18 8680 Ry tlf. 8689 0199 e-mail: fmr@ferskvandsmuseet.dk 1 Forhistorie Fra 1861 og frem til 1922 var det Hjejle-selskabet

Læs mere

Matematik i børnehøjde

Matematik i børnehøjde Matematik i børnehøjde Uglerne 2009 Hættegården Vi spillede kryds og bolle Det begyndte nærmest ved en tilfældighed. Et par piger gik rundt med en kurv med murerværktøj i plastik og vi faldt i snak om,

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

Tessa Boathandling - rolle-/processkema - version 2.2-6/5-2012

Tessa Boathandling - rolle-/processkema - version 2.2-6/5-2012 Tessa Boathandling - rolle-/processkema - version 2.2-6/5-2012 Rorsmand Kryds Spiler op Trim til Gør spiler klar Spiler op -Storskøde - Hækstag -Hiv spiler op - Meld spiler oppe - Slæk hækstag, men så

Læs mere