Front page for the advanced course Cultural Encounters by Birgitta Frello and Lise Paulsen Galal

Transkript

1 Front page for the advanced course Cultural Encounters by Birgitta Frello and Lise Paulsen Galal The essay must be handed in to Gitte Abitz, house in two samples. Each sample attached to a front page. Essays that are forwarded to Gitte Abitz electronically will not be accepted. If you for any reason cannot hand in the essay, it is necessary that you cancel your registration before Thursday, 12 April 2012 by sending Gitte Abitz an (abitz@ruc.dk). If you do not keep this deadline, this will be considered as failing the course Cultural Encounters once (out of three attempts in all). It is possible to cancel your scheduled exam on the grounds of illness at any time. In such cases this must be supported by a medical certificate. Re-examination date is 29 May Please note that you can only retake an exam after failing at the first attempt or in case of illness. Deadline: Tuesday, 17 April 2012, 12:00 (noon) Student number Full name and RUC address Daniel Nayberg nayberg@ruc.dk Pass Fail

2 I en stadig mere foranderlig verden er kulturbegrebet blevet genstand for hed debat. Forskellige positioner argumenterer for forskellige defintioner af, hvad 'kultur' kan forstås som, imens andre mere kritiske røster mener, at man bør gå væk fra, eller modarbejde, termen. I dette essey vil jeg forsøge at stille nogle af disse positioner op overfor hinanden for at vise den diversitet af forståelser, der er af det diffuse kulturbegreb. Konkret vil jeg diskutere Lila Abu-Lughods pointer I teksten Writing Against Culture i forhold til Christoph Brumanns ideer i teksten Writing for Culture. Denne diskussion vil blive suppleret af en helt tredje indgang til kulturbegrebet, som præsenteres af Stuart Hall i bogen Representation Cultural Representations and Signifying Practices. Jeg vil ydermere fokusere på hvilke konsekvenser disse forskellige opfattelser af kulturbegrebet kan have for forståelsen af 'cultural encounters'. Således tager jeg udgangspunkt i nedenstående foreslåede problemformulering: Discuss various conceptions of culture and the consequences that these conceptions have for the understanding of cultural encounters. (Forelæsning 7) Den palæstinensisk-amerikanske professor i antropologi ved Columbia University Lila Abu-Lughod tager i sin tekst udgangspunkt i antropologien, og når herigennem til en kritik af anvendelsen af kulturbegrebet på grund af dets indbyggede problematikker. Hun indleder med at sige at: The notion of culture (especially as it functions to distinguish cultures ), despite a long usefulness, may now have become something anthropologists would want to work against in their theories, their ethnographic practice, and their ethnographic writing. (Abu-Loghod, 1991: 466) Abu-Lughod fokuserer på en af antropologiens grundproblematikker; Opdeling mellem self og other. Argumentet er her, at antropologien, uanset hvor meget den prøver at være det modsatte, er baseret på en historisk konstrueret opdeling mellem vesten og ikke-vesten. Idet antropologi i og om vesten risikerer at krydse grænsen til andre områder, som eksempelvis sociologi eller historie, vil vestlige antropologer ifølge Abu-Lughod forsøge at få de fællesskaber, de arbejder med, til at virke fremmede; Other. På den måde kan identiteten som antropolog opretholdes. Kultur er her et af redskaberne til at fremmedgøre det undersøgte, ligesom det at arbejde med etniske fællesskaber, eller de hjælpeløse, kan skabe en opdeling mellem forsker og felt (Abu-Lughod, 1991: 467). Som hun skriver: Culture is the essential tool for making

3 other (Abu-Lughod, 1991: 470). Med andre ord argumenterer hun for, at kulturbegrebet anvendes til at opretholde en distance, der skaber følelsen af objektivitet. Man kan måske sige, at Abu- Lughod peger på det paradoks, at antropologer gennem kulturbegrebet forsøger at distancere sig selv fra feltet, men gør det gennem feltet. Faldgruben i dette, uddyber Abu-Lughod, er relateret til to aspekter af partialitet. The first has to do with the partiality (as bias or position) of the observer. The second has to do with the partial (incomplete) nature of the picture presented (Abu-Lughod, 1991: 468). Med andre ord skaber anvendelsen af kulturbegrebet som distanceskabende redskab kun en falsk fornemmelse af objektivitet. Tager man ukritisk Abu-Lughods pointer for gode varer, og ser kulturbegrebet som noget, der mest af alt er en falsk retfærdiggørelse af antropologisk arbejde, har det naturligvis forskellige konsekvenser for forståelsen af kultur- og sprogmøder, også bredere set. Blandt andet argumenterer Abu-Lughod for, at kulturbegrebet kan være, og har været, medvirkende til at lægge for meget vægt på koherens: Organic metaphors of wholeness and the methodology of holism that characterizes anthropology both favor coherence, which in turn contributes to the perception of communities as bounded and discrete (Abu-Lughod, 1991: 471). Dette er medvirkende til at skabe en slags generaliserende, reproducerende tendens, der fastfryser forestillingen om forskelle mellem kulturer (Abu-Lughod, 1991: 471). I kultur- og sprogmødet kan disse mere eller mindre statiske generaliseringer tænkes at manifestere sig i fordomme, som kan være hæmmende for forståelsen af hinanden. Konsekvensen af alt dette, argumentere Abu-Lughod for, må være, at man må begynde at udfordre kulturbegrebet i sin skrivning. Hun ser tre måder, hvorpå dette kan lade sig gøre. Først og fremmest må man som antropolog engagere sig i teoretisk diskussion, og fokusere mere på begreberne discourse og practice, idet de her ses som et muligt skift væk fra kulturbegrebets begrænsninger (Abu-Lughod, 1991: 472). For det andet må man gentænke, eller reorientere, hvad antropoligien undersøger. Særligt bør man her, ifølge Abu-Lughod, lægge mere vægt på de connections der er mellem antropologen og de

4 fællesskaber, denne undersøger. Med andre ord kan man ikke se på fællesskaber som isolerede enheder i en stadigt mere globaliseret verden (Abu-Lughod, 1991: ). Slutteligt må man, fordi generalisering ikke længere kan siges at være en neutral måde at skrive etnografier på, skrive ethnographies of the particular (Abu-Lughod, 1991: 473). Alt dette vil i Abu-Lughods optik flytte fokus fra anvendelsen af kulturbegrebet over til mere fleksible redskaber, hvori hun ikke observerer de samme indbyggede problematikker. Men kritikerne af kulturbegrebet står ikke uudfordrede i deres opgør med den diffuse term. En af de, som forsvarer anvendelsen af kultur, er professor i antropologi Cristoph Brumann. Brumann argumenterer for, at den kritik der ikke mindst er repræsenteret af Abu-Lughods ovennævnte tekst, skyder forbi målet, fordi den i virkeligheden er en kritik af enkelte af kulturbegrebets anvendelser (bundet i dekonstruktivisme og poststrukturalistisk tænkning), ikke dets natur. Ydermere, skriver Brumann, er det ikke vanskeligt at omgås de omtalte forfejlede applikationer af begrebet (Brumann, 1999: 1). Brumann når frem til, at der ikke er nogen ultimate logical reason to retain culture/s (or to abandon it) (Brumann, 1999: 9), eller no immanent justification to be drawn from the empirical world either for using or for discarding the culture concept (Brumann, 1999: 13), men at der er en række pragmatiske grunde til at fastholde ikke kun kultur, men også kulturer, som synes at være det koncept, der er mest udsat for kritik. Et af argumenterne er her, at antropologien i mindre og mindre grad ejer kulturbegrebet, men at det i høj grad er blevet overtaget i en myriade af forståelser af ikke kun den politiske verden, men også i andre akademiske felter m.m. (Brumann, 1999: 10). Dette anses af Brumann både som et tegn på begrebets anvendelighed, men ikke mindst som en grund til at blive ved med at reflektere over det og dets problematiske reproduktion (Brumann 1999: 13). Han runder af med argumentet, at ethvert videnskabeligt koncept er en simplificerende kontruktion, som har sine negative sider, men bør anvendes, hvis fordelene synes større end ulemperne (Brumann, 1999: 13). Uenigheden synes således at bunde ikke I en uenighed om kulturbegrebets udfordringer, men om hvilken konsekvens man bør drage heraf. Hvor Brumann mener, at man ikke bør opgive kampen

5 om et af antropologiens kernekoncepter, har Abu-Lughod den holdning, at kampen måske var tabt på forhånd. I hvert fald kan man argumentere for, at det fokus, der nu er kommet på problematikkerne i henholdsvis begrebet selv og dets anvendelse i forskellige kontekster, i det mindste tjener det formål at skabe øget refleksion i forhåbentlig andet end antropologiske kredse. Stuart Hall præsenterer I Representation Cultural Representations and Signifying Practices en mere socio-lingvistisk tilgang til kulturbegrebet, som med fordel kan anvendes som perspektiv på den myriade af definitioner, der findes af ideen om kultur. Hans udgangspunkt er, at kulturen skabes gennem sproget, idet kultur defineres som shared meanings, og sproget er det medium hvorigennem vi skaber mening (Hall, 1997: 1). Sproget er ifølge Hall i stand til at opbygge en kultur af delte meninger og ensartede forståelser af verden gennem repræsentationer. Det er op til de, som er en del af en given kultur, at give denne kultur mening; Eller, som Hall beskriver det: In part, we give objects, people and events meaning by the framework of interpretation which we bring to them. In part, we give things meaning by how we use them, or integrate them into our everyday practices (Hall, 1999: 3). Med andre ord må man, for at kunne snakke om at have en kultur, kunne tale det samme sprog i en meget bred forstand (Hall, 1999: 4), imens sprog altid er kendetegnet ved repræsentation. På den måde er Halls forståelse af kulturbegrebet, som umiddelbart kan lade til at have mange af de svagheder, som Abu-Lughod påpeger, i grunden relativt bredt formuleret. Det synes også muligt her at være multikulturel, idet det virker realistisk, afhængig af hvilken skala der arbejdes på, at kunne dele sprog med flere kulturer på en gang, eller at kunne flere sprog. Tager man Brumanns ide om, at kulturbegrebet kan bevares, såfremt man er påpasselig med og refleksiv over dets udfordringer, kan de konsekvenser for kultur- og sprogmødet, som umiddelbart kunne udledes af Abu-Lughods forståelse formentlig elimineres. Kombineret med Halls ideer kan kulturbegrebet måske endda blive en platform for at finde ligheder kulturer imellem, lige så meget som det kan virke som et distancerende redskab.

6 Litteratur: Abu-Lughod, Lila (2006/1991), Writing against Culture, i Feminist Anthropology, A Reader, Scholl of America Research Press, s Brumann, Christoph (1999), Writing for Culture: Why a Succesful Concept Should Not Be Discarded, i Current Anthropology, årgang 40 nr. 51, s Hall, Stuart (1997), Introduction, i Stuart Hall (red.), Representation. Cultural Representation and Signifying Pratices, SAGE Publications, s ord, 9543 tegn.