Tema: OPDAG NYE BRANCHER OG SKAB DIT EGET JOB

Transkript

1 BIBLIOTEKAR FORBUNDETS FAGMAGASIN DECEMBER 2014 Tema: OPDAG NYE BRANCHER OG SKAB DIT EGET JOB INTERVIEW MED NY FORMAND TINE JØRGENSEN 11 FORSKER: VI BLIVER KOLLEKTIVT STUPIDE MØD BF S NYE HOVEDBESTYRELSE TAG NEJHATTEN PÅ!

2 Vi takker alle vores kunder for et godt samarbejde i 2014 og glæder os til et nyt spændende år. Glædelig jul og godt nytår!

3 TEMA INFORMA- TIONSSPE- CIALISTER EROBRER NYE TERRI- TORIER Informationsspecialister kan gøre en forskel for bundlinjen i private virksomheder. Men virksomhederne aner det ikke. 12 INDHOLD fingerpeg mod flere udlån fra udstillingerne. 04 Aktuelt interview: Det, vi kan, gør en forskel 20 Gadget Sig nej til forandringer i øvrigt Formandens leder 6 Overblik fra nettet 8 Debat 34 Nyheder fra HB-mødet 36 Job og karriere 38 Nye stillinger 45 Arrangementer på vej 48 Nyt job Vi kan ikke stemme om sandheden Interview med professor i formel filosofi og forfatter til bogen Infostorms Vincent F. Hendricks 25 Sociale medier som arbejdsredskab 32 Mød Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse og formand for 2015 og Nye bøger 44 Artikel fra Del Din Viden: MIX Åben en digital verden omkring gode børnebøger December 2014 Perspektiv 3

4 Aktuelt interview Som ny formand for Bibliotekarforbundet fra 1. januar 2015 vil Tine Jørgensen arbejde for at synliggøre medlemmernes kompetencer. Det handler blandt andet om faglig stolthed og om at skabe jobs. Det, vi kan, gør en forskel TEKST ANETTE LERCHE FOTO JAKOB BOSERUP Hvad tænkte du, da du fik beskeden om, at du havde vundet formandsvalget med 769 stemmer mod Søren Kløjgaards 760? - Jeg blev utrolig glad og beæret. Jeg har under hele valgkampen haft fornemmelsen af et meget tæt løb, hvilket resultatet jo også afspejler. Derfor bliver en af mine første opgaver også at forklare medlemmerne endnu mere, hvem jeg er, og hvad jeg vil, så vi som fagforening kan stå samlet om at styrke bibliotekarfaget. Og så skal vi huske, at selv om vi næsten har delt stemmerne, så repræsenterer vi jo ikke to forskellige partier. Vi repræsenterer Bibliotekarforbundet, og jeg vil arbejde præcis lige så hårdt for de medlemmer, der stemte på Søren, som for dem, der stemte på mig. Hvorfor besluttede du dig for at stille op til formandsposten? - Det er vigtigt, at vi har en stærk profil på formandsposten, som forstår bredden i medlemmernes arbejdsliv og arbejdsopgaver. Jeg har arbejdet mange år i BF-regi, i første omgang som observatør for de studerende i bestyrelsen, så som bestyrelsesmedlem og senest som næstformand. Vi arbejder mange forskellige steder, og jeg vil gerne gøre op med det gængse billede af, hvad man er, og hvad man laver som medlem af Bibliotekarforbundet. Jeg havde også fået mange opfordringer til at stille op som formand, og jeg gjorde op med mig selv, at jeg godt kunne se mig selv udfylde rollen. Hvad har perioden med valgkamp lært dig? - Jeg har først og fremmest mødt og lært en masse medlemmer at kende, og derigennem har jeg set, hvor mange forskellige ting vi arbejder med, og hvor gerne medlemmerne vil fortælle om det, de kan. Vi er rigtig gode til at fortælle om faget, når vi er på hjemmebane. De fortællinger skal vi have bredt endnu mere ud, for det, vi kan gør en forskel. På det personlige plan har jeg lært, hvor meget det kan styrke én, når man kaster sig ud på dybt vand, fordi man tror på en sag. Nogle medlemmer har udtrykt bekymring for, at du er en formand, der vil gøre forbundet til en interesseorganisation mere end en fagforening. Hvad vil du sige til dem? - Bibliotekarforbundet er en fagforening, lad mig slå det helt fast. Jeg har også mange gange givet udtryk for, hvor vigtige de klassiske fagforeningsydelser er. Men hvis vi ikke sørger for at pleje vores kompetencer og faglighed, så tror jeg ikke, at der er så meget at være fagforening for. Det er ikke en modsætning, for det er en fagforeningsopgave at varetage medlemmernes interesse. Nogle af dine mærkesager har været interessevaretagelsen og en øget synlighed. Hvad kan du tilføre disse områder? - Jeg vil gerne have, at vi ser tingene mere i helikopterperspektiv. Eksempelvis skal vi se på, hvad det er for generelle kompetencer, der binder os sammen. Jeg vil også have fokus på det fællesskab, vi er, mere end at se på, hvor man arbejder. Jeg 4 Perspektiv December 2014

5 Resultatet af formandsvalget: Tine Jørgensen: 769 stemmer, svarende til 47,68 procent af stemmerne. Søren Kløjgaard: 760 stemmer, svarende til 47,12 procent af stemmerne. Blanke stemmer: 84 stemmer, svarende til 5,21 procent af stemmerne. Stemmeprocenten var 46,22 procent. Min oplevelse er, at når jeg fortæller om bredden og kompetencerne i vores fag og ikke mindst om, hvor vigtig en rolle bibliotekarer spiller i samfundet, så åbner det ofte folks øjne for vores fags betydning. er stolt af at være bibliotekar og cand. scient.bibl., og der går ikke lang tid, når jeg taler med folk, før de ved, hvad min baggrund er. Min oplevelse er, at når jeg fortæller om bredden og kompetencerne i vores fag, og ikke mindst om hvor vigtig en rolle bibliotekarer spiller i samfundet, så åbner det ofte folks øjne for vores fags betydning. Det handler om synlighed, og det handler om jobskabelse. Du har arbejdet i det private, siden du blev uddannet. Mangler du viden om det offentlige arbejdsmarked? - Nej, jeg har jo den samme uddannelse, og jeg har arbejdet med mange emner inden for den offentlige sektor i bestyrelsen. Jeg har stor respekt for det, vores medlemmer laver uanset sektor. Som formand skal jeg formidle de arbejdsopgaver, medlemmerne har, og det potentiale, der er i området, og det kan jeg. Jeg vil samle sektorerne og sikre os en stærk, fælles stemme. Vores fag har vigtige udfordringer, som vi skal fokusere på, og det skal vi gøre sammen. Læs Søren Kløjgaards reaktion på formandsvalget på side 10. December 2014 Perspektiv 5

6 FORMANDENS LEDER Tak for 14 spændende måneder Der skal fra mig lyde et stort tillykke til den nye formand og den nyvalgte bestyrelse i Bibliotekarforbundet. Det er klart, jeg ville ønske, at resultatet var faldet anderledes ud, fordi der stadig er så meget, jeg gerne ville være med til at arbejde for i forbundet. Men medlemmerne har talt, og det har jeg stor respekt for. For mig har det været 14 særdeles spændende og udfordrende måneder på formandsposten. Jeg er slet ikke i tvivl om, at bibliotekarernes arbejde gør en stor forskel og har en vigtig samfundsmæssig værdi. Det har jeg især mærket ved medlemsmøderne om fagligheden og senest de valgmøder, der har været afholdt. Det ligger bibliotekarerne på sinde at hjælpe mennesker til at udvikle sig gennem hele livet og at give andre de bedst mulige redskaber til at blive engagerede samfundsborgere. Medlemsmøderne og det meget tætte resultat ved formandsvalget vidner om, at der er opbrud i faget. Vi er ikke så enig og homogen en gruppe, som vi var engang. Der er også forskellige opfattelser af, hvad Bibliotekarforbundet skal være for en slags fagforening. Her får den kommende formand og bestyrelse en vigtig rolle både i forhold til at samle medlemmerne, men også i forhold til at vægte og prioritere forbundets ressourcer. Når jeg ser tilbage på den forløbne periode, synes jeg, at vi har skabt mange vigtige resultater. En af de helt store beslutninger, jeg har været med til at træffe, var beslutningen om en outsourcingaftale med DM. Derudover har vi øget antallet af arrangementer, også decentralt. Vi har udgivet to publikationer om samarbejde mellem folkebibliotek og folkeskole og om behovet for informationsspecialister, som, vi allerede nu kan se, sætter spor ude omkring. Vi har iværksat en bedre indsats for de ledige og fået skabt øget fokus omkring ledere, uddannelsesbibliotekarer, privatansatte, samarbejdet med frivillige og ikke mindst medlemsrekruttering. Det er ingen hemmelighed, at mit hjertebarn gennem 20 års aktivt medlemskab af Bibliotekarforbundet har været arbejdet med tillidsrepræsentanterne. Jeg er stolt over at træde ud af et forbund, hvor der findes et så stærkt, engageret og veluddannet korps af tillidsrepræsentanter, som der gør i Bibliotekarforbundet. I er det daglige omdrejningspunkt for medlemmerne og rygraden i vores forbund. Jeg vil gerne sige tak for et godt og berigende samarbejde. Det er jer, der har sørget for, at jeg kunne holde gejsten. Søren Kløjgaard Søren Kløjgaard skl@bf.dk 6 Perspektiv December 2014

7 &Glædelig Jul Godt Nytår alle varer* -10% i december HUSK, DU KAN STADIG NÅ AT SPARE 10% PÅ BIBLIOTEKETS INDKØB! Hele december måned giver vi nemlig 10% på alle varer* i webshoppen: CD/DVD-lommer og -bokse, RFID- og stregkodeetiketter, tidsskriftomslag, etiketprintere, farvebånd, discreparationsmaskiner og alle vores mange andre produkter til biblioteket. For at se priserne skal du have et password. Har du ikke allerede ét, så bestil login på Her vælger du blot anmod om login i topmenuen og indtaster din og det personlige password, du ønsker at benytte. Har du brug for hjælp, så ring til os på telefon , så guider vi dig igennem. * ) Gælder til den 31/ Kun for biblioteker/skolebiblioteker og kun i webshoppen. SUND SOUND APS ENDRUP BYVEJ FREDENSBORG TLF MAIL@SUNDSOUND.DK SHOP December ONLINE PÅ 2013 SUNDSOUND.DK Perspektiv 7

8 overblik fra nettet bf.dk/fagmagasinetperspektiv NYHEDER BRAGT PÅ BF.DK/FAGMAGASINETPERSPEKTIV I FORKORTET VERSION 25. november Fagligt landsmøde styrker fællesskabet 76 procent af deltagerne til årets Faglige landsmøde i Nyborg i slutningen af oktober svarer, at deres udbytte af den faglige weekend var godt eller meget godt. 87 procent vurderer, at temaet Bibliotekaren anno 2014 var relevant.»efter en lang ørkenvandring med stadig udhuling af fagligheden følte jeg mig som en bibliotekar igen«, skriver en deltager blandt andet i evalueringen. Forplejningen og de to hovedtalere, forsker Helle Hedegaard Hein, der holdt oplæg om forskellige personlighedstyper, og den amerikanske bibliotekschef Kimberly Matthews, får også topkarakter. Tid er det, de fleste savner mere af. Tid til faglige diskussioner, til at netværke, hyggesnakke og lade de faglige input bundfælde sig.»alt for presset program, alt for kort tid til diskussioner, alt for få pauser«skriver flere deltagere. Mønsted 25. november Så kom aftalen om ereolen endelig Af hensyn til det kommercielle e-bogsmarked har forlagene i forhandlingerne om en ny aftale for ereolen stået stejlt på, at de ville have en licensmodel i stedet for en klikmodel. De argumenter har bibliotekerne lyttet til, for nu er en aftale faldet på plads, og fra januar 2015 vil ereolen kunne udbyde cirka det dobbelte antal titler i forhold til i dag. 8 Perspektiv December 2014 Forlagene og bibliotekerne har haft vanskeligheder ved at finde en ny model, siden forlagene i 2012 trak sig fra ereolen, fordi den hidtidige klikmodel risikerede at skade forlagenes kommercielle marked. Den nye aftale skal allerede evalueres efter et halvt år. Formand for Bibliotekschefforeningen Mogens Vestergaard hilser en aftale velkommen. - Det er dejligt, at der er kommet en aftale, og jeg tænker, at den aftale, man er kommet frem til, var det opnåelige i situationen. Han har endnu ikke haft lejlighed til at se aftalens detaljer. Men ud fra de første meldinger peger han på to relevante spørgsmål. - For det første bemærker jeg, at det er en kort aftale, som skal evalueres efter seks måneder, og så er der også et spørgsmål om prisen. Samme spørgsmål rejser formand i Danmarks Biblioteksforening Steen B. Andersen (A). Han hilser en aftale meget velkommen, men han er bekymret for det høje prisniveau på e-bøgerne i den nye model. - Hvis alle folkebibliotekernes fysiske udlån blev digitale i morgen, ville det koste dem tre gange så meget som i dag. Det bliver en udfordring for de kommunale budgetter. 24. november Flere børn læser i fritiden Lerche Andelen af børn der af egen fri vilje læser en eller flere bøger uden for skoletiden er på 10 år steget fra 56 procent til 61 procent. Resultatet skal ses i lyset af, at børnene i samme periode har fået en bredere pallette af tilbud i form af onlinespil, ipads og lignende. Det er Stine Reinholdt Hansen fra Aarhus Universitet, der i sit ph.d.-projekt har sat fokus på børn og læsning ved at spørge 1999 børn i alderen klasse om deres læsning. Som et andet positivt element viser undersøgelsen, at hvor interessen for læsningen tidligere faldt igen allerede ved klasse, så er det nu først i klasse, at interessen for læsningen daler. Lerche 19. november Bogkort som genvej til boghandlernes hylder Selvudgivere og små forlag har svært ved at få placeret deres bøger på boghandlernes hylder. De sælger ganske enkelt ikke nok til at kunne konkurrere om hyldepladsen. Indtil videre er forsøget baseret på en aftale med boghandlerkæden Arnold Busck. Det går i al sin enkelthed ud på, at en forfatter eller et forlag betaler et mindre beløb for at få oprettet en titel på bogkortet. Titlen bliver herefter vurderet af indkøberne fra Arnold Busck, der så giver grønt lys til, at der bliver fremstillet bogkort i en kvalitet, der er lig omslaget på en rigtig bog, og de distribueres ud til boghandlerne. Her fylder bogkortet langt mindre end en rigtig bog, men til gengæld er det lidt bredere i formatet, så det stikker ud på hylderne og drukner derfor ikke så let blandt de fysiske bøger. Karsten Pers, stifter af NewPub, har udviklet ideen om bogkortet i samarbejde med Arnold Busck. Han ser en mulighed for bibliotekerne i at formidle de smallere bøger eller selvudgiverne, når bibliotekerne ikke kan købe alt på grund af en begrænset materialekonto. - Jeg kunne godt forestille mig, at bibliotekerne åbnede op for at tage imod bogkort, uden at de skulle købe bogen eller få den registreret. Bogkortene ville være en billig løsning for bibliotekerne. Det åbner for, at mange bøger kan udbydes og skabe en fornuftig forretning for både forfattere og boghandlere. For læserne betyder bogkortet, at de kan få adgang til lyrik, nichelitteratur og bagkataloger fra deres yndlings forfattere, siger Karsten Pers. Lerche

9 Mest læste på bf.dk i november 897 klikkede på nyheden: Bibliotekarforbundet har valgt ny formand og hovedbestyrelse. (se den nye bestyrelse på side 32) 19. november De norske unge bruger ikke biblioteket I Norge ser skoleeleverne ikke folkebibliotekerne som det naturlige sted for informationssøgning. I en undersøgelse fra 2012 siger unge fra ti forskellige 9. og 10. klasser på to ungdomsskoler i Bergen, at det er klassekammerater, lærere og forældre, som man beder om hjælp til lektierne. Men ikke biblioteket eller bibliotekaren. Det er hovedbibliotekar Margrethe B. Søvik, ansat på Høgskolen Betanien, som har foretaget undersøgelsen. Hun mener ikke, at skolebibliotekerne er rustet til at løfte opgaven med at lære eleverne om informationssøgning og kildekritik alene. Derfor er det nødvendigt, at folkebibliotekerne også kommer på banen, når det gælder undervisning i informationssøgning i folkeskolen, mener hun. Læs mere i Margrethe B. Søviks artikel Folkebiblioteket som ressurs for skolen i Bok og Bibliotek, nr. 5/ november 90 ansøgere til udviklingspuljen Lerche 90 ansøgere har lagt billet ind på en del af de knap 20 millioner kroner, som er afsat til Kulturstyrelsens udviklingspulje for folke- og skolebiblioteker. Den mest søgte pulje er Biblioteker og udvidelse af brugergrupper, som har fået 23 ansøgninger fra projekter, som enten har til formål at få gruppen af ikke-brugere til overhovedet at bruge biblioteket, eller projekter, der har som formål at få brugerne af biblioteket til at bruge biblioteket på nye måder. Indsatsområdet Biblioteksbetjening af børn har, sandsynligvis på grund af folkeskolereformen, oplevet en øget interesse fra bibliotekerne. I alt er der sendt 16 ansøgere til dette område, mens 15 ansøgere har formuleret ansøgninger om projekter, der passer til området Litteraturens rolle på fremtidens bibliotek. Lerche 12. november Hr. og fru Danmark skal opdage værdien i tegneserier Blågårdens Bibliotek var sammen med blandt andet Dansk Tegneserieråd og Copenhagen Comics på BogForum for at vise, at tegneserier er meget mere end let underholdning på drengeværelset. - Et udstillingsvindue. Sådan kalder bibliotekar og bestyrelsesmedlem af Dansk Tegneserieråd Mads Bluhm»Tegneserieområdet«på BogForum, når han skal forklare, hvorfor det er vigtigt, at tegneserierne også er repræsenteret på årets BogForum i Bella Centeret. Den 6-7. juni holder Copenhagen Comics festival med besøg af blandt andet Pulitzerprisvinder Art Spiegelman og hans kone Francoise Mouly, der står i spidsen for TOON Books, der udgiver tegneserier til børn. 12. november Sociale medier som arbejdsredskab Mønsted 70 procent bruger sociale medier som et arbejdsredskab, viser en undersøgelse fortaget af forlaget Taylor & Francis Group blandt mere end 600 bibliotekarer fra hele verden. 30 procent poster dagligt på de sociale medier, og Facebook og Twitter er de mest populære kanaler, men brugen af nye kanaler vokser hurtigt. For eksempel er der stor interesse i visuelle kanaler som YouTube, Pinterest og Snapchat. Lige nu er fokus mest på reklameværdi og at kunne synliggøre bibliotekets services, men flere får øjnene op for muligheden for tovejskommunikation og fordelen ved at kunne få hurtig feedback fra brugerne. Størstedelen af bibliotekarerne (73 procent) mener derfor også, at bibliotekerne i fremtiden er nødsaget til at dedikere roller i biblioteket og afsætte tid til de sociale medier. Find hele undersøgelsen fra oktober 2014 på Taylor & Francis Group libsite. Mønsted 11. november Debat om biblioteker på BogForum Bibliotekerne fik et skud for boven af Forfatterforeningens formand, Jakob Vedelsby, der bad bibliotekerne have større forståelse for forlagene i forhandlingerne om udlån af e-bøger. - Jeg forstår ikke den uvilje, bibliotekerne har mod at understøtte det kommercielle marked. Det er mine medlemmer, der leverer indholdet, og det er nødvendigt for os som forfattere, at forlagene klarer sig, sagde Dansk Forfatterforenings formand, Jakob Vedelsby, under en debat om bibliotekerne på BogForum i november. Han mener, at det er problematisk, at for eksempel Københavns Biblioteker ikke tilbyder udlån af e-bøger fra de store forlag i dag. - Der er en ny national aftale for udlån af e-bøger på trapperne, sagde Forlæggerforeningens direktør, Christine Bødtcher-Hansen, der understregede, at bibliotekerne er vigtige i den litterære fødekæde som formidlere af litteratur og læsefremmende projekter, men at det stadig kun er 8,6 procent af forlagenes omsætning, der kommer fra biblioteksudlån. - Så det er vigtigt, at vi i udlånsmodellerne for e- bøger kan bevare et sundt og bæredygtigt kommercielt e-bogsmarked, sagde hun. Kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune, Carl Christian Ebbesen (DF), var enig i, at der skal være en balance, men den må ikke tippe, så det er bibliotekerne, der mister fodfæste. - Det nytter ikke, at vi ender med en aftale, så vi ikke har råd til at drive bibliotekerne. E-bogsudlånet er stigende, og hvis det skal koste mere at udlåne en e-bog end en papirbog, så risikerer vi, at alle pengene suser derhen, sagde han. Mønsted 5. november Byen som scene genudgivet Bibliotekarforbundet genudgiver bogen Byen som scene kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet. Hvordan kan byer iscenesættes og planlægges som kreative byer uden at blive legeplads for den kreative klasse eller til den rene»fun city«? Dette er et af de spørgsmål, som besvares i bogen, som er skrevet af Dorte Skot-Hansen, mag.art. i kultursociologi og centerleder for Center for Kulturpolitiske Studier ved Københavns Universitet. I den 2. udgave af bogen er der tilføjet et kapitel om de rationaler, der ligger bag kulturpolitikken i byer i dag. Du kan bestille Byen som scene via Bibliotekarforbundets hjemmeside. Den koster 125 kroner. Byen som scene blev udgivet første gang i Lerche December 2014 Perspektiv 9

10 overblik fra nettet bf.dk/fagmagasinetperspektiv 26. november Søren Kløjgaard: Det var meget tæt løb Nuværende formand for Bibliotekarforbundet fik 760 stemmer, da medlemmerne valgte ny formand fra 1. januar Det var ni færre end Tine Jørgensen, og dermed takker Søren Kløjgaard ved årsskiftet af som formand. - Det var meget, meget tæt løb, og jeg ærgrer mig over, at der var en del blanke stemmer. Man kan sige, at det på det personlige plan er meget rart, at vi fik næsten lige mange stemmer, men i forhold til det samlede hele ville det måske have været bedre, hvis den af os, der havde vundet, havde fået et klarere mandat. Det her kan tolkes, som om medlemsskaren er delt. Selv peger Søren Kløjgaard på, at en mulig deling af medlemsskare kan handle om alder og ansættelsessted, men også om en følelse blandt medlemmerne af ikke at være en så homogen og akademisk gruppe, som man måske kunne tro. Han og Tine Jørgensen har nået at tale sammen, efter at resultatet blev offentliggjort. - Vi har holdt et møde, og jeg er kommet med nogle gode råd. Men ligesom jeg selv havde det, da det var mig, der fik gode råd af en tidligere formand, så skal man naturligvis lytte til dem, men man skal finde sin egen vej og egen måde at gøre det på. Søren Kløjgaard er afklaret med, at han nu stopper som politisk aktiv i Bibliotekarforbundet, hvor han samlet set har været aktiv i mere end to årtier. Men det ærgrer ham, at han ikke nåede at omsætte sine mange ideer til konkrete projekter, hvilket han ville have gjort, hvis han var blevet genvalgt. - Det bliver tomt og et savn, men det samfundsmæssige engagement er der stadig, og det vil jeg finde en anden måde at udøve. Jeg regner ikke med at vende tilbage til forbundets bestyrelse, selv om man aldrig skal udelukke noget. Det var et snævert valgresultatet, men jeg tolker det som et signal til, at min tid og de værdier, jeg står for, måske er ved at blive overtaget af noget andet. - Der er medlemmer, der har spurgt til, hvordan Tine Jørgensen og jeg adskilte os. Og noget af det, der skilte os, handlede nok om stilen, da vi skulle føre valgkamp, hvilket i øvrigt slet ikke er et ord, jeg bryder mig om i en lille fagforening. Jeg besluttede, at jeg personligt ville gå efter tre ting. Jeg ville være mig selv, jeg ville sige det, jeg mente, og jeg ville kunne se mig selv i spejlet hver dag, og hvis det ikke var nok, skulle det ikke være mig. Iscenesættelse er ikke min stil, men det er måske noget, medlemmerne efterspøger mere. 26. november Tine Jørgensen: Jeg er meget stolt Bibliotekarforbundets formand fra 1. januar 2015 hedder Tine Jørgensen. 769 medlemmer satte deres kryds ved den 33-årige formandskandidat, der i dag arbejder som projektleder i IBM. - Jeg er meget beæret over at blive formand for Bibliotekarforbundet. Jeg glæder mig meget til at komme i gang 1. januar. Jeg ser rigtig mange muligheder, og jeg er stolt over at skulle repræsentere medlemmerne og skabe synlighed omkring den værdi, de skaber på deres arbejdspladser hver dag. Nogle medlemmer har udtrykt bekymring over, om du mere ser Bibliotekarforbundet som en interesseorganisation end en fagforening. Hvad vil du sige til dem? - Bibliotekarforbundet er en fagforening. Det vil jeg meget gerne slå fast, og jeg har også givet udtryk for, hvor vigtigt det er, at de traditionelle fagforeningsopgaver bliver løst. Men hvis vi ikke sørger for at pleje vores kompetencer og faglighed, så tror jeg ikke, at der er så meget at være fagforening for. Det er ikke en modsætning, for det er jo netop en fagforenings opgave at varetage sine medlemmers interesser. Læs hele interviewet med Tine Jørgensen på side 4 Lerche Lerche Bibliotekarforbundets fagmagasin Perspektiv Lindevangs Allé Frederiksberg Tlf: Mail: perspektiv@bf.dk Hjemmeside: Udgiver: Bibliotekarforbundet Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Anette Lerche Tlf: Mail: lerche@bf.dk Journalist: Sabrine Mønsted Tlf: Mail: moensted@bf.dk Studentermedhjælp/korrektur og Del Din Viden: Carina Camilla Bøgelund Mail: ccb@bf.dk Annoncer: DG Media a/s, St. Kongensgade København K Fax: Mail: epost@dgmedia.dk Kontaktperson: Morten Holm: Tryk: CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S, ISSN: , Danske Specialmedier Design/Layout: Gregorius Design Abonnement: abonnement@bf.dk Årsabonnement 610 kr. Udland 980 kr. BF-medlemmer modtager automatisk bladet Oplag: Distribueret oplag iflg. Dansk Oplagskontrol: Dette nummer er trykt i eksemplarer Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringen meddeles til Bibliotekarforbundets medlemsafdeling: medlemsafd@bf.dk. 10 Perspektiv December 2014

11 DET ER SVÆRT AT SPÅ - ISÆR OM FREMTIDEN Men Pensionstallet giver dig et realistisk bud. Pensionstallet fortæller dig nemlig, hvad du har at leve af når tiden kommer, hvor du ikke skal arbejde længere. Er du kunde hos os, har vi allerede regnet dit Pensions tal ud. Log ind og se det på mitpfa.dk December 2014 Perspektiv 11

12 INFORMATIONSSPECIALISTER

13 TEKST SABRINE MØNSTED FOTO POLFOTO OG PRIVATE INFORMATIONS- SPECIALISTER EROBRER NYE TERRITORIER En hvilken som helst større virksomhed eller organisation privat som offentlig har behov for medarbejdere, der kan skabe struktur, analysere og formidle. Der er brug for informationsspecialisternes kompetencer alle steder, hvor store mængder af dokumentation og viden skal håndteres. Men det kræver, at informationsspecialisterne tager konsulentrollen på sig og går nye veje i deres jobsøgning. Og helt afgørende er det, at de kan sætte ord og værdi på deres kompetencer over for arbejdsgiverne for hvad kan du specifikt bidrage med? Og hvordan vil det påvirke bundlinjen positivt? Perspektiv sætter i dette tema fokus på nye muligheder for informationsspecialister, og hvad der skal til for at erobre nye territorier December 2014 Perspektiv 13

14 INFORMATIONSSPECIALISTER INFORMATIONS- SPECIALISTER HAR ET KÆMPE POTENTIALE MEN DE SKAL SELV SPARKE DØREN IND Rygrad, selvtillid og forretningsforståelse er nødvendigt, hvis informationsspecialister vil indtage nye områder på det private arbejdsmarked, siger direktør for Scandinavian Information Audit, Tine Weirsøe. - Teknikere, ingeniører og forretningskonsulenter får ofte de job, der kunne være oplagte for informationsspecialister i private virksomheder, siger Tine Weirsøe, der er uddannet bibliotekar med en Executive MBA fra CBS og i dag er direktør for virksomheden Scandinavian Information Audit. Hun rådgiver private og offentlige virksomheder om records management, governance og håndtering af kritisk forretningsdokumentation. - Informationsspecialisterne er simpelthen usynlige i ansøgerfeltet. Det handler både om, at arbejdsgiverne ikke er klar over, at det kunne være en informationsspecialist, de har behov for, men også om, at informationsspecialisterne ikke er gode nok til at tænke ud af boksen og bevæge sig ind på nye områder, siger Tine Weirsøe. DATABESKYTTELSE Informationssikkerhed er et eksempel på et nyt område, hvor informationsspecialister har særlige kompetencer, der kan komme i spil. - Håndtering af persondata og informationssikkerhed bliver kun vigtigere både i offentlige og private virksomheder fremover, blandt andet er et nyt persondatadirektiv fra EU på vej, der erstatter den danske persondatalov. Det er oplagt, at informationsspecialisterne byder ind med deres kompetencer blandt andet for overblik over systemarkitektur og viden om genfindingsmetoder, siger Tine Weirsøe. I det hele taget ser hun masser af opgaver over alt på arbejdsmarked, hvor viden og information skal håndteres på nye måder. - Bibliotekarer og informationsspecialister skal derfor tænke videre end webarkitektur og formidling. Eksempelvis skal alle offentlige virksomheder 14 Perspektiv December 2014

15 med mere end 250 ansatte have en DPO (Data Protection Officer), der har ansvar for, at virksomheden efterlever reglerne i det nye EU-persondatadirektiv. Med den rette efteruddannelse og erfaring vil den rolle kunne udfyldes af en informationsspecialist, siger hun. STIL MYNDIGHEDERNE TILFREDS Regulerede industrier som medicinalindustrien og energisektoren både vindmølleindustrien og offshoreindustrien (oliebranchen) har fået øje på informationsspecialisterne. Her håndterer de komplekse og store mængder af informationer, dels for at tilfredsstille myndighedernes krav til produktsikkerhed og dokumentation, dels fordi arbejdet ofte foregår i store og komplekse samarbejdsformer, hvor mange virksomheder deltager og udveksler dokumentation. Det er job som document controller, record manager, informationssikkerhedsspecialist eller opgaver med information governance. - De er også oplagte som lead auditors, som jeg selv er, hvilket handler om at måle systemer, processer eller praksis mod fastsatte standarder i en virksomhed. Alligevel ser jeg ikke mange informationsspecialister gå den vej, siger Tine Weirsøe. Der er jobmuligheder for informationsspecialister inden for alle områder, hvor der skal styres store mængder dokumentation og viden, understreger hun. For eksempel i forbindelse med sundhedsdata såsom patientjournaler. - Et kompliceret behandlingsforløb kan sammenlignes med et projekt, hvor informationer, målinger, dokumenter og mails fra speciallæger, sygehuse, kommune og så videre indgår. Hvis man kan håndtere de informationer efter document control-principperne, så ville det formentligt påvirke behandlingsresultatet og patientsikkerheden positivt. INFOR- MATIONS- SPECIALIS- TERNE ER SIMPELTHEN USYNLIGE I ANSØGER- FELTET. AGGRESSIV JOBSØGNING Det kræver en målrettet indsats, praktisk erfaring og efteruddannelse at indtage nye territorier. Det er Tine Weirsøe klar over. Et område som informationssikkerhed kræver eksempelvis indsigt i både jura og teknik. - Men jeg savner, at informationsspecialisterne tager den kamp og udviser en mere aggressiv jobsøgning. Ydmygheden skal sparkes til hjørne, og viljen skal være der, siger Tine Weirsøe, der blandt andet ærgrer sig over at måtte aflyse et gåhjem-møde for Bibliotekarforbundets privatansatte medlemmer om EU s nye persondatadirektiv, fordi der var for få tilmeldte. TIDLIGT FOKUS Grundlaget for at få job i det private starter allerede på Det Informationsvidenskabelige Akademi, mener Tine Weirsøe, der oplever, at uddannelsen mangler fokus på, hvilke muligheder der er i det private, og hvad man skal kunne. - Forretningsforståelse er blandt andet nødvendigt, siger Tine Weirsøe, der selv underviser på IVA s og Aalborgs Universitets masteruddannelse Informationsforvaltning og Records Management. Men hun understeger, at hendes uddannelse fra IVA ikke har kunnet stå alene. - For mig har det været nødvenligt at efteruddanne mig løbende, ikke kun gennem kurser, men også gennem andre uddannelser. December 2014 Perspektiv 15

16 INFORMATIONSSPECIALISTER TEKST SABRINE MØNSTED FOTO JAKOB BOSERUP HOLD FAST I DINE STYRKER Cand.scient.bibl. Christian Muus er sitemanager i TDC Group og skal sikre, at kunderne finder det, de har brug for. Fordelen ved en stor virksomhed er muligheden for selv at opsøge nye udfordringer, mener han. Hvorfor tiltrak jobbet som sitemanager i TDC dig? - Jeg har altid haft interesse og flair for web, og det tiltrak mig, at TDC var et sted med mange fagligheder, hvor jeg kunne lære noget nyt og blive udfordret. Der er mange spændende projekter i gang, og det er muligt at sætte sig selv i spil, hvis man har evnerne og interessen for et område og er ihærdig nok. informationsformidling og Web 2.0. Alt skulle være let tilgængeligt. Hvis noget ikke kunne findes, var det ikke brugerens skyld men sitet, der var noget galt med. Så kom jeg ud i virkeligheden og kunne godt se, at det ikke var alle ideer, man kunne føre ud i livet på grund af faktorer som økonomi, politik eller bureaukrati i en virksomhed eller organisation. Hvilke opgaver har du som sitemanager? - Jeg har ansvar for optimering og drift af websitet yousee.dk. Jeg skal sørge for vedligeholdelse og ændringer på sitet. Min chef kalder mig»online vicevært«, og det passer egentlig meget godt på det, jeg laver. Jeg er også en slags projektleder, når jeg for eksempel får en opgave om en ny funktionalitet på sitet eller selv får en ide. Så skal jeg have fat i eksempelvis en grafiker og en udvikler til at løse det. Er der ulemper ved at være i en stor virksomhed? - Der kan i nogle tilfælde være langt fra ide til handling. Der er ofte meget politik og mange retningslinjer i en stor virksomhed; mange interessenter, der skal inddrages, og diverse hensyn, der skal tages, hvilket kan forsinke processen. Hvordan fik du jobbet? - Jeg så jobopslaget på Jobindex, hvor TDC søgte en sitemanager. Jeg tænkte, at jeg havde gode odds. Det passede med den erfaring, jeg havde fra mine tidligere job fra blandt andet Totalkredit og Mediehuset Ingeniøren, hvor jeg havde arbejdet med content management systemer (CMS). Det var et barselsvikariat på seks måneder, men min tanke var, at når jeg først var kommet ind, kunne der være mulighed for et fast job, fordi det er et stort sted. Det viste sig at holde stik. Har du selv hivet nye opgaver ind, du synes er spændende? - Ja, jeg har blandt andet brugt en del tid på A/B-testing, hvor jeg tester to typer af indhold til en hjemmeside op mod hinanden for at måle, hvad der virker bedst. Jeg kunne også godt tænke mig at få en slags researchopgaver på sigt. Vi skal for eksempel til at have fokus på SEO (search engine optimization), og det vil kræve et researcharbejde at finde ud af, hvilke søgeord folk bruger inden for vores branche. Det nytter ikke, at vi skriver»internet«i vores produkttekster, hvis kunderne søger på»bredbånd«. Det er en opgave, jeg gerne vil være med til. Har du altid vidst, at det var den retning, du ville med din uddannelse? - Ja, i hvert fald i forhold til at arbejde med web. Da jeg startede på min uddannelse i 2003, var jeg meget flyvsk og ville mange ting, men da jeg startede på kandidaten i 2006, blev jeg mere målrettet og skrev speciale om proaktiv formidling og anbefalingsalgoritmer i online folkebiblioteksdatabaser. Hvilke job søgte du, da du var færdiguddannet? - Da jeg blev færdig i 2008, var jeg meget idealistisk og optaget af brugerindflydelse, usability, 16 Perspektiv December 2014

17 Er det en selvfølge, at der er informationsspecialister ansat i TDC? - I jobopslaget søgte TDC en»sitemanager med relevant baggrund«. Det er vigtigere, hvad man tidligere har arbejdet med og har erfaring med, end ens uddannelse. Blandt mine nærmeste kolleger er en arkitekt, en journalist, en fra CBS og en anden fra IVA med en overbygning fra IT- Universitetet. Vi er et team med hver vores kompetencer, men noget af det, jeg er værdsat for, er mine evner til at skabe struktur, systemer og organisere. Det er mine styrker, og jeg får ros for at have styr på tingene, være pligtopfyldende og overholde deadlines. På den måde kan jeg godt lide at brande mig selv som bibliotekar. Har du nogle gode råd til informationsspecialister, der gerne vil arbejde i en privat virksomhed? - De skal være åbne over for, at ikke alle opgaver rammer ens bibliotekariske kompetencer, men vi kan bruge, at vi har en bred uddannelse, og man kan selv udvide sit arbejdsområde. Man skal også kunne arbejde i kaos. Omstillinger og forandringer er et grundvilkår i mange store private virksomheder, og det er vigtigt at holde fast i, at ens styrker for eksempel er at være systematisk og struktureret, for det er der, vi skiller os ud. RÅB HØJT OM DET, DU KAN Du må selv fortælle kollegerne, hvad du kan spille ind med, for de ved det ofte ikke, siger bibliotekar Pia Winther, hvis faglige kunnen har ført hende fra folkebiblioteket over en investeringsfond til Forlaget Harlequin, der udgiver kærlighedsromaner. Hvordan fik du jobbet på Forlaget Harlequin? - Jeg startede for fem år siden en blog om kærlighedsromaner sammen med en veninde. Jeg var ansat i et vikariat på Gentofte Bibliotekerne og blev kontaktet af forlaget. De spurgte, hvad vi syntes om deres romaner, og vi kom med vores kritik, blandt andet at sproget var gammeldags. Resultatet var, at de spurgte, om vi ville arbejde freelance med at redigere og læse korrektur på romanerne. Det sagde jeg ja til og fortsatte, selv om jeg fik fastansættelse i en investeringsfond. Da Harlequin for et år siden skulle ansætte en ny redaktionel koordinator i Danmark, skrev jeg til dem og spurgte:»hvad med mig?«forlaget er canadisk, men har en stor afdeling i Stockholm, så da den svenske chef alligevel var et smut forbi Danmark, nåede vi en jobsamtale på en cafe på hovedbanegården, og jeg fik jobbet. Spillede det ind, at du var bibliotekar? - Ja, det tror jeg, for jeg vidste noget om bogbranchen og om genrer. Jobbet kræver også, at man er super struktureret, fordi vi har gang i oversættelser tre måneder forud, hvilket kræver overblik, og det er helt sikkert en kompetence, jeg har med fra min uddannelse. Hvad er dine opgaver som redaktionel koordinator? - Udgivelserne er på engelsk, så det er min opgave at koordinere oversættelserne til dansk af de cirka 13 udgivelser, der er hver måned. Jeg har kontakten til oversætterne og skriver selv tekster til den danske hjemmeside, holder styr på forsider og bagsidetekster samt annoncerne for næste måneds bøger, der skal ind bagerst i udgivelserne. Jeg er den eneste medarbejder i Danmark, så jeg arbejder hjemmefra, men er i Sverige fire gange om året og har hele tiden kontakt med den svenske redaktion. Ved dine kolleger, hvad dine kompetencer som bibliotekar er? - Det er ved at gå op for mine kolleger i Sverige, at jeg ved noget om genren, og jeg bliver spurgt mere og mere til råds. De sætter pris på, at jeg har styr på, hvad der er stort lige nu, og har en ide om, hvad der kan blive det næste store inden for kærlighedsromaner. Men da jeg startede i mit tidligere job i en investeringsfond, vidste mine kolleger ikke, hvad jeg kunne.»er du bibliotekar, hvad laver du så her?«, blev jeg spurgt. Man er selv nødt til at råbe højt om, hvad man kan, for chefen, der har ansat dig, ved det måske nok, men glemmer måske at fortælle det til de andre medarbejdere. Min stilling havde før været besat af en HK er og været en administrativ stilling, men jeg skulle udvikle og indføre et digitalt arkivsystem. Det havde chefen bare glemt at sige til mine kolleger. December 2014 Perspektiv 17

18 INFORMATIONSSPECIALISTER RISK MANAGEMENT & COMPLIANCE Rådgivning om ophavsret Risikostyring Lovgivning Record management Kvalitetsstandarder Virksomhedspolitikker. Opgaven er at sikre, at virksomheden eller organisationen hurtigt kan leve op til de dokumentationskrav, som myndighederne stiller. JOBTITLER: Licensmanager Records Manager Digital arkivar Document Controller ESDH-konsulent FORRETNING & VÆRDIKÆDE Kvalitetssikre Overvåge konkurrenter og teknologier Kortlægge kundegruppens behov Organiserer data, så de let kan genfindes. Opgaven er at skabe et informationsflow, der sikrer levering af information, der kan anvendes strategisk. JOBTITLER: Projektleder/business lead Forretningsanalytiker Knowledge Manager Competitive Intelligence Analyst Researcher BUD PÅ JOBOMRÅDER GOVERNANCE Skabe overblik og gennemsigtighed over forretningensprocesser og sætte dem i relation med anvendelse af it og medier Udarbejde taksonomier Skabe struktur i big data. Opgaven er at skabe fokus på troværdighed og etik, som er vigtig i forhold til den nye sociale og mobile tilgang til information. JOBTITLER: Information Manager Informationsarkitekt Dataspecialist OMS-konsulent Digitaliseringskonsulent KULTUR & FORMIDLING Brobygning på tværs af virksomhedskulturer og sektorer Formidle konkrete budskaber via intern og ekstern kommunikation Undervisning i brug af systemer. JOBTITLER: Community Manager User Experience-konsulent Kommunikationskonsulent Webkonsulent Eventmanager Kilde: Bibliotekarforbundets publikation Stigende behov for informationsspecialister karrieremuligheder i en digital tidsalder, Perspektiv December 2014

19 ARBEJDSGIVERNE ANER IKKE, HVAD DU KAN Du kan ikke sætte din lid til, at arbejdsgiverne selv finder på at ansætte en informationsspecialist. For det gør de ikke, siger bestyrelsesformand og grundlægger af konsulentbureauet Advice A/S. - Du skal fortælle arbejdsgiverne, præcis hvad du kan gøre for deres virksomhed. Være bevist om, hvilke typer af viden du kan fremfinde og udkrystallisere for dem, og den historie skal du kunne fortælle godt, siger Jesper Højberg Christensen, der har grundlagt konsulentbureauet Advice A/S, der rådgiver virksomheder og organisationer om strategi og kommunikation. Han ser enorme muligheder på det private arbejdsmarked for informationsspecialister. - Men kun hvis de selv griber dem. Eksempelvis er der et voksende behov for at kunne indsamle og kondensere informationer hurtigt på tværs af en virksomhed. - Skal en virksomhed eksempelvis flytter sin produktion til et østeuropæisk land, skal den på kort tid indsamle en masse viden; hvilket land skal den vælge, hvordan er arbejdsmarkedet, økonomien, lovkravene, den politiske situation og så videre. En viden, der både skal søges udefra, men også indefra i virksomheden på tværs af fagligheder og afdelinger som jura, teknik og økonomi. Informationsspecialisterne kan have en medierende rolle mellem de faglige»kongedømmer«og analysere den samlede mængde viden, siger Jesper Højberg Christensen. TRÆN PÅ UDEBANE Han ved godt, at der kan være et spring mellem informationsspecialisters kompetencer og, hvis vi skal generalisere, personlighed og det at skulle fremføre sin egen herlighed med store armbevægelser. - Men man er nødt til at øve sig i det, der er ens svagheder. Jeg er selv en introvert person, men har måttet flytte mig, for det er en del af mit job at tale foran forsamlinger og give interviews på tv. Vi er alle sammen nødt til at kunne spille på udebane, selv om vi har det bedst på hjemmebane. Sådan er vilkårene, hvis man vil arbejde i store virksomheder og organisationer, siger Jesper Højberg Christensen, der mener, at uddannelserne har et ansvar for at forberede de studerende på arbejdsmarkedet og styrke de studerendes svagheder. - I England gør de for eksempel meget ud af, at de studerende øver sig i at stille sig op foran en forsamling og fortælle om deres fag eller fremlægger en opgave, siger Jesper Højbjerg Christensen, der understreger, at det er afgørende at have fokus på jobmarkedet tidligt i sit studie. Netværk og studiejob er næsten lige så vigtige som studiet, siger han. Han mener, at IVA skal være bedre til at invitere virksomheder indenfor og stille opgaver til de studerende. så de studerende oplever, hvilke krav virksomhederne stiller til opgaveløsningen. Omvendt kan virksomhederne få øje for, hvad de kan bruge informationsspecialister til. Arbejdsgiverne ansætter nye medarbejdere ud fra netværk og tilfældigheder ikke ud fra en systematisk afsøgning af, hvilke fagligheder der er bedst til et bestemt job. Derfor skal du selv på banen og fortælle, hvad du kan, siger Jesper Højberg Christensen. December 2014 Perspektiv 19

20 GADGETS Thomas Vigild Fast skribent på gadget-siderne i Perspektiv. Ekstern lektor i spiljournalistik på IT-Universitetet i København formand for Dansk Spilråd leder af Vallekilde Game Academy cand.mag. i musikvidenskab, datalogi og computerspil. Flickr vs. Picasa Efterhånden som mange rykker fra at have alt gemt på egne lokale harddiske til at uploade mere og mere til internettet og»skyen«, så blomstrer de digitale billedtjenester. Men forskellene er store, og særligt afhænger dit valg af, hvor mange billeder du tager, og hvordan du gerne vil gemme dine digitale minder. Flickr startede i 2004 og er derfor en af opfinderne bag digitale fotoalbums. Det er let at se hvorfor, for det er rasende nemt og hurtigt at oprette sin egen gratis konto. På Flickr får du ubegrænset lagerplads, men med de begrænsninger, at hvert billede maksimalt må fylde 200 MB. På Flickr kan du lave slideshows af dine billeder, som kan indsættes på andre sider for eksempel på bibliotekets hvilket ikke er muligt i Picasa. Flickr har desuden en bedre smartphone-app end Picasa, og samtidig er de sociale features klart stærkere det er lettere at kommentere på Flickr-billeder og dele dem med større grupper. Betaler du 50 dollar om året, er tjenesten uden reklamer. Månedens ord Google står bag Picasa, og derfor er ens billeder også fint integreret med alle Googles andre gratis onlinetjenester som Docs og Drive. I modsætning til Flickr får du på Picasa»kun«1 GB gratis plads til billeder, og hvert billede kan maksimalt fylde 20 MB, men til gengæld er der ikke andre begrænsninger så længe du ikke overstiger 1 GB-grænsen. Har du til gengæld en Android-smartphone, så er Picasa fantastisk, fordi alle billeder let kan flyttes mellem de forskellige apps. Derudover kan du via Picasa-programmet ordne dine billeder offline, mens Flickr kræver, at du er online konstant. Samtidig tæller mindre billeder taget med din smartphone ikke i forhold til 1 GB-grænsen, og det er også nemmere direkte at bestille og betale fysiske fotografier fra Picasa. Hver måned vil Perspektiv forklare et nyt ord, der er opstået i kølvandet på ny teknologi og digitale tendenser. Nomophobia adjektiv - Frygten for ikke at have eller kunne bruge sin mobiltelefon. Har du nogensinde stormet febrilsk rundt i stuen for at finde din mobiltelefon? Eller mærket suget i maven, hvis du pludselig ikke vidste, hvor mobilen befandt sig? Så er det tegn på den nyere fobi kaldet»nomophobia«, der særligt gør sig gældende blandt teenagere og storforbrugere af smartphones. Fobien beskriver både tilstanden, hvor man ikke ved, hvor telefonen er, men også at man har den, men den er enten løbet tør for strøm eller er uden dækning, så man ikke er online. En britisk undersøgelse fra 2012 viste, at fobien er voldsomt stigende særligt blandt kvinder. Tegn på fobien er, at man konstant tjekker s, oplader telefonen, hvor end det er muligt, ikke kan slukke for den og også bruger den, mens man er på toilettet. Ordet blev første gang brugt i 2008 i en undersøgelse af 2000 britiske mobilbrugere og er en sammentrækning af ordet»no mobile«og»phobia«, hvilket oversat til dansk bliver til»nomofobi«eller det at være»nomofobisk«. Kilde: Macmillan Dictionary 20 Perspektiv December 2014