Læsetiltag for hele skolen

Transkript

1 Forår 2012

2 Indhold: Læsetiltag for hele skolen... 3 At læse i alle fag... 3 CD-ORD... 3 Biblioteket... 3 Læsebånd... 3 Forældresamarbejde... 3 Daglig læsning hjemme på alle klassetrin... 4 Læsevejledere... 4 Herning Kommunes strategi og handleplan for sprog og læsning... 4 Læsning i børnehaveklassen... 6 Formål... 6 Udvalgte trinmål... 6 Faste tiltag og pædagogisk evaluering... 6 Skolens anbefalinger og idéer... 7 Læsning i 1. klasse... 8 Formål... 8 Udvalgte trinmål... 8 Anbefalet læsemængde... 8 Faste tiltag og pædagogisk evaluering... 8 Skolens anbefalinger og idéer... 8 Læsning i 2. klasse Formål Udvalgte trinmål Anbefalet læsemængde Faste tiltag og pædagogisk evaluering Skolens anbefalinger og idéer Læsning i 3. klasse Formål Udvalgte trinmål Anbefalet læsemængde Faste tiltag og pædagogisk evaluering Skolens anbefalinger og idéer Kommunens anbefalinger vedr. indskolingen Skolens indsats i forhold til børn i sproglige vanskeligheder, indskolingen side 1

3 Læsning i 4. klasse Formål Udvalgte trinmål Mål for læsning i fagene: (Se også Fælles Mål for de enkelte fag) Anbefalet læsemængde Faste tiltag og pædagogisk evaluering Skolens anbefalinger og idéer Læsning i 5. klasse Formål Udvalgte trinmål Anbefalet læsemængde Faste tiltag og pædagogisk evaluering Skolens anbefalinger og idéer Læsning i 6. klasse Formål Udvalgte trinmål Anbefalet læsemængde Faste tiltag og pædagogisk evaluering Skolens anbefalinger og idéer Kommunens anbefalinger til mellemtrinnet Skolens indsats i forhold til børn i sproglige vanskeligheder, mellemtrinnet Læsning i 7. klasse Formål Udvalgte trinmål for læsning i dansk Læsning i fagene Anbefalet læsemængde Faste tiltag og pædagogisk evaluering Skolens anbefalinger og idéer Læsning i 8. klasse Formål Mål for læsning Anbefalet læsemængde Faste tiltag og pædagogisk evaluering Skolens anbefalinger og idéer Læsning i 9. klasse Formål Mål for læsning Anbefalet læsemængde Faste tiltag og pædagogisk evaluering Skolens anbefalinger og idéer Kommunens anbefalinger til udskolingen Kommunens anbefalede indsats i forhold til børn i sproglige vanskeligheder, udskolingen Skolens indsats i forhold til elever i sproglige vanskeligheder, udskolingen Oversigt over læseforståelsesstrategier Ordforklaring side 2

4 Læsetiltag for hele skolen At læse i alle fag Da alle lærere er læselærere, gøres en fælles indsats i alle fag i forhold til elevernes forforståelse og læseforståelse. Det er ikke kun et spørgsmål om ordkendskab men i lige så høj grad begrebskendskab i de enkelte fag. Der etableres samarbejde mellem dansklærere og faglærere omkring en klasse, således at eleverne arbejder med nogenlunde samme teknikker og strategier i alle fag. F.eks. at teamets lærere bliver enige om at anvende bestemte læseforståelsesstrategier 1. CD-ORD CD-ORD er et læse- og skrivestøttende værktøj, som lærerne på skolen opkvalificeres til at kunne anvende. Vi anbefaler, at alle elever lærer at anvende værktøjet, og hvor det findes relevant, kan eleven dagligt anvende såvel CD-ORD og CD-ORD ordforklaring. Eleverne har mulighed for at anvende værktøjet såvel på skolen som hjemme. Biblioteket I forbindelse med elevernes læseudvikling, har skolebiblioteket mere end én rolle. I indeværende skoleår har biblioteket 25 åbningstimer, hvor der er en bibliotekar tilstede. Det betyder, at alle klasser kan få en ugentlig time, som er deres egen. Denne time kan foregå på forskellig vis. Typisk låner eleverne bøger til deres fritidslæsning, som regel skønlitteratur, men især blandt drenge er det populært at låne faglitteratur. Denne form for udlån er under vejledning af skolebibliotekaren. På de yngste klassetrin og i centergrupperne er der også mulighed for at få læst billedbøger/historier højt ved biblioteksbesøg. Samtidig bliver biblioteket flittigt benyttet af skolens øvrige elever som et rum for anden læring. Det betyder, at de her kan anvende andre medier end bøger samt udnytte rummets faciliteter. Især i forbindelse med projektarbejdsformen er dette et yndet sted. Biblioteket køber til stadighed ny litteratur, således at dets samling er up to date. Dette gælder såvel skøn- som faglitteratur. Ligeledes er biblioteket behjælpelig med at sammensætte klassesæt med frilæsningsbøger til alle klassetrin samt udarbejde emnekasser til de klasser/grupper, som ønsker det. Læsebånd Fra efterårsferien til vinterferien lægger biblioteket bøger frem til læsebånd. Eleverne såvel i distriktsskolen som i centerafdelingen har læsebånd hver morgen fra kl til 8.30, dog kan klasseteamet aftale andre tidspunkter på dagen. Læsebåndets endelige form aftales i klasseteamet, og kan være: læreren læser højt højtlæsning for hinanden også klassevis specielt i overbygningen sættes der fokus på faglig læsning Der udarbejdes et inspirationskatalog til fremtidige læsebånd, hvor alle lærere har mulighed for at komme med idéer. Fra skoleåret 2012/13 vil der være øget fokus på læsning i fagene også via læsebånd. Forældresamarbejde Skolen prioriterer vigtigheden af at forældrene tager aktiv del i deres barns læseindlæring. Læsevejlederne har udarbejdet en forældreguide til læsning på begyndertrinnet såvel som på mellemtrinnet. Folderen indeholder gode råd til forældre om, hvordan de kan hjælpe og støtte deres barn i forhold til læsning. 1 Se læseforståelsesstrategier s. 35 side 3

5 Daglig læsning hjemme på alle klassetrin I nærværende handleplan gives anbefalinger til mængden af daglig læsning hjemme på alle klassetrin. Dette gøres for at vejlede dansklæreren og for at ensrette læsning i klasserne. Det er op til lærerne at differentiere lektiemængden og motivere eleverne til læsning, da det er vigtigt, at eleverne læser hver dag for hele tiden at fremme læseudviklingen. Læsevejledere Skolen har to læsevejledere, Vivi Bach Andersen, VA og Lone Herløv Petersen, LH, som kan kontaktes i forbindelse med læsning. VA og LH orienterer løbende om nyt vedr. læsning på lærer- og forældreintra. Herning Kommunes strategi og handleplan for sprog og læsning Målet for de 6-18 årige i Herning Kommune er: At eleverne gennem hele skoleforløbet udvikler, vedligeholder og anvender fleksible sprog-, læse- og skrivefærdigheder, der indgår som væsentlige elementer i de fleste skolefag og giver den enkelte elev gode forudsætninger for selvstændigt at anvende tale- og skriftsproget som et funktionelt redskab til at skaffe sig viden og udvikle sig intellektuelt alene og sammen med andre. Beskrivelser og anbefalinger i skolens handleplan vil være knyttet til såvel sprog, læsning og skrivning med udgangspunkt i kommunens anbefalinger. side 4

6 Skematisk oversigt over test Der findes ti nationale test i fagene matematik, engelsk, geografi, biologi, fysik/kemi og dansk, læsning. I oversigten nedenfor viser krydsene, på hvilke klassetrin og i hvilke fag de obligatoriske test skal gennemføres. I den frivillige testperiode kan testene ligeledes tages på klassetrinnet over og under det obligatoriske klassetrin. Det er læreren, som booker og følger op på testene. Forældrene orienteres altid om testresultaterne i de obligatoriske test, mens det er op til læreren om de skal orienteres ved frivillige test. Nationale test: Fag og klassetrin Dansk, læsning X X X X Matematik X X X Engelsk Geografi Biologi Fysik/kemi Øvrige obligatoriske test på skolen X X X X August September Oktober November December Januar Februar 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse Sprogeva.(LV) Chips (SP) OS64 (SP) DVO (LV) Sprogeva. på udvalgte (LV) SL60 (LV) SL60 (LV) Marts April Chips på udvalgte (SP) SL40 (SP) TL2 (LV+Læ) Maj OS64 (SP) OS120 (SP) Juni LV = læsevejleder tager test SP = specialcenter tager test Læ = læreren tager test Mulige test, som den enkelte lærer kan ønske 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse MG Matematik (Læ) ST3 (SP) ST4 (SP) ST5 (SP) ST6 (SP) ST7 (SP) ST8 (SP) ST9 (SP) LUS (læ) LUS (læ) LUS (læ) LUS (læ) Det gode læseforløb (Læ) Det gode læseforløb (Læ) Det gode læseforløb (Læ) Det gode læseforløb (Læ) TL1 (SP) TL3 (SP) TL4 (SP) Tidlig morgen (Læ+LV) IL Basis (SP) Mini SL 1 og 2 (SP) IL Basis (SP) Mini SL 1 og 2 (SP) Læsemåleren (Læ) Læsemåleren (Læ) Læsemåleren (Læ) SL 40 (SP) Læs5 (SP) side 5

7 Læsning i børnehaveklassen Formål At gøre den enkelte elev sproglig parat til at lære at læse og at eleven får et rimeligt ord- og begrebsforråd. At eleven ved slutningen af børnehaveklassen har fonologisk opmærksomhed. Udvalgte trinmål I løbet af skoleåret forventes det at eleven bl.a. lærer: At fortælle et faktisk eller fiktivt hændelsesforløb med støtte At anvende det mundtlige sprog aktivt med begreber og sætninger At en tekst har en oplevelses- og meddelelsesværdi At lytte aktivt til oplæsning og fortælling At en tekst er opbygget af ord og sætninger At ord er opbygget af bogstaver At finde forlyd i lydrette ord At forstå sammenhængen mellem skriftens tegn og talens lyd At lytte til og selv fremstille forskellige rim og remser At finde og skrive eget navn At kende læseretningen At kunne opdele ord i stavelser At skrive og læse relevante ord og sætninger Læseudvikling At den enkelte elev magter de faglige krav i sprogtesten. Skriveudvikling Eleven skal kunne skrive/tegne tekster, som han/hun selv kan forstå. Faste tiltag og pædagogisk evaluering Inden skolestart afholdes møde mellem skoleleder, børnehaveklasseledere og børnehave om kommende elever for overlevering af erfaringer. Samtidig pointeres det overfor institutionerne, hvor vigtigt sproglig stimulering er, allerede fra 3-års alderen. Klassens kommende dansklærer deltager i børnehaveklassen to timer ugentlig. Til evaluering skal benyttes: Læsevejleder foretager læse-/sprogtest inden 1. oktober Lærer fra støttecenter foretager Chips-prøven inden 1. oktober Til evaluering kan benyttes: MG Matematikprøve LUS LæseUdviklingsSkema side 6

8 Skolens anbefalinger og idéer Anbefalinger vedr. børnehaveklassens indsats i forhold til sprog og læsning Samtale og fortælling, herunder situationsuafhængigt sprog og ordforråd Sproglig opmærksomhed på lydstrukturen i det talte sprog (hele ord, stavelser, enkeltlyde) Oplæsning, fx dialogisk oplæsning, storebogslæsning osv. Alfabetlege herunder bogstav-lydforbindelse (navn, lyd, form) Fonologisk opmærksomhed fx Hop ombord i lyd og ord Lydmetoden er et fast element Arbejde med distinkthed dvs. tydelig udtale af ord Elevens egen læsning herunder legelæsning Skrivning fx legeskrivning af småord og små historier, fonemorienteret skrivning Adgang til computer til alle elever, så fx internet eller leksika kan anvendes til opslag af ord Skriveaktiviteter der understøtter læseudviklingen Multimodal læsning 2 Anvendelse af kvalificerende IT programmer, fx CD-ORD Kommende dansklærer i 1. klasse har timer i børnehaveklassen 2 Se ordforklaring side 7

9 Læsning i 1. klasse Formål At styrke og udvikle elevens sproglige færdigheder. At stimulere elevens læse- og skrivelyst. At give eleven mulighed for at erfare at læsning og skrivning kan give oplevelser og viden. Udvalgte trinmål I løbet af skoleåret forventes det at eleven bl.a. lærer: At fortælle et faktisk eller fiktivt hændelsesforløb uden hjælp At skrive små historier At læse enkle tekster At anvende alfabetet, artikulation, lyd, navn og form At finde, tilføje og fjerne forlyd i lydrette ord At opdele kendte ord i fonemer og stavelser Læseudvikling Eleven skal med forståelse kunne læse tekster af sværhedsgrad Lix 5-10 med et alderssvarende indhold. Eleven skal kunne læse lette tekster og bruge forskellige læsestrategier 3 samt angribe lydrette ord ved hjælp af analyse/syntese teknik. Skriveudvikling Eleven skal kunne skrive tekster, som han/hun kan gengive for andre. Staveudvikling Eleven skal i sin skriveproces kunne stave lydrette og hyppige ord svarende til trin 1 på stavetrappen. Anbefalet læsemængde Det anbefales, at eleverne læser minimum 20 min. hjemme hver dag herunder højtlæsning fra forældre eller lydbånd. Faste tiltag og pædagogisk evaluering Til evaluering skal benyttes: OS 64 i maj måned Til evaluering kan benyttes: IL basis Gruppeprøven Mini SL 1 og 2. Vurdering af sætningslæsning, læselyst og skrivning LUS LæseUdviklingsSkema Det Gode Læseforløb Skolens anbefalinger og idéer Repetition af sproglig opmærksomhed i starten af 1. klasse Forældremøde hvor der fortælles om læseindlæring, og om hvor vigtig forældrenes oplæsning er for barnet 3 Se ordforklaring side 8

10 Løbende orientering til forældrene om klassens aktuelle arbejde med læsning samt konkret vejledning i, hvordan forældrene kan støtte dette arbejde I forbindelse med begge skole/hjem samtaler orienteres såvel elev som forældre om det enkelte barns læseudvikling og om det næste læsemål Lærerens fortælling i klassen Læsetræning i klassen hver dag Læs løs uger selvstændig læsning læs stor/lille bog højtlæsning makkerlæsning Klasseproducerede tekster, fx bøger til klassens eget bibliotek, dagbog, beskeder, pennevenneklasser Brug af lydbøger Genfortælle historier, tegneserier eller fortælle egne historier for klassen Lydkursus bogstavjagt rytme/bevægelege analyse/syntesespil Billedbeskrivelser historier på pc er forundringskasse logbog portfolio Cooperative Learning 4 4 Se ordforklaring side 9

11 Læsning i 2. klasse Formål At eleven har lyst til og interesse for at læse og skrive. At eleven anvender læsning og skrivning i hverdagen. At eleven bruger læsning som kilde til oplevelse og information. Udvalgte trinmål I løbet af 2. klasse forventes det, at eleven bl.a. lærer: At formidle indholdet af læste og skrevne tekster At skrive historier, huskesedler, beskeder og breve At læse og forstå relevante tekster med et alderssvarende indhold At anvende relevante og brugbare afkodningsstrategier Læseudvikling Eleven skal med forståelse kunne læse tekster af sværhedsgrad lix med et alderssvarende indhold. Skriveudvikling Eleven skal kunne skrive kronologiske tekster, som andre kan læse og forstå Eleverne kan begynde at arbejde med procesorienteret skrivning. Staveudvikling Eleven skal i sin skriveproces kunne stave til lydrette og hyppige ord i egne tekster, udnytte det fonematiske princip svarende til stavetrin 2 på stavetrappen. Anbefalet læsemængde Det anbefales, at eleverne læser minimum 20 min. hjemme hver dag herunder højtlæsning fra forældre eller lydbånd. Faste tiltag og pædagogisk evaluering Til evaluering skal benyttes: OS 64 OS120 Nationale Test i dansk, læsning Til evaluering kan benyttes: LUS LæseUdviklingsSkema Det Gode Læseforløb Læsemåleren IL basis Mini SL 1 og 2. Skolens anbefalinger og idéer Løbende orientering til forældrene om klassens aktuelle arbejde med læsning samt konkret vejledning i, hvordan forældrene kan støtte dette arbejde side 10

12 I forbindelse med begge skole/hjem samtaler orienteres såvel elev som forældre om det enkelte barns læseudvikling og om det næste læsemål Læsetræning i klassen hver dag Læs løs uger selvstændig læsning læs stor/lille bog højtlæsning makkerlæsning Klasseproducerede tekster, fx bøger til klassens eget bibliotek, dagbog, beskeder, pennevenneklasser Skrive historier lave tegneserier skrive til billeder Fortælle for klassen Mange bøger til rådighed i klassen fagbøger, skønlitterære, billedbøger mm. Dramatisering ordsprog gåder sproglege diskussioner mundtlige boganmeldelser Cooperative Learning 5 5 Se ordforklaring side 11

13 Læsning i 3. klasse Formål At eleven har lyst til og interesse for at læse og skrive. At eleven anvender læsning og skrivning gennem opsøgende og udforskende virksomhed i alle fag og på tværs af fagene. Udvalgte trinmål I løbet af 3. klasse forventes det, at eleven bl.a. lærer: At læse ukendte tekster med sikkerhed og forståelse At læse ukendte tekster med stigende hastighed At reflektere over indholdet i forskellige tekster At nuancere indholdet i egne skriftlige produktioner At nuancere skriftsproget gennem et begyndende arbejde med sproglære Læseudvikling Eleven skal med forståelse kunne læse tekster af sværhedsgrad lix med et alderssvarende indhold. Eleven skal konsolidere og automatisere læsningen samt opnå sikkerhed i at anvende forskellige læsestrategier afpasset efter teksttype. Skriveudvikling Eleven skal kunne skrive sammenhængende tekster, som kan læses og forstås af andre. Eleven skal kunne fastholde verbernes tid, skrive punktum som sluttegn, lave overskrift, markere samtale og kunne anvende store og små bogstaver. Eleven kan fortsætte arbejdet med procesorienteret skrivning. Staveudvikling Eleven skal opøve sikkerhed i at følge lydregler samt bruge substantiver, verber og adjektiver i korrekt bøjningsform i egne tekster. Udnytte det fonematiske princip svarende til trin 2 på stavetrappen. Stave de 120 almindeligste ord. Kunne stavelsesdele. Anbefalet læsemængde Det anbefales, at eleverne læser 20 min. hjemme hver dag. Faste tiltag og pædagogisk evaluering I løbet af 3. klasse laves et læsekursus i samarbejde med læsevejlederne. Kurset vil være koncentreret om læsestrategier og læsehastighed. Til evaluering skal benyttes: SL60 anvendes i forbindelse med læsekursus i efteråret DVO for afdækning af ordblindhed Nationale test i matematik Til evaluering kan benyttes: ST3 LUS LæseUdviklingsSkema side 12

14 Det Gode Læseforløb Læsemåleren Skolens anbefalinger og idéer Løbende orientering til forældrene om klassens aktuelle arbejde med læsning samt konkret vejledning i, hvordan forældrene kan støtte dette arbejde I forbindelse med begge skole/hjem samtaler orienteres såvel elev som forældre om det enkelte barns læseudvikling og om det næste læsemål Læsekursus træne læsehastighed selvstændig læsning højtlæsning makkerlæsning Læsning af forfatterskab Boganmeldelser skriftlige som mundtlige Elevens forberedte oplæsning Læse flere forskellige genrer Arbejde med læsestrategier 6, jf. læsestrategier side 35 Mange bøger til rådighed i klassen fagbøger, skønlitterære, billedbøger mm. Egen produktion af tekster, fx genrer som eventyr og avisartikler Dramatisering ordsprog gåder sproglege diskussioner Multimodal læsning 7 Cooperative Learning 8 Kommunens anbefalinger vedr. indskolingen Anbefalinger vedr klasses indsats i forhold til sprog og læsning Fortsat udvikling af samtale og fortælling, herunder situationsuafhængigt sprog, ordforråd, begreber og faglige udtryk Oplæsning, egen oplæsning og lytteforståelse Dialogisk oplæsning Fonologisk opmærksomhed Et funktionelt bogstavkendskab Afkodning og sprogforståelse Fleksible læse- og angrebsstrategier Læsning af alderssvarende tekster med brug af enkle strategier for læseforståelse, herunder bevidsthed om udbyttet af egen læsning Genrelæsning Multimodal læsning 9 Faglig læsning Anvendelse af kvalificerende IT programmer, fx CD-ord Læsning af tekster i digitale medier 6 Se ordforklaring 7 Se ordforklaring 8 Se ordforklaring 9 Se ordforklaring side 13

15 Opmærksomhed på sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i egne og andres tekster Udvikling af gode læserutiner med god tid til læsning Opmærksomhed på, at elevens læsning fremmes via skrivning Jævnlig anvendelse af legeskrivning i udvikling af sætninger samt egne små historier og tekster Genreskrivning Lære at opbygge en historie, skrive berettende og kronologisk Lære om sætning og punktum Arbejde med læsebånd og makkerlæsning Bruge computeren aktivt til læsning og skrivning Aktiv inddragelse af læsevejlederen Aktiv inddragelse af læringscenter Skolens indsats i forhold til børn i sproglige vanskeligheder, indskolingen Der sættes ind med en tidlig indsats, og arbejdes med en forebyggende og sprogstimulerende indsats varetaget i et samarbejde mellem børnehaveklasselederen og den kommende dansklærer i første klasse Børnehaveklasselederen iværksætter på baggrund af sprogvurderingen og i samarbejde med læsevejlederen en forebyggende indsats over for elever i risiko for at komme i sprog- og læsevanskeligheder, dvs. elever med manglende bogstavkendskab og fonologisk opmærksomhed, mangelfuld ordmobilisering samt forsinket sprogforståelse og lille ordforråd, fx gennem et fonologisk kursusforløb som sproglig opmærksomhed Der er sikret adgang til IT-kvalificerende programmer og redskaber til elever, der er i risiko for at komme i sproglige vanskeligheder. Det forudsætter, at lærerne har brugbar viden om IT-kvalificerende programmer og redskaber Iværksætte en forebyggende indsats for elever i 1. klasse, der ikke er kommet i gang med læseprocessen, fx i form af holdtimer Aktiv inddragelse af skolens læsevejledere Aktiv inddragelse af skolens specialundervisningskoordinator side 14

16 Læsning i 4. klasse Formål At eleven har lyst til og interesse for at læse og skrive. At eleven bruger læsning som kilde til oplevelse og information. At eleven anvender læsning og skrivning gennem opsøgende, udforskende og kritisk virksomhed i alle fag og på tværs af fagene. Udvalgte trinmål I løbet af 4. klasse forventes det, at eleven bl.a. lærer: Det talte sprog: Læse tekster op med tydelig artikulation og betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel Det skrevne sprog læse: anvende sikre og automatiserede afkodnings-strategier til læsning af kendte og nye ord i alderssvarende tekster læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk kende forskellige læseteknikker tilpasse læsehastighed, præcision og læsemåde til formål, genre og sværhedsgrad udtrykke forståelse af det læste mundtligt og skriftligt læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster med god forståelse læse sig til danskfaglig viden læse med bevidsthed om eget udbytte af det læste udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner søge og vælge skøn- og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier læse lette og korte norske og svenske tekster Det skrevne sprog skrive: skrive refererende, beskrivende og berettende skrive kronologisk ud fra indsamlet stof kunne anvende ledsætninger, variere ordstillingen og inddele tekster i afsnit Læseudvikling Eleven skal med forståelse kunne læse tekster af sværhedsgrad lix ca.: med et alderssvarende indhold. Læsehastighed ord i minuttet. Skriveudvikling Eleven skal kunne skrive på computer med passende hastighed. Staveudvikling Eleven skal kunne udnytte lydfølgeregler : Korte vokaler, vokaltrappen, dobbelte konsonanter, stumt d og bøjningsendelserne bør være automatiseret, svarende til trin 3 på stavetrappen. Mål for læsning i fagene: (Se også Fælles Mål for de enkelte fag) Læsning i de naturvidenskabelige fag (matematik og natur/teknik): side 15

17 Eleverne skal læse enkle faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder faglige udtryk Eleverne skal læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer Læsning i de humanistiske fag (historie og kristendomskundskab): Eleverne skal have begyndende bevidsthed om deres udbytte af den faglige læsning Eleverne skal arbejde med væsentlige ord og begreber indenfor fagenes terminologi Anbefalet læsemængde Det anbefales, at eleverne læser min. 20 min. hjemme hver dag. Faste tiltag og pædagogisk evaluering Til evaluering skal benyttes: SL 40 Nationale test i dansk, læsning Til evaluering kan benyttes: SL 60 ST 4 Skolens anbefalinger og idéer Der bør arbejdes med: Læsningens tre grundlæggende aktiviteter: o Lærerens oplæsning: Gode lyttevaner, lettere at læse oplæste svære tekster, øget ordforråd, god forståelse, læseinspiration og læselyst o Læsning af fælles tekst: Læsning i makkerpar, mindre grupper/niveaudelte grupper, for klassen giver ansvar og glæde ved at dele oplevelser o Selvstændig læsning: Giver sproglig kompetence, der kan benyttes i anden sammenhæng. Daglig læsning er forudsætningen for et godt automatiseringsniveau og dermed læselyst Læs løs uger efter princippet: Lær at læse ved at læse. Inddrag både skøn - og faglitteratur Lad eleven læse, det hun/han synes er sjovt, det skaber læselyst Læsning og skrivning medtænkes i emne og værkstedsuger Undervisning i faglig læsning Skolebibliotekets gode tilbud om læsebånd Eleven sætter, sammen med læreren, mål for egen læsning Læsning af et forfatterskab Forfatterbesøg for et eller to klassetrin kan arrangeres evt. i samarbejde med biblioteket Lærerens oplæsning mindst en gang om ugen Elevers forberedte oplæsning Boganmeldelser skriftlige og mundtlige Oplæsning for børnehaveklasserne Oplysning på et forældremøde om målene for læsning og om planlagte læseaktiviteter i løbet af året side 16

18 I en skole/hjem samtale orienteres om det enkelte barns læseudvikling og om det næste læsemål. Elevernes læsevaner inddrages i samtalen Konference for årgangsteamet, hvor elever med særlige behov drøftes med henblik på specielt tilrettelagt undervisning. Dansklærer, matematiklærer og ledelse deltager. Der tilbydes specielt tilrettelagte læsekurser for elever med behov for specialundervisning og for elever med dansk som 2. sprog side 17

19 Læsning i 5. klasse Formål At eleven har lyst til og interesse for at læse og skrive. At eleven bruger læsning som kilde til oplevelse og information. At eleven anvender læsning og skrivning gennem opsøgende, udforskende og kritisk virksomhed i alle fag og på tværs af fagene. At eleven anvender læsning - både i og uden for skolen. At eleven udvikler sin evne til at analysere og kritisk forholde sig til tekster af forskellig slags. Udvalgte trinmål I løbet af 5. klasse forventes det, at eleven bl.a. lærer: Det talte sprog: læse tekster op med tydelig artikulation og fortolkende betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel, afpasset efter genre og formål Det skrevne sprog læse: anvende sikre og automatiserede afkodnings-strategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk i trykte og elektroniske medier kende forskellige læseteknikker udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse læse sig til danskfaglig viden læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur søge og vælge skøn- og faglitteratur på bibliotek og internet til egen læsning og opgaveløsning læse lette norske og svenske tekster Læseudvikling Eleven skal med forståelse kunne læse tekster af sværhedsgrad Lix ca.: Læsehastighed ord i minuttet. Skriveudvikling Arbejde med at strukturere og skrive tekster med et varieret skriftsprog. Staveudvikling Eleven skal kunne udnytte princippet om, at stavemåden er konstant for samme betydningsbærende enhed, det morfematiske princip for: Rodmorfemer, forstavelser, afledningsendelser og bøjningsendelser, svarende til trin 4 på stavetrappen. Mål for læsning i fagene: (Se også Fælles Mål for de enkelte fag) side 18

20 Læsning i de naturvidenskabelige fag (matematik og natur/teknik): Eleverne skal læse enkle faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som f.eks. indeholder matematikfaglige udtryk Eleverne skal læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer Læsning i de humanistiske fag (historie og kristendomskundskab): Eleverne skal kunne skelne mellem fakta faktion fiktion Eleverne skal have begyndende bevidsthed om deres udbytte af den faglige læsning Eleverne skal arbejde med væsentlige ord og begreber indenfor fagenes terminologi Eleverne skal kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af f.eks. stikord, resumé, referat og tidslinje Anbefalet læsemængde Det anbefales at eleverne læser til sider i løbet af året. Faste tiltag og pædagogisk evaluering I løbet af 5. klasse laves et læsekursus i samarbejde med læsevejlederne. Kurset vil være koncentreret om læseforståelse, læseteknikker og faglig læsning. Til evaluering kan benyttes: SL 40 Læs 5 ST 5 Skolens anbefalinger og idéer Der bør arbejdes med: Læsningens tre grundlægende aktiviteter: o Lærerens oplæsning: Gode lyttevaner, lettere at læse oplæste svære tekster, øget ordforråd, god forståelse, læseinspiration og læselyst o Læsning af fælles tekst: Læsning i makkerpar, mindre grupper/niveaudelte grupper, for klassen giver ansvar og glæde ved at dele oplevelser o Selvstændig læsning: Giver sproglig kompetence, der kan benyttes i anden sammenhæng. Daglig læsning er forudsætningen for et godt automatiseringsniveau og dermed læselyst Både skønlitterære og faglige læsekurser bør tilrettelægges Læs løs uger efter princippet: Lær at læse ved at læse. Inddrag både skøn og faglitteratur Lad eleven læse, det hun/han synes er sjovt, det skaber læselyst Læsning og skrivning medtænkes i emne- og værkstedsuger Skolebibliotekets tilbud om læsebånd Undervisning i faglig læsning Eleven sætter, sammen med læreren, mål for egen læsning Oplysning på et forældremøde om målene for læsning og om planlagte læseaktiviteter i løbet af året Læsning af forfatterskab side 19

21 Forfatterbesøg for et eller to klassetrin kan arrangeres evt. i samarbejde med skolebiblioteket Lærerens oplæsning mindst en gang om ugen Elevers forberedte oplæsning Boganmeldelser skriftlige og mundtlige I en skole/hjem samtale orienteres om det enkelte barns læseudvikling og om det næste læsemål. Elevernes læsevaner inddrages i samtalen Konference for årgangsteamet, hvor elever med særlige behov drøftes med henblik på specielt tilrettelagt undervisning. Dansklærer, matematiklærer og ledelse deltager Der tilbydes specielt tilrettelagte læsekurser for elever med behov for specialundervisning og for elever med dansk som 2. sprog side 20